E-håndbog: Drift af renseanlæg, Miljøforståelse myndighed og ledelse (revideret)

Pia Lisbeth Nielsen, Jens Brandt, Irina Meyendorff, Louis Landgren, Henning Christiansen

Drift af renseanlæg Miljøforståelse, myndighed og ledelse 3. udgave

Drift af renseanlæg

Miljøforståelse, myndighed og ledelse 3. udgave

Drift af renseanlæg -­ Miljøforståelse, myndighed og ledelse © COK ± Center for Offentlig Kompetenceudvikling, maj 2011 3. udgave, 1. oplag 2011

Bogen er udarbejdet af: Pia Lisbeth Nielsen, Jens Brandt, Irina Meyendorff, Louis Landgren, Henning Christiansen

Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen

Produktion: Kommuneforlaget A/S Weidekampsgade 10 2300 København S

ISBN: 978-­87-­7848-­978-­4-­pdf

Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af den-­ ne bog eller dele heraf er uden Kommuneforlagets skriftlige samtykke ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

1

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse 2 Forord 10 1 Hvordan påvirkes vandmiljøet 12 1.1 Ilt 12 1.1.1 Iltens kredsløb 12 1.1.2 Ilt i vandmiljøet 13 1.1.3 Livets tilpasning til ilt i vandmiljøet 14 1.1.4 Menneskeskabt iltsvind 15 1.1.4.1 Udledning af iltforbrugende stoffer i vandløb15 1.1.4.2 Iltforbrug fra døde planter 17 1.2 Næringssalte ± kvælstof og fosfor 19 1.2.1 Kvælstof 19 1.2.1.1 Kvælstoffets kredsløb 20 1.2.2 Fosfor 20 1.2.2.1 Fosforkredsløb 20 1.2.3 Effekt af overgødskning i vandmiljøet 21 1.2.3.1 Algerne skygger for lyset til bundplanterne 21 1.2.3.2 Algerne skygger for fiskenes udsyn 21 1.2.3.3 Døde alger giver anledning til iltsvind 23 1.2.3.4 Ammoniak ± et giftigt næringssalt 23 1.3 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer 24 1.3.1 Tungmetaller 25 1.3.2 Miljøfremmede stoffer 26 1.3.3 Tungmetaller og miljøfremmede stoffers effekt i vandmiljøet 26 1.3.3.1 Giftvirkning 26 1.3.3.2 Nedbrydelighed 28 1.3.3.3 Bioakkumulering 28 1.3.3.4 Kræftfremkaldende effekter 29 1.3.3.5 Hormonforstyrrende effekter 29 1.3.3.6 Fastlæggelse af grænseværdier for miljøfremmede stoffer 30 1.4 Hygiejniske forhold i vandmiljøet 31 1.4.1 Bakteriologiske forhold 31 1.4.2 Alger i badevandet 32 1.4.3 Kemiske stoffer i badevandet 32 1.5 Temperaturstigninger 33 1.6 Fysiske ændringer 33 1.6.1 Spærringer i vandløb 33 1.6.2 Erosion og oversvømmelser 35 2 Kilder til påvirkning af vandmiljøet 37 2.1 Viden om udledning til vandmiljøet 37 2.2 NPo fra punktkilder 38 2.2.1 Renseanlæg 38 2.2.2 Regnbetingede udledninger 41 2.2.3 Spredt bebyggelse 44 2.2.4 Industri 45 2.2.5 Dambrug 46 2.2.6 Havbrug 48 2.2.7 Samlet udledning fra punktkilder 48 2.3 NPo fra diffuse kilder 50 2.3.1 Kvælstof og fosfor transporteret med vandløbene 51 2.3.1.1 Kvælstof 52 2

2.3.1.2 Fosfor Kvælstof og fosfor fra luften 2.3.2.1 Kvælstof 2.3.2.2 Fosfor 2.4 Kilder til tungmetaller og miljøfremmede stoffer 2.4.1 Regulering af udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer 2.4.2 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra punktkilder 2.4.2.1 Renseanlæg 2.4.2.2 Regnbetingede udledninger 2.4.2.3 Spredt bebyggelse 2.4.2.4 Industri 2.4.2.5 Fiskeopdræt 2.4.3 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra diffuse kilder Acceptable påvirkninger 3.1 Recipientkvalitetsplaner og regionplaner 3.2 Vandplaner Miljølovgivningen og regulering af spildevandsanlæg 4.1 Indledning 4.1.1 Vandmiljøplanen 4.1.2 EU's Byspildevandsdirektiv 4.1.3 EU's Vandrammedirektiv 4.1.4 Vandrammedirektivets øvrige krav 4.1.5 Den danske implementering af EU's direktiver og regulering af spildevandsudledning 4.2 Overordnet gennemgang af den danske spildevandsregulering 4.2.1 Miljøbeskyttelsesloven 4.2.2 Miljømålsloven 4.2.3 Vandsektorloven og konsekvensloven 4.2.4 Spildevandsbekendtgørelsen 4.3 Definitioner 4.3.1 Spildevandsanlæg 4.3.2 Spildevandsforsyning 4.3.3 Spildevandsforsyningsselskabs spildevandsanlæg 4.3.4 Personækvivalent 4.4 Spildevandsplaner 4.5 Tilslutning til et spildevandsforsyningsselskabs spildevandsanlæg 4.6 Tilslutning af boliger til forsyningsselskabets spildevandsanlæg 4.7 Tilslutning af virksomheder til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg 4.7.1 Forhold til kapacitet af renseanlæg og opland 4.7.2 Vilkår 4.7.3 Ejerskab af virksomheden 4.7.4 Ansøgning om tilslutning af industrispildevand 4.8 Ændring af tilslutningstilladelser 4.8.1 Ansøgning 4.8.2 Påbud 4.8.3 Ophævelse af tilslutningsretten og -­pligten 4.9 Tilsyn med tilslutning til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg 4.10 Direkte udledning til vandløb, søer og havet 4.11 Fælles regler for alle typer tilladelser om udledning 4.11.1 Sagsbehandling 2.3.2

3 4

3

53 54 55 57 57 58 59 59 60 61 61 61 62 64 65 65 70 70 70 71 71 73 75 75 75 76 78 79 80 80 80 80 81 81 82 83 83 83 84 85 85 86 86 86 87 88 88 89 89

5

6

4.11.2 Kapacitet 89 4.11.3 Vandløbsregulering 90 4.11.4 Kontrol 90 4.11.5 Tilladelige mængder 90 4.11.6 Tidsfrist for udnyttelse af tilladelsen 90 4.12 Udledning fra boliger 91 4.12.1 Spildevand i det åbne land 91 4.12.2 Eksisterende udledninger fra enkeltejendomme 92 4.12.2.1 Spildevandsplanerne 92 4.12.2.2 Påbud 92 4.12.3 Nye tilladelser til udledninger fra enkeltejendomme 93 4.12.4 Typegodkendelsesordning for minirenseanlæg på 30 PE eller derunder 93 4.13 Udledning fra spildevandsforsyningsselskabers renseanlæg 95 4.13.1 Vandplaner 95 4.13.2 Nationale udlederkrav 95 4.13.3 Analysemetode for stoffer omfattet af de nationale krav til udledning fra renseanlæg 96 4.13.4 Kontrol med spildevandsforsyningsselskabernes renseanlæg 97 4.14 Udledning fra virksomheder 98 4.14.1 Målsætninger og Vandmiljøplanen 98 4.15 Udledning fra overløbsbygværker og separate regnvandsudløb 99 4.16 Ændring af udledningstilladelser 100 4.16.1 Ansøgning 100 4.16.2 Påbud 100 4.17 Tilsyn med udledninger til vandløb, søer eller havet 101 4.18 Nedsivning, udsprøjtning og pilerenseanlæg m.v.

101 4.18.1 Nedsivning 101 4.18.2 8GVSU¡MWQLQJ Sn MRUGRYHUÀDGHQ 102 4.18.3 3LOHUHQVHDQO J DÀ¡EVIULH EDVVLQDQO J

103 4.19 Samletanke, bundfældningstanke og tømningsordninger 104 4.19.1 Tilladelse til etablering af samletanke 104 4.19.2 Tilladelse til etablering af bundfældningstanke 104 4.19.3 Obligatoriske tømningsordninger 105 4.19.4 Tømning af tanke, der ikke er dækket af en obligatorisk tømningsordning 105 Afløbskontrol 106 5.1 Mængdeproportionale døgnprøver 106 5.2 Afløbskontrol 107 5.3 Statistisk afløbskontrol 107 5.4 Andre former for afløbskontrol 109 Finansiering af spildevandsanlæg 110 6.1 Brugerne 110 6.2 Indtægter 111 6.2.1 Tilslutningsbidrag 111 6.2.1.1 Dispensation 112 6.2.1.2 Udtræden af kloakopland 112 6.2.1.3 Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag 113 6.2.1.4 Delvis tilslutning 113 6.2.2 9DQGDÀHGQLQJVELGUDJ 113 6.2.2.1 Fast og variabelt bidrag 114 6.2.2.2 Bidragsberegning 114 6.2.2.3 Takst 114 6.2.2.4 Fradrag for vand, der ikke tilledes til kloakken 115

4

6.2.2.5 Fritagelse eller nedsættelse af vandafledningsbidraget i en række situationer 6.2.2.6 Det justerede betalingsprincip 6.2.3 Særbidrag 6.2.4 Vejbidrag 6.3 Udgifter 6.4 Opkrævning af bidrag (betaling af bidrag) 6.4.1 Tilslutningsbidrag 6.4.2 9DQGDÀHGQLQJVELGUDJ RJ DQGUH ELGUDJ 6.5 Kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningen 6.6 Finansiering af tømningsordninger 6.7 Betalingsvedtægt, tømningsregulativ og takstbladet 6.7.1 Betalingsvedtægt 6.7.2 Tømningsregulativ 6.7.3 Takstblad 6.8 Klagemuligheder efter betalingsloven 7 Håndhævelse 7.1 Basis for håndhævelse 7.1.1 Tilsyn 7.1.2 Dokumentationskrav i tilladelser 7.1.3 Oplysningspligt 7.2 Håndhævelse eller ændring af retstilstanden 7.3 Administrative håndhævelsesmidler 7.3.1 Henstilling 7.3.2 Indskærpelse (det tidligere lovliggørelsespåbud) 7.3.3 Påbud 7.3.4 Forbud 7.3.5 Genopretning af den hidtidige tilstand 7.3.6 Selvhjælpshandlinger 7.4 Politianmeldelse 7.5 Strafansvaret efter miljølovgivningen 7.6 Vejledning om håndhævelse 7.6.1 Vejledende krav og retlig lovliggørelse 7.6.1.1 Vejledende krav og bindende krav 7.6.1.2 Revision af udledningstilladelserne 7.6.2 Håndhævelseseksempler 7.6.2.1 Uheld 7.6.2.2 Ændringer i tilløb 7.6.2.3 Lave spildevandstemperaturer 7.6.2.4 Uhensigtsmæssig drift 7.6.2.5 Kapacitetsproblemer 7.6.2.6 Særlige forhold 7.6.2.7 Gentagne overskridelser 8 Øvrig regulering, der har betydning for spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlægs drift og økonomi 8.1 Slambekendtgørelsen 8.1.1 Generelle forhold 8.1.2 Kontrolkrav og produktkrav (kapitel 3 i slambekendtgørelsen) 8.1.3 Afhændelse (kapitel 5 i slambekendtgørelsen) 8.1.4 Opbevaringskapacitet for slam fra forsyningsselskabets spildevandsanlæg (kapitel 6 i slambekendtgørelsen) 8.1.5 De øvrige regler i slambekendtgørelsen 8.2 Lov om afgift af spildevand 9 Arbejdsmiljø ved spildevand 9.1 Indledning 9.2 Lovgivning 5

115 116 116 117 117 118 118 118 118 119 120 120 120 120 121 122 122 122 123 123 124 125 125 125 126 126 127 127 128 128 129 129 129 130 130 130 131 131 131 132 132 132 133 133 134 134 134 135 135 136 138 138 139

10

11

12

13

9.2.1 Driftslederens ansvar og pligter 9.2.2 Arbejdsmiljøloven 9.3 Kloakbekendtgørelsen 9.4 Arbejdspladsvurdering -­ APV 9.5 Stoffer og materialer 9.5.1 ATEX -­ atmosfæriske eksplosioner 9.5.1.1 Maskindirektivet og CE-­mærkning 9.6 Risici ved spildevandsarbejde 9.6.1 Smitterisiko og sygdomme 9.6.1.1 Diarré 9.6.1.2 Stivkrampe 9.6.1.3 Leverbetændelse ± hepatitis A 9.6.1.4 Weills syge 9.6.1.5 Polio -­ børnelammelse 9.6.1.6 Aids ± hiv 9.6.1.7 Øjengener 9.6.1.8 Langtidseffekter 9.7 Ulykkesrisiko 9.7.1 Skære-­ og stikskader 9.7.1.1 Eksplosionsfare 9.7.2 Forgiftning 9.7.3 Iltmangel 9.8 Sikkerhedsudstyr og tekniske hjælpemidler 9.8.1.1 Tekniske hjælpemidler 9.8.1.2 Personlige værnemidler 9.8.1.3 Åndedrætsværn 9.8.2 Hygiejne 9.8.3 Vedligeholdelse 9.8.3.1 Lovpligtige eftersyn Kommunikationslinjer og organisation 10.1 Organisationsplaner 10.2 Arbejdsbeskrivelse 10.2.1 Økonomi, budget og regnskab 10.2.2 Driftsdata, analyser og nøgletal 10.2.3 Kontakt til kommunen og fremtidig organisering 10.2.4 Kontakt til spildevandsproducenter 10.2.5 Nye anlægsarbejder 10.3 Arbejdsbeskrivelse for personalet 10.4 Ændring af arbejdsbeskrivelsen Driftslederens opgaver som leder 11.1 Driftslederens opgaver som leder 11.2 Kravsoverholdelse 11.3 Bemanding 11.3.1 De ansattes kvalifikationer 11.4 Vagtplaner 11.5 Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen 11.6 Materiel og vedligeholdelse af anlægget 11.7 Egenkontrol 11.8 Overvågning 11.9 Økonomi 11.10 Når uheldet er ude Ledelse 12.1 Indledning 12.2 Ledelse ± et overblik 12.3 Ledelsesopgaver 12.4 Lederens ansvarsområde 12.5 Litteraturfortegnelse Strategiske ledelsesopgaver 6

139 140 142 142 143 144 145 145 145 147 147 148 148 149 149 149 149 150 150 150 150 152 152 152 153 154 160 163 163 165 165 166 167 167 168 169 169 169 169 170 170 170 171 171 172 172 173 173 174 174 175 177 177 179 180 181 182 183

13.1 13.2

Ledelsesniveauer 183 Strategiske ledelsesbegreber 183 13.2.1 Mission 184 13.2.2 Værdigrundlag 184 13.2.3 Vision 185 13.2.4 Målsætning 185 13.2.5 Politikker 186 13.2.6 Virksomhedskultur 187 13.3 Strategiske ledelsesopgaver 187 13.3.1 Kommunikation 187 13.3.1.1 Envejskommunikation ± når du vil informere og ikke har brug for en reaktion 188 13.3.1.2 Tovejskommunikation eller dialog ± når du ønsker at få en reaktion på dit budskab 188 13.3.1.3 Flervejskommunikation ± når du ønsker dit budskab drøftet med/af andre 188 13.3.1.3.1 Styring og disponering af mødeaktiviteter 189 13.3.1.3.2 Operativ og strukturel kommunikation 189 13.3.1.3.3 Målgrupper 189 13.3.1.3.4 Opinionsdanner 190 13.3.2 Strategisk udvikling af samarbejde 191 13.3.2.1 Udvikling af samarbejdet på grundlag af virksomhedens værdier 191 13.3.2.2 Strategisk ledelse af forandringer 191 13.3.2.3 Lean ± HQ PHWRGH WLO DW ´VODQNH´ organisationen 192 13.3.2.4 Strategisk planlægning af en kommunikationsopgave 193 13.4 Litteraturfortegnelse 195 14 Personaleledelse 196 14.1 Rekruttering 196 14.1.1 Kontakt med ansøgere 196 14.1.2 Sortering af ansøgere 197 14.1.3 Valg af ny medarbejder 197 14.1.4 Selve ansættelsen 197 14.1.5 Beskrivelse af jobbet 197 14.1.6 Krav til den nye medarbejder 198 14.1.7 Samtale med ansøgere 199 14.2 Fastholdelse og udvikling af medarbejdere 200 14.2.1 MedarbejderUdviklingsSamtaler (MUS) 200 14.2.2 Udviklingssamtaler i grupper (GRUS) 202 14.2.2.1 Den værdsættende metode 202 14.2.3 Situationsbestemt ledelse 203 14.2.3.1 Lederadfærd, der kan karakteriseres som Lederstil 1 ± Instruktion 205 14.2.3.2 Lederadfærd, der kan karakteriseres som Lederstil 2 ± Overtalelse 206 14.2.3.3 Lederadfærd, der karakteriseres som Lederstil 3 ± Medinddragelse (Figur 14.6) 207 14.2.3.4 Lederadfærd, der karakteriseres som Lederstil 4 ± Delegering (Figur 14.7) 208 14.2.4 Lederens værktøjer 209 14.2.4.1 Personlig instruktion 209 14.2.4.2 Skriftlig instruktion 210 14.2.5 Motivation 211 7

14.2.5.1 Â 14.2.5.2 Â 14.2.5.3 Â 14.2.5.4 Â

Maslows  behovspyramide  McClellands  behovsteori  Trivsel  pĂĽ  arbejdspladsen  Anerkendelse  og  kritik  14.2.5.4.1  At  give  feedback  14.2.5.4.2  At  modtage  feedback  14.2.5.5  Delegering  14.2.5.5.1  Principper  for  delegering  14.2.6  Ledelse  af  team  og  samarbejdsgrupper  14.2.6.1  Udviklingsfaser  i  gruppers  samarbejde  14.2.6.2  Grundlag  for  effektive   samarbejdsgrupper  14.2.7  Roller  i  samarbejdet  14.2.7.1  Belbins  teamroller  14.3  Afskedigelse  af  medarbejdere  14.4  Psykisk  arbejdsmiljø  14.5  Afrunding  14.6  Litteraturfortegnelse  15  Personligt  lederskab  15.1  Ledelsestrekanten  15.2  Ledere  der  lykkes  15.2.1  Fem  kernekompetencer  15.2.2  At  udvikle  personligt  lederskab  15.2.2.1  Tanke-­  og  handlemønstre  15.2.2.2  Mentale  overbevisninger  -­  du  bliver,   hvad  du  tĂŚnker  15.2.2.2.1  Konstruktive  mentale  overbevisninger  15.2.2.2.2  FølelsesmĂŚssig  intelligens  15.2.3  Sparring  eller  coachende  kommunikation  15.2.4  ProblemhĂĽndtering  15.2.4.1  Problemformulering  15.2.4.2  Systematisk  problemløsning  -­  metode  15.2.4.3  Den  vanskelige  samtale  15.2.4.4  Assertion  15.2.4.5  ´6LJ GLQ PHQLQJ´  15.2.5  Personlig  planlĂŚgning  15.2.5.1  PlanlĂŚgning  starter  med  overblik  15.2.5.2  ´+DVWHU´  betyder,  at  aktiviteten  mĂĽ  have  øjeblikkelig  opmĂŚrksomhed.  Det  er  NU,   det  skal  ske  15.2.5.3  ´9LJWLJ´  har  derimod  noget  at   gøre  med  resultater  15.2.5.4  Hvordan  ser  dit  liv  ud?  15.2.6  Gode  vaner  og  planlĂŚgningsvĂŚrktøjer  15.2.6.1  PlanlĂŚg  dit  arbejde  Ên  gang  om  ugen  15.2.6.2  Derefter  gĂŚlder  det  om  at  holde  planen  15.2.6.3  Organiser  dig  selv  15.3  Stress  og  stresshĂĽndtering  15.3.1  Gør  opmĂŚrksom  pĂĽ  belastende  situationer,   inden  de  fører  til  stress  15.3.2  Styrk  din  modstandskraft  over  for  stress  15.3.3  NĂĽr  du  mĂĽ  indrette  dig  efter  situationen  15.3.4  Kend  dig  selv  15.4  Afslutning  15.4.1  ´'X KDU GH PHGDUEHMGHUH GX KDU IRUWMHQW ´  15.5  TillĂŚg  ¹  Udviklingsmetoder  15.5.1  Metode  til  at  skabe  et  Ìgte  vĂŚrdigrundlag  8  Â

212 Â 213 Â 214 Â 215 Â 215 Â 216 Â 216 Â 216 Â 217 Â 217 Â 218 Â 219 Â 220 Â 223 Â 224 Â 225 Â 226 Â 227 Â 227 Â 228 Â 228 Â 230 Â 230 Â 231 Â 232 Â 232 Â 233 Â 234 Â 234 Â 235 Â 235 Â 235 Â 236 Â 237 Â 237 Â 237 Â 238 Â 238 Â 240 Â 240 Â 241 Â 242 Â 242 Â 243 Â 243 Â 243 Â 243 Â 244 Â 244 Â 245 Â 245 Â

15.5.2 MUS -­ MedarbejderUdviklingsSamtalen 15.5.3 GRUS -­ GruppeudviklingsSamtaler baseret på Den værdsættende metode -­ Appreciative inquiry 15.5.4 Afskedigelsessamtalen 15.6 Litteraturfortegnelse 16 Bilag ± Eksempel på stillingsbeskrivelse 17 Stikordsregister

9

246 247 248 249 250 252

Forord

Med denne tredje udgave af Drift af renseanlæg -­ Teknik, har Miljøsty-­ relsen, KL, COK og Spildevandsteknisk Forening fået ajourført bogen, der i det daglige anvendes som opslagsværk på de danske renseanlæg, og som sammen med Drift af renseanlæg -­ Miljøforståelse, myndighed og ledelse, danner udgangspunkt for undervisningsmaterialet ved driftlederuddannel-­ sen.

For første gang ligger bogen alene som en elektronisk udgave som giver os mulighed for en løbende ajourføring. Dermed vil bogen altid ligge i en fuld opdateret version.

Bogen blev oprindeligt tilvejebragt i et Nordforsk projekt i 1974. I 1982 blev den omskrevet til dansk samtidig med, at den blev revideret i et fælles pro-­ jekt mellem Miljøstyrelsen og Spildevandsteknisk Forening. Opgaven blev udført af Ejvind Thorsen, VKI.

I 1992 blev bogen revideret kraftigt og større dele nyskrevet, denne gang af nye forfattere. I 2000 blev anden udgave færdig. Nu 11 år efter har ud-­ viklingen betydet, at det er nødvendigt med en gennemgribende revision af bogen. Det bringer bogen ajour med nødvendig teknologi, viden og kend-­ skab for drift af renseanlæg.

Spildevandsrensningen i Danmark har befolkningens bevågenhed. Det er udgivernes håb, at bogen kan medvirke til at højne medarbejdernes kvalifi-­ kationer, således at også de højteknologiske renseanlæg, med de mest avancerede processer, udnyttes bedst muligt.

Spildevandsteknisk Forening Miljøstyrelsen KL COK DANVA

10

1. del

Miljø-­ forståelse

11

1

Hvordan påvirkes vand-­ miljøet Af biolog Henning Christiansen

Den menneskelige aktivitet påvirker vores miljø. Denne påvirkning stiger med stigende befolkningstal og med den teknologiske udvikling. I dette ka-­ pitel beskrives og forklares en lang række påvirkninger af vores vandmiljø.

Vandmiljøet er i denne sammenhæng begrænset til overfladevand og såle-­ des ikke grundvandet.

Overfladevandet kan inddeles i ferskvand, som findes i vandløb og søer, og saltvand, som findes i fjorde og havområder. Omkring vandløbenes udløb i havet findes områder med lavt saltindhold. Disse områder kaldes brakvand eller overgangsvand.

1.1

Ilt

Ilt er en livsnødvendighed for alle dyr, idet der kræves ilt for at omsætte fø-­ de til energi. Vi starter derfor med nogle oplysninger om ilt og dets kreds-­ løb.

Ilt er en luftart, som på latin hedder oxygen. Den kemiske forkortelse for ilt er O2. Omkring 21% af atmosfæren består af ilt.

Ilt kan opløses i vand, dog kun i en meget begrænset koncentration afhæn-­ gig af både vandets temperatur og saltholdighed. Ferskvand kan således ved 5°C indeholde 12 mgO2/l, medens det ved 20°C kun kan indeholde 9 mg/l.

1.1.1

Iltens kredsløb

Levende organismer består af en række kemiske forbindelser kaldet organi-­ ske stoffer, som alle indeholder kulstof, f.eks. sukker, protein og fedt. Disse forbindelser indeholder også energi, som kan frigives ved en reaktion med ilt, hvorved der dannes kuldioxid og vand. Denne proces kaldes for respira-­ tion. Den frigivne energi bruges til bevægelse og varme.

Dyrene er ikke ene om at foretage respiration. Respiration foretages også af en lang række bakterier, som lever af dødt organisk materiale, f.eks. blade, som i efteråret falder af træerne.

Dyrenes og bakteriernes respiration ville have opbrugt jordens lagre af or-­ ganiske stoffer og ilt, hvis ikke den modsatte proces fandt sted. Denne sør-­ ger planterne for. Planterne omdanner kuldioxid og vand til organisk stof.

Dette kræver imidlertid energi, som planterne får fra sollyset. Denne proces kaldes fotosyntese.

12

Iltens kredsløb er vist i figur 1.1.

1.1.2

Figur 1.1. Iltens kredsløb

Ilt i vandmiljøet

Dyr og bakterier, som lever i vandområderne, bruger således af den for-­ holdsvis ringe mængde ilt, som kan opløses i vandet. Den forbrugte ilt kan kun erstattes ved, at noget af atmosfærens ilt opløses i vandet gennem vandets overflade, eller ved, at vandplanter ved fotosyntesen producerer ilt.

Da lyset har en begrænset evne til at trænge gennem vandet, er planternes produktion af ilt også knyttet til den øverste del af vandet.

Iltens opblanding i dybere lag af vandet er afhængig af en række fysiske forhold, herunder vejret. Blæst og bølger er således vigtige for at transpor-­ tere iltholdigt overfladevand ned til bunden af have, fjorde og søer.

Vejret har også en anden indflydelse på opblanding af vandet i have, fjorde og søer. Om sommeren opvarmer solen vandet i overfladen. Da varmt vand er lettere end koldt vand, vil overfladevandet om sommeren således have sværere ved at komme ned til bunden. Efter perioder med meget solskin og svage vinde kan der ligefrem dannes en markant skillelinje mellem det var-­ me og lette overfladevand og det kolde og tunge bundvand. Skillelinjen kal-­ des et springlag.

Dannelsen af springlag forstærkes i f.eks. fjorde ved, at der strømmer fersk overfladevand fra vandløb ud langs fjordens bredder. Ferskvand er væsent-­ ligt lettere end saltvand og vil derfor blive i overfladen.

Springlag adskiller i praksis fuldstændigt overfladevand og bundvand. Da ilt, som nævnt ovenfor, opløses i vandet ved processer ved vandets overflade, vil iltindholdet i bundvandet falde. Springlag er meget stabile, hvorfor der kræves meget kraftig blæst for at bryde et springlag og dermed igen tilføre ilt til bundvandet. Hvor langt iltindholdet under springlaget når ned, vil så-­ ledes afhænge af iltforbrugende processer under springlaget, og hvor lang tid springlaget findes. Springlag er illustreret i figur 1.2.

13

Figur 1.2. Grafisk illustration af udsving i temperatur, saltholdighed og iltkoncentration, når der er springlag i havet

Dannelse af springlag er et naturligt forekommende fænomen i nogle dan-­ ske farvande og søer. Dannelsen af springlag påvirkes af vejret, og spring-­ lagene dannes derfor ikke hvert år.

I vandløb er det andre processer, som påvirker iltindholdet i vandet. Vand-­ løbets fysiske udformning vil have stor indflydelse på vandets udveksling af ilt med atmosfæren.

Jo mere stille vandet løber, jo mindre opblanding vil der være mellem over-­ fladevand og bundvand i et vandløb. Ujævn bund og sving på vandløbene vil give anledning til turbulens i vandet, hvorved overfladevand blandes ned i bundvandet. Effekten af ujævn bund og snoninger på vandløbet vil blive forstærket, hvis vandets strømningshastighed er stor. En hurtigt løbende bjegbæk med sten i bunden vil således have en meget større udveksling af ilt mellem vand og atmosfære end en langsomt løbende bred lige flod.

1.1.3

Livets tilpasning til ilt i vandmiljøet

Det fremgår af ovenstående afsnit, at iltindholdet i vandmiljøet kan variere meget af en lang række årsager, som ikke har med menneskelig aktivitet at gøre. Dyrene, som lever i vandet, har på en række måder tilpasset sig til dette.

En af de mest synlige tilpasninger er eksistensen af røde børsteorm og myggelarver, som lever i bunden af nogle vandløb. Dyrenes røde farve skyldes, at de indeholder et rødt farvestof, som er nært beslægtet med det røde farvestof hæmoglobin i pattedyrblod. Ligesom hæmoglobin bruges til at transportere ilt rundt i pattedyrenes krop, bruger få arter af orm og myggelarver det til at ekstrahere ilt ud af vand med meget lavt indhold af ilt.

Dyr, der er tilpasset livet i vandløb med høj vandhastighed og ujævn bund, vil under naturlige forhold aldrig opleve lave iltkoncentrationer, idet turbu-­ lens i vandet giver stor udveksling af ilt mellem vand og atmosfære. Disse dyr vil derfor være meget sårbare over for mangel på ilt. Dyr, der er tilpas-­ set livet i bunden af større langsomt flydende vandløb, vil være vænnet til 14

vekslende og lavt iltindhold i vandet. Disse dyr vil være væsentligt mere tolerante over for lavt iltindhold i vandet.

Specielt i vandløb er der lavet meget forskning i forholdet mellem iltindhol-­ det i vandet, og hvilke smådyr der lever i vandløbet. Som det er nærmere beskrevet i næste afsnit, er der på denne baggrund lavet systemer, som ud fra undersøgelsen af sammensætningen af smådyr i vandløbene kan afgøre, om vandløbet er forurenet med iltforbrugende stoffer og derfor har et lavt iltindhold.

1.1.4

Menneskeskabt iltsvind

Den menneskelige aktivitet påvirker vandmiljøet gennem øget iltforbrug i vandet, som fører til lavere iltindhold i vandet og deraf følgende ændringer af livet i vandet. Det øgede iltforbrug skyldes dels udledning af iltforbrugen-­ de stoffer med spildevand, dels udledning af gødningsstoffer, som fører til øget planteproduktion i vandet. Man skulle ikke umiddelbart tro, at øget planteproduktion fører til iltsvind, da planter jo frigiver ilt, når de vokser.

Problemet opstår, når planterne dør, og de døde planter falder ned på bun-­ den og nedbrydes under forbrug af ilt. Ilt kan jo kun tilføres vandet fra overfladen.

Tilledning af iltforbrugende stoffer med spildevand er især et problem i vandløb, medens omsætningen af døde planter især er et problem i søer, fjorde og havet. De to fænomener behandles derfor hver for sig i det føl-­ gende.

1.1.4.1

Udledning af iltforbrugende stoffer i vandløb

Udledning af iltforbrugende stoffer fra f.eks. spildevand til et vandløb vil have størst virkning umiddelbart efter udløbet. Dette skyldes dels, at det organiske stof omsættes, dels at turbulens i vandløb hurtigt vil tilføre van-­ det ilt fra atmosfæren. Iltindholdet vil derfor være lavest tæt på udlednings-­ stedet, medens der et stykke nedstrøms udløbet igen vil være normalt ilt-­ indhold. Dette er ofte blevet beskrevet, som at vandløbende har en selvren-­ sende effekt. Dette er vist i del A af figur 1.3.

15

Â

  Â

Â

Figur  1.3.  Effekt  af  udledning  af  byspildevand  i  en  lille  hurtigt  strømmende  bĂŚk  om  sommeren  (Miljøstyrelsen,  1990) Â

 Sammenfaldende  med  Ìndringerne  i  iltindholdet  vil  der  ske  en  Ìndring  i  sammensĂŚtningen  af  smĂĽdyr  i  vandløbet,  som  illustreret  i  del  D  af  figur  1.3.  Spildevandsudledningers  pĂĽvirkning  af  sammensĂŚtningen  af  smĂĽdyr  blev  studeret  intensivt  i  1960'erne  og  førte  til  udarbejdelse  af  et  index,  som  ud  fra  hurtige  undersøgelser  af,  hvilke  smĂĽdyr  der  findes  pĂĽ  en  lokalitet,  kan  fortĂŚlle,  hvor  kraftig  spildevandspĂĽvirkningen  er.  Indexet  kaldes  saprobieindex  og  har  en  skala  pĂĽ  4  trin,  oftest  angivet  med  romertal.  Index  I  er  upĂĽvirket,  og  index  IV  er  meget  kraftigt  pĂĽvirket  af  spildevand.  I  1990'erne  udarbejdede  Danmarks  Miljøundersøgelser  et  nyt  index,  kaldet  Dansk  Vandløbs  Fauna  Index  (DVFI).  Skalaen  har  7  trin,  hvor  1  er  meget  forurenet,  og  7  er  upĂĽvirket.  DVFI  skulle  vĂŚre  mere  sikkert,  da  det  bl.a.  har  indført  en  meget  standardiseret  metode  til  udtagning  af  prøverne  og  gene-­ relt  indeholder  vĂŚsentligt  mindre  skøn  end  saprobieindexet.   Lavt  iltindhold  pĂĽvirker  meget  andet  end  smĂĽdyrene.  Mange  fiskearter  er  ogsĂĽ  afhĂŚngige  af  iltindholdet  i  vandet  og  dør  eller  flygter,  hvis  iltindholdet  bliver  for  lavt.  Endvidere  er  fisk  som  laks  og  ørred,  hvor  Ìggene  udklĂŚkkes  nedgravet  i  vandløbsbunden,  afhĂŚngige  af  gode  iltforhold  for  at  kunne  re-­ producere  sig.  Ændringer  af  sammensĂŚtningen  af  smĂĽdyr  kan  ogsĂĽ  Ìndre  fødegrundlaget  for  fiskene,  sĂĽledes  at  der  kommer  andre  fiskearter  i  vand-­ løbet.   , GHO & DI ILJXU HU DQJLYHW IRUHNRPVWHQ DI ´ODPPHKDOHU´ 'LVVH HU mĂŚngder  af  bakterier  omgivet  af  en  fĂŚlles  slimkappe,  og  forekomsten  er  et  tegn  pĂĽ  udledning  af  store  mĂŚngder  opløste  iltforbrugende  stoffer.  Bakteri-­ er  vil  flyde  med  strømmen  og  vil  derfor  ikke  kunne  udnytte  de  opløste  stof-­ IHU PHGPLQGUH GH VDPOHU VLJ PHG GHQQH VOLPNDSSH ´/DPPHKDOHU´ HU KHl-­ 16 Â

Â

digvis sjældent forekommende i danske vandløb i dag. Billedet i figur 1.4 er taget i forbindelse med en større ombygning af et renseanlæg, hvor midler-­ tidige renseforanstaltninger slog fejl.

Figur 1.4. Lammehaler i vandløb ved udløb fra renseanlæg med utilstrækkelig rensning (foto: Ribe Amt)

1.1.4.2

Iltforbrug fra døde planter

Udledning af større mængder næringsstoffer til søer og havet kan føre til opvækst af store mængder små alger, som er encellede planter, som flyder rundt i vandet. Næringssaltenes betydning herfor er nærmere beskrevet i næste afsnit.

På et tidspunkt dør disse alger og synker til bunds, hvor de nedbrydes un-­ der forbrug af ilt. Da ilt tilføres vandet ved overfladen, kan iltindholdet ved bunden hurtigt falde, især hvis der er springlag i vandmassen over. I nogle få tilfælde kan iltsvindet komme så hurtigt og over så store områder, at fiskene ikke kan nå at svømme væk. De dør så og flyder op til overfladen, hvilket giver anledning til massiv presseomtale.

Imidlertid har også væsentligt mindre forekomster af iltsvind betydning for havområder og søer. Hvad der sker med stigende belastning med nedsyn-­ kende døde alger er vist for havet i figur 1.5. Øverst ses, at den øgede fø-­ demængde i begyndelsen vil få antallet af arter og individer til at stige. Når belastningen stiger yderligere, vil antallet af arter falde og antallet af indivi-­ der stige. Dette ses typisk, når velfungerende økosystemer belastes kraftigt og er ved at bryde sammen. På grund af belastningen vil kun få arter kunne overleve, og da antallet af naturlige fjender falder, vil antallet af individer stige kraftigt.

17

Den nederste del af figur 1.5 viser et særligt forhold omkring havbunden, her betegnet sediment. Vandet mellem sandet i sedimentet vil i upåvirkede områder ofte indeholde ilt. Mange dyr lever nedgravet i sedimentet og fil-­ trerer små partikler fra vandet (suspensionsædere), medens andre lever af partikler, som ligger på overfladen (detritusædere). Dyrene graver i sedi-­ mentet og fører således de døde alger og ilt ned i sedimentet. Hvis der ikke er ilt nok til, at dyrene kan omsætte de døde alger, vil bakterierne tage over. En gruppe af disse er nemlig i stand til at leve uden ilt. Populært sagt tager de ilt fra sulfater, som er salte bestående af svovl og ilt. Ilten bruges til at få energi ud af føden, medens svovlet smides ud i form af svovlbrinte.

Svovlbrinte er en giftig luftart, som stiger op til sedimentoverfladen eller hvor der er ilt. Her omsættes svovlbrinten til frit svovl, som er et fast hvidt stof, som vil kunne ses som en hvid belægning på overfladen eller et stykke oppe i vandet. På grund af farven, og da det er et tegn på, at alle dyr er døde, kaldes fænomenet ofte for et liglagen.

Figur 1.5. Ændringer i havbundens dyreliv med stigende påvirkning af organisk stof (Miljøsty-­ relsen 1990)

Iltsvindet berører ikke kun smådyr, men f.eks. også fiskeyngel, som ofte vokser op i de områder, som rammes af iltsvind. En rapport fra FN vurdere-­ de for nogle år siden, at iltsvind i de kystnære områder er lige så stor en fare mod bestanden af spisefisk som overfiskeri.

18

1.2

Næringssalte ± kvælstof og fosfor

Vi ved alle, at vores planter behøver tilførsel af gødning eller næringssalte for at kunne gro. Dette gælder også vandets planter, der som alle andre planter basalt skal bruge lys som energikilde og vand og kuldioxid til ved fotosyntese at danne de organiske stoffer, som planterne består af. Nogle af planternes organiske stoffer indeholder andre grundstoffer end kulstof, ilt og brint, som fås fra vand og kuldioxid. Det drejer sig specielt om stofferne kvælstof og fosfor. Disse stoffer er derfor også nødvendige, for at planterne kan gro.

Planters vækst er afhængig af tilgængeligheden af de nødvendige stoffer og sollyset. I modsætning til landplanterne vil vandplanter aldrig mangle vand.

I praksis vil vandplanternes vækst således kun afhænge af den tilgængelige mængde sollys og tilgængeligheden af kvælstof og fosfor.

Figur 1.6 viser dette for de små alger kaldet planktonalger, som svæver rundt i vandfasen. I vintermånederne er der store mængder næringssalte til rådighed som opløste salte i vandet, her benævnt uorganiske næringssalte.

Algerne vokser ikke på grund af mangel på sollys. Når solen kommer højere på himlen om foråret, er der tilstrækkeligt med sollys, og algerne vokser og formerer sig hurtigt. Næringssaltene indbygges i algerne som organisk bun-­ det næringssalt. Herved falder koncentrationen af uorganiske næringssalte, således at algevæksten ophører på grund af mangel på næringssalte på et tidspunkt, hvor der ellers er tilstrækkeligt med sollys. Når algerne dør og nedbrydes, vil næringssaltene igen omdannes til uorganiske næringssalte.

Figur 1.6. Principiel årsudvikling af indhold af næringssalte i overfladevand samt af planktonal-­ gernes produktion og biomasse i åbne danske farvande (Miljøstyrelsen 1990)

Af grunde, som vi ikke kommer ind på her, er kvælstof oftest den begræn-­ sende faktor i havvand, medens fosfor er den begrænsende faktor i søer.

Havet er derfor mest følsomt for ekstra tilførsel af kvælstof, medens søerne er mest følsomme for tilførsel af fosfor.

1.2.1

Kvælstof

Kvælstof hedder på latin nitrogen og har den kemiske forkortelse N.

Kvælstof indgår i en lang række kemiske forbindelser. Luftarten kvælstof (N2) består af to kvælstofatomer og udgør omkring 78% af atmosfæren.

Ellers findes kvælstof som uorganiske salte i form af de iltede salte, nitrat (NO3-­) og nitrit (NO2-­) og som det reducerede salt NH4+.

19

1.2.1.1

Kvælstoffets kredsløb

Når vi ser bort fra omsætningen mellem de iltede og reducerede kvælstof-­ salte, er kvælstoffets kredsløb meget enkelt. Uorganisk kvælstof indbygges i planterne, når de gror. Når planterne bliver spist, bliver en del af kvælstof-­ fet indbygget i dyret, medens resten frigives som uorganiske salte. Det samme sker, når et dyr bliver spist af et rovdyr. De sidste rester af dyr og planter bliver nedbrudt af bakterier, og kvælstoffet bliver frigivet som uor-­ ganisk kvælstof.

Umiddelbart virker det underligt, at plantevækst kan være begrænset af mangel på kvælstof, når 78% af atmosfæren består af kvælstof. Den luft-­ formige kvælstof er imidlertid (næsten) utilgængelig for de levende orga-­ nismer. Dette hænger muligvis sammen med, at der kræves store energi-­ mængder for at bryde bindingen mellem de 2 kvælstofatomer, som tilsam-­ men danner den luftformige kvælstof. Enkelte former for bakterier har dog udviklet evnen til at udnytte atmosfærens kvælstof. Processen kaldes kvæl-­ stoffiksering. Bakterierne lever i rodknolde på visse planter. Også blågrønne alger, som faktisk er en bakterie og ikke en alge, kan fiksere luftens kvæl-­ stof. Blågrønne alger kan under visse omstændigheder forekomme i store mængder i vandmiljøet. Mere herom senere.

På tilsvarende vis omdannes den kvælstof, som cirkulerer i naturens kvæl-­ stofkredsløb, (næsten) ikke til luftformig kvælstof. Igen er det nogle få bak-­ terier, som står for undtagelsen. Processen kaldes denitrifikation og benyt-­ tes bl.a. til kvælstofrensning i biologiske renseanlæg. I naturen forekommer denitrifikation i vandmættet jord og lavvandede søer. Disse to naturtyper anlægges i disse år i stor udstrækning for at få fjernet kvælstof fra det bio-­ logiske kredsløb.

1.2.2

Fosfor

Fosfor staves på latin med ph, og hedder således phosphor og har den ke-­ miske forkortelse P.

Grundstoffet fosfor er meget ustabilt og reagerer meget let med andre stof-­ fer. Fosfor findes hovedsageligt sammen med ilt som salte kaldet fosfater (PO42-­).

Fosfor har en vigtig rolle i alle levende celler ved at indgå i transporten af energi i selve cellen. Fosfor er derfor helt nødvendigt for alle levende orga-­ nismer.

1.2.2.1

Fosforkredsløb

Fosfor findes i levende organismer som fosfat. Planterne optager fosfor fra jorden gennem rødderne eller for algers vedkommende direkte fra vandet.

Fosfor føres videre fra planter til planteædende dyr til rovdyr gennem ma-­ den. Eventuelt overskudsfosfor fra føden udskilles. Når rester af døde dyr nedbrydes, frigives det sidste fosfor.

20

1.2.3

Effekt af overgødskning i vandmil-­ jøet

For stor tilførsel af næringssalte til vandmiljøet benævnes ofte eutrofiering, som kommer fra græsk og kan oversættes med velnærethed.

Stigende indhold af næringssalte i vandfasen er især til gavn for plankton-­ alger, som er de mikroskopiske planter, som flyder rundt i vandmassen. Årsagen til dette er en helt generel fysisk regel: Jo mindre et legeme er, jo større er overfladen i forhold til volumen. Planktonalgerne har således i for-­ hold til deres volumen en meget større overflade at optage næringssalte igennem end f.eks. de blomsterplanter, der vokser på bunden.

Planktonalgernes voldsomme vækst ved ekstra tilførsel af næringssalte gi-­ ver en række effekter på vandmiljøet i havet og søer, som er beskrevet i nedenstående. En lignende effekt findes ikke i vandløb, da algerne trans-­ porteres med strømmen mod havet og derfor ikke kan nå at formere sig voldsomt, inden vandet når til havet.

1.2.3.1

Algerne skygger for lyset til bundplan-­ terne

Lyset absorberes og når derfor normalt ikke ned til mere end 10-­20 m's dybde, hvilket derfor normalt er grænsen for udbredelsen af planter, som har rødder ned i havbunden. Disse planter kaldes grundskudsplanter. Et lag af alger i overfladen af vandet absorberer lyset væsentligt mere end klart vand. Faktisk bruger algerne den del af lyset, som indeholder energi nok til, at planter kan vokse. Dette betyder, at grænsen for, hvor grundskudsplan-­ terne kan vokse, rykker væsentligt opad.

Mangel på grundskudsplanter giver et fattigere miljø, idet de dyr, der er knyttet til et liv mellem planterne, får færre levesteder. Dette drejer sig bl.a. om yngel af mange af vore spisefisk. Dette er derfor også en medvir-­ kende årsag til, at eutrofiering af vore indre farvande på linje med overfi-­ skeri er en trussel mod fiskeriet.

Graden af algevækst i vandmasserne kan måles på flere måder. Man kan f.eks. relativt let måle indholdet af det grønne farvestof i planterne, chloro-­ fyll, som planterne bruger til at fange lysets energi. Man kan endnu mere simpelt måle sigtedybden ved at sænke en hvid skive ned i vandet og note-­ re dybden, hvor skiven ikke længere kan ses. Begge metoder giver kun et øjebliksbillede af algebestanden, og målinger skal derfor gentages mange gange for en tilstrækkelig beskrivelse af tilstanden. Et integreret mål for eutrofieringen af et havområde er den dybde, hvortil man kan finde udbre-­ delse af grundskudplanten ålegræs.

1.2.3.2

Algerne skygger for fiskenes udsyn

Ud over at skygge for grundskudsplanternes vækst kan kraftig vækst af planktonalger også gøre livet svært for de fiskearter, som jager ved hjælp af synet. Dette forhold er især beskrevet for livet i søerne og er her illustre-­ ret i figur 1.7.

)LJXU YLVHU ´GHQ JRGH FLUNHO´ RJ ´GHQ RQGH FLUNHO´ L HQ V¡ 'HW DIJ¡UHQGH i forståelse af mekanismen er, at rovfiskene jager deres byttedyr ved hjælp 21

af synet. De byttedyr, de jager, er f.eks. skaller og brasen, som lever af de små krebsdyr (planktondyr), som lever af planktonalger. Når rovfiskene fanger mange skaller og brasen, vil der ikke være så mange af disse i søen.

Derfor vil planktondyrene også være mange og således holde bestanden af planteplankton nede. Vandet kan af denne grund være relativt klart, selv om der er næringssalte i det.

Den onde cirkel indtræder, når forekomsten af planktonalger bliver så stor, at rovfiskene ikke længere kan se at jage i vandet. Bestanden vil derfor gå kraftigt tilbage og dermed lade skaller og brasen i fred. Bestanden af disse vil tiltage og spise en stor mængde af dyreplanktonet, som således ikke længere kan spise planteplanktonet. Der vil af denne grund komme endnu mere planteplankton, som vil gøre søen mere uklar og gøre det sværere for rovfiskene at se at jage.

7DQNHQ RP GLVVH WR ´FLUNOHU´ KDU I¡UW WLO LGHHQ Rm restaurering af søer gen-­ nem såkaldt biomanipulation, hvor der foretages en kraftig opfiskning af skaller og brasen, således at planktondyrene igen kan holde bestanden af planteplankton nede. Metoden har været prøvet, og virker ± i hvert fald i en periode. Der er dog meget diskussion om metodens anvendelighed, men der er nok nogenlunde enighed om, at metoden kun kan betale sig, hvis der inden sker en kraftig reduktion af tilledningen af næringssalte, især fosfor.

Figur 1.7. Principtegning af sø i naturlig balance og eutrofieret sø i biologisk ubalance

22

1.2.3.3

Døde alger giver anledning til iltsvind

Effekten af døde alger, som falder ned på bunden og bliver nedbrudt af bak-­ terier under forbrug af ilt, er tidligere beskrevet i afsnittet om ilt. Her be-­ skrives iltsvindets betydning for frigivelse af ekstra fosfor fra søbunden.

Fosfor bindes i sedimentet på bunden af søen, når døde alger omsættes.

Disse bindinger er meget afhængige af vandets indhold af ilt (vandets re-­ doxniveau) og af vandets surhedsgrad (pH). Faldende iltindhold og faldende pH (mere surt vand) vil gøre bindingerne af fosfat til jern meget svage, hvorved fosforen vil blive frigivet til vandet.

Således kan fosfor, som er tilledt søen for mange år siden, blive frigivet ved iltsvind og derved forværre situationen i søen. Selv om fosforbelastningen af vandmiljøet som beskrevet senere er faldende, kan den fosfor, der tidli-­ gere er udledt til søerne, bevirke, at der ikke ses resultater af at begrænse fosfortilledningen.

Fosforen i søsedimentet kan fjernes ved ganske enkelt at grave sedimentet op. Dette er imidlertid en meget kostbar metode, da sedimenterne ofte og-­ så indeholder så mange tungmetaller, at sedimentet ikke kan bruges som fosforgødning på markerne. Sedimentet skal derfor anbringes i specielle depoter, som er sikret mod vandgennemtrængning.

For tiden gøres der forsøg med at binde fosforen bedre til sedimentet ved at tilsætte aluminiumssalte til søerne. Herved kan fosforen bindes i sedimentet som aluminiumsfosfat, som ikke bliver let opløselig ved lav ilt og pH.

For disse kemiske metoder til forbedring af miljøtilstanden i vores søer gæl-­ der det samme som for biomanipulationen, metoderne bevarer kun deres virkning, hvis fosforbelastningen af søen er reduceret, inden sedimentet fjernes, eller fosforen bindes med aluminiumssalte.

1.2.3.4

Ammoniak ± et giftigt næringssalt

Som omtalt tidligere findes kvælstof som forskellige salte. Den reducerede form er ammoniumsalte, hvor kvælstof sammen med brint danner ammoni-­ umionen, NH4+. Ammoniumionen findes i vand i en ligevægt med ammoni-­ ak, som er en luftart, som er opløselig i vand. Ligevægten skrives således:

NH4+ ļ NH3 + H+

Ligevægten er afhængig af vandets pH og temperatur og forskubbes mod højre ved stigende pH (mere basisk) og stigende temperatur.

Den frie ammoniak i vandet er giftig for fisk. Fisk kan således ikke overleve ved koncentrationer af fri ammoniak i vandet på over 0,025 mg/l.

For at vurdere effekten af udledning af ammoniumsalte med f.eks. renset spildevand, er det derfor vigtigt at vide, hvor stor en andel af ammoniak og ammonium som findes som fri ammoniak. I tabel 1.1 er angivet, hvilken koncentration af ammoniumioner og ammoniak som giver anledning til en koncentration af fri ammoniak på netop 0,025 mg/l.

23

Temp./pH 5°C 10°C 15°C 20°C 25°C 30°C

7,00 19,20 13,20 9,30 6,35 4,40 3,10

7,50 6,40 4,30 2,90 2,00 1,41 1,00

8,00 2,00 1,40 0,94 0,65 0,46 0,33

8,50 0,66 0,45 0,31 0,22 0,16 0,12

9,00 0,23 0,16 0,12 0,09 0,07 0,06

9,50 0,09 0,07 0,05 0,04 0,04 0,03

Tabel 1.1. Koncentrationer af total ammonium i mg/l, som modsvarer 0,025 mg/l ammoniak ved forskellige temperaturer og pH-­værdier (Miljøstyrelsen, 1983)

Temperaturen svinger med årstiden, men hvad afgør pH i vandet? I fersk-­ vand vil pH være meget afhængig af processerne fotosyntese og respirati-­ on, se figur 1.1. Ved fotosyntesen optager planterne kuldioxid, ved respira-­ tionen frigiver organismerne kuldioxid. Når kuldioxid opløses i vand, dannes der kulsyre, H2CO3. Ved fotosyntesen vil der således blive fjernet syre, hvorfor vandet bliver basisk, medens der ved respirationen vil blive dannet kulsyre, hvorved vandet bliver surt. Udledning af ammoniumioner skader således mest om sommeren de steder, hvor der foregår meget fotosyntese.

Som det fremgår af tidligere afsnit, er det især plaktonalger, som er i stand til at vokse hurtigt, når der er overskud af næringssalte. Planktonalgerne findes i mere stillestående vand, som f.eks. søer. Høje pH-­værdier vil derfor især findes i søer og disses afløb. Fiskeliv i vandløb umiddelbart nedstrøms søer vil således være meget følsom for udledning af ammoniumkvælstof.

Havvand indeholder mange salte og er derfor meget sværere at ændre pH i (teknisk siger man, at havvand har større bufferkapacitet). Fotosyntese og respiration ændrer således generelt ikke havvands pH.

1.3

Tungmetaller og miljøfremme-­ de stoffer

´7XQJPHWDOOHW RJ PLOM¡IUHPPHGH VWRIIHU´ HU HW LNNH V UOLJW YHOGHILQHUHW Ee-­ greb, som dog alligevel bruges meget. I den senere tid har der været en WHQGHQV L ORYJLYQLQJHQ WLO L VWHGHW DW DQYHQGH EHJUHEHW ´IRUXUHQHQGH VWRf-­ IHU´ 'HWWH HU LNNH PHUH Yeldefineret og kan misforstås, da også nærings-­ stoffer, som fører til eutrofiering, kan betegnes som forurenende. Men foru-­ renende stoffer er kortere at skrive og lettere at udtale. I resten af dette DIVQLW EUXJHV EHWHJQHOVHQ ´WXQJPHWDOOHU RJ PLOM¡IUHPPHGH VWRIIHU´

Men hvad er tungmetaller og miljøfremmede stoffer for nogen?

24

1.3.1

Tungmetaller

Metaller er grundstoffer, dvs. stoffer, som ikke ad kemisk vej kan adskilles i forskellige bestanddele. Der er ikke definitioner af, hvilken atomvægt, mas-­ sefylde eller lignende et metal skal have for at blive kaldt et tungmetal.

Tungmetaller bruges om en gruppe stoffer, som generelt har dårlig indvirk-­ ning på liv og miljø. I tabel 1.2 er listet de syv tungmetaller, der oftest ind-­ går i forbindelse med miljøregulering.

Navn Kemisk forkortelse Bly Pb Cadmium Cd Chrom Cr Kobber Cu Kviksølv Hg Nikkel Ni Zink Zn

Tabel 1.2. De syv oftest regulerede tungmetaller

Som grundstoffer har tungmetallerne altid været på jorden. Tungmetallerne har dog hovedsageligt været bundet i jordens mineraler og således ikke været tilgængelige for levende organismer. Problemerne med tungmetaller i forbindelse med sundhed og miljø hænger således sammen med den sti-­ gende indvinding og brug af tungmetaller. En anden årsag er indvinding og brug af en lang række andre mineraler m.m., som indeholder tungmetaller som sporstoffer. F.eks. har nogle forekomster af fosfater et højt naturligt indhold af cadmium, som så er blevet spredt på markerne sammen med fosfaten.

Tungmetaller bruges og har været brugt til mange forskellige formål, både som mere eller mindre hovedbestanddele af produkter og som mindre nød-­ vendige hjælpestoffer. Det er umuligt at give en oversigt, men nedenfor er angivet nogle eksempler.

Bly er anvendt til forskellige former for lodder, som hætter over vinflaskers propper, som tilsætning til benzin, i blybatterier. Kviksølv har været an-­ vendt i termometre, termostater, elektriske kontakter. Cadmium er anvendt i batterier, kobber i ledninger, nikkel i batterier og som katalysator i den kemiske industri. En række tungmetaller anvendes i metallegeringer og overfladebehandling, f.eks. chrom, zink og vanadium.

25

Â

1.3.2 Â

Miljøfremmede  stoffer Â

De  stoffer,  som  betegnes  som  miljøfremmede,  er  en  rĂŚkke  organiske  for-­ bindelser,  som  er  fremstillet  i  den  kemiske  industri.  Med  organiske  forbin-­ delser  menes  stoffer,  som  indeholder  kulstof  som  en  vĂŚsentlig  bestanddel.  Levende  organismer  bestĂĽr  ogsĂĽ  hovedsageligt  af  organiske  stoffer,  som  organismerne  er  i  stand  til  at  producere  selv.  Disse  organiske  stoffer  er  sĂĽ-­ ledes  naturlige.  De  miljøfremmede  er  opfundet  af  mennesker  og  produceres  i  menneskers  laboratorier  og  fabrikker.   Den  kemiske  industri  begyndte  for  alvor  at  blomstre  i  og  efter  den  anden  verdenskrig.  Der  blev  opfundet  mange  nye  stoffer,  som  havde  forskellige  egenskaber,  som  kunne  udnyttes  i  samfundet.  Udgangspunktet  for  stofferne  har  hovedsageligt  vĂŚret  forskellige  stoffer  indeholdt  i  rĂĽolie.   Vi  kunne  nĂŚppe  leve  uden  de  fleste  af  disse  stoffer,  men  det  har  vist  sig,  at  nogle  af  stofferne  har  en  uheldig  pĂĽvirkning  af  miljøet.  Et  godt  eksempel  pĂĽ  dette  er  PCB  (polychlorerede  biphenyler),  som  er  en  stofgruppe  med  en  mange  gode  egenskaber,  f.eks.  at  de  isolerer  godt  over  for  elektricitet.  Stoffet  blev  derfor  anvendt  i  transformatorer  og  til  at  blødgøre  isolering  i  elektriske  ledninger.  Stoffet  er  giftigt  og  meget  svĂŚrt  nedbrydeligt,  og  selv  om  det  i  mange  ür  har  vĂŚret  forbudt  i  store  dele  af  verden,  kan  det  findes  nĂŚsten  overalt  i  miljøet.   Det  efterfølgende  omhandler  kun  de  menneskeskabte  stoffer,  som  har  vist  sig  at  vĂŚre  til  skade  for  sundhed  og  miljø.  Hvilke  skader  det  drejer  sig  om,  er  beskrevet  i  det  følgende  afsnit.   De  problematiske  miljøfremmede  stoffer  bruges  til  forskellige  formĂĽl,  f.eks.  at  gøre  fedt  blandbart  med  vand,  f.eks.  i  forbindelse  med  rengøring  (nonylphenoler  og  LAS),  blødgørere  til  plastik  (phthalater),  blødgørere  til  gummidĂŚk  (PAH'er),  stoffer  dannet  ved  forbrĂŚnding  (PAH'er),  medicin,  opløsningsmidler  til  affedtning  (chlorerede  kulbrinter),  trĂŚbeskyttelsesmid-­ ler  (chlorphenoler). Â

Â

1.3.3 Â

 Â

 Â

Tungmetaller  og  miljøfremmede  stoffers  effekt  i  vandmiljøet Â

I  det  efterfølgende  gennemgĂĽs  nogle  af  de  forskelligartede  effekter,  som  tungmetaller  og  miljøfremmede  stoffer  har  i  vandmiljøet.  Dette  gøres  bl.a.  for  at  forklare,  hvorledes  vi  fastsĂŚtter  grĂŚnser  for,  hvad  der  er  acceptable  koncentrationer  i  vandmiljøet. Â

1.3.3.1

Giftvirkning Â

"Alle  ting  er  gift,  og  intet  er  uden  gift,  kun  den  dosis,  der  gør  en  ting  ikke  en  gift."   OvenstĂĽende  citat  tillĂŚgges  ofte  Paracelsus,  som  levede  i  begyndelsen  af  1500-­tallet  og  praktiserede  som  lĂŚge,  botaniker  og  alkymist.  Citatet  er  i  andre  versioner  ofte  skrevet  i  lĂŚrebøger  om  toksikologi  (lĂŚren  om  gift),  I HNV VRP ´DOOH VWRIIHU HU JLIWLJH GHW HU NXQ HW VSÂĄUJVPnO RP GRVLV´ )DNWLVN kan  mennesker  dø  af  indtagelse  af  meget  store  mĂŚngder  kogesalt.    26 Â

Â

Stoffers giftighed fastsættes ofte ved hjælp af forsøgsdyr. For vandlevende dyr vil forsøgene ofte være at placere et antal dyr i en række beholdere med forskellig koncentration af det stof, som skal undersøges. Efter en gi-­ ven tid optælles det, hvor mange dyr der er døde i hver beholder. Hvis an-­ tallet af døde dyr afbildes som funktion af koncentrationen, vil der frem-­ komme en graf med samme facon som vist i figur 1.8.

Figur 1.8. Principielle kurver for antal døde dyr som funktion af giftkoncentrationen i vandet.

Den blå og den røde kurve er to arter, som har samme LC50 (1,0). Arten repræsenteret af den røde kurve har stor forskel mellem individerne, medens dyrene repræsenteret af den blå kurve har meget lille forskel mellem individerne. Arterne repræsenteret af den gule og den grønne kurve har forskellige LC50 værdier, henholdsvis 0,01 og 100.

Tal for stoffets giftighed angives f.eks. som den koncentration, hvor halvde-­ len af dyrene dør. Denne koncentration benævnes LC50, hvor LC står for Lethal Concentration (dødelig koncentration).

På tilsvarende måde bruges værdien, hvor 10% af dyrene er døde, LC 10, hvis det er de mest følsomme dyr, der er interesse for.

De forskellige kurver i figur 1.8 viser forskellige arter. Det kan ses, at arter-­ ne ikke reagerer ens over for et giftstof. For nogle arter er der stor forskel mellem de enkelte individer, ligesom der kan være meget stor forskel på et stofs giftighed over for forskellige arter.

Forskellen mellem forskellige arters følsomhed over for giftstoffer hænger sammen med årsagen til, at stoffet er giftigt. For eksempel er årsagen til cyanids giftighed kendt. Cyanid går ind i den basale del af respirationen i den enkelte celle, således at energien, der frigives ved omsætning af orga-­ niske stoffer og ilt til kuldioxid og vand, ikke kan nyttiggøres i cellen. Selve denne respirationsproces er ens i alle dyr og planter. Cyanid er derfor giftig over for alle dyr og planter.

I modsætning hertil vil stoffer, som har en specifik virkning på centralner-­ vesystemet, kun påvirke organismer, f.eks. pattedyr, som har et central-­ nervesystem. Insekter og krebsdyr, som har et væsentligt mindre komplice-­ ret nervesystem, vil derfor ikke nødvendigvis blive påvirket af sådanne stof-­ fer.

Denne forskel benytter vi i vid udstrækning i forbindelse med brug af be-­ kæmpelsesmidler (pesticider og antibiotika). De stoffer, vi anvender som 27

antibiotika, er således meget giftige over for forskellige grupper af bakteri-­ er, men nærmest uden effekt på pattedyr. Stofferne er derfor velegnede til at bekæmpe bakterieinfektioner i mennesker og vores husdyr.

På tilsvarende vis findes der stoffer, som er giftige over for den del af plan-­ terne, der tilhører de to-­kimbladede (typisk blomsterplanter), men har me-­ get lille effekt over for de et-­kimbladede planter (typisk græsser). Disse stoffer er velegnede til at bekæmpe ukrudt i kornmarker.

Også andet end akut død kan påvirke vandmiljøet. Det er vigtigt, at stoffer-­ nes virkning på alle stadier af en arts livscyklus er kendt, for at stoffets gif-­ tighed kan vurderes. Et stof, der hverken er giftigt for larver eller det voks-­ ne insekt, kan påvirke insektarten voldsomt, hvis det forhindrer, at larver forpupper sig. Tilsvarende vil stoffer, som forsinker en arts vækst, have indflydelse på artens overlevelse.

Der måles derfor også på andre effekter end akut død. Resultaterne gøres op som for forsøg med registrering af død. Man har derfor tilsvarende EC 50 og EC10 (Effect Concentration) for effekter på henholdsvis 50% og 10% af en population.

1.3.3.2

Nedbrydelighed

Et andet problem med miljøfremmede stoffer er, at naturen ikke er i stand til at nedbryde dem. Som eksempel på dette kan det nævnes, at et antibio-­ tikum som penicillin, som dannes af en svamp, er nedbrydelig, medens et antibiotikum som sulfastoffer, som fremstilles ved kemisk syntese, er meget svært nedbrydeligt. Således blev der i 50'erne og 60'erne pumpet store mængder affald fra kemisk produktion på Grindstedværket ud i klitterne i Kærgård Plantage. Vandet indeholdt bl.a. rester fra fremstilling af sulfastof-­ fer. Nu 50 år efter kan der stadig findes store mængder sulfastoffer i grundvandet i Kærgård Plantage.

De mest kendte svært nedbrydelige miljøfremmede stoffer er nok insektgif-­ ten DDT og det udbredte industrikemikalie PCB. Begge blev opfundet efter anden verdenskrig og har siden kunnet findes overalt i naturen. Stofferne har især kunnet findes i rovfugle og hvaler. Dette skyldes, at stofferne op-­ hobes i fødekæden. Dette beskrives nærmere i næste afsnit.

Svært nedbrydelige stoffer kaldes ofte for persistente stoffer.

1.3.3.3

Bioakkumulering

Alle dyr, både vandlevende og landlevende, har en eller anden form for ud-­ veksling af vand med omgivelserne. På denne måde har de en mulighed for DW XGVNLOOH ´IUHPPHGH´ VWRIIHU VDPPHQ PHG YDQGHW 'HWWH J OGHU GRJ LNNH for stoffer, som er langt mere opløselige i fedt end i vand. Disse stoffer vil blive opløst i kroppens fedtdepoter og dermed ikke være i stand til at blive udskilt af kroppen sammen med vand. Da kroppen ikke udskiller fedt, vil de fedtopløselige miljøfremmede stoffer forblive opløst i kroppen.

Når et rovdyr spiser et byttedyr, vil den optagede føde blive brugt til to formål i rovdyrets krop, dels til produktion af energi til bevægelse og var-­ me, dels til rovdyrets vækst. Generelt siges det, at kun 10% af den optage-­ de føde bruges til vækst. Da de persistente fedtopløselige stoffer ikke kan udskilles fra rovdyrets krop, vil de ende i rovdyrets fedtvæv i en koncentra-­ tion, der er større end i byttedyret. På denne måde akkumuleres stofferne i fødekæden og findes i størst koncentration i dyr øverst i fødekæden.

28

De persistente fedtopløselige stoffer er især et problem for pattedyr, da mælk indeholder en del fedt og derfor vil være i stand til at overføre disse stoffer fra moder til barn gennem modermælken.

DDT og PCB er begge stoffer, som er meget fedtopløselige og næsten ikke opløselige i vand. Derfor endte de i høje koncentrationer i de dyr, der er øverst i fødekæden. Stofferne bevirkede bl.a., at æggeskallerne i ørneæg blev så tynde, at æggene ikke kunne holde til, at de voksne fugle rugede på dem. Stofferne har været forbudt i det meste af verden i mange år, men findes altså stadig udbredt i vandmiljøet.

For ikke at skulle vente og se, om stoffer akkumulerer i fødekæden, er der lavet en laboratorietest til at undersøge dette. Stoffets opløselighed be-­ stemmes i vand og i octanol (som er modelstof for fedt). Herefter regnes logaritmen til forholdet mellem opløsligheden i octanol og vand. Dette tal benævnes logKow. Hvis et stof er tusinde gange mere opløseligt i octanol end i vand, kan logKow beregnes til log(1000) = 3. Netop 3 er den grænse, der normalt bruges til at afgøre, om et stof er bioakkumulerbart. Hvis log-­ Kow er større end 3, betegnes et stof som bioakkumulerbart.

1.3.3.4

Kræftfremkaldende effekter

Nogle stoffer har den egenskab, at de kan ændre i organismers arvemasse, altså på en eller anden måde ændre i de enkelte cellers DNA-­molekyler. Ændringer i arvemassen fører i første omgang typisk til, at organismen får kræft. I værste fald kan ændringer i arvemassen også føre til misdannet afkom.

Det er forsøgt at lave simple testforsøg til undersøgelse for, om stoffer æn-­ drer arvemassen og dermed er potentielt kræftfremkaldende, men der er findes ikke entydige test. Om et stof er kræftfremkaldende, besluttes derfor af en gruppe videnskabsfolk nedsat af en FN-­organisation. Disse viden-­ skabsfolk gennemgår en lang række videnskabelige artikler om det pågæl-­ dende stofs påvirkning af en lang række organismer og beslutter på den baggrund, om stoffet kan betegnes som kræftfremkaldende.

Det siger sig selv, at dette er en meget langsom procedure, som er meget langsommere end frembringelsen af nye stoffer.

1.3.3.5

Hormonforstyrrende effekter

Kroppens mange organer skal nødvendigvis kommunikere meget med hin-­ anden, for at kroppen kan fungere. Denne kommunikation foregår ud over nervesystemet med et system af hormoner. Hormoner er et kemisk stof, som et organ producerer og sender ud i blodstrømmen for at påvirke et andet organ. Der findes utrolig mange forskellige hormoner, som har lige så mange forskellige virkninger i kroppen. Hormoner virker i meget lave kon-­ centrationer. Mange hormoner er også udbredte i store dele af dyreverden, således at et stof eller nært beslægtede stoffer har ens virkning i mange forskellige dyr.

Hvis vi tilfører en organisme stoffer, som kemisk ligner et hormon, er det således klart, at selv små mængder af stoffet kan påvirke organismen me-­ get kraftigt. Nedenstående eksempel viser, hvor store ændringer hormoner kan medføre -­ i dette tilfælde i fisk.

29

Ørreder dyrkes i mange lande i dam-­ og havbrug. I Japan er ørredrogn en meget efterspurgt delikatesse. Der er således penge i at producere hunfisk med rogn. Det er imidlertid svært at kønsbestemme fisk. Det er heller ikke nødvendigt, da hunfisk ved massiv påvirkning med hanligt kønshormon kan påvirkes til at producere sædceller. Med disse sædceller kan man befrugte almindelige æg og på den måde parre hunner med hunner. Da dette gene-­ tisk giver afkom, som alle er hunner, er der ikke behov for efterfølgende sortering inden videre opdræt.

I debat om sundhed og miljø har det mest været stoffer, som virker som kønshormoner, især kvindeligt kønshormon, østrogen, som har været fremme. Vi ved, at nogle stoffer, som f.eks. ftalater og nonyphenoler, har østrogenlignende virkning. Debatten er så gået på, om det er disse stoffer eller østrogen, som er årsagen til, at der faktisk kan ses ændringer i køns-­ fordeling blandt fisk i nærheden af afløb fra renseanlæg.

Der er ligeledes konstateret ændringer i kønsorganerne hos snegle i kyst-­ nære områder af havet. Årsagen til dette menes hovedsageligt at være det giftige stof TBT, som tilsættes skibsmaling for at hindre dyr og planter i at sætte sig fast på skibet. TBT i skibsmaling er blevet forbudt i EU for nogle år siden, og effekten er begyndt at vise sig i form af færre snegle med æn-­ dringer i kønsorganerne.

1.3.3.6

Fastlæggelse af grænseværdier for mil-­ jøfremmede stoffer

De grænser, der bruges for udledning af iltforbrugende stoffer og nærings-­ salte, bygger i høj grad på erfaringer med, dels hvad det modtagne vand-­ miljø kan tåle, dels hvad der kan opnås med almindelig renseteknologi. De miljøfremmede stoffer er en så stor og uensartet stofgruppe, at det ikke umiddelbart er muligt at indhøste erfaring for stoffernes virkninger. Græn-­ seværdierne fastlægges derfor ud fra laboratorieforsøg, der som oftest er publiceret i videnskabelige tidskrifter.

Der fastsættes en grænse for, hvad koncentrationen må være i vandmiljøet, kaldet et miljøkvalitetskrav. Værdien fastsættes til:

MKK = ECxx/F

hvor ECxx er den laveste effekt koncentration, som kan findes, og F er en sikkerhedsfaktor, som afhænger af, hvor megen viden der eksisterer.

Som beskrevet ovenfor er der stor forskel på organismers følsomhed over for stofferne. Der kræves derfor altid viden om giftigheden over for neden-­ stående organismetyper: x en alge og/eller en anden plante x en dafnie (et krebsdyr) eller en organisme repræsentativ for saltvand x en fisk.

Hvis LC50 eller EC50 kendes for disse, bruges en sikkerhedsfaktor på 1000.

Hvis der desuden kendes en NOEC (no observed effect concentration) på en af organismetyperne, nedsættes sikkerhedsfaktoren til 100, kendes NOEC for 2 organismetyper, er sikkerhedsfaktoren 50, og kendes NOEC for alle organismetyper, er sikkerhedsfaktoren 10. I tilfælde af yderligere meget detaljeret viden kan sikkerhedsfaktoren blive lavere.

30

NOEC er i praksis EC5 eller EC10 i langtidsforsøg med de pågældende orga-­ nismer. Langtidsforsøg kan typisk omfatte hele dyrets livscyklus, dvs. både reproduktion og vækst.

Hvis stoffet er persistent og bioakkumulerbart, skal der tages hensyn til dette, hvilket i praksis oftest betyder en højere sikkerhedsfaktor. Ligeledes bruges der ofte en sikkerhedsfaktor, der er 10 gange højere i havvand end i ferskvand. Dette skyldes, at der findes mange flere typer (rækker) af dyr i havvand end i ferskvand. Der skal derfor være viden om endnu en organis-­ metype for at bringe sikkerhedsfaktoren ned.

Det har ofte undret, at miljøkvalitetskrav fastsat på denne måde er lavere end grænseværdierne for drikkevand. F.eks. er miljøkvalitetskravet til nik-­ kel 2,3 µg/l, medens grænseværdien i drikkevand er 20 µg/l. Mennesket er dog ikke den mest følsomme art, og tillige er eksponeringen for små vand-­ levende organismer med stor overflade i forhold til volumen, som lever i vandet, væsentligt større end eksponeringen for mennesker, som måske indtaget 3 l vand pr. dag.

1.4

Hygiejniske forhold i vandmil-­ jøet

Ved hygiejniske forhold menes her forhold, som kan gøre mennesker syge.

I praksis er det hovedsageligt sygdomsfremkaldende bakterier og vira. Dog kan giftstoffer fra blågrønne alger og kemikalier i vandet også gøre menne-­ sker syge.

I Danmark er den mest udbredte måde at komme i kontakt med vores overfladevand, at vi bader i vandet. Overfladevand bruges ikke til indvin-­ ding af drikkevand.

Vores viden om vandets hygiejne er derfor også tæt knyttet til de steder, vi har valgt at kalde for badestrande. Her foregår der en overvågning af van-­ dets indhold af potentielt sygdomsfremkaldende bakterier.

1.4.1

Bakteriologiske forhold

Verden er fyldt med bakterier, men det er kun en mindre del af disse, som forårsager sygdomme hos mennesker. Fælles for de sygdomsfremkaldende bakterier er, at vi bliver syge, når de lever i vores krop. Derfor er sygdoms-­ fremkaldende bakterier ofte tilpasset til et liv ved en temperatur på omkring vores kropstemperatur på 37°C. I vores klima har de sygdomsfremkaldende bakterier derfor en forholdsvis dårlig overlevelsesevne i vandmiljøet. Syg-­ domsfremkaldende bakterier i vandet forekommer derfor oftest tæt ved kilden, som altovervejende er udledning af sanitært spildevand.

Renseanlæg er steder, hvor der findes rigtigt mange bakterier. Generelt har de sygdomsfremkaldende bakterier dog meget dårlige konkurrenceforhold i et renseanlæg, da de er optimeret til livet ved højere temperaturer og til væsentligt højere koncentrationer af føde. Avancerede biologiske rensean-­ læg vil derfor reducere mængden af sygdomsfremkaldende bakterier til ty-­ pisk 1/1000 af indholdet i det urensede spildevand.

Der findes en meget lang række af sygdomsfremkaldende bakterier, som det i praksis ikke er muligt at måle for ved vores badestrande. Man har der-­ for valgt at måle på bakterietyper, som normalt findes i store mængder i 31

menneskers tarmsystem. Disse bakterier, som bruges som indikator for tilstedeværelse af menneskelig afføring, er således ikke nødvendigvis i sig selv sygdomsfremkaldende. På grund af deres normalt store forekomst i tarmen viser en tilstedeværelse i vandmiljøet, at det er sandsynligt, at der også findes sygdomsfremkaldende bakterier.

Valgt af indikatorbakterier er ikke let. Den skal både være let at måle, og den skal være mere sejlivet i vandmiljøet end de sygdomsfremkaldende bakterier. Tidligere blev kun colibakterier brugt som indikator. For tiden anvendes også enterokokker.

Da gode renseanlæg generelt reducerer mængden af sygdomsfremkaldende bakterier godt, er det relativt sjældent, at renset spildevand fra sådanne renseanlæg er årsag til dårligt badevand. Dette hænger selvfølgelig også sammen med, at der normalt ikke er badestrande i nærheden af udløb fra større renseanlæg. Årsagerne til dårligt spildevand skal ofte findes lokalt i mindre og primitive renseanlæg eller overløbsbygværker tæt på badestran-­ den.

1.4.2

Alger i badevandet

Som nævnt tidligere kan eutrofiering føre til masseforkomst af planktonal-­ ger. Hvis disse skylles ind ved badestrande, kan de også give anledning til sundhedsskade. Det er kendt, at de hos nogle mennesker kan give anled-­ ning til allergiske reaktioner ved kontakt med huden. Dette skyldes ofte giftige stoffer dannet af blågrønne alger. Disse findes især i det skum, som skylles op på stranden, når de blågrønne alger dør. Det siges, at hunde kan dø af at drikke vand med stort indhold af blågrønne alger.

Opblomstring af blågrønne alger sker oftest lidt hen på sommeren, hvilket bl.a. hænger sammen med deres evne til at udnytte luftens kvælstof. Hvis indholdet af kvælstofsalte er brugt af opblomstrende alger om foråret og er bundet i disse alger, som er sunket ned på bunden, eventuelt under et springlag, kan indholdet af kvælstof være den begrænsende faktor for alge-­ vækst. Dette giver en stor fordel for de blågrønne alger, som kan omdanne luftens kvælstof til kvælstofsalte.

1.4.3

Kemiske stoffer i badevandet

Der er enkelte strande i Danmark, hvor det er forbudt at bade på grund af tilstedeværelse af giftige stoffer. Det drejer sig om strækninger ved nogle af de største gamle kemikaliedepoter, hvor der tidligere er deponeret kemisk affald. Der er således badeforbud ved Kærgård Plantage i Vestjylland, hvor Grindstedværket hælde kemikalier ud, og på Harboøre Tange, hvor Chemi-­ nova har hældt kemikalieaffald ud.

Forbud mod badning reguleres ikke efter de samme regler som angivet ovenfor for miljøfremmede stoffer. Badeforbud vedtages af kommunalbesty-­ relsen efter indstilling fra embedslægen. Embedslægen anvender andre kri-­ terier gående specifikt på badende mennesker og ikke kriterier, som skal beskytte hele økosystemet.

32

1.5

Temperaturstigninger

Temperaturstigninger forbindes oftest med virkningerne af drivhuseffekten, men der kan også finde lokale temperaturstigninger sted i vandmiljøet af andre grunde.

Brugen af vand til at køle processer i industrien fører nogle steder til lokale temperaturstigninger. Brugen af grundvand til køling i industrien er dog stærkt begrænset. Dette skyldes ikke primært beskyttelse af vandløb mod opvarmning, men at grundvandet mange steder i landet er en begrænset ressource, som vi hellere vil bruge til drikkevand end til kølevand.

De største kilder til udledning af varme er vores kraftværker, som alle ligger kystnært og er kølet med havvand, som gennemstrømmer varmevekslerne en gang. Selv hvis kraftværket bruger spildvarme fra elproduktionen til at opvarme fjernvarmevand, vil der være en rest af spildvarme, som således udledes til overfladevandet.

Effekten af udledning af varme er hovedsageligt en forøget effekt af eutrofi-­ eringen, altså at planktonalgerne vokser endnu hurtigere. Opvarmning kan således lokalt have en effekt, som svarer til øget udledning af næringssalte.

En anden effekt af opvarmning kan indtræffe i vandløb, hvor de fisk, som trækker op i vandløbet, kan blive forvirret af den stigende temperatur. Lo-­ kal opvarmning kan således virke som en spærring for optrækkende fisk.

1.6

Fysiske ændringer

Mennesker har i lang tid brugt overfladevandet til en række forhold, som f.eks. sejlads, energiproduktion, markvanding. Flere af disse aktiviteter har negative påvirkninger af naturen i vandmiljøet.

1.6.1

Spærringer i vandløb

Brugen af vandløbenes energi til brug for maling af korn har været kendt i mange hundrede år. Således findes der gamle vandmøller overalt i Dan-­ mark. Senere, da elektricitet blev udbredt, blev der også opført elkraftvær-­ ker i Danmark. Selv med de små højdeforskelle i Danmark kan det lade sig gøre, men med dagens energiforbrug er strøm fra danske vandkraftværker helt uden betydning. For at udnytte energien bliver man nødt til at bygge en dæmning på tværs af vandløbet, hvorved der dannes en sø bag opstem-­ ningen. Danmark har flere store kraftværkssøer, f.eks. Tange Sø ved Gu-­ denåen og Karlsgårde Sø ved Holme Å og Varde Å.

33

I 50'erne og 60'erne blev mange gamle mølleopstemninger og en række nyanlagte opstemninger brugt til dyrkning af fisk i ferskvandsdambrug. Dis-­ se findes kun i Jylland. Den dannede højdeforskel i vandløbet bruges til at lede vandet igennem de forskellige damme på dambrugene. Samtidigt iltes vandet, når det falder ned i den enkelte dam, således at der ilt nok til det store antal fisk, der er i dammen. Den styrede strøm gennem dammen bortleder også affaldsstoffer fra fiskene.

Endelig er der i forbindelse med udviklingen i landbruget anlagt opstemnin-­ ger for at styre vandet i vandløbene i takt med, at disse er blevet rettet ud for bedre at udnytte jorden ned til vandløbene. Enkelte steder er der også lavet opstemninger for at kunstvande engarealer.

Problemerne med de forskellige typer af opstemninger er, at vandrefisk som f.eks. laks ikke kan passere dem, når de trækker fra havet og op i vandlø-­ bene for at gyde. Sammen med forurening med iltforbrugende stoffer i vandløbene er spærringerne hovedårsagen til, at laksen har været tæt på at uddø i Danmark.

Dette er i første omgang søgt kompenseret gennem anlæg af fisketrapper i forbindelse med opstemningerne. Her føres en begrænset del af vandet gennem en kanal, hvor der er kamre i forskellige højder mellem vandløbets to niveauer. Undersøgelser har vist, at effekten af mange forskellige ud-­ formninger af fisketrapper er meget lille. Der er derfor mange steder forsøgt med omløb ved spærringen, hvor en lille del af vandet er ført gennem et kunstigt stykke vandløb med et mindre fald uden om opstemningen. Også dette har en begrænset effekt. Problemet med disse løsninger er, at fiskene helst vil trække op gennem hovedstrømmen af vandløbet og derfor forsøger at springe gennem vandkraftværket eller ind på dambruget. Faktisk er der ved en undersøgelse fundet mange store laks i et bundfældningsbassin på et dambrug i Varde Å.

En dambrugsopstemning med fisketrappe er vist i figur 1.9.

Figur 1.9. Opstemning med fisketrappe i midten ved dambrug. Næsten alt vand føres ind på dambruget

34

Et andet problem ved udnyttelse af vandløbene til elproduktion og dambrug er, at en del smådyr, som driver med vandet, enten bliver dræbt i elvær-­ kets turbiner eller bliver spist af fiskene på dambruget.

1.6.2

Erosion og oversvømmelser

Ønsket om mere og bedre landbrugsjord har mange steder været årsagen til, at vandløb er blevet rettet ud for bedre at kunne lede vandet hurtigt bort fra markerne. Dette fører til et væsentligt lavere antal biotoper (leve-­ steder) i vandløbene. I naturligt snoede vandløb er der meget forskel på strømhastigheden i inder-­ og yderside af et sving, hvorved der er relativt langsomt strømmende vand, hvor det er muligt for dyrene at svømme rundt uden at bruge meget energi på at undgå at drive med strømmen til havet.

Hurtigere strømmende vand er nødvendigt for at bringe ilt til nedgravede fiskeæg.

Ved udretning af vandløbene fås lige kanaler, hvor miljøet overalt er næ-­ sten ens. Dette umuliggør et varieret dyre-­ og planteliv.

Udnyttelse af jorden helt ned til vandløbene giver også anledning til pro-­ blemer med oversvømmelser. Da vandløbene snoede sig i bunden af vores ådale, blev jorden tæt på vandløbene mest brugt til afgræssede enge. En-­ gene blev oversvømmet, når der var mest vand i vandløbene, hvilket er i vinterhalvåret, når dyrene ikke var på marken. Vandets næringssalte blev aflejret på engen, som herved blev gødet. Ved afvanding gennem udretning af vandløbene bliver engene så tørre, at de kan udnyttes til andre afgrøder.

Til gengæld bliver oversvømmelser, som før var til gavn for marken, i ste-­ det til et problem, da de nye afgrøder ikke kan tåle oversvømmelsen.

Også byudviklingen giver problemer i form af oversvømmelse. Dette skyldes den stadigt stigende mængde af befæstede arealer i form af veje, pladser, hustage og befæstede indkørsler og terrasser. Problemet med de befæstede arealer er, at vandet løber meget hurtigt væk. Hvis regnen i stedet fald på jorden, ville regnen synke ned i de øverste jordlag og kun langsomt blive transporteret til vandløbene. Regn, som falder på befæstet areal, vil blive på overfladen og hurtigt blive ført til vandløbene gennem kloakledninger. I boks 1.2 er et regneeksempel på, hvor meget vand der kommer ved et kraftigt regnskyl.

Regneeksempel:

Skybrud defineres af DMI som 15 mm regn på 30 minutter.

Hvor meget vand kommer der så fra taget på et parcelhus på 150 m²?

Der kommer: 0,015 m * 150 m² = 2,25 m³

Hvilket svarer til:

2.250 l / 30 * 60 sek. = 1,25 l/s.

Prøv selv at regne på et helt kloakopland.

Boks 1.1. Hvor meget vand kommer der, når det regner?

35

Hvis vandet fra befæstede arealer effektivt ledes gennem kloakrør til vand-­ løbene, vil dette føre til erosion i vandløbet og eventuelt til oversvømmelse af arealer ned til vandløbet. Erosion kan både være i brinker og i bunden af vandløbet. Det borteroderede materiale vil blive transporteret med vandlø-­ bet og aflejret på bunden på et sted, hvor vandhastigheden falder, f.eks. fordi vandløbet bliver bredere. Dette kan så øge muligheden for oversvøm-­ melse, hvis ikke materialet bliver renset op.

På figur 1.10 er vist et eksempel på, hvordan udløb fra regnvandsledninger kan erodere i vandløbets brink.

Figur 1.10. Et regnvandudløb på denne side af vandløbet har eroderet i brinken over for udlø-­ bet (Foto Sønderjyllands Amt)

36

2

Kilder til påvirkning af vandmiljøet Af biolog Henning Christiansen

I det foregående kapitel er beskrevet, hvordan en lang række påvirkninger har betydning for de processer, der foregår i vandmiljøet. I dette kapitel er beskrevet kilder til de af påvirkningerne, som består i udledning af forskelli-­ ge stoffer til vandmiljøet. Den overordnede lovmæssige regulering af udled-­ ningerne er også beskrevet med et historisk perspektiv, som forklarer den udvikling, der har været i de udledte mængder.

I den udstrækning, det er muligt, er der også angivet mængder af de ud-­ ledte stoffer, således at det er muligt at sammenligne forskellige typer af belastning af vandmiljøet.

Kapitlet er opdelt i iltforbrugende stoffer og tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

2.1

Viden om udledning til vand-­ miljøet

Siden slutningen af 1980'erne er der systematisk indsamlet data om udled-­ ning til vandmiljøet i Danmark. Indsamlingen af data hænger sammen med, at Folketinget i 1987 vedtog en vandmiljøplan, som skulle nedbringe be-­ lastningen af vandmiljøet med NPo-­stoffer -­ N for nitrogen (kvælstof), P for phosphor og o for organiske stoffer, som er iltforbrugende i vandmiljøet.

Med planen investerede mange dele af samfundet store beløb i vandmiljøet, hvorfor det også blev besluttet at overvåge, om investeringerne førte til de ønskede resultater.

Det Nationale Overvågningsprogram for VAndmiljøet (NOVA) blev opbygget således, at dataindsamling og bearbejdning over hele landet blev gjort ens-­ artet og på samme måde fra år til år. På denne måde er det muligt at se udviklingen i belastning af vandmiljøet. Ved en senere ændring af Vandmil-­ jøplanen blev naturen på land taget med ind i overvågningsarbejdet, hvor-­ ved programmet skiftede navn til NOVANA.

NOVANA indeholder også målinger af især udledningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra forskellige kilder. Det er også forsøgt at måle for stofferne direkte i vandmiljøet, men dette har vist sig meget vanskeligt af tekniske grunde.

37

 Â

 I  overvĂĽgningen  er  kilderne  delt  op  i  punktkilder  og  diffuse  kilder.  Punktkil-­ der  er  det,  som  kommer  ud  af  et  rør  eller  lignende,  og  hvor  det  er  relativt  let  at  mĂĽle  eller  beregne  mĂŚngden  af  udledte  stoffer.  De  diffuse  kilder  er  udsivning  af  nĂŚringssalte  fra  sĂĽvel  dyrkede  som  udyrkede  arealer  og  ned-­ fald  fra  atmosfĂŚren.   Udsivning  fra  jorden  bliver  i  praksis  bestemt  ved  at  mĂĽle  indholdet  i  vandet  tĂŚt  ved  vandløbets  udløb  i  havet  og  vandføringen  i  vandløbet.  Herved  kan  mĂŚngden  af  f.eks.  kvĂŚlstof,  som  kommer  fra  vandløbet  gennem  hele  üret,  beregnes.  Herfra  trĂŚkkes  bidraget  fra  alle  punktkilder,  som  leder  til  vandlø-­ bet.  Resultatet  af  dette  er  den  mĂŚngde,  som  er  udsivet  fra  jorden.  Denne  fordeles  mellem  dyrket  og  udyrket  areal  pĂĽ  baggrund  af  nogle  modeller.   I  det  følgende  beskrives  mĂŚngder  af  NPo-­stoffer  fra  de  forskellige  kilder,  og  hvorledes  udviklingen  i  udledningerne  har  vĂŚret  siden  slutningen  af  1980'erne. Â

Â

2.2 Â

NPo  fra  punktkilder Â

Punktkilderne  er  opdelt  i  følgende  kilder:  x renseanlĂŚg  x regnbetingede  udledninger  x spredt  bebyggelse  x industri  x dambrug  x havbrug.   Udledningerne  fra  de  enkelte  kilder  er  beskrevet  nedenfor. Â

Â

2.2.1 Â

RenseanlĂŚg Â

Udledning  af  spildevand  fra  renseanlĂŚg  krĂŚver  en  tilladelse  efter  miljøbe-­ skyttelsesloven.  Ved  fastsĂŚttelse  af  krav  i  udledningstilladelserne  blev  der  i  19 ÂśHUQH RJ ÂśHUQH KRYHGVDJHOLJW ODJW Y JW Sn DW QHGV WWH GHQ ORNDOH pĂĽvirkning,  som  ofte  kunne  ses  i  vandløbene  i  form  af  en  ikke  tilfredsstillen-­ de  sammensĂŚtning  af  smĂĽdyrene  (se  afsnit  1.1.4.1).  Kravene  til  rensnin-­ gen  gik  derfor  pĂĽ  nedbringelse  af  organiske  iltforbrugende  stoffer  og  am-­ moniak.  Kravet  til  ammoniak  skyldes  dels,  at  det  er  giftigt  (se  afsnit  1.2.3.4),  dels  at  ammoniak  omsĂŚttes  i  vandmiljøet  under  forbrug  af  ilt.   Fokus  pĂĽ  de  lokale  pĂĽvirkninger  resulterede  ogsĂĽ  i,  at  mange  større  kyst-­ nĂŚre  byer  havde  tilladelse  til  kun  at  rense  spildevandet  mekanisk,  hvis  ud-­ ledningen  skete  gennem  havledninger,  hvor  der  skete  en  stor  opblanding  i  havvandet.  I  sĂĽdanne  tilfĂŚlde  kunne  der  ikke  umiddelbart  registreres  pĂĽ-­ virkninger.   Omkring  1990  blev  kravene  til  renseanlĂŚggene  strammet  markant,  idet  der  nu  ogsĂĽ  blev  stillet  krav  til  rensning  for  kvĂŚlstof  og  fosfor.  Der  var  to  grun-­ de  til  dette.  Et  tiltagende  iltsvind  i  de  indre  danske  farvande  førte  til  krav  om  reducerede  udledninger  af  kvĂŚlstof  og  fosfor  fra  en  lang  rĂŚkke  kilder.  Dette  blev  vedtaget  i  en  vandmiljøplan,  hvor  renseanlĂŚggenes  bidrag  var  fastsĂŚttelse  af  maksimale  koncentrationer  af  BI 5,  kvĂŚlstof  og  fosfor  i  ren-­ seanlĂŚggenes  afløbsvand.    38 Â

Â

Omtrent samtidigt blev EU's Byspildevandsdirektiv indført i dansk lovgiv-­ ning. Direktivet fastsætter maksimale krav til koncentrationer af BI5, COD, kvælstof og fosfor i renset spildevand for renseanlæg over 5000 pe i hele EU.

Vandmiljøplan og Byspildevandsdirektiv bevirkede en hurtig udbygning af renseanlæggene med kvælstof-­ og fosforrensning. Som det fremgår af figur 2.1 og 2.2, faldt den udledte mængde BI5, kvælstof og fosfor fra rensean-­ O J PHJHW YROGVRPW L ¶HUQH 8GOHGQLQJHQ HU KHUHIWHU QRJHQOXQGH NRn-­ stant med en svagt faldende tendens. Dette skyldes formentlig, at mindre nedslidte anlæg uden kvælstof-­ og fosforfjernelse bliver nedlagt og vandet pumpet til større fuldt udbyggede renseanlæg.

I dag renses over 90% af spildevandet på renseanlæg, som er fuldt udbyg-­ gede med kvælstof og fosforfjernelse. Før vandmiljøplanen var det kun 0,5% af spildevandet.

Siden midten af 1980'erne er udledningen fra renseanlæg faldet med 96% for BI5, 82% for kvælstof og 93% for fosfor.

De fleste renseanlæg har således i dag udlederkrav til BI5, COD, kvælstof og fosfor som angivet i spildevandsbekendtgørelsen for den pågældende størrelse renseanlæg. Bekendtgørelsen åbner dog mulighed for, at udleder-­ kravene kan skærpes, hvis der er miljømæssig begrundelse for dette. Hvis renseanlægget udleder meget vand i forhold til vandføringen i vandløbet, kan der således i udledningstilladelsen være fastsat skærpede krav til ind-­ holdet af BI5 i afløbsvandet. På tilsvarende vis vil der ofte være skærpede udlederkrav for fosfor til renseanlæg, som udleder til søer eller til vandløb, som efterfølgende løber gennem en sø, idet de danske søer ofte er uklare netop på grund af for stor tilførsel af fosfor (se kapitel 1).

På grund af ammoniaks giftighed for fisk, især i ferskvand, vil udledningstil-­ ladelser til renseanlæg med udløb til vandløb ofte også sætte krav til kon-­ centrationen af ammoniumkvælstof i afløbsvandet. Ved renseanlæg med lille fortynding af det udledte vand vil der i udledningstilladelsen også ofte være krav til minimumindhold af ilt i afløbsvandet.

Endelig er der i de fleste udledningstilladelser også sat krav til det maksi-­ male indhold af partikler, også kaldet suspenderede stoffer. Suspenderede stoffer er det indhold i vandet, som tilbageholdes på et filter, når en vand-­ prøve filtreres. Partiklerne gør vandet uklart og vil udfælde på steder med lav vandhastighed, hvorved der vil fremkomme slamaflejringer på bunden.

Da partiklerne ofte kan binde skadelige stoffer og bakterier til deres over-­ flade, er partiklerne uønskede i vandmiljøet.

39

Figur 2.1. Udvikling i vandmængder og udledning af BI5 fra renseanlæg (By-­ og Landskabssty-­ relsen 2010)

Figur 2.2. Udvikling i udledning af kvælstof og fosfor fra renseanlæg (By-­ og Landskabsstyrel-­ sen 2010)

40

Â

2.2.2 Â

 Â

Regnbetingede  udledninger Â

Regnvand,  som  falder  pĂĽ  befĂŚstede  arealer  (gader,  pladser  og  tage),  ledes  i  byerne  oftest  vĂŚk  gennem  kloaksystemet.  Dette  kan  ske  pĂĽ  en  af  to  mĂĽ-­ der.   I  fĂŚlleskloakerede  omrĂĽder  ledes  regnvandet  til  det  almindelige  kloaksy-­ stem  og  blandes  her  med  det  almindelige  spildevand,  og  ledes  sammen  med  dette  til  renseanlĂŚgget.  FĂŚlleskloakerede  omrĂĽder  findes  isĂŚr  i  Ìldre  byomrĂĽder.   I  separatkloakerede  omrĂĽder  ledes  regnvandet  gennem  egne  rør  direkte  til  recipienten.  Separatkloakering  er  i  dag  det  fremherskende  kloakeringsprin-­ cip  og  har  vĂŚret  det  siden  19 ÂśHUQH HOOHU ÂśHUQH 1 VWH DOOH Q\HUH E\Rm-­ rĂĽder  er  derfor  separatkloakeret.   De  to  kloakeringssystemer  pĂĽvirker  vandomrĂĽder  pĂĽ  forskellig  mĂĽde.   I  praksis  kan  ikke  alt  vand  fra  fĂŚlleskloakerede  omrĂĽder  ledes  til  rensean-­ lĂŚgget.  Kraftige  regnskyl  giver  meget  hurtigt  sĂĽ  store  vandmĂŚngder,  at  der  ikke  er  plads  i  kloakrørene.  Hvis  der  blev  lagt  større  kloakrør,  ville  der  komme  sĂĽ  store  mĂŚngder  af  tyndt  regnopblandet  spildevand  til  rensean-­ lĂŚgget,  at  det  ikke  vil  vĂŚre  muligt  at  behandle  det  pĂĽ  anlĂŚgget.  Af  disse  grunde  er  der  etableret  en  rĂŚkke  overløbsbygvĂŚrker  pĂĽ  fĂŚlleskloakerede  kloaksystemer.  I  disse  bygvĂŚrker  ledes  det  regnopblandede  spildevand,  som  ikke  kan  vĂŚre  i  kloaksystemet,  direkte  til  recipienten.  Hvor  tit  der  fo-­ rekommer  overløb,  afhĂŚnger  i  høj  grad  af  det  enkelte  spildevandssystem,  dvs.  andelen  af  befĂŚstede  arealer  og  kloakrørenes  størrelse.   Vand,  der  udledes  fra  overløbsbygvĂŚrker,  vil  sĂĽledes  indeholde  de  samme  stoffer  som  urenset  spildevand,  det  vil  sige  blandt  andet  let  omsĂŚtteligt  organisk  stof,  kvĂŚlstof  og  fosfor.  I  praksis  har  det  vist  sig,  at  indholdet  ofte  er  højere,  end  hvad  der  kan  beregnes  ud  fra  indholdet  i  spildevandet  og  i  regnvandet.  Årsagen  til  dette  er,  at  der  i  tørvejrsperioder  aflejres  slam  i  kloakrørene  pĂĽ  strĂŚkninger,  hvor  vandhastigheden  i  tørvejr  ikke  er  til-­ strĂŚkkelig  til  at  føre  partiklerne  med  vandet.  Desuden  samles  der  slam  i  lunker,  hvor  kloaksystemet  har  sat  sig.  Endeligt  dannes  der  i  kloakrørene  en  W\QG EHO JQLQJ Sn RYHUIODGHUQH VRP EHWHJQHV VRP ´NORDNKXG´ $OOH GLVVH opsamlede  materialer  skylles  ud,  isĂŚr  i  den  første  del  af  et  kraftigt  regn-­ vejr.   Det  er  svĂŚrt  at  beskrive  en  generel  effekt  af  overløbene  pĂĽ  de  modtagende  vandomrĂĽder,  fordi  hver  enkelt  regnhĂŚndelse  er  forskellig,  og  recipienter-­ nes  robusthed  er  forskellig.  Generelt  er  pĂĽvirkningen  af  iltindhold  i  vandløb  ikke  sĂĽ  stor,  som  man  umiddelbart  skulle  tro  pĂĽ  baggrund  af  de  udledte  mĂŚngder  af  BI5.  Der  er  flere  ürsager  til  dette.  Ved  kraftigt  regnvejr  er  der  ofte  ogsĂĽ  meget  vand  i  vandløbet,  hvorfor  fortyndingen  af  overløbsvandet  er  stor.  Da  overløbsvandet  i  stor  udstrĂŚkning  bestĂĽr  af  regnvand,  vil  iltind-­ holdet  i  vandet  vĂŚre  højt.  Endelig  er  pĂĽvirkningen  af  sĂĽ  kort  varighed,  at  vandløbets  dyr  oftest  kan  overleve  de  korte  perioder  med  lav  ilt.  Et  muligt  problem  ved  overløbene  er,  at  der,  isĂŚr  i  begyndelsen  af  et  regnvejr  som  beskrevet  ovenfor,  ledes  store  mĂŚngder  partikler  ud  med  overløbsvandet.  Disse  kan  blive  til  slamaflejringer  i  dele  af  vandløbet  med  lav  vandha-­ stighed.    41 Â

Â

Det er nødvendigt at lave en indsats de steder, hvor overløb fra kloaksy-­ stemer er en væsentlig medvirkende årsag til, at et vandløb ikke kan over-­ holde målsætningen. Der er forskellige muligheder for at løse sådanne pro-­ blemer. Den mest effektive er at ombygge kloaksystemet, således at regn-­ vand og spildevand ledes i hver sin ledning. Det er dog ofte overordentligt kostbart. Den mest anvendte løsning på problemet er at bygge et bassin på kloaksystemet, hvor det overskydende regnopblandede spildevand kan op-­ bevares, til regnvejret er slut, for så at blive ledt til renseanlægget. Bassi-­ nerne kan dog ikke bygges så store, at de kan håndtere regnvandet fra de største regnvejr. I praksis bygges bassinerne ofte således, at de kan op-­ samle vand svarende til omkring 3-­10 mm regn. På denne måde vil mange mindre regnvejr slet ikke føre til overløb, og ved de store regnvejr vil slam og kloakhud opsamlet i kloakrørene blive i bassinet og dermed ikke udledt til recipienten.

Overløbsvandets indhold af sygdomsfremkaldende bakterier kan være et andet problem, hvis overløbene sker tæt på badestrande.

Fra separatkloakerede områder indeholder det afledte vand regnvandet plus det materiale, som skylles af veje, pladser og tage. Som beskrevet senere (afsnit 2.3.2) indeholder regnvandet stoffer stammende fra forskellige for-­ mer for luftforurening. Overfladerne vil være forurenet dels af nedfald fra atmosfæren, dels fra slid og spild på gader, veje og tage. Vandet vil derfor også indeholde BI5, kvælstof og fosfor. Indholdet af BI5 er dog så lavt, at det normalt ikke vil give anledning til iltsvind i vandløbene.

Koncentrationerne af kvælstof og fosfor i regnvand fra separatkloakerede områder er lavere end i vand fra overløbsbygværk på fælles kloakerede områder. I forhold til en hektar befæstet areal kan den samlede udledte mængde af kvælstof og fosfor dog godt være størst ved separatkloakering, idet vandmængderne her er størst. I fælleskloakerede områder vil en del af regnvandet blive ledt til renseanlægget, medens alt regnvand i separatkloa-­ kerede områder føres til recipienten. Det er derfor ikke sikkert, at ændring til separatkloakering er den rigtige løsning, hvis man vil nedsætte fosforbe-­ lastningen af en nedstrøms liggende sø.

Fælles for regnvandsudledninger fra både fælles-­ og separatkloakerede om-­ råder er, at de giver en stor hydraulisk påvirkning, hvis vandet ledes ud i et vandløb. Som beskrevet i afsnit 1.6.2 løber regnvandet i byerne meget hur-­ tigt ud i vandløbene i forhold til afløb fra en mark. Der kan derfor opstå ero-­ sion i vandløbene og oversvømmelser. Løsningen på dette er at bygge bas-­ siner, hvor vandet kan opbevares under regn og langsomt føres til vandlø-­ bet. På denne måde kan udløbet nedbringes til samme niveau som tilsva-­ rende afløb fra marker. Dette er cirka 1-­2 l/s/ha. Hvis bassinerne skal kun-­ ne tilbageholde regn fra selv det værst mulige regnvejr, skal de være me-­ get store. Det tillades derfor ofte, at der sker overløb i sådanne tilfælde, dog skal der normalt være flere år mellem overløbene.

Bassinerne har tillige en rensende effekt på regnvandet, idet partikler vil bundfældes og dermed ikke blive ledt til recipienten. Rensemetoder for UHJQYDQG HU JUXQGLJW EHVNUHYHW L SXEOLNDWLRQHQ ´6SLOGHYDQGsforskning fra Miljøstyrelsen, nr. RP ORNDO UHQVQLQJ DI UHJQYDQG´

Vand-­ og stofmængder fra udledning af regnvand bestemmes ved modelbe-­ regninger. Der er udviklet computermodeller, som på baggrund af oplysnin-­ ger om størrelse af befæstede arealer, dimensioner af kloakrør og bassiner samt viden om regnhændelser kan beregne mængder af både vand og stof fra de enkelte afløbsrør. Viden om regnhændelser er gennem en række år 42

systematisk indhentet fra en række regnmålere, som for hvert regnvejr måler nedbøren i meget korte tidsrum, således at både den samlede ned-­ bør, varigheden af regnvejret og intensiteten af regnen på forskellige tider af regnvejret måles. En statistisk bearbejdning af disse data danner bag-­ grund for beregningerne.

I det nationale overvågningsprogram bestemmes de årligt udledte mæng-­ der af organisk stof, kvælstof og fosfor, dels på baggrund af det aktuelle års nedbør, dels på baggrund af et gennemsnitsår. Resultatet fra det konkrete år bruges i det store samlede regnestykke over den totale udledning, me-­ dens gennemsnitsåret viser, om der er sket en stigning eller et fald i udled-­ ningen gennem årene.

Figur 2.3. Regnbetingede udledninger for et normalår (By-­ og Landskabsstyrelsen 2010)

I figur 2.3 er vist udledningerne for et gennemsnitsår (normalår). Som det fremgår, er der over årene sket et mindre fald i udledningerne. De regnbe-­ tingede udledninger er ikke medtaget i handleplaner for nedbringelse af udledning af næringssalte og heller ikke omfattet af generel lovgivning. Fal-­ dene i udledningen må tilskrives ombygninger og forbedringer af kloaksy-­ stemerne samt i nogle tilfælde en lokalt begrundet regulering for at ned-­ bringe belastningen på en specifik vandløbsstrækning.

Regnbetingede udledninger skal også have en tilladelse efter miljøbeskyttel-­ sesloven. Udledningstilladelse til regnbetingede udledninger adskiller sig en del fra tilladelser til udledninger fra renseanlæg.

I forbindelse med godkendelser af regnbetingede udledninger stilles der ikke krav til maksimale vandmængder og til maksimale koncentrationer af forurenende stoffer. Dels er det næsten umuligt at lave præcise målinger af vandmængder og udtage repræsentative prøver af vandet, dels har kom-­ munen reelt ingen indflydelse på vandmængder og koncentrationer, da dis-­ se bestemmes af den enkelte regnhændelse og af, hvor længe siden det er, at et kraftigt regnvejr sidst skyllede kloakrørene rene.

Tilladelserne stiller derfor krav til dimensionering og indretning af bassiner og afløb. F.eks. kan krav til bassiner i fælleskloakerede områder være, at 43

bassinet  under  forskellige  forudsĂŚtninger  skal  svare  til  vandmĂŚngden  fra  5  mm  nedbør.  I  separatkloakerede  omrĂĽder  kan  kravene  vĂŚre  en  neddrosling  af  vandmĂŚngden  til  f.eks.  1  l/s/ha  og  med  tilladt  overløb  højst  hvert  5.  ür.  Der  kan  ogsĂĽ  stilles  vilkĂĽr  om,  at  et  bassin  skal  indrettes  sĂĽledes,  at  det  fjerne  50%  fosfor.  Dokumentation  for,  at  de  enkelte  anlĂŚg  lever  op  til  kra-­ vene,  vil  i  høj  grad  bygge  pĂĽ  modelberegninger  pĂĽ  stof-­  og  vandmĂŚngder  og  til  almindelige  erfaringer  for  forskellige  indretningers  evne  til  at  tilbage-­ holde  f.eks.  fosfor.  Â

2.2.3 Â

 Â

 Â

Spredt  bebyggelse Â

I  takt  med  udbygning  af  renseanlĂŚg  i  19 ÂśHUQH RJ ÂśHUQH EOHY PLOMÂĄWLl-­ standen  i  vandløbene  bedre.  Forbedringerne  var  dog  hovedsageligt  i  de  større  vandløb.  Begyndelsen  af  vandløbene,  hvor  der  er  en  meget  lille  vand-­ føring,  fik  det  derimod  ikke  bedre.  Grunden  til  dette  var,  at  ejendomme  i  det  übne  land  ledte  spildevand  urenset  eller  dĂĽrligt  renset  ud  i  vandløbene.  Ofte  blev  vandet  ledt  gennem  en  bundfĂŚldningstank  (mekanisk  rensning)  og  direkte  ud  i  vandløbene.  Selv  om  spildevandsmĂŚngderne  fra  nogle  fĂĽ  ejendomme  er  smĂĽ,  er  effekten  i  et  vandløb  med  lille  vandføring  den  sam-­ me  som  ved  bysamfunds  udledninger  til  større  vandløb.   Folketinget  vedtog  derfor  i  1997,  at  amterne  skulle  gennemgĂĽ  viden  om  de  enkelte  vandløb  og  i  regionplanerne  udpege  omrĂĽder,  som  er  uacceptabelt  pĂĽvirket  og  sĂĽrbare  over  for  udledninger  af  husspildevand  fra  enkeltejen-­ domme.  Kommunerne  skulle  pĂĽ  baggrund  af  regionplanerne  udarbejde  spil-­ devandsplaner  for  omrĂĽderne  og  pĂĽ  baggrund  af  disse  pĂĽbyde  ejerne  af  ejendommene  at  forbedre  rensningen.  Reglerne  for  dette  er  fastlagt  i  spil-­ devandsbekendtgørelsen  og  gennemgĂĽs  i  kapitel  4.   Figur  2.4  viser  udviklingen  i  udledte  mĂŚngder  af  forurenende  stoffer  fra  enkeltejendomme  i  det  übne  land.  Det  kan  ses,  at  der  langsomt  sker  et  fald  i  de  udledte  mĂŚngder.  Â

Figur  2.4.  Udvikling  i  udledning  fra  spredt  bebyggelse  (By-­  og  Landskabsstyrelsen  2010) Â

Â

44 Â Â

Â

2.2.4

Industri

En del industrier har direkte udledning til overfladevand. Opgørelser over de udledte mængder er lavet på baggrund af oplysninger fra tilsynsmyndighe-­ derne for virksomhederne og bygger formentlig på virksomhedernes egen-­ kontrol. Udviklingen i udledte mængder fremgår af figur 2.5.

Udledningen er faldet meget kraftigt gennem årene. I forhold til 1989 kan faldet opgøres til 99% for BI5, 95% for kvælstof og 99% for fosfor.

Figur 2.5. Udvikling i udledning fra industri (By-­ og Landskabsstyrelsen 2010)

45

Som omtalt senere blev der i forbindelse med vandmiljøplanen indført be-­ stemmelser i spildevandsbekendtgørelsen om, at industrier med store ud-­ ledninger skulle rense vandet med bedst tilgængelig teknik (BAT).

Der er mange årsager til reduktionen i udledningen. De største årsager er, at virksomheder har fået bedre renseanlæg, at virksomheder er blevet til-­ sluttet offentligt renseanlæg, eller at produktionen er blevet indstillet.

Mange levnedsmiddelvirksomheder har spildevand, som har næsten samme sammensætning som husspildevand. De virksomheder, som har eget ren-­ seanlæg, renser generelt vandet lige så godt som kommunale renseanlæg.

2.2.5

Dambrug

Der er i Danmark omkring 250 aktive dambrug, som tilsammen producerer omkring 25.000 tons fisk. Denne produktion giver anledning til en ikke ube-­ tydelig udledning af NPo-­stoffer. Udviklingen i udledningen er vist i figur 2.6, 2.7 og 2.8.

Figur 2.6. Udvikling i udledning af BI5 fra dambrug (By-­ og Landskabsstyrelsen 2010)

Figur 2.7. Udvikling i udledning af kvælstof fra dambrug (By-­ og Landskabsstyrelsen 2010)

46

Figur 2.8. Udvikling i udledning af fosfor fra dambrug (By-­ og Landskabsstyrelsen 2010)

Det ses her, at der er sket et større fald i udledningen i perioden fra 1989 til 1992, hvorefter udledningen har været nogenlunde konstant, dog med et mindre fald de seneste år.

Der er flere årsager til denne udvikling. Dambrugene havde i 1980'erne fået tilladelser til udvidelser, som dog ofte gav meget negative påvirkninger af vandløbene. Der blev derfor lavet en dambrugsbekendtgørelse, som pålag-­ de amterne at fastsætte grænser for dambrugenes foderforbug, bl.a. på baggrund af vandløbenes vandføring. Samtidigt blev der stillet krav om, at foderet skulle udnyttes bedre, altså at der skulle bruges mindre foder pr. produceret kg fisk. Disse to forhold er formentlig årsagen til faldet i udled-­ ningen i 1989 til 1992.

Faldet i de sidste år kan skyldes, at en del dambrug er blevet opkøbt af sta-­ ten og nedlagt. Dette er sket i forbindelse med naturgenopretningsprojek-­ ter, hvor formålet har været at fjerne opstemningen, og dermed spærringen i vandløbet, for at give bedre passageforhold for især snæbelen. Snæbelen er en udrydningstruet laksefisk, som lever i Vadehavet og gyder i vandløb, som løber ud i Vadehavet. I modsætning til laks og ørred kan snæbelen slet ikke springe op over forhindringer som opstemninger.

En anden årsag til faldet i udledningen de senere år er, at nogle dambrug er bygget om, så de recirkulerer og renser vandet og dermed udleder en væ-­ sentlig mindre vandmængde. Rensningen er dog kun for iltforbrugende or-­ ganiske stoffer, hvorfor effekten på udledningen af kvælstof og fosfor er meget begrænset.

Endelig er en del af faldet de seneste år måske ikke reelt, men skyldes manglende indberetninger om udledningen på en række dambrug.

47

2.2.6

Havbrug

Der findes i Danmark 10 havbrug, som producerer ørred og laks i netbure i de indre danske farvande. Hertil kommer et antal dambrug på land, som pumper havvand ind gennem dammene. Man kan ikke måle udledningen fra fisk, som er placeret i et trådbur i havet, hvorfor de udledte mængder er beregnet. Dette er især svært for BI5, men det bedste bud på udledningen er 1.611 tons i 2008. Udviklingen i den beregnede udledning af N og P er vist i figur 2.9.

Figur 2.9. Udvikling i udledning af kvælstof of fosfor fra havbrug (By-­ og Landskabsstyrelsen 2010)

Drift af havbrug er meget afhængig af vejret. Produktionen er derfor meget svingende fra år til år. Dette er formentlig årsagen til udsvingene i de ud-­ ledte mængder.

2.2.7

Samlet udledning fra punktkilder

Udviklingen over den samlede udledning fra punktkilderne ses meget tyde-­ lig af figur 2.10. Der er samlet set sket et meget stort fald i udledningen af NPo-­stoffer, siden Vandmiljøplanen blev vedtaget i slutningen af 1980'erne.

På de cirka 20 år er udledningen fra punktkilder faldet med 85% for BI 5, 76% for kvælstof og 86% for fosfor.

48

Figur 2.10. Udvikling i samlet udledning fra punktkilder (By-­ og Landskabsstyrelsen 2010)

49

Figur 2.11. Fordeling af udledte mængder fra forskellige typer punktkilder (Data fra By-­ og Landskabsstyrelsen 2010)

Fordelingen af udledningen mellem de forskellige punktkilder i 2008 frem-­ går af figur 2.11. For kvælstof og fosfor er renseanlæggene på trods af den tidligere omtalte kraftige reduktion af udledningerne stadig den største kil-­ de. For udledningen af BI5 er det markant, at en lille branche som fiskeop-­ dræt er den største udleder. For BI5 har også udledningen fra boliger i ikke-­ kloakerede områder en stor betydning.

2.3

NPo fra diffuse kilder

Diffuse kilder giver generelt ikke anledning til betydende udledninger af iltforbrugende organiske stoffer, og BI5 er derfor ikke medtaget i dette af-­ snit.

For udledningerne af kvælstof og fosfor er beskrivelsen opdelt efter, om det er stoffer, der transporteres med vandløbene, eller stoffer, der transporte-­ res med luften.

50

2.3.1

Kvælstof og fosfor transporteret med vandløbene

Afstrømningen af vand fra landjorden vil i høj grad være afhængig af, hvor meget nedbør der falder. Der er derfor, som det ses af den øverste del af figur 2.12, store årlige variationer i den mængde vand, der løber ud med de danske vandløb. Det har vist sig, at den mængde næringssalte, som udle-­ des fra jorden, følger vandmængden, således at udsvingene i årsmængder af næringssalte stort set følger vandmængden. Dette ses for kvælstof, når den øverste og midterste del af figur 2.12 sammenlignes.

Figur 2.12. Udvikling i kvælstofafstrømning fra land (DMU 2010)

Udviklingen i afstrømningen fra land kan derfor ses ved at omregne til en gennemsnitlig nedbør eller, som det er gjort i den nederste del af figur 2.12, beregne gennemsnitskoncentrationen i det vand, der løber med vand-­ løbene ud i havet.

51

2.3.1.1

Kvælstof

Figur 2.12 viser tydeligt to forhold omkring udledningen af kvælstof gennem vandløbene: dels er bidraget fra punktkilder meget lavt i forhold til udsiv-­ ning fra landbrugs-­ og naturområder, dels er der gennem de seneste år sket en væsentlig reduktion i kvælstofafstrømningen fra land.

Med den lille andel af kvælstof fra punktkilder kan det umiddelbart være svært at forstå nytten af den store indsats, som der er gjort for at reducere kvælstofudledningen fra punktkilder. Det forholder sig imidlertid således, at afstrømningen af kvælstof fra landbrugs-­ og naturområder ikke er jævnt fordelt over året. I planternes vækstsæson om sommeren er rødderne i stand til at optage stort set alt, hvad der findes af næringssalte i jorden.

Vand, der siver ud fra jorden i denne periode, indeholder derfor kun meget små mængder af næringssalte. Anderledes forholder det sig efterår og vin-­ ter, hvor de etårige planter nedbrydes på jordoverfladen, og rødderne ned-­ brydes nede i jorden. I denne periode frigives der ved nedbrydningen store mængder næringssalte. Da det samtidigt sker i den mest nedbørsrige del af året, er den diffuse udledning størst efterår og vinter. Dette er illustreret i figur 2.13.

Figur 2.13. Principiel årsudvikling i afstrømning af næringssalte fra land (Miljøstyrelsen 1990)

Udledningen fra punktkilder kan derfor være den dominerende kvælstofkilde i sommermånederne, hvor en stor del af vandets kvælstof i forvejen er bundet i planter. Udledning fra punktkilder kan i sådanne tilfælde være år-­ sag til en fortsat masseopblomstring af planktonalger. Dette er årsagen til, at nogle renseanlæg med udledning til indelukkede fjordområder, f.eks.

Roskilde Fjord, har skærpede udlederkrav til kvælstof om sommeren.

Afstrømningen af kvælstof fra land er som følge af Vandmiljøplanen faldet med 47% på omkring 20 år. Faldet for den diffuse afstrømning har været 38%.

Faldet i den diffuse udledning skyldes en række tiltag til bedre udnyttelse af gødning i landbruget, som blev indført i forbindelse med vandmiljøplanerne.

Nogle af tiltagene har været bedre opbevaring af husdyrgødning og grønne marker om vinteren. Ved at tilså markerne om efteråret kommer der plan-­ ter, som i deres første vækst kan optage noget af det kvælstof, som frigi-­ ves, når rødderne af den netop høstede afgrøde nedbrydes i jorden.

52

Som det fremgår af figur 2.13, er tilførslen af kvælstof til markerne faldet betydeligt, uden at dette har ført til nedgang i høstudbyttet.

Figur 2.14. Udvikling i kvælstof tilført marker fra forskellige kilder og kvælstof fraført markerne sammen med udbyttet (DMU 2010)

2.3.1.2

Fosfor

Punktkildernes andel af fosforafstrømningen fra land er meget større end for kvælstof. Dette fremgår af figur 2.15.

Figur 2.15. Udvikling i fosforafstrømning fra land (DMU 2010)

I den første halvdel af perioden er der sket et meget drastisk fald i fosforud-­ ledningen fra punktkilder, hovedsageligt forårsaget af fosforfældning på renseanlæg. Herefter er der løbende sket et mindre fald i fosforafstrømnin-­ gen på grund af fald i de diffuse kilder. Faldet i de diffuse kilder skyldes som 53

for kvælstof bedre udnyttelse af gødningen. Som illustreret i figur 2.15 er fosfortilførslen til markerne faldet, uden at der er sket et tilsvarende fald i udbyttet.

Figur 2.16. Udvikling i fosfor tilført marker fra forskellige kilder og fosfor fraført markerne sammen med udbyttet (DMU 2010)

Fosfor har en meget stor tendens til at binde sig til partikler, hvorfor kraftig overfladeafstrømning fra marker kan være af betydning. I nogle områder med stærkt fosforbelastede søer kan belastningen derfor nedbringes ved brede dyrkningsfrie områder ned til vandløb og søer, specielt der, hvor der er stort fald af terrænet ned mod vandløb og søer.

2.3.2

Kvælstof og fosfor fra luften

Luften kan også være en kilde til belastning af vandmiljøet med f.eks. næ-­ ringssalte. Mange af stofferne, som findes i luften, tilføres gennem skorste-­ ne som luftforurening. Naturlige processer kan også bidrage, som for ek-­ sempel ophvirvling af støv ved storme og vulkansk aktivitet.

Processen, hvor stoffer fra luften afsættes på jord-­ og vandoverflader, kal-­ des deposition. Depositionen kan ske ved, at stofferne vaskes ud af luften i forbindelse med regnvejr. Dette kaldes våddeposition. På tilsvarende måde kan stofferne falde til jorden på støvpartikler, hvilket kaldes tørdeposition.

Stoffer i atmosfæren kan transporteres over store afstande, hvis de er kommet op i en større højde. Deposition i Danmark kan således godt skyl-­ des luftforurening fra andre lande. Jo højere skorstene, jo længere trans-­ porteres stofferne, inden de falder til jorden.

I forhold til belastning af vandmiljøet er depositionen vigtig at medtage over vandområder. Deposition over land vil føres med overfladevand og dræn-­ vand til vandmiljøet og dermed indgå i afstrømningen fra landbrugs-­ og naturområder. På figur 2.13 ses det, at der er et lille kvælstofbidrag på markerne fra deposition.

Selv om luftforurening kan transporteres over store afstande, vil en stor del dog falde ned relativt tæt på kilden. Dette betyder, at det især er i de kyst-­ nære områder, at depositionen er stor, hvorimod de åbne farvande er min-­ dre belastede. Dette ses tydeligt på modelberegning af kvælstofdepositio-­ nen i danske farvande vist i figur 2.17.

54

Figur 2.17. Modelberegning af kvælstofdepositionen over Danmark (DMU 2010)

Der er to store kilder til kvælstofdeposition. I forbindelse med forbrænding ved høje temperaturer vil en lille del af luftens kvælstof blive iltet til nitro-­ gendioxid (NO2), som, når det opløses i vand, bliver til nitrat. De væsentlig-­ ste kilder til denne del af kvælstofdepositionen er store energiproducerende anlæg som kraftværker og bilmotorer.

Den anden store kilde til kvælstofdeposition er husdyrhold, hvor ammoniak dannet fra husdyrenes urin fordamper til luften. Fordampningen sker både fra stalde, fra oplagring af gylle og fra spredning af gylle.

Fordelingen af depositionen på de enkelte kilder fremgår af figur 2.18. Bi-­ dragene fra forbrænding og landbrug er omtrent lige store, men der er lo-­ kale forskelle fra farvand til farvand.

2.3.2.1

Kvælstof

55

Figur 2.18. Kvælstofdeposition fordelt på forskellige kilder i forskellige danske farvande (DMU 2010)

På samme måde er der forskel på, hvor stor en del der kommer fra hen-­ holdsvis danske og udenlandske kilder. Kilder til kvælstof fra forbrænding er helt domineret af udenlandske kilder, medens de danske kilder for land-­ brugsbidraget er størst i de indre farvande.

Figur 2.19. Udvikling i kvælstofdepositionen i Danmark (DMU 2010)

56

Som det fremgår af figur 2.18, er også kvælstofdepositionen faldet gennem de seneste 20 år. Der er flere grunde til dette. Kvælstofemissionen fra store fyringsanlæg er blevet reguleret gennem et direktiv fra EU, som sætter grænser for kvælstofindholdet i røggassen. Dette kræver, at alle større kraftværker, affaldsforbrændingsanlæg og fjernvarmeanlæg skal rense luf-­ ten for kvælstof.

Også de seneste 20 års regulering af husdyrbrug har givet anledning til re-­ duktion i afdampningen af ammoniak. Det er nok især reglerne om flydelag på gylletankene, og at gyllen nedfældes i jorden, når den bringes ud på marken, som har givet anledning til mindre kvælstofemission.

Kvælstofdepositionen over de danske farvande er af omtrent samme stør-­ relse som den kvælstof, der føres med danske vandløb til havet.

2.3.2.2

Fosfor

Fosfor forekommer ikke i kemiske forbindelser, som er luftarter ved atmo-­ sfærisk tryk og temperatur. Fosfordeposition er derfor bundet til partikler.

Kilder til luftbåren fosfor er dels afbrænding af brændsel, som indeholder fosfor, f.eks. kul og halm, dels fra jordfygning.

Fosfordepositionen over de indre danske farvande udgør kun omkring 5% af, hvad der udledes med danske vandløb til havet.

2.4

Kilder til tungmetaller og mil-­ jøfremmede stoffer

Effekten af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i vandmiljøet er beskre-­ vet i afsnit 1.3. I dette afsnit beskrives, hvorledes tilledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet reguleres, og hvilken viden vi i dag har om kilder og tilledninger.

Der har i mange år været fokus på forurening af havet med først tungme-­ taller og senere miljøfremmede stoffer. Da havområder er grænseoverskri-­ dende, er der lavet mange konventioner om beskyttelse af havene, som Danmark har tilsluttet sig. Disse har ofte haft mål som halvering af udled-­ ninger af tungmetaller over en generation eller nedbringelse af udledning af miljøfremmede stoffer til meget tæt på nul.

Vandmiljøplanen fra slutningen af 1980'erne indeholdt ikke mål for udled-­ ning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, men disse stoffer blev om-­ fattet af overvågningsprogrammet, bl.a. for at overvåge, hvordan det går med at opfylde de internationale konventioner.

Overvågningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er hovedsageligt sket gennem målinger på punktkilder. Der er enkelte gange forsøgt at måle på indholdet direkte i overfladevandet, men dette er måleteknisk meget svært på grund af de meget lave koncentrationer, og for nogle stoffer, som for eksempel sprøjtemidler fra landbruget, er det svært på grund af meget svingende koncentrationer, hvor stofferne kun findes i vandet i kort tid efter hver sprøjtning.

Hovedparten af tungmetaller og miljøfremmede stoffer må også forventes at komme fra punktkilder, da denne type stoffer generelt ikke spredes ud 57

over større arealer og dermed kan tilføres vandmiljøet gennem diffuse kil-­ der. Undtaget fra dette er pesticider, som netop spredes over landbrugsjor-­ den.

En anden undtagelse er bidrag fra luftforurening. For tungmetaller måles denne i form af depositionsmålinger, dog kun på et begrænset antal måle-­ stationer i Danmark.

2.4.1

Regulering af udledning af tung-­ metaller og miljøfremmede stoffer

Udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer kræver en tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Tilladelser gives efter reglerne i bekendtgørel-­ se om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forure-­ nende stoffer til vandløb, søer eller havet, nr. 1022 af 25. august 2010.

Som titlen angiver, omhandler bekendtgørelsen både krav til, hvilke kon-­ centrationer der er acceptable i vandmiljøet, og krav til, hvilke vilkår der skal stilles i den enkelte godkendelse.

De koncentrationer, som ikke må overskrides af hensyn til beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, kaldes for miljøkvalitetskrav. Miljøkvali-­ tetskrav er fastlagt i bekendtgørelsen og listet i bilag 2 og 3, hvor bilag 3 er prioriterede stoffer i EU's vandpolitik, medens stofferne i bilag 2 er dansk fastsatte krav.

Bekendtgørelsen fastsætter både krav til ferskvand og til havvand for en lang række tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Kravene er endvidere splittet op på generelle krav, som gælder som gennemsnit over en længere periode, og korttidskrav, som gælder som maksimalværdier, som beskytter vandmiljøet mod akut giftvirkning. Endelig er der for enkelte stoffer fastsat miljøkvalitetskrav til sedimenter og biota (organismer f.eks. fisk eller skal-­ dyr).

Hvis det er aktuelt at udlede et stof, som ikke står i bekendtgørelsens bilag, fastsætter Naturstyrelsen et miljøkvalitetskrav, hvis det er nødvendigt. Det-­ te sker efter de principper, som er beskrevet i afsnit 1.3.3.6. Sådanne nye miljøkvalitetskrav optages i bilag til bekendtgørelsen eller, hvis stoffet har begrænset anvendelse, i bilag til den aktuelle vandplan.

Bekendtgørelsen bestemmer, hvilke krav der skal stilles i udledningstilladel-­ ser, bortset fra tilladelser til udledning af almindeligt belastet regnvand fra separatkloakerede områder, som altså ikke er omfattet af bekendtgørelsen.

Inden der gives tilladelse til udledningen, skal det sikres, at udledningen bringes så langt ned, som det er muligt ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik. Med andre ord så skal udledningen nedbringes, hvis dette kan ske inden for rimelige økonomiske rammer, selv om udledningen kunne finde sted, uden at de fastsatte miljøkvalitetskrav overskrides i recipienten.

Når tilladelsen gives, skal det sikres, at udledningen kan ske, uden at de generelle miljøkvalitetskrav overskrides. Ved udledninger under 24 timers varighed, som i gennemsnit højst forekommer en gang om måneden og altid med mindst 6 dages mellemrum, kan det tillades, at de generelle krav overskrides, såfremt korttidskravene overholdes. Ved vurdering af, om ud-­ ledningen kan ske uden overskridelse af miljøkvalitetskravene, skal den i forvejen værende koncentration i recipienten medregnes.

58

Hvor det er nødvendigt, kan der gives tilladelse til, at miljøkvalitetskravene overskrides i en begrænset blandingszone, hvor der sker en opblanding af udløbsvandet i recipienten. Blandingszonen skal være så lille som muligt og skal indrapporteres til Naturstyrelsen, som indskriver blandingszonen i vandplanen.

Udledningstilladelserne skal indeholde vilkår om den størst tilladte koncen-­ tration af stoffet i udledningen, den størst tilladte gennemsnitskoncentration i en eller flere angivne perioder samt den størst tilladte mængde af stoffet over en eller flere angivne perioder. For stoffer, som er prioriterede i EU's vandpolitik (bilag 3 til bekendtgørelsen), skal tilladelserne tillige gøres tids-­ begrænsede.

