Sammenfatning af evaluering af: ForÌldrevejledning til Døve
Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Tanja Miller, Videncenterleder Trine Lolk Haslam, Udviklingskonsulent Videncenter for evaluering i praksis, CEPRA University College Nordjylland
Dataindsamling er foretaget i samarbejde med: Jeanne Debess, Videncenterleder Afdelingen for Udvikling og Innovation University College Nordjylland
Layout: Yvonne Miller, Kommunikationsmedarbejder University College Nordjylland Januar 2012 Eftertryk med kildeangivelse er tilladt
Alle billeder i rapporten er venligst udlånt af Charlotte Buch fra Danske Døves Landsforbund. Billederne illustrerer døve forældre og deres børn fra forskellige aktiviteter arrangeret af Forældrevejledningen til Døve.
Videncenter for evaluering i praksis, CEPRA, har udført denne evaluering for Forældrevejledning til Døve i perioden marts 2011december 2011. Baggrund Familier, hvor en eller begge forældre er døve eller svært hørehæmmede tegnsprogsbrugere, får tilbudt forældrevejledning som en del af Danske Døves Landsforbunds ydelser. Tilbuddet er fortrinsvis målrettet familier, hvor forældrene er døve, og børnene er hørende. Men også døve forældre med døve børn benytter sig af tilbud om generel information om børn. Det overordnede mål med projektet er at stille døve forældre lige med andre forældre. Således er tilbuddene udformet til at kompensere for de videnshuller, der kan opstå som følge af døvhed i relation til forældrerollen. Formålet er desuden også at formidle viden til fagpersoner, som det hørende barn af døve forældre møder i sin hverdag, og som forældrene møder i deres egenskab af forældre. Forældrevejledning til Døve har til formål løbende at tilbyde døve forældre information og vejledning, som skal bidrage til øget selvværd og sikkerhed i rollen som forælder, samt at give hørende fagpersonale, der har kontakt til døve familier, en grundlæggende viden, som kan danne basis for et godt samarbejde med de individuelle døve familier. Vejledningen skal ligeledes bidrage til en øget forståelse af den tosprogede og tokulturelle situation, som hørende børn af døve forældre vokser op i. Det langsigtede mål med projektets tilbud er at sikre de bedst mulige opvækstbetingelser og udviklingsmuligheder for børn af døve forældre. Dette gøres gennem in-
formation, vejledning og støtte til dialog og samarbejde mellem forældre og fagpersoner. (Forankringsplan, december 2011). Om evalueringsdesignet Evalueringen fokuserer på, hvilke virkninger tilbuddet om forældrevejledning til døve forældre og deres børn har, og tager udgangspunkt i grundlæggende hypoteser om, hvordan tilbuddet påvirker og interagerer med målgruppen. Antagelsen er, at større viden skaber større forståelse for den særlige situation, hvori hørende børn med døve forældre befinder sig. Tilbuddet arbejder aktivt for at skabe både lokale og nationale netværk blandt døve familier, da sociale netværk med andre døve er besværliggjort af store geografiske afstande. Forældrevejledning til Døve arbejder på det faglige fundament, at den sproglige udvikling for hørende børn af døve forældre kan sidestilles med andre tosprogede gruppers udvikling og udfordringer. Derfor er der i analysen af evalueringsdata anvendt forskningsresultater fra den del af sprogforskningen, der handler om tosprogethed. Evalueringen betjener sig af en række forskellige data fra Forældrevejledning til Døve, fx tidligere evalueringer, statusrapporter, arrangementskalendere og kursusprogrammer. Desuden er der i forbindelse med evalueringen gennemført kvalitative semistrukturerede fokusgruppeinterviews med forældre til børn i aldersgrupperne 0–5 år, 5-10 år og 10–18 år. Også forældrevejlederne og børnene er blevet interviewet (dog ikke den mindste aldersgruppe). Der har været gennemført spørgeskemaundersøgelser vedrørende tilfredshed med tilbuddet efter to temadage; en for fagprofessionelle en for døve og deres hørende partner. Endelig er der foretaget telefoninterviews med to fagprofessionelle (en pædagog og en lærer), ligesom forældrevejlederne i en periode af tre måneder har udfyldt
logbøger og skrevet praksisfortællinger, der også indgår som datamateriale. Datamængden er analyseret med afsæt i sprogteori, vejledningsteori og teori om netværk. Evalueringsmodellen er en såkaldt teoridreven virkningsevaluering. Nedenstående figur viser sammenhængen mellem målgrupperne for projektet og de teoretiske begreber:
Døve forældre Netværksdannelse
Kommunikation
Børn Forældrevejledere Vejledning
Professionelle
Evalueringen undersøger, hvilket udbytte døve forældre har af Forældrevejledningen til Døve, og hvordan hørende børn af døve forældre og fagprofessionelle vurderer udbyttet. Sammenhæng mellem Forældrevejledningens tilbud For at kunne analysere forbindelserne mellem de forskellige dele af Forældrevejledningens tilbud og samtidig få analyseret betydningen af kvaliteten af tilbuddene frem har vi valgt at inddrage Bronfenbrenners økologiske model.
