Leder
Jeg har en drøm 2020 blev året hvor vi fejrede Børn, Unge & Sorgs 20 års jubilæum. Siden år 2000 har 13 socialministre og en lang række fonde, kommuner, virksomheder og privatpersoner år efter år hjulet os med at styrke sikkerhedsnettet under sorgramte børn og unge. Et sikkerhedsnet, som vi altid har drømt om at gøre landsdækkende.
Vi ved, at børn og unge der lever med en langvarigt og alvorlig syg forældre er lige så belastede som dem, der mister. Men vi ser dem alt for sjældent. Mange forbinder ikke selv deres mistrivsel med forælderens sygdom. Og dem der gør, skjuler deres problemer af hensyn til den syge. Mange forældre ved ikke, hvor meget sygdommen påvirker deres børn.
Corona udfordrede os alle i 2020. Men nogen mere end andre. Børn og unge med alvorligt syge forældre eller søskende har været særligt bange for at deres forælder eller søskende fik corona og ikke ville overleve. Og bange for at være den, der kom til at bære smitten med hjem. Også efterladte børn og unge blev udfordret. Daglige tal over smittede og døde, illustreret af billeder fra hospitalsgange og massegrave, bragte minder om tidligere tab og frygten for at miste igen. Har man mistet én forælder, kan man også miste to.
Jeg glæder mig derfor til, at vi nu skal ud og efteruddanne sundhedspersonale flere steder i landet. Så sygeplejersken, sosu’en og lægen bliver bedre til at rådgive alvorligt syge patienter om deres børn og så de hurtigere kan spotte de børn, og unge, der har brug for hjælp. Præcist som Sundhedsstyrelsen gennem snart ti år har anbefalet, men som sjældent bliver gjort.
Men corona tvang os til at tænke nyt. I foråret omlagde vi til webbaseret gruppeterapi. Omlægningen gjorde det muligt at fortsætte vores eksisterende behandling. Men den fik os også til at drømme. Drømme om at vi fremover kan nå ud til alle teenagere og unge med behandlingskrævende sorg. Både dem, der i dag har for langt til vores fire afdelinger. Men også dem, der i dag ikke søger hjælp, fordi tanken om at sidde ansigt til ansigt i en rundkreds og tale om det sværeste i livet er for fremmed eller for voldsom. Klog af corona ved vi nu, at det kan lade sig gøre! 2020 lagde også kimen til andre drømme. Ikke på vegne af de børn og unge der kommer hos os. Men på vegne af dem, der ikke gør. Fx de 120.000 børn og unge, der lever et usynligt liv som pårørende til en alvorligt syg forælder eller søskende. Store medicinske fremskridt betyder, at flere og flere lever længere med alvorlig sygdom. Det er positivt. Men bagsiden af medaljen er, at flere og flere børn og unge lever et liv i skyggen af alvorlig sygdom i mange år. Nogle børn og unge, husker slet ikke deres forælder som rask eller en barndom uden sygdom.
Men med drømmen om endelig at få hul igennem til de mange pårørende børn og unge, følger en ny udfordring. Bedre opsporing vil medføre flere henvendelser til fx Børn, Unge & Sorg. De må ikke gå forgæves og skal gribes i det øjeblik, de træder ind over vores dørtærskel. Det er derfor en bunden opgave at øge antallet af terapigrupper til pårørende. For fire år siden fik vi opbakning til at etablere Det Nationale Sorgcenter, der tilbyder viden, rådgivning og efteruddannelse til de mange fagprofessionelle, som møder sorgramte på tværs af alder. Og som tilbyder specialiseret sorgterapi til efterladte over 65 år. Du kan møde en af dem her i årsmagasinet, der giver et lille indblik i, hvorfor sorgen ikke kun vælter mennesker, når den kommer tidligt eller uventet. Og hvorfor både yngre og ældre efterladte har brug for et sorgcenter, der hjælper samfundet og den enkelte til at sætte ord på døden og give plads til sorgen.
MED VENLIG HILSEN
PREBEN ENGELBREKT / DIREKTØR I DET NATIONALE SORGCENTER
2020 ÅRSMAGASIN 5
