Fokus nr. 2 - 2017 by Centrovice

SIDE 3

SØG STØTTE TIL DE INNOVATIVE IDEER I DIN VIRKSOMHED SIDE 3

NY LOV OM ÆGTEFÆLLERS FORMUEFORHOLD - MED NYE MULIGHEDER FOR SIKRING AF DIN VIRKSOMHED SIDE 16

UDLEJNINGSEJENDOMME: FÅ OP TIL 35 % FRADRAG AF DEN ÅRLIGE LEJEINDTÆGT

NR 2 • JUNI 2017

Fokus

INDHOLD Søg støtte til de innovative ideer i din virksomhed . 3 Rapporter ved handel med fast ejendom og deres betydning for sælger.................................................. 4 De sidste regler vedrørende lønmodtageres dagpenge træder i kraft nu.............................................. 6 Lederkurset har givet mig gode redskaber til at videreudvikle mig selv .............................................. 8 Modernisering af planloven - nye muligheder i det åbne land........................................................... 10 Ny lov om ægtefællers formueforhold - med nye muligheder for sikring af din virksomhed................. 12 Ny energispareordning med skærpede krav........... 14 Du har det fulde ansvar for, at din årsopgørelse er korrekt................................................................. 17

LEDERKURSET HAR GIVET MIG GODE REDSKABER TIL AT VIDEREUDVIKLE MIG SELV På side 8 kan du læse om Jacob Gahvborg-Nielsens erfaringer med vores lederkursus for virksomhedsejere.

Jacob Nielsen er VVS-installatør, kloakmester og indehaver af VVS-firmaet Ole Nielsen VVS.

Hvorfor særeje er en gode idé for dig, din ægtefælle og din virksomhed.......................................... 16 Udlejningsejendomme: Få op til 35% fradrag af den årlige lejeindtægt.............................................. 18 Regler for afholdelse af ferie................................... 20

„

REGLER FOR AFHOLDELSE AF FERIE Sommeren er over os – og med det kommer afvikling af sommerferie. Men kender du egentligt reglerne for afholdelse af ferie, når det gælder dine medarbejdere? Bliv opdateret på side 20.

Marina de Paoli Chefjurist

SØG STØTTE TIL DE INNOVATIVE IDEER I DIN VIRKSOMHED Som virksomhedsejer kan du få støtte til udvikling af din virksomhed, når den ligger i et landdistrikt. Det kan ske gennem de lokale aktionsgrupper, som er forkortet med LAG. Dit projekt skal grundlæggende fremme vækst og være jobskabende. Projektet kan blandt andet være udvidelsen af din virksomhed med en ny produktionsdel, opstart af ny virksomhedsproduktion eller udvikling af ny og forbedret produktion.

lokale LAG har ansat en sekretær til at informere, håndtere ansøgninger og vejlede ansøgere. Sekretæren bistår også bestyrelsen, som består af frivillige og valgte medlemmer. Bestyrelsen udvælger sammen med sekretæren de ansøgninger, som de vil indstille til at modtage støtte. Bestyrelsen har valgt en udviklingsstrategi, som gælder over en 4-årig periode, og det er ud fra denne strategi, at bestyrelsen vurderer ansøgningerne.

Ofte arbejder tre til fire landdistriktskommuner sammen og i faktaboksen, kan du se fordelingen af de fynske kommuner i tre LAG- afdelinger. Den

De ansøgte projekter må maksimalt løbe over 2 år og kan modtage støtte på op til 50 % af udgifterne. Udgifter, der kan dækkes, kan blandt andet

være materialer, indkøb, timeløn og konsulentbistand. Det vigtigste er, at udgifterne er væsentlige og nødvendige for gennemførelsen af projektet. Puljen i LAG kan søges 3 gange årligt og tidspunktet for den sidste runde i 2017 kan ses i faktaboksen. Det kan være relevant at finde andre puljer til at søge støtte til dit projekt. Vi kan være behjælpelige med at finde relevante puljer og med at skrive ansøgningen til både LAG og andre puljer. Der er mere information at finde på hjemmesiderne for de lokale LAG-afdelinger.

LAG AFDELINGER PÅ FYN LAG-SØM (Svendborg, Nyborg, Fåborg-Midtfyn) Støtter projekter, der skaber arbejdspladser og bosætning med fokus på at styrke udvikling af mindre erhvervsvirksomheder, turisme, tværkommunale erhvervssamarbejde, fælles ressourcer i de tre kommuner og enkelte områders specifikke særkende. Ansøgningsfrist 3. juli og 1. dec. 2017

Af Birthe Thordahl Christensen Miljø- og naturkonsulent

LAG-MANK (Nordfyn, Middelfart, Assens, Kerteminde) Støtter fødevareerhverv, hvor målet er at styrke lokalproducerede kvalitets-

fødevarer og oplevelser samt naturturisme, hvor målet er at udvikle attraktive naturoplevelser. Der kan også søges støtte til nye boformer, som initiativ til nye bosætningformer. Ansøgningsfrist 1. sep. 2017 LAG-LLSÆ (Langeland, Læsø, Samsø, Ærø) Vil støtte udvikling af erhverv, kyst- og oplevelsesturistme, fødevare og kosttilskud, bosætning, infrastruktur (også IT-infrastruktur) og diversificering af den maritime økonomi. Ansøgningsfrist 14. sep. 2017

