// RUC workshop efter책r 2012
Urbant Procesdesign
Høje Tåstrup Bilaug
Hvad sker der når RUC studerende bliver sendt til Hedehusene? I forbindelse med det obligatoriske workshopforløb på RUC var vi en gruppe studerende, som havde valgt workshoppen Urbant Procesdesign. Urbant Procesdesign lyder umiddelbart som et hightech, berliner-trendy projekt. Det kunne det såmænd også godt være, men i stedet for Berlin blev vi sendt til Hedehusene, som er en lille stationsby i Høje-Taastrup Kommune. Ved første øjekast er Hedehusene en lille, forfalden provinsby, som de fleste af os kun kender som en kedelig togstation, vi tit har kørt forbi med tog. Vi var alle enige om, at byen kunne trænge til et kulturelt frisk pust, som kunne skabe et fællesskab i det lille lokalsamfund.
Forhåndsindtryk Citater af RUC-studerende. ”Hedehusene har jeg altid opfattet som byen der ligger for enden af motorvejsafkørslen..” ”Jeg forestiller mig Hedehusene som et lidt gammelt bysamfund, med en masse minder fra gamle dage. ” ”Jeg ser byen som en flot by, med gode steder, hvor folk kan mødes, men intet der binder dem sammen.” ”Når jeg tænker på Hedehusene, tænker jeg ikke på et sted, der er visuelt hyggeligt at komme.” ”Det ligner en by der bare er.” ”Jeg forestiller mig Hedehusene som et lidt gråt og kedeligt sted, med en overvægt af ældre mennesker i befolkningen.” ”Jeg ser det som en soveby, en by hvor man bare bor, småt stille, ikke meget liv, kedelig.”
Førstehåndsindtryk Citater af RUC-studerende. På tomandshånd gik vi den første dag rundt og dannede os vores eget indtryk af Hedehusene. Hvem bor her, hvordan ser her ud og hvordan interagerer byens borgere med hinanden? ”Der er ingen tvivl om at Hedehusene er præget af et skjult hierarki. Et hierarki hvor de ældre i byen er øverst på kransekagen.” ”Flere butikker end jeg troede. Få mennesker, men glade. Kun biler, mest gennemkørsel.” ”Den besidder de mest nødvendige provinsby-elementer, og byen kan ikke umiddelbart byde på nogen former for wauw-effekt.” ”byen er fyldt med grønne områder, som ligger øde og uden en masse aktivitet.” ”det har altid været en rolig by, hvor unges mødepunkt er ved Rema 1000 i Fløng”
‘Vi tager byen ind’ De første dage handlede om at sanse og observere byen. Da vi ankom til stationen den første dag fik vi bind for øjnene og skulle fornemme og sanse bygningen. Den oplevelse har været karakteriserende for de første dage i byen. Vi har forsøgt at fornemme byen igennem observationer, gåture og interviews med lokale. Vi var blandt andet på byvandring med en lokal mand, Christian, som har boet i Hedehusene hele sit liv. Han kunne fortælle os om livet i Hedehusene, som det var engang og som det er i dag.
‘Vi indtager stationen’ Hvordan bruger forskellige mennesker et givent rum? Vi fik stillet opgaven ”at indtage stationen”. I tre forskellige grupper arbejdede vi med at indrette stationsbygningens rum. Vi fik tildelt nogle primitive materialer, såsom tape, karton, træ-materiale, madrasser osv., som skulle bruges til at give os en idé om, hvordan vi kunne udnytte stationsbygningens muligheder.
Opgaven Ud fra vores nye opfattelse af byen, indbyggernes behov og de kreative designøvelserne i stationsbygningen, havde vi nu et godt grundlag til at stable et reelt kulturprojekt på benene i Hedehusene, som skulle hedde; fra ventesal til væksthus. I stedet for bare at ”godtage” byen som den nu engang er, blev vi tvunget til at indtage byrummet med en kreativ designminded tilgang, i et forsøg på at give byen et kulturelt spark. Hvordan man kan anvende Hedehusene station som byens kulturelle samlingspunkt, var vores udfordring.
Proces og PR Vi forsøgte os med forskellige metoder i forhold til promovering af projektet. Som det første nedsatte vi en gruppe, som skrev en pressemeddelelse til den lokale avis. Der blev hurtigt produceret flyers, som blev uddelt til borgerne og i diverse butikker. Vi lavede ligeledes en facebook-side, for løbende at kunne opdatere interesserede om, hvad vi lavede og hvor langt vi var nået i processen. Biografgruppen forsøgte at promovere deres projekt ved en event i stationstunnellen hvor de projekterede en film op på væggen. Herved henvendte de sig til de mange borgere der dagligt tager toget til og fra Hedehusene. Vi gik i de lokale fritidsklubber for at henvende os til byens unge. Vi har igennem hele processen været udfordret i og med at vi har haft så kort tid. De fleste af os var grønne i forhold til at arrangere og promovere en sådan event. Vi har generelt ikke været synlige nok i gadebilledet. Vi har i grupperne brugt meget tid på at forberede det endelige event med sponsorater og oppyntning, og der er i mindre grad blevet fokuseret på den løbende kontakt til borgerne. En anden udfordring har været, at kun få borgere, særligt de ældre, har været hjemme i det tidsrum hvor vi var ude og reklamere. På den måde er det et relativt smalt segment vi har henvendt os til. Der blev udelukkende gjort opmærksom på facebookgruppen i de uddelte flyers – en idé kunne måske være, at have ophængt enkelte store plakater omkring statioen, så vi ikke udelukkende var afhængige af uddelingen af flyers. Selve eventet onsdag forløb godt. Selvom vi er blevet opmærksom på hvad vi kunne have gjort bedre, så må vi alligevel konkludere, at fremmødet var tilfredsstillende, i forhold til vejret, de førnævnte udfordringer og hvor mange der tidligere har vist interesse i forhold til denne slags tiltag i Hedehusene.
‘Smag på Hedehusene’ Hedehusene har tilsyneladende været mere livlig, men det er gennem de senere årrækker desværre gået den modsatte vej. Derfor vil vi med vores projekt forsøge at få byen til at blomstre igen. Derfor har vi tænkt os at få de lokale borgere til at socialisere, dette vil vi gøre ved at lave nogle sociale arrangementer, der vil få borgerne til at samles. Fokuspunktet med projektet er mad, da der altid er en nydelse omkring det at spise og samtidigt har måltidet altid været noget, som mennesket har samledes om – og derfor er det også ganske simpelt at få folk til at samles omkring maden, da det er traditioner der stammer fra lang tilbage. Vi vil ved hjælp af vognen forsøge at skabe en stemning og videregive vores budskab med, at det er muligt at foretage sig simple, men kreative ting i Hedehusene. Derfor vil vi gøre brug af vognen og derved servere varm-kakao og æblekompot. Æblerne har vi plukket på en mindre lokal plantage, der er placeret lige bagved stationen, som er vores såkaldte ”hovedkontor/ samlingspunkt”. Endvidere har vi været i direkte kontakt med byens lokale bager, hvor han ligeledes har ønsket at tage del i projektet ligesom Hedelandets honning producent, som har doneret dejlig frisk honning til vores projekt. Vores intentioner med mad-projektet er, at det er let og overskueligt at samles om, og at det samtidigt altid har middage der har været det centrale samlingspunkt for mennesket. Derfor har vi under vores fremvisning af projektet samtidigt lavet en tavle, hvor de lokale borgere ligeledes har kunnet komme med ideer til andre projekter. Vores gruppe var som sagt kommet frem til, at mad er en let og overskuelig ting at socialisere omkring, og derfor var det også vores budskab. De lokale virkede glade og interesserede i projektet, men dog ikke mere end, at vi efterfølgende har en ide, om at de ikke helt forstod vores hentydning, da ingen kom med andre alternative ideer til yderligere lign. Projekter. Derfor tror vi umiddelbart – selvom deres positivitet omkring det – ikke nødvendigvis, at de lokale var glade for selve ideen, men nærmere den aktivitet der skete i og omkring stationshuset.
‘Hedebio’ Vi havde fokus på at skabe en filmklub, som skulle drives af frivillige lokale. Det ville fungere som et event gentaget et par gange om måneden alt efter interesse og behov. Onsdag opstillede vi et prototype i stationsbygningen. Her opsatte vi en minibiograf, der skulle konkretisere idéen om, hvordan en filmklub kunne opsættes og fungere. Ved hjælp af en mørkelægning af rummet, satte vi rammerne for en biografstemning med popcorn, snacks og saftevand (sponsoreret af den lokale Rema1000). På vores projektor blev der afspillet 5 trailer der kørte i sløjfe, således det kunne inspirere seerne. Eksternt for biografen havde vi skaffet en rød løber, som gjorde biografen synligt udenfor stationsbygningen. Vi forsøgte at illustrere hvor billigt og simpelt en biograf kan opstilles, så fremtidens udgifter til film kunne løbe rundt ved salg af kaffe, snacks osv. Stemningen omkring vores biograf var rigtig positiv, og den blev godt besøgt, og vi lykkedes med at gøre den realiserbar for de lokale. Vi opsatte et inspirationshjørne hvor de lokale kunne komme med deres egne idéer om løsninger og forslag. Dette hjørne blev desværre forbigået, da der kun kom et enkelt forslag. Det kom som resultat af manglende synlighed og manglende besøgende generelt til eventet.
‘Værksted på stationen’ Vi har hørt, gennem interviews med hedeborgerne, at de unge mennesker i Hedehusene mangler et sted at hænge ud efter skole. Vi vil derfor lave et kreativt værksted, hvor vi tilbyder graffiti, maling og garnbombning. Vi vil både benytte os af stationsbygningens rum og den udendørs plads. Vi har fået sponsoreret et stort telt af spejdersport, som kan bruges ude på pladsen og ikke mindst være nyttigt i tilfælde af regnvejr. Musik, varmt lys og god stemning skal være i centrum og skabe opmærksomhed, på dagen for eventen. De unges kunst skal være synligt og vi vil bygge en opslagstavle, så de lokale kan følge med i forløbet. Det er vores ansvar at give de lokale blod på tanden, til at føre ideen videre. Allerede før kl. 15 var folk opmærksomme på, at der skete noget i teltet. Unge drenge fra byen kom og malede graffiti, og der var i det hele taget god stemning i teltet hele dagen. Før Åbent Hus overvejede vi at lade være med at slå teltet op, men det viste sig, at være en rigtig god idé; folk, som måske ikke umiddelbart var glade for graffiti, blev guidet ind i stationsbygningen, hvor de kunne finde deres interesse. I stationsbygningens kreative værksted var det primært mødre og bedstemødre, der havde taget børn med. Vi havde lagt en masse forskellige materialer frem som inspiration, men folk var rigtig gode til selv at tage initiativ til aktiviteter. De ældste lærte af de yngste og omvendt. Havde vi ikke startet oprydningen, var folk blevet hængende. Flere af de deltagende på værkstedet og i teltet overvejede selv at lave et lignende arrangement, hvilket vi kun kan være fuldt tilfredse med.
Reflektion Workshoppen Urbant Procesdesign, har budt på en masse spændende udfordringer og opgaver. Vores første opgave var at tage byen til sig, og med bind for øjnene blev vi ført rundt på Hedehusene station så vi fik brugt alle sanser. De næste dage bød på teoretiske oplæg og rundvisninger og samtaler med byens borgere. Midt i den første uge fik vi stillet vores opgave. Vi skulle, på en uge, forberede et åbent hus arrangement, der skulle kickstarte stationsbygningen som projekthus. I 3 grupper kom vi frem til 3, vidt forskellige, forslag til hvad stationsbygningen kunne rumme af projekter. Frem til åbent hus arrangement, havde vi nogle hektiske dage, hvor vi søgte sponsorer, gjorde opmærksom på vores projekter i lokalområdet og holdte en gimmick i tunellen under stationen. De fleste steder var folk venlige og imødekommende overfor projektet, og det var ikke svært at skaffe opbakning til vores arrangement. Da den store dag kom, var stationsbygningen forvandlet. Den gik fra at være et koldt og trist indslag i bybilledet, til at være et varmt og indbydende sted, hvor de lokale beboere kunne alt, lige fra at se trailere i biografen mens de spiste æblekompot lavet af lokale æbler, til at kunne male graffiti på pladsen udenfor. Alt dette mens beboerne selv kom med idéer og forslag til hvilke projekter de godt selv ville have realiseret i det nye projekthus. Der var en jævn strøm af besøgende, både unge, gamle, børnefamilier og skæve eksistenser. Alle hjalp de hinanden på kryds og tværs, og der blev deltaget aktivt i alle aktiviteterne, mens det flød rundt med idéer. Workshoppen har været en interessant oplevelse, vi er blevet klogere på hvordan man kan bruge byens rum til at skabe interessante oplevelser for byens borgere. Vi er blevet tvunget til at overveje hvad der skaber en god by, og hvordan man kan realisere forskellige idéer, og få dem til at fungere sammen. Nu kan vi kun håbe på at de lokale vil gribe bolden, og tage inspirationen fra vores aktiviteter til sig, så Hedehusene kan få det projekthus det fortjener.