Frivillig - den nye stillingsbeskrivelse

Frivillig – den nye stillingsbeskrivelse

id få Man kan alt ed, lov at være m mer men vi bestem r opgaven, sige ard.

Gitte Holmga

42

ÅRSSKRIFT 2011

, man Jeg tror ikke t de bliver a , te skal fryg liserede væk professiona nitet som fra en sponta er, siger medmennesk hall.

Erroll Mars

Regeringens civilsamfundsstrategi vægter frivillighed højt. Og 2020-planen har som mål, at hver anden voksen dansker skal være aktiv i frivilligt arbejde. Også Ungdommens Vel har brug for frivillige mange steder, og i denne artikel sætter udviklingskonsulent Gitte Holmgaard fra hovedkontoret og Erroll Marshall, der er pædagogisk koordinator på Cyberhus hver deres ord på begrebet frivillighed. Først hovedkontoret.

Frivillige kan noget andet Gitte Holmgaard mener, at frivillige kan noget andet, end de der er ansatte. – Det kan de unge i vores tilbud godt mærke, og de giver også udtryk for det, siger hun. Dette ”andet” kan være vanskeligt at definere, men det handler nok om, at det er et helt frit valg for den frivillige at være til stede og bidrage med det, man selv ønsker, og den frivillige er ikke bundet af at nå pædagogiske eller behandlingsmæssige målsætninger. Men Gitte Holmgaard understreger samtidig, at frivillige i Ungdommens Vel kun kan supplere, og ikke erstatte fagligt uddannede medarbejdere. Og på nogle specialinstitutioner er der ikke relevante opgaver til frivillige i det faglige arbejde.

Civilsamfundsstrategien Målsætningen om 50 % frivillige er sympatisk, men det vil stille meget store krav til de frivillige organisationer, at håndtere så mange frivillige, mener Gitte. Derfor ser hun det som et problem, at der ikke følger økonomi med til at løfte den ledelsesmæssige opgave af de mange frivillige. – På det punkt kolliderer den nationale strategi med kommunernes økonomiske vilkår i disse år, siger hun.

Kan alle være med?

Gitte Holmgaard mener, at organisationerne må have modet til at stille krav til en frivillig. Der er opgaver, som en frivillig med en bestemt faglig baggrund kan løfte, og andre må have andre opgaver. – Man kan altid få lov at være med, men vi bestemmer opgaven.

Hensynet tages først til målgruppen og dernæst til den frivillige, og lederen det enkelte sted har et kæmpe stort ansvar, siger hun.

Højt nok til loftet?

Er den grundige vurdering, kurser og samtaler for frivillige ikke et dilemma?

Kvæles frivilligheden af en tilgang, der ligner tilgangen til ansatte, og kun lønsedlen udebliver? – Jeg ser dilemmaet, og jeg ønsker ikke at regulere de frivillige, men jeg vil sikre, at de leverer kvalitet til vores børn og unge, og jeg håber, vi bevarer mangfoldigheden alligevel, siger Gitte Holmgaard.

Frivillige stiller krav Erroll Marshall er sammen med en kollega ansvarlig for omkring 100 frivilliges arbejde i Cyberhus.dk og han oplever, at de unge frivillige som primært søger til dem stiller faglige krav til arbejdet. De fleste er studerende, og de

søger studierelevant, frivilligt arbejde, som skal med i deres CV. De arbejder i chatrådgivningen og i Cyberhus' brevkasser på nettet.

Professionaliseringens dilemma?

Cyberhus uddanner frivillige gennem orienteringsmøder, individuelle samtaler, og en konkret oplæring til at sidde enten i brevkasse eller chat. De fleste som henvender sig er uddannede, eller i gang med studiet til lærer, pædagog, socialrådgiver eller psykolog, så der er en faglighed at bygge på. – Vi vurderer vores frivillige meget grundigt, og ligesom de stiller krav til os, stiller vi også krav til dem, siger Erroll. Det sker i oplæringen, og i en tæt personlig kontakt.

Og det er ikke alle, som får en aftale.

– Vi er nødt til at holde et fagligt niveau, for de unge som henvender sig, kan have meget tunge problemstillinger, fortæller Erroll. Men er det et problem at professionalisere de frivillige?

Spontaniteten intakt – De unge der søger os som frivillige, søger jo både faglige og personlige udfordringer, så jeg tror ikke, man skal frygte, at de bliver professionaliserede væk fra en spontanitet som medmennesker, siger han. Erroll vurderer, at der gennem de senere år er kommet større fokus på et fagligt udbytte fra de unge frivillige. De er målrettede, men de giver også meget både til målgruppen og hinanden. Der er en god ånd i stuen, når de mødes. – Jeg synes, det er imponerende, at mange af vores frivillige både magter et studie, et studiejob, og et engagement her hos os, siger Erroll Marshall.

ÅRSSKRIFT 2011

43