vækst NYT FRA CENTROVICE
/
NO. 3 - 2 01 5
Store konsekvenser af vandplanerne for fynske landmænd • AfgrødeNyt holder mig opdateret • Din underskrift bliver snart digital
INDHOLD
Kæmper du med resistent græsukrudt? Af Mads Munkegaard, planteavlskonsulent Det resistente græsukrudt er ikke længere kun et lokalt problem på de sydlige øer, men har nu bredt sig over det meste af det fynske område. Det er især agerrævehale, som volder store problemer, og den er et dyrt bekendtskab, som koster udbytte og let forhøjer omkostningerne til ukrudtsbekæmpelse med 500 kr. pr. ha årligt. I yderste konsekvens skal der drastiske ændringer af sædskiftet til for overhovedet at kunne dyrke jorden. Ligeledes har vi visse steder mistanke om resistens hos italiensk rajgræs.
Lidt firkantet sagt er det resistente græsukrudt, på visse lokaliteter, planteavlernes største udfordring. Det skal vi gøre noget ved, hvis vi vil undgå at havne i engelske tilstande. NYT: 10 intensive græsbehandlingspakker I Centrovices planteavlsafdeling tror vi på, at der kan dæmmes op for spredning af resistent græsukrudt - og på at vi sammen kan gøre en forskel, hvis vi er nærværende fortsættes side 4
Indholdsfortegnelse
Store konsekvenser af vandplanerne for fynske landmænd 3 Fortsat fra forsiden...
4
Støtteordninger under LandDistriktsprogrammet 2015
5
Fokus på generations- og ejerskifte
6
AfgrødeNyt holder mig opdateret
7
Hold øje med rapskagerne og glæd dig til 1. april
8
Spændende arrangementer over hele landet
9
Hold øje med fejl ved gitterspærkonstruktioner
10
Øg udbyttet i rapsen med 6-tonsklubben
11
Din underskrift bliver snart digital
12
Find det du søger på hjemmesiden
13
Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Afdeling: Statene 8, 5970 Ærøskøbing Tlf.: 7015 9900 mail: kontakt@centrovice.dk Redaktion: Marianne Hedelund og Nina Bjørnskov, tekster, Pernille Salling, layout Foto: Colourbox.dk, agrofoto.dk
2
/ NO. 3 / vækst - Marts 2015
Store konsekvenser af vandplanerne
BESTYRELSEN
Af Niels Rasmussen Formand Tlf.: 2361 7150
- for fynske landmænd De netop fremlagte vandområdeplaner, har voldsomme konsekvenser for de fynske vandoplande. Fynsk landbrug rammes hårdt Fuld implementering af EU’s vandrammedirektiv stiller samlet krav om reduktion på 19 000 t N. Der er i 1. planperiode adresseret 9000. Næste planperiode frem til 2020 reducerer via de netop fremsatte vandplaner med 7800 t, hvoraf 6200 t vender mod landbruget. Det nye i vandområdeplanerne er, at indsatsen målrettes følsomheden i recipienterne. Da Fyn næsten hele vejen rundt er omgivet af følsomme recipienter: Odense Fjord, Det Sydfynske Øhav og Lillebælt, rammes vi meget hårdt af de fremsatte planer. Vi kan ikke lade stå til Nu ved jeg godt, at I medlemmer har fuldt at gøre med jeres egen bedrift og situation, og derfor ikke er så tilbøjelige til at ofre ressourcer på Vandområdeplaner. Men da de kommer til at danne forudsætningen for fremtidens landbrug på Fyn, har vi en forpligtigelse til at gøre opmærksom på konsekvenserne, og forsøge at påvirke planerne i vores retning. Det har vi i foreningsregi været i gang med længe. Foreningens tiltag vedr. vandplanerne For det første har vi igangsat omfattende drænvandsundersøgelser, der skal bevise om de teoretiske beregninger, der ligger til grund for vandplanerne, stemmer overens med virkeligheden. I forhold til de politiske beslutningstagere, som er valgt på Fyn, har vi haft besøg af Erling Bonnesen i Vissen-bjerg til en god snak og en faglig udredning om vand-planernes grundlag og konsekvenser. Konsekvensen af planerne er, at hvis vi skal opretholde det nuværende sædskifte, skal 60 % af fynsk landbrugsjord braklægges. Vores klare melding er derfor: Tag de vandområdeplaner af bordet. Det blev forstået. Der er planlagt fællesmøde for bestyrelserne i de fynske landbo- og familielandbrugsforeninger. Vi vil her udstyre bestyrelsesmedlemmerne med viden om konsekvenserne af de fremsatte planer.
