Evaluering af Styrkelse af erhversskolekulturen blandt grundskoleelever by Yvonne Miller

Evaluering af: Styrkelse af erhvervsskolekulturen blandt grundskoleelever

Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Trine Lolk Haslam, Udviklingskonsulent Tanja Miller, Videncenterleder Videncenter for evaluering i praksis, CEPRA Afdelingen for Udvikling og Innovation University College Nordjylland

Forskningstilknytning: Hanne Dauer Keller, Lektor Institut for lĂŚring og filosofi, Aalborg Universitet

Dataindsamling er foretaget i samarbejde med: Jette Bangshaab, Videncenterleder Jeanne Debess, Videncenterleder Afdelingen for Udvikling og Innovation University College Nordjylland

Layout: Yvonne Miller, Kommunikationsmedarbejder Udvikling og Innovation, University College Nordjylland

Oktober 2011

Eftertryk er tilladt med kildeangivelse

Forord Videncenter for evaluering i praksis, CEPRA har udført denne evaluering for Tech College Aalborg i perioden august-oktober 2011.

Vi vil gerne takke alle involverede grundskolelærere, elever samt erhvervsskolelærere, fordi vi har fået lov til at deltage, observere og stille spørgsmål til jer alle i de 12 spændende udviklingsprojekter, der har været gennemført. Det har været både interessant og lærerigt for os at følge projekterne fra start til slut.

Desuden en tak til Hanne Dauer Keller, lektor ved Institut for læring og filosofi, Aalborg Universitet for kyndig vejledning, spændende input og gode diskussioner undervejs i processen.

Indhold Forord ................................................................................................................................................................ 2 Baggrundsviden ................................................................................................................................................. 4 Evalueringsdesign .............................................................................................................................................. 6 Programteorier .............................................................................................................................................. 6 Evalueringsspørgsmål .................................................................................................................................... 7 Evalueringsdata ................................................................................................................................................. 8 Hvor kommer udviklingsprojekterne fra? ..................................................................................................... 9 Præsentation af udviklingsprojekterne ....................................................................................................... 10 Evalueringsresultater....................................................................................................................................... 14 Øget indsigt og viden? ................................................................................................................................. 15 Erhvervsskolernes praksisnære didaktik virker! ...................................................................................... 15 De konkrete erhvervsuddannelser .......................................................................................................... 18 Opsamling .................................................................................................................................................... 19 Didaktisk inspiration? .................................................................................................................................. 20 Vi vil gerne, men synes det er svært ....................................................................................................... 20 Samarbejde eller koordinering? .............................................................................................................. 22 Opsamling .................................................................................................................................................... 23 Positiv holdningsændring og øget interesse?.............................................................................................. 24 Var det noget for mig?............................................................................................................................. 26 Opsamling .................................................................................................................................................... 26 Dannelse af netværk? .................................................................................................................................. 27 Opsamling ................................................................................................................................................ 28 Konklusion ....................................................................................................................................................... 29 Litteratur.......................................................................................................................................................... 32 Bilag ................................................................................................................................................................. 33 Observationsguide....................................................................................................................................... 33 Spørgeguide til projektdeltagere................................................................................................................. 34 Spørgeguide til elever .................................................................................................................................. 35

Baggrundsviden ”Styrkelse af erhvervsskolekulturen blandt grundskoleelever” er en del af et større projekt kaldet ”Unge i uddannelse”. Dette er et projekt på tværs af alle erhvervsskoler i Region Nordjylland - samlet under Nordjyske Erhvervsskoler. Projektet er søgt hjem via Den europæiske Socialfond (ESFN-08-0030) og indeholder følgende delprojekter: Særlige iværksættergrundforløb Virksomhedsmentornetværk - og kurser Udvikling og gennemførelse af særlige coach/mentor uddannelse for erhvervsskolernes medarbejdere Rekruttering af unge med indvandrerbaggrund og fastholdelse gennem hele uddannelsen Styrkelse af erhvervsuddannelseskulturen blandt grundskolelever Sammenhæng mellem 10. klasses centre og erhvervsskolerne

Projektet strækker sig samlet over en periode fra august 2009 til oktober 2011, og det er som nævnt delprojekt ”Styrkelse af erhvervsskolekulturen blandt grundskoleelever”, der har været vores opgave at evaluere. Baggrunden for projektet er:

”Forskning har vist, at mennesker er udstyret med flere og meget forskellige intelligenser (Howard Gardner). I relation til dette har forskning ligeledes vist, at forskellige læringsstile appellerer mere eller mindre til forskellige mennesker. Mere konkret betyder det også, at forskellige børn egner sig til forskellige skoleformer (Per Fibæk Laursen). Ud fra disse forskningsresultater har man i praksis foretaget forskellige udviklingsprojekter i folkeskolerne, hvor man med succes har kombineret det praktiske værkstedsbaserede arbejde med undervisning i de klassiske fag, som matematik og dansk.(…) Med baggrund i teorien omkring læringsstile samt de succesfulde udviklingsprojekter i relation til dette, mener projektgruppen, at et samarbejde mellem grundskolen og erhvervsuddannelserne omkring konkret udvikling - og gennemførelse af undervisningsforløb kan give en merværdi både for grundskole og erhvervsskole. Grundskolen vil qua et sådan projekt kunne inddrage undervisere fra erhvervsskolen i et undervisningsforløb og tilbyde eleverne værkstedsøvelser i relation til mere teoretisk undervisning indenfor de klassiske fag som dansk, matematik, engelsk etc.. Kendskabet til erhvervsskolernes uddannelser, undervisningsmetoder etc. vil via disse udviklingsprojekter blive øget.”

(http://kiu.techcollege.dk/udviklingsprojekter/UiU/styrkelse%20af%20erhvervsudd%20kult/projekt beskrivelse/baggrund/Sider/default.aspx).

Projektet fokuserer således på, at: ”Skabe et samarbejde mellem grundskoler og erhvervsskoler i Nordjylland – således at uddannelseskulturen i grundskolen i højere grad understøtter en naturlig sammenhængskraft mellem grundskole og erhvervsskole. En kultur, der understøtter erhvervsskolerne som et attraktivt ungdomsuddannelses valg efter grundskolen. ” (http://kiu.techcollege.dk/udviklingsprojekter/UiU/styrkelse%20af%20erhvervsudd%20kult/projektbeskrive lse/Form%c3%a5l/Sider/default.aspx).

Projektgruppen ser på baggrund af ovenstående behov for følgende:

Øget indsigt i og viden om erhvervsskolenes særlige pædagogiske og didaktiske tiltag samt konkret viden om den enkelte erhvervsuddannelse

Positiv holdningsændring i forhold til erhvervsuddannelser => Erhvervsskolernes uddannelser anses som værende et mere attraktivt uddannelsesvalg

Øget rekruttering af elever direkte fra grundskole til erhvervsskole

Denne evaluering fokuserer ikke på, hvorvidt der sker en øget rekruttering til erhvervsskolerne, da tidshorisonten for evalueringen ikke tillader at følge eleverne indtil deres valg af ungdomsuddannelse er truffet. Derimod koncentrerer evalueringen sig om de på to første punkter vedrørende øget kendskab og viden samt positiv holdningsændring. Desuden ses på opbyggelse af netværk mellem grundskole- og erhvervsskolelærere samt muligheden for at grundskolelærere gennem udviklingsprojekterne og kontakten til erhvervsskolelærere kan lade sig inspirere af erhvervsskolens pædagogiske og didaktiske tiltag med henblik på anvendelse af denne viden og erfaring i grundskolen. Det er med baggrund i dette, at evalueringsdesign og -spørgsmål for denne evaluering er udarbejdet.

Evalueringsdesign Videncenter for Evaluering i Praksis, CEPRA, UCN har med afsæt i formålet med evalueringen udarbejdet et design som er inspireret af virkningsevalueringsevaluering som metode. Virkningsevaluering (realistic evaluation) kan generere viden om, hvad der virker for hvem under hvilke omstændigheder, og udtaler sig på den måde om effekt og ikke bare output. Output kan defineres som ”det vi gør”, hvor effekt – også kaldet outcome – refererer til ”hvilken forskel gør det? – hvad ændrer det på kort sigt og langt sigt?”. I dette tilfælde kan effekten eksempelvis være, om udviklingsprojekterne tager udgangspunkt i og anvender den praksisnære pædagogik og didaktik, som benyttes i erhvervsskolerne og om dette i givet fald giver grundskoleeleverne og lærerne bedre kendskab til erhvervsuddannelserne og på den måde kan inspirere grundskolelærere til anvendelse af denne pædagogik og didaktik i grundskolen. Output derimod ville være, at stoppe ved beskrivelsen af de udførte aktiviteter – det vi gør i udviklingsprojekterne.

En virkningsevaluering bygger på viden om, hvilke hypoteser en given indsats (program) kan tænkes at have af betydning for en given problemstilling. Disse hypoteser kaldes programteori og disse underbygges med afsæt i både teoretisk og praktisk viden. Programteorierne danner dernæst baggrund for udformningen af det konkrete evalueringsspørgsmål og beslutninger om, hvilke data evalueringen med fordel kan betjene sig af.

Programteorier Evalueringen betjener sig af flere programteorier, som er beskrevet nedenfor. Programteorier justeres under evalueringsprocessen i mødet med forestillinger om projektets formål og virkemidler hos forskellige aktørgrupper og analyseres i forhold til de på forhånd formulerede programteorier.

Programteori 1 Det antages, at de i udviklingsprojekterne afviklede undervisningsforløb giver grundskolelærerne samt eleverne en øget indsigt i og viden om 1) erhvervsskolernes særlige pædagogiske og didaktiske tiltag, som vekselvirker mellem teori og praksis samt om 2) de/den enkelte erhvervsuddannelse, der har været kontakt med.

Programteori 2 Det antages, at grundskolelærerne efter undervisningsforløbene i forbindelse med udviklingsprojektet er blevet inspireret til forandringer i grundskoledidaktikken.

Programteori 3 Det antages, at udviklingsprojekterne bidrager aktivt til at skabe en positiv holdningsændring hos grundskolelever og lærere i forhold til erhvervsuddannelser således, at erhvervsuddannelserne i højere grad bliver et attraktivt alternativ til andre ungdomsuddannelser.

Programteori 4 Det antages, at der dannes netværk mellem grundskolelærere og erhvervsskolelærere som følge af samarbejdet om udviklingsprojekterne.

Evalueringsspørgsmål I hvilken udstrækning opfylder projektet programteorierne? Hvilke effekter kan ses på baggrund heraf?

Evalueringsdata For at besvare evalueringsspørgsmålet med afsæt i programteorierne er følgende datakilder blevet anvendt systematisk. 1. Indledende møde med alle projektgrupper 2. Observation af alle afholdte aktiviteter 3. Korte interviews med elever på aktivitetsdagen 4. Grundskolens undervisere evaluerer efterfølgende med eleverne 5. Efterfølgende evalueringsmøde med alle projektgrupper med afsæt i spørgeguide og evalueringsskabelon 6. Projektdata

Efter godkendelse af alle udviklingsprojekter, blev de enkelte grupper af CEPRA indkaldt til et indledende møde parterne imellem. Formødet var for de flestes vedkommende første kontakt mellem involverede lærere fra grundskolen samt de lærere fra erhvervsskolen, som var blevet koblet på det enkelte udviklingsprojekt. Ikke alle grundskolelærere havde deltaget i projektets ansøgningsproces, ligesom ikke alle erhvervsskolelærere følte sig godt sat ind i hvad deres rolle i dette skulle være. Det indledende møde havde således til formål, at give projektdeltagenre mulighed for i fællesskab at tale gensidige forventninger igennem samt sætte rammerne for det konkrete indhold i de enkelte projekter. CEPRA deltog i disse møder som en del af evalueringen, med henblik på at følge projekterne fra start til slut – fra forventningsafstemning over afvikling til evaluering.

Observationer af afholdte aktiviteter har været foretaget ud fra en observationsguide (se bilag), der fokuserer af- eller bekræftelse af de i programteorierne opstillede antagelser. Ved kortere forløb har hele aktiviteten været dækket mens der ved længerevarende forløb har været prioriteret i hvilke dage/timer der har været observeret. Det samme gælder ved forløb der gentages med samme indhold for eksempelvis en parallelklasse.

I forbindelse med de afholdte aktiviteter har observatøren undervejs foretaget korte uformelle interviews med grundskoleelever. Disse interviews har, ligesom observationsguiden, fokuseret på de antagelser, der ligger i programteorierne, og der er således spurgt ind til elevernes forventninger til dagen(e), forudgående viden om Tech College, oplevelse af den afholdte aktivitet, indtryk af Tech College/stedet de har været mv..

Som forberedelse til det afsluttende evalueringsmøde mellem de enkelte projektdeltagere og CEPRA, har grundskolelærerne i tiden fra aktivitetens afslutning til evalueringsmødet vendt elevernes oplevelser af de afholdte aktivtier med eleverne. Det afsluttende evalueringsmøde har været afholdt for alle 12 projektgrupper. Mødet har været en blanding af uformel snak og strukturerede spørgsmål fra CEPRAs side. Anvendte projektdata er fra Tech Colleges hjemmeside, hvor baggrund for projektet, formål, succeskriterier mv. er beskrevet (http://kiu.techcollege.dk/udviklingsprojekter/Sider/default.aspx)

Hvor kommer udviklingsprojekterne fra? Projektet har været organiseret således, at folkeskolerne i Nordjylland før sommerferien 2010 blev opfordret til at indsende en projektbeskrivelse til Tech College med forslag til projekter indenfor rammen ”Styrkelse af erhvervsskolekulturen blandt grundskoleelever”. I alt 10 ansøgninger kom ind og alle blev godkendt pr. 1. juli 2010 og efterfølgende realiseret i efteråret 2010 samt forår 2011. To ekstra projektansøgninger er stødt til efter fristen, og er ligeledes begge realiseret indenfor tidsrammen. Evalueringen her omfatter således 12 udviklingsprojekter alt i alt.

De gennemførte udviklingsprojekter kommer fra følgende grundskoler: Arden Skole Gl. Lindholm Skole Hadsund Skole Mellervangskolen Mou Skole Sæbygårdskolen

Ovennævnte grundskoler har samarbejdet med følgende erhvervsskoler/afdelinger: Agri College, Tech College Aalborg Auto College, Tech College Aalborg Bil, fly og andre transportmidler, Tech College Mariagerfjord Bygge og anlæg, Tech College Mariagerfjord Construction College, Tech College Aalborg Dental College, Tech College Aalborg Design og beklædning, HTX Aalborg Food College, Tech College Aalborg

Frederikshavns Handelsskole Media College, Tech College Aalborg Metal College, Tech College Aalborg Produktion og udvikling, Tech College Mariagerfjord Technology College, Tech College Aalborg

Alle har haft tid til et forberedende møde, afholdelse af aktiviteten samt et evaluerende møde. Dette har grundskolerne søgt midler til i forbindelse med projektansøgningen, således at det har været udgiftsneutralt for skolerne at deltage.

Præsentation af udviklingsprojekterne Udviklingsprojekterne har haft meget forskellige karakter og indhold, da idéerne som nævnt er kommet fra grundskolerne selv. Nogle grundskoler har haft flere projekter, mens andre har haft et enkelt, ligesom nogle udviklingsprojekter har varet en enkelt dag mens andre er foregået over en hel uge. For at skabe et overblik præsentes udviklingsprojekterne kort inden analyse af data påbegyndes.

PROJEKT 1: SKIL EN KYLLING AD OG TJEK PÅ DEN GODE BORDDÆKNING Deltagere er 8. og 9. klasses elever med valgfag i hjemkundskab på Arden skole. I alt 13 elever – fire drenge og ni piger. Aktiviteten forløber over to sammenhængende dage fra kl. 9-13. Formålet med projektet er øget kendskab til forarbejdning af kødprodukter og sammenhæng mellem produkt, udskæring, kvalitet og anvendelse. Desuden ønskes at knytte an mellemvalgfaget og evt. valg af kommende uddannelse. Projektet er søgt hjem af skolelederen og valgfagslæreren overtager, da projektet er godkendt.

PROJEKT 2: DESIGN – FRA FÅR TIL FASHION Deltagere er 8. klasses elever med valgfag i håndarbejde fra Arden skole. I alt 8 elever - alle piger. Aktiviteten forløber over to sammenhængende dage fra kl. 9-14. Formålet med projektet er at give eleverne øget forståelse for arbejdet med og forløbet omkring design i såvel et produktionsmæssigt, et handelsmæssigt samt et kulturelt perspektiv. Desuden ønskes at knytte an mellemvalgfaget og evt. valg af kommende uddannelse. Projektet er søgt hjem af skolelederen og valgfagslæreren overtager, da projektet er godkendt.

PROJEKT 3: MOTORLÆRE – FRA FUSK TIL FORRETNING Deltagere er 8. og 9. klasses elever med valgfag i motorlære på Arden skole. I alt 20 elever – alle drenge. Aktiviteten forløber over to sammenhængende dage fra kl. 8.30-14.15/13.15. Formålet med projektet er at eleverne får sat en mulig horisont på det, der for manges vedkommende er en hobby i forhold til lysten til at arbejde med knallerter. At eleverne oplever sammenhængen mellem det praktiske arbejde på skolen og erhvervsskolernes måde at kombinere det praktiske, det teoretiske og uddannelse. Projektet er søgt hjem af skolelederen og valgfagslæreren overtager, da projektet er godkendt.

PROJEKT 4: BYG EN GRIL – SAMARBEJDE OM DAGLIGE OPGAVER Deltagere er 8. og 9. klasses elever med valgfag i sløjd på Arden skole. I alt 33 elever – en pige og resten drenge. Aktiviteten forløber over to sammenhængende dage fra kl. 8.30-14.00. Formålet med projektet er at eleverne styrkes fagligt i form af samarbejde mellem valgfaget sløjd/ metalsløjd og EUD metal, construction, træ. Desuden ønskes at eleverne oplever sammenhæng mellem folkeskolens undervisning og deres eventuelle kommende valg af videreuddannelse. Projektet er søgt hjem af skolelederen og valgfagslæreren overtager, da projektet er godkendt.

PROJEKT 5: MATEMATIKFORLØB SET FRA TO VINKLER – FOLKESKOLEN OG HTX (FREDERIKSHAVN HANDELSSKOLE) Deltagere er tre 9. klasser fra Arden skole. I alt 64 elever – 26 piger og 38 drenge. Aktiviteten forløber over to dage med en dags mellemrum fra kl. 9-14. Formålet med projektet er at skabe relationer mellem folkeskole og gymnasium, at folkeskolelærere kan blive inspireret af gymnasiets didaktik samt at have fokus på matematik. Projektet er søgt hjem skolelederen og lærerne overtager, da projektet er godkendt.

PROJEKT 6: REKLAME – TEORI OG PRAKSIS Deltagere er tre 6. klasser (a, b, c) på Sæbygårdskolen. Aktiviteten er ens for alle tre klasser og løber for hver klasse over to sammenhængende dage fra kl. 9-14. Formålet med projektet er at introducere lærere og elever til erhvervsuddannelsesområdet samt den særlige pædagogik, der anvendes i erhvervsskolesystemet, hvor teori og praksis er en konkret og direkte kobling. Projektet er søgt hjem af den lærer på Sæbygårdskolen, der også selv står for og deltager i aktiviteten.

PROJEKT 7: VÆRKSTEDSØVELSER I PRAKSISNÆR LÆRING Deltagere er alle lærere i mellemgruppen samt udskolingen på Mou Skole. I alt 14 deltagere – 11 kvinder og 3 mænd. Aktiviteten er ens for hhv. mellemgruppen og udskolingsgruppen og foregår for hver gruppe over en enkelt dag fra kl. 8.30-15.40. Formålet med projektet er, at få erhvervsskolernes kompetence til praksisnær læring implementeret på Mou Skole. Dette udspringer af et ønske om at få samtlige lærere i mellemgruppen og udskolingen på Mou skole til at blive klogere på praksisnær læring. Projektet er søgt hjem af skolelederen, der også selv står for og deltager i aktiviteten.

PROJEKT 8: SAMARBEJDE OM FÆLLES ÅRSPLAN Deltagere er 3 lærere + 2 skoleledere fra ”Skolerne område øst i Aalborg Kommune”. Aktiviteten er afholdt som møder af længere eller kortere varighed mellem grundskole og afdelinger af Tech College. Formålet med projektet er, at få et tættere samarbejde mellem Tech College og ”Værested til lærested” gennem tid til fælles forberedelse, som kan lede hen til en fælles årsplan for de uger, hvor samarbejdet står på. Projektet er søgt hjem af skoleleder fra den ene skole.

PROJEKT 9: VIDEREUDVIKLING AF ”BYG TOPPEN AF ET TÅRN” Deltagere er 8. og 9. klasser på Hadsund skole. I alt 75 elever – både drenge og piger. Desuden deltager viceskoleleder, uddannelsesvejleder og tre matematiklærere fra skolen. Aktiviteten forløber over 5 dage – fra mandag til fredag fra kl. 8-14. Formålet med projektet er at øge elevernes kendskab til erhvervsuddannelserne i forbindelse med elevernes valg af ungdomsuddannelse. Desuden ønskes at lærerne får indsigt i hvordan faglærerne blander teori og praksis/værkstedsundervisning og sætter fokus på den matematikfaglige vinkel på projektet. Projektet er søgt hjem af skolens uddannelsesvejleder, der også selv deltager i projektet.

PROJEKT 10: PLANTERS BETYDNING FOR VORES KLIMA, ØKONOMI OG FREMTID Deltagere er to 6. klasser fra Gl. Lindholm Skole – både drenge og piger. Aktiviteten forgår som to ens forløb, der strækker sig over to dage hver, med 1 måneds mellemrum. Alle dage fra kl. 9-13. Formålet med projektet er at vise elever sammenhængen mellem det vi dyrker, hvordan vi dyrker det og betydningen for vores omgivelser. Hermed gives eleverne indsigt i hvem der arbejder med hvad indenfor landbruget, samt de får mulighed for at dyrke planter under professionelle vilkår. Projektet er søgt hjem af skolelederen i samarbejde med læreren, der deltager i projektet.

PROJEKT 11: ALTERNATIV/VEDVARENDE ENERGI Deltagere er to 8. klasser på Mellervangskolen. I alt 27 elever – både drenge og piger samt 3 lærere. Aktiviteten foregår for begge klasser over 5 sammenhængende dage fra kl. 8.25-13.40. Formålet med projektet er, at give folkeskolen indblik i, hvorledes der arbejdes praksisnært i nogle for folkeskolen relevante fag. Det praksisnære arbejde skal bl.a. øge elevernes forståelse omkring alternativ energi. Samtidig med at eleverne får ny viden, skal den underbygge deres nuværende fag som biologi, fysik, matematik og samfundsfag. Fagene smelter sammen og har sammenhæng til emnet alternativ energi i et praksisnært projekt. Ydermere giver projektet en nem overgang mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Projektet er søgt hjem af den lærer fra skolen der også selv sammen med andre kollegaer deltager i projektet.

PROJEKT 12: FRA FAR TIL FYRTÅRN Deltagere er tre 8. klasser fra Arden skole – både drenge og piger, samt fem lærere fra skolen og 11 fædre til børn i de tre klasser. Projektet foregår over 2 uger; mandag – onsdag i den første uge, og mandag- fredag i den efterfølgende uge. Formålet med projektet er, at inddrage forældregruppen i et tværfagligt projekt mellem Arden Skole og Construction i Aalborg, idet arbejdet med forældrestøtte er et vigtigt led i overgangen til en ungdomsuddannelse. Der ønskes at inddrage specielt fædrene i en overgangsproces, da forskning viser at fædres inddragelse er afgørende for fastholdelse i og færdiggørelse af en ungdomsuddannelse. Endvidere ønskes at knytte erhvervsrettede joberfaringer i forældregruppen sammen med et konkret håndværksmæssigt forløb på skolen og via et fælles afslutningsarrangement, at inddrage relations arbejde som en del i projektet. Endelig ønskes at skabe sammenhæng mellem dette konkrete projekt og skolens deltagelse i KL-forløbet ”I skolens lykkes alle børn”. Projektet er søgt hjem skolelederen i samarbejde med lærerne der deltager i aktiviteten.

Der kan læses mere om de enkelte projekter på Tech Colleges hjemmeside: http://kiu.techcollege.dk/UDVIKLINGSPROJEKTER/UIU/STYRKELSE%20AF%20ERHVERVSUDD%20KULT/Sider /default.aspx

Evalueringsresultater Til analyse af data anvendes principperne fra Grounded Theory, hvor formålet er at ”opdage, udvikle og verificere en teori på basis af empiriske data” (Boolsen 2010, s. 207). Grounded Theory er en metode, som bygger på induktion, hvorved data gennem forskellige analyseprocesser kategoriseres og organiseres, således at mønstre og sammenhænge i materialet viser sig. Dette kan så i sidste ende føre til ny teoridannelse om feltet – derfor navnet. Begrebet Grounded Theory stammer fra Strauss og Corbin der mener, at det er en ”teori, der er genreret fra data, som er systematisk indsamlet og analyseret i en forskningsproces. I denne metode er dataindsamling, analyse og eventuel teori tæt forbundne. (…) Grounded Theory kan tilbyde indsigt, forbedre forståelse og være en meningsfuld parameter, når der skal handles – alt sammen fordi det er datafunderet.” (Strauss & Corbin 1998, i Boelsen 2010, s. 208).

I analysen er datamaterialet bearbejdet ud fra ovenstående principper, hvor antagelserne fra programteorierne har været lagt i baggrunden. De i forvejen antagelser om årsager og sammenhænge har dermed ikke været styrende for analysen, men er blevet inddraget og testet i forhold til fremkomne data senere i analysen. Der har på denne vis været en vekselvirkning mellem det induktive og deduktive, mellem empiri og teori, i analysen - denne metode kaldes analytisk induktion indenfor Grounded Theory. Af hensyn til overskuelighed i følgende skriftlig fremstilling af analyseresultaterne, er det valgt at organisere data ud fra de fire spørgsmål, der er indeholdt i programteorien og dermed ligger til grund for evalueringsspørgsmålet. Det drejer sig om følgende:

1. Om grundskolelærerne samt -eleverne gennem udviklingsprojekterne får øget indsigt i og viden erhvervsskolernes særlige pædagogiske og didaktiske tiltag, hvor der vekselvirkes mellem teori og praksis samt om de får øget viden om de enkelte erhvervsuddannelser; 2. Om grundskolelærerne i forbindelse med udviklingsprojektet i højere grad inspireres til forandringer i grundskoledidaktikken; 3. Om der hos grundskolelærerne og eleverne skabes positiv holdningsændring i forhold til erhvervsuddannelserne og om disse som følge heraf bliver et attraktivt alternativ til andre ungdomsuddannelser: 4. Om der dannes netværk mellem grundskolelærere og erhvervsskolelærere som følge af samarbejdet om projektet.

Under disse fire hovedoverskrifter arbejdes med forskellige dimensioner i materialet, der er fremkommet gennem analyse, hvorigennem der søges at skelne mellem virkningerne af de forskellige udviklingsprojekter i forhold til typer, organisering, målgruppe mv..

Øget indsigt og viden? Giver det eleverne og lærerne øget indsigt og viden, at deltage i udviklingsprojekterne? JA det gør det! Som det vil fremstå af nedenstående, har begge grupper fået øget indsigt i og viden om konkrete erhvervsuddannelser samt den vekselvirkning mellem teori og praksis, der anvendes i undervisningen på erhvervsskolerne. I tillæg hertil har såvel lærere som elever fra grundskolen konstateret, at denne form for undervisning virker særdeles motiverende og inspirerende for alle parter.

Erhvervsskolernes praksisnære didaktik virker! Erhvervsskolernes uddannelser er kendetegnet ved en vekselvirkning mellem skoleophold og praktikophold, ligesom selve undervisningen i skoleperioderne i varierende grad er opbygget som et samspil mellem teoretiske oplæg og praktisk arbejde med faget. Hensigten med denne måde at arbejde på i skoledelen, er at lette overgangen fra teori til praksis og dermed mindske det ”praksischok”, som mange oplever ved skiftet fra skole til arbejde. ”Den almindelige klage over ’praksischok’ ved overgangen fra skolen til arbejdslivet kan overskrides ved hjælp af mesterlære i praksisfællesskaber. Vanskelighederne med elevmotivation i skolen kan overvindes ved, at lærlingene selv har valgt det håndværk, de vil lære, og gennem den åbenlyse relevans af de fleste af de opgaver, de lærer.” (Nielsen & Kvale (red.) 2004, s. 28). Tanken har således været, at udviklingsprojekterne i deres måde at organisere aktiviteterne på, giver såvel grundskolelærere som elever mulighed for at se og afprøve denne didaktiske metode i praksis og herigennem øge viden herom.

Alle udviklingsprojekter (foruden projekt 8, der skiller sig ud fra de resterende) har været afholdt som en aktivitet med vekselvirkning mellem kortere eller længere teoretiske oplæg efterfulgt af praktisk arbejde. Denne måde at organisere dagen(e) på, har der fra alle sider været utrolig stor begejstring over, fordi det for både lærere og elever har været spændende at få lov til både at få noget fagligt/teoretisk input og derefter selv komme i gang med det praktiske arbejde. Observationerne viser, at vekselvirkningen har virket engagerende på grundskolelærere og elever. I observationsnoterne er følgende iagttagelser karakteristiske for projekterne: ”Stort set alle elever er engagerede og aktive i de enkelte forløb. De lytter og spørger aktivt ind og går med stor interesse i gang med de praktiske opgaver, de stilles overfor.”.

Data fra interviews og evalueringssamtaler underbygger dette. En grundskolelærer bliver spurgt om, hvad vedkommende tror, eleverne synes om denne mere aktiverende måde, at blive undervist på, og svarer: ”Det synes de helt sikkert godt om, de bliver jo hurtigt trætte af at sidde og lytte, så de kan godt lide, når der sker noget, og de skal gøre noget.”(Projekt 2). Alle de adspurgte lærere er enige i dette perspektiv, hvorved ingen lader til at være i tvivl om den positive virkning, det har på eleverne selv at blive aktiveret gennem hyppige skrift mellem teori og praksis. Hvorvidt lærerne i forlængelse heraf mener, at kunne anvende denne undervisningsform i grundskolen, behandles senere i afsnittet om didaktisk inspiration (s. 22).

Den friere og mere ligeværdige lærer-elev relation Eleverne er vilde med at blive aktiveret. Udtalelser fra elever om hvad det bedste, ved den afholdte aktivitet var, lyder således: ”Når vi lavede noget og ikke bare skulle stå og høre efter.(…) At vi fik lov til at hyggesnakke samtidig med, at vi lavede noget, og at vi ikke bare skulle holde mund og høre efter. (…)Det var dejligt, at der ikke var nogen lærer, der stod og snakkede oppe ved tavlen hele tiden. [Det var] Hyggeligt, lærerrigt, spændende, da de laver meget fysisk og ikke bare kigger i en bog. (…)Man er mere fri end i folkeskolen, for her sidder vi bare og glor i en bog, hvor man på HTX laver forsøg, projekter osv.” (Projekt 2).

Andre elever udtaler: ”Undervisningen er meget anderledes her, det er ikke så bogligt, og der er mere plads til her, at man kan tænke selv. (…)Lærerne er ikke så bestemte og alvorlige her, det er mere frit og de taler mere frit til os. (…) I undervisningen her på skolen *erhvervsskolen+ stoler de på at vi godt kan finde ud af det, så vi får lov at gøre mere selv. De tror også på at vi kan.(…) det er sjovt at lave noget og ikke kun sidde på sin flade hele dagen og lytte. (…)Vi skal have noget mere ligesom det her.” (Projekt 6).

Data viser hermed tydeligt, at eleverne oplever større frihed i undervisningsforløbene, ligesom nogle tilmed oplever større tillid til deres evner samt ligeværdighed i lærer-elev relationen. Disse væsentlige forskelle kan skyldes flere forskellige ting. For det første betyder undervisningsformen med vekselvirkning mellem teori og praksis, at eleverne får mulighed for selv at vise hvad de kan. De skal ikke blot sidde passivt og lytte, som nogle udtrykker de er vant til i grundskolen. Det selv at blive aktiveret og i tillæg hertil få overladt ansvaret for ens produkt mere eller mindre til en selv – naturligvis med mulighed for hjælp og vejledning fra lærere eller andre elever – virker frigørende og motiverende for eleverne. Her bliver eleverne aktive medspillere i undervisningsforløbet i stedet for passive modtagere af obligatorisk pensum. Foruden dette, er der naturligvis nyhedsværdien i at være et nyt sted og blive undervist af en anden lærer, hvor der arbejdes med noget, som interesserer eleverne. Især hvor det er valgfagshold der er af sted, er deltagelsen af denne grund stor for samtlige elever, men også hvor det er hele klasser er næsten alle interesserede og motivere-

de i undervisningsforløbet. Elevernes positive holdning til undervisningsformen går således igen på tværs af udviklingsprojekterne hvad enten det drejser sig om valgfagshold, hele klasser eller lærerteams. Det samme gælder hvad enten det er voksne, 9. klasser, 8. klasser eller 6. klasser, der er målgruppen i udviklingsprojektet, da undervisningen er tilpasset målgruppen.

På baggrund af såvel observationer, elevudtalelser som grundskolelæreudtalelser kan det konkluderes, at den praksisnære læringstilgang med tæt vekselvirkning mellem teori og praksis overordnet set får eleverne til at opleve læringsmiljøet som mere frit og ligeværdigt. De bliver motiveret og føler sig mere inddraget og taget alvorligt - og dermed oplever de også at lærer mere. Erhvervsskolernes særlige pædagogik og didaktik tydeligvis en stor fortjeneste for dette, men nyhedsværdien i at være gæster et fremmed sted med fremmede lærere, hvor der arbejdes med noget nyt og spændende, kan ligeledes tænkes at spille en rolle. Samtidig skal det ikke underkendes, at der i udviklingsforløbene foretages teoretisk undervisning, ligesom i grundskolen. Den store forskel er, at teorien her i læringsøjeblikket forholdes til konkrete fagrelaterede problemer overvejende set. Samtidig behøves læringen ikke foregå mens eleverne sidder stille og lytter i et klasseværelse, men derimod tit mens de beskæftiger sig med det valgte fagområde. Dermed bliver motivationen for at lære det givne pensum større.

Gennem deltagelse i de afholdte aktiviteter har elever og grundskolelærere fået afprøvet i praksis, hvordan erhvervsskolerne didaktik fungerer, og herigennem fået øget indsigt i og viden om erhvervsskolernes praksisnære læring.

Udviklingsprojekterne varierer i både indhold og længde hvorfor deltagernes berøring med erhvervsskolernes pædagogiske og didaktiske tiltag ligeledes er forskellig. Nogle bliver introduceret til og prøver at arbejde indenfor flere forskellige uddannelsesretninger i samme projekt, mens andre fokuserer på en enkelt. Nogle grundskoler samarbejder med handelsskoler, mens andre samarbejder med klassiske håndværksfag såsom murer og slagter. Nogle aktiviteter foregår over flere uger, mens andre aktiviteter afvikles på en enkelt dag. Det er imidlertid vanskeligt at identificere forskelle i udviklingsprojekterne med hensyn til øget indsigt i princippet om vekselvirkning mellem teori og praksis, da næsten alle som nævnt er organiseret på denne måde. Blot et enkelt skiller sig ud hvad dette angår – projekt 8. Her har denne dimension ikke været betonet, da fokus udelukkende har været samtaler mellem grundskolelærere og erhvervsskolelærere med henblik på eventuel fremtidig planlægning af samarbejde.

De konkrete erhvervsuddannelser Hvad angår øget indsigt i og -viden om de konkrete erhvervsuddannelser, er forskellene større. Det er i udgangspunktet meget forskelligt hvor meget såvel grundskolelærere som elever ved om erhvervsuddannelserne på forhånd. En lærer fortæller: ”Jeg kendte overhovedet ikke noget til HTX i forvejen, jeg har selv gået på det almene gymnasium for mange år siden – så det er det, jeg ved mest om.”(Projekt 2). Tilsvarende fortæller en anden at: ”Desuden har alle fået større viden, mere forståelse og respekt for erhvervsuddannelserne, og fundet ud af at en erhvervsuddannelse ikke blot er for ”restgruppen” der ikke kan klare gymnasiet.” (Projekt 7). Det har således været godt for grundskolelærerne at komme i kontakt med erhvervsskolerne og gennem udviklingsprojekterne udvide deres viden om og indsigt i de uddannelser, der tilbydes der. Andre vidste noget i forvejen men har alligevel fået mere bygget på:”(…) er det jo nogen ting jeg ikke vidste i forvejen, og det…. Jo men ikke sådan overvældende fordi jeg jo selv har været i fagene. I mange forskellige både indenfor byggeri og indenfor det ’sorte fag’ [mekaniker].” (Projekt 3). Ligeledes har det været forskelligt hvor megen viden eleverne havde i forvejen. Nogle kendte lidt til en uddannelse fra en større søskende der går der/har gået der/skal til at gå der mens andre havde fået lidt info fra UUmedarbejdere, forældre eller andre voksne enten forud for dette projekt eller ved anden lejlighed: ”Jeg har noget familie der har gået hernede og så det der UU-vejledning på skolen, de har også fortalt lidt. Og så har vi haft noget uddannelsesaften nede på vores skole hvor de har fortalt lidt.” (Projekt 3). Mange lader dog ikke til at have den store viden om hvilke uddannelser der tilbydes, og hvad de indeholder.

Efter de udviklede undervisningsforløb er blevet afholdt, har nogle elever fået større viden om de konkrete uddannelser, men andre stadig er lidt usikre på dette. De udviklingsprojekter, hvor der har været en introduktion til den pågældende uddannelse samt en rundvisning på adressen har elever og lærere fået tilbudt viden om den enkelte uddannelse. Samtidig skal det dog pointeres, at alt efter elevernes alder, så har de svært ved at huske meget fra en generel introduktion. Eksempelvis viser data fra projekt 10, hvor to sjetteklasser besøger Agri College, at eleverne generelt set har været mere optaget af de dyr de har set i forbindelse med rundvisningen, end af hvilke uddannelser der tilbydes her. Denne information blev givet dem i forbindelse med rundvisningen, men ikke mange kunne holde fokus på dette. (Det skal retfærdigvis her siges, at der var en del støj under rundvisningen, hvorfor det også kan have været svært for nogle elever at høre den information, der blev givet). Til gengæld har eleverne gennem praktisk arbejde indenfor gartnerfaget fået kendskab til hvad denne uddannelse eksempelvis indeholder. Det at arbejde med faget i praksis lader for de yngre elever således til at give mere indsigt end mundtlig introduktion. Dette hænger sammen med unges evne til abstraktion, hvor det i denne alder kan være svært at forholde sig til en større mængde overordnet information, som de ikke umiddelbart ser nogen praktisk anvendelse af. I sjette klasse står ele-

verne trods for karrieplaner mv. ikke umiddelbart overfor at skulle træffe endeligt valg om ungdomsuddannelse, hvorfor denne information for nogle virke irrelevant og svært at placerementalt.

Andre projekter for 8. og 9. klasser har startet med en introduktion til uddannelsen, og her lader informationen til at være gået mere ind. De større klasser er muligvis mere modtagelige for denne information, da de står tættere på valg af ungdomsuddannelse. Data fra eleverne viser, at i de udviklingsprojekter, hvor eleverne har været på erhvervsskolen, men ikke har haft en egentlig introduktion og/eller rundvisning, der efterspørger eleverne dette. De ville gerne vide mere om uddannelserne og mulighederne på det sted, de besøgte. For disse lidt større elever er informationen mere umiddelbart relevant, da de står tættere på valg om, hvad der skal ske efter folkeskolen. Samtidigt er det også for de større elever tydeligt, at de gennem det praktiske arbejde i projektet får indsigt i hvordan der arbejdes i dele af de uddannelser de introduceres til.

Opsamling Udviklingsprojekterne kan på baggrund af ovenstående siges at tage udgangspunkt i og konkret inddrage den praksisnære pædagogik, som benyttes i erhvervsskolerne. Kun projekt 8 gør ikke dette – de resterende 11 arbejder alle konkret med vekselvirkning mellem teori og praksis i de udviklede undervisningsforløb. Denne måde at organisere undervisningen på, har givet de deltagende grundskolelærere og elever en øget indsigt i og viden om den praksislæring, som benyttes i erhvervsuddannelserne samt om de konkrete erhvervsuddannelser. Den praksisnære elevaktiverende undervisning giver grundskoleeleverne en oplevelse af at have en friere og mere ligeværdig lærer-elevrelation. Eleverne motiveres af at blive inddraget og selv afprøve teori i praksis samt blive givet og tage ansvar for egen læring. Det at afprøve fagene og den pædagogiske didaktik på egen krop, har vist sig for især de yngre elever at have den største læringsværdi set i forhold til mundtlig information, men generelt for alle målgrupper gælder at ”learning by doing” virker bedst.

Didaktisk inspiration? Ovenstående analyse efterlader et klart indtryk af, at der er noget at hente didaktik og pædagogisk for grundskolelærerne i erhvervsskolernes måde at drive undervisning på. Både lærere og elever er enige om, at det bare virker! Kan erfaringerne så med fordel overføres til grundskolen?

Data fra evalueringen viser, at grundskolelærerne i høj grad finder det inspirerende, at samarbejde med erhvervsskolerne i udviklingsprojekterne. Alle mener, at have fået noget med sig hjem på den ene eller anden måde. Lærerne udtaler, at de finder den praksisorienterede arbejdsform er inspirerende for dem som lærere, ligesom de kan se, hvordan det virker positivt i forhold til motivation af eleverne, som citaterne ovenfor ligeledes viser.

I noter fra evalueringsmødet i udviklingsprojekt 1 står der: ”Det var rigtig godt med ’mesterlæren’. Heidi viser først eleverne råvarerne og hvordan de skal gøre med det. Herefter får de selv lov at prøve men hun går rundt og hjælper. (…) Lærerne har taget det med sig, at de i deres husgerningstimer vil arbejde mere med mesterlæreprincippet, hvor de viser inden hvordan det skal gøres, og hvor de gør mere ud af at fortælle om råvarerne. Lærerne føler sig meget inspireret efter besøget.”. Der hvor grundskolelærer er blevet inspireret af noget ganske konkret, som ovenstående eksempel, eller som eksempelvis en bestemt måde at gennemgå og forklare en matematisk model på, virker til at være noget lærerne vurderer, er relativt nemt at overføre til egen hverdag i grundskolen. Transfer, der betyder ”Overførsel af det lærte fra læringssituationen til anden situation” (Wahlgren 2009, s. 6) er således mulig, når det der skal overføres, er konkret samt noget de forventer at kunne anvende umiddelbart.

Vi vil gerne, men synes det er svært En skoleleder fortæller til evalueringsmødet, om deres oplevelse fra udviklingsprojekt 7, hvor det var to lærerteams der var af sted, at alle synes det har været en god oplevelse. ”(…) som teambuilding er det super godt. På den måde har de fået meget ud af det. De fik grinet og pjattet en masse sammen og fik arbejdet sammen om de opgaver der var. Forløbet har vist dem, det er godt med korte teoriforløb efterfulgt af praksisarbejde. Praksislæring giver motivation til at lære mere teori.”. Samtidig siger hun dog også, at: ”De [lærerene] har dog umiddelbart svært ved at koble det til deres egen hverdag (…) Lærerne har det stadig svært med den læringsform der hedder ’at bruge hænderne’. Der er ingen tvivl om, at der er noget vi kan bruge, men vi skal arbejde med det.”. Når det kommer til at omsætte denne mere uhåndterlige og generelle inspiration til egen virkelighed og hverdag, viser det sig imidlertid i mange tilfælde som dette mere vanskeligt omsætteligt. Grundskolelærerne giver udtryk for, at de synes det er svært at overføre, selvom de er

blevet inspireret af besøget til at ville gøre noget andet/mere af det de oplevede i forbindelse med udviklingsprojektet.

En lærer siger:”(…) jeg kan jo godt se, at der på HTX nok er større muligheder og mere fokus på at involvere eleverne og lave noget aktivt. I folkeskolen har vi nok en tendens - selvom vi prøver at gøre det bedre – til at have meget tavleundervisning, hvor eleverne skal sidde og lytte. Vi har jo nogle skrappe planer for, hvad de skal igennem af stof, og det kommer til at styre meget af den undervisningsform, vi vælger. (…) men jeg kan da sagtens se, at vi kunne bruge mere undervisning, hvor vi gør eleverne mere aktive og inddrager dem mere i nogle konkrete aktiviteter, for at de kan lære det, de skal i stedet for, at vi nu kun står oppe ved tavlen og fortæller dem, hvad de skal vide; men jeg synes du også vi arbejder på det – fx bruger vi da projektarbejdsformen en del (...).”(Projekt 2).

En anden udtaler: ”Ja vi fik da mange gode ideer, og det var godt orienteret mod praksis, men der var jo også teori lagt ind. Det havde vi aftalt samen, da vi lavede programmet. (…)Der er langt større mulighed for at eksperimentere med forskellige undervisningsformer her. De skal jo ikke på samme måde konstant overholde nogen planer med et bestemt indhold, der er folkeskolen jo meget styret. De (handelsskolen) har meget lettere ved at arbejde med praktiske områder og problemstillinger, fordi de har lokaler og faciliteter til det – og udstyr. Fx computere – det vil vi da gerne bruge meget mere på skolen, men der er ikke mulighed for ret meget af den slags.” (Projekt 6).

I forhold til transferværdien, opleves det således vanskeligt direkte at overføre de principper, grundskolelærerne har set på erhvervsskolerne, da de opfatter deres virkelighed som anderledes bundet end tilfældet er på erhvervsskolerne. Når transfer opleves mere vanskeligt på dette område, skyldes det, at der ikke er idendiske elementer i læringssituationen og anvendelsessituationen.” (Illeris 2006, s. 62). Det de har lært på erhvervsskolen kan de ikke uden videre tage og bruge i eksempelvis deres danskundervisning tilbage på skolen.

Grundskolens skolastiske tradition tænker viden på en anden måde end mesterlære-tankegangen og vekseluddannelsesprincippet. Viden i skolastisk forstand er ”Viden om fakta og regler, som kan udtrykkes sprogligt udtømmende og formidles skriftligt, fx i lærebøger.”(Nielsen & Kvale (red.) 2004, s. 293), men viden kan også være kropslig, situeret og tavs. ”Skolen er isoleret fra arbejdslivets produktionsprocesser, hvor de vigtigste former for mesterlære finder sted. Undervisning forstået som direkte mundtlig formidling er udbredt i klasseværelset, hvor man ikke er særlig opmærksom på miljøets læringsressourcer, der er altaf-

gørende i mesterlære.” (Nielsen & Kvale (red.) 2004, s. 25). Til trods for at det ikke er mesterlære i den forstand, der foregår under skoleopholdene på erhvervsuddannelserne, er disse til stadighed kendetegnet ved at det i overvejende grad er udlærte inden for det givne håndværk, der underviser eleverne, ligesom undervisningsform og indhold i høj grad er bygget op omkring anvendelse af tilegnet viden i praksis. Kendetegnende for grundskolens syn på læring og viden er mere færdighedsorienteret og bundet op på bedømmelse i form af karaktergivning. Mette Bauer og Karin borg skriver om ”den skjulte læreplans” krav til børnene i grundskolen, at: ”Elevrollen indebærer, at eleven skal kontrollere sig motorisk og verbalt. Det vil sige at eleven skal kunne sidde stille i længere tid ad gangen, tie stille, og helst kun tale på lærerens opfordring (…) forholde sig opmærksom, og denne opmærksomhed skal være rettet mod læreren og de faglige aktiviteter, som i meget stor udstrækning er totalt fremmede for elevens egen livssammenhæng (…) være i stand til at se bort fra sine egne behov og erfaringer fra familie og fritid” (Bauer & Borg 1986, s. 29 i Illeris 2006, s. 229). Dette kombineret med fokus på karakterbedømmelse er medvirkende til at skolelæring forbliver ”læring i skolen”.

Til forskel fra den skolastiske tradition, repræsenterer ”Mesterlæren (…) en form for læring, der ikke bygger på en adskillelse mellem læring og anvendelse af det lærte. Oplæringen sker i den sammenhæng, hvor det lærte skal anvendes. Læringen er indlejret i en given social praksis, og den er betinget af lærlingens deltagelse i denne praksis” (Nielsen & Kvale (red.) 2004, s. 18). Det er netop denne direkte kobling mellem teori og praksis, der tiltaler grundskolelærerne, men som de finder vanskelig direkte at overføre til grundskolen selvom de oplever stort engagement fra eleverne, når der arbejdes på denne måde. En lærer nævner, at de i grundskolen nærmer sig mesterlæreprincipperne ved at have mere projektarbejde. Ifølge Nielsen og Kvale rummer projektarbejdet ligheder ved at have en ”fælles betoning af læring gennem handling” (Ibid.), men der er stadig betydelige forskelle.

Samarbejde eller koordinering? Transfer vurderes foruden ovenstående at være vanskeliggjort af, at samarbejdet i flere udviklingsprojekter har haft karakter af koordinering og arbejdsdeling, og i mindre grad reelt samarbejde om udførelsen. Dette skal forstås på den måde, at grundskolelærerne alle i samarbejde med erhvervsskolelærerne på et indledende møde og eventuel efterfølgende kontakt har været med til at planlægge forløbet indholdsmæssigt og lave en gensidig forventningsafstemning. Det er derimod mere forskelligt, hvorvidt grundskolelærerne i overvejende grad har været gæster sammen med eleverne, eller om de har indgået i et mere udvidet samarbejde, hvor de har medvirket aktivt i undervisningsforløbene sammen med erhvervsskolelæreren. Et eksempel hvor erhvervsskolelæreren har en mere dominerende rolle ses i observationsnoter: ”Begge gange

var det handelsskolelærerne, der kørte forløbet som var planlagt i et samarbejde mellem handelsskolelærerne og folkeskolelærerne. Det var handelsskolelærerne, der igangsatte og gennemførte samtlige aktiviteter.’ Folkeskolelærerene ’de gik rundt og gav råd og vejledning, når eleverne arbejdede selvstændigt og kunne have brug for hjælp og ellers var deres primære funktion at ’holde ro i gemakkerne’, hvis nogle elever blev for overmodige eller støjende. (…) Det var tydeligt, at det var skolelærernes opfattelse, at aktiviteterne alene skulle varetages af handelsskolelærerne, og at skolelærernes rolle var at være til stede fordi de kender eleverne og kan ’skride ind’ overfor den, der skal holdes i lidt ’kort snor’”. (Projekt 6).

Udviklingsprojekt 6 er ikke enestående på dette område. Faktisk er det meget kendetegnende for flere af projekterne. Og egentlig forståeligt nok! Det beskrevne formål for udviklingsprojekt 6 er, at ”introducere lærere og elever til erhvervsuddannelsesområdet samt den særlige pædagogik, der anvendes i erhvervsskolesystemet, hvor teori og praksis er en konkret og direkte kobling.”. Heri ligger ikke som sådan, at grundskolelærerene skal have en aktiv rolle. De skal introduceres til noget – og en introduktion er som oftest noget, som nogen der ved mere, giver til nogen der ved mindre om et givent område. Modtageren er således ikke den aktive part. Syv af de 12 udviklingsprojekter har i deres formålsbeskrivelse udelukkende fokus på elevernes udbytte. Af de sidste fem udviklingsprojekter er hele målgruppen for det enkelte projekt lærerne i projekt 7 og 8, hvorfor disse naturligvis adskiller sig fra de resterende. Så blot tre af de 10 projekter, der har elever med i de afholdte aktiviteter, har fokus på lærerens udbytte – og her er det, som i projekt 6, introduktion og øget indsigt det er rettet mod. Det er således naturligt, at de konkrete udviklingsprojekter har udfoldet sig således, med grundskolelærerne i en støttende funktion. Fremadrettet kunne organiseringen af samarbejdet eventuelt revurderes med henblik på transfer, såfremt det er ønskeligt.

Opsamling Det kommer således ikke af sig selv at udvikle uddannelseskulturen på grundskolerne til i højere grad at understøtte naturlig sammenhængskraft mellem grundskole og erhvervsskole, men ikke desto mindre vurderes det, at projektdeltagernes udgangspunkt for at arbejde med erhvervsskolernes særlige pædagogik og didaktik er blevet styrket gennem projektet. Grundskoledeltagerne er blevet inspireret til at ville noget mere med denne særlige didaktik, så selvom transfer ikke er ligetil, kan det være første skridt på vejen til at arbejde mere aktivt med dette. Ideer er blevet født og tiltag er sat i gang, men der er som nævnt et arbejde der skal gøres endnu, hvis det skal lykkedes. Grundskolelærere er selv produkter af den skolastiske tradition og derved naturlige repræsentanter for denne, med få undtagelser. Det ligger således naturligt for dem at tænke læring og viden skolastisk, der som nævnt står i modsætning til meterlære tankegangen. En måde at overkomme transferproblemer forbundet med dette kunne eventuelt være, hvis grundskolelærerne fik

mulighed for at få kollegial vejledning fra erhvervsskolelærerne til hvordan de konkret i deres hverdag, i eksempelvis matematik, kan overføre nogle af de principper for den praksisnære pædagogik og didaktik, som anvendes i erhvervsskolerne. På denne måde ville der for grundskolelærerne være flere identiske indholdselementer i læringssituationen og anvendelsessituationen, hvilket som nævnt fremmer transfer.

Positiv holdningsændring og øget interesse? Spørgsmålet her er om der hos grundskolelærerne og eleverne på baggrund af udviklingsprojekterne skabes positiv holdningsændring i forhold til erhvervsuddannelserne og om disse som følge heraf bliver et attraktivt alternativ til andre ungdomsuddannelser for grundskoleleverne. Som det blev præsenteret tidligere har såvel læreres som elevers forhåndsvidensniveau om erhvervsuddannelserne været varierende. Med begrænset viden følger som oftest egen producerede forestillinger om det pågældende område. Disse forestillinger kan være både positive og negative, men her fokuseres på de tilfælde hvor mindre positive forestillinger ændres i positiv retning, da det er det projektet sigter mod.

En grundskolelærer fortæller: ”Jeg er kommet af med mine forestillinger om, at HTX kun var for tekniske nørder, og har set at der er mange andre muligheder, og at der også er fokus på kreative fag, og at det kan være en relevant retning for mange af vores elever, som gerne vil have noget praktisk håndværk mellem hænderne samtidig med, at de også får knyttet noget viden på det, de gør.(…) jeg synes, det er rigtig fint at eleverne får kendskab til HTX- ligesom jeg synes det er fint at de får kendskab til andre ungdomsuddannelser. Og det er også godt for os lærere at komme ud og se mulighederne, så vi kan snakke bedre med eleverne om, at det måske er noget for dem. Man er jo tilbøjelig til at anbefale det man selv har gået på, og jeg er

student fra det almene gymnasium, og det er det, jeg ved mest om.” (Projekt 2). Udviklingsprojektet har for denne grundskolelærer været med til at åbne øjnene for de muligheder, erhvervsskolerne rummer. Erhvervsskolernes uddannelser er dermed blevet noget, vedkommende selv har fået en mere positiv holdning til, ligesom vedkommende nu har mere reel viden at kunne give videre til andre elever. Det samme gør sig gældende i andre af udviklingsprojekterne, og netop dette er særdeles væsentligt set i forhold til projektets sigte.

Grundskoleleverne har ligeledes fået arbejdet med deres forestillinger om erhvervsskolerne, selvom disse lader til at være mere vanskelige at ændre væsentligt. På evalueringsmødet fra projekt 1 siges der: ”Alle – både lærere og elever – har fået et positivt billede af slagteruddannelsen. Eleverne fortæller, at de lærte noget omkring uddannelsen. De havde indtrykket af, at det er en nem uddannelse – kravene er ikke så høje.”. De har således fået et godt indtryk af uddannelsen, men måske et noget forsimplet indtryk af kravene. Det samme gør sig gældende for en anden elev, der i forbindelse med afholdelse af aktiviteten bliver spurgt om hvad vedkommende synes om dem, der går på skolen: ”De er nogen som ikke har brudt sig om folkeskolen, ikke sådan rigtigt gad folkeskolen, så er de kommet herned. Fordi der skal du egentlig ikke have – du skal bare have bestået 9. klasse så er det jo godt nok.(Projekt 3). En fortæller at erhvervsskoleuddannelser er fag, hvor man skal bruge hænderne i stedet for at læse i bøger. Dette skyldes nok primært at flere af udviklingsprojekterne har haft den praksisnære pædagogik i fokus, og at de på den tid der har været til det enkelte projekt ikke alle har haft tid til at veksle helt så meget mellem teori og praksis, som erhvervsuddannelserne normalt gør på skoleopholdene.

Mange af eleverne har haft en positiv oplevelse af det sted de har været, men som måske er typisk for den aldersgruppe er det ofte andre ting der primært fanger deres interesse- såsom at der er mange trapper, at der er pandekager i kantinen, at der spilles x-box eller bordfodbold i pauserne, at det er hårdt at stå op hele dagen osv.. Mange virker også til at have samme holdning til erhvervsuddannelserne før som efter afviklingen af udviklingsprojektet, men det er vanskeligt ud fra data at sige noget entydigt om hvorvidt der generelt er sket en positivholdningsændring hos eleverne. Den positive holdningsændring er mest tydeligt ved lærerne, men det der kan konkluderes er, at der enten sker en positiv udvikling eller status quo holdes.

Det kan på baggrund heraf diskuteres, hvorvidt den måde at sammensætte undervisningsforløbene på, er hensigtsmæssig i henhold til formålet med projektet. Det store fokus på den praksisnære didaktik bevirker, at eleverne får en positiv oplevelse af mødet med erhvervsskolen, fordi det er sjovt, spændende og anderledes. Samtidig fremgår det boglige niveau ikke af de afholdte undervisningsforløb, hvorved det risikeres, at

eleverne får et forsimplet billede af, hvad det kræver at gå på en erhvervsuddannelse og på baggrund heraf enten fastholdes i et billede af, at det er nemt og useriøst at gå på en erhvervsuddannelse, eller at elever bliver overrumplede af de boglige krav, når/hvis de søger ind.

Var det noget for mig? Tendensen i datamaterialet er at erhvervsuddannelserne efter afviklingen af udviklingsprojektet ses som et attraktivt uddannelsesvalg for dem, der havde overvejet den retning i forvejen, mens det ikke har ændret meget for de elever, der på forhånd havde andre planer. En elev fortæller til spørgsmålet om de kunne finde på at søge ind der, hvor de har været: ”Måske – men jeg ved ikke med matematik. Min far siger, at der er for lidt matematik her og det skal jeg jo bruge, hvis jeg skal på universitetet” Du ved hvad du vil være? ”Ja advokat, tror jeg.”(Projekt 6). En anden fortæller, at vedkommende ikke vil søge ind på Agri College, da der her ikke tilbydes den uddannelse vedkommende ønsker. En besøger på HTX fortæller: ”Jeg har overvejet meget hvad jeg skulle være og jeg har tænkt på teknisk skole, men nu kunne jeg også godt tænke mig at gå her”. Andre der ikke i forvejen ved hvad de vil være fortæller: ”Det er et dejligt sted, det kunne godt være jeg skulle overveje at gå på Handelsskolen, når jeg kommer dertil.”. ”Jeg kunne godt finde på at søge ind her – min storesøster kommer også snart til at gå her.”. ”Jeg kunne bestemt godt finde på at søge ind her.”, mens der også er elever, der ikke helt ved hvad de vil være og dermed heller ikke er afklarede på, hvorvidt de vil søge ind på en erhvervsuddannelse.