Tlf.: 6340 7130

NR 2 • JUNI 2017

RAPPORTER VED HAND EJENDOM OG DERES BE Ved køb eller salg af fast ejendom kan/skal der bl.a. udarbejdes flg. rapporter: 1. En tilstandsrapport, der beskriver synlige skader på ejendommens bygning(er). 2. En elinstallationsrapport, der beskriver manglende eller nedsat funktion ved elinstallationerne eller ulovlige forhold. 3. En energimærkningsrapport, der synliggør bygningens energiforbrug, og som giver et overblik over energimæssige forbedringer, der er rentable at gennemføre. Hvor god eller dårlig den energimæssige tilstand er, udtrykkes ved hjælp af et energimærke med en karakterskala fra A til G, hvor A er bedst. 4. En ejendomsdatarapport, der viser offentlige myndigheders oplysninger om ejendommen, herunder BBR-oplysninger, ejendomsvurdering, byggesager, forurening, naturbeskyttelse, bygge- og beskyttelseslinjer, vandforsyning, afløbsforhold, påbud mm. Tilstandsrapport og eleftersynsrapport Såfremt en ejendom er omfattet af lov om forbrugerbeskyttelse, og hvis sælger, til køber, har udleveret en tilstandsrapport og en elinstallationsrapport samt tilbudt køber en ejerskifteforsikring, kan køberen ikke

over for sælgeren påberåbe sig, at en bygnings fysiske tilstand er mangelfuld, eller at en bygnings el-, varme-, ventilations- eller sanitetsinstallationer ikke er funktionsdygtige eller er ulovlige i henhold til offentligretlige forskrifter ( jf. dog visse undtagelser, som ikke vil blive behandlet her). Køberen kan heller ikke over for sælgeren påberåbe sig, at en fejl burde have været nævnt i tilstands- eller elinstallationsrapporten. Hvad dækker ejerskifteforsikringen? Det bemærkes til ovennævnte, at sælgers ansvarsfraskrivelse er uafhængig af, om køber rent faktisk tegner en ejerskifteforsikring. En ejerskifteforsikring dækker populært sagt fejl og mangler, der ikke fremgår af tilstandsrapporten og eleftersynsrapporten. Medmindre der tegnes en udvidet ejerskifteforsikring, som dækker udover lovens krav, vil følgende dog ikke være dækket: • Synlige fejl og mangler som ikke kan undgås at blive set. • Mangler som på anden måde er kendte på overtagelsestidspunktet. • Småfejl som ikke nedsætter værdien eller brugbarheden nævneværdigt. • Almindelige fejl og mangler, husets type og alder taget i betragtning. • Mangler der skyldes manglende vedligeholdelse eller slid og ælde. • Mangler som først er opstået ef-

ter overtagelsesdatoen. Disse vil til gengæld oftest være dækket af husforsikringen. Det præciseres, at ansvarsfraskrivelse vedr. den del af en ejendom, der ikke vedrører bygningerne og installationerne (og således især en ejendoms grund), ikke er omfattet af reglerne om tilstandsrapport og ejerskifteforsikring mv., men der henvises vedr. denne del af ejendommen til dansk rets øvrige regler, herunder et 30 årigt sælgeransvar for så vidt angår forurening. Ejendomme under lov om forbrugerbeskyttelse En ejendom er omfattet af lov om forbrugerbeskyttelse, når ejendommen hovedsagelig anvendes til beboelse for sælgeren eller hovedsagelig er bestemt til beboelse for køberen. Reglerne gælder dog ikke for aftaler om køb af ubebygget grund eller grund med bygning under opførelse eller for køb af landbrugsejendom, der er undergivet landbrugspligt, medmindre landbrugspligten ophæves i forbindelse med salget. Så ovennævnte ansvarsfraskrivelse vedr. fejl og mangler på ejendommens bygninger, herunder specielt boligen, er således muligt for en sælger af et almindeligt parcelhus, men ikke muligt for en sælger af et stuehus på en landbrugsejendom. 10 årigt sælgeransvar - i hvilke situationer? Det præciseres, at hverken tilstands-

DEL MED FAST ETYDNING FOR SÆLGER rapport eller eleftersynsrapport er lovpligtige rapporter, men såfremt de ikke begge bliver udarbejdet, kan en sælger af et parcelhus ikke slippe for sit 10 årige sælgeransvar, for så vidt angår ejendommens bygninger. Som følge af ovennævnte kan en sælger af en landbrugsejendom under ingen omstændigheder slippe for sit 10 årige sælgeransvar, dog bortset fra hvis sælger er et konkursbo, eller hvis salget sker på tvangsauktion. Hvis sælgeren af en landbrugsejendom er et dødsbo, kan dødsboet (formentlig) også slippe for sit 10 årige sælgeransvar ved hjælp af en generel ansvarsfraskrivelsesklausul i købsaftalen. Hvis et dødsbo imidlertid sælger et parcelhus, kan dødsboet ikke slippe for sit 10 årige sælgeransvar, idet dødsboet jo har muligheden for at slippe for ansvaret på anden vis nemlig ved udarbejdelse af tilstandsrapport mv., jf. ovenfor. Uanset ovennævnte kan en sælger af en landbrugsejendom naturligvis også vælge at få udarbejdet tilstandsrapport (byggeteknisk rapport) og/

eller eleftersynsrapport med det formål (i højere grad) at opfylde sin loyale oplysningspligt som sælger og formindske risikoen for, at der vil blive gjort krav gældende mod sælger. Energimærkningsrapport Uafhængig af om en ejendom er omfattet af lov om forbrugerbeskyttelse eller ej, er det lovpligtigt at udarbejde en energimærkningsrapport på alle bygninger, hvor der anvendes energi til regulering af indeklimaet. Dette gælder således for alle boliger, herunder stuehuse på landbrugsejendomme, udlejningsejendomme, kontorbygninger mm. Det gælder dog ikke for f.eks. landbrugets driftsbygninger til husdyrhold, uanset om der rent faktisk anvendes energi til regulering af indeklimaet. Det kan være forbundet med (en mindre) bødestraf, hvis sælger ikke fremlægger energimærkningsrapport og energimærke for køber før aftale om salg. Men hvad værre er, kan en undladelse også medføre erstatningspligt overfor køber, hvis det evt. senere viser sig, at det energimæssige forbrug er væsentligt højere end oplyst (eller evt. slet ikke oplyst).

Ejendomsdatarapport Det er ikke lovpligtigt at udlevere en ejendomsdatarapport til køber. Men med alle de oplysninger, der er samlet i ejendomsdatarapporten, er det vores anbefaling, at der altid, og i alle former for handler, bør indhentes en ejendomsdatarapport med det formål at kunne opfylde en stor del af sælgers loyale oplysningspligt. Pt. koster det et gebyr på kr. 325 at indhente en ejendomsdatarapport, og den bliver næsten genereret i samme øjeblik, som der anmodes om den. Går du i købs- eller salgstanker, eller har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte en ejendomsrådgiver hos Centrovice.

Det kan være forbundet med bødestraf, Af Søren Schoubye Møller Ejendomsrådgiver Tlf.: 6362 2552

hvis sælger ikke fremlægger energimærkningsrapport og energimærke for køber før aftale om salg NR 2 • JUNI 2017

DE SIDSTE REGLER LØNMODTAGERES TRÆDER I KRAFT NU Den 2. januar 2017 trådte en del af regeringens nye dagpengeregler i kraft. Nu følger de resterende regler efter 1. juli 2017. Forlængelse af dagpengeperioden og beskæftigelseskonto Lønmodtagere med ret til dagpenge har med de nye regler fået mulighed for at forlænge deres dagpengeperiode på to år med op til ét år ekstra i form af de timer, som de har arbejdet i deres dagpengeperiode fra og med 2. januar 2017. Dette kan give rigtig god mening, hvis man for eksempel har opbrugt sin dagpengeperiode, men alligevel ikke har arbejdet helt nok til en fuld genoptjening. Man vil i sådanne tilfælde kunne veksle sine arbejdstimer til dagpenge i forholdet 1:2. Det betyder, at man for hver times arbejde, man har haft i sin ledighedsperiode, kan forlænge sin dagpengeret med to timer. De timer, som man har arbejdet, bliver sat ind på en beskæftigelseskonto, som styres fra centralt hold, så det er ikke noget, man selv skal styre eller indberette. Det gælder yderligere i forhold til forlængelse af dagpengeretten, at denne anvendes indenfor en referenceperiode beregnet som antal arbejdstimer ganget med 3 – dvs. i forholdet 1:3.

Har man for eksempel under sin ledighedsperiode arbejdet i 481 timer (svarende til 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse), forlænges dagpengeretten med 962 timer (svarende til 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse), som skal anvendes inden for 9 måneder efter udløbet af den normale 2-årige dagpengeperiode. Der kan maksimalt opspares 962 løntimer, hvilket giver ret til et års ekstra dagpenge, der herefter skal anvendes inden for 18 måneder. Man skal dog være opmærksom på, at hvis man bruger timerne på beskæftigelseskontoen til at forlænge sin dagpengeret, kan de ikke samtidig bruges til optjening af ny 2-årig dagpengeperiode. Optjening af ret til dagpenge – fra arbejdskrav til indkomstkrav Frem til 1. juli 2017 optjenes retten til dagpenge på baggrund af et arbejdskrav. Man skal have arbejdet mindst 1.924 timer inden for de seneste 3 år – dog kun medregnet den periode, hvor man har været medlem af en A-kasse. Fra og med 1. juli 2017 vil optjening af retten til dagpenge ske på baggrund af et indkomstkrav. Det afgørende er således ikke længere, hvor mange timer man har arbejdet, men derimod, om man som fuldtidsfor-

sikret inden for de seneste 3 år har fået indberettet løn til e-indkomstregisteret på mindst 223.428 kr. (for deltidsforsikrede 148.956 kr.) – igen dog kun medregnet løn i den periode, hvor man har været medlem af en A-kasse. Det er imidlertid ikke nok, at man for eksempel tjener 50.000 kr. pr. måned i 5 måneder. Der er indlagt en øvre grænse, så man som fuldtidsforsikret kan medregne maks. 18.619 kr. pr. måned (for deltidsforsikrede 12.413 kr.). Højere løn giver altså ikke mulighed for hurtigere optjening. Omvendt giver lavere løn en forlænget optjeningsperiode. Beløbsgrænserne reguleres en anelse ved hvert årsskifte. Beregning af dagpengesats Også i relation til beregningen af dagpengesatsen sker der store ændringer fra og med 1. juli 2017. Frem til ændringen sker beregningen på baggrund af lønnen de seneste 3 måneder, før man blev ledig. Dette gælder uanset om lønnen i disse måneder svarer til ens normale løn. Dette ændres der afgørende ved. Efter de nye regler bliver dagpengesatsen i stedet beregnet ud fra et gennemsnit af lønnen i de 12 måneder, hvor lønnen har været bedst, inden for de seneste 24 måneder. Dagpengesatsen bliver hermed beregnet på et grundlag, der mere re-

R VEDRØRENDE DAGPENGE U alistisk afspejler ens indtægt, idet den beregnes ud fra en længere periode end hidtil. Da man samtidig får lov til at plukke de bedste måneder ud, vil satsen som udgangspunkt ikke blive for lav, som man ellers kunne risikere tidligere, hvor det måske var 3 måneder med dårligere løn end normalt, der blev lagt til grund. For de, der måtte stå i en situation, hvor de ikke har haft indkomst i 12 måneder inden for de seneste 24 måneder, beregnes dagpengesatsen i stedet på baggrund af et gennemsnit af alle måneder med indtægt i 24 måneders perioden. Er der slet ikke nogen indtægt i denne periode, beregnes dagpengesatsen på baggrund af alle måneder, hvor der har været indtægt inden for de seneste 36 måneder. Dagpengesatsen vil fortsat udgøre 90 % af den tidligere indkomst (beregningsindkomsten) - dog vil man kun kunne få den maksimale dagpengesats. Noget andet nyt er, at dagpengesatsen alene beregnes første gang, man bliver ledig. Herefter beregnes der først en ny dagpengesats den dag, man på ny har optjent ret til en ny 2 årig dagpengeperiode. Det har den helt afgørende betydning, at man ikke skal bekymre sig om, at

ens dagpenge sættes ned, hvis man gerne vil prøve et job af, hvor lønnen måske er lavere end det oprindelige beregningsgrundlag, idet man beholder dagpengesatsen i hele ledighedsperioden. Forbrug af dagpenge og udbetaling Fra og med 1. juli 2017 vil forbrug af dagpengeret ske i timer og ikke som hidtil i uger. Det har den helt åbenlyse fordel, at forbrug af dagpenge svarer helt overens med det, som man rent faktisk får udbetalt. Udbetalingen ændrer sig ligeledes, idet man fremover vil få udbetalt dagpenge for en hel måned ad gangen. Da indberetning imidlertid sker inden månedens udgang, vil indberetningen for så vidt angår de sidste dage af måneden bero på et skøn. Noget af det som udbetales bliver således en slags a conto-udbetaling, der reguleres efterfølgende.

I løbet af efteråret vil der blive fremsat lovforslag, hvor det i højere grad skal være muligt at anerkende, at man kan have flere former for beskæftigelse. Således vil man kunne medtage såvel selvstændig virksomhed som lønmodtagerarbejde i forhold til optjening af dagpengeret - i modsætning til hvad der gælder efter de nuværende regler. Endvidere er tanken at skabe et mere gennemskueligt system for alle, der baserer sig på objektive, registerbaserede og digitale løsninger. Det er forventningen, at de nye regler for selvstændige skal kunne træde i kraft 1. juli 2018.

Af Anja Freitag-Weigt Juridisk konsulent Tlf.: 6340 7205

Selvstændige og dagpenge I april måned i år udkom afrapporteringen fra arbejdsgruppen om selvstændige i dagpengesystemet. Arbejdsgruppen kom i deres afrapportering med en række forslag til, hvordan dagpengesystemet for de selvstændige fremover skal være. Der er med forslagene forsøgt at skabe en harmonisering af dagpengereglerne for lønmodtager og de selvstændige.

NR 2 • JUNI 2017

LEDERKURSET HAR GIV GODE REDSKABER TIL A VIDEREUDVIKLE MIG SE Nedenfor kan du læse om Jacob Gahvborg-Nielsens erfaringer med vores lederkursus for ledere med personaleansvar. Jacob Nielsen er VVS-installatør, kloakmester og indehaver af VVS-firmaet Ole Nielsen VVS

(18 ansatte), som han har overtaget efter sin far. Hvorfor tilmeldte du dig til lederkurset? Jeg hørte om kurset fra en anden deltager. Da jeg havde læst kursusbeskrivelsen igennem, syntes jeg, det så relevant og spændende ud for mig. Der er selvfølgelig noget, der fanger mere end andet, når man læser beskrivelsen. Men så kan man lade det bære derhen, hvor man selv har brug for det. Hvad har du fået ud af at være med på kurset? Jeg er blevet bedre til at kigge på mig selv udefra. Hvad gør jeg rigtigt rent ledelsesmæssigt, og hvad kan jeg forbedre. Kurset har givet mig nogle gode redskaber til at videreudvikle mig selv - og nok i en anden retning end jeg selv havde regnet med inden kurset. Det gavner mig og styrker mig i den daglige ledelse af min virksomhed. Jeg har naturligvis ikke nået at im-

plementere det hele endnu. Men jeg tager det lidt ad gangen, efterhånden som tiden er til det. Kan du nævne nogle konkrete eksempler? Når vi skal holde møder, så kigger jeg på, om nogen af de ting, jeg har lært, med fordel kan bruges ved mødet. Og så har jeg lagt en anden strategi for medarbejderne i virksomheden. Eksempelvis kommer alle medarbejdere nu igennem en MUS samtale, hvor vi kan snakke om 1:1, hvordan det går. Det havde jeg slet ikke tænkt, jeg skulle bruge i min lille virksomhed. Jeg ser også meget mere på personerne nu. Hvor ligger de henne i DISC profil, og hvordan skal jeg forholde mig overfor dem, for at få det bedste frem i dem. Hvad kan du bruge lederkurset til? Jeg har fået nogle redskaber til at udvikle virksomheden i en retning,

hvor vi alle sammen har en givtig og god hverdag. Og hvor vi også engang imellem kan sige til hinanden. Det der, det var altså noget lort… og så komme positivt videre derfra. De vigtigste redskaber, jeg har taget med mig, er DISC-profil, MUSsamtale, og hvordan tackler man de forskellige profiler ud fra sin egen profil. Jeg tænker bestemt mere over det nu. Hvad har været det mest interessante på kurset? Jeg synes, kurset ramte godt og bredt. Det var gennemarbejdet og skruet godt sammen. For mig var det især en øjenåbner at finde ud af, hvordan min DISC-profil er. Jeg vidste godt, at jeg er den sociale type. Men at jeg lå så langt ude på skalaen vidste jeg ikke. Så jeg skal arbejde på at lægge ham den hyggelige fætter lidt væk og udvikle mig i den resultatorienterede og konkur-

VET MIG AT ELV

Lederkursus for personaleledere Med start i uge 40 2017 udbyder Centrovice et lederkursus med fokus på ledelse i praksis. Kurset forløber over 5 kursusdage og henvender sig til ledere med personaleansvar.

renceprægede retning som virksomhedsleder. Så det hele ikke går op i hyggesnak… Det har jeg mere fokus på nu. Vil du anbefale andre at tage på lederkursus? Jeg kan kun anbefale andre at prøve lederkurset. Til ledere, som mener, de kan det hele og ikke har brug for kurser, kan jeg kun sige: Prøv at sæt jer ned og tænk over, hvordan virksomheden kører, og hvad I gør for de ansatte. Medarbejderne er jo ansigtet udadtil overfor kunderne. Og hvis virksomheden sprudler af positivitet og produktivitet, så er jeg ikke tvivl om, at det vil det sprede sig som ringe i vandet. Og det vil give et overskud i virksomheden, som man ikke troede, man kunne få. Et kursus som det her, hjælper en til at se, hvor man kan løfte sin virksomhed. Det, synes jeg, har været helt perfekt.

Under de 5 dage vil skarpe og erfarne oplægsholdere sætte fokus på person- og lederprofiler, medarbejdermotivation, god kommunikation, person-, leder- og medarbejderudvikling samt effektivitet og situationstilpasning. Fordi god ledelse giver gode resultater. Det får du med hjem På kurset bliver du bevidst om din rolle som leder. Du får konkrete værktøjer til, hvordan du opnår bedre resultater gennem en målrettet ledelse af de medarbejdere, du har ansvaret for i dagligdagen. Modul

Modul 1 og 2 3.- 4. oktober

Modul 3 31. oktober

Modul 4

15. november

VIL DU VIDE MERE ELLER TILMELDE DIG? Kontakt: Lisbeth Skovbjerg Madsen Løn- og HR-rådgiver Tlf: 6340 7228 Mobil: 2276 1954 Mail: lsm@centrovice.dk

Modul 5

5. december

Emne Personprofil • Hvordan er jeg som person og leder? • Personprofilanalyse – hvem er jeg? • Hvilke arbejdsopgaver har jeg som leder? • Hvad kræves der af mig som leder? • Mine stærke og svage sider som leder. • Hvordan udvikler jeg mig som leder? Motivation • Hvordan får jeg mest ud af mine medarbejdere og hvordan fastholder jeg dem? • Medarbejdere er forskellige - derfor situationsbestemt ledelse • Introduktion til jobbet • Opfølgning og feedback • Motivation af medarbejdere Kommunikation • Hvordan kommunikerer jeg med mine medarbejdere? • Hvad er kommunikation? • Medarbejdersamtaler • Konstruktiv kritik • Den svære samtale og konflikthåndtering Effektivitet • Hvordan planlægger og uddelegerer jeg opgaver? • Overblik og organisering af opgaver • Planlægning og opfølgning • Hvordan udvikler jeg mine medarbejdere? • Uddelegering af opgaver

Pris: 9.500 kr. ekskl. moms. Opkræves inden kursets start. Hvor: Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg.

NR 2 • JUNI 2017

MODERNISERING AF PLANLOVEN - NYE MULIGHEDER I DET ÅBNE LAND Folketinget vedtog 1. juni en ny planlov. Omdrejningspunktet for moderniseringen af planloven har været et politisk ønske om en bedre balance mellem ønsket om at skabe vækst og udvikling og ønsket om at bevare og beskytte natur og miljø. Loven regulerer en lang række områder omkring offentlig planlægning og regulering, og i det følgende beskrives nogle af de nye muligheder. Ny anvendelse af tomme bygninger Et af de nye elementer i loven er, at alle overflødiggjorte bygninger i landzonen kan tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, lager- og kontorformål, en bolig, liberale erhverv samt forenings- og fritidsformål. Tidligere var det kun overflødiggjorte landbrugsbygninger, der kunne omdannes, men nu er det f.eks. også tidligere mejerier, skoler m.v.

Desuden bliver det muligt for virksomheder, der er etableret i en overflødiggjort bygning, at udvide bygningen med op til 500 m2 uden landzonetilladelse. Boliger i det åbne land Helårshuse kan nu udvides op til 500 m2 uden landzonetilladelse. Tidligere gik grænsen ved 250 m2.

også overholdes. Vi kan også hjælpe dig med at afklare regler og eventuelle ansøgninger. Den nye lov trådte i kraft 15. juni 2017.

Af Mette Baadegaard Miljøkonsulent

Ændring af ”pensionistreglen” Fremover kan pensionister benytte en fritidsbolig til helårsbolig, når pensionisten har ejet ejendommen i et år (mod tidligere 8 år).

Tlf.: 6340 7132

Reglerne er komplicerede, og der er undtagelser Det er den enkelte kommune, der er myndighed. Tag derfor altid kontakt til din kommune i god tid og få afklaret, hvad du skal være opmærksom på. Bestemmelser i anden lovgivning skal

NR 2 • JUNI 2017

NY LOV OM ÆGTEFÆLLERS FORMUEFORHOLD - MED NYE MULIGHEDER FOR SIKRING AF DIN VIRKSOMHED

Af Marina de Paoli Chefjurist

Der bliver ikke lavet om på udgangspunktet om formuefællesskab, altså princippet om, at man skal dele sin formue med ægtefællen, når ægteskabet slutter.

Tlf.: 6340 7203

Den nye lov, der træder i kraft den 1. januar 2018, erstatter den 92-årige retsvirkningslov, der i sin grundform stadig har nogenlunde samme indhold, som da den trådte i kraft den 1. januar 1926. Men selvom den nugældende lov er en ældre model, er de reelle ændringer i den nye lov til at overse.

Begrebsmæssigt sker der dog en ændring. ”Fælleseje” kommer fremover til at hedde "delingsformue", hvilket gør begrebet mere forståeligt. Begrebet ”fælleseje” har fejlagtigt ofte fået ægtefæller til at tro, at de ejede alt i fællesskab. Begrebet ”delingsformue” dækker bedre over det reelle, nemlig at ”delingsformue” er den del af formuen, der skal deles med den anden ægtefælle (eller ægtefællens dødsbo) ved ægteskabets ophør.

Det har altid været muligt at aftale, at formuen ikke skal deles, eller at den ikke skal deles fuldt ud, og det laves der heller ikke om på; tværtimod bliver mulighederne for at lave aftaler om særeje nu udvidet. Beløb til ægtefællen ved skilsmisse Mange kommende ægtefæller har i tidens løb efterspurgt en formueordning, der går ud på, at den ikkeformuende ægtefælle skal have et bestemt beløb med sig, hvis parterne bliver skilt, men at alt andet skal være særeje og dermed ikke deles. Det har indtil nu ikke kunnet lade sig gøre, men fra den 1. januar 2018 bliver det muligt.

Løsningen er specielt interessant for selvstændige erhvervsdrivende. Virksomhedsejere vil ofte have behov for at beskytte deres virksomhed med et særeje, så de i tilfælde af skilsmisse undgår at skulle udbetale halvdelen af friværdien til (eks)ægtefællen, eller i sin yderste konsekvens undgår at skulle sælge virksomheden for at kunne betale (eks)ægtefællen. Overfor virksomhedsejerens behov for at beskytte sin virksomhed står ægtefællens rimelige krav på at få et beløb med sig i tilfælde af skilsmisse. Dels for at kunne etablere sig andetsteds efter en skilsmisse, og dels som en kompensation for det arbejde og engagement, ægtefællen har lagt i hjem og virksomhed.

Med den nye lov får ægtefællerne mulighed for på forhånd at aftale, hvilket beløb den ikke-formuende ægtefælle skal have i tilfælde af skilsmisse. Det betyder, at begge parter hele tiden har klarhed over deres økonomiske situation og ikke først i forbindelse med selve skilsmissen skal til at diskutere og forhandle om værdiansættelser, skattepassiveringer, finansiering og økonomien. Forhandlinger der ofte kan være meget langvarige, og som dermed betyder stor usikkerhed og medfører mange bekymringer for begge ægtefællerne.

stemte beløb eller procentsatser, for eksempel hvert år eller hvert 5. år. Alt i alt er der ikke meget nyt at hente i den nye lov om ægtefællers formueforhold, men muligheden for at kunne bestemme deling af en bestemt sum er dog en nyskabelse, som mange selvstændigt erhvervsdrivende kan få glæde af.

Det bliver samtidigt muligt på forhånd at aftale en regulering af beløbene, for eksempel en pristalsregulering eller at beløbet skal stige med be-

NR 2 • JUNI 2017

NY ENERGISPAREORDNING MED SKÆRPEDE KRAV Den nye energispareordning har ladet vente på sig, men nu er der kommet en afklaring for rammerne af energispareindsatsen de næste 3 år. Den nye ordning, som løber frem til 2020, adskiller sig fra den forhenværende på en række områder. Bl.a. nye krav til opgørelsesmetoder og kvalitetssikring samt skærpede dokumentationskrav. Vigtigst er, at der nu er krav om skriftlig aftale for alle projekter, uanset størrelse, som skal indgås før energispareprojektet påbegyndes (inklusiv indkøb af materialer). Hvis et tiltag er beskrevet i standardværdikataloget skal den tilhørende værdi anvendes. Det er typisk i boliger mellem 80-200 m2. Dertil indskærpes det, at gennemsnitsberegninger og ”generelle betragtninger” ikke kan anvendes. I forhold til specifikke opgørelser, er der en del nye krav og præciseringer. Før-forbrug kan f.eks. ikke længere dokumenteres med en tro-og-love erklæring. Skærpede krav til dokumentation Den nye aftale indbefatter skærpede dokumentationskrav, som skal være implementeret d. 1. april i alle aftaler. Eksempelvis skal før-situationen af et energispareprojekt nu dokumenteres med eksempelvis fotos, plantegning osv. Realisering af projekter skal dokumenteres med dateret faktura eller anden dokumentation, og faktura for købte materialer eller slutbruger-erklæring er

ikke tilstrækkelige, men skal suppleres med skriftlig dokumentation og eksempelvis foto-dokumentation. Måske sidste chance for tilskud til biomasseanlæg I den nye aftale er der ændret i vejledningen for energibesparelser til biomasseanlæg. Her har man set eksempler på urealistisk store besparelser ved udskiftning af og til biomasseanlæg. Derfor var oplægget også, at muligheden for biomassekedler skulle tages helt ud af ordningen. Resultatet blev, at muligheden fortsat er der, men det er vigtigt, at alle er klar over, at dette er sidste chance for at biomasse i energisparerordningen. Oplever energiselskaberne og Energistyrelsen igen, at der søges urealistiske tilskud, lukkes der for biomasse. Vil du kende dine muligheder? Går du med tanker om at gennemføre energibesparende tiltag? Eller har du spørgsmål til den nye energispareordning? Så kontakt energirådgiver Søren Warberg,

Der er tilskud, når der er en energibesparelse, f.eks LEDbelysning, ventilationsanlæg - og kedeludskiftning. Størrelsen på tilskuddet afhænger af størrelsen på besparelsen, som er forskellen på nuværende og fremtidig situation. Kontakt os, så hjælper vi dig med

Af Søren Warberg Energirådgiver Tlf.: 8171 8818

at beregne den potentielle besparelse.

DU HAR DET FULDE ANSVAR FOR, AT DIN ÅRSOPGØRELSE ER KORREKT Højesteret har netop slået fast, at du selv bærer ansvaret for, at din skatteansættelse er korrekt. Du kan ændre dine årsopgørelser tillbage i tiden, men der er en meget præcis forældelsesfrist på 3 år og 4 måneder. Det vil sige frem til den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Eksempel 1: En udlænding arbejder i Danmark og rejser hjem efter endt ansættelsesforhold uden at give SKAT besked om hvilke fradrag fra forskudsopgørelsen, der skal med på årsopgørelsen. Dette kan udløse en restskat. Hvis udlændingen kommer tilbage til Danmark 5 år efter, er der ingen mulighed for at rette i den gamle årsopgørelse, og vedkommende bliver nødt til at betale en uberettiget restskat. Eksempel 2: Hvis en person ikke er opmærksom på at få indberettet f.eks. håndværkerfradrag og først bliver opmærksom på dette efter forældelsesfristen, er fradraget spildt. Hvis du skulle have spørgsmål i forbindelse med skatteansættelse, er du meget velkommen til at kontakte os i Løn og HR.

Af Bente Mouridsen Løn- og HR-rådgiver Tlf.: 6340 7256

NR 2 • JUNI 2017

HVORFOR SÆREJE DIN ÆGTEFÆLLE O

Af Marina de Paoli Chefjurist Tlf.: 6340 7203

ER EN GOD IDÉ FOR DIG, OG DIN VIRKSOMHED ”Skal vi have særeje eller fælleseje”? Det er ikke en samtale, der ligefrem indbyder til romantik. Ikke desto mindre er det nødvendigt, at man tager den snak med sin ægtefælle eller sin kommende ægtefælle, hvis man som selvstændig skal forberede sig på det værst tænkelige. Plan B Ingen kan gardere sig mod hverken skilsmisse, sygdom, ulykke, tvangsauktion, konkurs eller andre ulykkelige hændelser, som man ikke selv er herre over. Men alle kan have en Plan B, også på det økonomiske område, så man på forkant har afhjulpet nogle af de værste følger af det uvejr, som vi kan havne i. En del af Plan B bør derfor være: • At sikre dig selv og din virksomhed • At sikre din ægtefælle De to nævnte hensyn er ikke modstridende, man kan sagtens opnå begge dele ved at lave særeje (i et eller andet omfang) for både dig og for din ægtefælle.

At sikre dig selv og din virksomhed Særejet for dig selv skal sikre, at virksomheden ikke er i fare, selvom du måtte ende i en skilsmisse. Hvis du ikke har særeje, skal du aflevere 50% af friværdien kontant til din ægtefælle i tilfælde af skilsmisse. For de fleste vil belåning af 50% af friværdien enten være umuligt (virksomheden skal sælges) eller medføre et stort pres på økonomien. Særejet vil også være en sikring af dig og din virksomhed, hvis din ægtefælle dør før dig, og du er tvunget til at skifte med boet efter hende/ham, eksempelvis fordi din ægtefælle har særbørn. Hvis du ikke har særeje, vil du, ligesom ved en skilsmisse, skulle aflevere halvdelen af din friværdi til boet efter din ægtefælle. Du er selv arving i boet efter din ægtefælle, men særbørnene har også krav på en del. At sikre din ægtefælle Særejet for din ægtefælle har to væsentlige formål. Det ene er at sikre din ægtefælles formue, hvis du selv kommer i økonomiske problemer, f.eks. i form af tvangssalg eller konkurs. Et særeje for din ægtefælle vil sikre, at I, som familie, kan komme godt videre. Det andet formål er at sikre din ægtefælle i tilfælde af skilsmisse. Hvis din egenkapital er negativ, og din ægtefælles formue er fælleseje, vil det betyde, at halvdelen af hendes/hans formue skal afleveres til dig. Eller med andre ord - til dine kreditorer. I sidste ende var det måske bedre, at formuen blev hos din eks-ægtefælle.

NR 2 • JUNI 2017

UDLEJNINGSEJENDOMM FRADRAG AF DEN ÅRLIG Af Niels Boldsen Seniorkonsulent Tlf.: 6362 2545

De første 3 år efter købet af et parcelhus eller et tofamilieshus, der bruges til udlejning, accepterer SKAT, at du kan fratrække op til 35 % af den årlige lejeindtægt som vedligeholdelse.

Hvordan opgør jeg den årlige lejeindtægt? Ved opgørelsen af den årlige lejeindtægt skal du se bort fra lejernes betaling for varme. Det er vigtigt at være opmærksom på, at procentreglen omfatter udgifter i de første 3 ejerår, der begynder på det tidspunkt hvor ejendommen købes. Derimod beregnes det maksimale fradrag på grundlag af lejeindtægten for kalenderåret. For det 1. ejerår beregnes fradraget derfor for hele kalenderåret, selvom en del af lejeindtægten er tilgået den tidligere ejer. Hvordan udnytter jeg fradragsrammen (eksempel)? Køb 1. oktober 2016. Årlig husleje 60.000 kr.

For øvrige udlejningsejendomme er SKAT knap så large, her accepterer SKAT, at du fratrækker op til 25 % af den årlige husleje som vedligeholdelse. Det gælder uanset, om der lejeretligt er tale om vedligeholdelse eller forbedring. Det er dog ikke muligt at fratrække udgifter efter procentreglen, hvis der er tale om forbedringer i forhold til ejendommens tilstand, da den blev bygget. Det gælder f.eks., hvis du udvider det bebyggede areal på ejendommen eller sætter en væg op, hvor der ikke tidligere har været en væg. Vedligeholdelse eller forbedring? Du kan ikke få fradrag for udgifter, der er afholdt til forbedringer. Du kan kun få fradrag for udgifter til vedligeholdelse, der er opstået i din ejertid. Som udgangspunkt er der derfor kun fradrag for udbedring af slid og ælde, der er opstået i din ejertid. Det gælder også, selv om ejendommen er forsømt ved købet. Netop slid og ælde i din ejertid vil ofte kunne medføre, at der opstår tvivlsspørgsmål det år, det er en nyerhvervet ejendom. Derfor vil SKAT normalt acceptere et skøn, når du opgør de fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter i de første 3 ejerår.

Maksimalt fradrag (fradragsrammen): År

2016

2017

2018

2019

Maks. fradrag 35 % 21.000

21.000

Afholdte udgifter

11.000

40.000

10.000

50.000

Fradrag maks.

11.000

31.000

10.000

32.000

Der gives fradrag for udgifter i 3 år regnet fra købet den 1. oktober 2016. Procentreglen omfatter derfor også de udgifter, der er afholdt frem til den 30. september 2019. Har du således ikke haft nogen udgifter i de første 3 kalenderår, kan du opnå en fradrag på op til 63.000 kr. for udgifter du har haft i perioden fra 1. januar 2019 til 30. september 2019. Eksemplet viser, at det faktisk kan betale sig at planlægge større istandsættelser af en udlejningsejendom. Du kan ikke fremføre afholdte udgifter til året efter. Har du haft udgifter til istandsættelse, der overstiger 35 % af huslejen i år 2016, giver reglen ikke mulighed for, at du kan overføre de overskydende udgifter til fradrag i år 2017.

ME: FÅ OP TIL 35 % GE LEJEINDTÆGT Uudnyttet del af fradragsrammen kan overføres til næste år Har du ikke udnyttet det maksimale fradrag på 21.000 kr. (eksemplet) i 2016, kan du fremføre den uudnyttede ramme til 2017 og 2018, så de efterfølgende års maksimumfradrag forøges med det tidligere års uudnyttede del af rammen.

Sidste chance for at udnytte procentreglen er det 4. ejerår Har du, som i eksemplet, ikke udnyttet fradragsrammen maksimalt i de 3 første ejerår, får du en sidste chance for at udnytte rammen i det 4. ejerår efter købet, hvis du når at betale regningerne til istandsættelser senest 3 år efter, du købte ejendommen. I eksemplet er fristen således senest den 30. september 2019.

NR 2 • JUNI 2017

REGLER FOR AFHO Ferie og feriepenge Sommeren er over os – og med det kommer afvikling af sommerferie.

Dette er kun lovligt, hvis man er medlem af en arbejdsgiverforening og dermed er overenskomstdækket.

Ferieloven gælder for alle medarbejdere på arbejdsmarkedet bortset fra få grupper (for eksempel direktører). Loven kan ikke fraviges ved aftale, og dermed stille medarbejderen dårligere end hvad der står i ferieloven.

En anden mindre benyttet mulighed er, at medarbejderne får ferie med løn. Det vil sige, at medarbejderne får fast løn hele året, også når de holder ferie. Dog skal medarbejderen først have optjent ret til ferie hos nuværende arbejdsgiver. Indtil dette skal medarbejderen trækkes i løn og have feriepenge fra tidligere arbejdsforhold. Derudover får de et lovpligtigt ferietillæg på 1% af lønnen, som udbetales året efter i maj eller juni. Hvis medarbejderen fratræder, skal der indbetales feriepenge til FerieKonto for den del af ferien, der endnu ikke er afholdt.

Alle medarbejdere optjener feriepenge, som kan afregnes på to måder. Det mest benyttede er, at medarbejderne optjener 12,5% feriepenge af lønnen, som derefter indbetales kvartalsvis til FerieKonto eller til en feriekasse. Medarbejderne får ikke løn, når de holder ferie, men de får i stedet udbetalt deres feriepenge i ferieperioderne. Når medarbejderen søger digitalt om at få sine feriepenge udbetalt, erklærer han på tro og love, at de oplysninger, han har givet, er korrekte. Nogle arbejdsgivere ønsker at beholde feriepengene på egen konto, indtil de skal udbetales til medarbejderne.

Afholdelse af ferie Enhver medarbejder i Danmark har ret til 5 ugers ferie i løbet af et ferieår, og arbejdsgiver har ret til at kræve, at ferien holdes. Arbejdsgiveren og medarbejderen skal sammen tilrette-

lægge afholdelse af ferie. Der skal tages særligt hensyn til medarbejdere med skolesøgende børn. I sidste ende er det dog arbejdsgiveren, der bestemmer. Arbejdsgiveren skal være i god tid, for hovedferien på 3 uger skal varsles 3 måneder før, den skal holdes, og de resterende 2 ugers ferie skal varsles 1 måned før afholdelse. En medarbejder kan altså ikke blot ”meddele” arbejdsgiver, at han holder ferie. Hovedferien (sommerferie) skal holdes som 3 ugers sammenhængende ferie, og den holdes i perioden 1. maj til 30. september. Dog er der en særregel for medarbejdere, der er beskæftiget med udendørs planteavl. Medarbejderen skal have 2 ugers sammenhængende ferie i perioden, og derudover 1 uges sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 31. oktober .

OLDELSE AF FERIE Ferie og sygdom Hvis din medarbejder er syg, når ferien skal til at begynde, har medarbejderen ikke pligt til at begynde ferien. Den regel er efterhånden velkendt blandt arbejdsgivere. Det er derimod mindre kendt, at en medarbejder kan have krav på erstatningsferie, hvis vedkommende bliver syg i løbet af sin ferie. En medarbejder, som bliver syg under ferien, har krav på erstatningsferie efter 5 dages sygdom, hvis der er afleveret en lægeerklæring. Medarbejderen skal selv betale lægeerklæringen, og vedkommende har ret til erstatningsferien fra den dag, arbejdsgiveren får besked om sygdommen. Hvis din medarbejder er syg, når ferien starter, er det ikke nødvendigvis det samme, som at medarbejderen ikke kan tage på ferie med familien samtidigt. Det afhænger helt af den konkrete situation. Medarbejderen har

dog pligt til at oplyse arbejdsgiver om, at der holdes ferie under sygdom. Ferien starter i øvrigt først ved arbejdstids begyndelse på første feriedag – og altså ikke eksempelvis fredag, når medarbejderen går hjem fra arbejde. Dermed kan en medarbejder, der er sygemeldt fra arbejde fredag, muligvis nå at blive rask inden feriens start. Omvendt kan en medarbejder, som gik rask hjem fredag, også nå at blive syg inden feriens start. Ferie og opsigelse Hvis din medarbejder bliver sagt op, falder al aftalt ferie væk. Hvis du ønsker, at din opsagte medarbejder holder ferie, kræver det, at opsigelsesvarslet er så langt, at medarbejderen kan få varslet ny ferie. Det vil sige mindst 3 måneder for hovedferiens vedkommende og mindst 1 måned for den resterende ferie. Der er dog en rigtig god mulighed for et kortere ferievarsel, hvis det aftales, når

Af Lisbeth Skovbjerg Madsen Løn- og HR-rådgiver Tlf.: 6340 7228

medarbejderen ansættes. Vi anbefaler altid, at dette tilføjes i ansættelseskontrakten. Hvis din opsagte medarbejder selv ønsker at afholde ferie i opsigelsesperioden, er det naturligvis helt i orden at lade medarbejderen holde ferien. Feriereglerne er komplicerede på mange områder. Du er altid meget velkommen til at kontakte os i Løn og HR, hvis du har brug for hjælp til håndtering af ferielovens regler.

OBS! Nye regler om G-dage Når en medarbejder fratræder, skal du som arbejdsgiver betale de første 3 ledighedsdage også kaldet G-dage. Fra 1. juli 2017 ændres loven, så du fremadrettet kun skal betale de første 2 G-dage. Det gælder for medarbejdere, der fratræder fra og med 1. juli 2017 og fremad.

NR 2 • JUNI 2017

Vi holder dig opdateret... Vil du have spændende nyheder om økonomi, HR og jura direkte i din indbakke? Så hop ind på Centrovices hjemmeside og tilmeld dig vores gratis nyhedsbreve.

ErhvervsNyt

ErhvervsNyt udsendes hver torsdag og opsamler artikler og arrangementer fra www.centrovice.dk med relevans for små og store erhvervsvirksomheder. Få dem serveret samlet direkte i din indbakke.

HR-Nyt

HR-Nyt er til dig, der har ansatte. Løn- og HR-rådgiverne stiller skarpt på personalejura, løn, feriepenge og refusioner. Udsendes efter behov.

Tilmeld dig i dag

Tilmeld dig Centrovices nyhedsbreve på www.centrovice.dk

Vidste du?

Centrovice tilbyder specialiseret rådgivning til alle typer af erhvervsvirksomheder. Vi har stærke kompetencer inden for bl.a. økonomi, regnskab og revision, HR og løn samt ejendomme og jura. Og vi klarer administrative opgaver for dig, og letter dermed din hverdag. Se mere om vores virksomhed og hvordan, vi skaber værdi for dig på www.centrovice.dk

Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg