Vækst - juli 2015 by Centrovice

Anmeldingordningen ’Fulde stalde’ - nu også til søer SIDE 10

Hjemmeblanding: Husk kornanalyser i høst SIDE 19

SIDE 14

Sådan etablerer du MFO-efterafgrøder SIDE 16

Ny lejelov - fire regler du skal kende

NR 7 + 8 • JULI 2015

Vækst

INDHOLD Mens vi venter........................................................... 3 Det siger medlemmerne: Det giver mig sikkerhed, at have et eksperthold bag mig................ 4 Anmeldeordning ’Fulde stalde’ - nu også til søer...... 6

NY ANSØGNINGSPROCEDURE Den 1. juli træder en ny ansøgningsprocedure for støtte til solcelleanlæg og husstandsvindmøller i kraft. Læs mere på side 7.

Ny ansøgningsprocedure for støtte til solcelleanlæg og husstandsvindmøller.................... 7 Vurder grovfoderbeholdning...................................... 8 Hjemmeblanding: Husk kornanalyser i høst.............. 9 Ny lejelov - fire regler du skal kende....................... 10 Fælles høringssvar vedr. vandområdeplaner.......... 13 Sådan etablerer du MFO-efterafgrøder................... 14 Husk: Søg tilskud igen fra august............................ 17 Med ønsket om en god sommer.............................. 18 Værd at vide - nye regler for svinestalde................. 19 Tank viden............................................................... 20

„

HAR DU STYR PÅ GROVFODERET? Det kan være fornuftigt at tage et tjek på grovfoderbeholdningerne og vurdere det forventede udbytte i majs og græs i 2015. Læs hvilke muligheder du har, hvis der ikke er tilstrækkelig med grovfoder på side 8. HØRINGSSVAR VEDR. VANDOMRÅDEPLANER Læs sammendraget af det fælles høringssvar, som Centrovice, Patriotisk Selskab og Fyns Familielandbrug har udarbejdet på side 13.

Lad os sammen se frem mod en forhåbentlig god og nem høst, og et rigtig spændende efterår, både ud fra et overordnet politisk synspunkt, og ud fra et forretningsmæssigt synspunkt. God sommer Side 18

Louise Helmer Adm. direktør

Mens vi venter... Det er næsten ligesom juleaften. Der ligger pakker foran os, og vi kan kun gætte på, hvad der er i dem. I dette tilfælde kan det kun blive bedre end sidste ”jul”.

alkredit dækker sig ind under. Når f.eks. RD overfører en stor sum til Danske Bank, kunne det jo tyde på at RD`s kasse er ved at have nået en tilfredsstillende størrelse.

Sidst jeg skrev i Vækst, kom jeg for skade at skrive, at Dan Jørgensen ikke kunne blive værre end Mette Gerskov. Det er nok den største fejltagelse, jeg har gjort længe. Nu må vi håbe, at blå blok præsenterer en fødevareminister, der har større forståelse for vores erhvervs vilkår. Hvis de blå partier holder, hvad de har lovet før valget, bliver 16-punktsplanen vel gennemført i en eller anden form.

Bytteforholdet på vores varer er fortsat ringe, men det er ingen garanti for, det bliver bedre, så vi skal have ordentlige vilkår at arbejde under, så vi ad den vej kan få et bedre udbytte. Det er også vigtigt for at få gang i det tiltrængte generationsskifte i landbruget.

Mange landmænd har stor gæld og er på randen af økonomisk kollaps Der er vigtigt, at der nu sættes fokus på fremtiden for alle landbrug. Jeg synes, der har været en tendens til, at man kun har talt om at give tilskud og hjælpe dem, der i forvejen har muligheder. Det er vigtigt også at have fokus på den del, der får ny luft med en mere rimelig håndtering af de krav, der stilles til os. Og så må vi ikke glemme at hjælpe de familier, der har det rigtig svært. Hold øje med renter og bidragssatser Fra kreditgiverne bør der blive mere investeringslyst, hvis vi får bedre forhold til at drive vores forretning. Det er dog fortsat vigtigt at holde øje med størrelsen på rentemarginaler og bidragssatser, som, jeg tror, er vokset væsentligt mere end tabene fra landbruget og de øgede krav til konsolidering, som banker og re-

Afgrøderne lider under det kolde sommervejr Den våde, kolde forsommer har allerede taget toppen af forventningerne til høsten. Det så ellers rigtig godt ud efter den milde vinter. For hvedens vedkommende er det meget forskelligt, hvor godt man er sluppet fra at så meget tidligt. Og ligeså hvordan lusebekæmpelsen i efteråret har virket for at undgå havrerødsot. Afgrøderne mangler i den grad varme, men til gengæld har ukrudtet har ganske fint fat. Gad vide hvordan afgrøderne havde set ud, hvis vi havde tildelt det N, vi drømmer om? Måske havde vi sparet en svampesprøjtning, måske havde de tyndeste afgrøder kunnet konkurrere med ukrudtet, og måske skulle vi have vækstreguleret det hele…

afholdelsen af Det fynske dyrskue. Dyrskuet var igen en succes på alle måder. På trods af blandet vejr var der mange gæster fra hele Fyn, hvilket er en betingelse for, at der er basis for dyrskuet. Der er også god opbakning fra det fynske erhvervsliv til at udstille og dermed gøre skuet spændende for alle uanset alder og herkomst. At det så også lykkedes at lave en aftale med Odense kommune v. Rådmand Jane Jegind om et tættere samarbejde, og få aftalen underskrevet på Det Fynske Dyrskue, er vel heller ikke så ringe. Der reklameres også for at få så mange regnskabskunder som muligt over på Summax. Det er et godt redskab til nem og effektiv bilagshåndtering, uanset om man konterer selv eller bare afleverer bilagene til en assistent. Det er, som med alt andet nyt, enten spændende, eller også var det gamle meget nemmere (i starten…). Herfra ønskes GOD SOMMER…vi har noget til gode.

Af Claus Hestholm

Stor synlighed af Centrovice på mange fronter Centrovice har været meget synlig med Stil skarpt på dit såbed (2. afdeling), kraftig opfordring til at afgive Høringssvar på vandplanerne, samt

Bestyrelsesmedlem Tlf.: 2082 4110

NR 7 + 8 • JULI 2015

DET SI´R MEDLEMMERNE:

”Det giver mig sikkerhed, at have et eksperthold bag mig” Siden 1990 har mælkeproducent Kim Ellebæk Hansen ejet og drevet gården Højtofte i Middelfart. Her har Kim 190 årskører, som sidste år leverede det højeste DB pr. årsko på Fyn. Gennem de sidste 25 år har Kim fået kvægrådgivning ved Centrovice. Læs med nedenfor og find ud af hvorfor. Hvilken race har du? Siden 2002 har vi konsekvent krydset alle dyr. Vi har en fast kombination, hvor vi krydser en RDM med en SDM. Afkommet deraf krydser vi med en Jersey, hvilket har givet nogle stærke dyr, som er nemme at arbejde med. Det er en mindre ko, som passer bedre til vores staldindretning. Det er vi rigtig godt tilfredse med. Hvordan fandt du på at krydse dyrene? Jeg blev inspireret af de få, der har gjort det. Vi går altid efter optimering med fokus på økonomien, og her var der nogle procenter at hente. Du får kvægrådgivning hos Centrovice. Hvorfor? Det giver mig sikkerhed, at have et eksperthold bag mig, og så er jeg glad for, at vi løbende kan udvikle samarbej-

det. Det er ikke et statisk samarbejde – det tilpasser sig de behov og de medarbejdere, vi har. Vi arbejder mod en løbende optimering, og i den forbindelse har kvægkonsulenterne været gode til at hjælpe os. Oplever du, at Centrovice fokuserer på optimeringen? Ja, jeg har brugt Centrovices kvægkonsulenter i knap 25 år og i al den tid har jeg været godt tilfreds. De hjælper os med at have kontrol med det, vi laver. At drive kvægbrug skal helst foregå kontinuerligt, men vi skal alligevel være villige til at implementere nye ting, og det samarbejde synes jeg foregår fornuftigt. Hvad er det vigtigste for dig, når du optimerer i stalden? Hos os er det økonomien, der driver optimeringslysten. Vi fokuserer meget mere på DB. pr. årsko, end på ydelse. I den kvote, der har været de sidste 30 år, har indtægten jo næsten været givet, så udfordringen har været at producere det så billigt som muligt. Det er det, vi har fokuseret på og det synes jeg i ret høj grad er lykkedes. Hvad kan Centrovices kvægkonsulenter hjælpe dig med? Vi har et fasttømret samarbejde med kvægkonsulenterne.

I det daglige er kontakten hovedsagligt mellem min fodermester og kvægkonsulent Inger-Marie Antonsen, men jeg følger også med i mailkorrespondancen. Inger-Marie tjekker den foderplanlægning, som vi selv laver, og står for at samle data til KvægNøglen, så der er styr på tingene. Du er med i KvægNøglen. Hvordan bruger du den? KvægNøglen inspirerer os til at udpege områder, hvor vi stikker lidt af i den ene eller den anden retning. Og så giver den os mulighed for at sammenligne vores resultater med de bedste. Jeg synes, at det er dejligt at blive inspireret af dygtige mennesker inden for samme branche, og i år er jeg med i ’Top 5 erfa-gruppen’. Er man ikke med i Top 5 i KvægNøglen, ryger man ud af erfa-gruppen, så der er kommet lidt konkurrence. Det er rigtig godt. Giver KvægNøglen dig værdi? Ja, bestemt. Den er et styringsredskab, som hele tiden sikrer, at vi ikke arbejder forgæves. Vi får rapporter fire gange om året og er jo altid lidt spændte på, hvordan vi udvikler os. Tit giver KvægNøgle-resultaterne anledning til, at vi laver en ny målsætning i forhold til de tal, vi skal nå.

NR 7 + 8 • JULI 2015

Anmeldeordningen ’Fulde stalde’ - nu også til søer Anmeldeordningen ’Fulde stalde’ er nu åbnet for flere dyregrupper. Det er fortsat specielt slagtesvineproducenterne, som kan øge produktionen uden en ny miljøgodkendelse. Også selvom man allerede har fået én ’Fulde stalde- tilladelse’. Sammenlignet med den seneste ’Fulde staldeordning’, som udløb i 2014, indeholder den nye anmeldeordning, som trådte i kraft 29. maj 2015, følgende ændringer:

„

• Afstandskravene til natur er skærpet yderligere, specielt i nærheden af ’Natura 2000 områder’. • Udbringning af husdyrgødning på bedriftens arealer og de bedrifter, der afsættes husdyrgødning til, er skærpet yderligere i forhold til fosfor. Samtidig er der dog kommet flere forskellige løsningsmodeller.

fortsat kun anvendes, hvis husdyrbruget ikke er omfattet af tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Dyretyper Det er muligt at udvide alle dyretyper, undtagen smågrise indtil 25 kg, hvor dyreenhedsberegningen var faldende fra 2009 til 2014. Har du allerede fået én ’Fulde stalde-tilladelse’, er det sandsynligvis muligt, at bruge den nye ordning til at fylde staldene op igen, svarende til ca. 8 % ekstra dyreenheder slagtesvin. Er det første gang du benytter ordningen, kan antallet af dyreenheder slagtesvin øges med ca. 19 %. På grund af ændret dyreenhedsberegning på søer er det muligt at øge soholdet med ca. 2,3 % ekstra dyreenheder.

Er det første gang du benytter ordningen, kan antallet af dyreenheder slagtesvin øges med ca. 19 %

• Ordningen kan ikke længere anvendes, hvis nogle af udbringningsarealerne er placeret i oplande, hvor det samlede dyretryk er steget siden 2007. Ændring af dyretrykskortet med stigende eller faldende dyretryk sker løbende.

Kontakt din miljøkonsulent Kontakt miljøafdelingen, hvis du ønsker en vurdering af om du kan gøre brug af anmeldeordningen ’Fulde stalde’.

Af Lykke Pilegaard

Ligesom i den gamle ordning skal en række krav til f.eks. lugt og antal stipladser være overholdt, ligesom udvidelsen skal ske i eksisterende bygninger. Ordningen kan

Miljøkonsulent Tlf.: 6340 7154

Ny ansøgningsprocedure for støtte til solcelleanlæg og husstandsvindmøller Den 1. juli 2015 træder en ændret ansøgningsprocedure i kraft. Ændringen betyder, at man først skal have tilsagn om støtte fra Energinet.dk, før man køber og etablerer et solcelleanlæg eller en husstandsvindmølle. Baggrunden for ændringen er, at Kommissionen betingede den midlertidige godkendelse af støtten til solceller og husstandsvindmøller af, at Danmark tilpasser den nuværende lovgivning til EU-Kommissionens gældende retningslinjer for statsstøtte. Den ændrede ansøgningsprocedure for det generelle pristillæg til solceller og husstandsvindmøller indebærer, at man først skal ansøge om et tilsagn fra Energinet.dk, før man påbegynder projektet, dvs. køber og/eller etablerer et solcelleanlæg eller en husstandsvindmølle. For at kunne ansøge om tilsagn hos Energinet.dk, skal man have indgået en købsaftale, der er betinget af, at man opnår tilsagn. Man kan søge om tilsagn hos Energinet.dk fra ultimo august 2015. Har du spørgsmål? Kontakt energirådgiver Søren Warberg, hvis du har spørgsmål til den nye ansøgningsprocedure.

Af Søren Warberg Energirådgiver Tlf.: 6340 7135

NR 7 + 8 • JULI 2015

Vurder grovfoderbeholdning og forventede udbytter Det kan være fornuftigt at tage et tjek på grovfoderbeholdningerne og vurdere det forventede udbytte i majs og græs i 2015. Udbytterne for 1. slæt græs ser ganske fornuftige ud, og 2. slæt er i skrivende stund ved at blive høstet.

Af Ulla Hansen Kvægkonsulent

Det kolde vejr har sat majsen 2-4 uger bagud i forhold til 2014, og vi kan måske forvente et reduceret udbytte i majsensilage. Hvis der ikke er tilstrækkelig med grovfoder, kan der overvejes forskellige muligheder. • En mulighed er at høste helsæd og lave en lille stak helsæd, der kan opfodres i vinterperioden 15/16. Hvis man har udlæg med korn, er det oplagt at få det høstet til helsæd i stedet for at lade det stå til modenhed.

supplere majsensilagen. • Hvis man har mulighed for det, kan efterslæt fra en frøgræsmark være et udmærket foder til kvierne og være med til at spare på majsensilagen. Endelig er det en mulighed at anvende korn eller roepiller i rationen som erstatning for majsensilage. Her kan det også være nødvendigt at supplere med halm afhængig af den samlede rations fordøjelighed og fylde.

Tlf.: 6362 1650

• Hvis det viser sig, at det går helt galt med majshøsten i år, er der også den mulighed at høste helsæd i sommeren 2016 til at

Kontakt din kvægkonsulent for en drøftelse af grovfodersituationen i din bedrift.

Hjemmeblanding: Husk kornanalyser i høst Omhyggelig udtagning af prøver af kornet til analyse i høst er en årets vigtigste arbejdsopgaver for hjemmeblanderen. I 2014 indeholdt det danske korn 6 - 12 % mindre protein end i 2013. Bliver kornets proteinindhold ikke analyseret og suppleret op med f.eks. sojaskrå eller en anden proteinkilde i sådanne tilfælde, kan det få alvorlige konsekvenser for produktionsøkonomien ved grisene. Og der er intet der tyder på, at proteinindholdet i 2015-høsten bliver højere end i 2014. Tværtimod.

„

Bliver kornets proteinindhold ikke analyseret og suppleret op med f.eks. sojaskrå eller en anden proteinkilde kan det få alvorlige konsekvenser for produktionsøkonomien ved grisene.

Du bør altid analysere kornets proteinindhold, når der lægges store mængder på lager i høst eller ved indkøb af større partier i løbet af året. Ved løbende indkøb af korn anbefales det at bruge landsgennemsnittet med mindre der er tale om f.eks. tysk korn med proteingaranti. Sådan udtager du kornprøver En kornprøve til analyse skal udtages, så den er repræsentativ for hele kornlageret. Det kan f.eks. gøres ved at have en spand for hver kornart stående ved siden af påslaget. Hver

gang der tippes et læs korn i graven, udtages en håndfuld, som lægges i spanden. På den måde repræsenterer prøven i spanden alle læs og dermed hele lageret. Sørg for at spanden har tætsluttende låg og stil den i skyggen for at undgå fordampning. Er kornet vådt, bør det opbevares på køl for at undgå forrådnelse.

Af Ulrik Christensen Svinebrugskonsulent Tlf.: 6340 7143

Inden du sender kornprøven til analyse, røres der grundigt rundt i spanden, og prøven neddeles i det antal prøver, der skal bruges til analyse. En enkelt analyse er ikke nok, da analyseusikkerheden på den enkelte prøve er for stor. Få hjælp til analyse og optimering Kontakt din svinebrugskonsulent, hvis du ikke selv har mulighed for at få kornet analyseret. Når analysesvaret er kendt, kan svinebrugskonsulenten også hjælpe dig med optimering af foderblandingerne. God høst!

Anbefalet analysestrategi: NIT analyse: råprotein og vand på foderstoffen

Min. 2 prøver

Råprotein, vand og fosfor på laboratorium

Min. 6 prøver

(Min. 3 hvis der optimeres foder med sikkerhedsmargen på fosfor)

NR 7 + 8 • JULI 2015

NY LEJELOV – 4 nye regler du skal kende Den 1. juli 2015 trådte en ny lejelov i kraft. Læs med nedenfor og find ud af, hvad det betyder for dig som udlejer. 1) Obligatorisk ind- og fraflytningssyn Hvis lejeaftalen indgås den 1. juli 2015 eller senere, og du udlejer mere end ét lejemål, er det fremover et krav, at du laver et eftersyn af lejemålet – både ved indflytning og ved fraflytning. Som udlejer har du pligt til at indkalde lejer til ind- og fraflytningssyn, hvor lejemålets stand gennemgås. Herefter skal der laves en rapport, som beskriver boligens stand for hvert enkelt rum. I den forbindelse er det en god ide at tage billeder af lejemålet, så du kan dokumentere eventuel misligholdelse.

Det er op til lejer selv, om han ønsker at deltage ved ind- eller fraflytningssynet, men hvis lejer deltager, skal vedkommende i forbindelse med synet have udleveret en kopi af rapporten, som han skal kvittere for. Deltager lejer ikke i synet, eller vil han ikke kvittere for rapporten, skal han senest 2 efter have tilsendt en kopi af rapporten. Vær opmærksom på, at der er skrappe frister for indkaldelse til og afholdelse af fraflytningssyn. Overholder du ikke reglerne om ind- og fraflytningssyn, har du ikke mulighed for at kræve, at lejer dækker udgifterne til istandsættelse ved fraflytning. 2) Løbende vedligeholdelse Både indvendig og udvendig løbende vedligeholdelse er som udgangspunkt udlejers ansvar. Ofte indgås der dog

Vidste du? At der er lavet en ny standardlejekontrakt, som skal benyttes fra og med den 1. juli 2015.?

aftale om, at lejer skal foretage den indvendige vedligeholdelse. For lejemål, der er beliggende i kommuner, hvor boligreguleringsloven er vedtaget - og som ikke hører under betegnelsen småhuse (ejendomme med 6 eller færre lejemål) - kan lejer ikke forpligtes til at foretage anden vedligeholdelse end maling, hvidtning, tapetsering, lakering af gulve og pasning af have, som evt. indgår i lejemålet. For andre lejemål gælder, at udlejer og lejer stadig kan aftale en udvidelse af lejers forpligtelse til vedligeholdelse. Her er det naturligvis vigtigt, at aftalen er tydelig, så begge parter er klar over, hvad forpligtelsen omfatter.

for problemfri udlejning 3) Istandsættelse i forbindelse med fraflytning Med den nye lejelov begrænses udlejers ret til at kræve nyistandsættelse i forbindelse med fraflytning.

„

Udlejer har aldrig kunne kræve, at lejer afleverer det lejede i bedre stand, end det var ved indflytning, og med den nye lejelov kan du heller ikke længere kræve, at lejer afleverer boligen nyistandsat.

Overholder du ikke reglerne om ind- og fraflytningssyn, har du ikke længere mulighed for at kræve, at lejer dækker udgifterne til istandsættelse ved fraflytning.

Fremover kan udlejer således kun kræve, at lejer foretager ”normalistandsættelse”, hvilket betyder istandsættelse i det omfang, det er nødvendigt. Lejer kan maksimalt forpligtes til at istandsætte det, han har ødelagt samt det, han har vedligeholdelsespligten på. 4) Farvel til trappeleje - goddag til nettoprisindeksering Med den nye lejelov er det ikke længere tilladt at benytte trappeleje, som betyder, at huslejen ifølge lejekontrakten stiger med et bestemt beløb til et bestemt tidspunkt. I stedet skal du bruge et nettoprisindeks, hvis du vil have huslejen til at stige over tid. Der er altså tale om en regulering af huslejen på baggrund af udviklingen i nettoprisindekset.

trappeleje inden 1. juli 2015, vil den fortsat gælde – også efter at de nye regler er trådt i kraft. Flere nye regler på lejeområdet Ovenstående er blot nogle af de ændringer, der trådte i kraft den 1. juli 2015. Der udover sker der bl.a. ændringer i bestemmelserne om varsling af omkostningsbestemt husleje, vedligeholdelsesplaner og beboerrepræsentation m.v. Kontakt Centrovices chefjurist Marina de Paoli, hvis du har spørgsmål vedrørende lejeloven.

Har du indgået en lejeaftale med

Af Marina de Paoli Chefjurist, teamchef Tlf. 6340 7203

NR 7 + 8 • JULI 2015

Fælles høringssvar vedr. vandområdeplanerne fra de fynske foreninger De tre foreninger Centrovice, Patriotisk Selskab og Fyns Familielandbrug har udarbejdet et fælles høringssvar vedr. vandområdeplanerne. I høringssvaret tages skarpt afstand fra den form for databehandling og tilsidesættelse af modeller baseret på faktiske forhold, som har fundet sted ved fastlæggelse af målsætninger for de fynske kystvande. Læs sammendraget fra høringssvaret her:

Usikkerheden på retentionskortene er meget store, især på Fyn, hvor den er 28 %. Det betyder, at retentionskortene højst kan bruges til at give en ide om, hvor det kan være fornuftigt at anvende samlede oplandsløsninger. Detaljeregulering er ikke mulig på dette grundlag.

out – all out”. Det giver et forkert billede af vandløbenes tilstand. De har tilsyneladende god økologisk tilstand, men da tilstanden ikke kendes for fisk og makrofytter, kan den lige så godt samlet set være dårlig. Dette vanskeliggør målopfyldelse indenfor de givne økonomiske rammer.

Der er fortsat alt for mange små vandløb med i vandområdeplanerne. Det vil være uforholdsmæssigt dyrt at få dem i god økologisk tilstand. Typologi 1 vandløb bør kun være med i vandområdeplanerne, hvis der allerede er målopfyldelse på alle tre parametre (smådyr, fisk og makrofytter).

Der er fortsat faktuelle fejl vedr. vandløbenes forløb, ligesom der stadig forekommer rørlagte vandløb med forløb under bygninger/bebyggelser, der er registreret som naturlige. Alt i alt er proportionalitetsprincippet tilsidesat, også i forbindelse med vandløbene.

„

Den danske andel af kvælstof i kystvandene omkring Fyn er i de fleste tilfælde meget lille. Fastsættelse af målsætningerne for de fynske kystvande bærer præg af lemfældig omgang med data og tilsidesættelse af modeller baseret på faktiske forhold til fordel for forenklede, generelle sammenhænge. Konsekvenserne heraf er, at målsætningerne bliver urealistisk lave og kravene til kvælstofreduktion urealistisk høje.

Der fokuseres fortsat på reduktion af kvælstofudledning, selvom retablering af ålegræs påvirkes af mange andre fysiske forhold. Til trods for, at der findes modeller, som kan konsekvensberegne både på reetablering af ålegræs og sandcapping, er disse beregninger ikke gennemført. Alt i alt fås urealistiske mål, hvis opfyldelse vil have effekter på såvel landbrug som resten af samfundet, der er helt ude af proportioner. Proportionalitetsprincippet er tilsidesat.

Fastsættelse af målsætningerne bærer præg af lemfældig omgang med data og tilsidesættelse af modeller Alt for få vandløb er klassificeret som stærkt modificerede/kunstige, da mange vandløb er stærkt forandrede i deres forløb ved udretning og uddybning. Desuden har mange vandløb særdeles stor betydning for afvanding af det omgivende landbrugsland, hvorfor de bør klassificeres som stærkt modificerede.

Det er helt uacceptabelt, at Vandområdeplanerne er sendt i offentlig høring uden analyser af de samfundsmæssige konsekvenser af såvel tiltag med henblik på forbedring af kystvandenes som vandløbenes tilstand. Det er en nødvendig forudsætning for at kunne vurdere om tiltagene er proportionale. Se hele høringssvaret her.

Af Anne Sloth Miljøkonsulent Tlf.: 6362 2510

Fastsættelsen af vandløbenes tilstand følger ikke princippet ”One

NR 7 + 8 • JULI 2015

Sådan etablerer du MFO-efterafgrøder I juni-udgaven af Vækst gennemgik vi de regler for etablering af MFO-efterafgrøder, som vi forventer, kommer til at gælde for det kommende efterår. I skrivende stund er reglerne dog ikke endeligt på plads, da en ny bekendtgørelse er udskudt til efter det netop afholdte folketingsvalg. Herunder får du vores anbefalinger vedrørende etablering af MFO-efterafgrøder. Krav om mindst to arter Fra efteråret 2015 er der lagt op til, at flere efterafgrøder kan tælle som MFO-efterafgrøder, hvis de sås ud i blanding senest 20. august.

„

Ud over vinterraps, gul sennep og olieræddike forventer vi, at det bliver godkendt at så honningurt, vinterrug, stauderug og vårbyg. Bemærk dog, at efterafgrøden skal være en blanding af mindst to af arterne for at tælle med som MFO-efterafgrøde.

Ved en eventuel kontrol skal begge arter kunne registreres på hver eneste kvadratmeter - og i øvrigt være dækkende og fremstå veletableret. Kontrol af MFO-efterafgrøderne kan forekomme allerede i september, og de kvadratmeter, der ikke lever op til kravene, vil ikke tælle med. Sår du de nævnte arter ud i renbestand, kan de alene dække kravet til pligtig efterafgrøde.

Kontrol af MFOefterafgrøderne kan forekomme allerede i september, og de kvadratmeter, der ikke lever op til kravene, vil ikke tælle med.

Anbefalet udsædsmængde Herunder ser du vores anbefaliger til udsædsmængder ved blanding. Udsædsmængderne forudsætter, at etableringen foregår korrekt. Stauderug er ikke medtaget, da den er meget dyr.

Vores anbefalinger til udsædsmængder ved blandinger Art 1

Art 2

Art 1

Art 2 Kg. pr. ha

Pris Kr. pr. ha

Olieræddike

Vinterrug

6-8

195-235

Olieræddike

Vårbyg

6-8

195-235

Gul sennep

Vinterrug

4-6

210-240

Gul sennep

Vårbyg

4-6

180-210

Honningurt

Vinterrug

470

Honningurt

Vårbyg

420

Olieræddike

Honningurt

6-8

3-4

360-480

Gul sennep

Honningurt

5-7

3-4

315-425

Gul sennep

Olieræddike

3-4

6-8

165-220

Vinterrug

Vårbyg

150

Såtidspunkt og etablering Alle arter i tabellen kan anvendes til såning efter høst, men olieræddike og gul sennep etablerer sig hurtigst. Det er afgørende, at MFO-efterafgrødeblandinger lever op til kontrolkravene, da underkendelse medfører store økonomiske tab. Erfaringerne viser, at såning før høst er en mere usikker metode til etablering, og det vil derfor være risikabelt at anvende denne metode til MFO-efterafgrøder. Det sikreste er, at så MFO-efterafgrødeblandinger efter høst. Vi anbefaler såning med kombiharve eller elektrisk centrifugalspreder monteret på stubharve eller lignende. Skal du f.eks. så korn

og olieræddike ud, er det muligt at gøre det af to gange. Så rigeligt og undgå underkendelse Uanset hvordan du vælger at etablere MFO-efterafgrøderne, anbefaler vi, at du sår rigeligt, da underkendelse kan medføre store økonomiske tab.

Vidste du, at: • MFO-efterafgrøder skal bestå af to arter, der sås ud i blanding? • Begge arter skal findes på hver eneste kvadratmeter?

Kontakt din plantealvskonsulent, hvis du har spørgsmål vedrørende etablering af MFO-efterafgrøder. Af Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. 6362 1682

NR 7 + 8 • JULI 2015

FODERMØDE - KVÆG OG SVIN Kom og hør seneste nyt indenfor foder og råvaremarkedet, når Centrovice inviterer til fodermøde for kvæg- og svinproducenter. Mødet afholdes hos Centrovice tirsdag den 28. juli kl. 9.30 – 12.00 og alle med interesse for fordring er velkomne. Mødet indledes med en fælles velkomst og indlæg omkring udviklingen på råvaremarkedet. Derefter kører der to parallelle programmer med faglige indlæg med fokus på henholdsvis fordring af kvæg og svin. Program 9.30 Velkomst v/ Ulrik Christensen, svinebrugskonsulent, Centrovice 9.35 Seneste nyt om udviklingen på råvaremarkedet v/ Peter Jacobsen, Agromarkets 10.15 Pause og opdeling i hhv. kvæg og svin

Program fortsat – KVÆG 10.30 Optimeret fordring til mest mulig mælk v/Henrik Kløve, underdirektør, DLG og Ulrik Christiansen, produktchef DLG 11.00 Status på anvendelse af beskyttet fedt v/ Carsten Brogård Jensen, Salgschef NLM 11.30 Kvotefri produktion - hvilke produkter/mulig heder ser Danish Agro som interessante? v/Niels Juel Nielsen, Produktchef, Danish Agro 12.00 Afrunding v/kvægbrugskonsulent, Centrovice Program fortsat – SVIN 10.30 Slagtesvinefodring sådan! v/Jan Kristensen, faglig chef, DLG 10.55 Seneste nyt om svinefodring v/Niels Jørgen Kjeldsen, Seges 11.35 Mavesundhed og tilvækst skal gå hånd i hånd! v/Arne Ringsing, produktchef Danish Agro 12.00 Afrunding v/Ulrik Christensen, svinebrugskonsulent, Centrovice

Dato: tirsdag den 28. juni kl. 9.30 - 12.00 Sted: Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Pris: 200 kr. pr. deltager excl. moms Tilmelding: på tlf. 7015 9900 eller www.centrovice.dk senest 18. juni 2015

HUSK... Tilskudsordningerne forventes at starte op igen midt august. Siden d. 3. juni har valgkampen sat en stopper for bekendtgørelser og åbning af nye ansøgningsrunder på tilskudsordninger. De nye ansøgningsrunder forventes at åbne igen omkring midt august, når der er udpeget ny fødevareminister. Hold dig opdateret på hjemmesiden eller kontakt Søren Warberg hvis du vil have besked, når der kan søges tilskud igen.

VIDSTE DU? Energistyrelsen har netop offentliggjort en række stramninger og præciseringer i reglerne for tilskud til traktor. Det betyder, at der nu skelnes mellem 1:1 udskiftninger og øvrige ændringer. Læs mere her og bliv klogere på tilskud til traktorer.

Af Søren Warberg Energirådgiver Tlf.: 6340 7135

NR 7 + 8 • JULI 2015

Med ønsket om en god sommer Et koldt forår er slut, og lad os håbe at det gamle udsagn ”majs kulde, gør laderne fulde”’ holder, for så bliver det virkelig en fornuftig høst, og det til trods for havrerødsot. Ligeledes lakker et travlt halvår i Centrovice mod ende. Vi har, sammen med jer, haft en lang række nye udfordringer bl.a. virksomhedsskatteordningen, en ny ha-støtte ansøgning og senest en ny omgang høringssvar til de kommende vandplaner. Vi har afholdt en lang række velbesøgte kurser og møder med både fagligt og politisk indhold hen over foråret. Vores store flagskib ”stil skarpt på dit såbed’ må på alle måder betegnes som en succes, både deltagermæssigt og fagligt. Senest har Centrovice så deltaget i årets dyrskue, hvor vores stand

Af Louise Helmer Adm. direktør Tlf. 6340 7133

skabte en god ramme for både faglig snak og politisk debat. Netop vores dyrskue stand er på mange måder et symbol på noget af det, der gør Centrovice stærk. Nemlig at vi tænker forening og forretning sammen. I Centrovice tænker vi ”både og” og ikke ”enten eller”, og det har stor værdi for både medlemmer, kunder og for Centrovice i sig selv. Vi er kendt og respekteret for dette miks, både hos vores direkte samarbejdspartnere, kolleger og hos de fynske politikere, det være sig folketingspolitikere eller kommunalpolitikere. Vi er en forretning og en forening, der er i konstant bevægelse for at opfylde såvel medlemmers som kunders behov. Det sker med afsæt i en stor faglighed og med et individuelt indblik i den enkeltes bedrift eller virksomhed. Jeg oplever et Centrovice, der

syder af aktivitet, og hvor det spirer med nye idéer og tiltag, både i den foreningsmæssige og den forretningsmæssige del til gavn for både vores medlemmer og kunder. Jeg vil gerne sige tak til alle, der har deltaget i forårets arrangementer på den ene eller anden måde. Tak til alle jer, der kiggede forbi på Centrovices stand på dyrskuet og fik en god snak, og tak til de frivillige, som bemandede Landbrug & Fødevarers stand. Lad os sammen se frem mod en forhåbentlig god og nem høst, og et rigtig spændende efterår, både ud fra et overordnet politisk synspunkt, og ud fra et forretningsmæssigt synspunkt. God sommer.

VÆRD AT VIDE - nye regler for svinestalde pr. 1. juli Af Ulrik Christensen Svinebrugskonsulent

Nu er det ved at være på høje tid, hvis du skal have lavet tiltag i stalden for at leve op til de nye regler, der træder i kraft 1. juli i år.

Tlf.: 6340 7143

• Alle smågrise, avls- og slagtesvin over 20 kg skal have overbrusning • Min. 1/2 fast eller drænet gulv i smågrisestalde og 1/3 fast eller drænet gulv i slagtesvinestier

Reglerne har været gældende for nye stalde i flere år, men træder nu i kraft for alle stalde. Kontakt svinebrugskonsulenter Ulrik Christensen eller Jan Brochstedt Olsen, hvis du har spørgsmål til reglerne eller brug for en gennemgang af produktionen for at sikre, at du lever op til kravene.

PERSONALENYT Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg

Jubilæer / 20 år / 1. juli – Kirsten Larsen, planteavlskonsulent

Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing

Jubilæer / 25 år/ 1. august - Lisbeth Frederiksen, Løn- og HR-rådgiver

Tlf.: 7015 9900

Jubilæer / 30 år / 1. august - Inge H. Rasmussen, seniorassistent

E-Mail: kontakt@centrovice.dk Redaktion: Marianne Hedelund, Pernille Salling, Nina Bjørnskov og Pernille Brøker

Runde fødselsdage / 60 år / 16. juli – Bente Foghlú, Økonomirådgiver

Foto: Agrofoto.dk, Colourbox.dk

NR 7 + 8 • JULI 2015

Tank viden... JUNI 2015 Informationsmøde om Summax Her kan landmænd, som ikke allerede er i gang med Summax, blive introduceret for programmet og høre, hvordan man får mest muligt ud af det. 13.07.2015 - kl. 10.00 - 12.00 Fodermøde for kvæg- og svineproducenter Kom og hør seneste nyt indenfor foder og råvaremarkedet, når når Centrovice inviterer til fodermøde tirsdag den 28. juli kl. 9.30 – 12.00. På mødet får deltagerne en aktuel status på råvaremarkedet suppleret af en række faglige indlæg, som sætter fokus på foder til kvæg og svin. Det samlede program finder du på www.centrovice.dk 28.07.2015 - kl. 09.30 - 12.00 Informationsmøde om Summax Kom og hør om Summax e-arkiv og e-faktura, når Centrovice inviterer til informationsmøde om Summax. Her kan deltagerne blive introduceret for programmet og blive klogere på, om det er det rigtige bogførings- og arkiveringsredskab for dem. 11.08.2015 - kl. 10.00 - 12.00 Læs mere om arrangementerne ved at klikke på overskifterne. Du bliver automatisk sendt ind på www.centrovice.dk og de enkelte arrangementer, hvor du kan tilmelde dig. Du er også velkommen til at ringe på tlf. 7015 9900.

Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg