Både i kommuner og regioner er der fokus på innovation og nyudvikling, og den offentlige sektor omlægger, omstrukturerer og omprioriterer som aldrig før. Hvis vi samtidig skal fastholde sikker drift og god myndighedsudøvelse, bliver god sagsbehandling og korrekte afgørelser afgørende. KL, Jura og EU arbejder med al jura, som knytter sig til kommunal interessevaretagelse og arbejdsgiverfunktionen, herunder også EU-retlige spørgsmål. Kontoret arbejder med at formidle opdateret juridisk viden inden for ansættelses- og arbejdsret samt kommunal- og forvaltningsret. COK er kommunernes eget kompetencecenter, som arbejder for at kvalificere den kommunale drift og opgavevaretagelse gennem udviklingsprocesser, uddannelser, undervisning og netværksfacilitering. COK og KL, Jura og EU samarbejder om udvikling af kurser, konferencer og temadage, der sætter fokus på god sagsbehandling og myndighedsudøvelse. Hvert år deltager mere end 1.000 medarbejdere og ledere på vores fælles aktiviteter. Vi har stor erfaring med at tilrettelægge fagligt relevant og spændende kursusindhold med ny og nyttig viden, som du og dine medarbejdere kan bruge i praksis.
// SE ALLE AKTUELLE KURSER, STEDER, PRISER OG DATOER PÅ www.cok.dk/jura
GOD SAGSBEHANDLING OG MYNDIGHEDSUDØVELSE
2014-2015
HER FINDER DU OS: TELEFON: 8779 6300 AALBORG Gasværksvej 24, 3. sal 9000 Aalborg E: nord@cok.dk
VEJEN Jyllandsgade 12 6600 Vejen E: syd@cok.dk
NÆSTVED Jernbanegade 12, 1. sal 4700 Næstved E: sj@cok.dk
AARHUS Hedeager 5, 1. sal 8200 Aarhus N E: cok@cok.dk
ODENSE Schacksgade 39 5000 Odense C E: fyn@cok.dk
STORKØBENHAVN Lyskær 3ef, 1. sal 2730 Herlev E: hos@cok.dk
JURA
KL Weidekampsgade 10 2300 København S E: kl@kl.dk
Vi har udviklet et spændende kursusprogram målrettet medarbejdere og ledere, som arbejder med sagsbehandling og jura i kommuner og regioner. Aktiviteterne bringer ny lovgivning, aktuelle temaer og vigtige refleksioner sammen inden for emner som f.eks. kommunalret, ansættelsesret, sagsbehandling og EU. Rigtig god fornøjelse! Ib Oustrup Direktør COK
Karsten Thystrup Kontorchef, Jura og EU KL
www.cok.dk
KURSUSOVERSIGT ANSÆTTELSESRET
AKTIVITETER I STØBESKEEN
UNDGÅ DISKRIMINATIONSSAGER Kurset giver en grundig gennemgang af reglerne om forskelsbehandling og ligebehandling, herunder bevisbyrderegler. Der sættes fokus på dokumentation ved afskedigelser i besparelsessituationer, hvor potentielt beskyttede medarbejdere kommer i spil. ➝ Efterår 14 // Forår 15
Bliv klogere på din ledelsesret Forhandling af løn og afskedigelse Socialt bedrageri Det kommunale tilsyn Tillidsrepræsentanternes rettigheder og pligter
KOLLEKTIV ARBEJDSRET Opnå viden om grænserne for ledelsesretten, herunder mulighederne for at indføre kontrolforanstaltninger, også på brugen af sociale medier, fx Facebook. Efter kurset ved du, hvordan du håndterer arbejdsnedlæggelser, kamuflerede kampskridt og organisationsansvar. Du vil også få kendskab til arbejdsretlig konfliktløsning, fællesmøder, mæglingsmøder mv. ➝ Forår 15
EU på den kommunale dagsorden Brug af sociale medier Statsstøttereglerne
PRISER } Heldagskurser fra 2.800 kr. ekskl. moms pr. deltager } Rekvirerede forløb: } 7.000 kr. ekskl. moms (halv undervisningsdag med en underviser) } 25.000 kr. ekskl. moms (hel undervisningsdag med to undervisere) Se priser på DOL-modul og konferencer under den enkelte aktivitet. Der tages forbehold for prisændringer – se i øvrigt aktuelle priser på www.cok.dk/jura
KONTAKT OS
Kontakt os, hvis du har spørgsmål om vores kurser Leif Fris Petersen Chefkonsulent, COK T: 8779 6307 E: lfp@cok.dk
Hanne Frey Koordinator, COK T: 8779 6305 E: hf@cok.dk
ÉN MEDARBEJDER – FLERE STILLINGER I SAMME KOMMUNE. HVAD GØR ARBEJDSGIVER? Flere og flere ansatte i kommunerne har to eller flere ansættelser inden for samme arbejdsområde. Hvilke retlige grænser gælder for sådanne ansættelser, og hvordan forholder arbejdsgiver sig? Kan man arbejde mere end 37 timer uden at få overtidsbetaling? Hvad siger arbejdsmiljøreglerne? ➝ Forår 15 ELEVER Elever er en ressource på de kommunale og regionale arbejdspladser. Få kendskab til de særlige regler for elevansættelser, herunder hvordan du som arbejdsgiver forholder dig, hvis elevansættelsen ikke går som planlagt. ➝ Forår 15
HENT FORLØB HJEM TIL DIN KOMMUNE Er I flere, som ønsker at deltage på samme kursus? Alle vores forløb kan hentes hjem i egen kommune som et lokalt forløb, hvor deltagerne opnår ny fælles viden og kompetencer og styrker det interne samarbejde.
