Vækst nr 08-09 - 2011

vækst NYT FRA CENTROVICE

/

NO. 08/09 - 2 01 1

• Miljøteknologi 2011 • Tid til nye jordprøver • Trim dine græsarealer • Kontrolvejning af foder • Revision eller review

INDHOLD

Gyllebarriere eller afvikling af gyllebeholder inden 2012 Af Lykke Pilegaard, miljøkonsulent Ligger din gyllebeholder mindre end 100 m fra vandløb eller søer og terrænet samtidigt skråner med en gennemsnitlig hældning på mere end 6 grader fra beholderen mod vandløb eller sø, skal du enten etablere en beholderbarriere eller afvikle beholderen.

Beholderbarrieren skal være etableret inden 1. januar 2012.

Alternativt til beholderbarrieren skal gyllebeholderen være afviklet, når beholderen er 20 år gammel, dog tidligst den 1. januar 2017. Vælges afvikling i stedet for beholderbarriere, skal der indsendes en plan for afvikling til kommunen inden den 1. oktober 2011.

Følg med i seneste nyt om gyllebarriere og -alarmer på www.centrovice.dk under miljørådgivning eller spørg Lykke Pilegaard, miljøkonsulent.

BESTYRELSEN

Lau Hvid Hansen Bestyrelsesmedlem

Der skal tænkes nye tanker Godt inde i 2011 er verden i tvivl om retningen på den økonomiske udvikling, eller måske snarere afmatning.

Produktionen af primærfødevarer balancerer på en knivsæg. Markedspriserne går op og ned og vejr og vind kan i øjeblikket ikke tage mængder ud af det totale billede, uden det øjeblikkeligt vil blive kendt på priserne.

Omvendt vil retningen på verdensøkonomien, bekymre så meget, at markedet skal se mængder fjernet fra markedet førend priserne igen vil stige.

Det kunne en god radikal også have skrevet. Ikke desto mindre er det billedet af den virkelighed, vi landmænd skal agere i.

Jeg benytter selv hjælpeværktøjet Agromarkets som redskab til at følge med i udviklingen.

Agromarkets stiller skarpt på de store råvarer. Det er gjort på en meget let og overskuelig måde. Enten følger man det hver dag eller også får man tilsendt en opdatering hver onsdag. Agromarkets skal naturligvis opfattes som et værktøj til at styre ens salg og køb af råvarer. Vi laver selv planen. Den er vi selv herre over.

Vores forædlede vares pris, har vi desværre ikke mulighed for at lave planer for. Dér er vi sat uden for indflydelse.

De forarbejdende virksomheder som vi selv er medejere af leverer planen, og opfølgningen på den, i form af betaling af vores produkter. Som jeg ser det, udviser mejerisektoren dynamik og handlekraft. Det afspejles direkte på bundlinjen, hos ejerne og mælkeproducenterne.

Andre produktioner som pelsproduktion og juletræsproduktion, har formået at tilknytte salgsorganisationer, der er i stand til at finde de højst betalende markeder.

Det gør, at producenten (landmanden) kan udvikle sin bedrift. Over tid er det en selvfølgelighed, at prisen på en vare som minimum modsvarer omkostningerne ved at producere den.

At verdensmarkedsprisen på svinekød i disse måneder slår rekorder, er åbenbart en velbevaret hemmelighed i de brancher, der sælger kød til udlandet. Set udefra, er jeg helt uforstående over den manglende sammenhæng mellem afregningen af kød i DK og så prisen på verdensmarkedet. Enten sælger vi ikke vores kød på de højst betalende markeder, eller også sælger vi det ”unikke” danske kød til en lavere pris.

At vi så samtidigt, kan læse, at slagteribranchen postulerer, at de skam er konkurrencedygtige, ja, det må da give endnu flere panderynker i bestyrelserne.

2

/ NO. 08-09 / vækst aug.-sept. 2011

Mit spørgsmål er: konkurrencedygtig i forhold til hvad?

I forhold til et ”nabo” firma, der heller ikke er i stand til at skabe tilstrækkelig indtjening til deres ejere/andelshavere, så de heller ikke kan betale regninger.

Benchmarking starter først og fremmest i ens egen virksomhed. Målt på om der er dækning for omkostningerne til driften PLUS omkostninger til udvikling. Og da det ikke er en pligt for danske landmænd fortsat at levere kød til slagterierne, så skal primærproduktionens omkostninger PLUS udvikling, naturligvis også medregnes.

Det er nu vigtigt at tænke nye tanker. Vi skal formentligt forberede os på en lavere dansk kødproduktion, men det skal så samtidig være til en højere afregning pr. kilo, for at det hænger sammen.

Det bliver vigtigt, at hvert enkelt bestyrelsesmedlem i kødsektoren, ser alvorligt på sig selv. Der skal foregå radikale ændringer og det er langt fra alle typer, der er i stand til det. At ændre et selskab fra andels til a/s, er for mig ingen forretningsmæssig og driftmæssig ændring.

God høst

MILJØ

Mette Dyrup Truelsen Miljøkonsulent

Tilskud fra Miljøteknologi 2011 Der er nu mulighed for at få støtte til ny teknologi til din ejendom. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug & Fiskeri har den 1. juli åbnet for ansøgningsrunden til miljøteknologi 2011. Puljen er åben indtil den 15. september.

Tilskuddets størrelse Der er i år afsat 145 mio. kr. til ordningen fordelt på 5 indsatsområder. Der er afsat til 1. Reduktion af lugtgener samt emission af klimagasser og ammoniak fra husdyrproduktion og husdyrgødning (93 mio. kr.).

2. Reduktion af pesticidanvendelse (28,2 mio. kr.).

3. Reduktion af tab i næringsstoffer i forbindelse med fodring, omsætning af foderstoffer samt anvendelse af husdyrgødning (15 mio. kr.).

4. Reduktion af energiforbruget respektive reduktion af vand-, næringsstof- og pesticidforbruget i gartnerisektoren (15 mio. kr.).

5. Tilbageholdelse af næringsstoffer fra marken (minivådområder) (4 mio. kr.).

Projekternes tilskudsberettigede udgift skal minimum være på 300.000 kr., dog 100.000 kr. for visse investeringer, kontakt miljøafdelingen for yderligere oplysninger.

Tilskuddet kan udgøre op til 40 % af de tilskudsberettigede udgifter for indsatsområderne 1-4 og 100 % for indsatsområde 5.

For indsatsområde 5 (Minivådområder) ydes der tilskud til 1. Udgifter til undersøgelser, der er nødvendige for projektets gennemførelse 2. Udgifter til køb af varer og serviceydelser i forbindelse med projektering og anlægsarbejde, herunder konsulentbistand og entreprenørydelse 3. Udgifter til attestation af udbetalingsanmodning og til udarbejdelse af slutrapport 4. Udgifter forbundet med opsætning af informationsskilt om bevillingsgiver, og andre udgifter, som FødevareErhverv vurderer at være nødvendige for gennemførelsen af projektet.

Få lavet din ansøgning hos Centrovice Hos Centrovice har vi et tæt samarbejde med flere udbydere af ny teknologi og kan på den måde være behjælpelige med at få udarbejdet den bedste ansøgning indenfor alle indsatsområder.

Så hvis du går rundt og overvejer at investere i ny teknologi til din bedrift, så kontakt en miljømedarbejder hos Centrovice og få yderligere oplysninger om ordningen.

Fordeling af pengene I 2010 blev der i alt søgt om ca. 451 mio. kr. til en pulje med 145 mio. kr. til rådighed. Fordelingen af pengene blev givet ud fra et ønske om mest miljø for pengene.

I 2011 vil ansøgningerne under indsatsområderne 1-4 blive prioriteret efter teknologiens nyhedsværdi og dens omkostningseffektivitet. Det vil sige, at der igen ses på, hvor man kan få mest miljø for pengene.

Hvad kan der søges til Der ydes tilskud til 1. Nyt udstyr og maskiner (Bruttoudgifter) 2. Installation af udstyr 3. Konsulentbistand i forbindelse med gennemførelse af investeringsprojekter, samt udarbejdelse af slutrapport.

4. Revision af projektregnskab 5. Fremstilling og opstilling af skilt om bevillingsgiver til projektet 6. Andre udgifter, som FødevareErhverv vurderer at være nødvendige for gennemførelsen af projektet.

NO. 08-09 / vækst aug.-sept. 2011 /

3

PLANTEAVL

Leif Hagelskjær

Rådgivningschef planteavl

Er det tid til nye jordprøver?

En god kalk- og næringsstoftilstand i jorden er en vigtig forudsætning for afgrødernes vækst og dermed en god høst. Derfor anbefales det generelt at få udtaget jordprøver hvert femte år. Resultaterne af jordprøverne giver et godt grundlag for at tilføre kalk, fosfor, kalium og magnesium i de nødvendige mængder.

Kalk Ved almindelig dyrkning af jorden ’forbruges’ der kalk, således at det er nødvendigt at tilføre kalk med jævne mellemrum. Størrelsen af ’forbruget’ af kalk er typisk ca. ½ tons pr. ha pr. år, men afhænger dog af mange faktorer, hvor især jordtype og anvendelsen af husdyrgødning og handelsgødning er vigtige. Man kan derfor ikke basere kalkningen alene på et årligt fast behov for kalk. Vi har de senere år set et mindre behov for kalkning på arealer, hvor der tilføres store mængder husdyrgødning. Det skyldes dels, at husdyrgødningen i sig selv har en kalkeffekt, og dels at der tilføres mindre kvælstof i handelsgødning, som er kalkforbrugende.

Til gengæld ser vi også hvert år enkelte marker med kalkmangel!

Kontakt os Kontakt din planteavlskonsulent eller undertegnede hvis du gerne vil have udtaget jordprøver eller har spørgsmål hertil.

VI SES TIL

Centrovice indbyder til Majsdag Onsdag d. 31. august kl. 10.00-12.00. hos Palle Bjerggaard Hansen, Krogyden, Ullerslev.

Landskonsulent Martin Mikkelsen Videncentret for Landbrug viser udvalg af majssorter og fortæller om majsdyrkning. Desuden vil der være aktuelle indlæg om: • Dyrkning og fodring med rødkløver og lucerne.

• Hvornår er ensileringsmidler aktuelle til majs.

• Fodring med majsensilage.

Alle er velkomne.

Udtagning af jordprøver inkl. analyse og afrapportering koster 70-100 kr. pr. ha, mens det koster ca. 6-800 kr. pr. ha at kalke. Der er derfor al mulig grund til at få udtaget jordprøver inden der kalkes! Øvrige næringsstoffer Normalt analyseres jordprøverne også for indhold af fosfor, kalium og magnesium, som er de vigtigste næringsstoffer ud over kvælstof. Resultaterne anvendes i den årlige gødningsplanlægning til at beregne behovet for tildeling af de nævnte næringsstoffer.

Priser Prisen på jordprøver afhænger af, om vi skal udtage dem, eller om du selv vil gå en tur med jordspyddet.

Vi udtager jordprøver med en ATV påmonteret GPSudstyr. Prisen for prøverne er 220 kr. pr. prøve. Dertil kommer et startgebyr på 500 kr. Hvis du selv udtager prøver koster de 150 kr. pr. prøve, og der er ikke noget startgebyr. Jordspyd og æsker udleveres af planteavlsafdelingen.

Der udtages normalt én jordprøve pr. 2-3 ha, afhængig af jordens ensartethed. Derfor bliver prisen 70-100 kr. pr. ha, hvis vi udtager prøverne, og 50-70 kr. pr. ha hvis du selv udtager dem.

4

/ NO. 08-09 / vækst aug.-sept. 2011

OBS Flere heldige vindere af 2 fl. rødvin Endnu engang tak til jer, der har sendt os jeres mailadresse.

Her er flere heldige vindere: Rasmus H. Høyby, Bjernevej 79, Faaborg Poul-Arne Madsen, Eskelund, Rathvej 1, Bagenkop Jack & John Stillegård, Tangvej 10, Svendborg

KVÆG

John Jensen

Kvægkonsulent

Majsensilering 2011 Majsen 2011 ser rigtig flot ud og den får sikkert nogle veludviklede og modne kolber. Men det er også i sådan en afgrøde, at man skal sikre sig, at kernerne bliver ordentlig cracket ved høst. Og det er åbenbart et tilbagevendende problem.

Mange er trætte af ” alkoholgæring” i det nederste majs.

Jeg er af den overbevisning, at det vil afhjælpe problemet lidt, hvis kernerne er godt knuste, så stivelsen hurtigt kan få opsuget noget stængelsaft. Saften siver dermed ikke så meget ned i bunden af ensilagen.

Vi ser alt for mange kerner, som er gået ufordøjet gennem køerne og blot ligger i gødningen.

Der er i øvrigt mange andre forslag til at undgå problemer med ”sur” majs, men det kan man høre mere om på vores majsdag den 31. august 2011 kl. 10.00 – 12.00 ved Palle Bjerggaard Hansen, Krogyden 2, 5540 Ullerslev, hvor man også kan se sortforsøgene.

De har bare fyldt i koen og ingen gavn gjort. Desuden kan vi komme til at underforsyne køerne med energi, da foderplanen er lavet ud fra, at kernerne er fordøjet i koen.

Modne kerner skal altså ikke kun være revnet, men skal nærmest være knuste.

Det ser ud til, at nogle maskinstationer ikke er helt klar over, hvor meget kernerne skal være ramte. Hjælp dem på vej ved at vise dem den majsensilage man bruger af, og derefter se på, hvor mange kerner der er i gødningen i stalden.

Det kan godt være lidt af en øjenåbner i forhold til, hvornår crackeren skal skiftes og hvordan snitteren bør indstilles.

På majsdagen kan man også høre om vores positive erfaringer med at overfladebehandle ensilagestakke ved blot at strø 50 g ren natriumbenzoat pr m2. Det er nemt og koster kun ca. 1 kr. pr m2.

Udnyt hinandens viden.

Hen over sommeren har vi arbejdet lidt mere i, at få dyrlægen med i en del af mødet, når vi alligevel har været på rådgivningsbesøg og dyrlægen har haft en ny kvartalsrapport klar. Vi oplever nogle rigtig givtige møder, hvor der kommer forslag på bordet, som ellers aldrig var kommet frem, så samarbejdet med dyrlægerne burde nok sættes lidt mere i system, til gavn for dyrenes sundhed og koholderens økonomi.

MILJØ

Ejler Petersen Chefkonsulent miljø

Husdyrlovens anmeldeordninger I april 2011 blev det muligt at gennemføre bestemte ændringer på husdyrbrug via en anmeldelse, og dermed uden at ændringen forudsætter en miljøgodkendelse. En tilladelse efter en anmeldelse kræver dog en kommunal vurdering og sagsbehandling på maksimalt 2 måneder, hvilket på dette område ind til videre må kaldes en hurtig og smidig sagsbehandling.

lovens intentioner.

Der er relativt snævre rammer for at anvende anmeldeordningerne, men vi kan konstatere, at de i visse situationer er oplagte og relevante.

Dette har regeringen besluttet skal ske på relativt kort sigt.

Det ser vi frem til af hensyn til en endnu smidigere sagsbehandling, der imødekommer hensigten om at opnå væsentlige forenklinger for både husdyrproducent og kommuner.

Vi har derfor nu en del erfaringer med de forskellige typer anmeldelser i de fynske kommuner, og vi kan konstatere, at kommunerne generelt håndterer anmeldelserne efter

I den forbindelse skal det noteres, at Husdyrreguleringsudvalget i en rapport fra juni 2011 anbefaler, at ”det vil være hensigtsmæssigt, at udvide viften af muligheder for anmeldelse, så længe ændringerne ikke giver anledning til en miljømæssig merpåvirkning”.

Her og nu kan vi kun opfordre til at få afklaret, om de nuværende anmeldeordninger er relevante for dit husdyrbrug.

NO. 08-09 / vækst aug.-sept. 2011 /

5

SVINEBRUG Finn Rasmussen Svinebrugskonsulent

DB Tjek for 1. halvår 2011 DB tjek er et redskab som svinebrugskontorer over det ganske danske land anvender til at benchmarke - lave sammenligninger, så du kan se, hvor din svineproduktion kan forbedres. Baggrundsmaterialet er din egen Ekontrol – udarbejdet af dig selv eller os, og kontrolleret af Svinebrugskontoret.

Vi anvender posteringsbalancen fra dit regnskab, så alle udgifter huskes og opgøres ens. Desuden medtager DB Tjek arbejdsforbrug, så du får nøgletallet: Resultat efter aflønning.

Yderpunkterne for slagtesvins vedkommende 2. halvår 2010 gik fra minus 40 kr. (heldigvis ikke én fra Fyn) til 245 kr. pr produceret gris. For sohold 30 kg var spændet fra 225 kr. pr årsso (!) til over 5000 kr. pr årsso i DB efter aflønning af egen og indkøbt arbejdskraft.

For udenforstående kan det måske være svært at forstå, hvordan disse enorme forskelle kan forekomme. Vi hjælper gerne med at belyse det for dig og dine kreditorer.

Du kan tilmelde dig næste DB Tjek, der løber af stabelen august / september ved at kontakte Finn Rasmussen, dir. nr. 63 622 683, mobil 20 233 908, mail fir@centrovice.dk eller Niels Peter Andersen, dir. nr. 63 407 149, mobil 30 579 997, mail npa@centrovice.dk

OBS • • • • •

DB tjek 1 halvår 2011 Sohold 30 kg og sohold 7 kg Smågrise 7-30 kg Slagtesvin Dit redskab til at forbedre bundlinien.

Grovfoder

Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent

Trim din græsmark inden vinter Græs og kløvergræs Planternes overvintringsevne afhænger bl.a. af deres indhold af let opløselige sukkerstoffer i rod og blade.

Derfor er det risikabelt at gennemføre slæt umiddelbart før vinteren sætter ind. Det sidste slæt bør ikke ensileres senere, end at græsset kan nå at sætte nye skud.

For at begrænse faren for udvintring på grund af sneskimmel, må græsset omvendt heller ikke være for stort inden vinter. Det bedste tidspunkt for sidste slæt er derfor midt i oktober. Ved slæt på dette tidspunkt, vil græsset inden vinter kunne få nye blade og opnå en passende længde på 10-15 cm.

Vejrforholdene til slæt i oktober kan imidlertid være vanskelige med ganske få dage til fortørring og snitning. Derfor råder vi til, at man også ensilerer i den første halvdel af oktober måned, hvis vejret da er gunstigt.

Praktiske erfaringer har vist, at græsset ved slæt omkring 1. oktober nok kan blive lidt længere end de øn-

6

/ NO. 08-09 / vækst aug.-sept. 2011

skede 10-15 cm, men sjældent så kraftigt, at det øger risikoen for sneskimmel væsentligt.

Lucerne Et højt udbytte i lucerne eller blandinger hvor lucerne indgår opnås ved 3-4 slæt årligt. Lucerne overvintrer bedst og giver det højeste udbytte næste sæson, når den har tid til at samle rodreserver i efteråret. Det sker i september, og derfor bør der ikke tages slæt i denne måned.

Sidste slæt (ofte 3. slæt) kan derfor tages 1. september -i en lun periode evt. nogle dage ind i september- og derefter lader man genvæksten stå og der høstes ikke mere i år.

Alternativt kan man høste lucernen 15. oktober, men da kan vejrforholdene som nævnt ovenfor være vanskelige og besværliggøre høst med risiko for ødelæggende færdsel i marken. Lucerne må efter slæt i oktober ikke begynde at gro igen, da den herved bruger af den opsamlede næring i roden.

SVIN

Lone Grube Hansen Svinebrugskonsulent

Kontrolvejning af foder i foderkasser Man kan hurtigt vænne sig til at bruge skalaen på foderkassen, når fodertildelingen skal justeres. Men erfaringen viser, at det kan være meget misvisende at bruge den påtrykte skala, hvis man ikke har kontrolvejet, hvilken mængde foder kassen reelt tildeler ved de forskellige indstillinger. Den skala der er på kassen, har normalt ikke nogen bestemt betegnelse, så man kan hverken gå ud fra, at den gælder for liter, kg eller FE. Desuden er de fleste kasser udformet, så de har et rør der skubbes opad når der justeres. Det betyder, at den enkelte enhed på kassen ikke tildeler det samme længere opad i skalaen. Derfor er man nødt til at kontrolveje for de enkelte indstillinger på skalaen, hvis man vil have en idé om, hvor meget foder der reelt tildeles.

Har man forskellige typer foderkasser, må vejningen udføres for hver enkelt type.

Ny høst eller foderskifte, herunder strukturen (mel, pilleteret, valset osv.) giver en anden vægtfylde, så det er vigtigt at få lavet en ny kontrolvejning, når der sker ændringer i foderet. Men selvom der ikke sker bevidste ændringer, må det anbefales at veje med jævne mellemrum.

På trods af at sammensætningen ikke ændres, kan der være ændringer i smuld, selve råvarerne, fugtighed o.l., så vægtfylden ændrer sig. I nogle stalde har man taget højde for, at foderet jævnligt skal vejes, så man har sat

en ekstra foderkasse op til samme formål, som desuden også kan bruges til at hente lidt ekstra foder i en spand eller vogn efter behov.

Det kan være en god idé at lave sig en oversigt over, hvor meget foderkassernes enkelte enhed på skalaen tildeler i både liter, kg og FE og placere den et sted, hvor alle medarbejdere kan orientere sig.

Den korrekte fodertildeling er en vigtig del af huldstyringen, men har også stor betydning for faringsforløbet og malkeevnen i farestalden.

Nogle foderkasser er ikke lavet til at give en tilstrækkelig mængde foder ved to fodringer pr. dag, som en stor højtydende so i farestalden har behov for. Her vil det være nødvendigt at øge antallet af fodringer, som generelt har vist sig at have en positiv indflydelse på søernes foderoptagelse og mave-/tarmsundheden, hvis ikke man vil udskifte kasserne.

Fejlkilder ved dosering: • Misvisende skala • Forskellige typer foderkasser • Ny høst eller nyt foder

Vaccine mod gaspustere Ceva har lanceret en ny triple-vaccine, som bl.a. kan have effekt mod gaspustere.

Suiseng forebygger på én gang både tarmbrand, colidiarré og gaspustersyndrom og kan dermed erstatte den hidtidige vaccination mod tarmbrand og colidiarré. Der bliver derfor ikke tale om en ekstra arbejdsgang. Prisen

skulle jfr. fagdyrlæge Henrik Balleby fra Ceva heller ikke være højere end de gængse vacciner mod tarmbrand og colidiarré. Så der skal hverken bruges ekstra tid eller penge.

Erfaringerne indtil nu viser, at der er god effekt mod gaspustere i ca. 50 % af besætningerne.

NO. 08-09 / vækst aug.-sept. 2011 /

7

HR & LEDELSE

Anette Greve Christensen HR-Chef

Et praktisk orienteret lederkursus for driftsledere Målgruppe Mellemledere med personaleansvar

af det første er tilrettelagt som internat ophold af en dags varighed fra d. 30. til d.31.august.

Formål At give deltagerne indsigt i rollen som personaleleder, herunder at tilføre redskaber til den daglige ledelse af medarbejderne på bedriften.

De øvrige moduler afvikles som to kortere og en lang dag i henh. september, november og december. Du skal være forberedt på, at der vil være hjemmeopgaver mellem de forskellige moduler.

Kurset vil være meget praksisorienteret suppleret med relevant teori på grundlæggende ledelsesplan. Der vil være en stor grad af erfaringsudveksling deltagerne imellem, med udgangspunkt i hverdagens udfordringer, fokus på rollen som mellemleder samt ledelse af medarbejdere i dagligdagen.

Erfaring fra tidligere deltager I foråret 2011 afvikledes et tilsvarende kursus. En deltager herfra udtalte efterfølgende: Kurset er godt – især de praktiske opgaver. Jeg vil til enhver tid anbefale kurset til alle.

Udbytte Du bliver bevidst om din egen rolle som leder, og hvordan du gennem målrettet ledelse af medarbejderne i hverdagen, opnår produktionsresultater i samarbejde med de medarbejdere, du har ansvaret for.

Varighed Kurset består af 5 kursusdage placeret i 4 moduler, hvor-

Sygdom og barsel Fra 1. september 2011 kan anmodning om refusion for sygdom og barsel ikke længere indberettes på papir, men udelukkende digitalt. Det samme gælder indberetning af sygefraværssamtaler. Du foretager indberetningen via Virk.dk, hvilket kræver, at du har NemID eller digital signatur.

Synes du det lyder som endnu en besværlig administrativ opgave, tilbyder Centrovices HR-team at hjælpe dig med indberetningen af sygdom og barsel. Det kræver blot, at du underskriver en fuldmagt til os. Kontakt os, hvis dette har din interesse, og du ikke allerede har givet os en fuldmagt.

Dette gælder også, selv om du ikke får lavet din løn hos os i dag.

Kontaktoplysninger til HR-team: Anne F. Jensen, dir. nr. 63 407 262, afj@centrovice.dk Bente Mouridsen, dir. nr. 63 407 256, bsm@centrovice.dk Lisbeth Frederiksen, dir. nr. 63 407 258, lf@centrovice.dk

8

/ NO. 08-09 / vækst aug.-sept. 2011

Deltagerpris kr. 6.900 (evt. mulighed for VEU-tilskud) For hurtig tilmelding kontakt Louise Helmer, dir. nr. 63 407 133, mobil 20 532 905 eller mail lh@centrovice.dk Anette Greve Christensen, dir. nr. 63 407 246, mobil 23 615 988 eller mail ag@centrovice.dk

ØKONOMI

Lars Berg Rasmussen Økonomikonsulent

Hvad skal jeg med revision eller review?

Regeringen vil gerne bryste sig af, at man arbejder for at afskaffe regeltyranniet og fjerne besværlige regler. Èn af de regelforenklinger der ofte trækkes frem er afskaffelse af revisionspligt for små selskaber, og det påstås, at fravalg af revision giver lempelser for erhvervslivet. Det er dog en sandhed med modifikationer. Dette skal jeg forklare senere, men først vil jeg definere de 3 niveauer i revisors erklæringer.

Ved revision afgives en erklæring med høj grad af sikkerhed for, at regnskab ikke indeholder væsentlig uopdaget fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller hændelige fejl. Revisor skal primært gennem kontroller og analyser opnå tilstrækkeligt og egnet bevis til at drage en konklusion. Revision udføres kun for selskaber.

Ved review afgives en erklæring med begrænset sikkerhed. Der udtrykkes altså ikke samme grad af sikkerhed som ved en revision. Revisor skal primært gennem forespørgsler og analyser opnå tilstrækkeligt og egnet bevis til at drage en konklusion.

Ved assistance med regnskabsopstillingen udtrykkes

PERSONALENYT

ikke nogen form for sikkerhed i revisors erklæring. Der kan dog ikke ses bort fra åbenlyse forkerte forhold, som revisor bliver opmærksom på.

Det giver sig selv, at revisors arbejde er mere omfattende jo højere niveau man bevæger sig på, og dermed i første omgang en større revisorregning. Men det kan være dyrt sparede penge at vælge assistance frem for review eller revision, fordi omverden også ser på hvilken grad af sikkerhed revisor udtaler sig med. For eksempel er det ikke for sjov, at der på selvangivelsen skal anføres om revisor har udarbejdet den, og om han har taget forbehold. Selvangivelser med kun assistance bliver betydeligt oftere udtaget til kontrol af SKAT. Også kreditverdenen ser med skarpe øjne på omfanget af revisorerklæring. Derfor laver vi kun assistanceerklæringer, hvis vi forinden har pengeinstituttets skriftlige accept heraf.

Centrovices regnskabsproces og dermed review- eller revisionsarbejde er gennemtænkt og fungerer så godt, at vi mener udgiften til review eller revision er godt givet ud.

Fratrædelser 2011

Jubilæum 2011

31. august Paul Lillelund, rådgivningschef kvæg, sektionsleder økonomi, kvæg

10 år - 1. okobter Jan I. Cederfeld, økonomikonsulent

30. september Oluf Riis Madsen, reg. revisor og seniorkonsulent går på pension. I forbindelse med Riis Madsens pensionering, vil der blive holdt en reception. Nærmere herom følger angående dato og tidspunkt.

20 år - 1. september John Jensen, kvægkonsulent Fødselsdag 2011 50 år - 10. september Lis Cardél, regnskabsassistent

NO. 08-09 / vækst aug.-sept. 2011 /

9

ØKONOMI

Ulrik Andersson Økonomikonsulent

Regelforenkling vedr. ægtefælleudtræden Den 1. juli 2011 trådte de nye regler i kraft vedr. ægtefællers udtræden fra virksomheden og overgang til dagpenge eller efterløn. Dette kan nu gøres på en tro og love erklæring.

Jf. de gamle regler kunne en medarbejdende ægtefælle kun udtræde af den anden ægtefælles virksomhed såfremt der var særlige forhold som gjorde sig gældende så som bortfald af arbejdsopgaver, starte i nyt fuldtidsjob, ansættelse af anden arbejdskraft eller driftsomlægning som kræver andre faglige kvalifikationer. Derudover skulle der også være en vis samtidighed i driftsomlægningen og overgang til dagpenge/efterløn. Dvs. at der maks. måtte gå op til 3 mdr. fra driftsomlægningen fandt sted og overgang til dagpenge/efterløn. Alt sammen noget som kunne være vanskeligt at efterkomme og dokumentere.

Det har regeringen nu rådet bod på med et nyt regelsæt som forenkler proceduren markant. Fremover kan en medarbejdende ægtefælle udtræde af virksomheden ved, at begge ægtefæller skriftlig erklærer overfor A-kassen, at medlemmet fra d.d. er udtrådt af virksomheden. I erklæringen skal det bl.a. fremgå, at vedkommende ikke skattemæssigt er registeret som medarbejdende ægtefælle mere og ikke længere udfører nogen form for arbejde for virksomheden mere.

Den sidste betingelse er ultimativ og kan derfor ikke fraviges. Overholdes betingelserne ikke vil dagpengeretten bortfalde og penge kræves tilbagebetalt.

Samme regler for selskaber For virksomheder ejet i selskabsform, hvor ægtefællen arbejder i selskabet, gælder samme regler. Vi støder tit på den opfattelse, at fordi man er lønansat i selskabet, er det nok med en afskedigelse for at få ret til dagpenge/ efterløn, men i disse regler skelner man ikke til ejerformen. Er virksomheden ejet i selskabsform skal den udtrædende ægtefælle ligeledes erklærer sig på, at vedkommende ikke længere er medlem af evt. bestyrelser.

For at få den fulde ydelse skal alt afvikles - nogle gange!

Hvis du overvejer at ophøre som selvstændig og overgå til dagpenge skal du vide, at hele virksomheden skal afvikles eller bortforpagtes. Afvikler du derimod noget af virksomheden eks. sælger dyrene og så starter i fuldtidslønarbejde, kan du ændre din virksomhed fra at være din hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse. Det har betydning for evt. senere overgang til dagpenge, for så må du

10

/ NO. 08-09 / vækst aug.-sept. 2011

pludselig godt drive lidt jord selv, under visse omstændigheder.

Som det fremgår af eksemplet er reglerne indviklede med mange faldgrupper og derfor kan man nemt og utilsigtet komme til at bringe sig i en lidt uhensigtsmæssig situation.

Søg den fornødne rådgivning!

Vi er det sidste års tid stødt på flere kedelige tilfælde, hvor kunder er kommet til os for at få hjælp i sager om dagpenge, hvor man enten ikke har søgt den fornødne rådgivning og nu står overfor et større tilbagebetalingskrav eller har ændret sin virksomhed, mens man var på dagpenge/efterløn, eller har ændret sin virksomhed enten i størrelse eller aktivitet.

Konsekvenserne kan være store, hvis retten til ydelser bortfalder. Dels skal pengene tilbagebetales, og det med rentes rente. I værste fald kan det også ende med en politianmeldelse for svig. Omkostningerne ved dette er alt for store, både menneskeligt og økonomisk, set i forhold til de omkostninger, der er ved at søge den fornødne rådgivning fra starten.

Så derfor, søg hjælp til ansøgningen og husk at orientere A-kassen, hvis du har planer om at ændre din virksomhed undervejs.

Landboforeningens socialøkonomikonsulenter kan hjælpe dig med alle aspekter omkring dagpenge/efterløn.

LEDELSE

Morten Christiansen

Konstitueret Adm. direktør

Rådgivning skal skabe værdi Når disse linjer skrives ser vejr- og høstudsigten dårlig ud.

Når disse linjer læses har situationen forhåbentlig bedret sig. Men, det eneste vi hver især kan gøre, er at forholde os til den situation, vi nu engang er i. Selvom det ikke er umuligt, er det lige nu særdeles vanskeligt at skaffe finansiering til selv rigtigt gode projekter. Som udgangspunkt ønsker bankerne at reducere deres landbrugsportefølje.

Det er derfor helt naturligt, at vi alle – jer som landmænd – og os som forening – tænker meget over, hvordan vi kan reducere vores omkostninger og hvordan vi kan bruge vores ressourcer på det, som gør en forskel. Det som skaber værdi. Det som bringer os videre. For vi skal videre. Står vi først stille, bliver vi overhalet. Det gælder både landmænd og deres foreninger.

I Centrovice er vi sat i verden for at skabe værdi for jer.

Gør vi ikke det, har vi ingen eksistensberettigelse. Selvom der er nogle der mener, at deres regnskab er dyrt, er vi glade for, at vi som gennemsnit har kunnet reducere omkostningerne til udarbejdelse af regnskab siden sidste år. Vi vil meget gerne give faste priser på hvad dit regnskab skal koste, således du ikke bliver negativt overrasket over regningen. Det er i vores alles interesse, at vi

har en helt klar forventningsafstemning omkring prisen, så vi kan bruge ressourcerne på at tolke regnskaberne og dermed finde de potentielle indsatsområder.

Udover rammebetingelserne for at drive landbrug i Danmark, har hvert enkelt medlem i Centrovice sine helt egne udfordringer at slås med. Positive som negative. I har derfor brug for - og krav på - den ypperste rådgivning der findes. I Centrovice mener vi, at vi har hovedparten af den kompetence, du har behov for, for at udvikle din bedrift. Men, vi er helt på det rene med, at der også findes dygtige rådgivere udenfor Centrovice. Vi anbefaler - og samarbejder – derfor meget gerne med rådgivere udenfor Centrovice, såfremt det giver den største værdi for dig. Det kunne jo være, at vi også selv kunne lære noget af dette samarbejde…

Som det fremgår herunder, er en af vores dygtige rådgivere gået bort. Det påvirker os alle i Centrovice og naturligvis også de af jer, som har kendt Hanne. Vores tanker går til Jens og børnene.

MINDEORD Kvægbrugsrådgiver Hanne Dahl er ikke iblandt os mere.

Fredag den 5. august 2011 tabte hun den ulige kamp mod sin sygdom og afgik ved døden kun 51 år gammel.

Med Hannes død har landboforeningen mistet en meget engageret, værdsat og dygtig rådgiver.

Hanne startede som rådgiver for de Vestfynske kvægbrugere 1. september 1984 efter endt uddannelse på Nordisk Landbrugsskole, og der har aldrig været tvivl om, at hendes faglige hjerte brændte for kvægbruget generelt, men malkekvægbruget i særdeleshed.

Det var på det tidspunkt, hvor produktionskontrollerne rigtigt blev kørt på skinner, hvilket hun var en fuldgyldig medspiller til. Arbejdsområdet udviklede sig med tiden til at omfatte den totale driftsrådgivning på de malkekvægbrug hun servicerede. Mange er de kvægbrugere både i ind og udland, der har nydt godt af hendes altid velbegrundede og kontante råd.

Også blandt kolleger i diverse faglige afdelinger/grupper

vil Hannes altid skarpe kommentarer blive savnet både på fyns- og på landsplan.

Hanne nåede at blive fejret af sin arbejdsgiver til sit 25 års jubilæum 1. september 2009. På det tidspunkt var hendes sygdom begyndt at sætte sine spor, men hun accepterede, dette til trods, at lade sig fejre af kvægbrugere og kolleger.

På det Fynske Dyrskue 2011 insisterede Hanne på at varetage sine vanlige gøremål, men det var synligt for enhver, at det krævede mere fysik, end hendes meget viljestærke sind kunne præstere.

Tabet af vores dygtige og højt respekterede kollega vil fylde i vore sind i tiden fremover, og vore tanker går til Jens og børnene Jacob, Camilla og Jonas i denne svære tid. Æret være Hannes minde.

Per Einshøj, Centrovice.

NO. 08-09 / vækst aug.-sept. 2011 /

11

TANK VIDEN AUGUST 2011 Majsdag Onsdag den 31. august 2011 kl. 10.00 Palle Bjerggaard Hansen, Krogyden 2, Ullerslev Ledelseskursus for driftsledere Tirs- og onsdag den 30. og 31. august 2011 kl. 14.00

SEPTEMBER 2011 Bio-energikonference - et fossilfrit Fyn Torsdag den 15. september 2011

Læs mere om arrangementerne på www.centrovice. dk/aktiviteter hvor du også kan tilmelde dig Centrovice Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg Afdelinger i: Ringe * Ærøskøbing Telefon 70 159 900 kontakt@centrovice.dk Redaktion Pia Kragh Buffoon Hanne Høxbro Holt Anette Pinholt Foto: Agrofoto.dk Centrovice Istock.com Naturnet.dk Tryk Formula Tryxager Distribution Post Danmark Oplag 2.200

www.centrovice.dk