Det er vores intention at forsøge at brede debatten ud til de politiske beslutningstagere i kommunerne. I de fynske landkommuner er 15 % af de beskæftigede ansat i relation til landbruget. Den beskæftigelse vil der være stor tvivl om fremover. Derudover er der planlagt et medlemsmøde, hvor alle medlemmer inviteres til faglig og politisk orientering om vandplanerne. Mødet afholdes i samarbejde med Landbrug & Fødevarer den 9. april i Vissenbjerg. Tilskud til personlige høringssvar Dette møde skal tjene som optakt til, at I får udarbejdet høringssvar for jeres ejendom inden den 22. juni 2015. Det er afgørende, at så mange som muligt bidrager, for at vi kan lægge maksimalt politisk pres på. Det er, i modsætning til sidst, også vigtigt at få beregnet den økonomiske konsekvens. Det skyldes, at den samlede økonomiske konsekvens af de fremsatte vandområdeplaner på et tidspunkt skal beregnes. Foreningen vil også denne gang give økonomisk tilskud til udarbejdelse af personlige høringssvar. Store økonomiske konsekvenser for den enkelte Der skal nemlig være økonomisk sammenhæng, eller proportionalitet. Er der et fornuftigt forhold mellem de kroner, vi ofrer, og den forbedrede miljøtilstand, der kommer ud af det. Jeg tvivler stærkt på, at nogen indtil nu har regnet på det. Hvis nogen har regnet, er det formodentligt en samlet udregning, som dækker hele landet. Det vil sige de områder, der får lov at gøde mere, hvilket er store områder af landet, sammenholdes med de områder, hvor der skal gødes mindre. Så kunne man måske komme til den konklusion, at de økonomiske konsekvenser af de fremsatte vandplaner er begrænsede. Det ændrer bare ikke det faktum, at man fratager os fynske landmænd forudsætningerne for at drive vores landbrug. Derfor kræver området vores fulde opmærksomhed.
NO. 3 / vækst - Marts 2015 /
3
Fortsat fra forsiden...
PLANTEAVL
af Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf.: 6340 7122
i marken i hele vækstsæsonen. I bund og grund handler det nemlig om at reducere frøpuljen af græsser i problemmarker - hver eneste dyrkningssæson. Det er ren matematik. I den kommende vækstsæson udbyder Centrovices planteavlskonsulenter derfor 10 intensive græsbehandlingspakker til landmænd, som vil tage kampen op mod græsukrudtet og blive klogere på, hvordan frøpuljen reduceres så effektivt som muligt. Vi søger 5 landmænd med agerrævehale og 5 med italiensk rajgræs.
Det får du med en græsbehandlingspakke I samarbejde med de 10 landmænd, som får adgang til de intensive græsbehandlingspakker følger vi på tre markbesøg fordelt over hele vækstsæsonen spredningen og rådgiver dig om bekæmpelsen af græsukrudtet. Ud fra resistenstesten, som udføres medio marts, udarbejdes en kemisk strategi. Du betaler kun almindelig timetakst for markbesøg og udtagning af planteprøver. Selve testen er gratis.
Få adgang til gratis hurtig-test Bayer Crop Sciences har udviklet en metode til ”hurtigtest” af resistent græsukrudt, som gør det muligt at tage prøver af små ukrudtsplanter, få dage inden der skal sprøjtes. Det giver mulighed for at finjustere sprøjtningen til det mest effektive, lige inden du kører i marken.
Du skal selv bidrage med data vedrørende sprøjteforhold, vandmængde, vejr, ukrudtets størrelse og lignende, som bruges til at vurdere effekten og timingen af sprøjtningen. Derudover udarbejder planteavlskonsulenten strategier for sædskifte, stubbearbejdning og jordbearbejdning, ligesom der bliver lavet et ukrudtskort, som viser præcis, hvor problemet er. Kortet kan bruges allerede i høst, da inficerede marker skal høstes til sidst.
Hos Centrovice er vi så heldige, at vi som de første i Danmark har fået stillet 10 hurtigtests til rådighed i marts 2015. Når du køber en af de 10 intensive græsbehandlingspakker, får du derfor adgang til en af de 10 hurtigtest.
Tilmeld dig og få intensiv rådgivning De 10 græsbehandlingspakker udbydes efter ’først til mølle-princippet’. Kontakt din planteavlskonsulenter Mads Munkegaard eller Kirsten Larsen allerede i dag, hvis du vil tage kampen op mod græsukrudtet.
TILBUD Centrovices planteavlskonsulenter udbyder netop nu 10 intensive græsbehandlingspakker. Det får du: • Banebrydende resistenstest fra Bayer Crop Group • Sprøjteplan • Opfølgning på data efter sprøjtningerne • Vurdering af resultatet • Ukrudtskort • Høstplan • Almindelig resistenstest (frø indsamles) Pris: Der afregnes efter almindelig timetakst for markbesøg og udtagning af planteprøver. Kørsel er gratis.
