Sundhedskommunom

Page 1

www.cok.dk/kommunom

Sundheds kommunom


HVAD ER SUNDHEDSKOMMUNOMUDDANNELSEN Sundhedskommunomuddannelsen er en uddannelse skræddersyet til medarbejdere i sundhedsvæsenet. Den er kompetencegivende og bringer de studerende på akademiniveau. Det betyder, at de efter uddannelsen er kvalificerede til at videreuddanne sig på diplomniveau. Målgruppen er fx lægesekretærer, praksissekretærer, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, sekretærer i sundhedscentre og social- og sundhedsassistenter. Sundhedskommunomuddannelsen er altid opdateret med den nyeste teori og tilpasset de aktuelle udfordringer på arbejdspladsen. Modulerne og undervisningsmaterialet udvikles i samarbejde med fagspecialister og ajourføres løbende. Uddannelsen har en tæt sammenhæng mellem teori og det praktiske daglige arbejde. Undervisningen foregår typisk én dag om ugen. Derudover skal de studerende påregne en del hjemmearbejde. Underviserne arbejder i eller har erfaringer fra sundhedsvæsenet, kommuner og regioner.

Struktur Fig. 1.

3 obligatoriske moduler

2 valgfrie moduler

1 afgangsprojekt

Uddannelsen kan gennemføres på 2½ år og skal gennemføres inden for maksimalt seks år. Det er også muligt at deltage i enkelte moduler, men for at komme videre i uddannelsessystemet på diplomniveau kræves en fuld Sundhedskommunomuddannelse. Uddannelsen er målrettet personale med administrative opgaver i sundhedsvæsenet. Den adskiller sig fra den ”almindelige” Kommunomuddannelse ved, at de tre obligatoriske moduler har fokus på sundhedsvæsenet. Uddannelsen skal indeholde to valgfrie moduler. En del af de valgfrie moduler er også målrettet sundhedsvæsenet, mens andre er generelle. Afgangsprojektet skal relatere til praksis.

Se www.cok.dk/kommunom


OBLIGATORISKE MODULER / sundhedskommunom

side 3

Obligatoriske moduler De obligatoriske moduler er udviklet specielt til sundhedsfagligt personale. Du kan tilmelde dig alle tre obligatoriske moduler samtidig og tage dem i forlængelse af hinanden i løbet af et år, eller du kan tilmelde dig modulerne enkeltvis. Ved samlet tilmelding får du rabat.

Sundhedsvæsenet - opgaver, struktur og økonomi Udbytte

Indhold

Her lærer du at planlægge, organisere og gennemføre arbejdsopgaver i sundhedsvæsenet, og du får kompetencer, så du kan medvirke ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af udviklingsprojekter og informationsvirksomhed. Modulet giver forståelse for, hvordan samfundsudviklingen, de sundhedspolitiske mål og økonomiske vilkår påvirker sundhedsvæsenets struktur og opgaver, og de giver en forståelse for sundhedsvæsenets betydning i samfundet. Du lærer at analysere og vurdere konkrete forhold i sundhedsvæsenet, så du kan tilrettelægge nye opgaver, ændre arbejdsgange, rutiner, materialer m.v.

 Sundhedsvæsenet

generelt, herunder formelle juridiske rammer, opgavefordeling og struktur, sundhedspolitik, sundhedsvæsenets opgaver og fremtidens sundhedsvæsen  Patientrettigheder - Sundhedsloven  Organisation og struktur  Økonomi og økonomistyring Eksamensform 48 timers skriftlig eksamen


4

sundhedskommunom / OBLIGATORISKE MODULER

FORLØBSKOORDINERING Udbytte

Indhold

Med dette modul bliver du i stand til at analysere og vurdere patientforløb. Du lærer, hvordan du medvirker til, at det enkelte forløb bliver sammenhængende, koordineret og optimeret både sundhedsfagligt, organisatorisk og patientoplevet, med andre ord medvirker til at patientforløbet bliver sammenhængende fra henvisning til afsluttet behandling. Du lærer konstruktivt og professionelt at indgå i tværfaglige samarbejder om fortsatte forbedringer i patientforløbene.patientforløbene.

 Forløbskoordinering, herunder forløbsprogrammer,

koordinering under og efter indlæggelse, visitation, behandlings-/udredningsforløb, diagnosticering, kontrolforløb, efterbehandlings- og rehabiliterings- forløb.  Sundhedsjura  Psykologi og kommunikation Eksamensform 48 timers skriftlig eksamen

Kvalitet, patientsikkerhed og samfundsvidenskabelig metode Udbytte

Indhold

Her får du personlige og faglige kompetencer, så du kan arbejde med udvikling og vedligeholdelse af kvaliteten i den offentlige sektors serviceydelser. Du får kompetencer til at arbejde med patientsikkerhed, så du kan medvirke til at opbygge sikre arbejdsgange og systemer, der kan føre til markante forbedringer i sundhedsvæsenet. Du får også udviklet din evne til at gennemføre en evidensbaseret analyse og beskrivelse i praksis, så du kan understøtte dit arbejde med kvalificerede analyser, beskrivelser og anbefalinger.

 Kvalitet i den offentlige sektor  Aktuelle kvalitetsinitiativer i den offentlige sektor  Kvalitetsforbedring  Patientsikkerhed  Samfundsvidenskabelig metode, herunder

problemformulering/identifikation, projektskrivning og formidling, valg af teori, udformning af undersøgelsesdesign/valg af metode, udformning, gennemførelse og vurdering af undersøgelser, analyse, konklusion, perspektivering

Eksamensform Projektopgave


VALGFRIE MODULER / sundhedskommunom

Valgfrie moduler Du kan vælge moduler efter dit eget og din arbejdsplads behov

Moduler målrettet sundhedskommunom  Den

danske kvalitetsmodel og akkreditering i sundhedsvæsenet Modulet henvender sig til medarbejdere, der er involveret i arbejdet med DDKM i sundhedsvæsenet eller på anden måde arbejder med akkreditering. Her får du en dybgående indsigt i den nyeste version af Den danske kvalitetsmodel. Og du får kompetencer, så du kan medvirke ved kvalitetsudvikling inden for sundhedsvæsenet og kan fungere som konsulent i konkrete situationer og vejlede i akkrediteringsprocessen.

 Vejlederuddannelse

for elevansvarlige lægesekretærer Modulet har fuldt fokus på de funktioner, opgaver og udfordringer, der følger med jobbet som elevansvarlig lægesekretær. Uanset om du er en erfaren vejleder, eller om du er helt ny, så er det her, du kan få den relevante uddannelse og samtidig udveksle erfaringer, opbygge et netværk og dele gode som mindre gode oplevelser med andre, der ved, hvad du taler om.

 Sygehus-

og regional økonomi Henvender sig specifikt til ansatte i regioner og sygehuse, der ønsker større viden om sygehusøkonomi og regionernes økonomi. Du lærer bl.a. at analysere økonomital og aktivitetstal og at bruge dem i vurderingen af sammenhænge og konsekvenser. Du lærer at forstå processen fra bilag til registrering af aktiviteter til ledelsesinformation, og du lærer at frembringe ledelsesinformation.

 Sundhedsdata

og DRG Modulet er under udvikling og forventes udbudt august 2014. Så snart den endelige beskrivelse er klar, kan du læse mere om modulet på cok.dk/kommunom

5


6

sundhedskommunom / VALGFRIE MODULER

relevante Moduler fra kommunomuddannelsen  Konflikthåndtering

og læring på arbejdspladsen I et moderne arbejdsliv er konflikter et vilkår, og de skal ses i et læringsperspektiv. På dette modul lærer du blandt andet at reflektere over og analysere konkrete konflikter og at vurdere, hvilke strategier der kan anvendes til konflikthåndtering. Du bliver i stand til at handle på en reflekteret og konstruktiv måde i kommunikationsog konfliktsituationer.  Offentlig

kommunikation og formidling Tænker du på din modtager, når du skriver, og kan borgeren forstå de breve og mails, du sender? Dette modul giver dig personlige og faglige kompetencer til at kommunikere professionelt på skrift i forskellige medier. Her får du en værktøjskasse med hjem, som du kan bruge i dagligdagen – og til at vejlede og hjælpe dine kolleger.

 Projekter

- styring og ledelse Styrk dine kompetencer som projektdeltager/-leder. Her lærer du blandt andet projektarbejdets administrative funktioner, og du bliver i stand til at udføre de væsentligste administrative opgaver i forbindelse med projektarbejde.

 Personaleforhold

Med et indgående kendskab til bestemmelserne inden for løn- og personaleområdet bliver du i stand til at udføre opgaver inden for sundhedsvæsenets HR område. Du får kompetencer, så du kan fungere som konsulent ved fx forhandlings-, vejlednings- og rådgivningsopgaver i forbindelse med løn- og personaleadministration.

 Ledelse

– er det noget for mig Her får du indsigt i lederrollers forskellige aspekter, så du kan varetage ledelsesmæssige funktioner i praksis. Dette er modulet for dig, som ønsker at finde ud af, hvad ledelse er, både i forhold til din egen ledelsespraksis og dit fremtidige karrierevalg og i forhold til fx teamledelse, projektledelse og ledelse af driftsopgaver.

Se samtlige valgfrie moduler på www.cok.dk/kommunom

” Meget spændende indhold - relevant nu og fremover i forhold til forhåbentligt kommende opgaver og karrierevej.” - siger en studerende om modulet Projekter - styring og ledelse.


Værd at vide Målgruppe Medarbejdere i sundhedsvæsenet, fx lægesekretærer, praksissekretærer, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, sekretærer i sundhedscentre og social- og sundhedsassistenter.

Afgangsprojektet

Adgangskrav Du skal have en relevant erhvervsuddannelse og mindst to års erhvervserfaring. Hvor og hvornår?

Afgangsprojektet giver dig studiekompetence til videregående uddannelser, og du bliver i stand til at anvende relevante analysemetoder på konkrete problemstillinger. Afgangsprojektet er et skriftligt projekt, som danner grundlag for en mundtlig eksamen.

Uddannelsen foregår normalt på et af COKs undervisningssteder. Find adresserne på www. cok.dk. Uddannelsen kan også rekvireres af fx et sygehus og foregå i egne lokaler. Kontakt det nærmeste COK – center. Undervisningen foregår som regel en dag om ugen i dagtimerne.

Dit afgangsprojekt skal relatere til praksis og skal vise, at du på et metodisk og analytisk grundlag og ud fra din teoretiske viden kan arbejde med praksisnære problemstillinger. Din arbejdsplads har derfor en god mulighed for at få analyseret et relevant og aktuelt område.

Ansøgningsfrist 15. april (til start i august) 15. november (til start i januar) Tilmeldingen er bindende efter tilmeldingsfristen. Undervisningsmateriale Du får normalt udleveret alle undervisningsmaterialer den første undervisningsdag. Uddannelsen og undervisningsmaterialerne videreudvikles og revideres løbende, så de altid følger udviklingen i sundhedsvæsenets opgaver og struktur. Hjemmearbejde Uddannelsen kræver en del hjemmearbejde. På Sundhedskommunomuddannelsen er det en forudsætning, at du selv tilegner dig en del af pensum. Desuden skal du lave hjemmeopgaver, deltage i projekter og gruppearbejde mv. Det er derfor vigtigt, at du har adgang til en PC og til internettet.


Kontakt Studievejledere

Undervisning

Nord Mette Ranum Laustsen T: 8779 6374 E: mrl@cok.dk

Uddannelsesleder Marna Thymann T: 8779 6358 E: mt@cok.dk

Midt Helle Kristensen T: 8779 6366 E: hk@cok.dk

Landssekretariatet

Syd og Fyn Line Skipper T: 8779 6381 E: ls@cok.dk Sjælland Birgitte Rishøj Østergaard T: 8779 6377 E: broe@cok.dk Hovedstadsområdet Marianne Bech T: 8779 6330 E: mb@cok.dk

Konsulent Lene Mikkelsen T: 8779 6317 E: lmb@cok.dk Chefsekretær Helle Kræg Damkjær T: 8779 6303 E: hkd@cok.dk Kommunikation/ Studievejledning Lene Sloth Jørgensen T: 8779 6324 E: lsj@cok.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.