ARKITEKTONISKE TEKSTILER CITA for ERIK JUUL ARKITEKTER erikjuul.com ARCHITECTS
INDHOLD
1
2 INTRO
4
3 KONCEPT
5 MATERIALE
PRODUKTION
DESIGN
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
4
Foto: Schweizisk Pavillon ved Industri Messe i Berlin 1952, fra bogen Zelte, Il16 af Frei Otto 1976.
CITA 2012
INTRO: Arkitektoniske Tekstiler er et vidensdelings-projekt mellem Erik Juul Arkitekter og CITA, Center for It og Arkitektur, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen. Projektet er blevet til med midler fra Forsknings og Innovationsstyrelsens videnkupon. Projektet har til formål at udvikle ny viden om tekstilers arkitektoniske potentiale. Ved at implementere tekstil som byggemateriale i Erik Juul Arkitekters igangværende projekter har samarbejdet undersøgt brugssammenhænge for tekstil arkitektur. Gennem specialiseret viden fra CITA omkring digitale produktionsprocesser og tekstile produktionsteknikker har CITA udviklet et katalog over koncepter, formgivningsstrategier og materialedesign. Dette endelige resultat kan bruges som løsninger for de konkrete projekter hos Erik Juul Arkitekter, såvel som at være et mere generelt værktøj til at anskueliggøre ideer og løsninger for tekstil arkitektur. Projektets fire kapitler er inddelt i følgende kategorier: 1) Koncept og rumlig skitsering: Kapitlet skitserer og beskriver tegnestuens projekt ”CIC village” på Carlsberg, en midlertidig containerlandsby bygget op af containere og tekstil til brug for innovative og kreative igangsættere i København. Projektet eksemplificerer gennem 3D modeller og renderinger rumlige potentialer for hvad en ny fleksibel tekstilarkitektur kunne være. 2) Design: Kapitlet præsenterer en række nye innovative forslag til konkrete designløsninger for hvordan de tekstile ideer fra det foregående kapitel kan realiseres. Her fokuseres på tekstilers isolerende, solafskærmende og rumskabende egenskaber samt æstetiske potentiale. 3) Materiale: Kapitlet indeholder et materialekatalog med tekstiler til hovedsaligt udendørs brug, men også indendørsbrug. 4) Produktion: Kapitlet illustrerer forskellige produktionstekniker, detaljering og bearbejdning af designløsninger med materialer fra det foregående kapitel. Arkitektoniske Tekstiler skal støtte et pilotprojekt ved Erik Juul Arkitekter, der peger på nye relevante løsninger for tekstil som arkitektonisk byggemateriale. Samarbejdet har udvidet Erik Juul Arkitekters rådgivningsfelt og dannet grundlag for etablering af firmaet SoftSpace, der vil udvikle og sælge tekstile løsninger til byggeindustrien.
5
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
6
CIC Village scenarie. Workshop: CITA, Erik Juul Arkitekter Rendering CITA
CITA 2012
KAPITEL 1 KONCEPT: HVAD KAN TEKSTIL ARKITEKTUR VÆRE? Som indledende aktivitet i vidensdelingen mellem CITA og Erik Juul Arkitekter afholdt parterne i jan 2012 en tre dages workshop ved Erik Juul’s tegnestue. Workshoppens formål var at diskutere, definere og udvikle det fremtidige projekts drivende koncepter. Med udgangspunkt i tegnestuens igangværende projekter blev det besluttet at bruge tegnestuens projekt CIC Village på Carlsberg som case. I løbet af workshoppen blev koncepter for CIC Village på Carlsberg udviklet og scenarier identificeret hvori tekstil kan indgå som et aktivt byggeelement. Den tre dages workshop resulterede i en digital model, der beskriver en overordnet organisering af CIC Village samt dennes tekstile beklædning i både stor og lille skala. Fra den digitale model er udvalgt 7 situationer, der er renderet (side 6 - 20) af både CITA og Erik Juul Arkitekter. Renderingerne er et kommunikationsredskab for tegnestuen til at beskrive såvel det konkrete projekt CIC Village som en mere general anskueliggørelse af tekstilers rumlige potentiale i en arkitektonisk sammenhæng. CIC Village på Carlsberg, er en midlertidig container landsby der skal fungere som et nyt kreativt økosystem for innovative og kreative igangsættere i København. Vores koncept for CIC Village på Carlsberg er at bygge en landsby af containere beklædt med tekstil. Det er en billig og fleksible måde at skabe en by-lignende struktur, der i modsætning til traditionel arkitektur, er et dynamisk byggesystem som kan udvikle sig organisk over tid i forhold til behov og ønsker om nye funktioner. Ved at bruge tekstilernes isolerende, ventilerende og translucente egenskaber er det ambitionen at designe nye poetiske byggematerialer, der med en særlig arkitektonisk nerve skaber originale og fleksible rumligheder og samtidig klæder strukturen på i forhold til klima og årstid. Citat Erik Juul.
