MUSKO Guldgrube 2 by Center for Undervisningsmidler

2. guld grube til undervisningen i Region Syd

2. guldgrube til undervisningen i Region Syd Redigering: Hæftet er redigeret af Trine Hyllested, MUSKO-Museumsundervisning Syd, Center for Undervisningsmidler Aabenraa, University College Syddanmark. Nerven i fortællingerne er søgt bevaret ved kun at redigere det mest nødvendige. Alle bidrag har derfor hver deres form. Copyright på fotos/billeder/tekster: Hvor ikke andet er angivet, er alle indlæg i dette hæfte illustreret med billeder, som forfatterne har stillet til rådighed og selv har indhentet tilladelse til fra elevernes forældre. Det er forfatterne, der har copyright på billeder og tekst. Østfyns museer har leveret fotografiet af det pyntebeslag, der er gennemgående hæftet igennem. Det stammer oprindeligt fra et skotsk relikvieskrin fra 700-årene. Det blev lavet om til smykke her i Norden. Hullet i midten har fungeret som fatning til en ædelsten, og hjørnerne er udformet, så de kan give plads for indlægning af flere ædelsten el.l. Fundet på Nordøstfyn med metaldetektor af Paul Uniacke. Foto: Preben Ernst, Vikingemuseet Ladby. Forsidefotos er stillet til rådighed af Esbjerg Søfarts- og Fiskerimuseum, Skoletjenesten på Quaedens Gård i Ribe, Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Aabenraa, Naturama og Broager Skole. Bagsiden er illustreret med Fløjsandrik 1920, træsnit af Johannes Larsen, fotograferet af Jakob Gaasvig, Inferno, stillet til rådighed af Østfyns Museer, Johannes Larsen Museet. Halfdan Rasmussens digt er gengivet med tilladelse af Iben Nagel Rasmussen. Læs mere om MUSKO-Museumsundervisning Syd på www.musko.dk Layout og korrektur: Dorit Grundahl, Center for Undervisningsmidler, Aabenraa, University College Syddanmark. ISBN-nr: 978-87-87610-08-7 Trykantal: 3.000 eksemplarer. Januar 2011 2

Indhold Forord......................................................................................................................................................... s. 4-5

1. Museerne er en vidensbank for de ældste elever Naturovervågning - Anvendelsesorienteret undervisning ...................................................................s. 6 Med gymnasiet på Johannes Larsen Museet............................................................................................s. 8 “Positive Faces og positive elever” på Brandts......................................................................................s. 10 På GPS-tur i Reformationstidens Ribe.....................................................................................................s. 12 Tøndermarsken-natur og kulturoplevelser.............................................................................................s. 14 Når naturfag tager på tur...........................................................................................................................s. 16 Museet og linjefaget historie.....................................................................................................................s. 18 Naturhistorisk drama og fortælling på museet giver folkeskoleelever lyst til naturfag . ...............s. 20 2. Grundskolen inspireres og inspirerer Rumpetten og de syv små stole - kunsten at finde en stol at prutte i.................................................s. 22 Ro, lys og frisk luft......................................................................................................................................s. 24 Ved Jarnsaksas bål......................................................................................................................................s. 26 Slaget ved Nyborg 1659.............................................................................................................................s. 28 Kreativ adgang til kulturarven.................................................................................................................s. 30 Renæssancen bliver til virkelighed..........................................................................................................s. 32 Marsk Stig - Teater i middelalderkirke og besøg på Nyborg Slot.......................................................s. 34 En maritim oplevelse i søstærke omgivelser..........................................................................................s. 36 Skoletjenesten på Quedens Gaard i Ribe.................................................................................................s. 38 Forståelsen af historien - forståelsen af sig selv......................................................................................s. 40 Ribe Kunstmuseum - inspiration til undervisere på alle niveauer......................................................s. 42 Kaptajner, kannibaler og kanonkugler....................................................................................................s. 44 3. Museer er til livslang inspiration E-museum: Tyske flygtninge i Oksbøl 1945-1949..................................................................................s. 46 Historisk Atlas - kort fortalt......................................................................................................................s. 48 Jernalder for de yngste...............................................................................................................................s. 50 Tjekliste til et godt museumsbesøg..........................................................................................................s. 52 Konference 14. september 2011.................................................................................................................s. 53 “På vore børn skal vi kendes”...................................................................................................................s. 54 Statsanerkendte museer i Region Syddanmark......................................................................................s. 55

Forord Ved at bruge museerne som læringssted opnår man ikke bare det fysiske møde med museet. Det er også den digitale formidling på museets hjemmeside, undervisningsmaterialer på e-museum, bøger og tidsskrifter. Museerne tilbyder en buket af forskellige formidlingsformer og er villige til at indgå i undervisningsudvikling og nye forsøg. Lærere, pædagoger og museumsformidlere kan i et frugtbart samarbejde skabe rammer og udfordringer for elevernes personlige og faglige udvikling.

Du er ikke det første menneske på jorden! Vores liv bygger på tidligere generationers erfaringer med natur, kultur og kunst. Kommende generationer vil også bygge på vores erfaringer. Vidnesbyrdene om det levede liv formidles på museerne, der vrimler med aktuel viden for fremtidens voksne - vores børn og unge. Museer indsamler, registrerer, bevarer, forsker i kulturarven og formidler til store og små. De er dermed et produkt af vores kultur og er i sig selv kulturbærende og kulturskabende institutioner. De fænomener, der lægges vægt på ved indsamling og udstilling, er med til at fortælle en særlig vinkel videre. Enten den kulturhistoriske fortælling om forfædrenes historie, kunstneres fortolkning af samtiden eller naturfænomeners form og funktion.

MUSKO-Museumsundervisning Syddanmark Center for Museumsundervisning i Region Syddanmark er et projekt under Kulturarvsstyrelsen startet 1.8.2009. Projektets formål er at fremme kontakten mellem undervisningsinstitutioner og museer. Der skal skabes mulighed for gensidig udveksling af erfaringer med museumsundervisning i regionen. Baggrunden for at starte centeret er Kulturarvsstyrelsens undersøgelse af undervisningen på de statslige og statsanerkendte museer 2008. Undersøgelsen viste et behov for at synliggøre, udvikle og kvalificere de undervisningstilbud, museerne har.

Fortællingerne skaber identitet. Med museernes autentiske genstandssamlinger og medarbejdernes særlige kendskab til den lokale historie og det lokale landskab er de en guldgrube af viden for enhver underviser på alle niveauer af det formelle uddannelsessystem. De lovgivningsmæssige krav, som grundskole og ungdomsuddannelser skal opfylde, kan i høj grad kvalificeres ved kontakt til den store viden og den aktive formidling museerne står for. Museerne kan levere oplæg, undervisning, udlån af genstande, faglige materialer, praktikophold, opgave- og projektvejledning og meget andet. Dette hæfte giver mange eksempler!

Som styregruppe og initiativtagere bag MUSKO står et konsortium bestående af fire deltagere: • Museumsforum Syddanmark - herunder Museum Sønderjylland og Odense Bys Museer • Museerne i Fredericia • Sydvestjyske Museer/Skoletjenesten i Esbjerg • Center for Undervisningsmidler i Aabenraa, University College Syddanmark.

Et grundlag for demokrati Formålet med det almene skolesystem er at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Demokratiet skal læres for hver ny generation, og det bidrager museerne til. Almen dannelse, kulturel forståelse og viden om, hvad man er rundet af, er en vigtig forudsætning for at blive en demokratisk borger. Demokratiet skal læres både for at forstå, håndtere og forebygge konflikter og være med til at skabe nye fællesskaber.

MUSKO har et årligt budget på kr. 800.000 i tre år og har ansat cand.comm. Trine Hyllested, ph.d. som projektleder. Yderligere arbejdsindsats indkøbes udefra. Partnerskaber mellem museer og det formelle undervisningssystem MUSKO startede sit virke efteråret 2009 med at indkalde til fire regionale dialogmøder, hvor alle lokale lærere og museumsfolk blev indbudt til at komme med ideer til MUSKOs aktivitet. På møderne deltog 80 interesserede lærere og museumsfolk med ønsker. Efter møderne nedsattes en aktionsgruppe af lærere og museumsfolk, der støtter projektlederen i det daglige arbejde.

At vælge og vrage Livet i Danmark anno 2011 er et bombardement af indtryk, kulturtilbud, information og oplevelser. At kunne foretage et kvalificeret valg og fravalg er en vigtig kompetence for enhver borger i Danmark. At møde kvalitet i autentiske miljøer kan skærpe denne kompetence. 4

Forord MUSKO kan med sit kendskab og netværk til museumsformidlere på alle regionens museer og sine kontakter til det formelle undervisningssystem være en isbryder i forholdet mellem folkeskolelærere, gymnasielærere, centre for undervisningsmidler, pædagog- og lærerseminarier og de lokale museumsundervisere.

dervisning på basis af skolers og museers praksis i Region Syddanmark. Fortællingerne udgives til inspiration for museumsfolk og undervisere på alle niveauer. Hæftet rummer museumsfortællinger om ungdomsuddannelser og de ældste klasser i grundskolen, men også yngre museumsgængere samt kultur- og naturformidling udenfor skolens fysiske rammer.

MUSKO har i 2010 tilbudt lokale netværksseminarer for lærere og museumsfolk. Formålet har været at danne partnerskaber og skabe mulighed for erfaringsudveksling:

Med uundværlig støtte fra museumsfolk, lærere, kulturformidlere og elever i hele regionen har det været muligt at videregive erfaringerne.

• Januar 2010, Trapholt i Kolding: Projektideer og folkeskolens formelle grundlag • April 2010, Museerne i Fredericia: Rollespil som pædagogisk redskab • September 2010: Fredericia Gymnasium: Hvordan kan museer og gymnasier bruge hinanden? • November 2010, Odense Bys Museer: Kan museerne gøre en forskel? Erfaringsudveksling om museernes rolle i det formelle skolesystem.

Hæftet er redigeret af projektleder Trine Hyllested, MUSKO-Museumsundervisning Syd, University College Syddanmark. Vi vil gerne sige tak til alle de medvirkende og ikke mindst til Undervisningsministeriet, som med tipsmidler igen har gjort det økonomisk muligt at udgive hæftet. Styregruppen for MUSKO John Rendboe, Bodil Schelde-Jensen, Ulla Mejdahl og Lars Borst

I alt har ca. 100 forskellige deltagere og oplægsholdere fra professionshøjskoler, efterskoler, kulturformidlere, folkeskoler, gymnasier og museer været involveret i disse første netværksdannelser. MUSKO samarbejder desuden med ODM om den egentlige museumsunderviseruddannelse.

Velkommen til MUSKO-konference om Museumsundervisning d. 14. september 2011 i Odense! (se venligst side 53 i dette hæfte)

MUSKO har i 2010 opbygget en hjemmeside www.musko.dk med opsamling på seminarene og en vidensbank om samarbejdet mellem museer og skoler. Der er kontaktpersoner på skoler og museer i Region Syd. MUSKO samarbejder med Skoletjenesten på Sjælland og øerne samt Center for Museumsundervisning i Region Midt- og Nordjylland, der er startet samtidig med MUSKO. En af samarbejdets første opgaver er i samspil med E-museum/UNI-C at forbedre den landsdækkende elektroniske tilgang til museernes undervisningstilbud og materialer. MUSKOs hjemmeside skal fremover fremvise de regionale museers undervisningstilbud. Den 2. guldgrube til undervisningen i Region Syddanmark Styregruppen er glad for at kunne præsentere denne 2. guldgrube til undervisningen i Region Syddanmark. Målet er i forlængelse af den første guldgrube at samle fortællinger om museumsun5

Naturovervågning - Anvendelsesorienteret undervisning Af Charlotte Bie Thøstesen, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg

opleve med alle sanser. Vi ønsker at koble læring til handling - eleverne skal se et formål med det, de laver - for på den måde at kunne forholde sig bevidst til deres omverden.

Iført vaders og redningsveste og bevæbnet med nysgerrighed overvåger elever Vadehavets natur. I efteråret 2010 var elever fra Varde Gymnasium og HF testklasser i forbindelse med Fiskeri- og Søfartsmuseets udvikling af anvendelsesorienteret undervisning.

Overvågning af Nationalpark Vadehavet Konkret udfører eleverne naturovervågning i Nationalpark Vadehavet. Undervisningsforløbet inddrager praktiske eksempler fra virkeligheden, opgaveløsninger samt refleksion over sammenhængen mellem teori og praksis. Overvågningen foregår på Miljøcenter Ribes undersøgelseslokaliteter. For at gøre oplevelsen virkeligheds tro, benytter eleverne, så vidt muligt, samme metoder som Miljøcenteret - på den måde kan iagttagelserne sammenholdes. Eleverne sejler ud med Fiskeri- og Søfartsmuseets museumskutter for at undersøge de vandkemiske forhold i Vadehavet - selvsamme kutter, som Miljøcentret benytter, når de sejler ud til deres undersøgelsesstationer. Kun få hundrede meter fra Fiskeri- og Søfartsmuseet overvåger Miljøcentret forekomsten af bunddyr i vaden. Her trækker eleverne i vaders og begiver sig ud på vaden for at indsamle prøver. Både vand- og sedimentprøverne undersøges og analyseres i museets laboratorium.

En vanskelig målgruppe Fiskeri- og Søfartsmuseet formidler viden om marin natur og kultur til den brede befolkning, og i den forbindelse kan unge på ungdomsuddannelserne være en vanskelig målgruppe at nå. Det er derfor nødvendigt at tænke nyt og alternativt for at øge de unges interesse for den marine natur i Danmark. Museet deltager på den baggrund i ”Projekt Naturovervågning” initieret af Rødkilde Gymnasium og støttet af Undervis ningsministeriet. Museet har udarbejdet og testet et nyt undervisningstilbud, som i første omgang målrettes ungdomsuddannelserne. Siden hen skal forløbet modificeres og tilbydes folkeskoler og videregående uddannelser. Anvendelsesorientering Omdrejningspunktet i Fiskeri- og Søfartsmuseets nye undervisningstiltag er begrebet anvendel sesorientering. Undervisningen skal pirre de unges nysgerrighed ved at lade dem udforske og 6

denne form for feedback. Vi valgte at udføre både en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med lukkede og åbne spørgsmål samt kvalitative fokusgruppeinterviews med elever og lærere. Evalueringen af pilotprojektet - både ris og ros - bruger vi i vores arbejde med at forbedre det anvendelsesorienterede undervisningsforløb, inden vi foråret 2011 gør det til en fast del af vores undervisning på Fiskeri- og Søfartsmuseet.

Udgangspunkt i museets arbejde Fiskeri- og Søfartsmuseet deltager årligt i koordinerede tællinger af Vadehavets sæler. Med udgangspunkt i den form for naturovervåg ning arbejder eleverne med Vadehavets sæler. I undervisningsforløbet introduceres eleverne til metoder til at bestemme populationsstørrelser. Ved direkte optællinger bestemmer eleverne sælbestandens størrelse i Vadehavet. Det anvendelsesorienterede undervisningsforløb drager også nytte af museets sælarium. Dykkeadfærden hos sælerne i sælariet er forskellig fra vilde sælers. Eleverne er med til at tilrettelægge et adfærdsforsøg, hvor dykkeadfærden hos sælerne undersøges.

e ngagered e e d e r e v bser >> Vi o tændige elever << og selvs

Planlægning er alfa og omega På Fiskeri- og Søfartsmuseet testede vi undervisningsforløbet ved et pilotprojekt kaldet: ”Naturovervågning - anvendelsesorienteret undervisning”. Vi allierede os med to biologilærere fra Varde Gymnasium og HF og brugte deres Biologi B- og Biologi A-hold som testklasser. I den indledende proces var lærerne vores sparringspartnere. Vi fandt ud af hvilke emner, der var relevante at berøre i undervisningsforløbet for at opfylde de faglige mål. Med udgangspunkt i Miljøcenter Ribes undersøgelsesresultater udarbejdede vi et undervisningsmateriale, som lærer ne underviste i før elevernes besøg på museet. Vi udarbejdede desuden øvelsesvejledninger samt oplæg til efterfølgende rapporter. Planlægningsfasen var lang og omfattende, men viste sig dog at bære frugt. Engagerede elever I forbindelse med pilotprojektet afprøvede vi flere modeller. Biologi B-holdet (22 elever) var én dag på museet og blev delt i tre grupper. Én gruppe arbejdede med vandkemi, én med bundfauna og én med Vadehavets sæler. Vi afprøvede en anden model med Biologi Aholdet (6 elever). I løbet af to dage prøvede alle holdets elever de tre naturovervågningsmetoder. Ved begge modeller observerede vi engagerede og selvstændige elever, som viste interesse for den naturovervågning, de udførte. Efter besøget på museet behandlede eleverne deres resultater og skrev en rapport for til sidst at fremlægge resultaterne for et panel bestående af medstu derende, lærere og biologer fra Fiskeri- og Søfartsmuseet. Næste skridt - evaluering Som formidler har man altid har en intuitiv fornemmelse for, om et undervisningsforløb har været en succes - bygget på iagttagelser undervejs i forløbet. Det er dog ikke nok at nøjes med 7

Med gymnasiet på Johannes Larsen Museet Af Signe Rugård Poulsen, Sct. Knuds Gymnasium og Anne Melillo, Odense Katedralskole tur og bad eleverne undersøge hver af museets tre afdelinger for at finde ud af, om udstillingerne brugte ‘det didaktiske’, ‘det affektive’ eller ‘det æstetiske’ udstillingsprincip. Når eleverne stod midt i udstillingsrummene, mærkede de tydeligt, om de oplevede med hovedet, kroppen eller øjnene. Opgaven var så at finde ud af hvilke virkemidler, udstillingerne benyttede sig af for at opnå denne virkning. Så gik vi tæt på særudstillingen ”Moseholm-Moseholm”. Eleverne skulle vælge ét af udstillingens rum, tegne en grund plan, hvor placeringen af malerier og skulpturer blev angivet samt fotografere et udsnit, hvor et maleri og en skulptur sås samtidig. Begge værker skulle analyseres, og eleverne skulle reflektere over betydningen af deres placering i forhold til hinanden. Også museets kommunikationsstrategier, hands-out, skiltning osv. blev registreret fotografisk eller indsamlet af eleverne til deres billedkunstmapper.

Johannes Larsen Museet består af Johannes Larsens bolig og værksted med vinterhave og er blevet udvidet med nye bygninger til den faste samling og særudstillinger. Hertil kommer haven med træer og andefugle, et billetsalg med bogbutik og en hyggelig café. Museums- og udstillingsbesøg er kernestof i læreplanen for billedkunst B I skoleåret 2009-2010 var tilvalgsholdene i billedkunst på Sct. Knuds Gymnasium og Odense Katedralskole på besøg på Johannes Larsen Museet for at arbejde med museologi (museumsforståelse) og kuratering (udstillingsforståelse), der er en del af læreplanens kernestof på det to-årige B-niveau. Museets særudstilling ”MoseholmMoseholm” passede samtidig fint som afslutning på et længere praktisk og teoretisk skulpturforløb hjemme på skolerne.

Afslutningsvis gik vi rundt sammen, og eleverne skiftedes til at fremlægge deres iagttagelser og analyser. Da vi tog hjem, havde eleverne masser af materiale til deres mapper. Mapperne med indsamlet materiale, eget arbejde og notater er sammen med lærebøger, digitalt materiale, skulpturer og modeller en del af elevernes eksamensportfolier og dermed den enkeltes eksaminationsgrundlag.

Lærerne havde forberedt turen ved at besøge museet sammen og udarbejdet opgaver til eleverne. Elevernes forberedelse bestod dels i det gennemførte skulpturforløb, dels i at læse uddrag af Sally Thorhauges og Ane Hejlskov Larsens ”Museumsgrundbogen - Kunsten at læse et museum” (Systime 2008). Materiale om museet og kunstnerne Keld og Anders Moseholm fandt vi bl.a. på internettet.

Besøget på Johannes Larsen Museet var udbytterigt. Nogle af eleverne valgte senere museologi og kuratering som emne for deres eksamen og vendte tilbage til museet for at indsamle yderligere materiale. Johannes Larsen Museets styrke er, at det giver eleverne sammenligningsmulig heder mellem forskellige museumsbygninger som udstillingsrammer, mellem kulturhisto riske og kunsthistoriske udstillinger, mellem forskellige udstillingsstrategier og forskellige kommunikationsformer. Museet og rammerne, indbefattet haven, ællingerne og harekillingen, gør simpelthen eleverne glade. Museet har et imødekommende personale, som er med til at få eleverne til at føle sig meget velkomne.

Det faglige udbytte af museumsbesøget Besøget varede 4 timer. De første timer gik ele verne i små grupper på egen hånd og arbejdede med opgaverne. Lærerne var ressourcepersoner, de kunne trække på efter behov. Opgaverne tog udgangspunkt i ”Museumsgrundbogen”. Vi spurgte ind til museets arkitek8

Gymnasieelever, hf-kursister og museer Af Bodil Bruhn, Rødkilde Gymnasium og Anne Melillo, Odense Katedralskole På MUSKO-seminaret i september 2010 gennemgik Bodil Bruhn og Anne Melillo de forskellige opgavetyper og kom med konkrete eksempler på opgaver, hvor museernes ressourcer, genstande, udstillinger eller kompetencer bidrog til opgaveløsningerne. Power-points fra oplæggene ligger på MUSKOs hjemmeside sammen med alle de gode forslag, museerne bød ind med i forhold til AT-eksamen 2010: http://www.musko.dk/seminarer-ogvidendeling/kurser-og-seminarer.

Efter gymnasiereformen af 2005 er der opstået en ny gruppe af gymnasieelever og hf-studerende, som kan få stor glæde af, at museerne kommer dem i møde - nemlig opgaveskriverne. Gymnasieeleverne skriver studieretningsprojekt (SRP) i efteråret i 3.g, typisk i perioden oktober til december. Projektopgaven skrives i deres studieretningsfag eller et af studieretningsfagene i kombination med et andet fag på mindst Bniveau. I forårshalvåret skriver 3.g-eleverne en synopsis i almen studieforberedelse (AT), der er et tværfagligt fag med eksamen i et emne, Undervisningsministeriet udstikker. Hf-kursisterne laver en tilsvarende tværfaglig synopsis. Synopserne danner grundlag for mundtlige eksaminer. Opgavernes tværfaglige karakter - AT-projekterne er endda tværfakultære - tvinger eleverne/ kursisterne til at bruge metoder og teorier fra flere fag til at belyse deres emne.

Undervisningsministeriet angiver hvert år et emne for AT-eksamen. I 2011 frigives emnet den 31. januar, og her kunne laves et tilsvarende inspirationskatalog med udgangspunkt i det lokale museum og det lokale gymnasium!

“Positive faces og positive elever” på Brandts Af Leslie Ann Schmidt, Brandts, Odense efterfølgende deles med andre via MMS, på Facebook og i andre sociale medier. De er med andre ord rutinerede billedforbrugere og skal derfor for alvor udfordres i deres arbejde under besøget på Brandts. Samtidig er portrættet en følsom størrelse at arbejde med, det er stærkt personligt og kan i værste fald være med til at skabe ubehag og usikkerhed hos en gruppe, for hvem etableringen af en vellykket selviscenesættelse er et fuldtidsprojekt. At blive portrætteret og kommenteret af klassekammeraterne er følsomt, og processen handler til dels om at vise tillid. Der til kommer, at eleverne er på fremmed grund, og de kender ikke fotoværkstedets underviser. Hvordan klarer vi den udfordring? Den forberedende samtale med læreren, som booker forløbet, er altafgørende. Hvad er formålet med besøget? Hvilken dynamik er der i gruppen? Hvad har eleverne tidligere arbejdet med inden for forskellige fotografiske genrer? Skal vi relatere til specifikke faglige områder? Skal besøget ses som oplæg til et videre arbejde? Oftest vælger vi at lægge os tæt op af udstillin gens temaer og stiller følgende opgave: ”Arbejd i grupper på 3 og skab en billedserie af hver deltager i gruppen med følgende arbejds titler: det anonyme ansigt, personen og omgi velserne og det personlige udtryk” - og det kommer der meget spændende fotos ud af.

En klasse kommer på et 3-timers besøg på Brandts. Dagens tema er portrætfotografi og udgangspunktet en smuk, men også forholdsvis traditionel portrætudstilling i Museet for Foto kunst. Her møder de gæstende elever blandt andet kunstnerportrættet, det anonyme ansigt og portrættet, hvor omgivelserne har en afgørende betydning.

Men det hænder også, at museumsbesøget har en overvejende social funktion, hvor en gruppe elever skal lære hinanden at kende, eller læreren klart ønsker at give eleverne en positiv fælles oplevelse, hvor der måske ydermere skal tages hensyn til en række specifikke behov. Hvordan kan vi fremprovokere en positiv oplevelse og samtidig holde fast i det stof, vi ønsker at formidle? Tryghed over for stofområdet - portrætfotografiet - gives i det indledende oplæg. Via billedeksempler og dialog etableres en fælles visuel og verbal platform - portrættets historie, afgrænsning af begrebet, portrætter gennem livet, berømte portrætter, portrætter af de kendte, portrætter til mange formål, - og lidt om beskæring, komposition, synsvinkel og belys ning.

På Brandts arbejder vi i værkstedsforløb. Ele verne giver sig i kast med kamera og redigering efter et fælles oplæg om portrætfotografiet og et besøg i udstillingen. Opgaven er tydeligt rammesat ud fra oplægget - et portræt har altid 3 deltagere - mennesket bag ansigtet, personen bag kameraet og beskueren. Alle tre skal medtænkes og være til stede i elevernes fremlæggelse af deres eget arbejde. Fokus flyttes derved fra modellen, som ikke behøver at se knaldhamrende godt ud, - udfordringen ligger i at løse en bunden visuel opgave og argumentere for valg af løsninger. Vi lever i en stærk visuel kultur, hvor de unge tager uendelige mængder af snapshots, som 10

Derefter undersøges udstillingens fotografier og diskuteres. Alle har forudsætninger for at del tage. Men så kommer det vanskelige. Trygheden i gruppen er det svage punkt for elevernes eget arbejde. Kan man stille en opgave, som eleverne trygt kaster sig over og forstår betingelserne for? Netop denne problemstilling har vi ofte diskuteret indbyrdes og med pædagog- og lærerstu derende, som har deltaget i portrætforløb. Under et besøg på Portrait Gallery i London dukkede svaret op. Med en samlet billedserie med titlen Positive Faces viste den italienske fotograf Silvia Amodio, hvordan det går at indfange og frem kalde det positive udtryk hos mennesker, hvis eksistens er truet: en række aidsramte mennesker i Sydafrika - i alle aldre. Imponerende smukt og meget tankevækkende. At fremkalde det positive udtryk er en gensidig proces mellem den portrætterede - fotografen og omgivelserne. Det er den opgave, eleverne sættes over for, og som dokumenteres gennem de udarbejdede portrætter. Ikke overraskende spiller kropssproget en stor rolle, men også glimtet i øjet indfanges. I fremlæggelsen og den fælles evaluering diskuteres, hvordan de har brugt inspiration fra oplægget og udstillingen og deres overvejelser og problemer i processen. Hvert enkelt portræt kommenteres, de fleste er meget glade for deres billede og vurderer det ud fra opgavens kriterier. Klassen forlader Brandts med en samlet billedserie, hvor alle viser et positivt ansigt, og vi håber inderligt på, at en positiv museumsoplevelse lagres i elevernes erindring. 11

På GPS-tur i Reformationstidens Ribe Af Trine Wittorff Brander og Else Agergaard, Skoletjenesten på Quedens Gaard i Ribe

“Kors I Knægte!” Reformationstiden i Ribe har sat sig synlige spor. Eleverne følger sporene med en GPS i hånden og tilegner sig viden undervejs. GPS-løbet i Ribe inkluderer et netbaseret undervisningsmateriale og er udarbejdet i et samarbejde mellem Center for Undervisningsmidler - UC Syddanmark, RAMS - Menighedsrådenes Skoletjeneste i Ribe Stift, Tårnborg, Sydvestjyske Museer og Skoletjenesten - Esbjerg Kommunale Skolevæsen.

Før og efter turen Inden løbets start skal der arbejdes med bag grundsviden hjemme på skolen, ligesom der også skal efterbehandles. På www.paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk under menupunktet ’Undervisning om Ribe’ ligger hele det undervisningsmateriale, der er blevet udarbejdet i forbindelse med Ribe 1300 års jubilæum. Herunder findes GPS-løbet “Kors I Knægte” med både lærerintro, lærerark og elevark. På lærerarkene findes et billede af posten samt de opgaver og oplysninger, som eleverne får på de enkelte poster undervejs i løbet. Det er sider til lærerens forberedelse. På elevarkene er der tekster og opgaver, som eleverne skal gennemgå og løse opgaver til hjemme på skolen, før turen i Ribe.

Mål og målgruppe Målet med “Kors I Knægte” er, at eleverne via GPS-løbet og de dermed forbundne opgaver og tekster får viden om Reformationen og vilkårene for mennesker i dens samtid. ALLE elever fra 7. til 9. klasse i hele landet kan benytte tilbuddet - også lejrskoleklasser, der besøger Ribe.

Varighed og booking Løbet er på knap 4 km. Varighed er ca. 3 timer. Elevgrupperne går på egen hånd, læreren er en slags kommandocentral. Der er to klassesæt GPS á 13 stk. til rådighed. De bookes på Turistbureauet i Ribe tlf. 7542 1500, mail: info@visitribe.dk I kufferterne ligger der en udførlig oversigt med praktiske oplysninger til læreren og små lamine rede kort til eleverne. Skoler fra Esbjerg Kommunale Skolevæsen kan låne GPS´erne uden betaling af depositum ved afhentningen. Brugere fra resten af landet lægger et depositum som sikkerhed.

GPS-turen Eleverne skal i grupper på to eller tre på tur rundt i Ribe med GPS. De løser opgaver om Re formationstiden belyst ved synlige spor i Ribe by. GPS (Global Positioning System) er et system til navigation. Vi benytter programmet ’Whereigo’, og alt ligger på GPS´en, som leder grupperne rundt til posterne og opgaverne. Titlen “Kors i Knægte” kommer fra, at der i mange af knægtene på de gamle bindingsværkshuse fra Reformationstiden er skåret et kors. De dekorerede knægte er synlige støtter af tværgående bjælker på et bindingsværkshus. 12

Poster i løbet Der er 13 poster, svarende til antallet af GPS´er. På hver post får eleverne via GPS´en nogle oplysninger samt nogle opgaver, som skal efter behandles hjemme på skolen. 1. Domkirken (om årsagen til de mange altre i den katolske tid) 2. Peder Palladius (om hans virke for at få Reformationen “ud til folket.”) 3. Sankt Jørgen (og en helgens betydning i den katolske tid) 4. Soli deo gloria (om Reformations-indskrifter over døre i Ribe) 5. Iver Munk (om den sidste katolske biskop i Ribe og hans fede nevø Oluf) 6. Skole (om skolen og adgangen til uddannelse i 1500 tallet) 7. Rig og fattig (om vilkårene for hhv. rig og fattig i 1500 tallet) 8. Sct. Catharinæ kloster (om klosterets betyd ning for de fattige) 9. Byporte (om adgang til en by i 1500 tallet) 10. Skibbroen (om handels og sejlads på Reformationstiden) 11. Riberhus (om slottets indretning og historie) 12. Kors I Knægte (om brand og bindingsværk) 13. Hans Tavsen (om hans betydning for Reformationen i Danmark).

samt diakront med perspektiveringer langs med tidslinien. Undervisningsforløbet sigter mod slutmålene efter 9. klasse, hvor eleven f.eks. skal være i stand til at: ▪ Forklare forskellige måder at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler ▪ Indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet ▪ Indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom. Motivation og læring Historisk sporjagt med en GPS er sjovt! Efter et halvt år er erfaringen med GPS-løbet, at eleverne er meget motiverede, aktive og åbne for læring. Et stof, der kan virke tungt i klasseværelset, bliver nærværende og spændende, når det opleves der, hvor det virkeligt skete - med en GPS i hånden - i Reformationstidens Ribe.

Hvorfor arbejde med Reformationstidens Ribe? Reformationen er et kanonpunkt for 5.-6. klasse i faget historie fra 2009. Man kan også arbejde med Reformationen på ældre klassetrin. Perspektiveringer frem mod fagets slutmål: ▪ Reformationen og magtforholdene i Europa ▪ Kirkens sociale funktioner før og efter Reformationen ▪ Kirken og skoleudviklingen i Norden ▪ Religiøse udfordringer i nutidens Europa ▪ Ribe, en by med religionshistorie.

www.paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk www.skoletjenesten.esbjergkommune.dk www.sydvestjyskemuseer.dk http://ucsyd.dk/cfu/ http://www.skolekirke-ribeamt.dk/

Der kan både perspektiveres synkront med beslægtede samtidige fænomener andre steder

Tøndermarsken natur- og kulturoplevelser Af Anne Marie Overgaard, Museum Sønderjylland, Højer Mølle Tøndermarsken: præsentation af et kultur- og naturlandskab Tøndermarsken er en unik del af det danske Vadehavsområde - og fra 16. oktober 2010 en del af Nationalpark Vadehavet. Som det eneste sted i landet har marskboerne ved byggeri af diger, værfter, sluser og kanaler gennem århundreder været med til at forme det flade landskab. Tøndermarsken er ikke kun dansk, men breder sig ned over grænsen til Dagebüll i Tyskland og er i mere end én forstand et grænseløst landskab!

Indhold Ind i kulturen Museum Sønderjylland Højer Mølles udstil ling ”Mennesker og landskab i marsken” er udgangspunktet for forløbet. Vi starter med en kort introfilm til landskabets dannelse, hvorefter turen går ind i udstillingen. Her vises der rundt mellem marskbåde, redskaber, modeller - og et enestående billedmateriale understøtter den spændende historie om, hvordan mennesker og landskab gennem århundreder har påvirket hinanden. Fokus er på tiden før Tøndermarskens afvanding omkring 1930, og vand er gennemgående tema. For tidevand, vinteroversvømmelser og stormfloder har i århundreder på godt og ondt været et livsvilkår for indbyggerne i Tøndermarsken.

Formål Vi ønsker at ”åbne landskabet op” for eleverne, så de får en fornemmelse af, hvor meget landskabet har forandret sig gennem tiden, hvilken rolle mennesket har spillet i den proces, og ikke mindst hvilken betydning landskabet har haft for marskboernes livsvilkår. Det giver også anled ning til at reflektere over, hvor man selv kommer fra, og hvilken indflydelse vi som mennesker har på vores omgivelser.

Ud i naturen Fra udstillingen er man kun få minutter fra marsken. Det er helt naturligt at bevæge sig ud i landskabet efter besøget på Højer Mølle, og ele verne er nu ”klædt på” til at se på landskabet. Så vidt muligt bevæger vi os til fods eller på cykel. Eleverne får her lejlighed til at mærke landskabet på egen krop, og fortællingen fra museet om marskboernes liv med vand bliver mere konkret

Målgruppe og pris 4.-9. klasse fra hele Danmark. Forløbet varer ca. 3 timer og koster 800 kr.

og kommer til live, når de har besteget et af digerne og forceret grøfterne med “æ klu’stag” på vej gennem ”kogene” (den inddigede marsk). Omfanget af landskabets forandring som følge af sluse- og digebyggeri samt afvandningen bliver helt tydelig, når eleverne blot få minutters gang fra museet står ved marskgården Kiers Gaard, hvor der i 1700-tallet blev landet østers via en tidevandsrende - et sted, hvor der er i dag er knap 2 km. til kysten, og Vadehavet er skjult bag to havdiger. Herfra går turen videre langs 1861-diget ud til Højer Sluse og havn, hvor vi bl.a. ser på stormflodssøjlen og gyser over vandstandene ved de mange stormfloder. Turen slutter ved “Vidåslusen” og “Det fremskudte Dige”, der i dag beskytter Tøndermarskens befolkning og den indre marsk mod stormflodernes rasen.

Vores erfaringer Kombinationen rundvisning som introduktion og baggrund og derefter en tur ud i landskabet har vi fået mange positive tilbagemeldinger på, og de tre timer, forløbet varer, går hurtigt. Også selvom nogle elever synes, at to kilometer kan være langt at gå. Lejrskoler Vi har særlig erfaring med lejrskoler, og det er vores opfattelse, at det er en stor oplevelse for klasserne at besøge området. Landskabet er så tydeligt anderledes end det, eleverne kender hjemmefra, at det hurtigt giver anledning til spørgsmål. Enkelte skoler har valgt at lade hele lejrskole opholdet finde sted ved Højer ud fra den betragtning, at lejrskoler netop handler om at give eleverne helt ny oplevelse - og her spiller landskabet en helt afgørende rolle. På vores hjemmeside: www.museum-sonderjylland.dk - kan man se mulighederne for lejrskoleophold i Tøndermarsken.

Forberedelse Forløbet forudsætter ikke, at klassen har forberedt sig, men det vil altid være en fordel. På undervisningsportalen www.mitvadehav.dk ligger en hel del opgaver og arbejdsark, som frit kan bruges af alle interesserede.

Når naturfag tager på tur Af Peter Faarup, Ørstedskolen, Langeland Kommune

På trods af den måske lidt ”hyggelige” titel, indeholder den også en velkendt udfordring for underviseren, når der skal bygges bro mellem den formelle undervisning i skolen, og de mere uformelle rammer for undervisning ved besøg på museum eller formidlingscenter.

Hvorfor tager naturfag på tur? Lærere har gennem mange år brugt dette at besøge museer og formidlingscentre, men mange erfaringer og undersøgelser viser, at besøgene ofte står alene, med ringe eller ingen tilknytning til den undervisning, eleverne deltager i på skolen.

Langeland Kommune har udpeget naturfag som indsatsområde i folkeskolen og her præsenteres et af de initiativer, der flytter dele af naturfags undervisningen fra skolen til de tre lokale museer og formidlingscentre, Naturama, Skovsgaard og Smakkecentret.

Med tre spændende og forskellige museer og formidlingscentre i nærheden af Langeland er det derfor en oplagt og spændende udfordring at designe forløb og udvikle en model for samarbejde, som knytter aktiviteterne uden for skolen sammen med undervisningen i skolen. Det er et politisk ønske at fokusere på naturfags undervisning på Langeland, og derfor holdt vi et 2-dages seminar for lærerne på Langeland i

Vi startede i august 2010 og prøver her det første år at tilrettelægge, gennemføre og evaluere besøg for alle klasser på 3., 6. og 9. årgang. 16

foråret 2010 om naturfag, og hvordan vi kunne inddrage miljøer udenfor skolen, når vi underviser i skolen.

De første erfaringer 9. årgang på Langeland har fra august til oktober gennemført et forløb om økologi i primært bio logi og fysik/kemi, med besøg på de tre museer og formidlingscentre. I forløbet har eleverne oplevet og deltaget i forskellige faglige tilgange til naturfag, lige fra den traditionelle naturfaglige metode, med opstilling af hypoteser, til mere narrative formidlings- og læringsformer, hvor elever har formidlet viden gennem drama og fortælling.

Naturfagslærerne formulerede ved seminaret en række relevante emner samt forslag til mål og indhold i de enkelte forløb. Mål for initiativet Dialog og samarbejde er nøgleordene for initiativet og udvikling af det didaktiske design. Det sker i en løbende proces, der giver skolen stor indflydelse på de undervisningstilbud, der etableres på miljøerne udenfor skolen. Samtidig får disse miljøer mulighed for at afprøve og udvikle designs med umiddelbar feedback til brug for den videre tilpasning i forhold til deres samlede vifte af formidlingstilbud. Et af de vigtigste mål for initiativet er derfor at skabe spændende, indholdsrig og fagligt given de naturfagsundervisning gennem et struktu reret og gensidigt samarbejde mellem skolerne (formelt læringsmiljø) og museum/formidlingscentrene (uformelt læringsmiljø). Initiativet søger desuden at undersøge det læringsrum, der skabes, når den formelle undervisning bevæger sig ind i det uformelle lærings miljø.

ejde er b r a m a s og >>Dialog iativet<< t i n i r o f ene nøgleord

De første evalueringer har været positive, men har samtidigt også udpeget områder, der kan udvikles. En interessant observation i forløbet har været effekten og vigtigheden af brugen af ens faglige termer og fagbegreber på skolen og ved besøgene. Lærerne oplever større sikkerhed hos eleverne i de præsenterede fagtermer, når de har været gentaget i forskellige sammenhænge og kontekster. Fx fik mange elever bedre forståelse af udtrykkene ”indikator” og ”indikatorarter”.

Krav til undervisningen, når naturfag tager på tur Der skal være en kvalificeret faglig grund til at tage af sted. Derfor skal de valgte emner indeholde områder, øvelser eller stof, som det erfa ringsmæssigt er svært at behandle på skolen. Ligeledes er der krav om progression og sammenhæng i forløbet, så eleverne oplever en ”rød tråd” i forløbets aktiviteter og indhold. De enkelte emner er beskrevet i en matrix, hvor læreren kan se relevante oplysninger, mål og krav omkring emnet.

Nu ser vi frem mod forårets komme og forløbene med 3. og 6. klassetrin.

Emnet er selvfølgelig udvalgt og beskrevet, så det dækker en bred vifte af fælles mål for det valgte klassetrin. Som en vigtig del skal matrixen koble forløbet til eksisterende praksis eller materiale på skolen. I praksis betyder det, at der ved udvælgelse og design af emner er skelet til de læremidler, skolerne har i forvejen.

Museet og linjefaget historie Af Jens Aage Poulsen, læreruddannelsen i Jelling, University College Lillebælt

rolle, at læreren kan være usikker mht., hvordan museumsbesøget kan indgå funktionelt i undervisningen.

Næsten al historieundervisning foregår i et klasseværelse, hvor historiebogen er det domi nerende læremiddel. Bogen kan med sin tekst og billeder formidle fortiden fremragende. Men den og stedet er også et filter mellem fortid og nutid.

Et eksempel på, hvordan kan man uddanne lærere til at bruge museerne Det professionsrettede er styrket i læreruddannelsen. Det indebærer bl.a., at det at beskæftige sig med museer i undervisningen er et element i linjefaget historie. På et linjehold på UCL, læreruddannelsen i Jelling indgik det i modulet ”Oldtiden og æstetisk erkendelse”, der foregik i form af en ekskursion til Moesgaard Museum. Ekskursionen fandt sted på et tidspunkt i forløbet, hvor de studerende havde en solid faglig viden om især Danmarks oldtid og vidste noget om æstetisk læring og erkendelse i teori og praksis. De studerende skulle i grupper udarbejde et fag ligt begrundet og didaktisk reflekteret ”gryde klart” læringsobjekt eller undervisningssekvens, der var rettet mod et bestemt klassetrin, og som i opgave- og aktivitetsforslag vægtede æstetiske læreprocesser. Desuden skulle gruppen gøre rede for, hvordan de forestillede sig, at forberedelsen på klassen, elevernes arbejde på museet og efterbehandlingen kunne udgøre et sammenhængende undervisningsforløb.

Hvad kan et museum, som en bog ikke kan? På museet kan genstandenes aura og konkrete karakter gøre det muligt for eleverne at nærme sig den forsvundne fortid og give rum for elevernes æstetiske erkendelse, forestillende og historieskabende evner. At studere Solvognen på Nationalmuseet - selv om den er beskyttet bag glas - giver større mulighed for indlevelse og erhvervelse af viden og styrkelse af elevens historiske bevidsthed end at læse om fænomenet i en historiebog. Ud over at facilitere æstetisk læring kan museet også bruges til udforskende læreprocesser, hvor aktivitetsforslagene lægger op til, at eleverne undersøger genstandenes funktion og i hvilke sammenhænge, de blev anvendt - samt perspektivere til forhold i deres egen livsverden. Trods museernes åbenlyse potentialer som læringsrum og læremiddel er integrationen af landets mange museer i historieundervisningen begrænset - især i udskolingen. Det kan der være mange grunde til - måske især af økonomisk og praktisk karakter. Men det spiller måske også en 18

FØR Som forberedelse til ekskursionen valgte hver gruppe et emne eller tema, som deres produkt skulle rette sig imod. Gruppen skulle også forholde sig til og lade sig inspirere og evt. forbedre/redidaktisere elementer af det undervisningsmateriale, der var tilgængelig på museets hjemmeside. Desuden skulle gruppen beslutte sig til den form, deres produkt skulle have. UNDER En dag medio september gik turen så til Moesgård. Da kun et par af de studerende - til min overraskelse - havde været på Moesgård tidligere, gik vi samlet og med undertegnede som guide gennem oldtidsudstillingen med kor te ophold ved og drøftelse af de artefakter, der kunne indgå i gruppernes arbejde. Herefter havde grupperne et par timer til at vælge det fra udstillingen, de fandt relevant, fotografere og/eller filme de pågældende genstande, notere relevante oplysninger og ideer til indhold, aktiviteter og opgaver, der skulle indgå i deres produkt. EFTER Den efterfølgende undervisningsgang blev anvendt til, at grupperne med gensidig sparing og inspiration producerede deres læringsobjekt/ undervisningssekvens. Som afslutning præsenterede grupperne deres resultater, og de blev drøftet og vurderet - bl.a. af brugen af museet.

De fleste grupper valgte efterfølgende at gøre deres resultat til et væsentligt element i det studieprodukt, de skal aflevere som afslutningen på modulet. Og flere studerende påtænker at afprøve deres læringsobjekt/undervisnings sekvens – inklusiv ekskursion til Moesgård med den pågældende klasse - i forårets praktik.

Naturhistorisk drama og fortælling på museet giver folkeskoleelever lyst til naturfag Af Simon Høegmark, Naturama

Projektleder Simon Høegmark mener, at de positive resultater skyldes Naturamas moderne naturvidenskabelige museumsformidling:

Et treårigt naturfagligt læringsprojekt på Naturama dokumenterer, at folkeskoleelever opnår større interesse for naturvidenskaben og bliver motiveret til at påbegynde en gymnasial uddannelse, når de modtager en del af deres naturfags undervisning på museet.

”I forhold til at få undervisning på Naturama og bruge udstillingen, rummet, vores viden og de effekter, museet har til rådighed, har det at bruge lys, lyde og musik til at skabe fortællingerne om dyrene og de klassiske naturvidenskabelige redskaber simpelthen været et hit. - Næsten alle eleverne har været overrasket over hvor stærkt, det virker.”

413 fynske folkeskoleelever har deltaget i et samarbejde mellem Naturama, Svendborg og udvalgte fynske folkeskoler. Gennem tre år har projektklasserne modtaget en del af deres natur fagsundervisning på Naturama.

Ligesom museets formidling tager udgangs punkt i den besøgendes oplevelse, tog lærings projektet udgangspunkt i elevernes interesse og udbytte af undervisningen.

Museets moderne naturfaglige formidling, hvor udstillingen gøres levende med IT, lys og lyd, og underviserne formidler museets ekspertise i naturfaglig viden i medrivende, dramatiserede fortællinger, har markant øget de deltagende elevers lyst til naturfag og deres motivation for at tage en gymnasial uddannelse - og projektet indikerer tilmed, at elevernes faglige viden er forbedret.

”Man skal gå i lære hos den, man er sat til at belære”, uddyber Simon Høegmark og forklarer, at ele verne undervejs i projektet evaluerede undervisningen og underviserens præstation, som derpå blev rettet til efter elevernes udsagn.

gjort, hvad man har tilstræbt i folkeskolens differentierede undervisningspædagogik i flere år: at fange den enkelte elevs interesse og viden på rette sted.

Det skabte resultater, hvilket fik en folkeskole lærer til at konstatere: ”Jeg kan ”hakke” af i Fælles mål, når vi har været på besøg på Naturama, og jeg er overbe vist om, at udbyttet er betydeligt større end hvis, vi ikke havde været der.”

Det naturfaglige læringsprojekt danner basis for, at samarbejdet mellem museet og folkeskolen (og gymnasieuddannelser) om naturfag styrkes og giver anledning til at forske videre i samarbej dets positive effekter i forhold til udviklingen af elevernes faglige færdigheder.

Det naturfaglige læringsprojekt peger på, at det naturhistoriske museum kan tilføre folkeskolens naturfagsundervisning et fagligt og interessemæssigt løft. Museets uformelle, sanse vækkende, læringsrum og elevernes mulighed for at præge undervisningens form, har skabt en moderne naturfagsundervisning, der appellerer til alle elevers styrkesider, og derved har museet

www.naturama.dk Læs rapporten på www.musko.dk - se under videndeling!

Rumpetten og de syv små stole kunsten at finde en stol at prutte i - Outreach-projekt i samarbejde med Varde Kommune Af Mia Hørup, Trapholt

ulækkert. Vi valgte at satse på det sidste. På denne måde blev Rumpetten født. Målet var fra start at opbygge et projekt, der kunne gøre eleverne til aktive medskabere. De skal med udgangspunkt i egne behov og egen krop forholde sig til og mærke sig frem til de mange facetter, som design indeholder. Hvordan tilgodeses lærerne i deres undervis ning? Udstillingen skulle være en rejseudstilling, som bl.a. skolebiblioteker kunne leje. Derfor var det også vigtigt at målrette udstillingen, så den opfyldte lærernes behov og passede ind i sko lernes læreplaner. For at sætte processen i gang inviterede Trapholt til fyraftensarrangement i museets lærernetværk. Målgruppes forskellige behov og krav til projektet skulle være klare fra start. Den grafiker, vi havde påtænkt skulle tegne Rumpetten, blev også inviteret. Mødet blev en fælles brainstorm, hvor lærerne fik muligheden for at beskrive, hvad de havde brug for, at udstillingen indeholdt, for at de kunne bruge den i deres undervisning. Trapholts ideer blev luftet - nogle skudt ned og andre videreudviklet. Også den grafiske stil blev diskuteret i plenum: Hvilket grafisk udtryk ville fange børn i 3.-5. klasse bedst? Alle input blev taget med i Trapholts videre udvikling af udstilling samt undervisningsmateriale.

Fortællingen om Rumpetten og hans jagt på den perfekte stol at prutte i er et humoristisk og letforståelig eventyr, der beskriver Rumpettens møde med nogle af ikonerne inden for stoledesign. På Rumpettens vej fra stol til stol belyses emner som materiale, konstruktion og udform ning af stolene. Disse emner stilles overfor et reelt behov: Hvordan imødekommer hver stols materiale og udformning Rumpettens behov for at sidde og prutte godt? Formål Trapholts motivation for Rumpet-projektet udsprang af et konkret behov for en udstilling, der formidler design til børn på 3.-5. klassetrin. Tidligere erfaring med netop denne målgruppe har vist, at skal man fange deres interesse, så skal det enten være meget nuttet eller meget 22

klædes eleverne på til at angribe design fra en undersøgende vinkel. Undervisningsforløbet til dansk og interaktive medier tager sit udgangs punkt i hver enkelt elevs behov. Hvilke behov har eleven selv til en stol? Eleverne udstyres med redskaber til at forholde sig refleksivt til, hvad design er for dem. Undervisningsforløbet målrettet faget natur/tek nik lægger op til et fokus på bl.a. materialebrug. Eleverne skal undersøge stolene og forholde sig til dem kropsligt. En løbende udviklingsproces Denne måde at opbygge forløb for skoleklasser på, har man på Trapholt arbejdet med i en årrække. I Rumpet-projektet har vi taget et nyt skridt. Lærere og elever udstyres med værktøjer til at integrere design i undervisningen og forvandles selv til designformidlere. Dermed er fortællingen om Rumpetten en udstilling, der møder sit publikum på deres hjemmebane og prøver at nå flere end dem, der traditionelt kommer på museet.

Med-evaluering var indtænkt fra starten Da indhold, layout, udstilling, tryk og undervisningsmateriale var på plads blev Rumpetudstillingen præsenteret på Varde bibliotek. Her var lærere fra Varde kommunes skoler inviteret til efterfølgende introduktions- og evalue ringskursus. De fremmødte lærere fik nu mulig hed for at afprøve det undervisningsmateriale, som Trapholt havde udviklet til udstillingen. De skulle afprøve alle opgaver og efterfølgende blev der i fællesskab evalueret. Nogle elementer blev fjernet, mens andre blev omformuleret. Ud af dette evalueringsmøde kom et gennem arbejdet undervisningsmateriale, tilpasset klassetrin såvel som læreplaner. På opfordring fra lærerne imødekommer undervisningsmaterialet desuden tværfaglige forløb. Alt undervisningsmateriale er gjort tilgængeligt på nettet. Ved at gøre en stor del af udstillingen samt undervis ningsmateriale tilgængeligt er udstillingen tænkt som mere fleksibel. Lærerne kan selv vurdere hvilke og hvor mange print, de har brug for, samt hvor mange fag de vil inddrage, og hvor langt forløbet skal være. Resultat Det endelige resultat er en Rumpet-udstilling, som er udviklet til at understøtte de læreplaner, som undervisere i 3.-5. klasse skal leve op til. Helt konkret har det tætte samarbejde med lærerne udmøntet sig i to undervisningsforløb, målrettet til fagene: Dansk, natur/teknik og billedkunst/design. I undervisningsforløbet til danskundervisningen er der mulighed for at arbejde med interaktive medier, sprog og det narrative element, mens undervisningsforløbet til natur/teknik indbyder til emner som materiale, teknik og konstruktion. Metode Undervisningsforløbene tager udgangspunkt i interaktion og relation. Ved at røre og gøre 23

Ro, lys og frisk luft Af Lone Brandt Thomsen, Dansk Sygeplejehistorisk Museum, Kolding

Tilbage på museet får grupperne nogle opgaver, hvor de skal bruge informationerne.

Fire børn kommer gående hen ad vejen langs Kolding Fjord. De er tæt sammen, og alle er koncentreret om at kigge på noget, den ene bærer i hånden. Pludselig standser de op, diskuterer højlydt og peger i forskellige retninger. De ser ud til at være blevet enige, og gruppen bevæger sig lidt fremad igen. Hvad mon de laver?

Formål med øvelsen Idéen med at lade gps’erne formidle histori en opstod, da skolen kontaktede museet for et samarbejde omkring årgangens emneuge. Fra museets side valgte vi at lade dagen forme sig som en digital oplevelse, hvor vi samtidig afprøvede en ny formidlingsmetode. Vi havde en række spørgsmål: Hvad kan teknologien? Hvad kan en sådan formidlingsform tilføre museets mere generelle formidling? Hvilket grundlag for læring kan museet skabe via digitale hjælpemid ler? Lærer børnene mere gennem denne form for formidling i forhold til den formidling, der traditionelt finder sted på museet? Og endelig: Kan museet inddrage gps’er som et tilbud til både skoler og privatbesøgende?

Gps’er og ‘caches’ Denne dag i det solrige septembervejr har vi på Sygeplejemuseet flyttet en del af den historiske formidling uden for murene og inddraget gps’er. I alt 75 børn fra den nærliggende skole er på besøg i forbindelse med 5. årgangs emneuge om kost og sundhed. Indendørs byder to studerende fra projekt Sund By under Kolding Kommune på lækre rødbede- og tunmadder, mens de snakker med børnene om, hvad der helst skal være i en sund madpakke, og endelig arbejder en gruppe børn med spørgsmål i museets faste udstilling.

Frisk luft på Krusedullestien På Sygeplejemuseet er det oplagt at lægge en del af formidlingen af museets historie ud i skoven omkring museet. Det gamle stisystem, der blev etableret i forbindelse med sanatoriets oprettelse, eksisterer stadig. De børn, der var indlagt den gang, brugte stierne for at få motion og frisk luft, begge dele var vigtige elementer i helbredelsen af tuberkulose. Formidlingen på museet rummer således både et aktuelt sundhedsperspektiv med

Udenfor er der fuld aktivitet. Hver gruppe, bestående af 4-5 børn, har en gps med koordinater, som skal hjælpe dem med at finde de skatte, som vi har gemt forskellige steder i skoven i små ’caches’. En cache er en plastboks, som rummer små genstande. Vi havde valgt at gemme tre caches. Én med billeder, én med en kort historie om en drengs hverdag som tuberkulosebarn på sanatoriet og den sidste med fakta om sanatoriet.

samarbejde med læreren, da en klasse kan have individuelle ønsker til både indholdet og måden, museet kan bruges på. For de skoler, som ikke har mulighed for at besøge os, har vi emnekas ser, som kan lånes ud via Pædagogisk Central i Kolding. Museet indeholder mange temaer og fortællinger, som er relevante på forskellige klassetrin, når undervisningen drejer sig om krop, kost, samfund, sundhed og sygdom. Den historiske dimension giver eleverne et godt og perspektivrigt afsæt til at forstå aktuelle pro blemstillinger og hjælper dem til at reflektere over deres egen tid og situation.

fokus på, hvad gør vi her og nu, og et historisk sundhedsperspektiv. Hvad var sundhed, når man som barn i starten af det 20. århundrede var indlagt på Julemærkesanatoriet Koldingfjord? Da museet ikke selv var i besiddelse af gps’er, valgte vi at leje dem ved et privat firma. Gps’erne var brugervenlige og krævede ikke den store tekniske viden. Før besøget valgte vi at lægge ruter og koordinater ind på gps’erne, så børnene lettere kunne finde rundt i skoven. Elevernes kommentarer til dagen var positi ve, og de gav udtryk for, at det havde været spændende at finde caches rundt i skoven. Idéen med at følge spor og opdage historien gennem elektronisk skatteleg viste, at gps’en kan være et udmærket hjælpemiddel i formidlingen.

Julemærkesanatoriet i Kolding Museet er indrettet i de tidligere sanatoriebygninger, som blev etableret ved salg af julemær ker. I 1911, hvor det åbnede, var tuberkulosen en trussel mod folkesundheden. Julemærkesanatoriet modtog børn i alderen 0 til 14 år. For at give de syge de bedste muligheder for helbredelse, byggede man sanatorier rundt omkring i landet, tæt på vand og i naturskønne omgivelser. Roen, lyset og den friske luft skulle i kombination med pleje, næringsrig kost, motion og i enkelte tilfælde operative indgreb bekæmpe sygdommen. Man havde dengang ingen effektiv medicinsk behandling.

Nuværende tilbud på museet Museet tilrettelægger undervisningsforløb, som indeholder forskellige oplevelser og tilgodeser børns forskellige måder at lære på. At se billeder, aflæse koordinater, læse små livshistorier, få korte fakta, smage, lugte og føle er alle forskellige veje til læring. I nogle tilfælde vil gps’en være god at bruge, i andre tilfælde kan eleverne følge en lille skriftlig guide om drengen Hans og hans oplevelser på sanatoriet. På museets hjemmeside findes de aktuelle tilbud, men vi vil helst planlægge klassens besøg i 25

Ved Jarnsaksas bål Af Bodil Holm Sørensen, Østfyns Museer - Vikingemuseet Ladby

graven ”dødeskibet”, som er en rekonstruktion af skibsgraven samt udstillingen med nogle af de genstande, der stammer fra graven, eller som er fundet på Nordøstfyn (primært vikingetid).

Formål ∙ At give eleverne en fornemmelse af nogle af dagliglivets arbejdsopgaver i vikingetiden. ∙ At fornemme en anden arbejdskultur, hvor børn deltog. ∙ At mærke en livsform, hvor der er stor forskel mellem mennesker (trællen og stormanden/ stormandens hustru). Der er ikke tale om en forhandlingskultur.

Herefter samles eleverne foran museet, hvor Jarnsaksas telt og bålplads er. De får lidt at vide om, hvad der skal ske, bliver delt op i grupper (trælle, frie mænd og frie kvinder). Hver person får et vikingenavn og vikingetøj på. Tøjet er selvfølgelig afpasset køn og socialgruppe. Næste trin er rejsen tilbage i tiden, hvor man havner i 925 e. Kr. Jarnsaksa byder velkommen og sætter grupperne i gang. Eksempelvis sættes der vagtposter ud, men inden de kan blive brugbare til det formål, skal der ekserceres med spyd og skjold. Der skal ordnes og slæbes brænde og laves mad (det er begrænset, hvad vi kan lave af mad pga. diverse regler, men vi får fornemmelsen af mad). Der skal laves bastsnor og uldbånd. Drengene laver et ekstra bål, hvor vagtmandskabet og andre gode mænd kan varme sig. Sidst i forløbet går alle i samlet flok ned til offerlunden med vores egen Ask Yggdrasil, og måske når vi et ekstra besøg i skibshøjen. Opgaverne er delt i mande- og kvindearbejde, og til slut rejser børnene tilbage til nutiden, hvor de pakker vikingetøjet sammen.

Hvornår Efter aftale med museet. Aktiviteten foregår udendørs, så man må lige vurdere hvor meget viking, der er i én. Ressourcer Arrangementet tager minimum 3 timer, og fra museet deltager pt. en frivillig viking med lærerbaggrund og en museumsinspektør, der er arkæolog. Målgruppe Primært 4.-6. klasse, men vi har også gode erfaringer med børnehavebørn og indskolingselever. Indhold Aktiviteten går hånd i hånd med en rundvis ning på museet. Eksempelvis kan vi starte med rundvisningen, hvor man ser selve Ladbyskibs26

Hermed gives der rum for en efterbearbejdning af, hvad børnene oplevede i vikingetiden: de voksne ville bestemme, hvad man skulle lave, det var uretfærdigt, at der var trælle, det var … etc.

Vurdering Ungerne er glade for at deltage, og det er vores klare indtryk, at de får noget med sig. Der er jo ikke tale om en bog, der skal læses, ej heller en film, der skal ses. I stedet prøver man på egen krop f.eks., hvordan det er at være omkring bålet i regnvejr. Ungerne får fornemmelse af, at ting tager tid og en forståelse for de sociale og kønsmæssige skel, der var i vikingetiden. Så er der jo også lige noget med motorikken - spyd og skjold, genstridigt garn og meget mere.

Andet Vi tilbyder også andre og mere ressourcekræ vende aktiviteter - f.eks. rollespillet ”Vikingehøvdingens begravelse”, som tager udgangspunkt i vores helt unikke ”oldsag” ladbyskibsgraven.

Erfaringen viser, at lærerne planlægger således, at besøget hos Jarnsaksa ligger inde i et undervisningsforløb, så der arbejdes med vikingetid både før og efter museumsbesøget.

www.vikingemuseetladby.dk

Slaget ved Nyborg 1659 Af 6.b, Skovparkskolen, Nyborg

Jakob fortæller: Da jeg kom, var klokken 08.24. Efterhånden var vi der alle sammen, og så kom der en dame, der var iklædt en ridderagtig dragt. Hun sagde, at vi var henholdsvis danske bønder, erfarne veteraner fra Tyskland, svenska-bønder, osv. Så vi delte os op i danske og svenske hære og fik nogle brune uniformer. Derefter blev vi vist hen til Krudtkammeret og fik musketter. Så gik Danmark og Sverige (det var faktisk os i 6.b) hen i hver vores lejr, hvor vi skulle slå telte op. Bagefter skulle vi sværge på

at kæmpe for Sverige og dens hær. Vi marcherede og Kaptajn Axel Liljecrona styrede det. Ved muskettræningen arbejdede vi bl.a. med “Den bevægende Ild!”, og jeg skulle ud og spionere på danskerne, mens de andre trænede. Så blev det tid til krig, og kaptajnen uddelte de upopulære blodsdråber, som betød, at vi var sårede og døde. Vi tabte selvfølgelig pga. aftalt spil. Vi skulle jo følge historien og øv for det. En lodtrækning ovre ved skolen havde afgjort, at vi var svenskerne. Efter krigen fik vi suppe og brød i fællesskab. Jeg spiste kun brød og prøvede

suppen, som jeg ikke kunne li’. Så tog vi vores uniformer af og var tilbage i 2010. Vi havde det sjovt, selvom jeg var lidt skuffet over, at vi tabte.

Tilde fortæller: Jeg cyklede ned til slottet sammen med Kathrine og Ida. Vi kom derned kl. ca. 08:30. Der stod en dame, der var klædt ud i noget gammelt tøj. Helle, vores lærer, gav os et navneskilt med det navn, vi kom til at hedde. Jeg kom til at hedde Matthis Rattenfänger eller noget i den stil. Vi blev delt ind i to hold, 6.a var Danmark og 6.b var Sverige. Vi fik en sæk over hovedet, som vi skulle have på, som kappe. Den havde det svenske flag på maven. Vi skulle selv bygge vores

lejr. Først skulle vi lære, hvordan man marcherede. Da vi var okay gode til det, skulle vi lære at bruge en musket. Musketten var ladt med hundepropper, nogen gange var det lidt svært at affyre musketten. Så skulle vi i krig, vi skulle stille os op på den måde, vi havde lært, og vi skulle skyde, når kaptajnen sagde til. Hvis man blev såret, fik man et klistermærke på med en blodsdråbe. Hvis man var død, kom Helle (vores lærer, som var præsten) og sagde, at man var død og bad en bøn. Det var Danmark, der vandt. Da krigen var

slut, skulle vi spise. Vi fik suppe med brød og bacon. Da vi havde spist, skulle alle skrive under på, at vi havde tabt, og at krigen var slut. Derefter skulle vi rydde op. Så fik vi en rundvisning på slottet, og dagen var gået.

Min mening Gode ting: Det var spændende og sjovt at skulle høre efter kaptajnens ordre. Det var noget godt brød. Generelt en sjov og lærerig dag. Ikke særlig gode ting: At vi skulle følge historien: Hvis rollespillet kunne forløbe med en tilfældig vinder og ikke den historiske vinder, ville det være super!

Min mening Jeg syntes, det var en god dag, fordi det var sjovt, og det var noget, jeg ikke havde prøvet før. Det var lærerigt at finde ud af, hvordan det var at være soldat i 1600-tallet.

Katrine fortæller: Vi skulle være ved Nyborg slot. Da alle var der, kom der en dame, som førte os ned til et gammelt hus, hvor vi fik de ridderkapper, som vi skulle bruge i slaget. Nu havde vi alle fået vores kostumer på. Vi skulle også have en musket. Derefter førte damen os ned til vores lejr. Da vi kom til vores lejr, skulle vi samle et telt og en bænk.

Da vi havde samlet det hele, skulle vi lære, hvordan man skulle gå. Vi skulle også lære, hvordan man skulle gå med musketten. Da der var gået nogle timer, skulle vi gå i gang med slaget. Vi stillede os op i tre rækker og prøvede at ramme danskerne. Hvis vi var døde, kom vores kaptajn hen til os og satte et klistermærke på os med en rød blodsdråbe. Danskerne vandt, og

svenskerne tabte. Efter slaget gik vi over til danskerne og spiste suppe. Bagefter skulle svenskerne skrive under på en fredserklæring, og så var dagen gået.

Clara fortæller: Vi skulle mødes ved Nyborg Slot kl. 8.45. Derefter kom der en dame, som førte os ned til et hus, hvor vi skulle have vores ridderkapper. Da vi havde fået vores kostumer, førte damen os hen til vores kaptajn. Her skulle vi bygge vores lejr. Den bestod af et telt, to bænke og et bord. Derefter skulle vi lære at gå, som de gjorde dengang i krigen. Vi skulle også lære at bruge vores musketter

rigtigt. Da vi kunne det, skulle vi i krig. I krigen skulle vi gøre, som vi havde lært af vores kaptajn. Vi stillede op, og så gik slaget i gang. Man kunne dø ved, at kaptajnen kom hen til en og satte et klistermærke med en dråbe blod på en, og så kom præsten og sagde, at man var død og bad en bøn. Hvis hun ikke kom, var man kun såret. Svenskerne tabte, og danskerne vandt. Derefter skulle vi hen til danskerne og spise. Vi fik suppe

med brød. Det var nok det mad, de spiste, når de var i krig i gamle dage. Da vi havde spist, skulle svenskerne skrive under på en fredserklæring, og så var dagen gået.

Min mening Jeg syntes, at det var sjovt. Det er ikke noget, jeg har prøvet før. Det var lærerigt og spændende.

Min mening Jeg syntes, det var en sjov dag, men også meget ensformig, fordi vi hele tiden skulle gøre det samme.

anledning til undren over begrebet lejesoldater, nationalstat eller ej. På den praktiske front skaber vi udfordringer for motorikken og samarbejdsevnen.

Bodil Holm Sørensen, Østfyns Museer skriver: Nyborg Slot, som er en afdeling af Østfyns Museer, håber at kunne fortsætte de seneste års tilbud om rollespil med inspiration fra slaget ved Nyborg i 1659. Disse rollespil afvikles om efteråret. Svenskekrigs-rollespillet skal give

www.ostfynsmuseer.dk 29

Kreativ adgang til kulturarven Af Rikke Winther Revsholm, Børnekulturhuset Nicolai for børn i Kolding

og Beat, bøller og blomsterbørn. Udstillingerne gav anledning til et parløb mellem Koldinghus og børnekulturhuset Nicolai for børn - et godt undervisningssamarbejde mellem museum og børnekulturhus.

Prøv at skabe et billede af denne sangtekst: Så vi sejlede op til solen, indtil vi fandt det grønne hav. Og vi boede under bølgerne i vores gule U-båd.

Formålet var at give eleverne mulighed for at komme ‘ind i musikken’ og reflektere over udtryksformer og betydninger i relation til Beatles musik og tekstunivers. Vi ville give eleverne mulighed for at arbejde med kunst og æstetik med blik på tressernes udtryksformer og etablere koblinger hen over forskellige former for æstetiske sprog eller udtryksformer.

Eller hvad med denne her: Følg efter hende ned til en bro ved et springvand, hvor gyngehestfolk spiser skumfidustærter. Alle smiler, idet du driver forbi blomsterne. De gror så ufattelig højt. En række skoleelever fra mellemste klassetrin blev præsenteret for denne opgave i forbindelse med en workshop i børnekulturhuset Nicolai for børn i efteråret 2010. Tekststumperne er historiske dokumenter - de er udpluk fra Beatles enorme sangkatalog - og workshoppen blev til i anledning af 50-året for Beatles’ dannelse. Beatles-projektet blev til i et samarbejde med Museet på Koldinghus, der havde åbnet dørene for to sideløbende udstillinger; The Beatles Forever

I praksis fik alle 4., 5. og 6. klasser i Region Syd tilbud om et kombineret undervisningsforløb over én dag fra kl. 10.00-14.30. Vi havde besøg af ialt 9 klasser. Dagen startede med en rundvis ning ved en museumslærer i udstillingen på Koldinghus tilrettelagt for målgruppen og derefter en workshop i Nicolai for børn ved vores professionelle formidlere. Workshop: Eleverne blev budt velkommen af Nicolais formidlere og startede med at tale lidt om udstil lingen, Beatles´ musik og deres syrede tekster. Siddende eller liggende på gulvet i ”Junglen” under vores store spejlloft lyttede eleverne til en udvalgt Beatles-sang, for eksempel Octopus’ Garden eller Lucy in the Sky with Diamonds. Så blev de nu inddelt i grupper på tre. Hver gruppe fik udleveret en papkasse, der var lukket i bund og sider, men åben i toppen. I hver kasse lå ‘kreative’ materialer og et vers oversat til dansk fra den sang, de lige havde lyttet til. Både materialer og vers varierede for hver gruppe. På arbejdsbordene var desuden maling, gamle aviser, malertape, mindre papæsker og stofrester til rådighed. Opgaven bestod i at omsætte Beatles-tekster til et visuelt univers inden i papkassen. Som et ”dogme”-krav skulle de udleverede materialer i kassen alle bruges på en eller anden måde. Eleverne fik hjælp af klassens lærere samt formidlerne i Nicolai for børn.

Der blev lavet en lokal Beatleskoncert. Bandet Repeatles - et Beatles kopi-band - genskabte den oprindelige afslutningskoncert på et tag i Kol ding centrum i efteråret 2010. Kristina Høier, designuddannet og ledende formidler på projektet, ville gøre fortiden til afsæt for en nutidig fortolkning med Beatles-projektet. - Vi ville give børnene en helhedsoplevelse, hvor indtryk fra museumsbesøget nåede ind under huden og kom til udtryk, blev bearbejdet og omformet i samspillet mellem børn og de professionelle formidlere. Som børnekulturhus i Region Syd indgår Nicolai for børn gerne i nye samarbejder med museer og andre kulturinstitutioner i regionen.

De færdige kasser blev stablet oven på hinanden, så de dannede et helt Beatles-hus med et sang univers visuelt udtrykt i hver kasse. Nogle elever valgte at skære to hele sider af kasserne for at give indblik i det, der var bygget op indeni, andre lavede små glughuller eller døre og vinduer. Højhusene blev placeret rundt i Nicolai og dannede tilsammen et Beatles-univers - en flot udstilling, der stod åben for alle interesserede i ugen op til efterårsferien.

Læs mere om Nicolai for børn på: www.kolding.dk/nfb eller kom forbi til en rundvisning og en god snak.

Kassehusene repræsenterede hver især ”The Apple Building” - Beatles-studie i London hvor bandet holdt deres sidste koncert i 1969. Med husene, som børnene fik skabt, sluttede de ringen tilbage til udstillingen på Koldinghus, hvor hele den professionelle set-up fra koncerten var genskabt.

Renæssancen bliver til virkelighed Af Helen Krog, Broager Skole

Høje råb - kampråb, tilråb, lyden af sværd, der rammer hinanden - og høje gisp fra forsamlingen, der spændt følger slagets gang i skolegården. Hundredvis af spændte ansigter oplyses af blaf rende fakler på en mørk aften i oktober måned - hele Broager er mødt op for at opleve børnenes formidling af renæssancen. 6. klasse er i gang med at opføre en riddertur nering. De har studeret riddernes udrustning og kampteknikker. De har besøgt Sønderborg Slot og studeret våbenskjolde og malerier af riddere og rustninger. Ridderes levnedsbeskrivelser er blevet studeret. Og så har de fremstillet sværd og øvet sig i de vanskelige regler, som det kræver at slås som en adelsmand. Da slaget er forbi, fortsætter vi til ”havnen” ovre i gymnastiksalen, hvor et stort skib lige har lagt til. 4. klasse har læst om alle de krydderier, man importerede i 1590. Her kan vi indsnuse duftene af de mange krydderier, skibet har bragt med hjem fra fjerne destinationer. De er skjult i krukker med hul i lågene. Vi skal prøve at gætte duftene. 4. klasse har tegnet planterne og beskrevet hvilken del, man bruger til krydderi i dag som i 1590. Der er sat små knappenåle i verdenskortet, så vi kan se de fjerne destinationer som f.eks. Ceylon, hvor alle de spændende krydderier blev hentet hjem fra. Vi kan også besøge en af havneknejperne og købe lidt at drikke, før vi bevæger os hen og hører 5. klasses børn læse de breve fra de forskellige opdagelsesrejsende op - breve, de selv har digtet efter studier af opdagelsesrejserne,

eller vi kan se 2. klassernes udstilling over alle søuhyrerne og mærkelige væsener, man troede fandtes i renæssancen. Mange af undervisningsideerne er hentet på netsitet E-museum, som er museernes formidlingsportal til den danske skoleverden, men skolebiblioteket og Center for Undervisningsmidler i Aabenraa har også leve ret masser af ideer og sågar været leveringsdyg tige i dragter til kongen og hans følge. På slottet er der dækket op til festbanket. Bordet er smukt dækket med spændende skueretter af 7. klasse i hjemkundskab, og der kan købes enkelte smagsprøver. Væggene er dekoreret med våbenskjolde tilhørende de deltagende adelige gæster. Der skal være bryllup - arrangeret ægteskab. I ”slotsgården” er der i anledning af brylluppet arrangeret en ringridning - deltagerne er adelige 1. klasser iført fuldt udstyr på flotte papkasseheste. I lokalerne i nærheden vises 8. klassernes powerpoint-shows om renæssancekongerne og deres tid. I en anden afdeling af skolen kommer vi til byens markedsplads. Det står de andre 7. klasser for. Her møder vi gøglerne, handelsfolk, der falbyder deres varer, og vi bliver præsenteret for forskellige gamle håndværk. I skriverværkstedet prøver vi at skrive med fjer og blæk og bliver præsenteret for en fantastisk ny opfindelse: trykkeriet! Snart bliver vi tiltrukket af høje råb og tumult, da en mand bliver sat i gabestokken. I ”landsbyen” holdes høstfest. Spillemændene fra valgholdet i musik spiller op. Vi ser, hvordan 32

ulden bliver behandlet, og vi prøver at karte og spinde - det er 4. klasse håndarbejde, der står for det. Børnene blev inspireret, da de besøgte Sønderborg Slot og hørte om klædedragter og fremstilling af forskellige tekstiler. Der mumles noget om en heksebrænding, der måske skal finde sted bag hallen… Målet for vores renæssanceuge: ▪ God fælles oplevelse for hele skolen ▪ Særlig fokus på faget historie - fokus på renæssance ▪ Opleve historien gennem sanserne/de mange intelligenser ▪ Styrke fagligheden- og tværfagligheden ▪ Styrke musisk/kreative fag ▪ Åbne op i forhold til lokalsamfundet (herunder inddrage det lokale museum). Dette projekt har været et ønske om at styrke fagligheden både i historie, men også i andre fag. Opgaven for os lærere var at finde en struktur, hvor vi kunne bruge kravene til den formelle undervisning og inddrage en historisk viden med udgangspunkt i renæssancens liv. Vi ville lave undervisning og aktiviteter for alle fra bondeknold til adelsfrøken.

Dette er en aften, børnene og deres forældre ikke glemmer. De har med alle deres sanser oplevet renæssancen. Alle skolens børn har deltaget i arbejdet omkring den historiske periode og bi draget til kulminationen af ugens arbejde: Den store renæssanceaften på skolen, hvor hele lokalsamfundet er inviteret til at deltage. Der var tæt pakket på skolen, men sikken en stemning! – og bagefter puster alle ud og siger:

Vi fandt frem til følgende struktur: Formiddag Faglig fordybelse på de enkelte årgange Efter Arbejde på tværs af årgange middag med indretning af ”områder” (havnen, landsbyen, slottet, byen) og indøvelse af ”happenings” (fx ringridning, gabestoksoptrin, bryllupsmiddag…) Fredag Afsluttende renæssanceaften, aften hvor hele byen inviteres

”Det skal vi prøve igen … men ikke lige med det samme.” Denne fortælling udgives i udvidet form i et temanummer om museumsdidaktik Unge Pædagoger, Marts 2011

Marsk Stig - Teater i middelalderkirke og besøg på Nyborg Slot Af Anette Wilhjelm Jahn, Måle Fortælleteater

Marsk Stigs begravelse i Stubberup Kirke I busser ankommer to klasser til middelalder kirken Stubberup Kirke, som ligger smukt på et højdedrag på Hindsholm på Østfyn. De modtages udenfor kirken af musiker, Thomas Finnsrud, som fortæller, at de nu skal ind i kirken og møde en kvinde, Agnethe, som er genganger, og som levede her for 700 år siden. At hun er kommet for at fortælle dem sin sande historie. Agnethe spilles af undertegnede og dramatiserer, hvordan hun så Marsk Stigs hemmelige ligtog og bagefter huggede hans ligklæde og syede det om til bryllupskjole. Hendes ægtemand var en af marskens mænd, og på bryllupsdagen i kirken genkender han marskens våbenskjold på kjolen. På brudenatten må han vælge imellem at være tro mod sin kærlighed eller mod sin herre og dermed slå sin elskede ihjel … Stykket akkompagneres med moderne, elektro nisk gysermusik. Besøg på Nyborg Slot Når eleverne ankommer til Nyborg Slot er de fulde af spørgsmål: ▪ Hvorfor var det så slemt at hugge et ligklæde fra en grav? ▪ Hvorfor er det så grumt at blive begravet udenfor kirkegården? ▪ Hvorfor er det så alvorligt, at Marsk Stig nægter at knæle for kongens førstefødte søn? Hvordan foregik en sådan retssag? ▪ Hvorfor er det vigtigt med en sådan troskabs ed?

Levende historieundervisning på mellemtrinnet ▪ 72 klasser arbejdede med kongemordet i Finderup lade i 1286 ▪ I skoleåret 2010-2011 gjorde 24 skoler i Kerteminde og Nyborg Kommune perioden omkring det sidste kongemord i danmarkshistorien til historisk tema på mellemtrinnet. ▪ Østfyns museer indgik et tæt samarbejde med Måle Fortælleteater og hjalp med historisk research og dramatisk komplot. Museet udarbejdede en materialesamling ”Marsk Stig og mordet på Kong Erik Klipping” til lærerne. ▪ Måle Fortælleteater var initiativtager til hele projektet, skabte teaterstykket, søgte penge og stod for projektets organisering.

Slottets Lensherre møder eleverne på Nyborg Slot. Det er afdelingsleder og museumsinspektør ph.d. Janus Møller Jensen. Med sværd og ridderhandske hilser han dem velkommen og tager udgangspunkt i den friske teateroplevelse og prøver at få eleverne til at tænke over sagnets historiske komplot, som han sætter i forbindelse med de begivenheder, der foregik på slottet. I sagnfortællingen møder den lokale historie danmarkshistorien, og det følger Janus nu op på ved sin formidling af danmarkshistorien i Danehofsalen. En elev bliver bedt om at knæle for lensherren, mens alle hører ham aflægge 34

Støtte Projektet har modtaget støtte fra Kulturmini steriet, Kulturregion Fyn, Kunstrådet. Fødevare og Erhverv, Ole Kirks Fond, Alfred og Inger Hansens Fond, Aslaug og Carl Friis Fond, Stubberup menighedsråd og Kerteminde og Nyborgs kommuner og skoler.

Historisk småkagekonkurrence Ud over gratis ældreforestillinger indgik der også i projektet en historisk småkagekonkurrence for skoler og ældre borgere, hvor den lokale bryllupssmåkage fra dengang skulle genopfindes. Den lokale bager, en mesterkok og museumsmedarbejder var i dommerpanel til et arrangement. I den lokale avis skrev en museumsmedarbejder om bagning i middelalderen. Den lokale bager sponsorerer småkager til alle forestillingerne, så eleverne smager på historien.

troskabseden. Lensherren fægter i luften med sit tunge sværd, mens han fortæller om den nervepirrende stemning på dagen for retssagen mod Marsk Stig og hans mænd. Der går et sus igennem rækkerne, da sværdet drages. Ligesom i teaterstykket foregik begivenhederne jo netop i det rum, som eleverne sidder i. Janus bruger dramatiske virkemidler og gør det så levende, at jeg er sikker på, eleverne tager derfra og tænker, at det må være spændende at være historiker. Til sidst sendes eleverne rundt i grupper og besvarer spørgsmål med udgangspunkt i sagnet og slottets udstillinger. Lærerne får også et inspirationsmateriale, som er lavet af Måle Fortælleteater om sagnets temaer og tidens folkelige forestillinger. Der er rig mulighed for efterbearbejdelse hjemme på skolerne.

Integration Et mindre integrationsprojekt indgår i projektet mellem to hold af venskabsklasser fra Vollmosebydel og skoler fra landdistrikterne. Ud over det beskrevne forløb får eleverne besøg af billedkunstner Jens Bohr, som hjælper dem med at fremstille grafik over sagnet. De laver selv drama over et andet sagn, besøger hinandens skoler og laver en fælles udstilling med optræden i Vollsmose Kulturhus. Integrationsdelprojektet bliver filmet til en dokumentarfilm af KuffertFilm. Læs mere på www.maalefortaelleteater.dk

e nysgerg i s s æ m s følelse åbne for r e e >>Deres d g o vakt, < righed er e museumsbesøg< d et leven

Hvad levende historiefortælling kan En avis skrev, at eleverne sad så fængslede i kirken, at de næsten glemte at trække vejret. De bliver stærkt, følelsesmæssigt grebet og ønsker at forstå sagnets hovedpersoner. Det, at sagnets Agnethe stjæler ligklædet og syer sin brudekjole af det, har den konsekvens, at hendes elskede på brudenatten vælger at slå hende ihjel. Det er næsten uudholdeligt for eleverne - og for lærerne. Deres fælles, følelsesmæssige nysgerrighed er vakt, og dermed er de åbne overfor intellektuel viden - åbne for et levende museumsbesøg. 35

En maritim oplevelse i søstærke omgivelser Af Karsten Hermansen, Marstal Søfartsmuseum

bænk ved siden af, så trygheden er i behold. De yngre børn elsker at lege i museets gård, hvor de kan klatre op i riggen på et skib, sejle ud på verdenshavene i museets fire legeskibe eller prøve kræfter med at løfte sandsække, som samtidig demonstrerer effekten af taljeblokke. Hvis det regner, kan tiden fordrives inden døre i udstillingen ”Snorren” - et lokalt udtryk for en smal gang mellem byens huse. I flere ruf-miljøer kan man få et indtryk af den trange plads, som søfolkene skulle dele i månedsvis. I carolineren DORAs styrehus fra 1954 er alle forudsætninger til stede for at pådrage sig let søsyge, men så er det jo godt, at man kan gå ned i et af kamrene og hvile lidt. Eventyret ligger åbent for enhver, der kigger ind i museets rum med hjembragte sager, for dér finder man alt, hvad hjertet begærer af underlige souvenirs fra hele jorden. Hvert kontinent er rigt repræsenteret. Den gule farve signalerer Fjernøsten, den kolde blå peger mod nord, medens Afrika er grønt. Uanset hvor man kigger hen, er der fyldt med spændende genstande. Slangeskind, krokodillelamper, savfisk, skild-

Marstal Søfartsmuseum får hvert år besøg af mange skoleelever, både lokale og gæstende. De lokale elever kommer forbi undervejs i skoleåret, når undervisningen gør et museums besøg relevant, når museet for eksempel inviterer til filmforevisning om jul på havet i sejlskibenes tid eller tager med coasteren ANNE BOYE på langfart i begyndelsen af det 21. århundrede. De gæstende elever kommer primært om foråret, når lejrskoleturen går til Ærø for at blive klogere på øens og søfartens historie. Søfartsmuseet er opbygget som en eksplosion af indtryk. Hvert rum bugner af billeder, modeller, genstande og en masse historier. Den tætte og atmosfærefyldte indretning af museets rum er et helt bevidst valg, som skal understrege dét, som mange har glemt: at Danmark oprindeligt var en søfartsnation. De yngre børns museum Er der noget sjovere end at lege, at man er på vej ud i verden? At man er modig og oplever en masse, men stadig kan se mor og far sidde på en 36

paddeskjolde, hvalbarder, forsteninger, farve rige dragter, sabler, knive, en sivbåd, en kano, ja sågar et skrumpehoved kan man finde i udstil lingen! Det er en oplevelse for museumsgæster i alle aldre.

udarbejdet opgaver, som ikke alene kræver et eller flere museumsbesøg, men også selvstudier i et vist omfang derhjemme eller i klassen. Nu gælder det ikke bare om at stimulere fantasien og formidle viden. Nu er der også brug for et overblik og evne til at se sammenhænge. Til det formål findes der på museets hjemmeside indtil videre fire emneintroduktioner med litteraturhenvisninger, så den enkelte elev hurtigt kan komme videre i dybden med sit valgte emne.

Fra 3. til 6. klasse Når man bliver så stor, at man selv kan læse, er der god information at hente i hvert udstil lingsrum. Historien om Marstals søfart gennem tiderne fortælles på vej gennem udstillingen, og for at skærpe elevernes opmærksomhed findes der opgaver på museets hjemmeside, så der bliver en god anledning til at se nærmere på nogle af de udstillede genstande. Spørgsmålene trækker de historiske hovedlinier klarere op. Tip en 13’er er en af dem. Nysgerrigheden skal stimuleres, og ikke mindst i udstillingen om livet om bord er der lagt op til en præmiering af de videbegærlige. Der er låger, som kan åbnes, og bag det hele gemmer der sig nye historier, som sammen med udstil lingens mange små film giver mulighed for at opleve et levende museum. Søfolkene sidder på deres respektive skibskister, og de besøgende er velkomne til at gøre dem selskab. Det er en søstærk og saltvandsmættet oplevelse!

De fire aktuelle emner er: ▪ Newfoundlandsfarten, som fra 1890’erne og frem til 1939 beskæftigede 110 skibe fra Marstal i større eller mindre udstrækning ▪ Sejlads under Første Verdenskrig ▪ Krigssejlere under Anden Verdenskrig ▪ Marinemaleren Jens Erik Carl Rasmussens liv og værk, hvoraf museet har en betydelig samling. Og er dette ikke nok, så råder museet over et righoldigt maritimt bibliotek, som ikke mindst de lokale skoleelever har glæde af. I forbindelse med obligatoriske opgaver på ungdomsuddannelserne har vi besøg af de ældste elever. Interessen er grundlagt i barndomstiden, men den holdes naturligt ved lige i en by som Marstal, hvor den maritime ånd er allestedsnærværende. Gennem årene er der skrevet utallige opgaver på baggrund af Marstals brogede søfartshistorie. Vores arkiv giver søfartsnationen Danmark et bredt perspektiv på sin fortid.

De ældste elevers museum Sammen med de allerede nævnte udstillinger, som begejstrer alle aldre, er museumsoplevelsen for de ældste elever tænkt som et samspil mellem skoleundervisningen og museumsbesøget. Forløbet er længerevarende, og derfor er der

Skoletjenesten på Quedens Gaard i Ribe - et samarbejdsprojekt mellem Sydvestjyske Museer og Skoletjenesten, Esbjerg Kommunale Skolevæsen Af Trine Wittorff Brander og Else Agergaard, Skoletjenesten på Quedens Gaard i Ribe

· at stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Udviklende samarbejde Skoletjenestetilbuddet om Renæssancen i Ribe opstod i forbindelse med Ribe bys 1300 års jubilæum med støtte fra Region Syd. Skoletjenesten ved Esbjerg Kommunale Skole væsen har gennem 40 år arbejdet med de pædagogiske muligheder, som ligger i at undervise uden for skolens mure. Sydvestjyske museer ser det som sin fornemste opgave,at give både børn og voksne gode kulturhistoriske oplevelser gennem levende viden. I Fælles Mål 2009 anbefales det at inddrage museerne i undervisningen. Derfor var det helt oplagt at samarbejde om Skoletjenesten på Quedens Gaard. Undervisningen foregår i et autentisk renæssan cemiljø. Formidlingen er baseret på kilder fra det veldokumenterede Ribe omkring 1500-1600 tallet. Styrken i Skoletjenesten på Quedens Gaard ligger netop i sammensætningen af historisk viden, stor pædagogisk erfaring og ekspertise. Det er den bedste historietime, vi har haft. Drengen, som var murersvend i 1580: ”Vi må i gang med at bygge et hus”. Pigen, som har fordybet sig i broderi i borgerfruens renæssancestue: ”Det er dejligt, at der er sådan en ro,” Pigen i køkkenet: ”Man havde vist ikke meget fri dengang” - Når eleverne selv går med ind i tiden, åbnes døren til læring og forståelse. I et samspil mellem de autentiske rammer, formidling og oplevelser bliver den historiske viden levende for eleverne.

Målgruppe Elever fra 4.-6. klasse. Undervisningen tilbydes endnu udelukkende skoler i Esbjerg Kommunale Skolevæsen. Der er to tilbud: Læseteater og Historiske Værksteder. Skolestuen I skolestuen får alle klasser en introduktion til dagen og en smagsprøve på en skoledag i Reformationstidens Ribe. Eleverne stifter bekendtskab med ”Børnespejlet” - en etikettebog fra 1568, og datidens bordskik leves ud under madpakkespisningen.

Formål · at styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet · at udvikle deres kendskab til og bevidsthed om den nærværende kulturhistorie · at give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte

Læseteater for 5.-6. klasse Klassen begynder og slutter på Quedens Gaard. Forud for besøget har eleverne på skolen arbej det med epoken og øvet sig i at opføre læse teateret. Sproget og rollerne i stykkerne skaber sprog- og kulturhistorie. Stykkerne giver anled 38

fruer med et sømmeligt levned. De broderer og fortæller hinanden, hvad der rører sig i byen og på slottet Riberhus. En fin pige klædes på fra særk til kåbe, og beklædningens historie folder sig ud. Hvorfor hør og hvorfor uld? I køkkenet arbejder koner og tjenestepiger med dagens måltid: Kålsuppe og pandekager med fyld fra byens abildgårde. For alle gælder det, at byens love og forordninger skal holdes, for ellers kommer gabestokken i brug! Før - under - og efter besøget Tilbuddet er forankret i Fælles Mål 2009, og læreren kan planlægge en undervisning, som opfylder en række trinmål på de pågældende klassetrin. Kanonpunkterne Reformationen og Christian den Fjerde understøttes i forløbet. Forud for besøget har klassen arbejdet med udvalgte emner fra epoken. Formidlere og lærer aftaler, hvordan dagen skal forløbe. Inden for rammerne i de to tilbud vil der være mulighed for at fokusere på og perspektivere til særlige emner. På besøgsdagen er læreren aktiv deltager sammen med formidlerne. Efter besøget evaluerer læreren og klassen. Der skrives evt. almanakoptegnelser fra dagen. Mange elever står klar, når der er brug for frivillige børn i Skoletjenesten efter skoletid. Det forklarer et udtryk, vi ofte hører: ”Hvornår må vi komme igen?”

ning til undren og spørgsmål: Hvad var en badstue? Hvem boede i boderne? Hvem bestemte i byen? Hvorfor skulle konen brændes? En ordliste og en tidslinie fra Ribe omkring 1600 hører med til materialet sammen med rollehæf terne. Det er læseteater om historiske begivenheder set i det nationale perspektiv og oplevet ud fra dagligdagens optrin i Ribe i renæssancen. Alle får historiske dragter på syet efter billedkilder bl.a. fra epitafier i Ribe Domkirke. Stykkerne er levende tableauer, og de opføres forskellige steder i den gamle bydel. De narrative elementer i tilbuddet fanger elevernes interesse og nysgerrighed. Eleverne lever sig helt ind i rollerne, identificerer sig med personerne, og historien bliver levende og nærværende. Byens borgere og turister oplever klasserne, når de opfører den levende historie. Indholdet: Reformationen, Det daglige liv, Skibbroen, Sygdom og hygiejne, Det uhyggelige.

www.skoletjenesten.esbjergkommune.dk www.sydvestjyskemuseer.dk

Historiske Værksteder for 4.-6. klasse I de historiske værksteder arbejdes der både ude og inde på Quedens Gaard. Eleverne arbejder kønsopdelt og rammen er autentiske begiven heder fra Ribe. Byen er brændt - hvad stiller vi op? Murersvendene murer nye tavl i bindingsværket, og tømrerne udformer Ribeknægte. Købmandens døtre er i den giftefærdige alder, og i borgerstuen øver de sig i at blive agtværdige 39

Forståelsen af historien forståelsen af sig selv Af Mette Vibjerg Hansen, Give-Egnens Museum

På Give-Egnens Museum er det ikke en rundvisning, men i højere grad en inddragelse i samlingerne og udstillingerne. Det, der høres, og det, der ses, er fundamentet for forståelsen af de historiske emner. Den fysiske handling, det at gøre noget, bygger ovenpå fundamentet, sætter det i perspektiv og skaber forståelse. Du oplever og forstår og grundlaget for identitetsskabende tanker er til stede. Det er den personlige indle ven, der er i centrum, og formidlerens engagement har her en meget vigtig plads.

En levende formidling har altid været et pejle mærke på Give-Egnens Museum og også i høj grad i undervisningssammenhænge. Give-Egnens Museum er et kulturhistorisk museum, hvor en ikke fjern fortid sættes i perspektiv. Folk på Give-egnen brød heden og gjorde den til landbrugsjord gennem slidsomt arbejde og nøjsomhed. Landsbyliv og håndværkere groede i samklang med det voksende behov for tjeneste ydelser i takt med en mere stabiliseret økonomi på landet. Stationsbyen samt hedebondens liv og virke de sidste 150 år er de overordnede temaer i museets permanente udstillinger. Oftest er det i disse temaer museet, mange skolebesøg tager sit afsæt. Undervisningsgrupperne er primært fra folkeskolen, hvor vi har elever fra alle klassetrin, dog flest op til 7. klasse.

Billeder på historien De særlige livsvilkår og den mentalitet, den ressourcefattige egn har fordret, udgør afsættet for et besøg på Give-Egnens Museum. Begrebet nøjsomhed kan være vanskelig at forstå og forholde sig til i en ”brug og smid væk”kultur, men bliver nærværende i mødet med museets genstande. Udstillingsmiljøer som hedebondes gård, de handlendes butikker og håndværkernes værk steder skaber atmosfære og appellerer til fantasien. I denne narrative udstillingsform er det museumsgenstandenes fortælleværdi, der er udgangspunktet omkranset af den visuelle og æstetiske værdi. I disse rammer opleves historien. I den lavloftede stue høres urets tikken, bedstemor fornemmes i kakkelovnskrogen med strikketøjet. I køkkenet er der gang i henkogning, strygning, madlav ning. På gårdspladsen holder vognen klar til en

Målet er forståelsen Et besøg på Give-Egnens Museum skal være en videnskilde til at arbejde videre på, fagligt såvel som personligt. Museet må være et sted, hvor man kommer igen, fordi man fik noget med. Eller et sted, der gav behov for at opsøge andre museer. Et besøg på museet i forbindelse med undervis ning tager afsæt i det kinesiske ordsprog: Jeg hører det, og jeg glemmer det. Jeg ser det, jeg husker det. Jeg gør det, jeg forstår det.

tur til byen, hvor smågrisene skal sælges. Hos købmanden kommer varer i kurven i bytte for æg. Fortællingen er ikke altid den samme. I august-september er det høsten, der er i fokus på gården, mens det i november-december er vinter- og juleforberedelserne, der er i centrum. Livet på landet følger årets gang, derfor gør et museumsbesøg på hedebondens gård det naturligvis også.

sanser samtidigt, og det bidrager til en forståelse, som ord og genstande ikke kan give alene. Det samme gør et besøg i skolestuen med undervisning fra den sorte skole, eller sommerens høst med le og kratte og efterårets tærskning med plejl, dypning af lys, madlavning, bearbejdning af uld. Aktiviteterne er ikke faste, men afgøres af klassens ønsker. At nå i mål På Give-Egnens Museum holder vi os ikke tilbage for at kalde museets undervisning og formidling for en succes. Det er ikke altid ligetil at måle elevers udbytte af et museumsbesøg. Den umiddelbare feedback får vi via engagementet og spørgsmålene undervejs, og ikke mindst når de glade forlader museet efter et 2-3 timers besøg. Det faktum, at mange lærere år efter år vender tilbage med nye klasser, styrker vores tro på konceptet, men det er især klart for os, at vi har ramt rigtigt og givet en oplevelse og en forståelse af historien, når ele verne efterfølgende kommer på besøg med deres forældre eller bedsteforældre - fordi de bare må vise og fortælle om alt det, de har oplevet og lært. Succesen er ikke stationær og rummer plads til udvikling. Museet har især et ønske om at udnytte det potentiale, der ligger for et tættere samarbejde med folkeskolens ældste klasser samt ungdomsuddannelserne.

Jeg gør det, jeg forstår det Undervejs gennem udstillingerne inddrages eleverne på skift til at illustrere funktionen af forskellige genstande. Oplevelsen bliver stær kere, når en klassekammerat demonstrerer ågets funktion og den kunst, det er at bære to spande med vand samtidig med, at strippen balanceres på hovedet, end hvis genstandene bare vises frem. Samtidig fører aktiveringen af eleverne ofte til smil og latter. Den gode stemning, det skaber, er væsentlig, men smilets evne til at styr ke erindringen er i denne sammenhæng endnu vigtigere. Helt optimalt bliver besøget, når eleverne får mulighed for at arbejde i værksteder. Arbejdet ved brændekomfuret indgår som en del af næsten alle undervisningsbesøg. Ildens knitren, fornemmelsen af varmen, der strømmer ud fra brændekomfuret og duften af vaflerne, der blander sig med osen, sætter udstillingerne og genstandene i perspektiv. Her aktiveres alle 41

Ribe Kunstmuseum - inspiration til undervisere på alle niveauer Af Ingeborg Bugge, Ribe Kunstmuseum

Efter en omfattende renovering slår Ribe Kunstmuseum i Sct. Nicolaj Gade nu endelig dørene op for publikum og byder ikke mindst undervisere og deres elever hjertelig velkommen i de nye - og alligevel gammelkendte - omgivelser.

Vi hører altid gerne fra interesserede samar bejdspartnere, ja overhovedet fra folk med gode ideer til, hvordan vi bringer denne ”guldgrube” ind i børns og unges verden til gavn og glæde for alle parter.

Der er nok at tage fat på i denne enestående samling af dansk kunst - i faget billedkunst og på tværs af fag som dansk, historie og religion.

Guldaldersal I og II Guldalderen anvendes som samlet betegnelse for en mangfoldighed af intellektuelle, videnskabelige og kulturelle udfoldelser fra første halvdel af det 19. århundrede. Guldalderens billedkunst nere er karakteriseret ved et sværmeri for det nære - hjemmet og fædrelandet, mens generationen før - med sit klassicistiske udgangspunkt - i højere grad dyrkede det mytologisk storladne.

Det er Ribe Kunstmuseums ambition at skabe et frugtbart forhold mellem områdets undervis ningsinstitutioner og museets faglige personale, så formidlingen af samlingen løbende kan udvikles i forhold til brugergrupperne, hvad enten nu disse hører til i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne eller på de videregående uddannelser.

På Ribe Kunstmuseum er den umiddelbare optakt til guldalderen repræsenteret ved Nicolai Abildgaard, men også portrætmaleren Jens Juel, der var rundet af rokokoens elegante tradition, peger med sine klare farver og stringente komposition frem mod guldalderens idealer. Af øvrige kunstnere vises i Guldaldersal I bl.a. dansk malerkunsts fader C.W. Eckersberg samt Christen Købke, Martinus Rørbye og Johan Th. Lundby, mens guldalderens efterklang følger i Guldaldersal II med værker af bl.a. Constantin Hansen, Wilhelm Marstrand, L.A. Schou, Janus La Cour, David Monies og G.C. Freund.

endda fra samme kant, hvorfra den var blevet introduceret. I 1889 var Georg Brandes - inspi reret af Nietzsche - parat til at skabe røre i den hjemlige andedam og minde om, at ”den eneste virkelige Kultur begynder i den store idéfyldte Personlighed”. Disse forestillinger faldt sammen med en gruppe progressive kunstneres bestræbelser på at skabe et alternativt udstillingsforum til Akademiet. Ud over Johan Rohde talte den lille skare omkring ”Den Frie Udstilling” bl.a. Vilhelm Hammershøi og J.F. Willumsen, der begge ses repræsenteret her.

Zahrtmann-Stuen Ribe Kunstmuseum ejer en eksklusiv samling værker af en de største pædagogiske fører skikkelser, dansk kunst har kunnet fostre, nemlig maleren Kristian Zahrtmann (1843-1917).

Modernismesal I og II - Særudstilling I perioder, hvor Ribe Kunstmuseum ikke huser en særudstilling, anvendes 1. etage til at vise et repræsentativt udvalg af klassisk dansk moder nisme fra begyndelsen af 1900-tallet og halvtreds år frem. Bl.a. Theodor Phillipsen og Fynboere som Frits Syberg og Peter Hansen ses i den første sal, hvor særlig impressionismen har inspireret, mens Edvard Weie, William Scharff og Olaf Rude under indflydelse af nye franske kunstnere som Cézanne, Picasso og Matisse hænger i det tilstødende lokale.

Hvad Eckersberg havde været for guldalderens unge kunstnere, blev han nu for nye generatio ner. Glødende, intens og helt sin egen får han lov at fremstå i den røde Zahrtmann-stue. Genresalen Her viser museet genremaleriet, som det blev udfoldet af bl.a. Jørgen Sonne, Julius Exner, Christen Dalsgaard og Hans Smidth i anden halvdel af 1800-tallet. Alle er de præget af kunst historikerens N.L. Høyens forestillinger om at skabe en dansk nationalkunst ved at skildre al muens liv i glæde og sorg, til hverdag og fest.

Og meget mere ... I museets gallerigang på 1. etage, der også rummer en række skulpturer, såvel som i underetagen finder man flere spændende fokusudstillinger, som kan bidrage til et undervisningsforløb i f.eks. “Det moderne Gennembrud” eller et tværfagligt temaforløb om eksempelvis “kærlighed”.

Den anekdotiske, mellemmenneskelige dimension er i høj grad genremalerens gebet, og vær kerne vil derfor ofte have en helt umiddelbar appel.

Endelig kan man også nyde en forfriskning i museets hyggelige lille café - oven på en inspi rerende lystvandring igennem 200 års dansk kunst.

Skagenssalen Med det moderne gennembrud forlod kunsten for bestandig sin beskyttede tilværelse og be gyndte at tage livtag med virkeligheden. I 1871 indledte kritikeren Georg Brandes sin epokegørende forelæsningsrække over hovedstrømninger i europæisk litteratur. Den natura lisme, som Brandes så indtrængende plæderer for, folder sig inden for billedkunsten fornemst ud med skagensmalerne. Og Ribe Kunstmuse um er så heldig at kunne præsentere en række malerier af så kendte navne som P.S. Krøyer, Viggo Johansen samt Anna og Michael Ancher deriblandt også hovedværket “En barnedåb” af sidstnævnte fra 1883-88. Hammershøi-Stuen Kunst bevæger sig i bølger og modbølger, og selv naturalismen mødte til sidst en reaktion 43

Kaptajner, kannibaler og kanonkugler Af Mikkel Leth Jespersen, Museum Sønderjylland, Kulturhistorie Aabenraa

Fra skibsdreng til kaptajn Museet i Aabenraa er frem for alt et søfartsmuseum, hvis samlinger primært stammer fra Aabenraas storhedstid inden for 1800-tallets søfart. I denne periode sejlede kaptajner fra Aabenraa over det meste af verden på nogle af de største og hurtigste handelssejlskibe, som har sejlet på verdenshavene. Mange af skibene var bygget på værfter i Aabenraa. Derfor prægede søfarten og skibsbyggeriet i høj grad livet for alle indbyggere i byen. De mange skibe blev malet på såkaldte skibsportrætter, som kaptajnerne havde hængende hjemme i deres stuer hos familien, når de var på langfart til Kina, Australien eller Sydamerika. Museet har en af de største danske samlinger af skibsportrætter, de beklæder stort set alle vægge, så fra første færd får de besøgende et meget klart indtryk af, at de befinder sig på et søfartsmuseum. For museets yngre gæster er det altid spændende at høre, hvilken rolle børn indtog i søfartslivet. Aabenraas største skibsreder gennem tiderne hed Jørgen Bruhn, og som mange andre drenge i slutningen af 1700-tallet stak han til søs som skibsdreng. Skibsdreng blev man som regel først efter konfirmationen. Andre børn blev født til søs, fordi nogle kaptajner havde deres familie med på langfart. Jørgen Bruhn endte med selv at bygge skibe og var i en periode hele Danmarks største skibsreder.

I 1873 forliste et skib på vej fra den russiske havneby Wladiwostok til Kina. Besætningen klarede sig i land på en ø ved navn Fyrretræsøen, og her måtte de klare sig på bedste Robinson Crusoe-maner. De byggede sig en hytte af vragstykker og levede af rødder og muslinger, som de indsamlede på øen. Efter ti dage blev de alle reddet af en russisk kaptajn ved navn Nasimoff. Det forliste skib hed Charlotte Christine og kom fra Aabenraa, hvor også kaptajnen C.C. Fischer havde hjemme. Året forinden var han blevet gift i Shanghai, og både hans kone og nyfødte barn var med om bord, da skibet forliste i det fjerne østen. Heldigvis endte alt godt, og kaptajn Fischer vendte hjem, og i sine erindringer fortalte han om den dramatiske begivenhed.

Samurairustninger m.m. Det er ikke kun de gode historier om kannibaler og andre eksotiske folkefærd, der blev bragt hjem af søfolkene, som museet i dag nyder godt af. Med om bord på skibene var også alle mulige eksotiske genstande, som kaptajnerne og deres besætninger havde tilegnet sig ude omkring i verden. De udgør museets såkaldte etnografiske samling. For den moderne beskuer er de et raritetskabinet uden lige, og det er uafhængigt af museumsgæsternes alder. Man må forestille sig, at en del er blevet hjembragt for, at den pågældende sømand kunne vise sine egne børn hvilke mærkværdige ting, han var stødt på ude i den store verden. Børnene dengang kendte ikke til fjerne lande fra ferierej ser eller udsendelser i fjernsynet. Effekten er dog også stor i dag, når de eksotiske ting vises frem for børnene, hvad enten der er tale om samurai-

I dag er det således én af de historier, der fortælles, når man får en rundvisning på museet i Aabenraa, hvor de gode historier og de autentiske genstande står i centrum. Både børn fra de yngste klassetrin og gymnasieelever er velkomne. Museets rundvisninger tilpasses til den enkelte gruppes alderstrin og særlige interesser. 44

rustninger og -sværd fra Japan, en opiumspibe fra Kina, spyd og skjolde fra Congo eller et enormt slangeskind fra Sydamerika. Genstan dene i sig selv giver børnene et godt indtryk af, hvorledes fragmenter af den store verden blev hjembragt på Aabenraa-kaptajnernes skibe, og samlingen er et sikkert højdepunkt på en hver rundvisning.

Det var en aktivitet, som skibsdrenge og andre søfolk ofte måtte udføre, når der sattes sejl. Når der fortælles om, hvorledes skibene måtte kunne forsvare sig mod piratangreb, viser vi børnene en gammel skibskanon. I den forbin delse har museet også nogle rigtige kanonkugler, som børnene kan få lov til at løfte op fra gulvet - hvis de kan. Kanonerne skulle lades, hvis ikke piraterne skulle kravle om bord og henrette besætningen, inden de stak af med skibets værdier.

Hvor tung er en kanonkugle? På museet i Aabenraa giver enkle redskaber ele verne mulighed for at mærke og prøve tingene selv. Det gælder for det første et taljespil til at hejse sandsække op fra gulvet. Et reb er trukket flere gange igennem en såkaldt blok, og derved bliver sækkene lettere af løfte op fra jorden.

Vi glæder os altid over at få besøg af skoleklasser på museet og håber, at flere lærere vil benytte sig af denne mulighed i fremtiden. Vi stiller altid gerne op med rundvisninger og viser museets mangfoldige skatte fra hele verden frem.

E-museum: Tyske flygtninge i Oksbøl 1945-1949 Af Else Marie Bruun, Brorsonsskolen i Varde samt Mette Bjerrum Jensen og John V. Jensen, Museet for Varde By og Omegn

sende dem ’hjem’? Og kunne man fra dansk side medvirke til en ’demokratisering’ af mennesker, hvis kendskab til demokrati var spinkelt? I 1945 var stemningen alt andet end positiv over for de tyske flygtninge. Deres tilstedeværelse blev oplevet som ”den anden besættelse”.

”Nu vælter flygtninge ind over grænsen” Sådan lyder overskrifterne ofte i dagens aviser. Ovenstående overskrift kunne man læse i B.T. 20. november 2006 - efter en weekend, hvor 25 illegale flygtninge krydsede grænsen til Danmark. Springer vi et par generationer tilbage i tid, til året 1945, kom et helt andet antal flygtninge til Danmark.

Fra flygtningelejr til e-museum Tusindvis af tyske flygtninge blev i årene 194549 indlogeret i Oksbøl, der i 1946 med 35.000 indbyggere var Danmarks 6. største by; men beboerne var under bevogtning og bag pigtråd. Denne historie er blandt fyrtårnene på Museet for Varde By og Omegn. Men den har også relevans langt uden for lokalområdets grænser. Derfor gav Kulturarvsstyrelsen i 2008 tilskud til at udarbejde et internet-site om problematikken. Portalen er lavet i et samarbejde mellem en journalist, en historiker fra museet og to historie

Mere end 200.000 tyske kvinder, børn og ældre tog flugten hertil fra et sønderbombet Tyskland. Situationen rejste en mængde dilemmaer. Hvordan skulle man tage sig af disse mange tusind mennesker, der tilhørte det regime, der havde holdt landet besat gennem fem år? Hvad måtte deres ophold koste? Hvor gik grænsen mellem det anstændige og det uanstændige i at spærre mennesker inde bag pigtråd? Hvor længe ville der gå, inden man kunne forsvare at

lærere - en fra folkeskolen og en fra gymnasiet. Lærerne har udviklet undervisningsmaterialet til henholdsvis folkeskolens overbygning og gymnasieskolen.

Skolen har også kunnet bruge det som et tvær fagligt projekt. I 8. klasse er undervisnings planen stram, så det tværfaglige samarbejde har begrænset sig til samfundsfag, tysk og historie. Da det er en ældre generation af tyskere, der fortæller på filmene, taler de et langsomt og tydeligt tysk, som eleverne forstår, også uden brug af undertekst. Som introduktion til emnet blev hjemmesiden grundigt gennemgået, og her er brug af Aktivboard oplagt. Ellers har klassen arbejdet med forløbet, som det er beskrevet i undervisnings planen på hjemmesiden. Andre klasser, der har arbejdet med hjemmesiden, har brugt hjemkundsskab til at tilberede og smage de tyske flygtninges mad. Andre igen har lavet statistik på tallene fra lejren, eksempelvis på antallet af rugbrød, der blev fortæret. Den mere konkrete brug af sitet kan med fordel anvendes helt ned i 6. klasse, i relation til mangelsituationer og dagligliv i 1940-erne.

Sitet er bygget for at kunne bruges i undervisningen og er i layout og historievalg tilpasset målgruppen. Her kombineres historiefaglig viden med personhistorier. Lyd- og filmklip gør sitet levende, og mange billeder gør det attraktivt for eleverne at ’surfe’ rundt på siden. Såvel tidligere flygtninge som lokale borgere er blevet interviewet om deres oplevelser i flygtningelejren. Hvorfor bruge e-museet oksbol1945-49.dk? Mange af de spørgsmål og dilemmaer, som danske politikere befandt sig i fra 1945-49 er endnu aktuelle i nutiden - det handler om holdninger, principper og fordeling af ressourcer. De etiske spørgsmål, der bliver stillet i flygtningedebatten har været aktuelle dengang også. Ligeledes spørgsmålet om, hvorvidt og hvordan man kan opdrage flygtninge til at være aktive borgere i et demokratisk funderet samfund. Arbejdet med oksbol1945-49.dk kan sætte den nuværende debat i perspektiv, eksempelvis i forhold til hvor mange flygtninge, vi mener at kunne brødføde. Det historiske perspektiv gør det lettere at nærme sig moralske spørgsmål om at hjælpe flygtninge, også fra lande, som vi er i krig med, og hvis styreform ligger fjernt fra den demokratiske. Spørgsmålet om, hvorvidt flygtninge helst skal isoleres i lejre eller integreres i skoler og på arbejdspladser bliver aktuelt i arbejdet med flygtningene i Oksbøl efter 1945.

Flere klasser har uploaded deres færdige produkt i digitalt format til hjemmesiden. På den måde kan elevernes materiale blive set og brugt af andre - og det tilskynder måske også til at gøre sig ekstra umage med opgaverne? Ved Brorsonsskolens evaluering af undervisningen i historie i 8. klasse, var det dette forløb det, klasserne syntes bedst om. Fakta Internetportalen: oksbol1945-49.dk

Erfaringer fra folkeskolen Brorsonsskolen i Varde er blandt dem, der har arbejdet med hjemmesiden. Her har man foreløbig brugt forløbet to gange i slutningen af 8. klasse, og eleverne var begejstrede. Eleverne har arbejdet med alle de spørgsmål, der er tilgængelige på sitet. De har brugt meget tid på at debattere udsagnene og sætte disse i forhold til nutidens flygtninge. 47

Historisk Atlas - kort fortalt Af Anneken Appel Laursen, Odense Bys Museer, koordinator på Historisk Atlas

Historisk Atlas er et website, der præsenterer lokal kulturarv og kulturhistorie via kort. Med kortet som udgangspunkt er det muligt finde viden og fortællinger om den kulturarv, der befinder sig lige uden for døren. Arkiver, biblioteker og museer leverer indholdet til websitet. Lige nu dækker Historisk Atlas hele Syddanmark, men en region mere er på vej. Historisk Atlas har i sin nuværende form været en realitet siden 4. maj 2009.

51 arkiver, bibliote ker og museer er i øjeblikket indholdet på Historisk Atlas. Tallet er støt stigende. Arkiverne, bibliote kerne og museerne beskriver væsentlige steder indenfor deres ansvarsområde. Stederne kan være gårde, herregårde, fynske malere, indu stribygninger, kirker, bymidter og meget mere. Der er ingen faste krav til hvilke emner, der lægges på Historisk Atlas. Eneste krav er, at historien skal kunne knyttes til et geografisk punkt på kortet. Fortællingerne er først og fremmest viden i et lokalområde, men de kan også bindes sammen til større fortællinger om for eksempel, besættelsestiden, Vadehavet og meget andet. Historisk Atlas er på vej til at blive et skatkammer af fortællinger om fortiden gennem tekst og billeder, lige der hvor du bor.

Et website med kort Historisk Atlas er først og fremmest et website med kort. Med kortene som indgang kan du gå på opdagelse med få klik med musen. Straks åbenbarer sig lokaliteter som prikker på kortet, som du derefter kan zoome ind og gå på jagt i tekst, billeder og litteraturhenvisninger.

Tidsluppen Historisk Atlas tilbyder også, at du kan bruge kortene til at søge i fortiden. Funktionen ”Tidsluppen” giver denne mulighed. Hvor der i dag ligger et parcelhuskvarter, lå engang de bare marker, land er blevet inddæmmet, veje er kommet til, mens jernbanens sporføring måske ikke har ændret sig ret meget, siden den blev anlagt i den sidste halvdel af 1800-tallet. Du kan se

Arkiver, biblioteker og museer arbejder på sagen Det er arkiver, biblioteker og museer i Region Syddanmark, der leverer viden til Historisk Atlas. Det sker løbende, og med tiden bliver regions kortet dækket helt. Over Syddanmark er der på kortet lige nu (november 2010) cirka 4000 prikker, der alle dækker over viden om et sted.

det hele ved at bevæge ”Tidsluppen” hen over kortet. ”Tidsluppen” er et rigtig godt værktøj til at se forandringer.

teret for et stort kildemateriale, og gennem egne problemformuleringer finder eleverne selv svarene. Endnu er der ingen konkrete forløb til folkeskolen. Er der folkeskolelærere, der har lyst til at udvikle målrettede folkeskoleforløb, vil vi meget gerne ‘lege’ med. Mulighederne er mange.

Hvordan virker Historisk Atlas? Websitet fremstår meget enkelt. Det første du møder er et kort over Syddanmark. Klikker du på et punkt,får du oplysninger, billeder, film og litteratur om den valgte lokalitet. En anden mulighed er at planlægge sine egne ture. I menupunktet Værktøjer finder du ”Mit udvalg” - her klikker du dine valg til, printer en samlet beskrivelse ud eller overfører det til Google Maps, så du kan printe din egen rute ud med gps-koordinatorer. Udviklerne bag Historisk Atlas arbejder konstant på at sikre, at det bliver så let som muligt for dig at bruge Historisk Atlas.

Hvem står bag? Det er ildsjæle-institutioner fra hele regionen, der står bag Historisk Atlas. Siden websitets start i 2006, hvor det alene dækkede Fyn, har en lille gruppe arkiver, biblioteker og museer arbejdet hårdt på at udvikle den fælles platform. Organisationen har været flad og demokratisk, hvor indholdsleverandørernes ønsker og brugernes behov har været vægtet højt. Historisk Atlas er alene finansieret med projektmidler og institutionernes egen indsats. Region Syddanmark er indtil nu den største bevillingsgiver til websitet, men også kulturregionerne har støttet projektet. Hvor kan man finde Historisk Atlas og undervisningsforløb? Historisk Atlas adresse er ganske enkelt: historiskatlas.dk

Hvordan kan det bruges i undervisningen? Det er vores erfaring, at Historisk Atlas kan supplere undervisningen både på ungdomsuddannelserne og i grundskolen. Erfaringen viser, at ”Tidsluppen” fanger store som små, og at kor tene kan vise nogle sammenhænge, som ellers kan være svære at forstå. Med hensyn til ungdomsuddannelserne har forskellige undervisere udarbejdet en række undervisningsforløb. En grundig undersøgelse af brugen af lokalhistorien i undervisningen giver et klart billede af, at den lokale historie er på timeplanen i gymnasiesko lerne. Undersøgelsen er foretaget af lektor Anne Melillo fra Odense Katedralskole, og hendes rapport kan findes på MUSKOs hjemmeside/ videndeling. Denne viden sætter fokus på nye muligheder for undervisning i den lokale histo rie, hvor Historisk Atlas kan være et velegnet værktøj. Gennem sitet bliver eleverne præsen-

På E-museum kan man se alle undervisningfor slag til gymnasieskolerne. Adressen er: www.e-museum.dk Skriv ”Historisk Atlas” i søgefeltet. Eller du kan finde undervisningsforslagene ved at gå ind på Odense Museums hjemmeside: museum.odense.dk Klik på emnet Børn og Unge.

Jernalder for de yngste Af Merete Vigen Hansen, Nymindegab Museum, Museet for Varde by og Omegn

dragt samt originale tekstiler og grave fundet ved senere udgravninger på Lønnehede. Lønnepigens dragt har dannet forlæg for mange af de rekonstruerede jernalder-kvindedragter, som i dag vises rundt omkring på de danske museer. Lønnepigen er blevet gjort til udgangspunkt for formidlingen af jernalderen på Nymindegab Museum. Vi afholder f.eks. Lønnepigedag i juni, hvor der sættes fokus på dagliglivet i jernalde ren, med produktion af mad, håndværk i jernalderen, herunder især tekstilfremstilling, farvning mv.

Nymindegab Museum er et kulturhistorisk museum, der både rummer en udstilling om vestkystlivet med temaer som fiskeri, sejlads og redningsvæsen og et frilandsområde med savmølle, beboelseshus og kulturhistorisk aktivitetsområde for børn. Udstillingen er spejlet i over 200 malerier fra området, malet af kunst nere som bl.a. Johannes Larsen og Laurids Tuxen. Kultur-naturformidlerens opgave er at skabe aktiviteter og levendegørelse på museet og i landskabet ved Nymindegab. Målgruppen er både turister, herunder børnefamilier, men også skoler, børnehaver og andre institutioner. Udstillingen indeholder en oldtidssamling med nogle af de fineste fund fra Blåbjerg-området, og her kommer Lønnepigen ind i billedet.

Jernalder for dagplejebørn Men hvordan formidler man jernalder for de yngste, de 0-3-årige? Det er en udfordring, fordi der skal en ny type praktiske og pædagogiske overvejelser til. Det giver jo ikke megen mening at vise de 0-3-årige rundt i udstillingen og fortælle om dette og hint. De har brug for oplevelser, som er mere ”hands on”, mange af dem har jo heller ikke sprog endnu. Læring og erkendelse må ske gennem leg og konkrete aktiviteter. Sanserne skal udfordres, det skal være en god social oplevelse, og der skal helst også skabes et produkt. Det er min rolle, som formidler, at skabe det rum, hvor disse krav kan blive opfyldt. Udfordringen kom på baggrund af en henvendelse fra Dagpleje Midt i Varde, der består af ca. 35 dagplejere med 140 børn, delt op i 9 grupper. De ville på skift gerne komme til Nymindegab og lave nogle aktiviteter. De havde haft et forløb i foråret 2008 på Nymindegab Museum, hvor de havde lavet deres egne små køkkenhaver, som de kunne have med hjem og arbejde videre med i dagplejen.Det forløb havde de været glade for. Nu havde de igen økonomisk mulighed for at rejse ud til Nymindegab Museum og søgte ny inspiration. Jeg planlagde et forløb for dem, hvor de selv skulle grutte deres mel, bage små brød på bålet og hertil kærne deres eget smør. Det var aktivi teter børnene kunne være med til, men der var også udfordringer til de voksne. Mit mål var, at alle skulle have nye erfaringer med hjem. Både børn og voksne skulle have en oplevelse af, at det at gøre tingene sammen har værdi, og at processen er lige så vigtig som produktet. På mange måder var det et enkelt forløb, men det blev også afsættet for mange nye refleksioner

Fakta om Lønnepigen Lønnepigens grav blev fundet på Lønnehede ved Nr. Nebel i 1969. Hendes grav er dateret til ældre romersk jernalder 0-200 e. Kr. Liget lå i en kraftig plankekiste og store dele af dragten var bevaret, og man kunne tilmed skelne farverne - blåt vævet uldstof med røde mønstre. I udstillingen er der en kopi af Lønnepigens grav og

Udfordringer, erfaringer og efter rationalisering Den største udfordring ved at have dagplejere og deres børn på dagsbesøg er at få skabt nogle gode fysiske og praktiske rammer for dagplejerne. Disse praktiske udfordringer fik jeg løst på forhånd sammen med dagplejepædagogerne i kommunen. Det gjorde, at også de dagplejere, der var usikre, fik en god og indholdsrig dag. Nogle dagplejere er kommet igen på besøg på museet med deres børn, da de nu kender de fysiske rammer og muligheder. Mange udtrykte, at det at lave bål og bage med børnene ude var noget, de ville arbej de mere med, så der blev også taget nye ideer med hjem til brug i dagplejen. At de relativt enkle jernalderaktiviteter fungerede så godt som for de yngste, har gjort, at vi i denne sæson på museet har haft et fast ugedag med jernalderaktivi teter for børn og deres forældre. Det har været en stor succes, hvor vi har fået nye erfaringer til vores kommende formidlingsarbejde.

over barneliv og voksenliv fra jernalder til i dag - fx samværet om ildstedet, hvor man samledes for at få varme og lys til de daglige gøremål. At omgås ild var der også læring i: ▪ Det er varmt ▪ Man skal sætte sig ned ▪ Ildstedet kan give både varme, hygge og mad. Både børn og voksne var meget engagerede i aktiviteterne og havde nogle rigtig gode dage. Det blev jo selvfølgelig verdens bedste brød, der blev bagt, og det hjemmelavede smør slog jo alt, hvad nogen hidtil havde smagt. Sådan er det, når vi selv får lov at være skaberne, i stedet for kun forbrugere. Tingene får større værdi, og vi vokser som mennesker, hvad enten vi er 2 år eller 50.

Tjekliste til et godt museumsbesøg Formålet er at fremme det vigtige partnerskab mellem lærere, museer og elever Af Trine Hyllested, MUSKO-Museumsundervisning Syd

Praktiske rammer  Hvor lægger elever tasker og tøj?  Hvor er toiletterne?  Hvad er planen for dagen?  Hvornår skal vi spise? Formålet for dagen  Det sociale formål  Det faglige formål (evt.tre faglige grundbegreber, I arbejder med i dag)  Begrundelse for begge formål Indhold  Aktiviteter  Begrundelse for aktiviteterne  Fordele og ulemper ved aktiviteterne Rollefordeling  Hvilken rolle har læreren?  Hvilken rolle har museumsunderviseren?  Gensidig forventningsafstemning Forberedelse og efterbearbejdning  Ligger der materiale tilgængeligt på museets hjemmeside, på e-museum.dk, på Centre for Undervisningsmidler eller på biblioteket ?  Skal eleverne tage noget med hen til museet eller med tilbage fra museet?  Modtager museet respons, modtager skolen respons? Evaluering  Hvad var det bedste ved dagen?  Hvad kunne forbedres?  Gensidig konstruktiv kritik  Vi er aldrig færdige, men altid på vej mod nye horisonter! ▪ At kunne vælge, hvad man vil lære noget om ▪ at kunne kontrollere sit eget arbejde ▪ at blive udfordret på sin viden Disse tre muligheder finder den australske museumsdidaktiker Janette Griffin er vigtige både for elever, lærere og museumsundervisere, når de arbejder sammen på museer. Læs mere i temanummeret om Museumsdidaktik, Unge Pædagoger, marts 2011 For mere didaktisk litteratur læs på www.musko.dk under videndeling eller kontakt Trine Hyllested, e-mail: th@musko.dk

Konference 14. september 2011

Trapholt. Foto: Niels Rosenvold

Hvorfor tage

skolen ud af skolen?

Onsdag d. 14. september 2011 på Asylgade 7-9, Odense C

Konference om partnerskab mellem museer og undervisningsinstitutioner - inspireret af danske og internationale forskere Why use out-of-school-teaching as a part of in-school-teaching? v/Professor Justin Dillon, Kings College i London Hvordan kan undervisning på museer støtte børn og unges muligheder for at lære? v/Professor Olga Dysthe, Universitetet i Bergen

Kunstmuseet - læring, dannelse eller æstetisk oplevelse? v/Lektor Helene Illeris, Danmark Pædagogiske Universitet og Universitetet i Agdar

Mange erfaringer i mange rum - undervisning i flere læringsarenaer v/Lektor Merete Frøyland, Universitetet i Oslo Efterfølgende paneldebat om betydningen af at arbejde med undervisning i andre rammer v/Asger Høeg, Experimentarium, Poul Vestergaard, Skoletjenesten Sjælland, Karen Grøn, Trapholt m.fl. Sted: UCL, Asylgade 7-9, Odense C Pris: Kr. 995 - kr. 495 (studerende)

Læs mere og tilmeld dig på www.musko.dk 53

Statsanerkendte museer i Region Syddanmark Lokaliseret på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside december 2010

Billund Museum. www.billundmuseum.dk

Museum Sønderjylland www.museum-sonderjylland.dk

Danmarks Mediemuseum. www.brandts.dk

Naturama www.naturama.dk

Egnsmuseet på Sønderskov www.sonderskov.dk

Odense Bys Museer www.museum.odense.dk

Esbjerg Kunstmuseum www.eskum.dk

Ribe Kunstmuseum www.ribe-kunstmuseum.dk

Fiskeri-og Søfartsmuseet www.fimus.dk

Svendborg Museum www.svendborgmuseum.dk

Faaborg Museum www.faaborgmuseum.dk

Sydvestjyske Museer www.sydvestjyskemuseer.dk

Give-Egnens Museum www.gem.dk

Trapholt www.trapholt.dk

Marstal Søfartsmuseum www.marstal-maritime-museum.dk

Vejen Kunstmuseum www.vejenkunstmuseum.dk

Middelfart Museum www.middelfart-museum.dk

Vejle Kunstmuseum www.vejlekunstmuseum.dk

Museerne i Fredericia www.fredericiakommune.dk

Vejle Museum www.randboldal-museet.dk

Museerne på Vestfyn www.museerne-vestfyn.dk

Ærø Museum www.arremus.dk

Museet for Fotokunst www.brandts.dk

Øhavsmuseet www.ohavsmuseet.dk

Museet for Varde By og Omegn www.vardemuseum.dk

Østfyns Museer www.ostfynsmuseer.dk

Museet på Koldinghus www.koldinghus.dk 55

University College Syddanmark musko - Museumsundervisning Syd Center for Undervisningsmidler Birkelund 1, 6200 Aabenraa www.cfu.dk - tlf. 7322 7200 - fax 7462 6183

ISBN-nr: 978-87-87610-08-7