GLAD HJEM Inspirationskatalog Se de mange gode forslag fra konferencens workshops - se side 7 KUN FOR RIGTIGE VOKSNE Hvordan går det Jens og de øvrige pædagoger i SFO’en? - se side 13 BØJ FISKEN MENS DEN ER FRISK! Torben Wieses underholdende oplæg - se side 15
MUSIK, HØNISSER OG FORDOMME Fordom: Seniorer er gået i stå 20% af seniormedarbejderne kan kendetegnes som ildsjæle mens det samme kun gør sig gældende for 15% i hele kommunen. Fordom: Seniorer har ikke fulgt med fagligt Ifølge trivselsmålingen er næsten 90% af seniormedarbejderne fagligt opdateret.
Siden sidst er der kommet flere brosten på pladsen foran Kulturværftet. Klokken er ved at være 8.30, det lysner udenfor, og inde i salen sidder 100 seniormedarbejdere fra Helsingør Kommune klar til en dag fuld af inspiration til hverdagen og fritiden som senior. Konferencen Gå glad til og fra arbejde handler nemlig om det store potentiale, der ligger hos seniormedarbejderne, og gennem konferencens oplæg og workshops sættes der fokus på, hvordan dette potentiale kan frigives – både i forhold til arbejdspladsen og i forhold til fritidslivet. Aktive fra morgenstunden Efter en kort introduktion fra tillidsmand Ole Christiansen, er det Helsingør Musikskole, der åbner dagens konference med lidt godt til ørerne. MGK-eleverne lægger ud med klassikeren ‘Bye Bye Blackbird’, og med solo fra både klaver og kontrabas bliver stemningen hurtigt sat. Gruppen fortsætter med ‘Just the two of us’, en sang, der ifølge sangerinden handler om samarbejde og glæden ved at have hinanden – perfekt til dagens tema. ‘For once in my life’ er næste sang, for den er fuld af energi til en mandag morgen, og vi slutter af en en sang, som ifølge sangerinden er et af de smukkeste danske numre nogensinde: ‘Dansevisen’. Vi kan kun give hende ret. Der er store klapsalver fra salen, når bandet
forlader scenen for at give plads til direktør Anders Mørk Hansen. Kære gamle hønisser! “Jeg deltog på den første konference i december, og jeg er overrasket over at jeg fik lov at komme igen. Jeg lagde nemlig ud med sætningen ‘Kære gamle hønisser’”! Væddemålet med hans datter blev vundet, og heldigvis blev deltagerne i salen hverken nu eller dengang særligt pikerede. Anders Mørk Hansen var meget skeptisk over for seniorkonceptet, for egentlig tænker han ikke på deltagerne som seniorer. ”Det er lidt mærkeligt at have en seniorkonference. Jeg mener ikke at I er en særlig gruppe. Men det er I så måske alligevel”, siger Anders Mørk Hansen, der henviser til en Trivselsundersøgelse, som netop er gennemført i kommunen. For ifølge den har medarbejdere over 57 år det fremragende! På nær et enkelt punkt scorer medarbejdere over 57 år højere end gennemsnittet. Derfor er det ifølge Anders Mørk Hansen tid til at mane nogle fordomme i jorden. Fordom: Seniorer er svære at begejstre Trivselsundersøgelsen viser at medarbejdere over 57 scorer højest på både arbejdsglæde, trivsel og motivation. Vi har at gøre med en gruppe medarbejdere, som er topmotiverede!
Fordom: Seniorer sidder på flæsket Kun 48% af seniorer mener, at der er karrieremuligheder i kommunen. Hvorfor? Måske er det sandt, at I virkelig sidder på flæsket! Flere glade medarbejdere i Helsingør ”I er tilfredse med jeres arbejde, I sprudler af arbejdsglæde og er supermotiverede. Sådan nogle medarbejdere vil jeg ha’ nogle flere af”, siger Anders Mørk Hansen. ”Når jeg med trivselsundersøgelsen i baghovedet tænker på seniorer, så tænker jeg på jer som en gruppe mennesker, der har det godt. Og det er positivt. Det er endnu mere positivt, at I har lyst til at blive her i organisationen – det er vi meget glade for. Vi skal så finde ud af, hvordan vi kan gøre det endnu sjovere at gå på arbejde, og det vil vi gerne drøfte – blandt andet her på Seniorkonferencen.” Stor interesse fortrivselsundersøgelsen Det er nogle flotte tal, men salen lader dem ikke bare stå hen: “Hvor er graferne, hvor 57+ var utilfredse?”, bliver der spurgt fra salen. “Altså, manipulerer direktøren?”, siger Anders Mørk Hansen med et grin. Han har selvfølgelig ikke været helt nede i delundersøgelserne, men der var kun et enkelt sted, hvor seniorerne lå under gennemsnittet. Det er altså ikke manipulation men et øjebliksbillede, forklarer Anders Mørk Hansen.
DIT LIV – EN FANTASTISK FORTÆLLING Hvis vi fokuserer på nødvendigheder, kan vi ikke se muligheder – vi må følge Kierkegaard og vælge den rette balance, siger Kirstine Andersen.