7
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
8
CITA 2012
Foto fra Carlsberg grunden. Erik Juul Arkitekter
PROBLEMSTILLING:
Containerhavn
CIC VILLAGE SOM CASE CIC village illustrerer som case en sådan dynamisk arkitektur - en landsby bygget op af fleksible byggekomponenter, som containere og tekstil. Containerne der kan rekonfigureres og tekstiler der er flytbare og tilpasningsvenlige. På linje med cirkustelte og standard container set-up har CIC Village en immanent mobilitet der gør det let at transportere og dermed sikrer at konceptet kan videreføres andre steder. Carlsberg, der har været bryggeri de sidste 160 år er under udvikling til at blive et nyt og levende bykvarter. Som del af denne byudvikling skabes der en række midlertidige byrumsprojekter, der skal sætte Carlsberg på københavnernes mentale bykort og tiltrække liv og aktivitet til området i ventetiden, indtil den planlagte byomdannelse tager fart. Projektets mål har været at øge kendskabet til og omtalen af området og at tiltrække byens borgere og besøgende. Citat Erik Juul.
CIC Village scenarie. Workshop: CITA, Erik Juul Arkitekter Rendering Erik Juul Arkitekter
9
Konfigurations diagrammer CIC Village. Erik Juul Arkitekter
Carlsberg, København
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
10
CITA 2012
11
Rendering Erik Juul Arkitekter
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
12
CITA 2012
CIC Village.Collage Erik Juul Arkitekter
KONCEPT: TEKSTILE BYER
13
Konceptet for case CIC village på Carlsberg er at skabe en midlertidig landsby bygget op af containere beklædt med tekstil både udvendigt og indvendigt - et spektakulært byrum, der danner ramme for forskellige og fleksible brugssituationer. CITA har som del af et videregående forskningsarbejde indenfor tekstil og arkitektur arbejdet på et bog-projektet, der beskriver et historisk perspektiv på tekstilets rolle i arkitekturen. CIC village’s brug af tekstil som arkitektonisk byggemateriale i by-skala drager paralleller til historiske eksempler på tekstil arkitektur afsøgt i CITA’s bogprojekt. Englands Henrik den 8. og Frankrigs Francois den 1. mødtes til Le Camp du Drap d’Or, der fandt sted nær Calais i Frankrig år 1520. Mødet skulle bekræfte den britiskfranske traktat af 1514 og ære den gensidige respekt og fred mellem de to nationer, der traditionelt set var fjender. Da intet slot var stort nok til de to konger mødtes de to hof på en mark, hvor de slog lejr med midlertidige paladser, store pavilloner og talrige telte alt sammen fremstillet af eksklusive tekstiler. De to kongelige tekstile byer var spektakulære landskaber skabt af silke, brokade og forgyldt tekstiler. Fra bogen ” Det Transformative Rum: Tæppet, teltet og Tapetet”, Mette Ramsgaard Thomsen og Karin Bech, CITA 2009 - 2012
Rendering CITA
Le Camp du Drap d’Or, 16. årh. olie malerie fra The Royal Collection
Schinkel scenografi militær teltlejr
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
14
CITA 2012
Det olympiske stadion i Munchen, Frei Otto
KONCEPT:
Maison Barak, R&Sie(n)
TEKSTILE KONSTRUKTIONER
15
Tekstil som byggemateriale i stor skala har en lang tradition, særligt teltkonstruktioner skriver sin egen historie i arkitekturen. Fra de tidlige nomader til de dobbeltkrummeflader i Frei Otto’s olympiske stadion i München, der revolutionerede i 70’erne arkitekturens formsprog såvel som dens konstruktionsmuligheder. Tekstiler i stor skala er gennem de senere årtier også udviklet til brug i agri- og geo-kultur. Et overordnet koncept for CIC Village på Carlsberg er at det består af rum i flere skalaer. I den store skala er tekstile sejl spændt ud over byrummene mellem containerne. Kunne der mellem containerne opstå uformelle og direkte møder i byrummet, hvor brugere fra kontorer og værksteder i de omkringliggende containere kan mødes under overdækkede bytorve, der i kraft af deres beskyttelse mod regn indbyder til udendørs værkstedaktiviteter?
Rendering CITA
Agri-kultur tekstiler
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
16
CITA 2012
Genève-André Bohn Test af Parafoil 1970
KONCEPT: TEKSTILE KRÆFTER
17
Tekstile overdækninger er i kraft af deres størrelse udsat for stærke vindpåvirkninger. Zeppelinere og sejl er klassiske eksempler på tekstiler der er designet til sådanne voldsomme vejr- og vindforhold. Et andet eksempel er Janet Echelmann’s ekstraordinære tekstile kunstværk She Changes på havnen i Porto, der er lavet af bløde og fleksible tekstile membraner der interagerer med naturens vind- og vandkræfter. I dette værk kan vindstrømmene bevæge sig igennem de stærke fibre og letvægts-tekstilmembraner og samtidig sætte skulpturen i bevægelse således at den kaster skygge-tegninger på jorden, der viser vindens koreografi. De tekstile overdækninger på CIC Village vil ligeledes være udfordret af vind- og vejrforhold. Ambitionen for projektet er at designe overdækninger, der kan agere med vindstrømme og samtidig delvis beskytte mod regn.
She Changes, Janet Echelmann
Model af Giffard zeppeliner
Bomuldssejl Americas Cup1887
Rendering CITA
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
18
CITA 2012
Casa da Musica Petra Blaisse
Velvet snd Silk Cafe, Lilly Reich 1927
KONCEPT: TEKSTILE RUM Der er en lang tradition for de indvendige tekstilers dekoration og deres betydningsgivende rolle i arkitekturen. I skelsættende bygninger som Mies van der Rohes Farnsworth House (USA) er den tekstile membran del af den arkitektoniske ramme og skaber et dynamisk forhold mellem bygningen og dets omgivelser. Mies van der Rohe skabte således gennem sit 13 år lange partnerskab med tekstildesigneren Lilly Reich afgørende bygningsværker hvori de tekstile overflader; gardin, tæppe og øvrige bløde indretning blev sammentænkt med bygningernes mere permanente rammer. Denne tradition for samarbejde mellem arkitekter og tekstildesignere findes ligeledes i nutidens bygningskunst. Den banebrydende hollandske arkitekt Rem Koolhaas har i mange af hans bygninger samarbejdet med tekstildesigneren Petra Blaisse. Blandt andet til Casa da Musica i Porto, hvor de mange gardiner statuerer en signatur for bygningen. De indvendige containerrum på CIC Village er beklædt med tekstile overflader i forskellige formater. Den bløde indretning, som gardiner, tæpper og vægbeklædninger sammentænkes med containernes mere permanente ramme og skaber nye innovative løsninger for den isolerende og udsmykkende tekstilarkitektur.
Rendering CITA
19
Mies van der Rohe, Farnsworth House
Adolf Loos, soveværelse 1903
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
20
CITA 2012
KAPITEL 2 DESIGN: HVORDAN KAN TEKSTIL ARKITEKTUR VÆRE? Hvor det foregående kapitel beskriver tekstilets rumlige potentialer vil dette kapitel præsentere en række innovative forslag til konkrete designløsninger for arkitektoniske tekstiler. I kapitlet zoomes der ind på designforslag og løsninger. Med udgangspunkt i CIC Village som case undersøges tekstilers isolerende, solafskærmende og rumskabende egenskaber samt æstetiske potentiale. Med fokus på lys og isolering opstilles en række designløsninger der kan bruges i det konkrete projekt CIC Village; såvel som det er et idékatalog til generel brug over tekstile løsninger i arkitektonisk skala. Tekstiler som byggemateriale har potentialer der peger i flere retninger. I samarbejde med Erik Juul blev strategier for designkriterier defineret. Det er tegnestuens intention at udvikle tekstiler til arkitektur og ambition at imødekomme relevante krav dertil. Tegnestuen ønskede at udvikle: - Tekstil som rumdannende - Tekstil som isolerende materiale - Tekstil som fleksibelt materiale - Tekstil som solafskærmende
21
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
22
CITA 2012
RUM:
Gardin med print. Nienke Sybrandy
TEKSTIL SOM RUMLIG MEMBRAN
Snitmønster til skulpturel gardin med print
23
Designforslag til gardin i stor skala. Som et skulpturelt og rumdannende element i containerbyen CIC Village er gardinet designet til at hænge udenfor som et facadegardin for en 3 etager containerkonstruktion. Til et gardin i denne størrelse foreslås at arbejde med dekoration som enten tryk eller print. Print og tryk i stor skala bruges ofte på tekstile afdækninger af stilladser på byggepladser. Det vil derfor være relevant at bruge stilladsafdækning egnet til tryk (jf. kap. 3 s. 41-42). . Facadegardin Petra Blaisse
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
24
CITA 2012
Butik indretning, London. 42 Architects
RUM: TEKSTIL SOM RUMLIG MEMBRAN
25
Som indvendig beklædning af containerrummene kan der ophænges gardiner langs vægge og vinduer. Denne bløde beklædning, der er i kontrast til den hårde metaloverflade på containerne, vil kunne give kvalitet til den rumlige oplevelse. Gardinerne kan hænges med buede skinner der kunne frigøres fra væggene og således skabe ekspressive underinddelinger af rummene.
Udstilling Thomas Demand, Østrig 2004
Buet skinne, teatergardin
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
26
CITA 2012
RUM: Dobbelt lag tekstil
Indsyet bånd
DET DOBBELTE GARDIN Til indvendig beklædning af containeren forslås et tungt gardin. Gardinet kunne være lavet af to lag tekstil med indsyede bånd på tværs. De to lag bliver samlet så der opstår et harlekinmønster hvor imellem der dannes et luftlag. Til et indvendigt gardin kan det være nødvendigt at bruge tekstil der er flammehæmmende. Der findes mange produkter med sådanne egenskaber (jf. kap. 3 s. 70-73).
Afstivende bånd
Tekstil snitmønster
Tekstil med indsyede bånd
Skulptur, tekstil i lag. Kendall Buster
27
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
28
CITA 2012
Udvendigt isoleret prototype hus, SCI-Arc/Caltech
BEKLÆDNING: TEKSTIL SOM ISOLERENDE MATERIALE
29
Designforslag til isolerende byggemodul til udvendig beklædning af container. Som strategi for varmeisolering af containerne foreslås et modulsystem, der kan fremstilles i modulstørrelser passende til container-standardmål. Et modul består af 3 lag materiale, et udvendigt vandfast materiale, i midten et isolerende materiale og sidst et monteringsmateriale. Indvendig rumlig beklædning Monterings materiale Isolerende materiale
Vandfast materiale
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
30
CITA 2012
Aichinger Haus, Hertl.Architekten
FLEKSIBELT:
Monterings detalje
TEKSTIL SOM SOLSKÆRMENDE MEMBRAN Tekstilers blødhed giver mulighed for fleksibilitet. Som en udvendig facade kan en tekstilbeklædning være let rekonfigurerbar og skabe et dynamisk udseende. Denne stor-skala tekstile facade kan køres på en stilladsskinne i en ind-syning i tekstilet.
Diagram, tekstilets fleksibilitet
31
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
32
CITA 2012
Plisseringer og foldninger i tekstil
FLEKSIBELT: TEKSTIL SOM SOLSKÆRMENDE
33
Et tekstilt harmonikaophæng, der kan danne rum og filtrere sollys. Strukturen er dynamisk og ved hjælp af et snoretræk, som man kender fra persienner og foldegardiner, kan foldes op og ned efter behov og krav. Designet kan bruges både indvendigt og udvendigt alt efter materialevalg.
Diagram for fleksibilitet
Plisseret gardin HV- Atelje
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
34
CITA 2012
OVERDÆKNING UDE: TEKSTIL SOM SOLSKÆRMENDE MATERIALE
Stilladsramme med udspændte metalrør, hvorpå tekstilsejlet fastgøres
Udvendig tekstiloverdækning i stor-skala. Et tekstilt svævende tag, der skaber en overdækning for rummene mellem containerne. Mellem en ramme af stilladselementer spændes et tekstilt sejl ud over containerpladsen. I stilladsrammen udspændes metalrør, hvorpå den store tekstile overdækning er monteret. Det tekstile sejl er syet i lange baner på tværs i et flerdobbelt lag.
Mønster til tekstil sejl
35
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
36
CITA 2012
Tekstil overdækning industrimesse i Berlin 1952
OVERDÆKNING INDE: Plisseret loft monteret med wire
TEKSTILT LOFT
37
Designforslag til tekstilt loft – et rumdannende element i et eller flere af de indvendige containerrum. Det tekstile loft er designet af lange baner tekstil, der sammensyes til en plisseret struktur. Det monteres ved hjælp af tværgående wire udspændt i containeren. Krav til anvendt tekstil i dette forslag er at det skal være et stift tekstilt materiale, evt. et laminat af et spændstigt folie og et tykkere tekstil.
Snitmønster med sylinjer
Mulhouse, Lacaton & Vassal
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
38
CITA 2012
KAPITEL 3 MATERIALER: HVAD KAN TEKSTIL ARKITEKTUR LAVES AF? Kapitlet indeholder et materialekatalog med indsamlede tekstiler til hovedsaligt udvendigt brug, men også indvendigt brug. Materialerne er hentet fra standart stor-skala industrier som stillads byggeri og landbrug men også fra mere eksklusive og specificerede producenter af arkitektonisk tekstiler. De indsamlede materialer er kategoriseret i forskellige egenskaber: Materialer til print – udvendigt og indvendigt brug Vandfaste tekstiler Vindgennemtrængelige net Presenning til over- og afdækning Folier til afstivning mv. Isolering – udvendigt og indvendigt brug Flammehæmmende materiale - indvendigt brug
39
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
40
CITA 2012
Stillads påNy Carlsberg Fondets Hus med printet tekstil
UDVENDIGT/INDVENDIGT MATERIALE: PRINT Print til stor-skala tekstiler og bannere er en særdeles veludviklet industri, der bruges til blandt andet stilladsbeklædninger og lastvognspresenninger. De indsamlede materialer til print er i to kategorier, indvendigt og udvendigt brug.
41
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
42
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
44
CITA 2012
Gule markiser på bygning
UDVENDIGT MATERIALE: VANDFAST TEKSTIL Tekstiler til markiser, traditionelle telte og overdækninger er behandlet så de kan modstå vand men stadig har en tekstil kvalitet i modsætning til presenninger og andre udvendige tekstiler.
45
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
46
CITA 2012
47
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
48
CITA 2012
Net til beskyttelse af afgrøder
UDVENDIGT MATERIALE: VIND GENNEMTRÆNGELIG NET Vindgennemtrængelige tekstilnet bliver brugt til stillads som støv- og sikkerhedsnet, af landbruget til beskyttelse af afgrøder og som sikringsnet til fx lastbiler. Blandt de indsamlede net er også præfremstillede monteringsdetaljer vist.
49
Stilladsnet
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
50
CITA 2012
51
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
52
CITA 2012
53
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
54
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
56
CITA 2012
UDVENDIGT MATERIALE:
Stilladsafdækning med grønne presenninger
PRESENNING TIL OVER- OG AFDÆKNIG
57
Presenninger er både vind- og vandafvisende. De bruges til mange formål som eksempel telte og som overdækninger på strukturer såvel som til beskyttelse af stilladser på byggepladser. Blandt de indsamlede presenninger er der PVCcoatede, polyester og polyethylen materialer. Telt med presenningsdug
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
58
CITA 2012
59
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
60
CITA 2012
61
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
62
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
64
CITA 2012
Afstivninger på sejl
UDVENDIGT/INDVENDIGT MATERIALE: FOLIER TIL AFSTIVNING MV Som afstivninger og forstærkninger er polyesterfilm et muligt materiale. Mylar folier bruges til sejl grundet materialets styrke og holdbarhed. Ved at indsy afstivninger i et givent tekstil med fx et mylar folie kan det skabes spændstighed i materialet.
65
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
66
CITA 2012
Isolering af motorrum med Thinsulate
UDVENDIGT/INDVENDIGT MATERIALE: ISOLERING Til isolering af containerne kan bruges produkter fra Thinsulate, som man kender fra huer og handsker. Thinsulate-produkter bliver også brugt som isoleringsmateriale i motorrummet på skibe. Spacer tekstiler er en anden type af tykke tekstiler, der typisk bliver brugt til bilsæder og madrasser.
67
Isoleringsprodukt af uld
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
70
CITA 2012
Flammehæmmende tekstil til scenetæppe
INDVENDIGT MATERIALE: FLAMMEHÆMMENDE
71
Til indvendige tekstiler i rum med mange brugere er det vigtigt at tekstilerne ikke er brandbare. De indsamlede materialer i dette afsnit viser en variation af kvaliteter indenfor flammehæmmende tekstiler.
Flammehæmmende Trevira tekstil
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
74
Foto: Teltproduktion ved fabrikker L. Stromeyer Co i Tyskland, fra bogen Zelte, Il16 af Frei Otto 1976.
CITA 2012
KAPITEL 4 PRODUKTION: HVORDAN LAVER MAN TEKSTIL I samråd med Erik Juul Arkitekter udviklede CITA en serie af test-materialeprøver, der afprøver forskellige produktions tekniker og detaljeringsløsninger med tilgængelige materialer fra det foregående kapitel. Materialeprøverne skal forstås som enten udsnit af et større design eller som teknikafprøvning. Materialeprøverne undersøger: Materialebearbejdning med foldninger, laserskæring og varme behandling Detalje af gulv- og ophængningskant Syninger og sammensætning af forskellige materialer Detaljering af montering af isolerende tekstil
75
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
76
NAVN: Materialebearbejdning MATERIALER: stilladsnet
TEKNIK: varmebehandlet
CITA 2012
77
NAVN: Materialebearbejdning MATERIALER: Armeret Presenning
TEKNIK: Ultralyds svejtsning
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
78
NAVN: Materialebearbejdning MATERIALER: Polymer coded med akryl
TEKNIK: Ultralyds svejtsning
CITA 2012
79
NAVN: Struktur MATERIALER: Polymer coded med akryl
TEKNIK: Maskinsyning
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
80
NAVN: Materialebearbejdning MATERIALER: Solids markise tekstil
TEKNIK: LaserskĂŚring
CITA 2012
81
NAVN: Ophængningskant MATERIALER: Faldskærms tekstil PVC Trevira Armeret presenning
TEKNIK: Maskinsyning
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
82
NAVN: Gulvkant MATERIALER: PVC Markisetekstil Polymer coded med akryl Sejldug
TEKNIK: Maskin syning
CITA 2012
83
NAVN: Gulvkant MATERIALER: Faldskærms tekstil tyngde bånd
TEKNIK: Maskinsyning
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
84
NAVN: MaterialesammensĂŚtning MATERIALER: Sejldug Polymer coded med akryl uld
TEKNIK: Maskinsyet
CITA 2012
85
NAVN: Struktur MATERIALER:
Polymer coded med akryl (PA20/PE60)
TEKNIK: Ultralyds svejtsning
ARKITEKTONISKE TEKSTILER
86
NAVN: Isolerende tekstil MATERIALER: Thinsulate microfiber
TEKNIK: Hulnittet
CITA 2012
87
NAVN: Isolerende tekstil MATERIALER: Thinsulate microfiber PVC Magneter
TEKNIK: Maskin syning