Invitation til professionskonference

Page 1

Invitation til konference

Profession og teknologi – kvalitet i fremtidens velfærd Rektorkollegiet byder undervisere, professionsudøvere, forskere og samarbejdspartnere velkommen til professionshøjskolernes fælles konference. Konferencens tema er: Profession og teknologi – kvalitet i fremtidens velfærd, og den finder sted 17.-18. november 2011 på Professionshøjskolen Metropol, Sigurdsgade 26, 2200 København N.

Konferencens fokus og ambition: Temaet i år er velfærdsteknologi Velfærdsteknologi skal forstås i sin bredeste betydning som teknologiske løsninger, der understøtter de professionelles indsats og letter borgerens adgang til at modtage diverse velfærdsydelser. Det gælder ikke alene inden for sundhedsområdet, hvor man i praksis er langt fremme i udviklingen, afprøvningen og implementeringen af velfærdsteknologi. Også inden for de øvrige professionsområder er der stort behov for at udvikle og implementere teknologiske løsninger for at løfte de opgaver, der venter de kommende år. Der er således udbredt enighed om, at fremtidens store udfordring på velfærdsområdet er at indløse borgernes forventninger og fastholde høj kvalitet i velfærdsydelserne samtidig med, at der er knappe ressourcer og færre medarbejdere til rådighed. På den baggrund kan potentialet i velfærdsteknologiske løsninger ikke reduceres til spørgsmålet om at spare penge og erstatte varme hænder med kold teknologi. Det handler i ligeså høj grad om kvalitetsudvikling af velfærdsydelserne til gavn for de borgere, ydelserne rettet sig imod. Målet er at løfte kvalitet og effektivitet Professionshøjskoler spiller en central rolle i produktionen og formidlingen af anvendelsesorienteret viden, som er målrettet de aktuelle udfordringer, nuværende og kommende professionsudøvere står med i dagligdagen. Et vigtigt mål er at udvikle kvalitet og effektivitet i den offentlige service til gavn for borgerne og at understøtte innovation og konkurrenceevne i virksomhederne. Vi er derfor glade for at invitere såvel egne undervisere og videncentermedarbejdere som praktikere og øvrige interessenter til en konference om et aktuelt tema, der ligger højt på den politiske og professionelle dagsorden. Vores ambition med konferencen er dels at videreformidle og diskutere eksisterende viden om velfærdsteknologi, men også at kunne inspirere til nye forsknings- og udviklingsaktiviteter i samarbejde med de offentlige institutioner og private virksomheder, der ansætter vores dimittender. Vi har brug for mere viden og erfaring på feltet både på uddannelserne og i praksis. Samspil om forskning, udvikling og formidling af ny viden giver et frugtbart grundlag for at udvikle praksis og til at kvalitetssikre professionshøjskolernes uddannelsestilbud.

Konferencens form og forløb: Konferencen vil blive et dynamisk videnmiljø, hvor forskning og meninger brydes, hvor ny inspiration grundlægges, og hvor nye netværk dannes, og eksisterende udvikles. Derfor er konferencen tilrettelagt på en måde, så alle har mulighed for at komme og tage aktiv del i den. Der er færre fælles forelæsninger i konferencesalen og flere muligheder for at præsentere og dele sine forsknings- og udviklingsresultater med andre.


Konferencen er bygget op om fire hoveddele: Key note speakers i konferencesalen – vi har udvalgt nogle personer med stor viden om konferencens tema. De har noget på hjerte om fremtidens brug af velfærdsteknologi og den rolle, professionsudøverne bør spille i udviklingen af den. De vil inspirere og sætte et bagtæppe for konferencens drøftelser. Workshops med præsentationer og drøftelser af forsknings- og udviklingsresultater – vi har udvalgt nogle af de mest spændende og perspektivrige eksempler på ny forskning og udvikling i velfærdsteknologi. De vil få mulighed for at præsentere og drøfte deres resultater i mindre workshops. Her bliver der lejlighed til at gå mere i dybden, blive opdateret og bringe egen viden i spil. Markedsplads med posterpræsentationer – ude på konferencearealet vil det være muligt i en styret proces at få hurtige præsentationer af såvel forsknings- og udviklingsresultater som af konkrete erfaringer med brug af velfærdsteknologi. Posterpræsentationer dækker over fx præsentationer af udstyr, koncepter og præsentationer via plakater. Her har alle relevante parter mulighed for at melde sig til at præsentere. Vi gennemfører en hård og dynamisk styret proces, så alle har mulighed for at høre flere præsentationer. Netværksskabende og sociale aktiviteter – det vil være muligt for eksisterende eller nye netværk at mødes i fælleslokalerne under konferencen. Ligeledes vil der være en række sociale aktiviteter og pauser, hvor det er muligt at videndele og skabe nye relationer. Se programmet for konferencen på: professionskonference.dk

Hvordan kan du deltage: Konferencen ønsker at give mulighed for at deltage på flere måder. Der er følgende muligheder: Almindelig tilmelding – gå ind på professionskonference.dk og tilmeld dig elektronisk. Der er rabat, hvis du er hurtig. Her skal du også vælge ud fra dine interesser, hvilke workshops du vil deltage i. Ønsker du at præsentere noget på markedspladsen – gå ind på professionskonference.dk, tilmeld dig og skriv en mail til Line Højgaard Jensen (lije@phmetropol.dk). Angiv kort, hvad din præsentation handler om. Vigtigt: vær opmærksom på de angivne frister. Ønsker du at få mulighed for at mødes med dit netværk eller prøve at få et nyt etableret – gå ind på professionskonference.dk, tilmeld dig, og skriv en mail til Gitte Høegh Frederiksen (gifr@phmetropol.dk), hvor du angiver temaet for netværket, og hvor mange du forventer, I bliver. Vigtigt: vær opmærksom på de angivne frister.

Pris: Prisen for konferencen er 1.700 kr. ekskl moms. Ønsker du at deltage i vores festmiddag torsdag den 17. november, er den samlede pris 2.050 kr. ekskl. moms.

OBS! Hvis du tilmelder dig inden 30. juni, vil du få 10 % rabat.

Praktisk: Konferencen gennemføres af Professionshøjskolernes Rektorkollegium fra torsdag den 17. november kl. 9 til fredag den 18. november 2011 kl. 15. Konferencelokaliteten er Professionshøjskolen Metropol, Sigurdsgade 26, 2200 København N. Der er etableret en selvstændig hjemmeside for konferencen, hvor du kan finde alle relevante informationer. Webadressen er: professionskonference.dk.

Har du spørgsmål m.m., så brug hjemmesiden eller kontakt: Line Højgaard Jensen på: 7248 9345


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.