SIDE 12
SIDE 8
SIDE 14
NR 4 • APRIL 2016
Vækst Sprøjtning og gødskning af § 3-natur
Brug Summax til at følge op på fokusområder på bedriften VARME TIL NYFØDTE PATTEGRISE I PRAKSIS
SIDE 11
Benchmark viser potentiale for energibesparelser
INDHOLD Nyt arbejdsår for bestyrelsen - med nok at tage fat på............................................ 3 Sprøjtning og gødskning af § 3-natur........................ 4 Ny erfa-gruppe for udenlandske medarbejdere......... 5 Brug Summax til at følge op på fokusområder på bedriften............................................................... 6 Nye erfa-grupper om ledelse..................................... 8 Nye regler vedrørende fakturering ved salg/videresalg af el................................................. 10 Benchmark viser potentiale for energibesparelser.. 12 Varme til nyfødte pattegrise i praksis..................... 13 Landmandspension betaler sig............................... 14 Tank viden............................................................... 16
„
NYE REGLER - FAKTURERING VED SALG/ VIDERESALG AF EL Den 1. april 2016 træder nye ændrede faktureringsregler i kraft, som omhandler momsregistrerede virksomheders køb af el. Bliv opdateret på side 10. SPRØJTNING OGGØDSKNING AF § 3 -NATUR På side 4 kan du læse om den forventede tilbagerulning af loven om forbud mod sprøjtning og gødskning af § 3 arealer (især enge).
NY ERFA-GRUPPE FOR UDENLANDSKE MEDARBEJDERE Nu tilbyder Centrovices svinebrugsafdelings en ny erfa-gruppe for fastansatte, udenlandske medarbejdere med ansvar i sobesætninger. Læs om mere gruppen på side 5.
Summax er meget mere end bare et elektronisk arkiv til opbevaring af dine bilag
Side 4
2
Morten Holm Rasmussen Økonomirådgiver
NYT ARBEJDSÅR FOR BESTYRELSEN - MED NOK AT TAGE FAT PÅ
Nu hvor generalforsamlingen er vel overstået, tager bestyrelsen hul på et nyt arbejdsår.
konkrete aktiviteter i gang med den fælles overskrift: ’højere op i værdikæden’.
Det ser nok en gang ud til at blive et år med store udfordringer for fynsk landbrug. Den økonomiske situation omkring erhvervet kræver vores yderste opmærksomhed. På den korte bane gælder det, gennem en god dialog med den bank, man samarbejder med, om at sikre likviditet til at gennemleve en periode med ekstremt dårlige konjunkturer.
Landbrugspakken giver politisk usikkerhed på Fyn Konsekvenserne af den netop vedtagne landbrugspakke ligner en seriøs udfordring for fynsk landbrug. Især den konkrete del, der drejer sig om den målrettede regulering, hvor en stor del af det fynske landbrugsland ser ud til at skulle inddrages, fordi vi afvander til følsomme recipienter. Vi må søge udveje, der endegyldigt får skabt en løsning på det problem. Vi fynske landmænd kan ikke leve med, at der gang på gang skabes politisk usikkerhed omkring det at drive landbrug på Fyn.
De mere generelle økonomiske problemstillinger vil vi behandle gennem vores mødeaktivitet. Vi skal højere op i værdikæden På den lange bane drejer det sig for landbruget om at få løst op for de strukturelle udfordringer, der omgiver vores erhverv. Hvordan sikrer vi i langt højere grad sammenhæng mellem den økonomiske risiko, der løbes, og den løbende indtjening, der skabes? Hvordan får vi fat i den øgede betalingsvilje, der ligger hos forbrugerne i forhold til specielproduktion? Og hvordan bidrager vi mere præcist til at adressere den udfordring over for vores afsætningsvirksomheder? Der skal sættes
Den mere vanskelige konsekvens af landbrugspakken er den skade, vores ellers stærkt forbedrede image har lidt. At vi nok en gang må konstatere, at der ikke skal meget anledning til, før en latent mistillid til landbrugets ellers gode hensigter bryder ud i lys lue. At den polarisering mellem landbrug og miljø, som alt for mange uden for vores erhverv ønsker, får lov til at sætte den politiske dagsorden langt ind i den blå blok på Christiansborg. Det kan bringe mig i dårligt humør.
Vi er forpligtede til at bidrage til et godt image Når den tilstand er overvundet, må vi nok bare konstatere, at vi må i gang igen. Med at sprede det glade budskab omkring det fynske landbrug. Og med aktivt at tage stilling, når balancen mellem benyttelse og beskyttelse af den danske natur skal findes… At vedligeholde et godt image er en forpligtigelse, der ligger hos alle vi landmænd, som i hverdagen har aktiviteter, der påvirker vores omgivelser. Og ja, vi har ret til at være her og drive vores landbrug. Det er bare vigtigt at huske, at ret er ikke noget, man har, det er noget, man får, hvis vi formår at gøre os fortjent til det. Så utaknemmelig er opgaven, der ligger til os alle.
Af Niels Rasmussen Bestyrelsesformand Tlf.: 2361 7150
NR 4 • APRIL 2016
3
SPRØJTNING OG GØDSKNING AF § 3-NATUR I den nærmeste fremtid forventes loven om forbud mod sprøjtning og gødskning af § 3 arealer (især enge) at blive rullet tilbage. Man skal være opmærksom på, at det ikke betyder, at nu må al § 3 natur sprøjtes og gødes, men at tilstanden af § 3 natur ikke må ændres jf. Naturbeskyttelsesloven. Det betyder altså, at man må gøre, som man hidtil har gjort. I en eng eller et overdrev betyder det f.eks.,
Af Anne Sloth Miljøkonsulent Tlf.: 6362 2510
4
at man må gøde med både handelsgødning og husdyrgødning forudsat, at man altid har gjort det. Det samme gælder mod f.eks. skræpper – man må fortsat sprøjte, hvis man altid har gjort det. Hvis man ikke har sprøjtet og/eller gødet et § 3 beskyttet areal hidtil, må man heller ikke gøre det fremadrettet.
NY ERFA-GRUPPE for udenlandske medarbejdere Som noget nyt tilbyder Centrovices svinebrugsafdeling en erfa-gruppe for fastansatte, udenlandske medarbejdere med ansvar i sobesætninger. Deltagerne bliver en del af et både socialt og fagligt netværk og mødes 4 gange om året. Erfa-gruppen mødes første gang tirsdag den 26. april kl. 15.00 til ca. 20.30 på Centrovice i Vissenbjerg. Formål Formålet med gruppen er for det første at skabe et forum for udenlandske medarbejdere med ansvar i besætningen, der giver mulighed for erfaringsudveksling på et højt fagligt niveau. For det andet at opdatere deltagerne med den nyeste viden indenfor svineproduktion og skabe en økonomisk bevidsthed, som relaterer til det daglige arbejde i stalden. Deltagelse i gruppen skal være med til at give nye input og øge motivationen, hvilket kan bidrage til at forbedre produktionsresultaterne i besætningen.
Indhold Deltagerne er selv med til at bestemme mødernes faglige indhold. Som udgangspunkt vil møderne dog bestå af en blanding af bl.a. erfaringsudveksling, besætningsbesøg, faglige oplæg, hjemmeopgaver og opfølgning på disse og besøg i relevant virksomhed.
Af Lone Grube Hansen Svinebrugskonsulent Tlf.: 6340 7144
Oplæg mm. vil blive afholdt på engelsk, og det er derfor også et krav, at deltagerne kan kommunikere på engelsk. Yderligere information og tilmelding På vores hjemmeside kan du læse mere om erfa-gruppen, og har du spørgsmål eller ønsker du at tilmelde en eller flere medarbejdere, er du velkommen til at kontakte svinebrugskonsulent Lone Grube Hansen.
NR 4 • APRIL 2016
5
Brug Summax til at følge op på fokusområder på bedriften Summax er mere end bare et elektronisk arkiv til opbevaring af dine bilag. Med Summax følger også muligheden for at modtage e-fakturaer. E-fakturaer er fakturaer, som modtages i Summax, og som kan betales og bogføres fra Summax – det hele i én arbejdsgang. Muligheden for at bogføre e-fakturaer betyder, at man selv kan bestemme, hvor hver enkelt regning skal bogføres i regnskabet, og om regningen evt. skal splittes op. E-fakturaer gør det dermed nemmere for dig, som ønsker at specificere dit regnskab mere og identificere, hvor omkostningerne rent faktisk bliver brugt.
„
Summax giver dig på den måde mulighed for at følge tættere op på ønskede fokusområder på din bedrift. Det kræver dog, at du selv interesserer dig for det og er villig til at bruge den tid, det tager, at få systemet op at køre.
Sådan kommer man i gang med bogføring af e-fakturaer For det første skal man have Summax abonnement, og der skal gives tilladelse til, at man kan modtage e-fakturaer. Denne tilladelse klarer man ved at tage kontakt til sin regnskabsassistent, som opretter samtykke til e-faktura. Derefter oprettes en såkaldt ”leverandørliste”, der viser hvilke af ens leverandører, der kan sende e-fakturaer. Herefter vil leverandørerne, der kan sende e-fakturaer fremover sende e-fakturaer ind i Summax. Via hjælpetekster deles fakturaer ud på fokusområder Når man beslutter sig for at modtage e-fakturaer, er det samtidig vigtigt at få lavet hjælpetekster, som er tilknyttet forskellige konti i regnskabet. Via hjælpeteksterne er det nemlig muligt at fordele f.eks. vedligeholdelsesomkostninger til maskiner ud på hver enkelt maskine. Eller hvis man f.eks. har en sostald på én ejendom og en slag-
tesvinestald på en anden ejendom, så er det nemt at fordele f.eks. el-udgifter, vedligeholdelse til staldinventar, dyrlægeudgifter osv., på de enkelte ejendomme/driftsgrene, så man får et overblik over hvor mange omkostninger, der reelt er forbundet med hver ejendom/driftsgren. Hjælpetekster gør det ligeledes lettere at lave e-kontroller, kvægnøgler og driftsgrensanalyser, da omkostningerne er fordelt allerede ved bogføringen. Sådan fungerer hjælpetekster En hjælpetekst anvendes ved bogføring af en e-faktura. Hver enkelt hjælpetekst er tilknyttet en konto i regnskabet. F.eks. kan en hjælpetekst være ”vedligehold mejetærsker”. Denne hjælpetekst er så koblet op på kontoen i regnskabet, der f.eks. kunne være konto nr. 4674 60 vedligeholdelse mejetærsker. Når hjælpeteksten ”vedligehold mejetærsker” så anvendes på e-fakturaen, bliver den automatisk bogført i regnskabet på den
Via hjælpetekster er det muligt at fordele f.eks. vedligeholdelsesomkostninger til maskiner ud på hver enkelt maskine.
6
ønskede konto. På denne måde har du med e-faktura selv mulighed for at styre bogføringen. Fakturaer som ikke kommer på e-faktura kan ”styres” ved at skrive hjælpeteksten i kommentarfeltet i Summax, så regnskabsassistenten ved hvilken konto, fakturaen skal bogføres på i regnskabet.
„
Summax er meget mere end bare et elektronisk arkiv til opbevaring af dine bilag
Budgetopfølgning på fokusområder Udover bogføringen af e-fakturaer ved hjælp af hjælpetekster er det også nemt at følge op på fokusområder i f.eks. budgetopfølgninger. Har man f.eks. i sit budget fokus på vedligeholdelsesomkostninger til maskiner, så er det oplagt at lave hjælpetekster til hver enkelt maskine - og konti i regnskabet til hver enkelt maskine. Ved budgetopfølgninger er det derefter meget let at følge op på, hvad vedligeholdelsesomkostningerne har været i perioden på hver enkelt maskine. Centrovice har allerede en del kunder, som anvender hjælpetekster aktivt i bogføringen, og som oplever stor værdi af det. Ønsker du at vide mere om brug af e-faktura og hjælpetekster, så tag kontakt til din konsulent eller regnskabsassistent for at høre om, hvordan du med fordel kan bruge e-faktura og hjælpetekster på din bedrift og i dit regnskab.
Af Morten Holm Rasmussen Økonomirådgiver Tlf.: 6340 7234
NR 4 • APRIL 2016
7
NYE ERFA-GRUPPER OM LEDELSE Hvad er en erfa-gruppe om ledelse? En erfa-gruppe om ledelse er en gruppe af landmænd eller andre erhvervsdrivende, som med jævne mellemrum samles og udveksler erfaringer om det særlige område: ledelse. Formålet med gruppen er at give medlemmerne inspiration til, hvordan de kan blive bedre ledere i deres egen virksomhed. Inspirationen opnås ved at lære og blive klogere af andres erfaringer og ikke mindst at videregive egne erfaringer til de øvrige deltagere. Som deltager er man således forpligtet til både at give og tage, fordi et godt tillids- og fortrolighedsforhold mellem deltagerne er afgørende for, at gruppen fungerer og giver det udbytte, der er hensigten. Selvfølgelig er der kaffe på bordet, men gruppen er ikke en kaffeklub og der lægges stor vægt på det faglige udbytte for deltagerne.
Af Lone Bendixen Teamchef HR & Løn Tlf.: 6340 7153
8
Hvad er indholdet? Det bærende punkt på møderne er i sagens natur erfaringsudveksling, hvor deltagerne hver især fortæller om det, der ledelsesmæssigt fylder lige nu på bedriften. Gruppen diskuterer de enkeltes aktuelle udfordringer og kommer med input til, hvordan de kommer videre. Herudover er der altid et ledelsesfagligt indlæg af en fra Centrovice eller udefra. I samarbejde med den ansvarlige for erfa-gruppen beslutter deltagerne hvilke faglige emner, der skal tages op, og teorier og emner kobles altid sammen med situationer fra virkeligheden, som alle deltagerne kan komme ud for derhjemme.
vil man kunne udvikle sine lederevner til gavn for virksomheden, privatlivet og en selv. Man får inspiration til, hvordan ledelsesopgaver kan klares på nye måder, og man får, hvis man vil, et fortroligt netværk, som også kan bruges akut, hvis tingene brænder på derhjemme.
Hvad får man ud af at være med? Som deltager i en erfa-gruppe bliver man klogere på sig selv og sin lederstil. Og forudsat man går ”all in” og altså både giver og tager i gruppen,
Nye erfa-grupper nu Centrovice er i øjeblikket ved at oprette nye erfa-grupper om ledelse både for ejere og driftsledere. Kontakt os, hvis du ønsker at deltage eller at høre mere om erfa-grupper.
Hvem kan deltage i en erfa-gruppe? Alle med ledelsesansvar kan melde sig til en erfa-gruppe om ledelse, uanset om man er ansat driftsleder eller ejer af en virksomhed. Det afgørende er, om man har personaleansvar, da megen ledelse erfaringsmæssigt kredser om personaleledelse.
„
Som deltager i en erfa-gruppe bliver man klogere på sig selv og sin lederstil. Og forudsat man går ”all in” og altså både giver og tager i gruppen, vil man kunne udvikle sine lederevner til gavn for virksomheden, privatlivet og en selv.
NR 4 • APRIL 2016
9
NYE REGLER VEDRØRE VED SALG/VIDERESAL Den 1. april 2016 træder nye ændrede faktureringsregler i kraft, som omhandler momsregistrerede virksomheders køb af el. Kravene hænger sammen med Engrosmodellen og berører retten til at få godtgjort elafgiften. De nye regler har den betydning, at hvis f.eks. en landmand lejer driftsbygninger ud inkl. el, som det der i loven kaldes ”andre elhandlere”, bliver han omfattet af den nye lovgivning. Ifølge loven skal ”andre elhandlere” udstede en faktura med følgende oplysninger, når de fakturerer: • Udstedelsesdato • Sælgers navn og adresse • Lejers navn • Leveringssted (det lejedes adresse) • Afgiftens størrelse • Købers (lejers) CVR-nr. Muligheden for at viderefakturere elafgiften afhænger ikke af, om lejemålet er omfattet af en frivillig registrering for moms, men alene af om lejer er momsregistreret. Hold øje med fakturakravene Da den nye lovgivning kræver, at købers CVR-nr. fremgår af fakturaen, for at køber kan få godtgjort elafgiften, er det vigtigt, at være opmærksom på om de, som er ”andre elhandlere”, er i besiddelse af lejers CVR-nr. Generelt anbefales det, at holde øje med om fakturakravene er overholdt, så lejer ikke fortaber retten
10
til godtgørelse af elafgift pga. manglende overholdelse af fakturakravene. I SKATs juridiske vejledning fremgår det, at det er den momsregistrerede købers (lejers) eget ansvar at sørge for at oplyse sit CVR-nr. til udlejer, idet udlejer ikke har pligt til af egen drift at fremskaffe lejers CVR-nr. Loven indeholder et forbud mod forudfakturering af elafgift. Dette forbud gælder også for ”andre elhandlere”, og betyder, at der ikke må påføres oplysning om elafgift på salgsfakturaen, før der er modtaget en købsfaktura med elafgift. Hvad betyder de nye regler? De nye regler medfører, at alle elkunder kun vil modtage én samlet regning for både forbrug og nettransport fra elleverandøren. Dit netselskab vil sende dig en slutopgørelse for dit forbrug til og med den 31. marts 2016. De nye regler kan medføre følgende: • Ny betalingsserviceaftale: Hvis du har en betalingsaf tale med din elleverandør, som kun dækker dit elfor- brug, skal du lave en ny af- tale • Tekniske forhold omkring elmåler og elnet: Som udgangspunkt kan du altid kontakte din elleveran- dør Med de nye regler bliver forsyningspligten ændret til en leveringspligt
• Det betyder de nye regler for en udlejer: Når de nye regler om leve- ringspligten træder i kraft, vil det som udgangspunkt være udlejer, der hæfter for leve ring af el til ejen dommen • Elleverandøren kan kræve sikkerhed for levering: Sikkerheden kan f.eks. være deposi- tum, forudbetaling eller en bankgaranti
Kontakt os Du er velkommen til at kontakte vores økonomiafdeling eller energiafdeling, hvis du har spørgsmål til lovændringerne.
Af Niels Boldsen Seniorkonsulent Tlf.: 6362 2545
ENDE FAKTURERING LG AF EL
Rapsdag 2016 Centrovices planteavlskonsulenter inviterer til en spændende dag med fokus på raps
Onsdag den 20. april kl. 9.00 - 19.00
Dagen starter med kaffe og introduktion på Centrovice og fortsætter derefter med en udflugt i det øst- og nordfynske. Formiddag på Østfyn - fokus på gødning og vinterraps Temaer: • Yara N-sensor • Ny N-kvote - hvordan omsætter vi den i raps? • Gødningsstrategier - gødskning efter danske, engelske og svenske normer Eftermiddag på Nordfyn - fokus på etablering, vækst og udbytte Temaer: • Kålbrok • VM i vinterraps - hvem slår de 7,3 tons? • Etablering af vinterraps • Sortsforsøg i storskala Dagen afrundes med et besøg hos Emmelev A/S, som giver en opdatering på oliemarkedet samt byder på pølser og øl. Herefter går turen tilbage til Centrovice. Begrænset deltagerantal. Pladserne fyldes efter først-til-mølle-princippet. Tilmelding: senest den 10. april på www.centrovice.dk eller tlf. 7015 9900 Pris: 495,00 kr. pr. person inkl. bustransport og forplejning, ekskl. moms Sted: Afgang fra Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg
NR 4 • APRIL 2016
11
Benchmark viser potentiale for energibesparelser For de fleste landmænd er energiforbruget blot en fast, ubemærket post på udgiftssiden, som skal betales. Men der er god grund til at sætte fokus på posten og de skjulte energislugere på bedriften. Generelt er landmænd gode til at optimere arbejdet på staldgangen og i marken, bl.a. ved at benchmarke sig op mod de bedste i branchen. Men mange glemmer at gøre det, når det drejer sig om energiforbruget. Og det til trods for at lidt ekstra fokus kan være med til at nedsætte driftsomkostningerne i en tid, hvor alle besparelser tæller. Ændrede vaner sparer penge Potentialet for at finde store besparelser er stort hos rigtig mange landmænd. Det ser man, når man går energiforbruget efter i sømmene,
Af Søren Warberg Energirådgiver Tlf.: 6340 7135
12
og nogle bedrifter bruger mere end dobbelt så meget energi som andre sammenlignelige bedrifter. Besparelserne kan samtidigt være nemme at realisere. Energiforbruget kan ofte nedsættes markant alene ved f.eks. at skifte varmepumpen eller belysningen ud eller ved at ændre ubevidste og uhensigtsmæssige vaner i stalden. I længden kan det gøre en stor forskel på bundlinjen, hvis man f.eks. husker at slukke lyset. Benchmark dit energiforbrug Centrovice giver nu landmændene mulighed for at benchmarke deres
energiforbrug op mod kollegerne og dermed også få et pejlemærke om potentialet for energieffektivisering på egen bedrift. I benchmarket sammenlignes den enkelte bedrifts tal med andre med lignende produktion, besætningsstørrelse, dyrket areal m.m. Benchmarket foretages på baggrund af kWh pr. enhed, og både svine- og mælkeproducenter samt planteavlere kan have glæde af benchmarket.
VARME TIL NYFØDTE PATTEGRISE I PRAKSIS I de første timer efter fødslen af en nyfødt gris har klimaet en afgørende betydning for, om grisen overlever frem til fravænning. Når pattegrisen bliver født, går den fra en konstant temperatur inde i soen på omkring 39 grader til et betydeligt koldere staldmiljø, hvor temperaturen typisk ligger mellem 18 og 22 grader og med endnu koldere spalter bagved soen. Inden for den første halve time efter fødsel dykker en våd nyfødt gris’ kropstemperatur typisk 3 – 4 grader, fordi den mister meget mere varme til sine omgivelser, end den er i stand til at kompensere for. Derudover bruger mange nyfødte grise den energi, de optager, på at holde varmen i stedet for at bruge den på at vokse. Resultater fra forsøg har vist, at begrænsning og forkortelse af dykket i kropstemperatur kan redde én gris pr. kuld. Derfor har rådgiverne i farestalds-
gruppen lagt sig i selen for at omsætte forsøgsresultaterne til praktiske løsninger og anbefalinger, som fungerer i praksis. Indtil videre er der stor succes med strålevarme bagved soen under faring eller store mængder halm i samme område. Hvilken løsning man skal vælge, afhænger især af praktiske hensyn til gyllesystem, strømforsyning i stalden og temperament. Tag fat i vores Svinebrugsafdeling og få en snak om, hvad I kan gøre i produktionen for at udnytte potentialet.
Af Lone Grube Hansen Svinebrugskonsulent Tlf.: 6340 7144
NR 4 • APRIL 2016
13
NYT FRA
LANDMANDSPENSION BETALER SIG Landmandspension indeholder så mange fordele, at det mere end dækker kontingentet af L&F. Se regneeksemplet herunder Iben Nielsen er en tilfældig landmand, der er brugt som eksempel. Hun betaler 7.000 kr. om året for sit medlemskab af Den Lokale Landboforening og Landbrug & Fødevarer Iben har oprettet en Landmandspension, for den økonomiske udvikling tyder på, at hun ikke kan regne med at trække pensionen ud af jorden og bygningerne. Iben har valgt at indbetale 2.500 kr. hver måned. Beløbet går dels til opsparing, dels til diverse forsikringer: Tab af erhvervsevne, Livsforsikring, Forsikring mod Kritisk sygdom og Børnepension.
Landmandspension forudsætter en obligatorisk forsikring mod tab af erhvervsevne. Hun skal vælge en dækningssum, der er mindst 40% af den løn, hun har aftalt som udgangspunkt for opsparingen. I Ibens tilfælde 300.000 kr. /år. Hun har dog valgt at sætte summen op til 60%, for at være bedre dækket til f.eks. at have råd til at betale en afløser hvis hun ikke selv kan klare den daglige drift. Den samlede pris for Tab af Erhvervsevne-forsikring er 400,5 kr./md. (4.806 kr./år) Landmandspension giver mulighed for at tilkøbe andre billige forsikringer: Iben har valgt at tegne følgende: Livsforsikring på 1.000.000 kr. til skattefri udbetaling til hendes efterladte. Pris 96 kr./md. (1.152 kr./år) Forsikring mod Kritisk sygdom på 300.000 kr. til skattefri udbetaling til hende selv. Pris 144,60 kr./md. (1.735,20 kr./år) Børnepension på 15.000 kr. til sine 4 børn under 21 år. Beløbet udbetales årligt til hvert barn, indtil de fylder 21 år, hvis Iben dør. Beløbet er skattepligtigt, men børnene kan som regel indeholde det i deres frikort. Pris 11 kr./md. (132 kr./år) for alle 4 børn – dvs. 2,75 kr./md. per barn!
14
Den samlede pakke af forsikringer koster sammenlagt 7.825,20 kr./ år. Beløbet trækkes fra det beløb Iben har valgt at indbetale, hvilket betyder, at der er 22.174,80 kr., der går direkte til opsparing. Skulle hun have tegnet samme forsikringspakke uden en Landmandspension, ville den koste ca. 25.000 kr. om året, forudsat at hun er mellem 35-40 år. Prisen vil stige jo ældre hun bliver. Uden Landmandspension ville der kun gå ca. 5.000 kr./år ind til opsparing. Ibens medlemskab af Landbrug & Fødevarer betyder altså, at hun øger sin opsparing med ca. 10.000 kr. om året, når udgiften til medlemsskabet er fratrukket! Regnestykket: Opsparing med Landmandspension 22.175 kr. Minus det hun vil opspare på en almindelig pension 5.000 kr. Minus kontingent på 7.000 kr. = 10.175 kr. Iben Nielsen tjener altså nemt sit kontingent ind, og har samtidig Danmarks bedste pensionsopsparing.
PERSONALENYT Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing Tlf.: 7015 9900 E-Mail: kontakt@centrovice.dk Redaktion: Marianne Hedelund, Pernille Salling og Pernille Brøker
Jubilæer / 10 år / 1. april - Anne Mette Jensen, Advokatsekretær Runde fødselsdage / 50 år / 15. april - Bente Kolding, Seniorassistent 30. april - Birgitte Holm, Bogholder
Foto: Colourbox.dk
NR 4 • APRIL 2016
15
Tank viden... APRIL 2016 Sikker håndtering af farligt gods Formålet med kurset er bl.a. at give deltagerne kendskab til de generelle bestemmelser i reglerne vedrørende transport af farligt gods samt viden om risici og farer forbundet med farligt gods. 06.04.2016 - kl. 13.00 - 16.30 Orienteringsmøde om Moderniseringsordning Kvæg Hvordan søger man om midler under Miljøteknologiordningen? Hvilke muligheder har man i Modernisering Kvæg? Hvilke krav er der til finansieringserklæring og nye udbudsregler? Det er nogle af de spørgsmål, som deltagerne får svar på på mødet. 06.04.2016 - kl. 10.00 - 12.00 Økonomimøde På mødet får deltagerne en temperaturmåling på økonomien, når resultaterne af årets regnskaber bliver præsenteret. Derudover er risikostyring et gennemgående tema for dette års møde - både i forhold til forsikringer, handel og øvrige beslutninger, der vedrører bedriften. Desuden vil der blive sat fokus på den nye Landbrugspakke og effekten på den enkelte bedrift. 12.04.2016 - kl. 19.00 - 22.00 Rapsdag 2016 Centrovices planteavlskonsulenter inviterer til en dag med fokus på raps. Om formiddagen går turen i bus til Østfyn, hvor der vil være fokus på gødning og vinterraps. Eftermiddagen bliver tilbragt på Nordfyn og har fokus på etablering, vækst og udbytte. Dagen slutter med et besøg hos Emmelev A/S. 20.04.2016 - kl. 09.00 - 19.00 Kvægnøglemøde På mødet præsenterer kvægkonsulenterne Kvægnøgleresultaterne for 2015 og udpeger de områder, hvor der er størst potentiale for forbedring fremadrettet og dermed mulighed for at forbedre økonomien. Desuden stiller økonomikonsulenterne skarpt på mælkepris i forhold til indtjening. De ser på fremstillingsprisens gode niveau, evnen til at omsætte omkostningerne til værdi og om det er muligt at sænke nulpunktsprisen. 26.04.2016 - kl. 19.30 - 22.00 Tilmeld dig på www.centrovice.dk eller tlf. 7015 9900. Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg
www.centrovice.dk