Opsamling Indeværende evaluering kan på spørgsmålet om positiv holdningsændring og øget interesse konstatere, at der for flere grundskolelærere er sket en positiv holdningsændring som følge af øget viden om og indsigt i erhvervsuddannelsernes indhold og muligheder. Dette er vigtigt fordi en positiv indstilling kombineret med øget viden om mulighederne giver eleverne mulighed for at få mere nuanceret vejledning vedrørende ungdomsuddannelse hvor også erhvervsuddannelserne nævnes. For elevernes vedkommende er det sværere at konstatere nævneværdige forandringer vedr. holdningsændring og interesse for at søge ind. For mange elever er det at komme ud og opleve noget nyt måske nok til at påvirke – men ikke vedvarende. Det sidste sted de har været er den største oplevelse til noget nyt dukker op, hvorved virkningen vil aftage over tid. Det er således svært at vurdere, om det har en vedvarende effekt i forhold til rekruttering før de rent faktisk søger ind.. og selv når de har søgt ind, kan det tænkes at de ikke fik vagt rigtigt første gang.

Dannelse af netværk? Projektets overordnede formål er at skabe et samarbejde mellem grundskoler og erhvervsskoler. Begrebet netværk bliver i denne forbindelse centralt, da et godt netværk mellem de to skoler kan være med til at styrke dette samarbejde. Tanken er, at der via netværket kan udvikles nye initiativer mellem grund- og erhvervsskole samt at der kan erfarings- og vidensudveksles på tværs.

Grundskolelærerne giver alle udtryk for at have fået en god kontakt til de erhvervsskolelærer de har samarbejdet med i udviklingsprojektet samt at dette samarbejde har været en positiv oplevelse for dem. De vil som udgangspunkt gerne holde kontakten, men ser tilsyneladende umiddelbart kun det fremtidige samarbejde, som indebærende flere aktiviteter á la dem, der har været udviklet og afholdt i forbindelse med udviklingsprojekterne. At fastholde et samarbejde om sådanne aktiviteter i fremtiden ser mange som ønskeligt, men desværre vanskeligt realiserbart. Dette skyldes i henhold til grundskolelærerne ikke manglende vilje eller lyst, men grundet strukturelle, økonomiske forhindringer.

En lærer fortæller: ”Det kunne jeg faktisk godt[bruge kontakten til TC igen] – for jeg synes, det er rigtig fint at eleverne får kendskab til HTX- ligesom jeg synes det er fint at de får kendskab til andre ungdomsuddannelser (…) Det der er problemet er økonomien, hvordan skal vi finde timerne til det og få betalt de udgifter der er forbundet med at deltage i sådan et arrangement. I dette projekt har vi jo fået det hele betalt, og det har ikke kostet skolen ekstra timer, men så snart det kommer til at koste – så skal det jo tages andre steder fra, og det er sørme ikke nemt. Nej, der er få penge i skolen i dag til at eksperimentere med denne type aktiviteter.”(Projekt 2).

En anden siger ligeledes: ”Det ville være rigtig godt, hvis det kunne fortsætte, for det er meget inspirerende – også for os lærere. Det, der bare er svært at se, er, hvordan vi skal finde timerne til lærerne. Det her projekt, det har vi fået penge til, så det er noget ekstra, men hvis timerne skal tages fra noget andet for at det kan lade sig gøre, så tror jeg ikke på det, så vil det ikke blive prioriteret. Der er også udgifter til at fragte børnene fra Såbygaardskolen til Handelsskolen – dem ved jeg heller ikke, hvor vi skulle få. Så ja det ville være godt at fortsætte – og vi skal også forsøge, om der kan skabes noget mere permanent, men det økonomiske er altså et problem – også selvom vi alle er enige både fra skolen og handelsskolen om, at det har været et godt forløb godt elever og lærere.” (Projekt 6).

Set i henhold til tidligere beskrevne transfer-problematikker, kunne det være frugtbart, såfremt den kontakt der i forbindelse med udviklingsprojekterne er etableret mellem grund- og erhvervsskole fremadrettet

anvendes til andet end aktiviteter, som de gennemførte. Et forslag kunne være kollegial sparing på tværs af kulturerne til fortsat udvikling af grundskolekulturen hen imod mere praksisnær didaktik. Nye udviklingsprojekter kunne være ønskelige, men som citaterne ovenfor påpeger, er det for grundskolelærerne med skolernes økonomiske rammer, umiddelbart vanskeligt at se dette muligt på nuværende tidspunkt. Kontakten er dog skabt og dette betyder alt andet lige, at muligheden for et netværk er til stede. Hvorvidt denne i fremtiden benyttes, er til gengæld svært at udtale sig om nu.

I udviklingsprojekt 8, der som tidligere nævnt er anderledes organiseret, har samarbejde og netværk netop været udviklingsprojektets fokus, eftersom de afholdte aktiviteter udelukkende har været møder mellem parterne med henblik på fælles planlægning. Her er det ifølge data forskelligt, hvor meget netværk der endnu er kommet ud af det. Noget tyder ligeledes på at det for nogle af deltagerne har været for utydeligt, at dette udviklingsprojekt har været et selvstændigt projekt, og er derfor blevet blandet sammen med andre projekter i deres bevidsthed. En erhvervsskolelærer fortæller: ”Jeg har ikke haft andet end en indledende samtale med en lærer – fra Mou skole, mener jeg - hvor vi ikke indgik nogen decideret aftale, andet end at de ville vende tilbage på et senere tidspunkt.”. En anden erhvervsskolelærer fortæller: ”Vi har mødtes en gang men der er ikke umiddelbart kommet noget ud af det. Vi har brugt mødet til at sætte ansigt på hinanden, men jeg har ikke hørt mere til det siden, så jeg ved faktisk ikke om eleverne har været på besøg. I så fald er det ikke noget jeg har været involveret i.”. Andre har haft god glæde af møderne; ”Lærerne har været ude og planlægge et forløb, som vi så efterfølgende har gennemført. Det var dejligt at have mere tid til at planlægge sammen, det det giver et bedre forløb, at der bliver forventningsafstemt inden.”. Ligesom i de andre udviklingsprojekter er grundlaget for et fremtidigt samarbejde her lagt, men hvorvidt det reelt anvendes er uklart.

Opsamling Der har i udviklingsprojekterne været et godt samarbejde mellem grund- og erhvervsskolelærere, og viljen til et fortsat samarbejde/netværk er til stede. Det lader til at deltagerne kan se fordelene ved at bruge netværket, men umiddelbart er fokus primært på afholdelse af lignende aktiviteter som dem, der har været afholdt i udviklingsprojekterne. Netop disse aktiviteter er tids- og ressourcekrævende fra alle parter, hvorfor grundskolelærerne ikke har den store optimisme i forhold til sandsynligheden for en realisering af dette i fremtiden. Skal netværket således give mening, vil det være hensigtsmæssigt for deltagerne at tænke mere bredt i forhold til hvad de kan bruge hinanden til.

Konklusion Evalueringen har i fremstillingen af analyseresultaterne arbejdet ud fra de fire antagelser, der fremstilles i programteorierne, og har på baggrund heraf konkluderet, i hvilken udstrækning projektet har opfyldt disse samt hvilke effekter, der kan ses på baggrund heraf.

De 12 projekter har forskellig karakter i forhold til indhold, målgruppe, organisering, længde mv. Som følge heraf kan der således konstateres forskelligt udbytte. Projektansøgningerne er kommet fra grundskolerne, hvorfor udviklingsprojekternes individuelle formål varierer lidt i fokus sat i relation til det samlede projekts formål. Overordnet kan siges, at de udviklingsprojekter, der har haft størst effekt i forhold til øget indsigt i og viden om erhvervsskolerne særlige pædagogiske og didaktiske design, som vekselvirker mellem teori og praksis, er de udviklingsprojekter, hvor undervisningsforløbene er tilrettelagt med denne vekselvirkning i centrum. Herfra undtaget udviklingsprojekt 8, har i mindre grad end de andre haft dette fokus, hvorfor effekten her er mindre end for de resterende. Alle elever fra 6. – 9. klasse, alle grundskolelærere og alle uanset om det er en hel klasse eller et valgfagshold, der har været målgruppen, har udvist stor begejstring for erhvervsskolernes undervisningsform. På baggrund af deltagelse i de afviklede undervisningsforløb har nævnte målgrupper på forskellig vis stiftet kendskab med og på egen krop afprøvet, hvordan vekselvirkningen virker i praksis. Den praksisnære deltageraktiverende undervisning, giver grundskoleeleverne en oplevelse af at have en friere og mere ligeværdig lærer-elevrelation, idet de gives større ansvar og mere frihed i arbejdet. Denne nye viden giver stof til eftertanke og underbygger antagelsen fra projektet om, at der er noget at hente for grundskolerne i den måde, hvorpå der bedrives undervisning på erhvervsskolerne.

Antagelsen og at udviklingsprojekterne via gennemførelsen af undervisningsforløbene giver grundskoleelever og –lærere øget viden om de enkelte erhvervsuddannelser, viser sig ligeledes at være rigtig. De forskellige målgrupper i udviklingsprojekterne modtager denne viden på forskellig vis. De mindste klasser har vist sig at have sværere ved at fokusere på en generel mundtlig orientering, da de let distraheres og ikke konkret står overfor valg af ungdomsuddannelse mens de ældre elever mestrer denne information bedre og tilmed i flere tilfælde efterspørger mere viden. Lærerteams i projekt 7, er en tredje målgruppe i udviklingsprojekterne, og for disse optages den nye konkrete viden tilsyneladende aktivt.

Den store inspiration som grundskolelærerne tilsyneladende har oplevet i forbindelse med udviklingsprojekterne har i varierende grad inspireret til forandringer i grundskoledidaktikken. Inspirationen er der, interessen er der tilsyneladende også, men det at overføre viden fra erhvervsuddannelserne og bruge direkte i egen virkelighed er ikke helt så ligetil. De elementer, som direkte kan overføres, er de konkrete idéer og

tips lærerne har opsnappet undervejs, mens de store forandringer i grundskoledidaktikken må konstateres at være længere tid undervejs. Dette hænger i høj grad sammen med grundskolernes og erhvervsskolernes forskellige traditioner i forhold til videns-, lærings-, og kompetencebegrebet. Det er for grundskolelærerne stadig to meget forskellige verdener, hvor vilkårene ikke umiddelbart kan sammenlignes. Hertil kommer de forskellige strukturelle forhold, som skoleformerne er underlagt, der besværliggør fælles planlægning og samarbejde. Ikke desto mindre vurderes det, at projektdeltagernes udgangspunkt for at arbejde med erhvervsskolernes særlige pædagogik og didaktik er blevet styrket gennem projektet.