4
/ NO. 3 / vækst - Marts 2015
Støtteordninger under LandDistriktsprogrammet 2015
MILJØ
af Søren Warberg Energirådgiver Tlf.: 6340 7135
NaturErhvervstyrelsen har netop meddelt, hvilke ordninger, der kan søges støtte til under LandDistriktsProgrammet 2015. Som det fremgår af nedenstående tabel, drejer det sig om fem ordninger med fokus på hhv. farestalde, gartnere og fjerkræ, modernisering på kvægbedrifter, pesticid og kvælstof samt økologisk investeringsstøtte. Ordning
Afsatte midler, mio. kr.
Ansøgningsperiode
Farestalde 2015
50
5. marts – 5. maj
Miljøteknologi 2015 Gartnere og fjerkræ
50
19. marts – 19. maj
Miljøteknologi 2015 - Modernisering – Kvæg
100
19. marts – 19. maj
Miljøteknologi 2015 – Pesticid og kvælstof
61,5
1. juni – 1. juli
40
x. august – x. september
Økologisk investeringsstøtte
3) Indhent de nødvendige myndighedstilladelser Projekter, hvor alle myndighedstilladelser er på plads, bliver prioriteret. Det er altså vigtigt at få indhentet de nødvendige myndighedstilladelser i god tid, før ansøgningsfristen på den aktuelle ordning udløber. 4) Kontakt din rådgiver, hvis du er i tvivl Ordningens konkrete indhold kendes først med sikkerhed, når bekendtgørelsen er vedtaget og vejledningen formidlet via NaturErhvervstyrelsen, men planlægger du at søge midler via en af de fem ordninger, er det en rigtig god ide allerede nu at få sat ord på dit projekt. Hvad er dine behov? Hvordan passer de ind i LandDistriktsProgrammet 2015? Og hvor mange penge kan du realistisk set investere i projektet?
Det skal du vide, hvis du overvejer at søge For alle ordningerne gælder det, at tilskudsguiden først offentliggøres på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside, når ansøgningsfristen nærmer sig. Det gør det i praksis umuligt at vide, hvad der kan søges tilskud til under de enkelte puljer, men planlægger du at søge midler fra en af de fem ordninger, får du her tre gode råd til, hvordan du forbereder dig bedst muligt. 1) Ansøgningerne vurderes samlet Alle ansøgninger til ordninger under LanddistriktsProgrammet vurderes samlet, når ansøgningsperioden for den enkelte pulje er slut. Ansøgningstidspunktet har altså ikke betydning for din chance for at få tilskud. Men ansøgningsfristen skal naturligvis overholdes, for at din ansøgning kan komme i betragtning. 2) Få styr på finansieringen Ønsker du at søge midler igennem Miljøteknologiordningen til modernisering i kvægbruget skal finansiering af byggeprojekter være på plads og dokumenteres ved erklæring fra bank m.v., for at din ansøgning kan komme i betragtning. Det kan derfor godt betale sig allerede i god tid at få styr på budget og finansiering. For at komme i betragtning skal investeringen udgøre min. 300.000 kr. Der ydes 20 % tilskud til nybyggeri og 40 % tilskud til renovering.
NO. 3 / vækst - Marts 2015 /
5
Fokus på generations- og ejerskifte
EJENDOM & JURA
af Marina de Paoli Chefjurist Tlf: 6340 7203
Jurist: Husk særejet, når du køber landbrug Siden 2008, hvor krisen for alvor satte ind, er kun en meget lille del af de landbrug, der ellers er klar til det, blevet ejereller genrationsskiftet. Derfor kommer mange landbrugsejendomme i de kommende år til at skifte ejer. Enten som led i et traditionelt generationsskifte, hvor bedriften overdrages fra den ene generation til den anden indenfor samme familie, eller ved at ejendommen sælges ud af familien. Sørg for at sikre dig selv og familien Uanset om du som landmand køber en ejendom af et familiemedlem, eller om du køber af andre, er det vigtigt, at du sørger for at komme hele vejen rundt. Det er ikke nemlig ikke nok at have styr på finansiering, budgetter, miljøgodkendelse- og ansøgning, handelsvilkår, strategi, ledelse, produktion og alle de mange andre ting, der vedrører købet og den kommende drift af ejendommen. Det er også nødvendigt, at du sikrer dig selv, din familie og det liv I skal have sammen på gården fremover. Hvis I en dag skal skilles… Ingen kan gardere sig mod skilsmisse. Men når du køber en landbrugsejendom bør du tage risikoen i betragtning og overveje, om du, hvis du og din ægtefælle på et tidspunkt skulle beslutte jer for at gå hver til sit, vil være i stand til at udbetale 50 % af friværdien kontant til din (eks)ægtefælle. Nogle ved af bitter erfaring, at selv finansieringen af 50 % af en friværdi kan være overordentlig problematisk, om ikke umulig, og hertil skal så lægges, at den udskudte skat i form af f.eks. latent avance ved et senere salg af ejendommen ikke fuldt ud kan fradrages i opgørelsen af formuen. I sin yderste konsekvens kan en skilsmisse derfor betyde, at du er tvunget til at sælge bedriften. Husk at etablere særeje Dét, du som køber skal gøre dig klart, allerede ved overtagelse af ejendommen, er, at hele din fremtidige erhvervsindtjening ligger i ejendommen - i modsætning til et almindeligt lønmodtagerjob. Tvinges du til at sælge din bedrift, står du ikke bare uden bolig, men også uden job og indtjening. Der er derfor rigtig god grund til at etablere et særeje. Ikke nødvendigvis 100 % i al evighed, men i en eller anden form, som er rimelig set fra begge ægtefællers synspunkt. 6
/ NO. 3 / vækst - Marts 2015
På den måde undgår du, at du i tilfælde af en skilsmisse, som i sig selv er en belastning, er tvunget til at sælge både din arbejdsplads og dit hjem. Nye lovgivning på vej - måske Et udvalg under Folketinget har netop afleveret et nyt lovforslag om ægtefællers økonomiske forhold til socialog familieminister Manu Sareen. Lovforslaget indeholder en række ændringer af den nugældende lov om fælleseje, som blev indført i 1925. Men det er endnu alt for tidligt at sige noget om, hvorvidt ændringerne bliver vedtaget - eller hvilke ændringer af lovforslaget der sker inden da. Og under alle omstændigheder vil en vedtagelse af forslaget, som det ser ud nu, ikke hjælpe på ovennævnte problemstilling. Der er derfor rigtig god fornuft i at oprettet et særeje, som sparer både dig og din ægtefælle for mange bekymringer i tilfælde af en eventuel skilsmisse. Kontakt Centrovices juridiske afdeling, hvis du har spørgsmål omkring særeje.
FAKTA om ægtepagter • I kan til enhver tid oprette en ægtepagt. Uanset om I planlægger at gifte Jer, eller om I snart kan fejre diamantbryllup. • En ægtepagt er et dokument, som beskriver, hvordan parternes formue skal deles når ægteskabet ophører. • Ægtepagten skal underskrives af begge ægtefæller og tinglyses ved Tinglysningsrettet, før den er gyldig. • Det koster 1.660 kr. i tinglysningsafgift at få tinglyst en ægtepagt.
AfgrødeNyt holder mig opdateret
“DET SI’R MEDLEMMERNE”
Kjeld Vædele Poulsen Planteavler Østergård ved Staurby
Kjeld Vædele Poulsen er planteavler og dyrker knap 60 ha jord på Østergård ved Staurby. Læs med her og find ud af, hvorfor han har fået AfgrødeNyt, lige så længe han kan huske. Hvor længe har du fået AfgrødeNyt? Det tror jeg faktisk, jeg har fået lige så længe det har eksisteret. Jeg kan næsten ikke huske, at jeg ikke har fået det, så det er en del år efterhånden. Får du AfgrødeNyt som papirversion eller på mail? Jeg få det på mail, og det fungerer fint, synes jeg. Når det kommer på mailen, går jeg bare ind og printer de sider, jeg skal bruge. Det går nemt. Ville det ikke være nemmere at få det sendt direkte med posten? Nej, det synes jeg ikke. Det er nemt at have med at gøre på den her måde. Så kan jeg printe lige præcis de sider, jeg skal bruge. Og indholdet er jo det samme. Og så kan jeg jo tage siderne med ind i sengen eller med i traktoren, hvor jeg skal bruge det. Det ligger også gerne nede i kemikalierummet. Der har jeg det liggende fremme, når vi når hen til den tid, hvor vi forårssprøjter. Læser du både artiklerne og tabellerne? Vi har gerne lavet en sprøjteplan allerede om vinteren, men det er jo ikke altid, den holder helt. Så jeg bruger AfgrødeNyt til at holde mig fuldt opdateret. Allermest hvis der er en speciel sygdom, f.eks. en svampesygdom, som vi skal holde øje med. Betyder det, at du bruger du AfgrødeNyt som en slags tjekliste? Ja, det kan man godt sige. Det vigtigste er jo, at vi får sprøjtet på det rigtige tidspunkt. Og det får jeg vejledning til i AfgrødeNyt. Kunne du ikke få den information et andet sted? Jo, det kunne jeg. For eksempel fra mit kemikaliefirma. Og så var den gratis. Men når jeg har fået lavet min markplan hos Centrovice, og vi så får AfgrødeNyt, så passer tingene sammen. Mit kemikaliefirma ville sikkert anbefale mig at bruge nogle andre midler. De skal jo have solgt nogle af deres produkter. Min planteavlskonsulent anbefaler de samme midler, som de gør i AfgrødeNyt, og det gør det let at have med at gøre.
Betyder det noget for dig, at AfgrødeNyt er uvildig rådgivning? Ja, det gør det da. I AfgrødeNyt er der som regel priser på midlerne, og det spiller jo en stor rolle, hvis vi kan få et middel, der gør det samme til en billigere penge. De priser, de har med i AfgrødeNyt, kan selvfølgelig kun være vejledende, men de ligger jo nogenlunde indenfor rammerne. Det er en god rettesnor. Vil du anbefale andre landmænd at abonnere på AfgrødeNyt? Ja, det vil jeg. Jeg synes, at jeg selv har været god til at passe mine marker, men nogle gange taler man med bønder, som ikke kan lave noget som helst i marken, uden at de skal have en konsulent med, og sådan skal det jo helst ikke blive. Men det kan være vigtigt nok at få de gode råd på det rigtige tidspunkt, og i AfgrødeNyt bliver der fulgt op hele tiden: Nu skal du ud og sprøjte mod glimmerbøsser. Nu skal du huske at se efter dét eller dét. Nu skal du holde øje med svampene på byggen. Og hvor mange procent svampe skal der lige være, inden vi begynder at sprøjte? Det er godt at blive mindet om.
AfgrødeN
NR . 1 1 8. feb rua r 2 01 5
yt
INDHOLD • Aktuelt i marken • Skal kvæ lstofmæn gden til vinterraps reduceres ? • Gødning til frøgræs • Fungicid resistens hos septoriasvam pen i hved e • Tidlig såe t korn • Kommen de arrange menter • Vigtige datoer
Aktuelt i m arken
Selvom det er blevet lys ere og foråret ven ter lige om Også i vin hjørnet, så anbefaler vi terrapsen anbefaler vi ikk at dele gød med udbring e generelt at starte ningen. Kø areal af vin ning af gød r en dre mængd ters ning Undtagelsen e ud i starten minskal have bes æd, og kommunen er de ejendo nu. og gem res af marts ked. Et and har brug for mme, der ten til slutnin tiv er at ven et alternaat få kørt nog gen af måneden. te med udb pga. pladsp et gylle ud Overvej om ringning af gyl len , til vårsæ roblemer. Ge den mængde af nerelt er afgrøderne kvælstof ska samlede De sidste års den har 2-3 blade. me l res, så me forsøg har har ikke bru get veludviklede og re trængende reducevis god udnytte g for gødnin afgrøder kan få glæ lse af forsure t en g tidligt. de af vårsæd på t dette numme den. Se mere i dette tidspun gylle til I vintersæ r af Afgrød kt. den anbefa eNyt. ler vi genere at vente me I efteråret 201 lt d første tild Vi hører, at der 4 så vi ualmin elin gødning til mange bla deligt sidste halvde g af veludviklede i marker med meget dlus, l af marts. I de meget efterafgrød tersædsmark og mange vinvelvoksne er er problemer er er allered marker bør den første med at ned positive for e tildeling af fælde gyllen. Det vil havrerødsot testet kvælstof være meget her være en . vis En test er blot, at ma begrænset. mu at slangeudl rken er ang Del gerne mængden ægge forsure lighed havrerødsot af handelsgø derefter plø t gylle og men ikke nog rebet af dning, hvis det kan lad je. grebets sty e sig gøre. ning, så ska Vælges denne løsrke. Hvor hår et om anl der samtidi dt marken er angrebet g udbringes forsuret gyl vil le på et 1/5 når væksten først vise sig i april, -del så sto for alvor tag rt er altså før er fat. Det st på det tids punkt, mu-
NO. 3 / vækst - Marts 2015 /
7
Hold øje med rapskagerne og glæd dig til 1. april
KVÆGBRUG
af John Jensen Kvægkonsulent Tlf: 6340 7163
Vi taler jævnligt med besætninger, som har haft store tab pga. mugklumper i rapskagerne. Det er irriterende for kvægbrugeren, og fra 1. april i år har vi ikke en mælkekvote til at tage noget af produktionstabet. Sådan undgår du mugdannelse i rapskagerne Ved levering af rapskager skal varen være afkølet. Hvis den er varm og opbevares i en stor stak eller i silo, er der fare for mugdannelse. Det kan give store problemer i besætningen. Køerne kan ofte konstatere problemer med holdbarheden, før du selv kan se mugklumperne, og du bør derfor være opmærksom ved hver eneste levering. Ved modtagelse skal temperaturen i varen vurderes og må ikke ligge væsentligt over udetemperaturen. Den bedste måde at kontrollere temperaturen i varen på, er ved hjælp af et korntermometer. Har du ikke et termometer, er det en rigtig god ide at anskaffe dig et. I prak-sis er det godt at få
8
/ NO. 3 / vækst - Marts 2015
leveret rapskager i halve træk og ikke i hele træk. Det giver plads til at jævne stakken ud og vende den rundt, indtil varmen er på et niveau, hvor det ikke giver mugklumper. Få mest muligt ud af mælkekvotens ophør Efter denne løftede pegefinger, synes jeg, vi skal begynde at glæde os til, at mælkekvoten forsvinder om mindre end en måned. Det giver os forhåbentlig også mulighed for at afsætte de dyr til levebrug, vi har lyst til. En sidegevinst, som jeg tror, vi bliver glade for. Som mælkeproducent bør du tage stilling til, hvilke muligheder kvoteophøret giver på netop din bedrift. Din kvægkonsulent kan hjælpe dig med forslag til, hvor der er mest at hente i forhold til indsats, så book et møde, og lad os hjælpe dig med at få mest muligt ud af den nye situation.
MEDLEMSMØDE OM DE NYE VANDPLANER Alle medlemmer inviteres til faglig og politisk orientering om vandplanerne og konsekvenserne af vandplanerne specielt for de fynske landmænd den 9. april 2015 kl. 19:00 - 21:00 hos Centrovice. Mødet afholdes i samarbejde mellem Centrovice og Landbrug og Fødevarer.
Formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild samt viceformand Lars Hvidtfeldt deltager i mødet. Det samme gør repræsentanter fra Centrovices bestyrelse. Mødet er gratis men kræver tilmelding på www. centrovice.dk eller tlf. 7015 9900. Hold øje med Centrovices arrangementer for mere info…
Spændende arrangementer over hele landet
hjemmeside
under
KOMMUNIKATION
af Nina Bjørnskov Marketing- og kommunikationsassistent Tlf.: 6340 7216
Du ved allerede, hvor du kan holde øje med Centrovices arrangementer. Nu kan du også få et overblik over de mange andre spændende arrangementer med relevans for landmænd på Centrovices hjemmeside. Klik på ’Arrangementer’ i menulinjen og vælg ’Eksterne arrangementer’ i menuen til venstre eller den grønne knap ’Gå til kalender’ under ’Eksterne arrangementer’ i skærmens højre side – eller brug søgefunktionen i menulinjen.
I kalenderen finder du arrangementer arrangeret af frøavler- og skovdyrkerforeninger, Familie og Samfund, de fynske seniorklubber, åben stald-arrangementer og meget mere. Har du selv et spændende arrangement, du gerne vil have i kalenderen, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 7015 9900.
NO. 3 / vækst - Marts 2015 /
9
Hold øje med fejl ved gitterspærkonstruktioner
SVINEBRUG
af Ulrik Christensen Svinebrugskonsulent Tlf: 6340 7143
I de seneste snevintre har vi oplevet en en del tagkonstruktioner på staldbygninger kollapse rundt om i landet. Det skyldes typisk gitterspær, der kollapser pga. af ekstreme forhold eller fejl i forbindelse med montage af tagkonstruktionen. Kollaps skyldes ofte sne I Danmark er spærene konstrueret med en stor sikkerhedsmargin, hvor man tager en ekstrem situation og ganger den med 1,5. Alligevel kan der ind imellem opstå situationer med f.eks. fygning, hvor der lægger sig en kæmpe snedrive på den ene side af tagfladen og ingenting på den anden. Det er en belastning, som kan være svær at modstå for konstruktioner med store spænd. Især hvis konstruktionen er fejlmonteret. Derfor opstår der typisk problemer Gitterspær til stalde leveres med et frit spænd på op til 32 meter, og understøttet bygges op til omkring 42 meter (begrænsning pga. ventilation). Det er nogle store spænd, men der er som sådan ikke et problem, da konstruktionerne er utrolig stærke. Hvis taget skal kunne modstå store belastninger i form af f.eks. sne, kræver det dog, at tagkonstruktionen er monteret korrekt. Ellers er der nemlig stor risiko for, at konstruktionen ekser eller giver efter i forbindelse med storm eller snetryk.
10
/ NO. 3 / vækst - Marts 2015
De typiske og også meget grove fejl der ses, er: • Spærene er monteret ude af lod • Manglende eller forkert udført tværafstivning af spærtænger • Lægtning er ikke udført korrekt med forskydning af samlinger Et kollaps kan naturligvis også skyldes mange andre fejl. Du bør især være opmærksom på beslag og sømning. Hvis uheldet er ude… Er uheldet ude og skaden alligevel sket, skal resterne af bygningen kunne bestå en kritisk gennemgang af en ekspert fra forsikringen, hvis du vil have fuld erstatning for skaden. Så der er god grund til at gå entreprenørens arbejde grundigt efter, når du får opført en ny stald. Og det er en god ide at gøre det flere gange i løbet af byggeforløbet, da det er utrolig vanskeligt at rette spær op, når bygningen er forskallet, og der er lagt lægter på taget. Tag os med på råd Kontakt Centrovices svinekonsulenter, hvis du er i tvivl, om din tagkonstruktion er som den skal være.