Når der gives tilladelser til luftforurening, gælder bekendtgørelsens krav om, at miljøkvalitetskravene skal være overholdt ved deposition i vandom-­ råder.

2.4.2

Tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra punktkilder

Viden om udledninger af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra de for-­ skellige punktkilder varierer en del og er på grund af de mange stoffer svær at beskrive detaljeret. Nedenstående er derfor angivet nogle hovedpunkter.

2.4.2.1

Renseanlæg

Tungmetaller og miljøfremmede stoffer i afløb fra renseanlæg stammer fra tilførsel af stofferne fra indløbene. Stofferne tilføres renseanlæggene fra en lang række kilder. Nogle af kilderne har kommunerne ingen muligheder for at regulere. Dette gælder bl.a. de stoffer, som kommer fra de enkelte hus-­ stande. Mange af de ting, vi omgiver os med, indeholder tungmetaller og miljøfremmede stoffer, som ledes til kloakkerne ved slid, rengøring og vask.

Et eksempel på dette kan være tungmetaller fra tagrender og nedløbsrør i metal. Andre stoffer kommer fra regnvandet i fælleskloakerede områder.

Dette, som er beskrevet nærmere i næste afsnit, har kommunerne heller ikke nogen mulighed for at regulere. Endelig bruges stofferne også i indu-­ strien. Hvis de her har mulighed for at komme i forbindelse med spildevan-­ det, har kommunen mulighed for at stille krav til maksimalt indhold af stof-­ ferne i forbindelse med udarbejdelse af tilslutningstilladelser. Disse bør sik-­ re, at tilledning af de uønskede stoffer til renseanlæggene reduceres ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik.

Et mindre antal renseanlæg har udlederkrav til tungmetaller, og færre har udlederkrav til miljøfremmede stoffer. Kommunerne har alligevel gennem mange år haft fokus på at nedbringe industriernes tilledninger af stofferne.

En del af tungmetallerne og de miljøfremmede stoffer vil ende i slammet, hvor der er grænser for maksimalt indhold, hvis slammet skal genanvendes som gødning på landbrugsjord. For at sikre denne mulighed har der gennem mange år været reguleret på industriens tilledning til renseanlæggene.

Da tungmetaller er grundstoffer, kan de ikke nedbrydes i renseanlæggene.

Metallerne vil i forskellig grad binde sig til slammet og dermed ikke blive udledt til vandmiljøet. I den udstrækning, slammet køres på landbrugsjord, vil de bundne metaller ende her.

59

Metal Bly Cadmium Chrom Kobber Kviksølv Nikkel Zink

Indløb

Afløb 8,4 0,4 9,04 63,9 0,3 10,4 226,4

Grænseværdi 0,34 0,1 4,9 1 0,05 19 2,3 68 7,8 80 80 42 81

Tabel 2.1. Gennemsnitlige koncentrationer i ind-­ og udløb fra renseanlæg samt miljøkvalitets-­ krav, alle angivet i µg/l. Reduktion fra indløb til udløb er udregnet i procent (Data fra By-­ og Landskabsstyrelsens hjemmeside)

I tabel 2.1 er angivet gennemsnitskoncentrationer i indløb og udløb i de renseanlæg, som er med i NOVANA, målt i perioden 2004-­2006. På bag-­ grund af gennemsnitsresultaterne er reduktionen over renseanlægget be-­ regnet. Som det ses, er der for de fleste metaller tale om en reduktion på omkring 80%. For enkelte er reduktionen dog væsentligt lavere. Dette gæl-­ der for nikkel og chrom. Det ser ud, som om der kommer mere kviksølv ud af end ind i renseanlæggene. Dette skyldes dog nok, at mange resultater i afløb er under detektionsgrænsen, hvorfor der ikke kan beregnes et sikkert gennemsnit for afløbsvandet.

I tabel 2.1 er også angivet miljøkvalitetskravene for ferskvand fra bekendt-­ gørelsen om miljøkvalitetskrav og udledning af forurenende stoffer. For de fleste metaller vil denne grænse ikke blive overskredet, hvis afløbsvandet fra renseanlægget bliver fortyndet 10 eller flere gange, hvilket ofte vil være tilfældet uden for en lille opblandingszone.

De miljøfremmede stoffer kan både omsættes i forbindelse med rensepro-­ cesserne på renseanlægget og bindes til slammet. Det er ikke muligt at give en kort oversigt over disse mange stoffer, men det kan generelt konklude-­ res, at fuldt udbyggede renseanlæg nedbringer koncentrationerne til værdi-­ er, som er acceptable i vandmiljøet efter en typisk fortynding med vandet i recipienten.

2.4.2.2

Regnbetingede udledninger

Der findes meget få data for udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i forbindelse med overløb fra fælleskloakerede områder eller udled-­ ning af regnvand fra separatkloakerede områder. Grunden til dette er dels, at det er svært at udtage repræsentative prøver, dels at koncentrationerne svinger meget efter nedbør, hvor længe siden det sidst har regnet, trafikbe-­ lastningen i området og aktuelle renseforanstaltninger.

Rent overfladevand indeholder en række tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Dette kan skyldes deposition fra luften og trafikken. Ud over olie og benzin er der mange potentielle forureningskilder fra trafikken. I forbindelse med udfasning af asbest i bremsebelægninger kommer der mere kobber i bremsedelene for hurtigt at lede varmen væk. I gummi til bildæk anvendes i nogen udstrækning PAH-­forbindelser til at blødgøre gummiet. PAH-­ forbindelser er uønskede i vandmiljøet.

Problemerne med at måle udledningerne gør også, at det er svært at regu-­ lere udledningerne gennem udlederkrav. Det er i praksis også umuligt for kommunerne at regulere tilførslen. Det er kun større organisationer som EU, som er i stand til at stille krav til producenterne til f.eks., hvilke stoffer der må være i bildæk, undervognsbehandlig, bremsedele m.m.

60

Reduktion 1,7 0,08 5,2 12,1 0,36 8,4 72,9

Udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer med regnvand regule-­ res derfor ikke med krav til koncentrationer i det udledte vand. Krav til re-­ duktion af andre påvirkninger af regnbetingede udledninger, f.eks. i form af forsinkelsesbassiner, vil også reducere udledningen af tungmetaller og mil-­ jøfremmede stoffer.

2.4.2.3

Spredt bebyggelse

Man kan umiddelbart foranlediges til at tro, at almindeligt husspildevand fra beboelser ikke indeholder tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Dette er imidlertid ikke rigtigt. Vores hverdag er fyldt med tungmetaller og miljø-­ fremmede stoffer.

Tøj produceret i varmere og fugtigere lande er ofte konserveret med for-­ skellige stoffer, f.eks. formalin, for ikke at mugne. Måske indeholder farve-­ pigmenterne tungmetaller. Dette vil ende i spildevandet ved vask.

Mange har vinylgulve f.eks. i køkkenet. Når dette med tiden bliver stift og sprækker, er det, fordi vi har vasket alle blødgørerne ud af vinylet. Disse er med spildevandet endt i vandmiljøet.

I NOVANA måles der på enkelte mekaniske renseanlæg i mindre bysam-­ fund. Data herfra vil typisk også gælde for mekanisk renset spildevand fra enkeltejendomme i det åbne land. På grund af de meget varierede afløbs-­ forhold fra enkeltejendomme er det dog svært at give et bud på disse ud-­ ledningers betydning.

2.4.2.4

Industri

Udledninger af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra industrier med direkte udledning vil afhænge meget af, hvad der produceres på den enkel-­ te virksomhed. Selv om der i NOVANA laves målinger på en række industri-­ er, kan der ikke siges noget generelt om udledningernes betydning for vandmiljøet.

Lovgivningen omkring direkte udledninger fra industrier er i hvert fald ind-­ rettet på en måde, så det er muligt at regulere udledninger, således at de ikke er til skade for vandmiljøet.

2.4.2.5

Fiskeopdræt

Fisk i opdrætsanlæg bliver syge og skal efterfølgende behandles. For hud-­ sygdomme gøres dette ved at tilsætte desinficerende kemikalier som for-­ malin, brintoverilte og kobber direkte til vandet i dammene. Da vandet her-­ fra løber direkte ud i vandløbet uden rensning, vil kemikalierne følge med.

Opholdstiden af vandet på dambruget er så kort, at kemikalierne stort set ikke bliver omsat.

Andre sygdomme bekæmpes med antibiotika, som tilsættes foderet. Noget af dette vil blive afgivet fra fisken sammen med fækalierne, andet vil blive udskilt fra fisken. Det mest anvendte antibiotikum, sulfadiazin, hører til en gruppe af syntetiske antibiotika, som er meget persistente i vandmiljøet.

De udledte mængder kendes fra dambrugenes indberetninger til kommu-­ nerne. Antibiotika indberettes også af dyrlægen til sundhedsmyndigheder-­ ne. Sammenligning af disse to typer indberetninger viser, at dambrugerne kun indberetter en del af forbruget til kommunen.

61

Da indberetningerne kun indeholder årsmængder, og stofferne kun bruges i meget korte perioder, er det ikke muligt at beregne koncentrationerne i vandløbene i de perioder, hvor behandlingen finder sted. De få undersøgel-­ ser, der findes, tyder dog på, at koncentrationerne når over det acceptable, når fiskene behandles på dambruget.

2.4.3

Tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra diffuse kilder

Udsivning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra landbrugs-­ og na-­ turarealer kan ikke beregnes på samme måde som for næringssaltene, da der ikke forekommer systematiske målinger af stofferne nær åernes udløb i havet.

I forbindelse med en undersøgelse af tungmetaller i Vadehavet forsøgte Ribe Amt at vurdere kilderne til tungmetaltransporten i Varde Å. Over et år blev der månedligt målt tungmetaller i åen. Årsmængden af tungmetaller blev sammenlignet med forventede bidrag fra punktkilder. Da der nødven-­ digvis blev anvendt gennemsnits-­, minimums-­ og maksimalværdier fra typi-­ ske punktkilder fra NOVANA-­programmet, blev resultatet meget usikkert, forstået på den måde, at alt fra en lille del til næsten det hele kunne stam-­ me fra punktkilder. For to metaller, nikkel og cadmium, kunne punktkilder-­ ne langtfra forklare hele transporten. Disse metaller måtte altså have et væsentligt bidrag fra diffuse kilder.

Det er kendt, at nikkelindholdet i grundvand nogle steder er stigende. Dette forklares ved, at nikkel frigives i jorden på grund af nedtrængende ilt. Ilt trænger længere ned i jorden i forbindelse med sænkning af grundvandet, f.eks. i forbindelse med dræning. Dette kan også være en forklaring på det diffuse bidrag af nikkel i Varde Å. Årsagen til det diffuse bidrag af cadmium kan være den samme, eller måske tidligere brug af fosforgødning med højt indhold af cadmium.

Depositionen af tungmetaller fra luften måles i NOVANA. Resultaterne viser et svagt fald i depositionen over Danmark, som vist i figur 2.19. Årsagen til dette må antages at være en generel regulering af luftforurening både i Danmark og resten af Europa.

62

Figur 2.20. Udvikling i luftens koncentration af tungmetaller (DMU 2010)

63

3

Acceptable påvirkninger Af biolog Henning Christiansen

I det første kapitel er beskrevet en række påvirkninger af vandmiljøet, som skyldes forskellige menneskelige aktiviteter. I andet kapitel er kilder og størrelse af disse påvirkninger beskrevet. I forlængelse af denne viden føl-­ ger nødvendigvis også et behov for at beskrive, hvorledes vi ønsker vores vandmiljø.

Lovgivningen indeholder en række redskaber, som myndighederne kan bru-­ ge til at regulere påvirkningerne og nedsætte forureningen gennem regule-­ ring af virksomheder, borgere, kommunale driftsselskaber m.m. For at bru-­ ge disse redskaber optimalt er det nødvendigt at vide, hvad reguleringen i sidste ende skal føre til.

Kort sagt skal samfundet beslutte sig for, hvor stor en påvirkning af vand-­ miljøet er acceptabelt. Man kan umiddelbart fristes til at tage udgangspunkt i en referencetilstand, hvor der ikke er mennesker i landet. Dette udgangs-­ punkt er dog utopisk, da mennesket gennem mange århundreder har påvir-­ ket naturen for at kunne brødføde sig selv. Naturen vil aldrig kunne føres tilbage til en sådan nulpåvirkning.

Udgangspunkt for målene er derfor nogle af de mindst påvirkede vandom-­ råder og historiske videnskabelige data. Det, at data er videnskabelige, be-­ tyder, at de kun meget sjældent er mere end 100 år gamle. Før den tid er videnskabelig litteratur næppe skrevet på en måde, som kan sammenlignes med den måde, vi beskriver tilstanden på i dag.

På denne baggrund kan så beskrives en række tilstande af vandmiljøet.

F.eks. hvordan et område, som kun er meget lidt påvirket, ser ud. Andre NDWHJRULHU NDQ Y UH ´QRJHW, PHQ DFFHSWDEHOW SnYLUNHW´ RJ ´W\GHOLJW RJ XDc-­ FHSWDEHOW SnYLUNHW´ RJ ´PHJHW NUDIWLJW SnYLUNHW´

Hvis sådanne tilstande kan beskrives, kan samfundet bestemme, hvilke tilstande man ønsker i forskellige vandområder. Nogle påvirkninger kan være så samfundsnødvendige, at der accepteres mål, som isoleret set i be-­ skrivelserne er betegnet som uacceptable. Det giver på denne baggrund også mening at have flere gradueringer af uacceptable forhold.

Beskrivelser af, hvilke tilstande der ønskes i hvilke vandområder, kaldes for områdets målsætning. Målsætningerne er gennem årene blevet fastsat i forskellige planer.

64

Â

3.1 Â

Recipientkvalitetsplaner  og  re-­ gionplaner Â

Recipient  betyder  egentlig  modtager,  og  betegnelsen  recipient  om  vores  vandomrĂĽder  afspejler  en  betragtning  om,  at  vandomrĂĽderne  er  til  for  at  modtage  spildevand.   Recipientkvalitetsplanerne  blev  udarbejdet  af  amterne  og  blev  hurtigt  til  en  del  af  regionplanerne.  Ud  over  at  opfylde  et  ønske  om,  at  myndighederne  ved,  hvad  der  reguleres  hen  imod,  var  planerne  ogsĂĽ  en  del  af  en  dansk  opfyldelse  af  nogle  EU-­direktiver,  isĂŚr  det  akvatiske  direktiv  (direktiv  76/464/EĂ˜F)  og  Fiskevandsdirektivet  (direktiv  78/659/EĂ˜F).  Regionplaner-­ nes  planer  for  vandomrĂĽderne  afløses  nu  af  vandplanerne.  Regionplanernes  afsnit  om  vandmiljøet  beskrives  her  derfor  kun  med  et  eksempel,  som  dels  viser,  hvorledes  ovenstĂĽende  principper  udmøntes  i  praksis,  dels  viser,  at  der  er  store  paralleller  mellem  regionplanerne  og  de  nedenfor  beskrevne  vandplaner.   I  regionplanerne  var  en  del  af  mĂĽlsĂŚtningerne  for  vandløbene  sĂĽledes  taget  fra  Fiskevandsdirektivet,  idet  vandløbene  blev  opdelt  i  laksefiskvand  og  kar-­ pefiskvand.  SĂŚrligt  upĂĽvirkede  vandløb  ILN GHQ KÂĄMHVWH PnOV WQLQJ ´V r-­ OLJW QDWXUYLGHQVNDEHOLJW LQWHUHVVHRPUnGH´   Vandløb,  hvor  dĂĽrligere  vandkvalitet  blev  accepteret,  fik  mĂĽlsĂŚtninger  som  ´YDQGOÂĄE GHU DOHQH VNDO DQYHQGHV WLO DIOHGQLQJ DI YDQG´ RJ ´YDQGOÂĄE SnYLr-­ NHW DI VSLOGHYDQG´ 'LVVH EHWHJQHOVHU HU XGWU\N IRU HQ OHPSHOLJ PnOV WQLQJ hvor  der  pĂĽ  grund  af  afvejninger  af  samfundsinteresser  er  valgt  at  accepte-­ re  en  dĂĽrlig  vandkvalitet.   Opfyldelse  af  mĂĽlsĂŚtningen  i  vandløbene  blev  mĂĽlt  ved  index  for  smĂĽdyr  i  vandløbet.  Med  Dansk  Vandløbs  Fauna  Index  (DVFI)  skal  der  vĂŚre  mindst  faunaklasse  5  i  laksefiskevand  og  mindst  faunaklasse  4  i  karpefiskevand. Â

Â

3.2 Â

Vandplaner Â

I  EU  bliver  direktiver  med  ürs  mellemrum  taget  op  og  revideret.  SĂĽledes  blev  det  akvatiske  direktiv,  Fiskevandsdirektivet  og  en  rĂŚkke  andre  direkti-­ ver  om  vand  i  EU  skrevet  sammen  i  Vandrammedirektivet  i  2000.  Direktivet  blev  gennemført  i  dansk  lovgivning  i  lov  om  miljømĂĽl  i  2003.   En  beskrivelse  af  Vandrammedirektivet  og  lov  om  miljømĂĽl  findes  i  kapitel  4.  Her  fokuseres  der  pĂĽ  mĂĽlsĂŚtninger  og  mere  tekniske  sider  af  direktiv  og  lov.   Vandrammedirektivet  deler  overfladevands  tilstand  ind  i  følgende  kategori-­ er:  x Høj  økologisk  tilstand  x God  økologisk  tilstand  x Moderat  økologisk  tilstand  x Ringe  økologisk  tilstand  x DĂĽrlig  økologisk  tilstand.   MĂĽlene  skal  sĂŚttes  til  enten  høj  eller  god  økologisk  tilstand.  De  dĂĽrligere  tilstande  kan  sĂĽledes  ikke  vĂŚre  mĂĽlet  i  vandplanen.  65 Â

Â

Det er også centralt i Vandrammedirektivet, at den nuværende tilstand ikke forringes.

De steder, hvor det af forskellige grunde ikke er muligt at opnå mindst god økologisk tilstand, skal omfattes af undtagelser i vandplanen.

Ovenstående principper er nedenfor vist ved et eksempel for et vandløb fra en vandplan.

Figur 3.1. Kort med angivelse af vandplanens målsætning for vandløb og søer (vandplan ho-­ vedopland 1.10 Vadehavet, høringsudgave oktober 2010, www.naturstyrelsen.dk)

Figur 3.1 viser et kortudsnit fra vandplan for hovedopland 1.10: Vadehavet (høringsforslag oktober 2010). Kortudsnittet viser en del af Varde Å-­ systemet. Det skal i denne sammenhæng oplyses, at alle kort fra vandpla-­ nerne kan findes dels som bilag til vandplanerne og dels på elektroniske kort (GIS). Begge dele kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.naturstyrelsen.dk.

Begreberne høj og god økologisk tilstand er hovedsageligt fastsat ud fra Dansk Vandløbs Fauna Index, på den måde, at høj økologisk tilstand svarer til faunaklasse 7 og god økologisk tilstand svarer til faunaklasse 5 eller 6. I vandløb med naturlig blød bund er faunaklasserne dog lidt lavere. Af figur 3.1 fremgår det, at de fleste vandløb er målsat til god økologisk tilstand. På strækninger, hvor faunaklassen i forvejen var 7, er vandløbet dog målsat til høj økologisk tilstand for at sikre Vandrammedirektivets krav om ikke at forringe tilstanden.

På kortet i figur 3.1 er der også stiplede signaturer, som angiver, at områ-­ derne er målsat til god eller høj økologisk potentiale. De pågældende områ-­ der er kunstige eller stærkt modificerede områder, som har en anden mål-­ sætning. I det konkrete eksempel er der tale om Karlsgårde Sø, som er op-­ stemmet til udnyttelse af vandkraft under 1. verdenskrig. De to vandløb er to åer, som er omlagt til lige kanaler med det formål at føre vandet til søen.

66

Figur 3.2. Et stærkt modificeret vandløb, tilløbskanal til den opstemmede Karsgårde Sø (Foto: Henning Christiansen)

Som det ses af billedet i figur 3.2, er der tale om nogle lige kanaler, hvor miljøet er meget ensartet. De smådyr, som f.eks. er afhængige af stenban-­ ker, grusbanker eller steder med meget lav strøm, vil ikke kunne finde le-­ vesteder her, selv om vandet er rent og med højt iltindhold. Dansk Vand-­ løbs Fauna Index vil i disse kanaler ikke blive højt nok til, at der er tale om god økologisk tilstand. Dette skyldes ikke, at vandet ikke er rent, men at kanalen mangler levesteder for dyrene. Målsætningerne om økologisk po-­ tentiale betyder, at hovedmålsætningen ± faunaklasserne ± ikke kan opfyl-­ des, men at alle andre relevante elementer af målsætningen skal opfyldes.

Miljømålene er generelt knyttet op på tilstanden for dyr og planter i vand-­ miljøet. I vandløbene er det ved Dansk Vandløbs Fauna Index, i søer er det indholdet af chlorofyll A (det grønne farvestof i planktonalger) og i havet er det dybden, hvortil der kan vokse ålegræs. Disse primære mål er suppleret med en række andre forhold, som skal indgå i vurdering af målopfyldelse. I boks 3.1 er som eksempel angivet Vandrammedirektivets kvalitetselemen-­ ter for vandløb.

67

Vandplanerne har derfor også identificeret en række nødvendige indsatser ud over udledning af forskellige stoffer til vandmiljøet. F.eks. er der på kort angivet en række opstemninger og andre spærringer, som skal fjernes for at sikre vandløbets kontinuitet og dermed målopfyldelse.

Vandplanerne indeholder også række retningslinjer, som myndigheder er bundet til at følge ved forskellige typer af godkendelser og arbejder i vand-­ miljøet. F.eks. er de to eksempler på, hvilke vilkår der kan indgå i godken-­ delser til regnbetingede udløb i afsnit 2.2.2, stærkt inspireret af retningslin-­ jer fra vandplanerne (høringsudgave oktober 2010).

Vandrammedirektivets målsætninger er i nogle tilfælde gennemført i be-­ kendtgørelser i stedet for i vandplanerne. For eksempel er målet for indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer reguleret i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav og udledning af forurenende stoffer (se nærmere i afsnit 2.4.1).

Vandløb

Biologiske elementer Den akvatiske floras sammensætning og tæthed Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer Hydrologisk regime Vandstrømningens volumen og dynamik Forbindelse til grundvandsforekomster Vandløbets kontinuitet Morfologiske forhold Variation i vandløbets dybde og bredde Bundforhold (struktur og substrat) Bredzonens struktur Kemiske og fysisk-­kemiske elementer, der understøtter de biolo-­ giske elementer Generelt Termiske forhold Iltforhold Salinitet Forsuringstilstand Næringsstofforhold Specifikke forurenende stoffer Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i vandområdet Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifi-­ kante mængder i vandområdet Boks 3.1. Biologiske kvalitetselementer i vandløb (EU's Vandrammedirektiv)

68

2. del

Myndighed (administration og lovgivning)

69

4

Miljølovgivningen og regu-­ lering af spildevandsanlæg Af advokat Pia L. Nielsen, LETT advokatfirma

4.1

Indledning

4.1.1

Vandmiljøplanen

Omfattende presseomtale om iltsvind i Kattegat i 1986 fik i 1987 Folketin-­ get til at vedtage krav til renseanlæg, landbrug og industriers udledning af kvælstof og fosfor i den såkaldte Vandmiljøplan. Planens mål var at reduce-­ re udledningen af kvælstof og fosfor med henholdsvis 50% og 80%.

Vandmiljøplanen introducerede faste udledergrænseværdier for visse stoffer ved udledning fra de dengang offentlige spildevandsanlæg til spildevandets indhold af organiske iltforbrugende stoffer, total kvælstof og total fosfor.

Grænseværdierne er gennemført således, at spildevandsanlæg med en ka-­ pacitet større end 5.000 PE skulle være udbygget med forbedret rensning inden udgangen af 1992, hvor dog enkelte anlæg fik dispensation for tids-­ fristen. Alle anlæg omfattet af Vandmiljøplanen er i dag udbyggede til at overholde Vandmiljøplanens udlederkrav.

Vandmiljøplanens krav er fastsat i spildevandsbekendtgørelsen. Kravene om reduktion af N, P og O kan skærpes, hvis de lokale forhold i recipienten be-­ tinger det.

Vandmiljøplanens krav er for renseanlæg stort set identiske med de krav, der blev stillet i EU's Byspildevandsdirektiv fra 1991.

70

4.1.2

EU's Byspildevandsdirektiv

EU's direktiv om byspildevand (direktiv 91/271/EØF) blev implementeret i dansk lovgivning den 1. juli 1994 med den tidligere spildevandsbekendtgø-­ relse (bekendtgørelse nr. 310 af 25. april 1994).

Foruden Vandmiljøplanens faste udlederkrav introducerer Byspildevandsdi-­ rektivet tillige kemisk iltforbrug som COD som et fast udlederkrav til spilde-­ vandets indhold af organisk iltforbrugende stof.

Kravene indebærer, at der i en udledningstilladelse ikke kan fastsættes hø-­ jere grænseværdier for iltforbrugende organiske stoffer kontrolleret som BI5 (mod.) og COD, total kvælstof og total fosfor. Derimod kan lavere grænse-­ værdier fastsættes i en udledningstilladelse under hensyn til opfyldelse af den i regionplanen fastsatte målsætning for det vandområde, hvortil der udledes.

Reglerne finder også anvendelse i tilfælde af ændring af tidligere meddelte udledningstilladelser, når et anlægs samlede kapacitet ved den fornyede tilladelse vurderes at være større end tidligere og derved kommer over de fastsatte kapacitetsgrænser anført i spildevandsbekendtgørelsen.

Byspildevandsdirektivet er fortsat gældende, og direktivets krav skal indgå i de grundlæggende foranstaltninger, der skal fastsættes som led i de ind-­ satsprogrammer, som EU's Vandrammedirektiv nu kræver bliver udarbej-­ det. Se afsnit 4.1.3.

4.1.3

EU's Vandrammedirektiv

Europa-­Parlamentet og Det Europæiske Råd vedtog i 2000 et direktiv om Fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger ± direktivet er også kaldet Vandrammedirektivet.

Vandrammedirektivet trådte i kraft den 22. december 2000 og skulle være gennemført i medlemslandenes lovgivning senest den 22. december 2003.

Vandrammedirektivet er den overordnede ramme for beskyttelsen af stort set alt vand ± både overfladevand, grundvand og kystvande. Vandrammedi-­ rektivet ses som et omdrejningspunkt for vandpolitikken i Europa fremad-­ rettet.

Grundvand er som nævnt også omfattet af Vandrammedirektivets overord-­ nede miljømål, men EU har herud over vedtaget et særligt grundvandsdi-­ rektiv i 2006, som tager udgangspunkt i Vandrammedirektivets såkaldte holistiske tilgang til det samlede vandkredsløb, men sætter særligt fokus på grundvandets særlige rolle og betydning for overfladevand i dette kredsløb.

Direktivet stiller operationelt krav til opnåelse af en række overordnede mil-­ jømål for vandområderne i Europa inden for fastsatte frister og opstiller herud over en administrativ ramme for opfyldelsen af miljømålene. Herun-­ der hvordan planlægningen skal foregå, og hvordan tiltagene skal igang-­ sættes, samtidigt med at der foretages overvågning af vandmiljøet.

Direktivet stiller således krav om en række administrative tiltag, der skal foretages, førend der udformes de endelige vandplaner og tilvejebringes de såkaldte handleplaner.

71

Centralt i Vandrammedirektivet er endvidere at forebygge forringelse af vandforekomsternes tilstand. Hvis en vandforekomst er forringet, skal Danmark foretage tiltag til at forbedre tilstanden af vandområdet, således at det overordnede mål for direktivet ± at opnå god tilstand af vandområdet ± nås inden 2015.

God tilstand betyder for overfladevand, at vandet skal have en god økolo-­ gisk og kemisk tilstand ± og at der skal være leveforhold for de naturligt forekommende planter og dyr.

Dette betyder også, at den menneskelige påvirkning af et vandområde overordnet set alene må være minimale afvigelser i plante-­ og artssam-­ mensætningen eller antallet af disse planter og dyr i forhold til, hvad man ville kunne finde, hvis vandområdet var uberørt af menneskehånd.

God tilstand betyder for grundvand, at grundvandsindvindingen ikke må overstige grundvandsdannelsen, og at grundvandet skal have en god ke-­ misk kvalitet.

Et andet mål i Vandrammedirektivet er forureningsbekæmpelse. Danmark skal således som led i implementeringen og håndhævelsen af Vandramme-­ direktivet sikre, at udledning og anden emission af forskellige stoffer redu-­ ceres, udfases og stoppes i overensstemmelse med nye regler fra EU.

Fristen for opnåelse af miljømålene er 2015 ± og fristen for opnåelse af må-­ let kan kun fraviges under særlige omstændigheder.

Det kan være, at opnåelse af god tilstand vil kræve så store forbedringer, at miljømålet af tekniske årsager ikke kan nås. Det kan også være, fordi for-­ bedring af vandressourcen er forbundet med så store omkostninger, at det ikke er muligt at nå målet inden 2015. De naturlige forhold i vandområdet kan også indebære, at det ikke er muligt at opnå det krævede.

Under disse forudsætninger kan der i udgangspunktet ske fristforlængelse i 2 planperioder (2 gange 6 år), hvis det samtidigt sikres, at der ikke sker yderligere forringelse af det pågældende vandområdes tilstand. Men frist-­ forlængelser må ikke for bestandigt udelukke opfyldelse af målene.

Hvis de menneskelige påvirkninger på et vandområde er så stærke, at god tilstand ikke kan opnås på grund af tekniske vanskeligheder eller på grund af, at der vil være ikke-­proportionale omkostninger ved at fjerne eller om-­ lægge den menneskelige påvirkning, kan et vandområde i vandplanen blive udpeget som kunstigt eller stærkt modificeret.

Nogle overfladevandområder kan på nærmere betingelser udpeges som kunstige eller stærkt modificerede. Kunstige vandområder er menneske-­ skabte vandområder, mens stærkt modificerede vandområder er vandom-­ råder, som har undergået væsentlige fysiske forandringer, f.eks. i forbindel-­ se med havneanlæg, dæmningsbyggeri og lignende.

Miljømålet for disse vandområder er godt økologisk potentiale. Herved for-­ stås en tilstand, som svarer til målet om god økologisk tilstand for tilsva-­ rende naturlige vandområder, når der ses bort fra de ændringer i relevante parametre, som er betinget af de fysiske forhold, som følger af det kunstige eller stærkt modificerede vandområdes karakteristika.

72

Uden at udpege et vandområde som kunstigt eller stærkt modificeret kan der også af andre grunde fastsættes mindre strenge miljømål. Dette gæl-­ der, hvis vandområdet er så påvirket af menneskelig aktivitet eller vandom-­ rådets naturlige betingelser, at god tilstand ikke kan opnås uden ufor-­ holdsmæssigt store omkostninger. Fastsættelse af de mindre strenge mil-­ jømål kan i denne situation fastsættes, hvis de miljømæssige eller socio-­ økonomiske behov, der dækkes af den menneskelige påvirkning, ikke kan opnås på en anden måde, som miljømæssigt er en væsentligt bedre løs-­ ning, eller hvis en sådan løsning er uforholdsmæssigt dyr.

Det miljømål, der fastsættes for vandområdet i denne situation, skal som minimum sikre den bedst mulige økologiske og kemiske tilstand, der kon-­ kret kan opnås for vandområdet.

Vandrammedirektivet er et såkaldt minimumsdirektiv, hvilket betyder, at Danmark er frit stillet til også at stille strengere krav, hvis Danmark ønsker at beskytte sine vandområder mere, end Vandrammedirektivet stiller krav om.

4.1.4

Vandrammedirektivets øvrige krav

Som omtalt stiller Vandrammedirektivet krav til det administrative set-­up og de tiltag, der skal foretages, førend der fastsættes miljømål.

For det første stilles der krav om, at hvert medlemsland etablerer en række vanddistrikter.

Et vanddistrikt er en administrativ ramme for den praktiske gennemførelse af Vandrammedirektivet. Vanddistrikterne afgrænses geografisk af de na-­ turlige grænser mellem vandløbsoplande og er dermed i princippet uaf-­ hængigt af kommunegrænser. Typisk har vandløbene været en afgrænsning mellem kommunerne, men Vandrammedirektivet stiller krav om, at ét vandløb og de vandløbsoplande, der leder vand til vandløbet, ses under ét og reguleres sammenhængende.

Vandrammedirektivet stiller samme krav for vandområder m.v., der reelt ses som nationale grænser, og som deler medlemslandene ± for Danmark primært vandløb med vandløbsoplande, der deles med Tyskland.

Hvert vanddistrikt består således af flere vandløbsoplande med tilhørende grundvandsforekomster og kystvandet.

For hvert vanddistrikt skal der være en vanddistriktsmyndighed, der har det overordnede ansvar for opfyldelse af direktivets mål.

For hvert vanddistrikt skal der udformes en vandplan. Vandplanen har en planperiode på 6 år ± og det er heri, vandområder får fastsat konkrete mil-­ jømål.

Forud for vedtagelsen af vandplanerne er der foregået et væsentligt kort-­ lægningsarbejde.

Vandrammedirektivet stiller således krav om, at der er udført en basisana-­ lyse for vandområdernes karakteristika tillige med en vurdering af den menneskelige aktivitets påvirkning af vandet og en økonomisk analyse af vandanvendelsen.

73

Denne basisanalyse skulle foreligge i 2004 ± og basisanalysen skal i øvrigt ajourføres i 2013 og herefter hvert 6. år.

Når basisanalysen er foretaget, skal der udformes et indsatsprogram, der på baggrund af basisanalysens resultater for vandområderne fastlægger, hvilke foranstaltninger der skal foretages for at opnå miljømålene. Indsats-­ programmet skulle foreligge i december 2009 ± og alle foranstaltninger, der nævnes i indsatsprogrammerne, skal være operationelle pr. december 2012. Programmerne skal revideres senest december 2015 og herefter hvert 6. år.

Indsatsprogrammerne skal herud over indeholde en beskrivelse af, hvordan følgende elementer er håndteret: x Gennemførelsen af eksisterende EU-­regulering til beskyttelse af vand x Regulering af udledning af forurenende stoffer x Regulering af udledning af forurenende stoffer fra industrier, regn-­ vandsbetingede udløb og renseanlæg x Eliminering af forurening af overfladevand med stoffer, der opført på en liste over prioriterede stoffer x Regulering i øvrigt af alle betydende negative indvirkninger af vandom-­ rådernes tilstand.

I 2009 skulle vandplanen for hvert vanddistrikt også være sendt i offentlig høring med henblik på vedtagelse senest december 2010.

Vandplanen kan ses som den overordnede plan for iværksættelse af de til-­ tag, der er angivet i indsatsprogrammerne.

Vandplanen skal sikre sammenhængen i planlægningen for hele vanddi-­ striktet og skal med udgangspunkt i vandets kredsløb omfatte hele vand-­ kredsløbet ± og sætte mål for alle typer vandområder. Det vigtigste i vand-­ planerne er således, at vandplanen fastsætter miljømålene for hver vandfo-­ rekomst ± både overfladevand, grundvand og kystvand. Planen skal herun-­ der redegøre for eventuelle lempelser eller stramninger af miljømål for vandområderne og evt. forlængelse af fristerne for opnåelse af målene.

Herud over skal planen med afsæt i basisanalysens resultater indeholde en beskrivelse af hvert enkelt vandområdes karakteristika, en vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på vandmiljøet, en oversigt over den menneskelige påvirkning af vandområderne samt et register over beskytte-­ de områder i vanddistriktet. Ved beskyttede områder forstås områder, x der er udpeget til drikkevandsforekomster x der er udpeget som skaldyrvande x der er udpeget som badevandsområder x der er udpeget som næringsstoffølsomme x der er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder.

Endelig skal planen indeholde en redegørelse for vandmiljøovervågningen og resultaterne af denne tillige med en sammenfatning af de vedtagne ind-­ satsprogrammer ± det vil sige, at planerne skal indeholde en beskrivelse af, hvordan miljømålet for vandforekomsten kan opnås.

Det er overladt til de enkelte medlemslande at udfylde Vandrammedirekti-­ vets rammer inden for det administrative set-­up.

74

4.1.5

Den danske implementering af EU's direktiver og regulering af spildevandsudledning

Vandmiljøplanen, Byspildevandsdirektivet og Vandrammedirektivet er i Danmark implementeret ved en række love og bekendtgørelser ± en del af denne regulering omfatter også spildevandsforsyningen.

Lov om miljøbeskyttelse, miljømålsloven, vandsektorloven, loven om kon-­ sekvenser af vandsektorloven (konsekvensloven) og bekendtgørelsen om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen), er det overordnede grundlag for den miljø-­ retlige regulering af spildevandsforsyningen efter vedtagelsen af Vandram-­ medirektivet.

Med udgangspunkt i og under overholdelse af reglerne i miljøbeskyttelses-­ loven, miljømålsloven og spildevandsbekendtgørelsen kan og skal kommu-­ nen udforme en spildevandsplan, der udgør det generelle plangrundlag for al aktivitet på spildevandsområdet inden for kommunegrænsen.

Miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen er også det lovmæs-­ sige grundlag for miljøcenteret eller kommunens meddelelse af konkrete spildevandstilladelser og påbud til renseanlæg, borgere eller virksomheder.

Vandsektorloven og konsekvensloven er de seneste lovgivningsinitiativer i relation til håndteringen af spildevandssektoren i Danmark. Lovene blev vedtaget i juni 2009 og stiller krav til sektorens organisering og økonomiske regulering.

4.2

Overordnet gennemgang af den danske spildevandsregule-­ ring

4.2.1

Miljøbeskyttelsesloven

Miljøbeskyttelsesloven er en overordnet rammelov, der danner den nære ramme for den tekniske regulering af spildevandsafledning. Miljøbeskyttel-­ seslovens kapitel 3 og 4 regulerer således de miljømæssige spørgsmål og forhold, der skal tages stilling til, når der ansøges om tilladelse til afledning af spildevand til jorden, overfladevand og til forsyningsselskabernes spilde-­ vandsanlæg.

Miljøbeskyttelsesloven regulerer også spørgsmålet om spildevandsplanlæg-­ ning og rummer hjemmel for miljøministeren til at fastsætte mere detaljeret regler om spildevand. Denne hjemmel har miljøministeren udnyttet til bl.a. at fastsætte regler i den såkaldte spildevandsbekendtgørelse (se nedenfor under punkt 4.2.4).

75

4.2.2

Miljømålsloven

Miljømålsloven er overordnet set den danske implementering af Vandram-­ medirektivet. Loven blev vedtaget den 17. december 2003, og rummer i al væsentlighed den samlede administrative ramme, som Vandrammedirekti-­ vet stiller krav om.

Loven fastlægger således, hvordan der skal etableres vanddistrikter, udpe-­ ges beskyttede områder, udarbejdes en basisanalyse, indsatsprogrammer, vanddistriktsplaner, miljømål og overvågning af vandmiljøet.

I Danmark blev der som led i et udvalgsarbejde oprindeligt i 2001 udpeget 13 vanddistrikter, for hvilke der skulle udpeges en vanddistriktsmyndighed.

Med kommunalreformen blev dette ændret i 2005, således at Miljøministe-­ ren nu er vanddistriktsmyndighed. Samtidig blev antallet af vanddistrikter reduceret fra 13 til 3 vanddistrikter og et internationalt vanddistrikt i områ-­ det mellem Danmark og Tyskland.

Figur 4.1. Geografisk afgrænsning af vanddistrikter (Kilde: By-­ og Landskabsstyrelsen)

76

Som det ses på kortet, er Sjælland og Bornholm et vanddistrikt hver især, ligesom Jylland og Fyn et stort samlet vanddistrikt ± og hertil kommer, at den sydligste del af Jylland tillige indgår i et internationalt vanddistrikt.

For hvert af vanddistrikterne er der nu udformet forslag til vandplaner ± i alt 23 planer. De 23 planer viser, hvordan den samlede indsats efter Vand-­ rammedirektivet skal ske i hele landet. Hver af planerne opstiller mål for områdets vandløb, søer, kystvande og grundvand og beskriver, hvor der skal ske forbedring af vandets kvalitet og tilstand.

Planerne giver også forslag til, hvordan forbedringen kan ske. Det er imid-­ lertid kommunerne, der via de kommunale handleplaner bestemmer, hvor-­ dan vandplanernes målsætninger skal opnås. Kommunerne kan således vælge andre virkemidler end dem, der er fastlagt i vandplanerne, under forudsætning af, at de er lige så effektive, og at kommunerne betaler even-­ tuelle merudgifter i denne forbindelse.

Miljømålsloven har således opsat en procedure for kommunernes udmønt-­ ning og opfølgning på de statslige vandplaner. Dette skal ske via en såkaldt kommunal handleplan.

Handleplanerne skal redegøre for, hvordan vandplanen og indsatprogram-­ met vil blive realiseret inden for kommunen. Kommunen skal vedtage et forslag til handleplan senest 6 måneder efter vandplanens endelige vedta-­ gelse og offentliggørelse, og den kommunale handleplan skal vedtages se-­ nest et år efter vandplanens offentliggørelse.

Hvis andre kommuner eller de statslige myndigheder har indsigelser mod den kommunale handleplan, kan denne ikke vedtages, førend der er enig-­ hed om forslaget, eller der er fundet en løsning på uoverensstemmelsen.

Hvis ikke der kan opnås enighed, skal regionsrådet mægle i sagen, og hvis det ikke hjælper, skal regionsrådet forelægge sagen for miljøministeren, der herefter træffer afgørelse.

Miljøministeren kan også til varetagelse af statslige interesser eller til opfyl-­ delse af internationale forpligtelser ± herunder overholdelse af Vandramme-­ direktivets formål og regulering ± fremsætte indsigelser mod en kommunal handleplan. Det betyder, at hvis en kommune f.eks. ikke varetager de hen-­ syn, der ligger bag Vandrammedirektivet, kan miljøministeren gøre indsi-­ gelse. Herefter kan et forslag ikke vedtages, førend der er opnået enighed mellem kommunen og miljøministeren.

Til brug for kommunernes udarbejdelse af de kommunale handleplaner er der udformet et såkaldt virkemiddelkatalog over de virkemidler, kommu-­ nerne kan gøre brug af ved realiseringen af målene i vandplanen.

Kataloget indeholder en kort beskrivelse af hvert enkelt virkemiddel, forud-­ sætninger og effekter samt en vurdering af omkostningerne ved anvendelse af virkemidlet. Virkemidlerne retter sig mod beskyttelse og indsats i forhold til: næringsstoffer i overfladevande, kvalitet og kvantitet af grundvand, fysi-­ ske forhold i søer og vandløb, spildevand, regnvand og dambrug.

Kataloget er opdelt i flere afsnit. Et særligt afsnit indeholder en beskrivelse af landbrugsrelaterede virkemidler, der primært retter sig mod kvælstof eller fosfor i overfladevand. Katalogets øvrige afsnit indeholder beskrivelse af grupper af virkemidler, hvor indsatsen er rettet mod specifikke punktbe-­ lastninger eller fysiske forhold.

77

Effekter af disse virkemidler retter sig primært mod en indsats over for ud-­ ledning af pesticider, organisk stof, miljøfremmede stoffer, kvalitet og kvan-­ titet af grundvand samt fysiske forhold i vandløb og søer.

4.2.3

Vandsektorloven og konsekvenslo-­ ven

Den 12. juni 2009 vedtog Folketinget to nye love, der stiller en helt ny or-­ ganisatorisk ramme op for vandsektoren. Lovene regulerer både vand-­ og spildevandsforsyninger. Nedenfor gennemgås lovgivningen imidlertid kun for kravene til spildevandsforsyninger.

Vandsektorloven omfatter spildevandsforsyninger, der 1. Helt eller delvist er ejet af en kommune, og som forsyner eller har til formål at behandle eller transportere spildevand fra mindst 10 ejen-­ domme og 2. Årligt behandler eller transporterer eller har til formål at behandle og transportere over 200.000 m3 spildevand fra mindst 10 ejendomme.

Primært stiller loven krav om, at der kommer en klar adskillelse af kommu-­ nernes skattefinansierede myndighedsudøvelse og vandsektorens brugerfi-­ nansierede forsyningsaktiviteter. For at sikre denne adskillelse kræver lo-­ ven, at de kommunale forsyninger udskilles fra den kommunale forvaltning i et aktie-­ eller anpartsselskab pr. 1. januar 2010, for at fremme et fokus på driften og effektiviteten i spildevandsforsyningerne.

Med loven vil den økonomiske regulering af vandsektoren fremover være baseret på en prisloftregulering i en kombination med den prisfastsættelse, der fremgår af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber.

Prisloftreguleringen medfører, at der fastsættes et prisloft for den enkelte spildevandsforsyning, der bestemmer den samlede maksimale pris pr. m3, som en spildevandsforsyning kan opkræve til at dække sine omkostninger til etablering, drift, vedligeholdelse, administration, forrentning af lån, af-­ skrivninger og konsolidering af selskabet ved anvendelse af midler til aktivi-­ teter forbundet med spildevandsforsyning.

Det hvile-­i-­sig-­selv-­princip, der tidligere har bestemt prisdannelsen i sekto-­ ren, er stadig gældende under hensyntagen til prisloftet, hvilket betyder, der fortsat skal være balance mellem indtægter og udgifter i forsyningen over en årrække.

Prisloftet fastsættes af et nyt sekretariat ± Forsyningssekretariatet. Forsy-­ ningssekretariatet har ud over fastsættelse af prislofter for de enkelte for-­ syninger også ansvaret for at foretage en benchmarking, som skal anven-­ des til at fastsætte prislofterne fremover.

De maksimale prislofter skal som nævnt kombineres med prisfastsættelsen efter lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaberne. Takster-­ ne for vandafledning og tilslutningsbidrag fastsættes således af spildevands-­ forsyningsselskaberne under hensyntagen til prisloftet ± og godkendes her-­ efter af kommunerne.

De nærmere regler om prisloftet blev udmøntet i en bekendtgørelse, som trådte i kraft den 12. februar 2010.

78

Forsyningssekretariatet fastsætter prislofter for forsyningerne fra 2011. I prisloftet skal der indledningsvis tage hensyn til det enkelte spildevandsfor-­ syningsselskabs hidtidige drift og fremtidige investeringsbehov. Det er såle-­ des hensigten, at prisloftet skal tage hensyn til vedligeholdelsesstandarden for det enkelte selskab. Herud over skal prisloftet, når det fastsættes for fremtidige år, korrigeres for omkostningsudvikling, drift-­ og vedligeholdel-­ sesomkostninger samt afskrivninger på nyanlæg samt nye lovbundne mil-­ jømål (f.eks. som følge af Vandrammedirektivet) eller nye lokalt fastsatte miljø-­ og servicemål. Endvidere skal prisloftet fastsættes ud fra et generelt krav til effektivisering af selskabet, hvis benchmarkingresultaterne for sel-­ skabet viser behov herfor.

Forsyningssekretariatets afgørelser, herunder om prisloftfastsættelsen efter denne bekendtgørelse, kan påklages til Konkurrenceankenævnet, og afgø-­ relserne kan endvidere indbringes for domstolene.

Med vandsektorloven indføres også krav om aflæggelse af regnskaber. Som alle andre aktie-­ eller anpartsselskaber, skal spildevandsforsyningerne fremover aflægge regnskab efter årsregnskabsloven, og selskaberne under-­ lægges samtidig skattepligt i henhold til de almindelige skatteregler for sel-­ skaber.

Konsekvensloven er faktisk ændring af en række love, der rummer regule-­ ring af de tidligere kommunale vand-­ og spildevandsforsyninger m.v. I for-­ hold til spildevandsreguleringen rummer konsekvensloven ændringer af miljøbeskyttelsesloven og den tidligere lov om betalingsregler for spilde-­ vandsanlæg, der med konsekvensloven er kommet til at hedde lov om beta-­ lingsregler for spildevandsforsyningsselskaber.

4.2.4

Spildevandsbekendtgørelsen

I miljøbeskyttelsesloven er der givet miljøministeren adgang til at fastsætte nærmere regler vedrørende behandlingen af sager om tilslutning til spilde-­ vandsforsyningsselskabers spildevandsanlæg og behandling af udlednings-­ og nedsivningstilladelser m.v. Ministeren er endvidere efter loven bemyndi-­ get til at fastsætte regler om, hvilke krav der kan stilles til spildevandets rensning og om, hvilke vilkår der kan knyttes til tilladelser efter § 28. Mini-­ steren kan desuden fastsætte regler om hel eller delvis ophævelse af til-­ slutningsret og -­pligt til spildevandsforsyningsselskaber omfattet af vand-­ sektorloven.

Disse regler er fastsat i spildevandsbekendtgørelsen.

79

Â

4.3

Definitioner Â

4.3.1

SpildevandsanlĂŚg Â

Â

Â

Ved  et  spildevandsanlĂŚg  forstĂĽs  übne  sĂĽvel  som  lukkede  ledninger  og  an-­ GUH DQO J GHU WMHQHU WLO DĂ€HGQLQJ RJ HOOHU EHKDQGOLQJ DI VSLOGHYDQG (W VSLl-­ devandsanlĂŚg  kan  sĂĽledes  bl.a.  vĂŚre  en  kloakledning,  en  samletank,  et  pilerenseanlĂŚg  eller  et  traditionelt  kemisk/biologisk/mekanisk  renseanlĂŚg. Â

Â

4.3.2 Â

Spildevandsforsyning Â

En  spildevandsforsyning  er  et  forsyningsselskab,  der:  1. Helt  eller  delvist  er  ejet  af  en  kommune,  og  som  forsyner  eller  har  til  formĂĽl  at  behandle  eller  transportere  spildevand  fra  mindst  10  ejen-­ domme  og  2. Ă…rligt  behandler  eller  transporterer  eller  har  til  formĂĽl  at  behandle  og  transportere  over  200.000  m3  spildevand  fra  mindst  10  ejendomme. Â

Â

4.3.3 Â

 Â

Spildevandsforsyningsselskabs  spildevandsanlĂŚg Â

Et  spildevandsforsyningsselskabs  spildevandsanlĂŚg  er  et  anlĂŚg,  som  Ên  HOOHU Ă€HUH VSLOGHYDQGVIRUV\QLQJHU GULYHU RJ HOOHU YHGOLJHKROGHU 'HW YLO VLJH det  er  ligegyldigt,  hvem  der  egentlig  har  betalt  for  spildevandsanlĂŚgget  og  har  etableret  det.    Hvis  spildevandsforsyningen  pĂĽ  et  eller  andet  tidspunkt  har  overtaget  drif-­ ten  og/eller  vedligeholdelsen  af  anlĂŚgget,  bliver  det  faktisk  et  spildevands-­ forsyningsselskabs  anlĂŚg,  som  skal  drives  og  finansieres  af  selskabets  mid-­ ler.    1RUPDOW NDQ VSLOGHYDQGVIRUV\QLQJHQ GRJ NXQ RSHUHUH Sn ´RIIHQWOLJ JUXQG´  indtil  den  private  grundgrĂŚnse  for  de  ejendomme,  der  tilsluttes.    En  undtagelse  herfra  er  anlĂŚg,  der  etableres  som  led  i  et  kontraktligt  med-­ lemskab  efter  betalingslovens  §  7a.  Disse  anlĂŚg  etableres  pĂĽ  privat  grund  og  er  privatejede,  men  etableres,  drives  og  vedligeholdes  af  spildevandsfor-­ syningsselskabet.  Efter  miljøbeskyttelseslovens  §  30,  stk.  7,  er  disse  stadig  at  anse  som  private  anlĂŚg.   Spildevandsforsyningsselskabet  kan  endvidere  anmode  kommunalbestyrel-­ sen  om  at  foretage  ekspropriation  af  privat  ejendom  til  brug  for  spilde-­ vandsforsyningens  lĂŚgning  af  kloakledninger  m.v.  Derved  fĂĽr  spildevands-­ forsyningen  rĂĽdighed  over  en  del  af  eller  ejendomsret  til  den  private  ejen-­ dom,  hvor  ledningen  skal  ligge.  Det  er  vigtigt  at  huske,  at  der  skal  foreta-­ ges  ekspropriation  pĂĽ  baggrund  af  den  spildevandsplan,  der  fastlĂŚgger,  at  der  skal  ske  kloakering,  og  at  ekspropriationen  skal  ske,  før  kloakledningen  etableres.    Â

80 Â Â

Â

Andre  anlĂŚg  ¹  dem,  som  tidligere  blev  kaldt  private  anlĂŚg  ¹  er  anlĂŚg,  som  ikke  drives  eller  vedligeholdes  af  kommunalbestyrelsen  ¹  dog  altsĂĽ  med  undtagelse  af  anlĂŚg,  som  etableres  som  led  i  et  kontraktligt  medlemskab.   Det  skal  normalt  fremgĂĽ  af  en  spildevandsplan,  om  et  anlĂŚg  drives  af  spil-­ GHYDQGVIRUV\QLQJHQ HOOHU RP DQO JJHW Pn DQVHV VRP ´SULYDW´ Â

Â

4.3.4 Â

PersonĂŚkvivalent Â

Ved  1  personĂŚkvivalent  (PE)  forstĂĽs  i  spildevandslovgivningen  21,9  kg  or-­ ganisk  stof/pr.  ür  mĂĽlt  som  det  biokemiske  iltforbrug  (BI5),  4,4  kg  total  kvĂŚlstof/pr.  ür  og  1,0  kg  total  fosfor/pr.  ür. Â

Â

4.4 Â

 Â

Spildevandsplaner Â

De  kommunale  spildevandsplaner  skal  udarbejdes  for  at  give  en  samlet  oversigt  over  den  eksisterende  og  planlagte  spildevandshĂĽndtering  i  kom-­ munerne.  Spildevandsplanerne  skal  desuden  belyse  de  miljømĂŚssige  kon-­ sekvenser  af  denne  spildevandshĂĽndtering  og  de  økonomiske  konsekvenser  for  kloakforsyningen.  Endelig  er  spildevandsplanen  det  retlige  grundlag  for  meddelelse  af  tilladelse  til  tilslutning  af  eksisterende  og  nye  ejendomme  til  offentlig  kloak.   Spildevandsplanen  er  populĂŚrt  grundlaget  for  kommunens  aktivitet  pĂĽ  spil-­ devandsomrĂĽdet  ¹  og  planen  er  samtidig  information  til  borgerne  om  spil-­ GHYDQGVDĂ€HGQLQJHQ L NRPPXQHQ   En  spildevandsplan  skal  overordnet  indeholde  oplysninger  (og  nødvendige  kortbilag)  om  følgende:  x Eksisterende  og  planlagte  kloakoplande  x Hvorvidt  der  er  tale  om  et  spildevandsforsyningsselskab  omfattet  af  vandsektorloven  x Hvilke  spildevandsanlĂŚg  der  etableres  og  drives  af  spildevandsforsy-­ ningen  eller  ved  privat  foranstaltning  (ansvar  for  at  drive  og/eller  vedli-­ geholde  spildevandsanlĂŚgget)  x Den  eksisterende  tilstand  af  kloakanlĂŚg  og  en  renoveringsplan  for  planlagte  fornyelser  af  disse  x OmrĂĽder,  hvor  kommunen  er  indstillet  pĂĽ  at  ophĂŚve  tilslutningspligten  x OmrĂĽder,  hvor  kommunen  er  indstillet  pĂĽ  at  give  en  ejendom  tilladelse  til  direkte  tilslutning  til  spildevandsforsyningsselskabet   x Eksisterende  eller  planlagte  omrĂĽder  uden  for  kloakopland,  hvor  der  sker  rensning  ved  hjĂŚlp  af  nedsivningsanlĂŚg  eller  andre  renseforan-­ staltninger  x En  tidsfølgeplan,  for  hvornĂĽr  de  planlagte  projekter  skal  vĂŚre  udarbej-­ det  og  anlĂŚggene  udført  x Kloakforsyningens  økonomi  ¹  og  omkostninger  ved  de  planlagte  pro-­ jekter  x Spildevandsplanens  overensstemmelse  med  anden  planlĂŚgning  og  lov-­ givning  ¹  herunder  vandplaner,  lov  om  miljømĂĽl  for  vandforekomster,  kommune-­  og  lokalplaner.   Spildevandsplanen  er  imidlertid  ikke  bindende  for  kommunerne,  men  planen  forpligter  politisk  kommunen  og  udgør  det  retlige  grundlag  for  kommunens  aktivitet  pĂĽ  spildevandsomrĂĽdet.    81 Â

Â

Da spildevandsplanen som nævnt er det retlige grundlag for kommunens aktivitet på spildevandsområdet, skal kommunen, når der sker ændringer i forhold til det, der er fastsat i spildevandsplanen, ajourføre planen ± herun-­ der ajourføre oplandsgrænser og tidsfølgeplaner ± således at spildevands-­ planens oplysninger til stadighed er korrekte.

4.5

Tilslutning til et spildevands-­ forsyningsselskabs spilde-­ vandsanlæg

Når en ejendom skal kloakeres ± og dermed skal lede sit spildevand til for-­ syningens kloak og/eller renseanlæg, taler man om, at ejendommen skal tilsluttes spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg.

Efter miljøbeskyttelsesloven er det kommunen, der under overholdelse af renseanlæggets udledningstilladelse giver tilladelse til tilslutning til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, samt dertilhørende udløbsledninger. Det er ligeledes kommu-­ nen, der meddeler tilladelse til tilslutning til private spildevandsanlæg inden for det private spildevandsanlægs kapacitet, når spildevandet efterfølgende ledes til et af spildevandsforsyningsselskabets anlæg.

Det overordnede miljømæssige formål med tilslutningstilladelserne til boli-­ ger og virksomheder er, at kommunen med tilladelserne kan sikre, at miljø-­ kvalitetskravene for det vandområde, der udledes til, kan overholdes.

Ved at regulere virksomhedernes og boligernes tilledning af spildevand til forsyningens spildevandsanlæg via tilladelser, kan kommunen kontrollere mængden og arten af spildevand, der tilføres spildevandsanlægget, og sik-­ re, at alt spildevand fra de tilsluttede ejendomme bortskaffes på forsvarlig vis til spildevandsanlægget.

Der skal, når der meddeles tilslutningstilladelse, tages hensyn til følgende: x at spildevandsanlæggets kapacitet og renseanlæggets udledningstilla-­ delse kan overholdes x at der ikke sker tæring i kloakrørene x at spildevandet ikke giver anledning til miljøproblemer og arbejdsmiljø-­ problemer på renseanlægget x at der ikke tilledes giftige stoffer, som hæmmer de biologiske processer på renseanlægget x at den ønskede slamkvalitet kan opnås.

I tilslutningstilladelsen indgår der derfor ofte vilkår for, hvor store mængder spildevand og hvilke koncentrationer af forskellige stoffer der må tilledes forsyningens spildevandsanlæg.

Når det i en kommunal spildevandsplan er fastlagt, at et opland skal kloake-­ res inden for et nærmere bestemt tidsrum, og arbejdet med hovedlednin-­ gen m.v. er færdigt, giver kommunen tilladelse til tilslutning til spildevands-­ anlægget.

82

Â

Der  er  tilslutningspligt  for  de  enkelte  ejendomme,  nĂĽr  der  er  ført  stik  frem  til  de  enkelte  ejendommes  grundgrĂŚnse.  NĂĽr  stikket  er  ført  frem  til  grund-­ grĂŚnsen,  bestemmer  kommunen  endvidere,  hvornĂĽr  grundejeren  skal  have  lagt  ledninger  pĂĽ  ejendommen,  sĂĽledes  at  der  kan  ske  fysisk  tilslutning  til  spildevandsanlĂŚgget.    Ledningsnettet,  der  skal  nedlĂŚgges  pĂĽ  den  private  grund,  skal  betales  af  grundejeren  selv,  og  der  skal  anvendes  lukkede  ledninger. Â

Â

4.6

Â

Tilslutning  af  boliger  til  forsy-­ ningsselskabets  spildevands-­ anlĂŚg Â

NĂĽr  det  i  en  spildevandsplan  er  fastlagt,  at  en  bolig  skal  tilsluttes  forsynin-­ gens  spildevandsanlĂŚg,  og  spildevandsforsyningen  har  udført  kloakanlĂŚg-­ gene  og  har  ført  stik  frem  til  grundgrĂŚnsen,  er  grundejeren  forpligtet  til  at  tilslutte  sig  forsyningens  stikledning.    Grundejeren  er  forpligtet  til  for  egen  regning  at  tilslutte  sig  forsyningens  spildevandsanlĂŚg  ved  at  udføre  lukkede  ledningsanlĂŚg,  der  kobles  pĂĽ  for-­ syningens  stikledning,  der  ofte  er  sluttet  med  en  skelbrønd.   Kommunerne  har  traditionelt  ikke  meddelt  tilslutningstilladelser  til  tilslut-­ ning  af  boliger  med  almindeligt  husspildevand.    Det  eneste,  kommunen  normalt  har  krĂŚvet  oplysninger  om  ved  tilslutning  af  husspildevand,  er  den  anslĂĽede  vandmĂŚngde  fra  boligen,  sĂĽ  spilde-­ vandsanlĂŚgget  og  stikledningen  dimensioneres  korrekt.   Da  forsyningsselskabet  og  kommunen  ikke  lĂŚngere  er  Ên  og  samme  orga-­ nisation  efter  vandsektorlovens  vedtagelse,  kan  det  dog  vĂŚre  en  god  ide  for  driftslederen  at  anmode  om,  at  kommunen  reelt  udsteder  en  tilladelse  i  henhold  til  miljøbeskyttelseslovens  §  28,  og  at  tilladelsen  tillige  sendes  i  kopi  til  forsyningsselskabet,  sĂĽ  driftslederen  fĂĽr  information  om,  hvilke  mĂŚngder  spildevand  der  nu  mĂĽ  forventes  at  blive  tilledt  renseanlĂŚgget.  Â

Â

4.7

Tilslutning  af  virksomheder  til  spildevandsforsyningsselska-­ bets  spildevandsanlĂŚg Â

4.7.1

Forhold  til  kapacitet  af  renseanlĂŚg  og  opland Â

Â

Â

Â

En  tilslutning  af  spildevand  fra  en  virksomhed  skal  ske  inden  for  den  kapaci-­ tet,  der  i  spildevandsplanen  er  fastsat  for  det  konkrete  opland.   )RU UHQVHDQO JJHW KYRUWLO VSLOGHYDQGHW ÂĄQVNHV DĂ€HGW skal  der  i  udled-­ ningstilladelsen  og  spildevandsplanen  vĂŚre  fastsat  en  godkendt  maksimal  anlĂŚgskapacitet.  Den  godkendte  anlĂŚgskapacitet  er  et  udtryk  for  den  mak-­ simale  belastning  fra  de  i  spildevandsplanen  udpegede  kloakoplande  til  ren-­ seanlĂŚgget.  83 Â

 Hvis  den  kapacitet,  spildevandsanlĂŚgget  er  godkendt  for  i  udledningstilla-­ GHOVHQ DOOHUHGH HU ´RSEUXJW´ HOOHU KYLV YLUNVRPKHGHQ GHU ÂĄQVNHU DW EOLYH tilsluttet,  ligger  uden  for  oplandsgrĂŚnsen  til  renseanlĂŚgget,  kan  kommunen  ikke  meddele  tilladelse  til  tilslutning  af  spildevand  til  anlĂŚgget,  før  spilde-­ vandsplanen  er  revideret,  og  der  er  meddelt  en  revideret  udledningstilladel-­ se  for  renseanlĂŚgget.   Det  skal  samtidigt  erindres,  at  spildevandsplanen  og  konkrete  tilladelser  ikke  mĂĽ  stride  mod  vand-­  og  naturplanens  formĂĽl  og  bestemmelser,  hvorfor  revision  af  spildevandsplanen  og  tilslutningstilladelse  alene  kan  ske,  hvis  dette  er  i  overensstemmelse  med  vandplanen  for  det  konkrete  omrĂĽde.   Â

4.7.2 Â

 Â

VilkĂĽr Â

Med  den  nuvĂŚrende  viden  om  vandmiljøet  og  om  industritilslutningernes  effekt  pĂĽ  spildevandsanlĂŚgget  og  dets  biologiske  processer  er  det  nødven-­ digt,  at  der  stilles  vilkĂĽr  til  spildevandets  mĂŚngde  og  indhold  af  stoffer  ¹  herunder  miljøfremmede  stoffer.   I  en  tilslutningstilladelse  for  en  virksomhed  indgĂĽr  der  derfor  vilkĂĽr  for,  hvor  store  mĂŚngder  spildevand  der  mĂĽ  tilledes,  og  hvilke  koncentrationer  af  for-­ skellige  stoffer  der  kan  accepteres  i  tilløbet.   Kommunen  fastsĂŚtter  pĂĽ  baggrund  af  virksomhedens  ansøgning  vilkĂĽr  for  tilslutning  af  spildevand.   Kommunen  skal  først  og  fremmest  fastsĂŚtte  den  tilladelige  vandmĂŚngde  og  krav  til  indholdet  af  stoffer  i  tilslutningstilladelsen.  Tilladelsen  til  tilled-­ ning  af  industrispildevand  til  et  offentligt  spildevandsanlĂŚg  indeholder  der-­ for  typisk  grĂŚnsevĂŚrdier  og  vilkĂĽr  for  følgende:  x SpildevandsmĂŚngde  x Organisk  stof  x NĂŚringsstoffer  x Suspenderet  materiale  (SS)  x Tungmetaller  x Organiske  miljøfremmede  stoffer  x Olie  og  fedt.   For  at  sikre,  at  det  tilledte  spildevand  ikke  hĂŚmmer  biologien  i  renseanlĂŚg-­ get  eller  er  for  koldt/varmt,  stilles  der  endvidere  ofte  ogsĂĽ  krav  til  tempera-­ tur  og  pH.   I  tilslutningstilladelsen  skal  der  endvidere  angives  vilkĂĽr  for  udtagning  af  prøver  samt  analysemetoder  til  sikring  af,  at  tilladelsen  til  stadighed  over-­ holdes.    Kommunen  kan  krĂŚve,  at  prøveudtagningen  og  analyserne  fastsĂŚttes  som  krav  om  egenkontrol  for  tilslutningen.  Herud  over  vil  kommunen  som  til-­ synsmyndighed  selv  kunne  foretage  prøveudtagning  til  undersøgelse  og  eftervisning  af,  om  virksomheden  overholder  sin  tilslutningstilladelse.    Kommunen  kan  endelig  stille  krav  til  forrensning  af  spildevandet  eller  tøm-­ QLQJ DI DÀ¥EVLQVWDOODWLRQHU 'HWWH NDOGHV KHQKROGVYLV IXQNWLRQV-­  og  drifts-­ krav.    84 Â

Â

Â

 Â

Funktionskrav  anvendes,  nĂĽr  der  krĂŚves  simple  renseforanstaltninger,  I HNV IHGWXGVNLOOHUH Sn DÀ¥E IUD VWÂĄUUH NÂĄNkener  (restaurationer,  institutio-­ ner,  hospitaler  m.v.),  levQHGVPLGGHOIDEULNNHU P P KYRU GHU DĂ€HGHV IHGt-­ KROGLJW DÀ¥E IUD YDVNH RSYDVNHPDVNLQHU RJ DQGUH Lnstallationer.   Et  andet  eksempel  pĂĽ  et  funktionskrav  er  olie-­  og  benzinudskillere,  der  an-­ vendes  ved  tilslutninger,  hvor  der  vil  kunne  forekomme  olie  og  fedt,  f.eks.  DÀ¥E IUD WDQNSODGser,  garageanlĂŚg,  parkeringshuse,  bilvaskeanlĂŚg  og  be-­ fĂŚstede  arealer,  hvor  der  sker  afvaskninger  m.v.  af  biler,  der  medfører  olieholdigt  spildevand.   Driftskrav  anvendes,  nĂĽr  der  stilles  krav  til  tømningshypSLJKHG IRU DÀ¥EVLn-­ stallationer,  frekvens  for  skift  af  filtre  m.v. Â

Â

4.7.3 Â

Ejerskab  af  virksomheden Â

En  tilslutningstilladelse  følger  en  given  produktion  pĂĽ  virksomheden,  der  fĂĽr  tilladelsen.   Dette  skal  forstĂĽs  sĂĽledes,  at  hvis  en  virksomhed  fĂĽr  ny  ejer,  men  ellers  fortsĂŚtter  uĂŚndret  produktionsmĂŚssigt  set,  sĂĽ  er  det  den  hidtil  gĂŚldende  tilslutningstilladelse,  der  fortsat  giver  tilslutningsvilkĂĽrene.   En  eksisterende  virksomhed  kan  Ìndre  produktionsforholdene  ¹  eksempel-­ vis  ved  at  lave  nogle  helt  andre  produkter  pĂĽ  virksomheden,  ved  at  øge  omfanget  af  den  eksisterende  produktion  vĂŚsentligt,  eller  ved  at  Ìndre  materialerne,  der  anvendes  ved  produktionen.   Hvis  Ìndringen  i  produktionsforholdene  medfører,  at  spildevandsmĂŚngden  eller  indholdet  af  stoffer  i  spildevandet  Ìndres,  sĂĽ  den  hidtil  gĂŚldende  tilla-­ delse  ikke  er  dĂŚkkende  for  produktionen  og  den  nye  type  spildevand,  er  YLUNVRPKHGHQ IRUSOLJWHW WLO DW DQVÂĄJH RP WLOODGHOVH WLO DĂ€HGQLQJ IUD GHQ Q\H produktion. Â

Â

4.7.4 Â

Â

Ansøgning  om  tilslutning  af  indu-­ strispildevand Â

Ansøgning  skal  rumme  oplysninger  om  spildevandsbelastningen,  herunder:  x maksimal  belastning  (typisk  timebelastning)  x GÂĄJQEHODVWQLQJ IRU DĂ€HGWH YDQGP QJGHU  x sammensĂŚtning  af  spildevand  og  redegørelse  for  indhold  af  nĂŚrings-­ stoffer,  organisk  stof,  miljøfremmede  stoffer  og  tungmetaller.   Virksomheden  bør  endvidere  i  ansøgningen  om  tilslutning  fremlĂŚgge  den  fornødne  dokumentation  om  forhold  af  betydning  for  spildevandsproduktio-­ nen.  Det  kan  bl.a.  vĂŚre  nødvendigt,  at  virksomheden  redegør  for  virk-­ somhedens  indretning  og  drift,  herunder  oplysninger  om  rĂĽvarer,  rĂĽvarefor-­ brug,  mikroorganismer  og  hjĂŚlpestoffer.  Virksomheden  skal  endvidere  i  ansøgningen  dokumentere,  at  produktionen  bygger  pĂĽ  princippet  om  bed-­ ste,  tilgĂŚngelige  teknik.   Ansøgning  bør  endelig  indeholde  forslag  til  egenkontrol  for  tilslutningen  af  spildevand.  Â

85 Â Â

4.8

Ændring af tilslutningstilladel-­ ser

4.8.1

Ansøgning

En tilslutningstilladelse kan til enhver tid søges ændret ved ansøgning til kommunen herom. Virksomheden eller grundejeren, der ønsker tilslutnings-­ tilladelsen ændret, bør med ansøgningen vedlægge en projektbeskrivelse, hvori der indgår oplysninger om, hvorfor spildevandsforholdene ønskes æn-­ dret.

Efter spildevandsbekendtgørelsen skal grundejere eller virksomheder søge om en ny tilslutningstilladelse, hvis spildevandsanlægget eller forholdene, GHU KDU LQGÀ\GHOse på spildevandsanlægget, ændres væsentligt ± herunder hvis mængden eller sammensætningen af spildevandet ændres væsentligt.

4.8.2

Påbud

Miljøbeskyttelseslovens § 30 rummer hjemmel til at meddele påbud. Be-­ stemmelsen anvendes til at meddele påbud til tilsluttede ejendomme, men også til at meddele påbud til virksomheder og renseanlæg, der udleder til en recipient. I dette afsnit gennemgås kun muligheden for at ændre tilslut-­ ningstilladelser. Nedenfor under afsnit 4.16 gennemgås bestemmelsens anvendelse på udledninger.

Hvis en virksomheds eller en boligs spildevandsanlæg ikke fungerer miljø-­ mæssigt forsvarligt, herunder hvis det ikke tilgodeser de krav, der er fast-­ sat i en tilladelse, eller forudsætningerne i en spildevandsplan, kan kommu-­ nen, der er tilsynsmyndighed for tilsluttede ejendomme, med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 30 påbyde, at der foretages den nødvendige for-­ bedring eller fornyelse af spildevandsanlægget.

Vurderer kommunen, at en tilslutning finder sted på vilkår, der er uhen-­ sigtsmæssige eller utilstrækkelige for miljøbeskyttelsen, kan kommunen endvidere ændre en tilslutningstilladelse ved at meddele påbud om ænd-­ rede tilslutningsvilkår efter miljøbeskyttelseslovens § 30.

Der kan eksempelvis være tale om forhold, hvor den gældende tilslutnings-­ tilladelse ikke er tidssvarende under hensyn til en udbygning af rensean-­ lægget, som er sket i henhold til Vandmiljøplanen. Der kan også meddeles påbud til tilsluttede virksomheder af hensyn til slammets slutdisponering m.m., udviklingen inden for renere teknologi eller ny viden om farlige stof-­ fer.

I tilfælde, hvor et renseanlæg er maksimalt belastet i forhold til den god-­ kendte kapacitet i udledningstilladelsen, må kommunen ikke anvende miljø-­ beskyttelseslovens § 30 til at foretage regulering af tilslutningstilladelser for at skabe ekstra kapacitet på renseanlægget til f.eks. at koble en ny virk-­ somhed på renseanlægget.

Anvendelsen af påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30 kræver i udgangs-­ punktet altid en konkret vurdering af det enkelte anlægs miljømæssige for-­ svarlighed. Kommunen skal således helt konkret kunne påvise, at en virk-­ 86

somheds  spildevandsanlĂŚg  fungerer  miljømĂŚssigt  uforsvarligt,  og  at  det  giver  anledning  til  miljømĂŚssigt  uforsvarlig  forurening  af  recipienten,  som  kan  undgĂĽs  ved  Ìndring  af  spildevandstilladelsen.  Kommunen  skal  endvi-­ dere,  forinden  der  meddeles  pĂĽbud  efter  bestemmelsen,  vurdere,  hvorvidt  et  sĂĽdant  indgreb  er  proportionalt  ¹  dvs.  at  omkostningerne,  som  virksom-­ heden  skal  afholde  ved  en  Ìndring  af  tilladelsen,  er  rimelig  i  forhold  til  det  miljømĂŚssige  mĂĽl,  der  søges  opnĂĽet.   Miljøbeskyttelseslovens  §  30  kan  endvidere  anvendes,  nĂĽr  et  fĂŚlles  kloake-­ ret  omrĂĽde  ønskes  separat  kloakeret  for  regnvand.  Ved  renovering  af  DÀ¥EVV\VWHPHW NDQ NRPPXQHQ VnOHGHV HIWHU PLOMÂĄEHVN\WWHOVHVORYHQV † pĂĽbyde  nødvendige  Ìndringer  ved  tilsluttede  anlĂŚg  eller  i  øvrigt  Ìndre  vilkĂĽr  for  tilslutning  til  spildevandsanlĂŚgget,  nĂĽr  dette  er  begrundet  i  hen-­ synet  til  den  fremtiGLJH DĂ€HGQLQJ Âą  herunder  hensynet  til  at  undgĂĽ  over-­ løbshĂŚndelser.    Kommunen  kan  endvidere  i  nogle  tilfĂŚlde  pĂĽbyde  ejere  at  udføre  de  an-­ O JVDUEHMGHU GHU HU IRUEXQGHW PHG HQ I\VLVN Ă€\WQLQJ DI GHQ SULYDWH VWLk-­ ledning  til  den  kommunale  kloak,  hviV GHWWH HU KHQVLJWVP VVLJW IRU DĂ€Hd-­ ning  af  spildevandet  i  omrĂĽdet.   Endelig  kan  miljøbeskyttelseslovens  §  30  ogsĂĽ  anvendes  til  at  krĂŚve,  at  de  tilsluttede  ejendomme  kloakrenoverer  ledningsanlĂŚg  pĂĽ  privat  grund,  idet  udsivning  m.v.  fra  disse  ledningsanlĂŚg  udgør  et  uhensigtsmĂŚssigt  forhold  i  lovens  forstand.   Â

4.8.3 Â

 Â

OphĂŚvelse  af  tilslutningsretten  og  ¹pligten Â

)ÂĄU MXOL YDU NRPPXQHQV EHVOXWQLQJ RP WLOVOXWQLQJ WLO ´RIIHQWOLJW VSLOGe-­ YDQGVDQO J´ HIWHU 0LOMÂĄVW\relsens  praksis  endelig.  NĂĽr  en  ejendom  blev  til-­ sluttet,  bestod  der  derfor  for  eftertiden  en  tilslutningsret  ¹  men  ogsĂĽ  en  pligt  til  at  vĂŚre  tilsluttet  det  offentlige  spildevandsanlĂŚg.   0HG HQ  QGULQJ DI PLOMÂĄEHVN\WWHOVHVORYHQ L EOHY GHW PXOLJW DW ´WU GH XG´ DI NORDNIRUV\QLQgen  for  dele  af  spildevandet  ¹  eksempelvis  tag-­  og  RYHUĂ€DGHYDQG Âą  eller  for  alt  spildevand.    Muligheden  for  at  udtrĂŚde  af  spildevandsforsyningen  og  altsĂĽ  blive  afkoblet  spildevandsforsyningsselskabets  spildevandsanlĂŚg  er  opretholdt  efter  vand-­ sektorlovens  vedtagelse.    UdtrĂŚden  af  spildevandsforsyningen  kan  ske,  hvis  en  rĂŚkke  betingelser,  der  er  nĂŚvnt  i  spildevandsbekendtgørelsen,  er  opfyldt  ¹  herunder  hvis  grundejeren  og  kommunen  er  enige  om  at  ophĂŚve  tilslutningsretten  og   -­pOLJWHQ RJ GHU NDQ RSQnV WLOODGHOVH WLO HQ DQGHQ IRUP IRU DĂ€HGQLQJ DI VSLO-­ devandet.   For  at  kunne  udtrĂŚde  stilles  der  sĂĽledes  følgende  krav:   x Muligheden  for  udtrĂŚden  skal  fremgĂĽ  af  kommunens  spildevandsplan.  x Der  skal  vĂŚre  enighed  mellem  grundejeren  og  kommunen  om,  at  ejen-­ dommen  skal  udtrĂŚde  helt  eller  delvist.  x Der  mĂĽ  ikke  ske  en  vĂŚsentlig  forringelse  af  spildevandsforsyningens  økonomi.  x Spildevandsforsyningen  skal  kunne  fungere  miljømĂŚssigt  forsvarligt.     87 Â

Â

Herudover skal grundejeren som nævnt kunne opnå en tilladelse til alterna-­ tiv bortskaffelse ± eksempelvis en nedsivningstilladelse eller en udlednings-­ tilladelse.

Ved meddelelse af tilladelse til alternativ bortskaffelse skal kommunen på-­ se, at: x vandplanens mål for kvalitet og anvendelse af vandløb, søer eller havet og/eller mål for anvendelse og beskyttelse af grundvandet ikke tilside-­ sættes x kravene til renseanlægget fastholdes, uanset at der sker en reduktion i den godkendte kapacitet for renseanlægget, og x den samlede spildevandsmængde (dvs. både renseanlæggets spilde-­ vand og spildevandet fra ejendommen) ikke totalt set renses dårligere end hidtil.

Når en eller flere ejendomme er udtrådt, skal dette indføres i kommunens spildevandsplan, således at planen opdateres med hensyn til, hvilke ejen-­ domme der er tilsluttet, og i hvilket omfang de er tilsluttet.

4.9

Tilsyn med tilslutning til spil-­ devandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg

Kommunen har efter spildevandsbekendtgørelsen tilsyn med: x spildevandsanlæg, som er tilsluttet offentligt spildevandsanlæg samt dertil hørende udløbsledninger x spildevandsanlæg, som er tilsluttede private spildevandsanlæg, der DÀHGHU WLO RIIHQWOLJH VSLOGHYDQGVDQlæg.

Såfremt kommunen konstaterer overtrædelse af tilslutningstilladelser, skal kommunen sikre, at der sker lovliggørelse af det ulovlige forhold i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 9 (se kapitel 9).

4.10

Direkte udledning til vandløb, søer og havet

Når en ejendom eller et renseanlæg leder spildevandet til vandløb, søer eller havet, taler man om direkte udledning.

Efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, er det i udgangspunktet kommu-­ nen, der giver tilladelse til udledning til vandløb, søer eller havet.

Dog meddeler de statslige miljøcentre i Aarhus, Odense eller Roskilde tilla-­ delse til direkte udledning, når der er tale om kapitel 5-­virksomheder (liste-­ virksomheder), der skal have en statslig miljøgodkendelse efter miljøbe-­ skyttelseslovens § 40, medmindre virksomhedens anlæg har en kapacitet på 30 personækvivalenter (PE) eller derunder.

Kommunen meddeler således udledningstilladelse til boliger, spildevands-­ forsyningsselskabers renseanlæg uanset kapacitet samt virksomheders ren-­ seanlæg, når de ikke er listevirksomheder (efter miljøbeskyttelseslovens § 40), eller hvis virksomhedens renseanlæg har en kapacitet på 30 PE eller derunder.

88

Formålet med at regulere udledninger af spildevand til vandløb, søer eller havet er, at det skal sikres, at det spildevand, der udledes, er renset så godt, at målsætningerne for de lokale vandområder, der er fastsat i den stedlige vandplan, kan opfyldes.

Tilladelsesmyndigheden skal endvidere ved meddelelse af udledningstilla-­ delser påse, at målsætninger, der er fastsat i nationale forureningsbekæm-­ pelsesplaner såsom Vandmiljøplanen, overholdes. Disse målsætninger skul-­ le dog gerne være indarbejdet i vandplanen, der gælder for det vandområ-­ de, der udledes til.

4.11

Fælles regler for alle typer til-­ ladelser om udledning

Der er en række krav, som tilladelsesmyndigheden altid skal påse, når tilla-­ delsesmyndigheden skal til at sagsbehandle en ansøgning om en udled-­ ningstilladelse.

4.11.1

Sagsbehandling

Ansøgningen skal indsendes til kommunen. I sager, hvor det er miljøcen-­ trene, der skal behandle sagen, videresender kommunen ansøgningen med kommunens bemærkninger.

Det er den myndighed, der skal meddele tilladelsen, der afgør, hvilke oplys-­ ninger der skal indgå i sagsbehandlingen.

Når spildevandsforsyningsselskabet indsender en ansøgning om udlednings-­ tilladelse for et renseanlæg til en kommune, kan kommunen ikke træffe afgørelse før 4 uger efter, at et udkast til afgørelse har været i høring hos det relevante miljøcenter. Når de 4 uger er gået, kan kommunen træffe afgørelse ± uanset om miljøcentret har afgivet en vejledende udtalelse eller ej.

Når kommunen har truffet afgørelse om en udledningstilladelse for rensean-­ lægget, skal kommunen ud over at sende afgørelsen til de natur-­ og miljø-­ organisationer, der efter miljøbeskyttelsesloven har krav på at modtage afgørelser efter loven, også sende afgørelsen til miljøcentret.

4.11.2

Kapacitet

Ved meddelelse af en udledningstilladelse til et renseanlæg skal tilladelses-­ myndigheden fastsætte anlæggets kapacitet i PE.

Ved ansøgning om udledningstilladelser for godkendelsespligtige virksom-­ heder, der skal have en statslig miljøgodkendelse, vil det være kommunen, der i udgangspunktet vurderer, hvorvidt virksomhedens spildevandsanlæg har en kapacitet på over eller under 30 PE.

Ved fastsættelse af spildevandsforsyningens renseanlægs kapacitet skal kommunen tage udgangspunkt i kommunens vedtagne spildevandsplan, idet det af planen fremgår, hvordan de oplande, der er eller forventes til-­ sluttet, spildevandsmæssigt ser ud.

89

Kapaciteten, der fastsættes i en udledningstilladelse, er således ikke målelig størrelse, men er administrativt fastsat og kan være forskellig fra anlæggets fysiske kapacitet.

Når en kommune efter en revision af kommunens spildevandsplan ønsker at koble nye oplande til en renseanlæg, skal kommunen derfor også revidere renseanlæggets udledningstilladelse, bl.a. for at justere den i tilladelsen godkendte kapacitet.

Der skal fastsættes en kapacitet for alle spildevandsanlæg, hvortil der søges om tilladelse til udledning, men særligt for renseanlæggene har kapaciteten særlig betydning, idet kapaciteten afgør, hvilke krav der gælder for anlæg-­ get efter vandplanen, og de nationale udlederkrav ± herunder Vandmiljø-­ planens krav ± finder anvendelse på anlægget.

4.11.3

Vandløbsregulering

Hvis der søges om tilladelse til udledning til et vandløb, skal tilladelsesmyn-­ digheden også påse, at der er den nødvendige kapacitet til stede i det vand-­ løb, der ønskes udledt til. En udledning må således ikke medføre hyppigere eller større oversvømmelser af vandløbet, end hvad der ville være tilfældet for vandløbets naturlige opland.

4.11.4

Kontrol

I stort set alle tilladelser til udledning fastsættes også vilkår om kontrol ± herunder egenkontrol. Ved tilladelser for større spildevandsanlæg bør det endvidere af tilladelsen fremgå, hvordan og i hvilken form tilsyns-­ myndigheden m.v. skal have adgang til eller skal modtage disse data (se kapitel 10).

4.11.5

Tilladelige mængder

I tilladelsen skal tilladelsesmyndigheden angive den tilladelige spildevands-­ mængde samt koncentrationer og/eller mængder af stoffer samt evt. tilla-­ delige variationer i vand-­ og/eller stofmængder pr. time, døgn eller uge.

4.11.6

Tidsfrist for udnyttelse af tilladel-­ sen

Det bør i udledningstilladelsen angives, inden for hvilken tidsramme udled-­ ningstilladelsen er påtænkt benyttet.

I forbindelse med revision af en udledningstilladelse som følge af påbud eller ansøgning vil der ofte være behov for at angive en tidsramme for en overgangsordning, indtil vilkårene i den ændrede udledningstilladelse kan opfyldes.

En udledningstilladelse kan i særlige tilfælde tidsbegrænses, således at den efter en periode tages op til revision.

Tidsbegrænsning af en tilladelse kan f.eks. anvendes i anlæggets indkø-­ ringsperiode, eller hvis der ikke er taget endeligt stilling til målsætningen for vandkvaliteten i det vandområde, der udledes til.

90

4.12

Udledning fra boliger

.RPPXQHQ PHGGHOHU WLOODGHOVH WLO XGOHGQLQJ DI ´KXVVSLOGHYDQG´ IUD KXVVWDn-­ de. Det er typisk enkeltejendomme (uden for kloakopland) i det åbne land, der skal have en tilladelse til udledning til vandløb, søer eller havet.

Når kommunen meddeler tilladelse til udledning, skal kommunen sikre sig, at udledningen ikke er til hinder for, at målsætningen for det vandområde, der ønskes udledt til, kan opfyldes.

4.12.1

Spildevand i det åbne land

For at forbedre spildevandsrensningen for den spredte bebyggelse og sær-­ ligt for enkeltejendommene i det åbne land vedtog Folketinget i 1997 en ændring af miljøbeskyttelsesloven (lov nr. 325 af 14. maj 1997).

Med loven blev der stillet krav til kommunernes spildevandsplanlægning for den spredte bebyggelse.

Efter spildevandsbekendtgørelsen defineres spredt bebyggelse som enkelte eller fælles udledninger fra ejendomme med en samlet spildevandsbelast-­ ning på 30 PE eller derunder.

En virksomhed i det åbne land er direkte omfattet spildevandsbekendtgørel-­ sens regler om forbedring af spildevandsrensningen i det åbne land, der beskrives i afsnit 4.12.2, hvis virksomheden ikke er godkendelsespligtig efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, og følgende krav endvidere er op-­ fyldt: x Spildevandet fra virksomheden skal efter sit indhold kunne omregnes til PE. x Spildevandet indeholder ikke andre stoffer, end hvad der normalt fore-­ kommer i husspildevand. x Den samlede spildevandsbelastning fra virksomheden er på 30 PE eller derunder.

Virksomheder, der skal have en kapitel 5-­godkendelse, og som normalt vil få spildevandsudledningen reguleret i kapitel 5-­godkendelse, er kun omfat-­ tet af reglerne om forbedring af spildevandsrensningen i det åbne land, hvis virksomheden alene udleder tag-­ og overfladevand samt husspildevand, og den samlede udledning er på 30 PE eller derunder.

I andre tilfælde vil spildevand fra virksomheder i det åbne land skulle regu-­ leres efter de normale regler for meddelelse af udledningstilladelser til virk-­ somheder. Det vil sige, at det ikke er tilstrækkeligt alene at give påbud om rensning af spildevand i henhold til tabel 4.1 i afsnit 14.12.2.

91

4.12.2

Eksisterende udledninger fra en-­ keltejendomme

4.12.2.1

Spildevandsplanerne

Udgangspunktet for den forbedrede spildevandsrensning i det åbne land findes i spildevandsplanerne.

Kommunerne skal i overensstemmelse med vandplanernes (tidligere regi-­ onplanernes) vandkvalitetsmålsætninger og angivelse af højest tilladelige forureningsniveau for vandområderne udpege områder uden for kloakop-­ land, hvor der sker eller skal ske nedsivning eller rensning svarende til et bestemt renseniveau.

Disse renseniveauer er defineret i et bilag til spildevandsbekendtgørelsen.

Der arbejdes med fire renseklasser med forskellige krav til stofreduktion, jf. tabel 1.

Renseklasse BI5 Total fosfor Nitrifikation SOP 95% 90% 90% SO 95%

90% OP 90% 90%

O 90%

O: Reduktion af organisk stof P: Reduktion af total fosfor SO: Skærpede krav til reduktion af organisk stof samt krav til nitrifikation

Tabel 4.1. Renseklasser

4.12.2.2

Påbud

Når en kommune i sin spildevandsplan har udpeget et område, der udleder til et forureningsfølsomt vandområde, til et bestemt renseniveau ± eksem-­ pelvis renseklasse SOP, skal kommunen ud og meddele påbud til ejendom-­ me, der udleder til det forurenede vandområde, om at ændre spildevands-­ udledningen. Et påbud om at rense svarende til renseklasse SOP betyder, at udledningen af organisk stof skal reduceres med 95%, og at udledningen af kvælstof og fosfor skal reduceres med 90%.

Påbuddet, der meddeles efter miljøbeskyttelseslovens § 30, skal indeholde en angivelse af, at udledningen fra ejendommen ikke er miljømæssigt for-­ svarlig, og at spildevandet fra ejendommen skal renses svarende til rense-­ klasse SOP for at opnå en bedre vandkvalitet af det vandområde, der udle-­ des til. Dette betyder normalt, at der skal etableres en eller anden form for yderligere renseforanstaltning af spildevandet.

Stofreduktionskravene (renseklasserne) kan opfyldes ved at etablere lokale renseløsninger såsom nedsivningsanlæg, biologiske sandfiltre, rodzonean-­ læg eller typegodkendte minirenseanlæg.

92

Anlæggene har forskellig evne til at opfylde renseklasserne: x Nedsivningsanlæg: alle fire renseklasser x Typegodkendte minirenseanlæg: alle fire renseklasser, afhængigt af, hvordan anlægget er typegodkendt (jf. afsnit 4.12.3) x Biologiske sandfiltre: renseklasse O og SO x Rodzoneanlæg: renseklasse O.

Miljøstyrelsen har udformet tekniske vejledninger for etablering af nedsiv-­ ningsanlæg, rodzoneanlæg og biologiske sandfiltre med en anlægskapacitet på 30 PE eller derunder.

Miljøstyrelsen har endvidere udformet en typegodkendelsesordning for mi-­ nirenseanlæg på 30 PE eller derunder (se afsnit 4.12.4).

4.12.3

Nye tilladelser til udledninger fra enkeltejendomme

Når en grundejer fremtidigt ansøger om en udledningstilladelse, skal kom-­ munen først og fremmest påse, om der kan meddeles tilladelse hertil efter spildevandsplanen.

Hvis det er tilfældet, skal kommunen, når den meddeler tilladelse, sikre, at der i henhold til spildevandsbekendtgørelsen stilles krav til renseniveau, der mindst opfylder det i spildevandsplanen fastsatte renseniveau for det områ-­ de, boligen er beliggende i, og det vandområde, der udledes til.

4.12.4

Typegodkendelsesordning for mini-­ renseanlæg på 30 PE eller derun-­ der

For minirenseanlæg med en anlægskapacitet på 30 PE eller derunder er der som nævnt i forrige afsnit udstedt en bekendtgørelse, der medfører, at dis-­ se minirenseanlæg fremover skal typegodkendes for at kunne sælges i Danmark.

Et minirenseanlæg er efter bekendtgørelsen et modulopbygget eller præfa-­ brikeret mekanisk/biologisk/kemisk anlæg.

Typegodkendelsesprocessen, der er fastlagt i bekendtgørelsen, indebærer, at der for hver type anlæg, der søges typegodkendt, kræves en nærmere fastlagt præstationsprøvning.

Ved præstationsprøvningen bliver minirenseanlæg alene kvalitetsmæssigt afprøvet og kontrolleret for tilledning af husspildevand fra helårsboliger.

Endvidere stiller typegodkendelsesbekendtgørelsen kvalitets-­ og funktions-­ krav til materialer, maskiner og øvrige installationer i anlægget.

Et anlæg kan søges typegodkendt i fire renseklasser (der svarer til spilde-­ vandsbekendtgørelsens krav til stofreduktion) og seks anlægsstørrelser (5-­ 30 PE).

93

Â

Â

NnU HQ DQO JVW\SH VÂĄJHV W\SHJRGNHQGW LQGHQ IRU HQ HOOHU Ă€HUH UHQVHNODVVHU skal  producenten  installere  fire  anlĂŚg  af  den  mindste  anlĂŚgsstørrelse  og  GHQ ´KÂĄMHVWH´ UHQVHklasse,  anlĂŚgget  søges  typegodkendt  i,  til  prĂŚstati-­ ons/funktionsprøvning  i  praksis  hos  fLUH ´IDPLOLHU´   PrĂŚstationsprøvningen  foretages  primĂŚrt  for  at  sikre,  at  anlĂŚggene  er  funktionsdygtige  og  driftssikre.  PrĂŚstationsafprøvningen  skal  endvidere  vise,  om  anlĂŚggene  kan  reducere  indholdet  af  organisk  materiale,  kvĂŚlstof  og  fosfor  i  husspildevand  svarende  til  stofreduktionskravene  i  spildevands-­ bekendtgørelsen  (de  fire  renseklasser),  nĂĽr  anlĂŚggene  udsĂŚttes  for  en  rĂŚkke  nĂŚrmere  fastsatte  ekstreme  belastninger.   MinirenseanlĂŚg,  der  i  afprøvningsperioden  kan  overholde  de  stillede  krav  i  bekendtgørelsen,  fĂĽr  en  typegodkendelse  for  en  5-­ürig  periode.  I  denne  periode  skal  der  endvidere  foretages  en  løbende  kontrol  pĂĽ  fire  anlĂŚg  for  at  sikre,  at  anlĂŚggene  fortsĂŚtter  med  at  overholde  stofreduktionskravene  i  bekendtgørelsen.  Typegodkendelsen  kan  herefter  søges  forlĂŚnget  for  perio-­ der  af  5  ür.   Endelig  krĂŚves  det,  at  der  i  tilknytning  til  typegodkendelsen  etableres  en  serviceordning  for  minirenseanlĂŚggene  med  mindst  Êt  ürligt  servicebesøg.  Serviceordningen  skal  sikre,  at  anlĂŚggene  til  stadighed  drives  og  vedlige-­ holdes  optimalt.   Producenten  af  minirenseanlĂŚgget  er  som  udgangspunkt  ansvarlig  for,  at  der  etableres  en  serviceordning,  men  kan  via  undervisning,  eksempelvis  af  kommunens  kloakforsyning  eller  et  kvalificeret  servicefirma,  overdrage  ser-­ viceforpligtelsen  til  disse  interessenter.  Efter  installation  er  ejeren  af  anlĂŚg-­ get  ansvarlig  for,  at  der  til  enhver  tid  er  en  serviceordning  for  anlĂŚgget.  Dette  gĂŚlder  dog  ikke,  hvis  anlĂŚgget  er  etableret  som  led  i  et  tilbud  om  kontraktligt  medlemskab  af  spildevandsforsyningen  (se  afsnit  5.5).  I  dette  tilfĂŚlde  er  spildevandsforsyningen  ansvarlig  for,  at  der  altid  er  en  service-­ ordning  for  det  etablerede  minirenseanlĂŚg.    Ved  servicebesøgene  skal  der  udføres  proceskontrol  og  analyser  af  vand-­ kvaliteten  i  form  af  stikprøvekontrol.  Prøverne  skal  som  minimum  analyse-­ res  for  COD,  suspenderet  stof,  ammoniak-­kvĂŚlstof  og  orthofosfat.  Prøverne  skal  analyseres  pĂĽ  et  simpelt  fotospektrometerudstyr  eller  med  online  mĂĽ-­ leudstyr.    Endvidere  skal  der  føres  visuel  kontrol  med  komponenter,  materialer  og  konstruktioners  tilstand  og  funktionsevne  samt  kontrol  af  alarmer  og  regi-­ strerede  driftsfejl.  Den  serviceansvarlige  skal  endvidere  pĂĽse,  at  den,  der  er  ansvarlig  for  tømning  af  slam  og  tilbagefyldning  af  rejektvand,  har  foretaget  tømning  korrekt  efter  forskrifterne  i  driftsmanualen  for  renseanlĂŚgget.   I  typegodkendelsesbekendtgørelsen  er  det  endvidere  fastsat,  at  der  1.  juli  2000  skulle  vĂŚre  etableret  en  sĂĽdan  serviceordning  for  minirenseanlĂŚg  pĂĽ  mellem  5  og  30  PE,  der  er  etableret  før  bekendtgørelsens  ikrafttrĂŚden  den  1.  juli  1999.  Dette  betyder,  at  det  ogsĂĽ  for  ejere  af  Ìldre  minirenseanlĂŚg,  der  er  etableret  før  1.  juli  2000  uden  krav  om  typegodkendelse,  er  et  lov-­ krav  at  etablere  en  serviceordning  for  anlĂŚgget,  og  at  anlĂŚgget  skal  have  et  serviceeftersyn  Ên  gang  ürligt.  Â

94 Â Â

4.13

Udledning fra spildevandsfor-­ syningsselskabers renseanlæg

Efter miljøbeskyttelseslovens § 28 er det kommunen, der meddeler tilladel-­ se til udledning fra spildevandsforsyningsselskabs spildevandsanlæg.

Når et spildevandsforsyningsselskab ønsker at etablere et nyt renseanlæg eller forøge udledning fra det eksisterende anlæg, skal selskabet ansøge kommunen om tilladelse hertil.

4.13.1

Vandplaner

Ved meddelelse af tilladelse skal kommunen først og fremmest fastsætte vilkår med henblik på at sikre, at udledningen ikke er til hinder for, at vandplanens miljømål for det vandområde, spildevandet ønskes udledt til, fortsat kan opfyldes.

Hermed menes, at både de biologiske og kemiske vandkvalitetskrav for vandområdet kan opfyldes efter en vis fortyndingszone, på trods af den ønskede udledning.

4.13.2

Nationale udlederkrav

I spildevandsbekendtgørelsen er der som følge af Vandmiljøplanen fra 1987 og EU's Byspildevandsdirektiv for renseanlæg over en vis størrelse fastsat faste maksimumsudledergrænseværdier for spildevandets indhold af orga-­ nisk iltforbrugende stoffer, total kvælstof og total fosfor. Dette kaldes også for de nationale udlederkrav.

Kapaciteten af renseanlægget, der søges udledningstilladelse til, er afgø-­ rende for, om de faste nationale udlederkrav finder anvendelse.

Anlæg under 2.000 PE er ikke omfattet af de nationale udlederkrav. Her skal der som udgangspunkt alene fastsættes krav til udledningen med ud-­ gangspunktet i vandplanens miljømål for det vandområde, der udledes til.

Anlæg mellem 2.000 PE og 5.000 PE, der udleder til marine vande, er end-­ videre ikke omfattet af de nationale udlederkrav.

For anlæg på 2.000 PE eller derover, der udleder til ferske vande, vandløb eller søer, stilles der ifølge spildevandsbekendtgørelsen krav om, at udled-­ ningen af organisk stof målt som BI5 (modificeret) er mindre end eller lig med 15 mg/l. For disse anlæg er der endvidere krav om, at udledningen af organisk stof målt som COD skal være mindre end eller lig med 75 mg/l.

Anlæg på 5.000 PE eller derover skal ud over at overholde udlederkravene til organisk stof målt som BI5 og COD endvidere overholde et fast udleder-­ krav om, at udledningen af fosfor (målt som total fosfor) skal være mindre end eller lig med 1,5 mg/l.

Anlæg på 15.000 PE eller derover skal, ud over at overholde krav til orga-­ nisk stof målt som BI5 og COD og fosfor målt som totalfosfor, også overhol-­ de et fast udlederkrav om, at udledningen af kvælstof (målt som total kvæl-­ stof) skal være mindre end eller lig med 8 mg/l.

95

Hvis der er ansøgt om en ny udledningstilladelse til et anlæg med en an-­ lægskapacitet på 5.000 PE eller derover efter 1. januar 1988, skal anlægget overholde alle kravene.

Anlægs-­ kapacitet < 2.000 PE 2.000-­4.999

2.000-­4.999 PE

5.000-­14.999 PE

BI5 (Modif.)

15 mg/l

+ Krav (frist 2006) + Krav

COD 75 mg/l

+ Krav (frist 2006) + Krav

Total-­P 1,5 mg/l

+ Krav

Total-­N Bemærkninger 8 mg/l

Ingen krav

PE Udledning til

marine vande

Udledning til

ferske vande (*+ Krav, hvis nyt anlæg) > 15.000 PE + Krav + Krav + Krav + Krav

*Ved nyt anlæg forstås anlæg, der er etableret med en udledningstilladelse efter 1988 Tabel 4.2. Oversigt. Nationale krav til udledning fra renseanlæg

De nationale udlederkrav står ikke alene. Når kommunen skal vurdere en ansøgning om udledningstilladelse for et renseanlæg, er det en samlet vur-­ dering af vandplanens miljømål for vandområdet, der udledes til, sammen-­ holdt med de nationale udlederkravs grænseværdier.

De nationale udlederkrav er, som det er nævnt ovenfor, maksimumsgræn-­ seværdier. En udledningstilladelse for et anlæg omfattet af de nationale udlederkrav kan ikke i en udledningstilladelse få fastsat krav for de nævnte parametre, der er lempeligere end de angivne koncentrationer.

Kommunen kan imidlertid vurdere, at det vandområde, der skal modtage spildevandet, er mindre robust, og at vandområdet ikke kan opfylde sin målsætning, hvis der udledes spildevand, der er renset til niveauet for de nationale udlederkrav.

I dette tilfælde må kommunen derfor, for at sikre, at vandplanens målsæt-­ ninger for vandområdet overholdes, fastsætte krav til udledning af lavere koncentrationer af stofferne.

Herud over skal kommunen ved meddelelse af tilladelse påse overholdelsen af bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til ud-­ ledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

4.13.3

Analysemetode for stoffer omfattet af de nationale krav til udledning fra renseanlæg

8GWDJQLQJ RJ DQDO\VH DI DÀ¡EVSU¡YHU IRU UHQVHDQO J RPIDWWHW DI GH QDWLo-­ nale udlederkrav skal udtages som vandføringsvægtede (ÀRZSURSRUWLRQDOH

døgnprøver. Prøverne analyseres i overensstemmelse med den til en hver tid gældende bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v.

96

4.13.4

Efter spildevandsbekendtgørelsen skal der for renseanlæg med en godkendt kapacitet på over 30 PE udtages egenkontrolprøver i såvel tilløb som afløb.

Egenkontrollen skal udtages og måles i overensstemmelse med bekendtgø-­ relsen om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratori-­ er, certificerede personer m.v.

Egenkontrollen skal udtages jævnt fordelt over året eller fordelt i forhold til anlæggets drifts-­ og belastningsmønster.

Ved udtagelse af egenkontrolprøver, skal prøvemetoden angivet i tabel 4.3 anvendes.

Kontrol med spildevandsforsy-­ ningsselskabernes renseanlæg

Godkendt

Kapacitet (PE)

30-­99 100-­

Afløb Tilløb

Mindste antal egenkontrol-­ prøver pr. år, der skal ana-­ lyseres som akkrediteret teknisk prøv-­ ning af akkre-­ diteret labora-­ torium 2 2

199

Afløb

200-­

Tilløb

Parametre, der skal analyseres for

Total-­ kvæl-­ stof

Total-­ fosfor

BI5 (mod)

COD2) SS

NH3 -­N

X X

X X

X1)

X1)

X1)

X1)

6

X

X

X1)

X1)

X1)

X1)

6

X

X

Stikprøver3) Tidsproportional eller vandføringsvæg-­ tet døgnprøve Tidsproportional eller vandføringsvæg-­ tet døgnprøve Vandføringsvægtet døgnprøve Vandføringsvægtet døgnprøve Vandføringsvægtet døgnprøve

1)

1)

1)

999

Afløb

6

X

X

X

X

X

X1)

1.000-­ 1.999 2.000-­ 49.999 > 50.000

Tilløb Afløb Tilløb Afløb Tilløb Afløb

6 12 6 12 12 24

X X X X X X

X X X X X X

X1) X4) X X4) X

X1) X X X X

X1)

X1)

X1)

X1)

X1)

X1)

1) Gælder kun, hvis der i tilladelsen efter lovens § 28, stk. 1, eller i et påbud efter lovens § 30 er fastsat krav til den pågældende parameter i det udledte spildevand, eller hvis anlægget er omfattet af bekendtgørelsens §§ 16-­17.

2) COD-­måling kan erstattes af NVOC-­måling. Resultatet af NVOC-­målingen omregnes til COD. Omregningsfaktoren skal bestemmes for hvert enkelt renseanlæg ved minimum 12 sam-­ menhængende målinger af NVOC og COD. 3) Tidsproportionale prøver, vandføringsvægtede prøver eller stikprøver.

4) Kan erstattes af BI5.

Tabel 4.3. Prøvemetode (Kilde: Spildevandsbekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007)

Hvis der ud over akkrediterede egenkontrolprøver også skal udtages prøver, hvor målingen skal ske certificeret, skal dette fremgå af udledningstilladel-­ sen for renseanlægget.

Når der udtages prøver, skal der i prøveudtagningsdøgnet måles den totale vandmængde, der udledes fra renseanlægget, medmindre der er tale om et anlæg under 2000 PE. Renseanlæg under 2000 PE kan nøjes med at skønne over den udledte vandmængde.

Kravene i tabel 4.3, som blev indsat ved ændringen af spildevandsbekendt-­ gørelsen i december 2007, erstatter tidligere fastsatte vilkår om udtagning, 97

Prøvetagningsmetode

måling og antal af prøver, der måtte være fastsat i konkrete udledningstil-­ ladelser eller påbud. Dette betyder, at selv om en spildevandsforsynings udledningstilladelse er lempeligere, end hvad der fremgår af tabellen, så er det tabellen, der gælder.

Kommunen behøver ikke at udstede en ny udledningstilladelse for at indføre de nye krav til egenkontrol. De gælder umiddelbart efter bekendtgørelsens ikrafttræden den 22. december 2007.

De statslige miljøcentre kontrollerer, hvorvidt krav til udledningen af de parametre nævnt i tabel 4.3, og som der stilles krav til i en tilladelse eller et påbud, er overholdt. Miljøcentrene foretager denne kontrol minimum én gang årligt som en beregning baseret på alle egenkontrolprøverne udtaget i renseanlæggets udløb inden for en tidsmæssigt sammenhængende periode på 12 måneder.

Når miljøcentrene kontrollerer et renseanlæg med en godkendt kapacitet på over 100 PE, skal kontrollen ske ved anvendelse af retningslinjerne i den til enhver tid gældende danske standard for afløbskontrol og statistisk kon-­ trolberegning af afløbsdata.

Dette gælder også for kontrol af overholdelse af de nationale udlederkrav, idet standardens beregningsmetode for transportkontrol skal anvendes for at kontrollere overholdelse af kravene til N, P og O målt som BI5 og COD.

4.14

Udledning fra virksomheder

Som nævnt under afsnit 4.10 meddeler de statslige miljøcentre i Aarhus, Odense eller Roskilde tilladelse til direkte udledning, når der er tale om ka-­ pitel 5-­virksomheder, der skal have en statslig miljøgodkendelse efter mil-­ jøbeskyttelseslovens § 40, medmindre virksomhedens anlæg har en kapaci-­ tet på 30 personækvivalenter (PE) eller derunder.

Kommunen meddeler således udledningstilladelse til alle virksomheder, der 1. Ikke skal have en miljøgodkendelse.

2. Skal have en kommunal miljøgodkendelse eller.

3. Skal have en statslig miljøgodkendelse, men har et renseanlæg, når spildevandsanlægget har en kapacitet på 30 PE eller derunder.

4.14.1

Målsætninger og Vandmiljøplanen

Overordnet skal tilladelsesmyndigheden ved meddelelse af en udledningstil-­ ladelse til en virksomhed sikre, at det spildevand, der udledes, er renset så godt, at miljømålene for de lokale vandområder, der er fastsat i vand-­ planen, kan opfyldes.

Med Vandmiljøplanen i 1987 er der endvidere også stillet krav om reduktion af kvælstof og fosfor fra industrielle udledninger ved anvendelse af den bedste, tilgængelige teknik.

Disse krav er implementeret i spildevandsbekendtgørelsens kapitel 9. Reg-­ lerne gælder for virksomheder med en samlet udledning, som efter rens-­ ning overstiger 22 tons kvælstof eller 7,5 tons fosfor.

98

Spildevandsbekendtgørelsens regler betyder, at virksomheder, der er om-­ fattet af reglerne, skal nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor ved brug af den bedste, tilgængelige teknik. Med den bedste, tilgængelige tek-­ nik menes den produktions-­ og spildevandsrenseteknik, der er teknisk gen-­ nemførlig og økonomisk opnåelig for den pågældende virksomhedstype.

Spildevandsbekendtgørelsens generelle krav til industrielle udledninger er imidlertid ikke begrænsende for myndighedernes behandling af tilladelser.

Hvis vandområdet er sårbart, og/eller vandplanen stiller strengere krav til vandkvaliteten af vandområdet, kan der stilles strengere krav til stofreduk-­ tion ± herunder til fjernelse af fosfor og kvælstof.

Spildevandsbekendtgørelsen stiller således krav om, at udledningen af kvælstof og fosfor fra virksomheder skal reduceres yderligere, hvis målsæt-­ ningen for det vandområde, der udledes til, ellers ikke ville kunne opfyldes.

I så fald kan der kræves en så tilstrækkelig reduktion af stofudledningerne, at udledningen ikke er til hinder for opfyldelsen af kvalitetsmålsætningen for det modtagende vandområde.

Kommunen eller miljøcentrene skal som kompetent myndighed tage stilling til den enkelte virksomheds anvendelse af den bedste, tilgængelige teknik.

Myndighederne skal træffe deres afgørelse på baggrund af en konkret af-­ vejning af det foreslåede projekt sammenholdt med Vandmiljøplanens for-­ mål om reduktion.

4.15

Udledning fra overløbsbyg-­ værker og separate regn-­ vandsudløb

Det er kommunen, der meddeler tilladelse til udledning fra overløbsbyg-­ værker fra fælleskloakker af opspædet spildevand (blanding af spildevand og regnvand) i forbindelse med regnvejrshændelser.

Det er også kommunen, der meddeler tilladelse til udledning fra separate regnvandsudløb.

99

Â

4.16

Ă&#x2020;ndring  af  udledningstilladel-­ ser Â

4.16.1

Ansøgning Â

Â

Â

 Â

Ligesom  for  tilslutningstilladelser  kan  udledningstilladelser  til  enhver  tid  sø-­ ges  Ìndret  ved  ansøgning  til  kommunen  eller  miljøcentret  herom.    Spildevandsforsyningen,  virksomheden  eller  grundejeren,  der  ønsker  udled-­ ningstilladelsen  Ìndret,  bør  med  ansøgningen  vedlĂŚgge  en  projektbeskri-­ velse,  hvori  der  ogsĂĽ  indgĂĽr  oplysninger  om,  hvorfor  spildevandsforholdene  ønskes  Ìndret.   Efter  spildevandsbekendtgørelsen  skal  spildevandsforsyninger,  grundejere  eller  virksomheder  søge  om  en  ny  udledningstilladelse,  hvis  spildevandsan-­ O JJHW HOOHU IRUKROGHQH GHU KDU LQGĂ&#x20AC;\GHOVH Sn VSLOGHYDQGVanlĂŚgget,  Ìn-­ dres  vĂŚsentligt  ¹  herunder  hvis  mĂŚngden  eller  sammensĂŚtningen  af  spil-­ devandet  Ìndres  vĂŚsentligt.   For  renseanlĂŚggene  krĂŚves  det,  at  der  søges  om  Ìndret  udledningstilla-­ delse,  hvis  kapaciteten  ønskes  forøget,  eksempelvis  fordi  spildevandsforsy-­ ningen  som  følge  af  en  Ìndring  i  spildevandsplan  skal  tilslutte  et  nyt  kloak-­ opland  eller  en  ny  industri  til  renseanlĂŚgget.    Hvis  renseanlĂŚgget  har  eller  ved  den  nye  udledningstilladelse  fĂĽr  en  an-­ lĂŚgskapacitet  pĂĽ  5.000  PE  eller  derover,  er  det  endvidere  efter  spilde-­ vandsbekendtgørelsen  et  krav,  at  de  nationale  udlederkrav  fremtidigt  skal  overholdes  ved  en  forøgelse  af  anlĂŚggets  kapacitet. Â

Â

4.16.2 Â

PĂĽbud Â

Der  kan  som  nĂŚvnt  under  afsnit  4.8  meddeles  pĂĽbud  efter  miljøbeskyttel-­ seslovens  §  30  om  forbedring  af  spildevandsrensningen  til  en  lovlig  eksiste-­ rende  udledning,  uden  at  der  foreligger  et  ulovligt  forhold.   Et  pĂĽbud  kan  meddeles,  hvis  kommunen  eller  tilsynsmyndigheden  mener,  at  en  udledning  ikke  fungerer  miljømĂŚssigt  forsvarligt,  fordi  de  tidligere  fastsatte  vilkĂĽr  er  utilstrĂŚkkelige,  og  at  den  eksisterende  udledning  derfor  medfører,  at  vandplanens  mĂĽlsĂŚtning  for  vandomrĂĽdet,  der  udledes  til,  ikke  kan  opfyldes.   Der  kan  ogsĂĽ  efter  miljøbeskyttelseslovens  §  30  meddeles  pĂĽbud  om  for-­ bedret  rensning,  hvis  der  konstateres  uhyJLHMQLVNH IRUKROG L DĂ&#x20AC;ÂĄEHW   Efter  miljøbeskyttelseslovens  §  30  er  det  dog  et  krav,  at  kommunen  eller  tilsynsmyndigheden  har  dokumentation  for,  at  det  er  udledningen  fra  det  konkrete  spildevandsanlĂŚg,  er  uacceptabel,  og  at  udledningen  fra  anlĂŚgget  indebĂŚrer,  at  mĂĽlsĂŚtningerne  for  vandomrĂĽdet  ikke  opfyldes.    Der  kan  sĂĽledes  ikke  meddeles  pĂĽbud,  hvis  kommunen  eller  tilsynsmyndig-­ heden  ikke  har  taget  analyser,  der  pĂĽviser,  at  spildevandet  fra  det  konkrete  spildevandsanlĂŚg  forĂĽrsager  den  manglende  mĂĽlopfyldelse.  100 Â

Â

Â

4.17 Â

Tilsyn  med  udledninger  til  vandløb,  søer  eller  havet Â

Kommunen  fører  efter  miljøbeskyttelsesloven  som  udgangspunkt  tilsyn  med  overholdelse  af  miljøbeskyttelsesloven,  spildevandsbekendtgørelsen  og  konkrete  tilladelser  meddelt  med  hjemmel  i  loven  eller  spildevandsbekendt-­ gørelsen.    Det  er  imidlertid  de  statslige  miljøcentre,  der  efter  miljøbeskyttelseslovens  §  66,  stk.  4,  fører  tilsyn  med  spildevandsudledninger  fra  spildevandsforsy-­ ningsselskaber.    De  statslige  miljøcentre  er  endvidere  tilsynsmyndigheder  for  godkendelses-­ pligtige  virksomheder,  der  har  en  statslig  miljøgodkendelse,  og  fører  herun-­ der  tilsyn  med  direkte  udledninger  fra  disse  virksomheder.    Kommunen  har  som  følge  heraf  tilsynet  med  andre  spildevandsanlĂŚg  med  direkte  udledning  ¹  herunder  ogsĂĽ  anlĂŚg,  der  er  etableret  som  følge  af  reg-­ lerne  om  kontraktligt  medlemskab  af  spildevandsforsyningen  og  godkendel-­ sespligtige  virksomheder,  der  har  en  kommunal  miljøgodkendelse.  Â

Â

4.18 Â

Nedsivning,  udsprøjtning  og  pilerenseanlĂŚg  m.v. Â

Spildevand  kan  hĂĽndteres  pĂĽ  andre  mĂĽder  end  ved  direkte  udledning  eller  tilledning  til  renseanlĂŚg.   I  spildevandsbekendtgørelsen  er  der  bl.a.  fastsat  regler  for  hĂĽndtering  af  spildevandet  i  forbindelse  med  nedsivning,  udsprøjtning  af  spildevandet  pĂĽ  MRUGRYHUĂ&#x20AC;DGHQ HOOHU YHG WLOledning  til  et  pilerenseanlĂŚg,  hvor  spildevandet  fordamper. Â

Â

4.18.1 Â

Nedsivning Â

Det  er  kommunen,  der  efter  miljøbeskyttelseslovens  §  19,  stk.  1,  og  spilde-­ vandsbekendtgørelsen  meddeler  tilladelse  til  etablering  af  nedsivningsan-­ lĂŚg.    Hovedhensynet,  der  skal  varetages,  nĂĽr  der  meddeles  tilladelse  til  nedsiv-­ ning,  er  beskyttelse  af  jord  og  grundvand,  herunder  vandindvindingsinte-­ resser.    NĂĽr  kommunen  sagsbehandler  en  ansøgning  om  nedsivning,  skal  kommu-­ nen  endvidere  pĂĽse,  at  nedsivning  af  spildevand  ikke  forĂĽrsager  miljømĂŚs-­ sigt  uacceptable  forhold  for  overfladevandsrecipienter.    Der  er  derfor  i  spildevandsbekendtgørelsen  fastsat  en  rĂŚkke  afstandskrav  WLO YDQGLQGYLQGLQJVDQO J RJ RYHUĂ&#x20AC;DGHUHFLSLHQWHU GHU VNDO RYHUKROGHV QnU der  meddeles  tilladelse  til  nedsivning.   Kravene,  der  stilles,  afhĂŚnger  af  anlĂŚggets  kapacitet  og  typen  af  spilde-­ vand,  der  nedsives.    101 Â

Â

 Â

For  et  nedsivningsanlĂŚg  med  en  anlĂŚgskapacitet  pĂĽ  under  30  PE,  der  er  beregnet  til  husspildevand  eller  spildevand,  der  ikke  har  en  anden  sammen-­ sĂŚtning,  end  hvad  der  normalt  forekommer  i  husspildevand,  kan  kommu-­ nen  meddele  tilladelse,  hvis  følgende  forudsĂŚtninger  alle  er  opfyldt:   x Det  skal  vĂŚre  undersøgt,  at  jordbunden  er  egnet  til  nedsivning.  x AnlĂŚgget  skal  vĂŚre  dimensioneret,  placeret  og  udført  sĂĽledes,  at  der  ikke  forekommer  overfladeafstrømning,  overfladegener  eller  uhygiejni-­ ske  forhold.  x Der  skal  vĂŚre  en  bundfĂŚldningstank,  førend  spildevandet  tilledes  an-­ lĂŚgget.  x AnlĂŚgget  skal  udformes  som  sivedrĂŚn.  x AnlĂŚggets  bund  skal  minimum  vĂŚre  placeret  1  meter  og  sĂĽ  vidt  tek-­ nisk  muligt  2,5  meter  over  højeste  grundvandsstand.  x AnlĂŚgget  skal  respektere  grundvandsbeskyttelseszoner.  x Der  skal  som  hovedregel  vĂŚre  minimum  300  meter  til  et  vandindvin-­ dingsanlĂŚg,  hvis  der  for  vandindvindingsanlĂŚgget  stilles  krav  om  drik-­ kevandskvalitet.  x Der  skal  vĂŚre  minimum  25  meter  fra  nedsivningsanlĂŚgget  til  vandløb,  søer  eller  havet.   For  et  nedsivningsanlĂŚg,  der  alene  skal  anvendes  til  tag-­  og  overfladevand,  kan  kommunen  meddele  tilladelse,  hvis  følgende  forudsĂŚtninger  er  opfyldt:   x Afstanden  til  et  vandindvindingsanlĂŚg,  hvortil  der  stilles  krav  om  drik-­ kevandskvalitet  er  minimum  25  meter.  x AnlĂŚgget  skal  vĂŚre  dimensioneret,  placeret  og  udført  sĂĽledes,  at  der  ikke  forekommer  overfladeafstrømning,  overfladegener  eller  uhygiejni-­ ske  forhold.  x Der  skal  vĂŚre  minimum  25  meter  fra  nedsivningsanlĂŚgget  til  vandløb,  søer  eller  havet.  x Tag-­  og  overfladevandet  kommer  ikke  fra  offentlige  veje,  jernbaner  el-­ ler  befĂŚstede  arealer,  der  anvendes  til  parkering  for  mere  end  20  biler.   I  øvrige  tilfĂŚlde  kan  der  alene  meddeles  tilladelse  til  nedsivning,  hvis  tilla-­ delsen  ikke  vil  stride  mod  omrĂĽdets  vandplanlĂŚgning  i  bred  forstand  forstĂĽ-­ et  som  vandplaner,  vandforsyningsplaner,  kommuneplaner  og  spildevands-­ planer.    Tilladelse  til  nedsivning  mĂĽ  heller  ikke  give  risiko  for  forurening  af  grund-­ vandsressourcer  eller  vandindvindingsanlĂŚg  og  mĂĽ  naturligvis  ikke  hindre  opfyldelse  af  vandplanens  mĂĽlsĂŚtninger  for  vandløb,  søer  eller  havet. Â

Â

4.18.2 Â

 Â

8GVSUÂĄMWQLQJ Sn MRUGRYHUĂ&#x20AC;DGHQ Â

Spildevandsbekendtgørelsen  fastsĂŚtter  endvidere  regler  om  udsprøjtning  af  VSLOGHYDQG XGHQ MRUGEUXJVP VVLJ Y UGL Sn MRUGRYHUĂ&#x20AC;DGHQ Âą  det  vil  sige  tilfĂŚlde,  hvor  spildevandet  ikke  kan  anvendes  efter  øvrig  gĂŚldende  lovgiv-­ ning  sĂĽsom  slambekendtgørelsen,  husdyrgødningsbekendtgørelsen  eller  bekendtgørelsen  om  ikke  erhvervsmĂŚssigt  dyrehold.   Spildevand,  der  kan  udsprøjtes,  kan  vĂŚre  husspildevand  (der  dog  ikke  ge-­ nerelt  ud  fra  et  sundhedsaspekt  bør  tillades  udsprøjtet),  grĂĽt  spildevand  (vand  fra  køkken  og  bad),  tag-­  RJ RYHUĂ&#x20AC;DGHYDQG OHW IRUXUHQHW JUXQGYDQG afvĂŚrgevand,  filterskyllevand  fra  vandvĂŚrker,  kølevand  og  visse  former  for  processpildevand.    102 Â

Â

Â

Det  er  dRJ HW NUDY DW VSLOGHYDQGHW GHU NDQ XGVSUÂĄMWHV Sn MRUGRYHUĂ&#x20AC;DGHQ ikke  mĂĽ  have  nogen  jordbrugsmĂŚssig  vĂŚrdi  ¹  hverken  som  gødning  eller  som  jordforbedringsmiddel.   Det  er  kommunen,  der  efter  spildevandsbekendtgørelsen  er  tilladelsesmyn-­ dighed.  Kommunen  skal  ved  meddelelse  af  tilladelse  sikre,  at  udsprøjtnin-­ gen  ikke  medfører  risiko  for:  x forurening  af  grundvand  x IRUXUHQLQJ DI RYHUĂ&#x20AC;DGHYDQG  x sundhedsfare  for  mennesker  og  dyr  x gener  for  omboende   x RYHUĂ&#x20AC;DGHDIVWUÂĄPQLQJ   Kommunens  tilladelse  er  betinget  af,  at  kommunen,  forinden  der  trĂŚffes  afgørelse,  har  indhentet  en  udtalelse  fra  Sundhedsstyrelsen  og  kredsdyrlĂŚ-­ gen.   Hvis  der  er  tvivl  om,  hvorvidt  spildevandet,  der  ønskes  udsprøjtet,  har  en  jordbrugsmĂŚssig  vĂŚrdi,  trĂŚffer  By-­  og  Landskabsstyrelsen  afgørelse  om  dette  tvivlsspørgsmĂĽl. Â

Â

4.18.3 Â

Â

PilerenseanlĂŚg  DĂ&#x20AC;ÂĄEVIULH EDVVLn-­ anlĂŚg) Â

I  spildevandsbekendtgørelsen  er  der  endvidere  fastsat  regler  for  etablering  DI DĂ&#x20AC;ÂĄEVIULH EDVVLQDQO J PHG W W EXQG RJ W WWH VLGHU VnVRP SLOHUHQVHDn-­ lĂŚg.  I  pilerenseanlĂŚgget  sker  der  ikke  udledning  eller  nedsivning,  men  spil-­ devandet  fordamper  eller  optages  i  planter.   Kommunen  kan  meddele  tilladelse  til  etablering  af  pileanlĂŚg.   Kommunen  skal  teknisk  set  ved  meddelelse  af  tilladelse  pĂĽse,  at  anlĂŚgget  dimensioneres  sĂĽledes,  at  spildevandet  kan  opmagasineres  i  de  perioder,  hvor  spildevandet  ikke  fordamper  eller  optages  i  planterne.  Etablering  af  et  DĂ&#x20AC;ÂĄEVIULW EDVVLQDQO J NU YHU VnOHGHV HW UHODWLYW VWRUW DUHDO   Herud  over  skal  kommunen  efter  spildevandsbekendtgørelsen  pĂĽse:  x at  anlĂŚgget  udføres  med  tĂŚt  bund  og  sider  x at  der  ikke  er  risiko  for  sundhedsfare  for  mennesker  og  dyr  x DW GHU LNNH HU ULVLNR IRU RYHUĂ&#x20AC;DGLVN DIVWUÂĄPQLQJ IUD DQO JJHW  x at  der  ikke  opstĂĽr  gener  for  omboende  x at  der  er  en  afstand  til  vandindvindingsanlĂŚg  svarende  til  afstandskra-­ vene  for  nedsivningstilladelser.   Hvis  pileanlĂŚgget  etableres  uden  tĂŚt  bund  og  sider,  skal  en  ansøgning  be-­ handles  efter  reglerne  om  nedsivningsanlĂŚg.   Â

103 Â Â

4.19

Samletanke, bundfældnings-­ tanke og tømningsordninger

4.19.1

Tilladelse til etablering af samle-­ tanke

Det er kommunen, der giver tilladelse til etablering af samletanke for hus-­ spildevand, humane affaldsprodukter eller tag-­ overfladevand fra højst to husstande, når tanken skal helt eller delvist nedgraves. Ved meddelelse af tilladelse skal kommunen påse, at grundejeren ved etableringen overholder en række nærmere givne betingelser.

Det er bl.a. en forudsætning, at tanken er typegodkendt eller efter kommu-­ nens vurdering opfylder tilsvarende krav, og at tanken har en størrelse, der passer til tømningshyppighed og den tilledte mængde spildevand m.v. Det er endvidere vigtigt, at tanken indrettes og placeres, så der er uhindret ad-­ gang til tømning af tanken.

Derud over må etableringen af tanken ikke medføre sundhedsfare for men-­ nesker eller dyr eller gener for omboende.

Endelig skal kommunen påse, at der er tilladelse til slutdisponering enten i form af en tømningsordning eller på anden forsvarlig måde.

Hvis der er vandindvindingsanlæg i nærheden af det sted, hvor samletan-­ ken skal placeres, skal kommunen påse, at en række afstandskrav fra tan-­ ken til vandindvindingsanlægget bliver opfyldt ved placering af tanken: x Hvis vandindvindingsanlægget forsyner eller har til formål at forsyne mere end 10 ejendomme med drikkevand, skal der være mindst 50 meter til tanken. x Hvis vandindvindingsanlægget forsyner eller har til formål at forsyne mindre end 10 ejendomme med drikkevand, skal der være mindst 30 meter til tanken. x Hvis vandindvindingsanlægget forsyner eller har til formål at forsyne en enkelt ejendom med drikkevand, skal der være mindst 15 meter til tanken.

Hvis der ikke stilles krav til drikkevandskvalitet for vandindvindingsanlæg-­ get, skal der som minimum være 15 meter fra indvindingsanlægget til tan-­ ken.

Hvis kommunen efter en hydrogeologisk undersøgelse kan sandsynliggøre, at der ikke er øget risiko for forurening af vandindindvindingsanlægget, kan de ovenfor nævnte afstandskrav nedsættes.

4.19.2

Tilladelse til etablering af bund-­ fældningstanke

Normalt kræves ikke særlig tilladelse til etablering af en bundfældningstank, fordi en bundfældningstank altid indgår som led i en direkte udledning eller eksempelvis et nedsivningsanlæg.

104

I disse tilfælde gives tilladelsen enten som en udledningstilladelse eller ned-­ sivningstilladelse med mulige vilkår for reduktion af organisk materiale ± hvilket altså indirekte stiller krav til bundfældningstankens udformning og funktion.

4.19.3

Obligatoriske tømningsordninger

Kommunen kan bestemme, at der i hele eller dele af kommunen skal være en tømningsordning for samletanke og/eller slam fra bundfældningstanke VDPW DQGUH DÀ¡EVLQVWDOODWLRQHU VnVRP IHGWXGVNLOOHUH P Y

Hvis kommunen har vedtaget en tømningsordning i hele eller dele af kom-­ munen, er grundejere, der har en samletank, forpligtet til at gøre brug af ordningen, medmindre der er opnået tilladelse til alternativ slutdisponering af eller genanvendelse af spildevandet.

Kommunen kan fastsætte yderligere vilkår for tømningsordningen ± herun-­ der forskellige tømningsK\SSLJKHGHU DIK QJLJ DI WDQNHQV HOOHU DÀ¡EVLQVWDl-­ lationens størrelse, udformning og belastning.

Vilkårene for deltagelse i tømningsordningen fastsættes i et tømningsregu-­ lativ, som efter vandsektorloven udarbejdes af spildevandsforsyningen, idet det er spildevandsforsyningen, der forestår driften af tømningsordningerne.

4.19.4

Tømning af tanke, der ikke er dækket af en obligatorisk tøm-­ ningsordning

Hvis en ejendom ikke er omfattet af en kommunal tømningsordning, skal kommunen, inden der meddeles tilladelse til etablering af samletanken, sikre, at grundejeren har dokumentation for, at samletanken bliver tømt af en slamsuger.

Grundejeren skal endvidere dokumentere, at der er indgået en kontrakt med en kommune om, at tankindholdet føres direkte til et renseanlæg, medmindre der foreligger tilladelse til at genanvende hele eller dele af hus-­ spildevandet eller de humane affaldsprodukter.

105

5

Afløbskontrol Af biolog Henning Christiansen

Samfundet stiller i bekendtgørelser og udledningstilladelser krav til, hvor rent afløbsvandet skal være. Dette sker i form af tilladte maksimale koncen-­ trationer af en række stoffer i prøver udtaget i renseanlæggets afløb. Typisk udtages der 12-­24 døgnprøver i afløbet om året. Dette afsnit handler om, hvorledes resultaterne af disse prøver sammenlignes med grænseværdierne i udledningstilladelsen.

5.1

Mængdeproportionale døgn-­ prøver

Koncentrationerne i afløbsvandet svinger hele tiden afhængig af f.eks. ren-­ seanlæggets belastning med BI5 eller med variationer i den hydrauliske be-­ lastning både i forbindelse med normale døgnsvingninger og i forbindelse med regnvejr.

Et godt eksempel på disse variationer er, at man på hårdt belastede rense-­ anlæg ofte finder mindre ammoniak i stikprøver udtaget om morgenen end i døgnprøver fra samme døgn. Årsagen til dette er, at renseanlæggene ofte er lavt belastede om natten, og der derfor er rigeligt med ilt til nitrifikati-­ onsprocessen i løbet af natten. Når befolkningen vågner, går på toilet og i bad, og produktionen på virksomhederne begynder, stiger belastningen af renseanlægget, hvorved der er mindre ilt til rådighed for nitrifikationen se-­ nere på dagen.

For at udjævne disse forskelle over døgnet udføres afløbskontrollen primært på døgnprøver, som opsamles med en prøvetager, der udtager små delprø-­ ver løbende over døgnet. Ordet mængdeproportionalt henviser til, at prøve-­ tagningspumpen er koblet til en flowmåler, således at der udtages en del-­ prøve f.eks. for hver 10 m³, der løber gennem renseanlæggets afløb. De enkelte delprøver er på typisk 50-­100 ml og ledes efter udtagningen til en beholder, som skal være kølet ned til 4°C. I forhold til ovenstående eksem-­ pel vil der således blive udtaget et begrænset antal prøver om natten, hvor afløbskoncentrationen af ammoniak er lav, og væsentligt flere prøver om dagen, hvor afløbskoncentrationen er høj. På denne måde vil den mængde-­ proportionale døgnprøve givet et repræsentativt målt for gennemsnitskon-­ centrationen over døgnet.

106

5.2

Afløbskontrol

Alle, der kigger på et års resultater fra et renseanlægs afløb, vil se, at kon-­ centrationerne svinger. Spørgsmålet er således, hvordan man sammenlig-­ ner de 12 eller 24 måleresultater med udlederkravene i renseanlæggets udledningstilladelse.

I denne forbindelse må man først stille sig et fundamentalt spørgsmål: Hvorfor er der fastsat udlederkrav for de enkelte stoffer? For næringssalte-­ ne kvælstof og fosfor er kravene hovedsageligt fastsat for at begrænse den årlige udledning fra renseanlæggene. For ammoniak og til dels for BI5 er kravene fastsat for at beskytte recipienten mod for høje koncentrationer, som selv i kortere perioder kan skade dyre-­ og planteliv.

Det vil være logisk at sammenligne grænseværdien for kvælstof og fosfor med gennemsnittet af årets 12 eller 24 prøver, da det jo netop er årets samlede udledte mængde, der er aktuel. For ammonium-­kvælstof, hvor vi ønsker at beskytte fisk i recipienten mod forgiftning med ammoniak, vil det være den maksimumværdien af de 12 eller 24 prøver, som vil være interes-­ sant. Hvis maksimumkoncentrationen er tilstrækkelig lav til, at fiskene overlever, er det egentligt ligegyldigt, hvad de øvrige værdier har været.

I tilfældet med næringssaltene er vi interesseret den transport af stof, der forlader renseanlægget, medens vi for ammonium-­kvælstof er interesseret i den øjeblikkelige tilstand i recipienten. I den statistiske kontrol, som er be-­ skrevet nedenfor, svarer begrebet transportkontrol principielt til sam-­ menligning af middelværdi med grænseværdien, og begrebet tilstands-­ kontrol svarer til at sammenligne maksimalværdien med grænseværdien.

5.3

Statistisk afløbskontrol

Når vi f.eks. tager prøver 12 døgn ud af årets 365 døgn, vil der selvfølgelig være en sandsynlighed for, at vi får for mange prøver på dage, hvor rense-­ anlægget kører godt. På tilsvarende måde er der en sandsynlighed for, at for mange prøver tages på dage, hvor renseanlægget fungerer dårligt. Vur-­ deret på de 12 prøver vil udledningen i det første tilfælde kunne godkendes, selv om det skulle kasseres, hvis der var taget prøver alle 365 døgn. Mod-­ sat i det andet tilfælde, hvor udledningen kan risikere at blive kasseret, selv om kvaliteten, hvis der var taget prøver alle 365 døgn, kunne accepteres.

Statistisk kontrol er en model, som beskriver, minimerer og fordeler denne usikkerhed mellem recipient og udleder (renseanlægget). Der findes flere forskellige modeller for at behandle resultaterne. I forbindelse med vurde-­ ring af renseanlæg anvendes Dansk Standard DS 2399 ´$IOøbskontrol, sta-­ WLVWLVN NRQWUROEHUHJQLQJ DI DIO¡EVGDWD´ %UXJHQ DI GHQQH HU IDVWODJW L VSLOGe-­ vandsbekendtgørelsen for de stoffer, som er omfattet af bekendtgørelsen.

I DS 2399 er udleders risiko konsekvent sat til 5% uanset prøveantallet.

Udleders risiko er den, der opstår, hvis årets prøver tilfældigvis er udtaget på dage med dårlig drift på renseanlægget. At udleders risiko er 5% bety-­ der, at sandsynligheden for at kassere en afløbskoncentration, som egentlig er i orden, er 5%. Dette kan også siges på en anden måde. Hvis der kon-­ stateres 100 overskridelser på en række renseanlæg, vil de 5 af dem ikke være reelle overskridelser, men blot være udtryk for, at prøverne er udta-­ get på nogle uheldige dage.

107

Man kan også sige, at den statistiske kontrol afspejler retsprincippet om, at tvivlen kommer den anklagede til gode. Tilsynsmyndigheden kan altså først håndhæve overskridelser af udlederkravene, når der er 95% sandsynlighed for, at der er tale om en reel overskridelse. Dette svarer til, hvad der an-­ vendes ved vurdering af overskridelser af grænseværdier for støjforurening og luftforurening.

Risikoen for recipienten, altså at der på grund af tilfældigheder godkendes udledninger, som ikke burde godkendes, kan nedsættes ved at hæve antal-­ let af årlige prøver.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at statistisk kontrol kun kan bru-­ ges på stikprøver. Hvis renseanlægget således tager driftsprøver alle årets dage, giver formlerne for den statistiske kontrol ingen mening. Faktisk bør kontrollen ikke anvendes, hvis der tages mere end 1 prøve pr. uge.

Nærmere angivelse af formler til beregning af den statistiske kontrol er ikke medtaget her. Der er et sæt formler for henholdsvis transportkontrol og tilstandskontrol. Formlerne er relativt komplicerede og er lettest at udføre med it-­løsninger, hvor formlerne er indarbejdet i f.eks. en database. Den fælles offentlige spildevandsdatabase under Danmarks Miljøportal (winSPV), hvor alle renseanlægs afløbsdata ender, kan udføre beregningerne.

108

5.4

Andre former for afløbskontrol

Statistisk afløbskontrol kan umiddelbart virke uoverskuelig, men den er klar på et punkt. Hvis den beregnede kontrolstørrelse er større end udlednings-­ tilladelsens grænseværdi, er der tale om en overskridelse, uanset hvor lille den er. Den statistiske kontrol er indrettet således, at tvivlen er kommet udlederen til gode i rimelig udstrækning. Desværre bruges den statistiske kontrol ikke på alle parametre, som måles i renseanlæggenes udløb.

For pH kan den nedre grænse (pH skal for det meste være over 6,5) ikke kontrolleres, da formlerne ikke er indrettet til dette. Den øvre grænse for pH skal i de fleste udledningstilladelser heller ikke vurderes ved statistisk kontrol.

Da udlederkrav for iltmætning også er en grænse, som iltmætningen ikke må komme under, kan den heller ikke kontrolleres ved statistisk kontrol.

Derfor kontrolleres hver enkelt værdi mod grænseværdien, og er den un-­ der, er der tale om en overskridelse af udlederkravene. Denne form for kon-­ trol kaldes oftest absolut kontrol.

I nogle godkendelser er der to grænseværdier for ammonium-­kvælstof, både en som kontrolleres statistisk ved tilstandskontrol, og en højere værdi, som er en grænse, som kontrolleres ved absolut kontrol. Dette har en sær-­ lig baggrund.

DS 2399 blev indført i slutningen af halvfemserne. Inden var kontrollen fo-­ regået efter Dansk Ingeniør Forenings (DIF) norm, som også er en statistisk kontrol. En af de væsentligste forskelle på de to statistiske modeller er, at i DS 2399 laves beregningerne på logaritmen til den målte værdi. Dette be-­ tyder, at enkelte meget høje værdier ikke fører til overskridelse af udled-­ ningstilladelsen. Da ammonium-­kvælstof, som tidligere omtalt, er en gift for fisk, kan der således principielt forekomme fiskedød, selv om udledningstil-­ ladelsens tilstandskontrol er overholdt. Som en konsekvens af dette stilles der ofte et supplerende krav til ammonium-­kvælstof kontrolleret ved abso-­ lut kontrol.

109

6

Finansiering af spilde-­ vandsanlæg Af advokat Pia L. Nielsen, LETT advokatfirma

Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber (betalingsloven) regulerer finansieringen af hovedparten af spildevandsafledningen i Den-­ mark.

Loven er en rammelov, der fastlægger nogle rammer, som primært forsy-­ ningsselskaberne skal udfylde efter de lokale forhold i kommunen.

På baggrund af loven og de beslutninger, som kommunerne træffer ved udformning af den kommunale spildevandsplan og de konkrete tilslutnings-­ tilladelser, udformer forsyningsselskaber en betalingsvedtægt for spilde-­ vandsanlæg i de enkelte kommuner.

Forsyningsselskaberne udformer endvidere et takstblad hvert år, hvor de aktuelle priser for tilslutning, vandafledning og afledning af særligt forure-­ net spildevand fremgår.

Efter loven skal udgifterne til kloaksystemet finansieres 100% af bidrag fra de tilsluttede brugere.

Loven bygger endvidere på solidaritet, forstået således, at spildevandsbi-­ drag for ensartede grupper af tilledere er det samme uanset geografisk be-­ liggenhed inden for kommunen, og uanset hvilke omkostninger der som følge af den geografiske beliggenhed er forbundet med den pågældende ejendoms deltagelse i kloakforsyningen.

Det er endvidere et krav, at spildevandsforsyningens økonomi skal hvile i sig selv ± det vil sige, at der skal være balance mellem spildevandsforsy-­ ningens indtægter og udgifter over tid.

Herud over skal forsyningsselskaberne efter vandsektorlovens vedtagelse operere inden for et prisloft, der sætter begrænsninger for forsyningssel-­ skabets indtægter.

6.1

Brugerne

Betalingsloven opererer overordnet med to typer brugere: tilslutttede bolig-­ ejendomme og tilsluttede erhvervsejendomme.

En boligejendom defineres som en ejendom, der er alene anvendes til be-­ boelse. En boligenhed er en selvstændig bolig med køkken og bad. Dette betyder, at en boligejendom med 4 selvstændige lejligheder udgør 4 bolig-­ enheder, f.eks. når der skal beregnes tilslutningsbidrag (se nedenfor afsnit 6.2).

110

En  erhvervsejendom  er  en  ejendom,  som  ikke  henregnes  til  beboelse  alene.  Blandede  bolig-­  og  erhvervsejendomme  anses  som  erhverv,  ligesom  kirker,  hoteller,  skoler,  restauranter  m.v.  ogsĂĽ  er  erhverv.    I  1997  indførtes  endvidere  en  tredje  kategori  af  brugere,  som  led  i  indsat-­ sen  for  forbedret  spildevandsrensning  i  det  übne  land:  de  kontraktligt  til-­ knyttede  ejendomme  (se  nedenfor  under  afsnit  6.5).  Begrebet  dĂŚkker  over,  at  disse  ejendomme  ikke  er  tilsluttet  spildevandsforsyningen  via  en  stikled-­ QLQJ PHQ HU EOHYHW ´PHGOHPPHU´ L VSLOGHYDQGVIRUV\QLQJHQ YLD HQ NRQWUDNW som  betyder,  at  disse  ejendomme  betaler  de  samme  bidrag  som  tilsluttede  brugere,  mod  at  spildevandsforsyningen  ligesom  for  øvrige  tilsluttede  bru-­ gere  driver  en  decentral  renseløsning  ud  pĂĽ  de  kontraktligt  tilknyttede  bru-­ geres  ejendomme.  Â

6.2

IndtĂŚgter Â

6.2.1

Tilslutningsbidrag Â

Â

Â

 Â

Betalingsloven  bygger  pĂĽ  en  abonnementstankegang.  NĂĽr  et  opland  kloake-­ res,  og  der  føres  stikledninger  frem  til  de  enkelte  ejendomme  i  oplandet,  betaler  de  enkelte  ejendomme  et  sĂĽkaldt  tilslutningsbidrag  for  inddragelsen  i  spildevandsforsyningen.    Dette  bidrag  er  et  engangsbidrag  ¹  et  slags  indmeldelsesgebyr  for  at  blive  tilsluttet  kloakforsyningen.  Loven  har  sĂĽledes  fastsat  et  princip,  der  betyder,  at  hvis  man  er  tilsluttet  eller  er  pĂĽlignet  et  tilslutningsbidrag,  sĂĽ  kan  kloak-­ forsyningen  i  udgangspunktet  ikke  opkrĂŚve  yderligere  bidrag.   'HQQH UHJHO RP ´HQ JDQJ WLOVOXWWHW DOWLG WLOVOXWWHW´ J OGHU RJVn VHOY RP GHU sker  Ìndringer  i  kloakeringen.    Der  er  dog  et  par  undtagelser  til  denne  regel.  Hvis  f.eks.  en  erhvervsvirk-­ somhed  køber  mere  jord,  der  ikke  har  vĂŚret  tilsluttet  til  kloaksystemet,  kan  der  opkrĂŚves  et  supplerende  tilslutningsbidrag  for  den  jord,  der  ikke  tidli-­ gere  har  betalt.    Det  samme  gĂŚlder  for  udstykninger  fra  bĂĽde  bolig-­  og  erhvervsejendomme.  Hvis  en  boligejendom  udstykkes,  og  den  udstykkede  grund  ikke  efter  ud-­ stykningen  er  tilsluttet  kloaksystemet,  kan  der  opkrĂŚves  et  tilslutningsbi-­ drag.  Dette  gĂŚlder  under  en  rĂŚkke  nĂŚrmere  regler  ogsĂĽ,  hvis  en  erhvervs-­ ejendom  udstykkes,  og  hvis  der  tidligere,  da  den  oprindelige  ejendom  blev  tilsluttet,  blev  fastsat  et  lavere  tilslutningsbidrag,  ud  fra  en  dispensationsre-­ gel,  som  betalingsloven  ogsĂĽ  rummer.   Tilslutningsbidraget  er  fastsat  som  et  standardtilslutningsbidrag  i  loven.  Standardbidraget  blev  indført  ved  en  lovĂŚndring,  der  trĂĽdte  i  kraft  den  1.  juli  1997,  og  fastsat  til  30.000  kr.  (ekskl.  moms).  Efter  loven  skal  bidraget  dyrtidsreguleres  hvert  ür  ud  fra  et  indeks  fra  Danmarks  Statistik,  der  inde-­ holder  reguleringstal  for  bygge-­  og  anlĂŚgsomkostninger.    Tilslutningsbidraget  skal  for  boligejendomme  opkrĂŚves  med  Êt  bidrag  pr.  boligenhed.  Etageejendommen  med  de  4  boligenheder  skal  sĂĽledes  betale  4  bidrag.    111 Â

Â

Â

Â

Â

 Â

 Â

For  erhvervsejendomme  i  byzone  beregnes  tilslutningsbidraget  som  Êt  bi-­ drag  pr.  pĂĽbegyndt  800  m2  erhvervsareal,  der  tilsluttes  forsyningsselskabets  spildevandsanlĂŚg.  En  erhvervsejendom,  der  har  et  areal  pĂĽ  1.700  m 2,  skal  sĂĽledes  betale  3  bidrag,  da  der  er  tale  om  JDQJH ´SnEHJ\QGW´ P2.    For  erhvervsejendomme  i  landzone  beregnes  tilslutningsbidraget  lidt  ander-­ ledes.  Typisk  har  ejendomme  i  landzone  meget  større  arealer  ¹  og  meget  store  dele  af  ejendommenes  arealer  tilleder  typisk  ikke  til  spildevandsan-­ lĂŚgget.  Derfor  beregnes  det  samlede  tilslutningsbidrag,  der  skal  betales  ved  tilslutning,  ud  fra  det  samlede  brutto  etageareal  af  de  bygninger,  der  tilleder  til  spildevandsanlĂŚgget  ganget,  med  bebyggelsesprocenten  for  sammenlignelige  erhvervsvirksomheder  i  byzonen.  Bebyggelsesprocenten  fremgĂĽr  typisk  af  kommunernes  lokalplaner.    En  erhvervsejendom  i  landzone  har  et  stuehus  pĂĽ  200  m2,  et  mĂŚlkerum  pĂĽ  50  m2  og  en  lade  med  afløb  pĂĽ  100  m2.  Det  bebyggede  areal,  der  tilleder  spildevand  til  forsyningens  spildevandsanlĂŚg,  udgør  sĂĽledes  350  m2.  Hvis  en  tilsvarende  erhvervsejendom  i  byzone  skønnes  at  have  en  bebyggelses-­ procent  pĂĽ  25%,  fastsĂŚttes  bebyggelsesprocenten  for  erhvervsejendom-­ men  i  landzone  herudfra.  Den  pĂĽgĂŚldende  erhvervsejendom  i  landzone  fĂĽr  sĂĽledes  skønsmĂŚssigt  fastsat  et  areal  pĂĽ  1.400  m2  og  skal  sĂĽledes  betale  2  standardtilslutningsbidrag,  da  grundarealet  svarer  til  2  gange  pĂĽbegyndt  800  m2.   Tilslutningsbidraget,  der  pĂĽlignes  de  ejendomme,  der  tilsluttes,  skal  i  prin-­ cippet  dĂŚkke  alle  omkostninger  ved  detailkloakering. Â

6.2.1.1

Dispensation Â

Der  kan  som  omtalt  ogsĂĽ  gives  dispensation  til  at  fastsĂŚtte  et  lavere  tilslut-­ ningsbidrag,  hvis  der  er  helt  sĂŚrlige  omstĂŚndigheder,  der  taler  for  det.  Dog  kan  bidraget  aldrig  fastsĂŚttes  lavere  end  de  faktiske  omkostninger  ved  de-­ tailkloakeringen.  Â

6.2.1.2

UdtrĂŚden  af  kloakopland Â

NĂĽr  en  ejendom  er  tilsluttet  spildevandsforsyningen,  har  ejendommen  i  princippet  en  ret  til  evigt  at  vĂŚre  tilsluttet  forsyningen.  Retten  modsvares  af  en  pligt  til  at  vĂŚre  tilsluttet.  En  ejendom  kan  sĂĽledes  ikke  beslutte  sig  for  LNNH O QJHUH DW YLOOH Y UH ´PHGOHP´ L VSLOdevandsforsyningen,  ligesom  en  VSLOGHYDQGVIRUV\QLQJ LNNH EDUH NDQ ´VPLGH´ HMHQGRPPH XG DI IRUV\QLQJHQ og  overlade  spildevandsafledningen  til  ejendommene  selv.   Der  er  i  miljøbeskyttelsesloven  og  i  spildevandsbekendtgørelsen  imidlertid  indsat  regler,  hvorefter  kommunerne  i  spildevandsplanen  kan  bestemme,  at  ejendomme,  der  er  tilsluttet,  kan  udtrĂŚde  helt  eller  delvist  af  spildevands-­ forsyningen.    De  kommunale  spildevandsplaner  kan  sĂĽledes  angive,  at  der  i  visse  oplande  kan  tillades  ejendomme  f.eks.  at  udtrĂŚde  for  regnvand.  Spildevandsplanen  kan  dog  ogsĂĽ  angive,  at  ejendommene  i  et  opland  kan  udtrĂŚde  helt  af  spil-­ devandsforsyningen.   Â

112 Â Â

Â

 Â

 Â

NĂĽr  det  for  et  opland  er  angivet,  at  der  kan  ske  udtrĂŚden,  skal  der  opnĂĽs  en  aftale  mellem  ejendommens  ejer,  kommunen  og  spildevandsforsyningen  om  udtrĂŚden.  Det  er  efter  spildevandsbekendtgørelsen  en  rĂŚkke  forudsĂŚt-­ ninger,  der  skal  vĂŚre  opfyldt  for,  at  en  der  kan  indgĂĽs  en  aftale  herom:   x Ejendommen,  der  skal  udtrĂŚde,  skal  kunne  opnĂĽ  en  tilladelse  til  alter-­ nativ  afledning  af  spildevandet.  x Der  skal  opnĂĽs  tilladelse  til  alternativ  afledning  under  hensyntagen  til  Vandmiljøplanen/landsplandirektiv  indtil  der  foreligger  vedtagne  vand-­ planer.  x Spildevandsforsyningsselskabets  økonomi  mĂĽ  ikke  forringes.  x Spildevandsforsyningsselskabet  skal  fortsat  fungere  teknisk  forsvarligt.  x Den  samlede  spildevandsmĂŚngde  mĂĽ  ikke  renses  dĂĽrligere  end  hidtil.   Dette  betyder,  at  der  vil  vĂŚre  en  del  tilfĂŚlde,  hvor  udtrĂŚden  ikke  er  muligt.  Herunder  vil  det  f.eks.  ikke  vĂŚre  muligt  for  en  stor  vandforbrugende  indu-­ stri  at  udtrĂŚde,  hvis  dette  betyder,  at  de  øvrige  forbrugere  skal  betale  uhørt  høje  vandafledningsbidrag,  fordi  spildevandsforsyningen  økonomisk  har  investeret  i  endnu  ikke  afskrevne  anlĂŚgsaktiver  for  at  kunne  hĂĽndtere  virksomhedens  spildevand.     Men  hvis  en  ejendom  uden  problemer  kan  opnĂĽ  tilladelse  til  lokal  nedsivning  af  regnvand,  er  der  typisk  intet,  der  hindrer  en  sĂĽdan  delvis  udtrĂŚden. Â

6.2.1.3

Tilbagebetaling  af  tilslutningsbidrag Â

Hvis  en  ejendom,  der  har  vĂŚret  tilsluttet  for  alt  spildevand,  udtrĂŚder  helt  af  kloakforsyningen  eller  for  en  del  af  spildevandet  efter  aftale  med  kom-­ munalbestyrelsen,  kan  forsyningsselskabet  vĂŚlge  at  tilbagebetale  et  beløb  til  grundejeren.   Forsyningsselskabet  kan  dog  maksimalt  tilbagebetale  et  beløb  svarende  til  tilslutningsbidrag,  der  kunne  opkrĂŚves  pĂĽ  tidspunktet,  hvor  ejendommen  udtrĂŚder.   Hvis  en  ejendom  alene  udtrĂŚder  for  tag-­  og  overĂ&#x20AC;DGHYDQGHW NDQ GHU PDk-­ simalt  tilbagebetales  40%  af  tilslutningsbidraget,  der  kunne  opkrĂŚves  pĂĽ  tidspunktet,  hvor  ejendommen  udtrĂŚder. Â

6.2.1.4

Delvis  tilslutning Â

Kommunerne  kan  ogsĂĽ  i  spildevandsplanerne  beslutte,  at  planlagte  kloak-­ oplande  alene  skal  delvist  kloakeres.    Hvis  en  ejendom  i  et  sĂĽdant  opland  ved  tilslutningen  alene  tilsluttes  for  spil-­ devand,  men  ikke  for  tag-­  RJ RYHUĂ&#x20AC;DGHYDQG NDQ GHU LNNH NU YHV IXOGW WLl-­ slutningsbidrag.    I  disse  situationer  kan  der  alene  opkrĂŚves  60%  af  tilslutningsbidraget  pr.  boligenhed  eller  pr.  pĂĽbegyndt  800  m2. Â

Â

6.2.2 Â

9DQGDĂ&#x20AC;HGQLQJVELGUDJ Â

'HQ Y VHQWOLJVWH LQGW JWVNLOGH IRU VSLOGHYDQGVIRUV\QLQJHQ HU YDQGDĂ&#x20AC;Hd-­ ningsbidraget.    Der  skal  betales  vandafledningsbidrag  for  alt  vand,  der  tilledes  til  kloakken  ¹  herunder  ogsĂĽ  filterskyllevand,  perkolat,  kølevand  og  afvĂŚrgevand.   113 Â

Â

 Der  betales  ikke  vandafledningsbidrag  for  tag-­  og  overfladevand,  men  hvis  regnvandet  genanvendes  i  f.eks.  i  en  husholdning  til  toiletskyl  eller  tøjvask,  skal  der  betales  vandafledningsbidrag  for  dette  vand.  Der  betales  heller  ikke  vandafledningsbidrag  for  vand  fra  omfangsdrĂŚn.   Der  betales  ogsĂĽ  vandafledningsbidrag,  selv  om  der  ikke  foreligger  en  per-­ manent  tilslutning  til  spildevandsanlĂŚgget  ¹  det  kan  f.eks.  vĂŚre  afledning  fra  fiskebiler,  byggeprojekter  eller  afvĂŚrgepumpninger.  Â

Â

Â

Â

Â

Â

 Â

6.2.2.1

Fast  og  variabelt  bidrag Â

Spildevandsforsyningsselskabet  kan  efter  betalingsloven  vĂŚlge  at  opdele  vandafledningsbidraget  i  en  fast  og  en  variabel  del.    Den  variable  del  af  vandafledningsbidraget  fastsĂŚttes  som  udgangspunkt  efter  de  tilsluttede  ejendommes  vandforbrug  ¹  hvad  enten  dette  kommer  fra  en  vandforsyning  eller  fra  egen  brønd.  Det  variable  (det  løbende  for-­ brugsafhĂŚngige)  vandafledningsbidrag  beregnes  som  ejendommenes  ürlige  vandforbrug  ganget  med  en  af  kommunalbestyrelsen  godkendt  takst.    Den  faste  del  af  vandafledningsbidraget  mĂĽ  maksimalt  udgøre  30  gange  den  variable  kubikmetertakst  og  mĂĽ  ikke  overstige  500  kr.  inklusive  moms  (i  2000-­priser)  pr.  ür.    Den  maksimale  grĂŚnse  pĂĽ  500  kr.  reguleres  ürligt  efter  et  af  Danmarks  Statistik  udarbejdet  reguleringstal  baseret  pĂĽ  bygge-­  og  anlĂŚgsomkostnin-­ ger.    Det  faste  vandafledningsbidrag  opkrĂŚves  pr.  stikledning  frem  til  en  ejen-­ doms  grundgrĂŚnse,  dog  kan  der  ikke  opkrĂŚves  et  fast  bidrag  for  stikled-­ ninger,  der  alene  er  beregnet  til  afledning  af  tag-­  og  overfladevand.  Â

6.2.2.2

Bidragsberegning Â

Data  for  vandforbruget  til  brug  for  beregning  af  vandafledningsbidraget  kommer  normalt  fra  ejendommens  vandmĂĽler.    Hvis  der  ikke  pĂĽ  en  ejendom  er  opsat  vandmĂĽler,  beregQHV YDQGDĂ&#x20AC;HGQLQJs-­ bidraget  for  boliger  efter  et  skønnet  vandforbrug,  der  maksimalt  kan  fast-­ sĂŚttes  til  170  m3.    I  de  tilfĂŚlde,  hvor  der  sker  afledning,  uden  at  der  et  vandforbrug,  beregnes  vandafledningsbidraget  pĂĽ  baggrund  af  den  afledte  og  mĂĽlte  vandmĂŚngde.  Â

6.2.2.3

Takst Â

Ă&#x2030;n  gang  ürligt  fastsĂŚtter  spildevandsforsyningen  pĂĽ  baggrund  af  det  bud-­ get,  som  ofte  er  udformet  i  samarbejde  med  driftslederen,  en  takst  pr.  m3  aĂ&#x20AC;edt  spildevand.  Denne  takst  skal  gĂŚlde  for  det  nĂŚste  ür.  Kommunalbe-­ styrelsen  skal  endvidere  efterfølgende  formelt  godkende  takstfastsĂŚttelsen.    Spildevandsselskabet  kan  herefter  afregne  med  forbrugeren  ved  at  finde  ud  af,  hvor  mange  m3  vandforsyningsvand  forbrugeren  har  brugt  i  løbet  af  üret,  og  gange  dette  med  m3-­WDNVWHQ GHU OLJJHU WLO JUXQG IRU YDQGDĂ&#x20AC;Hd-­ ningsbidraget.    114 Â

Â

Hvis spildevandsforsyningen har valgt at indføre et fast vandafledningsbi-­ drag, fastsætter spildevandsforsyningen ligeledes inden for lovens rammer det faste bidrag, der skal gælde for det næste år.

6.2.2.4

Fradrag for vand, der ikke tilledes til kloakken

I betalingsloven er der indsat en regel for erhvervsvirksomheder, der giver dem en ret til alene at betale vandafledningsbidrag for vand, der tilledes kloaksystemet.

I Miljøstyrelsens vejledning til betalingsloven er bestemmelsen fortolket således, at det alene er vand, der indgår i en virksomheds produktion af produkter (primære produktion) og derfor ikke tilledes spildevandsanlæg, der kan opnås fradrag for.

Vejledningen angiver som eksempel øl-­ og sodavandsproduktion ± hvor der efter vejledningen alene kan opnås fradrag for det vand, der medgår direkte til produktionen af disse produkter. Vejledningen angiver samtidig, at der ikke kan opnås fradrag for det vand, der medgår til f.eks. vanding af bryg-­ geriets græsplæne, til trods for at det må antages, at dette vand ikke afle-­ des til det offentlige spildevandsanlæg.

Som bestemmelsen er formuleret i betalingsloven, er det dog ikke alene vand, der ikke indgår i produktionen, der ikke skal medtages i beregningen af vandafledningsbidraget, men også vand, der af anden grund ikke tilledes til spildevandsforsyningsselskabets anlæg.

Dette led i bestemmelsen er ikke fortolket, men må i udgangspunktet med-­ føre, at en virksomhed også kan få fradrag for vand, der uden at indgå i en produktion ikke tilledes spildevandsanlægget.

Spildevandsforsyningen kan ikke fastsætte en bagatelgrænse for fradraget, men kan indføre krav til virksomhedernes dokumentation for, at vandet ikke tilledes. Der kan således stilles krav om måling af tilledningen, opsætning af bimålere eller krav om nærmere dokumenterede skønsmæssige beregnin-­ ger af det vand, der ikke tilledes spildevandsanlægget.

De virksomheder, der kan opfylde de af spildevandsforsyningen fastsatte dokumentationskrav, har et ubetinget krav på at opnå fradrag i vandafled-­ ningsbidraget.

6.2.2.5

Fritagelse eller nedsættelse af vandaf-­ ledningsbidraget i en række situationer

Efter en konkret vurdering kan spildevandsforsyningen nedsætte eller frita-­ ge for betaling af vandafledningsbidrag for tilledning af vand fra afværge-­ pumpninger, såfremt tilledningen af afværgevandet giver anledning til færre omkostninger for spildevandsforsyningen end almindeligt spildevand, og når miljømæssige eller samfundsmæssige hensyn taler herfor.

6SLOGHYDQGVIRUV\QLQJHQ VNDO GRJ IRUWVDW LDJWWDJH ´IRUXUHQHUHQ EHWDOHU´-­ princippet ± dvs. der skal betales et vandafledningsbidrag for afledningen af afværgevandet, der svarer til de reelle omkostninger, der er ved at rense afværgevandet på renseanlægget.

115

Â

 Â

Spildevandsforsyningen  kan  ogsĂĽ  efter  en  konkret  vurdering  nedsĂŚtte  eller  fritage  for  betaling  af  vandafledningsbidrag  for  tilledning  af  genanvendt  regnvand.  For  at  opnĂĽ  reduktion  eller  fritagelse,  er  det  dog  et  krav,  at  regnvandet  opsamles  i  sĂŚrlige  VA-­godkendte  anlĂŚg  og  anvendes  til  toilet-­ skyl  og  tøjvask  i  overensstemmelse  med  regler  i  vandforsyningslovgivning  (nĂŚrmere  bekendtgørelse  om  tilsyn  med  vandforsyningsanlĂŚg)   Endvidere  er  det  et  krav,  at  miljømĂŚssige  hensyn  skal  tale  for  en  fritagelse  eller  en  reduktion  af  vandafledningsbidraget  i  denne  situation.   For  filterskyllevand  og  kølevand  kan  spildevandsforsyningen  efter  en  kon-­ kret  vurdering  reducere  betalingen  af  vandafledningsbidraget.    Det  er  dog  et  krav,  at  afledningen  og  rensningen  af  filterskyllevandet  eller  kølevandet  giver  anledning  til  fĂŚrre  omkostninger  end  almindeligt  spilde-­ vand,  og  herud  over  skal  miljømĂŚssige  hensyn  tale  for  en  reduktion  af  be-­ talingen.    2JVn L GHQQH VLWXDWLRQ VNDO VSLOGHYDQGVIRUV\QLQJHQ SnVH DW ´IRUXUHQHUHQ EHWDOHU´-­princippet  overholdes,  og  at  der  for  afledningen  som  minimum  be-­ tales  et  vandafledningsbidrag,  der  svarer  til  spildevandsforsyningens  reelle  udgifter. Â

6.2.2.6

Det  justerede  betalingsprincip Â

Med  vandsektorlovens  ikrafttrĂŚden,  1.  januar  2010,  er  der  indført  en  mu-­ lighed  for,  at  store  vandforbrugende  virksomheder  kan  opnĂĽ  tilladelse  til  at  aflede  direkte  til  renseanlĂŚgget  pĂĽ  følgende  betingelser:   x Virksomheden  finansierer  og  vedligeholder  sin  egen  transportledning.  x Spildevandsforsyningen  skal  vĂŚre  opdelt  i  to  selskaber:  et  ledningssel-­ skab  og  et  renseanlĂŚgsselskab.  x Kommunen  har  i  spildevandsplanen  udpeget  omrĂĽder,  hvor  kommunal-­ bestyrelsen  er  indstillet  pĂĽ  at  give  en  ejendom  tilladelse  til  direkte  til-­ slutning  til  spildevandsforsyningsselskabet.   Kommunen  kan  herefter  konkret  give  tilladelse  til,  at  en  ejendom  alene  be-­ taler  vandafledningsbidrag  for  brugen  af  renseanlĂŚgget  ¹  dvs.  alene  betaler  vandafledningsbidrag  til  renseanlĂŚgsselskabet.  Â

Â

6.2.3 Â

SĂŚrbidrag Â

En  tilsluttet  virksomhed  eller  ejendom  kan  pĂĽlignes  sĂŚrbidrag,  nĂĽr  virk-­ somheden  eller  ejendommen  tilleder  sĂŚrligt  forurenet  spildevand  til  rense-­ anlĂŚgget,  og  behandlingen  af  det  sĂŚrligt  forurenede  spildevand  giver  an-­ ledning  til  sĂŚrlige  udgiftskrĂŚvende  foranstaltninger  i  forbindelse  med  et  renseanlĂŚgs  etablering  og  drift.   Ved  sĂŚrligt  forurenet  spildevand  forstĂĽs  spildevand  med  et  højere  forure-­ ningsindhold  end  husspildevand  ¹  herunder  spildevand  med  indhold  af  tungmetaller  eller  miljøfremmede  stoffer.   I  disse  situationer  skal  der  fastsĂŚttes  et  sĂŚrbidrag,  der  afspejler  de  ekstra  omkostninger,  behandlingen  af  det  pĂĽgĂŚldende  spildevand  medfører  pĂĽ  renseanlĂŚgget.    SĂŚrbidraget  skal  ikke  blot  afspejle  de  ekstra  udgifter,  det  forurenede  spil-­ devand  medfører  i  forbindelse  med  rensningen  af  vandet,  men  ogsĂĽ  øgede  116 Â

Â

omkostninger  ved  hĂĽndtering  og  bortskaffelse  af  slam,  reduceret  kapacitet  og  renseeffekt  pĂĽ  renseanlĂŚgget,  ekstra  prøveudtagning  og  analyser.   Efter  loven  skal  der  opkrĂŚves  sĂŚrbidrag  ved  tilledning  af  sĂŚrligt  forurenet  spildevand,  men  det  er  spildevandsforsyningen,  der  afgør,  efter  hvilke  krite-­ rier  der  skal  opkrĂŚves  sĂŚrbidrag,  idet  betalingsloven  og  dennes  forarbejder  NU YHU DW VSLOGHYDQGVIRUV\QLQJHQ VNDO LDJWWDJH GHW VnNDOGWH ´IRUXUHQHUHQ EHWDOHU´-­princip.    ´)RUXUHQHUHQ EHWDOHU´-­princippet  indebĂŚrer,  at  spildevandsforsyningen  skal  sikre,  at  der  sker  sĂĽ  kostĂŚgte  en  afregning  som  muligt,  sĂĽledes  at  den,  der  giver  anledning  til  omkostningerne,  ogsĂĽ  er  den,  der  i  sidste  ende  kommer  til  at  betale  for  den  miljømĂŚssige  belastning,  omkostningerne  er  udtryk  for.   Â

6.2.4 Â

Vejbidrag Â

For  DW VLNUH DW GHU RJVn EHWDOHV IRU GHQ DĂ&#x20AC;HGQLQJ DI YDQG GHU VNHU IUD YHMH der  er  tilsluttet  spildevandsforsyningens  spildevandsanlĂŚg,  er  der  i  beta-­ lingsloven  indført  bestemmelser  om  vejes  bidrag  til  spildevandsforsynings-­ selskabets  spildevandsanlĂŚg.    For  statsveje  er  det  i  betalingsloven  fastsat,  at  der  betales  et  ürligt  vejbi-­ drag  beregnet  ud  fra  en  vandmĂŚngde  pĂĽ  0,12  mÂł  vand  pr.  m²  areal,  hvor-­ fra  spildevandet  tilledes  til  et  spildevandsforsyningsselskab.  For  statsveje  betales  alene  variabelt  vandafledningsbidrag,  hvis  forsyningsselskabet  har  valgt  at  opdele  vandafledningsbidraget  i  en  fast  og  en  variabel  del.   Â

For  kommunale  veje  og  private  fĂŚllesveje  skal  kommunen  betale  et  ürligt  vejbidrag  til  spildevandsforsyningsselskabet  pĂĽ  højst  8%  af  de  samlede  ud-­ gifter  til  spildevandsforsyningsselskabets  kloakledningsanlĂŚg.  Der  skal  be-­ tales  vejbidrag  i  de  tilfĂŚlde,  hvor  afstrømningen  fra  vejarealet  er  tilsluttet  spildevandsforsyningens  spildevandsanlĂŚg.   Procentsatsen  pĂĽ  maksimalt  8%  fastsĂŚttes  ud  fra  et  skøn  over,  hvilke  om-­ kostninger  afledningen  fra  vejene  giver  anledning  til  for  spildevandsforsy-­ ningen.   Â

6.3 Â

Â

Udgifter Â

De  udgifter,  der  kan  dĂŚkkes  af  de  ovennĂŚvnte  bidrag,  er,  foruden  de  direk-­ te  udgifter  til  etablering,  drift  og  vedligeholdelse  af  kloakker,  bassiner  og  renseanlĂŚg  m.v.,  udgifter  til  ejendomserhvervelse,  nĂĽr  der  skal  etableres  nye  spildevandsanlĂŚg,  samt  udgifter  til  driftsmĂŚssige  afskrivninger  og  hen-­ lĂŚggelser  til  udbygning  og  modernisering  af  spildevandsforsyningsselska-­ bets  spildevandsanlĂŚg  samt  anlĂŚg,  der  er  etableret  som  en  del  af  et  kon-­ traktligt  medlemskab  efter  betalingslovens  §  7a.    Endvidere  kan  udgifter  til  uddannelse  af  personale,  øvrige  administrations-­ udgifter  samt  udgifter  til  udarbejdelse  af  spildevandsplaner  dĂŚkkes  af  spil-­ devandsforsyningens  indtĂŚgter,  i  det  omfang  de  vedrører  spildevandsforsy-­ ningens  aktiviteter.   Spildevandsforsyningen  skal  ogsĂĽ  bidrage  til  finansieringen  af  Prisloftsekre-­ tariatet,  nĂĽr  spildevandsforsyningen  er  omfattet  af  vandsektorlovens  be-­ stemmelser  om  prisloft  og  benchmarking,  og  til  Vandsektorens  Teknologi-­ udviklingsfond,  som  miljøministeren  med  vandsektorlovens  vedtagelse  skal  oprette.  117 Â

Â

6.4

OpkrĂŚvning  af  bidrag  (betaling  af  bidrag) Â

6.4.1

Tilslutningsbidrag Â

Â

Â

NĂĽr  en  kommune  i  en  spildevandsplan  har  truffet  beslutning  om  kloakering  af  et  opland,  er  der  tilslutningspligt  til  et  offentligt  spildevandsanlĂŚg,  nĂĽr  kommunen  har  ført  stikledning  frem  til  en  ejendoms  grundgrĂŚnse.   Tilslutningsbidraget  skal  opkrĂŚves,  enten  nĂĽr  der  er  ført  stik  frem  til  ejen-­ dommens  grundgrĂŚnse,  eller  nĂĽr  grundejeren  har  tilsluttet  sig  ved  at  udfø-­ re  det  interne  ledningsanlĂŚg  pĂĽ  ejendommen.  Kommunalbestyrelsen  skal  i  kommunens  betalingsvedtĂŚgt  vĂŚlge  Êt  af  de  to  tidspunkter  som  tidspunkt  for  pĂĽligning  af  tilslutningsbidrag. Â

Â

6.4.2 Â

9DQGDĂ&#x20AC;HGQLQJVELGUDJ  og  andre  bi-­ drag Â

9DQGDĂ&#x20AC;HGQLQJVELGUDJ V UELGUDJ  og  øvrige  bidrag  opkrĂŚves  normalt  kun  fra  ejendomme,  der  faktisk  er  WLOVOXWWHW RJ HU EHJ\QGW DW DĂ&#x20AC;HGH WLO VSLOGe-­ vandsforsyningsselskabets  spildevandsanlĂŚg.   Som  nĂŚvnt  ovenfor  vandafledningsbidraget  og  sĂŚrbidrag  ogsĂĽ  kan  opkrĂŚ-­ ves  for  afledninger,  der  ikke  er  permanente.  I  disse  tilfĂŚlde  skal  vandafled-­ ningsbidraget  opkrĂŚves  fra  tidspunkt,  hvor  afledningen  fra  de  ikke  perma-­ nent  tilsluttede  faciliteter  begynder.  Â

Â

6.5 Â

Kontraktligt  medlemskab  af  spildevandsforsyningen Â

Lov  om  betalingsregler  for  spildevandsforsyningsselskaber  m.v.  blev  Ìndret  i  1997.  LovĂŚndringen  havde  til  formĂĽl  at  forbedre  spildevandsrensningen  i  det  übne  land.   Man  var  ved  lovĂŚndringen  klar  over,  at  ejere  af  helĂĽrsboliger  i  det  übne  land,  der  havde  spildevandsudledning  til  forureningsbelastede  vandløb,  ville  blive  ramt  økonomisk  hĂĽrdt  i  forbindelse  med  indsatsen  for  en  forbedret  spildevandsrensning.    Der  blev  derfor  indført  en  regel  om  kontraktligt  medlemskab  af  den  den-­ gang  offentlige  kloakforsyning  for  spildevandsudledere  i  det  übne  land  for  at  skabe  økonomisk  ligestilling  mellem  enkeltudledere  i  det  übne  land  og  ejen-­ domme,  der  er  tilsluttet  det  dengang  offentlige  spildevandsanlĂŚg.   Kontraktligt  medlemskab  betyder,  at  spildevandsforsyningen  etablerer,  dri-­ ver  og  vedligeholder  en  lokal  decentral  renseløsning  ¹  f.eks.  et  nedsiv-­ ningsanlĂŚg  eller  et  minirenseanlĂŚg  pĂĽ  en  ejendom,  der  tidligere  har  haft  en  direkte  udledning  til  et  vandomrĂĽde  ¹  mod,  at  ejeren  af  ejendommen  pĂĽ  lige  fod  med  grundejere  i  kloakerede  oplande  betaler  tilslutningsbidrag  og  YDQGDĂ&#x20AC;HGQLQJVELGUDJ   118 Â

Â

Forsyningsselskabet  er  efter  betalingsloven  forpligtet  til  at  give  tilbud  om  kontraktligt  medlemskab  af  kloakforsyningen,  nĂĽr  kommunalbestyrelsen  meddeler  pĂĽbud  om  forbedret  rensning  efter  miljøbeskyttelseslovens  §  30  (se  hertil  kapitel  4).   Forsyningsselskabet  er  endvidere  kun  forpligtet  til  at  give  tilbud  om  med-­ lemskab  af  kloakforsyningen,  hvis  der  er  tale  om  en  helĂĽrsbolig  (dvs.  ikke  sommerhuse,  erhvervsejendomme,  kolonihaver),  der  ikke  er  kloakeret,  og  som  udleder  til  et  vandløb,  en  sø  eller  havet.    Forsyningen  er  endvidere  kun  forpligtet  til  at  give  tilbud,  hvis  der  skal  etab-­ leres  et  enkeltejendomsanlĂŚg.  Hvis  kommunen  i  sin  spildevandsplan  har  fundet  ud  af,  at  der  skal  eWDEOHUHV HQ ORNDO UHQVHOÂĄVQLQJ IRU Ă&#x20AC;HUH HMHQGRm-­ me,  finder  de  almindelige  regler  om  tilslutning  til  spildevandsforsyningssel-­ skabets  spildevandsanlĂŚg  anvendelse.  Â

6.6 Â

Â

Finansiering  af  tømnings-­ ordninger Â

Hvis  kommunalbestyrelsen  har  besluttet  at  indføre  en  tømningsordning  for  VDPOHWDQNH EXQGI OGQLQJVWDQNH RJ HOOHU ÂĄYULJH DĂ&#x20AC;ÂĄEVLQVWDOODWLRQHU L KHOH eller  dele  af  kommunen,  kan  spildevandsforsyningsselskabet  opkrĂŚve  bi-­ drag  til  dĂŚkning  af  udgifterne,  der  er  forbundet  med  tømningsordningen.   En  tømningsordning  skal  efter  betalingsloven  økonomisk  hvile  i  sig  selv  ¹  det  vil  sige,  at  udgifter  og  indtĂŚgter  i  forbindelse  med  ordningen  skal  ba-­ lancere.  Hvis  der  er  indført  en  tømningsordning  bĂĽde  for  bundfĂŚldningstan-­ ke  og  samletanke,  skal  hver  af  tømningsordningerne  hvile  i  sig  selv  og  have  hvert  sit  regnskab.   Det  mest  typiske  er,  at  der  alene  opkrĂŚves  driftsbidrag  til  dĂŚkning  af  de  ürlige  udgifter  til  en  sĂĽdan  ordning,  men  der  kan  opkrĂŚves  anlĂŚgsbidrag  i  forbindelse  med  ordningen,  hvis  spildevandsforsyningsselskabet  kan  doku-­ mentere,  at  der  er  foretaget  investeringer  i  anlĂŚg  til  brug  for  tømningsord-­ ningen  ¹  eksempelvis  specielle  modtageanlĂŚg.   Driftsbidraget  opkrĂŚves  typisk  som  et  ürligt  bidrag,  der  skal  dĂŚkke  udgifter  til  afhentning,  behandling  og  administration.  Â

119 Â Â

6.7

Betalingsvedtægt, tømnings-­ regulativ og takstbladet

6.7.1

Betalingsvedtægt

For hele betalingsordningen for spildevandsafledningen skal de nærmere regler fastsættes i en betalingsvedtægt, som udarbejdes af spildevandsfor-­ syningsselskabet. Betalingsvedtægten skal bl.a. tage stilling til: x Hvilket af de to forfaldstidspunkter for tilslutningsbidrag, spildevands-­ forsyningen vil anvende for opkrævningen af bidraget x Hvorvidt det skal være muligt at dispensere for størrelsen af tilslut-­ ningsbidraget x Hvorvidt der skal indføres et fast vandafledningsbidrag x Hvorvidt der skal ske tilbagebetaling af tilslutningsbidrag ved udtræden x Dokumentationskrav til brug for opnåelse af fradrag i vandafledningsbi-­ draget x Hvorvidt spildevandsforsyningsselskabet ønsker at yde henstand i sær-­ lige tilfælde med betalingen af tilslutningsbidrag x Særbidrag ± herunder formler for særbidragets beregning.

Betalingsvedtægten skal godkendes af kommunalbestyrelsen, når spilde-­ vandsforsyningsselskabets bestyrelse har vedtaget et endeligt udkast. By-­ og Landskabsstyrelsen har i den forbindelse udtalt, at kommunalbestyrelsen alene skal påse, at betalingsvedtægten er lovlig. Hvis ikke bestemmelserne i vedtægten strider mod betalingsloven, kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende vedtægten.

Betalingsvedtægten offentliggøres efter kommunalbestyrelsens godkendelse i lokale medier, og bør også kunne findes på spildevandsforsyningsselska-­ bets hjemmeside.

6.7.2

Tømningsregulativ

For en obligatorisk tømningsordning for bortskaffelse af spildevand, slam eller humane affaldsprodukter fastsætter spildevandsforsyningsselskabet også regler. Dette kan ske i et særligt regulativ for den eller de fælles obli-­ gatoriske ordninger eller som en del af betalingsvedtægten for spildevand.

6.7.3

Takstblad

En gang årligt fastsætter spildevandsforsyningsselskabet størrelsen af det eventuelt faste vandafledningsbidrag og den variable kubikmetertakst, der skal anvendes til beregning af vandafledningsbidraget i det næste år.

Taksterne skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Når taksterne er god-­ kendt, offentliggøres taksterne i et takstblad, der gælder for det næste år.

Takstbladet bør endvidere indeholde priser for tilslutningsbidraget i det næ-­ ste år, tillige med administrationsgebyr ved for sen betaling m.v. samt bi-­ drag til eventuelle obligatoriske tømningsordninger.

120

6.8

Klagemuligheder efter beta-­ lingsloven

Spildevandsforsyningsselskabets og kommunens afgørelser efter betalings-­ loven kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Forvaltningen af loven er dog efter den kommunale styrelseslov undergivet det kommunale tilsyn, og således kan afgørelser eller kommuner-­ nes/spildevandsforsyningens administration indbringes for statsforvaltnin-­ gen.

Endelig kan afgørelser m.v. indbringes for domstolene.

121

7

Håndhævelse Af advokat Pia L. Nielsen, LETT advokatfirma

Når tilsynsmyndigheden konstater, at en virksomhed eller et renseanlæg ikke overholder den givne tilladelse, skal tilsynsmyndigheden efter miljøbe-­ skyttelsesloven sikre, at der sker lovliggørelse, medmindre forholdet har underordnet betydning.

Dette kan ske enten ved, at det ulovlige forhold bringes til ophør, eller ved at der meddeles den nødvendige tilladelse til aktiviteten.

For renseanlæg vil overskridelser af udlederkrav normalt betragtes som et ulovligt forhold, som skal bringes til ophør.

Der er ikke i miljøbeskyttelsesloven indsat regler om, hvordan tilsynsmyn-­ digheden skal føre tilsyn. Herunder er der ikke fastsat regler om hyppighe-­ den af tilsyn m.v.

Tilsynsmyndighederne forudsættes imidlertid at tilrettelægge kontrollerende tilsyn som et differentieret tilsyn på baggrund af en kategorisering af virk-­ somhederne m.v., der skal føres tilsyn med. Denne kategorisering går ud på, at virksomheder og renseanlæg, der har styr på miljøforholdene, i ud-­ gangspunktet skal have færre tilsynsbesøg end virksomheder m.v., der ikke synes at have styr på det, og som ikke yder en aktiv miljøforebyggende indsats eller direkte overtræder miljølovgivningen.

Nedenfor gennemgås de håndhævelsesmidler, som miljøbeskyttelsesloven giver tilsynsmyndigheden mulighed for at anvende for at sikre, at miljølov-­ givningen overholdes. (Miljøstyrelsen, 2005).

7.1

Basis for håndhævelse

I en situation, hvor tilsynsmyndigheden bliver opmærksom på forhold, der kan være i strid med miljøbeskyttelsesloven og meddelte tilladelser, skal tilsynsmyndigheden undersøge forholdet nærmere ± og skal naturligvis sik-­ re sig dokumentation for en evt. overskridelse og/eller forurening.

Tilsynsmyndigheden kan blive opmærksom på forhold og sikre sig doku-­ mentation på flere måder.

7.1.1

Tilsyn

Efter miljøbeskyttelseslovens tilsynskapitel skal tilsynsmyndigheden føre tilsyn med overholdelse af lovgivningen. Dette kan ikke kun ske ved et skri-­ vebord.

Tilsynsmyndigheden skal ved besøg på virksomhederne og renseanlæggene sikre, at loven bliver overholdt.

122

I den forbindelse udformer tilsynsmyndigheden en tilsynsrapport, som in-­ deholder detaljerede oplysninger om, hvilke installationer der er kontrolle-­ ret, og hvad tilsynsmyndigheden har konstateret under besøget på virk-­ somheden eller renseanlægget.

Rapporten er en forvaltningsakt, som virksomheden eller renseanlægget har ret til indsigt i ± og ret til at kommentere på, hvis ikke virksomheden eller renseanlægget er enig i de anførsler, der er i rapporten.

Når der er sket partshøring af den virksomhed eller det anlæg, der er ført tilsyn på, vil rapporten kunne anvendes som dokumentation for evt. over-­ trædelser af miljøbeskyttelsesloven eller konkrete tilladelser.

7.1.2

Dokumentationskrav i tilladelser

I de fleste spildevandstilladelser til både renseanlæg og tilsluttede virksom-­ heder indgår der krav om egenkontrol i forhold til væsentlige parametre i tilladelsen.

Egenkontrollen vil typisk bestå i krav til analyser af afledningen af bestemte stoffer, pH og temperatur, men kan også bestå i et generelt krav om målin-­ gen af den afledte vandmængde.

De fleste tilladelser stiller ikke krav om tilsendelse af kontrolresultaterne til tilsynsmyndigheden, men alene et krav om opbevaring af resultaterne i en årrække til brug for tilsynsmyndigheden, hvis denne anmoder herom.

7.1.3

Oplysningspligt

Efter miljøbeskyttelseslovens § 72 har virksomheder og renseanlæg en op-­ lysningspligt. Efter bestemmelsen kan tilsynsmyndigheden pålægge en virk-­ somhed at fremsende alt relevant materiale, som virksomheden eller ren-­ seanlægget allerede er i besiddelse af ± herunder økonomiske og regn-­ skabsmæssige papirer, der har betydning for vurderingen af en forurening og for eventuelt afhjælpende foranstaltninger.

Tilsynsmyndigheden kan efter bestemmelsen også pålægge virksomheden eller renseanlægget at foretage udgiftskrævende undersøgelser til brug for denne vurdering. Dette sker ved et påbud efter bestemmelsen.

Tilsynsmyndigheden kan dog kun pålægge en virksomhed eller et rensean-­ læg at foretage udgiftskrævende undersøgelser, hvis følgende betingelser er opfyldt: x Tilsynsmyndigheden skal have en begrundet mistanke om en forure-­ ning. x Tilsynsmyndigheden skal sandsynliggøre, at forureningen er forårsaget af virksomheden eller renseanlægget. x Påbuddet skal være nødvendigt.

Herudover gælder, der som i al forvaltningsret, et krav om proportionalitet.

Der skal således være et rimeligt forhold mellem de påbudte foranstaltnin-­ ger og det miljømæssige mål, der søges opnået ved påbuddet ± herunder må der ikke være et misforhold mellem de påbudte foranstaltninger og den skete forurening.

Tilsynsmyndigheden er i en række tilfælde afskåret fra at påbyde sådanne undersøgelser efter den såkaldte retssikkerhedslov. Dette kan være tilfæl-­ 123

det,  hvis  der  muligvis  er  sket  en  overtrĂŚdelse  af  miljøbeskyttelsesloven  eller  den  konkrete  tilladelse,  der  er  strafbar  efter  miljøbeskyttelseslovens  straffebestemmelser.  I  dette  tilfĂŚlde  mĂĽ  tilsynsmyndigheden  selv  forestĂĽ  undersøgelserne  eller  lade  undersøgelserne  udføre  for  den  ansvarliges  reg-­ ning  efter  miljøbeskyttelseslovens  §  70a.   Â

7.2 Â

Â

HĂĽndhĂŚvelse  eller  Ìndring  af  retstilstanden Â

NĂĽr  en  tilsynsmyndighed  konstaterer  et  ulovligt  forhold,  er  grundreglen  ef-­ ter  miljøbeskyttelseslovens  tilsynskapitel,  at  tilsynsmyndigheden  skal  sørge  for  at  hĂĽndhĂŚve  miljølovgivningen  ved  at  sørge  for  lovliggørelse  af  forhol-­ det.    Tidligere  opererede  Miljøstyrelsen  og  myndighederne  sprogligt  med  to  typer  pĂĽbud,  nemlig  ´almindeligt  pĂĽbud´  og  ´lovliggørelsespĂĽbud´.  Ved  det  almin-­ delige  pĂĽbud  skĂŚrpede  tilsynsmyndigheden  f.eks.  efter  miljøbeskyttelseslo-­ vens  §  30  udlederkravene  til  et  renseanlĂŚg.  Ved  lovliggørelsespĂĽbud  var  der  derimod  tale  om,  at  renseanlĂŚgget  blev  pĂĽlagt  at  ophøre  med  et  ulov-­ ligt  forhold,  f.eks.  overskridelse  af  udlederkrav.   Der  er  imidlertid,  som  det  kort  gennemgĂĽs  i  dette  afsnit,  forskel  pĂĽ  de  ad-­ ministrative  regler  omkring  forvarsling  og  klagemulighed  for  de  to  typer  pĂĽbud.    Derfor  har  Miljøstyrelsen  Ìndret  betegnelsen  lovliggørelsespĂĽbuG WLO ´LQd-­ VN USHOVH´ IRU DW W\GHOLJJÂĄUH DW GHU PHG HQ LQGVN USHOVH  ikke  tilsigtes  at  opnĂĽ  en  ny  retstilstand,  men  at  hĂĽndhĂŚve  en  eksisterende.   Ved  hĂĽndhĂŚvelse  skal  det  ulovlige  forhold  som  nĂŚvnt  bringes  til  ophør.  Dette  gøres  ved,  at  tilsynsmyndighederne  giver  virksomheden  eller  rense-­ anlĂŚgget  besked  pĂĽ  at  overholde  allerede  gĂŚldende  krav.  Alternativt  kan  tilsynsmyndigheden  udstede  den  nødvendige  tilladelse  til  aktiviteten.  Dette  kaldes  hĂĽndhĂŚvelse  af  retstilstanden.    Hvis  en  tilsynsmyndighed  stiller  krav  om  overholdelse  af  en  allerede  given  tilladelse,  er  der  ikke  tale  om  en  afgørelse,  men  alene  en  konstatering  af,  hvad  der  allerede  gĂŚlder.  Tilsynsmyndigheden  skal  derfor  ikke  partshøre  eller  begrunde  hĂĽndhĂŚvelsen.  Der  er  efter  miljøbeskyttelsesloven  ej  heller  klageadgang  for  sĂĽdanne  konstateringer.   I  forbindelse  med  et  tilsyn  kan  en  tilsynsmyndighed  imidlertid  ogsĂĽ  konsta-­ tere  forhold,  som  egentligt  er  lovlige,  men  uhensigtsmĂŚssige  for  miljøet.  I  dette  tilfĂŚlde  kan  tilsynsmyndigheden  ogsĂĽ  udstede  et  pĂĽbud.  For  spilde-­ vandsafledning  kan  pĂĽbuddet  udstedes  efter  miljøbeskyttelseslovens  §  30.  Et  sĂĽdant  pĂĽbud  er  en  Ìndring  af  retstilstanden  ¹  og  er  derfor  en  afgørelse,  der  forvaltningsretligt  skal  begrundes.  Den,  der  ansvarlig  for  det  uhen-­ sigtsmĂŚssige  miljøforhold,  skal  endvidere  have  mulighed  for  at  blive  hørt  om  sagens  dokumenter  (partshøring)  efter  forvaltningsloven.   Der  er  ikke  efter  miljøbeskyttelseslovens  §  30  fri  adgang  for  tilsynsmyndig-­ heden  til  at  krĂŚve  Ìndringer  i  retstilstanden.  Betingelserne  for  at  udstede  pĂĽbud  er  gennemgĂĽet  i  kapitel  4.   Â

124 Â Â

7.3

En gældende retstilstand kan håndhæves på flere måder.

7.3.1

Administrative håndhævelses-­ midler Henstilling

En henstilling er håndhævelsesmæssigt den mildest form for håndhævelse og samtidigt det mest anvendte håndhævelsesmiddel. Henstillingen kan være mundtlig eller skriftlig og giver typisk virksomheden eller renseanlæg-­ get en frist til at bringe et utilfredsstillende miljømæssigt forhold i orden.

Typisk anvendes mundtlige eller skriftlige henstillinger, når virksomheden eller renseanlægget er indforstået med, at der foreligger utilfredsstillende miljømæssige forhold ± og kan således ses som en form for aftale.

Henstillinger er brugbare ved mindre alvorlige overtrædelser eller ved for-­ hold, der muligvis ikke er en overtrædelse af meddelte vilkår. Henstillinger kan også anvendes ved forhold på virksomheden eller renseanlægget, der, hvis forholdene ikke korrigeres, kan medføre forurening og/eller senere overtrædelse af miljølovgivningen eller en tilladelse.

Henstillingen har ingen håndhævelsesmæssig værdi, idet en henstilling ikke er retligt bindende. Overtrædelser af en henstilling kan således ikke sankti-­ oneres.

7.3.2

Indskærpelse (det tidligere lovlig-­ gørelsespåbud)

Hvis tilsynsmyndigheden konstatere klart ulovlige forhold, bør tilsyns-­ myndigheden skriftligt indskærpe virksomheden eller renseanlægget, at det ulovlige forhold, f.eks. i form af kravoverskridelser, straks skal bringes til ophør.

En indskærpelse skal normalt ikke varsles efter miljøbeskyttelseslovens § 75, medmindre der med indskærpelsen stilles krav om vidtgående hånd-­ hævelse såsom standsning af en virksomhed eller et renseanlæg.

Indskærpelsen vil ofte af praktiske grunde skulle indeholde en frist for ef-­ terkommelse af pålægget om at bringe et ulovligt forhold til ophør. Dette har betydning for en eventuel efterfølgende proces, hvis virksomheden eller renseanlægget ikke efterkommer indskærpelsen.

Fristen indebærer ikke, at overskridelserne anses som lovliggjort pr. en be-­ stemt dato, men det er en tilkendegivelse af, at der ikke vil ske yderligere, såfremt kravoverskridelserne bringes til ophør inden fristens udløb.

Indskærpelsen kan betragtes som en påmindelse om, at såfremt forholdene ikke lovliggøres, vil næste skridt være andre håndhævelsesmidler eller en politianmeldelse.

En indskærpelse kan ikke påklages, men vil kunne indbringes for domstole-­ ne.

125

En normal opfølgning på en indskærpelse om at bringe et ulovligt forhold til ophør vil være, at tilsynsmyndigheden indgiver en politianmeldelse (se ne-­ denfor). Men tilsynsmyndigheden kan også vælge at foretage en selv-­ hjælpshandling (se ligeledes nedenfor).

7.3.3

Påbud

Som supplement til tilladelsens vilkår kan tilsynsmyndigheden meddele et rigtigt påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30 om inden en fastsat frist at udføre bestemte supplerende, nye foranstaltninger, som kan sikre de tidli-­ gere fastsatte vilkårs overholdelse.

Der er tale om en afgørelse om nye vilkår baseret på tilsynsmyndighedens skøn, og der fastlægges ved afgørelsen en ny retstilstand. Et sådant påbud skal derfor forvarsles efter miljøbeskyttelseslovens § 75.

Et påbud vil også kunne påklages til Natur-­ og Miljøklagenævnet.

En normal opfølgning på et påbud vil være, at tilsynsmyndigheden iværk-­ sætter selvhjælpshandlinger (se nedenfor), hvis påbuddet ikke er efter-­ kommet ved fristens udløb.

7.3.4

Forbud

Under skærpende omstændigheder kan tilsynsmyndigheden nedlægge for-­ bud mod fortsat drift af en virksomhed eller et renseanlæg og kan eventuelt også forlange virksomheden eller renseanlægget fjernet.

Dette kan være tilfældet, hvis kravoverholdelse, f.eks. på grund af anlæg-­ gets alder eller konstruktion, er urealistisk, og den faktiske udledning fra renseanlægget eller den faktiske tilledning fra virksomheden er aldeles uac-­ ceptabel.

Forbud eller krav om fjernelse af virksomheden eller renseanlægget er et meget vidtgående håndhævelsesskridt, der typisk pålægger den ansvarlige store omkostninger. Et sådant håndhævelsesskridt stiller derfor store krav til tilsynsmyndighedens dokumentation og til tilsynsmyndighedens vurde-­ ring af, hvorvidt et sådant skridt overhovedet er proportionalt, eller om man kan nå den samme miljømæssige tilstand med mindre indgribende tiltag.

Forbud mod fortsat drift eller krav om fjernelse af virksomheden er så ind-­ gribende håndhævelsesmidler, at der til trods for, at håndhævelsesskridt normalt ikke skal varsles i henhold til miljøbeskyttelseslovens regler, allige-­ vel bør ske en partshøring efter forvaltningsloven med en ganske kort frist.

Når beslutningen er truffet, og der er sket partshøring, kan beslutningen ikke påklages. Men den kan indbringes for domstolene.

Praktisk vil tilsynsmyndigheden i relation til spildevandsafledningen normalt fastsætte en frist for ophør med virksomheden eller fjernelse af virksomhe-­ den for at give mulighed for at realisere en alternativ løsning på håndterin-­ gen af det spildevand, der ledes til anlægget.

En normal opfølgning på et forbud vil være, at tilsynsmyndigheden iværk-­ sætter selvhjælpshandlinger (se nedenfor), hvis virksomheden eller rense-­ anlægget ikke har efterkommet tilsynsmyndighedens krav ved fristens ud-­ løb.

126

7.3.5

Genopretning af den hidtidige til-­ stand

Hvis der er sket forurening, kan den ansvarlige påbydes at genoprette den hidtidige tilstand efter miljøbeskyttelseslovens § 69. Et påbud herom kan stille krav til den ansvarlige om: x foranstaltninger, der bringer forureningen fra kilden til ophør x foranstaltninger, der fjerner den forvoldte forurening x foranstaltninger, der hindrer eller foreløbigt hindrer yderligere udbre-­ delse af forureningen, der ikke kan fjernes x foranstaltninger, der retablerer den hidtidige miljøkvalitet.

Påbud om genopretning af den hidtidige tilstand er også et indgribende håndhævelsesmiddel og bør derfor også varsles over for den for forurenin-­ gen ansvarlige, men beslutningen kan ikke påklages.

En normal opfølgning på et påbud om genopretning af den hidtidige tilstand vil være, at tilsynsmyndigheden iværksætter selvhjælpshandlinger (se ne-­ denfor), hvis påbuddet ikke er efterkommet ved fristens udløb.

7.3.6

Selvhjælpshandlinger

Tilsynsmyndigheden kan med selvhjælpshandlinger gennemføre påbudte foranstaltninger for den ansvarliges regning, når fristen for efterkommelse af et påbud om lovliggørelse eller genopretning af den hidtidige tilstand er udløbet.

Selvhjælpshandlingen kan således ses som opfølgningen på en indskærpel-­ se, et påbud eller et forbud.

Tilsynsmyndigheden kan imidlertid også foretage selvhjælpshandlinger efter miljøbeskyttelseslovens § 70, når et umiddelbart indgreb er nødvendigt, og hvor der ikke er tid til at udstede et påbud. Efter miljøbeskyttelseslovens § 70 er sådanne handlinger dog alene lovlige, hvis der er tale om tilfælde af overhængende fare for sundheden eller i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er nødvendige for at afværge en forurening eller udbredelse af en forure-­ ning.

Tilsynsmyndigheden kan endvidere anvende selvhjælpshandlinger efter lo-­ vens § 69 til at forebygge, at der opstår overhængende fare for sundheden eller forurening, over for virksomheder, der ikke længere er i drift.

Beslutningen om selvhjælpshandlinger medfører normalt store omkostnin-­ ger for den for forholdet ansvarlige. Beslutningen bør derfor varsles over for den ansvarlige og bør være skriftlig for at undgå misforståelser. Beslutnin-­ ger om selvhjælpshandlinger kan ikke påklages.

Ved selvhjælpshandlinger stilles store krav til tilsynsmyndighedens vurde-­ ring af mål og midler ± hvorvidt indgrebet er proportionalt, og indgrebet således står i rimeligt forhold til det miljømæssige mål, der søges opnået.

Tilsynsmyndigheden skal således afveje proportionaliteten både ved udfø-­ relsen af de praktiske selvhjælpshandlinger og i forholdet til de afholdte omkostninger.

127

Tilsynsmyndigheden handler så at sige for andres penge, og har derfor ved anvendelse af selvhjælpshandlinger en tabsbegrænsningspligt. Tabsbe-­ grænsningspligten består både i forhold til omfanget af selvhjælpshandlin-­ gen og i forholdet til valg af løsning. Tilsynsmyndigheden skal således sikre, at selvhjælpshandlingen begrænses til det strengt nødvendige og udføres billigst muligt.

7.4

Politianmeldelse

Når de administrative muligheder er udtømte, og det ulovlige forhold ikke er lovliggjort, eller det ulovlige forhold er af grov karakter, kan tilsynsmyndig-­ heden anmelde den ansvarlige til politiet.

Den omstændighed, at lovliggørelse har fundet sted, begrunder ikke i sig selv, at der ikke skal indgives politianmeldelse.

Tilsynsmyndigheden har en forpligtelse til at retsforfølge grove overtrædel-­ ser såsom forsætlige eller uagtsomme udledninger af væsentlige mængder af forurenende stoffer. Hvis tilsynsmyndigheden undlader at politianmelde den ansvarlige i en sag, hvor anmeldelse bør indgives, kan den ansvarlige regelfortolkende myndighed, f.eks. By-­ og Landskabsstyrelsen, anmode politiet om at rejse tiltale.

Det er politiet, der i sidste ende afgør, hvorvidt en anmeldelse skal give anledning til efterforskning og tiltalerejsning.

7.5

Strafansvaret efter miljølov-­ givningen

Efter miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, straffes den, der « RYHUWU GHU eller undlader at efterkomme « en række nærmere definerede bestemmel-­ ser i miljøbeskyttelsesloven eller i bekendtgørelser ± såsom spildevandsbe-­ kendtgørelsen ± fastsat i medfør af miljøbeskyttelsesloven.

Efter miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 4, kan både fysiske personer, per-­ sonligt ejede virksomheder og selskaber, såsom aktieselskaber og anparts-­ selskaber, straffes for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven og bekendt-­ gørelser fastsat i medfør af loven.

Normalt rammer strafansvaret ofte virksomheder eller selskaber. Der kan dog også i visse tilfælde rejses tiltale mod en eller flere fysiske personer, når en eller flere overordnede har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Det kan f.eks. være, når direktøren for et selskab eller en bestyrelse har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og der tillige rejses tiltale mod sel-­ skabet.

Der rejses normalt ikke tiltale mod en underordnet ansat i en virksomhed, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder.

Strafferammen i miljøbeskyttelsesloven indeholder krav om bøder ± dvs. en økonomisk sanktion. Dog kan straffe stige til fængsel i to år, hvis der fore-­ ligger skærpende omstændigheder. Der kan dog kun rejses krav om fri-­ hedsstraf i forhold til fysiske personer.

128

Â

I  forbindelse  med  en  straffesag  skal  der  normalt  nedlĂŚgges  pĂĽstand  om  konfiskation  af  en  opnĂĽet  økonomisk  fordel  ved  overtrĂŚdelsen.  Der  kan  f.eks.  foreligge  en  økonomisk  fordel  ved  at  udskyde  en  i  øvrigt  pĂĽkrĂŚvet  fornyelse  eller  udvidelse  af  et  renseanlĂŚg. Â

Â

7.6 Â

Vejledning  om  hĂĽndhĂŚvelse Â

I  Miljøstyrelsens  vejledning  om  hĂĽndhĂŚvelse  (Miljøstyrelsen,  2005)  er  gen-­ nemgĂĽet  en  rĂŚkke  eksempler  pĂĽ  typiske  ürsager  til  kravoverskridelse  med  tilhørende  vejledning  i  hĂĽndhĂŚvelse. Â

Â

7.6.1 Â

 Â

Vejledende  krav  og  retlig  lovliggø-­ relse Â

, ÂśHUQH YDU GHU JHQHUHOW HW PHJHW VWRUW DQWDO RYHUVNULdelser  af  udleder-­ krav  pĂĽ  kommunale  renseanlĂŚg.   , ´2ULHQWHULQJ IUD 0LOMÂĄVW\UHOVHQ 1U 0LOMÂĄWLOV\Q ´ IRNXVHUHGH Miljøstyrelsen  pĂĽ  det  forhold,  at  mange  af  overskridelserne  ikke  havde  vĂŚ-­ sentlig  recipientmĂŚssig  betydning  og  derfor  ikke  gav  anledning  til  nogen  sĂŚrlig  kraftig  reaktion  fra  amternes  side.  Miljøstyrelsen  gav  udtryk  for,  at  det  var  en  uholdbar  situation,  at  der  var  en  sĂĽ  vĂŚsentlig  forskel  pĂĽ  konsta-­ terede  overskridelser  og  antallet  af  sanktionerede  forhold.   Det  er  som  udgangspunkt  kommunerne,  som  er  ansvarlige  for,  at  de  kom-­ munale  renseanlĂŚg  overholder  udlederkravene.   Det  vurderedes  imidlertid,  at  tilsynsmyndigheden  for  renseanlĂŚggene  kun-­ ne  løse  en  del  af  problemet  ved  at  anvende  vejledende  krav,  ved  at  revi-­ dere  udledningstilladelserne  og  ved  at  politianmelde  ved  gentagne  overskri-­ delser. Â

7.6.1.1

Vejledende  krav  og  bindende  krav Â

Det  anbefales  at  anvende  vejledende  kravvĂŚrdier  for  de  parametre,  der  er  PHUH ´GULIWVEHWLQJHGH´ HQG UHFLSLHQWbetingede.    Det  kan  f.eks.  vĂŚre  bundfald  efter  2  timer,  suspenderet  stof,  temperatur,  pH  og  ilt.  Miljøcentret  mĂĽ  dog  i  hvert  enkelt  tilfĂŚlde  vurdere,  pĂĽ  baggrund  af  den  aktuelle  recipient,  om  kravet  kan/bør  gøres  vejledende,  og  i  givet  fald,  om  det  vejledende  krav  skal  kombineres  med  et  bindende  (lempelige-­ re)  krav.   Ved  vejledende  krav  forstĂĽs  krav,  som  ikke  retshĂĽndhĂŚves.  RenseanlĂŚg-­ gene  skal  imidlertid  indrettes  og  drives  med  henblik  pĂĽ,  at  de  vejledende  krav  overholdes.  Den  eneste  forskel  pĂĽ  vejledende  og  bindende  krav  er  alt-­ sĂĽ,  at  kun  de  sidstnĂŚvnte  kan  retshĂĽndhĂŚves.   Ved  overskridelse  af  vejledende  krav  bør  miljøcentret,  ganske  som  ved  overskridelse  af  bindende  krav,  krĂŚve  forsyningens  redegørelse  for  om-­ stĂŚndigheder  og  ürsager,  og  hvad  forsyningen  mĂĽtte  have  gjort  for  at  hin-­ dre  gentagelser.   Ved  gentagne  overskridelser  af  vejledende  krav  har  miljøcentret  mulighed  for  at  pĂĽbyde  de  nødvendige  forbedringer  af  et  anlĂŚg,  og  miljøcentret  kan  naturligvis  ogsĂĽ  via  pĂĽbud  gøre  vejledende  krav  bindende.  129 Â

Â

7.6.1.2

Revision af udledningstilladelserne

I visse tilfælde kan der foretages en revision/lempelse af udledningstilladel-­ serne (retlig lovliggørelse) efter ansøgning fra forsyningen, og efter at der er foretaget den nødvendige miljømæssige vurdering.

Ved retlig lovliggørelse forstås en revision af udledningstilladelsen, således at kravene kommer til at svare til den faktiske udledning.

Som eksempel på situationer, hvor (eventuelt midlertidig) retlig lovliggørel-­ se kan være aktuel, kan nævnes ældre, udtjente renseanlæg, som står over for at skulle nedlægges inden for en kortere årrække, og hvor miljøcentret og forsyningen på forhånd er klar over, at de krav, der er stillet, ikke vil kunne overholdes.

Hvis sådanne anlæg er planlagt nedlagt eller udbygget, og der af den årsag ikke er skredet ind over for kravoverskridelser, kan der være grund til at vurdere mulighederne for retlig lovliggørelse. Hvis den faktiske udledning miljømæssigt kan accepteres, bør udlederkravene justeres i overensstem-­ melse hermed.

Afhængig af en miljømæssig vurdering kan en ny tilladelse med lempeligere udlederkrav gøres tidsbegrænset og suppleres med et påbud om etablering af nødvendige foranstaltninger eller et forbud mod fortsat drift efter en nærmere fastsat frist.

7.6.2

Håndhævelseseksempler

I det efterfølgende er der gennemgået en række eksempler på typiske år-­ sager til kravoverskridelse med beskrivelse af, hvad den typiske håndhæ-­ velsesreaktion vil være.

7.6.2.1

Uheld

Uheldssituationer består typisk af strømsvigt, sammenbrud af pumper, ven-­ tiler m.v. og andre uforudsigelige hændelser.

Hvis der er tale om enkeltstående hændelser, og hvis forsyningen straks gør, hvad der er fysisk muligt for at bringe forholdene i orden, samt under-­ retter miljøcentret, bør overskridelsen som udgangspunkt ikke forfølges yderligere.

Hvis samme situation gentager sig ofte, eller der på samme anlæg sker en række forskellige uheld, er der muligvis tale om uhensigtsmæssig drift sna-­ rere end uheld, og i den situation kan der være grund til at gribe ind.

For at afhjælpe uheld bør der altid på renseanlægget findes et minimum af reservedele, så uheld ikke medfører længerevarende udledning af util-­ strækkeligt renset spildevand. Konsekvenserne af uheld kan eventuelt af-­ værges, hvis renseanlægget forsynes med bassiner, hvor spildevandet kan opmagasineres i kortere tid.

130

7.6.2.2

Ændringer i tilløb

Ændringer i tilløbsvandets sammensætning, ud over hvad der er forudsat ved dimensioneringen, kan være årsag til kravoverskridelser.

Kommunen kan i et vist omfang regulere tilløbsvandets sammensætning ved udformningen af tilslutningstilladelser og er som sådan ansvarlig;; dvs. kommunen kan drages til ansvar i tilfælde af kravoverskridelser, som kunne være undgået, hvis kommunen havde håndhævet eller eventuelt strammet op på tilslutningstilladelser.

Hvis renseanlæggets kravoverskridelser skyldes uheld eller bevidst ulovlige udslip fra en virksomhed til kloaknettet, bør det kun undtagelsesvis føre til sanktioner fra miljøcentrets side. Det er dog en forudsætning, at kommu-­ nen som tilsynsmyndighed for tilslutninger straks iværksætter kildeopspo-­ ring, at miljøcentret som tilsynsmyndighed underrettes om udslippet, og at kommunen tidligere har sanktioneret bevidst ulovlige tilledninger fra virk-­ somheden.

Hvis kravoverskridelser skyldes langsomt udviklede ændringer i spildevan-­ dets sammensætning, kan det tage en vis tid at lokalisere problemet, og det vil tage tid for kommunen at få gennemført regulering af tilledningerne ved påbud.

Såfremt kommunens dispositioner for at løse problemet vurderes optimale, kan miljøcentret anvende retlig lovliggørelse, dvs. udledningstilladelsen for renseanlægget lempes i en nærmere fastsat overgangsperiode, indtil kom-­ munen får reguleret de nødvendige tilslutningstilladelser.

7.6.2.3

Lave spildevandstemperaturer

Hvis kravoverskridelser skyldes lave spildevandstemperaturer, f.eks. som følge af smeltevandsafstrømning, bør de ikke give anledning til retsforføl-­ gelse og politianmeldelse.

Sådanne forhold kan medtages i udledningstilladelserne, så udlederkrav ikke fremstår som overskredet, hvor en sanktion på forhånd anses for ude-­ lukket.

7.6.2.4

Uhensigtsmæssig drift

Hvis kravoverskridelse for renseanlægget kan henføres til bevidst tilside-­ sættelse af driftsinstruktioner eller utilsigtet ændring af processerne, f.eks. ved forglemmelse eller lignende, bør forholdet forfølges af tilsynsmyndighe-­ den.

Ved tilsidesættelse af driftsinstruktioner bør forholdet, afhængigt af over-­ skridelsens omfang og den dermed forvoldte skade i recipienten, medføre politianmeldelse.

131

 Â

Â

Â

  Â

7.6.2.5

Kapacitetsproblemer Â

Hvis  kapacitetsproblemer  skyldes  manglende  stofkapacitet,  mĂĽ  rensean-­ lĂŚgget  udvides,  og  der  bør  ikke  tilsluttes  yderligere  spildevand,  før  forhol-­ dene  er  bragt  i  orden.   Der  kan  eventuelt  foretages  en  retlig  lovliggørelse  i  forbindelse  med,  at  der  meddeles  en  frist  for  udbygningens  fĂŚrdiggørelse.   Hvis  kapacitetsproblemer  skyldes  manglende  hydraulisk  kapacitet,  kan  pro-­ blemerne  løses  ved  etablering  af  sparebassiner  og/eller  renovering  (tĂŚt-­ ning)  af  utĂŚtte  kloakledninger,  sĂĽ  indsivningsvandmĂŚngder  nedbringes.   Disse  foranstaltninger  er  oftest  tids-­  og  omkostningskrĂŚvende.  Endvidere  vil  der  normalt  skulle  foretages  vurderinger  af,  hvor  stor  en  del  af  regnvan-­ det  der  kan  behandles  pn UHQVHDQO JJHW RJ KYRU VWRU HQ GHO GHU NDQ DĂ&#x20AC;a-­ stes  gennem  overløbsbygvĂŚrker.   SĂĽfremt  den  samlede  forureningsbelastning  pĂĽ  recipienten  ikke  øges,  kan  det  vĂŚre  aktuelt  tidsbegrĂŚnset  at  meddele  reviderede  udledningstilladelser,  sĂĽ  en  større  vandmĂŚngde  tillades  udledt  gennem  overløbsbygvĂŚrker.  Dette  vil  ofte  vĂŚre  den  bedste  løsning  for  recipienten  i  de  situationer,  hvor  alter-­ QDWLYHW HU VODPĂ&#x20AC;XJW IUD UHQVHDQO JJHW Â

7.6.2.6

SĂŚrlige  forhold Â

I  udledningstilladelserne  kan  det  overvejes  at  fastsĂŚtte  vilkĂĽr,  der  giver  mulighed  for  at  fravĂŚlge  en  prøve  ved  den  statistiske  kontrol.  Det  kunne  vĂŚre  aktuelt  for  situaWLRQHU VRP IRUV\QLQJHQ QRUPDOW LNNH KDU LQGĂ&#x20AC;\GHOVH pĂĽ,  f.eks.  kravoverskridelser  som  følge  af  ekstraordinĂŚr  tilledning  af  koldt  smeltevand,  som  nedsĂŚtter  den  biologiske  omsĂŚtning  i  renseanlĂŚgget. Â

7.6.2.7

Gentagne  overskridelser Â

Ved  gentagne  overskridelser  bør  der  ske  politianmeldelse  af  renseanlĂŚgget.  Â

132 Â Â

8

Øvrig regulering, der har betydning for spil-­ devandsforsyningsselska-­ bets spildevandsanlægs drift og økonomi Af advokat Pia L. Nielsen, LETT advokatfirma

8.1

Slambekendtgørelsen

Anvendelsen af slam til jordbrugsformål er reguleret i bekendtgørelse nr.

1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affaldsprodukter til jord-­ brugsformål (slambekendtgørelsen).

Kontrollen af kvaliteten af slam, som skal jordbrugsanvendes, er reguleret af Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 56 af 24. januar 2000 om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.

I forhold til spildevandsslam regulerer slambekendtgørelsen alene udbring-­ ning af slam på landbrugsjord. Alle andre former for afhændelse af slam er reguleret af den til hver tid gældende affaldsregulering.

Dette gælder ved såvel forbrænding, tørring, deponering som ved proces-­ ser, hvor det uorganiske indhold (asken) indarbejdes i forskellige produkter.

Disse bortskaffelsesmetoder pålægges alle affaldsafgift efter lov om afgift af affald og råstoffer.

I slambekendtgørelsen opstilles de kvalitetskrav, som slam skal overholde, hvis det skal anvendes til jordbrug, desuden opstilles en række krav til spil-­ GHYDQGVIRUV\QLQJVVHOVNDEHW VRP ´DIIDOGVSURGXFHQW´ L VODPEHNHQGWJ¡UHOVHQV forstand om deklaration af slammet, information til tilsynsmyndighed og kontrakter med landmanden etc. I det følgende gennemgås kort spilde-­ vandsforsyningsselskabets pligter som affaldsproducent.

Slambekendtgørelsen er ikke ændret efter vandsektorlovens vedtagelse. %HNHQGWJ¡UHOVHQ KHQYLVHU VnOHGHV VWDGLJ WLO ´RIIHQWOLJH VSLOGHYDQGVDQO J´ RJ KHQYLVHU WLO NRPPXQHQ VRP ´DIIDOGVSURGXFHQW´ 1HGHQIRU HU VODPEe-­ kendtgørelsens regler således gengivet med den forventelige forståelse af den gældende bekendtgørelse efter de organisatoriske ændringer, vandsek-­ torloven har medført.

133

8.1.1

Generelle forhold

Spildevandsslam figurerer på slambekendtgørelsens liste over affald med jordbrugsmæssig værdi, som kan anvendes uden forudgående tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, hvis det anvendes i overensstemmelse med reglerne i slambekendtgørelsens kapitel 3-­9, medmindre slammet an-­ vendes i skove.

8.1.2

Kontrolkrav og produktkrav (kapi-­ tel 3 i slambekendtgørelsen)

Slam, som skal anvendes til jordbrugsformål, skal overholde grænse-­ og afskæringsværdier i slambekendtgørelsen og være prøvetaget og analyseret for tungmetal og miljøfremmede stoffer samt næringsstoffer.

Prøverne skal være udtaget og analyseret af et akkrediteret laboratorium.

Kommunen, som er myndighed efter slambekendtgørelsen, kan dog beslut-­ te, at prøver kan udtages eller analyseres af affaldsproducenten, dvs. spil-­ devandsforsyningen, efter forskrift fra laboratoriet.

Analyseresultaterne skal sendes direkte fra laboratoriet til Plantedirektora-­ tet, som fører tilsynet med kvaliteten af slammet.

Såfremt der er bemærkninger til analyseresultaterne, vil Plantedirektoratet reagere over for spildevandsforsyningsselskabet inden 8 dage med kopi til kommunen.

Hvis slammet videreforarbejdes i slammineraliseringsanlæg, biogasanlæg, komposteringsanlæg m.m. uden blanding med andre produkter, skal tung-­ metalindholdet løbende kontrolleres.

Blandes slam med andre produkter eller andet slam, skal såvel tungmetal-­ indholdet som miljøfremmede stoffer løbende kontrolleres i hvert af de af-­ faldsprodukter, der skal blandes forud for sammenblandingen.

8.1.3

Afhændelse (kapitel 5 i slambe-­ kendtgørelsen)

Slamproducenten, dvs. spildevandsforsyningsselskabet, har pligt til at udar-­ bejde en deklaration, som skal indeholde: x Angivelse af, hvor slammet er produceret x Oplysninger om evt. blanding med andre produkter x Slammets behandling samt restriktioner for anvendelse, jf. bilag 3 i slambekendtgørelsen x Analyseresultater samt prøveudtagningstidspunkt og analysetidspunkt x Oplysning om opbevaringsmuligheder.

Denne deklaration skal sendes til kommunen, der hvor spildevandsforsy-­ ningsselskabet ligger, senest 8 dage før levering til brugeren.

Levering af slam må kun ske efter direkte skriftlig aftale med brugeren.

Aftalen må alene omfatte leverancer, som landmanden kan anvende til gødskningsformål på bedriften i den kommende vækstsæson.

134

Aftalen om levering af slam skal af spildevandsforsyningsselskabet frem-­ sendes til brugerens kommune med et kort over det areal, hvor slammet forventes at blive spredt. Senest 8 dage før levering af slammet skal spilde-­ vandsforsyningsselskabet endvidere skriftligt meddele brugerens kommune, hvornår slammet bliver leveret og hvilken mængde, samt sende kopi af de-­ klarationen.

Hvert år inden den 1. marts skal spildevandsforsyningsselskabet skriftligt indberette til kommunen, hvor store mængder slam der er afhændet i det foregående kalenderår. I indberetningen skal det angives, hvor store mængder der henholdsvis er gået til skovbrug, landbrug eller biogas-­ eller forarbejdningsanlæg. I indberetningen skal der henvises til den tidligere udformede deklaration.

8.1.4

Opbevaringskapacitet for slam fra forsyningsselskabets spildevands-­ anlæg (kapitel 6 i slambekendtgø-­ relsen)

Spildevandsforsyningen skal råde over opbevaringsfaciliteter for slam sva-­ rende til 9 måneders produktion. Slam må ikke opbevares i markstak.

Spildevandsforsyningsselskabet skal sammen med den stedlige kommune senest den 31. december hvert år sende en redegørelse til Miljøstyrelsen for, hvor og på hvilken måde slammet skal opbevares det kommende år.

Selskabet og kommunen bør aftale, hvem der praktisk står for denne indbe-­ retning.

8.1.5

De øvrige regler i slambekendtgø-­ relsen

Ud over disse regler, som påhviler spildevandsforsyningsselskabet som slamproducent, indeholder slambekendtgørelsen regler for brugerens an-­ vendelse af slammet samt regler for opbevaring og kontrol med andre typer affaldsprodukter.

135

8.2

Lov om afgift af spildevand

Efter lov om afgift af spildevand (lov nr. 636 af 21. august 1998 med sene-­ re ændringer), skal der betales spildevandsafgift af husspildevand og indu-­ strispildevand, der udledes til vandløb, søer eller havet, nedsives eller ud-­ sprøjtes på markerne.

Der skal dog ikke betales afgift, hvis spildevandet udsprøjtes på marker med andre formål end nedsivning. Dette kan være tilfældet, hvis spildevan-­ det anvendes som gødning til planter.

Afgiften pålægges efter mængden af total-­fosfor, total-­kvælstof og organisk materiale målt som BI5 i spildevandet. Afgiften beregnes som en takst pr. kg stof i spildevandet.

Stoffer Afgift pr. kg stof i 1998 og fremover Total-­kvælstof (N) 20,00 kr.

Total-­fosfor (P) 110,00 kr.

Organisk materiale (O) (målt som BI5-­modif.)

11,00 kr.

Tabel 8.1. Afgift pr. kg stof i 1998 og fremover

Hvis der foretages målinger af indholdet af de tre nævnte stoffer, betales afgiften pr. kilo stof, der findes ved målingerne.

Hvis ikke der foretages målinger af stofindholdet i spildevandet ± eksempel-­ vis ved nedsivningsanlæg eller udledning for enkeltejendomme ± beregnes afgiften efter standardsatser, der er fastsat i spildevandsafgiftsloven.

Afgifter betales hvert kvartal.

Spildevandsanlæg, som betaler afgift, skal anmelde sig til registrering hos told-­ og skatteforvaltningen.

136

3. del

Arbejdsmiljø

137

9

Arbejdsmiljø ved spil-­ devand Af driftsleder Louis Landgren, Århus Vand, og speciallæge i arbejdsmedicin Jens Brandt, CRECEA A/S

9.1

Indledning

Når man arbejder med spildevand, udsættes man for risiko. Men man kan forebygge de fleste risici gennem arbejdsgiverens og arbejdslederens plan-­ lægning af arbejdet og ved medarbejdernes omhyggelige udførelse af ar-­ bejdet.

For at kunne sikre sig mod sådanne påvirkninger må man have: x oplysning om alle kendte risici ved arbejde med spildevand x kendskab til gældende bestemmelser, samt efterleve dem x mulighed for at opretholde en god personlig hygiejne samt benytte særligt arbejdstøj og værnemidler, hvor det er påkrævet.

Spildevand indeholder smitstoffer i mængder og koncentrationer, hvor selv få dråber overført via øjne og svælg hos medarbejderne udgør en sund-­ hedsrisiko. Det er derfor nødvendigt med robuste barrierer mellem spilde-­ vandet og medarbejderne. Barriererne indbefatter flere forhold, bl.a. gode arbejdsrutiner, anvendelse af personlige værnemidler, høj hygiejnisk stan-­ dard og hensigtsmæssige tekniske løsninger.

Manglende omhu hos arbejdsgiver, ledelse og medarbejdere er ofte årsag til de ulykker og skader, der sker. Det øger helt unødigt risikoen ved at arbej-­ de med spildevand.

138

9.2

Lovgrundlaget for arbejdsmiljøet er arbejdsmiljøloven. Loven er en ramme-­ lov, som følges op af bekendtgørelser, som beskriver opfyldelsen af loven.

Dertil kommer At-­vejledninger, At-­anvisninger, At-­meddelelser og At-­ cirkulæreskrivelser, som er vejledende retningslinjer og oplyser om, hvor-­ dan lovgivningen kan efterkommes og bliver administreret af myndigheder-­ ne.

De væsentligste områder i arbejdsmiljøet er uddybet i bekendtgørelser om: x Arbejdets udførelse x Indretning af arbejdsstedet x Tekniske hjælpemidler x Stoffer og materialer.

Ud over disse generelle bekendtgørelser har følgende love, bekendtgørelser og bestemmelser stor betydning for arbejdsmiljøet ved spildevandsbehand-­ ling: x Kloakbekendtgørelsen x ATEX-­reglerne x Maskindirektivet og CE-­mærkning.

9.2.1

Lovgivning

Driftslederens ansvar og pligter

Langt hen ad vejen vil driftslederen i det daglige arbejde rutinemæssigt opfylde sine forpligtelser, når man bruger sund fornuft i opgaveløsningen.

Ved at være bekendt med de risici, der er ved arbejde med spildevand, er det sjældent et problem at efterleve arbejdsmiljøloven og kloakbekendtgø-­ relsen.

Driftslederen er, som del af sikkerhedsgruppen, pligtig til at deltage i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. I den uddannelse gennemgås alle de væsentligste områder i den generelle lovgivning, og i detaljerne henvises der til dette materiale. I dette kapitel redegøres for de områder, der er spe-­ cielle for spildevandområdet.

Driftslederen har ansvar for de ansattes sikkerhed og sundhed. Ansvaret er beskrevet i arbejdsmiljøloven og Arbejdstilsynets bekendtgørelser og vej-­ ledninger. Formålet med disse love og bestemmelser er: x at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø x at sikre et grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds-­ og sundhedsspørgsmål.

I arbejdsmiljøreguleringen har enhver arbejdsleder følgende pligter og an-­ svar: x at deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed inden for sit område x at medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds-­ og sundhedsmæs-­ sigt fuldt forsvarlige x at påse, at foranstaltninger mod ulykkes-­ og sundhedsfare virker efter hensigten x at afhjælpe eventuelle fejl og mangler, som kan medføre fare og straks indberette uafhjælpelige fejl til arbejdsgiveren x at sørge for, at hans medarbejdere overholder loven.

139

En arbejdsgiver er altid ansvarlig for sine ansattes sikkerhed på arbejds-­ pladsen. Det er derfor næsten altid arbejdsgiverens ansvar, når en medar-­ bejder skades, eller arbejdsmiljølovgivningen overtrædes inden for virk-­ somheden. Arbejdsgiveren har et såkaldt objektivt ansvar. Et objektivt an-­ svar betyder, at arbejdsgiveren kan idømmes bøder m.v., hvis arbejdsmiljø-­ loven overtrædes, eller hvis der sker skade på de ansatte, også selv om der ikke kan påvises nogen ´skyld´ fra arbejdsgiverens side.

Arbejdsgiver, leverandører, arbejdsledere og ansatte kan også forsætligt eller uagtsomt være årsag til en ulykke eller en arbejdsskade. Ved dette pådrager man sig et subjektivt ansvar. Det vil sige, at en driftsleder kun kan pådrage sig ansvar, når han bevidst eller uagtsomt overtræder lovgiv-­ ningen.

Når udefrakommende håndværkere udfører et stykke arbejde for driftslede-­ ren på et spildevandsanlæg, kan der være tvivl om, hvem der har ansvar for den ´fremmedes´ sikkerhed på renseanlægget.

Generelt kan man sige, at den ´fremmede´ håndværker og hans arbejdsgi-­ ver er ansvarlige for overholdelse af reglerne, der gælder det generelle ar-­ bejdsmiljø og deres specielle arbejdsfunktion. Eksempelvis er elektrikeren ansvarlig for, at stærkstrømsreglementet overholdes. Den udefrakommende skal også rette sig efter de særlige sikkerhedsregler, der gælder for det på-­ gældende anlæg og det bestemte arbejde.

Derimod er det driftslederens ansvar, at den fremmede arbejdskraft kender de specielle risici og lokale sikkerhedsregler for arbejdet på renseanlægget.

Driftslederen på anlægget er således ansvarlig for, at alle regler, der gælder for anlægget, også overholdes af den fremmede arbejdskraft. I sidste ende er det dog den fremmede arbejdskrafts arbejdsgiver, der er ansvarlig. Men af hensyn til det generelle arbejdsmiljø og sikkerheden på anlægget bør driftslederen håndhæve generelle og interne regler over for fremmed ar-­ bejdskraft.

Dokumentation af indsatsen på alle områder er vigtig. Det er driftslederens ansvar, at alle væsentlige indsatser kan dokumenteres. Det er dog vigtigt at finde et dokumentationsniveau, som passer til organisationen.

9.2.2

Arbejdsmiljøloven

Lov om arbejdsmiljø, herunder reglerne om virksomhedernes sikkerheds-­ og sundhedsarbejde, ændres pr. 1. oktober 2010. Der så er mulighed for at tilpasse de nye organisationer på spildevandområdet til de nye regler. I det følgende er kort skitseret de væsentligste ændringer. x Sikkerhedsorganisationen (SIO) bliver til arbejdsmiljøorganisationen (AMO). x Sikkerhedsrepræsentant bliver til arbejdsmiljørepræsentant. x Arbejdsmiljøorganisationen tilpasses den enkelte virksomhed inden for enkle rammer.

140

Samarbejdet om sikkerhed og sundhed skal foregå som følger:

1-­9 ansatte Løbende direkte kontakt og dialog mellem arbejds-­ giver, de ansatte og eventuelt arbejdsledere.

10-­34 ansatte Organiseres i en arbejdsmiljøorganisation bestående af: - En eller flere arbejdsledere - En eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter - Arbejdsgiveren eller en repræsentant for denne.

35 eller flere an-­ Organiseres i en arbejdsmiljøorganisation i 2 ni-­ satte veauer:

En eller flere grupper skal varetage de daglige opgaver vedrørende sikkerhed og sundhed.

En gruppe består af 1 udpeget arbejdsleder og 1 valgt arbejdsmiljørepræsentant.

1. Et eller flere arbejdsmiljøudvalg skal varetage de overordnede opgaver 2. Er der oprettet 1 eller 2 grupper, udgør de et arbejdsmiljøudvalg.

Tabel 9.1

Årlig tilrettelæggelse af samarbejdet om sikkerhed og sundhed Arbejdsgiveren skal hvert år i samarbejde med de ansatte og arbejdsleder-­ ne/arbejdsmiljøorganisationen tilrettelægge indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år og fastlægge, hvordan det skal foregå.

1-­9 ansatte Arbejdsgiveren skal hvert år drøfte med de ansatte og

arbejdslederne, om der er den nødvendige sag-­ kundskab om arbejdsmiljø til stede i virksomhe-­ den.

10-­34 ansatte Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en

kompetenceudviklingsplan for medlemmerne ved-­ rørende den supplerende arbejdsmiljøuddannelse.

35 eller flere Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en ansatte kompetenceudviklingsplan for medlemmerne ved-­

rørende den supplerende arbejdsmiljøuddannelse.

Tabel 9.2

Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse og efteruddannelse ændres også, og der henvises til loven og vejledningerne.

141

9.3

Kloakbekendtgørelsen

For at beskytte spildevandsarbejdere har Arbejdstilsynet lavet en bekendt-­ gørelse om kloakarbejde. I den beskrives, hvordan renseanlægget m.v. skal være indrettet, og hvordan arbejdet skal organiseres. Her beskrives de sær-­ lige pligter, arbejdsgiveren, arbejdslederen og øvrige ansatte har.

Bekendtgørelsen og tilhørende dokumenter bør læses og kendes af enhver driftsleder og ansatte, for det er meget svært at udfylde et ansvar uden at kende indholdet af ansvaret. Ukendskab til loven fritager ikke for ansvar.

Ved arbejde med spildevand skal arbejdsgiveren sørge for, at arbejdet ledes af en person, der er instrueret om de ulykkes-­ og sundhedsfarer, der er forbundet med arbejdet, og som er oplært i at afværge de farlige situati-­ oner. Endvidere skal hver medarbejder have udleveret en skriftlig instrukti-­ on om de særlige farer ved kloakarbejde. Det er også arbejdslederens an-­ svar at orientere medarbejdere og underentreprenørers ansatte om særlige risici og regler ved spildevandsarbejde.

Arbejdsgiveren har endvidere pligt til at informere de beskæftigede om un-­ dersøgelsesresultatet af prøver, der udtages i ledninger og brønde, med-­ mindre det strider mod bestemmelser i medfør af anden lovgivning. Opfyl-­ delsen af disse regler er ofte overdraget til arbejdslederen.

I det daglige arbejde er det hovedsageligt kapitel 5, 6 og 7 i kloakbekendt-­ gørelsen, der er mest relevante for det daglige arbejdsmiljø. Reglerne gen-­ nemgås ikke her. Der henvises til den originale tekst.

Et af de specielle krav i kloakbekendtgørelsen er kravet om vaccination.

Alle, der er fast beskæftiget med spildevand, skal være vaccineret efter disse regler. Det er muligt, at praktiserende læger ikke kender Arbejds-­ tilsynets regler. Derfor bør man have et eksemplar af reglerne med til læ-­ gen, når man skal vaccineres, for at kunne informere lægen om kravene og vaccinationens nødvendighed.

9.4

Arbejdspladsvurdering -­ APV

APV er en lovpligtig, systematisk måde at arbejde med arbejdsmiljø på og består i følgende elementer: x Kortlægning ± hvilke problemer og opgaver ligger der i virksomheden? x Vurdering og prioritering ± er det vigtigt at få løst netop dette problem? x Planlægning og udførelse ± hvem løser opgaven, hvordan og hvornår? x Opfølgning ± blev opgaven udført, og blev problemet løst?

Alle sikkerhedsgrupper skal leve op til lovens krav, som er: x at der er udarbejdet en skriftlig APV x DW $39¶HQ LQGHKROGHU GH ILUH JUXQGHOHPHQWHU x at sikkerhedsorganisationen er inddraget x at der er regelmæssige sikkerhedsgennemgange, som giver overblik x at man konsekvent afdækker og løser problemer i arbejdsmiljøet.

Der findes mange måder at planlægge og udføre APV på, og hver metode har sine fordele og ulemper. Der er altså metodefrihed, blot de ovenstående punkter overholdes.

142

En velfungerende APV ses ofte, når medarbejderne engageres i deres eget arbejdsmiljø. Et godt råd er at lade den eller de medarbejdere, der har pro-­ blemet, være med til at løse det. Det fremmer et godt arbejdsmiljø og giver bedre løsninger.

APV'en er din virksomheds værktøj til at arbejde med alle former for ar-­ bejdsmiljøforhold og skal være tilgængelig for både ledelsen og medarbej-­ derne. Tilgængeligheden kan være liggende fremme eller på pc, som alle har frit adgang til. Da udarbejdelsen af en APV er et lovkrav, fører Arbejds-­ tilsynet tilsyn med, at virksomheden har udarbejdet den skriftligt, at med-­ arbejderne har været inddraget i både planlægningen og gennemførelsen, og om den er tilgængelig for alle.

Generelt kan man sige, at de arbejdspladser, der gennem en velfungerende APV har vist, at de selv kan og vil sørge for et godt arbejdsmiljø, får større råderum, før Arbejdstilsynet griber ind med påbud og tvang.

9.5

Stoffer og materialer

Kemikalielovgivningen i Danmark bygger nu på EU's nye samlede kemika-­ lielovgivning ± REACH. Derfor er der sket nogle ændringer i den danske lovgivning fra juni 2010. Den nye kemikalielovgivning REACH betyder også en ændring i faremærkning af kemikalier og produkter. Der er frem til 2013 en glidende overgang i faremærkningen. I dag må begge typer symboler anvendes.

Der er ændringer på en række faresymboler, og der er tillige kommet nye faresymboler. Grundlæggende ændres den firkantede orange bund med sort symbol og ramme til rombe med hvid bund, sort symbol og rød ramme.

Bekendtgørelsen om stoffer og materialer Alle farlige kemikalier skal være registreret. Arbejdslederen skal sørge for, at alle leverandører leverer et dansk, læselig og forståelig sikkerhedsdata-­ blad (SDS), når der leveres kemikalier.

Det er vigtigt, at man omgås de farlige kemiske stoffer forsvarligt. Med mellemrum bør driftslederen gennemgå sit forbrug af kemikalier og vurde-­ re, om der findes unødige kemikalier, og om farlige stoffer kan erstattes med mindre farlige.

Driftslederen bør også gennemgå rutinerne omkring håndteringen af kemi-­ kalier ved normalt arbejde, vedligeholdelse og reparation for at se, om de er forsvarlige. Endelig skal driftslederen sørge for, at medarbejderne er in-­ strueret i brugen af produktet og bekendt med de farer og risici, der er an-­ givet i arbejdspladsbrugsanvisningen (APB), således at de egnede værne-­ midler anvendes.

Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved ar-­ bejdsprocesser og -­metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulyk-­ ker og sygdomme.

143

Sikkerhedsdatablade (SDS) Når en leverandør leverer et stof eller materiale til virksomheden, skal der samtidig udleveres et sikkerhedsdatablad for produktet. Pligten til at udar-­ bejde sikkerhedsdatablade gælder for leverandører i alle led, herunder fremstillere og importører.

Arbejdspladsbrugsanvisning (APB) Arbejdsgiveren skal udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger for alle farlige stoffer. Brugsanvisningen skal omhandle virksomhedens anvendelse af stof-­ fet og materialet. Hvis et stof eller materiale bruges på forskellige måder på en virksomhed, kan det være nødvendigt, at arbejdsgiveren udarbejder flere forskellige arbejdspladsbrugsanvisninger.

Formålet med arbejdspladsbrugsanvisningen er bl.a., at medarbejderne skal kende de farer, der er forbundet med brugen af stoffet eller materialet, og især hvilke forholdsregler arbejdsgiveren tager imod disse farer. Brugsan-­ visningerne skal derfor opbevares tilgængeligt for medarbejderne. Når medarbejderne er blevet sat grundigt ind i brugsanvisningerne, kan brugs-­ anvisningerne f.eks. samles på et sted, som alle medarbejdere har nem adgang til.

9.5.1

ATEX -­ atmosfæriske eksplosioner

ATEX er deQ HQJHOVNH IRUNRUWHOVH IRU ´$WPRVSKHUH ([SORVLEOHV´ som betyder eksplosive atmosfærer. Virksomheder, der udfører arbejde, hvor der kan opstå fare fra eksplosiv atmosfære, skal i deres APV indføje et særligt afsnit om ATEX. Disse virksomheder skal således udarbejde en særlig arbejds-­ pladsvurdering med kortlægning og vurdering af eksplosionsfaren.

I risikovurderingen skal virksomheden i særlig grad redegøre for følgende: x Sandsynligheden for, at eksplosiv atmosfære kan forekomme, samt va-­ righeden heraf x Sandsynligheden for antændelseskilder, herunder elektrostatiske ud-­ ladninger x De forventede konsekvenser af en eksplosion.

Vurderingen skal foretages for hver arbejds-­ eller produktionsproces samt alle driftsbetingelser i forbindelse med et anlæg og ændringer af et anlæg.

I forhold til den almindelige APV er der supplerende krav til beskrivelser af områder, hvor der kan opstå eksplosiv atmosfære. Arbejdsgiveren skal også beskrive områder, som gennem åbninger er eller kan komme i forbindelse med andre områder, hvor eksplosiv atmosfære kan forekomme.

DANVA har udarbejdet en ATEX-­vejledning til kloaksystemer. I denne kan man læse om de vurderinger, man bør foretage på anlægget og transport-­ systemet.

Udarbejdelsen skal foretages af personale med kompetence inden for eks-­ plosionssikringsområdet samtidig med, at medarbejderne og sikkerhedsor-­ ganisationen inddrages.

De ansatte kan f.eks. med fordel inddrages i vurderingen af behovet for udarbejdelse af skriftlige arbejdsinstrukser samt udarbejdelsen af systemer til tilladelse til at arbejde med tændkilder i eksplosionsfarlige områder.

Virksomheden skal udarbejde ATEX skriftligt.

144

9.5.1.1

Maskindirektivet og CE-­mærkning

Maskindirektivet gælder for virksomheder, der producerer, importerer, mar-­ kedsfører eller ibrugtager maskiner og delmaskiner. Det kan således også gælde for et spildevandsanlæg, der ændres eller ombygges.

Direktivet beskriver de overordnede krav, som produkterne skal leve op til, hvordan man dokumenterer produkternes overensstemmelse med kravene samt mærkningsregler. Brug af maskiner forudsætter, at maskinen er ind-­ rettet forsvarligt. Dette vil fremgå af CE-­mærket, og at maskinen følges af en overensstemmelseserklæring.

Producenten har ansvaret for maskinens indretning og CE-­mærkning. Pro-­ ducenten er normalt den samme som den, der har fremstillet maskinen.

Men det kan også være importøren eller andre. Overensstemmelseserklæ-­ ringen oplyser, hvem der er producenten.

Driftslederen har således ansvar for, at alle maskiner og anlæg på anlægget lever op til maskindirektivets krav.

9.6

Risici ved spildevandsarbejde

9.6.1

Smitterisiko og sygdomme

Mikroorganismer Spildevand indeholder store mængder mikroorganismer (organismer, som ikke kan ses med det blotte øje, f.eks. bakterier, vira og svampe). Til kloak-­ systemet udledes endvidere store mængder organisk affald, som mikro-­ organismerne lever af og nedbryder.

Figur 9.1

En række af de mikroorganismer, der findes i spildevand, er sygdomsfrem-­ kaldende. I forhold til folkesundheden forsøger man at begrænse dem. Når 145

man arbejder med spildevand, er det væsentligt at kende de risici, der er ved udsættelse for de forskellige mikrorganismer, for at kunne beskytte sig.

Figur 9.2

Smitterisikoen ved udsættelse for mikroorganismer afhænger af mikroorga-­ nismens anslagskraft/farlighed, personens modstandskraft og infektionsve-­ jen enten ved indånding, indtagelse eller gennem små sår i huden.

Generel forebyggelse af infektioner Den vigtigste forebyggende indsats over for mikroorganismer er at undgå kontakten med mikroorganismerne, begrænse antallet, man kommer i kon-­ takt med, eller fjerne dem ved vask, inden man bliver syg.

Figur 9.3

For at en mikroorganisme skal kunne fremkalde sygdom, skal den ind i kroppen. Det kan ske ved indånding af aerosoler, ved indtagelse gennem munden eller gennem slimhinder og beskadiget hud.

146

Figur 9.4

9.6.1.1

Diarré

Næsten alle, der har arbejdet med spildevand, har prøvet at have diarré.

Den kommer som regel, hvis man ikke har været i kontakt med spildevand et stykke tid. Det kan ske, når man starter på et renseanlæg, eller når man kommer tilbage efter en ferie. Man kan også få diarré, hvis man kun sjæl-­ dent arbejder med spildevand. Der er meget, der tyder på, at man på kort tid bliver immun over for de vira, bakterier og endotoxiner (dele af døde bakterier), der giver diarré. Der er ingen, der kan sige, om diarréen skyldes vira, bakterier eller endotoxiner. Dette er er også underordnet. Det afgø-­ rende er, at forebyggelsen er den samme, og at der ingen varige skader sker ved den akutte, forbigående diarré.

Sygdomsforløb Diarré kan være af forskellig sværhedsgrad. Det kan være alt fra en rumlen L PDYHQ WLO GLDUUp L ÀHUH GDJH 9DUHU GLDUréen længere tid, er det ikke den sædvanlige ´spildevandsdiarré´, og så skal man søge læge for at finde grunden til sygdommen og få behandling. Grunden til, at man skal søge læge, er, at forskellige sjældne bakterier og encellede dyr kan give lignende symptomer, og disse sygdomme kræver ofte behandling.

Forebyggelse af diarré Forebyggelse af diarré er god hygiejne med brug af særligt arbejdstøj og værnemidler, samt renlighed og hygiejne. Det er meget tydeligt, at den forbedrede hygiejne, siden kloakbekendtgørelsen kom i 1983, har mindsket problemet.

9.6.1.2

Stivkrampe

Stivkrampe er en sjælden sygdom i Danmark. Men stivkrampebakterien findes i kloakvand. Sygdommen kan kun opstå, hvis bakterien kommer ind i kroppen, hvor der ikke er ordentlig blodtilførsel. Det kan f.eks. være, hvis man stikker en kanyle direkte ind i en knogle, eller hvis man får bakterien ind i et sår med ´dødt kød´. Her vil bakterien vokse og danne giftstoffer.

147

Sygdomsforløb Giftstofferne gør, at musklerne går i krampe. Det begynder i kæbemuskler-­ ne og spreder sig langsomt til kroppens øvrige muskler. Til sidst får man anfald med kramper i alle muskler. Det er en meget alvorlig sygdom, der ubehandlet kan lede til dødsfald.

Særlig forebyggelse af stivkrampe Vaccination mod stivkrampe er effektiv forebyggelse.

9.6.1.3

Leverbetændelse ± hepatitis A

I spildevand findes hepatitis A virus, der kan give leverbetændelse. Det er ikke den samme virus, som narkomanerne bliver smittet med;; men det er noget lignende. Ikke alle, der smittes, bliver syge.

Sygdomsforløb Man bliver smittet, når man får virus i sig på grund af dårlig hygiejne. Smit-­ ten overføres fra afføring. Op til en måned efter smitten kan man blive syg.

De første tegn er træthed og ´kitfarvet´ afføring. Endvidere bliver det hvide i øjnene gult. Sygdommen varer i nogle uger, og trætheden kan sidde i NURSSHQ L ÀHUH PnQeder.

Særlig forebyggelse af hepatitis A Der findes en effektiv vaccine med sygdommen, og der er krav om vaccina-­ tion. Den første vaccination varer i 1 år, og ved revaccination inden for 1 år varer vaccinationen i mindst 10 år. Herefter bør man genvaccineres.

9.6.1.4

Weills syge

Weills syge skyldes en lille spiralformet bakterie. I spildevand kommer smit-­ ten fra rotter og spredes via rotternes urin. Overalt, hvor rotterne findes, kan der være smitte. Smittede rotter spreder smitten, når de tisser på gen-­ stande eller i vandet. Bakterien overlever bedst i rent ferskvand, så man skal være opmærksom på, at smitten også kan findes i regnvandslednin-­ gerne. Smitten er hyppigst om sommeren. Vi skal derfor være særlig op-­ P UNVRPPH Sn ´LQIOXHQ]DV\PSWRPHU´ Sn GH WLGVSXQNWHU, hvor forkølelser og influenza er sjældne.

Sygdomsforløbet varierer så meget, at de fleste får et næsten symptomfrit V\JGRPVIRUO¡E PHG OHWWH ´LQIOXHQ]DV\PSWRPHU´ I alvorlige tilfælde er det en svær infektion i hele kroppen med svigt af de livsvigtige organer som lever, nyrer, lunger og blodet. Når man er smittet, får man pludseligt høj feber. Efter nogle dage får man ´gulsot´, fordi sygdommen er gået på blo-­ det, nyrerne og leveren. Sygdommen er alvorlig. Sygdommen behandles bedst inden for de første 3-­4 dage. Derfor skal man være meget opmærk-­ som på ´P UNHOLJH LQÀXHQ]DV\PSWRPHU´. Ved høj feber og ´LQÀXHQ]D´ skal personer, der er udsat for spildevand, søge læge. Man skal huske at fortæl-­ le, hvorfor man søger læge.

De voldsomste tilfælde af Weills syge kan medføre døden. Den voldsomme Weills syge er sjælden i dag.

Forebyggelse af Weills syge Den største risiko er kontakten til vand, hvor der er risiko for smitte. Det kan både være spildevand og overfladevand. Man sikrer sig mod at få syg-­ dommen ved brug af særligt arbejdstøj, handsker og værnemidler, samt god renlighed og hygiejne. Det er vigtigt at være opmærksom på mulige sygdomstegn, så man kan få behandling hurtigst muligt.

148

Vaccination Der findes ingen vaccination for mennesker mod leptospirose eller Weils syge.

9.6.1.5

Polio -­ børnelammelse

Poliovirus smitter via afføringen og urinen. Virusen var tidligere meget al-­ mindelig i den 3. verden, hvor man har dårlig hygiejne. Statistik fra WHO tyder på, at den er ved at blive udryddet (ligesom kopper). Der har ikke været tilfælde af polio i Danmark i mange år.

Sygdomsforløb Efter en indledende akut sygdom får man lammelser i musklerne. Der fin-­ des stadig mennesker i Danmark, der har rester efter børnelammelse. Men der har ikke været nogen nye tilfælde sLGHQ ¶HUQH

Vaccination Ingen, der er ordentligt vaccineret mod polio, får sygdommen. Det er en af de sygdomme, man kan blive beskyttet fuldstændigt imod. Derfor er det et krav, at man skal være vaccineret, hvis man arbejder med spildevand. Man kender tre poliotyper, derfor skal man være vaccineret mod alle tre. Ved poliovaccination er man livsvarigt vaccineret, når man har fået tre ind-­ sprøjtninger efterfulgt af tre gange poliosukker.

9.6.1.6

Aids ± hiv

Siden aids-­epidemien opstod, har der været mange spørgsmål, om man kunne blive smittet via spildevand. Risikoen for at blive smittet ved arbejde med spildevand, er så uendelig lille, at man må sige, at den ikke eksisterer.

Der er ikke beskrevet tilfælde i litteraturen, hvor hiv-­smitte er kommet fra spildevand.

9.6.1.7

Øjengener

Øjengener forekommer i form af svie, smerter eller tårefOnG , GH ÀHVWH WLl-­ fælde er der tale om kortvarige gener. Årsagen kan være, at man udsættes for irriterende luftarter, f.eks. svovlbrinte, organiske opløsningsmidler eller andre stoffer, som benyttes i rensningen. Men det kan også være øjeninfek-­ tioner på grund af bakterier i luften.

Brug af beskyttelsesbriller kan afhjælpe problemet.

9.6.1.8

Langtidseffekter

I en undersøgelse af dødsårsagerne for københavnske kloakarbejdere var der flere end forventet, der havde fået leverkræft. Men man kan ikke sik-­ kert kæde det sammen med arbejdet med spildevand. Desuden har arbej-­ det med spildevand også ændret sig så meget, at man ikke kan sammen-­ ligne arbejdsvilkårene.

149

9.7

Ulykkesrisiko

9.7.1

Skære-­ og stikskader

'HU HU HQ ULVLNR IRU DW ILQGH NDQ\OHU L DÀ¡EVV\VWHPHUne og på anlæggene.

De kan stamme fra hospitaler, tandlæger o.l., men den største sandsynlig-­ hed er nok fra narkomaner.

Risikoen for at finde kanyler er størst ude på ledningsnettene i brønde og sandfangsbygværker, men muligheden er absolut også til stede inde på renseanlæggene, specielt indløbsbygværker, sandfang og ristebygværker.

9.7.1.1

Eksplosionsfare

Metangas Metangas dannes ved nedbrydning af organisk materiale under iltfrie for-­ hold og kan betyde risiko for eksplosionsfare eller, ved fortrængning af luf-­ tens ilt, kvælningsfare.

Den dannes oftest, hvor vandet står stille, ligesom svovlbrinten. Derfor skal man altid være opmærksom ved driftsforstyrrelser.

Risiko ved sumpgas Risikoen med sumpgas er, at den i en passende blanding med luftens ilt kan eksplodere. Den kan også fortrænge luftens ilt, så man får iltmangel.

Forebyggelse af risiko ved sumpgas/metan Der skal måles for eksplosionsfare og iltmangel, før man begynder arbejdet, og hele tiden mens man arbejder.

Ved alarm stoppes arbejdet, og kloakken eller området ventileres meget grundigt. Friskluftsforsynet åndedrætsværn er i dette tilfælde ikke nok, selv som en nødløsning, der skal ventileres, og samtidig skal man sikre sig mod eksplosionsfare.

9.7.2

Forgiftning

Svovlbrinte Fysiske data Svovlbrinte (dihydrogensulfid) er en farveløs, brændbar og meget giftig luftart (gas) som findes overalt i naturen, og som kan optræde overalt på rensningsanlæg og i ledningssystemer.

Gassen har en ubehagelig lugt af rådne æg.

Svovlbrinte er en forbindelse af svovl og brint (H2S). Ved 20°C kan man opløse 3,85 g H2S i en liter vand, men opløseligheden synker med 2,5% pr. grad. Hvis svovlbrinte opløses i vand, omdannes en del af det til brintsulfid (HS-­). Jo højere pH, jo større andel er brintsulfid, og jo mindre risiko for overgang til luft.

Hvis der findes svovlbrinte i vand, står det i ligevægt med luft. Ved f.eks.

20°C og 3,85 mg H2S/l giver det en ligevægt på 1000 ppm svovlbrinte i luften, hvilket er et klart dødeligt indhold.

150

Svovlbrinten laves af bakterier ved forrådnelse af planter og dyr. Bakterier-­ ne, der danner svovlbrinte, kan ikke leve, når der er ilt til stede. Derfor er risikoen for svovlbrinte størst, når spildevandet står stille, for eksempel i en stoppet kloak, lange trykledninger, septiktanke, gylleanlæg eller i en slam-­ silo. Hvis der lugter af ´rådne æg´ eller ´rådden tang´, så er der svovlbrinte.

Symptomer ved svovlbrinteforgiftning Faren med svovlbrinte er, at den bedøver hjernen. Man besvimer, og kom-­ mer man ikke op/væk med det samme, dør man. Der er desværre sket en forgiftningsulykke med svovlbrinteforgiftning næsten hvert år i mange år.

Desværre er det sådan, at næsen hurtigt bliver bedøvet af svovlbrinten, og lugtesansen derved forsvinder. Derfor er der en risiko for, at man udsættes for svovlbrinte, uden at man ved det. Et indhold på 300 ppm i kloaksyste-­ met har medført dødsfald på grund af svovlbrinte.

Indhold af H2S i vand mg/l 0,005 0,0038 0,019 0,0385

Indhold i luft i ligevægt Ved 20°C i ppm 0,13 1 5 10

0,0385-­0,192 0,116 0,192-­0,385

10-­50 30 50-­100

0,385-­0,770 1,995-­3,85 eller mere

100-­200 500-­1000

Tabel 9.3

Lugtgrænsen Svag, men mærkbar lugt Tydelig lugt Grænseværdi for en arbejds-­ dag Let øjenirritation Stærkt ubehagelig lugt Svære øjen-­ og åndedræts-­ besvær efter en times arbej-­ de Hoste og øjenbesvær Hurtig bevidstløshed og død

Forebyggelse af svovlbrinteforgiftning Man kan aldrig vurdere, hvor meget svovlbrinte der er til stede, på lugten.

Man kan heller ikke vide, om der er nogen risiko for forgiftning. Hvis man rører op i slam og spildevand, kan der pludselig komme meget mere svovl-­ brinte.

Forebyggelse af forgiftning skal ske ved måling for svovlbrinte, før man be-­ gynder arbejdet, og hele tiden mens man arbejder.

Ved alarm stoppes arbejdet, og den ansvarlige leder sørger for ventilation af kloakken eller området og brug af friskluftsforsynet åndedrætsværn.

Luftning Den nemmeste måde er at sørge for, der hele tiden findes luft (ilt) til stede i vandet. På den måde kan der ikke dannes svovlbrinte. Det er dog nødven-­ dig at have en vis vandhastighed hele tiden, så ilten ikke når at forsvinde.

Praktiske erfaringer I Danmark har man siden slutningen af firserne anvendt jernklorid til be-­ kæmpelse af svovlbrinte i pumpestationer og ledninger. Dette dels for at undgå korrosion på ledningerne, men også for at blive den grimme lugt kvit.

151

Den menneskelige påvirkning

Â

9.7.3 Â

     Â

Iltmangel Â

Iltmangel  opstĂĽr,  nĂĽr  andre  gasarter  som  svovlbrinte,  sumpgas  eller  kuldio-­ xid  ´IRUWU QJHU´ LOWHQ og  der  derved  opstĂĽr  risiko  for  kvĂŚlning.   'H Ă&#x20AC;HVWH NHQder  en  historie  om  en  eller  anden  brøndgraver,  der  er  blevet  kvalt  pĂĽ  grund  af  iltmangel  i  en  dyb  brønd.  Det  samme  kan  ske  i  en  kloak-­ brønd.   Risikoen  findes  bĂĽde  ved  arbejde  med  spildevandsledninger  og  regnvands-­ ledninger.   Symptomer  ved  iltmangel  Iltmangel  er  en  snigende  tilstand.  Iltmangel  føles  ikke  ubehageligt,  og  man  har  ingen  oplevelse  af  at  vĂŚre  forgiftet  eller  syg.  Tilstanden  gĂĽr  langsomt  over  i  sløvhed,  besvimelse  og  død.   SĂŚrlig  forebyggelse  af  kvĂŚlningsfare  Der  skal  mĂĽles  iltkoncentration,  hvor  der  er  risiko  for,  at  ilten  forbruges  eller  fortrĂŚnges.  Det  skal  gøres,  før  arbejdet  begyndes,  og  hele  tiden  mens  man  arbejder.   AtmosfĂŚrisk  luft  indeholder  21%  ilt.  MĂĽleinstrumentet  vil  give  en  alarm,  nĂĽr  iltindholdet  er  mindre  end  19%.   Løsningen  af  risiko  for  iltmangel  er  effektiv  udluftning,  om  fornødent  med  indblĂŚsning  af  frisk  luft.  Hvis  mĂĽlingerne  derefter  stadig  viser  iltmangel,  kan  friskluftsforsynet  ündedrĂŚtsvĂŚrn  med  reservoirtank  bruges. Â

Â

9.8 Â Â Â Â

  Â

Sikkerhedsudstyr  og  tekniske  hjĂŚlpemidler Â

I  dette  afsnit  gennemgĂĽs  de  arbejdsredskaber,  hjĂŚlperedskaber  og  vĂŚrne-­ midler,  som  er  omtalt  i  kloakbekendtgørelsen. Â

9.8.1.1

Tekniske  hjĂŚlpemidler Â

MĂĽleapparater  Gas-­detektor  til  mĂĽling  af  svovlbrinte,  metangas  og  ilt  skal  altid  anvendes  før  nedstigning  i  beholdere,  lukkede  rum  og  brønde.  MĂĽling  foretages  kon-­ stant  under  arbejdet.  Ved  alarm  skal  stedet  forlades,  og  der  foretages  en  grundig  udluftning.   Der  findes  Ă&#x20AC;HUH  forskellige  modeller  pĂĽ  markedet.  NĂĽr  man  skal  vĂŚlge  mĂĽ-­ leapparat,  er  det  vigtigt  at  vĂŚlge  en  let  og  handy  model,  som  de  ansatte  vil  bruge.  De  fĂĽ  alarmer,  der  kommer,  vil  typisk  komme  under  unormale  for-­ hold.  De  kan  komme  ved  stop  i  kloakker,  pĂĽ  stillestĂĽende  anlĂŚg,  der  igang-­ sĂŚttes,  og  ved  tømning  af  slamsiloer.  I  de  tilfĂŚlde  er  der  ikke  altid  alarm,  før  arbejdet  gĂĽr  i  gang.  Men  det  kommer,  nĂĽr  der  gĂĽr  ´hul´.  MĂĽling  fore-­ tages  mest  for  følgende  tre  ting:  x svovlbrinte  x eksplosionsfare  x iltindhold  i  luften.    152 Â

Med de instrumenter, der benyttes til måling i dag, har man mulighed for at måle alle tre ovennævnte parametre.

Vedligeholdelse af måleinstrumenter Måleinstrumenter til måling af kloakgasser kræver for at fungere tilfredsstil-­ lende en regelmæssig justering samt udskiftning af måleceller, da disse har en begrænset levetid.

Størst sikkerhed for, at instrumenterne fungerer korrekt, opnås bedst ved at overlade vedligeholdelsen til leverandøren af måleudstyret, som har mu-­ lighederne for at udføre korrekt kalibrering samt udskifte nødvendige reser-­ vedele på udstyret.

Løftesele/-­line Der skal altid anvendes sikkerhedssele og -­line ved nedstigning i f.eks. brønde og tanke, eller når man er inden for rækværk til bassiner. Kontroller sikkerhedsselen før brug. Den skal testes årligt med belastning. Husk at bruge faldsikring, når loven kræver det. Der findes i handlen forskellige ty-­ per sikkerhedsseler og liner, og afgørende for, hvilken type man vælger, er, hvilken man befinder sig bedst med. Dog er det en betingelse, at såvel seler som liner og hejseværk skal være typegodkendt af Arbejdstilsynet.

Sikkerhedskedeldragt Livlinen er bedst kombineret med en sikkerhedskedeldragt, men det er ikke noget lovkrav. Når man skal inden for rækværk til spildevandsbassiner, kan det være en god ide at kombinere den obligatoriske livline med en red-­ ningsvest. Skulle man falde i bassinet, kan man slå hovedet. Er man be-­ vidstløs, kan redningsvesten være livreddende.

Hejseværk Ved arbejde i brønde, ledninger og andre trange rum skal der være to vagtmænd. Vagtmændene skal have et godkendt hejseværk til rådighed.

De skal også kunne bruge det rigtigt. Driftslederen er her forpligtet til at sørge for, at vagtmændene er ordentligt instrueret i brug af hejseværket.

Kommunikationsudstyr Der skal altid sikres direkte kommunikation mellem personer, der er inde i bygværker eller nede i brønde og vagtpersonalet, som kan yde hjælp.

Kommunikationen kan foregå ved direkte kontakt eller ved hjælp af pålide-­ lig walkie-­talkie.

Færdselstavle/afmærkning Det skal altid sikres, at arbejdssteder i offentlig vej er trafikafmærket i overensstemmelse med færdselsloven.

9.8.1.2

Personlige værnemidler

Når man skal arbejde med spildevand, i kloakbrønde, eller hvor spildevand sprøjter, gælder det om at styrke barrieren mod de risici, man udsættes for, ved at anvende de personlige værnemidler.

Beskyttelseshjelm Man skal bære hjelm ved nedgang i brønde og andre lukkede bygværker samt alle de steder, hvor andre udfører arbejde eller færdes ovenover, f.eks. i tømte tanke og bassiner, eller hvor der er hjelmpåbud eller ned-­ styrtningsfare.

153

Høreværn Hvis støjen overstiger 80 dB(A), svarende til støjen på en trafikeret gade, eller hvis man ikke ubesværet kan tale sammen på en meters afstand pga. støj, skal man anvende høreværn. Høreværn skal også bruges de steder, hvor det er påbudt med skiltning.

Særligt arbejdstøj og overtrækstøj Ansatte skal bruge særligt arbejdstøj, der er egnet til arbejdets udførelse, så længe dette arbejde udføres.

Figur 9.5

Åndedrætsværnet er et personligt værnemiddel og skal beskytte den enkel-­ te mod indånding af forurenet luft. Åndedrætsværn kan inddeles i to hoved-­ typer: x Filtrerende åndedrætsværn. x Luftforsynede åndedrætsværn.