Det kan konkluderes, at de lærere der ikke kendte meget til erhvervsskolerne i forvejen, har fået ny indsigt og viden, der har åbnet deres øjne for de muligheder, erhvervsskolerne tilbyder - som også kunne være relevant for deres elever. Tidligere misvisende for-forståelser omdannet til ny viden, og med denne viden kan der i fremtiden ydes bedre vejledning til de elever, der ønsker oplysning om erhvervsuddannelserne. Den positive holdningsændring i forhold til erhvervsuddannelserne, ses ikke i samme grad så tydeligt ved eleverne. Nogle har fået ændret deres syn og udvidet horisonten, mens andre er uforandret i deres perspektiv. Det er generelt de færreste, der på forhold ytrer meget negative holdninger til Tech College, men flere konstater efter besøget, at det var spændende og at de godt kunne forestille sig at søge ind det pågældende sted. For de flestes vedkommende gælder dette dog for elever, der i forvejen havde en erhvervsuddannelse i tankerne. De elever der på forhånd var besluttet på at skulle noget helt andet, har ikke ændret planer som følge af undervisningsforløbene. Antagelsen om, at udviklingsprojekterne bidrager aktivt til at skabe en positiv holdningsændring og dermed bevirker at erhvervsuddannelser anses for værende et mere attraktivt uddannelsesvalg, er på baggrund heraf svært helt at bekræfte. Samtidigt er det vanskeligt generelt set at vide hvordan aktiviteten har virket for eleverne på dette område indtil de konkret står og skal vælge ungdomsuddannelse. En påvirkning som de afviklede undervisningsforløb, vil for eleverne med stor sandsynlighed ikke være varig, men måske sætte nogle spor.

Analysen viser vedrørende den sidste antagelse ’dannelse af netværk’, at viljen til fortsat samarbejde er til stede, men at forestillingerne om hvad samarbejdet skal omhandle, tilsyneladende er begrænsede. Økonomien i skolerne besværliggør tværfaglige projekter og samarbejder, men ønskes et fremtidigt samarbejde og brug af netværket må dette ses som en faktor, der skal tages i betragtning, når der planlægges, og ikke som en bremseklods for fremtidig udvikling på dette område. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at sige noget om netværkets fremtidige muligheder, andet end at det vil kræve en indsats fra alle parter. Bekymringen kan være, at dette projekt, som så mange andre, drukner i nye opgaver og projekter, der

dukker op med tiden, hvis ikke netværket og samarbejdet gøres bredere og mere oplagt at benytte i hverdage frem for blot til nye undervisningsforløb som de afholdte.

Samalet set konkluderes det, at projektet er en succes og har haft effekt i forhold til: 1. at give grundskoleelever og –lærere øget indsigt i og viden om erhvervsskolens særlige pædagogiske design samt konkret viden om den enkelte erhvervsuddannelse 2. at grundskolelærerne efter undervisningsforløbene er blevet inspireret til forandringer i grundskoledidaktikken 3. at medvirke til en positiv holdningsændring i forhold til erhvervsuddannelser hos grundskoleelever og –lærere og som følge heraf medvirke til at erhvervsskolernes uddannelser anses som værende et mere attraktivt uddannelsesvalg. 4. at der er blevet dannet netværk mellem grundskolelærere og erhvervsskolelærere som følge af samarbejdet om udviklingsprojekterne.

Der har i projekt ”Styrkelse af erhvervsskolekulturen blandt grundskoleelever” således været udviklet, beskrevet, gennemført og evalueret 12 udviklingsprojekter. Der er for samtlige projekter udfyldt en evalueringsskabelon, der kort beskriver formål, indhold og udbytte af de enkelte udviklingsprojekter, samt indeholder kontaktinfo på ansvarlige på erhvervsskole- og grundskolelærere. Disse beskrivelser findes på Tech Colleges hjemmeside: http://kiu.techcollege.dk/udviklingsprojekter/UiU/styrkelse%20af%20erhvervsudd%20kult/Sider/default.as px.

Litteratur Boolsen, Merete Watt: Grounded Theoy i Brinkmann, Svend & Tanggaard, Lene (red.): Kvalitative metoder – en grundbog. Hans Reitzels Forlag. 2010.

Illeris, Knud: Læring. Roskilde Universitetsforlag. 2006.

Nielsen, Klaus & Kvale, Steinar (red.): Mesterlære. Læring som social praksis. Hans Reitzels Forlag. 2004.

Nielsen, Klaus & Kvale, Steinar (red.): Praktikkens læringslandskab. At lære gennem arbejde. Akademisk Forlag. 2003.

Wahlgren, Bjarne: Transfer mellem uddannelse og arbejde. Nationalt Center for Kompetenceudvikling. 2009.

Bilag Observationsguide Tema 1: Dagens faktiske indhold -

Struktur på dagen/dagene/ugen

Hvordan passer det planlagte program med de afholdte aktiviteter

Organisering af arbejdet – grupper, peer, individuelt

Er der samarbejde med nuværende elever på erhvervsuddannelse? I givet fald hvordan og om hvad

Iagttagelse af elevinvolverende aktiviteter – hvilken type: træning, problemløsning, praktisk arbejde

Iagttagelse af undervisernes del – klasseundervisning? Instruktion? Vejledning? Andet?

På en skala på 1 – 10 (10 det bedste) hvordan er fordelingen mellem lærerstyret og elevinvolverende undervisning tidsmæssigt?

På en skala på 1 til 10 – hvor meget viser eleverne interesse (spørgsmål, aktivitet, dialog i grupperne, produkter)

Tema 2: Mødet mellem folkeskoleelever og erhvervsuddannelseskulturen -

Kan der iagttages undringer, spørgsmål, glæde eller modstand fra elevers side i mødet med de planlagte aktiviteter (her forudsætter vi så at disse er et udtryk for erhvervsskolekultur)

Deltager alle elever hele dagen?

Følger eleverne de instruktioner de får? Hvad laver de ellers?

Hvad laver de ellers?

Tema 3: Samarbejdet og arbejdsdeling mellem erhvervsskolens undervisere og folkeskolelærerne -

Hvordan er arbejdsdelingen mellem erhvervsskolelærerne og folkeskolelærerne

Hvad laver erhvervsskolelærerne i løbet af gennemførelsen?

Hvad laver folkeskolelærerne i løbet af gennemførelsen

Er der arbejdsdeling med hensyn til at få de sidste med – hele det opdragelsesmæssige?

Foregår de synligt samarbejde mellem de to lærergrupper? Og om hvad?

Tema 4: Informationer før, under og som afslutning om dagen, formål og den pågældende erhvervsuddannelse

Er det introduktion til Tech College samlet eller spredt

Er dagen planlagt således at folkeskolen har forberedt eleverne fagligt før dagen?

Er det planen at folkeskolen når de kommer hjem skal arbejde videre med noget?

På en skala fra 1 – 10 hvordan vurderer du udbyttet af dagen set som folkeskolelærernes muligheder for at blive inspireret af erhvervsskolekulturen?

På en skala på 1 – 10 hvordan vurderer du interessen i samarbejde og netværk mellem folkeskole og erhvervsskole?

Spørgeguide til projektdeltagere -

Har du fået øget indsigt i den praksislæring som benyttes i erhvervsuddannelserne?

Hvad har du lært om erhvervsskolerne som er nyt for dig?

Er du blevet bekræftet i nogle af dine forestillinger om erhvervsskolerne?

Kan du fortælle lidt om forskelle i erhvervsskolernes didaktik i forhold til folkeskolernes? Du må gerne bruge fagbegreber som deduktiv, induktiv, stilladsering, vejledning, elevinvolvering, dialogisk, demokratisk, klasseundervisning, lærerstyret, projektarbejdsform, træning, osv.

Er der elementer herfra du kunne forestille dig at bruge i egen undervisning? – I så fald hvilke, hvordan og hvorfor?

Kan du nævne 3 ting som var særligt gode/lærerige?

Hvad tror du eleverne synes om denne måde at blive undervist på?

Hvad siger eleverne om erhvervsskolernes uddannelser inden dette forløb?

Ved du om der var nogle havde overvejet at søge ind på en erhvervsuddannelse inden?

Tror du dette forløb har været med til aktivt at skabe større interesse hos jeres elever for erhvervsskolernes uddannelser? Hvordan? Hvorfor/hvorfor ikke?

Den kontakt der nu er skabt til xx her fra erhvervsskolen – kunne du forestille dig at bruge den igen i anden eller samme sammenhæng? I så fald hvad? Hvorfor/hvorfor ikke?

Spørgeguide til elever Tema 1: Forskelle mellem folkeskole og erhvervsskoler – forventninger -

Hvad forventer du dig?

Hvordan tror du det er at være elev på erhvervsskolerne?

Hvilke sjove ting tror du de laver her?

Tror du eleverne er mere selvstændige? Og bestemmer mere selv?

Tror du det er hårdere eller nemmere at gå på en erhvervsskole sammenlignet med folkeskole

Hvad ved du om erhvervsskoler?

Hvem har fortalt dig om det?

Hvad synes er godt ved folkeskolen?

Hvilke forskelle tror du der er på folkeskole og erhvervsskole generelt?

Tema 2: Dagens program -

Synes du det er et spændende program i har her de næste dage?

Hvad er mest spændende? Det praktiske. Arbejdsformerne? At I arbejder sammen om løsninger? Andet?

Hvad synes du om den måde I bliver undervist på her på erhvervsuddannelsen?

Nævn 3 ting der har været særligt godt/lærerigt?

Synes du der er noget der er mærkeligt? Svært? Nyt?

Får du den hjælp du behøver for at kunne lave det du er bedt om?

Tema 3: Mødet med erhvervsskolen – oplevelse -

Hvad synes du om folk der går her?

Er dette sted lige så skoleagtigt som din egen skole?

Hvad ville I ikke gøre derhjemme som I gør her?

Hvad kan du bedst lide ved erhvervsskolen?

Hvis du mangler hjælp i dag/dagene hvem spørger du så?

Har du overvejet at søge ind på en erhvervsuddannelse? Hvorfor/hvorfor ikke?

ucn@ucn.dk/cepra www.ucnorth.dk

KONTAKT