Øg udbyttet i rapsen med 6-tonsklubben
PLANTEAVL
Søren Dalsgaard Planteavler Ved Allested
Søren Dalsgaard er planteavler og driver en gård ved Allested på Midtfyn. Tidligere producerede han desuden 3.500 slagtesvin, men i dag er staldene lejet ud, og Søren har valgt at koncentrere sig om planteavlen. I år er det dyrket raps på ca. 11,5 ha af gårdens 60 ha, og det er ikke tilfældigt, for Søren har vist sig at være rigtig god til det der med rapsen. Inspiration til nye dyrkningsmetoder Søren har dyrket raps i mange år, men ifølge ham har det givet både dyrkning og udbytte et kæmpe løft at være med i 6-tonsklubben, en erfa-gruppe, som har særligt fokus på raps. ”De sidste mange år har vi været på studieture, og det giver en masse ny inspiration”, fortæller Søren, som har været med i 6-tonsklubben de sidste 5-6 år. Dengang lå Sørens udbytte i rapsen på 2-3 tons pr. ha, men i den mellemliggende periode er det næsten fordoblet.
han kan gøre det endnu bedre i år. ”Planterne har haft gode muligheder for at overleve i den milde vinter, vi har haft, så jeg tror på, at vi kan lave endnu bedre udbytter i år, end tidligere. Men jeg kunne nok godt finde på at køre en ekstra tur med sprøjten i rapsen i denne sæson, for jeg tror faktisk godt, det kan betale sig”, smiler landmanden, som glæder sig til endnu en sæson i 6-tonsklubben.
”Jeg gør en del ting på en anden måde, end jeg gjorde, dengang jeg startede i 6-tonsklubben”, forklarer Søren, når man spørger, hvad der har fået udbyttet til at stige så markant. Først og fremmest tildeleer han nu rapsen en del mere gødning om efteråret end tidligere. ”Førhen mente man jo næsten, at rapsen kunne klare sig selv, men vi er blevet en hel del klogere”, forklarer planteavleren. Besøg hos de fynske eksperter En del af deltagerne i 6-tonsklubben har været med i så mange år, at de efterhånden kan kalde sig rapseksperter. Derfor er studieturen i år erstattet af markbesøg, hvor deltagerne af 6-tonsklubben på skift skal vise deres rapsmarker frem og give de andre et indblik i, hvordan de hver især har øget udbyttet i rapsen. Noget som Søren Dalsgaard ser frem til. ”Det er rigtig godt at komme ud og se, hvordan de andre gør, og hvad de tænker. Det giver inspiration og nye impulser”, forklarer han. Der er plads til mange flere Sidste år var der 17 deltagere i 6-tonsklubben, men Søren Dalsgaard er skuffet over, at der ikke er flere landmænd, som er interesserede i at øge udbyttet i rapsen. ”Man kan sagtens få ny viden om raps fra fag-blade, men jeg forstår ikke, at vi ikke er flere i 6-tonsklubben. Det er i virkeligheden en ret lille ekstraindsats, når man tænker på, hvor meget deltagerne har hævet udbyttet de seneste år”, mener Søren Dalsgaard. Mod 6 tons pr. ha i 2015 Sidste år var Søren kun 25 kilo fra de 5 tons/ha, og selv om udbytterne generelt var gode i 2014, håber Søren, at NO. 3 / vækst - Marts 2015 /
11
Din underskrift bliver snart digital
af Anne Grete Bøgh Afdelingschef Økonomi Tlf: 6340 7299
Centrovice har implementeret den digitale underskiftsløsning Penneo, som gør det muligt at underskrive skatteregnskaber, budgetter og årsrapporter digitalt. Derfor vil du i løbet af den næste måned modtage en email, som indeholder et link til en underskriftsside, hvor du kan se alle dine dokumenter og bilag. Ønsker du at godkende indholdet, skal du blot underskrive dokumentet med din NemID. Herefter modtager alle involverede parter en PDF-fil med det underskrevne dokumenter via email. 5 ting, du skal vide om digital underskrift Skal jeg gøre noget nyt med mit NemID, når jeg skal skrive under på et dokument? Nej, du identificerer dig selv, ganske som ved login i f.eks. netbank Hvordan ved jeg, at jeg har skrevet under? Penneo giver dig besked, når din digitale underskrift er
ØKONOMI
TEMAAFTEN...
gennemført korrekt.
Hvordan får jeg dokumentet, når det er underskrevet? Du modtager alle dokumenter inkl. bilag via email, når dokumentet er underskrevet af alle parter. Vær opmærksom på, at afsender kan have bedt andre end dig om at underskrive dokumentet. Når du har underskrevet dokumentet, sender Penneo det automatisk videre til næste underskriver. Skal jeg stadig printe, underskrive og sætte dato på dokumentet? Nej, den digitale underskrift afløser den håndskrevne og sætter automatisk dato og tidspunkt på dokumentet. Kan jeg hente mine dokumenter på nettet? Ud over at du modtager en email, hvor det underskrev-ne dokument er vedhæftet som PDF-fil, kan du til enhver tid tilgå dine dokumenter, underskrevet via Penneo, i dit private online dokumentarkiv. Du finder det på www.penneo. com
Svineforum 2015 - nu også på engelsk Traditionen tro inviterer Centrovices svinebrugskonsulenter i marts måned til Svineforum. Det sker tirsdag den 10. marts kl. 14.30 – 19.00, og som altid bliver deltagerne opdateret på aktuelle emner. Men i år er der desuden et spændende, særskilt program for udenlandske medarbejdere. Det danske program inkluderer bl.a. indlægget Antropologiske øjne på bedriften – sådan gør de bedste’, hvor Antropolog Tenna Holdorff Christiansen, Seges, giver deltagerne på dette års Svineforum et indblik i, hvordan de bedste i branchen arbejder. Derudover forklarer kommerciel chef for Smukfest, Flemming Dybbøl, hvordan man leder og motiverer
12
/ NO. 3 / vækst - Marts 2015
13.000 frivillige i en presset branche. Endelig giver seniorprojektleder ved Seges Erik Damsted og Centrovices energirådgiver Søren Warberg deltagerne en række gode bud på, hvordan man optimerer klima og energi i stalden og energiforbruget på resten af bedriften.
Læs hele det danske og engelske program på Centrovices hjemmeside. Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig på tlf. 7015 9900 eller på www. centrovice.dk.
Find det du søger på hjemmesiden
KOMMUNIKATION
af Marianne Hedelund Marketing- og kommunikationschef Tlf.: 6340 7219
Der er meget indhold på Centrovices hjemmeside. Rigtig meget. Derfor har du måske oplevet at lede efter noget, du gerne ville læse mere om. Et arrangement, en præsentation eller information om en ny støtteordning måske. Vi kan ikke placere alt på forsiden. I stedet har vi sørget for, at hjemmesidens søgefunktion fungerer lige så godt
PERSONALENYT
som Google. Klik i søgefeltet. Skriv, hvad du leder efter, og vent et øjeblik. Du kan enten vælge et af forslagene på den liste, der dukker op under søgefeltet, eller trykke på Enter. Så får du en liste over alle søgeresultaterne. Prøv selv, næste gang du leder efter noget på vores hjemmeside. Vi garanterer, at det er nemt.
TEMAAFTEN...
Runde fødselsdage 30 år 17. marts - Louise Heidi Knudsen, assistent, økonomi 50 år 23. marts - Gitte Bech, projektleder 24. marts - Søren Kok, assistent, planteavl 25. marts - Lisbet Markvardsen, seniorassistent 60 år 6. marts - Anne Grethe Christensen, seniorassistent 6. marts - Laurits Rasmussen, kvægkonsulent 13. marts - Anne Sloth, miljøkonsulent
NO. 3 / vækst - Marts 2015 /
13
TANK VIDEN Marts 2015 Svineforum 2015 Traditionen tro inviterer Centrovices svinebrugskonsulenter i marts til Svineforum. Som altid bliver deltagerne opdateret på aktuelle emner, og i år er der desuden et spændende, særskilt program på engelsk for udenlandske medarbejdere. Se programmerne på Centrovices hjemmeside. 10-03-2015 - kl. 14.30 - 19.00 Informationsmøde om miljøteknologi Torsdag den 12. marts kl. 10. 00 – 12.00 afholder Centrovice informationsmøde om miljøteknologi. Her stilles der skarpt på miljøteknologiordningen Modernisering - Kvæg, som har åbent for ansøgninger fra 19. marts til 19. maj 2015. Deltag og bliv klædt på til at søge om midler under ordningen. 12-03-2015 - kl. 10.00 - 12.00 Generalforsamling 18-03-2015 - kl. 19.00 - 23.00. 6-tonsklubben 6-tons-klubben er en erfa-gruppe for rapsdyrkere, der vil udfordre sig selv og blive en del af et professionelt fællesskab, hvor den faglige udvikling er i højsædet. I foråret og sommeren 2015 mødes gruppen fire gange og tager på en fælles studietur. Møderne og studieturen byder bl.a. på markbesøg 3 steder på Nordfyn, besøg i Monsanto demonstrationsmark, gylleforsøg i Vestjylland samt besøg på Pioneer forsøgsstation ved Kiel. Gruppen mødes første gang den 19. marts. 20-03-2015 - kl. 9.30 - 15.30 Formiddagskursus i brugen af Summax Hør om de bedste arbejdsprocesser og udveksl erfaring med andre brugere af Summax. 26-03-2015 - kl. 10.00 - 12.00. Introduktionsmøde om Summax Her kan landmænd, som ikke allerede er i gang med Summax, blive introduceret for programmet og høre, hvordan man får mest muligt ud af det. 27-03-2015 - kl. 10.00 - 12.00 Læs mere om arrangementerne ved at klikke på overskifterne. Du bliver automatisk sendt ind på www.centrovice.dk og de enkelte arrangementer, hvor du kan tilmelde dig. Du er også velkommen til at ringe på tlf. 7015 9900.
Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg
www.centrovice.dk