Træning forud eller sammen med hjælpemiddel by Yvonne Miller

CEPRA Videncenter for evaluering i praksis

Træning forud eller sammen med hjælpemiddel 1 handicapforvaltningen i Aalborg Kommune Rapport fra et udviklingsprojekt i ældre- og

Rapporten er udarbejdet af Trine Lolk Haslam, udviklingskonsulent Cepra, Videncenter for Evaluering i Praksis, Udvikling og Innovation, University College Nordjylland. Jette Bangshaab, videncenterleder Videncenter for kroniske sygdomme og rehabilitering, Udvikling og Innovation, University College Nordjylland. Layout Yvonne MIller Kommunikationsmedarbejder, Udvikling og Innovation, UCN August 2011 Eftertryk er tilladt med kildeangivelse

CEPRA Videncenter for evaluering i praksis

Forord Denne evalueringsrapport er udarbejdet på baggrund af et udviklingsprojekt i Aalborg Kommune i perioden 2010 - 2011. Rapporten er et resultat af et samarbejde mellem Aalborg Kommune og ”Videncenter for evaluering i praksis” – Cepra ved University College Nordjylland om etablering, gennemførelse, indsamling af data og afslutning af projektet. Troels Borup Andersen, Aalborg kommune har været projektleder og udviklingskonsulent Trine Lolk Haslam og videncenterleder Jette Bangshaab fra UCN (University College Nordjylland) har forestået den løbende og afsluttende evaluering af projektet. Projektet er støttet af ”Puljen til udvikling af bedre ældrepleje” (UBÆP), Socialministeriet i 2009. Da projektet af forskellige årsager ikke har kunnet gennemføres som det var tiltænkt i ansøgningen, er denne rapport opdelt i 2 dele, hvoraf den første del fremstiller de data, der blev indsamlet ud fra den beskrivelse, der var lagt i projektansøgningen til projektets gennemførelse og den anden del beskriver den læring projektet kan bidrage med i relation til nuværende og fremtidige projekter i Aalborg kommune. Der er fra ministeriets side (bevillingskontoret) i januar 2011 givet tilladelse til ovenstående drejning af projektet, da det blev klart, at det ikke var muligt at gennemføre projektet med den ønskede intervention – begrundet i problemer med allokering af borgere til projektets interventionsgruppe.

Træning forud eller sammen med hjælpemiddel

Indhold Indledning 5 Første del af projektets data.

Projektets antagelser Projektets design og test Fremstilling af data fremkommet via Timed Up and Go Test - TUG. Konklusion på TUG test Konklusion på data fra spørgeskema SF 12

6 6 7 8 14

Anden del af projektets data.

Projektledelsesmæssige og organisatoriske læringsaspekter af projektet.

Læringsaspekter af projektet: Borgerperspektiver

Anbefalinger på baggrund af læringsaspekter fra projektet

Bilag 1 Beskrivelse af TUG test

Bilag 2: Referenceværdier TUG test

Bilag 3 Spørgeskema SF 12

Indledning I 2009 ansøgte Aalborg Kommunes ældre- og handicapforvaltning ”Puljen til udvikling af bedre ældrepleje” under temaet ”Hjælp til selvhjælp i ældreplejen”. Ansøgningen blev imødekommet af ministeriet, og formålet rettede sig mod 3 niveauer: 1. At evaluere om træning sammen med eller forud for visitering af et hjælpemiddel kunne gøre brugeren mere selvhjulpen og tildele en større grad af livskvalitet for brugeren sammenlignet med de brugere, der visiteres til et hjælpemiddel, men ikke fik tilbudt træning. 2. At evaluere om brugere som modtager et hjælpemiddel og som også har hjemmehjælp, styrker deres fysiske formåen således, at de bliver mere fysisk aktive og kræver mindre hjælp i pleje- og omsorgssituationer – fx ved personlig hygiejne, forflytninger og påklædning. 3. At undersøge om omsorgsmedarbejderens arbejdsmiljø forbedres i de situationer, hvor brugerens fysiske ressourcer styrkes. Dokumentation for opnåelse af målene skulle varetages af en ekstern part, og derfor indledte Aalborg kommune et samarbejde med ”Videncenter for evaluering i praksis”, University College Nordjylland om at varetage denne del. Projektet blev organisatorisk forankret i Ældre- og handicapforvaltningen i Aalborg kommune med ældrechef Kristian Cronwald, som projektansvarlig og konsulent Troels Borup Andersen som projektleder med ansvar for projektets planlægning og gennemførelse. Projektet har desuden involveret visitationsenhederne i Aalborg kommune og Genoptræning Aalborg.

Træning forud eller sammen med hjælpemiddel

Første del af projektets data. Projektets antagelser Projektets 3 niveauer af formål har iboende antagelser om sammenhænge i praksis. I det første formål ligger således en antagelse om, at træning i forbindelse med tildeling af et hjælpemiddel kan øge brugerens fysiske formåen og gøre ham/ hende mere selvhjulpen. Der ligger også en antagelse om, at den øgede grad af selvhjulpenhed vil skabe en øget livskvalitet for brugeren. Endelig ligger der en antagelse om, at dette forhold kan undersøges ved at sammenligne en gruppe, der får tildelt træning sammen med et hjælpemiddel med en gruppe, der alene får tildelt hjælpemidlet. I det andet formål ligger en antagelse om, at den øgede fysiske formåen og øgede grad af selvhjulpenhed hos brugeren vil reducere den grad af hjælp som omsorgsmedarbejderen skal støtte den pågældende bruger med. I det tredje formål ligger der en antagelse om, at borgerens øgede grad af selvhjulpenhed og formåen til at medvirke i situationer, hvor der tildeles hjælp fra en omsorgsperson vil indvirke på dennes arbejdsmiljø, således at dette bliver mindre fysisk krævende for den pågældende omsorgsperson. Det er disse antagelser, som projektet fra starten ønskede at undersøge holdbarheden af med henblik på at generere data, der kunne skabe dokumentation for om en øget indsats i forhold til at spotte træningspotentiale ved visitation og tildele en indsats, der retter sig mod træning og i mindre grad mod pleje og omsorg, kan fremvise positive effekter og virkninger.

Projektets design og test Undersøgelsen er blevet designet til at indhente data om ovenstående antagelser med følgende test og metoder: Der er lavet et kontrolgruppedesign, hvor der ønskes en gruppe af borgere, som udelukkende får tildelt et hjælpemiddel (= kontrolgruppe). Desuden ønskes der en gruppe af borgere, der får tildelt et hjælpemiddel og træning (interventionsgruppe). Der opereres i projektet med 3 typer at hjælpemidler: • Rollator • Badebænk • Transportkørestole Der blev af projektlederen udarbejdet en analyse af omfanget af tildeling af de

3 hjælpemidler med henblik på at fastsætte størrelsen af det antal borgere, der repræsentativt skulle inkluderes i undersøgelsens kontrolgruppe og interventionsgruppe. Denne analyse viste, at der i 2008 havde været følgende udlån: Udlån af transportkørestole 1.096 Udlån af rollator 5.301 Udlån af badebænk 3.379 På baggrund heraf er der i projektansøgningen beskrevet, at der i kontrolgruppen inkluderes 150 brugere, som får tildelt et af ovennævnte 3 hjælpemidler, og i interventionsgruppen skal der inkluderes et tilsvarende antal, som får tildelt et af de 3 hjælpemidler sammen med træning.

Fremstilling af data fremkommet via Timed Up and Go Test TUG. TUG er anvendt som basis test hos såvel kontrolgruppe som interventionsgruppe. TUG er en test til måling af mobilitet med det formål at teste basismobiliteten. TUG måler essentielle komponenter af funktionel uafhængighed ved basismobilitet defineret som at rejse sig fra en stol, gå 3 meter, vende, gå tilbage til stolen og sætte sig. TUG er en generisk målemetode, der ikke er afhængig af diagnose, og data måles som tid i sekunder (bilag 1). I nedenstående er fremstillet de data fra TUG, som er indhentet på henholdsvis kontrolgruppe og interventionsgruppe. Værdier fra TUG vil kunne sige noget om deltagernes basismobilitet holdt op mod raske ældre. I kontrolgruppen er inkluderet 36 borgere, hvoraf der er foretaget en TUG test på 13 af disse. Alder

Køn

Tid i sek. med 1 decimal

69 år

mand

15,3

69 år

mand

20,1

73 år

mand

14,5

76 år

kvinde

12,9

78 år

kvinde

14,8

79 år

kvinde

14,1

80 år

kvinde

9,0

80 år

mand

19,1

81 år

mand

19,8

83 år

kvinde

12,4

84 år

kvinde

15,2

Træning forud eller sammen med hjælpemiddel

Alder

Køn

Tid i sek. med 1 decimal

88 år

kvinde

12,2

94 år

mand

30,3

Figur 1: Test af kontrolgruppe med TUG: 6 mænd og 7 kvinder. Gennemsnitsalder 79,5 år. Referenceværdier (bilag 2).

I interventionsgruppen er inkluderet 12 borgere der alle har fået foretaget en TUG test Alder

Køn

Tid i sek. med 1 decimal

39 år

kvinde

24,0

48 år

kvinde

31,4

54 år

kvinde

20,8

63 år

mand

12,4

72 år

kvinde

18,0

72 år

mand

27,5

73 år

kvinde

9,7

75 år

kvinde

16,1

75 år

ikke angivet

76 år

kvinde

11,7

84 år

kvinde

22,2

84 år

kvinde

18,9

8,5

Figur 2: Test af interventionsgruppe med TUG: 2 mænd og 9 kvinder, 1 har ikke angivet køn. Gennemsnitsalder 68 år. Referenceværdier (bilag 2)

Konklusion på TUG test Generelt er såvel kontrolgruppen som interventionsgruppen ikke indenfor referenceværdierne for raske ældre. Deres basismobilitet målt med TUG er dårlig og for fleres vedkommende udenfor range – det gælder både kontrolgruppen og testgruppen. Det indikerer, at denne gruppe af ældre borgere har et lavt funktionsniveau, når de bliver visiteret til et ganghjælpemiddel (rollator). Det kan derfor anbefales at diskutere, hvorvidt det er muligt at undersøge funktionsniveauet ved de forebyggende hjemmebesøg med henblik på at ”fange” borgerne på et tidligere tidspunkt og evt. sætte ind med træning/anden indsats med henblik på at forebygge et fald i funktionsevnen. Aktivitetscentre er et andet sted, hvor kommunen kunne sætte fokus på funktionsniveauet blandt de ældre, der kommer på aktivitetscentrerne, og evt. anvende TUG til test af basismobilitet med henblik på at spotte lave scoringer, der indikerer behov for intervention med henblik på forebyggelse af nedsat funktion.

Data fremkommet via spørgeskema Spørgeskemaet SF 12 er anvendt til såvel kontrolgruppe som interventionsgruppe (bilag 3). Der er i projektet udleveret spørgeskema til samtlige borgere i såvel kontrol- som interventionsgruppe med henblik på at få borgernes subjektive opfattelse af forskellige forhold vedrørende eget helbred. Det var hensigten, at spørgeskemaet skulle besvares ved opstart af projektdeltagelse og 8-12 uger efter. Da det ikke lykkedes at inkludere borgere til projektet i det omfang, der var nødvendigt for at gennemføre projektet, har vi ingen målinger 8-12 uger efter det første spørgeskema blev udleveret og besvaret. Det er derfor ikke muligt at sammenligne om deltagernes opfattelse af eget helbred ændrer sig i projektforløbet. Resultater fra spørgeskemaer kan derfor alene anvendes til at ”give et billede” af den målgruppe af borgere, der har været allokeret til interventionsgruppen (12 borgere) og til kontrolgruppen (36 borgere) ud fra deres egne subjektive vurderinger. Alle 12 borgere i interventionsgruppen har enten besvaret spørgeskemaet fuldt ud eller delvist. Af de 36 borgere i kontrolgruppen har 26 besvaret spørgeskemaet fuldt ud eller delvist. Da svarene alene anvendes til at sige noget om den målgruppe, der har været allokeret til projektet, vil der ikke blive skelnet mellem svar fra kontrolgruppe og interventionsgruppe. Der er således svar fra samlet set 38 borgere. Heraf er 11 mænd og 25 kvinder – 2 har ikke angivet køn. 8 er mellem 61-70 år, 15 mellem 71-80 år, 12 er 81 år eller derover – 3 har ikke angivet deres alder. 20 bor alene og 14 er samboende – 4 har ikke angivet dette. Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? Vældig godt

Godt

Mindre godt

Dårligt

Figur 1: Viser at 26 borgere oplever deres helbred som dårligt eller mindre godt, 12 borgere oplever deres helbred som godt eller vældig godt. N=38. *N= antal borgere der har svaret på spørgsmålet ud af de 38 mulige

Sammenlignet med for et år siden, hvordan er dit helbred alt i alt nu? Nogenlunde det samme

Noget dårligere

Meget dårligere

Figur 2: Viser at 28 borgere oplever deres helbred som meget dårligere eller noget dårligere sammenlignet med et år tilbage, 10 oplever det som nogenlunde det samme. N=38.

Træning forud eller sammen med hjælpemiddel

Er du pga. dit helbred begrænset i krævende aktiviteter, som fx at løbe, løfte tunge ting, deltage i anstrengende sport? Ja, meget begrænset

Ja, lidt begrænset

Nej, slet ikke begrænset

Figur 3: Viser at 25 borgere oplever sig meget begrænsede i relation til krævende aktiviteter. N=31.

Er du pga. dit helbred begrænset i lettere aktiviteter, såsom at flytte et bord, støvsuge eller cykle? Ja, meget begrænset

Ja, lidt begrænset

Nej, slet ikke begrænset

Figur 4: Viser at 19 borgere oplever sig meget begrænsede i relation til lettere aktiviteter. N=31.

Er du pga. dit helbred begrænset i at løfte eller bære dagligvarer? Ja, meget begrænset

Ja, lidt begrænset

Nej, slet ikke begrænset

Figur 5: Viser at 12 borgere oplever sig meget begrænsede i relation til at løfte eller bære dagligvarer, og 16 føler sig lidt begrænsede. N=32.

Er du pga. dit helbred begrænset i at gå flere etager op ad trapper? Ja, meget begrænset

Ja, lidt begrænset

Nej, slet ikke begrænset

Figur 6: Viser at 18 borgere oplever sig meget begrænsede i relation til at gå op ad trapper. N=32.

Er du pga. dit helbred begrænset i at gå mere end en kilometer? Ja, meget begrænset

Ja, lidt begrænset

Nej, slet ikke begrænset

Figur 7: Viser at 24 borgere oplever sig begrænsede i relation til at gå mere end en kilometer. N=31.

Er du pga. dit helbred begrænset i at gå nogle hundrede meter? Ja, meget begrænset

Ja, lidt begrænset

Figur 8: Viser at 14 borgere oplever sig begrænsede i relation til at gå nogle hundrede meter, og 15 oplever sig lidt begrænsede. N=29.

Er du pga. dit helbred begrænset i at gå 100 meter? Ja, meget begrænset

Ja, lidt begrænset

Nej, slet ikke begrænset

Figur 9: Viser at 22 borgere oplever sig lidt begrænsede i relation til at gå 100 meter, og 8 oplever sig meget begrænsede. N=31.

Er du pga. dit helbred begrænset i at gå i bad eller tage tøj på? Ja, meget begrænset

Ja, lidt begrænset

Nej, slet ikke begrænset

Figur 10: Viser at 18 borgere oplever sig lidt begrænsede i relation til at gå i bad og tage tøj på, og 12 oplever sig slet ikke begrænsede. N=32.

Har du indenfor de sidste 4 uger skåret ned på den tid, du bruger på arbejde eller andre aktiviteter? Ja

Nej

Figur 11: Viser at 21 borgere har skåret ned på den tid, de bruger på aktiviteter. N=28.

Har du indenfor de sidste 4 uger haft besvær med at udføre dit arbejde eller andre aktiviteter? Ja

Nej

Figur 12: Viser at 22 borgere har haft besvær med at udføre aktiviteter. N=28.

Har du indenfor de sidste 4 uger haft problemer med dit arbejde eller andre daglige aktiviteter pga. følelsesmæssige problemer? Ja

Nej

Figur 13: Viser at 21 borgere har haft problemer med daglige aktiviteter grundet følelsesmæssige problemer. N=31.

Træning forud eller sammen med hjælpemiddel

Indenfor de sidste 4 uger, hvor meget har dit fysiske helbred eller følelsesmæssige problemer vanskeliggjort din kontakt med familie, venner, naboer eller andre? Slet ikke

Lidt

Noget

En hel del

Virkelig meget

Figur 14: Viser at 13 borgere slet ikke har haft problemer med kontakt til andre grundet helbred eller følelsesmæssige problemer, og 9 borgere oplever, at det har vanskeliggjort kontakten en hel del. N=36.

Hvor stærke fysiske smerter har du haft i de sidste 4 uger? Ingen smerter

Meget lette smerter

Lette smerter

Middelstærke smerter

Stærke smerter

Meget stærke smerter

Figur 15: Viser at 22 borgere oplever meget stærke eller middelstærke fysiske smerter, og 16 borgere oplever lette eller ingen smerter. N=38

Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger, har du været så langt nede, at intet kunne opmuntre dig? Hele tiden

Det meste af tiden

En hel del af tiden

Noget af tiden

Lidt af tiden

På intet tidspunkt

Figur 16: Viser at 2 borgere oplever, at de noget af tiden har været så langt nede, at intet kunne opmuntre dem. N=31.

Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger, har du været fuld af energi? Hele tiden

Det meste af tiden

En hel del af tiden

Noget af tiden

Lidt af tiden

På intet tidspunkt

Figur 17: Viser at 10 borgere oplever, at de på intet tidspunkt har været fulde af energi. N=31.

Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger, har du følt dig trist til mode? Hele tiden

Det meste af tiden

En hel del af tiden

Noget af tiden

Lidt af tiden

På intet tidspunkt

Figur 18: Viser at 10 borgere oplever, at de noget af tiden er triste til mode, og 11 oplever, at de på intet tidspunkt har følt sig trist til mode. N=32.

Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger, har du følt dig træt? Hele tiden

Det meste af tiden

En hel del af tiden

Noget af tiden

Lidt af tiden

På intet tidspunkt

Figur 19: Viser at 15 borgere har følt sig trætte hele tiden, det meste af tiden eller en hel del af tiden. N=33.

Hvor rigtig eller forkert er udsagnet ”jeg er ligeså rask som enhver anden, jeg kender” for dit vedkommende? Helt rigtigt

Overvejende rigtigt

Ved ikke

Overvejende forkert

Helt forkert

Figur 20: Viser at 11 borgere oplever sig lige så raske som enhver anden person de kender og 12 borgere oplever sig mindre raske end andre N=31.

Hvor rigtig eller forkert er udsagnet ”mit helbred er fremragende” for dit vedkommende? Helt rigtigt

Overvejende rigtigt

Ved ikke

Overvejende forkert

Helt forkert

Figur 21: Viser at 23 borgere oplever, at det er overvejende forkert eller helt forkert, at deres helbred er fremragende. N=30.

Træning forud eller sammen med hjælpemiddel

Konklusion på data fra spørgeskema SF 12 Som tidligere nævnt kan data fra spørgeskemaerne alene anvendes til at ”give et billede” af den målgruppe af borgere, der har været allokeret til interventionsgruppen og til kontrolgruppen. Det drejer sig samlet set om 38 borgere. Aktivitetsniveau blandt borgerne Der er i målgruppen en høj grad af påvirkning på aktivitetsniveauet grundet helbredsproblemer. Eksempelvis er 24 borgere ud af 31 begrænsede i at gå mere end en kilometer, og 14 borgere ud af 29 er meget begrænsede i at gå nogle hundrede meter. Samtidig er gruppen præget af tiltagende inaktivitet i relation til fysisk udfoldelse, idet 21 ud af 28 indenfor de sidste 4 uger har skåret ned på den tid, de anvender på aktivitet. Der synes således, at være et betydeligt behov hos denne målgruppe for træning og støtte til at udføre aktiviteter med henblik på at genoprette det tabte funktionsniveau og forebygge yderligere nedgang i fysisk aktivitetsniveau. Smerteproblematikker i relation til aktivitet Lidt over halvdelen af borgerne – 22 ud af 38 – oplever at have middelstærke, stærke eller meget stærke smerter. Dette forhold svarer godt til visitatorernes og de trænende terapeuters oplevelse af, at en del borgere siger ”nej tak” til træning, fordi de har en smerteproblematik, der plager dem dagligt. I den fremadrettede motivation af borgere til deltagelse i træning og fysisk aktivitet, er det således væsentligt både at tilbyde en indsats, der søger at reducere smerterne og samtidig gøre borgerne opmærksomme på, at fysisk aktivitet kan vise sig at indvirke positivt på en given smerteproblematik. Træthed som markør for svækkelse 15 ud af 33 borgere har følt sig trætte hele tiden, det meste af tiden eller en hel del af tiden i de sidste uger. Træthed er en generel problematik, der følger af dels svigtende helbred og stigende alder. Det er også et fænomen, som visitatorer og trænende terapeuter nævner som et forhold, der medvirker til manglende overskud til at indgå i træning og aktivitet generelt. Kirsten Avlund, ergoterapeut og Phd har i 2004 udarbejdet en doktordisputats fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns universitet. Disputatsen bygger på 3 store undersøgelser af gamle mennesker i Danmark, Sverige og Finland, og en af hendes konklusioner er, at træthed hos ældre kan være et tegn på truende svækkelse, som i de tidlige stadier ikke altid opfanges ved en lægeundersøgelse. Når ellers velfungerende ældre mennesker føler sig trætte ved daglig færden kan det være et tegn på, at en alvorlig svækkelse er ved at indtræde – og træthed kan derfor være en markør/ indikator, som man er opmærksom på blandt ældre i relation til at forebygge udvikling af alvorlig svækkelse.

Selvvurderet helbred 26 ud af 38 borgere oplever deres helbred som mindre godt eller dårligt. Der er en klar sammenhæng mellem forekomsten af et godt eller dårligt selvvurderet helbred og alder. Blandt de yngste er det omkring 90 %, der synes, at deres helbred er godt eller virkelig godt, medens det er under 50 % blandt de ældste kvinder og knap 60 % blandt de ældste mænd. Borgere med langvarig syg- Borgere dom sygdom Godt eller virkelig godt selv- 24 % vurderet helbred

54 %

Nogenlunde, dårlig eller 17 % meget dårligt selvvurderet helbred

uden

langvarig

Figur 22: Kilden er fra Statens Institut for Folkesundhed, dec. 2002 på www.si-folkesundhed. dk: Selvvurderet helbred i den danske befolkning.

Ovenstående viser, at 24 % af borgere med en langvarig sygdom oplever, at deres helbred er godt eller virkelig godt, og 5 % oplever, at deres helbred er dårligt, uden at de har angivet at have en sygdom. Figuren viser, at oplevelse af sundhed og sygdom har et individuelt, subjektivt perspektiv, hvor borgere ud fra egne definitioner og kriterier vurderer om deres helbred er godt eller dårligt. En borger kan således godt opleve sig for dårlig til at deltage i en indsats rettet mod funktion og aktivitet, selvom han/hun ud fra et medicinsk, diagnostisk perspektiv ikke skulle have dette forbehold. Det er således et felt, hvor de fagprofessionelles evne til at motivere borgeren til at deltage i fysisk aktivitet og træning på trods af oplevet dårligt helbred kan spille en betydende faktor for, om borgeren får mulighed for at prøve og måske blive overrasket over egne udviklingspotentialer.

Træning forud eller sammen med hjælpemiddel

Anden del af projektets data. Projektledelsesmæssige og organisatoriske læringsaspekter af projektet. Denne del af resultaterne fra projektet er fremkommet gennem styregruppens erfaringer, projektledelsens erfaringer og gennem et fokusgruppeinterview med 3 visitatorer og 3 bevilgende terapeuter fra de 3 bevillingsenheder i Aalborg Kommune og et fokusgruppeinterview med 4 trænende (en ergoterapeut og 3 fysioterapeuter) terapeuter fra distrikt midt og vest i Aalborg Kommune. Det har ikke været muligt at inddrage omsorgsmedarbejdere og borgeres perspektiver i denne del af dataindsamlingen. De læringsaspekter, der trækkes frem, er således fremkommet gennem subjektive perspektiver fra de deltagere, der på forskellige niveauer i organiseringen af Aalborg Kommunes ældrepleje har været inddraget i projektet. Ledelsesmæssig forankring til projekter. Det er væsentligt, at man i kommunen overvejer, med hvilket formål og hvorfor man vælger at udarbejde en projektansøgning og ønsker at indgå i et givent projekt. Der er fra politisk og ministeriel side fokus på, at kommuner skal være udviklingsorienterede og indgå i udvikling af deres ydelser og indsatser gennem udviklingsarbejde. Når denne udfordring skal imødekommes, er det dog en central pointe, at der ikke kun søges projektmidler med henblik på, at kunne opfylde disse intentioner, det skal samtidig medtænktes, hvordan det enkelte projekt kan organiseres, igangsættes og gennemføres, hvis ansøgningen bliver imødekommet. Styregruppen i dette projekt har indtryk af, at der blev ansøgt om nærværende projekt uden, at der var gjort disse indledende overvejelser, og uden at der var taget stilling til, at det at få bevillingen igennem ville kræve, at der på forskellige niveauer skulle afsættes midler og ressourcer til at gennemføre udviklingsprojektet. Sideløbende skal der endvidere tages hånd om, hvem der har ansvaret for den overordnede projektledelse og –styring af et sådan projekt. Ledelsesmæssig forankring og ejerskab er en grundlæggende ramme for at sikre et godt gennemført projekt med relevante resultater af betydning for det område, der undersøges. Da det er forholdsvis nyt for kommunen at arbejde med udviklingsprojekter af denne type, er det samtidig væsentligt at udvikle en professionalisering af håndteringen af projekter i kommunen. Derfor kunne oprettelse af en projektorganisation i Aalborg kommune, der fremadrettet skal håndtere projekter, projektsamarbejder

og søge midler være en relevant mulighed. En sådan organisering ville skabe rammer for et øget fokus på udviklingsarbejde, og øge professionalisme indenfor kvalitet, styring og udkomme af udviklingsprojekter i kommunen. Ejerskab og tidligere erfaringer med ”kuldsejlede” projekter. I dette projekt oplever visitatorer, bevilgende og trænende terapeuter, at de fra opstarten af projektet havde viden og relevante erfaringer, som de gerne ville bringe ind i forberedelsen af projektet med henblik på at kvalificere projektet og sikre muligheden for gennemførelse af projektet. Deres viden blev ikke i større omfang inddraget i forarbejdet med projektet, hvilket skabte en manglende følelse af ejerskab, og der var ikke lagt grundstenen til et fagligt engagement blandt visitatorer, bevilgende og trænende terapeuter. Da disse to grupper var tænkt med som væsentlige samarbejdspartnere for projektledelsen i organiseringen af projektet og i formidlingen af og kontakt til de borgere, der skulle inddrages i projektet, blev det manglende ejerskab en achilleshæl for projektets gennemførelse og for allokering af borgere til projektet. Hvis man ikke har ejerskab til noget, så engagerer man sig ikke. Og det handler både om, at vi havde nogle indvendinger fra starten, så når du ikke er med fra starten og ikke får lov at bidrage med det, du har, så bliver det jo en ordre, som jeg skal udføre, og det gør, at vi måske ikke får gjort noget særligt for at dette projekt bliver gennemført citat visitator. Der var således fra opstarten af projektet en kritisk tilgang overfor den måde, projektet var beskrevet og tænkt igangsat, og da disse kritiske holdninger og overvejelser ikke blev medinddraget skærpede det yderligere den kritiske tilgang til projektet og lukkede på mange måder af for, at visitatorer, bevilgende og trænende terapeuter tog ejerskab til og ansvar for at medvirke til at understøtte og sikre projektets gennemførelse. Et andet aspekt, der forstærkede denne tendens, var oplevelsen af, at det ikke var det første projekt, der var ”kuldsejlet” i kommunen. Vi havde jo også haft et projekt tidligere – et såkaldt rollatorprojekt, som faktisk også kuldsejlede, hvis man kan sige det sådan, det er ikke negativt, men det gjorde det og, vi havde samme problematik, at målgruppen var for snæver til, at det kunne lykkes det her projekt. Intentionen var fin, men det er lidt de samme problematikker, tror jeg som forrige gang, og deraf kommer sådan lidt den der negative holdning til det citat trænende terapeut. Det er således meget vigtigt, at sikre at ”de dårlige fortællinger” om eventuelt kuldsejlede projekter ikke får lov til at leve som de historier, der er betegnende for kommunens gennemførelse af projekter. Det skaber på forhånd en negativ og kritisk stemning mod nye/kommende projekter, der tilsyneladende iscenesættes på de samme præmisser og med de samme rammer, som de projekter, der ikke er lykkedes. 17

Træning forud eller sammen med hjælpemiddel

Det er formentlig ikke muligt som kommune at sikre sig imod, at udviklingsprojekter kan få en mere eller mindre vellykket ”gang på jord”, idet der er mange forskellige forhold, der kan spille ind på, hvor vellykket projektet bliver. Det er derfor væsentligt efterfølgende at kommunikere ud til de involverede parter, hvad der gik galt, hvorfor det gik galt, og hvad man i kommunen fremadrettet har lært af det. Det er et af argumenterne for, at vi i dette projekt, har valgt at trække læring ud af projektet, for ikke udelukkende at snakke om det som et ”kuldsejlet” projekt. Projekter skal ikke være for komplekse organisatorisk Det er styregruppen og projektledelsens opfattelse, at nærværende projekt blev organiseret for omfattende. Der har været involveret 3 bevillingsenheder og 3 genoptræningsenheder, og det kræver dels et stort formidlingsarbejde, at få et projekt gennemført med så mange led, og dels bliver der for mange involveret, således at ingen rigtig føler, at ”det er deres projekt” og ingen føler, det er deres primære ansvar, at få projektet gennemført med de givne hensigter. I dette projekt er den første information om projektet og opstarten af samme oplevet af visitatorer og bevilgende terapeuter som alt for kompliceret. Visitatorerne oplevede, at blive overinformeret på de ¾ time, hvor opstart informationen fandt sted. Problemet opstod fordi, der blev lagt op til, at de skulle forstå hele projektets opgave på kort tid, og derfor oplevede de ”at drukne i informationer” og tabte formålet med projektet af syne. Desuden havde de vanskeligt ved at se, hvad det var for en rolle, de skulle bestride i projektet, og hvordan de skulle forene den med alle de andre opgaver, de i forvejen skal varetage i en travl hverdag. Det er den opfattelse vi har, det virkede uoverskueligt og omfattende og for stor en opgave overhovedet at involvere sig i, og der var mange delopgaver i det og mange ting, man skulle holde styr på og i forhold til kontrolgrupperne. Der var utrolig mange delopgaver, og man kan sige, at vores hverdag er fyldt rigeligt i forvejen citat visitator. Det er også den opdeling, der var i kontrolgruppe og testdeltagere, når jeg sidder og snakker om det nu, så kan jeg ikke engang forklare det citat visitator. Organisering af projektet blev for kompliceret, og det fik betydning for formidlingen af projektet til de visitatorer og bevilgende terapeuter, der skulle inddrages, og derfor blev formålet ikke tydeligt for dem, og de forstod ikke projektets design. Det vil fremadrettet være betydningsfuldt, at undgå for komplicerede organiseringer af udviklingsprojekter og i stedet sikre en fokusering af projektets faglige mål med en organisering, der øger mulighederne for en vellykket gennemførelse. Det kan fx gøres ved at udvælge et geografisk område, og involvere de relevante fagpersoner i det pågældende område. Det vil formentlig øge ejerskabsfølelse og mulighed for at fokusere, så der ikke er ”20 andre bolde i luften” samtidig. 18

Tidsrammer for opstart til igangsætning af projektet Det er den generelle holdning blandt visitatorer og bevilgende terapeuter, at der gik for lang tid fra de havde fået informationerne om projektet og projektforløbet frem til det gik i gang. Da de i forvejen oplevede det som et kompliceret og informationstungt projekt, så kunne mange af dem ikke huske, hvad det var, der skulle ske, da projektet blev igangsat. Derfor fik det ikke nogen høj prioritet i bevidstheden hos visitatorer og bevilgende terapeuter. Der gik for lang tid fra man havde de informationer til, at tingene kom ud og skulle i gang, da havde folk glemt det, man kunne ikke huske det, og så blev det sådan, så blev det ikke første prioritet citat bevilgende terapeut. Fra vi hørte om det første gang og til det gik i gang, der gik altså lang tid. Og så mistede man lidt fornemmelsen og i en travl hverdag med mange løse ender, så blev det ikke lige det, der blev overskud til og begynde og bruge en masse tid på. Vi startede med at få noget at vide i slutningen af april og så igen efter sommerferien, hvor kriterierne så blev ændret. Der gik alt for lang tid – det var skidt for projektets gennemførelse citat visitator. Ovenstående er også en erfaring projektledelsen har gjort med dette projekt, og som også understreger spørgsmålet om, hvad der er et godt tidspunkt for afvikling af et projekt i kommunen, idet der hele tiden er ferieperioder, der skal medtænkes. Det var fra starten af projektet netop et problem, at vi ”løb ind i” sommerferieperioden; men det var et problem, der var svært at ændre på, idet der var behov for at komme i gang med dette projekt, der i forvejen var blevet udskudt grundet en turbulent opstart med en usikker overordnet ledelsesmæssig forankring. Antallet af udleverede hjælpemidler er lavere end forventet Indledningsvist var det kortlagt, hvor mange af de 3 typer hjælpemidler, der blev udleveret i kommunen i løbet af et år, hvorudfra estimeringen af antallet af borgere, der skulle allokeres til projektet, blev udregnet. Det viste sig dog, at der tilsyneladende er en del hjælpemiddelsager, hvor der ikke er en sag som sådan, idet brugeren har fået rollatoren udleveret på sygehuset. Det kan godt være, at der uddeles 150 rollatorer, men hvis halvdelen af dem er delt ud gennem sygehuset, så er det ikke reelle tal i relation til dette projekts intention om at kigge på brugere, der får tildelt et hjælpemiddel i kommunen. Vi snakkede også om, at det er helt urealistisk med det antal hjælpemidler, vi forventes at udlevere, det gør vi slet ikke. Mange af hjælpemiddeludleveringerne er ikke reelle, der vidste projektledelsen ikke nok om virkeligheden. citat visitatorer. At hjælpemiddeludleveringer ikke er reelle betyder, at der udelukkende foregår en ren administrativ ombytning, idet brugeren har fået rollatoren på sygehuset og har haft den i 6 måneder. Målgruppen for projektet blev således indsnævret af, at de der havde lånt et hjælpemiddel på sygehuset, ikke blev inddraget i projektet. 19

Træning forud eller sammen med hjælpemiddel

Ved en ren administrativ ombytning, så virker det også voldsomt at skulle spørge om en hel masse og lave nogle test – det virker voldsomt på borgeren. Og folk der har det dårligt, de har jo nok at tænke på og har ikke overskud til at skulle lave en masse tests og svare på spørgsmål. De har en svær situation i forvejen, så det er ikke lige det, de tænker på. I forhold til sygehusets udlån af hjælpemidler, så har der også været stor forvirring også i vores enheder, hvem er det, der har ansvaret og for hvad. Og hvis bare borgerne får en snert af den her forvirring, og det gør de jo antageligt, så forstår jeg også godt, at der er modstand citat visitator. Ovennævnte forhold fik stor indflydelse på det antal mulige brugere, der kunne inkluderes i projektet, og det skulle der have været taget højde for i forberedelsen af projektet. Det er et forhold, hvor inddragelse af visitatorer, bevilgende og trænende terapeuters viden og erfaringer kunne have kvalificeret projektets gennemførelse. Desuden fremstår det bemærkelsesværdigt med den store uoverensstemmelse, der er mellem de tal, der blev udleveret til projektledelsen omkring antallet af udleverede hjælpemidler, og så det rent faktisk antal udleverede hjælpemidler, et forhold der kunne være relevant for kommunen at kigge lidt nærmere ind i med henblik på at hente mulige forklaringer på dette misforhold. Rekvisitter kan fortolkes meget anderledes, end de er tænkt. Der blev i opstarten indkøbt røde legetøjskufferter til at rumme testudstyr mm.. Hensigten var at skabe opmærksomhed og sikre, at kufferten kom med ud til de relevante borgere, og at testudstyret var samlet et sted. Desværre blev dette af visitatorer, bevilgende og trænende terapeuter opfattet som et symbol på manglende respekt for og anerkendelse af deres faglighed. At kufferten konstruerede disse utilsigtede oplevelser skabte en modstand, som ikke var hensigtsmæssig for opbakningen til projektet blandt dem, der skulle medvirke til at udføre projektet i praksis. Der har også været modstand på redskabskufferten, og reaktionen har været, hvorfor sådan noget barnligt, og vi er blevet enige om, at det må være fordi, det er mænd, der er projektmagere, og det er mænd, der er projekthaverne, vi synes simpelthen, at det er at nedgøre os og borgerne. Og så en praktisk ting, hvis ikke den der kuffert var fyldt op med de ting, der skulle være i den, så anede man ikke, hvor vi skulle finde dem. Så ledte man alle kufferterne igennem for at finde det, man manglede citat visitator. Ovenstående situation er meget uheldig, og man kan sige, at fremadrettet må man som projektledelse være opmærksom på, hvordan det der opfattes som en god ide fra nogen, kan fortolkes helt anderledes iblandt dem, hvor ideen skal udvirkes. At have testudstyret samlet er dog fortsat en god ide.

Antagelserne som projektet baserer sig på er relevante. Idet projektet ikke lod sig gennemføre som ønsket, har det været nærliggende at tænke, at de antagelser, som projektet baserer sig på ikke har en tilstrækkelig relevans i praksis; men dette viser sig ikke at være tilfældet. Der er blandt de adspurgte visitatorer, bevilgende og trænende terapeuter enighed om at træning forud for tildeling af hjælpemiddel, kan gøre brugeren mere selvhjulpen, og at det er et meget relevant projekt at gribe fat i. Det er derfor nærliggende at spørge til, hvorfor der så har været så forholdsvis få visiterede borgere til projektet. I den sammenhæng er det især det forhold, at projektet har involveret for mange, der bruges som argument. Jeg tænker i forhold til at TUG har været spredt ud over os alle sammen, der ville det have været mere hensigtsmæssigt, om det havde været en visitator, der havde lavet det og oparbejdet en form for rutine citat visitator. Det andet argument er, at træning og hjælpemidler ikke er gensidigt udelukkende: Det jeg tænker om træning og hjælpemidler, det ene udelukker ikke det andet. Selvom du sætter et træningsforløb i gang, og borgeren opnår et bedre funktionsniveau, så vil mange af de borgere vi har, de vil stadigvæk have et behov for en rollator. For det er ikke realistisk, at de kan gå ned til købmanden og hente varer og have med hjem på forsvarlig vis, det tror jeg vil være konklusionen. Man kan få et ”boost”, og det kan give mere livskvalitet, og borgeren kan blive lidt mere selvhjulpen. De vil også ofte kunne komme noget mere omkring, når de har rollatoren, end hvis de skal klare sig uden. Og grundlæggende træning derhjemme så du kan rejse og sætte dig og gå rundt og færdes i huset, det er vigtigt, og det tror jeg på er et godt mål for disse borgere, hvis de skal have træning. De behøver ikke kunne klare sig uden hjælpemidler, hjælpemidlerne giver måske især en rækkevidde udenfor hjemmet, som de ikke kan opnå på andre måder. citat trænende terapeut. Det er således en central pointe ikke at tænke træning udelukkende som en indsats, der skal fjerne et relevant hjælpemiddel – i dette projekt en rollator – men i lige så høj grad træning, der støtter brugen af et givent ganghjælpemiddel, og øger brugerens muligheder for at få en øget selvstændig rækkevidde.

Træning forud eller sammen med hjælpemiddel

Læringsaspekter af projektet: Borgerperspektiver Manglende ressourcer og overskud blandt målgruppen Projektets målgruppe har været ældre borgere, der blev henvist til et hjælpemiddel og hvoraf en gruppe af dem skulle tilbydes træning sideløbende med tildeling af hjælpemidlet, og en gruppe skulle udelukkende have hjælpemidlet tildelt. Det har i hele projektforløbet været uhyre vanskeligt, at få allokeret det nødvendige antal brugere til projektet – og det har især været vanskeligt at få brugerne til at deltage i interventionsgruppen, hvor de fik tildelt et hjælpemiddel med efterfølgende træning i 12 uger. Læringsaspekter fra dette projekt retter sig derfor også mod borgerperspektiver og de mulige forklaringer, der kan være på, at mange af de ældre, som blev spurgt om deltagelse i projektet takkede nej. Det viser sig ifølge de trænende terapeuter, at der var mange af de ældre borgere, der ikke kunne overskue, at skulle lave de tests, der hørte med til at indgå i projektet og af den grund sagde nej tak til deltagelse. Når de ældre borgere ikke kan overskue dette, hænger det sammen med, at de ofte er på et lavt funktionsniveau fysisk og/eller psykisk, når de kommer til, at have behov for at få et hjælpemiddel - oftest en rollator - tildelt. Det var ikke realistisk at få borgerne med i projektet i forhold til de problemer, de har. De skulle have talt med os først, for vi kender de her borgere, og vi ved, hvad det er for problemer, de har, og hvilke forbehold, der skal tages. I stedet for at sætte noget i gang, som vi godt kunne have sagt, ville være svært, så skulle de have spurgt os, så kunne projektet tilrettelægges mere i tråd med den praksis, der er muligt at gennemføre. citat trænende terapeut. Mange af vore borgere, de er dårlige og har faktisk også nogle progredierende sygdomme – cancer kunne det være, eller kroniske smerter – rigtig mange har den type sygdomme, og de er jo ligesom frafaldet i det her projekt, men det er det faktiske billede citat fra bevilgende terapeut. Ovenstående fremstiller en problemstilling, der i nogen grad kan tilskrives et for dårligt kendskab til målgruppens problematikker i det forberedende arbejde med projektet. Det tegner et billede af, at ved at inddrage de trænende terapeuter eller andre fagprofessionelle, der til dagligt er sammen med de ældre borgere, så kan beskrivelsen af den målgruppe, som projektet retter sig mod kvalificeres i en udstrækning, der reducerer risikoen for ”at ramme forbi målgruppen”. Et forhold der har haft stor indflydelse på den manglende mulighed for at gennemføre dette projekt.

Ovenstående rejser også spørgsmålet om, hvornår man skal ”fange borgerne” med henblik på træning. Det er visitatorernes indtryk, at de ofte ser borgeren sent i forhold til et givent funktionstab, og at det derfor kræver en stor indsats fra borgerens side for at komme op i funktionsniveau igen. Vi ser borgeren sent, og der er de faktisk blevet så dårlige rent funktionelt, at det er svært at hive dem op igen, der skal virkelig nogen kræfter ind på at få dem op igen. Forebyggende medarbejdere skulle måske informeres mere om træning – de er nok mest opmærksomme på behov for rengøring og lignende citat visitator. Mange af dem har klaret sig med nedsat funktionsniveau længe, så går der måske lidt for lang tid, og når vi så møder dem, så er de faktisk lidt for dårlige. Mange af dem er også faldet nogen gange og er usikre til bens citat bevilgende terapeut. Angsten for at miste tildelt hjælp eller hjælpemiddel hæmmer motivationen for træning Når borgerne bliver spurgt om de vil deltage i dette projekt, og siger nej tak, så har visitatorer, bevilgende og trænende terapeuter en oplevelse af, at borgerne er bange for, at blive skåret i den hjælp, de allerede har fået tildelt eller kunne ønske at få tildelt. Og det er jo vores vilkår i dag, at så tager vi jo, hvis man kan selv. Det har i al fald været nej tak, det vil vi ikke. Det har borgerne sagt i forbindelse med fx revisitation. Når vi snakker med dem om, hvordan går det, hvad oplever du selv, der er svært. Når vi så begynder at snakke træning, og kunne du tænke dig at være med i det her projekt, så siger mange, nej, det vil de ikke, for så tager vi den tid, de har fået tildelt, så bliver der skåret i deres rengøring citat trænende terapeut. Det samme forhold gør sig gældende i relation til tildeling af et hjælpemiddel, hvor der også blandt visitatorer og bevilgende terapeuter er en oplevelse af, at borgeren er bange for, at de ikke får visiteret den rollator, de ønsker, hvis de vælger at sige ”ja tak” til træning. Der er mange af de ældre, der melder fra til træning på grund af frygten for, at hvis de indvilliger, så får de ikke det hjælpemiddel – fx en rollator, som de gerne vil have. De er bange for, at der så bliver lukket for nogle adgange til hjælp, som de føler de ikke kan undvære. Ja, det er jo katastrofalt, at de ikke tænker, at det kunne give dem nogle muligheder. Det er bekymrende, også i forhold til anden hjælp, hvis de ikke tænker, at det kunne da være rart, hvis jeg kunne selv. Man skulle tro, at de fleste mennesker gerne ville være så aktive som muligt og klare sig så længe som muligt. Ja, og det vil de fleste jo også, men jeg tror, de har svært ved at se nuancerne i, hvordan de skal nå derhen citat visitator. Der er således en stor formidlingspligt forbundet med at allokere borgere til et projekt, hvor træning er en del af indsatsen, for at brugerne ikke skal misforstå

Træning forud eller sammen med hjælpemiddel

hensigten med projektet, og tro at det kun handler om at fratage dem noget. Faktisk er projektets indsats netop tænkt til at kunne give brugerne et øget funktionsniveau og dermed forhåbentlig forbedre deres daglige fysiske formåen og indirekte påvirke deres hverdag med en øget grad af livskvalitet, fordi de kan noget mere selv. Der er selvsagt også et ønske om et besparelsespotentiale fra kommunens side, hvis det viser sig muligt – men det har ikke i dette projekt, været den primære drivkraft. Det er centralt at være meget opmærksom på formidlingen til de borgere, der skal inddrages i et projekt af denne art, og de involverede skal være rigtig gode til at forklare, hvad det handler om. Dette bliver et fokuspunkt, som handler om at de fagprofessionelle skal være klædt godt på med gode argumenter og viden, der kan motivere den ældre til at indgå i træning uden angst for at miste en allerede tildelt hjælp eller et tildelt hjælpemiddel. Generelt er det utrolig vigtigt at inddrage borgerperspektiver, da det har stor betydning for, hvordan borgeren oplever henvendelsen om deltagelse i et projekt og motivationen for at deltage i projektet. Det er lidt ligesom de kronisk syge, der hele tiden skal bevise, at de er syge. De har fundet ud af, at hvis de skal have den rollator, så må de ikke være for gode, og det er et varigt behov, så de bliver holdt fast, for jeg skal aldrig blive så god, at jeg mister den rollator igen. I stedet for at give dem den rollator, og når de ikke vil have den mere, så afleverer de den tilbage. De skal ligesom bevise, at de bliver ved med at være dårlige. Ja det der varighedsprincip, det er et stort problem citat trænende terapeut. At skifte fokus for opgaven – rutiner og rytmer i hverdagen - også for de fagprofessionelle I relation til træning af de ældre, er omsorgsmedarbejderne centrale. De er hverdagsmarkører, der skal gives sparring til, og de skal informeres, og det skal diskuteres, hvordan de lægger vægt på, at borgeren selv er aktiv. Det er ofte lettere lige her og nu selv at udføre nogle handlinger, end det er at lade borgeren gøre det selv/eller gøre så meget, som han eller hun magter. Ligesom det kan være en stor opgave, at få flyttet alle visitatorer og bevilgende terapeuter til at tænke træning mere end hjælp og pleje ligeså stor en opgave, er det at få flyttet hele plejen, fordi man ofte kommer til at gøre for meget, da det er det nemmeste og det hurtigste. Måske er man også i tvivl om, hvordan man skal støtte den ældre til at kunne selv. Det kan være en stor opgave, at få vendt tankegangen hos omsorgspersonalet, men da det er dem, der har det i hænderne, så er det helt centralt at arbejde med udførernes opfattelse af egen rolle og den hjælp, de skal understøtte borgeren med. Når man har travlt i plejen, så gør man det bare for den ældre, man tænker slet ikke over det. Man kunne godt tænke meget mere ens i tilgangen til de ældre i relation til at de får mulighed for at gøre så meget som muligt selv, men det skal bare komme fra et højere sted, og der skal økonomi til det, og der skal satses på det citat trænende terapeut. 24

Træning forud eller sammen med hjælpemiddel

Anbefalinger på baggrund af læringsaspekter fra projektet •

Projekter skal planlægges detaljeret fra starten i relation til organisering, igangsætning og gennemførelse.

•

Der skal være en kendt og dedikeret ledelsesmæssig forankring af projektet

•

Det skal overvejes, at professionalisere arbejdet med projekter i kommunen ved at oprette et projektkontor med de fornødne kompetencer tilknyttet

•

Der skal skabes ejerskab og kvalificering af projektets gennemførelse gennem tidlig inddragelse af relevante medarbejderes viden og erfaringer

•

Den organisatoriske kompleksitet i projektet skal reduceres i den udstrækning, det er muligt

•

Projekter med fokus på træning skal ikke nødvendigvis have som primært sigte at fjerne eventuelle hjælpemidler, da kombinationen af træning og brug af relevant hjælpemiddel – fx en rollator – kan øge borgernes motivation for deltagelse og samtidig øge funktions- aktivitets- og deltagelsesniveauet

•

Det er relevant at undersøge forklaringer på uoverensstemmelser mellem det registrerede antal udleverede hjælpemidler og det rent faktisk udleverede antal

•

Søg større viden om målgruppens forudsætninger for at indgå i projektet som en del af forarbejdet til projektet

•

Formidling til borgerne om projektets formål skal have en høj prioritet

•

Motivation af borgerne for deltagelse i projekter med fokus på fysisk aktivitet er væsentlig – begrebet træning forveksles ofte af borgerne som noget, der skal foregå i et træningscenter eller tilsvarende

•

Overvej hvor borgerne kan ”fanges” med henblik på tidlig intervention i relation til tab af funktion og aktivitet – fx ved forebyggende hjemmebesøg eller i aktivitetscentre – evt. med brug af TUG som testredskab

•

Overvej om træthed kan anvendes som en indikator for begyndende svækkelse – fx ved forebyggende hjemmebesøg eller ved at anvende spørgeskemaet SF 12 fra tid til anden

•

Kompetenceudvikling af omsorgsmedarbejdere i relation til ændret fokus fra pleje til træning og støtte af borgernes funktion og aktivitet

Træning forud eller sammen med hjælpemiddel

Bilag 1 Beskrivelse af TUG test TUG testen anvendes til måling af mobilitet. Formålet med testen er at teste basismobilitet. TUG måler væsentlige komponenter af funktionel uafhængighed ved basismobilitet (defineret som at kunne rejse og sætte sig, gå en kort afstand og vende). TUG er et generisk måleredskab, der ikke er afhængig af diagnose. TUG vurderes til at være mest anvendelig til personer med moderat funktionsevnenedsættelse. TUG måler den tid i sekunder, det tager en person at rejse sig fra en almindelig stol med armlæn (sædehøjde ca. 46 cm.), gå 3 meter, vende, gå tilbage til stolen og sætte sig igen. Testpersonen sidder med ryggen mod stolens ryglæn, armene hvilende på armlænene og eventuelt gangredskabet inden for rækkevidde. På kommandoen ”Parat-gå” rejser testpersonen sig, går i et sikkert tempo til en streg på gulvet 3 meter væk (mindst en fod skal berøre stregen), vender, går tilbage til stolen og sætter sig igen. Testpersonen er iført sit vante fodtøj og bruger sit sædvanlige gangredskab (rollator, stokke eller ingenting), ganghjælpemidlet noteres på testskema. For at blive bekendt med testen udfører testpersonen hele testen én gang, før der tages tid. Tiden måles fra kommandoen ”gå” gives, til det øjeblik testpersonens bagdel igen rører stolen. Der må ikke gives personstøtte under testen, men ved behov kan der guides verbalt. TUG er oversat til dansk i 2002 efter internationale regler. Testen er udviklet til skrøbelige ældre. Den er afprøvet på ældre med forskellig grad af funktionsnedsættelse og kognitive vanskeligheder. TUG synes at være bedst (mest sensitiv og bedst til at måle effekt) hos en målgruppe, der funktionsmæssigt befinder sig i midtergruppen – hverken totalt afhængige eller helt normalt fungerende. TUG kan bruges såvel på hospital eller i klinikken som i patientens hjem, idet den ikke kræver specielle redskaber. Det tager ca. 5-10 min. at udføre testen. Data måles på en ratioskala som tid i sekunder.

Bilag 2: Referenceværdier TUG test Referenceværdier for raske ældre 65-69 år: 70-74 år: 75-79 år:

9,9 mænd

7.6-12,2

10,15 kvinder

5,9 – 23,0 (range)

10,5 mænd

8,3 -14,5

(range)

10,4 kvinder

6,9-16,5

(range)

10,5 mænd

8,4-13,8

(range)

11,0 kvinder

6,9-16,5

(range)

Træning forud eller sammen med hjælpemiddel

Bilag 3 Spørgeskema SF 12 Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre dine daglige gøremål. Besvar hvert spørgsmål ved at sætte kryds ved det svar, der passer bedst på dig. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal svare, svar da venligst så godt du kan. 1.

Hvordan synes du dit helbred er alt i alt?

(Sæt kun ét kryds)

Fremragende 1 Vældig godt 2 Godt 3 Mindre godt 4 Dårligt 5

Sammenlignet med for ét år siden, hvordan er dit helbred alt i alt nu?

(Sæt kun ét kryds)

Meget bedre nu end for ét år siden Noget bedre nu end for ét år siden Nogenlunde det samme Noget dårligere nu end for ét år siden Meget dårligere nu end for ét år siden

1 2 3 4 5

3. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget?

(Sæt ét kryds i hver linie) Ja, meget begrænset Krævende aktiviteter, som fx at løbe, løfte tunge ting, deltage i anstrengende sport

Ja, lidt begrænset

Nej, slet ikke begrænset

Lettere aktiviteter, såsom at flytte et bord, støvsuge eller cykle

At løfte eller bære dagligvarer

At gå flere etager op ad trapper

At gå én etage op ad trapper

At bøje sig ned eller gå ned i knæ

Gå mere end én kilometer

Gå nogle hundrede meter

Gå 100 meter

Gå i bad eller tage tøj på

Har du inden for de sidste 4 uger haft nogen af følgende problemer med dit arbejde eller andre daglige aktiviteter på grund af dit fysiske helbred?

(Sæt ét kryds i hver linie)

JA NEJ Jeg har skåret ned på den tid, jeg bruger på arbejde eller andre aktiviteter 1 2

Jeg har nået mindre, end jeg gerne ville

Jeg har været begrænset i hvilken slags arbejde eller andre aktiviteter, jeg har kunnet udføre

Jeg har haft besvær med at udføre mit arbejde eller andre aktiviteter (fx krævede det en ekstra indsats)

Træning forud eller sammen med hjælpemiddel

Har du inden for de sidste 4 uger haft nogen af følgende problemer med dit arbejde eller andre daglige aktiviteter på grund af følelsesmæssige problemer?

(Sæt ét kryds i hver linie)

JA NEJ Jeg har skåret ned på den tid, jeg bruger på arbejde eller andre aktiviteter 1 2

Jeg har nået mindre, end jeg gerne ville

Jeg har udført mit arbejde eller andre aktiviteter mindre omhyggeligt, end jeg plejer

Inden for de sidste 4 uger hvor meget har dit fysiske helbred eller følelsesmæssige problemer vanskeliggjort din kontakt med familie, venner, naboer eller andre?

(Sæt kun ét kryds)

Slet ikke 1 Lidt 2 Noget 3 En hel del 4 Virkelig meget 5

Hvor stærke fysiske smerter har du haft i de sidste 4 uger?

(Sæt kun ét kryds)

Ingen smerter Meget lette smerter Lette smerter Middelstærke smerter Stærke smerter Meget stærke smerter

1 2 3 4 5 6

8. Inden for de sidste 4 uger hvor meget har fysiske smerter vanskeliggjort dit daglige arbejde (både arbejde uden for hjemmet og husarbejde)?

(Sæt kun ét kryds)

Slet ikke 1 Lidt 2 Noget 3 En hel del 4 Virkelig meget 5

9. Disse spørgsmål handler om, hvordan du har haft det i de sidste 4 uger.

Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger (Sæt ét kryds i hver linie) Hele tiden har du følt dig veloplagt og fuld af liv?

Det meste af En hel del af tiden tiden

Noget af tiden

Lidt af tiden

På intet tidspunkt

6 1

har du følt dig rolig og afslappet?

har du været fuld af energi?

har du følt dig trist til mode?

har du følt dig udslidt?

har du været glad og tilfreds?

har du følt dig træt?

har du været meget nervøs? har du været så langt nede, at intet kunne opmuntre dig?

Træning forud eller sammen med hjælpemiddel

10.

Inden for de sidste 4 uger, hvor stor en del af tiden har dit fysiske helbred eller følelsesmæssige problemer gjort det vanskeligt at se andre mennesker (fx besøge venner, slægtninge osv.)?

(Sæt kun ét kryds)

Hele tiden Det meste af tiden Noget af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt

1 2 3 4 5

11. Hvor rigtige eller forkerte er de følgende udsagn for dit vedkommende?

(Sæt ét kryds i hver linie) Helt rigtigt Jeg bliver nok lidt lettere syg end andre

Overvejende rigtigt

Ved ikke

Overvejende forkert

Helt forkert

Jeg er lige så rask som enhver anden, jeg kender

Jeg forventer, at mit helbred bliver dårligere

Mit helbred er fremragende