Glaskunst by Claus Nielsen

glas kunst Glasudsmykninger i kirker og i det offentlige rum

Tilegnet Per Hebsgaard

Ole Villadsen

Dansk glaskunst â&#x20AC;&#x201C; glasudsmykninger i kirker og i det offentlige rum

Frydenlund

Kapitel 1

Introduktion Et tilbageblik i kunsthistorien viser, at mennesket gennem flere tusinde år har malet, tegnet, formet, ridset eller hugget i sten. De mange billedudtryk viser med al tydelighed den kunstneriske og kulturelle udvikling i de forskellige dele af verden – oldnordiske helleristninger (5000 år f.v.t.), dyremalerier i hulerne i Sydfrankrig malet for omkring 15.000 år siden, billeder og relieffer i de egyptiske gravkamre (omkring

Hest, tyre og hjorte, ca. 13.000 f.v.t. Hulen ved Lascaux, Frankrig. Rosetrude, glasmosaikrude. Notre-Dame-katedralen, Paris.

1500 f.v.t.) eller glasmosaikkerne i de gotiske katedraler fra slutningen af 1100-tallet. De vidner alle om de enkelte landes kulturtraditioner, men også om billedudtrykkenes betydning som et budskabsgivende medium. Den samme mangfoldighed i udtryk, materialer og teknik kan også spores i kunsten i vor tid. I middelalderens Europa var kunsten fortrinsvis henlagt til de romanske kirkers mangfoldighed af kalkmalerier malet direkte på kirkens vægge og hvælv ved hjælp af seccoeller freskoteknikken Målet var at fremstille et klart budskab for menigheden, der ikke selv kunne læse de hellige skrifter. Derfor valgte man også til belæring af menigheden at placere bestemte motiver på særligt udvalgte vægge eller hvælvinger. Helt frem til begyndelsen af 1600-tallet blev der stadig malet kalkmalerier i de danske kirker, hvor arkitekturen i de følgende århundreder ændrede sig under indflydelse af den gotiske stilart. I de sydeuropæiske lande og i Tyskland og England oplevedes i de følgende århundreder et sandt byggeboom. 1100-tallets romanske kirker og klostre afløstes af 1200-tallets gotiske katedralers monumentale arkitektur – spidsbuer i stedet for rundbuer, stræbebuer og -piller i stedet for murmasse, rumafgrænsende vægge, hvorigennem lyset strømmer, i stedet for tykke mure med små vinduesgennembrud. Samtidig gik tendensen i retning af, at katedralernes facader blev gennembrudt af stadig større vinduesfelter – se kaptitel 2. Fra slutningen af 1100-tallet bliver disse store vinduesfelter rammen om monumentale billeder skabt af farvet glas med malede detaljer, der blev brændt ind i glasset. Nye tekniske og billedmæssige udtryk opstod i forbindelse med byggeriet af de store katedraler, hvor billedkunstneriske arbejder i glas blev en central »samarbejds-

Introduktion

Kalkmaleri, 1500-1525. Elmelunde mesteren. Fanefjord Kirke, Møn.

Glasmosaikrude, 1200-tallet. Chartres-katedralen, Chartres. Frankrig.

partner« med arkitekturen. Der er tale om en tradition, som har eksisteret i Frankrig siden begyndelsen af 1200-tallet. Teknikken er umiddelbart meget enkel. Af den glødende flydende glasmasse blæses en cylinderformet ballon. Toppen og bunden skæres af cylinderen med et snit, og efter fornyet opvarmning omdannes den til en glasplade – se kapitel 8. De store glasmosaikruder blev opbygget af de farvede udskårne glasstykker, der blev samlet med H-formede blybånd til store farvestrålende ruder. I nogle af de store katedraler måler ruderne mere end 20 meter i højden og har et samlet areal på nogle tusinde kvadratmeter. I Chartres-katedralen i Frankrig er det samlede glasareal som sagt på over 3000 kvadratmeter. Når opgaven skulle løses, kontaktede bestilleren et glasværksted, som tegnede og malede nogle skitseudkast i henhold til ønsker og instrukser. Skitsen blev omsat til en tegning i naturlig størrelse. Værkstedet fremstillede det farvede glas, og de enkelte glasstykker blev på værkstedet udskåret og bemalet med de nødvendige detaljer – ansigter, klædningsdragter med folder og skygger, der giver figurerne den nødvendige volumen. Når de farvede glasstykker var brændt, blev de anbragt på den originale karton og føjet sammen på glasværkstedet ved hjælp af bly – se kapitel 8.

Vor tids kalkmalerier Tidligere tiders monumentaludsmykninger som de store glasmosaikker i de franske katedraler eller kalkmalerierne i de danske middelalderkirker havde et bestemt indhold, fordi de havde et bestemt formål, og samtidens mennesker var på ingen måde ligeglade med disse værker. De lod sig påvirke af persongalleriet og følte medlidenhed med den forpinte Jesus eller med andre af de portrætterede. Billederne i kirkerne blev også skabt for at få mennesker til at føle deres lidenhed og ydmyghed, men billederne skulle også være opbyggelige ved at fortælle Bibelens historier. I Danmark blev de sidste kalkmalerier skabt i begyndelsen af 1600-tallet, og de fleste middelalderkirker har stort set ikke ændret interiør de seneste 400 år. Men siden 1950’erne er der sket en fornyelse, idet arkitekter og kunstnere har set nye muligheder i igen at bruge glasset som materiale til udsmykning af det

Introduktion

sakrale rum. Ud over det praktiske formål har glasmosaikken eller glasmaleriet betydning for såvel interiøret som for eksteriøret. Om dagen, når der er mest lys udenfor, stråler de og farver kirkerummets vægge og gulve. Om aftenen, når kirkerummet er oplyst, får de den mørke kirkebygning, der fremstår i silhuet mod nattehimlen, til at funkle i et væld af farver. Som tidligere beskrevet blev Frankrig foregangslandet med de enorme glasmosaikker i de store katedraler. Efter Anden Verdenskrig blev det igen Frankrig, som udviklede glasset i forbindelse med genopbygning af de bombede kirker og katedraler. Det blev også franske kunstnere – Henri Matisse, Fernand Léger, Jean Bazaine, Marc Chagall, Le Corbusier – som var med til at forny og udvikle metoder, udtryk og teknikker med det farvede glas fra 1950’erne og i årtierne derefter. Flere danske kunstnere har set og ladet sig inspirere af de mange nye muligheder, som disse kunstnere udviklede, og det kom senere til at vise sig i de mange glasudsmykninger, der er udført i det sakrale og offentlige rum. I 1949–51 udsmykkede Henri Matisse dominikanerklosterets Rosenkapel i Vence.Værket var en tak til nonnerne, der havde plejet ham efter to kræftoperationer i 1941. Matisse var stærkt afkræftet, da han løste denne store opgave få år før sin død i 1954. Udsmykningen består af glasmosaikker, vægmalerier og alterudsmykning. Matisse har i sine stærkt stiliserede mosaikruder anskueliggjort det guddommeliges tilstedeværelse i vores verden i en visionær helhed, der symboliserer Kristus som verdens lys og frelser. I 1945 vendte Fernand Léger tilbage til Frankrig fra sit ophold i USA. Han fik mange bestillingsopgaver i form af udsmykninger til offentlige bygninger, hvor han anvendte sten- og glasmosaik. I 1960 skænkede madame Léger omkring 400 værker til et nyt Léger-museum i Biot. En kopi af den 600 x 600 cm store glasmosaikrude, som han udførte til universitetet i Caracas i 1954, blev nu skabt på et glasværksted i Chartres til opsætning i museet i Biot. Arkitekten og billedkunstneren Charles-Édouard Jeanneret-Gris (Le Corbusier) tegnede i 1950–54 valfartskirken Notre-Dame-du-Haut i Ronchamp. Med metertykke mure, der skråner indad, i tung rå beton og med et paddehatteformet tag omsluttes et meditativt rum. Set udefra brydes de tykke mure af ganske

Dansk glaskunst

Glasmosaikrude, 1951. Chapelle du Rosaire (Rosenkapellet). Vence, Frankrig. Henri Matisse.

Glasmosaikrude, 600 x 600 cm, 1988. Fernand LĂŠger-museet. Biot, Frankrig. Fernand LĂŠger.

Glasmosaikrude, 240 x 120 cm, 1970. Sainte Roseline-kapellet. Les Arcs, Provence, Frankrig. Jean Bazaine.

Notre-Dame-du-Haut, 1950-1954. Ronchamp, Frankrig. Le Corbusier.

Glasmalerier, 1972. Koncertsalen, Chagall-museet. Nice, Frankrig. Marc Chagall.

Introduktion

små uregelmæssigt spredte vinduesåbninger. Indvendigt vides de ud til huler, og her har Le Corbusier indsat farvet glas, som fremhæver bygningens funktion som kirkerum. I tilknytning til slottet Sainte Roseline i Les Arcs i Provence ligger et kloster og et kapel. Her blev Sainte Roseline født i 1267 og indviet i 1288. Hun var fra 1300 til sin død i 1329 priorinde og ligger som relikviem midt i kapellet. Hun var en streng og kontroversiel priorinde. Jean Bazaine skabte i 1970 i koret en glasmosaik med minderne om »rosen«. Den franske titel er »Evoquant des roses«. 1969 påbegyndes byggeriet af Chagall-museet i Nice (Musée National Message Biblique Marc-Chagall), og i 1972 udfører Chagall glasmalerier til koncertsalen i museet over temaet skabelsen.

Glasudsmykninger i Danmark Udviklingen inden for anvendelsen af glasset som udsmykning i danske kirker – nye som gamle – oplevede et sandt boom og er på det nærmeste eksploderet siden 1950’erne. Ny teknikker og nye udtryk har præget denne udvikling, hvor omkring 160 kirker i Danmark er blevet udsmykket med glaskunst. Kunstnere og arkitekter har i samarbejde løst disse mange opgaver, hvor gamle ruder eller altertavler er blevet erstattet af den moderne glaskunst. Mange af disse udsmykningsopgaver er skabt i nært samarbejde med glasmesteren Per Hebsgaard, som har kunnet rådgive med hensyn til forskellige tekniske løsninger. Men denne interesse for at bruge glasset til kunstneriske udsmykninger har også resulteret i, at omkring 100 offentlige institutioner – hospitaler, universiteter, forskellige andre uddannelsesinstitutioner, lufthavne og svømmecentre – er blevet udsmykket gennem de senere år – se oversigten i kapitel 10. De forskellige udsmykninger i såvel sakrale som i offentlige rum viser glassets mange muligheder. Men da mange af disse udsmykninger er blevet etableret i eksisterende bygninger, spiller forholdet mellem arkitekturen og udsmykningens form og udtryk en meget væsentlig rolle. Her tænkes på valg af glastype, farveholdning, teknik, bygningens arkitektur, bygningens interiør og dens funktion.

Dansk glaskunst

Eksempler p책 de forskellige teknikker, som kunstneren og glasmesteren anvender

Forblyning, glasset samles med H-formet blyb책nd.

Glasmosaik/glascollage/glasmaleri.

Glasmosaik/glascollage. Ridsning og glasmaleri.

Blokglas og cement.

To kirker – to kunstnere Som introduktion til de mange kirkeudsmykninger, deres form og indhold, udtryk og teknik, har jeg valgt at præsentere to udsmykninger. De viser nogle af glassets mange muligheder, bl.a. forholdet mellem arkitekturen og udsmykningens form og udtryk, kunstnerens valg af glastype og de forskellige måder, det farvede glas kan anvendes på. Glasset og teknikken er her kunstnerens pensel og farver, der bruges til at give udtryk for ideen med opgaven i de traditionsrige rum. Her kommer den fagligt kompetente glasmester ind i billedet. Det kræver stor teknisk kunnen og materialeindsigt at skabe disse værker. Kunstneren møder frem på glasmesterens værksted, hvor arbejdet skal foregå, med skitseudkast og senere de færdige billedkartoner i naturlig størrelse. Sammen med glasmesteren og dennes medarbejdere bliver kunstnerens planer og ideer naturligvis gennemlevet og gennemprøvet med valg af glas og teknik, inden arbejdet påbegyndes. Der er her tale om en helt anden procedure og samarbejde, end når kunstneren arbejder ved staffeliet i sit atelier. Glasudsmykningsopgaver er som tidligere nævnt forbundet med såvel stor teknisk kunnen som en faglig kompetence i valg af glastype og de mange måder, glasset kan bearbejdes på. Den endelige montering og opsætning af de ofte store og tunge glasmosaikker kan også være en kompliceret sag. De to kirkeudsmykninger er skabt af kunstnerne Bjørn Nørgaard og Peter Brandes i henholdsvis 2007 og 1997. De to kunstnere har gennem de senere år løst mange spektakulære udsmykningsopgaver med glas i såvel det sakrale som det offentlige rum – se kapitel xx. Udsmykningsopgaverne er meget forskellige, fordi arkitekturen og dermed kirkerummene krævede forskellige løsningsmodeller, der efterfølgende skulle godkendes af arkitekt, bygherre og forskellige offentlige myndigheder. De to kunstnere valgte også at arbejde med glasset på forskellig vis. Bjørn Nørgaard brugte blyteknikken, hvor de enkelte glasstykker samles med blybånd. Peter Brandes, derimod, valgte at lime de mange farvede glasstykker kant mod kant og i nogle tilfælde i flere lag oven på gennemsigtigt glas. Han fremhævede endvidere dele af billederne med en bemaling, der blev brændt ind i glasset.

Dansk glaskunst

Glasmosaikvæg, farvet glas og bly. 200 kvadratmeter, 2007. Christianskirken, Fredericia. Bjørn Nørgaard.

Introduktion

Bjørn Nørgaards opgave var at udsmykke altervæggen i et nybygget hovedskib til den renoverede kirke – Christianskirken i Fredericia. Peter Brandes skulle udsmykke en ny kirke tegnet med brug af middelalderkirkens form og dimensioner med kirkeskib, halvcirkelformet korbue i øst og det noget højere tilbyggede tårn vest for skibet – Vejleå Kirke, Ishøj. Christianskirken Fredericia, 2007 Bjørn Nørgaard

Det nye hovedskib og indgang, 1972. Christianskirken, Fredericia. Arkitekterne Juul & Frost.

»Du skal elske din fjende« er titlen på Nørgaards 200 kvadratmeter glasudsmykning til Christianskirken. Kirken blev bygget i 1960 i nygotisk stil og ombygget i 1972 af arkitekterne Juul & Frost i en stil, der kan karakteriseres som en nygotisk parafrase. Ombygningen bestod af et nyt hovedskib imellem den oprindelige kirke og en ny menighedssal. Det er hovedskibets 17 meter høje altervæg, som Nørgaard udsmykkede med 24 store og 8 mindre glasmosaikker. Hver af de store ruder består af 250–350 stykker mundblæst, farvet glas og er samlet med den klassiske blyteknik (blykalm), som også blev brugt i 1100-tallet i forbindelse med de mange store glasudsmykninger i de gotiske katedraler i blandt andet Frankrig. Det er fortællinger fra Det Gamle og Det Nye Testamente, der er det grundlag, som Bjørn Nørgaard arbejdede ud fra. Karakteristisk for ham er også, at hans ud-

Dansk glaskunst

gangspunkt som regel er det historiske råstof, som han visualiserer ind i en samtidsforståelse. Udsmykningen er et eksemplarisk eksempel på bibelfortællingernes storhed. Nørgaard har valgt at placere den gamle pagt til venstre og den nye til højre. Om dette valg siger han, at det dels er for at vise de konflikter og mange tilsyneladende modsatrettede udsagn og historier, og dels for at vise mangfoldigheden og de utallige tolkninger, som Bibelen giver os. De 12 fortællinger fra Det Gamle Testamente er: Gud skaber, Adam og Eva, Moses med tavlerne, Babelstårnet, Sodoma og Gomorra, Abraham og Isak, Josef og brødrene, Jakobs kamp, Job, Jonas og hvalen, Manna fra Himlen og Noas ark. De 12 fortællinger fra Det Nye Testamente er: Treenighed, Bjergprædikenen, Pinseunderet, Uddrivelsen, Johannes Døberen,Via Dolorosa, Himmelfarten, Jesus og Satan, Den barmhjertige samaritan, Lazarus, Bespisningen og Storm over Genesaret Sø. I valget af det samlede værks titel »Du skal elske din fjende« refererer Bjørn Nørgaard bl.a. til bjergprædiken, hvor Jesus i Mattæus evangeliets kap. 5 siger: »Elsk jeres fjender, hvem belønner dig for at elske din ven … Gud lader sin sol skinne på gode som på onde, regnen falder på retfærdige som på uretfærdige …« Jesus vil vise sine medmennesker, hvordan man bør leve – ikke blot efter et sæt leveregler, men efter en indre omformning af holdning og livssyn. Bjørn Nørgaard supplerer med følgende betragtninger til sit titelvalg: »Et af pro blemerne er måske, at vi i vores øvrige liv er usandsynlig materielle i vores opfattelse af verden,

Introduktion

Glasmosaikvæg og altertavle. Christianskirken, Fredericia. Bjørn Nørgaard.

Abraham og Isak, 2007. Glasmosaikrude, bly og glas. Bjørn Nørgaard.

at vores sprog og begrebsverden bygger på en logisk og rationel forståelse af natur og liv. Vi vil forklare og forstå alt og helst til vores fordel.« I forbindelse med værkets afsløring sagde han bl.a. følgende som en fortsættelse af de tidligere betragtninger: »Vi har jo i vores protestantiske kirke længe afvist billedet som noget lavere, noget banalt, næ sten profant. Jeg tror, at ornamentet, billedfortællingen, de åbne fortolknings strukturer mellem billedets elementer kan være en mulighed for, at moderne, ensomme, rationelt stærkt egocentrerede mennesker kan erkende det absurde og derigennem vinde troen.« Med værket »Du skal elske din fjende« formår Bjørn Nørgaard at skabe et kunstnerisk udtryk, som er nærværende for alle aldersgrupper, men hvor han også får formidlet de centrale essentielle spørgsmål på en måde, så man fanges ind i hans værks fortælling. Abraham og Isak 1 af 32 glasmosaikruder 2007 Bjørn Nørgaard

Abraham og Isak er en af de tolv fortællinger fra Det Gamle Testamente. Bjørn Nørgaard har til sine glasmosaikker valgt den klassiske blyteknik, hvor de enkelte glasstykker samles med en blykalm, et H-formet blybånd. Glasset er mundblæst, farvet glas. Billedet viser i forgrunden Isak, som kikker op på Abraham, men han er i bevægelse fra højre mod venstre, bevægelsen understreges. Isak er på vej. Isak er formet af forskellige rødbrune glasstykker, der fremhæver den ungdommelige muskuløse krop. Bagved står Abraham med det karakteristiske hvide skæg samt det rødlige sværd. Billedet er uden den store dybde, men Bjørn Nørgaard skaber en antydning af rum ved hjælp af farver og overlapning. Isak bærer over skulderen et bundt brænde, og bag Abraham ses sværdet – to vigtige elementer i fortællingen.

Dansk glaskunst

Deres blikke mødes for at understrege alvoren i det videre handlingsforløb. Ifølge 1. Mosebog, kap. 22 skal Abraham ofre sin søn Isak. Vers 2: »Tag din søn Isak, din eneste, ham, du elsker, og drag hen til Morija land og bring ham der som brændoffer på et af bjergene, som jeg vil vise dig!« Vers 9: »Da de nåede det sted, Gud havde sagt ham, byggede Abraham der et alter og lagde brændet til rette; så bandt han sin søn Isak og lagde ham på alteret oven på brændet.« Vers 16–17: »Jeg sværger ved mig selv, lyder det fra Herren: Fordi du har gjort dette og ikke sparet din søn, din eneste, for mig, så vil jeg velsigne dig og gøre dit afkom talrigt …« Dette tema har mange kunstnere gennem tiderne billedliggjort. Allerede i 1194 blev der på Chartres-katedralens portal på det nordre tværskib udhugget et relief, som viser Abraham, der holder sin søn foran sig, og med sværdet over sin højre skulder er han klar til den endelige handling. Abrahams hovedstilling viser, at han er lyttende, og det signalerer sandsynligvis, at Herren taler til ham. (1. Mosebog, kap. 22, vers 16–18). Se side 29. Vejleå Kirke Middelalderkirke i postmoderne stil Ishøj, 1997 Peter Brandes

Vejleå Kirke, Ishøj, 1997. Wohlert Arkitekter.

I Ishøj syd for København ligger Vejleå Kirke, som er tegnet i 1997 af Wohlert Arkitekter i nært samarbejde med billedkunstneren Peter Brandes. Brandes har udført såvel glasmalerier som kirkerummets øvrige udsmykning. Også i denne kirke er den totale glasudsmykning udført i samarbejde med glasmesteren Per Hebsgaard og dennes medarbejdere.

Introduktion

Kirkens arkitektur Kirken er beliggende i den tætbyggede og stærkt trafikerede del af Ishøj og tæt på et stort indkøbscenter. Fra det stærkt trafikerede vejkryds ses kirken med sin karakteristiske og genkendelige kubistiske form med det femetagers høje tårn, skibets to kuber samt den halvcirkelformede korbue. Kirkens hvide farve skaber kontrast til det grå zinktag og de seks mørke trekantformede 22½ kvadratmeter store ruder. Rudernes karakter ændres om aftenen, når lyset i kirken er tændt, og ruderne stråler i en mangfoldighed af farver i stor kontrast til kirkens dæmpede grå/hvide aftenfarve. Adgangsvejen til kirken er dels fra den underliggende parkeringskælder og dels ad en fodgængervej eller en bilkorridor til den foranliggende kirkeplads, hvorfra der er indgang til våbenhuset, som følger kirkens sydfacade. Kirken er bygget over de grundlæggende geometriske former: trekant, kvadrat og cirkel. Skibet består af to terningformede kuber og herover en tagkonstruktion, hvor den indvendige konstruktion viser en nyfortolkning af middelalderkirkens krydshvælv. Arkitekterne har dog her anvendt stål og glas til hvælvene. Mod øst afsluttes kirken af en halvcirkelformet korbue, som middelalderkirkens apsis, og mod vest er det femetagers høje tårn anbragt lidt forskudt i forhold til kirkeskibet. Det grå zinktag er på kirken synonymt med middelalderkirkens blytag. Kirken er beliggende i et område præget af mange forskellige kulturer og religioner. Det er måske derfor, at det arkitektoniske valg er faldet på parafrasen over en dansk middelalderkirke, hvor tro og tradition videreføres. Kirkerummets to terningformede kuber måler 12 x 12 x 12 meter og afsluttes som nævnt med den halvcirkelformede korbue mod øst. Som adskillelse mellem de tre dele har Peter Brandes indskudt et bånd af farvet glas. Glasudsmykningen Under tagkonstruktionens krydshvælv er der indbygget seks trekantformede ruder med glasmalerier, som hver måler 22½ kvadratmeter. Ligesom arkitekten har anvendt de tre geometriske figurer, har Peter Brandes valgt de tre grundfarver og deres komplementære farver til de seks ruder. De kraftige farver og de figurative elementer i det ekspressive formsprog fanger beskuerens blik, når man træder ind i det enkle hvide kirkerum præget af lyset i koret og af rudernes farvespil på de hvide vægge.

Dansk glaskunst

Glasmosaikruder, belysning og væg skulpturer. Vejleå Kirke 1997. Peter Brandes.

Introduktion

De store ruders fremtrædelsesform er som glasmalerier, fordi glasmesteren Per Hebsgaard har anvendt en teknik, hvor glasstykkerne limes kant mod kant og eventuelt i flere lag, samtidig med at dele af billedet fremhæves med en bemaling, der brændes ind i glasset. I skibets bageste del har han i hver af de tre ruder ladet en enkelt farve være den dominerende, og her drejer det sig om farverne violet, blå og orange. I skibets østlige ende er de dominerende tre farver henholdsvis grøn, gul og rød, hvor den røde som dominans er anvendt i ruden ved overgangen til koret. Temaerne i de seks store ruder fra øst over syd, vest og nord er: korsfæstelse og opstandelse, Getsemane Have, Kain og Abel, Abraham ofrer Isak, Job, og den sidste rude mod nord bærer temaet Lazarus’ opvækkelse. De valgte fortællinger er hentet i såvel Det Gamle som Det Nye Testamente, men fælles for Brandes’ valg er lidelsen det gennemgående motiv. Brandes har valgt at lade ruderne i den vestlige og østlige ende indgå i et dialogforhold, og samtidig er hans valg foretaget ud fra ønsket om, at motiverne skal give anledning til de største og dybeste eksistentielle overvejelser. Øst-vest: Jesu forvredne krop – Isaks knækkede form. Nordøst-sydøst: Lazarus’ skrig (eventuelt inspireret af Edvard Munchs »Skriget«) – Kristi tårevædede ansigt i Getsemane Have. Sydvest-nordvest: Kain dræber Abel – Jobs pinsler. N V

Lazarus’ skrig

Isaks knækkede form

Jesu forvredne krop

Kain dræber Abel

Kristi tårevædede ansigt i Getsemane Have

Kor

Tårn

Jobs pinsler

S Pulpitur

Grundplan med angivelse af rudernes placering. Vejleå Kirke. Peter Brandes.

Dansk glaskunst

Lazarus’ opvækkelse – Lazarus’ skrig. Glasmosaik- og glasmalerirude mod nordøst. Peter Brandes.

Som nævnt er lidelsen det gennemgående træk: Kain myrder Abel, Abraham er villig til at ofre Isak på Morija-bjerget, Job fornedres, Lazarus vågner i smerte til nyt liv, Jesus anråber sin far i Getsemane Have, og Jomfru Maria græder over sin døde søn. Job er som person interessant, hvilket fremgår af Jobs Bog, kap. 1, hvor Gud tillader Satan at sætte Job på prøve. Job er den lidende, der bliver frataget alt, som det fremgår af vers 19, hvor huset styrter sammen, hans sønner og døtre omkommer, og Job er den eneste overlevende. I vers 20 fortsætter lidelsen og sorgen: »Da rejste Job sig; og i sin dybe sorg og fortvivlelse rev han sin kappe itu og barberede alt sit hår på hovedet af, hvorefter han kastede sig til jorden i bøn til Gud.« I vers 21 fortsætter Job: »‘Nøgen kom jeg til verden, og nøgen skal jeg herfra! Af Her ren har jeg modtaget alt, hvad jeg har; derfor har han ret til at tage det fra mig! Jeg vil lovprise ham under alle forhold.’« Men Job er ikke et passivt offer, og han viser heller ikke den samme attitude som Abraham ved at bøje nakken i ubetinget lydighed. Job går i rette med Gud, fordi han kræver retfærdighed.

Introduktion

Job – nordvestruden Job er som hovedperson placeret centralt i den trekantede rude med armen strakt frem mod en knækket blomst. Bag ham ses kvæget, og over ham ses et mørkt felt. Brandes har billedliggjort Jobs raseri over en uforskyldt lidelse og over den smerte, der er forbundet med at være et menneske, som er undergivet en grum skæbne. Bag ham ses det magre kvæg, der er ved at blive til skeletter, og vi ser Job række en spørgende hånd frem mod Gud, der kun ses som en kraftig skygge, der falder tungt ned mod den udstrakte arm. Billedet viser, hvordan Jobs hele omverden er medinddraget i den lidelse, der på et øjeblik kan forvandle trygge kår til smerte og elendighed. Den samme problematik har filminstruktør Anders Thomas Jensen også ønsket at skildre i filmen »Adams æbler«.

Job. Glasmosaikog glasmaleri rude mod nordvest. Peter Brandes.

Dansk glaskunst

Nøglen til de seks ruders motiver. Bag orgelet og pulpituret. Peter Brandes.

Ruden bag pulpituret Den smalle glasmosaikrude i vestvæggen, der er placeret bag orglet og pulpituret, viser detaljer fra de store trekantede glasmosaikruder. Dele af ruden er skjult, men i den øverste halvdel ses fragmenter fra ruderne med Job og Getsemane Have. Ruden er Peter Brandes’ egen nøgle til de seks ruders motiver. Abraham og Isak – glasmosaikruden mod vest Midt i det kølige blå billede ses en knælende person, til højre ses en stor fod. I mosaikken knæler Isak ned på offerstedet med sit bøjede hoved og vender sig mod sin far, Abraham. Abraham er kun repræsenteret med sin fod, og bag Isak ses Guds hånd.

Introduktion

Vejleå Kirke. Getsemane Have, Korsfæstelse og opstandelse. Glasmosaik- og glasmaleriruder mod henholdsvis sydøst og øst. Peter Brandes.

I Det Gamle Testamente er han vandringsmanden. Ifølge 1. Mosebog, kap. 12, vers 1, sagde Gud til ham: »‘Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig’.« Abraham gik og gik, og en dag bad Gud ham om igen at bryde af og gå med sin eneste søn, Isak, til Morija-bjerget. I glasmosaikken er han stoppet op, hans fod er standset. Det her er stedet! Guds hånd bag Isaks ryg strækkes beskyttende ned over ham. Isaks knælende stilling, Abrahams fod og Guds hånd er her symboler, der signalerer, at Abraham ikke må lægge hånd på Isak, og at Abraham velsignes, fordi han adlød Gud. Den væsentligste forskel på Bjørn Nørgaards og Peter Brandes’ billedudtryk er, at Nørgaard viser to personer, deres karakteristika, men samtidig antyder han med brændet og sværdet, at Isaks »ofring« er nært forestående. Men på Guds befaling i henhold til 1. Mosebog, kap. 22, vers 16–18, stoppes handlingen. Peter Brandes anvender derimod et fragmenteret billedudtryk med et bøjet hoved, en standset fod og en stor hånd.

Dansk glaskunst

Abraham og Isak, Chartres-katedralen.

Abraham og Isak. Glasmosaikrude, bly og glas (se s. 20). Bjørn Nørgaard.

Abraham og Isak, Vejleå Kirke. Peter Brandes.

Introduktion

Kapitel 2

Kirken, lyset og glasset – lidt glashistorie

Saint-Deniskatedralen. Midterskibet og koret. SaintDenis.

Glasudsmykningerne i Christianskirken og Vejleå Kirke er eksempler på, hvordan glassets strålende, dybe farver og symboler fra den kristne troslære kan levendegøres med årstidernes skiftende lys. Udsmykningerne viser også, at glaskunstens forskellige teknikker og udtryk på ingen måde er fortid, selv om mange forbinder glasudsmykninger i kirker med noget, der anvendtes i begrænset omfang i de romanske kirker og i særlig grad hørte gotikken til. Det var dog gennem de gotiske katedralers store glasruder med glasmalerier, at det himmelske lys blev lukket ind i kirkerummet og dermed gjorde glasmaleriet til et vigtigt element i kirkerummets udsmykning. Gotikken tidsfæstes normalt til perioden fra midten af 1100-tallet til 1400-tallet og visse steder langt op i 1500-tallet. De første tilløb til den gotiske arkitekturstil kan spores i 1140’erne i kirken i Saint-Denis i den nordlige del af Paris. Men det er faktisk sådan, at mange kunsthistorikere mener, at gotikken, i modsætning til de foregående stilarter, kan dateres til at være opstået mellem 1137 og 1144, da abbed Suger genopbyggede det tidligere benediktinerkloster til den kongelige klosterkirke i Saint-Denis. Stilarten kom i de kommende århundreder til at præge arkitekturen i den centrale del af Europa og naturligvis også i Norden, hvor den først for alvor kom til at sætte sine spor fra midten af 1200-tallet og dermed afløste den romanske stilart inden for kirkebyggeriet.

Tveje Merløse Kirke. Opført 1125-50. Tveje Merløse, Holbæk.

De romanske landsbykirker Danmark havde i 1100-tallet, ligesom det øvrige Europa, en stor økonomisk vækst. Handelen med udlandet voksede, og landbruget udviklede nye dyrkningsmetoder. Det gav grundlaget for et stort kirkebyggeri i den romanske stil. Stilarten er opstået omkring år 1000 og varede i Nordeuropa til ca. 1250, hvor gotikken, som allerede fra 1137 havde gjort sig gældende i Frankrig, kom til at dominere hele Europa. Kirkerne var både et religiøst symbol og et magtsymbol, og de blev derfor opført i forbindelse med de handelspladser og de byer, der opstod, hvor de handlende mødtes. De første kirker, der blev rejst, var trækirker eller stavkirker, som siden blev afløst af stenkirker. Tveje Merløse Kirke fra slutningen af 1000-tallet betragtes som den ældste stenkirke i romansk stil. Af de nuværende ca. 2000 kirker i Danmark blev de omkring 1600 opført i denne periode som afløsning for de mange kirker, der var bygget af træ. Byggestenene til de mange kirker var natursten. Nogle blev bygget af kalksten, kridtsten eller sandsten. Kalksten (kildekalk) er en gullig-hvid stenart, som benævnes frådsten. Tveje Merløse Kirke syd for Holbæk er bygget af frådsten (skibets øvre del og tårnene). Der findes omkring 100 frådstenskirker fra romansk tid. Andre kirker blev bygget af granitsten, som blev hentet på de lokale marker. Nogle af granitstenene blev brugt, som de var – det var især på Sjælland – mens man

Dansk glaskunst

Sankt Bendts Kirke. Ringsted.

i Jylland huggede dem til, så de fik form som kvadre. Der findes i Danmark omkring 1250 kampestenskirker fra romansk tid. I forbindelse med kirkebyggeriet er der også eksempler på importeret byggemateriale som tuf og rødgul sandsten. Tuf er sammenpresset vulkansk aske og er f.eks. anvendt i forbindelse med byggeriet af den oprindelige Ribe Domkirke. Det blev en stor lettelse for byggeriet, da man – ca. 100 år efter opførelsen af de første stenkirker – kunne begynde at brænde tegl af ler. Leret lå lige under jordoverfladen i det meste af Danmark. Teglstenen, der blev anvendt, var de såkaldte munkesten, der målte 29 x 13 x 8 cm og dermed er noget større end de teglsten, som anvendes i dag. De måler 23 x 11 x 5½ cm. Sankt Bendts Kirke i Ringsted er en af de første romanske landsbykirker, der blev bygget af teglsten. Opførelsen begyndte i 1160 og skete etapevis først med opførelsen af det østvendte kor. Kirken afløste den tidligere frådstenskirke fra omkring 1080.

Kirken, lyset og glasset – lidt glashistorie

Landsbykirkens arkitektur Romansk arkitektur karakteriseres af rundbuer, der anvendes ved vinduer, døre, korbuen og i forbindelse med sidealternicher eller som dekorativt element i rundbuefriser. Perioden benævnes ofte rundbuestilen. Kirkens grundplan består af skib, kor og med en tilføjet apsis, dvs. en halvrund form med hvælv. De tidlige romanske kirker havde træloft eller åbent bjælkeloft (tagstol). I forbindelse med udskiftning af de brandfarlige trælofter blev de små romanske vinduer ofte udvidet for at give mere lys til rummet og for at kunne oplyse de smukke og udtryksfulde kalkmalerier. De flade trælofter blev i mange kirker erstattet af tøndehvælv. Nogle af de romanske landsbykirker havde meget små og få højtsiddende vinduer i skibet og nogle gange kun på sydsiden. I kirkens kor fandtes ofte et østvendt vindue bag alteret. I nogle af de små rundbuede vinduer var der indsat glasmalerier i en egetræsramme, men kun et par stykker er bevaret. I flere romanske kirker vidner fund af farvede glasstumper i murværket om anvendelsen af glasmalerier i kirkerne. Det farvede lys kunne helliggøre kirken og kirkerummet. Såvel tiden som brande og Reformationens (1536) puritanske indflydelse på den katolske kirkes ophobning af kunst resulterede i, at meget få af den romanske kirkes glasmalerier er bevaret. Det er faktisk også tilfældet for flere af de ombyggede

Eksempler på østvendte vinduer med glasmaleri/glasmosaik

Humlebæk Kirke – Sven Havsteen-Mikkelsen.

Kolind Kirke – Mogens Jørgensen.

Jelling Kirke – Jørn Larsen.

Hammer Kirke – Poul Winther.

Kirken, lyset og glasset – lidt glashistorie

gotiske kirker. Samtidig fik det klare lys stor symbolsk betydning for formidlingen af Bibelens budskaber. Mange landsbykirker fik i de kommende århundreder tilbygninger i form af våbenhus og tårn som afløsning for den fritstående klokkestabel. Men samtidig kunne man opleve, at flere landsbykirker blev nedlagt, som følge af at der ikke var et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag for deres opretholdelse. Årsagen var blandt andet den sorte død – den ulyksalige død – der hærgede Europa i midten af 1300-tallet, og som forårsagede, at befolkningstallet i 1450’erne blev reduceret til mellem en fjerdedel og halvdelen af niveauet fra før 1347, hvor epidemien tog sin begyndelse. I mange middelalderkirker er det østvendte vindue i koret blevet erstattet med en glasmosaikrude i farvet glas. Karakteristisk for flere af disse ruder er, at de med farvens hjælp kan indikere morgenrøden og dermed være et billede på opstandelsen og Kristi genkomst.

Gotisk kirkearkitektur i Danmark Roskilde Domkirke er et af de første eksempler på gotisk arkitektur i Danmark. Den er opført i overgangsperioden mellem den romanske og den gotiske periode i 1170–1280. Sammen med Sankt Bendts Kirke i Ringsted er domkirken samtidig et af de tidligste teglstensbyggerier i Danmark. Roskilde Domkirke og Sankt Bendts Kirke er de to kirker, som rummer de fleste kongegrave. Tidsangivelsen signalerer, at domkirken sandsynligvis er påbegyndt, mens Absalon var biskop i Roskilde (1157–91). Hans ønske var at opføre en romansk kirke i tidens arkitektoniske stil. Men under inspiration fra opførelsen af de store gotiske katedraler i Frankrig valgte Absalons efterfølger i biskopembedet at lade de arkitektoniske nybrud fra Frankrig komme til at præge opførelsen af domkirken. Det var biskop Peder Sunesøn, som havde ladet sig inspirere efter ophold i Frankrig. Domkirken består af det store midterskib samt sideskibe i to etager. Det høje midterskib hvælves af spidsbuer, der bæres af slanke søjler. Mange tilbygninger er gennem ca. 800 år føjet til kirken. Men brugen af tegl som det gennemgående byggemateriale giver trods alt kirken et ensartet præg.

Dansk glaskunst

Roskilde Domkirke. Bygget ca. 1170-1280. Absalon og Peder Sunesøn.

Kirkens karakteristiske profil er de to tårne mod vest fra henholdsvis slutningen af 1200-tallet og 1300-tallet. De mange markante tilbygninger er opført som gravkapeller, fordi kirken er den kongelige gravkirke. I 1985 blev Christian 9.s gravkapel suppleret med den kongelige begravelsesplads for Frederik 9. og dronning Ingrid. Kapellet bærer navnet Frederik 9.s kapel. Billedkunstneren Sven Havsteen-Mikkelsen udformede samme år en dobbeltlåge i bronze på 305 x 217 cm. Den nyeste ændring af kirken er kongeporten i bronze i kirkens vestgavl skabt af Peter Brandes i 2010 samt nyindretning af Sankt Andreas Kapel på kirkens nordside. Det er et mindre kapel uden kongegrave.

Kirken, lyset og glasset – lidt glashistorie

Glasmosaikrude, bly og glas. Kristus på Taborbjerget med tre udvalgte disciple, 2010. Roskilde Domkirke. Peter Brandes.

Udsmykningen er som nævnt skabt af Peter Brandes og afsløret i 2010. Udsmykningen består af:

Dansk glaskunst

~~ Smedejerns- og bronzegitter som afgrænser kapellet mod sideskibet. ~~ Tre skulpturelle bronzehoveder – Kristus, Maria og Johannes – er placeret på en bjælke over gitteret. ~~ Døbefont med dåbsfad. ~~ Alterbord i keramik. ~~ Bag alterbordet i en niche har kunstneren skabt et stiftmosaikbillede med motivet af Kristus på korset og med Maria og Johannes på hver side. ~~ Over nichen en skulptur af Kristus i gips poleret med bivoks. ~~ I kapellets rude har Peter Brandes med en tegning i bly skabt et billede, der viser Kristus på Taborbjerget med sine tre udvalgte disciple, som knæler. I domkirken findes der ellers ikke glasmalerier, da de gik tabt i forbindelse med en storbrand i 1443. Kirkens udsmykninger på hvælvene har fra begyndelsen været kalkmalerier fra midten af 1200-tallet, som i de romanske kirker. De fire vigtigste gotiske kirker er ud over Roskilde Domkirke domkirkerne i Aarhus, Odense og Haderslev. Heller ikke i disse tre kirker er der glasmalerier. Man foretrak, at solens lys bredte sig i kirkerummet gennem de høje spidsbuede vinduer i blandt andet koret. Både Aarhus og Haderslev Domkirker er udsmykket med kalkmalerier fra forskellige tidsperioder. I Haderslev Domkirke er der i det højgotiske korparti placeret tre 16 meter høje spidsbuede vinduer. I modsætning til de tre andre domkirker er Haderslev Domkirke udstyret med stræbebuer og stræbepiller, som fortrinsvis blev anvendt i de store europæiske gotiske katedraler. I Haderslev blev trykket fra de højtsiddende hvælv i det 22 meter høje kor overført gennem stræbebuer til kirkens fire stræbepiller på siderne af koret. Stræbebuen leder en hvælvings tryk bort fra en mur og over i en stræbepille. I de fleste af Nordens teglstenskirker blev trykket oftest klaret med indbyggede forstærkninger i selve murforløbet.

Kirken, lyset og glasset – lidt glashistorie

Haderslev Domkirke. Den markante vestgavl med hovedindgang.

Haderslev Domkirke. HĂ¸jgotisk korparti.

Odense Domkirke (Skt. Knuds Kirke). TĂĽrn, hovedskib og sideskib. Aarhus Domkirke. TĂĽrn, hovedskib og sideskibene.

Dansk glaskunst

De gotiske katedraler Det første egentlige gotiske kirkebyggeri er, som tidligere nævnt, klosterkirken i Saint-Denis, en nordlig forstad til Paris. Det er i det hele taget i egnen omkring Paris – Île-de-France – at gotikkens vugge stod og den bygningstype, som den dag i dag regnes for indbegrebet af gotisk arkitektur, er katedralen. Katedralen var samtidig symbolet på datidens franske kongers magt, som i begyndelsen af 1100-tallet efterhånden bredte sig til hele Frankrig. Katedralen blev såvel kroningssted som sted for fyrstebegravelser. Her spillede abbeden Suger (1081–1151) fra Saint-Denis, som kongens vigtigste rådgiver, en betydningsfuld rolle for denne udvikling. Det blev abbeden, der fik etableret forbindelsen og skabt et forbund mellem kongen og kirken. Suger var rådgiver for kongerne Ludvig 6. og Ludvig 7. Det resulterede blandt andet i, at biskopperne og deres byer stillede sig på kongernes side. Suger så muligheder i, at han ved at give kongemagten religiøs indflydelse kunne samle folket bag kongen og gøre Saint-Denis til Frankrigs

Kirken, lyset og glasset – lidt glashistorie

Notre-Damekatedralen, Paris. Stræbebuer og -piller, rosetvindue og de to. karakteristiske tårne.

Sainte-Chapellekatedralen, Paris. Kirkerummet i det tidligere kongelige slotskapel, indviet i 1246.

åndelige centrum og til en pilgrimskirke. Men disse drømmes opfyldelse krævede en ombygning og en udvidelse af det eksisterende benediktinerkloster. Arkitekten ombyggede i samarbejde med abbed Suger fra 1137-44 det tidligere kloster om til Frankrigs hovedkirke. Den første ændring skete i kirkens vestende. Her byggede han en vestfacade, som blev en slags prototype for de senere franske gotiske katedralers vestportal. Suger lod opføre en front, der havde to tårne i siderne af midterskibet, og indgangen udformedes som en tredelt portal, hvor midteråbningen er højere end sideåbningerne, og hvor der omkring skibets taghøjde er en vandret afslutning med murtinder. Facaden har et højtsiddende rosetvindue. Det første i Frankrig. I forbindelse med den ændrede vestfront lader Suger også bygge en narthex – en forhal. Nordtårnet blev efter forskellige beskadigelser i 1700- og 1800-tallet nedrevet. Den anden store arkitektoniske ændring blev ombygningen af koret. Her byggedes en koromgang med udvendige kapeller med åbne sider. Koret og kapellerne overdækkedes med ribbehvælv. Koret fik store vinduer med glasmalerier, igen et eksempel på Sugers forudseenhed. Også dette blev en central del af det kommende gotiske katedralbyggeri (se side 31). Af abbedens skrifter fremgår det blandt andet, at han var stolt af de store glasmosaikruder og her i særlig grad af ruderne i koret. For Suger var anskueliggørelsen af det guddommelige i glasmaleriernes lys og farvespil samt alterudsmykningens brug af guld og ædelstene meget central. Abbed Sugers bygningsværk fik stor betydning for det kommende gotiske kirkebyggeri. Kirken blev prototype for gotisk kirkearkitektur. Når det er Sugers navn, der er fremme i forbindelse med Saint-Denis-katedralen, skyldes det bl.a., at arkitektens navn er ukendt. Kirkens anden status var, at den blev begravelseskirke for de tidlige franske konger. Men den oprindelige kirke efter Sugers ideoplæg måtte allerede efter 100 år ombygges, fordi de spinkle stenkonstruktioner ikke kunne holde. Kirkens skib nybygges i nye dimensioner og bliver 108 meter langt, 30 meter højt og med 37 vinduer af 10 meters højde. Samtidig udstyres kirken med stræbebuer og stræbepiller for at tage trykket mod sidemurene fra de højtsiddende hvælv, og fordi de mange store vinduesfelter gennembryder væggene. Arkitekten var Ludvig 9.’s hofarkitekt og arkitekten bag blandt andet Sainte-Chapelle i Paris.

Kirken, lyset og glasset – lidt glashistorie

Notre-Dame-katedralen, Rouen. Vestfacaden med de to tårne. Byggeriet påbegyndt ca. 1194.

Katedralen i Rouen i fuldt solskin, 107 x 73 cm, 1894. Musée d´Orsay, Paris. Claude Monet.

Chartres og andre katedraler i Frankrig Inspireret af abbed Sugers byggeri i Saint-Denis påbegyndes katedralbyggeriet i Paris og i de franske provinser. Katedralen Saint-Germain-des-Prés indvies i 1163, Notre-Dame-katedralen påbegyndes i 1163, og slotskirken Saint-Chapelle indvies 1248. Alle tre katedraler er beliggende i centrum af Detalje. Paris. I flere af de franske provinser påbegyndes der også et storstilet katedralbyggeri: Notre-Damekatedralen i Reims i 1210. I perioden 1223–1825 er den de franske kongers kroningskirke.

Dansk glaskunst

I Rouen og Chartres påbegyndes byggeriet af de store gotiske katedraler i henholdsvis 1194 og 1200. Fælles for disse katedraler er, at de kan karakteriseres som hovedværker i gotisk arkitektur, og samtidig er de udstyret med en rigdom af glasmalerier. Det gælder i særdeleshed katedralen i Chartres. Ruderne i Notre-Dame-katedralen i Rouen er t kendt for den karakteristiske koboltblå farve, der går under betegnelsen »den blå fra Chartres«. Men katedralen er også kendt som et af maleren Claude Monets foretrukne motiver. Det blev til i alt 30 malerier af katedralens vestfacade i perioden 1892–94. I 1892 lejede Monet et værelse på første sal i 81, Rue du Grand Pont. Herfra havde han udsigt til den store gotiske katedral. Han havde flere lærreder i gang, så han kunne tage hensyn til tidspunktet på dagen og vejrligets karakter. Der er ikke tale om en topografisk gengivelse af katedralens vestfacade, men Monet fuldkommengjorde sin teknik med kirkens facade med de tre portaler og rosetvinduet, som han farvemæssigt opløste i lyserød og blå tåge, men også i solens varme lys. Han var i stand til at fastholde enhver nuance, som lyset giver katedralens facade. Teknikken betyder et »tab« af tydelighed og klarhed, men til gengæld opnås en dynamik, der understreger det indtryk, man får af virkeligheden ved et hastigt blik. Impressionismen, som Claude Monet er hovedmanden bag, opfordrer til momentvise skønhedsoplevelser. Fordelen ved at arbejde med de mange lærreder gav Monet mulighed for at vende tilbage til netop det lærred, der passede til et bestemt niveau i det stadigt skiftende lys. Claude Monets store tekniske kunnen gjorde det muligt for ham at »male« bygningsmaterialets kornede overflade og gengive de gamle mures patina. Men samtidens publikum stod ret rådvilde over for Monets og impressionisternes teknik. Chartres-katedralen Katedralen i Chartres er beliggende ca. 100 km sydvest for Paris. Den betragtes som en af verdens smukkeste katedraler med de næsten 200 unikke glasmosaikruder, der i alt måler 3000 kvadratmeter. Kirken er en stor attraktion – i særdeleshed den store rude med titlen »Notre-Dame de la Belle Verrière«.

Kirken, lyset og glasset – lidt glashistorie

Chartres-katedralen, Chartres. Midterskib, påbegyndt 1194.

Katedralbyggeriet påbegyndtes i 1145, men i 1194 brændte det meste af kirken, dog ikke den vestlige del af facaden. Den nuværende kirke er for størstedelens vedkommende opført i perioden 1194–1220. Glasmalere og håndværkere fra forskellige dele af Europa blev tiltrukket af det enorme byggeri, hvor de arbejdede sammen i værksteder i nærheden af kirken under ledelse af en mester. Glasset blev fremstillet på stedet. Glasarbejderen pustede en stor glasballon af den flydende glasmasse. Glasballonen blev skåret af i begge ender, så der opstod en farvet glascylinder. Efter opvarmning blev cylinderen omdannet til farvede glasplader. Glasstykkerne til de store glasmosaikker blev skåret ud af de store plader med en jernkniv. Detaljer som ansigtstræk, hårlokker og folder i klædedragten blev malet med en tynd pensel for derefter at blive brændt fast i glasset. Læs mere i kapitel 8, hvor forskellige teknikker eksemplificeres. Chartres-katedralen, Chartres. To rosetruder – nordrosen og sydrosen, 1230.

Dansk glaskunst

Kirken, lyset og glasset â&#x20AC;&#x201C; lidt glashistorie

Karakteristisk for Chartres-katedralens store bygningsmasse er, at de bærende konstruktioner fortrinsvis er placeret uden for kirken, således at man indenfor i det store himmelstræbende rum kunne opleve lyset, der gennemstrømmer glasmosaikkerne og viser menigheden de bibelske scener og motiver. Katedralerne havde ikke malede kalkmalerier, som vi kender det fra de danske romanske og gotiske kirker. De typiske motiver i glasmosaikkerne var: skabelsen, dommedag, Kristus, Jomfru Maria, helgener og mirakler. Den skiftende lysintensitet fra solopgang til solnedgang levendegjorde dermed datidens billedbibel. Glassets transparente karakter og evnen til at lade lyset passere blev i middelalderen forbundet med tidens religiøse forståelse.Værkerne og lyset illuderede det guddommelige himmelske lys. Kirkens glasmosaikker oversatte Bibelens ord til menigheden og blev derved guddommelige billeder synonymt med de samtidige kalkmalerier i de danske kirker. Mange af de besøgende var pilgrimme, som søgte det nærmeste, de kunne komme det himmelske på jorden. Det må have været en storslået oplevelse for disse mennesker at komme ind i katedralen, dufte røgelsen, høre orgelmusik og se rummet fyldt af lys og farver i en højtidsfuld skønhed.

