Vækst nr. 5 - 2017 by Centrovice

SIDE 8

Regler for afholdelse af ferie

SIDE 12

AKTUELLE RESULTATER FRA DB-TJEK SVIN

SIDE 18

NR 5 • MAJ/JUNI 2017

Vækst MINDRE DYREHOLD SKAL HAVE MILJØTILLADELSE OG DYREENHEDER FORSVINDER

SIDE 5

NYT STALDSTYRINGSREDSKAB

- KVÆGNØGLEN PLUS

INDHOLD

NY ENERGISPAREORDNING MED SKÆRPEDE KRAV Den nye ordning indeholder bl.a. nye krav til opgørelsesmetoder og kvalitetssikring samt skærpede dokumentationskrav. Læs mere på side 10.

Tid til vandråd og dyrskue......................................... 3 Stil skarpt på kapacitetsudnyttelsen.......................... 4 Nyt staldstyringsredskab - KvægNøglen Plus........... 5 Følg nemt med i ændringer i beskyttet natur på din jord....................................................................... 6 Du har det fulde ansvar for, at din årsopgørelse er korrekt....................................................................... 7

UDLEJNINGSEJENDOMME: FÅ OP TIL 35 % FRADRAG AF DEN ÅRLIGE LEJEINDTÆGT Vidste du, at du de første 3 år efter købet af f.eks. et parcelhus, der bruges til udlejning, kan fratrække op til 35 % af den årlige lejeindtægt som vedligeholdelse? Læs mere på side 16.

Regler for afholdelse af ferie..................................... 8 Nu energispareordning med skærpede krav........... 10 Besøg på Axelborg for Centrovices medlemmer......11 Aktuelle resultater fra DB-Tjek Svin........................ 12 Hvordan skaber man en god sommerferie for sine børn, når man ikke længere bor sammen?............. 14 Udlejningsejendomme: Få op til 35 % fradrag af den årlige lejeindtægt.............................................. 16 Mindre dyrehold skal have miljøtilladelse og dyreenheder forsvinder .......................................... 18 Tank Viden............................................................... 20

„

HVORDAN SKABER MAN EN GOD SOMMERFERIE FOR SINE BØRN, NÅR MAN IKKE LÆNGERE BOR SAMMEN? Selvom du ikke længere bor sammen med den anden forælder til dine børn, er det stadig jeres fælles opgave sammen at skabe rammerne for, at jeres børn uagtet får en god sommerferie. Få gode råd til hvordan det lykkes på side 14.

Vi glæder os til at præsentere Kvægnøglen Plus for vores mælkeproducenter og dermed give dem en god mulighed for at følge økonomien i deres kvæghold helt til bundlinjen.

Side 5

Louise Foged Kornfelt Faglig koordinator

TID TIL VANDRÅD OG DYRSKUE Af Lars Iversen Bestyrelsesmedlem Tlf.: 2334 7220

Det har været et koldt forår, sådan rent dyrkningsmæssigt, for os landmænd. I politisk sammenhæng et mere normalt forår. Landbrug og miljø har endnu en gang været en del af dagsordenen, Grundvand, Nitrat, Vandråd… Vandrådene skal vurdere de lokale vandløb Vandrådene skal nu i arbejdstøjet og se på hvilke vandløb, der skal med i vandområdeplanerne og dermed prioriteres mht. opnåelse af god miljøtilstand. Det er en oplagt mulighed for at give hele vandløbsområdet et virkelighedstjek det virkelighedstjek, som miljø- og fødevareministeren introducerede i efteråret, da lovforslaget om vandråd blev fremsat. Det var meningen, at vandrådene skulle lave en samlet vurdering af vandløbene, men det fik de ikke mulighed for i første omgang, da arbejdspakken blev sendt ud. Heldigvis har den kritik, vi har rejst fra landbrugets side, ført til et resultat. Ministeriet har åbnet op for, at vandrådene kan inddrage andre aspekter i deres arbejde, som de kan lægge til grund for deres valg af, om de enkelte vandløb skal med i planerne eller ej.

Der er i dag 19.000 km vandløb omfattet af vandområdeplanerne. Heraf er de ca. 6.000 km små vandløb/grøfter med et opland på under 10 km2. Der er netop nedsat vandråd for alle hovedvandoplande. Centrovice er selvfølgelig repræsenteret i de fire fynske vandråd: • Det Sydfynske Øhav: Hans Jakob Clausen • Lillebælt/Fyn: Claus Hestholm • Storebælt: Torben L. Povlsen • Odense Fjord: Lars Iversen • L&F repræsentant Storebælt: Carsten Hedegård • L&F repræsentant Odense Fjord: Henrik Kildegård Dyrskuet er en unik mulighed for kontakt med forbrugerne Det Fynske Dyrskue er Fynsk Landbrugs flagskib overfor omverdenen, arrangeret og administreret af Fynsk Eventforening.

være fodboldbaner, eller skal der være en ”Event-plads”? Fra landbrugets side er vi ikke i tvivl. VI HAR DEN DYRSKUEPLADS, VI ØNSKER. Den ligger helt rigtigt, hvor den er nu. Centrovice har igen i år, som den eneste landboforening, en stand på dyrskuet, hvor der er fin mulighed for at mødes og få en snak med flere af vores dygtige rådgivere og aktive bestyrelsesmedlemmer. Traditionen tro, er der 2 fribilletter i dette blad. Jeg håber, at rigtig mange af jer vil aflægge DET FYNSKE DYRSKUE et besøg d. 9.-11. juni 2017. God sommer!

Ca. 60.000 besøgende har fynsk landbrug på dyrskuepladsen i hjertet af Odense. Den positive omtale i mange medier er af meget stor værdi for os. Dyrskuet er med sine mere end 125 år gamle historie, en af Fyns største kulturbegivenheder, og med maskinudstillere, fødevarestande, dejlige spisesteder og masser af dyr præsenterer det på bedste vis, hvad fynsk landbrug står for. I den weekend har vi som landmænd en unik mulighed for at komme direkte i kontakt med et stort antal forbrugere. Dyrskuepladsen har været til meget debat den sidste tid. Skal der i fremtiden

