Vækst - nr. 7 - 2016 by Centrovice

SIDE 10

SIDE 5

NR 7 • JULI 2016

Vækst Regnskabsresultaterne skal give stof til eftertanke

NØGLEARK SVIN - en naturlig del af kvartalsopfølgningen for svineproducenter

SIDE 12

Gode råd og regler til sikker transport af pesticider SIDE 6

Rapsovervågning sparer tid og giver ro i maven

INDHOLD Følgerne af 16-punktsplan, prisniveau samt årets dyrskue...................................................................... 3

HAR DU VARMESTRESSEDE KØER? Når temperaturen i stalden kommer over 22 grader, bliver køerne tydeligt mærket af varmen. Læs hvad du kan gøre for at mindske varmestress hos køer på side 9.

Summax support-funktionen hos Centrovice er styrket........................................................................ 4 Nøgleark Svin - en naturlig del af kvartalsopfølgningen for svineproducenter............................ 5 Det si’r medlemmerne: Rapsovervågning sparer tid og giver ro i maven.............................................. 6 Har du varmestressede køer?................................... 9 Regnskabsresultaterne skal give stof til eftertanke................................................................ 10 Gode råd og regler til sikker transport af pesticider................................................................. 12 Ansætter du medarbejdere efter tilfældigshedsprincippet - eller følger du din strategi?................... 14 AES - arbejdsmarkedets erhvervssygesikring for selvstændige ..................................................... 16 Ny lov om fremtidsfuldmagter.................................. 18 Gule plader eller papegøjeplader............................ 20 Miljøteknologi 2016 - kvæg, svin og gartnerier........ 22

AES - ARBEJDSMARKEDET ERHVERVSSYGESIKRING FOR SELVSTÆNDIGE Du betaler i forvejen til AES, hvis du har ansatte, men ved du, at du også kan sikre dig selv ved en erhvervssygdom? Læs mere på side 16.

Usædvanlig fejring i Centrovice - tre gange 40 års jubilæum....................................................... 24 Tank viden............................................................... 26

„

NY LOV OM FREMTIDSFULDMAGTER Vi har fået en ny mulighed, der giver os chancen for selv at bestemme, hvem der skal varetage vores økonomi mm., hvis vi en dag ikke længere er i stand til at klare det selv. Læs mere på side 18.

Hvis du har en klar strategi for, hvilke medarbejdere du ansætter hvornår, får du størst succes med dine ansættelser. Lone Bendixen

Side 14

Teamchef HR og Løn

Følgerne af 16-punktsplan, prisniveau samt årets dyrskue Sidste år ved denne tid, lige efter valget, skrev jeg i mit indlæg, at vi nok fik en 16-punkts plan i en eller anden form. Det er da også lykkedes nogenlunde, men det har været urimeligt dyrt og bøvlet at få på plads. Det var en håbløs situation de Konservative bragte regeringen i. I stedet burde de have meldt klart ud fra begyndelsen, at der var et par knaster, der var vigtige at få ryddet af vejen. Mon ikke den sidste landmand er færdig med Søren Pape og det parti. Følgerne af 16-punkts planen Med 16-punktsplanen fik vi mere gødning allerede fra i år og yderligere noget i 2017. Samtidig skal vi indstille os på en ”ny regulering”. Det bliver en spændende proces, hvor jeg tror, vi kan få en del indflydelse, hvis vi selv spiller med. Det kan ikke nytte at sætte sig med korslagte arme og påstå, at ”det er de andre, der skal”. Alle må tage et ansvar for at vise, at landbruget kan håndtere det ekstra kvælstof på en forsvarlig måde.

„

Det kan ikke nytte at sætte sig med korslagte arme og påstå, at ”det er de andre, der skal”. Alle må tage et ansvar for at vise, at landbruget kan håndtere det ekstra kvælstof på en forsvarlig måde

Der er dog muligheder for at gøre en del udenfor dyrkningsfladen i form af våde enge, minivådområder, stenrev, plantning af ålegræs og meget mere. Det kræver en indsats fra landbruget - gerne nu, inden det bliver bestemt fra myndighederne, hvordan kvælstofudvaskningen skal begrænses. Kan vi lave en plan og et forslagskatalog og få det til at virke, tror jeg, vi selv kan få stor indflydelse på, hvordan vi kan agere. Bestyrelsens fokusgruppe for målrettet regulering Bestyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, som ser på de virkemidler, der er, indenfor målrettet regulering. Gode ideer er velkomne, både mht. muligheder og placering. Der kunne måske også være gavnlige effekter for os i forhold til jagt og natur. Fremtidens fødevareproduktion Bestyrelsen har også nedsat en gruppe, der arbejder med Produktionsøkonomi og fremtidens fødevareproduktion. En af de muligheder, som er interessant, er at udvikle specialproduktioner/brands, som kan indbringe en merpris uden at omlægge til økologi. Det ville også være på sin plads at bede om en uvildig belysning af forskellene på konventionelle og økologiske varer. Jeg tænker her på både sundhed, miljø samt klimagasser og udledninger pr. produceret enhed.

Af Claus Hestholm Bestyrelsesmedlem Tlf.: 2082 4110

Der er ikke godt for erhvervet, at vi bekriger hinanden på løse påstande for og imod. Priserne i erhvervet Den store gæld, som mange landbrug er belastet af, er meget vanskelig at servicere med de nuværende afregningspriser. Svinesektoren har oplevet bedre priser den sidste tid, men afgrøder og især mælk er presset hårdt på indtjeningen. Der er vigtigt at holde sig på god fod med sine finansielle kontakter og være åben om situationen. Det gør det lettere at tage de nødvendige beslutninger, selvom de måske er meget utraditionelle. Det, der er rigtigt for naboen, er måske ikke det rigtige for din virksomhed. Det hjælper da lidt, at hjælpestofferne tilsyneladende endelig følger med ned i pris. Energi har været der et stykke tid, og der handles i øjeblikket Ns-gødning helt ned til 130 kr. leveret i juli. Fortsætter på næste side

NR 7 • JULI 2016

Fortsat fra forrige side En fest at være med til årets dyrskue Dyrskuet blev igen en bragende succes, bravo til holdet bag! Igen publikumsrekord godt hjulpet af det perfekte dyrskuevejr og de mange forskellige udstillere, der bidrager til, at der er noget for alle aldre at opleve. Det er en fest at være med, når interessen er så stor, også fra folk som ikke har ”jord under neglene”. Successen bliver ikke mindre af at opleve skolebørnene fredag formiddag. Tørken i sidste halvdel af maj og først i juni var ved at sætte sine spor mange steder, men med regnen de seneste uger ser det bedre ud igen. Lige nu ser det ud til at blive en fornuftig høst. Hvis resten af vækstsæsonen er med os, kan vi glæde os til den tid kommer, og i øvrigt lige huske at holde et par fridage med familien og nyde det gode vejr. Det giver ny strøm på batterierne, det har alle godt af. God Sommer.