Kirstine Andersen er cand.phil, foredragsholder og konsulent i Kompashuset, der skaber nye rammer at tænke ledelse på. “Jeg har lige brug for at få lyset ud på publikum, så jeg kan se dem. I kan nok se mig alligevel”, siger Kirstine Andersen. Hun er her for at lægge klangbunden til konferencen, og hendes oplæg handler om hvad det vil sige at være menneske og senior lige nu. Og hvem kan sige mere om at være menneske i dag end den afdøde filosof og forfatter Søren Kierkegaard? Kirstine Andersen er Kierkegaard-entusiast: “Jeg har arbejdet sammen med Søren Kierkegaard siden 1989. Det var ikke med vilje, han kom bare gående ind lige som jeg stod og manglede noget, der kan forklare hvordan man tager sig selv med på arbejde. Finder gnisten, om man vil”. Hvad kan vi lære af Karen Blixen? Karen Blixen rejste til Afrika og blev kaffedyrker. Det gik af h** til, hun gik konkurs med farmen, fik syfilis og hendes elsker døde. Som om det ikke er trist nok, skulle hun hjem og bo hos sin mor. Nedslået og ydmyget måtte Karen Blixen finde ny mening med sin tilværelse: ”Fra nu af skal mit liv i det mindste blive til nogle fantastiske fortællinger.” Det kan være en udfordring, hvis man ikke har Blixens talent. Men i virkeligheden handler det ikke om at kunne skrive, men at finde ud af hvilke talenter du selv har, og hvordan du kan bruge dem hvor du er. Hvad kan du gøre? Det handler om at træde i karakter som menneske.
Når man går på arbejde sidder man i en rolle, hvor man skal leve op til en række forventninger fra kollegaer, ledere, brugere og samarbejdspartnere. Og den rolle må vi tage på os. Hvordan kan vi efterleve den rolle, når vi engang i mellem må udføre opgaver, som vi er lodret uenige i? Hvordan undgår vi at blive fornærmede, hvis vi samtidig skal træde i karakter som menneske med alt, hvad vi selv står for? For det er nødvendigt at vi har vores personlighed og engagement med på arbejde, selvom vi også skal tage en rolle på os. Hvad er din historie? Det får deltagerne mulighed for at svare på, når de bliver bedt om at interviewe hinanden – ikke som Jersild, men som Søren Ryge, der kan få de bedste historier ud af en mand, som bare har passet sin have i 50 år, siger Kirstine Andersen. Der er fem minutters intens summen i salen, inden Kirstine Andersen igen kalder salen til ro. “Jeg har lige snakket med en mand, der har været 33 år på en arbejdsplads – mr. svømmehal! I er 12 mand i svømmehallen, men 300.000 mennesker kender dig. Det er en fascinerende historie, at I kender byen gennem så mange år. I er nerven, der får byen til at fungere”, siger Kirstine Andersen, inden hun går til oplæggets anden halvdel, der handler om hvordan vi forholder os til nødvendigheden. Om mulighed og nødvendighed Kierkegaard, som i øvrigt har været til stor inspiration for Kirstine Andersens forfatterskab, skelner mellem nødvendighed og mulighed: Nødvendigheder
er de ting, der overgår os – det kan vi ikke lave om på. Men muligheder handler om den måde, vi forholder os til nødvendigheden. Kierkegaard mener, at man skal finde balancen mellem nødvendighed og mulighed. Det handler om at balancere det rette sted, for hvis tyngdepunktet ligger forkert – hvis vi fokuserer på nødvendighed – kan vi ikke se muligheder. Nødvendigheden er et vilkår, det kan vi ikke gøre noget ved. Vores handlerum ligger i mulighederne, og ved at gøre mulighedscirklen større i vores bevidsthed, kan vi øge arbejdsglæden og glæden ved livet i almindelighed. Det handler om at vælge sine kampe, siger Kristine Andersen og præsenterer et eksempel med to børnehaver. Det regner, og i den ene børnehave bliver pædagogerne ærgerlige over alt beværet med at skulle ud i regntøj. I den anden børnehave laver man temadag om vand og får en masse gode oplevelser ud af situationen. ”Når vi er pressede og frustrerede har vi tendens til at køre rundt i nødvendighedscirklen. Det koster alt for meget dårlig energi. Vi bliver nødt til at tage nødvendighederne for givet og i stedet bruge krudtet på det, vi kan gøre noget ved: Mulighederne”, siger Kirstine Andersen.
BYG DIN ARBEJDSGLÆDE! Hængekøjer, diskokugler og innovation – hvad har de tre ting til fælles? Meget, hvis du spørger workshopdeltagerne, der byggede innovative løsninger på hverdagsudfordringer med materialer fra Tool Box. Ifølge Bent Suhr, chefkonsulent i COK og gamemaster på seniorkonferencens workshop ”Hverdagsudfordringer i et innovativt perspektiv”, starter ethvert godt fællesskab med en sang. Det giver energi og gå på-mod siger Bent Suhr inden han guider workshopdeltagerne gennem Claptons Wonderful Tonight. Workshoppen handler om innovation – ikke som noget abstrakt, men som en måde at udfordre vores vante perspektiver på. Det handler om at udfordre vanetænkningen, og det gør vi så – med farverige dimser og dingenoter.
lytte – lytte til hinanden og skabe nye vinkler på perspektiver fra hverdagen, som der er god grund til at tale anderledes om. I den ene af workshoppens grupper falder snakken på, hvordan vi får skabt mere nyt. Det handler både om mere spændende møder, nye løsninger på problemstillinger og nye ideer til arbejdet. Det er strukturen, der er fællesnævneren for diskussionen, og gruppen går derfor i gang med at diskutere, hvordan man kan tænke kreativitet ind i strukturen.
Innovation handler om at udforske den viden, vi ikke har: ”Ikke-viden er den viden, vi ved vi ikke har. Det er den viden, vi ikke ved vi ikke har. Og så er det den viden, vi ikke anede at man kunne have. Nye ting opstår, når vi udforsker vores ikke-viden, siger Bent Suhr som introduktion til workshoppens praktiske opgave.
De har forskellige erfaringer. Den ene gruppedeltager arbejder på en forholdsvis ny arbejdsplads, hvor de har haft mulighed for at sætte præg på strukturen fra starten. En anden arbejder meget selvstændigt og er ikke som sådan låst af lederforhold. Hun oplever til gengæld, at hun ikke rigtig har noget sted at afsætte gode ideer. Hvordan får vi skabt en struktur, der er åben over for kreativitet og forandringer? En af gruppens medlemmer samler op: “Det er dem, der har hænderne oppe af lommen, der kommer galt afsted!”. På den note bevæger gruppen sig op for at finde materialer
Vi har fået to ører og en mund fordi vi skal lytte dobbelt så meget, som vi taler, har en klog mand (eller kvinde) engang sagt. Dagen øvelse handler også om at
En cykelkæde, syv bolde, en lyserød plastiksøpølse, et net, en rød metaltråd, farvet glas, blomster og spejle. Hvad skal det bruges til, tænker du måske.
Der er mening med galskaben, for gruppen bruger dem til at bygge deres diskussion ud af en masse materialer fra Toolbox-sættet, der fylder det meste af lokalet. “Vi har taget udgangspunkt i mødeformen, hvordan sikrer vi at strukturen ikke hindrer udvikling? Vi har et netværk, bolde i luften, den røde tråd og glasset, der handler om at se ting i et nyt lys. Så er der søpølsen, som måske er grim men til gengæld tør sige det, der skal siges. Det handler om struktur, videndeling og refleksion”, fortæller et af gruppens medlemmer, da de fremlægger kreationen for de øvrige workshopdeltagere.
Kiwrkegaards eksistentielle filosofi blev leveret smukt af Kirstine. Det handler om elementær livsvisdom!” Else (Dagcenteret i Espergærde) og Nina (UU Øresund)
Hos Frivilligcenter Helsingør kan du få hjælp til at blive afklaret omkring, hvorvidt det at være frivillig er noget for dig. Vi arbejder fokuseret i lokalområdet og kan derfor hjælpe dig med at skaffe de relevante kontakter. Vores mission er at skabe kontakt og samarbejde på tværs af den offentlige sektor, det private erhvervsliv og civilsamfundet. Vores netværk er bredt og du vil kunne få rig hjælp til at finde netop dét område du gerne vil gi’ en ekstra hånd. Du kan også støtte vores arbejde i Frivilligcentret ved at hjælpe med at etablere projekter, skabe netværk samt skrive artikler til de lokale dagblade.” Lene Ljungquist, Centerleder i Frivilligcenter Helsingør Frivilligcenter Helsingørs stand var velbesøgt på dagens konference. Hvis du har lyst til at vide mere, kan du finde oplysninger om centeret på
www.frivilligcenter-helsingør.dk
TRÆD I KARAKTER! Kirstine Andersen er ikke kun oplægsholder på konferencens første del. Hun er også tovholder på en workshop med titlen Træd i karakter! Deltagerne sidder på stole i en cirkel og midt i rummet har Kirstine Andersen gjort klar til et intensivt workshopforløb med fokus på din personlige professionelle arbejdshistorie. Krstine Andersen tager budskabet fra sit første oplæg med, når hun i workshoppen opfordrer deltagerne til at fortælle deres historie. Hun starter med at par historier fra andre menneskers liv. Hun er nemlig forfatter bag bogen 7 fortællinger om medarbejdernes drivkraft og kan derfor læse historier fra personer på daginstitutions-, skole- og teknikområdet, hvor de fleste deltagere kommer fra.
Men nu handler det jo ikke om de andres historier, det handler om din egen. Så derfor bringes deltagerne ud i en øvelse, hvor hver anden skal fortælle om deres arbejde og den fremtid, de håber på som senior. Det hedder storyshuffling, og det kræver kun lidt koordinering før alle har en fortællemakker. Vi får lov at sidde med i en gruppe med to kvinder. Den ene starter: “Jeg vil gerne fortsætte mit arbejdsskema, som det ser ud nu. Det er interessant, og det er ikke for hårdt.” Workshopdeltageren vil nemlig gerne have tid til andre ting også, hun har blandt andet snakket om at lave en mentorordning for nye borgere fra udlandet. Diskussionen kører videre, og de to kvinder kommer til at tale om, hvad der giver livet fylde. “Rent privat er det gode venner, og sådan noget som at komme
her i Kulturværftet”, fortæller den ene. Hun er meget fokuseret på at lave de ting, der giver mening for hende lige nu, meget i tråd med det budskab, Kirstine Andersen formidler gennem oplæg og workshops.
INSPIRATIONSKATALOG
Orange workshop
• Bedre medinddragelse • Jeg kan selv være mere klar i forhold til arbejdsop- • Give mig tid til at stoppe op, så jeg kan få nye ideer gaverne og i forhold til mine kolleger • Tid til forberedelse • Mulighed for at gå ned i tid efter eget ønske • Ikke give op • Opgaver tilpasset arbejdstiden – arbejdsfordeling • Tænke positivt efter behov og formåen • Gribe (nye) udfordringer • Jobrotation til lettere opgaver • Se muligheder og ikke begrænsninger • Fokus på ældres værdier og kompetencer • Fortælle den gode historie • Passe mindre antal børn • Komme med nye ideer og være innovativ • At sætte anerkendelse, forskellighed og værdisæt i • At vi ikke hele tiden skal tænke økonomi forhold til personalegruppen højt • Vi skal have flere langsigtede mål • Bedre dialog mellem medarbejdere og ledelse • Flere fælles processer og et godt arbejdsfællesskab • Bedre orientering om seniormuligheder • Jeg vil lukke munden op og deltage mere aktivt • Åben dialog på arbejdspladsen om hvorvidt seniorer • Skabe positivitet – være opmærksom på personlig er værdisat/ønskede – også i nedgangstider modstand • Inddragelse i beslutninger – fx ved besparelser • Mere åbenhed, nysgerrighed og lydhørhed overfor • Vi skal sætte arbejdsglæden på dagsordenen nye ideer • Hvordan kommer vi til at grine? • Jeg vil være bedre til at fremlægge mine nye ideer • At have en hel senior uge fri • Se muligheder i stedet for begrænsninger • Mere samarbejde og hjælpsomhed i hverdagen • Lytte mere til medarbejdernes behov og ideer • Fleksibel arbejdstid • Mere involvering inden forandringerne besluttes • Jeg er IKKE et offer fordi jeg er senior!!! • Fri frugt • Smile lidt mere! • Tid til fordybelse • At vi snakker kompetencer i stedet for alder • Se ud af boksen • At blive hørt som den man er • Drop brokkeriet så spiralen kan gå opad i en positiv • Arbejdspladsen skal være bedre til at bruge senior bevægelse erne til at høste deres gode erfaringer og viden og i • Tale højt om betydningen af rummelighed mindre omfang til rutineopgaver og småting • Mere socialt samvær i hverdagen • Som seniormedarbejder må man selv gøre noget • Sætte rammebeløb op pr. ansat for at videregive sin viden og erfaring til den yngre • Gå glad på arbejde generation – bl.a. ved at være på banen hele tiden • Være mere opmærksom på andre end de daglige • Flere af sådanne dage som i dag. Det har været en gøremål rigtig god oplevelse • Sørge for at ens glas er halvt eller helt fyldt • Tage selv mere initiativ • Jeg vil starte og slutte min dag med en positiv • Jeg skal tilbage og fortælle hvilken god dag det har indstilling været. Jeg har bestemt lært noget jeg kan bruge i • Bedre udnyttelse af kompetencer – dynamisk dagligdagen ledelse!! • Tage mere vare på de sociale processer så du ikke • At være energispreder – muligheden for at bibeholde overser/overhører andre rummeligheden selvom man er 55+. • Rummelighed og plads til alle inkl. ”handicaps” • Kl. 6.00 om morgenen – Hurra jeg lever! (selvom det • Afklare om der er andre roller for en senior end for gør ondt) andre medarbejdere • Mere plads til nye ideer og muligheder • At børnene bliver set i stedet for papirarbejdet • Lave et forum for kreative udviklingsmuligheder • Have respekt for at jeg måske ikke er så hurtig læn- • Lyt mere til hinanden – og bliv endnu bedre til at gere, men stadig passer mit arbejde lytte til dine kollegaers gode ideer og forslag • Respekt • Innovation – ja! • Hvordan fordeles opgaverne som seniordagene • Ikke ensretning og begrænsninger medfører? • Mere selvforvaltning! • Tage ejerskab overfor mit job • Motivere hinanden • Fokus på faglighed snarere end effektivitets mål • Stands op og hør.. • At efterlønnen ikke bruges til at komme af med • Gør feltet ”mulighed” så stort som muligt ældre medarbejdere • Min arbejdsplads er allerede på vej til at blive bedre: • At man bliver ved med sin gode tone Ny organisation er i gang med involvering af alle • Mindre bureaukrati og hieraki medarbejdere. • At der lægges en mere langsigtet plan med mine funktionsopgaver Gul workshop • At det tydeliggøres/italesættes hvordan jeg har bidra get med mine erfaringer • Ingen aldersdiskrimination • Lavt sygefravær – engagerede åbne kolleger man kan • Bedre information fra ledelse (både institution og sparre med og udfordres af forvaltning) • Flere seniorarrangementer • Kompetenceafklaring • Anerkendelse af det grå guld! • At alle taler med og er anerkendende om éns person • Lederen skal kende den enkelte medarbejder godt nok til at kunne give opgaver, der matcher • Fokus på ledelse – MUS samtaler – seniorpolitik
• Undervise andre afdelinger • Søg hjælp hos seniorer ifht. opgavers løsning • Se på kvalitet fremfor kvantitet • Unge og ældre lytter til hinanden • Som personale skal vi selv komme med ønsker og indflydelse i det daglige arbejde. Måske noget vi særligt brænder for • Synlighed fra ledelsen i hverdagen – også når der ingen problemer er! • Tag ansvar og gør noget ved det du kan • Man skal huske at vi måske ikke mere kan have 10 bolde i luften, men måske kun 7 – men til gengæld kan vi meget med de 7 • Inddrage alle i projekter, så alle kan byde ind trods alder • At jeg i mit daglige arbejde kan formidle min viden, erfaring og tid til fordybelse • Få specialopgaver – så sparer vi på konsulent- udgifterne! • Fjerne begrebet ”seniorer” og se os som de men nesker vi er • Der er ikke noget bedre terapi end en god struktur • Anerkend og brug aktivt vores livserfaringer og faglige kvalifikationer • Vær’ positiv – også overfor nye tiltag. Se muligheder! • Del viden • Afholde en senior + junior-konference sammen! • Tryghed i ansættelsen • Fleksibilitet i arbejdstid • Kombiner ”de erfarne” med ”de yngre” for en bredere tilgang til opgaverne • Inddragelse i beslutninger = medindflydelse! • Ligeværdighed • Dialog mellem forskellige arbejdsgrupper • Rollen som senior bør anerkendes! • En endnu bedre arbejdsplads som senior = byd ind med nye muligheder og ideer • Bedre kommunikation mellem ledelse og medarbejdere • Eftertænksomhed og erfaring tæller • Klar tale om hvad vi gør i den nærmeste fremtid, hvor vi er så mange seniorer på arbejdspladsen? • Hvad gør vi for at ændre på aldersfordeling? • Opfølgning • Vær positiv – trods alt • Lydhørhed Lilla workshop • Bedre normeringer i daginstitutionerne – dermed mere tid til intensivt arbejde med udsatte børn • Hvordan sikres det at den viden der forsvinder med seniorers afgang forbliver i organisaionen? • Fokusere på det der kan gøres noget ved • Arbejde ud fra kontrol cirklen • Vi skal tale mere sammen i hverdagen • Et bedre computerprogram der ikke er så tidskræv ende – der frigør ressourcer som vi har brug for • Stille fokus på hvad er din drivkraft • Få øje på værdien af sammenhængen mellem unge og ældre medarbejdere • Gode vilkår gør at jeg bevarer energien og arbejdsglæden • Synlige mål for medarbejdere og virksomheden
• Mindre administration, mere faglighed, bedre fysiske rammer, god ledelse • Medinddragelse i innovation – vi kunne lave flere fortællinger sammen • Fokus på min egen selvforståelse • Mulighed for at nedskrive min arbejdserfaringer for de kommende ansatte • Giv de afgående medarbejdere mulighed for at videregive deres kompetencer mens tid er • En god frokostordning • Resultatløn • Respekt for mine faglige vurderinger • Fokus på både faglige og personlige kompetencer • Personalepleje i form af en køkkenassistent der serverer formiddagskaffe med nybagte boller • Mulighed for efteruddannelse • Jeg ønsker at kunne have en dialog med min centerchef omkring vores arbejdsforhold • Lad medarbejderne tage ansvar – det udvikler stedet • Mere sparring med kolleger i hverdagen • Bedre balance mellem arbejdsliv og fritid • Arbejdsro – der er omstruktureringer hele tiden • Overholde frister • Kreativitet og faglighed i fokus – lad os afprøve nye ting • At lave det jeg er ansat til og ikke alt muligt lige gyldigt, som alligevel bliver lavet om efter et halvt år • Videreuddannelse for seniorer – vi er jo langt fra færdige med at lære • Rammer, rum og ”lyd” til dokumentation og koncentration. • Husk at leve i nuet • God energi! • Spontanitet • Jeg har fået helt lyst til at læse Kierkegaard • Det er ikke altid værst at lukke døre – og være i nuet! • Lade medarbejdere om viden i stedet for at være ”besserwisser” • Passe godt på os selv og være opmærksomme på, om kollegaer har det godt • Være helt bevidst om hvor jeg skal lægge mine kræfter • Kan jeg fortsætte med at arbejde som frivillig? • Errare humanum est (det er menneskeligt at fejle) • Lidt ekstra info når ”systemet” forandres • Jeg ønsker en mere lyttende leder, der tager proble mer seriøst • Passe på den gode sorte humor • Sige pyt til småting • Fællesskab! Overvej hvad vi kan bruge og hjælpe hinanden med • For at flytte sig er man nødt til at bevæge sig • Mulighed for fleksibilitet i forhold til hvor længe vi skal blive på arbejdspladsen • Vær’ dig selv og ikke det andre forventer du er! • Arbejd med nødvendighed og mulighed Grøn workshop • • •
Jeg vil gerne blive social entreprenør, men kunne godt tænke mig et kursus, der hjælper mig på vej Mulighed for nedsat tid, så jeg kan bruge min tid til frivilligt arbejde At lave noget samarbejde børn og ældre imellem, fx
musik og sange på plejehjem • Giv kommunen ferieugen tilbage • Lav en ordentlig seniorordning-økonomi • Tid til at blive mentorer for unge der skal hjælpes i gang i uddannelse • Arbejde som frivillige i børnefamilier, der har brug for støtte • Bedre orientering til mellemledere og ansatte om seniormuligheder • Bruge ældre medarbejderes kompetencer til følgeordning til nyansatte • At IT fungerer • Gå hjem-møder med oplæg om fremtidens udfordringer • IT-support fra 7-16 med vagt i perioden • Flere dage som denne – det giver et positivt syn på vores arbejdsgiver • Billigere kantine – frugt i stedet for kage i kantinen • At vi alle tænker mere uden for rammerne • Flere ressourcer til børn & unge, familier og to-sprogede • Brug seniorsamtalerne til at præsentere forskellige fleksible muligheder • Smart Boards i klasselokalerne • Kald besparelser for dét det er i stedet for at sige det er effektivisering • Mulighed for at fortsætte på nedsat tid med en form for deltidspension – ænsker at udnytte den viden og erfaring jeg gennem 33 år har erhvervet • Kondi rum • Løbende kurser for medarbejdere, så de evige krav om omstilling i højere grad opleves som en mulighed og ikke en trussel • Mere samarbejde på tværs af faggrænser • Afklaring på fremtidsstrukturen – hvor skal min arbejdsplads fysisk være i fremtiden? • Fortsat mulighed for at udvikle mig fagligt – også selvom jeg er senior • En sikkerhed for en rimelig afviklingsplan efter de 65 år – glæde for arbejdspladsen og den ansatte • Hjælp til afklaring af seniormedarbejderens fremtidsplaner og muligheder • Optimering af seniorpolitikken • Ordentlig afviklingsplan og gerne hjælp til hvordan jeg kan bidrage med socialt arbejde • Flere temadage som denne. Det giver læring og oplevelser i hverdagen. Godt initiativ!ww • Flere medarbejdere i institutionerne så vi ikke løber så stærkt. Dejlig med inspiration udefra i form af foredrag Pink workshop • Mulighed for hjemmearbejdsplads • Mulighed for afslapning ca. ½ time pr. vagt for seniorer – giv os et sted hvor vi kan få ro til en stille pause • Mulighed for at jeg fortsat kan arbejde få timer når jeg er pensionist • Kaffepause med medarbejderne skal prioriteres • Tal positivt, gem kritik og negativitet væk • Gå glad på arbejde • Bedre mødestruktur for organisationen • Husk at rose og anerkende. Det giver så meget og
koster så lidt! • Sæt ugens gode historie på dagsordenen på personalemødet • Vær opmærksom på de sjove indslag – del dem med dine kolleger • Vær stolt af sucesserne • Skabe mere tryghed i ansættelsen – vi er nogle der er konstant bange for fyringer • Hold fokus på det vi har gang i • Vi skal passe på hinanden • Give mere handlefrihed • Brug glæde som en ny værdi • Mere åbenhed fra ledelsen • At alle vil møde hinanden med en positiv og glad indstilling til det daglige arbejde • Vær aktiv i fællesskabet – set det gode humør i centrum • Større krav til forældrene – ansvaret er deres når de vælger at få børn. • Hvordan får vi fundet plads og tid til fordybelse? • Del ud af dit overskud og indre glæde • De lokale ledere bør give mulighed for at skabe frirum til sociale tiltag for medarbejderne • Større tillid til medarbejderne • Stop al brok og accepter, at verdenen (og arbejds livet) forandrer sig! • Gi’ mig et team som jeg kan mødes med mere end 4 gange pr. år • Hvis alle kommer glade, positive og forberedte om morgenen ville det smitte • Mere åbenhed • Et anerkendende klap på skulderen fra ledelsen når man har gjort noget godt for arbejdspladsen/teamet • Hvis kollegaer tænker i vilkår og hvad vi selv kan gøre som ansvarlige for, at organisationen ”kører” • Mere klarhed • Mindre omstrukturering fra direktionen • Tage teamsamarbejdet alvorligt og udvikle det! • Hvis vi fysisk bliver flyttet sammen med ledelsen • Hvis chefen ville prøve at sætte sig ind i teamets arbejdssituation • Ved at værdsætte det gode samarbejde og huske humor og alt det positive • Endnu større anerkendelse • Mere samarbejde • Lyt og se dine kollegaer • En mere positiv og lyttende leder • Bliv ved med at bruge de kompetencer jeg har! • Tryghed for fremtidens arbejdsplads • Klare udmeldinger om forandringer • Jeg vil gøre mit bedste for at den nye organisation kommer til at fungere godt! • At der bliver lyttet/handlet når jeg kommer med en problemstilling jeg ikke selv kan klare • Hjælpsomhed • Respekt og gensidig forståelse • Giv plads til at din kollega kan være menneske • En renovering og fortsat godt samarbejde – det er glæde • Frihed under ansvar • Mindre topledelse • Vidensdeling • Politisk ansvarlighed – længere høringsfrister
DIG – EN DEL AF LØSNINGEN! her med at være en del af GenerationPlus. For som en kvinde i salen påpeger, er der jo ikke noget galt med at blive gammel. Det handler om, hvor du er mentalt. For man kan tale om flere forskellige aldre. Den biologiske alder kan du beregne ud fra dit sygesikringsbevis. Men hvad med din fysiske – kan dit knæ følge med, hører du så godt som da du var 30? Eller den mentale alder, hvor føler du dig henne? Og så er der selvfølgelig samfundets opfattelse af din alder, som også spiller ind – det er f.eks. derfor vi er samlet til seniorkonference i dag. Vores generation adskiller sig fra de øvrige, fordi vi har et større psykisk beredskab, vi er mere fleksible, og så er vi nysgerrige og vil gerne lære nyt, siger Chris Evers. Det er egenskaber, der er gode for sociale entreprenører. For socialt entreprenørskab handler om at skabe nye og smartere velfærdsløsninger, finde ideer til besparelser, mobilisere ressourcer og skabe vækst i den danske velfærd. Hvad er forskellen på at være frivillig og på at være social entreprenør? Begge dele er gode, men som social entreprenør får du i højere grad selv mulighed for at definere de felter, du vil arbejde inden for. Du kan sætte din viden og erfaring i spil, siger Chris Evers, der er direktør i Velfærdsfonden og oplægsholder på workshoppen GenerationPlus: En del af problemet – en del af løsningen. Erik Clausen sagde engang: ”Selv gamle rødder kan være aktive i en græsrodsbevægelse!” Budskabet har helt sikkert været, at det ikke ikke er slut med at være aktiv, bare fordi ens alder overhaler ens vægt. Og Chris Evers kan fremhæve en masse eksempler på personer, der i deres voksenliv har påtaget sig nogle sociale opgaver. F.eks. arbejder Jørgen Hebo Nielsen, 72 år og tidligere direktør i COWI, med Børnevennerne og Gentofte Frivillighedscenter som social entreprenør. Men hvorfor skal vi nu til det? Det hurtige svar er, at det skal vi selvfølgelig heller ikke. Men hvis du har lyst til at dele ud af dine erfaringer og din viden,
er der masser af gode grunde til det. Dem finder vi i det, der klassisk kaldes velfærdsdilemmaet. Vi står nemlig i en situation, hvor befolkningssammensætningen består af flere ældre og færre yngre. Samtidig er der fokus på besparelser i den offentlige sektor, mens borgerne forventer mere og mere fra staten. Der findes med andre ord nok sociale problemer, som man kan tage fat på, og disse problemer kan ifølge Chris Evers ikke løses af dem, der selv har skabt dem. Der er behov for nytænkning og ressourcer, hvis vi skal skabe nye resultater. Før vi snakker videre om socialt entreprenørskab, skal vi først lige vende det
Som eksempler på udfordringer nævner Chris Evers ADHD-ramte unge og kriminalitet, hjemløse, overvægt eller hjælp til unge på vej i uddannelse. Men det interessante er i virkeligheden, hvor workshoppens deltagere ser, at de kan gøre en forskel, f.eks. i forhold til sociale udfordringer i Helsingør Kommune. Der er lagt op til gruppediskussion, og det kommer der nogle spændende forslag ud af – find dem i inspirationskataloget. Springsters er en frivillig organisation, der støtter op omkring socialt entreprenørskab. Hvis du har en god ide til et projekt, kan du kontakte Springsters for rådgivning omkring projektbeskrivelser, fondsansøgninger og strategier.
ARBEJDSGLÆDE = BINGO! Vi kan ikke komme med et dybt svar på spørgsmålet ”Hvad er arbejdsglæde?” For arbejdsglæde er en følelse – noget du har inde i dig selv, og som er individuelt fra person til person. Du kan opleve to medarbejdere i samme stilling, der oplever arbejdsglæde som noget helt forskelligt, men du vil sjældent opleve to medarbejdere, der finder arbejdsglæde overvurderet. Arbejdsglæde er det, der gør arbejdet sjovt: ”Vi kan godt have arbejdsglæde midt i al elendigheden, fordi vi har et godt netværk. Det er arbejdsglæde, der gør at en trist mandag morgen alligevel kan være god”, siger chefkonsulent i COK Ditte Møllegaard Christensen, der er oplægsholder på dagens workshop Gå glad til og fra arbejde. Argh! Meh! Yay! Hvem er du? Tre ansigter på skærmen – den ene kan ikke få armene ned af bar lykke, den anden ser nogenlunde tilfreds ud,
mens den tredje er noget frustreret og mest ligner en, der trænger til en lang ferie. En hurtig føler i lokalet viser heldigvis, at ingen deltagere identificerer sig fuldstændig med den sidste. Faktisk ligger alle et eller andet sted mellem glad og superglad, og det er jo et rigtig godt sted at starte. En enkelt deltager fortæller, hvordan hun nogle gange oplever at møde op som den superglade smiley og gå hjem som den sure, simpelthen fordi relationerne på arbejdspladsen er så komplekse. Ditte Møllegaard Christensen har hørt den historie før: “Når et mønster bliver til et monster, bliver vi nødt til at tage hånd om det, sådan er det.” Og det er blandt andet derfor vi i dag arbejder med at finde arbejdsglæden. For lige at hæve glæden endnu et hak, inviterer Ditte Møllegaard Christensen nu workshopdeltagerne med til bingo. Eller rettere arbejdsglædebingo, hvor du selv vælger, hvordan du får hele
pladen fuld. For ingen råber de rigtige tal op, deltagerne skal derimod selv bevæge sig rundt og få ja’er på en række spørgsmål på spillepladen: Kender du en kollega godt nok til at vide, hvilket humør han/hun er i? Giver du ros? Og har du pralet af din arbejdsplads inden for det sidste år? Ni ja’er giver arbejdsglædebingo, og sidegevinsten er en masse positive tilkendegivelser fra deltagerne, som nu er kommet et skridt nærmere en definition af, hvad arbejdsglæde betyder for dem. Arbejdsglæde er en sjov ting, for jo mere arbejdsglæde du har, desto mere arbejdglæde kommer der. Du smitter dig selv, og du smitter dine kollegaer. Arbejdsglæde er godt, fordi det giver dig tid og overskud i hverdagen. Det styrker din identitet, for dit arbejde er nu en stor del af dit liv. Og så giver det livsglæde, sundhed og succes. Det er en illusion at mere i løn, sikkerhed i jobbet eller forfremmelser giver arbejdsglæde.
KUN FOR RIGTIGE VOKSNE... I fritidsordningen Æblekvisten er der ledermøde. Fritidsordningen skal spare, og institutionslederen og de to afdelingschefer skal finde løsninger, så budgettet holder. “Det er vigtigt for vores profil, at vi tager på ture og giver børnene nogle oplevelser i naturen”, siger afdelingschefen Gustav. Den anden afdelingsleder, Lene, søger efter andre løsninger. “Kan vi lave en rengøringsordning, hvor forældrene hjælper til?”, siger hun, men det er der ikke stemning for. Alle udgifter er i forvejen skåret helt ind til benet, så der er ikke andre muligheder en at skære i personalet. Det slår forstanderen Hanne fast tidligt på mødet.
“Der er mange håndtag at gribe fast i, det handler ikke kun om Jens, men lige så meget om at yngre og ældre skal samarbejde”, siger en deltager fra salen, der er bekymret over at Jens bliver holdt uden for store projekter i institutionen. Salen foreslår, at forstanderen holder personlige samtaler med alle medarbejdere for at undersøge deres ønsker. Jane, Æblekvistens nyuddannede pædagog og legepladsprojektansvarlige kommer ind på kontoret. Samtalen er kort, for da forstanderen spørger om Jane kan gå ned i tid, kommer svaret prompte: “Det har jeg da slet ikke tid til!”, og så er der ikke meget mere at sige til det.
at få Jens til at gøre det for det øvrige personales skyld virker. Tilbage på personalemødet er meldingen fra forstanderen, at ingen er interesseret i at få frivilligt ned i tid. Vi må se på andre løsninger, og her inddrager Peter Larsen igen workshopdeltagerne. Der er en masse problemstillinger i spil. De skal spare, men der er også en skjult dagsorden, og faktum er, at Jens har det skidt. Det bør de forholde sig til, mener en deltager. En anden fortæller om en oplevelse fra sin egen arbejdsplads: “To er gået frivilligt, ellers var der kommet en prikkerunde. Det var meget ubehageligt!”
Snakken falder hurtigt på naturlig afgang, og Gustav og Hanne er enige om, at Jens har været umotiveret siden han kom tilbage efter en sygemelding. Måske er han villig til en fornuftig afskedsordning, det er jo i alles interesse?
Med Jens bliver det straks mere komplekst. Vi kan alle se, at Jens er oppe i alderen og føler sig ganske utryg ved hele situationen. Det bliver ikke bedre af, at Hanne indleder samtalen med den berygtede sætning: “Nå Jens, hvordan synes du selv det går?”.
“De skal se på ressourcerne i stedet for opgaverne. Hvilke opgaver skal de kunne løse?”
Sådan slutter scenen i Dialog Teatrets dilemmateater, hvor workshoppens deltagere bliver instruktører og guider skuespillerne til større arbejdsglæde. Peter Larsen, der er kreativ leder af Dialog Teatret og workshoppens guide, beder deltagerne i teatersalen om at stikke næserne sammen og tale om, hvad de ser på scenen og hvordan de vil rådgive lederne til at komme videre.
Jens synes det går bedre, og når Hanne spørger om han er interesseret i at gå ned i tid, bliver svaret (med hjælp fra salen), at det er han ikke interesseret i. Han er glad for sit job og har brug for hver en krone. Ikke engang forstanderens forsøg på
Vi går for en stund videre til problemstillingen omkring Jens og hans rolle i institutionen, vi er nemlig med til eftersygesamtale. Hvad er Jens’ kvaliteter i virkeligheden? Det kan forstanderen godt svare på: “Som modent menneske og som mand tilbyder du en ro og en dybde, du har livserfaring og er nået til et punkt, hvor du ikke skal bevise noget. Du har øre for de, der har det svært, og det er positive kvaliteter”, siger hun og fortsætter: “Men det vigtige er, at du selv kender dine kvaliteter og viser hvad du har at byde på. Du kan ikke bare forvente at jeg gør det for dig.”
En tredje deltager kommer med følgende råd:
BØJ FISKEN MENS DEN ER FRISK Dagen er ved at falde på hæld, og vi er alle en smule trætte efter en inspirerende dag med mange indslag. Foredragsholderen Torben Wiese er den sidste der skal på – og det skal vise sig at blive alt andet end kedeligt. Torben Wiese er blevet kåret som en af Danmarks mest motiverende talere, og der går ikke mange minutter før alle deltagere sidder med opmærksomme øjne rettet mod scenen. Vanebryder Et af Torben Wieses hjertesager er at forsøge at pege på og identificere mange af de vaner, som vi, uden selv at reflektere over, gentager hver eneste dag. Ifølge Torben Wiese har vaner det med at opstå i forskellige relationer både i privatlivet og på arbejdspladsen. ”Kan du forestille dig et menneske uden vaner?” spørger Torben Wiese retorisk. Og svaret falder prompte: Nej! Vaner er et grundvilkår for menneskets liv. Uden dem ville vi ikke kunne udføre særlig meget. Vores morgenvaner er et godt billede derpå: Vi står op om morgenen og udfører en række ritualer, ofte i en bestemt rækkefølge. Vi slår autopiloten til og reflekterer ikke over, hvad vi gør. At køre på autopilot synes i dette tilfælde harmløst – hvori ligger da problemet? Ifølge Torben Wiese er det ikke underligt, at vi holder fast i vanemønstre. ”Men jeg vil alligevel gerne gøre op med tankegangen ”du ved hvad du har, du ved ikke hvad du får.” I stedet for at stå standby synes jeg, vi skal fokusere på at være forandringsskabende ved aktivt at tage stilling til vores eget liv og turde skabe forandringer, hvor der er behov for det.” Brug nuet værdifuldt Torben Wiese er i sit arbejdet særligt inspireret af det afrikanske ordsprog
”Bøj fisken mens den er frisk”. Dette ordsprog rummer ikke kun en fysisk betydning, men er også et billede på en mental tilstand. For at illustrere dette opfordrer Torben Wiese alle deltagerne op af stolen for at lave en lille øvelse: ”Stræk jeres arme ud til hver side og hold strækket.” Denne fysiske øvelse skal demonstrere forsøget på at udvide nuet. For ifølge Torben Wiese kan du kun se og ændre på dine vaner, hvis du er tilstede i nuet. ”Forventningens glæde er den største” udtaler Torben Wiese og sender et udfordrende blik til de lyttende deltagere. ”Men forventningens glæde eksisterer per definition aldrig her og nu.” Du er derfor aldrig tilstede i nuet, hvis du tænker på noget der ligger i fremtiden. At være tilstede i nuet er generelt ikke noget voksne er gode til, fastslår Torben Wiese. Vi har 117 ting vi skal huske på, planlægge og koordinere. Derimod er børn med deres umiddelbare undren og nysgerrighed meget bedre til at være i nuet, og vi kan derfor lære meget af børns måde at være tilstede på, påpeger han. Sæt dig nogle mål – og følg dem Det lyder alt sammen meget godt – vær tilstede i nuet og se dine vaner efter i sømmene. Men hvordan foregår det lige i praksis? Torben Wiese påpeger at den sværeste vane at ændre er den man ikke kender. ”Det kræver at du ser på dig selv med andre øjne. At du kigger på dig selv udefra med tilpas ydmyghed”. Men hvordan afgør man så om en vane er værdifuld eller begrænsende for ens liv? Ifølge Torben Wiese er vaner jo gode – ellers ville vi ikke have dem! ”En måde at afgøre dette på er at spørge dig selv, om din vane hjælper dig til at nå dine mål?” For har du ingen mål kan alle vaner, ifølge Torben Wiese, være
lige gode og dårlige. Som et afrikansk ordsprog lyder: ”Uden et mål kan du ikke score!” Herved retter Torben Wiese opmærksomheden mod vigtigheden i at sætte sig nogle gode mål, der kan udvikle din livskvalitet – og arbejdsglæde! Torben Wiese er grundlægger af firmaet Habitmanager®, der blandt andet tilbyder en vanebryderuddannelse og årligt uddeler en vanebryderpris. Torben Wiese har 25 års erfaring inden for salg, ledelse, samarbejde og forandringer.
FÅ DET HELE MED! På www.cok.dk/helsingør 2012 kan du finde oplægsholdernes materialer og flere billeder fra arrangementet.
Konferencen Gå glad hjem fra arbejde er arrangeret af COK - Center for Offentlig Kompetenceudvikling for Helsingør Kommune. Konferencen er finansieret af trepartsmidler.
TEKST OG FOTO Louise Thinesen Bendtsen Mette Tegtmeier Olsen
ltb@cok.dk mto@cok.dk