Pointer fra forskningen om forĂŚldrekompetencer, tvĂŚrprofessionelt samarbejde og den betydningsfulde voksne
Indhold Indhold 1. 2. 3. 4. 5. 6. 6.1
2 Forord .................................................................................................................................... 3 Resumé.................................................................................................................................. 4 Indledning.............................................................................................................................. 4 Opgavefortolkning.................................................................................................................. 4 Metode.................................................................................................................................. 5 Resultater .............................................................................................................................. 6 Tema 1: Undersøgelsesmetoder til forældrekompetencer .............................................................. 6 6.1.1
6.2
Forældresamarbejde ......................................................................................................... 7
Tema 2: Tværprofessionelle grupper og indsatser ........................................................................... 9 6.2.1
Konkrete koncepter med tværfagligt samarbejde indbygget .......................................... 10
6.2.2
Familieprogrammer ........................................................................................................ 10
6.2.3
Skoleprogrammer ........................................................................................................... 11
6.3
Tema 3: Den betydningsfulde voksne ............................................................................................ 12
7.
Litteratur ............................................................................................................................. 13
University College Nordjylland
2/14
1.
Forord Denne opsamling af forskningsviden er tematiseret gennem spørgsmålene: 1) Hvad ved vi om undersøgelsesmetoder og resultater af forældrekompetenceundersøgelser og hvad ved vi om betydningen af forældresamarbejde som en løftestang/barriere i forebyggende arbejde? 2) Hvad ved vi om betydningen af tværprofessionelle gruppers arbejde for succes med forebyggelse af anbringelser uden for hjemmet? 3) Hvad ved vi om væsentligheden af at have en betydningsfuld voksen i sit netværk som forebyggelse af anbringelse udenfor hjemmet? Litteraturstudiet er foretaget med det formål, at danne grundlag for løbende og afsluttende evaluering af projekt ” Sårbare børn i eget liv … hjemme” i Vejen Kommune.
Tanja Miller Videncenterleder, Videncenter for Evaluering i Praksis, CEPRA, Act2learn, UCN tnm@ucn.dk Direkte nummer: 72 69 03 34
University College Nordjylland
3/14
2.
Resumé Undersøgelsen beskæftiger sig med undersøgelsesmetoden af forældrekompetence og af betydningen af samarbejde mellem forældre og myndigheder i forebyggende arbejde. Desuden behandles det tværfaglige samarbejde i form af forældrebaserede og skolebaserede programmer i forebyggende arbejde. Endelig berøres den betydningsfulde voksne som en faktor i forebyggende arbejde
3.
Indledning Projektet ” Sårbare børn i eget liv ...hjemme” har til hensigt at forebygge anbringelse udenfor hjemmet med afsæt i skole og nærmiljø. Projektet er planlagt til at vare i to år og der indsamles dokumentation og udføres løbende evalueringer både på processer og produkter. Forskningsoversigten danner afsæt for evaluatorerne i projektet til at kunne kvalificere dataindsamling og efterfølgende analyse af data i en samlet evaluering. Væsentlige aktører i projektet er de sårbare børn/elever og deres forældre. Dertil kommer det pædagogiske personale samt frivillige og ansatte i lokale foreninger og erhvervsliv. Dette afspejler sig i opgavefortolkningen.
4.
Opgavefortolkning Gennem litteraturstudier af den skandinaviske litteratur går opgaven ud på at sammenfatte undersøgelses- og forskningsresultater om forebyggende indsats af anbringelse uden for hjemmet, med særlig vægt på betydningen af: 1. Forældreevne/forældresamarbejde: Hvad ved vi om undersøgelsesmetoder og resultater af forældreevne-undersøgelser? Og hvad ved vi om betydningen af forældresamarbejde som en løftstang/barriere i forebyggende arbejde? 2. Tværprofessionelle grupper. Hvad ved vi om betydningen af tværprofessionelle gruppers arbejde for succes med forebyggelse af anbringelse uden for hjemmet? 3. Den betydningsfulde voksne: Hvad ved vi om væsentligheden af at have en betydningsfuld voksen i sit netværk som forebyggelse af anbringelser uden for hjemmet? 4. Lokale indsatser. Kan der samles erfaringer med forebyggende indsatser fra lokale kontekster, der kan bidrage til at forstå hvad der virker, hvornår og hvorfor? Hovedvægten af litteraturen er dansk og perioden er fra 1995 – 2011. Der er foretaget søgning i relevante databaser og her nævnes de vigtigste søgeord: forældrevene/forældrekompetence/forebyggelse af anbringelse uden for hjemmet/tværprofessionelle samarbejder/ tværfagligt samarbejde/betydningsfulde voksne/forældresamarbejde/skoleprojekter/nærmiljøprojekter.
University College Nordjylland
4/14
Søgningen har resulteret i et overvældende stort materiale, der efterfølgende er blevet screenet med afsæt i abstracts og resuméer. Dernæst er materialet bestilt hjem og skimmet og/eller nærlæst. I screeninger er der differentieret mellem undersøgelser på baggrund af den forskningsmæssige kvalitet. I denne kategori skelnes yderligere mellem effektstudier med kontrolgrupper og andre typer af forskning.
5.
Metode Evidenstrappen ligger til grund for strukturen i forskningsoversigten gentaget indenfor hvert af undersøgelsens temaer. Bevist effekt
Dokumenteret effekt Tilsyneladende effekt Ingen viden om effekt
Forskningsbaseret dokumentation
Systematisk dokumentation
Solstrålehistorier
Ingen dokumentation
Undersøgelsens søgefelt har dækket alle evidenstrappens trin, men resultaterne er udelukkende gjort op på trinnene ”Dokumenteret effekt” og ”Forskningsbaseret dokumentation”, da kun denne viden er af en sådan kvalitet, at den kan bære at være handlingsanvisende. Til dokumenteret effekt hører en række evalueringsrapporter.
University College Nordjylland
5/14
6.
Resultater Resultaterne af litteraturstudiet er samlet under tre af temaerne for undersøgelsen. Det sidste tema, der drejer sig om viden om effekten af lokale indsatser, har ikke givet noget resultat. Forskningsresultaterne er for spredte og af meget svingende kvalitet. SFI har dog påvist (2009), at anbragte børn på døgninstitutioner mærkbart forøger deres udviklingsmuligheder, når de sammen med en voksen fra institutionen, skolen eller det lokale netværk deltager i lokale fritidsaktiviteter. Temaerne er i litteraturen (og i virkeligheden) ofte filtret ind i hinanden og derfor beror den endelige kategorisering i denne oversigt på et valg foretaget efter bedste professionelle skøn.
6.1
Tema 1: Undersøgelsesmetoder til forældrekompetencer Generelt kan det konkluderes, at forældrekompetence begrebet ikke er defineret entydigt og der derfor i litteraturen veksles fx mellem forældreevne, omsorgskompetencer og familieundersøgelser. En definition der rummer både bredde og dybde bringes her i forslag: Forældrekompetence: et mål for en egenskab, som ikke er statisk, og som ikke kan beskrives som noget man har eller ikke har, men som måske kan udvikles eller udøves i nogle rammer, under visse betingelser eller i forhold til et eller flere men måske ikke alle børn i en familie (Malene Rosenstand Schacht 2011 s.442) Der pågår en diskussion af undersøgelsesmetoder, definition af begrebet forældrekompetence og ikke mindst af, hvorvidt professionelle i feltet bør udstyres med et standardiseret redskab til undersøgelse af forældrekompetence. Diskussionen her handler om at standardiserede værktøjer samtidig afgrænser områder, der kunne vise sig vigtige, og mest alvorligt at undersøgelser altid vil tage et snapshot og derfor i praksis kan være kontraproduktiv og fastholdende fremfor dynamisk og udviklende. Socialministeriet udarbejdede som reaktion på den faglige diskussion i feltet pjecen ”Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser” (juni 2011). Retningslinjerne hviler på et ressourcesyn og understøtter, at opfattelsen af at samspil mellem forældre og børn bør undersøges, hvorfor barnet/børnene og forældrene rent fysisk skal kunne observeres. Vigtige kvalitetstræk ved forældrekompetenceundersøgelse er altså (Retningslinjer): Forældrekompetenceundersøgelser bør gennemføres ved brug af flere metoder, herunder samtaler med forældre, samtaler med barnet, observationer af samspillet mellem barn og forældre samt eventuelle relevante psykologiske test. Forældrekompetenceundersøgelsen bør fokusere på såvel styrker som svagheder ved forældres relation og samspil med barnet. Forældrekompetenceundersøgelsen skal ikke indeholde anbefalinger om konkrete foranstaltninger, men bør i stedet rumme konklusioner om barnets støtte- og udviklingsbehov sammenholdt med en vurdering af forældrenes muligheder for at varetage disse behov.
University College Nordjylland
6/14
Undersøgelsen bør afsluttes med en grundig gennemgang med forældrene af erklæringer af undersøgelsens vurderinger og konklusioner.
Malene Rosenstand (2011) vurderer, at følgende billede kan give inspiration til forældrekompetenceundersøgelser: et snapshot af forældre-barn, et fotoalbum af familiehistorie, live sample af familiens aktuelle interaktion og et luftfoto af familiens netværk – hvilket modsvarer definitionen på forældrekompetence, der er bragt i forslag. Hvad bringer barnet og hvad bringer den voksne med ind i relationen? Et vigtigt undersøgelsesområde. Her indhentes informationer fra alle dele af familiens liv både i netværk og hos professionelle. Lydia Springer og Carina Gustafsson (2008) har undersøgt programmet Parents Assessment Manual (PAM) i Sverige og resultaterne er meget usikre. Målgruppen er forældre med kognitive vanskeligheder og undersøgelsesgenstanden er, om PAM kan anvendes i Sverige. Her er man også på jagt efter et mere standardiseret undersøgelsesredskab. Resultatet af pilotundersøgelsen er, at reliabiliteten er høj og der er nogenlunde overensstemmelse mellem det værktøj, der allerede anvendes og dette nye. Rapporten er dog ikke ubetinget positiv, da svarene stadig kan fortolkes forskelligt. Louise Lykkegaard Roar Hansen (2006) henviser til Reder (2003), som i sit review konkluderer, at nuværende livsomstændigheder i familien og forældrenes attitude og holdning er ligeså afgørende som tidligere adfærdsmønstre. Også i denne teoretiske undersøgelse fremargumenteres anvendelse af multimodale undersøgelsesmetoder, hvilket understøtter retningslinjerne fra Socialministeriet 2011. Punkt 4 i retningslinjerne er et gennemgående tema i forskningslitteraturen og fundene her understøtter anbefalingen, idet der fremføres, at genkendelse (ikke nødvendigvis accept) af problemstillinger og karakteristika ved samspil leder til et betydeligt bedre samarbejde med myndighederne i eftertiden. Dette uanset om barnet anbringes udenfor hjemmet eller bliver i hjemmet. Dette leder frem til det næste punkt – nemlig forældresamarbejdets betydning for en forebyggende indsats.
6.1.1
Forældresamarbejde Mange forældre bliver tilbudt et forældrekursus og tager imod dette. Resultaterne af evalueringerne af kurser viser entydigt, at deltagelse i forældrekurser forbedrer samarbejdet mellem forældre og professionelle. Der følger her en kort gennemgang af undersøgelsesresultater af forskellige forældrekurser. Sigrid Tschöpfe- Scheffer (2007) har udforsket et bestemt forældrekursus som først og fremmest er gennemført i Tyskland. Grunden til at det tages med her er, at undersøgelsen er foretaget med involvering af kontrolgrupper. Metode i undersøgelsen:
University College Nordjylland
7/14
Før og efter undersøgelse med deltagere i forældekursus antal 201 forældre.
Spørgeskemaer med cases
Kontrolgruppe
Kvalitative interview med 8 mødre (før og efter)
Børneinterview. Interview. Leg med dukker, og fortælling med afsæt i billeder Projektet arbejder med 8 indholdsdimensioner i forhold til forældres adfærd – kategoriseret som modsætningspar henholdsvis som udviklingsfremmende og udviklingshæmmende. 1)Kærlig opmærksom versus følelseskulde/overdrevent følelsesmæssigt engagement 2) Agtelse versus ringeagt 3) Samarbejde versus kommanderende 4) Struktur versus kaos
Undersøgelsesspørgsmålet er formuleret således: 1) Fører kurset til vækst af udviklingsfremmende adfærd? (selvevaluering – spørgeskemaer) 2) Fører kurset til reducering af udviklingshæmmende adfærd? 3) Hvordan forløber adfærdsændringsprocessen og hvordan er omslaget til praksis? 4) Kan forandringerne fornemmes i praksis? (interview af voksne og børn) 5) Kan der iagttages signifikante forskelle på gruppen og kontrolgruppen?
Børnenes stemme er tydelig, da børnene bliver bedt om at komme med forslag til hvad der kan fremme en udviklingsfremmende opdragelsesadfærd. Børnene kommer også med forslag til, hvordan de ville gribe en konflikt an og hvordan de ville kunne være en del af løsningen i en svær hverdag. Læringen af kurserne var betydelig, idet det kunne konstateres, at kursusdeltagernes empati steg og forældrene blev bedre til at registrere og forstå barnets perspektiv. Herunder at kunne vurdere barnets adækvate følelser selvom voksenperspektivet i første omgang anskuer situationen som en bagatel. Dette gjorde sig ikke gældende i kontrolgruppen. Kursusdeltagerne blev bedre til at ”give slip” og ikke være så symbiotiske og blev bedre til at vise og forstå vigtigheden af agtelse og anerkendelse (sammenlignet med kontrolgruppen). Kursusdeltagerne lærte, at de ikke behøver at udvikle konfliktstrategier på børnenes vegne, da det er nødvendigt for barnets selvstændighedsudvikling, at være med til at finde løsninger i fællesskab. Forældrene blev bedre til at involvere børnene i familiens fælles liv og beslutninger. Denne del førte til udvikling i begge grupper (spørgeskemaer). Den kommanderende adfærd er
University College Nordjylland
8/14
reduceret og forældrene kan drage nytte af den nye viden om at kommanderende adfærd er undertrykkende. Børnenes fortæller, at de oplever deres forældre som mere tålmodighede og at de skælder mindre ud og bruger tid på dem. Desuden at forældrene taler ”fornuftigt” med dem. Konkluderende siges det, at 12 ugers kursus kan nedbryde og dermed reducere udviklingshæmmende opdragelsesadfærd, men det slår ikke til, når der er tale om opbyggelse i hverdagen af de nye kompetencer mere kursus og netværk. Kursusdeltagerne havde en meget mere nuanceret forståelse for og viden om hvad voldelig adfærd indebærer set i forhold til kontrolgruppen. De 8 temaer kan måske udgøre stammen i interventioner i forebyggende arbejde. En anden vigtig pointe (Malene Rosenstad 2011) fra praksisfeltet der bør nævnes her, er problematiseringen af synspunktet om at forældrenes forstyrrede tilknytningsmønster viser sig i både samarbejdet med myndigheder og selvfølgelig med barnet ifølge Killén (2010). Malene Rosenstand Schacht påpeger, at forældrenes mentaliseringsevne og generelle evne til refleksion er det vigtigste for forældrenes motivation og dermed for optimalt samarbejde. Angående forældresamarbejde kan det konkluderes, at forældrenes motivation er altafgørende for succes med forebyggende arbejde. Motivationen udvikles gennem inddragelse, anerkendelse og ligeværdigt samarbejde.
6.2
Tema 2: Tværprofessionelle grupper og indsatser Der hersker stor forvirring omkring begrebet tværprofessionel/tværfagligt samarbejde, så her er det valgt den definition, som Servicestyrelsen bringer i ” Håndbog om barnets reform” (2011). Den lyder; tværfagligt arbejde er betegnelsen for et samarbejde, hvor forskellige faggrupper udvikler en fælles målsætning for arbejdet, og hvor faglig ligeværd defineres som et ideal.”. Det samlede resultat af litteraturstudiet kan samles i følgende udsagn. Alle indsatser eller foranstaltninger bliver styrket, når der er et samarbejde mellem forskellige vigtige aktører i barnets liv. Det kan være samarbejde mellem fx sundhedsplejersker, skoler, forvaltninger, institutioner. Det er vigtigt her, at der ved en foranstaltning altid vælges en person som er kontakt - og primærperson for barnet og dets forældre. Alle foranstaltningerne der er undersøgt i SFI ”Forebyggende foranstaltninger 5- 9 årige” (2011), har således tværfagligt samarbejde indbygget. Samarbejdet er organiseret i netværks- eller i statusmøder, hvor barnet og dets forældre, PPR, skole og eventuelt SFO deltager. Der er således fokus på, at alle aktører i foranstaltningen bliver inddraget. Den generelle hovedkonklusion er ganske enkelt, at succes med indsatser styrkes gennem tværfagligt samarbejde, hvor alle aktører involveres, og hvor der udnævnes en primær ansvarsperson. Nu følger en kort beskrivelse af indsatser der har tværfagligt samarbejde, anerkendelse og relations- orientering tilfælles.
University College Nordjylland
9/14
6.2.1
Konkrete koncepter med tværfagligt samarbejde indbygget Opgørelsen af resultaterne af forskningen og evalueringer er struktureret i familieprogrammer og skolebaserede programmer.
6.2.2
Familieprogrammer Familierådslagning har som teoretisk grundlag systemteori, empowerment og netværksteori. Desuden er slægt og tilhørsforhold meget vigtig i familierådslagning. Familierådslagning er et internationalt fænomen og de følgende resultater er fundet ved at sammenholde internationale evalueringer og forskningsprojekter. Hensigten med familierådslagning er at skabe beslutningskompetence hos familien, der skaber en større pligtfølelse overfor processerne og et kollektivt ansvar overfor barnet, således at familien på sigt bliver den mest stabile faktor i barnets liv (og ikke tilfældige professionelle). Der inddrages ressourcer fra barnets eller familiens netværk og det fremhæves som vigtigt, at disse personer klædes på som støttepersoner for barnet. Familierådslagning forudsætter at familien er positiv overfor tanken. Der skal findes en neutral person (en samordner) der står for den praktiske planlægning og familien underskriver en kontrakt. Møderne foregår på neutral grund og her deltager forskellige professionelle med afsæt i skitserede problemstillinger. I den anden del af mødet forlader de professionelle rummet og familien fortsætter selv med at finde frem til en plan, som senere skal godkendes af de sociale myndigheder. I DK går modellen under ”samarbejdsmodellen” og har været afprøvet i 8 kommuner. Her fortæller 72 pct. af forældrene, at de vurderer foranstaltningen som god. I Norge er der gennemført en før og eftermåling for 44 kommuner med 111 familierådslagninger. Resultaterne er her, at der har været en positiv udvikling med hensyn til alvorsgrad og med hensyn til forældrenes færdigheder i samspil med deres børn.
Forældreprogrammer har en større mulighed for at blive en succes i forebyggende arbejde, når følgende kendetegn er til stede (SFI delrapport 3 2011 s. 31): At det er teoretisk og empirisk velfunderet At det har en dokumenteret positiv effekt på kort og langt sigt At det bygger på principper om inklusion og myndiggørelse At de professionelle i programmet har udviklet de specielle kompetencer, programmet kræver, for at kunne udføre arbejdet At det er manualbaseret (forhåndsdefinerede programmer)
University College Nordjylland
10/14
De utrolige år. Programmer der henvender sig til børnene, forældre, skolen, pædagoger i SFO. Målgruppen er børn fra 0 – 12 år eller til og med 3. klasse. Udenlandske evalueringer viser positive resultater både for børn og forældre, mens danske undersøgelser ikke entydigt kan finde positive udsagn fra forældresiden. Børnene får styrker sociale og personlige kompetencer og reducerer udadreagerende adfærd.
Hippy (home instruction for parents of preschool youngsters) Dansk udgave HippHopp afprøves lige nu i 4 kommuner og med målgruppen 5- 6 årige, som endnu ikke er begyndt i skole. Læreplansarbejdet er styrende for arbejdet i Danmark. Arbejdet foregår i hjemmet og forældrene får udleveret materialer til 60 uger med aktiviteter. Forældrene kan også deltage i voksengrupper og familierne får løbende besøg af medarbejdere fra projektet. Vedkommende arrangerer fx rollespil over hverdagssituationer. Kontrolgruppestudier fra udlandet viser, at forældre og børn udvikler sig positivt ved deltagelse i programmet. Børnene opnår større skoleparathed og forældrene bliver bedre til at støtte børnene og opnår derved større selvtillid i forbindelse med forældrerollen.
KOMET KOMET er en bestemt kommunikationsmetode, der forøger kompetencer i lytning og perspektivskifte. Der er foretaget et effektstudie af programmet, kontrolgrupper, før og efter målinger, randomiseret udvælgelse af forældre til grupperne og flere måleinstrumenter. Resultaterne viser, at programmet hjælper med at reducere barnets adfærdsproblemer og øge barnets sociale kompetencer. Forældrene blev bedre til at opdrage deres barn på en hensigtsmæssig måde. Stockholms Stadsledningskontor har også undersøgt forældrenes vurdering af programmet og denne er meget positiv og kun få faldt fra under forløbet. 68 % af forældrene vurderer, at deres børn har færre adfærdsproblemer efter at have deltaget i programmet.
6.2.3
Skoleprogrammer I England og Skotland er det udviklet et udvidet skolebegreb, hvor skolen i samarbejde med de lokale sociale myndigheder og andre partnere, tilbyder en bred vifte af tilbud og aktiviteter udover det faglige og sociale. Nogle skoler tilbyder familieorienterede skole- kontakt programmer, familieorienterede læseprogrammer og sundhedsrelaterede programmer. Programmerne er rettet mod forældre og deres børn og der inddrages flere sociale og offentlige systemer. Programmerne har haft en positiv effekt på målgruppen (Nordahl 2008), hvilket viser sig ved, at:
University College Nordjylland
11/14
Børnene får mere selvtillid og en bedre selvforståelse og bliver mindre angste for at begå fejl. Børnene får forøget lyst til at knytte sig til andre og til at udvikle sig selv. Børnene nyder godt af større accept fra omverdenen og gør uddannelsesmæssige fremskridt. Forældrene bliver bedre til at håndtere stress og vanskelig adfærd og til at forstå barnet og støtte i dets udvikling. Forældrene får forbedret deres selvopfattelse og selvtillid. Skoleprogrammerne arbejder med fokus på det generelle læringsmiljø og på udvikling af sociale kompetencer i skolen. Andre programmer er elevcentrerede, hvor elever eller elever i grupper bearbejder adfærd i og uden for skolen med voksenstøtte og styring. De positive effekter af skoleprogrammer i Storbritannien er refereret fra SFI delrapport 3 s. 37, 2011. PALS . Resultaterne er positive under forudsætning af, at alle i børnenes nærhed deltager i programmet. PSST. Inspireret af kognitiv adfærdsterapi. En kontrolgruppeevaluering fra USA viser at børnene bliver mindre aggressive og bedre til at styre deres temperament.
6.3
Tema 3: Den betydningsfulde voksne Materialet bekræfter, at en eller flere voksne i et barns omgivelser kan være af signifikant betydning for et barns muligheder for vækst. Der er dog ikke lavet selvstændige undersøgelser af temaeti, så denne pointe underbygges indirekte gennem påvisningen af gode relationer til en lærer, pædagog, nabo eller en i familien kan empower/støtte barnet og også dets forældre. Desuden fungerer pointeringen af at indsatser og foranstaltninger i forebyggende arbejde organiseres med én primærperson der varetager kontakten til familien og barnet, som en bekræftelse af hypotesen. I litteratur om risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer opregnes der oftest som en beskyttelsesfaktor, at der i barnets omgivelser netop er en sådan ressourceperson, mens der under risikofaktorer ofte nævnes fravær af en betydningsfuld voksen.
University College Nordjylland
12/14
7.
Litteraturii
Titel
Forfatter og årstal
Hvordan afklarer vi, om de er gode nok forældre?
Socialrådgiverforeningen nr. 11 – 11august 2011
Kan forældrekurser styrke forældrekompetencen?
i
4) Psykologisk – pædagogisk Rådgivning nr. 2 2007 af Sigrid Tschöpfe- Scheffer.
Overvejelser om forældrekompetencer i teori og metode – en praksisbeskrivelse
Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift nr. 5 2011 Malene Rosenstand Schacht
Systematisk bedömning av fördraförmåg
Lydia Springer og Carina Gustafsson. Rapport 2008
Evalueringsrapport over projektforløb og resultater
Bent Brandt Jensen og Uffe Lund. 2005
Undersøgelse af forældrekompetence – om retningslinjer på et komplekst område
Louise Lykkegaard Roar Hansen. Kandidateksamen pædagogisk psykologi DPU 2006
Håndbog i barnets reform
Servicestyrelsen 2010
Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser
Servicestyrelsen 2011
Forældrekompetence
SFI delrapport nr. 2 2010
Forebyggende foranstaltninger 5 – 9 år
SFI delrapport nr. 3 2011
Forebyggende foranstaltninger 9 – 13år
SFI delrapport nr. 4 2011
Tidlig intervensjon og systemrettet arbejd for et godt læringsmiljø
Pål Roland 2011
Forebyggende foranstaltninger 0 – 4 år
SFI 2010
Lige muligheder – støtte til udsatte børn og unge
SFI rapport 2011
Hvis der ses bort fra undersøgelser af mælkebøttebørn, hvor den betydningsfulde anden kan udgøre den forskel der gør en forskel. Forskning med begrebssættet risiko og beskyttelsesfaktorer opregner mange forskellige faktorer og derfor en mindre fokus på denne ene faktor
University College Nordjylland
13/14
ii
Her nĂŚvnes kun det anvendte litteratur
University College Nordjylland
14/14