NR 5 • MAJ/JUNI 2017

STIL SKARPT PÅ KAPACITETSUDNYTTELSEN Det betaler sig at sætte fokus på kapacitetomkostningerne. De er ikke en fast størrelse men kan faktisk rykkes, så det kan ses på bundlinjen. I hvert fald hvis man ved, hvor man skal sætte ind. ’Kapacitetsomkostningerne udgør en tung post i regnskabet, og det har derfor også en mærkbar effekt, hvis man formår at reducere dem’, forklarer virksomhedskonsulent Søren Bjerring Bækholm og fortsætter ’Det kan gøres på mange måder. F.eks. ved at bruge uudnyttet kapacitet i produktionsanlægget, opdatere maskinparken, eller ved at sætte fokus på ledelsen af dine medarbejdere. Lige meget hvor godt det går, vil der altid være forhold, som kan forbedres med en målrettet indsats. Det gælder bare om at afdække hvor’. Gennemgang af kapaciteterne Øvelsen er at finde ud af, hvor der kan og skal sættes ind både på staldgangen og i marken. Det kræver en nøje gennemgang af nøgletallene og kapaciteterne på bedriften - fra produktionsanlægget til planteproduktionen, husdyrproduktionen, maskinerne, arbejdskraften, likviditeten og ledelsen. ’For at afdække, hvor der med fordel kan sættes ind, anbefaler vi, at man gennemgår driftsregnskabet og

nøgletallene nøje. Og at man bruger f.eks. sin økonomi- og planteavlskonsulent som sparringspartnere, når kapaciteterne skal gennemgås. En del af øvelsen er nemlig også at forholde sig kritisk til nogle ting, som umiddelbart kører godt og måske virker som en selvfølge. Det kræver nogle nye øjne, som samtidig kan sikre, at I sammen kommer hele vejen rundt om bedriften’, uddyber Søren Bjerring Bækholm. Handlingsplan Centrovice hjælper dig med at afdække kapacitetsudnyttelsen på din bedrift. Konsulenterne ser på, hvor godt du udnytter hver enkelt kapacitet, og kommer med en række anbefalinger til, hvor du med fordel kan sætte ind, før det hele til sidst skal munde ud i en konkret handlingsplan for de udpegede indsatsområder, du gerne vil arbejde målrettet videre med. ’Effekten på bundlinjen kommer først, når der bliver foretaget konkrete tiltag. Og det hjælper en handlingsplan med, så man ved, hvilke mål man arbejder efter, og hvad der skal gøres i praksis for at nå dem’, slutter Søren Bjerring Bækholm. Kontakt din økonomirådgiver, hvis du vil vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at stille skarpt på kapacitetsomkostningerne.

Søren Bjerring Bækholm Virksomhedskonsulent Tlf.: 6340 7264

NYT STALDSTYRINGSREDSKAB KVÆGNØGLEN PLUS - giver overblik over fremstillingspris og krav til DB I rådgivningsvirksomhederne bag KvægrådgivningDanmark har man i mange år haft gode resultater med Kvægnøglen som et vigtigt staldstyringsredskab for mælkeproducenter. I stedet for at fokusere primært på hvor mange kg mælk en ko producerer, er man i Kvægnøglen Plus gået skridtet videre og har haft fokus på dækningsbidraget pr. årsko. Krav til DB og krav til mælkeprisen Nu lancerer KvægrådgivningDanmark en udvidet model, som kaldes Kvægnøglen Plus. Kvægnøglen Plus kombinerer driftsgrensanalysen fra regnskabet med den kendte kvægnøgle og kommer på den måde frem til det dækningsbidrag, som kvægholdet skal indtjene for at honorere de øvrige omkostninger, der knytter sig til kvægholdet (eks. løn, vedligehold, renter, afskrivninger og energiomkostninger). Det vil sige, i stedet for blot at konstatere, hvor højt dækningsbi-

drag man har på bedriften, vurderes det nu direkte i forhold til de aktuelle omkostninger, og der beregnes et krav til DB og et krav til mælkeprisen. - Vi oplever f.eks. med jævne mellemrum, at en bedrift har en høj effektivitet og ligger i top med deres DB. Men på grund af høje kapacitets- og kapitalomkostninger er kravet til dækningsbidraget på bedriften så højt, at den samlede økonomi – trods højt dækningsbidrag – ikke hænger sammen. Og det er jo ikke hensigtsmæssigt, udtaler faglig koordinator i KvægrådgivningDanmark, Louise Foged Kornfelt. Enkelt at udpege og følge op på fokusområder I Kvægnøglen Plus er tallene fra fraktilanalysen som laves på baggrund af regnskabet indarbejdet, og det gør det let at følge op på de potentiale- og fokusområder, mælkeproducenten har udpeget.

Alle mælkeproducenter har nytte af Kvægnøglen Plus Kvægnøglen Plus er relevant for alle mælkeproducenter, som vil kende sammenhængen mellem deres produktionsresultat og deres bundlinje samt fremstillingsprisen pr. kg mælk. Kvægnøglen Plus bygger på den kvægnøgle, som allerede er kendt, men suppleres nu af en grafisk præsentation af de to nye nøgletal: krav til DB og krav til mælkepris. Med det nye tillæg udvides Kvægnøglen derved, så den – fra kun at gå til DB – nu går helt til bundlinjen. - Vi glæder os til at præsentere Kvægnøglen Plus for vores mælkeproducenter og dermed give dem en god mulighed for at følge økonomien i deres kvæghold helt til bundlinjen, slutter Louise Foged Kornfelt.

Fremstillingspris, kr./kg EKM KRAV TIL MÆLKEPRIS 2,19 0,20

2,21

2,28 0,18

2,07

Louise Foged Kornfelt

2,24 0,18 2,11

1,07

1,15

1,13

Mælkepris, kr./kg EKM

Faglig koordinator Tlf.: 6340 7165

Dyrlæge og div. omkostninger Foderomkostninger i alt Arbejdsomkostninger

0,30

0,33

Bygningsomkostninger

0,30

0,31

Inventar inkl. energi

0,42 0,02 0,08 (0,19)

0,40 0,02 0,06 (0,19)

0,44 0,02 0,07 (0,23)

Egne tal 2016

30-092016

31-122016

Forrentning af driftskapital Diverse omkostninger Tilvækstværdi

Krav til dækningsbidrag, kr./årsko

NR 5 • MAJ/JUNI 2017

FØLG NEMT MED I ÆNDRINGER I BESKYTTET NATUR PÅ DIN JORD Du har nu mulighed for at få direkte besked i din email-indbakke, når der sker ændringer i udpegningen af den beskyttede natur på din ejendom eller forpagtede jorde. Det sker ved at melde dig til en ny abonnementstjeneste på hjemmesiden ”Din Natur”. ”Din Natur” er en hjemmeside, hvor du selv kan indtegne de arealer, hvor du ønsker at få en orientering, når der sker ændringer. Når kommunen foretager en ændring, modtager du en mail med link til ”Din Natur”, hvor de ændrede arealer bliver vist. For at benytte hjemmesiden skal du logge på via NemID. Bemærk at registreringen i ”Din natur” er vejledende. Det vil sige, at der kan være udyrkede arealer eller ekstensivt dyrkede arealer på din ejendom, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, selvom de ikke er registreret på kortet. Det er

Af Birthe Thordahl Christensen Miljø- og naturkonsulent Tlf.: 6340 7130

KORT OM •

”Din Natur” er blevet udviklet som en del af udmøntningen af Naturpakke-initiativet ”Særligt beskyttet natur – naturbeskyttelseslovens §3”. ”Din Natur” er udviklet af Danmarks Miljøportal, i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og kommunerne.