Det, der gør livet anderledes for hørende børn i en døv familie, er netop dette at skulle kunne begå sig i to forskellige verdener. To forskellige verdener i forhold til alt andet end netop den primære familie. Selv barnets øvrige familie – såsom bedsteforældre, onkler, fætre, kusiner osv. - kan ofte tilhøre den hørende verden. Barnets livsvilkår adskiller sig også ved, at den institutionelle verden samt samfundet generelt møder barnet som ethvert andet barn og i udgangspunktet enten overser eller overdriver forskelligheden fra andre børn. Forældrevejledningen letter og kvalificerer mødet mellem barnet og de samfundsinstitutioner, hvori barnet færdes. Bronfenbrenner viser i sin forskning, at for store afstande i form af fx mangel på samarbejde og relationer mellem de forskellige arenaer, barnet færdes på, skaber en risiko for, at barnet ikke trives optimalt. Derfor understøtter modellen evalueringens resultater. Men modellen
viser også, at den yderste ring – nemlig samfundets herskende diskurs/kulturelle værdier - spiller sammen med eller danner baggrunden for udvikling i hjemmet og i institutionerne. Datamaterialet viser med al tydelighed, at den største bekymring, forældrene har, er, at børnene skal ”overtage” samfundets handicapsyn på dem som døve forældre. Interviews med børnene fortæller, at de største frustrationer for dem er mødet med alt for åbenlyst nysgerrige medborgere ude i det offentlige rum. Børnene spørger, ” hvorfor glor de sådan?”, og de fortæller, at de til tider selv spiller døve, så de slipper for at forholde sig til spontane ytringer om tegnsprog eller døve, der taler med stemmen. Forældrevejledningen vil på den lange bane kunne udfordre denne handicapdiskurs gennem oplysning og konkrete fortællinger om, hvad det vil sige at være døv, og hvad det betyder for et hørende barn at vokse op i døvekulturen.
Babycafeer
Vejledning i hjemmet om opdragelse
Foredrag
Styrkelse af forældrerollen
Hjemmebesøg om børns trivsel
Styrkelse af sproglig udvikling
Dannelse af netværk
Informationer til skoler og institutioner
Hjemmebesøg om valg af sprog Besøg på skoler og andre institutioner samt arrangementer for fagprofessionelle Deltagelse i familiekurser Løsning af lavpraktiske problemer Vejledning ifm. livskriser
outcome
Familiekurser
output
input
Den nedenstående oversigt viser en opgørelse af resultaterne:
Styrkelse af netværk
CODA mødes med forståelse Styrkelse af døves rettigheder Forebyggelse problemer Forståelse af CODA i en tosproglig ramme Optimal udvikling af børnene Optimering af livsbetingelser
Bisiddere Netværksdannelse
Evalueringsresultaterne peger entydigt på en anbefaling af, at Forældrevejledning til Døve fortsætter med dens nuværende aktiviteter i deres nuværende form og med det nuværende indhold. Anbefalingen er derfor, at Forældrevejledning til Døve fortsat organisatorisk forankres i Danske Døves Landsforbund og dermed i lokale dø-
veforeninger, hvorfra mange initiativer udgår. Evalueringen dokumenterer effekt i form af bedre udviklingsmuligheder for både forældre og børn. På hvilke felter og med hvilke støtteforanstaltninger forældre vurderer sig styrket i deres forældrerolle Forældrevejledningens tilbud om deltagelse i netværk og arrangementer samt vejledning i hjemmet eller via et elektronisk medie vurderes af forældrene som en styrkelse af deres forældrerolle. Forældrevejledningen fremhæver vejledning i alle spørgsmål vedrørende kommunikation i hjemmet som meget væsentlig og som en uvurderlig støtte. Det fremhæves, at den tydelighed, Forældrevejledningen her udtaler sig med, er en stor hjælp, da det ikke altid er lige let at holde fast i tegnsprog som det fælles sprog. Det er klart, at forældrerollen forudsætter og indebærer tæt kommunikation mellem barn og voksen, da sproget er relationsopbyggende og identitetsskabende. Det fremhæves også af forældrene, at det at have Forældrevejledningen som livline, når det gælder almindelige spørgsmål om børn – fx kost, trods, sovevaner, selvstændighed, venner, lege, sprogstimulering, motion, fritid, motorisk udvikling osv. – er meget værdifuldt. Argumentet er, at den generelle information, der også er tilgængelig for døve – fx bøger og internet – ofte kræver sparring for at kunne blive sat i spil. Og her kan døve forældre ikke uden videre vende forskellige fortolkninger og forsøg på at løse udfordringen med andre forældre eller fagprofessionelle. Her træder Forældrevejledningen til som vidensformidler/sparringspartner. Netop fordi vejledningen af forældrene opfattes som givet med respekt, ligeværdighed, uafhængighed, åbenhed og tillid, som er de bærende etiske regler for god vejledning/rådgivning, føler forældrene sig hørt og i
bedre stand til selv at træffe kvalificerede beslutninger på baggrund heraf. Dette er af meget stor værdi for forældrene. Hvordan projektet kan iagttages som en del af problemstillinger for tosprogede Hørende børn af døve forældre er tosprogede, og derfor kan den eksisterende viden om tosprogedes sprogudvikling og identitetsdannelse anvendes og sættes i spil i forhold til målgrupperne for projektet. Dette gælder også børnene, der klart definerer sig selv som tosprogede og tilhørende to verdener. Forskningsviden om vigtigheden af at lære førstesproget grundigt, og at førstesproget skal holdes vedlige og udbygges gennem hele barndommen, kommer forældre og børn til gode ved at skabe sikkerhed omkring, hvordan opgaven gribes an, og fungerer også som løsningsanvisende, når der opstår problemer. Fx at et barn kører træt i tegnsprog eller har problemer med dansk tale. Fagprofessionelle fortæller, at de gennem Forældrevejledningen får større forståelse af barnet netop som tosproget og som tokulturel. Derfor falder der mange ”brikker” på plads – så som at forstå hvorfor barnet bevæger sig rundt ved gruppearbejde for at kunne se, hvad de andre laver, og ikke bare høre det. Noget, der før Forældrevejledningens besøg bliver opfattet som enten bekymrende eller ”uopdragent”, bliver efter besøget forstået i dets rette kontekst – nemlig som et udtryk for barnets tokulturelle tilknytning. Døve forældres forventninger og tilfredshed med projektet Forældrene er meget tilfredse med projektet og er nærmest paniske ved tanken om, at tilbuddet ikke fandtes. Nogle af de interviewede forældre har været forældre så længe, at de husker tiden forud for projektet og fortæller, hvor meget mere trygt og sikkert, det opleves nu. Fx det at have mulighed for at kunne kontakte Forældrevej-
ledningen med store og små problemstillinger og kunne bede Forældrevejledningen komme ud på gratis besøg på barnets skole eller dagtilbud. Dette giver med god grund en oplevelse af at kunne magte situationen og styrker derfor også forældrerollen. Forældrene er meget tilfredse med alle delene af Forældrevejledningens arbejde og udtrykker taknemmelighed i forhold til de muligheder, Forældrevejledningen giver i forhold til udvikling af børnenes tilhørsforhold til døvekulturen. Dette gælder også børnene selv.
Hvilke behov dækker projektet? Forældrevejledningen kommer ind i sprækken mellem samfundets øvrige tilbud til døve forældre og til hørende forældre. Forældrevejledningen løser og forebygger på en uformel, deltagerstyret og dialogisk måde de ”problemer”, der kan opstå, når døve forældre ikke bliver lyttet til eller ikke kan komme igennem på grund af kommuni-
kationsvanskeligheder. Forældrevejlederne formidler til fagprofessionelle og hørende forældre og børn, hvilke særlige betingelser der gør sig gældende for CODA børn og døve forældre. De formidler det særlige ved at være tosproget og fremhæver gevinster herved. Forældrevejledningen skaber mødesteder mellem den hørende og døve verden ved at give mening til bestemte måder at opføre sig på og ved at skabe tryghed for forældrene i endog svære livssituationer. Endelig må det siges, at Forældrevejledningen skaber faglig legitimitet og i hverdagen aflaster både forældre og CODA børn ved at besvare de mange spørgsmål fra de sociale kontekster om, hvordan det er at være døv. En aflastning, der styrker forældrerollen, da døve forældre så bedre kan fokusere på bare at være forældre. Det samme gælder børnene. Hvilken målbar effekt kan ses af projektets arbejde? Den målbare effekt er i denne evaluering via valget af virkningsevaluering som design opgjort i meningstilskrivninger eller betydningsfuldhed. Der er ikke lavet en optælling af nogen art eller gennemført en før- og efterundersøgelse, da dette på grund af anonymitetskravet ikke lader sig gøre. Effekten kan aflæses i forældrenes, fagprofessionelles og CODA børns forøgede viden om hinanden og i oplevelsen af styrkelse af forældrerollen. Også de fagprofessionelle føler sig bedre i stand til at møde det konkrete barn på egne præmisser ved Forældrevejledningens mellemkomst. Hvordan dokumenteres opgaveløsningen? Opgaveløsningen dokumenteres gennem billeder, evaluering af enkeltstående arrangementer og registrering af aktiviteter. Registreringen omfatter også, hvor mange deltagere der er i de forskellige arrangementer. Dokumentationen kan forbedres, hvad angår indhold og systematisk løbende evaluering af tilbuddet. I forbindel-
se med evalueringen har forældrevejlederne ført logbog, og det er allerede besluttet at gøre det obligatorisk fremover. Der kunne også udvikles et standardskema, som forældre udfylder anonymt i forbindelse med anvendelse af Forældrevejledningens tilbud. Ligeledes kunne der udvikles et standardskema til fagprofessionelle. Hvor stor en del af målgruppen bruger projektet? Evalueringen har ikke generet et nøjagtigt antal af hvor mange i målgruppen, der bruger projektet. Forældrevejledningens statistiske oplysninger tyder på, at størstedelen af målgruppen bruger Forældrevejledningens tilbud. Men på grund af anonymitetsprincippet kan det ikke opgøres nøjagtigt. En indsats med mere systematisk dokumentation vil kunne løse dette fremover. Målgruppen er almindelige forældre, der blot adskiller fra andre forældre ved at være døve. Derfor kan den spændvidde, der kan registreres i forældrevejledernes opgaver, tages som et udtryk for bredden i målgruppen.
Hvor meget forventes det, at målgruppen kan stige? Målgruppen forventes ikke at stige, så udviklingspotentialet for projektet drejer sig om at udvikle kampagner og procedurer, der sikrer, at alle i målgruppen har kendskab til Forældrevejledningen. Hvad er der af tilbud til hørende forældre, og hvordan adskiller tilbuddet sig fra det til døve forældre? Hørende forældre har ubesværet adgang til sundhedsvæsen og til viden om børns udvikling. Det drejer sig om foredrag, tv- udsendelser, bøger osv. Hørende forældre kan altid i nærheden finde sparringspartnere til at inderliggøre denne viden. Det kan døve forældre ikke, og det er netop dette behov, Forældrevejledningen dækker. Gennem Forældrevejledningens tilbud om direkte kommunikation endog på tegnsprog bliver den almene viden om børn tilgængelig for døve forældre. Fagprofessionelle i de enkelte kommuner kan af gode grunde ikke tilbyde denne vejledning. Forældrevejlederne hjælper også til med at lette adgangen til de tilbud, som hørende har, ved at infomere om retten til tolk og til tider også praktisk at sørge for tolk. Hvor vigtigt er det, at tilbuddene er anonyme? Det er vigtigt, at tilbuddet er anonymt også fremadrettet af hensyn til den lille del af målgruppen, der befinder sig i en livskrise. De forældre, der har deltaget i denne evaluering, har ikke selv haft behov for anonymitet, men henviser til, at hvis blot en døv forældre ville afholde sig fra at bruge tilbuddet, hvis det ikke er anonymt, er det grund nok til at opretholde kravet. Forældrevejlederne henviser til, at tilbuddet, fordi det både er gratis og anonymt, opfattes som meget tilgængeligt og nemt at gøre brug af. Det uformelle og samtidig daglige møde mellem forældre og forældrevejleder er stærkere, hvis tilbuddet også fremadrettet er anonymt.
Anbefalinger Tilbuddet kan styrkes ved: 1) At planlægge mere end ét møde i CODA barnets skole, da den formidlede viden ser ud til at miste betydning efter nogen tid 2) At styrke initiativer, der gør det nemmere for CODA børn at vedligeholde grammatisk viden om tegnsprog 3) At der arbejdes for at skabe en procedure i børneforvaltninger til, at der informeres om Forældrevejledningen, når et CODA barn har fået anvist plads i en dagpleje, vuggestue eller børnehave, og skoleforvaltningen lader viden om tilbuddet gå videre til den skole, barnet begynder på 4) At det gøres nemmere og bliver mere standardiseret at få økonomisk hjælp til at deltage i familiekurser på Castberggård 5) At Forældrevejledningen skaber procedurer, der mere systematisk dokumenterer arbejdet og effekten heraf 6) Den økonomiske forankring af Forældrevejledningen til Døve bør tilstræbe kontinuitet i tilbuddet, da spredning af viden om tilbuddet konstant er en udfordring, og udviklingen de sidste 10 år viser behov for tilbuddet og en stigende anvendelse af en stigende del af målgruppen.
KONTAKT