DE FRIE MARKEDSKRÆFTER kontra OFFENTLIG REGULERING Størstedelen af de byggematerialer, som kommer fra
•
Der er inden for nedrivningsbranchen og de kom-
nedrivninger og renoveringer af den eksisterende byg-
munale affaldsselskaber stor fokus på genanven-
ningsmasse, genanvendes inden for byggeriet i dag.
delse af materialer primært gennem downcycling.
Det meste af denne genanvendelse sker dog gennem
For at styrke fokus på strategier for upcycling af
en nedbrydning af materialet (downcycling) til fx vejfyld.
byggematerialer har markedet måske behov for en
Spørgsmålet er derfor ikke, hvordan man øger procent-
ny type aktørerer, som kan arbejde på tværs af den
delen af genanvendte materialer, men derimod hvordan
eksisterende struktur. Dette kan ske gennem inno-
værdien af disse materialer fastholdes gennem nye de-
vative virksomheder, der specialiserer sig i design
signstrategier for direkte genbrug af materialer eller
og produktudvikling gennem en sammenkobling af
gennem en forædling af materialer til et produkt med
flere videns- og fagområder.
højere værdi (upcycling). Vores undersøgelser har vist, at der i dag kun er et ringe marked for denne type af
•
En vigtig driver i udviklingen af feltet kunne være demonstrationsprojekter, som eksperimenterer med
produkter og dermed et meget lille incitament for at investere i deres udvikling.
nye løsninger og dermed er med til at skabe gro-
Hvem skal være dynamoen i udviklingen af et nyt
type projekter iværksættes af offentlige bygherrer,
bund for innovation. Det ville være oplagt, at denne der gennem eksemplets magt ønsker at sætte ud-
marked for genanvendelse af materialer med fokus på
viklingen i gang. En anden mulighed kunne være
en fastholdelse eller forædling af deres værdi?
de store almennyttige boligselskaber, der ligeledes
Kan dette overlades til de frie markedskræfter eller
kunne spille en rolle som frontløbere inden for feltet.
kræver udviklingen øget offentlig regulering? Vi peger på følgende udfordringer og potentialer i relation til disse spørgsmål: •
I dag søges området reguleret med lovgivning, som primært retter sig mod afgifter på bortskaffelse af ikke-genanvendeligt materiale. Dette giver en et incitament til øget genanvendelse men ikke til at udvikle mere visionære strategier for direkte genbrug og upcycling af materialer. I stedet for at fokusere på det tilbageværende byggeaffald burde lovgivningen i lige så høj grad være rettet mod belønning (fx gennem tilskud) eller minimumskvoter for indarbejdelse af genanvendte materialer i nybyggeri og renove ringsprojekter På den måde ville lovgivningen kunne skabe grobund for udviklingen af strategier for nye produkter og løsninger inden for feltet.
104
•
Produktindustrien inden for byggeriet står over for den store udfordring at nytænke deres produktionsmetoder, så deres fremtidige produkter er designet til genanvendelse og demontering (design for disassembly). Dette kalder på nye måder at tænke ansvaret for ressourcekredsløbet i byggeriet på. Her gør nye forretningsmodeller som product service systems op med måden at tænke leverancer. Fra at være et produkt bliver en bygningskomponent her til en ydelse, som producenten leverer i en given periode. Dette skaber et stærkt incitament hos den enkelte leverandør for udviklingen af produkter, som kan genbruges og upcycles.