•

Den nye tjeneste ”Din Natur” er en hjemmeside www.dinnatur.dk, hvor du kan indtegne de arealer, som du ønsker at få besked om, når kommunen foretager en ændring i §3-registreringen

•

På hjemmesiden findes desuden generel information om naturbeskyttelseslovens §3, herunder om den vejledende §3-registrering

•

Tjenesten vil i 2017 blive videreudviklet med øget funktionalitet, bl.a. ift. forbedret muligheder for visualisering af ændringer i §3-registreringen og lettere abonnementsoprettelse vha. eksisterende markkort

dit ansvar som lodsejer at beskytte naturen. Spørg derfor altid kommunen, hvis du ønsker at ændre driften på udyrkede eller ekstensivt dyrkede arealer på din ejendom. Vi kan kun anbefale, at du registrerer dig til at modtage besked om ændringer i §3-udpegningen. På den måde holder du dig løbende orientereret. Ring til Natur- og miljøkonsulenterne Michala Thomassen og Birthe Thordahl Christensen, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. Eller kig forbi miljøafdelingen, når du er i huset, så kan vi hurtigt guide dig.

DU HAR DET FULDE ANSVAR FOR, AT DIN ÅRSOPGØRELSE ER KORREKT Højesteret har netop slået fast, at du selv bærer ansvaret for, at din skatteansættelse er korrekt. Du kan ændre dine årsopgørelser tillbage i tiden, men der er en meget præcis forældelsesfrist på 3 år og 4 måneder. Det vil sige frem til den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Eksempel 1: En udlænding arbejder i Danmark og rejser hjem efter endt ansættelsesforhold uden at give SKAT besked om hvilke fradrag fra forskudsopgørelsen, der skal med på årsopgørelsen. Dette kan udløse en restskat. Hvis udlændingen kommer tilbage til Danmark 5 år efter, er der ingen mulighed for at rette i den gamle årsopgørelse, og vedkommende bliver nødt til at betale en uberettiget restskat. Eksempel 2: Hvis en person ikke er opmærksom på at få indberettet f.eks. håndværkerfradrag og først bliver opmærksom på dette efter forældelsesfristen, er fradraget spildt. Hvis du skulle have spørgsmål i forbindelse med skatteansættelse, er du meget velkommen til at kontakte os i Løn og HR.

Af Bente Mouridsen Løn- og HR-rådgiver Tlf.: 6340 7256

NR 5 • MAJ/JUNI 2017

REGLER FOR AFHO Ferie og feriepenge Sommeren er på vej – og med det kommer afvikling af sommerferie.

Dette er kun lovligt, hvis man er medlem af en arbejdsgiverforening og dermed er overenskomstdækket.

Ferieloven gælder for alle medarbejdere på arbejdsmarkedet bortset fra få grupper (for eksempel direktører). Loven kan ikke fraviges ved aftale, og dermed stille medarbejderen dårligere end hvad der står i ferieloven.

En anden mindre benyttet mulighed er, at medarbejderne får ferie med løn. Det vil sige, at medarbejderne får fast løn hele året, også når de holder ferie. Dog skal medarbejderen først have optjent ret til ferie hos nuværende arbejdsgiver. Indtil dette skal medarbejderen trækkes i løn og have feriepenge fra tidligere arbejdsforhold. Derudover får de et lovpligtigt ferietillæg på 1% af lønnen, som udbetales året efter i maj eller juni. Hvis medarbejderen fratræder, skal der indbetales feriepenge til FerieKonto for den del af ferien, der endnu ikke er afholdt.

Alle medarbejdere optjener feriepenge, som kan afregnes på to måder. Det mest benyttede er, at medarbejderne optjener 12,5% feriepenge af lønnen, som derefter indbetales kvartalsvis til FerieKonto eller til en feriekasse. Medarbejderne får ikke løn, når de holder ferie, men de får i stedet udbetalt deres feriepenge i ferieperioderne. Når medarbejderen søger digitalt om at få sine feriepenge udbetalt, erklærer han på tro og love, at de oplysninger, han har givet, er korrekte. Nogle arbejdsgivere ønsker at beholde feriepengene på egen konto, indtil de skal udbetales til medarbejderne.

Afholdelse af ferie Enhver medarbejder i Danmark har ret til 5 ugers ferie i løbet af et ferieår, og arbejdsgiver har ret til at kræve, at ferien holdes. Arbejdsgiveren og medarbejderen skal sammen tilrette-

lægge afholdelse af ferie. Der skal tages særligt hensyn til medarbejdere med skolesøgende børn. I sidste ende er det dog arbejdsgiveren, der bestemmer. Arbejdsgiveren skal være i god tid, for hovedferien på 3 uger skal varsles 3 måneder før, den skal holdes, og de resterende 2 ugers ferie skal varsles 1 måned før afholdelse. En medarbejder kan altså ikke blot ”meddele” arbejdsgiver, at han holder ferie. Hovedferien (sommerferie) skal holdes som 3 ugers sammenhængende ferie, og den holdes i perioden 1. maj til 30. september. Dog er der en særregel for medarbejdere, der er beskæftiget med udendørs planteavl. Medarbejderen skal have 2 ugers sammenhængende ferie i perioden, og derudover 1 uges sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 31. oktober .

OLDELSE AF FERIE Ferie og sygdom Hvis din medarbejder er syg, når ferien skal til at begynde, har medarbejderen ikke pligt til at begynde ferien. Den regel er efterhånden velkendt blandt arbejdsgivere. Det er derimod mindre kendt, at en medarbejder kan have krav på erstatningsferie, hvis vedkommende bliver syg i løbet af sin ferie. En medarbejder, som bliver syg under ferien, har krav på erstatningsferie efter 5 dages sygdom, hvis der er afleveret en lægeerklæring. Medarbejderen skal selv betale lægeerklæringen, og vedkommende har ret til erstatningsferien fra den dag, arbejdsgiveren får besked om sygdommen. Hvis din medarbejder er syg, når ferien starter, er det ikke nødvendigvis det samme, som at medarbejderen ikke kan tage på ferie med familien samtidigt. Det afhænger helt af den konkrete situation. Medarbejderen har

dog pligt til at oplyse arbejdsgiver om, at der holdes ferie under sygdom. Ferien starter i øvrigt først ved arbejdstids begyndelse på første feriedag – og altså ikke eksempelvis fredag, når medarbejderen går hjem fra arbejde. Dermed kan en medarbejder, der er sygemeldt fra arbejde fredag, muligvis nå at blive rask inden feriens start. Omvendt kan en medarbejder, som gik rask hjem fredag, også nå at blive syg inden feriens start. Ferie og opsigelse Hvis din medarbejder bliver sagt op, falder al aftalt ferie væk. Hvis du ønsker, at din opsagte medarbejder holder ferie, kræver det, at opsigelsesvarslet er så langt, at medarbejderen kan få varslet ny ferie. Det vil sige mindst 3 måneder for hovedferiens vedkommende og mindst 1 måned for den resterende ferie. Der er dog en rigtig god mulighed for et kortere ferievarsel, hvis det aftales, når

Af Lisbeth Skovbjerg Madsen Løn- og HR-rådgiver Tlf.: 6340 7228

medarbejderen ansættes. Vi anbefaler altid, at dette tilføjes i ansættelseskontrakten. Hvis din opsagte medarbejder selv ønsker at afholde ferie i opsigelsesperioden, er det naturligvis helt i orden at lade medarbejderen holde ferien. Feriereglerne er komplicerede på mange områder. Du er altid meget velkommen til at kontakte os i Løn og HR, hvis du har brug for hjælp til håndtering af ferielovens regler.

OBS! Nye regler om G-dage Når en medarbejder fratræder, skal du som arbejdsgiver betale de første 3 ledighedsdage også kaldet G-dage. Fra 1. juli 2017 ændres loven, så du fremadrettet kun skal betale de første 2 G-dage. Det gælder for medarbejdere, der fratræder fra og med 1. juli 2017 og fremad.

NR 5 • MAJ/JUNI 2017

NY ENERGISPAREORDNING MED SKÆRPEDE KRAV Den nye energispareordning har ladet vente på sig, men nu er der kommet en afklaring for rammerne af energispareindsatsen de næste 3 år. Den nye ordning, som løber frem til 2020, adskiller sig fra den forhenværende på en række områder. Bl.a. nye krav til opgørelsesmetoder og kvalitetssikring samt skærpede dokumentationskrav. Vigtigst er, at der nu er krav om skriftlig aftale for alle projekter, uanset størrelse, som skal indgås før energispareprojektet påbegyndes (inklusiv indkøb af materialer). Hvis et tiltag er beskrevet i standardværdikataloget skal den tilhørende værdi anvendes. Det er typisk i boliger mellem 80-200 m2. Dertil indskærpes det, at gennemsnitsberegninger og ”generelle betragtninger” ikke kan anvendes. I forhold til specifikke opgørelser, er der en del nye krav og præciseringer. Før-forbrug kan f.eks. ikke længere dokumenteres med en tro-og-love erklæring. Skærpede krav til dokumentation Den nye aftale indbefatter skærpede dokumentationskrav, som skal være implementeret d. 1. april i alle aftaler. Eksempelvis skal før-situationen af et energispareprojekt nu dokumenteres med eksempelvis fotos, plantegning osv. Realisering af projekter skal dokumenteres med dateret faktura eller anden dokumentation, og faktura for købte materialer eller slutbruger-erklæring er

ikke tilstrækkelige, men skal suppleres med skriftlig dokumentation og eksempelvis foto-dokumentation. Måske sidste chance for tilskud til biomasseanlæg I den nye aftale er der ændret i vejledningen for energibesparelser til biomasseanlæg. Her har man set eksempler på urealistisk store besparelser ved udskiftning af og til biomasseanlæg. Derfor var oplægget også, at muligheden for biomassekedler skulle tages helt ud af ordningen. Resultatet blev, at muligheden fortsat er der, men det er vigtigt, at alle er klar over, at dette er sidste chance for at biomasse i energisparerordningen. Oplever energiselskaberne og Energistyrelsen igen, at der søges urealistiske tilskud, lukkes der for biomasse. Vil du kende dine muligheder? Går du med tanker om at gennemføre energibesparende tiltag? Eller har du spørgsmål til den nye energispareordning? Så kontakt energirådgiver Søren Warberg,

Der er tilskud, når der er en energibesparelse, f.eks LEDbelysning, ventilationsanlæg - og kedeludskiftning. Størrelsen på tilskuddet afhænger af størrelsen på besparelsen, som er forskellen på nuværende og fremtidig situation. Kontakt os, så hjælper vi dig med

Af Søren Warberg Energirådgiver Tlf.: 8171 8818

at beregne den potentielle besparelse.

BESØG PÅ AXELBORG FOR CENTROVICES MEDLEMMER På vores sidste generalforsamling i Centrovice var Landbrug og Fødevarers direktør Karen Hækkerup på besøg. Hun gav os en stående invitation til at besøge Axelborg d. 1. maj, da hun denne dag ikke havde nogen aftaler i kalenderen - i modsætning til hendes tidligere politiske karriere. Bestyrelsen i Centrovice tog hende på ordet og arrangerede en medlemstur til Axelborg. Det er et led i vores strategi, at man som forening skal føre en politik, så medlemmerne vælger at beholde deres medlemskab af landboforeningen. Udover det har vi også besluttet, at vi vil gøre noget mere for medlemmerne. Bl.a. med medlemsarrangementer som en tur til Axelborg. Det er vigtigt, at vores medlemmer også forstår, hvad der sker i Landbrug og Fødevarer. Vi er som medlemmer af Centrovice en del af L&F, og vi skal være med til at spille hinanden gode. Veloplagt Martin Merrild fortalte om arbejdet i L&F Vi drog 74 medlemmer mod København, og efter ankomsten til Axelborg fik vi en introduktion til dagen. Herefter holdt formanden for Landbrug og Fødevarer, Martin Merrild, et længere indlæg om, hvad der sker af politiske tiltag for tiden, samt hvordan man arbejder på Axelborg. Det var en meget veloplagt og velforberedt formand, som talte, og som gav mulighed for at komme med kritiske spørgsmål til L&F. Det gav anledning til at afmystificere nogle negative historier om L&F. Og få svar på hvorfor L&F i mange situationer ikke optræder med særlig stor gennemslagskraft. Martin Merrild forsikrer, at de gør, hvad de kan. Meget af det arbejde,

som L&F laver, får andre - heriblandt politikere - faktisk æren for. Også for landbrugets skyld er det vigtigt, at der kan tælles til 90 i Folketinget. Og i den forbindelse nødvendigt at have et godt forhold til oppositionen i Folketinget. Hvorfor sælger vi ikke Axelborg? Et andet spørgsmål, som formanden fik, var, hvorfor de lå på en af Københavns dyreste adresser. Og om landbruget ikke var bedre stillet ved at realisere dette domicil. Formanden påpegede vigtigheden af, at L&F ligger meget tæt på beslutningstagerne på Christiansborg. Og landbruget har jo stadigvæk værdien i ejendommen. To socialdemokrater i L&F’s top Efterfølgende kom Morten Høyer, som er direktør for kommunikation i L&F, samt administrerende direktør Karen Hækkerup. Morten Høyer redegjorde for, hvordan han og Karen er blevet forankret i L&F til trods for deres baggrund i Socialdemokratiet. Og at Socialdemokratiet er et stort parti med mange fraktioner, hvor nogle fraktioners holdninger ligger tæt op af landbrugets værdigrundlag. Samtidig har de to indgående kendskab til de politiske ophæng, og erfaring med at opnå de bredest mulige forlig. Også arbejdet med befolkningens holdning landbruget blev berørt. Bl.a. med lanceringen af det nye kapitel ”Noget at leve for. Noget at leve af”. Den internationale markedsplads Vi fik en grundig orientering fra den internationale handelsarena, med nye markeder og styrket markedsadgang

Af Hans Jakob Clausen Bestyrelsesmedlem Tlf.: 2243 3592

for de eksisterende markeder. Herunder også om eksportfremstød i Kina med den netop indgåede aftale om varmebehandlet kød. Det er et kæmpe skulderklap til danske fødevarevirksomheder, at de lever op til de høje kinesiske krav. Og det har faktisk taget ti år at få lavet en sådan aftale, hvor L&F har været med hele vejen. Et godt indblik i arbejdet for landbrugets interesser På en tur som denne, får medlemmerne mulighed for ved selvsyn at se, hvilke dygtige og ikke mindst engagerede medarbejdere, som kæmper landbrugets kamp på Axelborg. Jeg ved fra tidligere, at folk er rigtig glade for det. De får et godt indblik i, hvad der bliver gjort for erhvervet, og møder nøglemedarbejdere og formandskabet. Man kommer dybt ind i maskinrummet og hører om, hvordan medarbejderne arbejder i forhold til at varetage vores politiske holdninger. Denne gang havde man gjort lidt mere ud af at fortælle om L&Fs brede interessevaretagelse, når det handler om markedsadgang og om at skabe værdi til de fælles andelsselskaber og til de øvrige medlemmer af L&F på virksomhedssiden. Alt i alt en rigtig god dag med et godt socialt indhold. Og hvor vi som bestyrelse kom tættere på medlemmerne.

NR 5 • MAJ/JUNI 2017

AKTUELLE RESULTATER FRA DB-TJEK SVIN Svinebrugsafdelingen er med i det landsdækkende DB-tjek og har i marts afsluttet endnu en opgørelse.

Hos de bedste 10 pct. af besætningerne er salgsprisen samlet set 1.629 kr./ årsso højere end gennemsnittet.

DB-tjek Svin tilbydes til svineproducenter, der gerne vil et spadestik dybere og analysere økonomien i deres svineproduktion.

Men selvfølgelig er det ikke ligegyldigt om man har 28 eller 38 solgte grise pr. so.

Af Finn Rasmussen

I marts 2017 deltog i alt 108 besætninger med søer, heraf 72 med salg af 30 kg´s. grise. Af besætninger med slagtesvin deltog 67. Resultaterne dækker 2. halvår 2016. Analysen viser, at der ikke nødvendigvis er direkte sammenhæng mellem grise pr. årsso og DB pr. so. Der er store udsving i foderudgift pr. so: fra ca.1.700 kr. til 2.900 kr.

For slagtesvins vedkommende spænder foderforbruget fra 2,95 til 2,55 FE/ kg svarende til en foderbesparelse på 45-50 kr. / gris. Afregningsprisen kan variere op til 1 kr. pr. kg hvilket er ca. +/- 85 kr. pr. gris. DB beregnes tillige pr. DyreEnhed, og analysen viser forskelle op til 5.000 kr. pr. D.E.

Udvalgte so-resultater 2. halvår 2016 - Salg af 30 kg´s grise Bedste 10 %

Gns. alle

36,1

33,6

Salg af smågrise kr. / årsso

15.553

13.924

Foderudgift pr. årsso kr.

5.033

5.226

DB pr. dyreenhed kr.

20.756

17.046

Arbejdsforbrug kr. / årsso

1.609

1.746

Fravænnede pr. årsso

Svinebrugskonsulent Tlf.: 6362 1683

FRAKTILANALYSEN GIVER OVERBLIK OVER DIN BESÆTNING Alle disse tal kan være svære at overskue, og derfor får deltageren - foruden oversigter med alles resultater – sin egen fraktilanalyse, der på enkel vis giver overblik over, hvilke parametre man skiller sig ud på. Egen besætning placeres i et skema, med søjler opdelt i 10 pct. blokke. Vil du have overblik over dine resultater sammenlignet med andre svineproducenters? Ring og tilmeld dig næste runde DB tjek, der dækker 1.halvår 2017.

Fraktilanalyse - Slagtesvin

DB-tjek - 2. halvår 2016 Besætningsejer Besætningsnr Hitliste nr Placering på hitliste, aktuelle pe

UK-Produktion Køb fra egne smågrisestalde Slagteri Status indkøbte grise Hjemmeblander Intern smågrisepris anvendt Vådfoder

EKSEMPEL 314 H108 10

Antal bes. i fraktil analysen

Egne tal 943 Reference dgl. tilv., 30-100kg, g Foderforbrug, FEsv/kg tilvækst 2,61 Reference f. forbrug, 30-110 kg 2,63 Døde, pct 3,2 Vægt ved indsættelse, kg 24,0 Gns. slagtevægt, kg 86,7 Gns. kødpct. 61,2 Basis 99 Prod. grise pr. stiplads pr. år 3,1 Opnået købspris, kr./stk. 389 11,22 Opnået slagtepris i perioden, kr Produktionsomkostning i period -8,29 Pris foder, kr./FEsv 1,31 Veterinære omk. i alt, kr. 12 Diverse omk. Inkl. DAKA, kr. 9 DB, kr./prod. gris 236 Energi, kr./prod. gris 18,2 Vedligehold, kr./prod. gris 7,2 Arbejdsforbrug, kr./prod. gris 34,2

5% 999 2,66 2,63 1,7 34,0 86,7 62,0 98 4,1 388 11,82 -8,30 1,31 3,1 5,5 245 7,8 5,4 17,4

Stærk konkurenceevne 10% 25% 987 961 2,68 2,69 2,64 2,67 1,8 2,1 33,8 32,2 86,5 86,3 61,8 61,5 98 97 4,0 3,8 404 420 11,66 11,51 -8,68 -8,98 1,32 1,34 3,2 4,5 5,5 6,4 239 216 8,3 8,6 6,1 7,2 19,9 26,7

33% 952 2,71 2,70 2,3 31,7 86,2 61,3 95 3,8 422 11,44 -9,03 1,34 4,7 7,3 205 9,2 8,1 27,4

40% 951 2,72 2,70 2,4 31,5 85,8 61,2 94 3,7 425 11,36 -9,11 1,36 5,3 7,8 198 10,4 8,3 30,4

50% 943 2,73 2,72 2,4 30,7 85,5 61,0 94 3,7 433 11,33 -9,22 1,40 5,4 8,1 192 10,6 9,0 35,6

60% 941 2,74 2,73 2,9 30,3 84,9 60,8 94 3,5 445 11,25 -9,27 1,40 5,9 9,2 178 12,6 10,3 37,4

Stort forbedringspotentiale 67% 75% 90% 938 927 905 2,77 2,78 2,84 2,74 2,76 2,83 3,2 3,3 3,6 30,1 29,7 26,9 84,6 84,1 83,5 60,8 60,7 60,5 93 93 90 3,3 3,2 3,0 451 451 465 11,23 11,21 11,07 -9,34 -9,36 -9,65 1,41 1,45 1,51 6,3 6,6 16,0 9,8 12,9 15,6 169 164 145 13,9 14,5 18,4 11,6 12,4 19,3 38,5 40,9 42,6

Nej

Min Ja 17

95% 893 2,90 2,88 4,1 23,8 83,1 60,3 71 2,9 475 11,01 -9,79 1,51 22,4 18,2 136 18,9 20,0 43,0

NR 5 • MAJ/JUNI 2017

HVORDAN SKABER MAN EN SINE BØRN, NÅR MAN IKKE Knap er forårets fri- og helligdage overstået, før vi skal forholde os til sommerferien, som venter lige om hjørnet. For de fleste forældre og børn er det heldigvis noget at se frem til. Men selv midt i glæden, kan det for nogen give udfordringer, når man skal blive enig med den forælder, man ikke længere bor sammen med. Bliv enige om en ordning Selvom du ikke længere bor sammen med den anden forælder til dine børn, er det stadig jeres fælles opgave sammen at skabe rammerne for, at jeres børn uagtet får en god sommerferie. Måske er du en af de mange skilte forældre, der desværre ikke har en aftale om, hvordan I får tilrettelagt sommerferien. Typisk går aftaler om sommerferien ud på, at man for eksempel skiftes til at vælge ferieuger med børnene hvert andet år, eller man fast holder ferie i nogle bestemte uger hvert år.

Af Anja Freitag-Weigt Juridisk konsulent Tlf.: 6340 7205

Det vigtigste for jeres børn er egentlig bare at finde en model, der minimerer risikoen for, at der kan opstå uenighed mellem jer forældre om sommerferien. For selvom der findes mange gode muligheder, findes der tilsvarende stor risiko for uenighed mellem de forældre, der ikke får lavet en klar aftale. Uenigheder kan variere meget i omfanget og handle om alt lige fra, hvad tid på dagen, man skal skifte i sommerferien til meget mere omfattende uenigheder om eksempelvis varigheden af ferien. Vished skaber tryghed Problemet med, at forældre ikke får aftalt sig på plads med sommerferie i god tid, er ikke kun et irritationsmoment for dem selv. Det vil også gå ud over børnene, idet de vil opleve usikkerhed om deres situation. De vil ikke have samme mulighed som deres kammerater for at tale om den forestående sommerferie, ganske enkelt fordi de ikke kender rammerne for den. De siger ikke nødvendigvis noget, men derfor kan det stadig fylde rigtig meget indeni.

„

Hvis I gerne vil lave en aftale, så er det vigtigt at få aftalt feriens længde og placering. Hvor lang tid, man skal holde ferie med sine børn, uden de ser den anden forælder, afhænger meget af børnenes situation. Alderen kan være en vejledende faktor, men ferie skal samtidig afstemmes ud fra hvor meget løbende samvær, der i øvrigt er. Sommerferiesamvær kan således svinge lige fra et par dage og op til 2-3 uger. Grundlæggende skal sommerferiesamværet, som alt andet samvær, tilrettelægges og afpasses efter, hvad der er bedst for børnene. Vis respekt for jeres aftale Når I har fået en aftale på plads, så skal børn også forberedes herpå. Derfor er det en god ide, at man taler med dem om sommerferien og støtter op om ferien hos den anden forælder, så de kan mærke, at de godt må glæde sig til ferien både det ene og det andet sted. På samme måde bør man som forælder også kunne rumme, hvis børnene kommer til at savne den anden forælder. Det vil være ganske naturligt – særligt, hvis de ikke tidligere har været væk fra den anden forælder i længere tid.

De siger ikke nødvendigvis noget, men derfor

kan det stadig fylde rigtig meget indeni.