PERSONALEJURIDISK HÅNDTERING AF BESPARELSESRUNDER – AFSKEDIGELSE ELLER OMPLACERING? Kurset gennemgår alle faser fra de politiske overvejelser om budgetbesparelser til udmøntningen af de konkrete besparelser i form af afskedigelser. Reglerne om omplaceringspligt gennemgås, og der sættes særligt fokus på de medarbejdere, som har en udvidet beskyttelse i forhold til lovgivningen eller i henhold til kollektive aftaler. ➝ Efterår 14 // Forår 15 GENNEMFØRELSE AF VILKÅRSÆNDRINGER I ANSÆTTELSESFORHOLDET Kurset gennemgår regler og retspraksis for gennemførelse af ændringer af ansattes vilkår i form af fx ændringer i løn, arbejdstid, arbejdsopgaver, organisatorisk indplacering mv. ➝ Efterår 14 // Forår 15 CASE-BASERET SAGSBEHANDLING Kurset vil have fokus på de sagsbehandlingsregler, som skal iagttages i personalesagsbehandlingen. Med baggrund i konkrete cases fra personaleområdet giver kurset deltagerne forståelse for, hvilken betydning undersøgelsespligten og de forvaltningsretlige regler om aktindsigt, partshøring og begrundelse har for, at sagsbehandlerne kan afgøre personalesager med mindst mulig risiko for, at afgørelserne bliver indbragt for det fagretlige system eller domstolene. Kurset vil veksle mellem korte oplæg, gruppearbejde og opsamling i plenum. ➝ Forår 15 TJENESTEMANDSPENSION FOR BEGYNDERE (GENERATIONSSKIFTE) Kurset vil give kursisterne en grundlæggende forståelse af tjenestemandspensionssystemet og tjenestemandspensionsreglerne. Samtidig sættes kursisterne i stand til at håndtere konkrete problemstillinger og beregne forskellige typer af tjenestemandspensioner. Undervisningen er tilrettelagt som moduler, således at kursisterne får mulighed for at arbejde med opgaver og egen praksis mellem modulerne. ➝ Forår 15
KOMMUNALRET BEDRE POLITISKE DAGSORDENER Et skræddersyet kursus i at skrive bedre politiske dagsordenstekster. På kurset gennemgår vi forskellige redskaber til at kvalitetssikre dagsordensteksterne i forhold til indhold og målgruppe. Vi tager udgangspunkt i kommunens egne dagsordener. ➝ Efterår 14 // Forår 15 POLITIKERBETJENING Kurset giver en grundig gennemgang af reglerne om kommunalbestyrelsen, borgmester, udvalgsformand, udvalg og forvaltning. Herudover gennemgås møder i kommunalbestyrelsen og udvalg samt rettigheder og pligter for kommunalbestyrelsesmedlemmer. ➝ Efterår 14 // Forår 15 i BLIV OPDATERET Skræddersy dit eget nyhedsabonnement på kl.dk og modtag relevante nyheder fra KL direkte i din indbakke. VEDERLAGSREGLERNE Vederlagsreglerne for kommunalpolitikere har de seneste år gennemgået en lang række ændringer. Kurset giver en samlet gennemgang af vederlagsreglerne, herunder også de komplekse regler om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. ➝ Efterår 14 // Forår 15 OFFENTLIGHEDSLOV Kurset vil indeholde en gennemgang af reglerne i den nye offentlighedslov med særligt fokus på de regler, der har betydning for kommunerne. Kommunale eksempler bliver inddraget og gennemgås i undervisningen. ➝ Efterår 14 // Forår 15 KOMMUNALFULDMAGTSREGLERNE Kurset giver en grundig gennemgang af de uskrevne kommunalretlige grundsætninger om kommunernes opgavevaretagelse. Kommunalfuldmagtsreglerne er udviklet gennem praksis, og kurset vil derfor inddrage en lang række konkrete eksempler fra tilsynspraksis. ➝ Efterår 14 // Forår 15
FORVALTNINGSRET Kurset giver en grundig gennemgang af de grundlæggende sagsbehandlingsregler, der skal overholdes, når kommunerne træffer afgørelser over for borgerne. På kurset vil de ændringer, der er trådt i kraft 1. januar 2014 i forvaltningsloven og offentlighedsloven blive gennemgået. ➝ Efterår 14 // Forår 15 BESTYRELSESMEDLEMMER I KOMMUNALE SELSKABER På kurset gives en grundig gennemgang af relevante regler for kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer, herunder regler om fx inhabilitet, tavshedspligt, ansvar for bestyrelsesmedlemmet, om det udpegede medlem er underlagt instruktionsbeføjelse fra kommunalbestyrelsen samt mulighed for sekretariatsbetjening af bestyrelsesmedlemmerne mv. ➝ Forår 15
FÅ INSPIRATION Tilmeld dig COKs nyhedsbreve og hold dig opdateret om de nyeste kurser og aktiviteter.
UDBUDSRET Kurset vil give en grundig gennemgang af de nye udbudsregler med hovedvægten på de ændringer, der sker i forhold til nuværende udbudsregler, herunder hvilke konsekvenser, de nye regler vil have for udbudsprocessen. ➝ Efterår 14
www.cok.dk/nyhedsbrev
KONFERENCER - FORTSAT KONFERENCER PERSONALEJURIDISK KONFERENCE Bliv opdateret på den seneste retspraksis fra Arbejdsretten, faglig voldgift og de ordinære domstole. På konferencen bliver du ført ajour med aktuelle emner inden for personalejuraen, ligesom du får mulighed for at netværke og deltage i debatten. 6.900 kr. ekskl. moms. ➝ Forår 15 DEN KOMMUNALE JURIST Det årlige træf for jurister og medarbejdere, som arbejder med offentlig ret i kommuner og regioner. Du får ny viden og inspiration til dit arbejde og mulighed for at mødes og udveksle erfaringer fra hele landet. 7.550 kr. ekskl. moms. ➝ Forår 15
KL FAGKONFERENCE: RUNDT OM SYGDOM Sygemeldte medarbejdere er altid et tema i kommunernes og regionernes HR-afdelinger. På konferencen belyser vi forskellige aspekter af medarbejdernes sygefravær og kommer med vores bud på håndteringen anno 2014. Vi sætter bl.a. fokus på afskedigelser og handicapproblematik og orienterer om nye tiltag i forbindelse med sygedagpengereformen. 3.995 kr. ekskl. moms ➝ Vejle den 9. september 2014 ➝ København den 16. september 2014 8 FORHÅNDSTILMELDING Lav en uforpligtende forhåndstilmelding på cok.dk og modtag en mail, når vi lancerer nye kursusdatoer.
LEDELSE OG JURA: VALGMODUL PÅ DIPLOMNIVEAU www.cok.dk/ledelse-og-jura Den stigende retliggørelse af den offentlige sektor har betydning for alle niveauer i kommunale organisationer. Offentlig ledelse af institutionen eller afdelingen kan derfor ikke længere udøves uden viden og praktisk refleksion over de retsregler, der knytter sig til personaleledelse og udøvelse af saglig forvaltning. På dette valgmodul sætter vi fokus på den juridiske faglighed og dens betydning og brug i offentlig ledelse. Modulet giver 5 ECTS og udbydes i efteråret 2014. 9.500 kr. ekskl. moms Modulet kan desuden hentes hjem i egen kommune som rekvireret DOL-forløb for en gruppe medarbejdere.