Få Det Bedste ud af at Male på Lærred Med Disse Uvurderlige Tips Et kraftigt stof som lærred har mange anvendelser, herunder til fremstilling af bådsejl og rygsække. Men når man taler om maleri, bliver det brugt opspændt over en træramme. Dette opspændte lærred kan enten købes fra butikken klar til brug eller opspændes derhjemme. Det danner en fantastisk overflade til olie- eller akrylmaling, da den er let, optimalt absorberende og robust. Når det behandles med gesso inden der males holder lærredet længere. Et blankt lærred er en inspiration til at skabe en verden af fantasi, det kan også være en skræmmende kilde til stress, hvis du ikke ved, hvordan man skal gå igang. For at gøre tingene enklere kan disse gode tips hjælpe dig med at holde tingene i perspektiv og dermed skabe et resultat du kan være tilfreds med, når du maler på et lærred. Find materialerne frem At sætte materialerne frem på din arbejdsplads på forhånd kan i høj grad forenkle din maleprocess. Saml alle dine pensler, farver, klud, medier osv. på forhånd, så maleprocessen bliver mindre irriterende og mere fornøjelig. Grund dit lærred Før du begynder at male på lærredet, er det nødvendigt at forberede det ved hjælp af en primer, kaldet gesso. Efter påføring af et eller flere lag gesso skal det tørre før du kan begynde at male. Gesso kommer hovedsagelig i hvid, men du kan også bruge en sort eller tonet, eller du kan blande akrylfarve iog dermed lave din egen tonede gesso efter behov. Det er også ideelt til olie-, akryl- og temperafarver. Brug egnede pensler Visse pensler er mere egnede til maling på lærred end andre. Hvis du bruger dine bløde og delikate akvarelbørster på lærred, kan det ødelægge dem uigenkaldeligt. Pensler der er specielt fremstillet til olie- eller akrylmaleri, har lange håndtag og kortere og stivere børster, og kan nemt holde til tyk maling på lærred. Find stemningen For at give dit blanke lærred den rette stemning til dit maleri, kan du prøve at tilføje en ren farve som baggrund. For eksempel hvis du har tænkt dig at male en stormfuld nat, kan du male lærredet med en blågrå farve. Lav en undermaling Lærred anvendes typisk til maling, der har en uigennemsigtig finish. Derfor kan du let eksperimentere med en undermalning i modstridende farve for at give dit færdige maleri en attraktiv dybde, som ikke er direkte synlig. Bland farverne rigtigt Mens oliefarverne tørrer i samme farve som når de er våde, har akrylfarver tendens til at blive mørkere, når de tørrer. Sørg derfor for at du blander farverne korrekt og test det på et stykke papir, inden du faktisk bruger det i dit maleri.