EN GOD SOMMERFERIE FOR KE LÆNGERE BOR SAMMEN? Det vigtigste for skilsmissebørns trivsel er forældrenes samarbejde. Jeres samarbejde er således en forudsætning for, at sommerferien skal blive en vellykket oplevelse for jeres børn. Få hjælp, hvis der er behov for det Hvis I sammen har brug for hjælp vedrørende samværet – for eksempel

til hvordan sommerferien planlægges, eller til hvordan andet samvær kan tilrettelægges – kan vi hjælpe jer med at få udarbejdet en samværsaftale. Dette vil give jer og jeres børn ro omkring de grundlæggende forhold. Vi vil kunne hjælpe jer med at få lavet aftaler, der er til jeres børns bedste, og som I forældre kender og forstår konsekvensen af. Hvis det derimod ikke lykkes jer at blive enige, så I bliver nødt til at inddrage Statsforvaltningen, så er det

lige netop i relation til sommeren vigtigt, at det sker i god tid inden feriens afholdelse. Så kan Statsforvaltningen nemlig nå at behandle sagen. Vi vil i denne situation stadig kunne hjælpe med råd og vejledning i forhold til sagen ved Statsforvaltningen. Vi kan også være din partsrepræsentant og deltage i møder ved Statsforvaltningen. Ring og hør nærmere om, hvad vi kan hjælpe med.

FERIERÅD • Lav nogle klare aftaler om, hvordan I får aftalt ferien på plads, f.eks. ved at vælge en frist og en førstevælgerordning. • Sørg for at planlægge sommerferien i god tid, så begge forældre ved, hvilke uger, de kan disponere over. • Husk det er vigtigere for børn, at de får en dejlig ferie med jer begge, end at det bliver en fuldstændig lige fordeling af tiden hos jer hver især. • Fortæl hinanden om jeres planer, så man kan tale med børnene om hele sommerferien. Det skaber ro og mindsker jeres og børnenes usikkerhed.

NR 5 • MAJ/JUNI 2017

UDLEJNINGSEJENDOMM FRADRAG AF DEN ÅRLIG Af Niels Boldsen Seniorkonsulent Tlf.: 6362 2545

De første 3 år efter købet af et parcelhus eller et tofamilieshus, der bruges til udlejning, accepterer SKAT, at du kan fratrække op til 35 % af den årlige lejeindtægt som vedligeholdelse.

Hvordan opgør jeg den årlige lejeindtægt? Ved opgørelsen af den årlige lejeindtægt skal du se bort fra lejernes betaling for varme. Det er vigtigt at være opmærksom på, at procentreglen omfatter udgifter i de første 3 ejerår, der begynder på det tidspunkt hvor ejendommen købes. Derimod beregnes det maksimale fradrag på grundlag af lejeindtægten for kalenderåret. For det 1. ejerår beregnes fradraget derfor for hele kalenderåret, selvom en del af lejeindtægten er tilgået den tidligere ejer. Hvordan udnytter jeg fradragsrammen (eksempel)? Køb 1. oktober 2016. Årlig husleje 60.000 kr.

For øvrige udlejningsejendomme er SKAT knap så large, her accepterer SKAT, at du fratrækker op til 25 % af den årlige husleje som vedligeholdelse. Det gælder uanset, om der lejeretligt er tale om vedligeholdelse eller forbedring. Det er dog ikke muligt at fratrække udgifter efter procentreglen, hvis der er tale om forbedringer i forhold til ejendommens tilstand, da den blev bygget. Det gælder f.eks., hvis du udvider det bebyggede areal på ejendommen eller sætter en væg op, hvor der ikke tidligere har været en væg. Vedligeholdelse eller forbedring? Du kan ikke få fradrag for udgifter, der er afholdt til forbedringer. Du kan kun få fradrag for udgifter til vedligeholdelse, der er opstået i din ejertid. Som udgangspunkt er der derfor kun fradrag for udbedring af slid og ælde, der er opstået i din ejertid. Det gælder også, selv om ejendommen er forsømt ved købet. Netop slid og ælde i din ejertid vil ofte kunne medføre, at der opstår tvivlsspørgsmål det år, det er en nyerhvervet ejendom. Derfor vil SKAT normalt acceptere et skøn, når du opgør de fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter i de første 3 ejerår.

Maksimalt fradrag (fradragsrammen): År

2016

2017

2018

2019

Maks. fradrag 35 % 21.000

21.000

Afholdte udgifter

11.000

40.000

10.000

50.000

Fradrag maks.

11.000

31.000

10.000

32.000

Der gives fradrag for udgifter i 3 år regnet fra købet den 1. oktober 2016. Procentreglen omfatter derfor også de udgifter, der er afholdt frem til den 30. september 2019. Har du således ikke haft nogen udgifter i de første 3 kalenderår, kan du opnå en fradrag på op til 63.000 kr. for udgifter du har haft i perioden fra 1. januar 2019 til 30. september 2019. Eksemplet viser, at det faktisk kan betale sig at planlægge større istandsættelser af en udlejningsejendom. Du kan ikke fremføre afholdte udgifter til året efter. Har du haft udgifter til istandsættelse, der overstiger 35 % af huslejen i år 2016, giver reglen ikke mulighed for, at du kan overføre de overskydende udgifter til fradrag i år 2017.

ME: FÅ OP TIL 35 % GE LEJEINDTÆGT Uudnyttet del af fradragsrammen kan overføres til næste år Har du ikke udnyttet det maksimale fradrag på 21.000 kr. (eksemplet) i 2016, kan du fremføre den uudnyttede ramme til 2017 og 2018, så de efterfølgende års maksimumfradrag forøges med det tidligere års uudnyttede del af rammen. Sidste chance for at udnytte procentreglen er det 4. ejerår Har du, som i eksemplet, ikke udnyttet fradragsrammen maksimalt i de 3 første ejerår, får du en sidste chance for at udnytte rammen i det 4. ejerår efter købet, hvis du når at betale regningerne til istandsættelser senest 3 år efter, du købte ejendommen. I eksemplet er fristen således senest den 30. september 2019.

HUSK! Af Mette Baadegaard Miljøkonsulent Tlf.: 6340 7132

Miljøreglerne ændres med den nye husdyrlov, der træder i kraft 1. august. Herefter kan der f.eks. ikke søges tillæg til eksisterende godkendelser, og nogle af de kendte anmeldeordninger forsvinder (bl.a. fulde stalde og skift i dyretype). Kontakt miljøafdelingen for en snak om hvad det betyder for dig.

NR 5 • MAJ/JUNI 2017

MINDRE DYREHOLD SKAL HAVE MILJØTILLADELSE OG DYREENHEDER FORSVINDER Etablering, udvidelse eller ændring af mindre dyrehold vil med den nye Husdyrbruglov fra 1. august 2017 betyde, at du skal have en miljøtilladelse, hvis husdyranlæggets produktionsareal er større end 100 m2. Ved produktionsareal forstås det areal, hvor dyrene opholder sig i bygningen og altså ikke staldgang og foldareal.

dyrehold op til 15 dyreenheder, hvis produktionsarealet samtidigt er over 100 m2. Dermed kan det ske som en anmeldelse efter de nuværende regler i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Anmeldereglerne efter 1. august 2017, for mindre dyrehold under 100 m2 produktionsareal, ser på nuværende tidspunkt ud til at indeholde få ændringer.

