Urban Agency (analyzing Kokkugia's project)

urban agency / roland snooks [kokkugia]

kokkugia.com/feidad2005/

”this is not a proposal for an architecture which drifts, but rather a methodology which drifts within the space of design.” af claus rytter bruun de neergaard stud3289 afdeling 7 [form / virke]

projektet foreslår / opstiller, at et intelligent organisme – i stand til at glide gennem bystrukturens stoflighed (data- og informationsflow i fysisk- og metafysisk forstand) – fremstår som en selvudviklende parasit-entitet, der via næring fra byen er i stand til at udvikle nye vækstøkonomier og rumlige arrangementer, i tæt forbundet relation med sine omgivelser, og omvendt. den foreslåede strategi er baseret på en højt udviklet parametrisk model, som så via den førnævnte, umiddelbare tilgang til enorme mængder data og information, gør organismet i stand til at udøve denne selvorganisering i nye strukturer og konstruktioner.

den egentlige kobling mellem vært og gæst (host / parasit) opstår gennem en sværm af såkaldte ”design-agenter” (alt. betegnelse; koblinger / spejdere / udvekslingsmedie / informationsledere). disse agenter er underinddelt i tre kategorier; flok, konvektion (transport) og det “virale system” (definition: spredning via ikke-standardiseret kommunikationsmedier). hver af disse undergrupperinger er afgørende i organismets færden, styren og gøren. “dna” kunne være en samlet betegnelse? alt fungerer inden for et dynamisk, åbent system. [program / koncept]

projektet skal, som jeg forstår det, ikke i sig selv ses som et endeligt bud på en konkretisering af de programmatiske overvejelser, men mere som et eksperiment ud i en alternativ form

“through drifting, the organism extracts and exchanges information with the city which feeds and influences its desires”

for programsætning og kontekstuel manifestation, hvor således synlige og mindre synlige ”lag” i velkendte omgivelser aktiveres. hele maskineriet forholder sig unægteligt til sine kontekstuelle betingelser på et alternativt og i langt højere grad involverende vis. byen tvinges via organismets færden ind i en indvolverings- og udviklingsproces, og omvendt.

rumlige organisationer fremstår ud af et dynamisk samspil og udveksling. [(produktion) / konstruktion]

iht. arkitektens egen beskrivelse af projekt-ideologien, består objektet / organismet af tre overordnede ”metodologier”(?);

1. samling (andet ord?) / engelsk: accretion den primære metode for at deponere / videreudvikle den kontinuerlige form foregår via generering af voronoi-celler1, som bliver et slags fundament for den parasit-agtige morfologi2. de bliver skelettet hvorom resten udvides / fæstnes.

2. mutation / engelsk: mutation denne strategi – taget fra (virale) systemer – overfører information fra design-agenterne til de tilsvarende felter af information, eller parametre, som kontrollerer / påvirker det arkitektoniske og programmatiske i de omkringliggende bygningsstrukturer (i dette tilfælde datafelter), og omvendt. således opstår en morfologisk ændring – en mutation (på værten såvel som gæsten). denne form for ændring gør sig visuelt mest gældende ved interaktion med facadesystemer (udveksling af data vedrørende facade-perforering, overgange, samlinger, materialitet, lysindtag, overdragelse eller udveksling af egenskaber). permanente grænser og zoner udviskes og redefineres når organismet løbende nedbryder og opbygger mellem sig selv og eksisterende masse.

3. genetisk skind / engelsk: genetic skin genetisk kode bliver implementeret for at generer en ydre facade / hud, som således gror via de førnævnte, deponerede

voronoi-cellestrukturers bærende / stabiliserende konstruktioner. huden relaterer sig til en indre morfologi (lindenmayersystem3, ifølge kokkugia). dog er denne ”indre morfologi” eller algoritme parametrisk opsat, så den lige så vel som den underliggende konstruktion interagerer med den omkringliggende bygnignsmasses lokale differentieringer. [jordforbindelse?]

begynder man at skære lidt i projektet for at øge forståelsen, fornemmer man hurtigt de mange overvejelser omkring bæredygtighed (tilpasning?) og fremtidige aspekter i denne form for tilgang til et projekt. hvordan ser storbyen ud om 40 år? kan denne parasit-lignende vækst indsættes umiddelbart i en sådan kontekst, som vi umuligt allerede nu kan definere eller forudse? den parametriske tanke åbner bestemt for muligheden for at kunne indordne sig det (endnu ikke) eksisterende.

da projekt-ideologien er bestemt ud fra at skulle kunne operer mere som et organisme end en traditionel bygning, og som sådan er tænkt ind i en helhed eller design-strategi som knytter eller væver denne ind i det urbane stof, forstår man måske også, at andre, dybere stikkende elementer er på spil. er det ikke den konstante tanke - og ønsket - om at redefinere den urbane zone til det bedre, der driver værket?

omgivelserne opfattes her ikke som værende ”modelleret”, men snarere som felter(?) af informationer indeholdende forskellige kvantitative attributer omhandlende de bebyggede arealer (både programmatisk og arkitektonisk), og derved ses kendte områder pludseligt i et nyt lys, ved indsættelse af et sådan “fremmed-legeme”. det er i dette felt at design-agenterne agerer og bevæger sig. det er her de udveksler informationer mellem vært og parasit, og det er her den egentlige formgivning fremprovokeres og der skabes en arkitektur der konstant indpasses og tilrettes. så endelig: motivet for projektet fremstår umiddelbart mere som en metode, hvori det arkitektoniske program belyses på en mere (konkret?) måde. kontekst splejses – tættere end nogensinde – sammen med den egentlige form, uanset tid og sted. diverse fysiske krav vedrørerende projektet overlades i teorien til design-agenternes tolking af tilstødende omgivelser. projektet er måske i virkeligheden en udemærket definition på en entitet som på én gang er fremmed og ualmindelig kontekstuel.

noter:

voronoi-celler er en diagramatisk tilgang til “nedbrydning” / opdeling af to-dimensionelle (x+y) eller tre-dimensionelle (x+y+z) rumligheder, opsat efter nogle klart definerede regler som f.eks. den direkte afstand mellem en række punkter i rummet. afstand og relation alle punkterne imellem danner så disse “celler”, som alle har et forhold til hinanaden. den visuelle forståelse af konceptet kan understreges ved en egentlig inddeling af fladen eller volumen.

1

morfologi er læren om organismers struktur og ydre form. den indeholder klassificeringen af organismerne i forhold til deres nuværende skikkelse og beskrivelsen af udviklingen frem til den. man skelner mellem sammenlignende, funktionel og eksperimentel morfologi: 2

a.

b. c.

den sammenlignende morfologi forsøger at finde frem til en given arts grundmønster eller kendetegn midt i individernes mangfoldighed af former, og man prøver at nå frem til en klassificering af organismerne ud fra karakteristiske kendetegn. den funktionelle morfologi har som sit mål at undersøge strukturer i forhold til bestemte funktioner. Undersøgelsen samler sig om de enkelte elementer af en organisme, som er relevante for en bestemt funktion. en struktur bliver derfor beskrevet som en specialisering til en bestemt funktion (dvs. organismens tilpassethed til sin levevis). i den eksperimentelle morfologi undersøger man en organismes udvikling. med det for øje ændrer man miljøbetingelserne i eksperimentet for at kunne iagttage organismens tilpasningsevne.

et l-system eller lindenmayer system er et sæt af regler og symboler, mest kendt for at modellere / simulere vækst-processer i planteverden, men er også set i sammenhæng med modellering af en række forskellige organismer.

3

alt fungerer inden for et dynamisk, åbent system.