Summax support-funktionen hos Centrovice er styrket Hvis du har startvanskeligheder med

Peter er 26 år gammel, cand.merc.

Summax e-faktura eller e-arkiv eller

studerende fra Syddansk Universitet,

synes, du ikke får det fulde udbytte af

og så har Peter personlig erfaring

programmet, fordi kendskabet ikke er

med brugen af Summax. Den erfa-

så stort, så er hjælpen nær.

ring er han klar til at dele med dig.

Centrovice har nemlig ansat en ny

Ring til Peter på telefon 6340 7244

økonomiassistent, Peter J. Norrild,

og beskriv dit Summax problem, så

der får til ansvar at rådgive og vejlede

hjælper han med at løse problemet.

brugere af Summax.

NØGLEARK SVIN

- en naturlig del af kvartalsopfølgningen for svineproducenter Centrovice har udviklet et produkt til budgetopfølgning, der hedder kvartalsopfølgning. Kvartalsopfølgningen skaber en bedre sammenhæng mellem virksomhedens økonomi og de forskellige faggrene planteavl, kvæg og/ eller svin. Formålet er bedre overskuelighed, og at der bliver kortere fra resultatopfølgning til fokuspunkter og handling, som også beskrives i selve kvartalsopfølgningen. Fagkonsulenterne inddrages som en naturlig del af denne proces. For svinekunder har Centrovice udviklet ”Nøgleark Svin”, som kvartalsvis samler de vigtigste effektivitetsmæssige og økonomiske nøgletal fra E-kontrollen og holder dem op imod budgettet i ét samlet ark. Både positive og negative afvigelser fremhæves med hhv. grønne og røde tal, så der hurtigt kan skabes et overblik over, hvor ”skoen trykker”. Afvigelserne beskrives og begrundes i en tilhørende kommentar, som også

indeholder, hvilke områder der skal sættes særligt fokus på, og hvilke handlinger man har tænkt sig at foretage for at opfylde budgettet. I nogle tilfælde kan nøglearket i sig selv forklare afvigelserne. F.eks. hvis afgangsvægten på smågrise har været større end budgetteret, så retfærdiggør dette også et højere foderforbrug ved smågrisene. Samtidig vil der være et tilsvarende højere vægttillæg pr. smågris, der igen kan modvirke, at noteringen f.eks. har været lavere end budgetteret. Så de indbyrdes sammenhænge i svineproduktionen og deres økonomiske konsekvenser bliver i Nøgleark Svin nemme at få øje på. Nøgleark Svin er et rigtig godt redskab til kvartalsvis at synliggøre svineproduktionens status på en meget enkel og overskuelig måde, ligegyldigt om det drejer sig om sohold, smågrise-, slagtesvine- eller integreret produktion. Ud-

over at skabe et godt overblik for ejeren af bedriften, er det også et rigtig godt værktøj, der kan bruges aktivt både eksternt overfor f.eks. bank, rådgivning, dyrlæge og andre samarbejdspartnere, men ikke mindst også internt overfor bedriftens medarbejdere. Nøgleark Svin binder effektivitet og økonomi sammen og synliggør fokuspunkterne, som der skal følges op på med handling. Det er et godt udgangspunkt, når medarbejderne skal involveres i de processer, der skaber merværdi på bedriften. Vil du vide mere? Kontakt din svinebrugskonsulent, hvis du vil vide mere om Nøgleark Svin.

Af Lone Grube Hansen Svinebrugskonsulent Tlf.: 6340 7144

Nøgleark Svin - Sø er Bud

og småg getopfølgni rise ng i forh old til effe ktivitetskon Søer trol Antal årss Budget/kv. øer 1. kv. Levendefød te Diff. nger 1.120 Døde i dieg pr. kuld 1.132 to 2. kv. mærkni Be ivningsperio Diff . 16,0 16 til da 12 Di Kuld pr. årss den % 3. kv. ff.2 1.12 15,7 År 20 o Diff. 12,0 t 2 re-0,3 Fravænn 4. kv. 1.124 14,0 15,9264 ede grise År 2016 til Realise -2,0 Diff. 2,25 et -0,1 pr. årsso 4 dato FE pr. so Budget dg 2,27 1.118 15,0 20 16,0 Bu inkl. polte 8.3 8 Realiseret 31,7 0,02 12 -3,0 0,0 -2 Døde søe Diff. 56 30,6 2,28 Diff. 11,0 16,1 1.120 %. 16 1.5008.0 0,03 1.124 8.1-1,1 1,0 0,1 4.rkv 36 1.494 30,8 3,5 2,28 11,0 16,0 4 ff. 88 Di 7.9 0,03 -0,9 10 1,0 15,9 6 ,5 Smågrise 2.050 35 1.480 32,5 2,26 10 12,0 -0,1 kv. 2,8 20 -19 3. 7 l 0,01 0,8 0 12,8 ,0 -2 ro 32 Producered nt 1.510 32,4 2,25 78 9 -0,8 Diff. 87,8 e1.9 87 6 1 grise ivitetsko -10 0,7 2,27 1.9 3,7 0,0 . kt fe 8 Solg kv 1.49 ,0 ef te grise 12 2. 31,7 0,02 2 85 11 8.610 35,7 2,74 31,6 -2 rhold til 8 ff. 05 fo Indgangsvæ Di 0,0 i 8.33 1.50 2.0 1,9 25 9 -0,1 ng 1 0 0 2.0 0,0 gt 6.626 2,8 1.494 -279 4,0 1 -22 1. kv. opfølgni Afgangsvæg 86,9 6.605 8.294 244 10 6 /kv. 32,0 Budget 0,23 6,5 -316 -21 10 1.975 3,2kg t 4,0 FE pr. Budget 6.580 8.822 2.258 3,1 6,6 0 tilvækst 2,57 161 0,1 212 -46 88,2 2,432,0 Døde,07 2.014 35,1 6.734 35,0 8.802 6,7 -0 % 2.158 3,7 1,92 1,6 3,0 108 192 0,2 in 7,3 2,87 1,90 6.640 34.439 35,5 6,4 1.997 ,6 Slagtesv 88,7 -0 ,3 0,02 34.2 3,0 -0,1 3,5 ise 39 14 49 ,04 gr Økonom -0 8 26.504 2,04 34,2 3,8 2,5 6,5 -190 erede 4,6 i søer og 32,0 -0,12 -0,803.62 26.559 3.4 2,2 0,0 2,84 smågrise Produc Bruttoudby 87,5 1,93 4,0 34,3 -1,9 6,5 55 tte ise -0,01 0,12 -1,0 2,3 -3.849 6,6 85,0 Forskydning 5,9 1,79 3,4 32,0 Solgte gr 0,1 2,68 mængde 0,13 -0,4 34,8 0,0 2.875.978 Forskydning svægt 7.425 2,8 1,92 2,8 2,80 pris 85 Indgang gtet -20.221 0,2 4,0 1,92 2.978.5789 Bruttoudby 98.568 84 3,0 0,00 ægt, sla .77 sv tte 1.5 58 99 6 incl. 4,0 -2 ng forskydning 3,5 Afga 3.125.789 758.4 Sofoder 45.03 587 4 -0,5 .000 3.3 -62..96 ækst 2.957.500 20 tilv 3.4 kg 28 3.349.758 35 21.587 592.974.546 FE pr. 102.547Smågrisefoder 0 46 2.6 -19.1 618 17.0 .750 606 857.925 5 2.915.99 Inseminerin kass. % -46.384 2.674.00 .96 1 -1 835.841 880-7 g 12.364.913 -41.509 12.5 .342976 .202 Døde og .000 048 62231 45 Dyrlæge, 6.005 -80.578 .00 7.376 .600 .678 medicin, .001 -3.928 3.14 189.876 24 9 11.184 0 879.8 4 675.842 55.000-14262.575 32-96.600 .84.318 Diverse omk .655 vaccine 3.303.374 861.005 24622 0 1.008.93 2 .00 42ostninger -128.932 345.874 -7.575 -9.58 -3.568 i -77.653 8.142 222.500 22 4.849 Dæ 11.830.000 230.154 24 0 -106 986.475 45 kningsb 605.366 60.2 0 71 48 5.8 47 idra 62 6 12.376.097 63.7 Økonom -7.6 g -5.248 13.384 41 00 .475 988 Dækningsb 2.475.000 63.805 690.0 54 287.595 86 781.11 50 21 57.896 1 777.3 546.097 .786 -108 19.748 ytte 5.9 .26 84 db idra 15 -65. 2.45 g ou 7.50 -2.8 7.5 pr. -55 095 .786 52 6.564 96 de 1.035.210 Brutt -206.6 86 58.947 215årsso 189.758 3.520.000 64.785 648.7 18.436 13 79 870.261 g mæng -82.290 3.960.793 25 3.99 32.7 -9.7 4.80 5.8 nin 85 1 42 85 0.0 3 4 14 yd 00 -1 -13.656 877.591 5.7 220.457 Øvrige nøg 68.759 220.000 -440.793 Forsk 855.0 7.987 -239.909 leta 16 49l.291 -5.009 245.504 -335 2.043 71 678.525 1.222.170 Pris91 ning pris 3.129 890.000 -252 ning -25.504 pr. indkøbt 221.7 -0,07 104.670 1.3748.759 14.991 927.964 -862 Forskyd 668.500 5.984 polt 26 l. forskyd 52 76 inc 8.2 Pris 255 4.34 5.22 e -37. 7.8 3 pr. .000 9 1 964 -5 8,9 -254 dbytt 257.721 112slagteso 240.270 1.500 23 358 8.000 4.470.000 Kr. pr. afgå Bruttou 4.624 4.920 0 54 1.57 14.7 r 9 11 8 -2 30 9,0 6.2 de et smågris 4.545.002 1.250 929 865 -78 vinefo 4.730 Foder kr. ine -38 1.00 57 3.991 1.743 75.002 ,11 6.000 5 -0 Slagtes pr. kg tilvæ in, vacc 4.044 -245 842 -243 kst 177.230 5 -7 Kr. pr. FE 38 , medic 8,89350 1.648 370 987 53 sofoder 11 0,07 -148 4,00 -263 Dyrlæge kostninger 172.500 20 347 78 Kr. pr. FE -0,08 1,85 1.758 405 3 3 1.022 smågrisefod 851,50 om 3,9 2 86 2 2,15 -228 -258 rse 3 55 8,9 0,0 er -4 ve Di 1,45 1.098 1,83 23 0 353 1.500 0 2,05 0,20 0,05 4,0 2,17 -152 1.682 sbidrag 39 1,47 1,79 Svin 3 2,05 865 1.250 357 -182 0,07 0,00 1,41,47 Dækning idrag pr. prod. 9,20 9 -25 0,03 2,21 1.028 7 56 sb 2,05 1,50 1,83 3,93 350 -222 -0,28 372 0,00 0,00 0,04 2,17 Dækning 371 898 0,09 2,08 1,42 8,72 4,00 -41 21 1 1,45 -0,03 0,08 1,83 3,91 9,00 2,08 388 1,50 2,18 ,03 3 -0 84 5 al -0,03 0,0 1,46 -43 nøglet 2 2,05 1,52 0,04 84 5 3,9 t Øvrige 0 2,07 39 slagte 0,04 -0,02 0,07 pris/kg bet. 5 347

tesvin

n - Slag

k Svi Nøglear

Salgs l. efter is i alt ink Salgspr ågris gået sm Kr. pr. ind . kg tilvækst pr infoder Foder kr. slagtesv Kr. pr. FE

4,00 1,49

3,93 1,46

0,03

Bemærk

ninger

1,4

NR 7 • JULI 2016

Det si'r medl Siden 1979 har planteavler og svineproducent Anders Rasmussen haft landbrug. I 2009 trådte hans søn, Jakob Rasmussen, ind i bedriften, og sammen med to medarbejdere driver de i dag Abildskovgård Aps i Broby. Bedrifterne tæller 550 søer og 300 ha land, og de producerer 18.000 30 kg grise og 6000 slagtesvin om året. Derfor er der travlt på den sydfynske bedrift, og sidste år takkede familien Rasmussen ja, da deres planteavlskonsulent tilbød at holde øje med rapsen.

Kan det betale sig at have rapsovervågning? Det mener vi – det er godt givet ud for vores vedkommende. Vi sparer meget tid og har overskud til andre ting. Hvad er fordelene ved at have en konsulent til at holde øje med rapsen? Fordelene er, at man arbejder ud fra den rigtige behandlingsløsning, og at kemien er tilpasset det specifikke problem. Vi får at vide, hvilket sprøjte- eller behandlingstidspunkt, der er det rigtige og hvilke midler, vi skal bruge. På den måde får vi det både gjort rettidigt og sparer penge. Det er vi godt tilfredse med.

„

Hvorfor valgte I rapsovervågning? Vi har 50 ha raps og fik tilbudt rapsovervågning af vores planteavlskonsulent sidste år. På grund af tidsnød takkede vi ja med det samme. Derfor har vi har kunnet koncentrere os om de andre gøremål på bedrifterne og sparet en masse tid.

Hvordan foregår det? Planteavlskonsulenten går rapsen igennem og sender os derefter en status med løsningsforslag på e-mail eller sms. Så står vi selv for at planlægge og skaffe de midler, der skal bruges. Vi behøver ikke at være der, når han går marken igennem – det er en stor besparelse for os. Hvor ofte kommer planteavlskonsulenten? Besøgene tilpasses efter, hvordan væksten er i afgrøden, og hvad stadie rapsen er på. Når der er meget vækst, er det hver 3. eller 4. dag, og sent på sæsonen er det måske 1 gang om ugen eller hver 10. dag.

Vi får at vide, hvilket sprøjte- eller behandlingstidspunkt, der er det rigtige og hvilke midler, vi skal bruge. På den måde får vi det både gjort rettidigt og sparer penge.

Vil I anbefale at få en planteavlskonsulent til at holde øje med rapsen? Selvfølgelig er alt individuelt, men vi er rigtig godt tilfredse. Med en blandet bedrift som vores er der mange andre ting at fokusere på. Derfor er det en stor lettelse, at vi trygt kan læne os tilbage og vide, at planteavlskonsulenten holder øje med rapsen. Det gør os trygge og giver ro i maven.

RASPO SPARER GIVER

lemmerne:

VERVÅGNING R TID OG RO I MAVEN

NR 7 • JULI 2016

’Vinterraps – mod højere udbytter’ Kender du vores Facebook-gruppe ’Vinterraps – mod højere udbytter’? Her kan du løbende blive opdateret med ny viden om skadedyr, sprøjtning og gødskning. Kort sagt, alt hvad du har brug for at vide, om det, der rører sig i marken. Samtidig får du også mulighed for at sparre og dele viden og erfaringer med de øvrige medlemmer af gruppen. Gruppen har lige nu 300 medlemmer fra hele landet, og vi vil meget gerne have flere med. Så hop ind på siden og klik ’Synes godt om’, hvis du også vil være klogere på vinterraps...

DØDSFALD I FAMILIEN? Har du behov for hjælp til: • Kontakten med skifteretten

• Selve bobehandlingen

• De skattemæssige overvejelser og ekspeditioner

• De juridiske forhold

• Valg af skifteform

• De praktiske forhold

Kontakt os hvis du har spørgsmål eller behov for rådgivning i forbindelse med opgørelse af dødsbo. Økonomikonsulent Karl Åge Hansen på tlf.nr. 63 62 16 33 Seniorkonsulent Lars Jacobsen på tlf.nr. 63 40 72 15 Chefjurist Marina de Paoli på tlf.nr. 63 40 72 03

HAR DU VARMESTRESSEDE KØER? Når temperaturen i stalden kommer over 22 grader, bliver køerne tydeligt mærket af varmen. De bliver dvaske, æder mindre, får hyppigere yverbetændelse, svagere brunst og faldende mælkeydelse. Symptomerne på varmestress er meget tydelige. Koen trækker vejret hyppigere, drikker dobbelt så meget vand og står mere op og savler. Sidstnævnte symptom medfører tab af natriumbikarbonat og salt, og dyret vil ofte søge mod skygge. Det kan du gøre for at mindske varmestress hos køer: • Sørg for god ventilation i stalden - åbn alle porte og gardiner • Undgå overbelægning • Forsøg at reducere tiden på opsamlingspladsen • Masser af frisk vand til køerne • Brug overbrusningsanlæg, hvor der er mulighed for det • Rene og velstrøede lejer • Muge dybstrøelsesmåtten ud • Tildel 50 g salt pr. ko i foderet Det er ikke kun malkende køer, man skal være opmærksom på. Varmestressede goldkøer kan medføre en lavere ydelse i efterfølgende laktation og risiko for lavere fødselsvægt på kalven. Hvis man ikke kan få afkølet goldkøerne ved hjælp af en masse køligt vand, kan man også her benytte overbrusning og/eller ventilering.

Af Kim Søgaard Rasmussen Kvægkonsulent Tlf.: 6362 1651

NR 7 • JULI 2016

REGNSKABSRESULT GIVE STOF TIL EFTER På denne tid af året er de fleste regnskabsresultater for 2015 lavet, og den virkelighed, som landmændene står op til hver dag, blevet bekræftet. 2015 bød på tilbagegang på tværs af stort set alle driftsgrene, og samtidig er perspektiverne for 2016 ikke opløftende. Spørgsmålet er, hvad man så skal bruge resultaterne og prognoserne til? Ifølge virksomhedskonsulent hos Centrovice, Søren Bjerring Bækholm, bør de give anledning til både refleksion og handling. Tallene sætter kursen Både resultaterne for 2015 og prognoserne for 2016 giver et pejlemærke for fremtiden, og det pejlemærke skal ifølge virksomhedskonsulenten bruges til at sætte kursen for virksomheden. - Det er vigtigt at se på, om der er bevægelser i markedet, som signalerer, at strategien skal tilpasses. Måske har man haft en målsætning om at være selvforsynende med korn, som ikke er ideel længere, når vi går mod tider med lavere kornpriser. Eller at der skal ansættes nye medarbejdere med andre kompetencer. Eller at strategien skal pege i en ny retning. Strategi er ikke statisk Mulighederne er mange, og ifølge virksomhedskonsulenten er øvelsen at bruge tallene proaktivt til at evaluere og eventuelt omlægge virksomhe-

dens strategi og herved sikre indtjeningen på sigt. - Man kan ikke sætte sig ned og lægge en strategi med tilhørerne milepæle og indsatsområder og så kun trække den frem fra gemmerne en gang hver femte år. Det er verden for omskiftelig til. En strategi er ikke statisk, men en dynamisk størrelse, som skal være i bevægelse for at have værdi. Man skal konstant være parat til at tilpasse strategien til udviklingen og omverdenen. Ellers bliver kløften mellem virksomheden og den verden, den opererer i, for stor, og virksomheden mister sin eksistensberettigelse, uddyber Søren Bjerring Bækholm. Rettidige tilpasninger styrker fundamentet - Det er dog ikke nogen nem øvelse, og der er ikke nogen garantier, når man skal sætte kursen for virksomheden - lyder det fra den erfarne konsulent. - Ingen kan spå om fremtiden, men vi kan med både årets resultater og prognoserne i bagagen få et fingerpeg om mulige fremtidsscenarier, som vi skal tilpasse os. På den måde kan virksomheden blive klædt på til fremtiden og sætte sig selv i en position, hvor det er muligt at agere offensivt i stedet for hele tiden at handle på bagkant. Det styrker fundamentet, og gør generelt virksomheden mere modstandsdygtig over for eks. udsving på råvaremarkedet.

Kend dine styrker og svagheder Tallene skal også bruges til at afdække styrker og svagheder, så virksomheden kan blive trimmet hele vejen rundt. Mere præcist gennem benchmarking op mod de bedste i branchen. En vellykket strategitilpasning inkluderer nemlig også nye delmål og indsatsområder, så der er klar sammenhæng mellem den daglige ledelse og de langsigtede mål. Og for at kunne definere dem, kræver det, at man ved, hvor man står stærkt i forhold til sammenlignelige virksomheder, og ikke mindst hvor der er optimeringspotentiale. Benchmarking gør det det muligt at identificere mulige indsatsområder. Og herefter kan man beregne det økonomiske potentiale for områderne på kort og langt sigt, vurdere de udfordringer, der kan være med at nå i mål, samt den forventede effekt, så man prioriterer de rigtige indsatsområder. Et skridt af gangen Og netop prioritering skal der til. Der er ikke nødvendigvis ressourcer til at få det optimale ud af alt. De bedste klarer sig bl.a. godt, fordi de har styr på kerneforretningen og derfor kan fokusere på få indsatsområder af gangen. - Prøver man for meget på en gang, lykkes intet. I stedet gælder det om at vælge sine indsatsområder med omhu, holde fokus og acceptere, at

TATERNE SKAL RTANKE ting tager tid. Ændringer slår ikke igennem på bundlinjen fra den ene dag til den anden, så man skal have is i maven. Det handler om at tage små, målrettede skridt i den rigtige retning, forklarer Søren Bjerring Bækholm. Brug kræfter på det du kan påvirke Når man kender virksomhedens styrker og svagheder, kan man også bruge sine kræfter rigtigt. Der er en lang række parametre, som den enkelte landmand ikke kan påvirke, hvorfor det heller ikke er der, fokus skal ligge, påpeger Søren Bjerring Bækholm. - På den korte bane ser det ikke ud til, at vi vil få hjælp fra afregningspriserne, og derfor er det værste, man kan gøre, at lade stå til og være passiv tilskuer til den aktuelle udvikling. Afregningspriserne er, som de er, og vi kan ikke påvirke dem lige meget hvor meget, vi ønsker det, uddyber virksomhedskonsulenten. I stedet skal gå virksomheden efter i sømmene og lægge en strategi, som forholder sig til realiteterne. Formår man det, ser fremtiden slet ikke så sort ud.

„

Prøver man for meget på en gang, lykkes intet.

Søren Bjerring Bækholm Virksomhedskonsulent Tlf.: 6340 7264

I stedet gælder det om at vælge sine indsatsområder med omhu, holde fokus og acceptere, at ting tager tid.

NR 7 • JULI 2016

GODE RÅD OG REGLE TRANSPORT AF PES Der er regler for, hvor store mængder pesticider der kan transporteres uden særlige foranstaltninger afhængig af midlets giftighed og/eller brandfarlighed. Det gælder f.eks. ved afhentning og transport fra handelslager til ejendom og ved transport af pesticider fra ejendommen til marken. Reglerne for vejtransport kaldes også for ADR-reglerne. Generelle regler og anvisninger Ved transport af pesticider skal man generelt sikre, at emballagen er uskadt, og at produkterne er sikkert anbragte og fastgjorte. Pesticider må hverken opbevares eller transpor-

teres sammen med foder, fødevarer mv. Af hensyn til arbejdsmiljøet bør pesticider aldrig transporteres i førerkabinen. En lukket boks, der er placeret et sted, hvor der ikke er risiko for påkørsel, vil være velegnet. Større transporter med vognmænd Når vognmænd transporterer pesticider, sker det under en række sikkerhedsforanstaltninger, som gælder internationalt. Større leverancer bør derfor overlades til forhandleren af pesticiderne. Godkendt traktor eller marksprøjte Når landmanden transporterer pe-

sticider til eget brug på en godkendt traktor (forsynet med hvid nummerplade med rød kant forrest på traktoren) med vogn eller på marksprøjten, som skal sprøjte pesticiderne, så gælder ingen øvre grænse for mængden af pesticid, da ADR-reglerne ikke gælder i sådanne situationer. Dette gælder, uanset om pesticiderne transporteres i en lukket transportboks eller opblandet i marksprøjten. Hvis man har en længere afstand fra gård til mark, anbefales det så vidt muligt at fylde kemi på sprøjten i marken, så man er garderet, hvis der sker uheld under transport (f.eks. væltet sprøjte).

Ved kørsel med marksprøjte med opblandet væske er det vigtigt at lægge køreruten, så man ikke passerer steder, hvor der er risiko for, at sprøjten krænger over og vælter. Foto: Jens Tønnesen.

ER TIL SIKKER STICIDER Registreret køretøj Transporterer landmænd eller maskinstationer derimod pesticider med en registreret traktor (med hvid nummerplade med rød kant både for og bag) eller med en varevogn, pickup (bil med lad) eller et andet registret køretøj, så træder ADR-reglerne i kraft. Dermed skal personen, som transporterer godset, have bestået enten et ADR chaufførkursus (5 dage) eller et ADR kapitel 1.3-kursus.

Man kan nøjes med et ADR kapitel 1.3-kursus, også kaldet et ADR-medarbejderkursus, som er af 3,5 timers varighed, hvis man overholder bestemte frimængder (se nedenfor). Du kan tage dit ADR kapitel 1.3-kursus hos Centrovice. Se vores kommende arrangementer på hjemmesiden.

af punkt 14 på sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen), som bliver udleveret sammen med produktet, eller som kan findes ved opslag af midlet på www.middeldatabasen.dk. Informationen findes under punktet ”Transport”. Emballagegruppen er angivet med et romertal, og frimængderne er som følger:

Frimængder Frimængden er bestemt ud fra midlets emballagegruppe, som fremgår

Emballagegruppe

Frimængde (kg)

333

III

1.000

Det er tilladt at kombinere mæng-

Man kan således lovligt transportere

man som landmand normalt ikke vil

derne. Hvis mængden i embal-

f.eks. 10 kg af et produkt i emballa-

have problemer med at overholde

lagegruppe I x 50 + mængden i

gegruppe I sammen med 500 kg af et

frimængden ved transport.

emballagegruppe II x 3 + mængden

produkt i emballagegruppe III. Langt

i emballagegruppe III ikke overstiger

de fleste godkendte pesticider i Dan-

1000 kg, er frimængden overholdt.

mark er i emballagegruppe III, hvorfor

HUSK! Vær opmærksom på, at transport af dieselolie, benzin og syreholdige produkter til erhvervsmæssige

Af Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf.: 6362 1682

formål også kræver ADR kapitel 1.3-kursus.

NR 7 • JULI 2016

ANSÆTTER DU MEDARBE

TILFÆLDIGHEDSPRINCIPP

- ELLER FØLGER DU DIN S Hvis du har en klar strategi for, hvilke medarbejdere du ansætter hvornår, får du størst succes med dine ansættelser. Det betyder meget, at dine medarbejdere har de rette kompetencer både fagligt og menneskeligt, så de passer ind i den øvrige medarbejderstab og i øvrigt harmonerer med din virksomhedsstrategi. DiSC profiler hjælper dig til at ansætte den rette Men hvordan afgør du, hvilken medarbejder du præcis har brug for? Et af værktøjerne, du kan gøre brug af, er DiSC-profilen. En DiSC- profil siger noget om en persons adfærd, hvad der motiverer vedkommende, og hvilke prioriteter vedkommende har som person. Der er stor forskel på at arbejde sammen med en kontant, hurtig og handlingsorienteret person, som fokuserer på målelige resultater og en rolig, venlig og hjælpsom person, der fokusere på samarbejde. Hvilken profil supplerer din egen DiSC profil bedst? For at få det fulde udbytte af værktøjet bør du kende din egen DiSC profil. Så ved du, hvilken profil der vil kunne supplere dig og dine øvrige medar-

bejdere bedst muligt, når I sammen skal nå bedriftens strategiske mål. God ledelse udnytter medarbejdernes forskellige profiler God ledelse forudsætter bl.a., at du forstår og anerkender medarbejderes forskelligheder, sådan at mange forskellige ideer og løsningsforslag kommer på bordet. I forbindelse med rekruttering kan DiSC således bruges til at vise om personen: • Gerne vil styre andre og bestemme • Fokuserer på resultater og handling • Helst vil undgå forandringer og prioriterer stabilitet • Motiveres af detaljer og regler • Nyder socialt samvær og kan lide at være i fokus og meget mere, som kan være værdifuld viden, når du har gjort dig klart, hvilken medarbejder du har brug for lige nu. Kontakt os, hvis du ønsker at få udarbejdet en DiSC profil for dig selv, dine medarbejdere eller måske kommende medarbejder.

EJDERE EFTER

PET

STRATEGI?

Kursus Det strategiske lederskab Det strategiske lederskab lærer dig at omsætte virksomhedens strategiske mål til konkrete handlinger, der skaber udvikling i din virksomhed. Under hele forløbet arbejder du med din egen afdeling eller virksomhed. Du arbejder med: • teorier og modeller inden for strategi • analyse, udvikling og implementering af strategi • evnen til at se helheden i virksomheden • ledelse, der omsætter strategi til virkelighed og skaber ejerskab og handling hos medarbejderne • ledelse af forandringer.

Startdato: 24. oktober 2015 Moduler: 6 moduler + eksamen Sted: Centrovice Pris: 14.000,- ekskl. moms pr. person Tilmelding: senest den 23. september på www.centrovice.dk eller tlf. 7015 9900.

Af Lone Bendixen Teamchef HR og Løn Tlf.: 6340 7153

NR 7 • JULI 2016

AES - ARBEJDSMARKE ERHVERVSSYGESI FOR SELVSTÆNDIG Du betaler i forvejen til AES, hvis du har ansatte, men ved du, at du også kan sikre dig selv ved en erhvervssygdom? I modsætning til en arbejdsskade, der sker pludseligt, viser en erhvervssygdom sig efter længere tids påvirkning. Hvis du forsikrer dig i AES, kan du få erstatning, hvis du får en erhvervssygdom. Det er en statslig forsikring på lige fod med den sygedagpengeforsikring, du måske kender.

Der findes mange forskellige erhvervssygdomme - her er nogle eksempler: • Nedsat hørelse efter mange års arbejde i kraftig støj • Lænderygsygdom efter mange års tunge løft • Slidgigt i hofteled ligeledes efter mange års løft • Allergisk betændelse i næse- og øjeslimhinder efter arbejde i støv og dampe fra plante- og dyreprodukter

• Kronisk bronkitis og astma af samme årsag som ovenfor Nogle sygdomme kan være årsag til, at man må nedsætte arbejdstiden eller skifte erhverv. Andre sygdomme bevirker, at man aldrig kan arbejde igen. Det er Arbejdsskadestyrelsen, der afgør, om en sygdom kan anerkendes som en erhvervssygdom, og om der kan udbetales erstatning.

EDETS IKRING GE Erstatningens størrelse afhænger af, om du har været tilmeldt hele perioden, hvor den skadelige påvirkning har fundet sted. Derfor er det vigtigt, at du sikrer dig ved en erhvervssygdom i god tid, inden du får brug for forsikringen. Prisen for en erhvervssygdomsforsikring er 734 kr. årligt (2016). Prisen er den samme for medarbejdende ægtefælle.

Du kan tilmelde dig på www.virk. dk eller kontakte team HR og løn i Centrovice, så hjælper vi med både tilmelding og eventuelle spørgsmål.

Af Lisbeth Frederiksen Løn- og HR-rådgiver Tlf.: 6340 7228

NR 7 • JULI 2016

FAKTA Af Marina de Paoli Chefjurist Tlf.: 6340 7203

• I Danmark lever 70.000 – 85.000 mennesker med demenssygdomme, heraf har ca. 50.000 alzheimers sygdom • Der diagnosticeres ca. 8.000 nye tilfælde af demens i Danmark hvert år Kilde: www.alzheimer.dk

Ny lov om fremtidsfuldmagter Den 12. maj i år vedtog Folketinget en ny lov – loven om fremtidsfuldmagter. I takt med at vi bliver ældre og ældre, og at en del af os med tiden vil udvikle demenssygdomme, der gør os ude af stand til at klare vores egne sager, er der opstået et stadigt større behov for at kunne give en anden fuldmagt til at tage sig af vores økonomi eller træffe beslutninger om vores personlige forhold. Indtil vedtagelse af den nye lov har der været 2 muligheder for at få hjælp, hvis man ikke længere har kunnet klare sig selv: • Hvis man har været forudseende, har man oprettet en vedvarende fuldmagt til en anden – en fuldmagt, hvori man har beskrevet, hvilke forhold fuldmægtigen skal tage sig af • Hvis man ikke selv har taget beslutning (mens tid var), kan man selv eller ens pårørende bede Statsforvaltningen om at beskikke en værge for én Den første mulighed, fuldmagten, beror udelukkende på fuldmagtsgivers tillid til, at fuldmægtigen gør, som man gerne vil have. Der er med andre ord ikke nogen form for kontrol knyttet til oprettelsen og brugen af ”fuldmagtssystemet”. Den anden mulighed, værgemål, er

omvendt karakteriseret ved, at der er meget kontrol og mange regler og pligter, som værgen skal agere under. Fremtidsfuldmagten Begge muligheder gælder stadig og de fuldmagter, der allerede er oprettet, er fortsat gyldige. Men vi har nu med fremtidsfuldmagten fået en ny mulighed, der giver os chancen for selv at bestemme, hvem der skal varetage vores økonomi og træffe beslutning om vores personlige forhold samtidig med, at der bliver klarere regler for oprettelsen af fuldmagten og ikke mindst, hvordan fuldmagten sættes i kraft, ændres og tilbagekaldes.

Opret en fuldmagt, før det er for sent Loven er som nævnt vedtaget, men endnu ikke sat i kraft. Det sker først, når Fremtidsfuldmagtsregisteret er blevet oprettet. Når det sker, er det op til os hver især at sørge for at få oprettet en sådan fuldmagt, og særligt hvis man driver virksomhed og/ eller har fast ejendom.

„

Indholdet af fremtidsfuldmagten bestemmer man fortsat helt selv, men den bliver først gyldig, når man har oprettet den digitalt i Fremtidsfuldmagtsregisteret og efterfølgende har vedkendt sig den overfor en notar. Når fremtidsfuldmagten senere skal sættes i kraft, skal der indsendes en lægeerklæring til Statsforvaltningen, som påser, at fuldmagtsgiver ikke længere er i stand til at klare sine egne sager og har brug for, at fuldmægtigen handler på vedkommendes vegne.

gen ikke varetager fuldmagtsgivers interesser på en ordentlig måde. Man kan sige, at fremtidsfuldmagten er et ”værgemål light”. På den ene side er der ikke de forholdsvis tunge procedurer og regler, der følger med et egentligt værgemål, men på den anden side er der lidt hånd i hanke med fuldmægtigen. Samtidigt med at fuldmagtsgiver stadig selv bestemmer, både hvem der skal varetage hans eller hendes interesser, og hvilke retningslinjer fuldmægtigen skal følge.

I modsætning til værgemål, har Statsforvaltningen ikke nogen aktiv tilsynspligt, men kan gribe ind, hvis de bliver opmærksom på, at fuldmægti-

Man kan aldrig oprette en fuldmagt for tidligt. Det kan kun blive for sent.

Ikke alle får et forvarsel om, at man f.eks. pga. begyndende demens skal se at få oprettet fuldmagten. Ulykker eller anden sygdom kan betyde, at man pludseligt og uden varsel ikke længere er i stand til at oprette en fuldmagt.

NR 7 • JULI 2016

Gule plader eller papegøjeplader Der bliver flere og flere varebiler på papegøjeplader. Forskellen mellem gule plader og papegøjeplader I princippet må biler på gule plader ikke anvendes til privat kørsel. Det må biler på papegøjeplader gerne. Derfor skal der på biler på papegøje-

Biler med totalvægt op til og med 3

plader betales en særlig privatbenyttelsesafgift, ligesom momsreglerne er anderledes for disse biler. Privatbenyttelsesafgift for biler på papegøjeplader Den årlige privatbenyttelsesafgift udgør 5.920 kr. for varebiler med en totalvægt op til og med 3 tons

for biler mellem 3 og 4 tons udgør årsafgiften 17.590 kr. For biler, der ikke kun anvendes privat men også til erhvervsmæssig kørsel, skal man betale halv afgift. For indeværende år gælder følgende satser:

Kun privat kørsel

Blandet kørsel

Dagsbevis: 225 kr.

Dagsbevis: 185 kr.

tons Biler med en totalvægt mellem 3 og 4 tons

De anførte beløb gælder, uanset om bilen er købt eller leaset. Der gælder særlige regler for biler indregistreret før 26. april 2007. Momsregler for biler på papegøjeplader Momsmæssigt gælder der følgende for biler på papegøjeplader: 1. Omsætningen i virksomheden skal være på mindst 50.000 kr. for at opnå momsfradrag af leje og drift 2. For biler med en totalvægt til og med 3.000 kg kan ingen del

af købssummen fratrækkes. Til gengæld er der almindelig fuldt fradrag for momsen af de løbende driftsudgifter. Er bilen leaset, kan 1/3 af momsen af leasingydelsen normalt fratrækkes. 3. For biler med totalvægt i intervallet 3.001 – 4.000 kg.er der delvist fradrag for såvel købsmomsen som momsen af de løbende driftsudgifter. Fradraget fastsættes efter et skøn, der kan være baseret på forholdet mellem private og erhvervsmæssige kilometer.

Ingen benyttelsesafgift for biler på gule plader For biler på rent gule plader skal der ikke betales privatbenyttelsesafgift, ligesom der er fuldt fradrag for såvel købsmomsen som momsen af de løbende driftsudgifter. Hvis bilen anvendes privat, bliver man beskattet efter reglerne for fri bil. Dagsbevis/tillægsafgift for privat benyttelse af gul-plade bil Hvis en virksomhedsejet bil på gule plader (op til 3 tons og ikke specialindrettet) anvendes til privat kørsel (fri bil), skal der betales privatbenyt-

telsesafgift. I op til 20 dage pr. kalenderår kan der dog købes dagsbevis, så bilen må benyttes privat de pågældende dage. Beløbet dækker både

moms og skat af gulpladebil, der ikke er registreret til hel eller delvis privat benyttelse.

Priser på dagsbeviser:

Virksomheden har trukket hele moms-

Totalvægt højst 3.000 kg.

Totalvægt 3.001-4000 kg.

Dagsbevis: 225 kr.

Dagsbevis: 185 kr.

beløbet fra ved køb/leje Virksomheden har IKKE trukket hele momsbeløbet fra ved køb/leje

Lovlig privat kørsel i biler på gule plader Rent faktisk må biler på gule plader i

momsmæssig henseende anvendes til visse former for privat kørsel, men

Værkstedsvogne mv. uanset totalvægt 1. Daglig kørsel mellem hjem og arbejde.

omfanget afhænger af bilens størrelse/ indretning.

Øvrige varebiler – totalvægt op til

Øvrige varebiler – totalvægt

3.000 kg

over 3.000 kg

1. Kørsel mellem hjem og arbejde, men

1. Kørsel mellem skiftende ar-

kun op til 25 gange pr. 12 måneder,

bejdssteder og hovedkontoret.

og kun når bilen den efterfølgende dag skal anvendes til erhvervsmæssig kørsel. Bilen må IKKE bruges til svinkeærinder. Til gengæld må der gerne hentes/afsættes kolleger på vejen. 2. Svinkeærinder i tilknytning til kørsel mel-

2. Kørsel efter mad eller til et spisested

lem hjem og arbejde. Fx til dagligvarebutik

i arbejdstiden.

eller til børneinstitution. Denne kørsel må ikke overstige 1.000 km årligt svarende til 5 km om dagen i 200 dage. 3. Afhentning/afsætning af kolleger i tilknyt-

3. Kørsel mellem skiftende arbejdsste-

ning til kørsel mellem hjem og arbejde.

der og hovedkontoret.

4. Kørsel efter mad eller til et spisested i

4. Kørsel mellem hjem og arbejde som

arbejdstiden.

led i vagtordning, når bilen er udstyret med værktøj mv. Permanent vagt anerkendes ikke.

Ved værkstedsvogne (specialkøretøjer) forstås varebiler, der er indrettet med fastmonterede hylder, og som anvendes til transport af værktøj og/ eller materialer. En varevogn med fastmonterede hylder anses dog kun for et specialkøretøj, hvis der er et

arbejdsmæssigt behov for specialindretningen.

Af Niels Bebe Seniorkonsulent Tlf.: 6340 7242

NR 7 • JULI 2016

MILJØTEKNOLO - KVÆG, SVIN O Under denne ordning, kan du søge om tilskud til reduktion af ammoniak og energi i kvæg- og svinestalde og reduktion af energi-, næringsstof- eller pesticidforbruget i gartnerier. Til ordningen i 2016 er der afsat 110 mio. kr. fordelt på 7 indsatsområder. Tilskuddet under ordningen er 40 pct. af de tilskudsberettigede udgifter. Det er muligt også at få energitilskud til teknologier der er med til at reducere energiforbruget. Sektorer

Indsatsområder

Pulje (mio. kr.)

Kvægstalde

1. Reduktion af ammoniakudledning 2. Reduktion af energiforbruget

Svinestalde

3. Reduktion af ammoniakudledning

4. Reduktion af energiforbruget

Gartnerier

5. Reduktion af energiforbruget

6. Reduktion af næringsstofforbruget

5,5

7. Reduktion af pesticidforbruget

5,5

I alt

110 mio. kr.

For projekter omhandlende reduktion af ammoniakudledningen og reduktion af næringsstofforbruget, skal de samlede tilskudsberettigede udgifter mindst udgøre 300.000 kr. For projekter omhandlende reduktion af energi- og pesticidforbruget, skal projektets samlede tilskudsberettigede udgifter mindst udgøre 100.000 kr. Ansøgningsperiode 1. juli 2016 til 1. september 2016 og 3 måneder anslået sagsbehandlingstid

Søren Warberg Energirådgiver Tlf.: 6340 7135

Kontakt Centrovice for at høre om der er tilskud til lige netop dit projekt.

OGI 2016 OG GARTNERIER

TIP Husk at få en second opinion, når du får beregnet energitilskud. Vi oplever, at tilskuddene varierer meget, fordi der bl.a. er forskellige beregningsmetoder. Der kan være mange ekstra tilskudskroner at finde ved at få flere til at beregne tilskudsmuligheden.

NR 7 • JULI 2016

Usædvanlig fejring i Centrovice – tre gange 40 års jubilæum Når Centrovice den 1. juli holder intern jubilæumsreception, er det en noget usædvanlig fejring, der er tale om. Det er nemlig hele tre 40 års jubilarer, der fejres samme dag. Økonomirådgiver Birthe Nielsen, regnskabsassistent Marianne Madsen og seniorassistent Anni Pedersen er de tre hovedpersoner, som tilsammen har været ansat 120 år i Centrovice – en del af tiden i virksomheder, som i dag er fusioneret ind i Centrovice. De startede alle tre som kontorelever i 1976 – Marianne Madsen i Nyborg og Omegns Landboforening, Anni Pedersen i Vends Herreds Landboforening og Birthe Nielsen i Aarup og Omegns Landboforening. Ingen af de tre landboforeninger eksisterer selvstændigt længere, men er en del af det fundament, som rådgivningsvirksomheden Centrovice bygger på. Fælles for de tre jubilarer er også, at de fra starten valgte bogførings- og regnskabsvejen. Bortset fra mindre afstikkere har de beskæftiget sig med det lige siden, og de er dermed kolleger i

Centrovices økonomiafdeling i dag. Nogle tænker måske, at det lyder kedeligt at have næsen i samme spor i samme virksomhed i så mange år, men sådan ser de tre jubilarer ikke på det, og de giver sammen nogle forklaringer på, hvorfor de er blevet så mange år på samme arbejdsplads – noget man ikke ofte ser i dagens Danmark. ”Vi har jo været med i hele digitaliseringsprocessen, fra dengang vi skrev alting i hånden, tastede det ind på tasteapparater, sendte det til regnecentralen og fik regnskaberne tilbage med posten. Vi har oplevet computerens indtog til nu, hvor vi har vores egen computer, kan skrive og rette alting på stedet og se resultatet med det samme. Det er virkelig en kæmpe udvikling, der er sket på regnskabsområdet i vores tid, og det har været spændende at være en del af ” fortæller Anni Pedersen, mens de to kolleger falder ind med supplerende kommentarer undervejs. ”Det har faktisk også været et plus, at vi har været igennem de fusioner, vi har,” siger Birthe Nielsen. ”De har givet et frisk pust og luftforandring, så man ikke har haft samme behov for at søge

det andre steder. Og fusionerne er jo medvirkende til, at vi har fået den gode arbejdsplads, som vi har i dag”. Der er bred enighed om, at arbejdsforhold og det kollegiale er vigtige årsager til, at man vælger at blive på samme arbejdsplads gennem et helt arbejdsliv: ”Det vigtigste er næsten det fantastiske kollegaskab, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden. Det betyder tryghed i hverdagen” siger Marianne Madsen. ”Ja, og så har vi stor frihed under ansvar og opbakning til selv at tage beslutninger. Det er værdifuldt og ikke noget, man nødvendigvis får i alle job,” konkluderer Birthe Nielsen. De tre jubilarer er enige om, at udviklingen med digitalisering og nye arbejdsområder vil fortsætte de kommende år, og det er de friske på at være en del af i nogle år endnu. ”Så længe det er spændende, bliver vi ved,” siger Anni og Birthe næsten i kor. Så må de tre jubilarers private interesser som sommerhus, have, gåture og børnebørn dyrkes på fritidsplan lidt endnu.

GOD SOMMER

PERSONALENYT Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg

Pension / 30. juni - Anne Lund Nielsen, Seniorassistent

Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing

Jubilæer / 10 år / 15. august - Tine Elholm Kej, Økonomirådgiver 15. august - Anette Greve Christensen, HR-chef 1. september - Kirsten Louise Schmidt, Direktionssekretær/PA

Tlf.: 7015 9900 E-Mail: kontakt@centrovice.dk Redaktion: Marianne Hedelund, Pernille Salling, Pernille Brøker Foto: Colourbox.dk

Jubilæer / 30 år /

1. august - Hans Peder Christiansen, Chefkonsulent IT

Fødselsdage / 50 år /

2. august - Lotte Kerdil Rehhoff, Økonomikonsulent

NR 7 • JULI 2016

Tank viden... KOMMENDE ARRANGEMENTER Sikker håndtering af farligt gods - Ærø Håndterer og transporterer man farligt gods på offentlige veje og med registreringspligtigt køretøj, kræves der ADR kap. 1.3 uddannelsesbevis for, at man må løse opgaven. Har man ikke et kursusbevis, kan det resultere i store bøder til både den ansatte og arbejdsgiver. Formålet med kurset er bl.a. at give deltagerne kendskab til de generelle bestemmelser i reglerne vedrørende transport af farligt gods samt viden om risici og farer forbundet med farligt gods. 20.08.2016 - kl. 12.00 - 16.00 Sikker håndtering af farligt gods - Vissenbjerg Se kursusbeskrivelsen ovenfor. 06.09.2016 - kl. 08.30 - 12.00

Læs mere om arrangementerne ved at klikke på overskrifterne. Du bliver automatisk sendt ind på www.centrovice.dk og de enkelte arrangementer, hvor du kan tilmelde dig. Du er også velkommen til at ringe på tlf. 7015 9900.

Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg