vækst NYT FRA CENTROVICE
/
NO. 1 0 - 2 014
• Indstil din plov korrekt og spar brændstof • Få styr på APV’en • Er du klar til
den 3. alder?
INDHOLD
Gode tavlemøder kan ses på bundlinjen Af Inger-Marie Antonsen, lean- og kvægkonsulent De fleste landmænd har efterhånden hørt om lean og tavlemøder. Men hvad får du og dine medarbejdere ud af tavlemøderne, og hvordan kommer du i gang? Det kan du læse mere om i denne artikel. Tavlemøder giver struktur og sparer tid Nogle landmænd oplever, at det er svært at komme i gang med tavlemøder, andre synes, at møderne tager tid fra det, det egentlig handler om, nemlig produktionen.
Men tavlemøder er et godt sted at starte, hvis du vil prøve kræfter med lean-principperne, og i rigtig mange tilfælde vil den tid, der bliver brugt på tavlemøder, kunne spares et andet sted. Det gælder i alle de tilfælde, hvor opgaver bliver udført rigtigt første gang, fordi ingen er i tvivl om, hvem der gør hvad hvornår og hvordan, når I sparer ventetid, fordi I koordinerer opgaverne, og når I undgår misforståelser, fordi kommunikationen fungerer. fortsættes side 4
Indholdsfortegnelse
Efterårsovervejelser om vintersæd, Boxer m.m. 3 Fortsat fra forsiden...
4
Indstil din plov korrekt og spar brændstof
5
Opnå høj fordøjelse af stivelsen i majsensilage 6 Få styr på APV’en
7
Er du klar til den 3. alder?
8
Ses vi til ‘Stil skarpt på dit såbed’?
9
Ammoniakfølsomme skove
10
Ny slagtepræmieordning kræver ny tilmelding
11
Ændrede velfærdsregler for sohold
12
Åbent Landbrug har stor værdi
13
Tips og tricks til hjemmesiden
13
Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing Tlf.: 7015 9900 mail: kontakt@centrovice.dk Redaktion: Marianne Hedelund , Nina Bjørnskov og Pernille Salling, tekster, og Pernille Salling, layout Foto: Centrovice, Colourbox.dk, Istock.com
2
/ NO. 10 / vækst - Oktober 2014
Efterårsovervejelser om vintersæd, Boxer m.m.
BESTYRELSEN
Af Lars Langskov Nielsen Bestyrelsesmedlem Tlf.: 4074 1733
Høsten er i hus med svingende udbytte Høsten er i hus, og overalt var vejret perfekt til arbejdet. Derimod har udbyttet været temmelig svingende som følge af meget varierende nedbørsmængder. Således er der områder, hvor det i vækstsæsonen var alt, alt for tørt, og dét sås tydeligt på udbyttet. Andre steder har betingelserne flasket sig til det ultimative, hvilket har medført rekordudbytter. Vi har dog alle haft glæde af at kunne hente afgrøden tørt i hus. Der har således ikke været nævneværdige tørringsomkostninger, og kvaliteten ligger overvejende i den bedste ende af skalaen.
være en god ide altid at køre med større low-drift-dyser og højere vandmængder. Detaljeret information om dette findes på Centrovice’s hjemmeside.
Også sensommervejret har vist sig fra sin smukkeste side, hvilket har gjort efterårsarbejdet let med gode betingelser for etablering af vintersæd.
Målrettet regulering Den nye målrettede regulering skal efter planen ligge klar den 1. august 2016. Indtil da vil L&F arbejde for, at planteavlere generelt får bedre konkurrencevilkår, end vi har i dag. Den væsentligste faktor i dét er en større kvælstofkvote på de robuste jorder. Udfordringen på de mindre robuste jorde er så, om der kan laves reguleringer uden for dyrkningsområderne, så som mini-vådområder, stenrev osv. Eller hvis reguleringen skal ske inden for dyrkningszonen, hvordan de ramte landmænd så kan kompenseres.
Sprøjtning med Boxer Den tidlige såning af vintersæd medfører et ønske om at sprøjte tidligt med Boxer. Her skal vi dog passe på ikke at komme i samme situation som sidste år, hvor aktivstoffet i Boxer (Prosulfocarb) efterfølgende var at finde på økologiske æbler. Hvis det gentager sig i år, frygter jeg, at man kan finde på at forbyde Boxer.
Randzoner Vores miljøminister lovede os en halvering af randzonerne. Men det må være en speciel regnemetode, de benytter i miljøministeriet. I hvert fald endte det ud i, at 10 meter randzoner blev til 9 meter. Hvis du vil se, om du skal lave randzoner på dine marker, har Centrovice et rigtig godt kort på hjemmesiden.
For at undgå dette skal vi på solrige dage med høj temperatur sprøjte om aftenen/natten eller vente til dage med lavere temperatur og højere luftfugtighed. Det vil samtidig
Ha’ et godt efterår!
NO. 10 / vækst- Oktober 2014 /
3
Fortsat fra forsiden...
LEAN
af Inger-Marie Antonsen Lean- og kvægkonsulent Tlf.: 6340 7162
Ud fra gode tavlemøder kan du og dine medarbejdere opnå store forbedringer på områder som arbejdsmetoder, kommunikation, planlægning, opfølgning på mål, nye idèer og uddelegering af ansvar. Og netop derfor er tavlemøder blevet et vigtigt styringsværktøj for flere og flere landmænd. Overblik og indflydelse skaber mening De fleste mennesker har behov for at opleve, at deres arbejde er vigtigt og meningsfuldt. Det behov kan du imødekomme ved at sørge for, at medarbejderne kender bedriftens mål for f.eks. god mælkekvalitet eller optimal slagtevægt, og ved, hvordan deres arbejde har indflydelse på resultaterne. Med et dagligt eller ugentligt tavlemøde, kan du præsentere medarbejderne for bedriftens seneste resultater, sammenligne dem med de mål, I har opstillet for bedriften, og få talt med medarbejderne om, hvordan I optimerer arbejdet.
Giv tavlemøderne en chance Med en kort introduktion til lean og lidt øvelse i, hvordan tavlemøder afvikles og bruges i det daglige arbejde, kan du sikre, at der er styr på arbejdsopgaverne og skabe større arbejdsglæde for både dig selv og dine medarbejdere. Derfor anbefaler Centrovices leankonsulenter, at du bruger tavlemøder til at give dig selv og dine medarbejdere overblik og styrke din bundlinje. Vil du vide mere? Kontakt leankonsulenter Lone Grube Hansen og IngerMarie Antonsen, hvis du vil vide mere om lean og tavlemøder.
HVAD SIGER I? HVAD SIGER I? Jacob Pedersen på Vedagergård udtaler: ”Vores
nyeste ukrainer, som ikke er ret god til engelsk, er blevet 30 % mere effektiv, efter at vi har sat hans arbejdsopgaver på tavlen. Han er blevet meget mere selvkørende og skal ikke vente på, at vi sætter ham i gang. Så både han og vi når mere, efter vi har sat hans opgaver på tavlen”.
Dagsorden: Formål: Gennemførte forbedringer • Sikre god kommunikation Nye forslag • Sikre gennemførelse af Prioritering forbedringer Igangsæt nye forbedringer Gennemgang hver d. 1. i måneden Andet Lille indsats
Stor indsats Kalender
4
/ NO. 10 / vækst - Oktober 2014
Indstil din plov korrekt og spar brændstof
PLANTEAVL
af Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf: 6362 2511
Et godt, stabilt og højest muligt udbytte af kulturplanter forudsætter, at planterne har et solidt fundament at udvikle sig på. Der bliver fokuseret meget på såsæt, godt såbed og korrekt sådybde, og netop dette opnår du nemmest og billigst, hvis den forudgående jordbearbejdning er lavet med faglig omhu og stolthed. Vælger du at pløje, er forudsætningen for en jævn og pæn mark, at ploven er indstillet korrekt, så den kan lave pæne og ens fuger med mindst mulig kraft og slitage på traktor, plov og dæk. Besparelse på op til 40 % Erfaringer viser, at der ved korrekt dæktryk og indstilling af ploven kan opnås en besparelse på op til 40 % af brændstofforbruget og væsentlig mindre slitage på materiellet i forhold til det værste senarie. Hvis vi forudsætter, at der bruges 25 l diesel pr. ha., og at du kan optimere til en besparelse på 20 %, bliver det en besparelse på 5 l/ha. Antager vi desuden, at 1 l landbrugsdiesel uden afgift og moms koster 6,25 kr./l, kan der spares 31,25 kr./ha. Brug tid på at indstille ploven – det betaler sig Selvom det er afgørende for brændstofforbrug og slitage viser undersøgelser, at kun ca. 20 % af de danske landmænd bruger tid på at sikre, at ploven er indstillet korrekt og tilpasset traktoren. Det betyder, at mange går glip af de store fordele, som man kan opnå ved at indstille ploven korrekt. Erfaringer viser desuden, at selv de bedste pløjere nemt kan bruge 2 timer i marken til en god, faglig ajourføring af plovens indstilling og tilpasning til den traktor, som er spændt foran. Indstilling af ploven kræver tid men er en udbytterig investering, som kan give både brændstofbesparelser og begrænse slitagen.
jorden. Det giver unødigt slid og ikke mindst et merforbrug af brændstof. Er afstanden mellem hjulene mere end de anbefalede 2 – 10 cm bredere på foraksel end bagaksel, vil traktoren køre skævt. Tvinges forhjulet yderligere ind til furekant, så det gnaver i furekanten, kan det nemt give et merforbrug af diesel på 2 liter pr. ha – hvilket svarer til 12,5 kr./ha. Samtidig vil det medføre en skæv træklinje og en plov, der ikke går lige gennem jorden. Vigtige justeringer i marken: · Pløjedybde · Plovens hældning lodret og vandret · Furebredde og bredde på første fure Når først grundindstillingerne er i orden, bør du sikre dig, at pløjedybden, plovens hældning samt furebredden er indstillet korrekt. Det er afgørende for at få en helt jævn pløjning. Grundjusteringerne kan udføres af én person, men ved justeringerne i marken er det optimalt at være to om opgaven. Særligt ved vurdering af plovens hældning, er det vigtigt at have en makker med i marken, da det er meget svært at vurdere fra traktorens førerkabine, om ploven er indstillet optimalt. Få hjælp til indstilling af plov Planteavlsafdelingen tilbyder hjælp til korrekt indstilling af ploven. Kontakt din planteavlskonsulent og bliv klogere på, hvordan du kan spare penge på brændstof og begrænse slitagen på plov og traktor. Det er nu, der er vejr og tid til at få udbytte af en korrekt indstillet plov. Hjælp til indstilling af ploven er til almindelig timetakst.
Vigtige grundjusteringer: · Hjulafstand (baghjul) · Hjulafstand (forhjul) · Dæktryk skal være ens på samme aksel · Liftarme skal være lige lange · Bæreaksel · Topstangsvinkel Ovenstående 6 punkter er med til at sikre en korrekt træklinje. Er træklinjen ikke korrekt, vil ploven slingre eller i værste tilfælde tvinges til at blive trukket skævt i NO. 10 / vækst- Oktober 2014 /
5
Opnå høj fordøjelse af stivelsen i majsensilage
KVÆGBRUG
af Louise Foged Kornfelt Kvægkonsulent Tlf.: 6340 7165
Et højt foderniveau stiller større krav til stivelsesfordøjeligheden i majsensilagen end tidligere antaget. Det viser en ny undersøgelse, som Centrovice har gennemført i samarbejde med Videncentret for Landbrug. Sammenhæng mellem stivelse og kerneknusning I samarbejde med specialkonsulent Rudolf Thøgersen fra Videncentret for Landbrug har Centrovices kvægkonsulenter i november 2013, januar 2014 og maj 2014 foretaget prøveopsamlinger og foderkontrol hos 11 fynske besætninger. Formålet med undersøgelsen var at undersøge sammenhængen mellem køernes udnyttelse af stivelse og kerneknusning, majsens tørstofindhold og antallet af måneder efter ensilering. Forlæng ensileringen Undersøgelsen viser, at fordøjeligheden af stivelsen i majsensilage stiger med længere ensileringstid, falder med stigende tørstofindhold og falder ved meget lang snitlængde. Nyere forsøg har vist, at der går 4-5 måneder efter ensilering, før majsstivelsen er fuldt tilgængelig for koens fordøjelsessystem. I praksis betyder det, at der opnåes en højere fordøjelighed ved at lade majsen ensilere mindst 1½ - 2 måneder før udfodring. Kerner skal være slået helt over Ifølge tidligere anbefalinger skal majskerner kun være
anslået for at sikre en høj stivelsesfordøjelighed. I dag fodres køerne imidlertid på et højere foderniveau end tidligere, hvilket betyder, at passagehastigheden i vommen er højere. Det stiller større krav til stivelsesfordøjeligheden i majsensilagen, og effektiv kerneknusning er derfor fortsat vigtig. På baggrund af undersøgelsens resultater anbefaler Centrovices kvægkonsulenter, at afstanden mellem valser er max. 1,5 mm. En god guideline er 1:1, dvs. 1 cm i snitlængde og 1 mm mellem valser. Det er enkelt at tjekke, om kerneknusningen er optimal. Det gør du ved at fylde en opvaskebalje, der er trekvart fyldt med vand, indsamle 4-5 håndfulde repræsentativt materiale af den høstede majs og komme det i vandet. Herefter rører du let i vandet for at skille kerner og stængler. Fjern stængler og blade, der nu flyder i vandoverfladen, og hæld forsigtigt vandet ud af baljen, imens du holder kernerne tilbage med hånden eller en si. Læg herefter kernerne ud på en plan overflade og vurdér graden af kerneknusning. Ved optimal kerneknusning er kernerne slået helt over, og ikke blot anslået. Kontakt os hvis du vil vide mere Kontakt din kvægbrugskonsulent, hvis du har spørgsmål til, hvordan du selv opnår en højere fordøjelse af stivelsen i majsensilagen.
ET GODT TIP Sådan opnår du høj stivelsesfordøjelighed: • • • •
6
/ NO. 10 / vækst - Oktober 2014
Ensiler majsen i mindst 1½ - 2 måneder Undgå tørstofindhold over 35 % Finsnit majshelsæd på ca. 10 mm Sørg for effektiv kerneknusning, dvs. knuste kerner, afstand ml. valser på max.1,5 mm
Få styr på APV’en
“DET SI’R MEDLEMMERNE”
af Jørgen Sig Helms Kvægproducent Puge Mølle ved Assens
Jørgen Sig Helms ejer og driver Puge Mølle ved Assens. Her har han 160 RDM malkekøer og lige så mange kvier og kalve. I foråret fik Jørgen besøg af en repræsentant for Arbejdsmiljøtilsynet, og var glad for at han to år tidligere havde fået hjælp til at lave en arbejdspladsvurdering (APV). Hvornår fik du lavet APV? Jeg har fået lavet APV siden 2006. De sidste to gange hos Centrovice. Du fik udarbejdet APV hos Centrovice i 2012. Hvordan fungerede det? Det fungerede godt. Jeg fik besøg af Laurits Rasmussen, som er arbejdsmiljøkonsulent, og vi gennemgik det hele i fællesskab. Og da vi var færdige, fik jeg mappen med APV’en, så den kunne ligge klar, når jeg fik brug for den. Vidste du, at du ville få besøg af Arbejdsmiljøtilsynet? Ja, men jeg vidste ikke hvornår. Lige før jul sidste år fik jeg en e-mail om, at arbejdsmiljøtilsynet ville komme på besøg, så jeg ringede til dem efter nytår og spurgte, hvornår de kom, men det kunne jeg ikke få at vide. Vi måtte åbenbart ikke være alt for klar. Beskeden var, at de ville komme en til fire måneder senere. Hvornår kom de så på besøg? De kom faktisk af flere omgange. Første gang havde jeg besøg af to mænd, der skulle demonstrere den nye computer til kostalden, så fik jeg lov til at udsætte besøget. Anden gang var jeg på vej over på rideskolen med vores hest, så da aftalte jeg med dem, at de skulle komme senere på dagen. Var du bekymret for besøget? Nej, ikke rigtig. Man skal møde dem med åbent sind og åbne arme. De er jo også bare ude for at udføre deres arbejde. Det hjælper ikke at gemme noget væk. Så får vi først problemer. Og de var meget fleksible i forhold til at få det til at passe ind i mit program. Hun ringede som sagt to gange i forvejen. Hvordan forløb selve besøget? Det var egentlig stille og roligt. Repræsentanten spurg-te, om jeg havde en APV, og den kunne jeg jo hente til hende. Jeg havde selvfølgelig sørget for, at mine med-arbejdere havde skrevet under, og havde lige læst bogen igennem, så jeg var klar.
Hun læste i APV’en et kvarters tid, og så ville hun gerne ud at se bedriften. Vi startede med siloerne. Der tjekke-de hun, at vi ikke kunne køre ud over kanten. Det fik vi en god snak om, og bagefter gik vi op i kostalden. Der fandt hun ikke noget, hun havde bemærkninger til. På vej tilbage gik vi forbi den gamle gylletank. Der ligger en plade over den gamle fortank, som der var blevet skubbet lidt til. Den skulle jeg lægge på plads. Så spurgte hun, om jeg havde nogle spørgsmål. Det havde jeg ikke, og så fik jeg en smiley. Fik du brug for APV’en under besøget? Ja, repræsentanten spurgte efter APV’en, og jeg var utrolig lettet over bare at kunne sige ’Værsgo, læs du bare’. Jeg vidste, at der var styr på det, og havde jo sørget for, at der var skrevet under på det, der skulle skrives under på, og lavet de eftersyn, der skulle laves. Hvad betyder det for dig, at der er styr på APV’en? Jeg tænker, at APV’en var en rigtig god start på besøget, og arbejdet med APV’en er en god anledning til at få tjekket op på tingene, så det hele er i orden. Når vi læser den igennem, får vi også nemmere lavet tingene rigtigt. Alle de skilte, vi skal have siddende til det ene og det andet, og de andre ting, som vi godt ved, men som det kan være svært at have overblik over. Du kunne have valgt at lave APVen selv. Hvorfor valgte du at få hjælp hos Centrovice? Jeg tror såmænd godt, jeg kunne lave APV’en selv, men så ville jeg ikke få det gjort. Jeg er typisk bonde, hvad sådan noget angår. Vi får det ikke gjort, og så havde jeg den jo ikke liggende, når Arbejdsmiljøtilsynet kom på besøg. Hvornår skal din APV revideres? Min APV skal fornyes i 2015, og det skal Laurits Rasmussen bare gøre. Han kommer herud og så går vi det hele igennem igen. Det tager lidt tid, men så er det klaret. Var du tilfreds med udarbejdelsen af APVen og den rådgivning, du fik i den forbindelse? Ja, det var jeg. Laurits ved, hvad han skal spørge ind til, og hvad vi skal have styr på. Og så tror jeg APV’en virker bedre, når der er Centrovices stempel på, end hvis jeg selv havde lavet den. Det ser mere overbevisende
NO. 10 / vækst- Oktober 2014 /
7
Er du klar til den 3. alder?
ØKONOMI
af Ulrik Andersson Økonomikonsulent Tlf.: 6340 7211
De fleste af os når til et punkt i livet, hvor vi ønsker at trække os helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet. Til den tid har du mulighed for at få en offentlig forsørgelsesydelse i form af efterløn eller folkepension – hvis du har gjort forarbejdet ordenligt. Beregning på baggrund af historiske tal Både dagpenge og efterløn beregnes på baggrund af historiske tal. Det betyder, at ydelsen beregnes ud fra indkomsten helt op til 5 år før den udbetales. Allerede 5 år før du har mulighed for at gå på efterløn, bør du derfor tage stilling til, om du vil gøre brug af ordningen eller ej. Efterlønsalderen stiger Jævnfør regeringens tilbagetrækningsreform øges efterlønsalderen gradvist med et halvt år af gangen for personer født efter 1. januar 1954. I praksis betyder det, at personer, som er født i 1. halvår af 1954, kan gå på efterløn, når de fylder 60,5 år, mens personer, som er født i andet halvår, kan gå på efterløn, når de fylder 61 år, osv. Stigningen øges foreløbig indtil efterlønsalderen er 66 år, og samtidig reduceres efterlønsperioden gradvist fra 5 til 3 år for personer født efter 1. januar 1956. Ingen efterløn hvis du er sygemeldt Du skal være rask og stå til rådighed for arbejdsmarkedet, for at få dit efterlønsbevis. Bliver du syge, inden du underskriver ansøgningen om efterlønsbevis, kan du ikke få tildelt beviset, før du er rask igen. Det kan i værste fald koste dig både efterlønnen og dele af den skattefri præmie (ca. 150.000 kr.), som kan optjenes, hvis du ikke gør brug af efterlønsordningen. Timingen er afgørende En delvis nedlukning af din virksomhed på det forkert tidspunkt kan, i værste tilfælde, betyde, at du selv eller din ægtefælle mister muligheden for at gå på efterløn – eller optjene skattefri præmie. Centrovices socialøkonomikonsulenter møder fra tid til anden kunder, som ikke har fået søgt efterlønsbevis i tide, eller som ingen indtjening har haft de sidste 5 år. I det sidste tilfælde betyder det, at de ikke er berettiget til efterløn, fordi der ikke er nogen indkomst at lave beregningen ud fra. Reglerne om pension og efterløn har stor betydning for, hvordan din pensionisttilværelse kommer til at forme sig, men de er komplicerede, og skal ofte gå i spænd med
8
/ NO. 10 / vækst - Oktober 2014
anden lovgivning. Det kan derfor være en rigtig god idet at søge professionel rådgivning, når du nærmer dig afslutningen af dit arbejdsliv. Få hjælp til at lægge tilbagetrækningsstrategien Når du planlægger din pensionisttilværelse, er det nød-vendigt at tage hensyn – både til jer selv, jeres børn, familien, virksomheden og økonomien. Derfor er det vigtigt, at I tidligt får lagt en strategi for, hvornår og hvordan I vil trække jer tilbage fra arbejdsmarkedet. Det kan være med til at give Jer overblik over, hvilke muligheder I har – og sikre at I bevarer retten til de sociale tilbagetrækningsordninger. Kontakt os, hvis du har spørgsmål Har du ikke mulighed for at benytte efterlønsordningen, kan du muligvis få tildelt delpension. Tal med din socialøkonomikonsulent om dine muligheder. Centrovices socialøkonomiteam er specialister i overgangen fra arbejdsliv til pensionisttilværelse. Vi kan hjælpe dig med at udarbejde en handlingsplan for tilbagetrækning, som sikrer, at du er klar til den 3. alder.
Ses vi til “Stil skarpt på dit såbed”?
PLANTEAVL
af Helle Bundgaard Elander Planteavlskonsulent Tlf.: 6340 7121
Forberedelserne er gjort Med to forskellige afgrøder, og mange forskellige variationer af forbehandling, såmetoder og maskinleverandører kræver det logistisk overblik at få behandlet og tilsået markerne inden vores store efterårsbegivenhed ‘Stil skarpt på dit såbed’. Det er nu klaret, så både raps og hvede er sået og spiret i de mange forskellige led, som vil blive vurderet og sammenlignet på demo-dagen. Vi kan allerede nu se forskelle i de etablerede led, så der er meget spændende at berette om, når arrangementet løber af stablen d. 9. oktober. Raps og hvede-demo Rammerne på Gaunbygård, som er en del af svineproduktionen Eskelund, er velegnede, fordi gården har vanskelige jordforhold. Det er realistisk i forhold til, hvad mange landmænd selv oplever på deres egne jorder. Samtidig ligger de tilsåede marker tæt ved hinanden på hver side af vejen, så man let kan gå rundt og overskue demo-området.
Guidede ture i marken For at få maksimalt udbytte af de viste resultater laver vi guidede rundture i marken og ved de maskiner, som er anvendt ved afgrødeetableringen. Her vil maskinleverandørerne præsentere de forskellige såsæt, og planteavlskonsulenterne vil gennemgå de forskellige parceller. Endelig kan du på den sidste del af turen blive klogere på, hvordan du indstiller ploven korrekt, så du f.eks. kan opnå brændstofbesparelser. Hver tur har en varighed af ca. 2 timer, og der påbegyndes en ny tur hver halve time fra kl. 10.15 -14.00. Besøgende er dog også meget velkomne til at gå rundt selv. Der vil være lejlighed til at tale med både planteavlskonsulenter og maskinleverandører på dagen. Efter turen rundt i marken samt ved de forskellige stande byder vi på lidt godt til ganen. Der er mulighed for at slappe af og netværke i teltet med både pølser fra pølsevognen samt kaffe og kage. Vi glæder os til at byde jer velkommen!
KOM OG VÆR MED Tid: Torsdag d. 9. oktober kl. 10.00-15.00 Sted: Eskelund, Gaunbygård, Skydebjerg Assenvej 45, 5560 Aarup Pris: arrangementet er gratis - alle er velkomne Tilmelding: er ikke nødvendig
NO. 10 / vækst- Oktober 2014 /
9
Ammoniakfølsomme skove
MILJØ
af Ejler Petersen Afdelingschef Miljø og Svin Tlf.: 6340 7126
Hvis du som husdyrproducent har dine stalde i nærheden af en ammoniakfølsom skov, vil du opleve, at det kan medføre voldsomme begrænsninger for udviklingen eller udvidelsen af din produktion grundet en stram regulering på området. Med en ny bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug ser det dog ud til, at den konkrete vurdering fremadrettet får større betydning. Hvad er en ammoniakfølsom skov? En ammoniakfølsom skov er en skov, hvor der har udviklet sig en gammel ”skovjordbund”. Det antages generelt at være tilfældet i skove, der er minimum 200 år gamle. Samtidig skal skoven være over 0,5 ha og mere end 20 meter bred.
frem, hvorved betydningen af denne vurdering forstærkes. Desuden udgår kriteriet om, at der er tale om ammoniakfølsom skov, hvis skoven rummer naturskovsindikerende eller gammelskovsarter. Kriteriet fjernes, da det vurderes, at der ikke nødvendigvis er tale om en ammoniakfølsom skov, selvom der er en forekomst af naturskovsindikerende eller gammelskovsarter.
Ved vurderingen af hvor ammoniakfølsom skoven er, foretager kommunen en konkret vurdering og inddrager flere forhold, herunder bl.a. skovens naturkvalitet og paradoksalt nok - om den gødskes.
Hvad betyder det? Ændringerne i den nye bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug må anses om positive og sender et signal om, at begrænsninger i produktionsmuligheder som følge af en ammoniakfølsom skov skal ske på et bedre grundlag end hidtil. Bekendtgørelsen er derfor et skridt i den rigtige retning for husdyrproducenter, som med den nye bekendtgørelse vil være bedre stillet ved ansøgningen om en udvidelse af produktionen.
Ny bekendtgørelse I den nye bekendtgørelse, der forventes at træde i kraft 1. oktober 2014, flyttes afsnittet vedr. kravene til den konkrete vurdering af følsomheden af kategori 3-natur
Kontakt os hvis du har spørgsmål Miljøafdelingen følger sagen og står gerne til rådighed, hvis du har spørgsmål til, hvad den nye bekendtgørelse betyder for dig.
10
/ NO. 10 / vækst - Oktober 2014
Ny slagtepræmieordning kræver ny tilmelding
KVÆGBRUG
af Laurits Rasmussen Kvægkonsulent Tlf.: 6340 7164
Fra 1. januar 2015 indføres en ny slagtepræmieordning, som skal gælde frem til 2020. Ønsker du at opnå slagtepræmie, skal du tilmelde dig ordningen mellem 1. oktober og 31. oktober 2014 for dyr, der slagtes fra 1. januar, er præmieberettigede. Det gælder også, selv om du har været tilmeldt den nuværende handyrpræmieordning.
HUSK Ny slagtepræmieordning kræver tilmelding i oktober 2014. Som noget nyt kan der nu også fås slagtepræmie til kvier under 16 mdr.
Hvordan fungerer den nye ordning? Nedenfor får du et uddrag af reglerne for den nye slagtepræmieordning. Hvis du råder over landbrugsarealer, skal de år-ligt anmeldes i Fællesskemaet. Det gælder og-så, selvom du ikke søger støtte for arealerne. • Der kan opnås slagtepræmie til kvier under 16 mdr. og tyre/stude under 30 mdr., såfremt de vejer mindst 160 kg slagtet. • Slagtningen skal foregå på et godkendt slagteri i Danmark. • Hvis dyrene udføres til slagtning i andet EU-land, skal de være mindst 8 mdr. (her gælder en særlig ansøgningsprocedure). • Dyrene skal have opholdt sig på din bedrift i en holdeperiode på mindst 2 måneder af de sidste 3 mdr. før slagtning i Danmark eller udførsel til slagtning i et andet EU-land. • Der skal leveres mindst 5 præmieberettigede dyr årligt. • Den samlede slagtepræmie skal for hvert år udgøre mindst 300 Euro, medmindre der udbe-tales støtte for mindst 2 ha efter grundbetalingsordningen det pågældende år. Sådan tilmelder du dig Tilmelding skal foregå via Tast selv-service på www. naturerhverv.dk/tastselv. Det er vigtigt, at du benytter den NemID, der gælder for besætningens CVR-nr., så vær opmærksom, hvilket CVRnr. besætningen er registreret med i CHR. (Nogle bedrifter kan være registreret med CPR-nr.) Forsinket tilmelding kan foretages på Fællesskema 2015 senest 18. maj 2015, men så mister du præmie-retten til de dyr, der måtte være slagtet fra 1. januar og frem til tilmeldingen. Tilmeld dig nu Vi anbefaler, at du tilmelder dig ordningen, selvom du på nuværende tidspunkt er i tvivl om, hvorvidt der slagtes dyr nok indenfor det næste kalenderår. Slagtepræmien forventes at blive på omkring 700 kr., men vil afhænge af, hvor mange dyr der slagtes årligt. NO. 10 / vækst- Oktober 2014 /
11
Ændrede velfærdsregler for sohold
SVINEBRUG
af Ulrik Christensen Svinebrugskonsulent Tlf: 6340 7143
1. januar 2015 træder ny lov for nye stalde og stalde, der undergår større ombygning, i kraft. Den nye lov betyder, at goldsøer, gylte og drægtige søer skal gå løse i perioden fra fravænning til 4 uger efter løbning. I praksis betyder det, grisene skal gå løse i hele perioden fra fravænning til 7 dage før faring. Det er dog tilladt at opbokse goldsøer 3 dage omkring løbning, hvis det er nødvendigt for at begrænse skader på søerne pga. opspring. Hvad betyder det i din stald? I et sohold med en boks pr. so betyder de nye regler, at der skal bygges ca. 1,5 m2 mere pr. so i forhold til en traditionel løbekontrolafdeling. I en besætning med 1000 søer betyder det, at der er behov for yderligere ca. 420 m2, eller hvad der svarer til en tilbygning til omkring 1.100.000 kr.
12
/ NO. 10 / vækst - Oktober 2014
Send din ansøgning afsted i dag Overvejer du at udvide soholdet i de kommende år, er det en god ide at ansøge om en miljøgodkendelse inden 1. januar 2015. Har du indsendt en projektansøgning inden skæringsdatoen, gælder de nye regler nemlig først fra 2035, for det pågældende projekt, og dermed bevarer du friheden til at vælge, om du vil have 4 ugers kontrolafdeling eller ej. I 2035 er loven fuldt im-plementeret og gældende for alle stalde. Få hjælp til din ansøgning Kontakt din svinebrugskonsulent, hvis du vil have hjælp til indhente miljøgodkendelse allerede i år. Vi kender reglerne og kan hjælpe dig med din ansøgning.
ÅBENT LANDBRUG HAR STOR VÆRDI
LEDELSEN
af Louise Helmer Administrerende direktør Tlf.: 6340 7133
Stor værdi for erhvervets image Strålende vejr, en masse glade mennesker, som oplevede en dag på landet, når det tager sig ud fra sin allerbedste side, og så 3 værter og deres familier, der strålede om kap med deres friserede ejendomme og køer - det er opskriften på en rigtig god søndag på Fyn. I dagens Danmark, hvor hovedparten af den danske befolkning efterhånden er mere end én generation væk fra tilknytning til landbruget, er Åbent Landbrug den 3. søndag i september en meget vigtig del af den samlede imagepleje. Annoncer og TV spots er bare ikke helt det samme. At se forholdene som en samlet pakke og opleve, føle og røre giver en helt anden værdi. Værter med mod og overskud Det kræver mod og personligt overskud at vise sit landbrug frem. For ud over at vise landbruget frem, sætter værterne
Tips og tricks til hjemmesiden
jo i høj grad også deres faglige virke og deres hjem til skue - ikke kun for dem, der har kendskab til og en positiv indgangsvinkel til det moderne landbrug, men også til de største kritikkere af erhvervet. Det er virkelig vigtigt, også set ud fra et Centrovice perspektiv, at vi har nogle landmænd, der åbner døren sådan en dag. Så stor tak herfra skal lyde til Pia & Torben Hansen, Birgit & Jørgen Nielsen samt Gitte & Carsten Hedegaard, deres ansatte, og deres hjælpere på dagen, hvor flere landmandskolleger i øvrigt gav en hånd med. Også tak til de personer fra Centrovice, der var en vigtig del af Åbent Landbrug 2014. Med rekordstort antal besøgende landet over, og sammenlagt 5.500 besøgende på de tre besætninger vi fra Centrovices side var en del af, bliver man sådan en dag ekstra stolt af at være en del af noget større.
KOMMUNIKATION
af Marianne Hedelund Marketing- og kommunikationschef Tlf.: 6340 7219
Vi ved, at din konsulent er meget vigtig for dig, og det skal være let at finde hans eller hendes kontaktdata, når du har brug for det. Derfor har Centrovices hjemmeside en smart hjælpefunktion, som gør det ekstra nemt at finde medarbejdernes telefon-, mobilnummer og mailadresse. Helt ude i højre side af skærmen ser du to grønne bokse. Når du klikker på den øverste boks med silhuetten og ordet ’Søg’, kommer der et søgefelt frem. Her kan du skrive din konsulents fornavn eller efternavn og klikke på ’søg’. Så kommer den eller de personer frem på skærmen, som hedder det navn, du skrev.
Hjælpefunktionen med silhuetten findes på alle sider, så du let kan søge din konsulent, uanset hvor på hjemmesiden du er.
NO. 10 / vækst- Oktober 2014 /
13
Åbent Landbrug 2014
TAK Tak for en fantastisk dag til Birgit og Jørgen Nielsen Troelsmose Blommenslyst Gitte og Carsten Hedegaard Christiansborg Ørbæk Pia og Torben G. Hansen Lykkesholm Harndrup
14
/ NO. 10 / vækst - Oktober 2014
HUSK REFINANSIERINGSMØDE
Traditionen tro inviterer Centrovice til refinansieringsmøde tirsdag d. 7. oktober. På mødet får du en økonomisk vejrudsigt, når Jens Schjerning fra AgroMarkets giver dig overblik over råvaremarkedet samt en opdatering på situationen på verdensmarkedet. Centrovices økonomikonsulenter sætter fokus på bidragssatser, prisstruktur og aktuelle låneanbefalinger, herunder skift fra F1 til F3 eller CITA. Desuden kan du høre, hvad der skal til for, at du kan skifte bank. Bankerne er begyndt at interessere sig for landbruget, og derfor er et bankskifte måske også en mulighed nu. Efter kaffen går komiker Finn Nørbygaard på scenen med foredraget ’Rejs dig og kom igen, stærkere’. Finn har oplevet både den største succes og den dybeste krise, og med afsæt i egne
erfaringer og en uddannelse som psykoterapeut stiller han skarpt på personlig krisehåndtering og fortæller ærligt og ligefrem om sit livs kriser. Desuden vil den folkekære komiker forklare, hvorfor humor og selvironi er vigtige redskaber, hvis man vil rejse sig ovenpå en krise. Tidspunkt: 7. oktober 2014 kl. 19:00 - 22:00 Sted: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Pris: Arrangementet er gratis - alle er velkomne Tilmelding: på Centrovices hjemmeside eller på telefon 7015 9900 senest d. 3. oktober.
PERSONALENYT Jubilæer 10 år 1. okt. - Ejler Petersen, afdelingschef 40 år 1. okt. - Anne Lund Nielsen, seniorassistent
NO. 10 / vækst- Oktober 2014 /
15
TANK VIDEN Oktober 2014 Refinansieringsmøde På mødet kan du møde Finn Nørbygaard, der fortæller, hvordan han brugte humoren til at komme igennem sit livs krise. Desuden stiller vi bl.a. skarpt på situationen på råvaremarkedet, bi-
dragssatser, prisstruktur og aktuelle låneanbefalinger. 07-10-2014 kl. 19.00-22.00
Medlemsmøde Foreningen Centrovice inviterer til medlemsmøde, hvor den nye landbrugsreform står på programmet. 08-10-2014 kl. 13.00 - 16.00 Stil skarpt på dit såbed Kom til en spændende demodag med fokus på afgrødeetablering under forskellige vanskelige vilkår. 09-10-2014 kl. 10.00 - 15.00 Bliv bedre til at læse og skrive På kurset introduceres deltagerne for en række redskaber og teknikker, som gør det nemmere at læse og skrive. 20-10-2014 kl. 09.00-12.00 Lederkursus for driftsledere På kurset, som forløber over 5 kursusdage, bliver du bevidst om din egen rolle som leder og får konkrete værktøjer til, hvordan du gennem en målrettet ledelses af dig og de medarbejdere, du har ansvar for i dagligdagen, opnår bedre produktionsresultater. 23-10-2014 kl. 09.00 - 24-10-2014 kl. 12.00 Kvæg Regionsmøde 2014 Mød Landbrug & Fødevarer, Kvægs ledelse på årets regionsmøde og få en status på det aktuelle politiske og faglige arbejde. På mødet stilles der bl.a. skarpt på den politiske kvægpakke og det turbulent mælkemarked. 23-10-2014 kl. 18.00 - 23.00 Kom godt i gang med tavlemøder Tavlemøder er et vigtigt leanværktøj, som sætter dig i stand til at engagere dine medarbejdere via god information om kommende arbejdsopgaver, god kommunikation og fælles mål, samtidig med at du sikrer, at gode, nye ideer kommer i spil. 29-10-2014 kl. 09.30 - 15.00 Læs mere om arrangementerne ved at klikke på overskifterne. Du bliver automatisk sendt ind på www.centrovice.dk og de enkelte arrangementer, hvor du kan tilmelde dig. Du er også velkommen til at ringe på tlf. 7015 9900
Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg
www.centrovice.dk