Spansk grammatik – for øvede
0
Skrift og udtale
1 Generelt Spansk udtale følger nogle få, enkle regler. Af dobbeltkonsonanter findes kun cc, ll og rr. Dertil kommer dog at nogle ganske få ord begynder med inn-.
2 Vokaler Alle vokaler er korte. Der findes kun fem vokaler, og de udtales praktisk talt altid på samme måde: a e i o u
som et dansk a i Anders nada (intet) som et dansk e i slem tele (fjernsyn) som et dansk i i rig rico (rig) som et dansk o i post cosa (ting) som et dansk u i sut Cuba u er dog stumt i forbindelserne gue, gui, que og qui: Miguel, guitarra (guitar), qué (hvad), Quito (Ecuadors hovedstad)
y er en konsonant, men i ordet 'y', der betyder 'og', udtales det dog [i]
3 Konsonanter b som en mellemting mellem dansk b og v, dog i begyndelsen af en sekvens og efter m og n: mest som et dansk b: Barcelona midt i et ord eller en ordkæde: mest som et dansk v: Cuba c før a, o, u: som et dansk k : café, Córdoba, Cuba før e, i: i Spanien som et engelsk th i think, i Latinamerika som s: centro, cine (biograf)
6
Spansk grammatik – for øvede d i begyndelsen af et ord og efter l og n: som et dansk d i dame: día (dag) midt i et ord eller sidst: som et dansk d i gade: nada (intet), mitad (halvdel) f som et dansk f: famoso (berømt) g før a, o, u: i begyndelsen af et ord: som et dansk g i gade: gato (kat) midt i et ord: som et dansk g i drage: agua (vand) før e, i: en hård lyd, som i tysk ach: gente (folk), gitano (sigøjner) visse steder i Latinamerika dog som et dansk h h er altid stumt: hora (time) j en hård lyd, som i tysk ach: Juan, José visse steder i Latinamerika dog som et dansk h k et meget sjældent bogstav; som et dansk k: kilo l som et dansk l: loco (skør) m som et dansk m: mucho (meget) sidst i et ord udtales det som n n som et dansk n: nada (intet) før b, p og v udtales n dog som m: en Barcelona ñ som et dansk nj: España p næsten som et dansk p, men upustet så det er i retning af et dansk b: poco (lidt) q findes kun i forbindelserne que og qui, hvor qu udtales som et dansk k: qué (hvad), Quito (Ecuadors hovedstad)
7
Spansk grammatik – for øvede r i begyndelsen af et ord og ved rr og efter l, n og s: med stærk rullen med tungen: revolución, perro (hund) midt i et ord eller sidst: udtales altid tydeligt, men med mindre rullen: Sara, bar (café) s som et dansk s: sol (sol) mange steder i Latinamerika udtales et s i slutningen af et ord dog næsten ikke efter stemt konsonant bliver s til et stemt s: mismo (samme) foran r udtales s som regel ikke: los ríos (floderne) t et tørt t så det kan minde lidt om et d: tía (tante) v som en mellemting mellem dansk b og v, dog i begyndelsen af et ord: mest som et dansk b: Valencia midt i et ord eller en ordkæde: mest som et dansk v: uva (vindrue) x som dansk x i taxa: taxi i ordet México udtales x som et spansk j y en konsonant som dansk j: yo (jeg) i ordet 'y', der betyder 'og', er det dog er vokal og udtales [i] z i Spanien som et engelsk th i think, i Latinamerika som s: zapato (sko)
4 Særlige bogstavkombinationer ch
som dansk tj i tjekket: Chile
ll
normalt som et dansk j: Sevilla kan evt. udtales meget distinkt så det næsten lyder som dansk lj i balje
I ældre ordbøger står ch, ll, og nogle gange også rr, som selvstændige bogstaver. Bogstavet ñ står efter n i ordbøgerne.
8
Spansk grammatik – for øvede Orddeling De nævnte særlige bogstavkombinationer må ikke deles ved ny linje. Man deler således: mu·cho, ca·lle, pe·rro
5 Specielle forhold i skrift og udtale Bogstavet c udtales således i forbindelse med de fem forskellige vokaler: ca ce ci co cu
k s eller th som i think s eller th som i think k k
cacao centro círculo (cirkel) cobra Cuba
Bogstavet g udtales således i forbindelse med de fem forskellige vokaler: ga ge gi go gu
g hård som i tysk ach hård som i tysk ach g g
gato (kat) gente (folk) gitano (sigøjner) gordo (tyk) guapo (pæn)
k-lyden skrives forskelligt alt efter den vokallyd der kommer efter: [k] ca que qui co cu
cacao qué (hvad) Quito (Ecuadors hovedstad) cobra Cuba
9
Spansk grammatik – for øvede g-lyden skrives forskelligt alt efter den vokallyd der kommer efter: [g] ga gue gui go gu
gato (kat) Miguel guitarra (guitar) gordo (tyk) guapo (pæn)
Mellem g og e/i indsættes altså et – stumt – u for at vise at g skal udtales som g. Hvis u'et alligevel skal udtales, sættes to prikker over det, f.eks. vergüenza (skam). th-lyden fra det engelske think udtales som s i Latinamerika. Man skriver c eller z alt efter hvilken vokal der kommer efter: th-lyden (think) za zapato (sko) ce centro ci círculo (cirkel) zo zorro (ræv) zu zumo (saft, juice) Dette betyder f.eks. følgende skift: una vez → dos veces. Den hårde lyd, som i tysk ach, skrives oftest efter disse principper: ach-lyden ja jarra (kande) ge gente (folk) gi gitano (sigøjner) jo José ju jugo (saft) Man finder dog også je og ji, f.eks. jerez (sherry), jinete (rytter). Lyden i skrives y mellem to vokaler: oír → ikke *oie (i 3. person sing.), men oye.
10
Spansk grammatik – for øvede
6 Tryk Spansk er let at læse. Den der skriver, skal nemlig sætte accenttegn efter visse regler for at vise trykket. Til gengæld kan det være svært at huske at sætte accenttegn når man skriver. Reglerne for at lægge trykket er: 1) Hvis ordet ender på vokal eller -n eller -s: Tryk på næstsidste stavelse: hablo, hablas, habla, hablamos, hablan 2) Hvis ordet ender på konsonant (bortset fra -n og -s): Tryk på sidste stavelse: hablar, feliz, señor, hotel, estoy 3) Hvis ordet skal have andet tryk end efter disse to regler: Der skal være accenttegn der hvor der er tryk: habláis, estás, está, están, París, clásico, fantástico, círculo, Úrsula, López
Forskellige ord der staves ens Nogle ord har accenttegn for at skelne mellem to betydninger, f.eks.: qué (hvad) >< que (at, som) sí (ja) >< si (hvis) Alle 'spørgeord' har accenttegn.
11
Spansk grammatik – for øvede Hvornår er der en stavelse? Der er stavelse når der er vokal. Dog er der én stavelse når et i eller et u står sammen med en anden vokal. Så bliver i'et en konsonant og lyder som j. Og u'et bliver en konsonant og lyder som v. Sådan er det også på dansk i Hei·berg og Lau·drup. Læg mærke til at i og u går sammen med en anden vokal og danner én stavelse: gra·cias, Va·len·cia, lue·go, pien·so, Eu·ro·pa, Luis, bien, tam·bién Man kan bryde sammensætningen med accenttegn over i eller u: pa·ís, An·da·lu·cí·a, Ma·rí·a, con·ti·nú·an Andre kombinationer af vokaler giver ikke én stavelse, f.eks.: Bil·ba·o, Mon·te·vi·de·o, a·e·ro·puer·to
Orddeling To vokaler der udgør én stavelse, må ikke deles ved ny linje.
12