Med nuværende regler er det først fra 15 dyreenheder (DE), at der er krav om miljøtilladelse. Under 15 dyreenheder skal det i dag blot anmeldes til kommunen efter Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Grænsen på 15 dyreenheder bliver 1. august 2017 ændret til 100 m2 produktionsareal, uanset antallet af dyr på de 100 m2. Med den nye husdyrlov forsvinder dyreenhedsbegrebet også for alle dyregrupper.

Reglerne for anmeldelse af møddingspladser skærpes sandsynligvis også ved etablering efter 1. august 2017, hvis ejendommens produktionsareal er over 100 m2. Derfor kan der med fordel søges nu til gødningsopbevaringslagre, så det ikke udløser krav om miljøtilladelse. Dette gælder også husdyrbrug over 15 dyreenheder.

Miljøafdelingen anbefaler derfor at søge inden 1. juli 2017, hvis du har planer om at ændre eller udvide dit

Vær opmærksom på, at det er ejendommens samlede produktionsareal fra flere bokse og forskellige dyretyper, der fremover regnes med i de 100 m2 produktionsareal uanset antallet af dyr.

Miljøtilladelseskravet indtræder ved højere grænser end 100 m2 produktionsareal i tre tilfælde: 1. 150 m2 produktionsareal, hvis der på produktionsarealet alene er heste, ammekvæg, geder og får på dybstrøelse. 2. 200 m2 produktionsareal, hvis der på produktionsarealet alene er heste. 3. 300 m2 produktionsareal, hvis der på produktionsarealet er dyretyper på dybstrøelse som nævnt i nr. 1, som kun er opstaldet inden for perioden fra den 1. oktober til den 30. april (vinteropstaldning). Ovenstående er baseret på udkast til bekendtgørelsesændringer. Kontakt miljøafdelingen i god tid ved spørgsmål eller hjælp til en ansøgning.

Eksempel på hhv. kødkvæg og heste, hvor grænsen for miljøtilladelse strammes ved overgangen fra 15 dyreenheder til produktionsareal. Kødkvæg: • Nuværende 15 DE svarer cirka til 12 store ammekøer med opdræt. • 150 m2 grænsen (for kvæg) overskrides fremover hurtigt ved 9 store ammekøer med opdræt i fuldstrøede bokse.

Heste: • Nuværende 15 DE svarer til 34 heste (500-700 kg). • 200 m2 grænsen (for udelukkende heste) overskrides fremover ved 24 hestebokse á 3 x 3 m (færre bokse, hvis der også er løsdrift og læskure som skal medregnes).

Miljøafdelingen kan også hjælpe med Lov om Hold af heste, som er revideret i 2017.

Af Lykke Pilegaard Miljøkonsulent Tlf.: 6340 7154

FRIBILLET

FRIBILLET 2017

2017

Dyrskuepladsen, Broløkkevej 2, 5250 Odense SV

9. - 10. - 11. juni 2017

Åbningstider: Fredag kl. 8.00 - 18.00 Lørdag kl. 9.00 - 18.00 Søndag kl. 9.00 - 16.00

Dette kort giver adgang til ét besøg

Kun adgang, når hele kortet er udfyldt:

Navn:

Adresse:

PERSONALENYT Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing Tlf.: 7015 9900 E-Mail: kontakt@centrovice.dk

Jubilæer / 10 år / 1. august - Ulrik Andersson, Økonomikonsulent 10. august - Dorte Rasmussen, Teamchef køkken Jubilæer / 20 år / 20. maj - Jens Norup, Virksomhedskonsulent 18. august - Thomas Wohlleben, Planteavlskonsulent

Redaktion: Marianne Hedelund og Pernille Salling

Jubilæer / 25 år / 1. august - Luise Søvrup, Økonomikonsulent

Foto: Colourbox.dk

Jubilæer / 30 år / 26. august - Karin Lillemark, Økonomirådgiver Jubilæer / 40 år / 7. august - Jette Andersen, Seniorassistent Jubilæer / 45 år /

1. juli - Susanne Sørensen, Assistent 1. juli - Tove Jensen, Økonomirådgiver

Fødselsdage / 40 år / 24. juni - Anja Larsen, Økonomikonsulent 2. august - Mirella Helms, Planteavlsassistent Fødselsdage / 60 år / 8. juni - Lars Jacobsen, Seniorkonsulent

NR 5 • MAJ/JUNI 2017

Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Nordea Bank Danmark A/S

Tank viden... JUNI 2017 Gift med en landmand Ved aftenmødet, Gift med en landmand, vil vi tage fat i nogle af de problemstillinger, frustrationer og muligheder, det giver for ægtefæller til landmænd. Vi kommer vidt omkring ved mødet – lige fra forventningsafstemning om ferie og familiearrangementer, over hvilke områder af bedriften man med fordel kan involvere sig i, til hvad du kan gøre som ægtefælle, hvis du pludselig står alene med ansvaret eksempelvis ved sygdom eller dødsfald? 07.06.2017 - kl. 19.00 - 21.30 Det Fynske Dyrskue Besøg Centrovice på Det Fynske Dyrskue. Vi glæder os til at byde dig og din familie velkommen til en forfriskning og en snak på Centrovices stand, som er nr. 300 lige ved hovedindgangen. 09.06.2017 - kl. 8 - 18 | 10.06.2017 - kl. 9 - 18 | 11.06.2017 - kl. 9 - 16

Fokus på græsukrudt 2017 - demodage Som en del af det 4-årige projekt – Fokus på græsukrudt – afholder Centrovice i 2017 demodag med markvandring på hver af de tre lokationer, som er en del af græsukrudtsprojektet. Demonstrationsarealerne på hver 1,5 ha er beliggende ved Hårslev, Blangstrup og Tullebølle og er udlagt med parceller med forskellig behandling, varierende såtidspunkt og sædskifte. Forskning viser, at man er nødt til at kombinere flere behandlingsstrategier, hvis man vil have bugt med græsukrudtet, så demonstrationsarealerne skal illustrere, hvilke kombinationer, der har den største effekt. 20.- 21. og 22.06.2017 kl. 10.00 - 15.00 Tilmeld dig på www.centrovice.dk eller tlf. 7015 9900. Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg