GrovfoderNyt NR. 1 - 13. marts 2 01 5
INDHOLD
Aktuelt i marken
• Bedriften lige nu • Gødskning af slætgræs
Bedriften lige nu ”Foraaret saa sagte kommer” skrev Kaj Munk i sine erindringer i 1942, det gælder så sandelig også i 2015. Vi har mærket det et stykke tid nu: Efter en varm, våd vinter, ser det ud til at vi nu kan se frem mod den travle, men opmuntrende tid. Det sidste jord skal pløjes, afgrøder skal sås, beholdninger skal måske gøres op-og tilretninger i forventede arealer med majs og græsudlæg justeres. En af de store
opgaver i den kommende tid er at få startet slætgræsmarkerne op, måske ikke en tidsmæssig røver, kan nogle mene, men derimod en vigtig opgave at få gjort rigtigt. Der er nemlig nærmest ikke nogen skabeloner for den slags mere, idet forsøgene jo viser at strategien er meget forskellig afhængig af græsblanding, krav til kvalitet, N-mængde til rådighed i al almindelighed osv. osv. Der kan
være mange grunde til at vælge den ene græsblanding frem for en anden. Når valget er gjort, så fanger bordet i 2-3 år. Så skal man også behandle blandingen korrekt, alt andet er dårligt landmandsskab.
Gødskning af slætgræs Vi vil, som udgangspunkt helst ikke se gylle på græsmarker. Det kan selvfølgelig sjældent undgås. Gylle til græs skal enten nedfældes eller slangeudlægges forsuret. Første tildeling af kvælstof her ved vækststart skal dog altid laves med en handelsgødning, alene af den grund at markerne ikke kan tåle transport af det tunge grej så tidligt som i marts måned. Mange græsmarker er langpelsede efter den milde vinter. Især vil de marker, der ikke blev afpudset inden vinteren være noget grove. Disse langpelsede marker vil nok starte hurtigt og give flot udbytte i første slæt, men på grund af væksten i efteråret, og belært af sidste års erfaringer, bør der tages hurtiganalyser på
de marker. Det skal der gøres for at kende at fordøjeligheden i dette store slæt også har den rette kvalitet. Det kan måske forekomme, at der skal slættes tidligere i disse marker for at sikre kvaliteten.
en 2 cylindret benziner i en Citroen C1, mens rødkløvermotoren er BMW´s fantastiske rækkesekser! Så stor forskel er der på de to kløvertyperes evne til at være motor i et græssædskifte.
Det er også vores erfaring, som forsøgene jo også viser, at det er lettere at gøde rødkløver/rajsvingelbaserede græsblandinger frem til høje udbytter og god kvalitet. Man har dog altid bundet sig til mindst fem slæt i disse blandinger, hvis kvaliteten skal være høj.. Rajgræs/hvidkløverbaserede blandinger kan nok sikres god kvalitet ved blot fire slæt, men til gengæld er der ingen stærk kvælstofmotor. Der skal derfor gødes på fuld kraft her. Hvidkløverkvælstofmotoren er
Vi har også lært: Hvis man smadrer sin kløverbestand ved at gøde den væk i første brugsår, så er der ingen vej tilbage: Der skal gødes for fuld kraft i hele markens levetid! Derfor brug kvælstof med omtanke og brug den tilgængelige viden om de enkelte blandingers Ndynamik. 2
Handelsgødning til kløvergræs på slætarealer. Nye forsøg med stigende mængder kvælstof ændrer strategien for tildelingen af kvælstof til kløvergræs. Tag hensyn til den aktuelle bestand af kløver i marken og antal år med kløvergræs på arealet. Kvælstof I år ser det ud til, at det bliver tidligt forår, og den første tildeling af handelsgødning kan ske, når det første ”forårstjek” af græsarealerne er gennemført, og rødderne er i begyndende vækst.
Nye forsøg med stigende mængde kvælstof ændrer strategien for tildelingen af kvælstof til kløvergræs Tildelingen af kvælstof bør optimeres efter både udbyttet af protein og foderenheder. Det økonomiske udbytte af kvælstof afhænger af den aktuelle bestand af bælgplanter. Om der er hvidkløver eller en kombination af hvidkløver og rødkløver i blandingen har også betydning for mængde af kvælstof og for tildelingsstrategien. Det vil være en idé at differentiere tildelingen mere mellem forskellige græsmarker, hvis kløverprocenten varierer mellem markerne.
En øget andel af bælgplanter i forhold til græs giver en større foderoptagelse og mere mælk. Derfor er det vigtigt at tildele kvælstoffet, således at tildelingen er skånsom over for bestanden af bælgplanter. Med det eksisterende bytteforhold mellem prisen på kvælstof og udbytte af foderenheder og protein har der ikke været økonomi i at tilføre kvælstof, hvis andelen af bælgplanter har været tilstrækkeligt høj, mens der en særdeles god økonomi i at anvende den fulde mængde af kvælstof, der er til rådighed til kløvergræs ved en lav andel af bælgplanter.
Figur: Resultat af gødningsforsøg i slætgræs Forsøgene er gennemført som en 4-slætsstrategi. Ved 4 slæt kan rajsvingeblandingerne ikke opnå tilstrækkelig kvalitet, (Den røde stiplede linine). Til gengæld er proteinudbyttet bedst i de rødkløverbaserede blandinger. (De grønne trekanter). Bemærk at udbyttet af A.E og protein i bl. 47 er på samme niveau som de øvrige med halv kvælstofmængde! Kløverprocenten i bl. 47 lå på 70 hhv 61, ved 0 og 110 kg N. Ren kløvermotor!
3
Figur: Samme forsøgsserie som ovenfor, nu med 5-slætsstrategi. Nu kan rajsvingelblandingerne følge med rent kvalitetsmæssigt. Igen ser blanding 47 ud til at kunne levere en bedre kombination af udbytte af protein og A.E. med lavest input af kvælstof.
Slætstrategien og mængden af kvælstof tilført til kløvergræs påvirker kløverprocenten, hvilket nedenstående figur viser: Blanding
Kg N pr. ha
4 slæt
5 slæt
35
220
21
15
45
220
44
30
47
0
70
60
47
110
61
53
49
220
44
28
Som beskrevet ovenfor har kløverprocenten stor indflydelse på udbyttet af protein og betydning for, hvor meget kvælstof, der skal tilføres for at opnå et tilfredsstillende udbytte. Desværre er der endnu ikke udviklet et sikkert sys-
tem/metoder, der kan bedømme den reelle andel af bælgplanter i marken før gødskning af første slæt, og ved en vurdering med øjet er man ofte tilbøjelig til at overvurdere andelen af bælgplanter (cirka 20 procent), især i
4
blandinger, hvor hvidkløver er den eneste græsmarksbælgplante. Det er lidt lettere, hvis blandingen indeholder både hvid- og rødkløver.
Strategi for tildeling af kvælstof set i sammenhæng over de to første brugsår Er andelen af bælgplanter (kløver) større end 35 til 40 procent, er der ikke et grundlag for at tilføre kvælstof. Er andelen af bælgplanter (kløver) ikke tilstrækkeligt stor til at være bærende for produktionen dvs. god og mellem 20 og 35 procent: Til en hvidkløverbaseret blanding som for eksempel nr.36 og nr. 22: Første brugsår 120 til 240 kg kvælstof pr. ha. Fordeling 50, 30, 20 procent til henholdsvis første, anden og tredje slæt. Er der brugt store mængder kvælstof første brugsår, skal man også bruge det i andet brugsår. Første brugsår 220 til 240 kg kvælstof pr. ha eller mere. Fordeling 50, 30, 20 procent til henholdsvis første, anden og tredje slæt. Til en blanding, der er baseret på hvid- og rødkløver, for eksempel nr. 42. 45 og 47: Første brugsår, 120 kg kvælstof pr. ha. Fordeling, 40, 40 og 20 procent til henholdsvis første, anden og tredje slæt. Andet brugsår, 120 til 240 kg kvælstof pr. ha. Fordeling, 40, 40 og 20 procent til henholdsvis første, anden og tredje slæt. Er andelen af kløver lille, dvs. under 15 til 20 procent: Skal der anvendes alt det kvælstof, der er til rådighed, uanset blanding og brugsår. Fordeling 45, 25, 20 og 10 procent til henholdsvis første, anden, tredje og fjerde slæt. Husk, at ejendommens samlede kvælstofkvote skal overholdes.
Ønsker man at have et højere indhold af protein i kløvergræs, skal man øge antallet af slæt fra fire til fem og især være opmærksom på at få den første slæt taget tidligt. Kvælstof til kløvergræs udlagt sensommeren På arealer, hvor kløvergræsset er udlagt i sensommeren, er bestanden af kløver ikke særligt robust, og her skal man være ekstra opmærksom på, at bestanden af kløver ikke reduceres på grund af den første tildeling af kvælstof. Til første slæt tilføres maksimum: 80 kg kvælstof pr. ha til en blanding med rød- og hvidkløver, dvs. blandingerne nr. 42., 45. og 47. 80 til 120 kg kvælstof pr. ha til en blanding, der kun er baseret på
hvidkløver, dvs. blandingerne 22, 35, 36 og 43. Målet for et kløvergræsareal Det gælder om at bevare en aktiv bestand af kløver, så der kan produceres protein igennem vækstperioden. I det første brugsår anses en andel af bælgplanter på 40 til 50 procent som optimal. I dag findes der endnu ikke løsninger, som for eksempel billedanalyser eller NIR skanning af andel af bælgplanter i marken, som man kan anvende til at justere sin kvælstoftildeling før gødskning. Der arbejdes dog på sagen! Derfor vil det stadigvæk blive en vurdering - bedste skøn - der skal anvendes, hvis man vil anvende andelen af bælgplanter som 5
grundlag for kvælstofgødskning. Praksis viser, at man ofte overvurderer andelen af hvidkløver i en blanding, hvor hvidkløver er den eneste græsmarksbælgplante måske er overvurderingen på op til 20 procentenheder. Praksis viser, at det er lettere at vurdere andelen af bælgplanter i en blanding, der både indeholder hvid- og rødkløver.
Billede 1 og 2. Kløvergræs før første slæt. Andelen af kløver er henholdsvis 21 og 63 procent. Foto: Karen Søegaard, AU.
Kalium Gødskning med kalium tilføres gennem hele vækstperioden, enten med handelsgødning eller i gylle. Ved tilførsel af 25 til 30 ton gylle pr. ha før første og før anden slæt er græssets kaliumforsyning normalt sikret i begyndelsen af vækstperioden, men på lette
jordtyper kan der opstå kaliummangel senere i vækstperioden. Kalium i gylle bør tildeles på baggrund af analyser af gyllen. På lette jordtyper, hvor der er høstet store udbytter det foregående år, kan der ofte forekomme kaliummangel.
Et kaliumindhold i græs og kløvergræs mellem 2,2 og 2,5 procent er tilstrækkeligt til at sikre en optimal vækst. Det betyder, at der skal være cirka 25 kg kalium til rådighed pr. 1.000 forventede foderenheder, og det gælder i alle slæt gennem vækstperioden.
Ved et lavt indhold af kalium i jorden er responsen for kalium stor. Kaliumindhold i jorden
Respons for kalium
Kt under 3,9
Cirka 14 FEN pr. kg kalium
Kt mellem 4 og 5, 9
Cirka 6,5 FEN pr. kg kalium
6
Svovl Svovl er et essentielt plantenæringsstof i kløvergræs. Forsyningen af svovl skal sikres fra vækstperiodens begyndelse, dvs. især før første og anden slæt. Behovet er 25 til 30 kg svovl pr. ha. Ved slangeudlægning af forsuret gylle sikres forsyningen af svovl normalt. Anvendes der ikke forsuret gylle, sikres forsyningen af svovl med en NS-gødning, hvor der anvendt gylle, og en NPK gødning med svovl, hvor der ikke er anvendt gylle. I begge tilfælde skal
gødningen have et højt indhold af svovl. Selen Mangel eller overskud af selen påvirker ikke udbyttet af græs og kløver, da selen ikke er et essentielt plantenæringsstof. Derimod har mangel på selen stor betydning for den animalske og humane ernæring. Før der anvendes selenberiget gødninger, bør det afstemmes med din fodringsrådgiver, så der ikke sker en overforsyning af
HUSK
7
dyrenes behov. Natrium Natrium er ikke et essentielt næringsstof for planterne, men det kan i mindre udstrækning erstatte kalium. Gødskning med natrium har i flere udenlandske forsøg øget foderoptagelsen af frisk græs under afgræsning. Det har vi ikke kunnet eftervise under danske forhold. Hvidkløver og rajgræsser har et betydeligt højere natriumindhold end andre græsmarksarter.
Kontaktoplysninger planteavls, kvæg- og grovfoderkonsulenter
Anders Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf. nr. 6362 2585 Email: abc@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf. nr. 6362 1604 Email: hel@centrovice.dk
Helle Bundgaard Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6340 7121 Email: hbe@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 6340 7125 Email: pej@centrovice.dk
Louise Foged Kornfelt Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7165 Email: lfk@centrovice.dk
Inger-Marie Antonsen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7162 Email: ima@centrovice.dk
Kim Søgaard Rasmussen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6362 1651 Email: ksr@centrovice.dk
Laurits Rasmussen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7164 Email: lar@centrovice.dk
Rik Kool Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7278 Email: rik@centrovice.dk
Ulla Hansen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6362 1650 Emial: ulh@centrovice.dk
John Jensen Kvægkonsulent Tlf. nr. 6340 7163 Email: jj@centrovice.dk
Med venlig hilsen - Team Grovfoder
Grovfoder
Helle B. Elander Anders Christiansen Hans Erik Larsen Poul Erik Jørgensen Grovfoderkonsulenter
8