Dansk glaskunst

Chartres-katedralen, Chartres. Vestfacaden med de to kakteristiske tĂĽrne og tre portaler.

Kirken, lyset og glasset â&#x20AC;&#x201C; lidt glashistorie

Kapitel 3

Fornyelsen og mødet med den konkrete kunst i Paris Flere danske kunstnere tog efter Anden Verdenskrig ophold i Paris i kortere eller længere perioder. Men valfarten til Paris var allerede begyndt i 1870’erne, hvor der blev skabt forbindelse mellem kunstinstitutionerne og kunstmiljøerne i København og Paris. Kunstnerne tog på studieophold, og flere lod sig indskrive på anerkendte kunstskoler. P.S. Krøyer rejste i 1877 til Paris, hvor han blev elev på Léon Bonnats kunstskole. Her blev han ansporet til at genoptage naturstudiet med den størst mulige nøjagtighed i gengivelsen af naturen og at få valeur i farverne.Ved dette udtryk – valeur – forstås det rette indbyrdes forhold mellem lysstyrken i de forskellige partier og flader i figurerne og i billedet som helhed. Den nye lærdom hos Bonnat, som også åbnede Krøyers øjne for de franske impressionister, brugte han i sit valg af motiver og i den anvendte teknik. Måske har Krøyer udnyttet såvel lærdom som inspirationen i et af sine meget kendte hovedværker fra 1888 »Hip, Hip, Hurra! Kunstnerfest på Skagen«. Igen omkring år 1900 blev Paris kunstens arnested, og danske malere og billedhuggere rejste dertil for at »fange det nye i kunstens mekka« og lade sig inspirere af deres franske kolleger eller kunstnere fra andre europæiske lande. Tiden efter Anden Verdenskrig blev igen udrejsens tid, og målet var stadig Paris, som fortsat blev betragtet som det uantastede centrum for moderne kunst. Kunstnerne søgte inspiration, men de fik også et indtryk af, i hvilken retning og med

»Hip, Hip, Hurra! Kunstnerfest på Skagen«. 134,5 x 165,5 cm, 1888. P.S. Krøyer. Göteborg Kunstmuseum.

hvilket udtryk kunsten bevægede sig. De danske kunstnere manglede i årene efter Anden Verdenskrig kontakten til de internationale strømninger. En hel generation af unge kunstnere drog derfor af sted. Gunnar Aagaard Andersen, Paul Gadegaard, Richard Winther og Bent Sørensen var blandt de første, og senere fulgte Richard Mortensen og Robert Jacobsen efter. Man ville finde tilbage til de spor, som måtte afbrydes ved krigens udbrud – det formelle udtryk/den konkrete realisme eller konstruktivismen. Gruppen af danske malere blev i byernes by inspireret af mødet med de nye og anderledes udtryk, som de så bragte med sig til Danmark. Det var en videreudvikling af de tanker og eksperimenter, der var fremme i 1930’erne med bl.a. Bauhaus-

Fornyelsen og mødet med den konkrete kunst i Paris

skolen, der på grund af politisk pres måtte lukke i 1933, hvor skolen havde etableret sig i Berlin.

Bauhausskolen

Bauhaus kunstskole, Dessau. Atelierbygning. Bygget i 1926 efter udkast af Walter Gropius.

Bauhaus er navnet på en kunstskole, som blev grundlagt i 1919 i Weimar af Walter Gropius. Skolen skulle fortrinsvis uddanne formgivere og arkitekter, men den tilbød også uddannelse til malere, billedhuggere og grafikere. Bauhausskolen udviklede nye faglige og pædagogiske undervisningstilbud: Man oplærte designere og kunsthåndværkere – formskabere – gennem produktivt værkstedsarbejde, der tilstræbte den nære tilknytning til produktionsprocessen i industri og byggeri. Der blev lagt vægt på udviklingen af et arbejdsfællesskab på tværs af faglige kunstneriske grænser. Skolen udviklede nye æstetiske værdier og forskede i udformning af menneskelige livsmiljøer. De studerende arbejdede med design- og arkitekturopgaver, der var i tæt forbindelse med industrialismen og masseproduktionen, og som skulle tjene til at tilfredsstille menneskets sociale behov – kunstnerne ville skabe genstande, der skulle være solide, billige og smukke. Inden for design og kunsthåndværk drejede det sig om møbler, lamper, køkkentøj, tekstiler mv. Bauhaus var et ideologisk-kunstnerisk centrum, hvor målet i 1920’erne var at skabe en fornyelse af de kunstneriske udtryk. På grund af den voksende nationalsocialistiske politiske undertrykkelse måtte Bauhausskolen flytte til Dessau i 1925, hvor Ludwig Mies van der Rohe overtog

Dansk glaskunst

Boligbebyggelsen Bellavista, Klampenborg. Bygget 1931-34. Arne Jacobsen.

ledelsen i 1930. I 1932 blev det politiske pres igen så stort, at undervisningen blev indstillet, skolen i Dessau lukkede og etablerede sig i Berlin samme efterår, inden den blev endelig opløst i juli 1933. Som følge af opløsningen samt på grund af medarbejdernes og de studerendes udvandring til andre lande blev Bauhaus-ideerne hurtigt spredt, og de fik enorm indflydelse og blev til stor inspiration for billedkunstnere, billedhuggere, designere og arkitekter i store dele af den vestlige verden. Inden for maleriet opstod de mange ismer: ekspressionisme, futurisme, kubisme, symbolisme. Tilsvarende inden for billedhuggerkunsten udøvet af navne som Rodin, Picasso og Duchamp. Inden for arkitekturen blev det nye i Danmark kendt under betegnelsen »funkisstilen«, og her blev arkitekten Arne Jacobsen en af de førende repræsentanter. Et af de fornemmeste resultater af Arne Jacobsens »møde« med Bauhaus blev etagebyggeriet Bellavista i Klampenborg, som blev bygget i årene 1931–34.

Fornyelsen og mødet med den konkrete kunst i Paris

Konstruktivismens idealer ført ud i livet Danske kunstneres besøg og længerevarende ophold i Paris efter Anden Verdenskrig resulterede i nye udstillingsaktiviteter i København, hvor betydningsfulde internationale kunstnere og repræsentanter for Bauhaus også deltog – billedkunstnerne Paul Klee og Wassily Kandinsky, billedhuggeren Jean Arp, arkitekten og billedkunstneren Le Corbusier. Ved flere af disse udstillingsarrangementer deltog også danske kunstnere til stor inspiration for det danske kunstliv, blandt andre Preben Hornung, Søren Georg Jensen, Albert Mertz, Robert Jacobsen og Richard Mortensen. Tiden efter Anden Verdenskrig og samarbejdet på tværs af grænser betød et nyt opsving for den konkrete/konstruktive kunst, og rækken af konstruktive malere og billedhuggere blev lang i den næste snes år. Inden for arkitekturen blev det udmøntet i den hvide modernisme og den internationale stil, som SAS-hotellet er repræsentant for. Et af konstruktivismens idealer og mål var at skabe et malerisk udtryk, som kun bestod af konkrete elementer – former og farver – og at værkets egentlige udtryk var kompositionen, dvs. samspillet mellem former og farver, som ikke havde en beskrivende funktion. Man ønskede et maleri – eller en skulptur – der ikke var et billede af noget. I 1953 udsmykkede Paul Gadegaard Angli-fabrikken i Herning, og udsmykningen var en total mur- og rumudsmykning. Senere fik Gadegaard mulighed for i nye lokaler at skabe en totaludsmykning, hvor han designede møbler og lamper og malede på tværs af det hele i voldsomme konstruktioner med klare farver. Rammerne blev sprængt, og hele bygningen blev ét stort kunstværk. Det blev en opgave, som var enhver arvtager fra Bauhaus’ ønskedrøm. Det blev den første af en række totaludsmykninger af Paul Gadegaard og andre konstruktive malere. Ib Geertsen forsøgte sammen med arkitekter og formgivere at skabe kunstneriske totalmiljøer, som kunne give oplevelser og skabe en rigere tilværelse for de mennesker, der færdedes i dem. Han udsmykkede bl.a. sygehuset i Aalborg og senere sammen med Paul Gadegaard farvesatte han Roskilde Amts Sygehus i Køge. I 1970’erne var Paul Gernes med til at påvirke et større byggemiljø, da han udførte en

Dansk glaskunst

totaludsmykning af Herlev Sygehus. Også billedkunstneren Gunnar Aagaard Andersen arbejdede efter de samme udsmykningsprincipper som Ib Geertsen ved at skabe en syntese mellem forskellige kunstarter i et forsøg på at menneskeliggøre bysamfundene. Mange konstruktive kunstnere har bidraget til at ændre vores fysiske omgivelser. Siden 1960’erne er mange byggerier blevet præget af den konkrete kunst i form af vægudsmykninger til de store byggemiljøer. Fra midten af 1970’erne blev de mange væg- og rumudsmykninger suppleret med nye teknikker og materialer, da glasset i form af glasmosaikker, glasmaleri og som glascollage blev det nye udtryksmiddel i såvel kirkerummet som i det offentlige rum. Men for kunstnerne og arkitekterne var det vigtigt, at det billedkunstneriske udtryk og arkitekturen spillede sammen. Det bør dog nævnes, at billedkunstneren Preben Hornung sammen med glasmester Lauritz Frese allerede i 1956 afsluttede en udsmykning med blokglas og cement på 16 x 12 m (192 kvadratmeter) til Sukkerfabrikkernes tidligere administrationsbygning på Christianshavn.

Indgang til kantinen på fabrikken Angli, Herning. 1960’erne. Paul Gadegaard. Fabrikken Anglis hovedkontor, Herning. 1950’erne og 1960’erne. Paul Gadegaard.

Fornyelsen og mødet med den konkrete kunst i Paris

Preben Hornung – den stille manifestation i 1954 I 1954 blev billedkunstneren Preben Hornung inviteret til at udstille på Den Frie Udstilling. Her udstillede han bl.a. en glasmosaik på 80 x 60 cm. Men som Preben Hornung udtrykte det: »Ingen lagde mærke til den og ikke en lyd i aviserne.« Men glasmester Frese mente, at Hornung havde evner for at arbejde med glas, hvilket resulterede i, at arkitekterne Hvidt og Mølgaard-Nielsen bad ham om at give udkast en stor glasvæg til den kommende administrationsbygning til Sukkerfabrikkerne.

Glasmosaikvæg, blokglas og cement, 1956 – detalje. De Danske Sukker fabrikkers administrations bygning, København. Preben Hornung.

»Det var for mig en vanskelig tid. For det første dette, at man ikke nogen steder havde arbejdet med glasset som et rytmisk indslag i rummet. Det var fjernt fra nogen form for symbolisme og i lighed med en virkelighed. Det var kun rytmer, delinger. Disse opstod jo ved cementen, der alene var den sorte tegning. Men det, der optog mig, var mødet mellem den fritløbende trappe og håndlisterne, de var linjer i forbindelse med ruden. Det var rudens størrelser og delinger, der skulle skabe liv i rummet.« Sådan udtrykker Preben Hornung det i bogen: Hornung. Detallier af en indsats. Dekorative arbejder. Glasmosaikkerne blev opbygget af 2,2 cm tykt støbt blokglas, som blev udhugget i de nødvendige stykker og derefter støbt i cement i en metalramme. Som de fleste kunstnere blev Preben Hornungs maleriske udgangspunkt naturen, hvor han hentede inspiration fra mødet med de franske impressionister, som han kunne studere på Ordrupgaard-museet.

Dansk glaskunst

Spejlinger, bolværk. Foto, 2011. Lars Gundersen.

En af hans store favoritter var Pierre Bonnard, som med afsæt i de impressionistiske traditioner tilførte sine værker en større farvemæssig styrke, som var kendetegnende for hans malerkolleger og i det fauvistiske maleri. Men også Camille Pissarros værker på museet inspirerede ham. Men i løbet af 1950’erne satte det nye fra Paris sine spor, og Hornungs udtryk gik i en mere konstruktiv retning med en strammere fortolkning af storbyens fænomener – fabriksbilleder og jernbanebomme. Det udviklede sig i en retning, hvor forskellige temaer havde til formål at undersøge og føre frem til det rene maleri. Et grundlæggende element blev sanseindtrykkene fra f.eks. grene, skyggetegninger og

Fornyelsen og mødet med den konkrete kunst i Paris

»Sten, træer og slette«. Maleri, 1952. Jean Bazaine.

spejlinger i vand. Han skildrede »virkeligheden« i et abstrakt formsprog, hvor fladens komposition, dens spænding og rytme var hans anliggende. Inspirationen hentede han i sine natlige vandringer i byen, og her spillede turen over Langebro i flere år en stor rolle. Han oplevede, hvordan byens neonlys og reklamer samt skibenes lanterner gav spejlinger på vandets overflade. Preben Hornung arbejdede så videre med sine iagttagelser og studier i atelieret, hvor det sete og oplevede blev oversat til maleri, der kombinerede det lyriske og det konstruktive. I de kommende år skabte han en serie billeder, som alle fik betegnelsen Langebrobilleder. De franske malere betød stadig en del for Preben Hornung, som han ved flere lejligheder i 1950’erne kunne se på udstillinger i København. Her tænkes blandt andet på Pierre Soulages og Jean Bazaine. Jean Bazaine Bazaine var efter krigen en af Paris’ mest betydende abstrakte malere. Som mange af tidens kunstnere oplevede også han en udvikling, der bevægede sig fra det naturalistiske til et nonfigurativt malerisk udtryk. Men naturen – dens rytme og former – vedblev at spille en stor rolle for Bazaine. Det ses blandt andet i hans malerier, hvor den sansemæssige naturoplevelse kommer til udtryk, som i »Sten, træer og slette« fra 1952. Bazaines hovedværker omfatter en serie kirkeudsmykninger med glasmosaikker i katedralerne i Audincourt ved Belfort, katedralen Saint-Séverin i Paris og i La Chapelle Sainte Roseline, Les Arcs, Provence.

Dansk glaskunst

Glasmosaikvæg, blokglas og cement, 1956 – detalje. Preben Hornung.

De Danske Sukkerfabrikkers administrationsbygning Glasmosaik, 16 x 12 m København, 1956 Preben Hornung

Det blev Langebrobillederne, der blev hans afsæt til den monumentale udsmykning i glasmosaik i 1956. Senere fulgte den store udsmykning til Haderslev Katedralskole, hvor de konkrete former blev afløst af et mere naturalistisk udgangspunkt, og hvor de mange farvede glasstykker afløstes af et mere asketisk farvevalg med det semitransparente glas og cementfugen. Som begyndelse på det store glasprojekt skulle Preben Hornung have skitseudkastet godkendt af bygherren. Der blev fremstillet en model af rummet i 1:20. Et fotografi af de farvelagte skitser blev føjet ind i modellen, så man kunne se den 16 meter høje glasmosaik i forhold til trappen og rummet. Som yderligere dokumentation blev der fremstillet en serie ruder i blokglas og cement.

Fornyelsen og mødet med den konkrete kunst i Paris

Langebrobillede, maleri. 79 x112 cm. 1953. Privat eje, Bredgade Kunsthandel. Preben Hornung.

Glasmosaikvæg, to af tre etager, blokglas og cement. 16 x 12 meter, 1956. De Danske Sukkerfabrikkers administrations bygning. København. Preben Hornung.

Preben Hornung fik stillet en lagerhal til sin rådighed, og her blev ruden optegnet i fuld størrelse. Lysets indflydelse på det farvede, tykke glas måtte han tænke sig til, da han kun havde de fremstillede eksempler. Ruden er opdelt af lodrette og vandrette jern sprosser, og rummet opdeltes af den diagonale trappe og etageadskillelserne. Det er parametre, som kunstneren må inddrage i sine kompositoriske overvejelser. Preben Hornung opstillede forskellige mål for billedudtrykket – farver, rytmer og komposition. Det drejede sig blandt andet om, at formerne skulle være i »bevægelse« i ruden – noget strømmende, eller som han selv udtrykte det: »Hvis formen får statisk karakter, bliver det for højtideligt, for meget kirke.« Da ruden spænder over flere etager, skal udtrykkene variere, når beskueren bevæger sig fra én etage til en anden. Hver etage udgør sit eget billede, men da man samtidig kan overskue mere end én etage, skal der være elementer, som »binder« værket sammen. De to gule felter er dominerende i ruden. Hornung kalder feltet til højre for rudens rygrad, fordi det er det største og mest markante. De røde felter binder de enkelte etager sammen, fordi de begynder nederst og udvider sig og varieres opefter. Preben Hornung brugte forskellige hjælpemidler, inden den endelige arbejdsproces gik i gang. Han fik blandt andet fremstillet en smalfilm af modellen, som skulle vise, om kompositionen fungerede ved at lade kameraet bevæge sig op ad modellens trappe. Men der kan vist ikke indvendes noget mod hverken farveholdning eller kompositionen – et mesterværk fra 1956.

Dansk glaskunst

Fornyelsen og mĂ¸det med den konkrete kunst i Paris

Kapitel 4

Glassets genopdagelse til kunstnerisk udtryk – sakrale og verdslige rum

Glasmosaik vægge, 950 kvadratmeter, 1974-78. Trible Kyrka, Täby, Stockholm. Mogens Jørgensen.

Glaskunsten i Danmark har gennem de seneste årtier vist stor bredde og gennemslagskraft, og mange opgaver er blevet løst i såvel det sakrale som i det verdslige rum. De mange udsmykninger bygger på traditioner fra bl.a. de gotiske katedraler i Frankrig, men udsmykningerne viser også en stor fornyelse i de mange måder, glasset kan bearbejdes og kombineres på. I perioden indtil slutningen af 1970’ne løste glasmester Lauritz Frese og senere sønnerne Mogens og Jørgen Frese store og spektakulære opgaver. Per Hebsgaard blev medejer af firmaet i 1975 og fra 1978–86 overtog han arbejdet med det farvede glas. Herefter etablerede han eget værksted. Preben Hornungs store udsmykning i 1956 og Sven Havsteen-Mikkelsens udsmykning af koret og skibet i Alderslyst Kirke i Silkeborg i 1977 var med til at lægge grunden til det store gennembrud for dansk glaskunst. I 1974–78 skabte Mogens Jørgensen den 950 kvadratmeter store udsmykning i Tibble Kyrka i Täby syd for Stockholm. Gudrun Steenberg, som oprindelig er billedkunstner, har været kirkerummets arkitekt. De mange kvadratmeter glas er fordelt på fire flader i en rektangulær form. Kirkerummet hviler med sin tilsyneladende tyngdefri lethed på en treetages bygning, der rummer de mange faciliteter, som er knyttet til kirken. Denne bygningsmasse er tegnet af det danske arkitektpar Inger og Johannes Exner.

Glassets genopdagelse til kunstnerisk udtryk â&#x20AC;&#x201C; sakrale og verdslige rum

Glassets farver fordeler sig over de mange kvadratmeter fra de helt lyse hvide og grålige mod mørkere grå og gråviolette til varianter af purpur i syd- og østvæggene. Nordvestvæggen skiller sig ud ved kun at bestå af nuancer i blåt, mens nordøstvæggen traditionen tro består af nuancer af solgyldne farver, som også kendes fra flere af middelalderkirkernes østvendte korrude. Ruderne har ikke naturlige genkendelige billedelementer. Oplevelsen er alene betinget af farvespillet og samspillet med de anvendte linjekompositioner. Den nu afdøde billedkunstner Mogens Jørgensen har om sit betydelige værk blandt andet sagt følgende: »Når jeg nu efter arbejdets afslutning prøver at finde motiver, der ligger i kompositionen, må det efter mit skøn blive svævende vinger, skyer, rosenblade ...« Det afgørende for os har været helhedsvirkningen, kontrasten mellem det store rums lethed og den tungere bygningsmasse, som kirken hviler på. Alle tre udsmykninger er skabt i samarbejde med firmaet Frese. Gennembruddet for dansk glaskunst kom som nævnt i 1980’erne, hvor en gruppe danske og franske kunstnere i samarbejde med glasmester Per Hebsgaard, Præstø viste eksempler på glassets muligheder på en udstilling i glaskunstens hovedstad Chartres. Hebsgaard havde tidligere, som medejer af firmaet Frese, været medarbejder på den store udsmykning i Tibble Kyrka. Den store glasudstilling vistes i Centre International de Vitrail tæt ved Chartreskatedralen, hvor glaskunsten som udtryk når det højest tænkelige niveau i nogle af de rigeste og mest farvestrålende glasmosaikker. Her især i den store rosetrude, som bærer navnet »Notre-Dame de la Belle Verrière«.

Dansk glaskunst

Kapitel 5

Kirkeudsmykninger – et udvalg I forbindelse med registreringen af de mange kirker, som gennem det seneste halve århundrede er blevet udsmykket med glaskunst, har jeg besøgt og opmålt mange af dem. Udsmykningerne er mangfoldige og meget forskellige. I nogle tilfælde bliver man umiddelbart grebet af det storladne i kraft af det udtryk, som møder én, når man træder ind i kirken. Det kan også være den lille østvendte mosaikrude i koret, der griber én. De mange glasudsmykninger vidner om en mangfoldighed af tekniske og udtryksmæssige muligheder. For at opnå det optimale må de naturligvis indgå i dialog med kirken, dens traditioner og arkitektur. I valget af eksempler på kirkeudsmykninger er det tilstræbt at være repræ sentativ.

Kirkeudsmykninger – et udvalg

Kastrup Kirke Totaludsmykning med altervæg, vestvæg, kirkens loft og bænke, 8 glasmosaikruder i skibet samt 2 i koret og dekoration af vægge omkring vinduerne Amager, 1974–84 Svend Wiig Hansen

Kastrup Kirke på Amager er bygget i 1884, men fra 1971–72 gennemgik den en stor ombygning. Tilbage af den gamle kirke er kun kampestensfundamentet, ydermure med undtagelse af koret, som er udbygget, så kirken nu har en rektangulær grundplan.Ved indvielsen i 1972 var kirkerummet ret bart, da det eneste inventar fra den gamle kirke var det ophængte kirkeskib, dåbsfadet, lysestager og altersølvet. Det øvrige inventar skulle indgå i relation til den endelige udsmykning. Ingen havde nok tænkt, at kirken med udsmykning og inventar først stod færdig 12 år senere i 1984. Det blev den daværende professor Svend Wiig Hansen, som fik betroet opgaven at udsmykke altervæggen mod øst. Men efterhånden som udsmykningen tog form, Kastrup Kirke, 1884. Henrik Philip Smidth. Ombygget 1971-72 til det nuværende kirkekompleks. I gavlen rosetrude af Johannes Cramer-Møller, 2011.

Dansk glaskunst

blev også vinduer, loft og vestvæggen en del af Wiig Hansens totaludsmykning af kirken. Han valgte at kalde udsmykningen Det sårede menneske. Udsmykningen består af et aluminiumsbillede, der dækker hele altervæggen, og et tilsvarende billede på vestvæggen omkring indgangsdøren. Det malede loft udsmykkedes med figurer i udskårne aluminiumsplader, og der kom glasmalerier i ti vinduer – otte i skibet og to i koret. Endvidere er vinduesfelterne omkring vinduerne bemalet med bølgende hvide, grå og sorte ornamenter. Som billedhugger, maler og grafiker har Svend Wiig Hansens univers været domineret af mennesket og menneskefiguren, som han ofte placerer i et ingenmandsland, i en nylig indtruffet katastrofe. Den kan være menneskeskabt eller naturskabt, og vi forbliver ikke uberørt af disse hændelser. Wiig Hansens kunstneriske liv kan opdeles i tiårs perioder. 1950’erne – Fra Mørket, 1960’erne – Under Opløsning, 1970’erne – Gennem Kampen og fra 1980’erne og fremefter – Mod Lyset. Det var koldkrigs- og atombombetrusler, der prægede hans kunst i den første periode. For Wiig Hansen betød det, at han hentede sine motiver i det underjordiske, i dødens rige. Hans værker fik titler som De Søgende, De Ventende, De Fortabte. Samtidig skabte han i 1953 en af tidens mest kontroversielle skulpturer Moder Jord, som blev symbolet på naturen, jordens kraft og frodighed. 1960’erne var det dæmonernes kraft i tilværelsen, der dominerede hans værker. Menneskemotiverne gik mere og

Glasmosaik, figurerne er skåret i rødt og blåt glas, 1974-84. Nøgen mand og kvinde som stirrer ind i kirkerummet. Svend Wiig Hansen.

Kirkeudsmykninger – et udvalg

Kirkerummet set mod Ă¸st. Kastrup Kirke.

Detalje fra korvĂŚggens udsmykning af Svend Wiig Hansen.

mere i opløsning, og billederne fik titler som Mennesker i dæmonisk landskab, Mennesker i forvandling og Dæmoner. Også i sine skulpturelle udtryk brød han med de klassiske traditioner. Fra 1970’erne skete der noget i Wiig Hansens kunstneriske liv, som gjorde ham udadvendt. Han tog del i et utal af kunstneriske aktiviteter i samvær med publikum i Nikolaj Kirke i 1974, i Fælledparken i 1973–75 og sammen med sine studerende i det store og kontroversielle udsmykningsprojekt i Kastrup Kirke. Han var i samme periode blevet professor ved Kunstakademiet. Fra 1980’erne og videre frem markerede han sig som lysets kunstner med store udsmykningsopgaver i blandt andet glasmosaikker til Danmarks Tekniske Universitet. Og senere den 275 kvadratmeter store udsmykning til Det Kongelige Teaters kunstnerfoyer. Her var Wiig Hansen optaget af at vise mennesket, der befrier sig og stiger opad mod lyset – her også i overført betydning. Det sårede menneske Det er Svend Wiig Hansens titel på den totaludsmykkede Kastrup Kirke. De enkelte elementer i udsmykningen kan ikke skilles ad, derfor denne indledende beskrivelse af den meget centrale altervæg og den mere optimistiske sydvæg inden beskrivelsen af de mere enkle glasmalerier, der forbinder de to modpoler. Den halvblanke altervæg består af aluminiumsplader, hvori der er mejslet og præget former og figurer. På afstand er det svært at se de enkelte former, men når man træder ind i koret, ses et mylder af mennesker og figurer. Wiig Hansen anvendte tre markante symboler på livet: det guddommelige (det tomme felt øverst til venstre), Døden (atomskyen til højre) og Ondskaben (hjulet i midten). Mellem disse former ses den fødende kvinde, der sætter sit nyfødte barn ind i vores mærkelige verden. Det nyfødte barn er symbolet på livets opståen. I nederste venstre hjørne bruger Svend Wiig Hansen igen motivet Moder Jord, der sørger over sine børn, og til højre på væggen ses magten og undertrykkelsen. Mellem disse

Kirkeudsmykninger – et udvalg

»Moder Jord«, beton, højde 1,30 m, 1953. HEART, Herning Museum of Contemporary Art. Svend Wiig Hansen.

modsatte yderpunkter ses den person, som har givet værket dets titel. Figuren står med korslagte arme og krydsede ben og støtter sig til sin marterpæl. Han er centralt placeret i det gyldne snit for at signalere, at han er en central person, og også fordi personen med sine attituder repræsenterer menneskets lidelser. Altertavlen kunne være en god illustration til det sted i Det Gamle Testamente, hvor Prædikeren siger: »Dog se, dette har jeg fundet, at Gud skabte men nesket ret; men de søge mange spidsfindighe der.« (Prædikerens Bog, kap. 7, vers 29). Vestvæggen omkring udgangen viser en hob af mennesker, der strømmer mod udgangen, og hvor to mødes i næstekærlighedens kys over døren. De otte meget enkle glasmosaikker i skibet og de to i koret indrammer altervæggens og vestvæggens udsagn.

»Det sårede menneske« hamret ud i en skinnende metalplade. 1974-84. Detalje af alterudsmykningen. Svend Wiig Hansen.

Dansk glaskunst

Ruderne i skibet består af såvel røde som blå frontale menneskefigurer – røde kvinder og blå mænd. De repræsenterer det almindelige menneske – medlemmer af menigheden, som ser til udefra måske som en slags vidner. De to sidste figurer i koret, en mand og en kvinde, er tættest på altervæggen. De er begge opbygget af sort glas, og de ses i profil. Måske er de på vej væk til et liv uden for kirken. Men hermed er dramaet ikke slut. De malede felter omkring glasmalerierne bliver mere og mere intense og voldsomme, jo nærmere man kommer altervæggen, og når sit højeste omkring ruderne i koret, og dermed er de også med til at forstærke det drama, som ikke lader os uberørt. Kirkens ruder måler 250 x 100 cm. I 2011 fik kirken yderligere en udsmykning – et rosetvindue i vestgavlen mod gaden. Kunstneren er Johannes CramerMøller. Ruden er fremstillet i semitransparent glas. 250 cm i diameter. Motivet er Svend Wiig Hansens første udkast til altervæggens udsmykning. De enkelte glasstykker er formet over en afstøbning af Wiig Hansens udkast. Glasmosaik, kvinde, 250 x 100 cm, 1974-84.

Kirkeudsmykninger – et udvalg

Alderslyst Kirke Totaludsmykning med glasmosaikruder. En glasmosaikrude i korgavlen er kirkens altertavle, 8 glasmosaikruder mod syd og 6 glasmosaikruder mod nord Silkeborg, 1977 Sven Havsteen-Mikkelsen

Når man bevæger sig fra kirkegårdens låge op mod den hvide Alderslyst Kirke, møder man på sin højre side en stor groft tilhugget granitskulptur udført af billedhugger Erik Heide. Skulpturen står solidt på kirken plæne, hvor der også foretages begravelser uden personlig mindesten. Skulpturen er symbolet på dødens port, og bag porten ligger et granitkors i græsset. Den tidligere sognepræst Gunnar Johnsen har disse bemærkninger til den symbolske skulptur: »Mig siger det, at når mennesket når til vejs ende, møder det Vor Herre. Når vor vej ikke går længere, da begynder Guds vej. Porten fra livet til døden. Porten fra døden til livet.«

Dansk glaskunst

Alderslyst Kirke. Interiør med østgavlens store glasmosaikrude. Sven HavsteenMikkelsen.

Kirken blev bygget i 1929, som var en fattig tid. Arkitekten valgte en byggestil, som mindede om de gamle middelalderkirker tilføjet et tårn mod vest og med indgang gennem tårnet. I 1975–79 gennemgik kirken en omfattende restaurering med hensyn til funktion og udsmykning. Menighedsrådet valgte at udsmykke kirkens østvæg med en stor glasmosaikrude som altertavle samt otte glasmosaikruder mod syd og seks -ruder mod nord. Man valgte billedkunstneren Sven Havsteen-Mikkelsen, som er en af de meget erfarne kunstnere med hensyn til glasmosaikarbejder. Teknikken, han valgte, var blokglas nedlagt i cement. En glasmosaikrude i korgavlen – den korsfæstede Kristus, 320 x 240 cm. Otte glasmosaikruder mod syd, 240 x 70 cm. Seks glasmosaikruder mod nord, 240 x 70 cm. 1977.

Kirkeudsmykninger – et udvalg

Mosaikruden i korgavlen Sven Havsteen-Mikkelsen har skabt en stor og meget udtryksfuld altertavle i tykt blokglas støbt i cement og indsat i væggen mod øst. Teknikken og materialet har betydet, at mosaikken er uden de mange detaljer, men som i kraft af sin rubinrøde farve og de markante linjer skaber et stærkt og udtryksfuldt billede af Kristus. Den røde farve er symbolet for blod og kærlighed, og for kunstneren har målet været at signalere, at Kristus gik i døden for menneskets skyld, men for HavsteenMikkelsen er der også tale om en forløsningens morgenrøde, som han udtalte i forbindelse med afsløringen af en tilsvarende altertavle i Gl. Holte Kirke i 1978. Ved afsløringen af altertavlen i Alderslyst Kirke sagde Sven Havsteen-Mikkelsen bl.a., at de mange små blå detaljer forneden er mennesker. De skal symbolisere menigheden, der også er mennesker på godt og ondt – troende og tvivlere – eller som han tilføjede: »Det er os.« Kirkens 14 glasmosaikruder er i modsætning til korgavlens store figurative og markante rude alle bygget op over kristne symboler og holdt i gule, rødbrune, brune og sorte nuancer, hvilket giver et varmt specielt lys. Men efter et nøjere studium af ruderne, så dukker der i nogle af dem figurative elementer op. De kraftige linjer i cement skaber såvel konturer som selvstændige billedformer, hvilket i nogle af ruderne bevirker en bevægelse i figurerne som bugnende kornaks eller fisk. Derfor får ruderne også tilsvarende titler: Brød og vin eller Havets fisk. Ruderne i kirkens sydside De otte ruder i kirkens sydside har følgende titler: 1. rude (nærmest alteret): Ankerkors 2. rude: Tornekronen 3. rude: Dommedag 4. rude: Al din gæld er betalt 5. rude: Treenigheden 6. rude: Tegn i Sol og Måne 7. rude: Brød og vin 8. rude: Genkomsten.

Dansk glaskunst

De seks ruder i kirkens nordside har følgende titler: 1. rude: (øverste rude): Lyset sejrer over Mørket 2. rude: Havets Fisk 3. rude: Opstandelsen 4. rude: I denne Nat 5. rude: Himmelens Fugle 6. rude: Og Gud skabte store Hvalfisk.

Glasmosaikrude »Den korsfæstede Kristus«, blokglas og cement. 320 x 240 cm. 1977. Alderslyst Kirke, østgavlen. Sven HavsteenMikkelsen.

Kirkeudsmykninger – et udvalg

Rude 1 og 2 i kirkens sydside 1. rude: Ankerkors Øverst i ruden ses et kors/anker. Når kunstneren har valgt disse to figurer, skyldes det blandt andet, at kors og anker arbejder sammen i ét symbol – korset er troens tegn, og ankeret er håbets. 2. rude: Tornekronen Kunstneren har her valgt mindre, aflange og takkede glasstykker, som giver indtryk af tjørnegrene. Ved at lade dem flette sig ind i hinanden, skal de symbolisere en »tornekrone«. Nogle af citaterne er hentet i kirkens pamflet om restaurering og udsmykning.

Glasmosaikruder, blokglas og cement. »Ankerkors«, 240 x 70 cm. 1977. En rude i kirkens sydside (nærmest alteret). »Tornekronen«, 240 x 70 cm. 1977. En rude i kirkens sydside (nærmest alteret).

Dansk glaskunst

Gullestrup Kirke 4 glasmosaikruder i kirkens sydlige væg. Hver rude måler 40 x 337 cm Herning, 1998 Hans Berg

Kirken er en treskibet, hvid basilika indviet i 1998. Kirken er hvid udvendig såvel som indvendig. Loftshøjden i kirkerummet er 14 meter, hvilket er medvirkende til en god akustik.Ved siden af kirken er der bygget en 19 meter høj fritstående kampanile, der fungerer som klokketårn. Klokkerne blev brugt i Herning Kirke fra 1920–89. Forskellige kunstnere har ud over arkitekterne været involveret i at designe og skabe dele af kirkens inventar. Billedhugger Anton Linnet har skabt korset. Billedhugger Laila Westergaard har udformet døbefonten i svensk granit, som også er anvendt til alterbordet. Lysestager og altersølv er udformet af sølvsmeden Bent Exner. Den nu afdøde billedkunstner Hans Berg har tegnet de fire glasruder og fremstillet dem i et samarbejde med glasmester Per Hebsgaard på dennes værksted. Hver rude måler 40 x 337 cm, og motiverne skal »læses« fra indgangsdøren mod alteret.

Gullestrup Kirke. Treskibet basilika, 1998. Anders Bové og Kaj Mikkelsen. Herning.

1. rude: I rudens venstre side ses en palmegren, som skal illudere indtoget i Jerusalem palmesøndag. Hans Berg har fortrinsvis anvendt det mundblæste glas i jordfarver.

Kirkeudsmykninger – et udvalg

2. rude: I ruden ses påskemåltidet og nadverens indstiftelse. Brød og kalk ses midt i billedet. Her er fortrinsvis anvendt gyldne farver.

3. rude. Ruden viser tilfangetagelsen i Getsemane Have. Hans Berg har brugt farverne blå og blåviolet for at symbolisere desperation, forladthed og svigt. I ruden ses også Judas’ hånd, der griber efter en af de 30 sølvpenge.

4. rude. Centralt i ruden har Hans Berg placeret de tre kors på Golgata. Til venstre ses klippegraven og til højre det tomme land. Farverne i rudens venstre side er fortrinsvis gråblå for at signalere og skabe forbindelsen til alterudsmykningen.

Dansk glaskunst

Fredens Kirke, 1963. Aksel Skov.

Fredens Kirke 9 glasmosaikruder i kirkens altervæg som erstatning for de oprindelige vinduer Herning, 1975 Knud Lollesgaard

Kirken blev indviet i 1963. Men ideen til den opstod allerede i 1944. Det var Herning Sogns Menighedsråd, der tog initiativet. Efter mange diskussioner og afstemninger nåede man frem til, at den ny kirke skulle ligge i den østlige bydel. Men selv efter vedtagelsen skulle der gå mange år med fremskaffelse af midler – lokale og statstilskud – og udformning af tegninger. Herning nåede også at bygge Sanct Johannes Kirke i den vestlige bydel. Den havde fået en højere prioritet. Som nævnt blev Fredens Kirke indviet i 1963 med deltagelse af daværende kirkeminister Bodil Koch. Hun var også årsag til, at der i 1960’erne blev sat skub i kirkebyggeriet, da hun i 1961 havde udskrevet en idekonkurrence om en fornyelse af kirkearkitekturen. Fredens Kirke blev en af de kirker, som er præget af de nye ideer. Den har en karakteristisk stil med de store røde trekantgavle, skibet i midten og den fritstående kampanile.

Kirkeudsmykninger – et udvalg

Ni glasmosaikruder i altervæg, blokglas og cement. 1975. Knud Lollesgaard.

Kirkens ni glasmosaikruder blev først en realitet i 1975. Dels ønskede menigheden en markant udsmykning som en integreret del af den trekantede gavlvæg og at der blev skabt en smuk altervæg bag krucifikset. Billedkunstneren Knud Lollesgaard udformede i de tidligere vinduer en serie glasmosaikruder, hvor han havde lagt vægt på at finde en farveholdning, der passede til de grå og gule hovedfarver. I den øverste rude har han dog med glasset antydet den lodrette »stamme« i et gyldent kors og ladet korsets »arme« slutte i toppen af de to næste ruder. Korset eksisterer som farvet lys. Fra det gyldne kors udgår stråler af lys ned over kirkerummet og de øvrige ruder. I den nedre del af de nederste seks ruder har han med

Dansk glaskunst

det farvede glas udformet stiliserede blade og vinranker inspireret af Jesu tale om vintræet og grenene i Johannesevangeliet, kap.15. Knud Lollesgaard har udtrykt sig på følgende måde om sin ide med placering og farveholdning i ruderne: »Når man tænker på Johannesevangeliet, kap. 15, hvor Jesus taler om sig selv som vintræet og om disciplene, menigheden, som grenene, føles det naturligt at bruge dette element her, pegende op mod og udgående fra de øverste ruders opstandelseskors. Ydermere er kirkens meget særprægede lysekroner udformet som drueklaser.« Senere er det gyldne krucifiks på alterbordet, som var en gipskopi af et fransk krucifiks fra 1200-tallet, blevet erstattet af »Livets træ«, et stort relief med et gyldent kors bag et irgrønt livstræ. Billedkunstner Bettina Elle. Jelling Kirke 3 glasmosaikruder i blokglas. 1 rude i korgavlen og 2 i kirkeskibets sydside Jelling, 2000 Jørn Larsen

I forbindelse med årtusindskiftet valgte Folketinget at markere dette, og rammerne blev Jelling Kirke. Kirken fik doneret en indvendig kunstnerisk udsmykning, og man valgte billedkunstner Jørn Larsen til at løse den store opgave, en totaludsmykning Udsmykningen består af: en glasmosaikrude i korets østgavl samt to ruder i skibets sydvæg. Kunstneren anvendte blokglas og cement samt mundblæst, farvet glas. Udsmykningen blev indviet i 2000. Jørn Larsen gennemførte en totaludsmykning af kirken, som også integrerede gulvet med den nedfældede korsformdekoration i sort granit, granitalteret, belysningen og farvesætning af de nye bænke samt en del af det gamle inventar, der skulle genbruges – kalkmalerier, døbefont og prædikestol. Den nuværende Jelling Kirke er bygget omkring år 1100. Kirken er bygget af frådsten, og undersøgelser har vist, at den er opført på en plads, hvor der tidligere har ligget tre trækirker. I den første trækirke fandt man et gravkammer, hvor Gorm den Gamle var blevet begravet. Kong Gorms grav er i forbindelse med den store renovering flyttet til den

Kirkeudsmykninger – et udvalg

Jelling Kirke. Renoveret i 2000. Korruden mod øst – opbygget af kvadratformede glasblokruder.

Korbuen og koret med den østvendte rude samt gulvets zigzag mønster i sort granit. Jørn Larsen. Jelling Kirke med tårn, kirkeskib og kor. Glasmosaikruder i sydvæg. Jørn Larsen.

nuværende kirke, og Jørn Larsen har i gulvet markeret stedet ved at erstatte den sorte granitdekoration med sølv. Kirkens glasmosaikruder Den romanske rude i korgavlen er opbygget i et mønster af lige store røde og gule kvadratformede ruder af mundblæst glas. De enkelte ruder er drejet 90 grader, fordi Jørn Larsen ikke bryder sig om kvadratet. Placering og farveholdning indikerer, at ruden symboliserer morgenrøden og dermed opstandelsen. De to ruder i skibets sydside er opbygget i et konkret formsprog, som er typisk for Jørn Larsen. Han udforsker det strengt nonfigurative, der bliver til symboler for naturalistiske begreber. Den ene rude er opbygget af stave, som Jørn Larsen lader krydse hinanden i grønne nuancer, der her bliver symboler på det gryende forårs bladhang og måske kristendommen. Den anden rude består af det samme konkrete formsprog, som Jørn Larsen har anvendt i gulvet, en sort zigzaglinje, der med stor fart bevæger sig fra himlen ned i havet. Derfor vælger han en diagonal komposition. Den symbolske betydning kan her være lidt vanskeligere at tolke. Måske er der tale om lyn og guder, som kontrast til den anden rude i skibets sydside, som måske er symbolet på kristendommens komme. Jørn Larsen anvender fortrinsvis hvidt glas som baggrund for det konkrete formsprog. Glasset er formstøbt i 23 x 30 cm-plader og med en tykkelse på 22 millimeter. Det hedder blokglas. Når det drejer sig om Jørn Larsens glasmosaikruder, skæres stykkerne ud med en diamantsav, mens Preben Hornung får det hugget af glasmesteren. Denne glastype – blokglas – anvendes fortrinsvis til det konkrete og nonfigurative udtryk og er særlig brugt af kunstnerne Preben Hornung, Henning DamgaardSørensen, Jens Urup, Robert Jacobsen, Arne Haugen Sørensen og Jørn Larsen. I 1996 skabte Jørn Larsen »Olympia«, en 432 x 325 cm stor glasvæg i blokglas til Ny Carlsberg Glyptotek i København.

Kirkeudsmykninger – et udvalg

Skt. Johannes Kirke 8 glasmosaikruder, 2 i koret (155 x 90 cm), 3 i kirkeskibets sydvæg (220 x 80 cm) og 3 i skibets nordvæg (220 x 80 cm) Aarhus, 2005 og 2007 Arne Haugen Sørensen Skt. Johannes Kirke. 1902–05. Arkitekt Hack Kampmann

Skt. Johannes Kirke er opført i 1902–05 af røde tegl i nyromantisk stil. Kirken er formet som en korskirke med tårn i vest. Tårnet har et ottesidet kobberspir. Altertavlen er fra 1907, og alterbilledet er »Den sidste nadver«. I 2005 og i 2007 fik billedkunstner Arne Haugen Sørensen opgaven at skabe otte glasmosaikruder til kirken under hensyntagen til såvel kirkens arkitektur som til det eksisterende alterbillede med nadvermotivet. Teknikken blev mundblæst, farvet glas og bly samt glasmaleri på dele af det farvede glas.

Dansk glaskunst

Skt Johannes Kirke. Interiør.

Lidelse og livsglæde For Arne Haugen Sørensen er Bibelens motiver eviggyldige fortællinger, og for ham er kirkekunstens fornemste mål at finde det almenmenneskelige i Bibelen og så at sætte nutidige billeder på, som beskueren/menigheden kan relatere til. Derfor er det vigtigt, at kirkekunsten stiller skarpt på netop de begivenheder i Bibelen, der er i stand til at vække genklang i alle mennesker på tværs af tid og kultur. Et emne som Jesu fødsel er derfor interessant, fordi det forholder sig til livsglæden, mens et motiv som korsfæstelsen har fokus på lidelse. Det er den spændvidde i menneskelivet, dets solsider og natsider, som Arne Haugen Sørensen har valgt at skildre i de otte glasmosaikruder. Til det store udsmykningsprojekt faldt valget på følgende temaer: Koret: Uddrivelsen fra Paradis Jesu fødsel

Kirkeskibet: Den sidste nadver Judaskysset Korsfæstelsen

Kirkeudsmykninger – et udvalg

edtagelse fra korset N Forhånelsen Opstandelsen

Glasmosaikrude, bly og glas. 155 x 90 cm. 2005. Jesu fødsel. Korets nordvæg. Arne Haugen Sørensen.

Jesu fødsel – korets nordvæg Mosaikruden i korets nordvæg viser Josef, Maria og det nyfødte Jesusbarn, et ganske almindeligt forældrepar, hvor faderen lægger et beskyttende klæde om moderens skuldre. Haugen Sørensen har valgt at male familien, fordi dette billede handler om de historier, som udspiller sig mellem mennesker hver eneste dag. I nederste højre hjørne ses hovedet af en ko, hvilket fortæller, at familien måtte tage ophold i en stald, hvor fødselen så foregik. Josef viser med sine øjne og kropssprog, at han er omsorgsfuld, og Marias let foroverbøjede hoved og hendes øjne viser, at for hende er det nyfødte barn det væsentlige. I Arne Haugen Sørensens billedbeskrivelse har han valgt at forholde sig til emnet anderledes, end vi vil kunne se i de mange billeder, som omhandler det samme emne. I renæssancekunstens mange madonnabilleder optræder Maria oftest alene med det nyfødte barn. Arne Haugen Sørensen skildrer et forældrepar, en idyl og en livsglæde, som vi også kan nikke genkendende til hos den meget litterære, vedkommende danske kunstner Henry Heerup. Han har ofte i såvel i sine malerier som i sine grafiske udtryk forholdt sig til dette tema.

Hesteskofamilien. 54 x 45 cm. 1949. Henry Heerup.

Korsfæstelsen Lidelse er det andet af de centrale temaer, som Arne Haugen Sørensen har valgt at give sit bud på. Det er det motiv, som går igen i mange kirkers altertavler. Men med Arne Haugen Sørensens trefløjede tavle til Dalbyneder Kirke fra 1993 skete der et brud med de tidligere traditioner for altertavlen og dens opbygning. Haugen Sørensen har ladet de to sidefløje rotere om sin egen akse med mulighed for »faste« og »fest«, og dermed ændrer det sig fra et billede til et andet,

Dansk glaskunst

Glasmosaikrude, bly og glas. 220 x 80 cm. 2005. Korsfæstelsen. Arne Haugen Sørensen.

Trefløjet vendbar altertavle, 1993. Dalbyneder Kirke. Havndal. Arne Haugen Sørensen.

altså en nytænkning. De katolske altertavler havde to låger, som i fastetiden kunne lukke alteret. Men her stopper det ikke. Hans farvevalg og ekspressive menneskeskildringer står også i stor kontrast til kirkernes mange naivistiske kalkmalerier. I Dalbyneder Kirkes altertavle skildres Golgata,Vandringsmanden og Isaks ofring. Skt. Johannes Kirke I Skt. Johannes Kirke blev det ikke en ny altertavle, men med behørig respekt for den gamle skabte han lidelsesbilledet Korsfæstelsen og nu i mundblæst, farvet glas. Glasmosaikbilledet viser den korsfæstede hængende på korset med markante nagler i de overdimensionerede fødder og hænder. Korset står på en lille bakke – Golgata, og bagved ses en dramatisk blå

Kirkeudsmykninger – et udvalg

himmel i mange blå og blåviolette nuancer. Jesus er klædt i hvidt i stor kontrast til den bagvedliggende himmel. Her bliver den hvide farve symbolet på renhed. Haugen Sørensen viser med de tegnede ribben og det hævede bryst, at menneskefiguren hænger i armene, og at fødderne er naglet til korsets »stamme«. Brøndby Strand Kirke 1 glasmosaikrude, blokglas og cement, 325 x 525 cm Brøndby Strand, 1999 Billy Sjur Ohlsen

Brøndby Strand Kirke ligger i et udviklingsområde med stor aktivitet inden for boligbyggeri op gennem 1960’erne og 70’erne. I 1967 blev der derfor etableret en midlertidig kirke, en trækirke. Den blev i 1984 afløst af den nuværende. Kirken er tegnet af arkitekten Jørgen Blytmann og bygget i beton og tegl. Kirkeskibet og det sydvendte tårn er placeret som »tårnlignende« byggeelementer med de øvrige faciliteter uden om. Den sydvendte karakteristiske bygning består af tårnet med klokkespil, mosaikrude, koret samt den enetages administrationsbygning. Øvrige bygninger er grupperet uden om. Kirkens rødbrune farve skaber stor kontrast til det omkringliggende boligbyggeri, mens arkitekturen med de »tårnlignende« bygninger går i dialog med bolig massen. Kirkerummet er forholdsvis mørkt på grund af de mørke klinker og rødbrune tegl. Dagslyset kommer ind gennem højtsiddende smalle vinduer. Over alteret er der indbygget et vindue i korets loft, der oplyser alterbordet og korset. Kirkens arkitektur er styret af symmetrien og de vertikale linjer. Da billedkunstneren Billy Sjur Ohlsen i 1999 blev opfordret til at udforme en stor glasmosaikrude til den sydvendte væg, var han meget optaget af at bryde denne dominans og at udforme en rude i tværformat – horisontalt – og med en diagonal komposition.

Dansk glaskunst

Glasmosaikrude, blokglas og cement. 325 x 525 cm. 1999. »Lyset bliver til. Se, opstandelsen lyser«. Brøndby Strand Kirke. Billy Sjur Ohlsen.

I forbindelse med kirkens indvielse blev der sunget en salme, der var skrevet til dagen af biskop Johannes Johansen. Billy Sjur Ohlsen valgte at bruge denne salme som afsæt for rudens form og indhold. Lyset bliver til. Se, opstandelsen lyser. Glasmosaikruden er sydvendt og placeret højt over alteret. Den udstråler et kraftigt lys på grund af kirkerummets mørke. Om aftenen er virkningen holdt i live af projektørbelysningen udefra. Om ruden siger Billy Sjur Ohlsen: »Jeg har ønsket at skildre dramaet på Golgata – opstandelsen – lyset. Menigheden ønskede, at der i motivet skulle indgå de kristne symboler. Dramaet er derfor skildret ved, at det hvide kors og de mange farvede lyn indgår i billedet ved hjælp af den diagonale komposition. Dramaet på Golgata er symboliseret med korset, og opstandelsen fortolkes billedmæssigt med de diagonale linjer, lynene, lyse i gullige påskefarver som yderligere forstærkes af himlens dybblå farver, der formmæssigt skaber rum i billedet og udtryksmæssigt understreger dramaet.«

Kirkeudsmykninger – et udvalg

Gamtofte Kirke. Set fra sydøst.

Gamtofte Kirke 3 glasmosaikruder i 3 af kirkens sydvendte vinduer, 207 x 110 cm. 2003 Peter Brandes Farvesætning af interiør Gamtofte, Assens, 2003 Maja Lisa Engelhardt

Gamtofte Kirke er opført i 1100-tallet, dvs. kirkens skib og den vestlige del af koret. Den er en af de 49 kirker på Fyn, som er bygget af tilhuggede granitkvadre, og samtidig en af de største landsbykirker på Fyn. Tårnet er tilbygget efter kirkens ombygning omkring år 1500. Byggematerialet er brændt tegl, som dukkede op i gotikken. Der er stadig store traditioner for at bruge og brænde tegl i forskellige varianter.

Dansk glaskunst

Ikke langt fra kirken ligger Vedstaarup Teglværk, som stadig brænder tegl. De har blandt andet brændt de store krukker, som Peter Brandes har fremstillet til banegårdspladsen i Roskilde og til Holocaustmuseet i Jerusalem. Tårnets gavle vender – modsat skib og kor – nord-syd. Skibet med det tilbyggede våbenhus havde oprindelig højtsiddende små rundbuede vinduer, tre i hver side. Den romanske granitkirke var mod øst rundet af med en apsis, hvis buede form stadig ses i soklen til det forlængede kor. Flere af apsidens granitfigurer er nu indmuret i henholdsvis skibet og koret: den spillende engel, et løvehoved med et menneskehoved i gabet. Gamtofte Kirke har i 1971 og 1996 udgivet to skrifter, som fortæller om kirkens historie og inventar. Og i 2004 udgav billedkunstneren Peter Brandes skriftet Gamtofte Kirke, hvor han fokuserer på de kunstværker i kirken, som indirekte har haft indflydelse på hans udsmykning fra 2003. Tre glasmosaikruder De tre ruder er udført i mundblæst, farvet glas, der er limet kant mod kant på en neutral glasplade. Hver af ruderne er opdelt af to sprosser i tre felter.

Kirkeudsmykninger – et udvalg

»Den musicerende engel«, granitrelief. Korets sydside.

Bronzekrucifiks med reliefsokkel. 2003. Peter Brandes.

Peter Brandes har valgt følgende motiver: – Veronikas svededug – det vestlige vindue – Abgars Kristusansigt – et mandylion, det østlige vindue – Kristus helbreder den blinde – midtervinduet. Alle tre ruder vender mod syd. I 1997 udsmykkede Brandes Vejleå Kirke – se kapitel 1. Her arbejdede han med de primære og sekundære farver i kirkens seks monumentale ruder. Den samme ide har han valgt til Gamtofte Kirke, hvor det drejer sig om tre ruder, og valget er her faldet på de primære farver. Den vestlige rude har rød som hovedfarve, den midterste gul og den østlige rude har hovedfarven blå.

Glasmosaik/ glasmaleri. 207 x 110 cm. 2003. Veronikas svededug. Peter Brandes.

Veronikas svededug Hovedfarven er som nævnt rød. Den omkranser Kristi ansigt, som formes af det gennemstrømmende lys. Udsagnet er, at Kristi ansigt blev gengivet på det klæde, som Veronika rakte ham under hans vandring med korset. Ansigtet er et aftryk og ikke skabt af menneskehånd. Ifølge legenden er der tale om en barmhjertig kvinde, som tilbød Jesus sit hovedtørklæde, så han kunne aftørre sit ansigt for sved og blod. Da hun fik klædet tilbage, sås et aftryk af Kristi ansigt derpå. Peter Brandes har denne kommentar til glasmosaikruden: »Den første rude i kirkens sydside, som møder den besøgende, er holdt hovedsageligt i røde farver. Det er ruden med Veronikas svededug. Alle tre ruder i kirken har hver sin grundfarve, gul, blå og rød. Lysets gen nemlysning og refleksion på de hvidkalkede vægge har således passeret spektrets tre grundfarver og vil naturligt blande sig med disse, således at et blandingsfarvet lys opfylder kirken. Lyset er ikke længere dagslys, men er blevet et symbolsk lys til et sakralt rum, som kirkerummet er.«

Dansk glaskunst

Abgars Kristusansigt I det østlige af de tre ruder skildrer Peter Brandes også et ansigt, et ansigt af Kristus. Men udgangspunktet er her kong Abgars mandylion. Abgar var konge i Edessa nær Eufratfloden fra 4 f.kr. til 50 e.kr. I dag hedder byen Urfa. Udsagnet er her, at kong Abgar blev ramt af spedalskhed. Et sendebud bad Jesus om at komme til Edessa for at helbrede kongen, men Jesus havde ikke muligheden, så han sendte en discipel. Abgars budbringer ønskede at tegne et billede af Jesus, men han blev blændet af lyset og modtog i stedet et klæde med et billede af Kristi ansigt, og Abgar blev helbredt. Aftrykket blev efterfølgende prototypen på mandylion-portrætter. Peter Brandes har denne kommentar til ruden: »På den blå rude har jeg forsøgt at skildre Kristi ansigt i en situation, hvor han ifølge legenden aftrykker sit ansigt på et klæde. Han er ved sin fulde kraft og til stede talende blandt sine disciple, altså ikke lidende, som det udtrykkes i Veronikas svededug.« De to ruder viser Kristi ansigt i to forskellige øjeblikke. I Veronikas svededug understreger den dominerende røde farve Jesu vej til Golgata med korset og kvindens tilbud om at aftørre hans ansigt for sved og bloddråber.

Glasmosaik/glasmaleri. 207 x 110 cm. 2003. Abgars Kristusansigt. Peter Brandes.

Kong Abgar-mandyliet. 1289. Biblioteca Nazionale Marciana, Venedig.

Kirkeudsmykninger – et udvalg

Kristus helbreder den blinde Ruden viser den blinde, knælende og med bagbundne hænder. Kristus, som står uden for billedet, gør den blinde seende med sin hånd. Som i de andre ruder er det igen lyset, som skaber billedet. Peter Brandes skriver i sin bog om udsmykningen til Gamtofte Kirke, at flere tekster har været i spil, og de har på forskellig vis bidraget til det endelige udtryk. F.eks. Apostlenes Gerninger, kap. 9, vers 18: »Og straks faldt der ligesom skæl fra hans øjne, og han fik sit syn igen, og han stod op og blev døbt.« Eller Johannesevangeliet, kap. 9, vers 1–10, her dog kun vers 1–3: »Og da han gik videre, så han en mand, som havde været blind fra fødselen. Hans disciple spurgte ham og sagde: ‘Rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind?’ Jesus svarede: ‘Hverken han eller hans forældre har syndet; men det er sket, for at Guds gerninger skal åbenbares på ham.’«

Glasmosaik/glasmaleri. 207 x 110 cm. 2003. Kristus helbreder den blinde. Peter Brandes.

Gamtofte Kirke har været igennem en totaludsmykning, hvor billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt har ændret farverne på kirkens træværk efter ønske fra Peter Brandes, så træværket og ruderne spiller sammen og bibringer kirken det lys, som ligger bag budskabet i den midterste rude.

Dansk glaskunst

Holsted Kirke Altertavle i glasmosaik og glasmaleri, 600 x 450 cm Næstved, 2001 Maja Lisa Engelhardt

Holsted Sogn er opstået som et sognefællesskab mellem de tre gamle landsbyer Holsted, Øverup og Vridsløse. Samtidig er det nye sogn blevet center for store bolig- og industribyggerier. Holsted Kirke og sognegård er tegnet af Sahls Tegnestue, Aarhus og indviet i 2001. Oprindelig skulle sognegården (indviet 1997) og kirken være bygget samtidig, men økonomien tillod det ikke. Kirken er bygget i røde tegl og med et blygråt hvælvet tag. Det kvadratiske kirkerum oplyses af dagslys fra fire sider fra de højtsiddende vinduer mellem taget og det øverste murværk. Kirken ligger højt i terrænet med det 18 meter høje karakteristiske klokketårn.

Holsted Kirke, 2001. Sahls Tegnestue.

Kirkeudsmykninger – et udvalg

Indgangen er på nordsiden gennem den tilbyggede sognegård, som yderligere består af kontorfaciliteter, konfirmandlokale og café, som kan inddrages i kirkerummet. Billedkunstner Maja Lisa Engelhardt skabte i 2001 det 6 x 4½ meter store alterbillede i glasmosaik og glasmaleri til kirken. I modsætning til flere af sine indtil nu 20 udsmykninger i kirker har Maja Lisa Engelhardt i forbindelse med denne udsmykning været med fra begyndelsen af byggeriet: »Opgaven i Næstved har af flere grunde været spændende og væsentligere for mig end nogle af de tidligere opgaver. Jeg var fra begyndelsen med til at præge den ny kirke, som har været undervejs i en lang årrække.« Ud over at være kunstneren bag det store alterbillede har hun også udformet dåbsfadet, lysestager og hellige kar. Altertavlen er skabt i et samarbejde med glasmester Per Hebsgaard på dennes værksted. Den er udført med to lag farvet glas: et fire millimeter bemalet glas, som er opvarmet til 800 grader i en glasovn, samt et lag mundblæst, farvet, fransk glas. Altertavlen er gennemlyst bagfra, og således rummer den lyset i sig selv, så det bliver en del af motivets væsen. Om aftenen er ruden belyst indefra, så den uden for gudstjenester og andre kirkelige handlinger bliver et markant og synligt tegn for de forbipasserende. Vejen til Emmaus Når man træder ind i det højloftede kirkerum, er det uden tvivl det seks meter høje alterbillede, der fanger blikket. Og som i andre af Maja Lisa Engelhardts glasudsmykninger er også dette værk fyldt med lys og med en intensitet, som fastholder vores opmærksomhed. Lyset er her væsentlig for fortællingen. Umiddelbart viser altertavlen en stor, mørk, rygvendt skikkelse i billedets nederste venstre hjørne. En stor gullighvid trekantlignende form – en vej der perspektivisk spidser til – går diagonalt næsten op til det øverste højre hjørne, hvor en horisontlinje antyder et landskab.

Dansk glaskunst

Glasmosaik/glasÂ maleri. 600 x 450 cm. 2001. Vejen til Emmaus. Maja Lisa Engelhardt.

Detaljer.

Kirkeudsmykninger â&#x20AC;&#x201C; et udvalg

Om inspirationen til motivet siger Maja Lisa Engelhardt, at hun har valgt Johannes evangeliet, kap. 14, vers 1–2, hvor Jesus taler om sin bortgang og om Helligåndens komme. »‘Jeres hjerte forfærdes ikke! Tro på Gud, og tro på mig. I min Faders hus er der mange boliger. Hvis ikke, havde jeg sagt jer det; thi jeg går bort for at gøre en plads rede for jer. Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at hvor jeg er, dér skal også I være. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.’ Thomas siger til ham: ‘Herre! Vi ved ikke, hvor du går hen; hvordan kan vi så kende vejen?’ Jesus svarer: ‘Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Havde I kendt mig, så havde I også kendt min Fader; og fra nu af kender I ham og har set ham.’« I altertavlen er den brune skikkelse symbolet på Kristus, der gør sig klar til at vandre ud ad den symbolske lysfyldte vej til Emmaus, inden han opløftes til Himmelen. Lukasevangeliet, kap. 24, vers 51. Det gullighvide lys er som nævnt symbolet på Kristus. I Lukasevangeliet, kap. 24, vers 13–16: »Og se, to af dem vandrede den samme dag til en landsby, som ligger tresindstyve stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus. Og de talte med hinanden om alle disse tildragelser. Medens de samtalede og drøftede det indbyrdes, skete det, at Jesus selv kom hen til dem og fulgtes med dem. Men deres øjne holdtes til, så de ikke kendte ham.« Altertavlen er symbolet på Kristi vandring efter opstandelsen og inden hans himmelfart.

Dansk glaskunst

Glasmosaik/ glasmaleri. Vejen til Emmaus – detalje. Nederste venstre hjørne.

Tornbjerg Kirke Alterbillede i glasmaleri, 800 x 200 cm Odense, 2000 Tróndur Patursson

Tornbjerg Kirke er opført i 1994 og tegnet af arkitekterne Johan Fogh og Per Følner, Lyngby. Bygningskomplekset består ud over kirkerummet af sognelokaler, kontorfaciliteter og det 16 meter høje fritstående tårn, der er placeret på forpladsen som en kampanile. Arkitekterne har valgt en byggestil, der afspejler spor fra middelalderkirken i både materialevalg – hvide vægge og blygrå tage – og i de enkelte bygningers placering og højde. En mur i dørpartiet mod nord deler bygningskomplekset i en sakral og verdslig del.

Kirkeudsmykninger – et udvalg

Mod øst er kirkerummet med tilhørende lokaler placeret og mod vest sognelokaler, kontorfaciliteter og konfirmandfløj. Fra indgangen træder man ind i det øst-vest-vendte kirkeskib under et pulpitur, som breder sig langt ud i rummet. Kirkeskibet har en næsten kvadratisk grundplan og med stor loftshøjde, der afsluttes med et hvælvet træloft, som følger skibets tag. Højden er størst over alterpartiet, hvor alterbordet er anbragt fritstående foran østvæggen. Det otte meter høje og to meter brede alterbillede i glasmaleri er placeret 6–7 cm foran den hvide østvæg, der skinner gennem kunstværket. Alterbilledet er fremstillet af otte glasplader, som hver måler 1 x 2 meter og er placeret med et lille mellemrum. Pladerne er bemalet med glasfarver; når bindemidlet i farverne er udtørret, skal pladerne til brænding i en glasovn. Brændingstemperaturen er bestemmende for den endelige farve. Et farvepigment opvarmet til 600 grader kan f.eks. give en kølig, blå farve, mens resultatet bliver flammende rødt ved 900 grader. Disse forhold mellem farvepigment og brændingstemperatur indgår naturligvis i kunstnerens overvejelser. Tróndur Patursson er meget ekspressiv i såvel udtryk som arbejdsform, hvilket blandt andet viser sig i det tykke og nærmest vulkansk krateragtigte farvelag. De gennemsigtige glasplader placeres på lysbordet i glasværkstedet. De sorte streger og kalligrafiske tegn udføres med brede pensler. Når disse kraftige strøg er tørre, påføres de forskellige farver med en svamp eller kastes ud over glasset. Som beskrevet tidligere fik glasmaleriet sin største udbredelse i forbindelse med katedralbyggeriet omkring Paris. Når Patursson er i Paris, besøger han de gotiske katedraler for at dvæle ved og beundre de store glasmaleriers glødende farver. For ham har kongegalleriet i Sainte-Chapelle været en stor inspirationskilde i forbindelse med kirkeudsmykninger i Danmark og på Færøerne Motivet i det 16 kvadratmeter store alterbillede i Tornbjerg Kirke kalder han for »Et håbets, lysets og livets landskab«. Nederst i billedets venstre og højre side ses nogle menneskelignende, rødviolette figurer indrammet af en sort konturlinje. Mellem figurerne ses en opstigende blå/violet silhuet – væksten i livets landskab, og øverst det livgivende lys – håbet. Tróndur Patursson bruger sine karakteristiske fugle til at forme solen som forudsætning for livet. Et livsbekræftende alterbillede, hvis farver møder kirkegængerne i et meget lyst og æstetisk smukt kirkerum.

Kirkeudsmykninger – et udvalg

101

Alterbillede. Glasmaleri. 800 x 200 cm. 2000. Tornbjerg Kirke. Tróndur Patursson.

Inspirationskilder Tróndur Patursson henter sin inspiration i den færøske natur. Han er så søgende, at han fra sin båd studerer og tegner fjeldsidens formstrukturer – spalter, kløfter og de forskellige farvenuancer. »I mine billeder – akvareller, malerier og glasmalerier – omsætter jeg ikke naturoplevelserne til genkendelige former, men til tegn, til et abstrakt billedudtryk. Jeg er naturinspireret og ikke naturgengivende, og billederne er opbygget med anvendelse af de nødvendige formelle billedelementer.« Om det har maleren Wassily Kandinsky blandt andet sagt: »Formen er indholdets udtryk, og nødvendigheden skaber form.« I atelieret omsættes indtrykkene til formstærke og kontrastrige billeder, hvor de sorte kalligrafilignende tegn fremhæver og indrammer, som her i Tornbjerg Kirke, hvor de busk- og menneskelige former bliver elementer i en billedfortælling. De sorte tegn får fuglenes karakter, der indrammer en livgivende sol, som her symboliserer vækstens og naturens betydning for liv og afhængigheden af det livgivende lys. En del af det gule lys, som fylder halvdelen af billedet, formes som nævnt til en sol af de sorte tegn, der her kan være de fuglesilhuetter, som Tróndur Patursson ser fra sin båd, når fuglene letter fra fjeldet for en stund. Farven spiller en stor rolle i Paturssons billeder. Han bruger kraftige farver og kontrastfarver, han bruger farven rumskabende og ikke kun pastost. Han viser også eksempler på, hvordan farvearealets størrelse har betydning for såvel kompositionen som billedets ekspressivitet – selv en meget lille gul flade kan virke gennemtrængende. Alterbilledet er placeret 6–7 cm foran væggen, og den hvide farve fremhæver og forstærker farvernes intensitet og billedets udtryksfuldhed.

102

Dansk glaskunst

Treenighedskirken 3 glasmosaikruder i blokglas, 700 x 1300 cm, samt en glasmosaikfrise Esbjerg, 1961–67 Jens Urup

Treenighedskirken er tegnet i 1961 af de lokale arkitekter Erik Flagstad Rasmussen og Knud Thomsen efter en lokal arkitektkonkurrence. Kirken er opført i gule tegl med en kvadratisk kirkesal og et ottedelt spirlignende, blygråt tag.Våbenhus og øvrige kontorfaciliteter samt apsis mod øst er tilbygget i ét plan. På pladsen foran kirken er der rejst et fritstående tårn. De tre store trekantede glasmosaikruder i blokglas, som hver måler 700 x 1300 cm, er i kunstnerisk henseende det mest betagende ved Treenighedskirken. Billedkunstner Jens Urup er født og opvokset i Esbjerg. Jens Urup havde følgende udsagn i forbindelse med det store glasprojekt, som tog sin begyndelse i 1961 i forbindelse med kirkens indvielse: »Kirkens form er krystal linsk; over en flad kasse af gule mursten hæver loftet sig foldet i stjerneform, så der fremkom mer 4 trekanter hver 50 m² store, 7,5 m i højden og 13 m ved grundlinien. Billederne er således i virkeligheden vægge eller gavle af glas og cement, og indgår som væsentlige dele i bygningen.«

Kirkeudsmykninger – et udvalg

103

Det blev kun den østvendte rude, der stod færdig ved indvielsen i 1961. I 1964 fulgte ruden mod nord, i 1967 ruden mod syd, mens ruden mod vest kun blev en glasfrise på siderne af orglet, da der i 1965 blev tilføjet en bygning til et orgel og et pulpitur. Jens Urup tilføjer videre: »Det billedtema, jeg har arbejdet med, er: jul, påske og pinse, kirkeårets tre store højtider. Enkle symboler, som motiverer det store format, og giver dem den indholdsmæssige balance i rummet, der også er nødvendig. Symboler, der må bearbejdes, splittes og brydes ned, førend de bliver levende og kan fremstå i en ny skikkelse, en abstraktion, som dækker oplevelsen. Til det fjerde billede, der indrammer orglet, er temaet ‘Livets vand’ …« Cementen, som rent praktisk skal forbinde de enkelte 22 millimeter tykke glasstykker, må naturligvis udnyttes kunstnerisk. Den kan være en ganske tynd linje, brede sig ud, så den får karakter af en flade og omslutter små stykker glas eller linjer af glas, som derved bliver intenst lysende. Cementen betyder altså lige så meget som glasset. De to materialer skifter roller, snart dominerer det ene, snart det andet. Derved opstår en rytme, som er med til at give billedet liv. Glasmosaikruderne i Treenighedskirken De fire mosaikruder er opbygget over temaerne: påsken (mod øst), julen (mod nord), pinsen (mod syd) og den fjerde rude (mod vest), en glasfrise, der indrammer orglet og symboliserer livets vand. Påsken Ruden er placeret over alteret. Det røde krucifiks er meget markant i såvel rudens fortælling som for kirkegængerne, når de træder ind i kirken. I rudens midte ses Jesu kors på Golgata − farvet blodrødt af hans blod. På hver side af korset ses de øvrige to kors i gule og brunlige farver. De er halvt skjult af kirkens tagkonstruktion. Rudens øvrige blåviolette farver er som skygger, der fremhæver og understreger det dramatiske omkring det blodrøde kors.

104

Dansk glaskunst

Glasmosaikrude, blokglas og cement. 700 x 1300 cm. 1961-67. PĂĽsken. Jens Urup.

Kirkeudsmykninger â&#x20AC;&#x201C; et udvalg

105

Glasmosaikrude, blokglas og cement. 700 x 1300 cm. 1961-67. Julen. Jens Urup.

Den gule farve har flere betydninger – her er den gallegul, symbolet på falskhed – de to røverkors. De mange mørke linjer i cement, som på kryds og tværs fører ind mod korset, forstærker det drama, der udfolder sig om korsfæstelsen. Rudens mange lyse farver bag korsene – også lysere gule − er livet: solen, symbolet på opstandelsen. Julen I mosaikruden mod nord er det også den røde farve, som fanger blikket. Det er den røde betlehemsstjerne på den natblå himmel. Stjernen kaster sit lys ud over hele jorden. I modsætning til mange andre billedtolkninger har Jens Urup valgt at udtrykke handlingen med glassets mange lyse farvenuancer, der understreger, at »ledestjernen/betlehemsstjernen« kaster sit lys. I Asen-Stald. Træsnit fra omkring 1800.

106

Dansk glaskunst

Glasmosaikrude, blokglas og cement. 700 x 1300 cm. 1961-1967. Jens Urup.

Pinsen Pinsen er også en af kirkens tre største højtider, men den har ikke de samme dramatiske beretninger, som julen og påsken har. Jesus er blevet født, korsfæstet og er opstået fra de døde. Pinsen er festen for Helligåndens komme – 50 dage efter påske. Helligåndens komme til disciplene beskrives med tunger af ild. Karakteristisk for ruden er de tolv røde ildtunger, der spredes ud over hele ruden. Jens Urup har til denne rude ladet sig inspirere af Apostlenes Gerninger, kap. 2, vers 1–13: »Med Helligåndens komme – der ufejlbarligt og tydeligt giver sig til kende gennem indre forvandling og tegn, som alle kan se og høre – er ventetiden forbi. Apostlene og disciplene bliver den ny menighed fyldt med liv og magt, og så forskellige fra deres tidligere frygtsomme jeg som tænkes kan.«

Kirkeudsmykninger – et udvalg

107

Glasmosaikfrise, 1961-1967. Livets vand. Jens Urup.

Livets vand Omkring orglet i den nye tilbygning har Jens Urup valgt at kalde sit motiv for livets vand. Livets vand er et religiøst symbol for Gud som livets kilde. I Det Nye Testamente bruger Jesus betegnelsen livets vand til at åbenbare sig som Kristus for sine tilhørere (Johannesevangeliet, kap. 4). Gennem dåben indlemmes det kristne menneske i det åndelige fællesskab. Det valgte billedudtryk består af linjer med forskellig længde og i flere farvenuancer, som symbol på strømmende vand, der bevæger sig fra toppen og i to forskellige retninger.

108

Dansk glaskunst

Rosetrude i glasmosaik. 1939. J.Th. Skovgaard. Vanløse Kirke.

Vanløse Kirke 3 glasmosaikruder, 2 ruder 260 x 75 cm, 1 rude 260 x 95 cm Vanløse, 1988 Arne Haugen Sørensen

Vanløse Kirke er opført 1907–09 af røde håndstrøgne tegl. Kirken består af skib og korparti, som afsluttes med en tresidet korvæg mod øst og et tårn i syd. I 1939 fik kirken en tilbygning mod nord med sakristi og et nyt pulpitur. Over indgangen mod vest har J.Th. Skovgaard udført en rosetrude i glasmosaik. I den tresidede korvæg udførte han samtidig to glasmosaikruder til højre og venstre for krucifikset. Glasmosaikruderne I 1988 blev billedkunstneren Arne Haugen Sørensen opfordret til at udsmykke korvæggen med tre glasmosaikruder. Krucifikset blev nedtaget, og der blev tilføjet et tredje vindue i væggen. De oprindelige ruder blev også nedtaget. Som det tidligere er nævnt, kom det helt store gennembrud for dansk glaskunst i 1980’erne, hvor en gruppe danske og franske kunstnere udstillede glaskunst i Chartres i Frankrig. Glasmester Per Hebsgaard arrangerede den store og spektakulære udstilling med moderne glaskunst et par år efter, at han i 1986 havde etableret eget værksted. Udstillingen blev senere vist på Ny Carlsberg Glyptotek og i Musikhuset Aarhus. Arne Haugen Sørensen var på udstillingerne repræsenteret med de tre mosaikruder.

Kirkeudsmykninger – et udvalg

109

Tre glasmosaik ruder i koret. 1988. Vanløse Kirke. Arne Haugen Sørensen.

Triptykonudsmykningens tema er fra venstre mod højre: Jesu dåb, Korsfæstelsen og Opstandelsen. Materialet er mundblæst, farvet glas og blykalmteknikken. Korsfæstelsen Ved indtræden i kirken bliver man fanget og fastholdt af den midterste rudes ekspressive udtryk og intense farver. Ruden viser den korsfæstede, der hænger, død, med hænderne fæstnet til korsets tværstang med røde blodige nagler og med stærkt foroverbøjet hoved med den krydsformede røde tornekrans. En stor nagle fæstner fødderne, som er placeret oven på hinanden for at tilføre Jesus den største lidelse. Nederst i billedet er den grønne jord og to rygvendte personer, mens resten af bil ledet er den blå himmel. Dybden i billedet skabes fortrinsvis med den blå farves egen

110

Dansk glaskunst

Isenheimalteret, ca. 1512–16. Musée d’Unterlinden, Colmar. Matthias Grünewald.

skab som fjernhedens farve. Den røde farve fremhæver tornekransen, men associeres også med blod. Det bruger Arne Haugen Sørensen også i forbindelse med naglerne. Den korsfæstede er opbygget af mange forskellige farvenuancer, som også bruges symbolsk. Nogle farver virker varme, mens andre virker kølige. Kroppens grøn/ blå nuancer understreger det kolde, den døde krop. I modsætning til den korsfæstede i Skt. Johannes Kirke, som Haugen Sørensen udsmykkede i 2007, understreger han her brutaliteten ved at lade de røde spor af pisken sno sig rundt om kroppen. Det forstærkes yderligere af de rød-grønne farvers komplementaritet. I bogen Arne Haugen Sørensens kirkekunst skriver Lisbeth Smedegaard Andersen blandt andet, at Haugen Sørensen har et indre billedgalleri, og at der på hæderspladsen hænger Isenheimalteret (1512–16) af Matthias Grünewald. I den altertavle bliver vi præsenteret for de mest grufulde pinsler: piskesporene og de mange pigge, som er efterladt i hudens betændte sår og det mørke blod på den grønlige hud.

Kirkeudsmykninger – et udvalg

111

Jesu dåb De to andre værker udgør en farvemæssig kontrast til korsfæstelsen, da de fortrinsvis er domineret af gyldne farver. I dåbsruden ses to personer – Jesus og Johannes. Johannes står med løftede hænder og hælder vand ned over hovedet på Jesus. Deres ben er omsluttet af vandet i floden, som på bunden er mørkt, blå/violet, mens lyset spejles i vandets overflade i mange forskellige varme nuancer. Kontrastfarverne bliver her symbolet på alvor og glæde – Jesus modtager Helligånden – duen. Den blå alvorsfulde farve bliver her symbolet på den ventende korsfæstelse. Opstandelsen I opstandelsesruden ses et menneske stige op fra graven til det gule påskelys, som her former Jesu legeme af lys- og skyggepartier. Øverst oppe svæver Guds øje, og nederst ses den mørke grav med et skelet. I den førnævnte bog citerer forfatteren en kommentar fra Arne Haugen Sørensen vedrørende skelettet: »Det er svært at male en tom grav i jorden! Der sker nemt noget med perspektivet, så den kommer til at ligne et rugbrød.«

Glasmosaikrude, 260 x 95 cm. 1988. Korsfæstelsen. Arne Haugen Sørensen.

112

Dansk glaskunst

Glasmosaikruder, 260 x 75 cm. 1988. Jesu dåb og Opstandelsen. Arne Haugen Sørensen.

Kirkeudsmykninger – et udvalg

113

10. 6. 8.

Gentofte Kirke 11 glasmosaikruder Gentofte, 2008 Per Kirkeby

Gentofte Kirke er oprindeligt opført i 1100-tallet og er derfor den ældste kirke i Gentofte Kommune. I dag er kirken præget af flere ombygninger. Hovedskibet er blevet forlænget, apsis er nedrevet. Siden hen er der opført våbenhus, nordskib, og i 1500-tallet blev det nuværende kamtakkede tårn opført. En lille tilbygning mod øst rummer præsteværelset. I 1989 blev vestvinduet i tårnrummet udsmykket med en glasmosaikrude af kunstneren Sven Havsteen-Mikkelsen. Ruden er senere i 2008 blevet nedtaget for at give plads til en større udsmykning med glasmosaikruder af kunstneren Per Kirkeby.

114

Dansk glaskunst

De 11 glasmosaikruder I 2008 kunne udsmykningen af Gentofte Kirke afsluttes efter flere års intenst arbejde fra kirkens side for blandt andet at indhente de formelle tilladelser og godkendelser fra forskellige instanser og myndigheder. Det var et stort indhug i den mere end 800 år gamle middelalderkirke. De 11 spidsbuede ruder er udført i mundblæst, farvet glas. Flere partier er bemalet, og derefter er farven brændt fast i glassets overflade. De enkelte glasstykker i ruden er samlet med bly. Rudernes motiver er eksempler på Per Kirkebys kunstneriske tolkning af en række bibelske temaer. Ruderne fordeler sig i de fleste rum: Koret: to ruder i henholdsvis nord- og sydvæg. Skibet: to ruder i skibets nordvæg og tre ruder i sydvæggen. Sideskibet: to ruder i henholdsvis vest- og østvæg. Tårnrummet: to ruder i syd- og vestvæg. 7.

Rudernes placering i kirkens forskellige afsnit betyder blandt andet, at alle ruder ikke kan opleves samtidig, men kan studeres enkelt- eller parvis. Fire af ruderne refererer til Det Gamle Testamente, og de øvrige syv ruder henter deres motiver i Det Nye Testamente.

Kirkeudsmykninger – et udvalg

115

3. 4.

Det Gamle Testamente 1. Paradis – sideskib mod vest 2. Syndfloden – koret mod nord 3. Sodoma og Gomorra – sideskib mod øst 4. Lovtavlerne – koret mod syd

116

Det Nye Testamente 5. Flugten til Egypten – skibet mod nord 6. Bjergprædikenen − skibet mod nord 7. Indtoget i Jerusalem – skibet mod syd 8. Nadveren − skibet mod syd

9. Getsemane Have − skibet mod syd 10. Korsfæstelsen − tårnrummet mod vest 11. Golgata – tårnrummet mod syd

Dansk glaskunst

Per Kirkebys målsætning med projektet var blandt andet, at hver rude var en »ny« rude, og at alle ruderne naturligvis var Kirkebys tolkning af de elleve beretninger. Rudernes formsprog er naturligvis beslægtet fra rude til rude; men den enkelte rude har sine specielle karakteristika med hensyn til farveholdning og linjeforløb. Per Kirkeby tegner sine billedelementer med blyet, og derefter er det glasmesterens opgave at udskære de enkelte glasstykker og derefter at samle og lodde med bly. Umiddelbart virker mosaikruderne abstrakte, men ved nærmere studium viser de enkelte ruder, at der indgår genkendelige elementer, der fører beskueren på sporet af den valgte fortælling. I ruden »Indtoget i Jerusalem« åbner enkelte billedelementer for billedfortællingen. Ruden er placeret i skibets sydvæg øst for våbenhuset. Den røde farve i billedets nederste halvdel dominerer det umiddelbare indtryk. Mellem den røde farve og den lyseblå himmel ses en bræmme af gul/orangefarvede kantede elementer. Fire evangelier fortæller om dette indtog; men det er i Johannesevangeliet, kap. 12, vers 12–13, at dagen får navn:

Kirkeudsmykninger – et udvalg

117

9. 2. 11.

»Den næste dag, da den store skare, som var kommet til højtiden, hørte, at Jesus var på vej til Jerusalem, tog de palmegrene og gik ham i møde og råbte: ‘Hosianna! velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!’ Og ‘Israels konge!’« I denne rude er det blandt andet palmerne på den blå himmel, som identificerer beretningen. Andre elementer er bjergkæden mellem den røde farve og himlen. Midt i den røde farve ses en tornekrone, som perspektiverer fortællingens videre forløb. Det understreges yderligere af den blodrøde farve i rudens forgrund. I bogen Glas og bly. Per Kirkebys glasmalerier i Gentofte Kirke af Mikael Wivel bliver alle 11 ruder minutiøst beskrevet og analyseret.

118

Dansk glaskunst

Per Kirkeby på Per Hebsgaards værksted i Præstø under tilblivelsen af de 11 glasmosaikruder til Gentofte Kirke. 2008.

Kirkeudsmykninger – et udvalg

119

Hjerting Kirke 2 glasmalerier over dørene mod sydøst og sydvest i kirkerummet. 3 runde glasmalerier i våbenhusets halv cirkelformede væg Esbjerg, 1992 Robert Jacobsen, som også har udsmykket den buede altervæg med figurer

Midt i Hjerting by, en forstad til Esbjerg, ligger Hjerting Kirke, der er tegnet i 1992 af arkitekten Alan Havsteen-Mikkelsen. Kirken ligger højt på toppen af en bakke, hvor der tidligere lå en trækirke, en såkaldt vandrekirke. Udefra ligner kirken umiddelbart de gamle jyske landsbykirker. Arkitekten har også valgt en byggestil, der afspejler spor fra middelalderkirken i både materialevalg – hvide vægge og blygrå tage – samt i de enkelte bygningers placering og højde. Kirkens hovedbygning er det ottekantede kirkeskib med tilbygget våbenhus og fritliggende klokketårn. Karakteristisk for kirkens indre er det meget lysfyldte rum med hvide vægge, lyse fyrretræsgulve og de kantede hvide hvælvinger i det højloftede rum. Hvælvingerne opdeler, diskret, kirkerummet. ~~ Mod øst alteret, den halvcirkelformede altervæg og prædikestolen. ~~ Mod syd orglet.

120

Dansk glaskunst

Midt i kirkerummet er døbefonten placeret. De forreste kirkebænke er placeret radialt i forhold til korbuen, der er udsmykket med en samling figurer med bibelske motiver. De er udført af billedhuggeren Robert Jacobsen. Glasmalerierne Robert Jacobsen havde i nogle år arbejdet med glas og glassets forskellige muligheder til udsmykning og kunsthåndværk. I 1992 udformede han et stort trappetårn med farvet glas til Per Hebsgaards glasværksted, som i dag ligger i Præstø. I 1992 fik Robert Jacobsen opgaven at udsmykke den nybyggede Hjerting Kirke med fem glasmalerier. I de to ruder i kirkerummet valgte han at arbejde med et abstrakt billedsprog, og kirkens placering tæt ved havet i Ho Bugt satte processen i gang. Ruderne er placeret over dørene mod sydøst og sydvest og gengiver de farver og det lys i himmel og hav, skyer og regn, som Robert Jacobsen oplevede, når han kikkede ud over Ho Bugt. De tre ruder i våbenhusets nordside er indsat i tragtformede vinduesnicher i den halvrunde væg, formet som en apsisbue. Det samme

Kirkeudsmykninger – et udvalg

Glasmalerier over dørene mod sydøst og sydvest i kirkerummet. 1992. Robert Jacobsen.

Robert Jacobsen svejser skitse til ny jernskulptur.

121

Tre rosetruder, glasmaleri. Våbenhuset. 1992. Hjerting Kirke. Robert Jacobsen.

kan opleves i de romanske kirkers østvendte kor- eller apsisvæg. Men i Hjerting Kirke er den østvendte korvæg i stedet udsmykket med jernfigurer skabt af Robert Jacobsen. De tre ruder, der er placeret mod vest, giver ikke den samme oplevelse for menigheden som det lys, der ville skinne ind i koret fra et sted bag alteret. I nogle romanske kirker er det østvendte vindue placeret således, at lyset skinner direkte ind ved påsketid. Alligevel er påsken valgt som tema i de tre malerier i Hjerting Kirkes våbenhus. Robert Jacobsen har i sit tema valgt at lægge vægt på undergang og opstandelse – gravens mørke og opstandelsens lys. Rudernes gule farve er her synonym med opstandelsen, og når menigheden forlader kirken, og forårets lys skinner ind gennem ruderne, er forbindelsen til den romanske kirkes østvindue etableret. For Robert Jacobsen har det været farven, der skulle være det centrale i det glædelige budskab i påsken. Her opstod Guds søn fra de døde, og »lyset sejrede over mørket«. Altervæggen »Vi går ud fra Kristus,« sagde Robert Jacobsen, da den korsfæstede Kristus blev placeret midt på væggen bag alteret. »Det er den sejrende og lidende Kristus, der har frigjort sig fra korset.«

122

Dansk glaskunst

Andre figurer er Adam og Eva ved kundskabens træ, hvor træet har form som en paddehattesky − et symbol på menneskets overmod. Det er den samme problemstilling, som Svend Wiig Hansen arbejdede med i sin store udsmykning i Kastrup Kirke – se side 66.

Udsmykning af altervæg. 17 figurationer i jern med forgyldning. 1992. Hjerting Kirke. Robert Jacobsen.

Kirkeudsmykninger – et udvalg

123

Ribe Domkirke 5 glasmosaikruder i korbuen. Ribe, 1984–85 Carl-Henning Pedersen

Ribe Domkirke. Bygget ca. 1150– 1225. Ombygget og restaureret ad flere omgange: 1738–43, 1792–93, 1840–45, 1883–1904 og 1982–87.

Ribe Domkirke rejser sig med sin markante profil op over den lave historiske bebyggelse. Kirkens firkantede borgtårn med den store stormklokke fra 1333 er blevet byens vartegn, ikke et egentligt kirketårn, men et bytårn. I flere af de nederlandske middelalderbyer findes tilsvarende tårne som f.eks. i Brügge. Kirken har fra sin opførelse i 1100-tallet gennemgået adskillige arkitektoniske forandringer. Tværskibet med koret anses for at være det ældste. Det er opført i perioden 1150–1225 i romansk stil. I de følgende århundreder blev tvær- og midterskib overhvælvet, og kirkens grundplan ændredes fra en treskibet basilika til en femskibet. I forbindelse med Reformationen i 1536 skete der store ændringer med kirken med hensyn inventaret; samtidig satte forfaldet sit præg på det gamle bygningsværk.

Foto: Lone Lemvigh

124

Dansk glaskunst

Korets tre udsmykninger: Kalkmalerier i korets hvælv. Fem glasmosaikog glas maleriruder. Syv stiftmosaikker i blændinger bag alteret. Ribe Domkirke. Carl-Henning Pedersen.

Det tog yderligere til i forbindelse med svenskekrigene i midten af 1600-tallet, hvor byen og oplandet nærmest blev forarmet. Flere nødtørftige reparationer blev igangsat i de næste par hundrede år med den største restaurering i perioden 1882–1904. I 1878 blev de første udkast til en udsmykning i koret præsenteret; men det blev først i 1973, at kirken i nyere tid fik udført en udsmykning. Billedkunstneren Paul Høm løste den stillede opgave og udførte fem glasmosaikruder til kirkens korbue. Ruderne symboliserer de fire årstider, men da der er fem vinduer, udformede han en femte rude med et udtryk for det tidlige forår. Statens Kunstfond havde i 1980’erne planer om en ny udsmykning til koret. Man ønskede, at Carl-Henning Pedersen skulle løse denne opgave, derfor blev Paul Høms ruder i 1986 flyttet til Kastelskirken i Rønne, også kaldet Kapellet.

Kirkeudsmykninger – et udvalg

125

Korets udsmykning Billedkunstner Carl-Henning Pedersen gav udkast til tre udsmykninger af kirkens kor. Måske var det Carl-Henning Pedersens interesse for kalkmalerierne i Måløv og Ballerup Kirker, som han i 1940’erne havde været meget optaget af og skrevet om, der blev årsagen til den første del af udsmykningen. I korets hvælv udførte han en serie kalkmalerier, frit svævende og uden indbyrdes kontakt. Motiverne blev nogle af de velkendte fra Carl-Henning Pedersens billedverden: skibet, himmelhesten, den blå fugl, de gule guder. De fem glasmosaikruder i korbuen er udført i den traditionelle teknik med mundblæst, farvet glas og bly.

126

Dansk glaskunst

Glasmosaik- og glasmalerirudernes titler er – set fra nord: Jorden og Himlen. Blå Legende. Himlen og Jorden. Det røde Hjerte. Det himmelske.

Karakteristisk for ruderne er de meget stærke, klare farver og uden den religiøse fortælling, som kendetegner de store mosaikker under glasmosaikruderne. Ruderne er formmæssigt afstemt med arkitekturen og derfor passer de til rummet, selv om de ikke fortæller Bibelens historier. Motiverne er fugle, stjerner, fisk og fragmenter af disse. I Ribe Domkirke er ruderne ikke en billedbibel, som kendes fra de tilsvarende ruder i de gotiske katedraler, hvor værkerne og lyset illuderer det guddommelige himmelske lys. Kirkens glasmosaikruder oversætter ikke Bibelens ord til menigheden, men skaber en lys- og farvemæssig oplevelse, som kan berige kirken på det æstetiske plan.

Kirkeudsmykninger – et udvalg

127

Uhre Kirke Glasmosaikrude i altervæg, 275 x 208 cm Brande, 1994 Helle Scharling-Todd

Uhre Kirke er indviet i 1920. Den lille hedeby havde fået en befolkningstilvækst i århundredets begyndelse, og man mente derfor, at man burde have sin egen kirke. Kirken blev tegnet af arkitekterne D. Monrad og Ulrik Plesner, som blandt andet er kendt for de mange huse i Skagen, som han var involveret i som arkitekt: Klitgården, Anna og Michael Anchers atelier og bolig samt Brøndums Hotel. Arkitekterne valgte en kvadratisk grundplan til kirken med et tårn i kirkens vestende, placeret inden for det kvadratiske byggefelt og flankeret af to bygninger. I 1993 gennemgik kirken en omfattende restaurering og fornyelse af fortrinsvis kirkens interiør. Kirkens inventar blev farvesat af billedkunstneren Helle ScharlingTodd, og samtidig blev alter og knæfald fornyet. Glasmosaikruden i korets østvæg Det mest kontroversielle var ønsket om at bryde hul i østvæggen for at få etableret et alterbillede i form af en stor glasmosaikrude.

128

Dansk glaskunst

Ruden er opbygget af tolv felter med klart og indfarvet glas. Den blå korsform dominerer rudens komposition. For Helle Scharling-Todd er den blå farve her i ruden symbolet på lidelsen og alvoren i kristendommen. Op langs korsets lodrette stang hvirvler et organisk bundt af grønne farver, som følges op af gule og rødlige nuancer. Helle Scharling har følgende kommentarer til farverne og symbolværdien: »Det grønne brydes af det røde, som danner kamre og passager, der anslår det dybeste i tilværelsen: kærligheden. Derfor er det placeret centralt i værket. Gule farver fortsætter op over korsets tværstang, og som en trompetfanfare forkynder det fuldbyrdede.« Rundt om det markante kors består ruden af store glasklare områder. Helle Scharling siger om disse partier: »Det hvide/klare i ruden forbinder det hvide i kirkerummet og forstærker farverne, som et hvidt, rent land, hvorigennem farvernes flod pas serer, og alle farverne gøres nærværende af solens lys.« Den grønne farve er i kirkens farvesætning meget central, men dominansen brydes af pletvise blå, rosa og i særlig grad af de gule farver. I kunstnerens optik er disse farver symbolet på påsken; Uhre Kirke er en påskekirke, en opstandelseskirke.

Kirkeudsmykninger – et udvalg

129

Timotheuskirken Én glasmosaikrude i mundblæst, farvet glas. 380 x 100 cm Valby, 1989 Ib Geertsen

Kirken er opført i røde tegl i senromantisk/unggotisk stil med let tilspidsede vinduer. Byggeårene er 1927–28. Der er tale om en korskirke med fire kamtakkede blændingsgavle. Kirken er treskibet, og koret er hævet fire trin over skibets gulvplan. I det midterste af de fem vinduer i korbuen har billedkunstneren Ib Geertsen udformet en glasmosaikrude i mundblæst, farvet glas. Ib Geertsen arbejder med det konkrete kunstneriske udtryk i såvel maleri, grafik som i den stationære og bevægelige skulptur. Hans værker er ikke styret af det litterære indhold, men har linjen, formen, farven og bevægelsen som »indhold«. Kirkens glasmosaikrude er placeret lige bag alteret, hvor den fungerer som kirkens altertavle. De kraftige blå, blåviolette, grønne og gul/orange farver danner en stor kontrast til de øvrige ruder i klart glas. Motivet i ruden er et stiliseret kors og ikke den korsfæstede Kristus. Rudens blå farve med nuancer af violet er dominerende i den høje, smalle rudes nederste halvdel. Derefter følger et lyst felt opbygget af grønne, gule og orange farver. Ruden afsluttes igen med den blå farve. Det grønne kors med nuancer af gul er placeret i rudens gyldne snit, og det fanger øjet på grund af de lyse grønne farver mod den mørke blå samt den orange farve som kontrast til den komplementære blå. Korset er umiddelbart den eneste genkendelige form, men Ib Geertsen har valgt at bruge farvernes symbolik som elementer i den kristne ikonografi.

130

Dansk glaskunst

Som før nævnt er den blå farve den mest dominerende – den er en farve med høj status. I den kristne kunst er den blå farve en himmelsk og åndelig farve, der er symbolet på tro og tillid. Jomfru Marias kåbe er næsten altid blå som symbol på renhed. Den grønne farve er en »jordisk« farve, der på grund af association til vegetation og vækst bliver forbundet med indvielse og håb eller et liv efter døden. Den rene gule/gyldne farve er solens og guddommelighedens farve og symboliserer det hellige, som også kendes fra renæssancekunsten. Den brækkede gule/orange farve er i den kristne ikonografi symbolet på Judas. Ib Geertsen har i ruden til Timotheuskirken valgt ikke at afbilde den korsfæstede Kristus, men med farvens symbolik at fortælle om håbet, livet og fremtiden. Samtidig ligger frygten og angsten og lurer. Det symboliserer han med den orange farve, som lægger sig tæt op ad det grønne kors. Der ligger også en interessant perspektivering i glasmosaikrudens placering i midten af korets fem ruder. Ruden er »kulturens« udtryk tolket af en kunstner, men det er et stationært udtryk, hvor Geertsen har måttet skabe en syntese af den kristne ikonografi. I de fire ruder i klart glas opleves naturen i et vekslende farvespil i kontrast eller som »medspiller« til Geertsens rude. Kulturen konfronteres med naturen!

Kirkeudsmykninger – et udvalg

131

Sct. Marie Kirke To glasmosaikruder i koret Sønderborg, 2011 Per Kirkeby

Sct. Marie Kirke er beliggende i centrum af Sønderborg. Med dens højtliggende placering fungerer den sammen med Dybbøl Mølle lidt uden for bymidten som en slags vartegn for Sønderborg. Kirken er opført i 1595–1600 i røde munketegl med et treskibet langhus, et kvadratisk kor og et tilbygget tårn over skibets vestfag i 1883. Skibet har kraftige støttepiller, som også kendes fra Haderslev Domkirke. 1959–61 gennemgik kirken en større renovering, og i 2011 blev den udsmykket med to glasmosaikruder i korets østvæg, udført af Per Kirkeby. Per Kirkeby har tidligere udsmykket flere kirker med glasmosaikruder, og i en enkelt kirke, Frejlev Kirke, har han været kunstneren bag en totaludsmykning og farvesætning samt skabt to ruder til skibets nordvæg. I 2008 udsmykkede han Gentofte Kirke med 11 glasmosaikruder – se side 114. Glasudsmykningen På østvæggen i Sct. Marie Kirkes kor er kirkens renæssancealtertavle placeret. Alterbilledet viser et nadvermotiv i nederlandsk stil. Per Kirkeby er tidligere i forbindelse med sine kirkeudsmykninger blevet citeret for følgende kommentarer: »Kirkekunst er vanskelig, fordi der kun er to muligheder. Enten bliver det mest kirke og meget lidt kunst, eller også bliver det meget kunst og lidt kirke.«

132

Dansk glaskunst

Kirkeudsmykninger â&#x20AC;&#x201C; et udvalg

133

Da forfatteren har fulgt en del af arbejdsprocessen på Per Hebsgaards værksted, har det været muligt at få Per Kirkebys kommentarer til de to ruder, deres tilblivelse, motiv og teknik. Glasset, der er anvendt, er mundblæst, farvet, fransk glas, som er samlet med bly i to forskellige bredder. Udfordringen lå i at skabe to ruder til koret, hvor der i forvejen var placeret et alter med et mørkt ferniseret renæssancemaleri fra 1618. Per Kirkeby valgte at nedtone rudernes gennemstrømning af lyset udefra, så kontrasten til det mørke alter ikke blev for voldsom. Dette opnåede han blandt andet ved at anvende forholdsvis mørkt glas i rudernes nederste to tredjedele og ved at lægge blybåndene meget tæt, så glasfelterne flere steder bliver meget små. Et andet af Kirkebys parametre var, at han ikke ville skabe en billedrig kirkekunst, men udforme et kunstværk til kirken med fragmenterede elementer fra den kristne ikonografi. Det ville for Kirkeby samtidig give mulighed for en individuel tolkning, der kunne være udfordrende for kirken og kristendommen. Som i Per Kirkebys mange andre kunstneriske udtryk har han sit eget særlige billedsprog, hvor blandt andet bjerget/klippen optræder som en grundmetafor og som et væsentligt element i hans ikonografi. Det er også tilfældet i Sct. Marie Kirke. Per Kirkeby arbejder i et abstrakt ekspressivt billedsprog, som umiddelbart kan stå i et modsætningsforhold til tidligere tiders religiøse billed- og formsprog. I bogen Verdensbillede. Geologi og kunst fortæller de to forfattere Rosing og Kirkeby blandt andet om videnskabsmanden Niels Steensen, for hvem videnskab og religion ikke repræsenterede to forskellige former for erkendelse. For Per Kirkeby er der heller ikke tale om et modsætningsforhold mellem videnskaben på den ene side og kunst og religion på den anden. Der er her tale om to sider af samme sag. Som det jo nok er bekendt, så har Kirkeby en uddannelse som geolog. I Per Kirkebys glasmosaikruder i Sct. Marie Kirke kommer dette også til udtryk, når han med blyet tegner de meget ekspressive »stregtegninger« og skaber en illusion af træer og klipper. For yderligere at understrege inspirationen fra sine naturiagttagelser og den videnskabelige geologiske baggrund, hvor bjerget/klippen her er

134

Dansk glaskunst

et centralt element, bruger han to typer blybånd, som tegneren bruger forskellige redskaber. I den nederste del af ruden til højre formes klippens flader og kanter med blyet. I midten ses hulen, hvor farverne veksler fra den rødbrune over den dybe blåviolette – hulens indre, og til den lyse blå, som fører øjet op til det gule opstandelseslys, der svæver over hele værket. I venstre side ses træet – naturen, formet af blyets linjer og de malede felter. Per Kirkeby arbejder med de tre komplementære farver plus den primære gule. I det andet værk opleves et mere »landskabslignende« motiv med klipper og træer. Billedet afsluttes med den blå himmel, der her former billedrummet. Med Per Kirkebys glasmosaikker forholder det sig på samme måde, som menigheden har oplevet det ved mødet med de udtryksfulde kalkmalerier på kirkens hvælv. Der skabes en naturlig og aktiv dialog med værket.

Kirkeudsmykninger – et udvalg

135

Kapitel 6

Glasudsmykninger i det offentlige rum

Haderslev Katedralskole Glasmosaikrude, blokglas og cement, 3 x 15 m. Udsnit Haderslev, 1971 Preben Hornung

Preben Hornung udførte i 1971 en stor glasmosaikrude til festsalen på Haderslev Katedralskole med temaet naturen. Statens Kunstfond havde bestilt opgaven. I væggen, hvor mosaikken skulle placeres, sad oprindelig en termorude, som gav lys til rummet og et kik til naturen. I modsætning til ruden i Sukkerfabrikkernes administrationsbygning valgte Hornung her at udføre opgaven i en mere asketisk farveholdning. Han valgte at anvende to slags hvidligt glas. Det ene med en klarere

Glasudsmykninger i det offentlige rum

137

Skitseudkast til glasmosaikruden, kultegning. Preben Hornung.

karakter end det andet, som havde en kornet struktur. De 22 millimeter udhuggede blokglasstykker holdes sammen af cement og af de jernrammer, som deler det store vinduesfelt i en bred midterbane og to smallere baner. Desuden bliver ruden opdelt af lister i lodrette baner. De tynde »cementstreger« går i rudens længderetning, mens de korte og kraftigere er lodrette og spiller sammen med nogle længere stammelignende cementbaner. Cementen er stiliserede træstammer, grene og kviste, der forbinder salen med naturen, og hvor ruden med de skiftende årstider tager farve fra træerne udenfor.

138

Dansk glaskunst

For at løse den store opgave blev mosaikken tegnet op i fuld størrelse i et atelier i katedralskolens have, hvor Preben Hornung kunne arbejde med det detaljerede skitsearbejde. I bogen Hornung. Detallier af en indsats. Dekorative arbejder skriver Preben Hornung som en efterrationalisering: »Det var oplagt og indlysende, at her var chancen for at lave en lang glasrude med et varieret forløb, hvor cementen som tegning kunne få en hel udfoldelse, og det hvide glas kunne blive evigt vekslende som et billedtæppe, som jeg kunne va riere. Her var plads til at jeg kunne arbejde med flere temaer, som jeg kunne trække sammen,

Glasudsmykninger i det offentlige rum

139

– udfolde – det var alle tiders chance. Og her sad ruden, virkelig på et sted i rummet, hvor jeg kunne arbejde med dens rumlige virkning.«

140

Dansk glaskunst

Ikast-Brande Gymnasium 10 glasmosaikruder i gårdhaven Ikast, 2010 Lars Ravn

Ikast-Brande Gymnasium, som indtil kommunalreformen hed Ikast Gymnasium, er tegnet af arkitektfirmaet Friis & Moltke i 1975. Gymnasiet er opført i røde tegl med bærende tagkonstruktioner i jernbeton. Bygningsmassen er udformet, så den i det flade landskab indrammer og danner et gårdrum. I 1980’erne og 90’erne er gymnasiet blevet tilbygget og renoveret på forskellig vis, og senest er gårdrummet blevet ændret, så der er skabt en mindre gårdhave indrammet af forskudte mure, som åbner rummet mod de omkransende bygninger. I 2010 fik billedkunstneren Lars Ravn opgaven at skabe en udsmykning til atriumgården. Lars Ravn valgte at lukke nogle af åbningerne mellem de afrundede murflader med ti vejrbestandige glasmosaikruder – alle med en bredde på 110 cm, men med højder fra 100 til 200 cm.

Glasudsmykninger i det offentlige rum

Gårdhavens vægge med to af de ti ruder. 2010. Glasmosaik- og glasmaleriruder, blandt andet med temaet »Ikast« og »Internationalt arbejde« – det lokale og det globale. Lars Ravn.

141

Gårdhavens vægge med to af de ti ruder. 2010. Glasmosaik- og glasmaleri ruder. Blandt andet med temaet »Idræt« og »Ikast-Brande Kommune«, som her vises topografisk. Lars Ravn.

142

Kunstnerens overordnede mål med udsmykningen var at skabe et kunstnerisk udtryk med temaer og motiver, som eleverne på gymnasiet kunne identificere sig med og »spejle« sig i. Han ønskede at etablere en dialog til brugerne. Lars Ravn vælger ofte i sine kunstneriske udtryk motivisk at tage afsæt i hverdagen og dens dramaer. Han formidler det i et enkelt og direkte billedsprog. I forbindelse med den store udsmykning i Ikast har han forholdt sig til hverdagen − byen og dens karakteristika og gymnasiet som institution og dets arkitektur. Hvad er et gymnasium i 2010? Hvordan er uddannelsesmønstret, dets struktur og indhold? Er der tale om internationale relationer eller andre tilknyttede uddannelser?

Dansk glaskunst

Udsmykningen Grundmaterialet er mundblæst, farvet glas, der er suppleret med malede motiver, hvor farverne er brændt ind i glasset. I andre ruder er nogle centrale og genkendelige former som Ikast vandtårn, den ny kommunes topografiske form og forskellige idrætsaktiviteter blevet overført til glasset ved hjælp af den serigrafiske teknik. De mange glaselementer limes på en klar glasplade kant mod kant. For at beskytte ruden mod det skiftende vejrlig bliver glasmosaikken, inden monteringen mellem murfladerne, limet mellem to lag klart glas og indrammet med en blykant, så fugt ikke kan trænge ind i mosaikken. Mange teknikker ligger til grund for dette arbejde: mundblæst, farvet glas, glasmaleri, serigrafi, collageteknik. Lars Ravns ekspressive billedudtryk skabes af de kraftige grundfarver, som han flere steder bruger komplementært for at fremhæve centrale former, men også for at skabe en illusion af rum i værkerne. De valgte temaer ~~ Vi er i Ikast-Brande Kommune efter kommunalreformen. Han viser det med et topografisk kort over kommunen. ~~ En karakteristisk bygning i Ikast er vandtårnet, der bliver polariseret med kinesiske skrifttegn, som fremskriver mulige nye uddannelser og andre nationaliteter i en fremtidig global verden. Det lokale og det globale modstilles. ~~ Én rude sætter idræt i fokus. I en anden drejer det sig om matematik og fysik. ~~ Fælles for mange af ruderne er, at der vises elementer fra to af skolens fag. Om det siger Lars Ravn: »I henhold til den nye gymnasiereform kræver den afsluttende hovedopgave, at to af skolens fag skal indgå.« Billedkunstneren Lars Ravn har siden 1990’erne løst mange og store udsmykningsopgaver i det offentlige rum. En samlet oversigt kan ses i kap. 10. Glasudsmykninger i det offentlige rum.

Glasudsmykninger i det offentlige rum

143

Kærlighedsøen 4 glasmosaikpavilloner – 250 kvadratmeter − på en ø Ørestad, 2010 Bjørn Nørgaard

Denne skulptur er en af Bjørn Nørgaards største værker til dato. I en sø har han fået bygget en ø af granit på 50 meter i diameter. Der er en fast forbindelse til øen. Midt på øen er der en lille sø med en høj granitsøjle, hvor der fra toppen risler vand ned over de 12 kvindetorsoer, der er udhugget med for- og bagside. Med søjlen i centrum er øen overdækket med fire glasmosaikpavilloner. Til de enkelte skærme har Bjørn Nørgaard valgt en mangfoldighed af stærke farver – en har fortrinsvis varme farver, en anden de kølige, mens de to sidste er mere kontrastrige i farvevalget. Fælles for de fire pavilloner, som hver måler omkring 60 kvadratmeter, er gengivelsen af en mængde af Nørgaards karakteristiske »sære«, langstrakte figurer. Kærlig hedsøen inviterer til at holde en pause under de farvestrålende glasmosaikker, som i dagslys og særdeleshed i solskin kaster smukke farvede skygger på øens overflade. Fire glas pavilloner på granitøen og i midten obelisken med tolv kvindetorsoer. 250 kvadratmeter. 2010. Kærlighedsøen. Bjørn Nørgaard.

144

Dansk glaskunst

Detaljer.

Glasudsmykninger i det offentlige rum

145

Pavilloner, søjle (obelisk), granitøen samt adgangs-. vej til øen. Kærlighedsøen. Bjørn Nørgaard.

146

I mørke er værkerne lige så markante, fordi de belyses af undervandslys, som også fremhæver den lille ø i den kunstige sø på Amager Fælled, hvilket de mange metropassagerer kan nyde i forbifarten. Bjørn Nørgaard havde disse kommentarer til sit store udtryksfulde projekt i forbindelse med afsløringen af værket: »Kærlighedsøen har skabt sit eget rum. Denne ø er et kunstnerisk frirum med 4 pavilloner og søjlen med de 12 kvinder. Her kan man drømme sig væk fra byens kværn, holde en mental pause med en, man holder af, eller alene. Her er søjle, vand, planter, pavilloner, jord, luft, ild og vand. Ikke et byrum i byen, men en by-ø i byen. Ingen kan beskylde Ørestad for at mangle ambitioner. Fremragende arkitekter har tegnet, men jeg synes nu stadig, at der mangler flere kunst-øer, lege-øer, have-øer, tænke-øer og menneskeøer.« En lille sjov historie er, at 9 af de 12 kvindetorsoer er udhugget efter modeller fra Køge, hvor de er ansat på en institution. De fik så »selskab« af tre andre, da Nørgaard skulle bruge 12.

Dansk glaskunst

Kunsttrilogien i Ørestad For at skabe identitetspunkter i Ørestad har By & Havn, København, i samarbejde med Statens Kunstfond bedt nogle af Danmarks førende kunstnere om at være med til at udsmykke Ørestad. Men det er gjort lidt omvendt! I Ørestad er kunstværkerne blevet opstillet, mens byen vokser og får liv, og herved bliver kunsten en del af byens identitet. Kunstnerne Per Kirkeby, Hein Heinsen og Bjørn Nørgaard er blevet bedt om at skabe tre værker. Skulpturerne er placeret som pejlemærker langs med metroens højbane fra byens begyndelse til midte og slutning. Per Kirkeby Murskulpturen af Per Kirkeby består af to symmetrisk spejlvendte elementer, som måler 11 meter i længden og godt 10 meter i højden. Den blev opstillet i 2003 mellem Amager Fælled og Ørestad Nord ved DR’s Koncerthus og markerer begyndelsen på Ørestaden. Bygningen, som følger det arkitektoniske udtryk, er uden tag, døre og ruder i vinduesåbningerne, er altså helt uden brugsfunktion. Den fungerer som skillevej mellem bycivilisation og natur. Hvis man kommer fra Fælleden, møder man skulpturen som et varsel om byen. Går man den anden vej, står den lige der, hvor naturen kommer strømmende ind. Hein Heinsen I den anden ende, Ørestad Syd, har billedkunstneren Hein Heinsen skabt en 7½ m høj og 10 tons tung bronzeskulptur. Den er sammensat af to spiralformer, der går i hver sin retning – den ene organisk, den anden stram i formen. Øverst i spiralen ses genkendelige former af rodfrugter, kartofler eller jordskokker som et symbol på det frugtbare Amager. Den stramme form er en omvendt spejling af Vor Frelsers Kirkes tårn på Christianshavn, der ligger i forlængelse af Ørestads længdeakse. Opstillet i 2005.

Glasudsmykninger i det offentlige rum

147

Frederiksberg Gymnasium. Glasudsmykning, farvet, mund blæst glas. 3 x 80 m. 2003. Malene Landgreen.

148

To gymnasier, Frederiksberg Gymnasium og Egaa Gymnasium De to gymnasier er udsmykket med værker af billedkunstneren Malene Landgreen, som siden slutningen af 1990’erne har løst et utal af udsmykningsopgaver i lige så mange forskellige offentlige rum, der spænder fra forbrændingsanlæg, lufthavne, gymnasier til sportshal og medicinalfabrik. For Malene Landgreen er det en formuleret målsætning, at kunsten skal integreres i bygningen, og at det gør brugeren til en del af værket. De mange forskellige udsmykningsopgaver i det offentlige rum benævner hun in situ project − værket til stedet. I det forberedende arbejde forholder hun sig til mange forskellige ting, fordi der gennem de seneste år er sat fokus på de fysiske rammers indvirkning på vores mentale tilstand. Tiden på arbejdspladsen kan tilbringes i mere eller mindre attrak-

Dansk glaskunst

tive rammer: Hvordan leves livet her? Hvem er brugerne? Og er der plads til drømme og visioner? Hvordan integreres kunsten i arkitekturen? De to gymnasier er tegnet af henholdsvis Cubo Arkitekter og Henning Larsen Arcitects, og fælles for de to arkitektgrupper er deres fokus på »lyset«, som understøtter rummenes funktioner og karakter. Det giver samtidig mulighed for forskellige arbejdssituationer i undervisningen. Henning Larsen Arcitects fremhæver endvidere på deres hjemmeside nogle af deres hovedtemaer. Et af temaerne er dagslyset, der påvirker vores sanser og sætter fokus på nuet: »Vægflader, der fanger lyset og bringer det ind i rummene gør, at man oplever nuet på en meget intens måde.« Og de fortsætter: »Rumligheden er ikke kun et rum, men en helt lille verden eller en særlig stemning skabt af arkitekturen.« Malene Landgreen har valgt at udsmykke med glas og at ændre rummene med vægge af farvet glas.

Glasudsmykninger i det offentlige rum

Egaa Gymnasium. To glasudsmykninger, mundblæst, farvet glas. Syv felter – hver på 285 x 110 cm. 2006. Malene Landgreen.

149

Maleri, 220 x 170 cm. 2009. UCSSjælland, Vordingborg. Deponeret af Statens Kunstfond. Malene Landgreen.

Som tidligere nævnt i afsnittet »Konstruktivismens idealer ført ud i livet«, side 54, betød de danske kunstneres møde med den konkrete/konstruktive kunst blandt andet begyndelsen på det, som Malene Landgreen benævner in situ project. Hun har det seneste halve snes år arbejdet videre i forlængelse af de komplekse teorier om rum og sansning, som Richard Mortensen lagde grunden til. I Malene Landgreens maleri fra 2009 viser hun det konstruktive maleri bygget op over billedets formelle elementer, som farvens formskabende virkning, overlapning og størrelsesperspektiv. Hendes billeder er forestillingsløse og udelukkende kompositioner af geometriske former og farver, hvor hun særligt anvender de sekundære farver og deres varianter af orange, violet og grøn. Hun blander ofte gesso – kridt og limvand – i farven for at give mere stoflighed. I andre værker polariserer hun det geometriske formsprog med det organiske. Frederiksberg Gymnasium Glasvægge, 3 x 80 meter Frederiksberg, 2003 Malene Landgreen

Malene Landgreen har med dette store kunstneriske værk ønsket at udforske lyset og omsætte det i dialog med arkitekturen. Hendes udsmykning består af lange, farvede og halvgennemsigtige glasvægge, der er placeret mellem gymnasiets multifunktionsrum og gangene omkring det. Set fra salen afslutter udsmykningen de høje vægge mod loftet som en frise af farvet, mundblæst glas og mellemliggende semitransparente elementer.

150

Dansk glaskunst

Glasvæg – detalje. Frederiksberg Gymnasium 2003.

Glasvæg mellem bibliotek og opholdsareal. 9 felter – hver på 285 x 110 cm. 2006. Gl

Glasudsmykninger i det offentlige rum

151

Naja Salto, Per Hebsgaard og medarbejdere studerer forarbejdet til glasmosaikruden i Ikast Svømmecenter.

Den lysende frise kan man gå rundt om, se igennem, og så kan man kikke ned i den store sal. De halvgennemsigtige felter agerer vinduer i salen, og når man fra gangene kikker gennem dem, ses også de bagvedliggende glasvægge. Resultatet er interessante overlapninger og farvemæssige forskydninger. I modsætning til det traditionelle maleri opleves denne udsmykning lineært, når man bevæger sig ned ad gangene. Men de kan også opleves i flere planer, fordi det halvgennemsigtige glas inddrager de andre vægge i billedoplevelsen. Igen anvender Malene Landgreen fortrinsvis sekundært farvet glas og forskellige varianter heraf. I modsætning til oplevelsen og dialogen med værket fra gangene, kan den lange lysende billedflade opleves delvis samlet fra det store multifunktionsrum. Det er naturligvis afhængigt af, hvordan rummet opdeles og bruges i hverdagen. Egaa Gymnasium 2 glasudsmykninger Egå, 2006 Malene Landgreen

Malene Landgreens udsmykning består her af to vægudsmykninger med farvet, mundblæst glas.Væggene er placeret mellem fælles opholdsarealer og kemilokale og bibliotek. Den ene udsmykning er opbygget af farvede glasfelter med en semitransparent baggrund. Her er Malene Landgreens vokabularium, fordi det er med farvernes relationer og proportioner, hun skaber sine værker. I farvevalget er der tale om en sammenstilling af primære og sekundære farver samt eksempler på kvantitetskontrast og komplementaritetskontrast. De farvede vægge er semitransparente, så de både »åbner og lukker« mellem undervisningsafsnit og fællesarealer, og så giver de et behageligt lys til rummet. Den anden væg er placeret højtsiddende i forhold til det toetages opholdsareal. Værket opleves såvel skråt fra en repos som fra lokalets gulvflade. Dets store dekorative organiske former fører tanken hen på stiliserede blomster og andre former for vækster.Væggen er i sit billedsproglige udtryk en god kontrast til det kemiske rum og dets aktiviteter på den ene side og til den stramme arkitektur på den anden.

152

Dansk glaskunst

GlasvĂŚg mellem kemilokale og toetages opholdsareal â&#x20AC;&#x201C; detalje. 7 felter a 285 x 110 cm. 2006.

Glasudsmykninger i det offentlige rum

153

Naja Salto, Per Hebsgaard og medÂ arbejdere studerer forarbejdet til glasmosaikruden i Ikast ÂSvĂ¸mmecenter.

Ikast Svømmecenter Glasmosaikrude på væg til svømmehal Ikast, 1992 Naja Salto

Naja Salto er billedvæver, maler og scenograf. Hun har i en lang årrække udtrykt sig i tekstiler, men siden årtusindskiftet har hun lagt mere og mere af sit kunstneriske virke i maleriet. Parallelt med maleriet har hun afprøvet nye teknikker og materialer i flere af de udsmykningsopgaver, som hun har løst i det offentlige rum. Allerede i 1992 blev hun opfordret til at udføre en stor mosaikrude til Ikast Svømmecenter. Ruden er opdelt af lodrette og vandrette sprosser, og i midten af ruden er der placeret en bærende søjle. Teknikken, der er anvendt, er farvet, mundblæst glas samlet med blykalm. Blyet bruges også som konturlinje omkring de enkelte figurer. Motivet er limet på den oprindelige glasvæg, der adskiller svømmehallen fra indgangen og cafeteria området. Mosaikruden kan opleves fra begge områder. Motivet er hentet fra vandet med de forskellige former for vandplanter, som hun fæstner til den bærende søjle. Planterne er fordelt nærmest symmetrisk i forhold til væggen og midtersøjlen. Kikker man fra cafeteriet og ind i hallen med det turkisblå vand, ser det faktisk ud, som om blæretangen og de andre vandplanter bevæger sig blidt fra side til side i forhold til vandets krusninger. De mange glasstykkers farver fordeler sig ligeligt mellem de lyse og mørke farver, og hun anvender fortrinsvis de primære og sekundære farver. Nogle steder har kunstneren ønsket at skabe en struktur i farvefladen, derfor har hun farvelagt nogle af fladerne, som så senere er blevet brændt i en glasovn for at fæstne farven til glasset. Billedet er i god overensstemmelse med stedet og dets brugere. Det er en udsmykning, som på ingen måde er problematiserende, alle kan forholde sig til den, som den fanger ens blik, når man træder ind i forhallen.

Glasudsmykninger i det offentlige rum

155

Udsnit af glasvĂŚg.

Nobelparken Glasudsmykning, 6 x 10 meter Aarhus Universitet, 2004 Niels Winkel

I det stærkt trafikerede kryds i Aarhus, Randersgade – Nordre Ringgade, ligger mod nord Nobelparken og Teologisk Fakultet, mod syd er Universitetsparken og Aarhus Universitetshospital placeret. Et trafikalt videnscentrum. I 2002 fik billedkunstneren Niels Winkel en henvendelse fra Aarhus Universitet vedrørende en udsmykning til den nybyggede Nobelpark. Udsmykningen havde som grundtema de 13 danske nobelpristagere. Udsmykningen skulle placeres på en væg med målene 8 x 13 meter og med krav om en udsmykning i glas. To år senere, i 2004, blev det færdige værk afsløret. Fælles for store udsmykninger med et bundet tema er, at kunstneren præsenterer et skitseforslag med angivelse af teknik og materialer. Men det er ikke ualmindeligt, at skitseforslaget under proces-

Skitseudkast til den 6 x 10 m glasudsmykning til Nobelparken, Aarhus Universitet. Niels Winkel.

Glasudsmykninger i det offentlige rum

157

sen undergår forskellige forandringer under hensyntagen til det overordnede tema. Sådan var det også med Niels Winkels udsmykning Det valgte forslag til udsmykningen viser de 13 danske nobelpristagere: Niels Finsen − 1903, Fredrik Bajer − 1908, Henrik Pontoppidan og Karl Gjellerup − 1917, August Krogh − 1920, Niels Bohr − 1922, Johannes Fibiger − 1926, Henrik Dam − 1943, Johannes V. Jensen − 1944, Aage Bohr og Ben Roy Mottelson − 1975, Niels K. Jerne − 1984 og Jens Chr. Skou − 1997. Niels Winkel valgte i sine overvejelser at lægge vægt på, at ingen videnskabelige arbejder er baseret på at vinde Nobelprisen. Det ville samtidig være en uoverkommelig opgave billedligt at beskrive de trettens liv og virke. Men alle prismodtagere skulle portrætteres, og der skulle kobles en kode eller et tegn til hver af dem. Niels Winkel valgte at samle de tre fysikere i venstre side og beskrive deres virke som forskere med et fælles »tegn«. En af lærerne på instituttet løste dette problem for kunstneren, da han under en forelæsning henvendte sig til Niels Winkel med ordene:

158

Dansk glaskunst

»Du vil gerne vide noget om Bohr og Mottelson, her har du en ligning, du kan bruge. Den beskriver sandsynligheden for, at det kommer til at regne i eftermiddag.« Den ligning brugte Niels Winkel som de tre fysikeres »tegn«. Med hensyn til de tre forfattere og deres »tegn« valgte Niels Winkel et billede af en Buddha i 64 inkarnationer til Karl Gjellerup og en rasende arbejderkvinde til Henrik Pontoppidan. Johannes V. Jensens »tegn« tager afsæt i bogen Norne-Gæst, som er stenaldermyten om Gæst og Pil. I udsmykningen er Pil blevet valgt, og i Niels Winkels optik er hun halv grønlænder og halv europæer. Fredrik Bajer fik fredsprisen i 1908, og i udsmykningen blev Pallas Athene valgt – i den græske mytologi bliver hun betragtet som beskytteren. Bajer var med i krigen i 1864, måske derfor?

Glasudsmykninger i det offentlige rum

Udsmykningen (6 x 10 meter, 2004) set gennem indgangspartiets glasfacade. Nobelparken, Aarhus Universitet. Niels Winkel.

159

Mellem disse otte nobelpristagere er grundlæggeren af prisen blevet placeret med ordene prix alfred nobel. I værkets modsatte ende ses de sidste fem prismodtagere med deres tegn samt Leonardos idealfigurer, Homer og Galilei. Lidt forskudt fra midten ses et fire meter højt billede af et MRI-scannet menneske – hverken mand eller kvinde. Om det siger Niels Winkel: »Som jeg ser det, repræsenterer ‘fremmedelementerne’ i nobeludsmykningen, som det MRI-scannede menneske, elementer i menneskets selvforståelse. Den konstante inerti i erkendelsen af verden og selvet. Homers opgør med guderne og menneskets selvstændiggørelse og ansvarsfølelse. Leonardos insi steren på at sammenflette kunst og videnskab. Galileis opfattelse af vores plads i det iagttagede univers. Nobelpristagernes forløbere i videnskabens historie.« Teknik og materialer Udsmykningen – 6 x 10 meter – er placeret i Nobelparkens kantine og gangareal på en væg uden mulighed for gennemlysning og med en læseafstand på fire meter. For at skabe den størst mulige refleksion i glasset er udsmykningens baggrundsglas malet i en lys marmorlignende farve. Niels Winkel valgte en vertikal komposition for at give beskueren mulighed for at overskue og læse om den enkelte prismodtager og dennes »tegn« for derefter at gå videre til den næste. Den store digitale figur er udskåret i mange farvede glasstykker og limet på ufarvet glas, som så er monteret på »bæreglasset«. Ansigter er overført ved hjælp af silketrykteknikken og derefter malet med et vandopløseligt bindemiddel, iblandet forskellige mineraler. Efter brænding er portrætterne behandlet med et transparent farvelag og brændt igen. Teksterne er overført med silketrykteknikken. Titlen på værket er: »Pro utilitate humani generis«. Den uskrevne undertitel er: Danske nobelpristagere i det 20. århundrede.

160

Dansk glaskunst

To glasudsmykninger af Tróndur Patursson Kosmisk Rum og parkeringshuset Tróndur

Kosmisk rum. Nord atlantens Brygge, København. 2003. Tróndur Patursson.

Det fortælles, at den engelske eventyrer Timothy Severin kom til Kirkjubø på Færøerne og manglede en mand til ekspeditionen videre vestpå med skindbåd i den irske helgen Sankt Brendans kølvand. Der, på den historiske gård, det tidligere færøske bispesæde, traf han kongs bondens bror, som netop stod ved essen i sin selvbyggede smedje og bankede på en søfuglelignende skulptur. De havde brug for en sømand og ikke en kunstner. Det kunne nok gå, mente Tróndur og lagde hammeren fra sig, han havde sejlet en del. Det skulle også være en mand, der kunne arbejde med skind… Det kunne nok gå, mente Tróndur… Citat fra bogen Tróndur Patursson, 2004.

Glasudsmykninger i det offentlige rum

161

Den omtalte Brendan er den irske helgen (483–577), som grundlagde klostret Clonfert i Galway, og som gennemførte en lang række farefulde sørejser i sin skindbåd. Selv om Tróndur Paturssons opgave på rejsen var billedkunstens, havde han store kulinariske evner, som kom til udtryk, når de mange fangster af fugle og fisk skulle tilberedes. Blandt sørejserne med Severin fremhæves, som den mest spektakulære, rejsen i 1993 fra Kina til Amerika – 106 dage på havet. Fire måneder med vand under sig, nogle gange 6000 meter vand, gav Tróndur Patursson en kosmisk naturfølelse, som i de kommende år blev af stor betydning for hans kunstneriske udtryk i såvel maleri som i forbindelse med de store opgaver med glasudsmykning.

Tróndur Paturssons Kosmisk Rum under tilblivelse i Præstø, 2003.

Det første store projekt så dagens lys i forbindelse med Kulturby 96, København. Her opbyggede Patursson i en container en stor installation med spejlglas, som fik titlen »Kosmisk Rum«. Året efter skabte han igen et nyt kosmisk rum, en iglolignende – polygonal − bygning, som siden 2003 har været opstillet på Nordatlantens Brygge. Kosmisk Rum Nordatlantens Brygge, København, 2003 Tróndur Patursson

Bygningens vægge er glasmalerier, der belyses udefra, mens gulv og loft består af spejle. Gulvet spejler rummet i én uendelighed. Nogle føler sikkert, ved indtræden i rummet, at de har mistet fast grund under fødderne og svæver vægtløse i det kosmiske rum. Om aftenen oplyses bygningen indefra, så den på afstand godt kan ligne en fremmed planet, der lige er landet på kajkanten. De mange glasmalerier,

162

Dansk glaskunst

Kosmisk Rum, udsnit, 2003. Nordatlantens Brygge, København. Tróndur Patursson.

Glasudsmykning/glasmaleri, udsnit. Kosmisk Rum, 2003. Nordatlantens Brygge, København. Tróndur Patursson.

Glasudsmykninger i det offentlige rum

163

som udgør bygningens vægge, består af abstrakte former, som leder tanken hen på himlens stjernehav eller havets mangfoldige plante- og dyreliv. Tróndur Patursson har udført sine malerier som »spontan kalligrafi«, hvor han med den store pensel og sort farve skaber de abstrakte former. Efter farvens optørring påføres de forskellige farver med svamp eller kastes ud over glasset. Farverne hæftes til glasset ved at blive opvarmet i en ovn. Tróndur Patursson.

164

Om det kosmiske rum siger Tróndur Patursson: »Det kunstne riske formål med Kosmisk Rum er naturligvis ikke bare at skabe et stykke underholdende sansebedrag, men at gøre det usynlige synligt, bringe os i berøring med en realitet, som overstiger vore svage sansers formåen. Vort intellekts begrænsede fatteevne magter heller ikke at fastholde verdensaltets grænseløse udstrækning.« Tróndur Patursson er optaget af naturens storhed, og det er naturinspirationen, han dyrker og omsætter til abstraktioner i sine glas- og temperamalerier. Men han finder også inspiration hos beslægtede kunstnere som Matisse, Chagall, Jean Bazaine og måske i den danske maler Mogens Andersens lyriske abstraktioner.

Dansk glaskunst

Parkeringshuset Tróndur 350 kvadratmeter glasfacade til en seks etages hovedtrappe til et parkeringshus Vejle, 2007 Tróndur Patursson

I 2007 blev der bygget et seks etages parkeringshus i beton, røde tegl og matteret glas. Hovedtrappen er udsmykket med glasmaleri, som det udefrakommende lys får til at stråle, når man bevæger sig op ad trappen til de forskellige etager. Udenfor ændres tårnets forskellige farvenuancer på grund af sollyset og de omkringliggende bygninger og træbevoksninger, der giver skygge. I nogle belysninger er tårnet hvidt i toppen og mangefarvet i bunden, andre gange spejler træer og bygninger sig i tårnet. Resultatet giver en anden oplevelse end det, man forbinder med et parkeringshus, som er placeret i byens centrum.

Parkeringshuset Tróndur. Trappetårn, 350 kvadratmeter glas facade. Udsmykket med glasmaleri, 2007. Tróndur Patursson. Næste side: Glasmaleri – detalje – i det seks etager høje tårn. Parkeringshuset Tróndur, Vejle. 2007.

Glasudsmykninger i det offentlige rum

165

Trappetårn Per Hebsgaards glasværksted, 700 x 300 x 300 cm Præstø, 1992 Robert Jacobsen

For mange er billedhuggeren Robert Jacobsen synonym med store jernskulpturer, men sådan begyndte det ikke. I 1940’erne fandt Robert Jacobsen inspiration til sine stenskulpturer hos de romanske stenhuggeres arbejder, som han så dem i de danske kirkers gravsten, hjørnesten eller i kirkens tympanon. Men fra 1947 skiftede han til jernet og lagde dermed grunden til et radikalt anderledes skulpturelt udtryk. Han begyndte nu at sammensvejse jernstykker til en skulptur af linjer og planer, som så dannede et immaterielt rum. Mange af disse skulpturer gik under fællesbetegnelsen »tegninger i jern«. Skulpturerne blev opbygget af de geometriske grundformer – firkant, trekant og cirkel. Titlen signalerer også, at målet for Robert Jacobsen var at skabe balance mellem de forskellige elementer og ikke blot være et resultat af en sansemæssig oplevelse. Han ønskede med disse skulpturer at skabe et harmonisk udtryk fyldt med rum, der ville skifte form efter de forskellige synsvinkler. Lyset er her en vigtig medspiller for det formskabende udtryk, eller som »Le gros Robert« formulerer det: »Skulpturen er en kamp i lyset, maleriet er en kamp i skyggen.« Senere bevægede han sig fra den monokrome skulptur til at farvelægge enkelte dele af jernskulpturen. Fascinationen af farven og dens muligheder resulterede senere i, at han i 1980’erne begyndte at inddrage det farvede glas i forskellige udsmykningsopgaver, som han løste i de kommende år. I glasmosaikruderne blev jernet erstattet af cementen, som udgjorde fugen mellem de tykke blokglasstykker. Samtidig

Glasudsmykninger i det offentlige rum

Trappetårn. Per Hebsgaards glasværksted. Mundblæst, farvet glas og jernkonstruktion. 700 x 300 x 300 cm. 1992. Præstø. Robert Jacoben.

167

blev cementen indfarvet sort for at illudere det sorte jern fra skulpturerne. I 1990 skabte Robert Jacobsen en glasmosaikrude i blokglas og cement til Flyvestation Karup. Hans største projekt i den periode bliver et stort trappetårn, hvor jernet kombineres med farvet, mundblæst glas. Jernkonstruktionen er opbygget af lodrette og vandrette jernsprosser. De geometriske felter er udfyldt med klart glas, jernelementer – trekanter, kvadrater eller halvcirkler – samt felter med farvet glas. For at skabe en vis opadstræbende bevægelse og dermed understrege »skulpturens« funktion som trappetårn har Robert Jacobsen valgt at kombinere elementerne meget bevidst. Farvede organiske bånd af indrammet glas »bevæger« sig op langs en af tårnets flader, og indrammede geometriske farvede glasfelter er placeret diagonalt i forhold til tårnets vertikale opbygning. Et interessant rumligt projekt, der inddrager flere af de skulpturelle elementer, som har præget Robert Jacobsens mange monumentale jernskulpturer.

Skulptur, jern, 48 x 43 x 43 cm, 1959. Louisiana, Museum for Moderne Kunst. Humlebæk. Robert Jacobsen.

168

Dansk glaskunst

Your Rainbow Panorama ARoS, Aarhus Kunstmuseum, 2011 Olafur Eliasson

ARoS, Aarhus Kunstmuseum, er tegnet af arkitektfirmaet Schmidt, Hammer & Lassen og blev indviet i 2004. Museet består af en stor kubistisk bygning i ni etager. Inspirationen til den arkitektoniske udformning er hentet i Dantes Den guddom melige kommedie fra 1300-tallet, hvor hovedpersonen rejser gennem de tre dødsriger. Helvede er de ni rum i nederste etage, og tagrummet er Himmelen. Ideen nåede sin endelige realisation i 2011, da Olafur Eliassons »Your Rainbow Panorama« – himmelrummet – blev indviet. Den resterende del af værket, stålkuglen »Sphere«, er ikke udført endnu.

Glasudsmykninger i det offentlige rum

»Your Rainbow Panorama«, 2011. ARoS, Aarhus Kunstmuseum. Olafur Eliasson.

169

»Your Rainbow Panorama«, 2011.

Your Rainbow Panorama Det indviede værk består af en cirkel med en diameter på 52 meter. Den svæver på 3,50 meter høje søjler over tagfladen. Cirklen rundt er 150 meter og med en væg af farvet glas.Ved at bevæge sig rundt får man et panoramisk forløb med 360 graders udsyn over Aarhus gennem de spektrale farver.

170

Dansk glaskunst

Det var fysikeren Isaac Newton, som i 1676 opdagede det hvide sollys’ spaltning, når det passerede fra et tyndere stof (luft) til et andet og tættere stof (glas) – f.eks. et tresidet prisme. Lyset blev spredt i et bånd med forskellige farver. Lyset brydes og spaltes i de spektrale farver med glidende overgange. Det bånd har Eliasson opbygget på ARoS.

Glasudsmykninger i det offentlige rum

171

Olafur Eliasson er optaget af, hvordan farverne bliver til i samspil med beskuerens sansning og bevægelse. De spektrale farver er også regnbuens farver, der dannes ved sollysets brydning i luftens mikroskopiske vandmolekyler. Regnbuens farver opdeles i Newtons syvtrins farveskala, der består af rød, orange, gul, grøn, blå, indigo og violet. Farver er lysbølger, der opstår i et samspil mellem sollyset, genstandens overflade og vores øjne, som kun opfatter en del af disse bølger som farver – mellem 400 og 700 millimicron. De områder, der ligger udenfor, kan kun opfattes som varme eller som virkning på organismen. Den franske maler Claude Monet sagde om farver følgende: »Jeg maler ikke med farver, jeg maler med lys.« I Goethes bog Kunst der Farbe (1810) kan man bl.a. læse følgende: »Først med simultankontrasten bliver farven anvendelig til æstetisk brug.« Den simultane kontrastvirkning indtræffer mellem de rene farver og mellem grå og en ren farve. Goethe taler her om begrebet efterbillede. Det betyder, at hvis man f.eks. kikker intenst på en blå farve og derefter kikker på en hvid væg, så ses den komplementære farve til blå, nemlig orange – et orange efterbillede. Øjet og hjernen er medproducent af det sete, og øjet er ikke en passiv modtager af indtryk, men et aktivt sanseinstrument. Når den besøgende bevæger sig rundt i Eliassons værk, danner personen en anden og forskudt farvecirkel, der består af kontrastfarver, som den besøgende selv producerer. Det resulterer i, at oplevelsen af virkeligheden og dermed af udsigten over Aarhus bliver forstærket. Som museet skriver i den lille pamflet om det store værk: »Your Rainbow Panorama er en syns- og oplevelsesmaskine.«

172

Dansk glaskunst

Glasudsmykninger i det offentlige rum

173

Svævende figurer, Ringe Bibliotek. Glascollage, 2004. Jens Uffe Rasmussen.

Ringe Bibliotek 2 udsmykkede glasgavle i 2 og 3 etager Ringe, 2004 Jens Uffe Rasmussen

Ringe bibliotek blev i 1978 etableret i det gamle rådhus. I 2004 blev det udvidet med en tilbygning ud mod Centrumpladsen. Billedkunstneren Jens Uffe Rasmussen blev i 2004 opfordret til at udsmykke bygningens to store glasgavle ud mod pladsen. De to gavle er henholdsvis i to og tre etager. Jens Uffe Rasmussen valgte at udsmykke med mundblæst, farvet, fransk glas, som blev limet på de to gavle. De enkelte glaselementer er opbygget af forskelligt farvede glasstykker og limet kant mod kant. En af de ting, som kunstneren lagde vægt på, var, at beskueren udefra oplevede hele gavlen, mens man indefra ser udsmykningen i fragmenter på grund af etageadskillelserne. I sit skitse- og modelarbejde lagde han også vægt på, at hver figur og hvert rums figurer tilsammen dannede en helhed, og at den enkelte figur i sig selv var en helhed. Farvemæssigt valgte Jens Uffe Rasmussen at arbejde med forskellige farvekontraster: kontrasten mellem lys og

174

Dansk glaskunst

Svævende og flammende figurer, skitse til udsmykning. Akvarel, 15 x 23 cm, 2004. Jens Uffe Rasmussen.

mørke, mellem kolde og varme farver, kvantitetskontrasten (farvearealets størrelse) og komplementærkontrasten (grøn-rød og orange-blå). For at »binde« etagerne sammen har kunstneren valgt at indbygge to vertikale, farvede glasbånd i hver gavl. Jens Uffe Rasmussen valgte endvidere, at de to gavle skulle give hinanden et farvemæssigt modspil. I gavlen mod nord er der anvendt et køligt let motiv og med vertikale bånd i orange. I den anden gavl ses et varmt og fyldigt motiv domineret af rødlige farvenuancer og med blå, vertikale bånd. Svævende og flammende figurer Om det valgte tema siger Jens Uffe Rasmussen blandt andet: »Det blå motiv på den nordlige gavl hedder ‘Svævende figurer’, fordi der er tale om figurer, som har en drømmende lethed og en faldende bevægelse, der breder sig ud. Jeg har tænkt på himlen, sommerfugle, havet, blade fra træer og blade fra bøger.« Om den sydlige gavl siger han: »Udsmykningen her har jeg kaldt ‘Flammende figu rer’, fordi det er figurer, der bevæger sig i lidenskabelige livfulde arabesker og har en opstigende bevægelse. Jeg har blandt andet tænkt på blade, menneskekroppe, flammer og sollys.« Denne titel understreger, at litteratur også beskriver anfægtelser og lidenskaber. Det er det drama, der er det centrale i den sydlige gavl. Fælles for udsmykningerne er, at de harmonerer, og at der er noget selvforglemmende og meditativt ved at være optaget af poesi og gode fortællinger. Jens Uffe Rasmussen har i arbejdet også ladet sig inspirere af Inger Christensens digtsamling Sommerfugledalen, 1991. Som besøgende på biblioteket opleves, hvordan årstidernes skiftende lys forvandler udsmykningen og dens farvede spor på gulve og møbler.

Glasudsmykninger i det offentlige rum

175

Københavns Lufthavn, Kastrup Rytterstatue i glasmaleri, 300 x 300 cm Et tredelt glasmaleri, 2 x 24 meter, 2 x 12 meter og 2 x 12 meter. I alt 96 kvadratmeter Finger Vest og Finger A, Kastrup, København, 1998 Frans Widerberg

Frans Widerberg modellerer modellen til. rytterstatuen til Københavns Lufthavn. Kastrup. 1998.

176

Den norske kunstner Frans Widerberg har udsmykket indgangspartiet mellem Finger Vest og Finger A med en »Rytterstatue«. Hest og rytter er opbygget af 18 glassektioner – 9 på hver side − så de danner en hest i naturlig størrelse. Udgangspunktet for den »halve hest« er en modelleret halv hest. Lermodellen opdeltes, så den passede til de enkelte glasfelter. Derefter blev den brændt i en keramisk ovn. De enkelte glasstykker blev formet i en ovn, ved at de blev lagt oven på den keramiske model. Bemaling og brænding foregik i en glasovn. Hesten er en god introduktion til det store værk i Finger A. Det store tredelte glasmaleri viser en serie motiver med heste, hest og rytter, mennesker, heste og svævende mennesker. Det umiddelbare indtryk er et glasmaleri, der er domineret af blåviolette farver og med former (heste og mennesker) i gulorange farver. Widerberg arbejder oftest med rene farver og med de komplementære farver. Farverne bruges såvel ekspressivt som rumskabende, så de enkelte billedelementer bliver presset frem mod beskueren. Ofte svæver de enkelte former i et næsten drømmeagtigt univers. Frans Widerberg har givet det store værk titlen »Arkadia«, et navn der leder tanken hen på det græske område Akadien på Peloponnes. Dette område har fra

Dansk glaskunst

»Rytterstatue«, glasmaleri. 300 x 300 cm, 1998. Indgangspartiet mellem Finger Vest og Finger A. Københavns Lufthavn, Kastrup. Frans Widerberg.

Glasudsmykninger i det offentlige rum

177

Glasmaleri – udsnit af det samlede værk på 96 kvadratmeter, 1998. Finger A, Københavns Lufthavn, Kastrup. Frans Widerberg.

178

oldtiden været digteres begreb af et idyllisk lykkeland, hvor mennesker og dyr lever sammen i pagt med naturen. Her er heste og mennesker i kontakt med hinanden i et drømmende univers. Hesten og mennesket er værkets grundformer. Karakteristisk for grundformerne er de høje, tynde, nøgne menneskefigurer med langagtige arme og ben og de samme langbenede heste med alt for store hove i ekspressive stillinger eller vinger som Pegasus.

Dansk glaskunst

Frans Widerberg modellerer den ene halvdel af rytterstatuen, 1998.

Frans Widerbergs store og meget farvestrålende glasmaleri »kører« parallelt med menneskestrømmen. I udbredelse dækker den en stor del af glasvæggen, kun afbrudt af afsnit, som oplyser den brede korridor. Det er et meget vedkommende og interessant værk i lufthavnen.Vi oplever her travle mennesker, der skal nå et fly eller hastigt er på vej hjem fra fremmede destinationer. Det store glasmaleri, der følger menneskestrømmen, tolker på udtryksmæssig vis stedet og dets brugere.

Glasudsmykninger i det offentlige rum

179

Vandkunsten – De tre vejvisere 600 cm Viborg, 2001 Peter Stuhr

I 1999 indviede Viborg en ny svømmehal på Banegårdspladsen ved den nye busstation og den gamle banegård. Billedkunstneren Peter Stuhr udsmykkede svømmehallen med tre paneler i malet glas. Hver del består af en 400 cm høj og 155 cm bred glasplade, der er sammensat af fire glasfelter. Opgaven fik han efter en udstilling i Viborg, hvor han viste en række fontænebilleder efter et inspirerende ophold i Rom. Motivet i glaspanelerne er abstrakt, mens den farvemæssige inspiration er hentet i »vandet« – det flygtige, strømmende og bølgende vand i mange lyse- og mørkeblå nuancer. De tre vejvisere Udsmykningen i svømmehallen resulterede i et tilbud om at skabe et værk til den centrale plads mellem svømmehal, rutebilstation og banegård – et omdrejnings- og knudepunkt. Peter Stuhr gik i gang med at researche Viborgs historie. De betydningsfulde historiske spor og skikkelser, men også byens opståen, vækst og dens centrale beliggenhed i Jylland, optog ham. For Viborg var målet at markere årtusindskiftet med en markant skulptur. Skitser, udkast og modeller resulterede i en skulptur i 1:10 i bronze og blåt fransk blokglas, som efter godkendelse skulle udføres i fuld størrelse – en 6,00 m høj skulptur. Skulpturen er placeret på en hvælvet rund, sort granitflade med vand – 15 meter i diameter. Op af vandet rejser tre stiliserede pylonagtige figurer sig med menneskelige træk i bronze og blokglas. »De tre vejvisere« står med deres arme og store blafrende hænder. Måske er det Svend, Knud og Valdemar, som har krydset hinanden i domkirkebyen. Der er tre veje som fører til rundkørslen og de tre væsentlige institutioner. Samtidig er de tre et udtryk for dynamik, som her understreger knudepunktet og rollen som trafikfordeler. Det gør skulpturen væsentlig, levende og henviser samtidig til liv og forandring.

180

Dansk glaskunst

Vandkunsten â&#x20AC;&#x201C; De tre vejvisere. Bronze og blokglas. HĂ¸jde 600 cm, 2001. Peter Stuhr.

Glasudsmykninger i det offentlige rum

181

Skulpturens blå farve og kunstlyset, som i mørket bevæger sig op ad skulpturen, får den til at svæve over vandspejlet. Den blå farve refererer her måske til de mange hellige kilder omkring kongebyen Viborg. I den pamflet, der er udgivet i anledning af skulpturens afsløring, skriver Torben Weirup blandt andet: »De tre Vejvisere stiller naturligvis spørgsmål. Ud over at kommentere vores tid og den drøm og skræk for hastighed, forandring og mobilitet, der kendetegner samfun det, spørger den, hvor centrum er, og hvilket centrum. Er det banegårdspladsen i Viborg? Eller er det Rom, hvortil alle veje siges at føre? Det afgørende er valget. Sådan har vi alle valg, livet og dagen igennem. Også i en rund kørsel, der med sine til- og frakørselsmuligheder meget nemt også kan opleves som et billede på livet. Ikke mindst når der i rundkørslen er opstillet en skulptur, der peger på betydningen af at vælge liv og retning. Og i hvertfald at vælge. Det er en ret tankevækkende vandkunst.«

Skitseudkast. Vandkunsten – De tre vejvisere. Peter Stuhr.

182

Dansk glaskunst

Næstved Hovedbibliotek Glasudsmykning med en samlet længde på 100 meter og 2,50 meter i højden, fordelt på 4 vægge Næstved, 2004 Nils Erik Gjerdevik.

I den indledende samtale om den monumentale udsmykning på 250 kvadratmeter havde Nils Erik Gjerdevik følgende betragtninger: »Ofte er det nok sådan, at når jeg får en udsmykningsopgave, er det på steder, som er lidt krævende. Det er ikke for enden af en byrådssal, hvor der er god afstand til værket. Det er på steder, der er anderledes for betragteren og derfor også for den kommunikation, som jeg ønsker. Vinklerne er her anderledes, og udsmykningen befinder sig i udkanten af rummet. Jeg tror, at min interesse for arkitektur har spillet ind, hvilket jeg i andre sammenhænge har vist i mine skulpturer. Men interessen for de formelle aspekter, udsmykningens ageren i rummet, dens monumentalitet og understregning af arkitekturen har været væsentligt for mig.« Gjerdevik opstillede forskellige parametre for udsmykningen, som indeholder flere kunstneriske udfordringer. Ud over det monumentale og samspillet med

Glasudsmykninger i det offentlige rum

Glasmosaikrude – detalje. Samlet udsmykning 2,50 x 100 meter, 2004. Næstved Hovedbibliotek. Nils Erik Gjerdevik.

183

a rkitekturen drejede det sig om dialogen med brugeren, som i det offentlige rum ikke kan vælge kunsten fra! Da Nils Erik Gjerdevik fik tilbudt opgaven, var bygningens struktur på plads på tegnebrættet, men kun fundamentet og de bærende elementer var færdiggjort. I forbindelse med skitsearbejdet lå det fast, er der var tale om en udsmykning i glas i en åbning i første sals højde hele rummet rundt. Den 2,50 meter høje bræmme var rummets eneste mulige lyskilde. En vigtig pointe var også, at der i værket skulle være forskellige markante punkter, som ville fange beskuerens blik, fordi Gjerdevik med sin udsmykning ønsker dialogen. Indenfor til venstre i rummet har kunstneren placeret udsmykningens mest markante figur – en halvcirkel i orangerøde og blå farver. Men denne figur ses tydeligst, når man forlader rummet. Det er den store rude i salens modsatte endevæg, man lægger mærke til. Den er den mest organiske og samtidig med en markant opdeling af lodrette og vandrette forløb. Nærmest Mondriansk, som Gjerdevik udtrykker det. Ruden har en kobling til, hvordan man indrammede glas i gamle dage med sprosser. De farvede »sprosser«, som her er formet af farvet glas, går som et mønster hele vejen rundt – nogle organiske andre som geometriske bånd. De farvede, mundblæste glasformer er limet på de store glaspartier og udgør kun ca. 10 % af det samlede areal på omkring 250 kvadratmeter. Resten er klart glas. Men lyset udefra kommer 360 grader rundt i forskellige farver, om det er fra nord, syd, øst eller vest. Når man står i centrum af rummet, har de farvede glaselementer forskellig baggrundsfarve afhængig af vejret og lyset. Han har derfor ikke ønsket at male det farvede glas yderligere eller anvende semitransparent glas.

184

Dansk glaskunst

Glasmosaikrude – en af de fire vægge, som. er en del af udsmykningen.

Gjerdevik lader lyset komme bagfra, det er som at se et billede på en computer. Igen en kobling mellem glassets historik og den moderne teknologi. Gjerdevik har valgt at skabe en udsmykning, hvor han ikke anvender det perspektiviske princip, selv om beskueren ser udsmykningen fra et niveau lavere, fordi den er placeret i første sals højde. Han har fastholdt de farvede mønstre og bånd parallelt med de mørke sprosser i vinduespartierne. Selv om der i værket er elementer, som kunne henføres til organiske former fra naturen, så arbejder han ikke med afsæt i naturen, men derimod med kulturens begreber, med en bred vifte af citater fra kunst- og arkitekturhistorien. Lige fra art nouveaus slyngede former over minimalismens rene maleri, abstrakt ekspressionisme eller amerikansk modernisme. Han nævner blandt andre Sam Francis, Morris Louis, Jackson Pollock, men peger også på arkitekten Alvar Aalto og dennes arkitektoniske kik til naturen gennem brud i rumfacaden. Det har nok inspireret Gjerdevik til den store udsmykning i Næstved, hvor naturens lys er væsentlig for værkets skiftende udtryk. Oplevelsen er afhængig af det verdenshjørne, man har fokus på.

Glasmosaik rude – detalje. Glasudsmykningens samlede areal udgør 10 % af det samlede vinduesareal.

Glasudsmykninger i det offentlige rum

185

Rigshospitalet. Intensivafdelingen og terapiafdelingen Glasvægge. Mundblæst, farvet glas. 140 x 442 cm og 152 x 424 cm København, 2002 Henning Damgaard-Sørensen

Billedkunstner Henning Damgaard-Sørensen debuterede i 1950’erne i den landskabelige genre. Fra begyndelsen af 1960’erne udviklede han en særlig udgave af konkret kunst. Den er geometrisk og opbygget af rene linjer, former og farver, som samtidig udstråler stor dynamik. Damgaard-Sørensens DSB-plakater fra 1982 er eksemplariske eksempler på en dynamisk komposition, der viser maskinens kraft og fremdrift. De to franske konkret-abstrakte kunstnere Jean Dewasne og Robert Delaunay blev til stor inspiration for Damgaard-Sørensen i kombination med det moderne samfunds opblomstring. Han blev optaget af billedkunstens betydning for vores oplevelser, forestillingsevne og erkendelse. Derfor er kunstens integration i hverdagen, i byrummet og på arbejdspladsen af stor betydning, fordi den i det offentlige rum både giver oplevelser og kan være befordrende for det sociale liv. I bogen Kunst i det offentlige rum skriver Damgaard-Sørensen blandt andet: »Interessen for Bauhausskolen blev betydningsfuld, fordi jeg blev opmærksom på arkitekturens enorme kunstneriske og sociale potentiale. Her forenes samfundets samlede bestræbelse politisk, økonomisk, teknisk og humant.« Han siger videre: »Konkret kunst kan sammenfattes i et begreb, der bygger på samme taktile oplevelse som gælder for arkitekturen og naturen.« DSB-plakater, 1982. Henning DamgaardSørensen.

186

Dansk glaskunst

GlasvĂŚgge, glasmosaik og glascollage. 140 x 442 cm og 152 x 424 cm. 2002. Rigshospitalet. Henning Damgaard-SĂ¸rensen.

Glasudsmykninger i det offentlige rum

187

Væggen i terapiafdelingen – detalje. 2002.

Henning Damgaard-Sørensens interesse for kunst i det offentlige rum har resulteret i mange udsmykningsopgaver. En af de meget store udsmykninger, hvor han har vist sin kunstneriske styrke, er på Rigshospitalet i København. Her har han sammen med andre kunstnere og i dialog med arkitekturen og stedets brugere udført flere glasudsmykninger, vægmalerier og farvesætningsopgaver. I bogen Sansernes Hospital, som er udgivet i anledning af Rigshospitalets 250-års jubilæum, peges der i forordet på, at målet med de mange udsmykningsopgaver var at skabe en øget bevidsthed om og forståelse for hospitalsarkitekturens betydning for helbredelsen blandt alle, der kommer i berøring med sundhedsvæsenet. Mange kunstnere fik omkring årtusindskiftet tilbudt at løse forskellige udsmykningsopgaver på »Sansernes hospital« for at skabe stimulerende omgivelser. Flere af disse kunstnere valgte at bruge det farvede glas til deres udsmykningsopgaver – Lars Ravn, Niels Winkel og Henning Damgaard-Sørensen. Henning Damgaard-Sørensens to store glasmosaikvægge er opbygget af mundblæst, farvet glas, der er limet kant mod kant på klart glas. For at opnå særlige farveudtryk har kunstneren også anvendt collageteknikken. Forfatteren blev først præsenteret for væggen i Intensiv Terapiklinik. Efter at have studeret begge vægge var konklusionen, at valget var rigtigt. De to vægge er med hensyn til former, farver og udtryk forskellige.

188

Dansk glaskunst

Glasvæg, glasmosaik og glascollage. Intensivafdelingen, Rigshospitalet. 2002. Henning DamgaardSørensen.

Terapivæggen Glasvæggen her er fortrinsvis opbygget af blåviolette, blå og grønne nuancer med partielle røde og orange områder. Lyset udefra bidrager til et varieret farvespil, som i kombination med de kolde og varme farver skaber en vis dybde i værket. Det er Damgaards karakteristiske geometriske former, som dominerer den knap 450 cm lange væg. De cirkelrunde formers bevægelse følger beskueren fra venstre mod højre for til sidst at støde sammen i det gyldne snit og her skabe voldsomme vibrationer, som giver sig udtryk i måden, de store cirkelformede figurer er opbygget på og de anvendte røde og orange farver. Her er væggens centrale motiv, som tydeliggøres af formens opbygning og placering efter en lineær bevægelse. Her opnås synergien. Væggen i intensivafdelingen Selv om de to vægge ikke hænger i samme rum, så er der i såvel form som i farvevalg en forbindelse fra den første væg til denne vægs venstre halvdel. Ud over en enkelt markant cirkelform så er væggen præget af ellipser, linjer, flader og et mere kaotisk farvespil, hvor Damgaard-Sørensen anvender de komplementære farver: rød-grøn, gul-violet og orange-blå. Det er også i denne vægs højre halvdel, at klimakset/dramaet når sin fulde styrke på grund formerne, som ikke er geometriske, og med farveflader, der er opbrudte. Billedets forskellige elementer skaber et udtryk, som er uroligt og dramatisk. Der er her tale om to store og meget vedkommende og tankevækkende udsmykninger.

Glasudsmykninger i det offentlige rum

189

Kapitel 7

Glassets opdagelse Glas er fascinerende – letheden, det gennemskinnelige, lysets reflekser, farverne og de mange udtryksmuligheder. Alle disse æstetiske begreber skal også ses i forhold til det substantielle, glassets tilblivelse. Soda, sand og kalk smeltes ved en temperatur på 1400 grader celsius. Den sirupslignende masse kan nu formes ved hjælp af forskellige teknikker til et utal af udtryk. Allerede omkring 1500 før Kristi fødsel skabte egypterne de smukkeste glasflasker til parfume og andre velduftende væsker. Mange myter er gennem flere tusinde år skabt om glasset og ikke mindst om dets opdagelse og hvem, der var de første. En af de mere tvivlsomme historier stammer fra den romerske historieskriver Plinius den Ældre (år 23–79). Ifølge Plinius den Ældre blev glasset opfundet af nogle fønikiske købmænd for næsten 2000 år siden. Det fortælles, at disse

købmænd skulle sejle en ladning soda til Egypten. De gjorde holdt for natten på en sandstrand. Fra deres last tog de nogle sodablokke for at understøtte kogekarret, så de kunne tilberede deres mad. Næste morgen, da de vågnede, så de til deres store overraskelse, at varmen havde smeltet sandet og sodablokkene til nogle glaslignende klumper. Men som tidligere nævnt er der tale om en skrøne, fordi den høje temperatur, der kræves for at fremstille glasset, også ville have smeltet kogekarret.

Glassets opdagelse

Glasmageren puster en glasballon, der er grundlaget for den endelige vase, skål eller drikkeglas.

191

Glasset – udgravninger og dateringer Egypterne var nok de første. Udgravninger viser, at glasset blev opfundet i Egypten for omkring 5000 år siden. Det var næsten, samtidig med at pyramiderne blev bygget. Det var måske ikke så mærkeligt – en højtudviklet kultur og de nødvendige råstoffer – soda, sand og kalk. Små flasker og krukker samt glasperler blev de første produkter, der blev skabt. De første glaskrukker blev fremstillet ved, at den tyktflydende glasmasse blev lagt uden på lerpotter, som dermed blev gjort tætte. Senere blev flaskerne fremstillet ved at lægge glasmassen uden på en sæk med sand eller omkring en kerne af ler. Sandet kunne efter glassets størkning hældes ud af sækken, og lerkernen kunne skrabes ud. Det betød, at de fremstillede ting blev ret små, og de blev fortrinsvis anvendt til duftende væsker og salve og var naturligvis for de få. Omkring 100 år før Kristi fødsel blev glaspusterpiben opfundet, hvilket gav nye muligheder, ikke mindst med hensyn til produkternes størrelse. Piben er et ca. 150 cm langt rør med en diameter på 2 cm. Anvendelsen af en glaspusterpibe er stadig den mest brugte teknik til fremstilling af håndlavede flasker, vaser, krukker, fade og til glasplader. Også den danske digter Adam Oehlenschläger lod sig fascinere af den trolddom, der altid har været knyttet til glaspusteri, ja, til glasfremstilling i det hele taget. Glaspusterie! Naturlig magie! Her kan I lære hvordan der af en blære, flydende og blød kan blive en flaske, som kan stikkes i taske, med vin så rød. Glaspusterie! Naturlig magie!

192

Dansk glaskunst

Industriflasker Industriflasker derimod fremstilles i forme i store maskiner, hvor glasmassen klippes af i afmålte dråber, der løber ned i en form og blæses ved hjælp af trykluft til en flaske, som på transportbånd føres videre til den endelige distribution.

De tidlige glasprodukter Som tidligere nævnt blev de første glasprodukter fremstillet ved at lægge et lag af den tyktflydende glasmasse uden på en ler- eller sandskålsform. Når glasset var afkølet og sandet og leret fjernet, blev den lille glasflaske udstyret med en lille »fod« for at stabilisere den. Man begyndte også i det små at udvikle en teknik til fremstilling af mindre glasplader. Men de første forsøg var ret komplicerede. Den varme glasmasse blev hældt ud på et koldt underlag, som afkølede den tyktflydende masse, og resultatet blev en både blæret, ujævn og forskelligfarvet plade. Først flere hundrede år senere i forbindelse med udviklingen af glaspusterpiben blev det muligt at fremstille klart eller hvidt glas. Man havde tidligere fundet ud af, at forskellige metaloxider, der blev tilsat den flydende glasmasse, ville resultere i farvet glas. En af de første glasfarver, man var i stand til at fremstille, var den blå. Her blev der tilsat kobolt til den flydende glasmasse. I det 5. århundrede efter Kristi fandt romerne ud af, at ved at tilsætte kobber oxid ville glasset få en rubinrød farve, og ved at tilsætte manganoxid fik glasset en lyserød farve. Den grønne farve opstod på det nærmeste af sig selv som et resultat af almindelige urenheder, inden de senere mere systematisk blev resultatet af tilsætning af kobber- og jernforbindelser.

Glassets opdagelse

193

Kapitel 8

Glasmosaikruder – glasset, teknikken og udtrykket

Frankrig og Tyskland er den dag i dag de førende lande, når det drejer sig om fremstilling af det såkaldte antikglas, mundblæst, farvet glas. Det meste af det glas, som kunstneren anvender til glasmosaikruder, er denne type. Det kan så bearbejdes og kombineres afhængigt af det ønskede udtryk. Den mest almindelige glastykkelse er for antikglas 4 millimeter. Nogle kunstnere bruger betonglas eller blokglas til deres glasmosaikruder, det har en tykkelse på 22 millimeter. Endelig er der de kunstnere, som kombinerer det »ædle« glas med overfladefarvet industriglas, der også fremstilles med forskellige overfladeteksturer.

Fra smeltet sand til glas Kvartssand, kalk og potaske blandes og smeltes ved høj temperatur. Efter afkøling bliver resultatet et gennemsigtigt materiale. Det kompakte materiale af sand og kalk ændres altså gennem opvarmning til et af de mest fascinerende materialer – GLAS. Farvens hemmelighed Forskellige metaller tilsættes det smeltede materiale for at fremstille den ønskede farve. Metallerne, der anvendes for at opnå de forskellige farver og farvenuancer, er jern, kobber, krom, guld, sølv.

Fra glasballon til glascylinder Hver glasovn har tilknyttet et team af glasarbejdere med forskellige funktioner. En af glasarbejderne stikker den 150 cm lange pibe ind i ovnen med den flydende glasmasse og får en klump glas på piben. I fagsproget hedder det at fange an, og glasarbejderens titel er anfanger. Han svinger piben rundt, og flere gange lader han den rotere gennem forskellige træforme og »fanger« om nødvendigt mere flydende glas i ovnen, indtil han har fået den helt rigtige mængde. Hans sidste del af processen er at puste en rund glasballon som forberedelse til den næste proces. Så overlader han piben med glasballonen til glasmesteren, der former ballonen til den rigtige form og størrelse ved at rulle den på en våd træplade, så der dannes en cylinderformet beholder.

Glasmosaikruder – glasset, teknikken og udtrykket

195

Denne sidste del af processen kræver stor faglig kunnen, sensitivitet og fysisk styrke. Kun på den måde opnås fremstillingen af det ægte antikke glas. Toppen og bunden skæres af den varme cylinderformede beholder, som derefter placeres i et afkølingskammer for at forhindre, at glasset krystalliseres eller splintres. Fra cylinder til glasplade Efter omhyggelig kontrol af cylinderen åbnes den i siden med en glasskærer, og efter fornyet opvarmning omdannes den til en glasplade med en normal størrelse på 60 x 80 cm. Sølvgul, selenrød, kobberrød, mosgrøn, blåhvid, blåviolet … er bare nogle få af de omkring 5000 farver, som firmaerne i Tyskland og Frankrig er i stand til at producere.

Glasværkstedet med lysbord, skitser, farveprøver m.v. På bagvæggen ses de mange eksempler på mundblæst, farvet glas.

Fra skitse til glasmosaikrude Måden, man i dag fremstiller en glasmosaikrude på, har naturligvis ændret sig gennem de seneste halvhundrede år. Ny teknologi og kunstnere med interesse for det nye medium har skabt mange forskellige udtryk og måder, det billedmæssigt kan anvendes på. En voksende forståelse og interesse for kunst kombineret med de muligheder, som kunstnere og arkitekter siden Anden Verdenskrig har set i glasset som et kunstnerisk udtryksmiddel, har medført en voksende interesse for at udsmykke med glaskunst. Det har som tidligere nævnt resulteret i mange kirkeudsmykninger og udsmykninger i det offentlige rum. I det følgende beskrives stadier i fremstillingen af en glasmosaikrude, dvs. hovedprincippet i de processer, der ligger til grund for det endelige resultat. Men det beskriver og viser også de kunstneriske og tekniske færdigheder, som processen kræver.

Glasmosaikruder – glasset, teknikken og udtrykket

197

Farvede skitser, tegning i fuld størrelse med nummererede felter. Indgangspartiet, iNANOcenter, Aarhus Universitet. 2012. Malene Landgreen.

Skitse og udkast De fleste kunstnere udfører skitsen i akvarel, fordi akvarellen viser den samme gennemskinnelighed som glasset. De større projekter kræver ofte ud over skitser og udkast modeller og eksempler på glasprøver og de tekniske muligheder og kombinationer. Her bliver glasmesteren involveret på grund af sine faglige kompetencer, og fordi arbejdet normalt vil foregå i samarbejde med glasværkstedet og dets medarbejdere, hvilket mange af bogens eksempler viser. Det valgte udkast rentegnes og overføres i fuld størrelse – spejlvendt – til et stykke karton, der så viser de nøjagtige dimensioner af den forventede rude. Glas og blykalm Hvis det er denne teknik – glas samlet med bly – der skal anvendes, klippes de enkelte kartonstykker ud med en særlig saks med dobbelt skær. Det betyder, at der bliver taget højde for den H-formede blykalms dimensioner, så den færdige rude bevarer den tænkte størrelse.

198

Dansk glaskunst

Hvis glasstykkerne derimod skal limes på en anden glasplade – kant mod kant – klippes de enkelte kartonstykker ud med en traditionel saks eller udskæres med en kniv. Billederne viser eksempler på, at kunstneren – her Per Kirkeby – ønskede, at det mundblæste, farvede glas yderligere skulle males på overfladen og opvarmes i en glasovn, så farverne blev brændt fast til glasset. Glassets udskæring Glasset lægges oven på de udklippede kartonstykker og udskæres med en glasskærer (en hjulskærer), der præcist udskærer de enkelte stykker. Hvis kunstneren anvender 22 millimeter blokglas, skal de enkelte stykker udhugges eller udskæres med en diamantsav. I middelalderen anvendte glasmesteren et rødglødende jern til at dele glasset med. Senere i 1600-tallet blev den spidse diamant introduceret, mens man i dag anvender hjulskæreren med et hårdt metalhjul.

Glasmosaikruder – glasset, teknikken og udtrykket

199

Efterfølgende brækkes glasstykket af. Eventuelle uønskede kanter klippes eller knækkes af med en glastang. Efterhånden som de enkelte glasstykker udskæres, lægges de på et lysbord.

Forblyning Til forblyningen anvendes H-formede blystænger, som glasmesteren fremstiller i en dertil udviklet maskine. Den H-formede blykalm giver mulighed for, at glasstykkerne kan fæstnes fra to sider. Hertil anvendes en blyhammer, blykniv og en oprømmer. Oprømme-

200

Dansk glaskunst

ren bruges til at udvide blykalmen, så glasstykkerne kan skubbes på plads. Denne del af processen foregår ved et arbejdsbord, hvor glasstykkerne midlertidig kan fastholdes med søm inden den endelige lodning. Når glasset er skubbet på plads og blyet afskåret med kniven, loddes blystykkerne med en legering af 60 % tin og resten bly.

Glasmosaikruder – glasset, teknikken og udtrykket

201

Danske kunstnere – teknik og materialer I 1950’erne brugte billedkunstneren Preben Hornung 22 millimeter tykt blokglas til glasmosaikruden i Sukkerfabrikkernes tidligere administrationsbygning. I modsætning til de andre glastyper, som udskæres med en glasskærer, bliver blokglasset først savet ud og derefter udhugget i de ønskede størrelser. Flere kunstnere kombinerer de forskellige glas typer og måderne, de bearbejder glasset på. Nogle maler på glasset, som derefter opvarmes i en ovn, andre ætser eller ridser i glassets overflade, og flere arbejder med collageteknikken. Eksempler på de måder, som kunstnere i samarbejde med glasmesteren kan anvende glasset på.

I Holsted Kirke, Næstved, har Maja Lisa Engelhardt f.eks. kombineret glasmaleri med udskåret mundblæst, farvet glas. Svend Wiig Hansen har i forbindelse med sin udsmykning i Kastrup Kirke, Amager, udskåret de mandlige og kvindelige figurer i blåt og rødt glas, som derefter er limet på de eksisterende ruder. Hjerting Kirke, Esbjerg, er udsmykket med to glasmalerier i kirkerummet. Motiverne er abstrakte og malet på klart glas. De tre glasmalerier i våbenhuset er cirkelrunde og anbragt i tragtformede nicher. En form som mange østvinduer havde i de romanske kirker. Robert Jacobsen har malet disse glasmalerier med blyfarver, der indeholder knust glas og metaloxider med et vandopløseligt bindemiddel. I Niels Winkels store billede »Pro utilitate humani generis« til Nobelparken, Aarhus Universitet, har han kombineret mange forskellige teknikker og ladet glasset brænde indtil flere gange for at opnå de forskellige farvevirkninger. De kunstnere, der foretrækker det meget konkrete udtryk med hensyn til såvel form som farve, anvender ofte collageteknikken. De præcist udskårne glasstykker limes med silikone på klart glas. Enten kant mod kant eller overlappende for at opnå forskellige farvenuancer. Flere kunstnere rendyrker denne teknik – Malene Landgreen, Nils Erik Gjerdevik og nu afdøde kunstner Ib Geertsen.

Glasmosaikruder – glasset, teknikken og udtrykket

203

204

Dansk glaskunst

Kapitel 9

Oversigt over kirker med 足glasudsmykning

Oversigt over kirker med glasudsmykning

205

Jylland Asp Kirke Aspvej, Asp, Struer Én glasmosaikrude i koret. 50 x 30 cm. 1975 Sven Havsteen-Mikkelsen www.aspkirke.dk

Alderslyst Kirke Tulipanvej, Silkeborg Totaludsmykning med glasmosaikruder. Én glasmosaikrude i korgavl (altertavle), den korsfæstede Kristus. 320 x 240 cm. Glasmosaikruder i skibets sydside. 240 x 70 cm. Syv ruder i skibets nordside. 240 x 70 cm. 1977 Sven Havsteen-Mikkelsen www.alderlystkirke.dk

Borup Kirke Borup Byvej, Randers NV. Én glasmosaikrude i tårnets vestvæg over orgelet. 1993 Valdemar Foersom-Hegndal www.defemsogne.dk

Broager Kirke Storegade, Broager Én glasmosaikrude i apsis. 1997 Alan Havsteen-Mikkelsen www.broagerkirke.dk

Asferg Kirke Østergade, Fårup Én glasmosaikrude i korgavl og alterudsmykning. 1991 Erik Heide www.asfergkirke.dk

206

Brønderslev Kirke Bredgade, Brønderslev To glasmosaikruder i koret, 1972 og 24 glasmosaikruder i skibet, 1986 Helle Scharling-Todd www.broenderslevkirke.dk

Catherinæ Kirke Kapellet, Hjørring Tre glasmosaikruder. 1982 Kai K. Nørkjær

Christianskirken Christiansvej, Fredericia 32 glasmosaikuder i den 22 meter høje altervæg, glas og bly – samt altertavle. 2007 Bjørn Nørgaard www.christianskirken-fredericia.dk

Dallerup Kirke Dallerup Kirkevej, Sorring Én glasmosaikrude i vestgavl. 130 x 50 cm. To glasmosaikruder i våbenhuset. 28 x 25 cm. 1986 Sven Havsteen-Mikkelsen www.dallerupkirke.dk

Emmersbæk Kirke Asger Højlundsvej, Emmersbæk, Hirtshals Krucifiks i glasmosaik. 1983. Valdemar Foersom-Hegndal www.hirtshals-sogn.dk

Dansk glaskunst

Essenbæk Kirke Volkmøllevej, Assentoft, Randers Én glasmosaikrude i korgavl i kombination med alterkomposition i kobber. 1986 Mogens Jørgensen www.virring-essenbaek.dk

Frejlev Kirke Nibevej, Frejlev Totaludsmykning – alter, knæfald, loftsmaleri, døbefontsfod, stage, farvesætning af bænke og prædikestol samt to glasmosaikruder i skibets nordside. 1996–2002 Per Kirkeby

Grinderslev Kirke Klostervej, Breum, Roslev To glasmosaikruder i mundblæst farvet glas samt glasmaleri. Tårnrummet. 2001 Maja Lisa Engelhardt www.grinderslevkirke.dk

www.soenderholm-frejlev.dk

Giver Kirke Skivumvej, Aars Én glasmosaikrude i korgavl. 1976 Sven Havsteen-Mikkelsen

Gullestrup Kirke Løvbakkevej, Herning Fire glasmosaikruder, mundblæst, farvet glas. 35 x 330 cm. 1998 Hans Berg www.gullestrupkirke.dk

Fredens Kirke Sjællandsgade, Herning Ni glasmosaikruder i altervæg. Blokglas og cement. 1975 Knud Lollesgaard www.fredenskirke.dk

Fredenskirken Rosenvangs Alle,Viby J. Én glasmosaikrude i østgavlen. 1965 Mogens Jørgensen www.fredenskirken.dk

Gjellerup Kirke Kirkebyvej, Herning Én glasmosaikrude i blokglas og mundblæst, farvet glas. 2007 Maja Lisa Engelhardt www.gjellerupkirke.dk

Grensten Kirke Byvej, Grensten, Langå Fire glasmosaikruder i koret. 1984 Valdemar Foersom-Hegndal www.grenstensogn.dk

Hammer Kirke Hammer Kirkevej, Sulsted Én glasmosaikrude i korgavl. Blokglas og cement. 1976 Poul Winther www.hammer-sogn.dk

Oversigt over kirker med g lasudsmykning

207

Hasseris Kirke Hasseris, Aalborg Glasmosaikrude – rosetvindue i apsis. 1956 Adi Holzer

Holme Kirke Højbjerg, Aarhus Tre glasmosaikruder over alteret. 1982 og 1989 Valdemar Foersom-Hegndal

www.hasseriskirke.dk

www.holme-kirke.dk

Hjallerup Kirke Én glasmosaikrude bag alteret (dækker hele korvæggen). 1975 Helle Scharling-Todd

Holsted Kirke Vestergade, Holsted Tre glasmosaikruder. 1950–51 Kræsten Iversen

www.hjallerupkirke.dk

www.holstedkirke.folkekirke.dk

Hover Kirke Hover Kirkevej,Vejle Én glasmosaikrude i vestgavlen. 1980 Mogens Jørgensen

Ikast Kirke Torvet, Ikast Glasmosaikruder i korsarmene mod nord og syd. 1968 Ingolf Røjbæk Én glasmosaikrude i koret. 1985 Sven Havsteen-Mikkelsen www.ikast-kirke.dk

Immanuelskirken Immanuelsvej, Kolding Én glasmosaikrude i korvæg over alteret, blokglas og cement. 250 x 110 cm. 1983 Arne Haugen Sørensen www.immanuelaros.dk

www.hover-grejsdal-kirke.dk

Hjerting Kirke Esbjerg To ruder over dørene mod sydøst og sydvest i kirkerummet og tre runde ruder i våbenhuset. 1992 Robert Jacobsen

Hvirring Kirke Hvirring, Randers Én glasmosaikrude midt i koret. 1983 Sven Havsteen-Mikkelsen

www.hjertingkirke.dk

Hørdum Kirke Thorsvej, Snedsted Én glasmosaikrude i koret. 1955 Poul-Henrik Jensen

Hoager Kirke Langgade, Holstebro Én glasmosaikrude som altertavle. 1998 Helle Scharling-Todd www.borbjerg-hoager-kirker.dk

208

www.hvirringkirke.dk

Jelling Kirke Én glasmosaikrude i korgavl samt to glasmosaikruder i skibet. Blokglas. 2000 Jørn Larsen www.jellingkirke.dk

Dansk glaskunst

Klarup Kirke Klarup Kirkevej, Klarup Én glasmosaikrude i tårnrummet. Blokglas og cement. 1971 Sven Havsteen-Mikkelsen www.romdrupklarup.dk

Lisbjerg Kirke Bymandsvej, Lisbjerg, Aarhus Én glasmosaikrude i korgavl og gyldent alterkors. 1982 Mogens Jørgensen Vævet antependium.1982 Gudrun Steenberg Madum Kirke Madum Kirkevej, Madum, Ulfborg Én glasmosaikrude i korgavl. 1949 Jais Nielsen www.madum.kirke.dk

Kolind Kirke Kapelvej, Kolind Én glasmosaikrude. 1956 Mogens Jørgensen

Malling Kirke Malling Kirkevej, Malling Én glasmosaikrude i nordvæg. 1988 Sven Havsteen-Mikkelsen www.mallingkirke.dk

www.kolindsogn.dk

Kvong Kirke Varde To glasmosaikruder i skibets nordvæg. 1952–53 Paul Høm www.kvongkirke.dk

Lem Kirke Hostrupvej, Spøttrup Én glasmosaikrude i apsis. 1965 Mogens Jørgensen

Malt Kirke Jelshøjvej, Malt,Vejen Én glasmosaikrude i vestgavl. 1985 Sven Havsteen-Mikkelsen

Mårslet Kirke Obstrupvej, Mårslet Én glasmosaikrude i korgavl og én glasmosaikrude i vestgavl. 1971 Mogens Jørgensen www.maarslet-kirke.dk

Nibe Kirke Kapellet Glasmosaik. 1980 Kai K. Nørkjær Nørre Omme Kirke Sønderkjærsvej, Spjald Én glasmosaikrude. 1960 Jais Nielsen www.nr-omme.dk

Pindstrup Kirke Skolevej, Pindstrup, Ryomgård Fire glasmosaikruder i skibets sydvæg, én glas mosaikrude i siderum. 1997 Peter Brandes www.mariemagdalene-kirke.dk

Mejlby Kirke Mejlbyvej, Hjortshøj Én glasmosaikrude. 1989–90 Valdemar Foersom-Hegndal

Ribe Domkirke Fem glasmosaikruder i koret. 1984–85 Carl-Henning Pedersen

www.todbjerg-mejlby-pastorat.dk

www.ribe.domkirke.dk

www.lemkirke.dk

Oversigt over kirker med g lasudsmykning

209

Sankt Nicolai Kirke Nicolai Plads, Kolding Én glasmosaikrude. 1951 Kræsten Iversen www.sanktnicolaikolding.dk

Sct. Norberts Kirke Fjellegade,Vejle Fem glasmosaikruder og én bag orglet. 1987-89 Nis Schmidt www.sct-norberts-kirke.dk

Risskov Kirke Solbakken, Risskov To mosaikruder. 160 x 270 cm. 1974. Flyttet til kirkerummets sydvæg. 1999. Dåben og Nadveren. Bly og glas. Sven Havsteen-Mikkelsen 1 Mosaikrude i koret. 400 x 235 cm. Kirkens altertavle. Korsfæstelsen. Bly og glas. To glasmosaikruder placeret symmetrisk i kirkens korsarme. 160 x 270 cm. 1938. Indtoget i Jerusalem og Opstandelsen. Bly og glas. Kræsten Iversen To mosaikruder i våbenhuset, i sydsiden (udført i 1961, oprindelig kapeludsmykning) og i nordsiden. 60 x 85 cm. Blokglasog cement. 2000 Valdemar Foersom-Hegndal

Sct. Marie Kirke Kirke Alle, Sønderborg To glasmosaikruder i korets østvæg på hver side af altertavlen. Glas og bly. 290 x 160 cm. 2011 Per Kirkeby

www.risskovkirke.dk

Sct. Michaels Kirke Sct. Michaelsgade, Kolding 35 glasmosaikruder. 1979, 1985, 1986 og 1987. Nis Schmidt www.sct-michaels-kirke.dk

Sct. Jørgens Kirke Kirkebakken, Aabenraa Tre glasmosaikruder i koret. 1992 Sven Havsteen-Mikkelsen

www.sctmarie.dk

Sct. Pauls Kirke Sct. Pauls Kirkeplads, Aarhus Én rosetrude i kirkens facade. 1982 Karin Nathorst Westfelt www.sctpauls.dk

Sankt Pauls Kirke Ringridervej, Sønderborg Korvæg. blokglas og cement. 1997. Nis Schmidt www.sctpaulskirke.net

Skanderborg Slotskirke Slotsholmen, Skanderborg Fire glasmosaikruder i krypten Valdemar Foersom-Hegndal

www.aabenraasogn.dk

210

Dansk glaskunst

Skejby Kirke Nedergaardsvej, Skejby, Aarhus Én glasmosaikrude – nu flyttet til vestgavl. 1951 Jais Nielsen

Skærlund Kirke Skærlund Kirkevej, Brande To glasmosaikruder i korvæg. 1978 Knud Lollesgaard

www.glskejby.dk

Stenvad Kirke Stendyssevej, Stenvad, Ørum Djurs Én glasmosaikrude i koret. 1959 Valdemar Foersom-Hegndal

Skelager Kirke Skelagervej, Aarhus – gravkapel Fire glasmosaikruder, samlet størrelse 97 x 97 cm. 1990 Emil Gregersen www.skelagerkirke.dk

Skodborg Kirke Brudepladsen, Skodborg, Rødding Én glasmosaikrude. 1968 Mogens Jørgensen www.skodborg-kirke.dk

Skt. Clemens Kirke Parkboulevard, Randers Antependium i glasmosaik. 1969 Knud Lollesgaard www.sct-clemens.dk

Stoholm Kirke Søndergade, Stoholm Én glasmosaikrude over alteret Poul Winther Stouby Kirke Stouby Kirkevej, Stouby Fire glasmosaikruder i koret. 1952 Kræsten Iversen Struer Kirke Kirkegade, Struer To glasmosaikruder i koret. 1981–85 Paul Høm og Lisbeth Munch-Petersen www.struer-kirke.dk

Skt. Johannes Kirke Peter Sabroes Gade, Aarhus Otte glasmosaikruder: To i koret. 155 x 90 cm. Tre i kirkeskibets sydside. 220 x 80 cm, 2004 og tre i kirkeskibets nordside. 220 x 80 cm. 2007 Arne Haugen Sørensen

Oversigt over kirker med g lasudsmykning

Søften Kirke Skolevej, Hinnerup To glasmosaikruder. Én johannesrude. 147 x 77 cm. Én kristusrude. 220 x 88 cm. 1994 Estrid Thorbjørn Christensen Sønder Omne Kirke Kirke Alle, Sønder Omne Én glasmosaikrude i korvæg mod øst sammen med krucifiks og alterbord Erik Heide Tarm Kirke Kirkevej, Tarm Altertavle i glasmosaik. Blokglas og cement. 1967 Sven Havsteen-Mikkelsen www.tarmkirke.dk

Tim Kirke Tim Kirkevej, Tim Én glasmosaikrude i nordvæg. 1957 Jais Nielsen Torup Kirke Hollerupvej, Torup, Langå Tre glasmosaikruder i koret. 1991 Sven Havsteen-Mikkelsen

211

Treenighedskirken Grådybet, Esbjerg Tre glasmosaikruder, hver 700 x 1300 cm, samt en glasmosaikfrise. 1961–67 Jens Urup

Vor Frue Kirke Hostrupgade, Silkeborg 12 glasmosaikruder i kirkeskibet. 2000 Nis Schmidt

www.treenighedskirken.dk

www.fruekirke.dk

Uhre Kirke Uhre Byvej, Brande Én glasmosaikrude i altervæg. 275 x 208 cm samt farvesat kirken. 1994 Helle Scharling-Todd

Vestervang Kirke Rughavevej,Viborg Én glasmosaikrude i kirkens østgavl. 40 kvadratmeter. 1970 Mogens Jørgensen

Vor Frue Kirke Vestergade, Aarhus Én glasmosaikrude over alteret i klosterkirken. 70 x 60 cm. Per Kirkeby

www.brandekirke.dk

www.vestervang-viborg.dk

www.aarhusvorfrue.dk

Vejgaard Kirke Vejgaard Kirkevej, Aalborg To glasmosaikruder og én rosetrude i koret. 1989 Sven Havsteen-Mikkelsen

Videbæk Kirke Gl. Kongevej,Videbæk To glasmosaikruder i korets østvæg. 1980 (flyttet hertil i 1987) Hans Lollesgaard

Åbyhøj Kirke Silkeborgvej, Åbyhøj Tre glasmosaikruder. 1993–94 Mogens Jørgensen

www.vejgaardkirke.dk

www.videbaek-kirke.dk

Veng Kirke Låsbyvej,Veng, Skanderborg To glasmosaikruder i hhv. østog sydvæg, samt krucifiks. Erik Heide

Virring Kirke Kirketoften, Randers Én glasmosaikrude i korets østvæg. Bly og glas. 1981 Sven Havsteen-Mikkelsen www.virring-essenbaek.dk

Vester Nebel Kirke Stokbrovej,Vester Nebel Én glasmosaikrude. 1979 Jens Urup www.vesternebelkirke.dk

Vor Frelsers Kirke Worsaaesgade,Vejle Én glasmosaikrude i kirkens nordvæg. 1949 Jais Nielsen

www.aaby-sogn.dk

Aal Kirke Kirkegade, Oksbøl Tre glasmosaikruder i koret Jens Urup Aars Kirke Kirkeplads, Aars Én glasmosaikrude i korets østvæg. 2004 Erik Heide

www.vorfrelserskirkevejle.dk

212

Dansk glaskunst

Sjælland Aunsø Kirke Øresøvej, Gl. Svebølle Én glasmosaikrude i korvæg. Blokglas og cement. 240 x 120 cm. 1970 Sven Havsteen-Mikkelsen

Blågårds Kirke Kapelvej, København Tre glasmosaikruder i korgavl. 1993 Mogens Jørgensen

Brøndby Strand Kirke Brøndby Strand Centrum, Brøndby Strand Tredelt glasmosaikrude over alteret. 325 x 525 cm. 1999 Billy Sjur Ohlsen

www.aunsoekirke.dk

www.brondbystrandkirke.dk

Bakkendrup Kirke Kirkevej, Gørlev Én glasmosaikrude i koret. 1962 Ingolf Røjbæk

Brøndbyøster Kirke Parkalle, Brøndby Én glasmosaikrude i våbenhuset. 2012 Nis Schmidt

www.bakkendrupkirke.dk

www.brondbyoster-kirke.dk

Blovstrød Kirke Blovstrød Én glasmosaikrude i vestgavl (tårnrude). 2000 Mogens Jørgensen

Boholte Kirke Køge.Våbenhuset Seks glasmosaikruder i blokglas og cement. 30 x 30 cm. 2000 Billy Sjur Ohlsen

Christianskirken Christian X’s Allé, Lyngby Én glasmosaikrude. 1960 Mogens Jørgensen

www.blovstroedkirke.dk

www.boholtekirke.dk

www.christianskirken-lyngby.dk

Oversigt over kirker med g lasudsmykning

213

Dyssegårdskirken Dyssegårdsvej, Hellerup Otte glasmosaikruder i mundblæst, farvet glas. Hver rude 380 x 135 cm. 2012 Peter Brandes

apsisbuen bag alterbordet. 1989 Sven Aage Larsen

www.dyssegaardskirken.dk

www.faarevejlekirke.dk

Fårevejle Kirke Én glasmosaikrude. Bly og glas. 1955 Kræsten Iversen

Gammel Holte Kirke Kohavevej,Vedbæk Én glasmosaikrude som altervæg, belyst bagfra. Blokglas og cement. 1978 Sven Havsteen-Mikkelsen www.glholtekirke.dk

Gentofte Kirke Én rude i vestgavl. 1989 (er nedtaget) Sven Havsteen-Mikkelsen Grandløse Kirke Grandløse Kirkevej, Holbæk Én glasmosaikrude i skibet mod vest. 2005 Nis Schmidt www.kirkerneivipperoed.dk

Grevinge Kirke Grevinge Én glasmosaikrude. 1961 Gerda Swane www.grevingekirke.dk

Helleruplund Kirke Sehestedvej, Hellerup To glasmosaikruder. Glas og bly. 1959 og 1962 Poul-Henrik Jensen Engholmkirken Engholm Kirkevej, Allerød 14 glasmalerier i kirkerummet på pulpiturets glasfront samt to i menighedssalen. 90 x 140 cm. 1994 Hans Voigt Steffensen www.engholmkirken.dk

Frederikssund Kirke Kirkevej, Frederikssund Tre glasmosaikruder placeret i

214

www.helleruplund.dk

Gentofte Kirke 11 glasmosaikruder. Glas og bly. 2008 Per Kirkeby www.gentoftekirke.dk

Herstedøster Kirke Herstedøstergade, Albertslund Én glasmosaikrude i koret Sven Havsteen-Mikkelsen. Fire glasmosaikruder i menighedsgården. Blokglas og cement. 21 x 21 cm. Billy Sjur Ohlsen www.herstedosterkirke.dk

Dansk glaskunst

Sven Havsteen-Mikkelsen Fem ældre glasmosaikruder i skibet, restaureret 2006 www.humlebaekkirke.dk

Placeret i tårnet mod vest. Svend Wiig Hansens første udkast til kirkens altertavle. 250 cm. 2011 Johannes Cramer-Møller www.kastrup-kirke.dk

Højby Kirke Bag Kirken, Højby Sj. Én glasmosaikrude. Bly og glas. 220 x 110 cm. 2010 Adi Holzer Holsted Kirke Holsted Allé, Næstved Én glasmosaikrude bag alteret, altertavle. 2001 Maja Lisa Engelhardt

Kirke Værløse Kirke Kirkestræde, Kirke Værløse Én glasmosaikrude. Lysalter. 1973 Mogens Jørgensen www.vaerloesesogn.dk

Kregme Kirke Hillerødvej, Frederiksværk Glasmosaikruder i korets øst- og sydvæg. 1950–61 Johan Thomas Skovgaard

www.holstedkirke.dk

www.kregmekirke.dk

Kastrup Kirke Kastrupvej, Kastrup Totaludsmykning. Otte glasmosaikruder i skibet samt to i koret. 1974–84 Svend Wiig Hansen

Maria Magdalene Kirken Kettegård Allé, Hvidovre (ved Hvidovre Hospital) Én glasmosaikrude Mogens Jørgensen Mariendals Kirke Nitivej, Frederiksberg To glasmosaikruder i koret. 1988 Mogens Jørgensen

Humlebæk Kirke Humlebæk Strandvej Én glasmosaikrude i korgavl. Blokglas og cement. 1968

www.mariendalkirke.dk

Rosetvindue i semitransparent glas efter afstøbning.

Oversigt over kirker med g lasudsmykning

215

Messiaskirken Hartmannsvej, Charlottenlund Ét glasmosaikkors på alterbord. 1969 Ingolf Røjbæk Seks glasmosaikruder i koret og skibet samt rosetvindue i vestgavl. 1956 Johan Thomas Skovgaard www.messiaskirken.dk

Mosede Kirke Lilleholm, Greve Tre glasmosaikruder. 1991, 1994 og 1997 Mogens Jørgensen www.mosedekirke.dk

Mørkhøj Kirke Mørkhøjvej, Herlev Én glasmosaikrude som alterbillede. To glasmosaikruder i skibet. 2010 Tróndur Patursson www.moerkhoej-kirke

216

Nivå Kirke Kirkevej, Nivå To glasmosaikruder i koret. 1971 Knud Lollesgaard www.karlebo.folkekirken.dk

Nærum Kirke Kirkeåsen, Nærum To glasmosaikruder over døbefonten (sad oprindelig i korvæggen). 1979–1997 Knud Lollesgaard www.naerum-kirke.dk

Ordrup Kirke Fredensvej, Charlottenlund Tre glasmosaikruder i koret. 1969 Sven Havsteen-Mikkelsen www.ordrupkirke.dk

Raklev Kirke Raklev Skillevej, Kalundborg Én glasmosaikrude i skibets sydvæg. 2010 Maja Lisa Engelhardt www.raklevkirke.dk

Roskilde Domkirke Roskilde. Sankt Andreas Kapel Én glasmosaikrude i mundblæst, semitransparent glas. 2010 Peter Brandes www.roskildedomkirke.dk

Sankt Mariæ Kirke Lioba kloster, Jens Jessens Vej, Frederiksberg Én glasmosaikrude i nordvæg. 2007 Syv glasmosaikruder i sydvæg. 2010 Maja Lisa Engelhardt www.mariae.dk

Skoven Kirke Skovkirkevej, Jægerspris Én glasmosaikrude i korgavlen mod øst. 2,21 cm i diameter. 1982 Sven Aage Larsen

Dansk glaskunst

Skovshoved Kirke Krøyersvej, Klampenborg Syv glasmosaikruder i apsis og én rosetrude bag orgelet. 1965 Knud Lollesgaard

Taarbæk Kirke Edelslundsvej, Klampenborg Fire glasmosaikruder i skibet. 1963 Johan Vilhelm Andersen Én glasmosaikrude i apsis. 1953. Én glasmosaikrude i tårnrummet. 1963 Kræsten Iversen

www.skovshovedkirke.dk

Skovlunde Kirke Lundebjerggårdsvej, Skovlunde Én glasmosaikrude over døbefont Jens Urup www.skovlundekirke.dk

www.taarbaek-kirke.dk

Sorgenfri Kirke Hummeltoften,Virum Syv glasmosaikruder. To på hver side af alteret og tre i kirkerummet. 600 x 170 cm. 1996 og 1998 Jens Urup

Taastrup Nykirkes menighedsgård Korshjul i træ og glas. 70 cm i diameter. 1985 Billy Sjur Ohlsen www.taastrupnykirke.dk

www.sorgenfrikirke.dk

Skt. Bendts Kirke Køgevej, Ringsted Glasmosaikvæg i kirkeskibet. 1994 Mogens Jørgensen www.sctbendts.kirke.dk

Skt. Thomas Kirke Rolighedsvej, Frederiksberg C Tre glasmosaikruder over alteret Jens Urup www.sanctthomas.dk

Tingbjerg Kirke Langhusvej, Brønshøj Hovedindgangsdør med glasmosaik. 1984 Niels Winkel

Timotheuskirken Chresten Bergs Allé,Valby Én glasmosaikrude. 380 x 100 cm. 1989 Ib Geertsen www.timotheuskirken.dk

www.tingbjergkirke.dk

Oversigt over kirker med g lasudsmykning

217

Udlejre Kirke Ølstykke Én glasmosaikrude over alteret. Blokglas og cement. To meter i diameter. 1991 Jørn Larsen

Vejleå Kirke Ishøj Totaludsmykning med seks store glasruder (mosaikker og collage), smalle bånd af glasmosaikker. 1997 Peter Brandes

www.oelstykke-sogn.dk

www.ishoejkirker.dk

Ungdomsbyens Kirke Islevgård Alle, Rødovre Én glasmosaikrude over alteret Mogens Jørgensen www.ungdomsbyen.dk

Vinderød Kirke Kirkevej, Frederiksværk Én glasmosaikrude. 1969 Johan Vilhelm Andersen

Vanløse Kirke Ålekistevej,Vanløse Tre glasmosaikruder i koret. 260 x 75 cm og 260 x 95 cm. 1988 Arne Haugen Sørensen www.vanloesesogn.dk

Vedbæk Kirke Enrumvej,Vedbæk Tre mosaikruder i koret. 1946 Johan Thomas Skovgaard

www.vinderoedkirke.dk

Virum Kirke Kirkebakken, Virum 15 glasmosaik ruder. Otte i skibet, seks i tværskibet – to mod nord og fire mod syd. 140 x 65 cm. Én rosetrude i koret. 75 cm i diameter. 1968, 1972 og 1975 Jens Urup www.virumkirke.dk

www.vedbaek-kirke.dk

218

Dansk glaskunst

Langeland

Bagenkop Kirke Kirkevej, Bagenkop Tre glasmosaikruder i altervæg. 1997 Helle Scharling-Todd

Stoense Kirke Stoensevej, Tranekær To glasmosaikruder i sideskibet. 2004 Maja Lisa Engelhardt

www.magleby-bagenkop.dk

www.sogn.dk/stoense

Fyn ret med maleri. 250 x 141 cm. 2012 Jes Fomsgaard www.bolbrokirke.dk

Christianskirken Ringgade, Svendborg Fire glasmosaikruder i sideskibet Knud Lollesgaard www.christianskirken-svendborg.dk

Bolbro Kirke Stationsvej, Odense Glasmaleriruder i kirkerummet. Farvelagte ridsede streger kombine-

Oversigt over kirker med g lasudsmykning

Gamtofte Kirke Gamtofte, Assens Tre glasmosaikruder i mund blæst, farvet glas i skibet. 2003 Peter Brandes www.gamtofte-turup.dk

219

Gelsted Kirke Gelsted Én glasmosaikrude i korvæg over alteret. 1996–97 Mogens Jørgensen

Skellerup Kirke Skellerup Byvej, Ullerslev To glasmosaikruder i våbenhuset. 1986 Sven Havsteen-Mikkelsen

www.gelstedkirke.dk

Hundstrup Kirke Filippavej,Vester Skerninge To glasmosaikruder i skibet. 1991 Sven Havsteen-Mikkelsen www.hundstrup.folkekirke.dk

Kullerup Kirke Ferritslevvej, Ørbæk To glasmosaikruder i våbenhuset. 2002 Maja Lisa Engelhardt www.kullerupkirke.dk

Odense Domkirke Skt. Knuds Kirke Klosterbakken, Odense Én glasmosaikrude, roset rude. Blokglas og cement. 150 cm i diameter Arne Haugen Sørensen www.odense-domkirke.dk

Ringe Kirke Kirkepladsen, Ringe To glasmosaikruder i våbenhuset. 1980 Sven Havsteen-Mikkelsen

Sørup Kirke Sørup Kirkevej, Svendborg To glasmosaikruder i våbenhuset. 1972–73 Sven Havsteen-Mikkelsen www.soerupkirke.dk

Tornbjerg Kirke Skærmhatten, Odense Bemalet altertavle i glasmosaik på hvid væg. 8 x 2 m. 2000 Tróndur Patursson www.tornbjergkirke.dk

Skt. Jørgens Kirke Brydegårdsvej, Svendborg Tre glasmosaikruder i koret. 1964 Sven Havsteen-Mikkelsen

Vor Frue Kirke Frue Kirkestræde, Svendborg To glasmosaikruder og én rosetrude i koret. 1973 Sven Havsteen-Mikkelsen To glasmosaikruder i sideskibet. 1984 Tróndur Patursson

www.sctjoergens.dk

www.vorfruekirke.dk

www.ringekirke.dk

Ærø Bregninge Kirke Vester Bregninge, Ærøskøbing Én belyst glasmosaikrude i kapellet.

220

Blokglas og cement. 85 x 65 cm. 1973 Sven Havsteen-Mikkelsen www.bregningekirke.dk

Dansk glaskunst

Lolland Dannemare Kirke Præstevangen, Dannemare Ni glasmosaikruder, bly og glas. To ruder i koret – nord og syd. 136 x 70 cm. Seks ruder i skibet – tre i nordsiden, tre i sydsiden. 178 x 82 cm. Én rude i våbenhuset. 105 x 44 cm. 1978 Mogens Jørgensen www.dannemarekirke.dk

Bornholm Kastelkirken Kapellet, Rønne Fem glasmosaikkruder (ruderne har tidligere siddet i Ribe Domkirke) Paul Høm

Skt. Nicolaj Kirke Kirkepladsen, Rønne Fem glasmosaikruder. 1954–55 Kræsten Iversen www.sctnico.dk

www.ronnekirkegaard,dk

Møn Stege Kirke Kirkepladsen, Stege Én glasmosaikrude i korvæg. 1990 Sven Havsteen-Mikkelsen

Oversigt over kirker med g lasudsmykning

221

Sydslesvig/Tyskland Husum Danske Kirke Husum Glasmosaikbillede over indgangsdøren i den ottekantede kirke. Motivet er kristusskikkelsen fra den store Jellingsten. 1993 Sven Havsteen-Mikkelsen

Frederiksberg Kirke Mansteinstrasse, Slesvig Fire glasmosaikruder. 2006. Nis Schmidt

Jaruplund Danske Kirke Jarplund-Weding 11 glasmosaikruder i altervæg. Væggens areal 650 x 550 cm. 1999 Billy Sjur Ohlsen

222

Dansk glaskunst

Kapitel 10

Glasudsmykninger i det offentlige rum

223

Jylland

Ebeltoft. Glasmuseet Ebeltoft. »Kosmisk Rum« Glasmaleri. 2011 Tróndur Patursson

Egå, Aarhus Egaa Gymnasium To glasvægge i mundblæst, farvet glas: Ni felter a 285 x 110 cm og syv felter a 285 x 110 cm. 2006 Malene Landgreen

224

Esbjerg Center for Landdistriktsforskning Syddansk Universitet Niels Bohrs Vej, Esbjerg Glasvæg med ni felter i farvet, transparent glas. 2004 Bodil Nielsen

Haderslev Haderslev Katedralskole Én glasmosaikrude. Blokglas og cement. 3 x 16 meter. 1971 Preben Hornung

Herning Regionshospitalet Herning Kapellet. Glasmaleri. 1999 Jan Sivertsen Fredericia Fredericia Bryggeri Tårn 7,50 meter højt og tre meter i diameter. 5000 stykker farvet glas. 1989 Bjørn Nørgaard

Holstebro Plejeboligerne Beringshaven Glasgavl. 1997 Jan Sivertsen

Dansk glaskunst

Holstebro Dansk Metalarbejderforbunds kursusejendom Glasudsmykning. 1988 Niels Winkel Holstebro Holstebro Sygehus Glasmaleri. Bly og mundblæst, farvet glas. 310 x 160 cm. 1987 Carl-Henning Pedersen

Ikast Vestre Skole Mobile i glas. 1998 Lars Ravn Karup Flyvestation Karup Glasudsmykning. 2004 Malene Landgreen Karup Flyvestation Karup Skulptur i glas Helle Scharling-Todd Karup Karup Lufthavn Skulptur i glas og neon. 1992 Jan Sivertsen

Ikast Ikast Svømmecenter Glasvæg i mundblæst, farvet glas. »Vandplanter«. 1992 Naja Salto Ikast Ikast Gymnasium Gårdhave med glasudsmykning. Glasvægge i mundblæst, farvet glas. Højden varierer fra 100 til 200 cm, bredde 110 cm. 2010 Lars Ravn

Karup Karup Lufthavn Én glasmosaikrude, blokglas og cement. 120 x 100 cm. 1990 Robert Jacobsen Karup Karup Lufthavn Én glasmosaikrude af mundblæst, farvet glas. »Pegasus«. 220 x 330 cm. 1994 Carl-Henning Petersen

Glasudsmykninger i det offentlige rum

Karup Karup Lufthavn Glasmosaikrude. 187 x 650 cm. Illustrationen viser halvdelen. 187 x 325 cm. 1997 Lars Ravn Karup Karup Lufthavn0 Én glasmosaikrude. Blokglas og cement Arne Haugen Sørensen Karup Karup Lufthavn Én glasmosaikrude. Blokglas og cement Mogens Andersen Nordborg, Als Nordborg Svømmehal Glasgavl. 1997 Niels Winkel

225

Vesthimmerland Rønbjerg Feriecenter Livøvej, Ranum Glasmosaikvæg. 8 x 12 meter. 1992 Lars Ravn

Vejle Vejle Sygehus Glasmosaikudsmykning. Glastårn. Højde 550 cm. 1988 Bjørn Nørgaard

Skrydstrup Flyvestation Skrydstrup Glasudsmykning og farve sætning. 2000 Niels Winkel

Vejle Parkeringshuset. »Tróndur« Volmers Plads,Vejle Trappetårn. 350 kvadratmeter glasmaleri. 2007 Tróndur Patursson Toftlund Teater- og musikhøjskole Glasmosaikrude/glascollage. 1988 Lis Nogel

Sønderborg B&C Tekstiler Glasvæg, collage. 1993 Peter Severin Sønderborg Teaterfoyer 45 kvadratmeter glasmosaikrude. Bly og mundblæst, farvet glas. 1989 Johannes Carstensen

Vejle Amtsgården Glasmosaikrude. Blokglas og cement. 190 x 140 cm. Robert Jacobsen Vejle Gulkrog ældrecenter Én rosetrude. Blokglas og cement. Nis Schmidt

Vejle Plejehjem for Vejle Amtskommune To glasgange udsmykket med glasmalerier og neon. 1985 Jan Sivertsen Viborg Prinsens Livregiments Kaserne Glasudsmykning og farve sætning. 1995 Niels Winkel Viborg Viborg Svømmehal Trefløjet glasmaleri, hvor hver del måler 400 x 155 cm. 1999 Peter Stuhr

Vejle Sct. Maria Hospice Glasmaleri 2006/07 Adi Holzer

226

Dansk glaskunst

Aalborg Revisionsfirmaet KPMG/C. Jespersen Glasudsmykning. 1995 Lars Ravn

Viborg Banegårdspladsen Vandkunst. »De tre vejvisere«. Bronze og blokglas. Højde 600 cm. 2001 Peter Stuhr Aabenraa Amtsgården Glasmosaik. 50 x 100 cm. 1991 Lars Ravn

Aarhus Aarhus Universitet. Steno Museet Skulptur med indbygget lys og vand i forbindelse med et bassin. 1983 Jan Balling

Aarhus Danfoss En glasmosaikvæg. 6 x 15 meter. 1990 Lars Ravn Aarhus Aarhus Universitet iNANO-Center. Gustav Wieds Vej To indgangspartier i farvet, transparent glas. 2 x 12,82 x 4,40 meter. 2012 Malene Landgreen

Aarhus Your Rainbow Panorama ARoS, Aarhus Kunstmuseum: 52 meter i diameter og længde 150 meter. 2011 Olafur Eliasson

Aalborg Himmerlands Elforsyning Glasmosaikvæg med glas maleri. 200 x 700 cm. 2005 Nils Erik Gjerdevik Aalborg Aalborg Lufthavn Tre glasvægge, der deler lufthavnens rum i tre sektioner: ankomst, afgang samt inden rigs- og udenrigssektion. 2001 Malene Landgreen

Aarhus Aarhus Universitet. Nobelparken Glasudsmykning. Glasmosaik, glasmaleri. 6 x 10 meter. 2004 Niels Winkel

Glasudsmykninger i det offentlige rum

227

Sjælland Albertslund Daghjemmet Humlehusene Glasudsmykning. 2000 Niels Winkel

Aveøre Holme Berlingske Lokalaviser Glasudsmykning. 1999 og 2001 Niels Winkel

Albertslund Svømme- og Motionscenter Glasudsmykning. Blokglas Billy Sjur Ohlsen

Emdrup, København Lærlingeskolen på Tuborgvej Én glasmosaikrude. Blokglas og cement. 2,50 x 8 meter. 1966 Preben Hornung

Allerød Allerød Rådhus Glasmosaik over indgangen. 1991 Henning Damgaard-Sørensen

Frederiksberg Frederiksberg Gymnasium Tre glasvægge af mundblæst, farvet glas. 3 x 80 meter. 2003 Malene Landgreen Amager De Danske Sukkerfabrikkers administrationsbygning Langebrogade, København. Glasmosaikvæg. Blokglas og cement. 16 x 12 meter. 1956 Preben Hornung

228

Gentofte Retsbygningen Glasmosaikrude. Blokglas og cement. 1979 Preben Hornung

Hillerød Novo Nordisk Farvesætning af fabrik på 15.500 kvadratmeter. Glasudsmykning. 2002 Malene Landgreen Høje Taastrup Høje Taastrup Stationscenter. »Tors tårn« Glaskuppel på 26 meter højt tårn. 2,40 meter i diameter. 1986 Bjørn Nørgaard Høje Taastrup Statens Teletjeneste Glasudsmykning af kontor landskab. 1990 Niels Winkel

Jørlunde Dansk Metalarbejderforbunds kursusejendom Glascollage. 200 x 420 cm. 1986 Niels Winkel

Dansk glaskunst

København Nykredits Hovedsæde. Glaskube. »Samurai« Glasmaleri. 2002 Anita Jørgensen

København Christianshavn. Nordatlantens Brygge. »Kosmisk Rum« Glasmaleri. 2003 Tróndur Patursson

København Danfoss Glasmalerier. 1994 Jan Sivertsen

København Københavns Lufthavn, Kastrup Tredelt glasmalerivæg, 2 x 24 meter, 2 x 12 meter og 2 x 12 meter. 96 kvadratmeter. 1998 Frans Widerberg

København Frihedsmuseet Glasmaleri- og glascollagevæg. 25 kvadratmeter. 1983 Carl-Henning Petersen København Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby. Bygn. 101 Glasvæg. 3,50 x 45,00 m. 1982 Svend Wiig Hansen

København Københavns Lufthavn, Kastrup. »Rytterstatue« Glasmaleri. 300 x 300 cm. 1998 Frans Widerberg

København Dansk Metal. Forbundshuset, Nyrupsgade Sekskantet glasmosaikrude. 1998 Henning Damgaard-Sørensen

København Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby Glasvægge og farvesætning. 2005 Erik A. Frandsen

Glasudsmykninger i det offentlige rum

København Københavns Lufthavn, Kastrup. Finger D, gate 2 Svævende fugle i glas. 2001. Tróndur Patursson København Københavns Lufthavn, Kastrup. SAS-Lounge Fem meter langt kalajdoskop Olafur Eliasson København Københavns Lufthavn, Kastrup Glasmosaikrude. 1993 Carl-Henning Pedersen

229

København Ny Carlsberg Glyptotek. Glasmosaik »Olympia«. 430 x 325 cm. 1996 Jørn Larsen

København Rigshospitalet. Genoptrænings center 350 kvadratmeter glasmosaikvæg i farvet, mundblæst glas. 2006 Niels Winkel

København Provianthuset. Christiansborg Glasskulptur i to etager. 1991 Lars Ravn København Rigshospitalet Glasudsmykning. 1990 (midlertidigt nedtaget) Lars Ravn

København Rigshospitalet. Intensivafdelingen. Intensiv Terapiafdeling To glasmosaikvægge. 140 x 445 cm, 152 x 425 cm. 2002 Henning Damgaard-Sørensen

230

København Københavns Universitet, Det Samfundsvidenskabeligt Fakultet, Gothersgade Pavillon i farvet glas og metal. 2011 Jørgen Carlo Larsen København Københavns Universitet Amager Kalajdoskopisk objekt K, 2002 Anita Jørgensen

København Rigshospitalet. Forhallen Glasmosaikvæg i mundblæst, farvet glas. 340 x 640 cm. 2006 Niels Winkel

København. Ørestad »Kærlighedsøen« 250 kvadratmeter farvet glas i fire pavilloner. 2010 Bjørn Nørgaard

Næstved Næstved Hovedbibliotek Fire glasmosaikruder med et samlet areal på 2,50 x 100 meter. Glasskulptur i indgangspartiet. 2004 Nils Erik Gjerdevik København Rigshospitalet. Forhallen Glasmosaik i mundblæst, farvet glas. 260 x 200 cm. 1991 Lars Ravn

Dansk glaskunst

Roskilde Roskilde Universitet, RUC Glasmosaikrude. 300 x 300 cm. Erik A. Frandsen

Præstø Per Hebsgaards værksted Trappetårn. Jern og farvet glas. 700 x 300 x 300 cm. 1992 Robert Jacobsen

Vangede NESA’s administrationsbygning Én glasmosaikrude i en buet murflade imellem administration og værksted. 1990 Henning Damgaard-Sørensen

Vanløse Vanløse Torv 850 cm høj glassøjle i mundblæst, farvet glas med computer styret RGB-lys. 2010 Peter Stuhr

Fyn Hindsgavl Foreningens Nordens Ejendom Glasudsmykning. 1985 (midlertidigt nedtaget) Niels Winkel Odense Amtets Specialundervisnings center for Voksne, ASV Glasvægge i gange og opholdsareal. 2003 Erik A. Frandsen

Odense Odense Musikbibliotek Glasvæg/maleri. 1990–91 Peter Brandes Odense Odense Teknikum Glasudsmykning. 1991 Niels Winkel Odense Sct. Knuds Gymnasium Glasudsmykning. 2000 Helle Scharling-Todd

Glasudsmykninger i det offentlige rum

Odense Syddansk Universitet. Campus Odense Glasudsmykning på elevatorskakt. 2004 John Olsen Odense TV 2 Glasmaleri/collage. 3 x 15 meter. 1993 (midlertidigt nedtaget) Peter Brandes

231

Ringe Ringe Bibliotek Glasmosaikruder i to glasgavle – den ene i tre etager, den anden i to etager. 2004 Jens Uffe Rasmussen

Svendborg Svendborg Sparekasse Glasmosaikrude. 100 x 450 cm. 2006 Jens Uffe Rasmussen Svendborg Sundhøjskolen Glasmosaikrude. 30 x 200 cm. 2006 Jens Uffe Rasmussen Svendborg Svendborg Sygehus, Psykiatrisk Afdeling Glasmosaikrude i forhallen. 300 x 300 cm. 1995 Jens Uffe Rasmussen

Svendborg VUC-Fyn Glasmosaikrude. 800 x 600 cm. 2005 Jens Uffe Rasmussen

Lolland Sakskøbing Hjemmeværnsgården Udsmykning med glas og foto samt farvesætning. 2002 Lars Ravn

232

Dansk glaskunst

Kapitel 11

Kunstnerregister

233

Andersen, Johan V. Taarbæk kirke, Klampenborg Fire glasmosaikruder i skibet. 1963 Vinderød kirke, Frederiksværk Én glasmosaikrude. 1969 Andersen, Mogens Karup lufthavn, Karup Glasmosaikrude i blokglas og cement Balling, Jan Aarhus Universitet. Steno Museet Skulptur i glas og metal med indbygget lys og vand i tilknytning til et bassin. 1983 Berg, Hans Gullestrup kirke, Herning Fire glasmosaikruder, bly og glas. 35 x 330 cm. 1998 Brandes, Peter Dyssegårdskirken, Hellerup Otte glasmosaikruder. 380 x 135 cm. 2012 Gamtofte kirke, Gamtofte, Fyn Tre glasmosaikruder i skibets nordvæg. 207 x 110 cm. 2003 Pindstrup kirke, Ryomgård Tre glasmosaikruder i sydvæg samt en glasmosaikrude i siderum. 1997

234

Roskilde Domkirke, Sankt Andreas Kapel Glasmosaikrude. 2010 Vejleå kirke, Ishøj Totaludsmykning med seks glasmosaikruder (hver rude måler 22,5 kvadratmeter) Glasmosaikrude bag orglet samt to bånd med glasmosaikker. 1997 Odense Musikbibliotek Glasmosaik og -malerirude. 1990–91 TV 2, Odense Glasmaleri/-collage.1993 (midlertidig nedtaget) Carstensen, Johannes Sønderborg Teater, foyer Glasmosaikrude. 45 kvadrat meter. 1989 Christensen, Estrid Thorbjørn Søften kirke, Hinnerup To glasmosaikruder: Johannesruden 147 x 77 cm og Kristusruden 220 x 88 cm. 1994 Cramer-Møller, Johannes Kastrup kirke, Kastrup Én rosetrude i semitransparent glas. 250 cm i diameter. 2011

Damgaard-Sørensen, Henning Rigshospitalet, Blegdamsvej, København. Intensivafdelingen og intensiv terapiafdeling. To glasmosaikvægge. 152 x 425 cm, 140 x 445 cm. 2002 Allerød Rådhus. Glasmosaik over indgangsdøren NESA’s administrationsbygning.Vangede Én glasmosaikrude i en buet murflade imellem administration og værksted. 1990 Dansk Metal, Forbundshuset. Nyropsgade, København Sekskantet glasmosaikrude. 1998 Eliasson, Olafur ARoS, Aarhus Kunstmuseum. Your Rainbow Panorama. 150 meter glasvæg i farvet glas på toppen af museumsbygningen Københavns Lufthavn, Kastrup. SAS-Lounge. Fem meter langt kalajdoskop Engelhardt, Maja Lisa Gjellerup Kirke,Herning Én glasmosaikrude i blokglas samt mundblæst, farvet glas. 2007 Grinderslev Kirke, Breum, Roslev To glasmosaikruder i tårn rummet. 2001

Dansk glaskunst

Holsted kirke, Næstved Altertavlen, glasmosaikrude. 600 x 450 cm. 2001 Kullerup kirke, Ørbæk To glasmosaikruder i våbenhuset. 2002 Raklev kirke, Kalundborg Én glasmosaikrude i sydvæg. 2010 Sankt Mariæ Kirke, Lioba Kloster, Frederiksberg Otte glasmosaikruder i kirke rummet: en i nordvæg. 2007, syv i sydvæg. 2010 Stoense Kirke, Tranekær To glasmosaikruder i sideskibet mod nord. 2004 Fomsgaard, Jes Bolbro kirke, Odense To glasmaleriruder i koret. Farvelagte ridsede skraveringer kombineret med maleri. 250 x 141 cm. 2012 Frandsen, Erik A. Roskilde Universitet, RUC Én glasmosaikvæg. 300 x 300 cm. Amtets specialundervisningscenter for voksne, ASV. Odense Glasvægge i gange og opholdsarealer. 2003 Danmarks tekniske Universitet, Lyngby Glasvægge og farvesætning. 2005

Kunstnerregister

Geertsen, Ib Timotheuskirken,Valby Én glasmosaikrude i korbuen. 380 x 100 cm. 1989 Gjerdevik, Nils Erik Næstved Hovedbibliotek, Fire glasmosaikruder. 2,50 x 100 meter. 2004. Glasskulptur i indgangspartiet Himmelands Elforsyning, Aalborg Glasvæg med glasmaleri. 200 x 700 cm. 2005 Gregersen, Emil Skelager Kirke (gravkapellet), Aarhus Fire glasmosaikruder, samlet størrelse 97 x 97 cm. 1990 Hansen, Svend Wiig Kastrup Kirke, Kastrup Otte glasmosaikruder i skibet og to i koret. 1974–84 Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby Glasmosaikvæg. 3,5 x 45 meter, 1982 Hegndal, Valdemar Foersom Borup Kirke, Randers Én glasmosaikrude over orgelet i klokketårnet. 1993

Emmersbæk Kirke, Emmersbæk, Hirtshals Én glasmosaikrude bag alteret udformet som et kors. Foran en kristusfigur i limtræ og belagt med bladguld. 1983 Grensten Kirke, Langå Fire glasmosaikruder i koret. 1984 Holme kirke, Aarhus Tre glasmosaikruder over alter. 1982 og 1989 Mejlby Kirke, Mejlby, Hjortshøj Én glasmosaikrude i koret. 1989 Risskov kirke, Risskov Én glasmosaikrude i våbenhusets sydvæg. 60 x 85 cm. 1961. Én glasmosaikrude i nordvæg. 60 x 85 cm. 2000. Begge ruder i blokglas. Stenvad Kirke, Ørum Djurs Én glasmosaikrude i koret. 1959 Skanderborg Slotskirke Fire glasmosaikruder i krypten. Havsteen-Mikkelsen, Alan Broager Kirke, Broager Én glasmosaikrude i apsis. 1997 Havsteen-Mikkelsen, Sven Alderslyst Kirke, Silkeborg Én glasmosaikrude i korgavl. Blokglas. 320 x 240 cm. Syv glasmosaikruder i skibets sydside.

235

240 x 70 cm. Syv glasmosaikruder i skibets nordside. 240 x 70 cm. 1977 Asp Kirke, Asp, Struer Én glasmosaikrude i koret. 50 x 30 cm. 1975 Aunsø Kirke, Gl. Svebølle Én glasmosaikrude i korvæg. Blokglas og cement. 240 x 120 cm. 1970 Bregninge Kirke, Ærø Én glasmosaikrude i kapellet. Blokglas og cement. 85 x 65 cm. 1973 Dallerup Kirke, Sorring Én glasmosaikrude i vestgavl. 130 x 50 cm. To glasmosaikruder i våbenhuset. 28 x 25 cm. 1986. Gammel Holte Kirke,Vedbæk Én glasmosaikrude i altervæg. Mosaikruden med den korsfæstede Kristus er belyst bagfra. Blokglas og cement. 1978 Giver Kirke, Aars Én glasmosaikrude i korgavl. 1976 Herstedøster Kirke, Albertslund Én glasmosaikrude i korvæg. Glas og bly. Humlebæk Kirke, Humlebæk Én glasmosaikrude i korgavl. Blokglas og cement. 1968 Hundstrup Kirke,Vester Skerninge To glasmosaikruder i skibet. 1991

236

Husum Danske Kirke, Husum, Tyskland Én glasmosaikrude over indgangen. Ikast kirke, Ikast Én glasmosaikrude i koret. 1985 Klarup Kirke, Klarup Én glasmosaikrude i tårnrummet. Blokglas og cement. 1971 Malling Kirke, Malling Én glasmosaikrude i kirkens nordvæg. Glas og bly. 1988 Malt Kirke, Malt,Vejen Én glasmosaikrude i kirkens vestgavl. 1985 Ordrup Kirke, Charlottenlund Tre glasmosaikruder i koret. 1969 Ringe kirke, Ringe To glasmosaikruder i våbenhuset. 1980 Risskov Kirke, Risskov To glasmosaikruder. 160 x 270 cm. 1974. Flyttet til kirkerummets sydvæg. 1999 Skt. Jørgens Kirke, Svendborg Tre glasmosaikruder i koret. 1964 Sct. Jørgens Kirke, Aabenraa Tre glasmosaikruder i koret. 1992 Skellerup Kirke, Ullerslev, Fyn To glasmosaikruder i våbenhuset. 1986 Stege Kirke, Stege. Møn Én glasmosaikrude i korvæg. Glas og bly. 1990

Sørup kirke, Svendborg To glasmosaikruder i våbenhuset. 1972/73 Tarm Kirke, Tarm Altertavle i glasmosaik. Blokglas og cement. 1967 Torup Kirke, Torup, Langå Tre glasmosaikruder i koret. 1991 Vejgaard Kirke, Aalborg To glasmosaikruder og én roset i koret. 1989 Hvirring Kirke, Hvirring, Randers Én glasmosaikrude i korets østvæg. Bly og glas. 1981 Vor Frue Kirke, Svendborg To glasmosaikruder og én rosetrude i koret. 1973 Heide, Erik Asferg Kirke, Fårup Én glasmosaikrude i korgavl samt alterudsmykning. 1991 Sønder Omme Kirke, Sønder Omme Én glasmosaikrude i korvæg mod øst sammen med krucifiks og alterbord. 1992 Veng Kirke,Veng, Skanderborg To glasmosaikruder i korets øst- og sydvæg samt krucifiks. 2005 Aars Kirke, aars. Én glasmosaikrude i korets østvæg. 2004

Dansk glaskunst

Holzer, Adi Hasseris Kirke, Hasseris, Aalborg Glasmosaikrude i apsis, rosetvindue. 1956 Højby Kirke, Højby Glasmaleri. 220 x 110 cm. 1995 Hornung, Preben De Danske Sukkerfabrikkers tidligere administrations bygning. Christianshavn Én glasmosaikvæg. 16 x 12 meter. Gentofte retsbygning, Gentofte Én glasmosaikrude, 1979 Lærlingeskolen, Tuborg vej, København Én glasmosaikrude. 2,50 x 8,00 meter. 1966 Haderslev Katedralskole, Haderslev Én glasmosaikvæg. 3 x 16 meter. 1971 Høm, Paul Kastelskirken, Rønne, Bornholm Fem glasmosaikruder i kapellets sydvæg. Ruderne stammer fra Ribe Domkirke Kvong Kirke.Varde To glasmosaikruder i skibets nordvæg. 1952–53 Struer Kirke, Kirkegade, Struer To glasmosaikruder i koret på hver side af et keramisk krucifiks.

Kunstnerregister

1981–85. Et samarbejde med Lisbeth Munch-Petersen Iversen, Kræsten Fårevejle Kirke Én glasmosaikrude. Bly og glas. 1955 Holsted Kirke, Holsted Tre glasmosaikruder. 1950–51 Risskov Kirke, Solbakken, Risskov Én glasmosaikrude i koret. Bly og glas. 400 x 235 cm. 1938. To glasmosaikruder i kirkens korsarme placeret symmetrisk. 160 x 270 cm. 1938 Sankt Nicolai Kirke, Kolding Én glasmosaikrude. 1951 Skt. Nikolaj Kirke, Rønne Fem glasmosaikruder. 1954–55 Stouby Kirke, Stouby Fire glasmosaikruder i koret. 1952 Taarbæk Kirke, Klampenborg Én glasmosaikrude i apsis. 1953. Én glasmosaikrude i tårnrummet. 1963 Jacobsen, Robert Amtsgården,Vejle Én glasmosaikrude. 190 x 140 cm. Blokglas og cement. Hjerting kirke, Esbjerg To glasmaleriruder i kirkerummet. Tre glasmaleriruder i våbenhuset. 1992 Hebsgaards Glasværksted.

Præstø, Møn Trappetårn. Farvet glas og jernkonstruktion. 700 x 300 x 300 cm. 1992 Karup Lufthavn, Karup Én glasmosaikrude. Blokglas og cement. 120 x 100 cm. 1990 Jensen, Poul Henrik Helleruplund Kirke, Hellerup To glasmosaikruder. Glas og bly. 1959 og 1962 Hørdum Kirke, Snedsted Én glasmosaikrude i korets østvæg. 1955 Jørgensen, Anita Nykredits hovedsæde, Kalvebod Brygge, København Samurai. Glaskube med maleri. 2002 Københavns Universitet Amager. Kalajdoskopisk objekt K, 2002. Jørgensen, Mogens Blovstrød Kirke, Allerød Én glasmosaikrude i vestgavl (tårnrude). 2000 Blågårds Kirke. København Tre glasmosaikruder i korgavl. 1993 Christianskirken, Lyngby Én glasmosaikrude. 1960

237

Dannemare Kirke, Dannemare Seks glasmosaikruder i skibet, to glasmosaikruder i koret og én glasmosaikrude i våbenhuset. 1978 Essenbæk Kirke, Assentoft, Randers Én glasmosaikrude i korgavl. 1986 Fredenskirken,Viby Én glasmosaikrude i østgavlen. 1965 Gelsted kirke, Gelsted Én glasmosaikrude i korvæg over alteret. 1996–97 Hover Kirke,Vejle Én glasmosaikrude i vestgavlen. 1980 Kirke Værløse Kirke, Kirke Værløse Én glasmosaikrude. 1973 Kolind Kirke, Kolind Én glasmosaikrude. 1956 Lem Kirke, Spøttrup Én glasmosaikrude i apsis. 1965 Lisbjerg Kirke, Lisbjerg, Aarhus Én glasmosaikrude i korgavl. 1982 Maria Magdalene Kirken, Hvidovre Én glasmosaikrude Mariendals Kirke, Frederiksberg To glasmosaikruder i koret.1988 Mårslet Kirke, Mårslet Én glasmosaikrude i korgavl og én glasmosaikrude i vestgavl. 1971

238

Mosede Kirke, Greve Tre glasmosaikruder. 1991, 1994 og 1997 Ungdomsbyens Kirke, Islevgård Alle, Rødovre Én glasmosaikrude over alteret Skodborg kirke, Brudepladsen, Skodborg, Rødding Én glasmosaikrude. 1968 Skt. Bendts Kirke, Køgevej, Ringsted Glasmosaikvæg i kirkeskibet. 1994 Vestervang Kirke,Viborg Én glasmosaikrude i kirkens østgavl. 40 kvadratmeter. 1970 Åbyhøj Kirke, Åbyhøj Tre glasmosaikruder over alteret i kirkens nordvendte korvæg. 1993–94 Kirkeby, Per Frejlev Kirke, Frejlev To glasmosaikruder i skibets nordvæg. 1996–2002. Per Kirkeby gennemførte en totaludsmykning med farvesætning og loftsmaleri. Gentofte Kirke, Gentofte 11 glasmosaikruder. 2008 Sct. Marie Kirke, Sønderborg To glasmosaikruder i korets østvæg på hver side af alteret. Bly og glas. 290 x 160 cm. 2011

Vor Frue Kirke, Aarhus Én glasmosaikrude over alteret i klosterkirken. Bly og glas. 70 x 60 cm. Landgreen, Malene Egaa Gymnasium, Egå, Aarhus To glasvægge i mundblæst, farvet, glas. 9 felter a 285 x 110 cm og 7 felter a 285 x 110 cm. 2006 Flyvestation Karup, Karup Glasudsmykninger. 2004 Aalborg Lufthavn, Aalborg Tre glasvægge, der deler lufthavnens rum i tre sektioner: ankomst, afgang samt indenrigs- og udenrigssektion. 2001 Frederiksberg Gymnasium, Frederiksberg Tre glasvægge. Mundblæst, farvet glas. 3 x 80 meter. 2003 Novo Nordisk. Hillerød Farvesætning af fabrik – 15.500 kvadratmeter samt glasudsmykning. 2002 iNANO-center. Aarhus Universitet, Aarhus To indgangspartier i farvet, transparent glas i tre etager. 2 x 12, 82 x 4,40 meter. 2012 Larsen, Jørgen Carlo Københavns Universitet Samfundsvidenskabeligt Fakultet,

Dansk glaskunst

Gothersgade, København Pavillon i farvet glas og metal. 2011 Larsen, Jørn Jelling Kirke Én glasmosaikrude i korgavl samt to glasmosaikruder i skibet. Blokglas. 2000 Udlejre Kirke, Ølstykke Én glasmosaikrude over alteret. Blokglas og cement. To meter i diameter. 1991 Ny Carlsberg Glyptotek, København Glasmosaikvæg. Blokglas. 4,30 x 3,25 meter. 1996 Larsen, Sven Aage Skoven Kirke, Jægerspris Én glasmosaikrude i korgavl. 1982 Frederikssund Kirke, Frederikssund Tre glasmosikruder i apsis buen mod øst Lollesgaard, Knud Fredens Kirke, Herning Ni glasmosaikruder i altervæg. Blokglas og cement. 1975 Nivå kirke, Nivå To glasmosaikruder i koret. 1971

Kunstnerregister

Nærum Kirke, Nærum To glasmosaikruder over døbe fonten. Sad oprindelig i korvæggen. 1979–97 Skovshoved Kirke, Klampenborg Syv glasmosaikruder i apsis samt én i rosetrude bag orgelet. 1965 Skt. Clemens Kirke, Randers Antependium i glasmosaik. 1969 Skærlund Kirke, Brande To glasmosaikruder i korvæg. 1978 Videbæk Kirke, Videbæk To glasmosaikruder i korets østvæg. 1980 (flyttet hertil i 1987) Nielsen, Bodil Syddansk Universitet, Esbjerg Glasvæg af ni felter i farvet, transparent glas. 2004 Nielsen, Jais Madum Kirke, Madum, Ulfborg Én glasmosaikrude i korgavl. 1949 Nørre Omme, Spjald Én glasmosaikrude. 1960 Skejby Kirke, Aarhus Én glasmosaikrude (nu flyttet til vestgavl). 1951 Tim Kirke, Tim Én glasmosaikrude i nordvæg. 1957

Vor Frelsers Kirke,Vejle Én glasmosaikrude i kirkens nordvæg. 1949 Nogel, Lis Toftlund. Teater- og musikhøjskole. Toftlund Glasmosaikrude/glascollage. 1988 Nørgaard, Bjørn Christianskirken, Fredericia 32 glasmosaikruder i en 22 meter høj altervæg. Glas og bly. 2007 Høje Taastrup Stationscenter. Høje Taastrup. »Tors tårn«. Glaskuppel. 240 cm i diameter placeret på 26 meter højt tårn. 1986 Fredericia Bryggeri. Fredericia Tårn. 7,5 meter højt og 3 meter i diameter. 5000 stykker farvet, mundblæst glas. 1989 Vejle Sygehus.Vejle Glasudsmykning, glastårn. Højde 5,50 meter. 1988 »Kærlighedsøen«. Ørestad. København 250 kvadratmeter farvet, mundblæst glas i fire pavilloner. 2010

239

Nørkjær, Kai K. Nibe Kirke, Kapellet Glasmosaik. 1980 Catharinæ Kirke, Kapellet, Hjørring Tre glasmosaikruder. 1982 Ohlson, Billy Sjur Boholte Kirke, Køge.Våbenhuset Seks glasmosaikruder. Blokglas og cement. 30 x 30 cm. 2000 Brøndby Strand Kirke, Brøndby Strand Tredelt glasmosaikrude over alteret. 325 x 525 cm. 1999 Herstedøster Kirkes menighedsgård, Albertslund Fire glasmosaikruder. 21 x 21 cm. Blokglas Jaruplund Danske Kirke, Jarplund-Weding (Tyskland) 11 glasmosaikruder i altervæg. Væggens areal 650 x 550 cm. 199 Taastrup Nykirkes Menighedsgård Korshjul i træ og glas. 70 cm i diameter. 1985 Albertslund Svømme- og motionscenter, Albertslund Glasudsmykning

240

Olsen, John Syddansk Universitet. Campus Odense. Odense Glasudsmykning på elevatorskakt. 2004 Patursson, Tróndur Mørkhøj Kirke, Herlev Én glasmosaikrude som alterbillede. To glasmosaikruder i skibet. 2010 Tornbjerg Kirke, Odense Altertavle i glasmosaik og glasmaleri placeret på hvid væg. 8,00 x 2,00 meter. 2000. Vor Frue Kirke, Svendborg To glasmosaikruder og -maleri ruder i sideskibet. 1984 »Kosmisk rum«. Christianshavn. Nordatlantens Brygge. København Vægge af glas med glasmaleri. 2003 Københavns Lufthavn, Kastrup. Finger D, gate 2 Svævende fugle i glas. 2001 Kosmisk rum. Ebeltoft Glasmuseum. Ebeltoft Vægge af glas med glasmaleri. 2010 Parkeringshuset Tróndur, Volmers Plads,Vejle Trappetårn. 350 kvadrat meter glasmaleri. 2007

Pedersen, Carl-Henning Holstebro Sygehus. Holstebro Glasmaleri. 310 x 160 cm. Mund blæst, farvet glas og bly. 1987 Karup Lufthavn. Karup Én glasmosaikrude. Mundblæst, farvet glas og bly. »Pegasus«. 220 x 330 cm. 1994 Ribe Domkirke. Ribe Fem glasmosaikruder i koret. 1983–87 Københavns Lufthavn. Kastrup Glasmosaikrude. 1993 Frihedsmuseet. København Glasmaleri og glasmosaikvæg. 25 kvadratmeter. 1983 Rasmussen, Jens Uffe Ringe Bibliotek. Ringe Glasmosaikruder i to glasgavle – den ene i tre etager, den anden i to etager. 2004 Svendborg Sygehus, Psykiatrisk Afdeling. Svendborg Glasmosaikrude i forhallen. 300 x 300 cm. 1995 Svendborg Sparekasse. Svendborg Glasmosaikrude. 100 x 450 cm. 2006 Sundhøjskolen. Svendborg Glasmosaikrude. 30 x 200 cm. 2006 VUC-Fyn. Svendborg Glasmosaikrude. 800 x 600 cm. 2005

Dansk glaskunst

Ravn, Lars Ikast Gymnasium. Ikast Gårdhave med glasudsmykning. 10 glasvægge i mundblæst, farvet glas. Højden varierer fra 100 til 200 cm, bredde 110 cm. 2010 Karup Lufthavn. Karup Glasmosaikrude. 187 x 650 cm. Revisionsfirmaet KPMG/C. Jespersen. Aalborg Glasudsmykning. 1995 Amtsgården. Aabenraa Glasmosaik. 50 x 100 cm. 1991 Danfoss, Aarhus Glasmosaikvæg. 6 x 15 meter. 1990 Provianthuset, Christiansborg. København Glasskulptur i to etager. 1991 Rigshospitalet. København. Forhallen Glasmosaik. Mundblæst, farvet glas og bly. 260 x 200 cm. 1991 Vestre Skole. Ikast Mobile i glas. 1998 Rønbjerg Feriecenter. Ranum Glasmosaikvæg. 8 x 12 meter. 1992 Hjemmeværnsgården, Sakskøbing Udsmykning med glas og foto samt farvesætning. 2002 Røjbæk, Ingolf Bakkendrup Kirke, Kirkevej. Gørlev

Kunstnerregister

Én glasmosaikrude i koret. 1962 Messiaskirken, Hartmannsvej, Charlottenlund Ét glasmosaikkors på alter bordet. 1969 Salto, Naja Ikast Svømmecenter. Ikast Glasmosaikvæg.1992 Scharling, Helle Bagenkop Kirke. Kirkevej, Bagenkop Tre glasmosaikruder i altervæg. 1997 Brønderslev Kirke. Brønderrslev To glasmosaikruder i koret. 1972. 24 glasmosaikruder i skibet. 1986 Hjallerup Kirke Én glasmosaikrude bag alteret. Dækker hele korvæggen. 1975 Hoager Kirke. Holstebro Én glasmosaikrude som altertavle. 1998 Sct. Knuds Gymnasium. Odense M. Glasudsmykning. 2000 Schmidt, Nis Grandløse Kirke. Holbæk Marierude. Én glasmosaikrude i skibet mod vest 300 cm. 2005 Vor Frue Kirke, Silkeborg 12 glasmosaikruder i skibet. 2000 Sct. Michaels Kirke, Kolding

35 glasmosaikruder. 1979, 1985, 1986 og 1987. De to ruder bærer titlerne »Den brændende tornebusk« og »Vandet« Sct. Norberts Kirke,Vejle Fem glasmosaikruder og en rosetrude bag orgelet. 1987–89 Sankt Pauls Kirke, Sønderborg Korvæg. Blokglas og cement. 1997 Brøndbyøster Kirke. Brøndby Én glasmosaikrude i våbenhuset. 60 cm. 2012 Frederiksberg Danske Menighed, Slesvig. Tyskland Fire glasmosaikruder, 2006 Gulkrog Ældrecenter,Vejle Én rosetrude i blokglas og cement Severin, Peter B&C Tekstiler, Sønderborg Glasvæg i farvet, mundblæst glas. Collage. 1993 Sivertsen, Jan Danfoss, København Glasmaleri. 1994 Flyvestation Karup. Karup Skulptur i glas og neon. 1992 Regionshospitalet Herning. Kapellet Glasmaleri. 1999 Plejehjem for Vejle Amtskommune.Vejle

241

To glasgange udsmykket med glasmalerier og neon. 1985 Plejeboligerne Beringshaven, Holstebro Glasgavl. 1997 Skovgaard, Johan Th. Messiaskirken, Hartmannsvej, Charlottenlund Seks glasmosaikruder i koret og skibet samt rosetrude i vestgavl. 1956 Vedbæk kirke, Enrumvej,Vedbæk Tre glasmosaikruder i koret. 1946 Kregme Kirke, Hillerødvej, Frederiksværk Glasmosaikruder i korets øst- og sydvæg. 1950–61 Stuhr, Peter Viborg Svømmehal,Viborg Trefløjet glasmaleri, hvor hver del måler 400 x 155 cm. 1999 Vandkunst. »De tre vejvisere«. Banegårdspladsen,Viborg Skulptur i bronze og blokglas. Højde 600 cm. 2001 Glasssøjle.Vanløse Torv.Vanløse 850 cm høj glassøjle i mundblæst, farvet glas med computerstyret RGB-lys. 2010 Swane, Gerda Grevinge Kirke, Grevinge

242

Én glasmosaikrude. 1961 Sørensen, Arne Haugen Immanuelskirken, Immanuelsvej, Kolding Én glasmosaikrude i korvæg over alteret. Blokglas og cement. 250 x 110 cm. 1983 Skt. Johannes Kirke, Peter Sabroes Gade, Aarhus Otte glasmosaikruder: To i koret (155 x 90 cm), tre i kirkeskibets sydside (220 x 80 cm), 2004 og tre i kirkeskibets nordside (220 x 80 cm). 2007. Vanløse Kirke Tre glamosaikruder i kor buen. Én rude 250 x 95 cm, to ruder 250 x 75 cm. Karup Lufthavn, Karup Én glasmosaikrude. Blok glas og cement Urup, Jens Treenighedskirken, Esbjerg Tre glasmosaikruder, hver 700 x 1300 cm, samt en glasmosaikfrise.1961–67 Virum Kirke,Virum 15 glasmosaikruder. Otte i skibet, seks i tværskibet – to mod nord og fire mod syd. 140 x 65 cm. Én rosetrude i koret. 75 cm i diameter. 1968, 1972 og 1975

Aal Kirke, Oksbøl Tre glasmosaikruder i koret Vester Nebel Kirke,Vester Nebel Én glasmosaikrude. 1979 Skovlunde Kirke, Skovlunde Én glasmosaikrude over døbefont Skt. Thomas Kirke, Frederiksberg Tre glasmosaikruder over alteret Sorgenfri Kirke,Virum Syv glasmosaikruder. To på hver side af alteret og tre i kirkerummet. 600 x 170 cm. 1996 og 1998 Voigt Steffensen, Hans Engholmkirken, Engholm Kirkevej, Allerød 14 glasmalerier på pulpiturets glasrækværk samt to i menighedssalen. 90 x 140 cm. 1994 Westfelt, Karin Nathorst Sct. Pauls Kirke, Sct. Pauls Kirkeplads, Aarhus Én rosetrude i kirkens facade. 1982 Widerberg, Frans Københavns Lufthavn, Kastrup, København »Rytterstatue«. Glasmaleri. 300 x 300 cm. 1998 Københavns Lufthavn, Kastrup, København

Dansk glaskunst

Tredelt glasmalerivæg. 2 x 24 meter, 2 x 12 meter og 2 x 12 meter. 96 kvadratmeter. 1998 Winkel, Niels Dansk Metals kursusejendom, Holstebro Glasudsmykning. 1988 Nordborg Svømmehal. Nordborg, Als Glasgavl. 1997 Prinsens Livregiments Kaserne,Viborg Glasudsmykning og farvesætning. 1995 Nobelparken. Aarhus Universitet, Aarhus Glasudsmykning: glasvæg og -maleri. 6 x 10 meter. 2004 Daghjemmet Humlehusene, Albertslund Glasudsmykning. 2000 Berlingske Lokalaviser. Aveøre Holme Glasudsmykning. 1999 og 2001 Statens Teletjeneste. Høje Taastrup Glasudsmykning af kontor landskab. 1990 Dansk Metals kursusejendom. Jørlunde Glascollage. 200 x 420 cm. 1986

Kunstnerregister

Rigshospitalet, Blegdamsvej, København. Genoptræningscenter 350 kvadratmeter glasmosaikvæg i mundblæst, farvet glas. 2006 Rigshospitalet, Blegdamsvej, København. Forhallen Glasmosaikvæg i farvet, mundblæst glas. 340 x 640 cm. 2006 Odense Teknikum, Odense Glasudsmykning. 1991 Tingbjerg Kirke, Brønshøj Hovedindgangsdør med glasmosaik. 1984 Winther, Poul Hammer Kirke, Sulsted Én glasmosaikrude i korgavl. Blokglas og cement. 1976 Stoholm kirke, Stoholm Én glasmosaikrude over alteret. 1975

243

244

Dansk glaskunst

Kapitel 12

Kunstnerbiografier

245

Kunstnerne, der omtales her, er de kunstnere, der har udført glasudsmykninger i kirker eller i det offentlige rum siden 1950’erne. Oplysningerne omfatter kunstnerens data og uddannelse samt debut på anerkendte censurerede udstillinger. Udvalgte værker og udsmykningsarbejder i offentlig sammenhæng omtales tillige med repræsentation på danske museer. Oplysninger om de øvrige omtalte kunstnere kan søges i den nyeste udgave af Weilbach – Dansk Kunstnerleksikon, redigeret af Sys Hartmann og Poul Holstein. Der kan endvidere søges i Dansk kunst. Biografier (1995) af Marianne Wirenfeldt Asmussen og Peter Kühn-Nielsen, såvel som i Dansk kunst. Tusind års kunsthistorie (2003) af Hans Edvard Nørregård-Nielsen. Oplysninger om udenlandske kunstnere må søges på internettet.

Johan Vilhelm Andersen (1892–1971) Maler og grafiker. Uddannet malersvend samt studier ved Kunstakademiet i København i perioderne 1906–09 og 1909–10. Andersens motiver bestod i 1920’erne fortrinsvis af figurkompositioner i en kubistisk præget stil. Senere blev det suppleret med landskabsstudier og portrætter. Fra midten af 1950’erne udførte han mange udsmykninger, såvel i glas som i freskoteknik, i danske kirker. Andersen udstillede på Kunstnernes Efterårsudstilling fem gange i perioden 1918–26 og på Charlottenborgs Forårsudstilling i perioden 1918–58. Han er repræsenteret på Vejen Kunstmuseum, Fuglsang Kunstmuseum og

246

Kobberstiksamlingen. Han modtog Eckersberg Medaillen 1931. Mogens Andersen (1916–2003) Maler, grafiker og keramiker. Uddannet på P. Rostrup Bøyesens malerskole 1933–39. Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1935. Medlem af Grønningen 1953–65. Andersen var inspireret af den tidlige franske modernisme og var i årene 1945–65 bosat i Frankrig, hvor han særligt inspireredes af mødet med Pierre Soulages’ og Jean Bazaines lyrisk abstrakte kunstneriske udtryk. Gæsteprofessor ved Kunstakademiet i København 1970–72. Formand for Det billedkunstneriske udvalg, Statens Kunstfond 1977–80. Andersen udstillede på Biennalen i Venedig, 1968 og på Nordjyllands

Kunstmuseum KUNSTEN, Randers Kunstmuseum, Aarhus Kunstmuseum ARoS og Statens Museum for Kunst i København. Han er repræsenteret på de fleste kunstmuseer i Danmark. Hans udsmykningsopgaver tæller blandt andet: vægmaleri til det tidligere Hovedbibliotek på Kultorvet i København 1957–59; 200 kvadratmeter keramisk vægudsmykning til kunstmuseet i Bochum i Tyskland og bemalede fliser i koret i Sejs-Svejbæk Kirke i 1990. Andersen skrev en lang række bøger om kunst og om sit forhold til fransk kunst, blandt andet Moderne fransk Malerkunst (1948), Omkring kilderne (1976) samt flere erindringsbøger. Han modtog Eckersberg Medaillen 1949 og Thorvaldsen Medaillen 1984.

Dansk glaskunst

Jan Balling (1953–) Maler. Uddannet hos maleren Egon Bjerg Nielsen 1973–74, billedhuggerne Henry Luckow-Nielsen og Johan Galster 1974–75 samt på Kunstakademiet i Aarhus 1977–79. Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1978. Hans værker er stærkt præget af et ekspressivt udtryk, hvor kraftige farver dominerer og opbygger rummet i det abstrakte billedudtryk. Hans malerier kan ses i flere kommuner, blandt andet Thisted, Vordingborg og Aarhus. Udsmykningsopgaver: Tiden, byen og manden, skulptur af tidligere borgmester Bernhard Jensen, Aarhus; udsmykning med maleri,VIA, Silkeborg; Gu dernes Jydepotte, skulptur i rundkørsel, Grindsted; Homo Seden, skulptur, Ole Rømers Gade, Aarhus; Økseporten, skulptur, Bjerringbro Byhave. Hans Berg (1938–2010) Maler og grafiker. Magister i etnografi, som maler autodidakt. Debuterede på Kunstnernes Påskeudstilling, 1960. Udstillet på Charlottenborgs Forårs- og Efterårsudstilling 1963 og periodevis frem til 1977. Udstillede på Ung dansk kunst, 1980. Danske portrætter, Nordjyllands Kunstmuseum, 1984. Flere separatudstillinger

Kunstnerbiografier

i Henning Larsens Kunsthandel, København. Deltog i P.V. H. collager, en teknik som han brugte til de mange officielle portrætter af blandt andre Folketingets tidligere formand K.B. Andersen, 1982, leder i Dansk Metal Georg Poulsen, 1990, og Grønlands Landsstyreformand Lars Emil Johansen, 1998. Han er repræsenteret på Statens Museum for Kunst, Malmø Museum og solgt til Ny Carlsbergfondet. Udsmykningsopgaver: Alterudsmykning og farvesætning af kirkerummet i Lystrup Kirke samt billedfrisen Odyssee-suiten, Dansk Metals kursusejendom, Jørlunde. Berg har endvidere fremstillet flere teaterplakater. Peter Brandes (1944–) Maler, grafiker, billedhugger og fotograf. Som billedkunstner autodidakt. Hans maleriske udtryk har været præget af forskellige strømninger fra det konkrete maleri i 1960’erne og til det abstrakt ekspressionistiske, som manifesterede sig fra omkring 1980. Brandes har også en betydelig grafisk produktion, som i 1985 resulterede i førsteprisen på Grafik Biennalen i Baden-Baden. Fra 1990’erne er keramikken, skulpturen og glas

mosaikken/glasmaleriet kommet til at spille en større rolle blandt hans mange udtryksformer. Blandt andet deltog han i 1988 i den store udstilling af ny dansk glaskunst i Centre International du Vitrail, Chartres sammen med en række danske og udenlandske kunstnere. Udstillingen blev arrangeret af glasmester Per Hebsgaard. Han har endvidere løst mange udsmykningsopgaver, hvor han har betjent sig af det keramiske og det maleriske udtryk, men også af glassets muligheder i forbindelse med de store glasudsmykninger i kirker og de offentlige rum. Brandes’ liste over separat- og gruppeudstillinger er lang. Separatudstillingerne tæller blandt andet: Hölderlin Museum, Tübingen, 2009; Galerie Moderne, Silkeborg, 2009; I begyndelsen var Fyn, Kunsthallen Brandts, Odense, 2005; Tegn til tekst, Danmarks Mediemuseum, Odense, 2005; Løgumkloster, 2003; Odyseen, Statens Museum for Kunst, 2002; Fra ler til keramik, Grimmerhus, Middelfart, 2002. Af gruppeudstillinger kan nævnes: 14 fotokunstnere besøger Ska gen, Skagens Museum, 2009; Galerie Moderne, Silkeborg, 2009; Grønningen, Bornholms Kunstmuseum, 2008. Brandes er repræsenteret på de

247

fleste danske kunstmuseer, men også på Göteborg Konstmuseum, Biblioteque Nationale i Paris og Museum of Modern Art i NewYork. Han modtog Eckersberg Medaillen 1994. Johannes Carstensen (1924–) Maler. Oprindelig uddannet håndværksmaler, men fortsatte fra 1950–54 på Kunstakademiet i København. Debuterede på Kunstnernes Påskeudstilling i 1949 og på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1951. Medlem af sammenslutningen Corner og gæsteudstiller hos Koloristerne. Hans malerier fra 1950’erne er meget mørke, idet han dengang fortrinsvis anvendte jordfarver. Hans senere rejser til Sydfrankrig og mødet med franske kunstnere – van Gogh, Georges Braque – fik betydning for det fremtidige farvevalg; paletten blev lysere og lysere, samtidig med at han begyndte at anvende en pointillistisk teknik. Hans motivvalg er meget bredt: portrætter, landskaber, opstillinger. Hans værker kan blandt andet ses på Sorø Kunstmuseum, Sønderjyllands Kunstmuseum og Statens Museum for Kunst i København. Udsmykningsopgaver: mosaikudsmykning til Hånd-

248

værkerskolen, Sønderborg og til skolen i Holbøl. Han modtog Eckersberg Medaillen 1972. Estrid Thorbjørn Christensen Maler og grafiker. Uddannet på Det jydske Kunstakademi 1977–81, Sevilla Kunstakademi 1981–82. Debuterede på Kunstnernes Påskeudstilling 1983. Udstillinger: Kvindegalleriet, Aarhus, 1983; Kunstnernes Påskeudstilling, 1985; Aars Kunstmuseum, 1989; Odder Museum, 2001; Galleri 11; DR-TV. Udsmykket Søften Kirke med to glasmosaikruder, 1994. Modtog H.C. Koefoeds Legat 1994; Legatophold på Lysebu, Norge, 1996. Johannes Cramer-Møller (1944–) Billedhugger. Uddannet på Kunstakademiet i København og billedhuggerskolen 1969–76. Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1970 (udstillet 1971, 1982–83). Charlottenborgs Forårsudstilling 1978. Studie- og arbejdsophold i Damaskus og Usbekistan 2008–10. Møller er optaget af materialernes forskellige udtryksmuligheder og anvender fortrinsvis træ, ler, metal og glas. Flere af hans skulpturelle udtryk er bygget over klassiske elementer

som søjlen og portalen. Gennem de senere år er glasset blevet et væsentligt materiale for Cramer-Møller, og masken som motiv har været central for ham i forskellige sammenhænge. Han skaber glasmasker ved at smelte glasset over en form, hvorefter detaljer og udtryk opnås ved at præge masken med forskellige metaller. Udsmykningsopgaver: Søndre Bjert Skole, 2006; Fænø Gods, 2007. Repræsenteret på KØS, Køge Skitsesamling, Statens Museum for Kunst, Kunstindustrimuseet og Kunstmuseet Trapholt. Henning DamgaardSørensen (1928–) Maler, grafiker og billedhugger. Uddannelse som murer og som kunstner autodidakt. Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1950, Kunstnernes Påskeudstilling i 1961 og Charlottenborgs Forårsudstilling, 1961. Han udstillede en årrække på de censurerede udstillinger. Blev medlem af Grønningen i 1964 og har været en central person i sammenslutningens regi lige siden. Hans første værker var landskabsstudier, men de blev hurtigt afløst af et geometrisk abstrakt malerisk udtryk med klare, stærke farver. Få

Dansk glaskunst

danske kunstnere har arbejdet så intenst med relieffets inkorporering i arkitektoniske byggeelementer som Damgaard-Sørensen. Han arbejder med optiske problemer i sine nonfigurative, farvestrålende og rytmiske relieffer. Samspillet mellem arkitekter og billedkunstnere og kunstens integration i det offentlige rum har optaget ham meget, hvilket de mange udsmykningsopgaver tydeligt viser. Han er repræsenteret på mange museer: Esbjerg Kunstmuseum, Kunstmuseet Trapholt, Sønderjyllands Kunstmuseum, Skive Museum og Statens Museum for Kunst. De mange udsmykningsopgaver tæller blandt andet LO-skolen, Helsingør, 1969–87; Svømmehallen Haraldslund, Aalborg, 1970; Kildeskovshallen, Gentofte, 1970; Roskilde Universitet, 1972–73; Haderslev Rådhus, 1974; Høje Taastrup Station, 1984–85. Damgaard-Sørensen er forfatter til en lang række artikler om kunst og kultur, og i 2000 udgav han bogen Kunst i det offentlige rum. Han modtog Eckersberg Medaillen 1979. Olafur Eliasson (1967–) Dansk-islandsk maler og installationskunstner. Uddannet ved Kunstakademiet i København 1989–95.

Kunstnerbiografier

Debuterede med udstillingen No Days in Winter, No Nights in Summer på Overgaden, København 1991. Udstillede desuden på Forumgalleriet i Malmø, 1994; Galleri Stalke i København, 1994 og Künstlerhaus i Stuttgart, 1995. Eliassons udstillingsliste for perioden 1991–2011 tæller 300 udstillinger i mange lande: Danmark, Sverige, Tyskland, Schweiz, Østrig, Frankrig, Holland, Island, Italien, Spanien, Estland, Norge, England, Polen, Israel, Kina, USA, Canada, Brasilien og Australien. Han repræsenterede Danmark på Biennalen i Venedig i 2003 med værket The Blind Pavillion. Eliassons første store soloudstilling i Danmark var i 2004 på ARoS og havde titlen Minding the World. Centralt for Eliassons værker er, at han med sin kunst vil gøre os opmærksom på de måder, hvorpå vi orienterer os fysisk og mentalt i omgivelserne, og hvordan vi interagerer med omverdenen. Hans kunst befinder sig i grænselandet mellem videnskab og æstetik, mellem rationalitet og sansebaserede oplevelser og mellem kultur og natur. Lys, luft og vand indgår i mange af værkerne. I 2003 installerede han således The Weather Project på Tate Modern i London; når

man trådte ind i museet i den tidligere turbinehal, blev man mødt af en kunstig sol, der oplyste den store hal. I 2008 indviedes en række kunstigt skabte vandfald fire steder langs East River i New Yorks havn: The New York City Waterfalls.Ved åbningen sagde Eliasson blandt andet om sin fascination af vand i det offentlige rum, at »vand har denne fantastiske evne til at være alt for alle.« Værker og projekter i det offentlige rum – udvalg: The Music Wall, Sønderborg, 2006; The Other Wall, Den norske Opera i Oslo, 2008; facade, Islands Nationale Koncerthus, 2009; Den blinde pas sager, Kunstmuseet Arken, 2011. Eliasson blev udnævnt til Ridder af Dannebrog i 2010. Maja Lisa Engelhardt (1956–) Maler. Uddannet ved det fynske Kunstakademi 1978–80. Udstillede på Charlottenborgs Efterårsudstilling 1987, FiAC i Paris 1987 og Sophienholms Septemberudstilling 1988. Engelhardt har lavet udstillingerne Porten, Skovgaard Museet i Viborg, 2011; En rose så jeg skyde, Gallery Weinberger i København, 2010; Den tredje dag, Elizabeth Harris Gallery i New York, 2009;

249

Tilstedeværelse, Museum Sønderjylland i Haderslev, 2007; Åbenbaret, Museet for Religiøs Kunst i Lemvig, 2004; Usynlig til synlig, Museet Holmen i Løgumkloster, 2002. Engelhardt henter sin inspiration i den danske natur. Hun er optaget af landskabet og det religiøse eller overjordiske i naturen. Hendes abstrakte motiver refererer til naturens farver og former, til solens lys og skyernes mørke. Farverne og lyset får i Maja Lisa Engelhardts billeder også en symbolsk karakter. Hendes fokusområder er landskabet, skabelsen og spiritualiteten, og hendes værker er en moderne kunstners tolkning af kristendommens kvaliteter i dag, der samtidig understreger dens almenmenneskelige relevans i forbindelse med naturen. I sine abstrakte malerier inddrager Engelhardt genkendelige elementer fra den kristne ikonografi – klædet, tornekronen, vand og sten. I perioden 1996–2010 har Maja Lisa Engelhardt udsmykket 20 kirker med glasmosaikruder, altertavler, altertæpper, messehagler eller farvesætning. Ud over de i bogen omtalte drejer det sig om: Skelund Kirke, 1999; Hylleholdt Kirke, 2002; Frederiks Kirke, 2003; Skannerup

250

Kirke, 2005;Vinding Kirke, 2008 og Lodbjerg Kirke, 2008. Hun har desuden lavet udsmykning til Odense Rådhus, 1995; Ikast Seminarium, 1998 og Aarhus Universitet, 1999. Engelhardt har været medlem af Corner siden 2001 og modtog Prins Henriks legat 1989. Valdemar Foersom Hegndal (1916–2002) Billedhugger. Uddannet billedskærer ved Harald Isensteins kunstskole 1940 og Kunstakademiet i København 1942–50. Lærer ved Det jydske Kunstakademi i 1949 og på Arkitektskolen Aarhus 1966–90. Debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling 1944. Foersom Hegndals foretrukne materiale er træet, og hans skulpturelle udtryk kredser om menneskefiguren, ofte om den nøgne kvindeskikkelse, hvor målet for kunstneren er det skønne og harmoniske. Fra midten af 1960’erne blev han endvidere optaget af lyset i Vendsyssel, som han omsatte til impressionistiske malerier. Mange museer og kommunale institutioner kan præsentere en skulptur af Foersom Hegndal, blandt andre Vejen Kunstmuseum,Vendsyssels Kunstmuseum, Aarhus Universitet

og Hirtshals Rådhus. Særligt kan nævnes skulpturen Solhesten i Rømerhaven i Aarhus samt skulpturen David på Aarhus Statsgymnasium. Foersom Hegndal har desuden udsmykket mange kirker. Han har blandt andet lavet krucifikser til Stenvad Kirke og Emmersbæk Kirke, altertavle til Grædstrup Kirke og adskillige glasmosaikruder. Jes Fomsgaard (1948–) Grafiker. Litografisk uddannelse i Barcelona 1976 og ved Fyns grafiske Værksted 1973–79. Debuterede på Kunstnernes Påskeudstilling 1978 og Charlotteborgs Forårsudstilling 1982. Har udstillet på grafiske udstillinger i Finland 1988, São Paolo 1987, Grafik Biennalen i Milano 1990 og Grand Palais i Paris 1992 samt deltaget i udstillinger med Den Flexible. Fomsgaard var rektor for Det fynske Kunstakademi 1992–98 og formand for Fyns grafiske Værksted. Han er desuden medlem af sammenslutningen Kammeraterne. Om sin kunst siger Jes Fomsgaard blandt andet: »Tegningen er kunstens grammatiske grundform. Tegningen er stedet, hvor de første ideer frigøres. Den afdækker formelle problemer. At tegne er som at dissekere.« Fomsgaard

Dansk glaskunst

arbejder med grafikkens mange udtryksmuligheder og materialer i blandt andet arkitekturstudier, hvor kuplen er en tilbagevendende figur i de himmelstræbende bygninger og byplaner. Forholdet mellem mennesket og dets omgivelser – og dermed også menneskets forhold til arkitekturen – er væsentligt i Fomsgaards værker. Han er optaget af byggeelementernes indbyrdes størrelsesforhold, både de rent arkitektoniske og de menneskelige – måske inspireret af den venezianske 1700-tals grafiker og arkitekt Piranesi. Fomsgaards billedudtryk er figurativt, både når han arbejder i det lille format, og når han forvandler papiret til en tavle af kridt, hvorpå han kan ridse sine spor. Det er blandt andet tilfældet i udsmykningen til Bolbro Kirke, hvor han »ridser« sine grafiske tegn i glasset og derefter farvelægger dem, inden de opvarmes i en ovn. Han er repræsenteret på mange museer: Statens Museum for Kunst, Fyns Kunstmuseum,Vejen Kunstmuseum,Vejle Kunstmuseum, Kunstmuseet Trapholt, Rostock Kunsthalle og Centro Cultural i Andratx i Spanien. Han modtog Eckersberg Medaillen 2002.

Kunstnerbiografier

Erik A. Frandsen (1957–) Maler, tegner og grafiker. Autodidakt. I årene 1976–79 arbejdede han på forskellige værksteder for at lære håndværk: Grækenland (keramik), Italien (granit og marmor) og Paris (grafiske teknikker). I 1982 og 1983 debuterede han på værkstedet Værst, som han selv var medstifter af, og udstillede desuden på Aarhus Kunstmuseum i 1983. I 1984 lavede han udstillingen Gud og Grammatik på Charlottenborg, og i 1985 Ler Etuder II på Horsens Kunstmuseum. Frandsen hører til generationen af »De Unge Vilde« fra 1980’erne, der efter tysk og italiensk inspiration udviklede nye progressive kunstneriske udtryk. Han arbejder fortrinsvis i billedserier, og hans værker, såvel tegninger som malerier, har ofte flere betydningslag oven på hinanden. Det underste lag er det forestillende og er ofte malet med ekspressive strøg. Det yderste lag består af abstrakte strøg eller påsatte genstande, som blokerer for motivet. På den måde konfronteres kunsten med hverdagens materialer. Frandsen arbejder med mange forskellige materialer ud over maleriet. På Dokumenta IX i 1992 udstillede han således en installation med tegninger i overmenneskelig størrelse

i kombination med lysstofrør. I 2010 bidrog han med to udsmykninger til Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg: kronprinsesse Marys arbejdsværelse og en vægudsmykning af stålspejle med graveringer til Taffelsalen. Udstillinger i udvalg: Happy Birthday på ARoS, 2009; Spor på Esbjerg Kunstmuseum, 2007; Clinch på Statens Museum for Kunst, 2004. Separatudstillingerne tæller blandt andet Frozen Moment i Beijing, Kina, 2009; The Real Un naturalism, Ny Carlsberg Glyptotek, 2007; Glansbilleder, Statens Museum for Kunst, 2004 og In the Sha dow of Light, Kunsthallen, Brandts Klædefabrik, 2002. Han modtog Eckersberg Medaillen 1996. Ib Geertsen (1919–2009) Maler, billedhugger, grafiker og farvearkitekt. Autodidakt. Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1940 og udstillede her ad flere omgange indtil 1957. Udstillede desuden på udstillingen Unge Talenter i 1944; Grønningen fra 1972; Grand Palais i Paris, 1973; Konkret i Norden, 1907–1960 og Brandts Klædefabrik, 1988. Geertsen var medstifter af Linien og udstillede med denne gruppe i 1947–52. Senere udstil-

251

lede han med Linien II på Statens Museum for Kunst i 1988–89. Geertsen ændrede meget tidligt sit billedkunstneriske udtryk fra det naturalistiske landskab, baseret på iagttagelsen af naturens vækst og former, til et nonfigurativt formsprog. I sine malerier og skulpturer/mobiler undersøgte han mulighederne i det konkrete formsprog, som alene består af geometriske former, linjer og flader. Den stadigt større konsekvens i det konkrete formsprog var også inspireret af Geertsens møde med den franske kunstner Jean Dewasne. Geertsens kunstneriske indsats har desuden drejet sig om at farvesætte det moderne samfunds institutioner og at skabe værker til det offentlige rum. I 1962–65 og igen 1968–70 farvesatte han således Næstved Centralsygehus; i 1969–77 drejede det sig om Aalborg Sygehus Syd og i 1977 Aalborg Sygehus Nord. I 1987–89 farvesatte han sammen med Jørn Larsen og Albert Mertz Roskilde Amts Sygehus, og i 1970 udsmykkede og farvesatte han flere skoler: Gug Skole, Hejnsvig Skole og Lystrup Skole. I 1980’erne udsmykkede han desuden flere institutioner med mobiler, heriblandt Esbjerg Gymnasium,

252

Udenrigsministeriet, Birkerød Bibliotek og Koncerthuset i Odense. Geertsen kan studeres på de fleste danske kunstmuseer. Han var en meget flittig skribent, blandt andet skrev han om Linien II og om arbejdsmiljøer og farvesætning, og han var meget aktiv i det kulturpolitiske arbejde. Han modtog Eckersberg Medaillen 1978 og Thorvaldsen Medaillen 1991. Niels Erik Gjerdevik (1962–) Maler, grafiker og keramiker. Uddannet på H.C. Høyers Malerskole 1982–83 og på Kunstakademiet i Prag 1984. Debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling 1985–86. Gjerdeviks kunstneriske udgangspunkt var 1980’ernes nyekspressionisme og de amerikanske undergrundstegninger. Han brød igennem med store abstrakte keramiske relieffer, der røber en inspiration fra Asger Jorn. I 1990’erne boede og arbejdede han i Berlin, hvilket ændrede hans billedkunstneriske udtryk. Både i de grafiske arbejder og i maleriet dyrkede han nu et pop art-inspireret formsprog, hvor han med basis i komplekse, farverige mønstre inddrog citater fra popkunst, tegneserier og lignende. Senest er de

overfyldte billedflader blevet afløst af figurative og ornamentale mønstre. Han bruger stærke, artificielle farver og interesserer sig for lyset og farvens virkning, samt for, hvordan han kan presse farven, så den fremstår svævende og æterisk. Om sin kunst siger Gjerdevik selv: »Jeg prøver at ophæve tyngdekraften og bevæge mig mod et æterisk formsprog. Det handler om noget, der svæver rundt på billedfladen, og som ikke er forankret noget sted. Mine værker har intet med natur at gøre. De er en undersøgelse af kulturen.« Udstillinger i udvalg: Kunstforeningen, Gammel Strand, 2008; Teaching An Old Dog New Tricks, Den Frie Udstillingsbygning i København, 2008; New paintings, Nils Stærk Contemporary Art, København, 2007; Maleri uden grænser, Esbjerg Kunstmuseum, 2006; Envoy Gallery, New York, 2005; Highlights, Statens Museum for Kunst, 2005; X-rummet, Statens Museum for Kunst, 2003; Puzzle Parade, White Box, New York, 2003; Rostock Kunsthalle, 2000. Gjerdevik er repræsenteret på blandt andet ARoS, Kunstindustrimuseet i København, Statens Museum for Kunst, Esbjerg Kunstmuseum, Sorø Kunstmuseum, Kunstmuseet

Dansk glaskunst

Trapholt og Vejle Kunstmuseum. Udsmykningsopgaver: Panum instituttet, København, 1987; Rigshospitalet, København, 1992; Østre Landsret, København, 2001; Operaen, København, 2004; DONG, Københavns Energi, København, 2007. Gjerdevik vandt udsmykningsopgaven til Trekantområdet i Jylland i 2012. Han modtog Silkeborg Legatet 1995, Niels Larsen Stevns Legat 1999, Jens Sønder gaard og Hustrus Mindelegat 2001 og Eckersberg Medaillen 2002. Emil Gregersen (1921–93) Maler. Uddannet malersvend samt elev af Immanuel Ibsen i 1943–44. Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling og Charlottenborgs Forårsudstilling i 1946. Efter uddannelsen hos Immanuel Ibsen var hans motiver fortrinsvis interiører og udsigter over København. Gregersens engagement i modstandsbevægelsen prægede hans motiver i 1950’erne, hvor han malede en række ekspressive figurbilleder. I 1960’erne og 1970’erne malede han primært billeder, der gik under fællesbetegnelsen »atelierbilleder«, hvor han viste sin evne til at opbygge komplicerede rum med struktu-

Kunstnerbiografier

rer og brydninger, og hvor hans koloristiske sans synligt skærpedes. Udstillinger i udvalg:Vrå-udstillingen 1957–93, Den Jydske 1957–62, Grønningen 1964–70 og Den Frie Udstilling 1971–93. Museumsudstillinger: Hjørring Kunstmuseum 1964; Musée d’Art Moderne, Paris, 1967; Aarhus Kunstmuseum (retrospektiv) 1968; Skagen Museum, 1981; Kunstforeningen Stavanger, 1981; Arkitektskolen Aarhus, 1993. Gregersen løste mange udsmykningsopgaver sammen med arkitektfirmaet Friis & Moltke og farvesatte flere af deres bygninger, heriblandt Hotel Tre Ege i Brabrand i 1963, Hotel Stavreby Skov i 1967, Entreprenørskolen Ebeltoft i 1968, Odder Rådhus i 1972 og Tinglev Rådhus i 1977. Sammen med Kjær og Richter farvesatte han desuden dele af Musikhuset Aarhus i 1982. Arne Haugen Sørensen (1932–) Maler og grafiker. Selvlært som kunstner, bortset fra studier i radering og litografi i 1950–51 ved École des Beaux-Arts, Paris. Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1953. Udstillede desuden på Charlottenborgs Efterårsudstilling 1956; Le 9e Salon de la Jeune Peinture i Paris, 1958 og 1967 og

Sommerudstillingen 1961. Han var medlem af Decembristerne fra 1966–73 og af Grønningen fra 1976. Haugen Sørensen begyndte at arbejde som grafiker og bevægede sig i slutningen af 1950’erne frem mod et abstrakt ekspressionistisk maleri, som udviklede sig mod det surrealistiske. Motiverne var dyreog menneskelignende væsener i angst- og konfliktfyldte situationer. Hans maleriske udtryk ændrede sig fra begyndelsen af 1980’erne, hvor han flyttede til Spanien. Teknikken blev præget af stor enkelhed, og motiverne blev dramatiske, hvad enten det drejede sig om de klassiske myter eller om bibelske beretninger. Fælles for det ekspressive udtryk er den eksistentielle kamp og den evige spænding mellem de modsætninger, der er forenet i den menneskelige natur. Hans motiver kredser om temaerne vandringsmanden, nadveren og Leda og svanen. Haugen Sørensen har udsmykket et utal af kirker med glasmosaikarbejder, farvesætning og malede altertavler. De tæller – i udvalg: fløjaltertavle til Dalbyneder Kirke, 1993; trefløjet altertavle til Hindborg Kirke, 1997; alterudsmykning i keramik til Gellerup Kirke, 2003; altertavle til

253

Hjerm Østre Kirke, 2004; altertavle, prædikestol, krucifiks og 35 malerier til bænkegavlene i Bregnet Kirke, 2006. Hans udsmykninger i det offentlige rum tæller blandt andet en mosaikudsmykning til Odense Universitet, 1980; maleriudsmykning til Indenrigsgården, Københavns Lufthavn, Kastrup, i 1989; loftmaleri og fresko til Folketeatret i København, 1991 samt maleri til Østre Landsret i 1995. Af udstillinger kan nævnes I myternes spejl på Nivaagaards Malerisamling i 2010 og på Listasavn, Føroya Kunstmuseum, Tórshavn i 2009; Malerier 1962–2006 på Vejle Kunstmuseum, Skive Kunstmuseum og Kastrupgårdsamlingen, 2007, samt Med indbygget katastrofe, Museet for Religiøs Kunst, Lemvig, 2002. Haugen Sørensen modtog Eckersberg Medaillen 1975 og Thorvaldsen Medaillen 1984. Alan Havsteen-Mikkelsen (1938–2002) Arkitekt og billedkunstner. Hav steen-Mikkelsen er arkitekten bag den danske kirke i Husum i Syd slesvig, 1991 og Hjerting Kirke i Esbjerg, 1992, der begge er ottekantede. Han har desuden deltaget i en del restaureringer af danske og færøske

254

kirker og herregårde. Sammen med faderen Sven Havsteen-Mikkelsen har han skabt mange glasmosaikker og udført adskillige kirkeudsmykninger. Han har desuden tegnet orglet til Husum Danske Kirke i Sydslesvig. Af øvrige værker/opgaver kan blandt andet nævnes restaurering og rekonstruktion af Hjortesalen på Hesselagergård, 1992–93 og restaurering af Herstedøster Kirke i Albertslund samt udførelse af glasmosaikrude i korets østvæg, 1994. Havsteen-Mikkelsen har også udarbejdet udkast til flere frimærker. Sven Havsteen-Mikkelsen (1912–99) Maler. Havsteen-Mikkelsen var i sølvsmedelære hos Georg Jensen i 1929 og gik samme år på teknisk skole. Han var elev af Olivia Holm-Møller i 1929 og af Fritz Syberg i 1929–32. Han er desuden uddannet på Rostrup Bøyesens malerskole, 1932–33; Kunstakademiet i Oslo, 1933–34 og Kunstakademiet i København, 1942–43. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1934 og har udstillet på Corner- og Høstudstillingen samt på Charlottenborgs Efterårsudstilling i 1953,1955 og 1965.

Havsteen-Mikkelsen var adoptivsøn til polarforskeren Ejnar Mikkelsen, og hans maleriske og grafiske sprog var præget af naturoplevelser fra sørejser til Færøerne, Island og Grønland.Ved mødet med de fynske malere fik han indsigt i træsnittets ekspressive muligheder. Efter rejser og ophold i udlandet slog han sig ned på Tåsinge og senere på Ærø, hvorfra han drog på ekspeditioner rundt i landet sammen med blandt andre Martin A. Hansen og Ole Wivel. Efter 1950’erne satte HavsteenMikkelsen sig meget tydelige spor inden for kirkekunsten i Danmark gennem farvesætning, udsmykning af altertavler og glasmosaikker. Særligt altertavlerne viser hans styrke i at forene det landskabelige og religiøse i kraftfulde og afklarede kompositioner. Han har udsmykket 27 kirker med glasmosaikker, flere i samarbejde med sønnen og arkitekten Alan Havsteen-Mikkelsen. Han har desuden udført bronzeporten til Frederik IX’s Kapel i Roskilde Domkirke. Separatudstillinger: Fyns Kunstmuseum, 1969; Kunstforeningen, København, 1971; Sønderjyllands Kunstmuseum, 1972; Kastrupgårdsamlingen, 1990 og Johannes Larsen Museet, 1994. Havsteen-Mikkelsen

Dansk glaskunst

er repræsenteret på de fleste danske kunstmuseer. Han modtog Eckers berg Medaillen og Thorvaldsen Medaillen henholdsvis 1960 og 1995. Erik Heide (1934–) Billedhugger. Uddannet på Kunstakademiet i København, malerskolen 1951–54 og grafisk skole 1955. Som billedhugger autodidakt. Debutudstillinger: Kunstnernes Påskeudstilling 1949, udstillede indtil 1958. Heide har desuden udstillet på Kunstnernes Efterårsudstilling, 1951–52 og 1954–58; Charlottenborgs Forårsudstilling, 1952 og løbende indtil 1978 samt Charlottenborgs Efterårsudstilling 1957 og løbende indtil 1971. Heide er uddannet inden for maleri og grafik, men har siden 1958 arbejdet som billedhugger. Han har løst et utal af kirkeudsmykningsopgaver i blandt andet en række nye kirker, hvor han har stået for en total udsmykning i form af altertavler, alterbord, krucifiks og døbefont. Han arbejder med kraftige, rustikke former i fortrinsvis grove materialer som træ, støbejern og granit. De kristne grundsymboler omsætter han til et enkelt og moderne formsprog. Han har desuden skabt en række

Kunstnerbiografier

skulpturer af mere verdslig karakter til byrummene. Disse skulpturer tager ofte afsæt i forenklede dyreformer som fuglen og fisken og i de naturelementer, han er fortrolig med fra livet på Mors. Det symboliseres af vinger, vind og bølger. Heide var medlem af Decembristerne fra 1963–70,Vrå-udstillingen fra 1962–90 og Grønningen fra 1994–95. Kirkeudsmykninger i udvalg: Vrå Menighedskirke, alterbord og krucifiks, 1996; No Kirke, Ringkøbing, korudsmykning med forgyldt relief med kristusfigur, 1996; Grejsdal Kirke,Vejle, alterudsmykning, 2003; Skærlund Kirke, Brande, alterudsmykning og krucifiks, 2003. Udsmykninger i udvalg: Fuglebrønd, Strøget i Aarhus, 1973; Håbets bur, Hobro, 1978; vandkunst, Varde Torv, 1983; Borgeren, Ikast Torv, 1984; Vagten, Køge Rådhus, 1985; 14 skulpturer på søjle, Haderslev Torv, 1987; Fugle og fisk, Rønne, 1992; vandkunst, Grindsted, 2006. Heide har deltaget i en række udstillinger sammen med andre kunstnere, blandt andet Holstebro Kunstmuseum, 1968, med Sonja Ferlov og Nordjyllands Kunstmuseum, 1979, med Emil Gregersen. Han er repræsenteret på Statens

Museum for Kunst samt på de fleste provinsmuseer. Han har været medlem af og repræsentant for Statens Kunstfonds udsmykningsudvalg og bestyrelsesmedlem på Thorvaldsens Museum og på Nordjyllands Kunstmuseum (KUNSTEN). Adi Holzer (1936–) Dansk-østrigsk billedkunstner. Uddannet fra Akademie für bildende Künste i Wien, 1955–60. Udstillede i 1960’erne og 1970’erne på grafikbiennalerne i Ljubljana, Buenos Aires, Krakow og Kyoto. Holzers separat- og gruppeudstillinger i Danmark tæller:Vendsyssel Kunstmuseum, Hjørring, 1964; Sønderjyllands Kunstmuseum, 1982; Skive Kunstmuseum, 1984 samt Jens Nielsen og Olivia HolmMøller Museet, Holstebro, 1993. Holzer bosatte sig i Danmark i 1962, og hans tidlige malerier er inspireret af naturoplevelser fra såvel Østrig som Vendsyssel. Hans grafiske arbejder bygger på studier fra naturen. Det senere maleriske udtryk viser mere eventyragtige skildringer, hvor inspirationen hentes i artisternes eller musikkens verden, der er en stor inspirationskilde i hans kunst. Holzer har gennem de senere år

255

arbejdet meget med glasskulpturen samt udført mange udsmykningsopgaver i kirker og det offentlige rum. Udsmykninger i Danmark i udvalg: maleri på 400 x 400 cm til Værløse Rådhus, 1993; Husum Kirke, 1994; 4 x 12 meter vægudsmykning til Færchhuset i Holstebro, 1995; 220 x 110 cm glasmaleri til Højby Kirke, 2010; glasmaleri til Sct. Maria Hospice i Vejle, 2006–07; altertavle på 180 x 260 cm til Faurholt Kirke, 2011. Holzer er repræsenteret på flere danske museer, blandt andre Himmerlands Kunstmuseum i Aars og Frederikshavn Kunstmuseum. Han modtog Kaj K. Nørkjærs Mindelegat 2004. Preben Hornung (1919–89) Maler. Uddannet på teknisk skole i København 1934–36; Kunsthåndværkerskolen i København 1936–38; Kunstakademiet i København 1941– 46; grafisk skole 1949 og freskoskolen (Elof Risebye) 1950. Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1947–48. Har udstillet på Charlottenborgs Efterårsudstilling 1949, Linien II 1949–51 og Den Frie Udstilling 1955–74, med medlemskab fra 1957. Hornungs værker domineredes fra slutningen af 1930’erne af

256

koloristiske landskabs- og bybilleder inspireret af franske traditioner. Efter tiden på Kunstakademiet ændredes hans malemåde sig til et fladebetonet, konstruktivt maleri med en asketisk gråtoneskala, og i denne periode blev de såkaldte fabriksbilleder til. De udstilledes første gang i sammenslutningen Linien II, hvor det konkrete maleri blev udviklet blandt medlemmerne. Fra begyndelsen af 1950’erne skete der igen et skift i Hornungs malestil, såvel af en æstetisk som en bopælsmæssig årsag. Hornung flyttede tæt på Langebro i København, og de nye billeder viste stålkonstruktioner i sorte, olieglinsende penselstrøg og havnens lys og signaler, der blev spejlet og reflekteret i vandet. Billederne gik under fællesbetegnelsen Langebro billeder. Senere blev det til mere frie abstrakte variationer over jernbanebomme, asfaltrevner osv. Disse billeder resulterede i store udsmykningsopgaver, som udmøntede sig i en nyskabende og betydningsfuld indsats for monumentalkunsten. I de følgende år udførte Preben Hornung 15 store udsmykninger i maleri og glas samt scenografi til adskillige teaterforestillinger. Fra 1980 og indtil Hornungs død blev

hans malerier koloristisk stærkt forenklede og nærmest monokrome. Samtidig fik han mange portræt opgaver, og han malede blandt andre dronning Margrethe II i 1981, 1983 og 1985, prins Henrik i 1981 og professor Kristof Glamann i 1981. Udsmykningsopgaver: vægmaleri udført i 1964, genopsat i Studenternes Hus på Aarhus Universitet, 1977; rumudsmykning med maleri, Rødovre Rådhus, 1964; rumudsmykning med maleri, Danmarks Nationalbank, 1978; rumudsmykning med maleri, Amtsgymnasiet, Frederiksværk, 1984. Udstillinger i udvalg: Kunstmuseet Trapholt (retrospektiv), 1989; portrætter, Frederiksborgmuseet, 1986; Ny Carlsberg Glyptoteket, 1982. Preben Hornung er repræsenteret på de fleste danske kunstmuseer. Han modtog Eckersberg Medaillen 1962 og Ny Carlsbergfondets romerstipendium i 1959. Paul Høm (1905–94) Maler. Høm var i malerlære og desuden uddannet ved Kunstakademiet i København (Aksel Jørgensen) fra 1924–29. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1930, Charlottenborgs Forårsudstilling i 1933 og på Charlottenborgs Efter-

Dansk glaskunst

årsudstilling i 1934. Høm udstillede desuden på Den Frie Udstilling i årene fra 1939–1974. Efter uddannelsen på akademiet tog han afstand fra tidens fransk inspirerede kolorit og lod menneskefiguren indtage en mere central plads i sit billedkunstneriske udtryk, nok inspireret af Aksel Jørgensen. Efter at han slog sig ned på Bornholm blev venskabet med maleren Helge Nielsen og lyset på øen af stor betydning for de kommende værker. Høms motivkreds blev næsten udelukkende hentet i den religiøse verden og fra det nære familieliv, og hans palet blev opbygget af kraftige, lysende farver og disses tilhørende komplementære farver. Mange af Høms kirkeudsmykninger er udført i samarbejde med hustruen Lisbeth Munch-Petersen. Udsmykninger i udvalg: altertavle til Albæk Kirke, 1947; 8 malerier, Falkonergårdens Gymnasium, Frederiksberg, 1958–59; kors og freskomaleri, Christianskirken, Lyngby, 1963; altertavle,Vonsild Kirke, 1974. Høm er repræsenteret på de fleste danske kunstmuseer. Han modtog Eckersberg Medaillen 1939.

Kunstnerbiografier

Kræsten Iversen (1886–1955) Maler. I malerlære 1900–04, teknisk skole 1904–05. Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1909 og Charlottenborgs Forårsudstilling i 1919. Medlem af Den Frie Udstilling fra 1920–53. Iversen arbejdede med forskellige teknikker i de individuelle værker og i de mange udsmykningsopgaver: oliemaleri, fresko, akvarel, mosaik og glasmaleri. Et ophold på Bornholm i 1920’erne betød en ændring af lyset og koloritten i hans landskabsbilleder. Også studiet af de franske malere Delacroix og Cézanne medførte et vendepunkt i Iversens kompositionsteknik. Det kom blandt andet til udtryk i de store udsmykningsopgaver til Videnskabernes Selskab i København, 1924–26 samt Riddersalen på Christiansborg Slot, 1926–31 og Tronsalen samme sted, 1936–37. Iversen skabte endvidere flere altertavler, blandt andet til Skt. Peters Kirke, Holsted, 1928 og Zions Kirke, Esbjerg, 1930–32. Efter Iversens død blev hans værker udstillet på flere separatudstillinger: Nansens Gård, Svaneke, 1956 (mindeudstilling); Kunst foreningen, København, 1963 og Vejen Kunstmuseum, 1986. Hans

værker kan i dag ses på de fleste danske kunstmuseer samt på Nasjonal galleriet i Oslo. Hans forarbejder til flere af udsmykningerne findes på Skissernas Museum i Lund. Iversen modtog Eckersberg Medaillen 1923. Robert Jacobsen (1912–93) Billedhugger og grafiker. Autodidakt. Debuterede på kunstnernes Efterårsudstilling 1942–45 og på udstillingen Abstrakt Kunst i Aarhus, 1944. Medlem af Høstudstillingen 1941–43, Groupe Denise René i Paris 1947, Den Frie Udstilling fra 1959 og Grønningen fra 1976. I 1944 rejste Jacobsen i selskab med Richard Mortensen til Paris, hvor han bosatte sig fra 1947–69. Jacobsen lærte at hugge i sten efter sit møde med Henry Heerup. Hans motiver var primært fabeldyr, som mødet med Asger Jorn havde inspireret ham til. Efter sin bosættelse i Paris blev jernet det foretrukne materiale, og mødet med den franske konstruktivisme resulterede i, at Jacobsen valgte at arbejde med rummet mellem linjerne; det imaginære rum, som jernet dannede. Hans skulpturer skulle opleves som ting i rummet, derfor fik de også titler som Luftens grænser og Tegninger i rum.

257

De gik alle under fællesbetegnelsen »klar form«. Senere blev Jacobsen internationalt kendt for sine dukker, menneskelignende figurer formet af skrot. Han skabte senere en serie større og til dels monumentale skulpturer, der var en slags syntese af de tidligere skulpturelle udtryk. Flere af disse er blevet til monumentale udsmykninger i det offentlige rum. Ud over skulpturarbejdet havde Jacobsen haft en omfattende grafisk produktion, og i 1990’erne udførte han mange udsmykningsopgaver i glasmosaik og som glasmaleri. Udstillinger i udvalg: Brandts Klædefabrik, Odense, 1992; Ny Carlsberg Glyptotek, 1992; Olympic Sculpture Park, Seoul, 1988; Göteborg Kunstmuseum, 1987; Musée Rodin, Paris, 1985; Sophien holm, 1982. Udsmykningsopgaver i udvalg: Landskabsskulptur (med Jean Clareboudt), Tørskind, 1991; Rådhuspladsen, Odense, 1988; De syv aksler, Axeltorv, København, 1987; Fremtid, Nutid, Fremtid, Amtsgården, Roskilde, 1980. Jacobsen var professor ved Akademiet i München i 1962–82 og ved Kunstakademiet i København i 1976–83. Han var desuden æresprofessor ved akademierne

258

i München og Firenze. Jacobsen repræsenterede Danmark på Biennalen i Venedig i 1966. Han modtog Thorvaldsen Medaillen 1967 og Prins Eugen Medaillen 1974. Poul-Henrik Jensen (1905–90) Maler. Uddannet på teknisk skole, København i 1924–26 samt Kunstakademiet, København: malerskolen 1927–31 og grafisk skole 1931. Debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling 1929 og udstillede her løbende frem til 1965. Jensen udstillede desuden på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1932 og på Charlottenborgs Efterårsudstilling i perioden 1934–57. Desuden udstillede han flere gange sammen med kunstnere fra Corner, uden dog at være medlem. Jensen var meget inspireret af sin lærer ved Kunstakademiet, Ejnar Nielsen. Hans malestil er naturalistisk, og motiverne er primært figurer i interiører, i landskabet og i de københavnske forstæder. Jensen var en velanskrevet portrætmaler og løste mange portrætopgaver. Efter sine rejser til Chartres og Vence begyndte han at arbejde med glasmosaikker, og i dette medie udsmykkede han flere kirker i 1950’erne og 1960’erne,

heriblandt Helleruplund Kirke i 1959 og 1961 samt Hørdum Kirke i 1961. Han udsmykkede desuden Maribo Stiftsbibliotek med billedfriser forestillende Kaj Munks liv og skuespilfigurer i 1967–70. Anita Jørgensen (1942–) Billedhugger. Uddannet på Skolen for Brugskunst 1977–81, Gerrit Rietvel Academi, Amsterdam, 1980 og Cité International des Arts, Paris, 1987–88. Debutudstillinger: Charlottenborgs Forårsudstilling, 1982–83 og Kunstnernes Efterårsudstilling, 1983. Jørgensen lavede adskillige udstillinger sammen med kunstnergruppen Leifsgade 22 i 1980’erne, på Brandts Klædefabrik, Randers Kunstmuseum, Nordisk Konstcentrum i Sveaborg, Gammel Holtegård og Kunstforeningen i København. Jørgensens kunstneriske udtryk var i 1980’erne præget af forfalds æstetik. Senere skabte hun en række værker, som blev mere og mere markante i det offentlige rum. Fra 1990’erne udførte hun en række markante friskulpturer, der tilfører rummet og omgivelserne æstetiske kvaliteter som sjæl og poesi, selv om de anvendte materialer udstråler en form for

Dansk glaskunst

kølighed. Skulpturerne er opbygget af glas, neon, jern og kobber. Udvalgte udstillinger:Veksølund, 2009; Arena, Aarhus Kunstbygning, 2009; Grønningen, 2008; Ansicht, Esbjerg Kunstmuseum, 2007; Galerie Asbæk, 2006; Clinch, Statens Museum for Kunst, 2004. Udsmykningsopgaver: Neonmaleri, 25 x 12 meter til Valbygavlen, 2009; ny perronforlængelse til Hovedbanegården i København, 2008; seks skulpturer plus et neonobjekt til forpladsen ved RUC, 2004; kalejdoskopisk objekt ved KUA i København, 2002; Samu rai og Sense and Sensibility til Nykredits hovedsæde i København i 2002. Jørgensen er repræsenteret på flere danske kunstmuseer. Hun modtog Eckersberg Medaillen 2001. Mogens Jørgensen (1914–2007) Maler. Elev af Rostrup Boyesen i 1932–33 og uddannet fra Kunstakademiet i København, freskoskolen ved Elof Risebye i 1941. Debutudstillinger: Kunstnernes Efterårsudstilling 1938 og indtil 1947. Udstillede desuden på Corner- og Høstudstillingen i 1942 samt på Charlottenborgs Forårsudstilling 1952 og løbende indtil 1975. Jørgensen malede i begyndelsen

Kunstnerbiografier

af sin karriere fortrinsvis figurative billeder. Efter en studierejse i Frankrig i 1950’erne, hvor han blev meget optaget af glasmosaikkerne i de gotiske katedraler, frigjorde han sig fra den genkendelige udtryksmåde og fandt frem til et abstrakt ekspressionistisk billedsprog med et mønsteragtigt præg. I 1955 påbegyndte Jørgensen en lang kunstnerisk karriere med kirkeudsmykning, og han har udsmykket et utal af kirker med glasmosaikker, altertavler, gobeliner, antependier og lyskompositioner, mange af dem i selskab med sin kone, arkitekten Gudrun Steenberg. Hans første opgave var Hover Kirke, hvor han udsmykkede loftet med et abstrakt maleri. Senere lavede han blandt andet altertæppe og bryllupsløber til Frederiksberg Kirke, 1992; korudsmykning og lyskomposition til Timotheuskirken,Valby, 1993; antependium til Skt. Pauls Kirke i København, 1992; gobelin til over alteret i Mariendals Kirke, København, 1988 og messehagler til Frederiksberg Kirke, 1980. Jørgensen modtog Bindesbølls Legat 1966, Eckersberg Medaillen 1984 og Velux Præmien i 1988.

Per Kirkeby (1938–) Maler, billedhugger, grafiker, forfatter og filminstruktør. Kirkeby blev cand.mag. i geologi og naturhistorie i 1964 og er uddannet ved Den Eksperimenterende Kunstskole i København 1962–66. Debutudstillinger: Sommerudstillingen 1962, Charlottenborgs Efterårsudstilling 1965, Kunstnernes Efterårsudstilling 1967–68 og Charlottenborgs Forårsudstilling 1968. Udstillede desuden på Den Eksperimenterende Kunstskole i 1962. Med baggrund i sine geologistudier rejste Kirkeby til Grønland i 1958 og deltog i flere ekspeditioner med blandt andre Eigil Knuth. Derefter koncentrerede han sig om det kunstneriske arbejde. I 1962 blev han involveret i Eks-skolens virksomhed og blev medspiller i flere happenings og installationer med blandt andet Joseph Beuys (Arctic I–III, 1967–68), som byggede på hans Grønlands ekspeditioner. I årene på Eks-skolen eksperimenterede Kirkeby med billedets formsprog og materialevalg for at finde frem til nye måder at lave kunst på end det abstraktekspressionistiske, som han og andre mente var et udrangeret medium. Det blev til maleri på masonitplader

259

i formatet 122 x 122 cm, hvor han malede med industrifarver, brugte skabeloner og lod sig inspirere af hverdagsbilleder. »Masonitperioden« varede fra midten af 1960’erne og indtil begyndelsen af 1970’erne. Ifølge Kirkeby selv var det en udstilling om amerikansk popkunst på Louisiana i 1964, der igangsatte den næste fase af hans kunstneriske virke. Hans malerier blev mere abstrakte, og fra 1980’erne vendte han tilbage til et mere ekspressionistisk billedudtryk. Han var i mellemtiden blev tilknyttet det tyske galleri Michael Werner og dettes kunstnerkreds – heriblandt Penck og Baselitz – hvilket resulterede i et internationalt gennembrud i 1980’erne. Kirkebys værker voksede derefter i størrelse, og de landskabelige elementer blev tydeligere med sammensmeltningen mellem en lyrisk-poetisk naturbetragtning og et koloristisk ekspressivt malerisk udtryk. Nye skulpturelle udtryk i modelleret gips til støbning i bronze dukkede op parallelt med Kirkebys monumentale murstensskulpturer. Murstensskulpturen blev blandt andet præsenteret på Biennalen i Venedig i 1976, hvor Kirkeby repræsenterede Danmark. Kirkeby har deltaget i de væsent-

260

ligste internationale udstillinger om ny kunst og er repræsenteret på store danske og udenlandske kunstmuseer. Han har blandt andet udsmykket et mødelokale på Christiansborg, 1994; Geologisk Museum, København; Aarhus Universitet, 2001 og Det Kongelige Bibliotek, København, 1998. Han har desuden opført murstensskulpturer til Aars bymidte, 1998;Vesthimmerlands Gymnasium, 1987–92; Humlebæk Station; Nakskov Station og Ørestad Nord. Kirkeby var redaktør af tidsskrifterne Clarté i 1961–63 og Hvedekorn i 1963–69. Han var professor ved Kunstakademierne Karlsruhe 1979– 89 og Frankfurt 1989–2000. Han modtog Eckersberg Medaillen 1987 og Prins Eugen Medaillen 1990. Kirkeby har desuden været instruktør på flere portrætfilm, blandt andet om Wilhelm Freddie (1972) og Asger Jorn (1977). Han har også udgivet adskillige bøger, både digtsamlinger, essays, romaner og biografier. Malene Landgreen (1962–) Maler. Uddannet ved Academy of Fine Arts, Budapest i 1987–88 samt ved Kunstakademiet i København i 1987–91 og 1992–94. Landgreen arbejder både med

maleriets traditionelle former og med grafiske tryk, og desuden har hun lavet mange stedsspecifikke værker, hvor hun har anvendt maleriet og glasset som udtryksformer. I de stedsspecifikke værker bearbejdes rum med maleriets sprog – primært farverne – som virkemiddel, eller glasset bruges som rumdelere eller som vægge med gennemstrømmende lys. Landgreen kalder sine maleriinstallationer for »in situ-værker«, hvilket oversat fra latin betyder »værker til stedet«. I 2010 blev hun indbudt til at omskabe Esbjerg Kunstmuseums rum for eksperimenterende kunst (210 kvadratmeter) til ét samlet billede. Hun er i sit maleriske udtryk inspireret af Richard Mortensen, og derfor inddrages og fortolkes nogle af hans værker i den store maleriinstallation. I det formelle maleri er hun optaget af maleriets egenskaber og muligheder og nedbryder skellene mellem maleri, installation, billede og arkitektur, når hun udsmykker de rum, vi færdes i. Et eksempel er udsmykningen af Vestforbrændingen, 2008. Udstillinger i udvalg: Dynamisk abstraktion sammen med Nils Erik Gjerdevik og Ferdinand Ahm Krag,

Dansk glaskunst

Skovgaard Museet i Viborg, 2009; Til vægs, Kunsthal Charlottenborg, 2009; ARENA, Aarhus Kunstbygning, 2009; BODY, Galerie Asbæk, København, 2005; Matisse &, Statens Museum for Kunst, 2005; Grønningen, 2004 samt Puzzle Parade, henholdsvis White Box Gallery i New York, 2003 og Køge Skitsesamling (KØS), 2004. Udsmykninger i udvalg: udsmykning af fabrikshal til Novo Nordisk, Hillerød, 2002; Teknisk Forvaltning, Aalborg, 2003; Segment 3 i DR Byen, 2006–08 og rumudsmykning i Ny Postterminal, Oslo, 2009. Landgreen er repræsenteret på Statens Museum for Kunst, Kobberstiksamlingen og KØS. Hun modtog Eckersberg Medaillen 2005 og Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium i 2004. Jørgen Carlo Larsen (1954–) Billedhugger. Uddannet ved Glyptoteket 1983–85 og ved Kunstakademiet i København (Bjørn Nørgaard og Richard Winther) 1985–91. Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1984 og Charlottenborgs Forårsudstilling 1987. I 1991 var Larsen med til at stifte kunstnergruppen TAPKO, hvis mål var at fokusere på den stedsspecifikke installationskunst ved at udforme udstillinger i

Kunstnerbiografier

skiftende lokaler. I 2011 skabte han udstillingen T-rummet i Baghuset, Store Kongensgade, København. I fire rum vistes skulpturelle elementer i form af nogle stole ombygget af almindelige stole, som skulle afspejle, hvad der ikke er populært i øjeblikket pga. materialevalg, miljøhensyn osv. Det er vigtigt for Larsen at arbejde med elementer, der har en indbygget historie. Hans installationer udviklede sig med tiden i retning af en større inddragelse af beskueren, hvilket resulterede i temaet Pavillon; en åben skulptur, der samtidig fungerede som et konkret opholdssted. Andre eksempler er omformningen af geometriske grundfigurer til utopiske arkitekturmodeller og større installationer. Udstillinger i udvalg: Dags dato, Galleri Lars Borella, Klampenborg, 2006; Decembristerne, 2006; Gæstfrihed, Den Frie Udstilling, København, 2005; Højde bredde dybde, Galleri Susanne Ottesen, 2005; Gruppebillede med van Thomas, Aarhus Kunstbygning, 2005; Sommerudstilling, Sophienholm, 2004; skulpturer i Eventyrhaven og Vollsmose, Odense, 2002. Af udsmykningsopgaver kan blandt andet nævnes en skulptur i Byparken, Dybvad,

1998 samt Vejleåparken, Ishøj, 2003. Larsen er medlem af Decembristerne og bestyrelsesmedlem af Det jydske Kunstakademi. Han modtog Niels Larsen Stevns Legat 2004, Kunstfonden af 1973-legatet 2003 samt Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat 2000. Jørn Larsen (1926–2004) Maler og billedhugger. Uddannet som malersvend i 1946 og studerede under Bizzie Høyer 1948–50. Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1955. Et ophold i Østgrønland i 1959 og 1960 resulterede i billeder, som udtryksmæssigt minder om afrevne papirstrimler i sort, hvidt, rødt og rosa. Fra 1962 forlod Larsen farven for at kunne koncentrere sig om rumlige problemstillinger. Billederne gik under fællesbetegnelsen »akromatiske«. Fra 1963 begyndte Jørn Larsen at arbejde med marmor, senere i kombination med granit. Hans billeder er opbygget som vekselvirkninger mellem plan og rum, hvor formerne og det tomme rum er ligeværdige, idet Larsen så rummets dynamik som værende af samme styrke som formerne. Hans tegninger består af komplicerede

261

streger, der knækkes og dermed danner nye former til ret indviklede kompositioner, som giver afsæt til nye billedkunstneriske problemstillinger. De komplekse bundter af linjer overføres til de blankpolerede former af granit eller marmor. Her er tale om et forfinet udtryk uden spor af mejsel eller hammer. Udstillinger i udvalg: Linien III, Charlottenborg, 1956; Ungdoms biennalen, Charlottenborg, 1966; Den Frie Udstilling, 1970; Grønningen, 1971–95; Aarhus Kunstbygning, 1976; Ny dansk glaskunst, Chartres, 1988; Statens Kunstfond 25 år, 1989. Separatudstillinger: Ny Carlsberg Glyptotek, 1986 og 1995; Sophien holm, 1993; Biennalen i Venedig, 1993. Udsmykninger: KUBUS, tredimensionelt objekt i cortenstål, Odense Universitet, 1974–76; Den sorte kube, sort granit, Svendborg, 1982; Elevatortårn, Roskilde Amts Sygehus, Køge, 1988. Larsen har desuden udført flere gulvudsmykninger i sort granit, blandt andet i Københavns Lufthavn, Kastrup og i Det Kongelige Teater, 1992, samt vandkunst i granit til Thorvaldsens Plads, København, 2002. Han er repræsenteret på Herning Kunstmuseum, HEART, Kunst

262

museet Trapholt, Statens Museum for Kunst, Esbjerg Kunstmuseum og Ny Carlsberg Glyptotek. Han modtog Eckersberg Medaillen 1978 og Thorvaldsen Medaillen 1989. På Assistens Kirkegård ses Jørn Larsens egen gravsten, 2006. Sven Aage Larsen (1931–2004) Maler, tegner og keramiker. Autodidakt. Larsen arbejdede på Den Kongelige Porcelainsfabrik som Flora Danica-maler. Motiverne til sine billeder fandt han i egnen omkrig Jægerspris, hvor han boede. Mange af hans billeder er udført med oliekridt. Sammen med sin kone, keramikeren Lise-Lotte Larsen, udsmykkede han Skoven Kirke med kakler. Kirken brændte i 1982 og blev genopbygget og indviet i 1983. Knud Lollesgaard (1911–97) Landmand og maler. Uddannet ved Kunstakademiet i København, freskoskolen (Elof Risebye), 1952–55. Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1951 og Charlottenborgs Forårsudstilling 1955 og udstillede her ad flere omgange indtil 1978. Efter uddannelsen på freskoskolen med Elof Risebye som lærer

begyndte Lollesgaards kunstneriske karriere, og her blev naturen hans største inspirationskilde, hvilket afspejler sig i hans malerier. Han gjorde sig dog mest bemærket som glaskunstner. Lollesgaards glasmosaikruder er karakteriserede ved at være naturalistiske og holdt i jordens og himlens farver. Blandt hans største glasudsmykningsopgaver var Verdenskirkernes Kapel i Genève i 1964. Udstillinger i udvalg: Corner, 1979–81 og 1985–90; Glaskunst, Sønderjyllands Kunstmuseum, 1982 og Kirkeudsmykning, Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Museet, Holstebro, 1990. Lollesgaard er repræsenteret på Vejen Kunstmuseum, Statens Museum for Kunst og Louisiana med malerier. Karin Nathorst Westfelt (1921–) Maler og farvekonsulent. Uddannet på Kunstfackskolan i Stockholm 1938–42 og på Kunstakademierne i København og Stockholm 1942–50. Debutudstillinger: Konstnärshuset, Stockholm, 1946; Kunstnernes Påskeudstilling 1950 og Kunstnernes Efterårsudstilling 1952. Westfelt begyndte som naturalist med motiver fra Norden, fortrinsvis Norge og Island. Efter mødet med Else Alfelts

Dansk glaskunst

billeder udviklede hun imidlertid et mere abstrakt og lysfyldt formsprog. Et af hendes hovedmotiver er strømmende vand, men også poesien er en vigtig inspirationskilde. Udstillinger i udvalg: Årstiderne, Nikolaj Kirke, 1980; retrospektiv udstilling, Aarhus Kunstbygning, 1980; Musikhuset Aarhus, 1988 og 1994. Af udsmykninger kan nævnes et vævet billedtæppe til Musikhuset, Aarhus, 1982 samt et maleri, Barnets leg i årets 12 måneder, til Gammelgårdskolen i Åbyhøj, 1970. Westfelt er repræsenteret på ARoS, Haderslev Kunstmuseum, KUNSTEN Aalborg, Tønder Kunstmuseum og Statens Museum for Kunst. Hun modtog Eckersberg Medaillen 1981. Bodil Nielsen (1957–) Maler og grafiker. Uddannet ved grafisk skole i Aarhus 1979–83, Kunstakademiet i København 1986–93 og Jan van Eyck Akademiet i Maastricht 1991. Debuterede på Kunstnernes Sommerudstilling 1986 og Charlottenborgs Forårsudstilling 1987–88. Nielsen har desuden været på arbejdsophold ved Det Danske Institut i Rom i 1989, Rotterdam Gæsteatelier i 1995 og International Studio Pro-

Kunstnerbiografier

gram i New York fra 2000–01. Nielsen undersøger i sine billeder relationerne mellem malingens eller trykfarvens taktile kvaliteter og de mere rumlige dimensioner, som opstår i hendes kompositioner. Hendes maleriske udtryk er vidtspændende fra monokrome lærreder med ornamentagtige mønstre over værker, hvor stringente cirkler og andre geometriske former optræder i stærke farver, sat op mod hinanden. Sansningen er meget central i hendes værker. Udstillinger i udvalg: Galleri Tom Christoffersen, 2010;Vejen Kunstmuseum, 2007; Decembristerne, 2006; Janus Bygningen, Tistrup, 2005. Nielsen har udsmykket Jægergården i Aarhus og skadestuen på Aarhus Sygehus, 2006. Jais Nielsen (1885–1961) Maler og keramiker. Uddannelse: malerlære 1900–05, teknisk skole samt Kunstnernes Studieskole ved Kristian Zahrtmann og Johan Rohde 1907–09. Nielsen gennemførte mange rejser til Frankrig, Holland, Grækenland, Italien og Spanien. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1907 og udstillede her løbende indtil 1941.

I 1916 var han med på Charlottenborgs Forårsudstilling. Nielsen var medlem af Den Frie Udstilling fra 1917–57, og her arrangeredes en mindeudstilling for ham i 1962. Det flerårige ophold i Paris bragte Nielsen i forbindelse med et fransk og internationalt kunstnermiljø, og her var det i særlig grad kubismen, der blev den blivende inspiration. Efter hjemkomsten til Danmark udførte han i 1918 det tidlige hovedværk Afgang, som viser en tydelig påvirkning fra en anden af de internationale kunstneriske tendenser – futurismen. Maleriet kan ses på Fuglsang Kunstmuseum på Falster. Rejserne til Italien og mødet med Giotto i Assisi inspirerede Nielsen til flere freskoudsmykninger. Han har blandt andet udsmykket Skt. Elisabeth Søstrenes hospital i Sundby, 1928–35 og lavet kalkmalerier og alterbillede til Voel Kirke i 1938 samt altertavle til Vor Frelsers Kirke i Vejle, 1957. Nielsen er blandt andet repræsenteret på Horsens Kunstmuseum, Nordjyllands Kunstmuseum, KUNSTEN, Randers Kunstmuseum og Kunstindustrimuseerne i København, Göteborg og Oslo. Han modtog Eckersberg Medaillen

263

1929 og Ny Carlsbergfondets Rejsestipendium 1931 samt Diplome d’Honneur, Académie International de la Ceramique, Cannes, 1955. Lis Nogel (1945–) Billedhugger og grafiker. Uddannet på billedhuggerskolen ved Kunstakademiet i København 1966–71. Debutudstillinger: Charlottenborgs Forårsudstilling 1972, Kunstnernes Påskeudstilling 1972 og Kunstnernes Efterårsudstilling 1972. Medlem af Den Frie Udstilling siden 1980. Lis Nogels tidlige arbejder er tegninger af kasserede ting som sko, krøllede aviser og brugt tøj. Der er tale om gengivelser af dagligdags genstande med en undertone af for eksempel melankoli. Nogels teknik er meget omhyggelig. Hendes tidlige skulpturer i bronze er gengivelser af tøj, hvor kroppen under tøjet er borte, men formmæssigt til stede. Hendes relieffer har bevæget sig fra den direkte gengivelse af tøj, folder m.v. til en stadigt større abstraktion. Udstillinger i udvalg: Det struk turerede rum, KunstCentret Silkeborg Bad, 2008; Pengenes kunst, fra skitse til seddel – fra model til mønt, Køge Skitsesamling (KØS), 2007; Rea lisme?, Den Frie Udstillingsbygning i

264

København, 2004. Af udsmykningsarbejder kan blandt andet nævnes Københavns Højesteret i 1998 samt skulptur, maleri og grafik til DSB-færgen Niels Klim i 1985–86. Nogel modtog Ny Carlsbergfondets Rejselegat 1976, Kai Nielsens Mindelegat 1976, Ole Haslunds Legat 1981 og 1988, Danmarks Nationalbanks Jubilæumslegat 1988 samt Astrid Noacks Legat 1989. Bjørn Nørgaard (1947–) Maler, billedhugger, grafiker og filminstruktør. Uddannelse: Den Eksperimenterende Kunstskole fra 1964. Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1967 og deltog fra midten af 1960’erne sammen med kredsen omkring Eks-skolen i en række eksperimenterende udstillinger og happenings, blandt andet på Københavns Hovedbibliotek i 1965 og i det københavnske Galleri 101 i 1966. Nørgaards karriere begyndte for alvor den dag i 1966, hvor Joseph Beuys overværede hans indstøbning i gips og inviterede ham til Düsseldorf. Efter nogle års fravær fra kunstarenaen var han igen tilbage med nye projekter. I 1969 lavede han sammen med Lene Adler Petersen happeningen Nøgen kvindelig

Kristus i Københavns Fondsbørs, og i 1970 skabte han Hesteofringen, som vakte stor forargelse i samtiden, hvor Vietnamkrigen udspilledes på de danske tv-skærme. Den danske billedkunstnergruppe Arme og Ben havde på dette tidspunkt afløst Eks-skolen som et fælles ståsted, og Bjørn Nørgaard skabte fra 1976 flere tableauer, som tog afsæt i Danmarks fælles historie og kulturelle arvegods. I 2000 afsluttede Nørgaard en af Danmarks største udsmykningsopgaver, gobelinerne til dronning Margrethe til ophængning på Christiansborg. Han havde udformet kartonerne til dem i 1988–95, og her benyttede han igen historien som inspiration og sparringspartner. Sidst i 1960’erne begyndte Nørgaard at skabe og instruere film og video, blandt andet Mao i 1968, Dyrehaven i 1970 (sammen med Per Kirkeby) og Maria Stuart i 1977 (sammen med Lene Adler Petersen). Centrale skulpturer: Christian den IIIs gravmæle, Aarhus Kunstmuseum ARoS, 1975; Drømmeslottet, Nordjyllands Kunstmuseum KUNSTEN, 1979; Spiralen, Louisiana, 1980; Pietá, Horsens Kunstmuseum, 1991. Nørgaard repræsenterede desuden Danmark på EXPO 2000 i Han-

Dansk glaskunst

nover med skulpturgruppen Det genmodificerede Paradis. Udsmykninger i udvalg: Skulpturudsmykning på Gladsaxe Bibliotek, 1979–81; Jakobs drøm, en ni meter høj søjle i granit til Banegårdspladsen i Vejle, 1999; keramisk vægudsmykning og keramiske søjlefigurer til Panum Instituttet i København, 1986, Komedien og den Guddommelige, keramisk relief til Horsens Rådhus, 1986; Fontæne til bymidten i Hjørring, 1988–89. Nørgaard er repræsenteret på de fleste kunstmuseer i Danmark. Han var professor ved Kunstakademiet i København 1985–2004. Han modtog Eckersberg Medaillen 1980, Prins Eugen Medaillen 1995 og Thorvaldsen Medaillen 1996. Kai K. Nørkjær (1916–99) Autodidakt, lektor ved Hjørring Seminarium. Nørkjær beskæftigede sig med religiøse motiver, men lagde stor vægt på billedets formelle træk. I de mange udsmykningsopgaver i kirker og det offentlige rum forsøgte han gennem lyset og farven at udtrykke menneskets håb og livsmod. Separatudstillinger: Hjørring Kunstmuseum 1966, Islev Kirke 1977, Hirtshals Rådhus 1986. Udsmykningsopgaver: glasmo-

Kunstnerbiografier

saik til kapellet i Nibe Kirke, 1980; glasmosaikruder til kapellet i Skt. Catharinæ Kirke i Hjørring, 1982; altervæg til Søster Kathinkas Hus i Aalborg. Nørkjær har desuden udført vægmalerier i Brandkjær Kirke i Kolding, Tårup Kirke, Tårs Kirke, Hirtshals Kirke og Løgstør Kirke. John Olsen (1938–) Billedhugger, maler, grafiker og tegner. Uddannet til overglasurmester på Den Kongelige Porcelainsfabrik i 1959, hvorefter han gik på billedhuggerskolen ved Kunstakademiet i København i 1960–65 og på grafisk skole i 1966. Debutudstillinger: Charlottenborgs Forårsudstilling 1959–63 og 1966, Charlottenborgs Efterårsudstilling 1960 og Kunstnernes Efterårsudstilling 1966–67. John Olsen repræsenterede i 1995 Danmark på Biennalen i Venedig med en udstilling, som viste de mange materialeformer og temaer, der er kendetegnende for hans kunstneriske udtryk – skulpturer, tegninger og mixed media. Fælles for denne mangfoldighed af udtryk er, at de kredser om naturens cyklus og handler om at se dødens uafvendelighed i øjnene. Olsen er også jæger, han studerer fugle og samler »ting«

i skov og ved strand; dyreskeletter, mumificerede kadavere, tænder, sten og forsteninger bliver til elementer i store glasmontrer, kombineret med menneskeskabte ting eller som inspiration til tegninger i kul og kridt. Han viser os skønheden i det forfald, som er forudsætningen for alt livs fortsættelse. Olsen overskrider og udfordrer vores grænser, og beskueren fanges ind i hans billeders umiddelbare skønhed. Men hurtigt fornemmer vi, at der bag alt dette smukke er noget farligt på færde. Udstillinger i udvalg: Holstebro Kunstmuseum, 1989; Køge Skitsesamling (KØS), 1994; Biennalen i Venedig 1995, vises 1996 på Fyns Kunstmuseum og i Kastrupgårdsamlingen, Johannes Larsen Museet, 2008, vises i 2009 på Sophienholm, Heerup Museet 2010. Udsmykninger i udvalg: Nautilen, skulptur til Skejby Sygehus, Aarhus; Tidens tand, skulptur til Odins Plads,Vikingemuseet i Ribe; jernskulptur af kæmpemæssig panfløjte til Novrup ny kirkegård i Esbjerg; ridsninger (relieffer) til Hans Tausens Kirke i Odense, 1991. Lærer ved Det jydske Kunstakademi, grafiklinjen 1979–84 og skulpturlinjen 1984–85. Medlem af Den Frie Udstilling siden 1976.

265

Modtog Eckersberg Medaillen 1985, Gerhard Henning Legatet 1988, Kai Nielsens Mindelegat 1990 og Astrid Noacks Legat 1993. Tróndur Patursson (1944–) Færøsk maler. Uddannelse: Glyptotekets Tegneskole 1965–66; Kunsthåndværkerskolen,Voss, Norge 1967–69; Statens Kunstakaddemi, Oslo 1969– 73. Debutudstillinger: Ólavsøkuframsýningin i Tórshavn 1958 og periodevis frem til 1992. Forårsudstillingen, Nordens Hus, Tórshavn 1991. Den færøske natur udgør grunden under Paturssons liv og kunst. Han bor og arbejder i bygden Kirkebø, hvor hus og atelier ligger, bygget af drivtømmer, med en fantastisk udsigt ud over havet. Det er havets og fjeldenes historie, han vil fortælle om i sine abstrakte billeder og i glaskunsten. Drivtømmer og skeletdele af hvaler bliver sammen med kobber, jern og glas anvendt i hans skulpturer og relieffer. I malerierne er det ofte samspillet mellem havet og fjeldvæggene med deres spalter og fordybninger, der er inspirationen til de store abstrakte/ekspressionistiske værker. Malergrunden til hans værker er ofte en dyb ultramarinblå farve, som han

266

bygger videre på med kalligrafiske tegn. Om denne farve siger han, med et citat fra Leonardo da Vinci: »Den er dyb som havet og høj som atmosfæren.« Med den farve kan han skabe en kosmisk fornemmelse af det indre hav og indre fjeld. I 1980’erne begyndte Patursson at arbejde med glasmaleriet, og det skabte nye muligheder for hans spontane abstrakte maleri. I 1980’erne og 1990’erne gennemførte han mange studierejser og videnskabelige ekspeditioner i skindbåd, sivbåd og bambusflåde for at hente inspiration til sine kunstneriske værker. I 1997 udstiller Patursson blandt andet i Jakarta i Indonesien, på Geographical Royal Museum i London og på National Museum i Dublin. Af andre udstillinger kan nævnes Fuglefri, Silkeborg Kunsthal, 1998; Det kosmiske Rum, Randers Kunstmuseum, 2000; samt en separatudstilling på Kastrupgårdsamlingen i 2001. Udsmykninger i udvalg: glasmalerier, alterbillede og lyssætning til Gøta Kirke, 1991–94; Stål og glas, Profilen, Køge Kulturcenter, 1995; Bryggeriet, Herning, 1999; Kosmisk Rum og malerier, Nord atlantens Brygge, København, 2003. Patursson er rigt repræsente-

ret på blandt andet Randers Kunstmuseum og har modtaget Henry Heerup Legatet. Carl-Henning Pedersen (1913–2007) Maler. Autodidakt. Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1936–41 og 1945, Charlottenborgs Efterårsudstilling 1936 og Linien 1937. Pedersen udstillede på sammenslutningen Corner og Høst 1942 og var medlem indtil 1949, og han udstillede på Den Frie Udstilling 1945 og var medlem 1951–53. Han var desuden medlem af Grønningen fra 1980. Pedersen ville oprindelig være komponist eller arkitekt, men mødet med Else Alfelt (1910–74) på Den Internationale Højskole i 1933 drejede hans fremtidige virke i en anden retning. Gennem Richard Mortensen og Ejler Bille fik han kendskab til værker af Kandinsky, Joan Miró, Paul Klee og Pablo Picasso. Hans første billeder viste spor fra disse »møder« i form af konstruktiv-kubistiske former. Også Egill Jacobsens maskebilleder inspirerede ham, og denne inspiration resulterede i den spontane abstrakte kunst, som medførte Pedersens maleriske gennembrud i

Dansk glaskunst

1939. Han kan måske bedst karakteriseres som eventyrets maler; hans billeder befolkes med væsener, der synes at være af en anden verden – magisk og fortryllende. De svævende figurer, den blå farveskala og den poetiske billedverden er hans varemærke. I COBRA-bevægelsen 1948–51 fandt Pedersen ligesindede kunstnere, der delte hans ideer om en kunst baseret på frihed, fantasi og spontanitet. Udstillinger i udvalg: Biennalen i Venedig 1948 og 1962 (sammen med Henry Heerup); Art Experimental med COBRA-gruppen, Stedelijk Museet i Amsterdam, 1949; Internatio nal Exhibition i Pittsburgh 1952 og ad flere omgange indtil 1970; Moderna Museet i Stockholm, 1967; Louisiana Museet, 1969 og 1983 (retrospektiv); Henie Onstad Museet i Oslo, 1983; 20 år i Frankrig, Galerie Asbæk, 1996. Udsmykninger i udvalg: Bregnerødhytten, udsmykning i samarbejde med andre COBRA-kunstnere, 1949 (loftet delvis bevaret på Sophien holm); Kosmisk hav, mosaik til H.C. Ørsted Instituttet i København, 1959–68; keramisk udsmykning til Angligården i Herning, 1966–68; keramisk væg til Danmarks Tekniske Universitet i Lundtofte, 1973. Desuden forskellig udsmykning til

Kunstnerbiografier

Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt Museet: udvendig keramisk udsmykning i 1975, indvendig mosaik i 1983, flisedekoration på tilbygning i 1993 og en 12 meter høj obelisk med keramisk udsmykning i 2003. Pedersen modtog Eckersberg Medaillen 1950, Guggenheimprisen 1958, Thorvaldsen Medaillen 1963 og Prins Eugen Medaillen 1980. Jens Uffe Rasmussen (1948–) Maler og grafiker. Uddannet maler ved Det fynske Kunstakademi 1969– 72. Debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling 1972 og udstillede her ad flere omgange indtil 1984. Udstillede desuden på Kunstnernes Påskeudstilling 1974–81 og Kunstnernes Efterårsudstilling 1975–78. Rasmussen arbejdede i 1970’erne fortrinsvis med det grafiske udtryk og med det ekspressive menneske som det gennemgående motiv. I slutningen af 1970’erne flyttede han til Sydfyn, og grafikken blev mere og mere afløst af akvarellen, farvekridttegningen og maleriet, hvor mennesket dog stadig spillede en central rolle. I dag er maleriet hans foretrukne medium, og landskabet, stranden og dennes mikrokosmos er nu grundlaget for de koloristiske

maleriske udtryk. I de senere år er Rasmussens værker blevet mere og mere abstrakte, og glasmosaikken er blevet et andet foretrukket medium i de efterhånden mange offentlige udsmykninger, som han har fået mulighed for at gennemføre. Separatudstillinger: Danske Grafikeres Hus, København, 1996; Kunstudstillingsbygningen i Odense, 1997; S. A. K., Svendborg, 1989. Udsmykninger: Plejehjemmet Tornbjerggård i Odense, 1983; Hotel Nyborg Strand, 1987, 1994 og 1997; Tved Skole, 1996; Østre Landsret, København, 2005. Rasmussen er repræsenteret på Norrköping Museum, Fuglsang Kunstmuseum og i Kastrupgårdsamlingen. Han var lærer ved Det fynske Kunstakademi 1980–84 og ved Det jydske Kunstakademi 1981 og 1983. I 2003 blev han kåret som Årets billedkunstner i Svendborg. Lars Ravn (1959–) Maler, billedhugger og installationskunstner. Autodidakt. Debutudstillinger: Måske står tiden stille, Tranegården-soloudstilling, 1982. Kunstnernes Påskeudstilling 1982, Charlottenborgs Forårsudstilling 1982 og Kunstnernes Efterårs

267

udstilling 1982. Ravn var oprindelig tilknyttet kredsen De unge Vilde, som malede råt og ekspressivt med inspiration fra unge tyske kunstnere. Han samarbejdede blandt andre med Kehnet Nielsen, Claus Carstensen og Knud Odde. I sin kunst taler Ravn til vore sanser, og hans glæde ved livet og dets utallige sanseindtryk kommer til udtryk i hans koloristiske farvebrug og rå formsprog. Ud over maleriet arbejder han med glas, keramik, skulptur og installationer. Udstillinger i udvalg: Clausens Kunsthandel, 2011; The Three Rabbits, Lanlan Gallery, Xiamen, Kina, 2010; retrospektiv udstilling på Silkeborg Kunstmuseum, 2009; Ingen skaber alene, Odsherred Kunstmuseum, 2006; Janusbygningen, Tistrup, 2004; Corner med Rylen, Odsherred Kunstmuseum, 2011; udstilling med Corner og andre danskere, Fujian, Kina, 2011; Fest for bogen: Ingen skaber alene, baggårds/garageudstilling på Islands Brygge, 2007; påskeudstilling på Skive Kunstmuseum, 2003; Ny Carlsbergfondets Jubilæumsudstilling, Ny Carlsberg Glyptotek, 2002. Ravn har udført mange udsmykninger i det offentlige rum. Blandt andet kan nævnes: vægmaleri til Universitetet i Hohhot, Indre

268

Mongoliet, 2009; assistentarbejde for Erik Hagens på Esbjerg Evange liet, CVU-Esbjerg, 2005; keramisk udsmykning og farvesætning af Tamdrup Ældrecenter, Lund, Horsens, 2001; udsmykning og farvesætning af Vestre Skole, Ikast, 2001 og gavl udsmykning i Holstebro, 2001. Ravn er repræsenteret på Statens Museum for Kunst, Kastrupgårdsamlingen, Moderna Museet, Stockholm, Sorø Kunstmuseum, Kunstmuseet Trapholt, Horsens Kunstmuseum, ARoS samt flere andre museer. Han har modtaget mange arbejdslegater og præmieringer fra Statens Kunstfond og modtog Henry Heerup Legatet 2005 og Kai Nielsens Mindelegat 1995. Ingolf Røjbæk (1914–96) Maler. Uddannet på teknisk skole, Frederiksberg 1934–37 samt Kunstakademiet i København (grafisk skole og freskoskolen) 1938–45. Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1937 og udstillede på Charlottenborgs Forårsudstilling 1940–47 samt ad flere omgange frem til 1978. Udstillede desuden på Charlottenborgs Efterårsudstilling 1942 og frem til 1959. Røjbæk var stærkt inspireret af sin lærer

på freskoskolen, Elof Risebye; han malede sine billeder i en mystisk religiøs billedstil, og senere blev kirkekunsten en væsentlig del af hans kunstneriske virke. Han konverterede til katolicismen, og under sine mange og lange ophold i Rom malede han en del arkitekturbilleder. Røjbæk har udført mange kirkeudsmykninger: freskoudsmykning i Klovborg Kirke, 1961; korloft i Tjæreborg Kirke, 1956; prædikestolsudsmykninger i Tvilum Kirke, 1957 og Asnæs Kirke, 1959. Han var desuden medarbejder på Sonnes Frise, Thorvaldsens Museum og Viborg Domkirke 1940–45. Naja Salto (1945–) Billedvæver, maler og glaskunstner. Uddannelse: Kunsthåndværkerskolen, København 1962–66, Statens Teaterskole 1972–76 og Kunstakademiet, København 1973. Debutudstillinger: Charlottenborgs Forårsudstilling 1967 (med efterfølgende udstillinger ad flere omgange frem til 1980); Kunstnernes Efterårsudstilling 1968 og 1971; Charlottenborgs Efterårsudstilling 1967 og 1977 og Tistrup Sommerudstilling 1974. Salto begyndte som billedvæver, men kom senere til at arbejde med

Dansk glaskunst

maleri samt med glasudsmykninger i det offentlige rum. Som ung væver begyndte hun at eksperimentere inden for den såkaldte klassiske væveteknik, der udviklede sig til et mere og mere udtryksfuldt og nuanceret billedsprog, hvor havet, den nordiske mytologi og tekstilet som begreb kom til at udgøre de væsentligste elementer. I perioder arbejdede hun med scenografi og med billedvævning, som tog afsæt i tidens kunstneriske genrer og udtryk. Udstillinger i udvalg: Det danske Hus, Paris, 1994; Esbjerg Kunstmuseum, 1990; Herning Kunstmuseum, 1987, Sophienholm, 1980. Salto har løst mange udsmykningsopgaver i det offentlige rum. Blandt andet kan nævnes: gobelin til Carl Nielsen Museet, Odense, 1994; gobelin til Holmens Kirke, København, 1994; tre messehagler til Vor Frue Kirke, København, 1994; altertavle til Klostermarkskirken, Ringsted, 1992. Hun modtog Georg Jensens Ærespris 1971. Nis Schmidt (1932–) Lærer, som maler autodidakt. Debuterede på Sommerudstillingen 1961 samt Den Frie Udstilling, 1961. Schmidt arbejder med maleri,

Kunstnerbiografier

skulptur i bronze og træ samt glasudsmykning i bly/glas og blokglas/ cement. Om sit kunstneriske udtryk siger han: »Jeg arbejder på at forene et abstrakt billedsprog med realistiske motiver som udtryk for tilværelsens både åndelige og materielle sider.« Udstillinger i udvalg: Ny dansk kirkekunst, Esbjerg Kunstmuseum, 1986;Vejle Kunstmuseum, 1992 og 1996; Galleri Marius, 1997. Schmidt har løst en lang række kirkeudsmykningsopgaver med glasmosaik og formår at forbinde sin viden om kristendom med et kunstnerisk udtryk. Udsmykningsopgaverne tæller blandt andet: 60 meter vægmaleri i trapperum,VUC-huset, Vejle; Tabernakelrelief i bronze til Skt. Nikolaj Kirke, Esbjerg, 1972; alterkors i bronze til Blåhøj Kirke i 1977 og til Immanuelskirken i Kolding i 1981; relief med glasmosaik til Sct. Maria Hospice i Vejle, 1988; rosetrude, Gulkrog Ældrecenter i Vejle. Schmidt er repræsenteret på Vejle Kunstmuseum, Tistrup Samlingen og Janusbygningen. Peter Severin (1943–) Maler og installationskunstner. Autodidakt. Debutudstillinger: Kunstnernes Efterårsudstilling 1964,

Niks Malergård, Søster Svenstrup 1964 og Grønningen 1973. Lærer ved Holbæk Kunsthøjskole. Severins billeder fra 1960’erne havde en labyrintisk karakter og var opbygget af skingre farver og med temaer fra såvel tegneserier som østerlandsk kunst. Hans senere arbejder fremstår med en barok humor, som under overfladen genspejler vort liv og vor tids tåbeligheder. I installationen Boplads viser han for eksempel ved hjælp af palisadehegn, bundgarnspæle og karosseridele civilisationens forfald. I Hele mit hjem til salg, en ruminstallation, der tiltrak den største opmærksomhed på Grønningen i 1987, blev tilskuerne gjort til medspillere. I sine malerier har Severin fortsat en meget heftigt ekspressiv brug af farver og motivfragmenter, der fremstår som dynamiske billedtegn. Udstillinger i udvalg: Galleri Passepartout, København, 1964 og frem til 1972; Grønningen, 1973, 1987 og 1989; Nordjyllands Kunstmuseum, 1989; PRO, 1991; Kunstforeningen af 1990, København, 1992; Kastrupgårdsamlingen, 1993. Udsmykninger i udvalg: springvand ved Højstrupgård, Helsingør (sammen med Leif Madsen), 1969; vægdekoration til

269

Hobro Gymnasium, 1989; vægfrise til Vesterskov Skole på Lolland, 1991. Severin modtog S tatens Kunstfonds arbejdslegat 1966, 1975–77 og 1979. Jan Sivertsen (1951–) Maler, grafiker og billedhugger. Uddannet hos Egon Bjerg Nielsen 1976–77, på Kunstakademiet i København 1977–82 samt på École Supérieure des Arts Décoratif i Paris 1982–84, hvor han var elev hos Jean Dewasne. Bosat i Paris siden 1982. Debutudstillinger: Charlottenborgs Forårsudstilling 1979, Kunstnernes Efterårsudstilling 1979, Jeune Peinture, Grand Palais, Paris, 1982 samt Charlottenborgs Efterårsudstilling 1986. Sivertsens malerier er meget koloristiske og ekspressive i deres farvevalg. De tidlige værker er karakteriseret ved en abstrakt og ekspressiv koloristisk stil. I de senere værker bliver denne stil afløst af motiver med en antydning af menneskeskikkelser som et strukturerende element, og et symbolistisk element kommer til. Farverne bruges både symbolsk og rumskabende i Sivertsens malerier. De nyeste billeder fra 2011/12 har titler som Figuration, Defiguration og Sleepers, men også

270

titler, der har hentet inspiration fra naturen, for eksempel Red Mountain. Udstillinger i udvalg: New Roses, Galerie Asbæk, 2010; Le Fleuve, Editions Atelier Clot, Paris, 2007; Waste Land, Galerie Asbæk, København, 2005; I Øjenhøjde, malerier 1992–2004, Kastrupgårdsamlingen og Randers Kunstmuseum, 2004–05; udstilling af skitser og forarbejder til udsmykninger, Køge Skitsesamling (KØS), 2002. Udsmykninger: Randers Tekniske Skole, 2009; udsmykning af ny afdeling, Spar Nord, Randers, 2008; 4 store malerier til Nordea, Køge, 2007; malerier til OHR-afdelingen på Rigshospitalet, København, 2005; 18 meter højt maleri i indgangspartiet til Regionshospitalet Herning, 2000. Sivertsen er repræsenteret på kunstmuseerne i Vejle og Holstebro, på KØS, Kastrupgårdsamlingen og i Skissarnes Museum Lund, Sverige. I 2004 modtog han stipendier og legater fra Augustinus Fonden, BG Fonden og Ny Carlsbergfondet, og han har modtaget flere arbejdslegater fra Statens Kunstfond. Billy Sjur Ohlsen (1934–) Maler, grafiker og billedhugger. Håndværksmaler, som kunstner

autodidakt. Debuterede på Kunstnernes Sommerudstilling 1963, Kunstnernes Påskeudstilling 1966 og Kunstnernes Efterårsudstilling 1969. Udstillede i kunstnersammenslutningen POL 1966–83. Sjur Ohlsen arbejdede i sin tidligste karriere med civilisationens forfald gennem motiver taget fra bilkirkegårde. Han blev optaget af bilvragenes kubistiske former og bevægede sig videre til at male klippemotiver inspireret af naturen i Kullen. Naturen, såvel den danske som den øvrige nordiske, blev i det hele taget en stor inspiration for Sjur Ohlsen, og bjergenes former og karske struktur blev grundlaget for hans maleriske udtryk. Den store himmel, bjergsider og isbjerge i drift er tilbagevendende scenarier, udført i en let og drømmeagtig penselføring. Samtidig maler han landskaberne i en stadig mere afklaret forenkling, hvor naturens elementer optræder i en fragmentarisk form. Sjur Ohlsen arbejder også med træet, som omsættes til træskulpturer og -relieffer. Senere er glasset som udtryksmiddel blevet mere og mere aktuelt i forbindelse med forskellige udsmykningsopgaver. Udstillinger i udvalg: Nikolaj Kirke, København, 1980; Nordens

Dansk glaskunst

Hus, Tórshavn 1988;Vejle Kunstmuseum; Haderslev Museum; Refugiet Løgumkloster; Portalen, Greve, 2012. Af udsmykningsarbejder kan blandt andet nævnes det 48 x 2,50 meter store maleri »De fire årstider« til MusikTeatret, Albertslund, 1984; et murmaleri på 28 x 1,80 meter til Albertslund Varmeværk, 1987, samt flere glasudsmykninger i kirker og det offentlige rum. Sjur Ohlsen har desuden farvesat adskillige bygninger i Albertslund, blandt andet MusikTeatret, Ældrecentret Albo og Varmeværket, foruden Herstedøster Kirke og menighedshus. Johan Thomas Skovgaard (1888–1977) Maler. Uddannet på teknisk skole, København 1907–08 samt på Kunstakademiet, København 1908–11. Medhjælper hos faderen Joakim Skovgaard i arbejdet på Viborg Domkirke, 1912, Hvirring Kirke, 1919 og Lund Domkirke, 1924 og 1927. Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1909 og udstillede også her i 1926 og 1929. Udstillede desuden på Den Frie Udstilling 1917 og løbende indtil 1973 med en mindeudstilling i 1978. Bidrog desuden til udstillingerne Skovgaard-

Kunstnerbiografier

familiens kirkelige kunst og Kunst nerslægten Skovgaard på Skovgaard Museet i henholdsvis 1985 og 1987. Skovgaards maleriske udtryk er inspireret af Joakim Skovgaards motiv og formsprog, hvilket ses i hans mange kirkeudsmykninger, i særlig grad de mange altertavler, freskomalerier og glasmosaikruder. Det var figurkompositionerne, der dominerede hans kirkeudsmykninger, men ellers blev hans motiver hentet fra naturen – landskaber og dyr, specielt fugle. Skovgaard har lavet altertavler til Fiskbæk Kirke, 1950; Gjerslev Kirke, 1949; Snejbjerg Kirke, 1933; Nørre Bjert Kirke, 1930 og Svogerslev Kirke, 1918. Han har desuden udført freskomalerier i Tårnby Kirke, 1930, og Ørding Kirke, 1929, samt mosaikker til Haderslev Amtssygehus, 1930, og Dagsås Kyrka, Halland, 1945. Herudover har han lavet mange glasudsmykninger i årene fra 1919–61. Peter Stuhr (1951–) Maler. Uddannet på Skolen for Brugskunst 1970–73 samt Kunstakademiet, København 1974–81. Lærer på Holbæk Kunsthøjskole 1986–93. Debutudstillinger: Septemberudstillingen, Sophienholm 1982; Charlottenborgs Forårs-

udstilling 1982; Charlottenborgs Efterårsudstilling 1983; Billedstorm og Stilleben, Den Frie Udstillingsbygning, 1983; Storm og Stille 1984 og flere gange frem til 1995. Stuhrs maleriske udtryk lægger sig i forlængelse af den ekspressionistiske tradition, der var præget af 1980’ernes figurationer. Stuhrs malerier viser skiftende temaer fra Roms fontæner til hverdagslivets forskellige gøremål. I midten af 1990’erne arbejdede han med stumtjenerstudier, som senere blev omsat til skulpturelle udtryk. Stuhr har skabt flere skulpturer i glas, blandt andet Pingvinen. Udstillinger: Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Museet, 2001; State Museum of Art, Kaunas, Litauen, 2000; Kunstnerne og byen, Frederiks Bastion, København, 1999. Gerda Swane (1930–2004) Maler. Uddannelse: Kunsthåndværkerskolen 1946–49, Kunstakademiet i København 1951–52 og freskoskolen 1957–60. Debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling 1960 og udstillede her løbende frem til 1975. Sammen med forældrene Sigurd Swane og Agnete Swane opholdt hun sig i lange perioder fra 1950–63 i Portugal, Spanien og Frankrig.

271

Senere foretog hun studierejser til Rumænien, USA, Nairobi og Norge. Gerda Swane var portræt- og landskabsmaler, og som den eneste i malerslægten Swane arbejdede hun også med religiøse motiver, for eksempel i sit freskomaleri til Menighedshuset ved Hyltebjerg Kirke i 1960. Andre udsmykninger tæller en altertavle til Sonnerup Kirke, 1977–78 og et facademaleri på Dragsholm Bibliotek, Asnæs, 1986– 87. Separatudstillinger: Hjørring Kunstmuseum, 1985; En kunstnerfami lie, Odsherreds Kunstmuseum, 1993; Swanerne og Malergården, Palæfløjen, Roskilde, 1994. Swane skrev desuden bogen Swanerne på Malergården.

gnistrende kolorist med billeder fyldt af styrke. I Danmark er han nok mest kendt for den store udsmykning i Københavns Lufthavn, Kastrup. Udstillinger i udvalg: National Gallery, Oslo, 1976; Biennalen i Venedig, 1978; Moderna Museet, Stockholm; Nordjyllands Kunstmuseum og Aalborg Kunstmuseum 1978–79; The National Gallery of Modern Art, Edinburgh; Kunsthalle, Rostock, 1992; The National Glass Centre, Sunderland, UK; Galerie Asbæk, København, 2001. Widerberg har været medlem af den danske sammenslutning Den Gyldne. Han modtog i 2000 Anders Jahres Award, Oslo og i 1997 The Royal Order of St. Olav.

Frans Widerberg (1934–) Norsk maler. Uddannet på Kunstakademiet i Oslo 1957–60. Widerbergs malerier er figurative og ekspressionistiske, og motivverdenen er præget af mytologiske figurer og af farverne rød, blå og gul. Han har skabt sit eget univers af primære farver og en ekspressiv penselføring. Ryttere til hest, kentaurer og langstrakte figurer svæver i et imaginært landskab uden tid- og stedbestemmelse.Værkerne er fyldt med stemning, bevægelse og lys. Han er en

Svend Wiig Hansen (1922–97) Billedhugger, maler, grafiker og tegner. Uddannet ved Kunstakademiet i København 1946–50. Debutudstillinger: Kunstnernes Efterårsudstilling 1946, Charlottenborgs Forårsudstilling 1950, Grønningen 1952 og Decembristerne 1953. Wiig Hansen er en af sin generations mest markante kunstnere, både når det drejer sig om de kraftfulde ekspressive udtryk, som han malede til eller på steder – for eksempel

272

Munch Museet, Oslo – og når det drejer sig om hans »møder« med publikum, for eksempel i Nikolaj Kirke i København i 1974, hvor hele kirkens parterregalleri blev beklædt med hvidt malerlærred. I 1973 tog han initiativet til en folkelig kunstundervisning i Fælledparken, København. Han udtrykker sig kunstnerisk inden for alle de fire genrer, og fælles for udtrykkene er ofte groteske deformationer af menneskeskikkelsen; en reaktion mod akademismen. Af centrale skulpturer kan nævnes Moder Jord, Herning Kunstmuseum, 1953 og en torso i bronze, ARoS, 1961. Centrale malerier er blandt andet Men neskeridt, ARoS, 1959; Mennesker i forvandling II og III, Louisiana, 1963; Ventende, Esbjerg Kunstmuseum, 1960, samt Jorden græder, Statens Museum for Kunst, 1983. Wiig Hansen repræsenterede Danmark på Biennalen i Venedig i 1954. Andre udstillinger i udvalg: Guggenheim Museum, New York, 1955; Den Frie Udstilling, 1957–84; Biennalen, São Paulo, 1967, 1972 og 1984; skulpturudstillinger i Veksølund fra 1983; Østersøbiennalen, Rostock, 1987; Inferno, Statens Museum for Kunst, 1993. Udsmykninger i udvalg:

Dansk glaskunst

Pietas, keramisk relief til Regions hospitalet Herning; bronzedør til Det Kongelige Teater, København, 1988 og Mennesker ved havet, skulpturgruppe, Sædding Strand i Esbjerg, 1995. Wiig Hansen var professor ved Kunstakademiet i København 1971–76. Han var medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab 1977–81 og blev æresmedlem af Akademiet i 1994. Han modtog Eckersberg Medaillen 1968, Prins Eugen Medaillen 1976 og ærestitlen Maestro ved biennalen i São Paulo. Niels Winkel (1939–) Maler. Uddannelse: Kunstakademiet i København 1962–67; Kunstpædagogisk skole 1970–72 og kandidatstipendiat ved Kunstakademiet 1972–74. Debutudstillinger: Kunstnernes Efterårsudstilling 1965 og løbende indtil 1970; Charlottenborgs Forårsudstilling 1965 og løbende indtil 1976 samt Charlottenborgs Efterårsudstilling 1966 og 1975–80. Winkel er kendt for sine mange portrætter i perioden 1977–2005, hvor han udførte næsten 100 portrætter. Endvidere har han udført en række udsmykningsopgaver, blandt andet i glas, til det offentlige rum. Et gennemgående træk ved Winkels

Kunstnerbiografier

mange portrætter er, at han som baggrund for den portrætterede giver en billedmæssig karakteristik af dennes personlighed og liv gennem billedfragmenterede referencer til arbejde og drømme. Der er tale om udtryk, som kendes fra traditionen for det borgerlige repræsentationsportræt siden 1400-tallet. Portrætter i udvalg: Udenrigsministeriet, ambassadør Jens Christensen, 1977; Folketinget, finansminister Poul Møller, 1980; Aarhus Universitet, arkitekt C.F. Møller, 1984; Københavns Rådhus, overborgmester Egon Weidekamp, 1991; Amalienborg, dronning Margrethe og prins Henrik, sølvbryllupsportræt, 1992; Københavns Universitet, rektor, prof. dr.med. Kjeld Møllgård, 2002. Udstillinger i udvalg: separatudstilling på ARoS, Aarhus Kunstmuseum, 1984; Perspektiv et coloris, Det danske Hus, Paris, 1984–85; Ny Carlsberg Glyptotek og Brandts Klædefabrik, 1989; Niels Winkel portrættet, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot, 1989; Reflektioner i et nyt nordisk lys, Skt. Petersborg, 2003, og igen på Brænderigården,Viborg, 2004. Udsmykninger i udvalg: farvesætning og udsmykning af auditorier på

Københavns Universitet, 1990; rumudsmykning og farvesætning, Steno Museet, Aarhus Universitet; altertæppe, Ansgar Kirke, Hedehusene, 1996; rumudsmykning til mødesal, den danske ambassade i Rom, 2002; vægudsmykning, 60 kvadratmeter, Nobelparken, Aarhus Universitet, 2004. Winkel var medlem af Den Gyldne fra 1994 indtil 2005 og har foruden designet et utal af frimærker. Poul Winther (1939–) Maler, grafiker, billedhugger og bygningskonstruktør. Som kunstner autodidakt. Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1958 og Kunstnernes Påskeudstilling 1959. Medlem af Koloristerne 1963–98 og Vrå-udstillingen 1963–97. Winther begyndte sin kunstneriske løbebane i 1950’erne med at finde, tegne og male de forunderlige ilanddrevne ting på stranden i Skagen, hvor han var født og opvokset. »Fundene« blev omsat til skulpturer og brugt som modeller til tegninger, grafik og maleri. Winther fornyede det traditionelle Skagensmaleri ved at iagttage og skildre strandens særlige lys, vækster og genstande – kork, træ, reb og flasker. Hans værker fungerer som øjenåbnere,

273

der giver os en rigere og mere intens oplevelse af Skagens strande. Udstillinger: Hjørring Kunstmuseum, 1982; Galerie Moderne, Silkeborg, 1981; Skagens Museum, 1981; Nordjyllands Kunstmuseum (KUNSTEN), 1976. Udsmykninger: Jobcenter, Hjørring, 2009; vandkunst, Albertslund Rådhus, 1974; vandkunst, Brønderslev Kraftvarmeværk, 1996; to skulpturer, Aalborg Universitet, 1997; altertavle og alterbord, Kastbjerg Kirke, 1972. Desuden teaterdekorationer til Aarhus Teater i 1996 og Det Kongelige Teater i 1975. Winther er repræsenteret på de fleste danske kunstmuseer. Han var gæsteprofessor ved Kunstakademiet, København i 1971 og lærer ved Det jydske Kunstakademi 1973–80. Han har illustreret digtsamlingen Stranden af Klaus Rifbjerg. Hans Voigt Steffensen (1941–) Maler, autodidakt. Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1965, Kunstnernes Påskeudstilling 1967–69 og Charlottenborgs Forårsudstilling 1969 og 1971. Desuden gæsteudstiller hos PRO, 1970 og medlem af Corner, 2003. Voigt Steffensen er både ekspressionist og fauvist, når han maler

274

sine ballet-, tango- og flamencobilleder. Dansebillederne er sanselige og bevægende og fanger beskueren med deres særlige udtryk. Hans landskabsbilleder er et resultat af hans mange rejser og ophold i Venedig, Sicilien og Frankrig, men også fra forskellige steder i Danmark, blandt andet Vendsyssel. Mange af hans malerier tager deres begyndelse som små gouacher, der males på stedet og senere omsættes til malerier eller litografier i atelieret.Voigt Steffensens farvemæssige udtryk er inspireret af flere danske kunstnere. I et interview i forbindelse med den store udstilling på Nivaagaards Malerisamling 2006 nævnte han således blandt andet mødet med Violet Sol og kontakten til Egill Jacobsen, den mest koloristiske blandt COBRAmalerne. Andre navne, der er i spil, er Arne Haugen Sørensen, Per Kirkeby og den yngre Kehnet Nielsen. Hans Voigt Steffensen har udført en del udsmykningsopgaver. Han har blandt andet farvesat Birkelundskolen og Holbjergskolen i Albertslund; Landbrugs- og Fiskeriministeriet, 1996; Dansk Industri, 2000 og Danmarks Nationalbank, 2007. Han har desuden udført statuetten til Reumertprisen.Voigt Steffensen er

repræsenteret på Statens Museum for Kunst, Fyns Kunstmuseum i Odense, Kastrupgårdsamlingen, Sønderjyllands Kunstmuseum og Moderna Museet i Stockholm.

Dansk glaskunst

Litteraturoversigt og fotografer

275

Litteraturoversigt Andersen, Lisbeth Smedegaard (1999): Mytens forladte huse. København: Samlerens Forlag. Andersen, Lisbeth Smedegaard (2011): Arne Haugen Sørensens kirke kunst. København: Bibelselskabet. Brandes, Peter (2004): Gamtofte kirke – udsmykning og udvalg af kirkens kunstværker. Udgivet af Gamtofte Kirke. Damgaard-Sørensen, Henning (2000): Kunst i det offent lige rum. København: Fr.G. Knudzons Bogtrykkeri. Engelhardt, Maja Lisa (2011): Mod lyset. København: Kristeligt Dagblads Forlag. Frederiksen, Finn Terman (2004): Tróndur Patursson. Fredensborg: Forlaget Atlantia. Frederiksen, Finn Terman (2000): Form, farve, balance – om maleren og billedhuggeren Ib Geertsen. Randers Kunstmuseums Forlag.

276

Gombrich, E.H. (1990): Kunstens historie. København: Nyt Nordisk Forlag. Gundersen, Lars (2011): Per Steen Hebsgaard. Glas m.m. København: Duchsoup Book/ B & K. Heslet, Lars og Dirckinck-Holmfeld, Kim (2007): Sansernes hospital. København: Arkitektens Forlag. Holm, Ditte Vilstrup (2008): Gjerdevik. Drawing, painting & sculpture 2003–07. Stærk. Hornung, Peter Michael (1998): Frans Widerberg. Galleri Brandstrup. Hornung, Preben (Udg.år ikke angivet): Detallier Af En Indsats. Dekorative Arbejder. Jespersen, Gunnar (1983): Carl-Henning Pedersen. Frihedsmuseet. København: Frihedsmuseets Venners Forlag.

Morell, Lars (1997): Frejlev Kirke. Udgiver Frejlev Kirke. Morris, Elizabeth (1988): Stained and decorative GLASS. London: Apple Press. Nielsen, Svend B. (1993): Kunst og kirke. København: Gyldendal. Nørgaard, Bjørn (2011): Udvalgte aktiviteter, 2010. København: AACT, Art Architecture Craft Technology. Nørregård-Nielsen, Hans Edvard (1988): Per Steen Hebsgaard. Ny dansk glaskunst. Udgiver: Hebsgaard. Povlsen, Børge Munk (2007): Bjørn Nørgaards kunstværk i Christianskirken, Fredericia.Vejle: Vejle Amts Folkeblad (magasin). Rasmussen, Jens Uffe (2008): Udsmykninger 1994–2007. Eget Forlag.

Lindboe, Ole (2002): Skønheden og udyret. København: Gads Forlag.

Dansk glaskunst

Sidenius, Niels Chr., Jørgen Andersen, Niels Winkel og Mads Møller (2004): Nobelparken, Aarhus Universitet. Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S. Steen, Alex: Den magiske modernisme. Billy Sjur Ohlsen. Eget Forlag. Stilling, Kenn André (1998): Victor B. Andersen’s maskinfabrik. Nr. 22. General Danmark og store Nordatlantiske idéselskab. Stuhr, Peter (2001): De tre vejvisere – en skulptur bliver til. Viborg: Kunsthallen Brænderigårdens Forlag. Thorsen, Jens Jørgen (1987): Modernisme i Dansk Malerkunst. København: Forlaget Palle Fogtdal A/S. Toman, Rolf (dansk redaktør Lisbeth Andersen Skov) (2000): Gotik. Köln: Könemann.

Litteraturoversigt

Villadsen, Ole (2004): Dansk arkitektur – fra klassicisme til dekon struktivisme. København: Gyldendal.

Wivel Mikael (2005): Kunsten i kirken. København: Forlaget Thanning & Appel.

Villadsen, Ole (2001): Dansk skulptur – udtryk, udvikling og sprog. København: Gyldendal.

Wivel, Ole (1980): Sven HavsteenMikkelsen som religiøs kunstner i en irreligiøs tid. Herning: Poul Kristensens Forlag.

Villadsen, Ole (1979): Vi besøger en mangekunstner, Heerup. København: Gads Forlag. Villadsen, Ole (1979): Vi be søger et glasværk, Holmegaard. København: Gads Forlag. Villadsen, Ole (1980): Vi besøger en billedhugger, Robert Jacobsen. København: Gads Forlag. Weirup, Torben (1994): Når glas og Kunst mødes – sådan arbejder Per Hebsgaard. København: Borgens Forlag. Wivel, Mikael (2010): Glas og bly. Per Kirkebys glasmalerier i Gentofte Kirke. København: Kristeligt Dagblads Forlag.

277

Fotografer Lars Gundersen, side 21, 23, 25, 26, 27th., 28, 29, 38, 40, 44, 56, 57, 59, 61, 114, 115, 116, 117, 118, 119, 131, 133, 135, 142, 145, 156, 158, 171, 172, 173

Nis Schmidt, side 210 Hvor intet sidetal er nævnt, er fotografiet taget af bogens forfatter.

Finn Brasen, side 90, 91, 92, 93, 94, 99, 100, 101, 103, 105, 106, 107, 108, 120, 121 (to øv.), 122, 123, 125, 126, 127, 177, 178, 179, 191, 192, 193, 194, 195 Per Hebsgaard, side 27 tv., 148, 170, 173 Bent Møller Pedersen, side 35 (rosetrude) Inga Nielsen, side 35 (interiør) Torben Eskerod, side 151 Niels Winkel, side 152 Jens Uffe Rasmussen, side 169 Jens Bull, side 175 Peter Stuhr, side 176

278

Dansk glaskunst