Brug et åndedrætsværn, når der er risiko for indånding af aerosoler, giftige gasarter eller støv. Typen af åndedrætsværn skal passe til den arbejdsop-­ gave, man udfører. x Filtrerende åndedrætsværn må kun benyttes i 3 timer i løbet af en ar-­ bejdsdag. x Luftforsynet åndedrætsværn benyttes, når der arbejdes i mere end 3 timer om dagen.

Luftforsynet åndedrætsværn benyttes i lukkede rum, beholdere, kloakker m.v., hvor der er fare for iltmangel.

Alle personlige værnemidler skal holdes rene og i god stand. Det betyder, at de skal rengøres efter brug og opbevares på et egnet sted indtil næste brug.

Filtrerende åndedrætsværn Filtrerende åndedrætsværn består af en maske samt et filter, der påskrues maskens indåndingsåbning. Denne kombination kan bedst benyttes ved

9.8.1.3

Åndedrætsværn

154

arbejdsopgaver på steder, hvor man har kendskab til, hvilke forurenende stoffer man udsættes for. Der findes forskellige typer filtre, som beskytter mod forskellige stoffer, men alle filtre har en vis levetid og kapacitet. Det er meget sjældent, at man har kendskab til koncentrationen af det forurenen-­ de stof og dermed, hvor når filtrets kapacitet er opbrugt. Man må derfor sikre sig ved hyppige filterskift.

Når man tager det begrænsede kendskab til, hvilke stoffer der findes i spil-­ devand og atmosfæren omkring det i betragtning, vil anvendelse af et frisk-­ luftforsynet åndedrætsværn give en større grad af sikkerhed.

Figur 9.6

Et P3 filter beskytter, som det eneste filter, mod aerosoler (bakterier, vira og endotoksiner). Anvend derfor altid P3-­PSL, så er man beskyttet mod både faste partikler og aerosoler.

Figur 9.7

155

Figur 9.8

Som med partikelfiltre, anvend den højeste klasse 3. Med spildevand vil der hyppigst anvendes type E eller K.

Figur 9.9

Friskluftforsynet åndedrætsværn Friskluftforsynede åndedrætsværn består af en maske med en åndedræts-­ ventil, hvortil der kan tilkobles en friskluftforsyning enten i form af en kom-­ pressor beregnet til formålet eller HQ OXIWÀDVNH I\OGW PHG NRPSULPHUHW Dt-­ mosfærisk luft.

Ved at benytte friskluftforsynede åndedrætsværn opnår man den yderligere sikkerhed, at man i masken i mange tilfælde kan opnå et lille overtryk, som modvirker, at der slipper forurenede stoffer ind under masken, hvis denne ikke er helt tætsluttende, f.eks. på grund af skægvækst.

156

Uøvede brugere vil i mange tilfælde have en hurtig og stødvis vejrtrækning, som alt for hurtigt trætter, og luftforbruget vil blive alt for stort. Det vil der-­ for være en god ide at indøve brugen af udstyret oppe på jorden, i sikker-­ hed, ved iført udstyret at udføre et fysisk krævende arbejde (løbe, løfte ting eller kravle) og derved opøve en normal vejrtrækning under belastning.

Figur 9.10

For ikke at slæbe rundt på trykflasker i brønde og trange rum har nogle valgt den løsning at lade flaskerne ligge ved nedgangen, og så have lange slanger tilkoblet.

Figur 9.11

157

Figur 9.12

Øjenværn/beskyttelsesbriller Der skal bruges øjenværn eller ansigtsskærm, når der er risiko for kontakt med støv, aerosoler, dampe eller kemikalie-­, slam-­ og spildevandstænk.

Ellers kan du få øjenirritationer og -­infektioner.

Øjenskylleflasker skal findes på faste arbejdspladser og medbringes, når arbejdet udføres andre steder.

Figur 9.13

Arbejdstøj og fodtøj Afhængig af arbejdsopgaven skal man anvende særligt arbejdstøj, varmt overtøj, vandafvisende overtræksdragt, sikkerhedsfodtøj eller langskaftede støvler.

Efter arbejdsopgaven skal det våde overtrækstøj/regntøj rengøres og hæn-­ ges til tørre.

158

3n JUXQG DI GH JODWWH ÀDGHU L IRUELQGHOVH PHG VSLOGHYDQG VNDO IRGW¡MHW Y UH skridsikkert. Hvor der er eksplosionsfare, skal der bruges gnistfrit fodtøj.

Det kan generelt være en god ide at have gnistfrit fodtøj.

Overtrækstøj skal bruges, når der er risiko for sprøjt eller tilbageslag af for-­ urenet spildevand. Der er oftest brug for overtrækstøj i forbindelse med spuling af bassin eller arbejde i kloakker. På grund af smittefare, både for arbejderen og hans familie, skal der bruges arbejdstøj, der er egnet til ar-­ bejde med spildevand. Arbejdstøjet må kun bruges i forbindelse med spil-­ devandsarbejde. Der skal være tilstrækkeligt med arbejdstøj, så man kan skifte fra yderst til inderst, hvis uheldet er ude. Arbejdstøjet skal vaskes via arbejdsgiveren og må ikke bringes med hjem.

Bekendtgørelsens begreb ´særligt arbejdstøj´ er et juridisk begreb, der ikke har med arbejdstøjets funktion at gøre.

Handsker Man skal bruge handsker, som passer til den arbejdsopgave, man udfører.

Handsker af plast og gummi vaskes, inden de tages af. Indersiden af hand-­ skerne vaskes bagefter, og de lægges til tørre.

Man kan bruge bomuldshandsker under tætte handsker af gummi, plast eller andre materialer. Bomulden opsuger håndsved, så risikoen for hudirri-­ tation mindskes.

Brug hudcreme efter håndvask for at beskytte hænderne mod udtørring, så hudens eget forsvar mod skadelige påvirkninger styrkes mest muligt. Hvis man lider af allergi, bør man ikke anvende cremer, der indeholder parfu-­ mer.

Sørg for, at huden har absorberet cremen, før handskerne tages på.

Figur 9.14

159

9.8.2

Hygiejne

Med kloakbekendtgørelsen blev der indført en række hygiejniske regler ved arbejdet med spildevandsbehandling. Disse regler er indført for at beskytte mod risiko for smitte og risiko for skader på grund af kemiske stoffer i spil-­ devandsbehandlingen.

Hovedprincippet i de hygiejniske regler er at minimere kontakten med spil-­ devandet og at være maksimalt beskyttet, når det er nødvendigt at komme i kontakt med spildevandet.

Almindelig hygiejne Når man kommer om morgenen, skifter man fra privat tøj til ´særligt ar-­ bejdstøj´. I omklædningen er der en ´ren zone´ med et skab til privat ´rent´ tøj og en ´uren zone´ til ´urent´ arbejdstøj. Der skal være en klar af-­ grænsning mellem ´ren´ og ´uren´ omklædning. Efter skift til rent ´særligt arbejdstøj´ kan dagens arbejde begynde. For hver pause og efter et beskidt arbejde vaskes som minimum hænder. En pause kan være et toiletbesøg, en ´smøgpause´, kaffepause eller spisepause. Bliver det ´særlige arbejds-­ tøj´ i løbet af dagen vådt eller beskidt af spildevand eller slam, skal der skif-­ tes til rent arbejdstøj.

Private klæder Der kommer altid skidt på fingrene, når man tager snavset arbejdstøj af.

Ved arbejdstids ophør går man til uren omklædning og tager alt tøjet af.

Selv undertøj og sokker vil kunne være forurenet, desuden vil slamlugten hænge i tøjet. Derefter går man i bad og herfra til ´ren´ omklædning og tager sit ´rene´ private tøj på. I princippet skal man kunne forlade arbejdet i sit fineste sæt tøj, uden at tøjet tager skade. Hvis det private tøj bliver beskidt af at blive medbragt til arbejdet, er de hygiejniske forholdsregler utilstrækkelige.

Figur 9.15

160

Figur 9.16

Figur 9.17

161

Figur 9.18

Figur 9.19

Figur 9.20

162

9.8.3

Vedligeholdelse

9.8.3.1

Lovpligtige eftersyn

På renseanlæg er der flere installationer, der skal have regelmæssigt efter-­ syn. I det følgende er nævnt nogle eksempler på de funktioner, der kræver lovpligtige eftersyn:

Objekt

Eftersyn / udføres

Porte i bygning

Serviceeftersyn ± elektriske por-­ te Serviceeftersyn ± elektriske por-­ te Serviceeftersyn Udvendigt eftersyn Indvendigt eftersyn Indvendig inspektion Trykprøvning Serviceeftersyn

Porte i hegn Gasdetektorer Beholdere (trykluftkompressor) Kemikalietanke Luftflasker for åndedrætsværn Brandslukningsmateriel i bygninger og biler Løftegrej ± kran på biler Løftegrej ± taljer, kran Løftegrej ± personlige værnemidler (seler, faldliner) Gaffeltrucks Vognlift ± værksted Oliefyr Køleanlæg Gasbeholdere/-­brændere Gastank/gasfordamper El-­håndværktøj/udstyr Forlængerledninger/kabeltromler Stiger Nødbelysning Nødstop Masker ± åndedrætsværn Stinkskabe ± i laboratorier Sikkerhedsgennemgang -­ ATEX Dekanter ± centrifuge Flowmåler ind/udløb (afregningsmå-­ ler) Tabel 9.4

1 gang årligt 1 gang årligt Hvert 2. år Hvert 4. år Hvert 10. år Hvert 5. år 1 gang årligt

Test og afprøvning Test og afprøvning Test og afprøvning

1 gang årligt 1 gang årligt 1 gang årligt

Serviceeftersyn Serviceeftersyn Serviceeftersyn Serviceeftersyn Serviceeftersyn Serviceeftersyn Visuel/funktionskontrol Visuel kontrol Visuel kontrol Service funktion Funktionskontrol Eftersyn, rengøring Serviceeftersyn Udsugning i stinkskabe Service udføres ift. ATEX-­ instruks og eksplosionsdokument Sikkerhedseftersyn Serviceeftersyn

1 gang årligt 1 gang årligt 1 gang årligt 1 gang årligt 1 gang årligt 1 gang årligt Hver 6. måned Hver 6. måned 1 gang årligt 1 gang årligt 1 gang årligt 1 gang årligt 1 gang årligt

163

Lovpligtigt inter-­ val for eftersyn 1 gang årligt

1 gang årligt 1 gang årligt 1 gang årligt

4. del

Ledelse

164

10

Kommunikationslinjer og organisation Af advokat Pia L. Nielsen, LETT advokatfirma

10.1

Organisationsplaner

En driftsleder skal kende sin organisation. Det er vigtigt at vide, hvem man refererer til i forskellige situationer, og hvem der i øvrigt træffer beslutnin-­ ger, der kan have betydning for ens arbejde.

Hvis en driftsleder ikke har fået en organisationsplan ved ansættelsen, må driftslederen selv beskrive organisationen ± evt. i samarbejde med den nærmeste chef.

Af organisationsplanen skal det fremgå, hvem driftslederen refererer til, og hvordan forretningsgange og kommunikation i organisationen er tilrettelagt.

Der eksisterer ikke nogen ensartet organisationsplan for et spildevandsfor-­ syningsselskab, men driftslederen vil typisk være placeret i en driftsafde-­ ling.

Et eksempel på en organisationsplan kunne se sådan ud:

Figur 10.1

165

En organisationsplan kan udbygges til også at omhandle kommunen, miljø-­ centret og spildevandsproducenter og dermed give information om, hvem i organisationen der er ansvarlig for kontakten til de enkelte interessenter.

Et eksempel på en sådan udvidet organisationsplan kunne se sådan ud:

10.2

Figur 10.2

Arbejdsbeskrivelse

Alle ansatte skal efter arbejdsretslovgivningen have en arbejdsbeskrivelse, når de ansættes.

Det er vigtigt for en driftsleder at have en arbejdsbeskrivelse, idet en sådan kan give information om, hvilke ansvarsområder han er pålagt som driftsle-­ der, samt hvilke beføjelser han har, eksempelvis over personale og bevillin-­ ger.

I en arbejdsbeskrivelse skal følgende områder behandles:

166

10.2.1

Økonomi, budget og regnskab

De fleste spildevandsforsyninger, der tidligere var kommunale, skal nu med vandsektorlovens vedtagelse drives i aktie-­ eller anpartsselskabsform.

Efter aktie-­ og anpartsselskabsloven skal sådanne selskaber aflægge regn-­ skab efter årsregnskabsloven, som stiller en række nærmere krav til ud-­ formningen af årsregnskaber ± herunder til kvalitet og opstilling af poster på regnskabet. Ud over at årsregnskaberne vil være et generelt styrings-­ redskab for spildevandsselskabet, skal årsregnskaberne endvidere anvendes af Prisloftsekretariatet til brug for benchmarking og prisloftsfastsættelse.

Herudover skal spildevandsforsyningen på baggrund af det konkret udmeld-­ te prisloft og drifts-­ og anlægsbudgettet for selskabet fastsætte takster for vandafledningsbidrag og vejbidrag m.v.

Taksterne skal efter lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselska-­ ber m.v. godkendes af kommunalbestyrelsen en gang årligt. Kommunalbe-­ styrelsen skal ved godkendelsen påse, at taksterne er i overensstemmelse med spildevandsforsyningens budget og planlagte investeringstiltag for det næste år.

Af driftslederens arbejdsbeskrivelse bør det fremgå, i hvilket omfang drifts-­ lederen tiltænkes at skulle udarbejde budgetforslag. Endvidere bør det også af arbejdsbeskrivelsen fremgå, hvilken kompetence driftslederen har til at disponere over driftsbevillingen.

Når Prisloftsekretariatet har udmeldt et prisloft, og når spildevandsforsy-­ ningsselskabets bestyrelse har vedtaget budgettet, skal driftslederen gøres opmærksom på eventuelle ændringer i det vedtagne budget i forhold til budgetforslaget ± herunder om der er sket ændringer i forhold til driftslede-­ rens indstilling, så de planlagte aktiviteter hurtigst muligt kan rettes til her-­ efter.

10.2.2

Driftsdata, analyser og nøgletal

Driftslederen har ansvaret for, at der føres en journal over anlæggets dagli-­ ge drift.

Det sker typisk via et SRO-­anlæg.

I udledningstilladelsen for renseanlægget stilles der typisk krav til egenkon-­ trol af udledningen fra renseanlægget. Der skal således foretages kemiske analyser af spildevandet og slammet på renseanlægget og/eller af et akkre-­ diteret laboratorium.

Oplysningerne fra analyserne anvendes til beregning af belastningstal, der skal anvendes til en løbende procesteknisk vurdering af anlæggets drift.

Endvidere bruges de indsamlede data til en årlig afrapportering om anlæg-­ gets drift og til vurdering af, om anlægget overholder sin udledningstilladel-­ se.

Af arbejdsbeskrivelsen bør det fremgå, hvem der har ansvaret for, at disse opgaver udføres ± herunder hvem der beregner belastningstal og udfærdi-­ ger den årlige rapport om anlæggets drift m.v.

167

10.2.3

Kontakt til kommunen og fremtidig organisering

Efter 1. januar 2010 er kloakforsyningen ikke længere en del af kommunen, idet vandsektorloven stiller krav om, at de tidligere kommunale kloakforsy-­ ninger efter dette tidspunkt er udskilt i et aktie-­ eller anpartsselskab.

De organisatoriske rammer for samarbejde om regulering af tilledning af spildevandet til renseanlægget mellem de kommunale kloakforsyninger og kommunernes afdelinger for teknik og miljø er dermed ikke længere til ste-­ de.

Da det er essentielt for driftslederen at have indsigt med stofindhold og mængder af spildevand, der tilledes renseanlægget, skal der indgås aftaler mellem spildevandsforsyningsselskabet og kommunen om, hvordan selska-­ bet fremtidigt skal indgå i arbejdet omkring spildevandsplanlægning, udar-­ bejdelse af tilslutningstilladelser samt tilsynet med tilsluttede virksomheder.

Efter vandsektorlovens ikrafttræden er der ingen tvivl om, at planlægning, udarbejdelse af tilladelser og tilsyn er klart kommunale opgaver, der er skattefinansierede. Dog kan kommunen købe bistand fra spildevandsforsy-­ ningsselskabets medarbejdere til at bistå i arbejdet på konsulentbasis.

Ideelt skal driftslederen inddrages for spildevandsforsyningen ved udarbej-­ delse af spildevandsplaner og konkrete tilladelser til tilledning af spildevand.

Hvis ikke sådanne aftaler om samarbejde indgås, må spildevandsforsy-­ ningsselskabet som minimum forlange at modtage kopi af alle meddelte tilladelser til tilledning af spildevand til selskabets renseanlæg tillige med kopi af alle tilsynsrapporter fra kommunens tilsyn med tilsluttede virksom-­ heder.

Hvis ikke driftslederen inddrages, inden spildevandsplanen vedtages, eller den konkrete tilladelse meddeles, skal driftslederen som minimum have en orientering om planen eller afgørelsen, så driftslederen har kendskab til, at der f.eks. bliver ledt en større mængde spildevand til renseanlægget, eller at spildevandets indhold af stoffer ændres, fordi kloakoplandet ændres, eller GHU NREOHV ÀHUH RSODQGH Sn

Af driftslederens arbejdsbeskrivelse bør det således fremgå, hvordan drifts-­ lederen forventes at skulle indgå i arbejdet med spildevandsplanlægningen og i beslutningsprocessen omkring de konkrete tilslutningstilladelser, her-­ under bør det fremgå, hvilke opgaver driftslederen forventes at varetage i disse processer som repræsentant for spildevandsforsyningsselskabet.

Det bør også beskrives, hvordan kommunikationen med kommunen skal være i tilfælde af, at der ikke kan opnås enighed om spildevandsplanlæg-­ ningen eller en konkret tilladelse. Det skal således af arbejdsbeskrivelsen fremgå, hvorvidt det er driftslederen, der skal tage initiativ til at påklage en kommunal tilladelse i tilfælde af, at tilladelsen ikke opfylder spildevandsfor-­ syningsselskabets ønsker til regulering af spildevandstilledningen.

168

10.2.4

Kontakt til spildevandsproducenter

Af driftslederens arbejdsbeskrivelse bør det også fremgå, i hvilket omfang driftslederen er ansvarlig for kontakt til spildevandsproducenter, der tilleder til spildevandsforsyningsselskabets renseanlæg.

I tilfælde, hvor der ikke er indgået samarbejdsaftaler om tilsynet med virk-­ somhedernes tilledning af spildevand, bør spildevandsforsyningsselskabet overveje at have selvstændig kontakt til spildevandsproducenterne for overordnet at sikre en god kommunikation til spildevandsproducenterne og for at få oplysninger om, hvem spildevandsforsyningen skal kontakte i til-­ fælde af udslip/spild fra virksomhederne.

10.2.5

Ved udvidelse eller fornyelse af renseanlægget er det vigtigt, at selskabets ledelse inddrager driftslederen i arbejdet. Således kan driftslederens drifts-­ erfaringer og erfaringer med arbejdsmiljøet på anlægget indgå i pro-­ jekteringsarbejdet, så eventuelle allerede kendte problemer muligt kan håndteres bedre efter en ud-­ eller ombygning af anlægget.

Dette forhold bør også indgå i en arbejdsbeskrivelse.

Et eksempel på en arbejdsbeskrivelse er medtaget i bagerst i bogen.

10.3

Nye anlægsarbejder

Arbejdsbeskrivelse for perso-­ nalet

For driftslederen er det endvidere vigtigt at udforme arbejdsbeskrivelser for de øvrige medarbejdere. Dette kan gøres som en del af forberedelsen til at lave et stillingsopslag ved en nyansættelse eller efterfølgende sammen med medarbejderen.

10.4

Ændring af arbejdsbeskrivel-­ sen

Det er vigtigt og i øvrigt også et lovkrav, at arbejdsbeskrivelsen både for driftslederen og medarbejderne ajourføres ved ændring/udvikling i kompe-­ tencer eller ændring af stilling og ansvarsområder.

Det kan være en god ide at drøfte arbejdsbeskrivelsen en gang årligt, ek-­ sempelvis i forbindelse med medarbejderudviklingsamtaler, for at tage stil-­ ling til, om der er sket ændringer i medarbejderens eller driftslederens kompetencer og ansvarsområder, der betyder, at arbejdsbeskrivelsen skal justeres.

169

11

Driftslederens opgaver som leder Af advokat Pia L. Nielsen, LETT advokatfirma

11.1

Driftslederens opgaver som le-­ der

En driftsleder har mange forskellige opgaver som leder ± ud over de almin-­ delige ledelsesmæssige opgaver har driftslederen også såvel praktiske som administrative opgaver ifølge lovgivningen.

I miljølovgivningen og arbejdsmiljølovgivningen stilles således en række krav til driften af renseanlægget, som medfører en række arbejdsopgaver for driftslederen.

11.2

Kravsoverholdelse

Det er driftslederens primære opgave at sikre, at renseanlægget renser det indkomne spildevand således, at de udlederkrav, som kommunalbestyrelsen har fastsat i renseanlæggets udledningstilladelse, overholdes.

For at undgå overskridelse af udlederkravene er det nødvendigt at sikre en stabil drift gennem faglig overvågning af anlægget, god vedligeholdelse af anlægget og ansættelse af fagligt kvalificeret personale. For at gøre dette muligt er det endvidere nødvendigt, at der via en realistisk budgetlægning foreligger en budgetramme, der giver mulighed for at disponere over de nødvendige økonomiske midler til, at bemandingsplanen og vedligeholdelse af anlægget kan realiseres.

Såfremt kravværdierne ikke kan overholdes, enten pga. overbelastning af anlægget generelt eller pga. specifikke problematiske virksomhedstillednin-­ ger, vil det typisk være driftslederens ansvar at orientere kommunen og det stedlige miljøcenter som tilsynsmyndighed.

Spildevandsforsyningsselskabet har selv ansvaret for videre opfølgning i form af kontakt til kommunerne med hensyn til tilpasning af tilslutningstil-­ ladelser og planer. Spildevandsforsyningsselskabet skal også selv sikre til-­ vejebringelse af midler til udbygning af renseanlægget til den nødvendige kapacitet under hensyntagen til det udmeldte prisloft, således at fremtidige problemer med overbelastning m.v. undgås.

Det må antages, at driftslederen vil som leder vil være en væsentlig aktør i både kontakten til kommunen og i planlægningen af nødvendige om-­ og udbygninger.

170

Det kan være en god ide, at driftslederen foretager orientering af selskabets ledelse og kommunen skriftligt og følger op på spørgsmålet, hvis han ikke kan konstatere forandringer i forholdene på anlægget.

11.3

Bemanding

Ved ansættelse af personale skal driftslederen inden for de økonomiske rammer, der er lagt i budgettet for spildevandsforsyningsselskabet, sikre, at der til enhver tid er ansat det nødvendige personale. Dette personale skal samlet besidde den tilstrækkelige faglige kunnen til, at anlægget kan drives og vedligeholdes sådan, at udlederkrav og øvrige miljøkrav, der ligger til grund for anlæggets drift og funktion, kan overholdes.

11.3.1

De ansattes kvalifikationer

Anlæggets størrelse, herunder antallet af pumpestationer, antallet af km ledning og mindre renseanlæg, danner grundlag for normeringen af antal medarbejdere, der skal ansættes til driften af renseanlægget. Driftslederen må foretage en vurdering af, hvilke arbejdsfunktioner hver af medarbejder-­ ne skal dække.

I hvilket omfang der skal ansættes personale med særlige kvalifikationer eller uddannelse, beror også i vidt omfang på anlæggets størrelse og krave-­ ne i udledningstilladelsen.

Alt efter anlæggets størrelse er der mindst fire hovedfunktioner, der skal dækkes: x vedligeholdelse og forbedringer af bygninger og materiel x prøveudtagning, analyser, evt. industritilsyn x procesforståelse, kendskab til SRO-­systemer og måleudstyr x administration, økonomistyring, projektstyring (dækkes primært af driftslederen og evt. driftsassistenten).

For at sikre, at de ansatte til stadighed har de nødvendige kvalifikationer, er der endvidere behov for en uddannelsesplan for hver enkelt af medarbej-­ derne, således at medarbejderne får vedligeholdt og suppleret deres viden inden for det arbejdsområde, de bestrider.

På mindre anlæg med få ansatte, hvor de ansatte skal kunne varetage alle arbejdsopgaver på renseanlægget, bør uddannelsesplanen herud over sikre, at medarbejderne erhverver viden om varetagelse af alle arbejdsopgaverne, eksempelvis via oplæring på renseanlægget eller via jobudveksling til et andet større renseanlæg i en nærliggende kommune.

171

11.4

Vagtplaner

I henhold til miljøbeskyttelsesloven er det et krav, at den, der er ansvarlig for forhold, der kan give anledning til forurening eller fare herfor, straks skal underrette tilsynsmyndigheden om overhængende fare for væsentlig forurening, uheld eller en driftsforstyrrelse og afværge følgerne af uheldet eller driftsforstyrrelsen.

Det er derfor nødvendigt at etablere en vagttjeneste på renseanlægget, således at der altid ± også i weeekenderne og på helligdage ± er en medar-­ bejder, der tilser, at anlæg m.v. kører stabilt, og som kan tilkaldes ved uheld eller driftsforstyrrelser.

Kravet om vagtplaner fremgår ikke direkte af miljøbeskyttelsesloven, men det er ikke usædvanligt, at der stilles krav herom i udledningstilladelsen for renseanlægget.

Det kan være en ide at fremsende vagtplaner til de tilsluttede virksomhe-­ der, således at de umiddelbart kan tage kontakt til den, der er på vagt, hvis der sker uheld eller udslip på virksomheden uden for dagtimerne.

Medarbejdere, der indgår i vagttjeneste, men som ikke i det daglige har et indblik i hele anlæggets funktion og drift, skal have grundig instruktion, dels i de udformede beredskabsplaner for uheld og driftsforstyrrelser, dels i an-­ læggets almindelige drift.

11.5

Sikkerhed og sundhed på ar-­ bejdspladsen

Det er driftslederens ansvar, at personalet er orienteret om risikobetonede arbejdsprocesser. Driftslederen skal således sørge for, at der udarbejdes skriftlig instruks for de sikkerhedsregler, der skal følges ved processer, der indebærer risiko for ulykker eller for medarbejdernes sundhed.

Hver enkelt jobtype skal beskrives særskilt, med angivelse af nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

Det er ikke tilstrækkeligt, at disse instrukser foreligger eller er tilgængelige.

Det påhviler også driftslederen at informere den enkelte medarbejder her-­ om på en sådan måde, at driftslederen føler sig overbevist om, at medar-­ bejderen har forstået instruksen.

Det er endelig driftslederens ansvar, at de givne instrukser følges af medar-­ bejderne hver gang.

For at kunne sikre et ordentligt arbejdsmiljø er det derfor vigtigt, at drifts-­ lederen holder sig orienteret om reglerne om arbejdsmiljø generelt og spe-­ cielt kloakbekendtgørelsen.

172

Â

11.6 Â

Materiel  og  vedligeholdelse  af  anlĂŚgget Â

Driftslederen  skal  hyppigt  føre  tilsyn  med  anlĂŚggets  vedligeholdelsestil-­ stand  for  at  konstatere,  om  renseanlĂŚggets  enkelte  dele  er  i  forsvarlig  stand.  Driftslederen  bør  informere  videre  til  spildevandsforsyningsselska-­ bets  ledelse  om  vedligeholdelsestilstanden.   Dette  har  ogsĂĽ  betydning  ved  udarbejdelse  af  budgettet,  idet  driftslederen  vil  kunne  lĂŚgge  et  mere  realistisk  budget  ud  fra  sin  viden  om  anlĂŚggets  tilstand  og  lave  planlĂŚgning  for  udskiftning  af  dele  i  anlĂŚgget  og  renovering  af  anlĂŚg  og  ledning.  Kommunen  bør  endvidere  i  det  mindste  i  forbindelse  med  godkendelse  af  taksterne  have  detaljeret  information  om  anlĂŚggets  tilstand  til  brug  for  kommunens  godkendelse  af  taksterne  for  det  nĂŚste  ür.   Selv  med  god  planlĂŚgning  og  hyppigt  tilsyn  kan  der  ske  uforudsete  skader.  Det  er  derfor  endvidere  nødvendigt  at  have  et  reservedelslager  med  nogle  af  de  vigtigste  reservedele  ¹  sĂĽsom  ekstra  pumper,  blĂŚsere,  sliddele  til  ma-­ skiner  og  styretavler.  Reservedelslageret  skal  kunne  rĂŚkke  til  normalt  fore-­ kommende  reparationer,  sĂĽledes  at  rensningen  ikke  forstyrres  af  langvarige  driftsstop.  VĂŚsentlige  pumpestationer  samt  iltningsudstyr  pĂĽ  renseanlĂŚg  bør  sĂĽledes  bestykkes  dobbelt.   Hvis  renseanlĂŚgget  ikke  har  tilstrĂŚkkelig  god  økonomi  til,  at  der  kan  opret-­ holdes  et  tilstrĂŚkkeligt  stort  reservedelslager,  kan  det  vĂŚre  en  ide  at  lave  en  aftale  med  nĂŚrliggende  spildevandsforsyningsselskab  om  et  fĂŚlles  re-­ VHUYHGHOVODJHU VnOHGHV DW WR HOOHU Ă&#x20AC;HUH VHOVNaber  tilsammen  til  enhver  tid  har  rĂĽdighed  over  vigtige  reservedele. Â

Â

11.7 Â

Egenkontrol Â

I  renseanlĂŚggenes  udledningstilladelser  er  der  fastlagt  et  egenkontrolpro-­ gram,  der  har  til  formĂĽl  at  følge  afløbskvaliteten  og  sikre,  at  udlederkravene  overholdes,  og  renseanlĂŚgget  renser  spildevandet  som  forudsat.    Med  egenkontrolprogrammet  kan  der  endvidere  ske  vurdering  af  de  udledte  stofmĂŚngder,  med  henblik  pĂĽ  at  lave  kildeopgørelser  og  effektvurderinger  i  recipienten.    For  at  driftslederen  kan  styre  renseanlĂŚgget  optimalt  er  det  endvidere  nød-­ vendigt  at  lave  tilløbsmĂĽlinger  for  at  følge  kvaliteten  i  det  tilledte  spilde-­ vand,  belastningen  af  renseanlĂŚgget  og  vurdere  renseeffekten.    Egenkontrolprogrammet  er  imidlertid  ikke  tilstrĂŚkkeligt  til  den  daglige  sty-­ ring  af  renseanlĂŚgget.  Hertil  krĂŚves  en  meget  mere  detaljeret  overvĂĽgning  med  online  mĂĽlinger  for  de  kritiske  driftsparametre  sĂĽsom  ilt,  pH,  tempera-­ tur,  tørstofindhold  m.v.   Stort  set  alle  danske  renseanlĂŚg  er  i  dag  forsynet  med  SRO-­anlĂŚg  til  dette  brug.    De  informationer,  der  opnĂĽs  ved  egenkontrollen  og  den  kontinuerlige  over-­ vĂĽgning,  skal  driftslederen  endvidere  bruge  til  konstant  at  optimere  driften  bĂĽde  med  hensyn  til  renseeffekt,  energiforbrug  og  økonomi.   173 Â

Â

11.8

Overvågning

Overvågning sker ved at føre en driftsjournal over alle væsentlige driftsda-­ ta, normalt over SRO-­anlægget.

Der føres en detaljeret driftsjournal for renseanlægget, i det omfang oplys-­ ningerne registreres automatisk, evt. suppleret med manuelle registreringer og analyser. Dette drejer sig typisk om tilløbsvandmængder, nedbørs-­ mængder, slamindhold i luftningstanken, udpumpede slammængder, evt. gasproduktion, energiforbrug samt kemikalieforbrug. Også resultater fra online måleudstyr registreres her.

Ud over driftsjournalen for det faste overvågningsprogram på anlægget bør driftslederen føre en dagbog, hvori driftslederen beskriver iagttagelser, som ikke indgår i driftsjournalen, men som kan have betydning for anlæggets drift.

Som eksempler kan nævnes vejret, temperaturen, til-­ RJ DÀ¡EVYDQGHWV udseende og temperatur, mindre uheld på anlægget eller hos tilledende virksomheder, der ikke giver anledning til at informere kommunen eller til-­ synsmyndigheden, men som dog kan indvirke på anlæggets drift.

Det er endvidere en god ide, at det også i dagbogen beskrives, hvordan man har tacklet de opståede problemer, f.eks. ved tilretning af driftspara-­ metre.

11.9

Økonomi

En forudsætning for at iværksætte alle de ovenstående aktiviteter er, at driftslederen har de nødvendige ressourcer til rådighed.

Det er derfor vigtigt, at driftslederen deltager, når spildevandsforsynings-­ selskabet udarbejder et forslag til det årlige budget for anlæggets drift og vedligeholdelse.

I forhold til kommunen, der skal godkende taksterne, der ligger til grund for spildevandsforsyningsselskabets indtægter, er det en god ide at give en begrundelse for, hvorfor de enkelte poster indgår i budgettet.

Hvis budgetforslaget er begrundet, kan kommunalbestyrelsen se, hvorfor budgettet ser ud som foreslået, og det begrundede forslag er et godt be-­ slutningsgrundlag i forbindelse med behandlingen af budgetforslaget.

Når budgettet er vedtaget, og taksterne er godkendt af kommunen, har driftslederen en økonomisk ramme for det næste år. Herefter er det en vig-­ tig opgave for driftslederen sammen med selskabets økonomiafdeling at sikre, at de månedlige afholdte udgifter eller indgåede aftaler om leveran-­ cer, eksempelvis af reservedele eller kemikalier, ligger inden for de budget-­ terede rammer.

Det skal i selskabet afklares, hvem der har dispositionsretten, dvs. retten til at disponere over midlerne på en del af budgettet, og hvem der hermed har ansvaret for overholdelsen af budgettet.

174

Prisloftsreguleringen og hvile-­i-­sig-­selv-­princippet vil typisk medføre, at økonomien ofte er knap i spildevandsforsyningen. Det er derfor endvidere vigtigt, at driftslederen forsøger at give personalet forståelse for, at penge-­ ne, der er afsat på budgettet, skal udnyttes bedst muligt. Dertil kommer, at en overskridelse eller en anden væsentlig afvigelse af budgettet kan give økonomiske problemer i forhold til også næste års prisloftsfastsættelse og problemer med troværdigheden i forbindelse med næste års takstgodken-­ delse hos kommunen.

Inden for budgettet bør der være plads til mindre udsving kontiene imellem, idet en del driftsudgifter varierer uforudsigeligt fra år til år.

11.10

Når uheldet er ude

Efter miljøbeskyttelseslovens § 71 er det et krav, at den, der er ansvarlig for anlæg eller indretninger, der kan give anledning til forurening, straks skal underrette tilsynsmyndigheden, hvis driftsforstyrrelser eller driftsuheld medfører væsentlig forurening eller fare for væsentlig forurening.

Efter samme bestemmelse har den ansvarlige endvidere pligt til effektivt at søge følgerne af driftsforstyrrelsen eller uheldet afværget eller forebygget, og den ansvarlige har endvidere pligt til at genoprette den hidtidige tilstand.

Bestemmelsen betyder i forhold til drift af et renseanlæg, at driftslederen har ansvaret for, at miljøcentret underrettes så hurtigt som muligt ved uheld eller driftsforstyrrelser på renseanlægget.

Det fremgår af bestemmelsen, at pligten alene består ved fare for eller ved væsentlig IRUXUHQLQJ 'HU ILQGHV LPLGOHUWLG LNNH HQ GHILQLWLRQ DI ´Y VHQWOLJ´ L loven, og der er ikke i loven angivet en minimumsgrænse. Da konsekven-­ serne af et uheld fra et renseanlæg svært lader sig kvantificere umiddel-­ bart, og følgerne i nogle tilfælde først ses i dagene efter et uheld, kan det anbefales, at der foretages underretning til tilsynsmyndigheden i alle tilfæl-­ de af driftsforstyrrelser m.v. ud over i helt bagatelagtige tilfælde.

Driftslederen skal instruere sine medarbejdere, således at de kan håndtere forpligtelserne efter § 71, hvis driftslederen ikke selv er til stede. Dette kan f.eks. ske ved at sende en fax eller e-­mail til miljøcentret med de nødvendi-­ ge oplysninger, hvis miljøcentret ikke træffes telefonisk. Fortrykte skemaer eller e-­mailformularer hertil bør forefindes på renseanlægget. Det bør afta-­ les med miljøcentret, hvorledes underretningen efter § 71 mest hensigts-­ mæssigt kan finde sted.

Ud over mundtlig instruktion bør der på renseanlægget foreligge bered-­ skabsplaner, der beskriver, hvordan uheld og driftsforstyrrelser på rensean-­ lægget samt udslip fra virksomheder håndteres.

Endvidere bør der ved reparationsarbejder/udbygningsarbejder også udar-­ bejdes en særlig beredskabsplan. Planerne bør indeholde en beskrivelse af afværgeforanstaltninger skridt for skridt, herunder hvordan man tilvejebrin-­ ger den nødvendige hjælp til at forebygge eller afværge følgerne af et uheld eller en driftsforstyrrelse. Planerne skal også indeholde telefonnumre til Falck eller andre, der nødvendigvis skal medvirke ved afværgeforanstaltnin-­ gerne.

Endvidere skal planerne indeholde telefonnumre på dem, der skal underret-­ tes, dvs. først og fremmest tilsynsmyndigheden, men muligt også teknisk 175

forvaltning m.v. Der er muligt også andre, der skal underrettes om udslip, VODPÀXJW RJ OLJQHQGH ± eksempelvis nedenstrømsliggende dambrugere eller fiskeriforeninger.

I mange kommuner vil det typisk være beredskabsinspektørerne, der har ansvaret for at opspore og standse en eventuel forurening, mens rensean-­ læggets personale bistår hermed og sørger for oprydning og eventuelt op-­ følgning over for en tilledende virksomhed, der har haft et uheld, og kom-­ munen.

Det er vigtigt, at alle medarbejdere er bekendt og fortrolige med bered-­ skabsplanerne, og at planerne bliver opdateret og ajourført jævnligt, såle-­ des at medarbejderne til enhver tid kan finde den korrekte information i planerne.

176

12

Ledelse Af Irina Meyendorff

´Management er at gøre tingene rigtigt. Lederskab er at finde de ULJWLJH WLQJ DW J¡UH´

12.1

Indledning

Ledelse i det 21. århundrede er en kompleks disciplin. Den kræver nærvær og menneskelig indsigt, nysgerrighed og evne til at skabe forandringer, vedholdenhed og mod. I offentlige virksomheder er det endvidere nødven-­ digt, at lederen kan manøvrere i forskellige politiske vande og sikre, at or-­ ganisationen klarer de omstillinger, som politiske værdiskift medfører.

Det betyder, at de kompetencer, som en leder må tilegne sig, breder sig over et langt større område end det rent faglige. På trods heraf udvælges ledere som regel blandt dygtige fagfolk, der så må udvikle sig i lederjobbet. /HGHUHQV XGGDQQHOVH EOLYHU GHUIRU RIWH ´/HDUQLQJ E\ 'RLQJ´, dvs. at lederen må samle erfaringer fra det daglige ledelsesarbejde og løbende supplere den faglige viden med forskellige ledelsesværktøjer, som arbejdspsykologer og konsulenter så ødselt stiller til rådighed.

Ledere bliver mødt med mange forskellige forventninger.

Medarbejderne ønsker en leder, som er til at regne med, står ved det, han melder ud, er loyal over for sine medarbejdere, god til at informere og kommunikere. En leder, som kan træffe beslutninger, give medarbejderen spændende opgaver, løse konflikter og sikre, at samarbejde og ledelse fo-­ regår på en kompetent og tillidsvækkende måde.

Organisationen (bestyrelsen) forventer, at lederen lever op til den ønskede standard, overholder budgetterne, er forandringsparat, vidende, handle-­ krafWLJ RJ VHOYVW QGLJ RJ QDWXUOLJYLV OR\DOW ´OHYHUHU YDUHQ´ HOOHU \GHOVHQ VRP aftalt.

Samfundet kræver, at lederen overholder gældende love, f.eks. forvalt-­ ningsloven, offentlighedsloven, overenskomster, arbejdsretslige regler og den gældende personalepolitik, vel at mærke i den ånd, de er vedtaget, og ikke bøjet, så de passer til egne behov. Lederen skal altså være opmærk-­ som på, at en hvilken som helst beslutning risikerer at blive udsat for of-­ fentliggørelse og må kunne leve op til det.

177

Den tekniske udvikling, som til stadighed accelererer, udfordrer lederens evne til forny sig og kommunikere hensigtsmæssigt i situationen, når den opstår. Det gælder både praktiske udfordringer, f.eks. indførelse af ny tek-­ nologi, nødvendig oplæring og træning og de menneskelige problemer, der dukker op i kølvandet på forandringer, som f.eks. afskedigelser og omroke-­ ringer, med angst og usikkerhed til følge. Derfor er lederens menneskelige indsigt og personlige udvikling det centrale omdrejningspunkt, hvis lederen skal opnå succes.

Er du ved at løbe skrigende væk? Fat mod. Den vigtigste ingrediens i det komplekse ledelses univers er din personlighed. Når du supplerer dine per-­ sonlige talenter med viden om, hvad der skal til, og beslutter dig til at øve dig, er dine chancer for at lykkes store. Troværdighed samt ærlig og præcis kommunikation med baggrund i din egen personlighed virker altid bedst.

Husk: uden fejl ± ingen udvikling.

Ledelse er et tema, som i denne bog bliver behandlet med henblik på at give nye driftsledere en grundlæggende forståelse for emnet, men stoffet kan naturligvis også anvendes om ledelse generelt. Der bliver lagt vægt på personaleledelse og personligt lederskab. Der præsenteres teorier, som kan give ledelsesmæssig indsigt, og praktiske redskaber til effektivt at nå de menneskelige resultater, som fører til succes. Som supplement er der tilfø-­ jet et metodetillæg i afsnit 15.5.

178

12.2

Ledelse ± et overblik

Lederen opererer på forskellige områder. I afsnittet om ledelse er de her opdelt i tre overordnede aspekter. Det er de strategiske ledelsesopga-­ ver, personaleledelse og lederens personlige lederskab.

Strategiske ledelsesopgaver består i at tilpasse organisation, politikker og aktiviteter til at opfylde den mission, som er virksomhedens begrundelse for at eksistere. Strategiske opgaver handler for driftslederen om at omsæt-­ te topledelsens udmeldinger og beskrive de konkrete handlinger, operatio-­ nelle planer og instrukser, som skal føre til de ønskede resultater.

Personaleledelse er den del af lederens opgaver, som har med udvikling af samarbejdet og den enkelte medarbejder at gøre. Opgaverne kan være at udvikle den enkelte medarbejder, udvikle samarbejdet, informere og fungere som forbindelsesled til ledelse og andre interessenter. Det medfører blandt andet, at lederen skal løse konflikter, motivere, honorere, fordele arbejdsopgaver, ansætte og afskedige.

Personligt lederskab. Grundlaget for at kunne løfte disse opgaver er ud-­ viklingen af lederens personlige lederskab. Det indebærer, at lederen kan opsamle og lære af sine erfaringer, at lederen har lyst til læring og nyudvik-­ ling samt tilegner sig evnen til at forebygge og håndtere stress, kort sagt en løbende, personlig udvikling, som klæder lederen på til at vokse med opga-­ verne.

Hvert ledelsesaspekt kræver særlige kompetencer, og i det følgende vil vi behandle hvert aspekt for sig.

Figur 12.1

179

Â

12.3 Â

  Â

  Â

  Â

  Â

Â

Ledelsesopgaver Â

Uanset  hvilket  ledelsesomrĂĽde  du  beskĂŚftiger  dig  med,  er  der  en  rĂŚkke  opgaver,  som  skal  løses  for  at  sikre,  at  du  og  dine  medarbejdere  kommer  i  mĂĽl.  x PlanlĂŚgning  giver  overblik  og  struktur.  x Organisering  sikrer,  at  bĂĽde  menneskelige  og  praktiske  ressourcer  anvendes  optimalt.  x Motivation  JLYHU ´GULYH´ GYV DW PHGDUEHMGHUQH InU O\VW WLO DW Y UH med.  x Opfølgning  giver  tilfredsstillelsen  ved  at  vĂŚre  fĂŚrdig  og  sikrer,  at  kva-­ litet  og  resultat  er  i  orden.   PlanlĂŚgning  omfatter  at:  x fortolke  mĂĽlsĂŚtningen  for  opgaven  og  beskrive  rammer,  aktiviteter  og  delmĂĽl  (milepĂŚle)  x udfĂŚrdige  aktivitetsplan  med  tidsfrister  og  prioritering  af  opgaverne  x fastlĂŚgge  krav  til  kvalitet  og  resultat  x kortlĂŚgge,  hvilke  ressourcer  der  skal  anvendes:  medarbejdere,  tid,  økonomi  og  materialer.   Organisering  drejer  sig  om:  x Bemanding:  hvor  mange  og  med  hvilke  kvalifikationer?  x Materialer  og  udstyr:  hvor  og  hvordan  fremskaffes  det?  x Afklaring  af  ansvar  og  kompetence:  hvem  gør  hvad,  hvornĂĽr?  x IgangsĂŚttelse  af  opgaver:  hvilken  rĂŚkkefølge  og  sammenhĂŚng?  x Instrukser  og  handleplaner:  viser  opgavernes  udførelse  og  ansvarsfor-­ deling  x Kommunikation:  koordinering  og  rapportering  mellem  de  involverede.   Motivation  gĂĽr  ud  pĂĽ  at  give  medarbejderne  arbejdslyst  gennem:  x anerkendelse:  give  ros  og  belønning  x sikre,  at  medarbejderne  kan  se  resultatet  af  deres  indsats  x give  medarbejdere  medindflydelse  og  handlefrihed  x vĂŚre  konstruktiv,  nĂĽr  der  er  behov  for  kritik  og  konfliktløsning  x vĂŚre  støttende  og  til  stede,  nĂĽr  der  er  behov  for  opbakning.   Opfølgning  sikrer  succes  gennem:  x løbende  opfølgning  pĂĽ  delmĂĽl  (milepĂŚle)  x vurdere  resultat,  kvalitet  og  tidsfrister  x opsamle  lĂŚring  fra  de  erfaringer,  der  er  gjort  x rapportere  status  og  erfaringer  til  de  involverede.  Â

180 Â Â

12.4

Lederens ansvarsområde

Driftslederen har ansvaret for:

Den daglige drift, dvs. sikre, at anlægget fungerer, og medarbejderne er i stand til at udføre arbejdsopgaverne.

Vedligehold eller tilpasning, dvs. at gribe ind, når der sker afvigelser, justere arbejdsprocesser, instruere og korrigere medarbejdere, ansæt-­ te/afskedige.

Fornyelse eller udvikling, dvs. følge med udviklingen, indføre ny teknolo-­ gi, ny processer, materialer eller personlig udvikling af medarbejdere og af lederen selv.

181

12.5 Generelt: /LQN WLO ./¶V Y NVWKXV IRU OHGHOVH

Om Strategiske ledelsesopgaver: Ole P. Andersen Andersen og Bekker Jensen Bordum og Holm Hansen Hansen, Colberg Olsen og Schou Michael A. West Scott, Jaffe & Tobe Søren Brandi Søren Brandi Van Hauen, Strandgaard og Kastberg

Om Personaleledelse: R. Meredith Belbin Heltbech, Mikkelsen og Andersen Hersey og Blanchard Carsten Hornstrup Edgar H. Schein Sven Ole Schmidt

Om Personligt lederskab: Væksthus for Ledelse, KL og KTO af: Mette Marie Langenge, HK Stine Hinge, KL Karen Lund, KL Peter Klange Christine Byriel Christine Byriel Stephen R. Covey Stephen R. Covey Ole Vadum Dahl Daniel Coleman Torben Hanson Anne Suzette Humle C.C. Larsen Marianne Minor Thomas Milsted Thomas Milsted Marshall B. Rosenberg Lis Lyngbjerg Steffensen Ole Vedfeldt Bobby Zachariae

Litteraturfortegnelse

www.lederweb.dk: Diverse værktøjer til Strategisk ledelse, Personaleledelse og Personligt lederskab

Drift af renseanlæg ± ledelse Bedre mødekultur Strategisk ledelseskommunikation Værdier på arbejde Teamwork Visioner, mål og værdier Ledelse af Forandring Forandringens vaner Den lærende organisation ± om evnen til at skabe kollek-­ tiv forandring

Ledelsesgrupper, Betingelser for succes eller fiasko Ledelse og samarbejde Situationsbestemt ledelse Appreciative Inquiry ± at videreudvikle organisationen på basis af det bedste i fortid og nutid, 2000 Organisationskultur og ledelse Metafor: Gruppers udviklingsfaser i gruppers samarbejde

Ledere der lykkes. ± En undersøgelse af kompetencer hos succesfulde ledere på kommunale arbejdspladser

Introduktion til supervision Men hvordan skal jeg få det sagt 7 gode vaner ± personlig udvikling og livskvalitet Den 8. Vane ± find din stemme og inspirér andre til at finde deres Grundbog i NLP 1 & 2 Følelsernes intelligens på arbejdspladsen Assertionstræning Dialog der bygger bro ModelleQ ´6LJ GLQ PHQLQJ´ Coaching og personlig rådgivning Stress ± sådan tackles stress Stress ± grib chancen for et bedre (arbejds)liv ± en prak-­ tisk vejledning for ledere Ikke voldelig kommXQLNDWLRQ ´*LUDIVSURJ´ Ledelse og stress Ubevidst intelligens Stress Kompetence ± øvelsesbog og -­cd

182

13

Strategiske ledelsesop-­ gaver Af Irina Meyendorff

Strategi er en overordnet plan for, hvordan en organisation kommer fra det sted, hvor den er i dag, til den position, den ønsker at indtage i fremtiden.

13.1

Ledelsesniveauer

Virksomhedens styrende funktioner kan opdeles i tre niveauer, nemlig: 1. Det strategiske niveau 2. Det taktiske niveau 3. Det operative niveau.

På det strategiske niveau formuleres virksomhedens Ide og Mission, Vision, Målsætning, Værdigrundlag og Politikker.

På det taktiske niveau omskrives virksomhedens målsætning og værdier til handleplaner og budgetter.

På det operative niveau omsættes disse planer og budgetter til daglige ar-­ bejdsgange, rutiner, regler, instrukser og aftaler om adfærd i samarbejdet.

Det er på dette niveau, driftslederen typisk befinder sig.

Strategiske ledelsesopgaver har til formål at skabe overblik og retning på alle niveauer i virksomheden.

13.2

Strategiske ledelsesbegreber

I en tid, hvor de offentlige driftsenheder bliver organiseret i aktieselskaber, har ledere på alle organisatoriske niveauer behov for at kende de ledelses-­ begreber, der anvendes i moderne ledelse. Det er nødvendigt at kunne be-­ skrive og afgrænse virksomheden, så medarbejderne kender de overordne-­ de rammer for aktiviteterne, og omverdenen ved, hvilke behov virksomhe-­ den vil dække og på hvilken måde.

183

Â

13.2.1 Â Â Â

 Â

En  virksomheds  mission  er  en  beskrivelse  af  den  eller  de  opgaver,  den  har  til  formĂĽl  at  løse.  Det  er  dens  eksistensberettigelse,  sĂĽ  at  sige.  Â

Missionen  for  et  renseanlĂŚg  kunne  lyde  sĂĽledes:   ´$W UHQVH GHW Lndkomne  spildevand,  sĂĽ  de  krav,  der  er  fastsat  L XGOHGQLQJVWLOODGHOVHQ RYHUKROGHV ´  Figur  13.1 Â

13.2.2 Â

 Â

  Â

 Â

Mission Â

VĂŚrdigrundlag Â

Virksomhedens  vĂŚrdigrundlag  er  en  beskrivelse  af  den  virksomhedskultur,  ledelsen  ønsker  at  skabe.  Den  omfatter  de  kvaliteter  og  vĂŚrdier,  man  øn-­ VNHU VDPDUEHMGHW VNDO Y UH EDVHUHW Sn 9 UGLHU NDQ GHILQHUHV VRP ´princi-­ pielle  normer  eller  egenskaber,  som  ifølge  deres  natur  er  betydningsfulde  HOOHU Y UG DW WLOVWU EH´    Det  er  ledelsens  opgave  at  drøfte  og  beskrive  disse  begreber,  sĂĽ  virksom-­ heden  kan  anvende  dem  som  rettesnore  for  organisering  og  udførelse  af  arbejdsopgaverne.   Eksempler  pĂĽ  vĂŚrdier,  som  ofte  anvendes  i  vĂŚrdi-­ grundlag:   Ansvarlighed  ¹  Effektivitet  ¹  Energi  ¹  Engagement  Loyalitet  ¹  Rentabilitet  ¹  Respekt  ¹  Sikkerhed  ¹  Kvalitet  Tryghed  ¹  Udvikling  Figur  13.2.  VĂŚrdier   Mens  virksomhedens  mission  fortĂŚller,  HVAD  vi  gør,  beskriver  vĂŚrdierne,  HVORDAN  vi  agerer.  Det  er  naturligvis  meningen,  at  alle  medarbejdere  i  organisationen  kender  og  lever  op  til  virksomhedens  vĂŚrdigrundlag.  Her  ligger  der  et  konkret  strategisk  ledelsesarbejde  for  hver  enkelt  leder  i  virk-­ somheden.  For  nĂĽr  det  overordnede  vĂŚrdigrundlag  skal  komme  til  udtryk  i  det  daglige  arbejde,  er  det  nødvendigt,  at  vĂŚrdierne  bliver  drøftet,  sĂĽ  det  stĂĽr  klart,  hvad  det  betyder  for  den  enkelte  medarbejder.   Menneskets  personlige  vĂŚrdier  er  forskellige,  alt  efter  hvilken  kultur  og  er-­ faringsgrundlag  vi  har.  SĂĽ  der  vil  ogsĂĽ  blandt  medarbejdere  vĂŚre  forskellige  vĂŚrdier  og  prioriteringer.  Derfor  er  det  vigtigt  for  alle  samarbejdsgrupper  at  nĂĽ  til  enighed  om,  hvordan  vĂŚrdierne  skal  tolkes,  og  hvad  det  sĂĽ  betyder  for  den  daglige  adfĂŚrd.   Medarbejdere  pĂĽ  alle  niveauer  kommer  i  kontakt  med  personer  i  og  uden  for  organisationen.  Der  trĂŚffes  beslutninger,  hvor  der  mĂĽske  skal  tages  højde  for  modstridende  synspunkter.  I  virksomheder  med  en  centraliseret  beslutningsproces  sikrer  man,  at  faste  procedurer  og  forretningsgange  underbygger  de  beslutninger,  der  er  vedtaget  af  ledelsen.  Denne  ledelses-­ form  er  typisk  regelstyret,  og  den  foretrĂŚkkes,  nĂĽr  topledelsen  ønsker  at  have  hĂĽnd  i  hanke  med  alt,  hvad  der  foregĂĽr.  Men  den  er  tidskrĂŚvende,  langsommelig  og  ikke  sĂŚrlig  forandringsparat.    Â

184 Â Â

I virksomheder, hvor man tilstræber større fleksibilitet og udvikling, er det naturligt at bevæge sig fra regelstyring til værdistyring. Der bliver færre mellemledere og flere selvstyrende grupper, og det betyder, at medarbej-­ derne selv skal være i stand til at træffe beslutninger ud fra deres kendskab til virksomheden og dens værdigrundlag. Her er der altså tale om en de-­ centraliseret beslutningsproces, hvor en beslutning er rigtig, når den er i tråd med virksomhedens værdigrundlag.

Figur 13.3. Eksempel på et værdigrundlag

13.2.3

Vision

Virksomhedens vision er et idealbillede af virksomheden, som udspringer af mission og værdier, fremskrevet et vist antal år. Det er altså en beskrivelse af den fremtid, man ønsker at skabe.

2YHUVNULIWHQ L '6%¶V YLVLRQ IUD IHEUXDU lyder

Rejse med omtanke

Gennem nærvær, fokus og handlekraft vil vi vise omverdenen, hvordan bæredygtige kollektive rejseformer gøres til kundernes naturlige valg Figur 13.4. Eksempel på en vision

13.2.4

Målsætning

Virksomhedens målsætning er en beskrivelse af de konkrete resultater, der skal opnås. Den overordnede målsætning nedbrydes i delmål for hver en-­ kelt afdeling eller sektion og gøres håndterbar gennem konkrete handlepla-­ ner. For at gøre en målsætning effektiv skal den være SMART (Ole Vadum Dahl):

Specifikt beskrevet, så enhver ved præcist, hvad der forventes

Målbar, så man ved, når den er opfyldt Attraktiv, så leder og medarbejdere engagerer sig i at arbejde for den Realistisk, så det kan lade sig gøre at opfylde den Tidsbestemt, så arbejdet bliver gjort.

185

13.2.5

Politikker

En virksomheds politikker har rod i værdierne. Politikker er generelle ret-­ ningslinjer eller principper for, hvordan man skal nå de etablerede mål.

Taktikker er planer for, hvilke handlemuligheder der kan anvendes.

I virksomhedens uddannelsespolitik kan det f.eks. være nedskrevet, at medarbejderne skal have de kurser, der er nødvendige for at udføre den arbejdsopgave, der er pålagt dem. Taktikken kan være 1: Medarbejderne får kurser ad hoc efter behov. Eller 2: Det aftales på den årlige MUS-­ samtale, hvilke arbejdsopgaver og kurser medarbejderne skal have i løbet af det kommende år.

Udformning af en politik tager udgangspunkt i virksomhedens målsætning.

Men da handlemulighederne kan være begrænset både af de ressourcer, der er til rådighed, og af udviklingen i omgivelserne, må disse to faktorer også tages med i betragtning. Ønsker man eksempelvis at formulere en politik for udvikling og anvendelse af ny teknologi, må man overveje, om man sikkerhedsmæssigt og økonomisk ser mulighed for at afprøve nye op-­ findelser, eller om man må begrænse sig til at anvende sikre og gennemte-­ stede processer.

Nogle af de hovedpolitikker, der normalt forekommer i offentlige virksom-­ heder, er: x Indkøbspolitik (kvalitet, mængde, krav til leverandører, centralisering m.m.) x Personalepolitik (lovgivning, sociale hensyn, udvikling m.m.) x Informationspolitik (borgere, lovgivning, medarbejdere, interessenter m.m.).

186

Â

13.2.6 Â

Virksomhedskultur Â

NĂĽr  virksomheden  prĂŚsenterer  sig  for  omverdenen,  f.eks.  i  en  brochure  med  beskrivelse  af  Mission,  VĂŚrdier,  Vision,  MĂĽlsĂŚtning  og  Organisations-­ SODQ WDOHU PDQ RP YLUNVRPKHGHQV ´VNXHY UGLHU´ 'H KDU WLO IRUPnO DW Ee-­ skrive  virksomheden  for  omverdenen  og  give  et  indtryk  af,  hvordan  den  fungerer.  I  nogle  organisationer  er  vĂŚrdigrundlaget  udarbejdet  af  topledel-­ sen,  mens  man  i  andre  gennemfører  en  proces,  hvor  medarbejderne  ind-­ drages.   Først  nĂĽr  medarbejderne  har  haft  lejlighed  til  at  forholde  sig  til  og  anerken-­ de,  at  vĂŚrdigrundlaget  er  udgangspunktet  for  den  mĂĽde,  de  samarbejder,  kommunikerer  og  omgĂĽs  pĂĽ,  kan  man  tale  om,  at  vĂŚrdigrundlaget  har  en  effekt.  Det  kalder  man  artefakter:  det,  der  rent  faktisk  sker  i  det  daglige.   Begrebet  virksomhedskultur  dĂŚkker  ogsĂĽ  over  de  myter,  der  lever  i  virk-­ somheden.  Det  er  de  historier,  medarbejdere  fortĂŚller  om  hinanden  og  om  fortiden.  F.eks.  ´KYLV GX YLO YLGH QRJHW NDQ GX DOWLG Jn WLO KDP´ HOOHU ´GX skal  ikke  regne  med  at  fĂĽ  et  svar  samme  dag,  GX VWLOOHU VSÂĄUJVPnOHW´ 0y-­ terne  kan  have  en  positiv  effekt  pĂĽ  trivsel  og  samarbejde,  fordi  de  kan  vĂŚre  med  til  at  fortĂŚlle  en  historie  om  virksomheden,  der  giver  et  fĂŚlles  ud-­ gangspunkt.  Men  de  kan  sandelig  ogsĂĽ  have  en  negativ  effekt  og  skabe  dĂĽr-­ ligt  arbejdsklima.   Det  er  lederens  ansvar  bĂĽde  at  tage  fat  om  situationen,  nĂĽr  virksomheds-­ kulturen  udvikler  sig  i  negativ  retning,  og  at  vedligeholde  et  godt  samar-­ bejdsmiljø,  f.eks.  ved  at  gøre  den  positive  kultur  synlig. Â

Â

13.3 Â

Strategiske  ledelsesopgaver Â

At  arbejde  strategisk  betyder,  at  man  tager  udgangspunkt  i  et  overordnet  begreb,  f.eks. ´VSLOGHYDQGHW VNDO UHQVHV´,  og  udarbejder  en  konkret  frem-­ gangsmĂĽde  for,  hvorledes  dette  overordnede  begreb  kan  udmøntes  i  det  daglige  praktiske  arbejde,  altsĂĽ:  Hvordan  hĂĽndterer  vi  oSJDYHQ ´DW UHQVH VSLOGHYDQGHW´"   Det  gĂŚlder  bĂĽde,  nĂĽr  det  handler  om  vĂŚrdier,  og  nĂĽr  det  handler  om  at  udvikle  handleplaner  for  konkrete  arbejdsopgaver.  Og  det  gĂŚlder  for  ledere  pĂĽ  sĂĽvel  strategisk,  taktisk  som  operativt  niveau. Â

Â

13.3.1 Â Â Â

Kommunikation Â

´/HGHOVH HU NRPPXQLNDWLRQ´   Til  forskellige  ledelsesopgaver  har  lederen  brug  for  at  anvende  forskellige  kommunikationsformer,  og  i  mange  situationer  mĂĽ  flere  kommunikations-­ metoder  supplere  hinanden.  NĂĽr  der  f.eks.  er  truffet  en  politisk  beslutning,  der  har  indflydelse  pĂĽ  samarbejdet,  er  det  er  ikke  tilstrĂŚkkeligt  at  lade  et  beslutningsreferat  cirkulere  eller  hĂŚnge  det  pĂĽ  opslagstavlen.    Medarbejdere  og  interessenter  kan  have  behov  for  mundtligt  at  fĂĽ  beslut-­ ningen  begrundet  og  konsekvenserne  uddybet.   Der  skelnes  altsĂĽ  mellem  budskabet:  det,  der  kommunikeres,  og  proces-­ sen:  den  mĂĽde,  man  vĂŚlger  at  kommunikere  pĂĽ.  187 Â

Â

Â

 Â

Â

Â

Â

Â

Â

13.3.1.1

Envejskommunikation  ¹  nĂĽr  du  vil  in-­ formere  og  ikke  har  brug  for  en  reakti-­ on Â

 Envejskommunikation  kender  vi  fra  radio,  aviser,  intranet,  cirkulĂŚrer,  in-­ formationsmøder  og  foredrag.  Med  relativt  beskedne  midler  kan  man  som  sender  nĂĽ  mange  modtagere.  Envejskommunikation  stiller  store  krav  til  forberedelsen,  dispositionen  og  ´udseendet´  af  budskabet.  Modtagerens  opfattelse  af  senderen  er  her  af  vĂŚsentlig  betydning.  ´Hvad  er  senderens  hensigt?  Har  jeg  som  modtager  sympati  og  tillid  til  senderen?´    Det  er  vanskeligt  at  mĂĽle  effekten  eller  resultatet  af  envejskommunikation,  fordi  man  sjĂŚldent  som  sender  fĂĽr  nogen  tilbagemelding. Â

13.3.1.2

Tovejskommunikation  eller  dialog  ¹  nĂĽr  du  ønsker  at  fĂĽ  en  reaktion  pĂĽ  dit  bud-­ skab Â

Tovejskommunikation  er  en  samtale.  Det  kan  vĂŚre  en  ordre,  instruktion,  irettesĂŚttelse,  ´et  klap  pĂĽ  skulderen´,  en  drøftelse  af  opgaveløsninger  eller  en  forhandling.  Her  veksler  rollerne  mellem  de  to  parter,  som  pĂĽ  skift  er  sender  og  modtager.  Tovejskommunikation  krĂŚver  tid  og  en  vis  forbere-­ delse.  Tillid  imellem  parterne  samt  evne  til  at  lytte  og  meddele  sig  direkte  og  respektfuldt  er  afgørende.  Parterne  bør  vĂŚre  opmĂŚrksomme  pĂĽ  sĂĽvel  ordenes  betydningsindhold  (semantikken)  som  tonefald,  taletempo  og  kropssprog.  Det  er  vĂŚsentligt  at  give  og  modtage  tilbagemelding.  Tovejs-­ kommunikation  har,  alt  andet  lige,  større  effekt  end  envejskommunikation. Â

13.3.1.3

Flervejskommunikation  ¹  nĂĽr  du  ønsker  dit  budskab  drøftet  med/af  andre Â

Flervejskommunikation  foregĂĽr  pĂĽ  møder,  i  samarbejdsudvalg,  grupper,  NRQVXOWDWLRQHU L NRQĂ&#x20AC;LNWløsning  og  paneldiskussioner.  Ligesom  i  tovejs-­ kommunikation  veksler  rollerne  mellem  sender  og  modtagere.  Her  er  det  isĂŚr  vigtigt  at  vĂŚre  opmĂŚrksom  pĂĽ  menneskers  forskellige  opfattelses-­ mĂĽder.  Nogle  opfatter  bedst  visuelt,  dvs.  de  har  brug  for  at  kunne  se  situa-­ tionen  for  sig  og  vil  gerne  have  plancher  og  billeder,  nogle  opfatter  bedst  auditivt,  dvs.  de  skal  kunne  høre  budskabet,  og  andre  opfatter  taktilt,  dvs.  de  skal  mĂŚrke  tingene  for  rigtigt  at  opfatte  budskabet.  Lederen  mĂĽ  altsĂĽ  kunne  variere  sine  kommunikationsmetoder  for  at  nĂĽ  alle.  Â

188 Â Â

 Â

 Â

 Â

Â

13.3.1.3.1

Styring  og  disponering  af  mødeaktiviteter Â

Som  minimum  er  det  nødvendigt  med  en  klar  dagsorden  og  en  god  møde-­ ledelse.  Det  hjĂŚlper  deltagerne  til  at  holde  fokus  pĂĽ  emnet  og  giver  dem  mulighed  for  bĂĽde  at  tale  og  lytte.   Det  kan  vĂŚre  hensigtsmĂŚssigt  at  anvende  en  vis  systematik,  uden  dog  at  begrĂŚnse  initiativ  og  engagement.  VĂŚr  enige  om,  hvad  der  foregĂĽr  under-­ vejs:  x Er  vi  i  gang  med  at  afklare,  afgrĂŚnse  og  formulere  et  problem?  x Er  vi  ved  at  løse  problemet?  x Eller  vurderer  vi  konsekvenserne  af  de  fremkomne  løsningsforslag?   Det  er  nødvendigt  at  vide,  hvad  man  er  i  gang  med  lige  nu  i  processen,  sĂĽ  DOOHV NU IWHU NDQ NRQFHQWUHUHV RP GHW VDPPH (IIHNWHQ L Ă&#x20AC;HUYHMVNRPPXQi-­ kation  styrkes,  nĂĽr  deltagerne  oplever  en  høj  grad  af  tillid  og  jĂŚvnbyrdig-­ hed,  fordi  der  opstĂĽr  en  sĂŚrlig  gruppedynamik,  hvor  parterne  gensidigt  pĂĽ-­ virker  hinanden. Â

13.3.1.3.2

Operativ  og  strukturel  kommunikation Â

Man  skelner  mellem  operativ  og  strukturel  kommunikation  afhĂŚngigt  af  kommunikationens  formĂĽl:   x Ved  operativ  kommunikation  forstĂĽs  formidling  af  informationer,  der  er  nødvendige,  WLO HQ HOOHU Ă&#x20AC;HUH SHUVRQHU IRU DW DUEHMGHW NDQ XGIÂĄUHV NRr-­ rekt,  dvs.  hvad,  hvornĂĽr,  til  hvem  og  hvordan,  f.eks.  ´Hvor  mange  gra-­ GHU VNDO WHUPRVWDWHQ LQGVWLOOHV Sn"´  x Ved  strukturel  kommunikation  forstĂĽs  formidling  af  oplysninger,  der  sĂŚtter  personer  i  stand  til  at  fĂĽ  overblik  og  forstĂĽ  baggrunden  for  en  given  opgave,  sĂĽ  de  kan  se  sammenhĂŚng  og  meningsfuldhed,  dvs.  hvorfor,  f.eks.  referater,  møder,  opslag  og  artikler  pĂĽ  kommunens  int-­ ranet. Â

13.3.1.3.3

MĂĽlgrupper Â

En  mĂĽlgruppe  er  den  eller  de  personer,  lederen  henvender  sig  til.  En  mĂĽl-­ gruppe  mĂĽ  defineres  snĂŚvert.  Først  da  kan  man  udforme  sine  budskaber  og  anvende  sine  midler  pĂĽ  en  mĂĽde,  sĂĽ  kommunikationen  bliver  virkelig  effekt-­ IXOG ´9DQGHW OXNNHV NO -­ Sn IUHGDJ ´ )RU PnOJUXSSHQ ´%RUJHUHQ´ EHWy-­ der  dette,  at  han  skal  vĂŚre  opmĂŚrksom  pĂĽ,  at  han  ikke  kan  tappe  vand.  )RU PnOJUXSSHQ ´0HGDUEHMGHUHQ Sn YDQGY UNHW´ EHW\GHU GHW PnVNH DW KDQ i  denne  anledning  skal  foretage  en  bestemt  handling,  som  skal  specificeres  nøjagtigt.   NĂĽr  man  taler  om  en  mĂĽlgruppe,  mĂĽ  man  vide,  hvem  den  bestĂĽr  af,  hvilken  viden  og  holdninger  dens  medlemmer  har.  Mediet  (f.eks.  at  holde  et  møde,  gennemføre  en  samtale,  udforme  en  meddelelse  til  intranet  eller  opslags-­ tavle)  skal  vĂŚlges,  fordi  det  kan  nĂĽ  den  konkrete  mĂĽlgruppe.   Samtidig  skal  mediet  vĂŚre  i  overensstemmelse  med  formĂĽlet  og  passe  til  budskabet.   Forskellige  medier  har  forskellig  kvalitet.  Nøgleordet,  nĂĽr  man  kommunike-­ rer,  er  trovĂŚrdighed.  Hvis  du  vil  have  din  mĂĽlgruppe  til  at  lytte,  mĂĽ  du  først  opbygge  en  platform  af  fĂŚllesskab  og  derefter  fremføre  dine  synspunkter.  Hvordan  vil  du  f.eks.  opfatte  en  afskedigelse  pĂĽ  sms?   189 Â

Â

13.3.1.3.4

Opinionsdanner

Når du som leder ønsker at påvirke medarbejderne til f.eks. at overholde visse sikkerhedsforskrifter eller ønsker at ændre uhensigtsmæssige normer (det kan være for lange pauser, øldrikkeri eller dårlig arbejdsmoral), kan du øge din gennemslagskraft ved at være opmærksom på, om der er eventuel-­ le opinionsdannere på arbejdspladsen.

En opinionsdanner er en person, der har stor iQGÀ\GHOVH Sn DQGUH PHQQe-­ skers holdninger og handlinger. Hvis en opinionsdanner går ind for en sag, vil kollegerne også være tilbøjelige til at støtte sagen, ligesom det modsatte naturligvis også er tilfældet.

Driftslederen kan være arbejdspladsens opinionsdanner, ligesom tillids-­ og sikkerhedsrepræsentanter også kan være det. Men det kan også være en af de øvrige medarbejdere. Hvis der er et modsætningsforhold imellem en opinionsdanner og driftslederen, kan det give anledning til, at lederens kommunikation ikke fører til de ønskede resultater.

En opinionsdanner kan bevidst bearbejdes af lederen, således at en æn-­ dring lettere bliver accepteret. Det er op til den enkelte leder, hvordan han vil anvende sin viden om begrebet opinionsdanner. Under alle omstæn-­ digheder er det vigtigt at være opmærksom på, at opinionsdannere spiller en central rolle i kommunikationsprocessen på en arbejdsplads.

Sammenfattende kan man sige, at en leder, der kommunikerer hensigts-­ mæssigt: x kommunikerer klart og troværdigt x er opmærksom på, hvem modtageren er og tilpasser sit budskab x søger at få tilbagemelding og skaber tovejskommunikation, når det er muligt x er åben og lytter til tilbagemeldingerne x varierer kommunikationen og underbygger informationer med praktiske eksempler x har gjort sig klart, hvem der skal vide hvad, og hvornår.

190

13.3.2

Strategisk udvikling af samarbejde

Der findes mange metoder, som ledere kan anvende til at udvikle virksom-­ heden og samarbejdet. I det følgende nævnes nogle eksempler på metoder, som bruges i mange offentlige og private virksomheder.

13.3.2.1

Udvikling af samarbejdet på grundlag af virksomhedens værdier

Formålet med at sætte værdierne på dagsordenen er at skabe en fælles forståelse for, hvordan virksomheden ønsker at nå sine resultater. Det er en proces, hvor man bevæger sig fra at være stringent regelstyret til at an-­ vende værdier som basis for beslutninger og adfærd.

Metoden går ud på, at ledelsen igangsætter en proces, hvor leder og med-­ arbejdere forholder sig til forskellige nøglepunkter, drøfter dem og træffer en fælles beslutning om, hvad man samlet ønsker at stå for.

Processen foregår i forskellige trin og breder sig ud i organisationen. Resul-­ tatet bliver så et fælles grundlag for det fremtidige samarbejde. I tillægget bagest i kapitel 13-­15 om ledelse finder du en metodebeskrivelse for en værdiproces.

13.3.2.2

Strategisk ledelse af forandringer

Forandringer er et vilkår, som vi ikke kommer uden om. Men forandringer medfører naturligt bekymringer hos hver enkelt medarbejder. At styre medarbejderne gennem forandringer og organisationsændringer betyder, at lederen må prioritere tid til at gennemføre den forandring, der skal til, og være indstillet på at håndtere de bekymringer, der opstår hos både medar-­ bejdere og andre interessenter.

Det er klogt, at lederen har gjort sig overvejelser på de følgende områder.

Det er nemlig typisk de områder, som skaber frustration hos medarbejder-­ ne.

1. Konkret information x Hvad er det, der skal ændres? x Hvorfor skal det ændres? x Hvad er der galt med det, vi gør nu? x Hvor meget og hvor hurtigt skal jeg/vi ændre?

2. Personlig betydning x Hvordan påvirker ændringen os/mig? x Hvad er positivt for os/mig? x Hvilke negative konsekvenser har ændringen for os/mig? x Hvordan får vi tid? x Skal vi lære noget nyt? x Er det muligt?

191

Â

3. Udførelse  x Hvad  skal  jeg/vi  først?  x DernĂŚst?  x Og  siden?  x Hvor  lĂŚnge  tager  det?  x Hvordan  husker  jeg/vi  alle  detaljerne?  x Hvor  henter  vi  hjĂŚlp,  hvis  det  ikke  fungerer?  x Hvordan  forandrer  organisationens  kommunikationsveje  sig?   4. Konsekvenser  x Er  det  besvĂŚret  vĂŚrd?  x Kommer  der  resultater  ud  af  det?  x Hvad  bliver  bedre?  x For  hvem?   5. Samarbejde  x Hvem  skal  ellers  involveres?  x Hvordan  fĂĽr  jeg  den  enkelte  med?   6. Kan  det  gøres  endnu  bedre?  x Kan  vi  forbedre  den  oprindelige  ide?  x Er  der  noget,  der  skal  rettes  til? Â

 NĂĽr  du  som  leder  løbende  er  opmĂŚrksom  pĂĽ  ovenstĂĽende  punkter,  har  du  et  godt  udgangspunkt  for  at  informere  og  støtte  dine  medarbejdere,  bĂĽde  nĂĽr  du  skal  sĂŚtte  forandringen  i  gang,  og  løbende,  nĂĽr  du  skal  motivere  og  besvare  de  spørgsmĂĽl,  som  opstĂĽr.  Â

13.3.2.3

Â

Lean  ¹  HQ PHWRGH WLO DW ´VODQNH´ RUJDQi-­ sationen Â

NĂĽr  man  taler  organisationsudvikling,  IDOGHU RIWH VSÂĄUJVPnOHW ´KYDG HU lean  HJHQWOLJ"´.  Lean-­konceptet  er  udviklet  af  forskerne  Jim  Womack  og  Daniel  Jones.  De  undersøgte,  hvordan  det  kunne  vĂŚre,  at  Toyotas  omkostninger  ved  produktion  af  biler  var  meget  lavere  end  konkurrenternes.  Resultatet  af  deres  undersøgelse  viste,  at  Toyota  anvendte  et  system,  hvor  der  var  fokus  pĂĽ  at  minimere  spild  i  alle  led  i  produktionen.  Metoden  har  bredt  sig  til  mange  andre  virksomheder  verden  over,  og  det  er  ikke  kun  produktions-­ virksomheder,  som  har  glĂŚde  af  metoden.  OgsĂĽ  administration  og  service-­ virksomheder  kan  have  gavn  af  at  anvende  lean.   Udgangspunktet  i  lean-­processen  (lean  betyder  slank)  er  at  forstĂĽ,  hvad  der  skaber  vĂŚrdi  for  kunderne,  og  kende  den  proces,  som  fører  fra  rĂĽvare  til  GHW ´SURGXNW´ GHU G NNHU NXQGHUQHV EHKRY   NĂŚste  skridt  er  at  identificere  de  aktiviteter  i  processen,  som  IKKE  skaber  vĂŚrdi  for  kunderne.  Dette  er  spild.  Fjern  straks  de  umiddelbare  kilder  til  spild.   Herefter  skal  der  skabes  FLOW  i  produktionen,  sĂĽ  produkterne  flyder  gen-­ nem  processerne  med  fĂŚrrest  mulige  stop  og  ansvarsskift.  Produktionen  mĂĽ  vĂŚre  afhĂŚngig  af  de  behov,  som  kunden  har.  Det  er  disse  behov,  der  EHVWHPPHU KYDG GHU VNDO JÂĄUHV RJ KYRUQnU 0DQ NDOGHU GHW ´WU NVW\ULQJ´ og  det  betyder,  at  der  er  fokus  pĂĽ  den  bedste  mulige  aflevering  af  opgaven  fra  led  til  led  i  organisationen.   Hele  organisationen  mĂĽ  deltage  i  processen,  og  der  mĂĽ  vĂŚre  de  nødvendige  kompetencer  til  at  gennemføre  de  forbedringer,  der  bliver  anledning  til.   192 Â

Â

 Endelig  mĂĽ  det  vĂŚre  klart,  hvem  der  er  ansvarlig  for  processerne  i  organi-­ sationen,  sĂĽ  der  sikres  overblik  og  forbedringer  af  hele  vĂŚrdikĂŚden  fra  pro-­ duktide  til  produktleverance  ¹  og  ikke  kun  enkelte  dele.   At  anvende  lean  til  at  effektivisere  en  virksomhed  er  altsĂĽ  en  omfattende  proces.  Den  medfører,  at  alle  medarbejdere  er  aktive  og  engagerede  i  at  leve  op  til  metoden,  som  kan  skabe  helt  nye  mĂĽder  at  tĂŚnke  pĂĽ.  Det  bety-­ der,  at  der  ikke  mindst  mĂĽ  vĂŚre  fokus  pĂĽ  udvikling  af  medarbejdernes  kompetencer,  sĂĽ  de  kan  trĂŚffe  de  afgørelser,  som  er  nødvendige  for,  at  der  foregĂĽr  en  løbende  effektivisering.  Â

Â

 Â

Â

13.3.2.4

Strategisk  planlĂŚgning  af  en  kommuni-­ kationsopgave Â

Uanset  hvilke  forandringer  der  skal  sĂŚttes  i  gang  i  virksomhed  eller  afde-­ ling,  hĂĽber  lederen  naturligvis,  at  medarbejderne  arbejder  positivt  med  pĂĽ  at  nĂĽ  frem  til  mĂĽlet.  Derfor  er  det  nødvendigt,  at  hver  enkelt  medarbejder  og  virksomhedens  øvrige  interessenter  ved,  hvad  man  har  sat  i  gang,  og  hvor  man  vil  hen.  Men  ikke  alle  behøver  vide  alt.    Nedenfor  vises  et  eksempel  pĂĽ  de  spørgsmĂĽl,  du  kan  forholde  dig  til,  nĂĽr  du  planlĂŚgger,  hvordan  kommunikation  af  en  forandring  skal  foregĂĽ.   Personlige  kommunikationsredskaber  behandles  i  kapitlet  om  lederens  per-­ sonlige  egenskaber.    Strategisk  planlĂŚgning  af  kommunikation    Inden  du  tager  fat  pĂĽ  den  konkrete  kommunikationsopgave,  er  der  en  rĂŚkke  ting  du  skal  have  afklaret,  sĂĽ  du  kan  planlĂŚgge,  hvilke  kommunikationsveje  og  midler  du  vil  benytte  dig  af:    FormĂĽl:  Hvad  vil  jeg  opnĂĽ  med  kommunikationen    Modtager:  Hvem  har  behov  for  kommunikationen,  hvad  vil  de  have  glĂŚde  af  at  vide,  hvad  forventer  de,  og  hvad  ved  de  i  forvejen?    Afsender:  Hvem  har  ansvaret  for  kommunikationen?  Hvilket  omdømme  har  du  som  afsender  hos  modtageren,  og  hvilket  omdømme  ønsker  du  at  have?    Situationen:  Hvad  er  udgangspunktet  ¹  positiv/negative  faktorer    DelmĂĽl:  Er  der  flere  delmĂĽl  i  kommunikationen?  Skal  jeg  først  skabe  tilslutning  blandt  medarbejdere,  inden  vi  informerer  folk  uden  for  virksomheden?    Midler:  Hvilke  kommunikationsmidler  skal  anvendes?  Personlige  sam-­ taler,  møder,  power  points,  film,  oversigtstavler,  informations-­ YLGHR RSVODJ ÂŤ    Ressourcer:  Hvad  mĂĽ  det  koste?  Budget    Handleplan:  Aktivitet,  ansvarlig,  tidsplan,  succeskriterier  Hvem  gør  hvad  hvornĂĽr?    Opfølgning:  Hvordan  undersøger  vi  virkningen  af  kommunikationen?    Â

Figur  13.5 Â

193 Â Â

Den strategiske lederindsats har altså til formål at sikre, at du vælger den rette metode til at nå dine og virksomhedens mål.

Dit valg af metode må være baseret på en nøje analyse af situationen. Men din evne til at spille sammen med omgivelserne er afgørende for, om du når de ønskede resultater.

194

13.4 Generelt: /LQN WLO ./¶V Y NVWKXV IRU OHGHOVH

Om Strategiske ledelsesopgaver: Ole P. Andersen Andersen og Bekker Jensen Bordum og Holm Hansen Hansen, Colberg Olsen og Schou Michael A. West Scott, Jaffe & Tobe Søren Brandi Søren Brandi Van Hauen, Strandgaard og Kastberg

Om Personaleledelse: R. Meredith Belbin Heltbech, Mikkelsen og Andersen Hersey og Blanchard Carsten Hornstrup Edgar H. Schein Sven Ole Schmidt

Om Personligt lederskab: Væksthus for Ledelse, KL og KTO af: Mette Marie Langenge, HK Stine Hinge, KL Karen Lund, KL Peter Klange Christine Byriel Christine Byriel Stephen R. Covey Stephen R. Covey Ole Vadum Dahl Daniel Coleman Torben Hanson Anne Suzette Humle C.C. Larsen Marianne Minor Thomas Milsted Thomas Milsted Marshall B. Rosenberg Lis Lyngbjerg Steffensen Ole Vedfeldt Bobby Zachariae

Litteraturfortegnelse

www.lederweb.dk: Diverse værktøjer til Strategisk ledelse, Personaleledelse og Personligt lederskab

Drift af renseanlæg ± ledelse Bedre mødekultur Strategisk ledelseskommunikation Værdier på arbejde Teamwork Visioner, mål og værdier Ledelse af Forandring Forandringens vaner Den lærende organisation ± om evnen til at skabe kollek-­ tiv forandring

Ledelsesgrupper, Betingelser for succes eller fiasko Ledelse og samarbejde Situationsbestemt ledelse Appreciative Inquiry ± at videreudvikle organisationen på basis af det bedste i fortid og nutid, 2000 Organisationskultur og ledelse Metafor: Gruppers udviklingsfaser i gruppers samarbejde

Ledere der lykkes. ± En undersøgelse af kompetencer hos succesfulde ledere på kommunale arbejdspladser

Introduktion til supervision Men hvordan skal jeg få det sagt 7 gode vaner ± personlig udvikling og livskvalitet Den 8. Vane ± find din stemme og inspirér andre til at finde deres Grundbog i NLP 1 & 2 Følelsernes intelligens på arbejdspladsen Assertionstræning Dialog der bygger bro 0RGHOOHQ ´6LJ GLQ PHQLQJ´ Coaching og personlig rådgivning Stress ± sådan tackles stress Stress ± grib chancen for et bedre (arbejds)liv ± en prak-­ tisk vejledning for ledere Ikke voldelig kommunikaWLRQ ´*LUDIVSURJ´ Ledelse og stress Ubevidst intelligens Stress Kompetence ± øvelsesbog og -­cd

195

14 Â Â Â Â Â Â Â

Personaleledelse  Af  Irina  Meyendorff   ´'HQ EHGVWH FKHI HU GHQ Ger  har  fornuft  nok  til  at  vĂŚlge  gode  med-­ arbejdere  til  at  gøre  arbejdet,  og  selvbeherskelse  nok  til  at  lade  vĂŚ-­ UH PHG DW IRUVW\UUH GHP PHQV GH JÂĄU GHW´  T.  Roosevelt   I  dette  afsnit  behandles  tre  hovedomrĂĽder  inden  for  personaleledelse.  Før-­ ste  skridt  til  et  succesfuldt  samarbejde  er  at  ansĂŚtte  de  rigtige  personer.  NĂŚste  skridt  er  at  fastholde  og  udvikle  dem  i  takt  med  virksomhedens  ud-­ vikling  og  behov  for  kompetencer.  Med  kompetencer  menes  sĂĽvel  personli-­ ge  fĂŚrdigheder  og  egenskaber  som  stillingsmĂŚssige  rettigheder.  Endelig  kan  der  opstĂĽ  situationer,  hvor  du  som  leder  mĂĽ  skille  dig  af  med  en  eller  flere  medarbejdere.  PĂĽ  alle  tre  omrĂĽder  er  der  behov  for  menneskelig  ind-­ sigt,  en  viden  om  menneskelige  reaktioner  og  forskellighed.  De  personlige  lederegenskaber,  som  er  hensigtsmĂŚssige  at  anvende,  behandles  i  kapitel  15,  Personligt  lederskab. Â

Â

14.1 Â

Rekruttering Â

At  vĂŚlge  den  forkerte  medarbejder  kan  koste  dyrt,  ikke  blot  økonomisk.   Arbejdsklima  og  omgangstone  risikerer  at  blive  pĂĽvirket  i  en  uheldig  ret-­ ning.  Det  kan  betale  sig  at  bruge  tid  og  en  systematisk  forberedelse  pĂĽ  rekrutteringsprocessen  og  pĂĽ  udvĂŚlgelsen  af  den  rette,  nye  medarbejder,  sĂĽ  der  ikke  skal  bruges  ekstra  tid  pĂĽ  at  tackle  de  problemer,  som  opstĂĽr  ved  fejlansĂŚttelser.   Virksomhedens  personalepolitik  beskriver  de  metoder  og  procedurer,  som  skal  følges.  Skal  den  ledige  stilling  f.eks.  slĂĽs  op  internt,  inden  man  annon-­ cerer  offentligt?  Og  hvordan  skal  selve  ansĂŚttelsesproceduren  foregĂĽ? Â

Â

14.1.1 Â

Â

Kontakt  med  ansøgere Â

Annoncering  foretages  i  forskellige  medier:  Det  kan  vĂŚre  dagblade,  lokalaviser,  fagblade,  interne  opslag  eller  formid-­ ling  gennem  arbejdsmarkedsafdelingen.   Personlig  kontakt  opstĂĽr  f.eks.  ved  et  personligt  kendskab  til  stillingen,   medarbejderes  venner  og  bekendte,  andre  ansatte,  vikarer,  langtidsledige,  der  har  vĂŚret  i  jobtrĂŚning  eller  mĂĽske  uopfordrede  ansøgere.  Â

196 Â Â

14.1.2

Sortering af ansøgere

a) En skriftlig ansøgning er det første skridt.

Skal der laves et ansøgningsskema eller foretrækker man, at ansøg-­ ningen er udformet i et personligt brev?

Er der behov for referencer og anbefalinger?

b) Dernæst følger et interview med udvalgte ansøgere. Hvem skal deltage?

Driftslederens foresatte?

Driftslederen selv?

Dem begge?

Nedsættes der et ansættelsesudvalg med repræsentanter fra både le-­ delse og medarbejdere?

c) Referencer indhentes fra tidligere ansættelsesforhold?

Skal der tages personlig kontakt til de referencer, som ansøgeren har anført i sin ansøgning?

d) Øvrig dokumentation?

Anbefalinger, helbredsattest, svendebrev, eksamensbeviser, militær-­ papirer, straffeattest

14.1.3

Valg af ny medarbejder

a) Beslutningen træffes om, hvem der skal ansættes.

Hvordan skal afslagene håndteres?

Hvor uddybende skal vi informere om valget?

Vil vi gemme ansøgere til evt. senere ansættelse?

14.1.4

Selve ansættelsen

a) Hvilke formaliteter skal være i orden? Jobbeskrivelse, organisati-­ onsplan, fagforeningsspørgsmål.

b) Introduktion af den nye medarbejder: Første arbejdsdag, mødetid, sted og med hvem?

Hvad er tillidsrepræsentantens rolle den dag?

Skal vi have følordning?

Har virksomheden et introduktionsprogram?

Hvad er prøvetiden?

Hvordan følger vi op i tide?

14.1.5

Beskrivelse af jobbet

Jobbeskrivelsen skal tiltrække de rigtige ansøgere. Man må hellere anvende lidt ekstra tid på at udforme jobbeskrivelsen frem for at bruge megen tid på forkerte ansøgere.

197

14.1.6

Figur 14.1

Krav til den nye medarbejder

Hvilken person passer til jobbet? Følgende punkter kan indgå i overvejel-­ serne:

Fysik og helbred: Er der fysiske krav forbundet med denne stilling?

Er der kroniske sygdomme eller lidelser, som ikke kan rummes i jobbet?

Har mange sygedage særlige konsekvenser i dette job?

Almen begavelse: 6NDO DQV¡JHUHQ Y UH ´NYLN´ L RSIDWWHOVHQ" Er ansøgeren alment velorienteret?

Har ansøgeren indhentet specifikke informationer om det ansøgte job?

Hvordan opfattes ansøgerens modenhed og selvstændige dømmekraft?

Uddannelse: Hvilke praktiske erfaringer har ansøgeren?

Skolegang?

Praktisk uddannelse?

Får ansøgeren brug for sin uddannelse og erfaring i jobbet?

Mangler ansøgeren viden eller uddannelse?

Er ansøgeren praktisk anlagt?

Er ansøgeren måske overkvalificeret til dette job?

Interesser: Er ansøgeren udadvendt eller indadvendt?

Er ansøgeren udendørsmenneske, eller foretrækker personen at være inden døre?

Hvilke praktiske interesser har vedkommende?

Karaktertræk: Stabil?

Initiativrig?

Loyal?

Vedholdende?

Hæderlig? Ædruelig?

Samarbejdsevne og -­vilje?

198

Â

14.1.7 Â

 Â

Samtale  med  ansøgere Â

Efter  en  grovsortering  af  de  skriftlige  ansøgere  trĂŚffes  afgørelsen  om,  hvem  man  ønsker  at  indkalde  til  en  samtale.  I  tilfĂŚlde  af,  at  der  er  et  stort  antal  kvalificerede  ansøgere,  kan  der  blive  tale  om  flere  samtalerunder,  hvor  de  bedst  kvalificerede  indkaldes  endnu  engang,  inden  afgørelsen  trĂŚffes.  AnsĂŚttelsessamtalen  har  tre  formĂĽl:   x At  indhente  oplysninger  om  ansøgeren  x At  give  ansøgeren  oplysninger  om  jobbet  x At  ansøgeren  fĂĽr  en  positiv  oplevelse  af  arbejdspladsen  og  selve  ansĂŚttelsesforløbet.   Virksomhedens  image  kan  let  fĂĽ  skrammer  i  lakken,  hvis  de  ansøge-­ re,  som  ikke  fĂĽr  jobbet,  har  haft  en  negativ  oplevelse  af  den  mĂĽde,  de  er  blevet  behandlet  pĂĽ.  Den  mĂĽde,  de  omtaler  deres  oplevelse  af  ansĂŚttelsesforløbet  til  familie  og  venner,  skulle  gerne  vĂŚre  positiv.   Første  skridt:  Find  et  roligt  sted  til  samtalen.  Sørg  for  at  vĂŚre  vel-­ forberedt.  Hold  samtalen  i  en  afslappet  og  venlig  tone,  uden  afbry-­ delser.  Indled  med  at  fortĂŚlle  om  den  aktuelle  situation.  FortĂŚl,  hvorfor  I  søger  en  ny  medarbejder.  Er  det  en  genbesĂŚttelse  eller  et  nyt  job?  NĂĽr  indledningen  af  samtalen  er  fĂŚrdig,  er  det  ansøgerens  tur,  og  intervieweren  forholder  sig  nysgerrigt  lyttende.   NĂŚste  skridt:  FĂĽ  ansøgeren  til  at  fortĂŚlle  om  sin  aktuelle  situation,  om  sine  erfaringer  og  eventuelle  tanker  om  fremtiden.  Spørg  uddy-­ bende  til  de  emner,  du  ønsker  at  fĂĽ  belyst.  Pas  pĂĽ,  at  samtalen  ikke  EOLYHU ´IRUKÂĄUVDJWLJ´ GYV DW GX VWLOOHU VSÂĄUJVPnO VRP VNXG IUD KRf-­ ten.  Lyt  til  svarene,  vĂŚr  understøttende  og  accepterende  i  din  sam-­ taleform.  Det  er  ikke  din  opgave  at  dømme  eller  fordømme,  men  at  konstatere,  om  ansøgeren  har  de  rette  faglige  og  menneskelige  kva-­ lifikationer  til  at  udføre  de  ledige  job.   HV-­ord  er  gode  til  at  fĂĽ  andre  til  at  svare  uddybende:  x Hvad  kan  du  bedst  lide  ved  dit  nuvĂŚrende  job  ¹  eller  dit  sidste  job?  x Hvilke  jobmuligheder  overvejede  du,  da  du  var  fĂŚrdig  i  militĂŚ-­ ret?  x Hvordan  forestiller  du  dig  din  arbejdsdag  her?  x Hvem  kender  du,  der  er  ansat  i  driftsselskabet?  x +YRU O QJH YDU GX DQVDW L ÂŤ?  x +YDG InU GLJ WLO DW VÂĄJH Y N IUD ÂŤ?   Pas  pĂĽ  med  at  anvende  ledende  spørgsmĂĽl  som  f.eks.  ´'X KDU YHO LNNH KDIW for  mange  sygedagH L GLW VLGVWH MRE"´ HOOHU ´'X NDQ IRUKnEHQWOLJ VW\UH GLW WHPSHUDPHQW QnU QRJHW GULOOHU"´ /HGHQGH VSÂĄUJVPnO O JJHU QHPOLJ VYDUHW L munden  pĂĽ  personen,  og  du  kan  i  virkeligheden  ikke  tage  svaret  for  gode  varer.  Specielt  ikke,  nĂĽr  du  tager  i  betragtning,  at  der  som  regel  vil  vĂŚre  en  forskel  pĂĽ  din  status  som  interviewer  og  ansøgerens.  Der  er  jo  dig,  der  har  magten  til  at  udvĂŚlge  eller  afslĂĽ  ansøgeren,  som  jo  er  afhĂŚngig  af  din  af-­ gørelse.    199 Â

Â

Â

Sidste  skridt:  Til  slut  fortĂŚller  du  mere  detaljeret  om  arbejdsopga-­ verne  og  de  arbejdsbetingelser,  der  er  knyttet  til  jobbet.  MĂĽske  er  det  relevant  at  vise  ansøgeren  rundt  pĂĽ  anlĂŚgget.  Det  kan  eventuelt  vĂŚre  en  af  de  fremtidige  kolleger,  som  har  denne  rolle.  Den  lidt  me-­ re  uformelle  snak,  som  kan  opstĂĽ  ved  sĂĽdan  en  rundvisning,  kan  vĂŚre  med  til  at  give  et  godt  indtryk  af  medarbejderens  personlighed.    Inden  du  afslutter  interviewet,  spørger  du,  om  ansøgeren  har  nogle  spørgsmĂĽl.  FortĂŚl  til  slut,  hvordan  og  hvornĂĽr  han  kan  vente  en  af-­ gørelse,  og  tak  for  samtalen. Â

Â

14.2 Â Â Â

Fastholdelse  og  udvikling  af  medarbejdere Â

´(Q OHGHU KDU IÂĄUVW VXFFHV QnU KDQV PHGDUEHMGHUH KDU VXFFHV´   De  bedste  resultater  opnĂĽs,  nĂĽr  medarbejderne  kan  mĂŚrke,  at  de  udvikler  sig  gennem  deres  arbejde  og  opnĂĽr  en  følelse  af  tilfredshed.   Som  leder  er  det  altsĂĽ  ikke  nok  at  sikre  sig,  at  dine  medarbejdere  har  evner  og  erfaring  med  arbejdsopgaverne.  Du  mĂĽ  ogsĂĽ  have  øje  for,  hvad  der  skal  til  for  at  stimulere  den  enkelte  medarbejder.  Da  vi  som  personer  er  forskel-­ ligt  udstyret  med  hensyn  til  erfaringer,  viden,  ønsker  og  drømme,  kan  du  ikke  regne  med,  at  alle  reagerer  ens,  selv  om  du  synes,  du  behandler  dem  ens.   MĂĽske  er  lederen  yderst  fagligt  kompetent,  men  det  betyder  ikke,  at  lede-­ ren  ogsĂĽ  er  velfunderet,  nĂĽr  det  drejer  sig  om  at  have  øje  for  den  enkelte  medarbejders  potentiale,  eller  har  evnen  til  at  skabe  en  god  samtale.   Som  en  støtte  for  lederen  anvender  de  fleste  offentlige  virksomheder  for-­ skellige  redskaber  til  medarbejderudvikling. Â

Â

14.2.1 Â

Â

MedarbejderUdviklingsSamtaler  (MUS) Â

MUS,  PUS  (personaleudviklingssamtale)  eller  LUS  (lederudviklingssamtale)  er  et  ledelsesvĂŚrktøj,  som  er  indført  i  de  fleste  offentlige  og  private  organi-­ sationer  efter  et  nøje  tilrettelagt  program.  FormĂĽlet  med  samtalesystemet  er  at  sikre  sig,  at  de  menneskelige  ressourcer  til  stadighed  passer  til  de  op-­ gaver,  som  virksomheden  skal  have  udført.    Samtidig  indgĂĽr  samtalerne  i  et  overordnet  system,  der  skal  sikre,  at  bud-­ getter  for  uddannelse  bliver  anvendt  til  de  udviklingsaktiviteter,  som  er  nødvendige  for  at  vedligeholde  medarbejdernes  kompetencer.   Samtalernes  formĂĽl  er  at:  x synliggøre  og  drøfte  medarbejdernes  ressourcer  og  ønsker  om  udvik-­ ling  x drøfte  og  vurdere  arbejdsbetingelser  og  fremtidige  arbejdsopgaver  x drøfte  og  vurdere  den  enkelte  medarbejders  ønsker,  sĂĽ  de  i  videst  mu-­ ligt  omfang  afstemmes  med  arbejdspladsens  mĂĽlsĂŚtning  x opstille  mĂĽl  for  medarbejderens  indsats  og  udvikling  i  det  lø-­ bende  ür.   200 Â

Â

MUS er altså ikke en erstatning for de samtaler, der skal til for at løse lø-­ bende problemer og konflikter.

For at sikre, at MUS-­samtalerne får effekt, må de prioriteres højt af lederen.

Lederen må sørge for, at samtalen er fortrolig og foregår i en tillidsfuld at-­ mosfære. Det betyder, at der sættes god tid af, og at samtalen foregår uforstyrret, gerne et neutralt sted, f.eks. et mødelokale, og ikke på lederens kontor.

Principper for MUS Medarbejderudviklingssamtaler er planlagte, systematiske samtaler mellem den enkelte medarbejder og dennes nærmeste overordnede med henblik på gensidig information, udvikling og planlægning.

Samtalerne føres med regelmæssige mellemrum og følges op af begge par-­ ter.

Nogle virksomheder vælger at centralisere MUS-­samtalerne, så det ikke er nærmeste leder, men måske en afdelingsleder, som gennemfører samtaler-­ ne. Fra virksomhedens synspunkt giver det en sikkerhed for, at resultatet af samtaleforløbene sammenholdes effektivt. På den anden side kan det skabe en vis nervøsitet blandt medarbejderne at skulle tale åbent om personlige forhold med en person, som man ikke har særlig meget kontakt med i dag-­ ligdagen.

De fleste virksomheder anvender forberedelsesskemaer, hvor temaerne er listet op, så både medarbejder og leder har lejlighed til at forberede sig grundigt på de emner, der bliver taget op. Det kan for medarbejderens vedkommende være x Den nuværende arbejdssituation x Nye jobmuligheder på samme niveau x Mere eller mindre krævende job x Efteruddannelse x Trivsel og samarbejde ± både i forhold til leder, til kolleger og til arbejdsopgaverne x Personlig udvikling x Eventuel afvikling, f.eks. pensionering.

Lederens forberedelse dækker naturligvis også disse emner for hver enkelt medarbejder.

For at kunne planlægge den fremtidige udvikling må rammerne også være på plads. Derfor må lederen også være klædt godt på med hensyn til x Virksomhedens personalepolitik x Hvad lederen selv kan tage beslutning om, hvad skal videre til chef eller personaleafdeling x Fremtidsplaner for eget ansvarsområde, med hensyn til økono-­ mi, bemanding og udvikling x Hvilke kvalifikationer der er behov for på kort sigt og på længe-­ re sigt.

Hver enkelt MUS-­samtale afsluttes med, at leder og medarbejder under-­ skriver en aftale som udgangspunkt for de aktiviteter, der skal sættes i gang. Det aftales også, hvem der skal gøre hvad, og hvordan opfølgningen skal foregå. Det er naturligt, at sidste års aftale er udgangspunktet for dette års samtale.

201

14.2.2

Udviklingssamtaler i grupper (GRUS)

Når arbejdet er organiseret i team eller arbejdsgrupper, kan det være hen-­ sigtsmæssigt at holde udviklingssamtalerne i samarbejdsgruppen. Det med-­ fører, at lederen er den, der styrer processen (stiller afklarende spørgsmål, sammenfatter konklusioner og svarer på eventuelle konkrete spørgsmål), men først og fremmest lader medarbejderne være de aktive. Det lægger op til åbenhed, og det er nødvendigt at fastholde de resultater, som kan kom-­ me ud af en sådan udviklingsproces, ved at nedfælde beslutningerne og aftale, hvordan de følges op. Et godt redskab til at komme i gang med gruppeudvikling er den Værdsættende metode eller Appreciative Inquiry (Carsten Hornstrup).

14.2.2.1

Den værdsættende metode

Grundideen bag metoden kan illustreres i figurform (se figur 14.2), hvor den er stillet op over for en udviklingsmetode, der tager afsæt i problemer.

Når udviklingen af samarbejdet tager udgangspunkt i de problemer, der er opstået, kommer man nemlig til at fokusere mere på problemet end på løs-­ ningen. Man undersøger, hvordan problemet er opstået, og beslutter så, hvad der skal til for at undgå flere af den type problemer i fremtiden.

Den værdsættende metode sætter i stedet fokus på det, der virker i grup-­ pen eller afdelingen. Når medarbejderne i gruppen får lejlighed til at tale om deres succeser og om det, som fungerer, bliver man klar over, hvornår og hvordan gruppen og medarbejderne fungerer bedst, og ikke mindst hvad det er, der får en succes til at blive en succes. Når man som menneske taler om det, der fungerer og virker godt, giver det en god selvfølelse. Den un-­ derstøtter modet til komme frem med sine ideer og tanker. Når man kritise-­ res, har man tilbøjelighed til at gå i forsvarsposition, og det fordrer ikke kreativitet og iderigdom.

Den værdsættende metode er effektiv til at videreudvikle organisationen, ikke med udgangspunkt i de situationer, hvor den har det svært (proble-­ merne), men når den er bedst. Når man har fået gruppens succeser på bor-­ det og undersøgt dem grundigt, er næste skridt at finde ud af, hvor man ønsker, gruppen skal bevæge sig hen, så man sammen kan skabe den øn-­ skede fremtid.

Ved at lade den enkelte medarbejder fortælle om sine egne succeser og ønsker, og gruppen dernæst sammen undersøger disse succeser og ønsker, får man en fælles oplevelse af gruppens eller afdelingens samlede ressour-­ cer. Netop de fælles ressourcer og de fælles billeder af, hvor organisationen er på vej hen, er et stærkt redskab til at skabe og udvikle en samlet virk-­ somhed.

202

Figur 14.2

Når man studerer problemer, bliver man god til at finde problemer og blive ekspert i det, der ikke virker. Hvis man i stedet studerer succeser og ønsker for fremtiden, bliver man ekspert i at skabe denne fremtid.

14.2.3

Situationsbestemt ledelse

Den årlige medarbejdersamtale kan ikke erstatte den daglige kontakt og ledelse af medarbejderen. Oplæring og vedligeholdelse af medarbejdernes kompetencer er en løbende proces, hvor lederen har stor indflydelse på, hvordan medarbejderen udvikler sig i jobbet og føler arbejdsglæde. Jo stør-­ re arbejdstilfredshed, jo større initiativ og ansvarlighed.

´Det er lederens fornemste opgave at udvikle sine medarbejdere, så han VHOY EOLYHU RYHUIO¡GLJ´ er en sætning, mange ledere giver udtryk for. Men det er ikke så ligetil, som det lyder. Vejen til at kunne delegere opgaverne fuldt ud går fra den første instruktion i arbejdsopgaven via træning, motiva-­ tion og medinddragelse til den endelige delegering. Først når medarbejde-­ ren er i stand til selv at vurdere, hvordan opgaven skal gribes an, og hvil-­ ken prioritering den har i forhold til de øvrige opgaver, er det på sin plads som leder at slippe tøjlerne.

Selv om du som leder har delegeret arbejdsopgaver til dine folk, betyder det ikke, at du har sluppet ansvaret for, at de bliver udført. Det er altid le-­ derens ansvar, at afdelingen eller virksomheden når sine mål, så en fornuf-­ tig opfølgning vil til stadighed være på sin plads.

En overskuelig ledelsesmodel, inspireret af psykologerne P. Hersey og K. Blanchards ledelsesteori Situationsbestemt Ledelse, fortæller om, hvor-­ dan lederen kan gribe udviklingen af medarbejderne an:

203

Figur 14.3

Modellen tager udgangspunkt i to forhold, nemlig Medarbejderorienteret ledelse og Opgaveorienteret ledelse.

´0HGDUEHMGHURULHQWHUHW OHGHOVH´ fokuserer på at støtte, opmuntre og moti-­ vere medarbejdere. Det stiller krav til lederens sociale kompetencer, indle-­ velse og forståelse for, hvad der virker på den enkelte.

´2SJDYHRULHQWHUHW OHGHOVH´ har opgaven i centrum. Det stiller krav til lede-­ rens evne til at instruere og informere om opgavens mål, indhold og kvali-­ tetskrav. Fornemmelse for at tilpasse mængden af information er et andet krav, lederen må leve op til.

Disse to forskellige former for lederadfærd kunne synes at stride mod hin-­ anden, men modellen giver et bud på, hvordan de netop kan kombineres, så lederens adfærd kan afstemmes til den konkrete situation.

Effektiv ledelse er nemlig bestemt af situationen, dvs. af opgavens art og af de ressourcer, der er til rådighed, f.eks. tid, økonomi, tekniske hjælpemid-­ ler og personale. Det handler også om medarbejderens indsigt og faglige viden, og det handler om motivation og engagement til at løse opgaven.

Effektiv ledelse afhænger af, om lederens adfærd passer til medarbejderen i den enkelte arbejdssituation, altså det, du faktisk siger og gør for at lede medarbejderen målbevidst. En leder må altså være i stand til at afveksle sin lederstil efter den enkelte medarbejders evne til at udføre den aktuelle op-­ gave.

Udvikling af nye medarbejdere, så de opnår de nødvendige faglige kvalifika-­ tioner, så de føler sig ansvarlige og selvstændigt tager initiativ til at gå i gang med arbejdsopgaven, foregår som en proces, hvor lederen ændrer sin adfærd, efterhånden som medarbejderen gør fremskridt. Den bølge, der er tegnet ind i figuren, som anskueliggør ideen bag situationsbestemt ledelse, er et udtryk for lederens adfærd. Lederen bevæger sig fra nederste højre hjørne, Stil 1, op igennem Stil 2 og 3 og frem til Stil 4, som er den endelige delegering af både ansvar for og udførelse af arbejdsopgaven. Hvis medar-­ bejderen viser tegn på tilbageskridt, vil det være et signal til lederen om, at ledelsesstilen skal ændres til en af de foregående ledelsesstile.

204

Leders og medarbejders adfærd i de fire ledelsesstile beskrives her:

14.2.3.1

Lederadfærd, der kan karakteriseres som Lederstil 1 ± Instruktion

Figur 14.4

Lederen x udpeger, hvilke opgaver der skal løses x giver nødvendig information om opgaverne, opstiller mål og uddeler delopgaver x udarbejder handlingsplaner x beslutter arbejdsplanen: hvad, hvem, hvornår og hvordan x giver klare instruktioner og hovedsagelig operationel envejskommuni-­ kation x besvarer spørgsmål, tager initiativ til problemløsning og træffer beslut-­ ning x kontrollerer og vurderer medarbejdernes arbejde.

Medarbejderen følger lederens instrukser, stiller spørgsmål og modtager feedback.

205

Â

Â

 Â

 Â

14.2.3.2

LederadfĂŚrd,  der  kan  karakteriseres  som  Lederstil  2  ¹  Overtalelse Â

Som  det  fremgĂĽr  af  figur  14.5,  har  lederen  her  i  højere  grad  fokus  pĂĽ  per-­ sonen.  At  medarbejderen  nu  ved,  hvad  der  skal  gøres,  og  hvorfor  op-­ gaven  skal  udføres,  er  jo  ikke  nødvendigvis  ensbetydende  med,  at  det  sker,  nĂĽr  der  er  behov  for  det.  Det  er  altsĂĽ  lederens  ansvar  at  sikre  sig,  at  medarbejderen  er  motiveret  til  at  gĂĽ  i  gang  med  det.   Lederstil  2  er  støttende  og  fokuseret  pĂĽ  medarbejderen.  Hvad  er  det  for  en  type  medarbejder,  hvad  kan  motivere  medarbejderen  til  selv  at  tage  initia-­ WLY KYRUGDQ NDQ MHJ ´V OJH´ RSJDYHQ Vn PHGDUEHMGHUHQ InU O\VW WLO DW Jn L gang?  Det  er  spørgsmĂĽl,  du  som  leder  mĂĽ  overveje.   Lederen  x udpeger,  hvilke  opgaver  der  skal  løses  x informerer  om  opgavernes  sammenhĂŚng  og  opstiller  mĂĽl  x udarbejder  handlingsplaner  og  drøfter  dem  med  medarbejderen  x fremlĂŚgger  beslutninger  og  fĂĽr  kommentarer  fra  medarbejderen  x trĂŚffer  den  endelige  beslutning  om  arbejdsgangen  -­  efter  at  have  hørt  og  taget  højde  for  medarbejderens  ideer,  meninger  og  følelser  x holder  stadig  løbende  kontakt  og  har  føling  med  medarbejderens  ind-­ sats  -­  sørger  for  at  rose  og  opmuntre  x vurderer  medarbejderens  indsats.   Medarbejderen  x Kommer  med  ideer  og  meninger,  drøfter  og  pĂĽvirker  beslutningerne  x Følger  de  beslutninger,  lederen  tager  x Modtager  feedback  pĂĽ  sin  indsats.  Â

Â

Figur  14.5 Â

Â

206 Â Â

14.2.3.3

Lederadfærd, der karakteriseres som Lederstil 3 ± Medinddragelse (Figur 14.6)

Når du konstaterer, at din medarbejder selv tager initiativer og påtager sig ansvaret for opgavernes udførelse, er det på tide at bevæge dig over i Stil 3, som er en medinddragende stil. Opmuntring og ros er ikke længere nok til at motivere, fordi medarbejderen nu betragter udførelsen af sine opgaver som en naturlig ting. Når man roser noget, som personen betragter som naturligt, opleves det som ude af sammenhæng, og måske direkte demoti-­ verende. Lederstil 3 er en støttende stil, fordi lederen holder en tæt kontakt med medarbejderen, f.eks. ved at coache og spørge ind til medarbejderens synspunkter.

Lederen x engagerer medarbejderen i at afdække nødvendige opgaver og mål x opfordrer medarbejderen til at udarbejde løsningsforslag x står til rådighed med støtte og ideer, når det er nødvendigt x coacher medarbejderen, når der er behov for det.

Leder og medarbejder x deler ansvaret for løsningsforslag og beslutninger x vurderer i fællesskab resultat og arbejdsindsats.

Figur 14.6

207

14.2.3.4

Lederadfærd, der karakteriseres som Lederstil 4 ± Delegering (Figur 14.7)

Når du vurderer, at din medarbejder er rustet til at påtage sig ansvaret for hele arbejdsopgaven, dvs. selv står for planlægning og udførelse af rutiner-­ ne og tager initiativ til at udføre opgaverne, er det på tide, at du holder din indflydelse i snor og overlader ansvaret for opgaven til din medarbejder.

Det betyder ikke, at du slipper kontakt med din medarbejder, men at jeres kontakt i højere grad er ligeværdig.

Når du delegerer en opgave, betyder det ikke, at du har sluppet ansvaret for opgaven, men at du har givet din medarbejder den tillid, at lade medar-­ bejderen påtage sig ansvaret. Det vil sige, at du gennem dine overordnede styresystemer har en ide om, hvordan det går. Kun hvis det bliver nødven-­ digt, griber du ind, f.eks. hvis der opstår væsentlige fejl, ved sygdom eller ved en medarbejders ændring i sin normale adfærd. Går alt efter bogen, kan det være en god ide at drøfte medarbejderens indstilling til opgaven ved den årlige MUS-­samtale.

Lederen x definerer opgaverne og sætter mål sammen med medarbejderen x informerer i organisationen om, at medarbejderen har ansvaret for op-­ gavens løsning og om de kompetencer, der følger med dette ansvar x følger medarbejderens opgaveløsning periodevis.

Medarbejderen x udarbejder handlingsplaner og beslutter inden for aftalte rammer, hvordan arbejdsprocessen skal foregå: hvad, hvem, hvornår og hvor-­ dan x har ansvaret og æren for egne opgaveløsninger.

Leder og medarbejder x vurderer i fællesskab resultaterne.

Figur 14.7

208

Faglige færdigheder og menneskelige egenskaber Det bærende princip i situationsbestemt ledelse er, at mennesket ændrer adfærd, når omgivelserne ændrer adfærd. Det betyder, at når du som leder har øje for din medarbejder og tilpasser din ledelsesform efter det, den en-­ kelte har behov for, sender det klare signaler om, at du tager din ledelses-­ opgave alvorligt, og medarbejderen vil reagere på det.

Lederopgaven går både på at udvikle medarbejderens faglige færdigheder og på at udvikle nogle menneskelige egenskaber.

De faglige færdigheder kan være erfaring fra lignende opgaver, at med-­ arbejderen kender de krav, som stilles til jobbet (kvalitets-­ eller sikker-­ hedsmæssigt, tidsfrister og sammenhæng med øvrige opgaver), at medar-­ bejderen er aktiv i problemløsning, overholder aftalte tidsfrister og følger op på resultatet.

De menneskelige egenskaber handler om at være parat til at påtage sig et ansvar, gå ind i opgaveløsningen, vise interesse, selv tage initiativ og at kunne arbejde selvstændigt.

14.2.4

Lederens værktøjer

For at kunne arbejde med de fire ledelsesstile er det en forudsætning, at du som leder har kendskab til, hvad det er, der virker. I det følgende får du både konkrete værktøjer og nogle af de ledelsesteorier, som ligger bag.

14.2.4.1

Personlig instruktion

Skal en medarbejder sættes ind i en ny opgave, opnår du det bedste resul-­ tat, når du instruerer systematisk og motiverende. En personlig instruktion i en opgave består af fire skridt:

1. Forberedelse af medarbejderen x Få medarbejderen til at føle sig fri og tryg. x Forklar arbejdsopgaven, og find ud af, hvad medarbejderen kan i for-­ vejen. x Skab interesse hos medarbejderen for at lære opgaven. x Placer medarbejderen rigtigt i forhold til at udføre opgaven fysisk.

2.

Gennemgang af arbejdsprocessen trin for trin

x Beskriv, vis og illustrer hvert enkelt skridt i processen et ad gangen. x Fortæl, hvorfor det er vigtigt at gøre tingene i den rigtige rækkefølge. x Vær klar, grundig og rolig, og tag ikke flere skridt, end medarbejderen kan klare.

3.

Medarbejderens afprøvning

x Lad medarbejderen udføre opgaven selv. Ret fejlene. x Lad medarbejderen gøre det igen og selv forklare det vigtige i række-­ følgen. x Overbevis dig om, at medarbejderen forstår det. x Bliv ved, til du er sikker på, at medarbejderen kan. Øvelse, øvelse, øvelse.

209

4. x x x x

Opfølgning Fortæl, hvor medarbejderen kan få hjælp.

Få medarbejderen til at spørge.

Foretag hyppigt tilsyn.

Gå efterhånden over til normalt tilsyn.

En medarbejder, der har tilegnet sig nye færdigheder, skal bruge dem i praksis. Så medarbejderen skal i gang med den nye arbejdsopgave, før det indlærte kan sætte sig fast.

Der er størst chance for, at instruktionen får effekt, når medarbejderen del-­ tager aktivt og afprøver det nye i praksis. Brug eksempler, som stimulerer fantasien, som igen stimulerer lærelysten.

Giv plads til, at medarbejderen kan stille spørgsmål, både rent praktisk og til sammenhængen med andre opgaver. Byg på medarbejderens tidligere erfaringer. Det er lettere at lære, når man kan knytte det nye til noget kendt. Og endelig, vær konstruktiv. Det skaber gensidig tillid og accept og giver lyst til at lære. Kritik skaber modstand.

14.2.4.2

Skriftlig instruktion

Det kan være praktisk at have nedskrevet en arbejdsinstruktion, som man kan anvende i situationer, der opstår akut, eller når man har behov for at øve sig.

Instruksen skal beskrive x Hvad der skal gøres. x Hvordan det skal gøres. x Begrundelse for, hvorfor det skal gøres.

Når instruksen er udarbejdet, er det lederens ansvar at skabe interesse for at lære.

Måske har du været på et kursus, hvor du har lært førstehjælp? Hvis ikke du har brugt det i praksis, kan den skriftlige instruktion hjælpe dig igennem en akut situation.

Figur 14.8

210

Â

14.2.5 Â

Â

Motivation Â

Hvad  fĂĽr  mennesker  til  at  arbejde?  Hvad  kan  jeg  som  leder  gøre  for  at  fĂĽ  dem  til  det?  Disse  spørgsmĂĽl  dukker  op  i  dagligdagen,  hvor  vi  kan  undre  os  over,  at  vores  mĂĽde  at  kommunikere  ikke  virker  lige  godt  pĂĽ  alle  menne-­ sker.   Den  indstilling,  du  som  leder  har  til  andre  mennesker,  er  afgørende  for,  hvilken  ledelsesform  du  bedst  kan  stĂĽ  inde  for.  Douglas  McGregor  har  be-­ skrevet  to  vidt  forskellige  menneskesyn,  som  han  kalder  Teori  X  og  Teori  Y.    Teori  X  UHSU VHQWHUHU GHW PHQQHVNHV\Q DW ´PHQQHVNHU KDU HW PHGIÂĄGW ubehag  ved  at  arbejde  og  undgĂĽr  det,  hvis  det  er  muligt.  De  arbejder  kun,  IRUGL GH HU QÂĄGW WLO GHW´   Med  dette  menneskesyn  vil  lederen  sikre  sig,  at  beslutninger  gĂĽr  gennem  ham,  motivationen  er  løn  eller  pisk,  og  kun  fĂĽ  medarbejdere  slipper  gennem  nĂĽleøjet  og  fĂĽr  tildelt  ansvar  og  kompetencer.  Kontakten  til  medarbejderne  er  i  høj  grad  baseret  pĂĽ  envejskommunikation.   Teori  Y  reprĂŚsenterer  et  menneskesyn,  som  i  høj  grad  er  trĂŚngt  igennem  i  GDJ QHPOLJ ´DUEHMGH HU OLJH Vn QDWXUOLJW VRP OHJ RJ KYLOH RJ PHQnesket  DUEHMGHU JHUQH IRU DW XGYLNOH VLJ VHOY´ (Q OHGHU PHG GHWWH PHQQHVNHV\Q YLO inspirere  sine  medarbejdere  til  at  vokse  med  opgaverne.  Ved  at  delegere  spĂŚndende  og  udfordrende  opgaver  og  vĂŚre  i  tĂŚt  kontakt  med  medarbej-­ deren,  bliver  dialog  og  sparring  den  naturlige  ledelsesform.   NĂĽr  vi  betragter  modellen  for  situationsbestemt  ledelse,  fremgĂĽr  det  tyde-­ ligt,  at  den  ledelsesstil,  som  er  effektiv  i  den  givne  situation,  er  den,  som  medarbejderen  har  behov  for  lige  nu.  Medarbejderens  behov  Ìndrer  sig  i  takt  med  den  personlige  udvikling.  Det  kan  f.eks.  virke  utroligt  demotive-­ rende  at  blive  kontrolleret,  nĂĽr  man  er  sikker  og  kompetent  i  sin  mĂĽde  at  udføre  en  opgave  pĂĽ.  Â

211 Â Â

14.2.5.1

Maslows behovspyramide

, ¶HUQH WRJ DPHULNDQVNH SV\Nologer fat på spørgsmålet, og der blev udviklet motivationsteorier, bl.a. på baggrund af de menneskelige adfærds-­ problemer, der opstod i forbindelse med samlebåndsproduktion.

Abraham Maslow påviste, hvordan mennesker motiveres til at udføre deres arbejdsopgaver, hvis de derigennem får opfyldt nogle personlige behov. De menneskelige behov beskrev han i Behovspyramidens fem trin. Når vi har fået et grundlæggende behov opfyldt, opstår der nye behov på et højere niveau.

Hvis man f.eks. er træt, kan det være vanskeligt at koncentrere sig om at deltage aktivt i en samtale, før man er blevet udhvilet. Hvis man f.eks. er meget optaget af et problem med sine børn, kan det være umuligt at kon-­ centrere sig om, hvordan man skal udvikle sit potentiale på et arbejdsmæs-­ sigt område, før problemerne er løst.

Maslows pointe er, at hvis et menneske har større, uopfyldte behov på et lavere niveau, skal de opfyldes i tilpas grad, før mennesket kan bringes til at udføre opgaver, der kræver motivation på et højere niveau i behovspy-­ ramiden.

Figur 14.9. De fem niveauer for menneskelige behov

212

14.2.5.2

McClellands behovsteori

En anden amerikansk psykolog D. McClelland iagttog menneskelig adfærd, som den kendes fra dagligdagen i private og offentlige organisationer. Ud fra sine studier beskrev han tre overordnede psykologiske behov.

Anerkendelsesbehovet: Trangen til at opnå andres anerkendelse, høste ros og til stadighed være sikker på, at man er værdsat og afholdt af leder eller kolleger, kort sagt at blive set og vide, at man har betydning.

Præstationsbehovet: Trangen til selv at kunne løse og afslutte opgaver, lysten til at søge nye udfordringer og overvinde dem. Ønsket om at få noget fra hånden og kunne se resultatet af sit arbejde.

Magtbehovet: Trangen til at opnå magt og indflydelse, have kontrol over ting, mennesker og processer. Ønsket om at være den, der bestemmer.

McClelland mente, at disse tre behov er udtryk for forskellige måder at opnå og bevare selvtilliden på. Veje til at bekæmpe mindreværdsfølelse og følelse af afmagt. De tre behov optræder i hvert enkelt menneske, men ikke i samme grad. De erfaringer, som det enkelte menneske har haft gennem barndom og ungdom, har medvirket til, hvor stor betydning behovet har for den enkelte. Det betyder, at mennesket automatisk vil vælge en adfærd, som fører til at få netop de behov, som føles mest væsentlige for personen, dækket.

213

Figur 14.10

Det er en væsentlig del af lederens opgave at sørge for medarbejdernes trivsel, og det kan naturligvis gribes an på mange måder. Her kommer en række spørgsmål, hvor svaret giver dig en ide om, hvor du kan sætte ind: 1. Kan du informere dine medarbejdere bedre om jobbet og opgaverne?

2. (U GX VHOY HW PRWLYHUHQGH ´IRUELOOHGH´ IRU GLQH PHGDUEHMGHUH, og går du foran, når der opstår problemer og vanskelige opgaver?

3. Inddrager du medarbejderne i tilrettelæggelsen af arbejdet, og kan medarbejderne selv vælge arbejdsmetode og fremgangsmåde?

4. Hvordan tager du mod medarbejdernes ideer og kritik?

5. Er du bevidst om, hvilke opgaver den enkelte medarbejder bedst fun-­ gerer med?

6. Kan du give dem større ansvar med tilhørende kompetence?

7. Tager du dine medarbejdere med på råd, når der skal indkøbes værktøj og maskiner?

8. Hvornår har du sidst talt med hver enkelt af dine medarbejdere om de-­ res funktionsbetingelser og om din måde at lede dem på?

9. Kan nogle af medarbejderne påtage sig noget af dit arbejde, og kan du eventuelt overlade dem nogen af dine mere spændende opgaver?

14.2.5.3

Trivsel på arbejdspladsen

214

14.2.5.4

Anerkendelse og kritik

At vide, hvor man står, og om ens præstationer bliver værdsat, eller om de skal forbedres, er afgørende for, at man kan føle sig tryg i samarbejdet.

Derfor må lederen være i stand til at give sine medarbejdere tilbagemelding på deres præstationer. Vel at mærke en tilbagemelding, som kommer på et tidspunkt, hvor det er relevant, og på en måde, så det inspirerer enten til forbedring eller til inspiration for det fremtidige samarbejde.

14.2.5.4.1

At give feedback

Hvis du holder dig til følgende gyldne regler, når du kritiserer eller roser dine medarbejdere, så har du gjort dit til, at tilbagemeldingen bliver hørt: 1. Sørg for at have kontakt med personen. Mærker du, at du ikke kan få kontakt nu, så aftal et tidspunkt, hvor I kan tale sammen senere.

2. ´6SLO DOWLG EROGHQ ± DOGULJ PDQGHQ´ )RUW O, hvad du har set eller hørt.

Hold dig til fakta.

3. Undgå moralske vurderinger. Fortæl hellere, hvad konsekvensen er el-­ ler kan blive.

4. Gør din tilbagemelding brugbar. Fortæl, hvilken adfærd der evt. kan sættes i stedet.

Som leder er det dit ansvar at sørge for, at din medarbejder bliver gjort opmærksom på sine fejltagelser. Principielt er det dog op til hvert enkelt menneske at vælge sine handlinger, så på det medmenneskelige plan er det ikke tilrådeligt at give negative tilbagemeldinger, medmindre personen selv ønsker det. Så du kan tilbyde at give et menneske feedback, men aldrig tvinge det til at tage imod den.

215

 Â

Â

  Â

Â

14.2.5.4.2

NĂĽr  du  fĂĽr  mulighed  for  at  fĂĽ  en  tilbagemelding  pĂĽ,  hvordan  dine  omgivelser  oplever  dig  som  leder,  er  det  at  betragte  som  en  gave.  Vi  har  alle  et  ønske  om  at  opnĂĽ  noget  bestemt  med  vore  handlinger,  men  det  er  ikke  altid,  vi  ved,  om  vores  intention  bliver  forstĂĽet.   NĂĽr  vi  bliver  mødt  med  kritik,  er  det  normalt,  at  vi  reagerer  med  at  forklare  eller  forsvare  os.  Men  det  er  jo  i  virkeligheden  ganske  uinteressant,  hvad  vi  gerne  ville  opnĂĽ,  hvis  ikke  det  var  det,  omgivelserne  opfattede.  MĂĽske  skul-­ le  vi  have  gjort  noget  andet  for  at  opnĂĽ  det,  vi  ville?  Derfor  er  der  ganske  god  fornuft  i  at  huske  pĂĽ  disse  gyldne  regler  for  at  modtage  feedback:  1. Lyt!  Se  pĂĽ  afsenderen,  lad  personen  tale  ud.  2. Stil  uddybende  spørgsmĂĽl,  hvis  du  ikke  forstĂĽr  prĂŚcis,  hvad  der  me-­ nes.  UndgĂĽ  at  falde  i  grøften  med  at  forsvare  dig.  3. VĂŚr  sikker  pĂĽ,  at  du  har  forstĂĽet.  Tjek  det  ved  at  sammenfatte  det  budskab,  du  har  hørt.  4. Hvis  afsenderen  moraliserer  eller  straffer  dig  ved  at  tale  nedladende  el-­ ler  bedrevidende,  sĂĽ  afbryd  personen  og  spørg  ind  til,  hvad  vedkom-­ mende  helt  konkret  vil  foreslĂĽ,  at  du  gør.  5. Husk!  Det  er  dit  valg  og  dit  ansvar,  om  du  vil  Ìndre  det,  der  kritiseres. Â

14.2.5.5

Delegering Â

´(Q OHGHU HU HW PHQQHVNH VRP KDU IRU PHJHW DW ODYH 'HUIRU Pn KDQ HOOHU hun  overlade  noget  arbeMGH WLO DQGUH´  Â

At  delegere  krĂŚver  bĂĽde  systematik  og  indlevelsesevne.  Stil  dig  selv  føl-­ gende  spørgsmĂĽl:  1. Hvilke  opgaver  kan  jeg  delegere,  sĂĽ  det  giver  et  tilfredsstillende  resul-­ tat  for  medarbejderen,  for  mig  og  for  selskabet?  (fokus  pĂĽ  resultat).  Hvilke  opgaver  giver  medarbejderen  den  rette  udfordring  uden  risiko  for  nederlag?  (fokus  pĂĽ  medarbejderudvikling).  2. Hvordan  følger  jeg  op  pĂĽ  opgaven,  sĂĽ  den  bliver  vellykket  for  bĂĽde  medarbejderen  og  mig? Â

14.2.5.5.1

Â

Â

At  modtage  feedback Â

Principper  for  delegering Â

1. Giv  medarbejderen  den  nødvendige  instruktion  og  forklaring  pĂĽ,  i  hvil-­ ken  sammenhĂŚng  den  nye  opgave  indgĂĽr.   2. Vis  i  ord  og  handling,  at  du  accepterer  fejltagelser.  Beslutninger  er  ba-­ seret  pĂĽ  viden  og  erfaringer.  Hvis  medarbejderen  trĂŚffer  et  andet  valg,  end  du  ville  have  gjort,  sĂĽ  modstĂĽ  fristelsen  til  at  gribe  ind,  medmindre  det  fĂĽr  meget  alvorlige  konsekvenser.    3. Aftal  klare  succeskriterier  og  opfølgning.  Find  ud  af  og  fortĂŚl  medar-­ bejderen,  hvordan  du  vil  følge  op,   4. og  hvad  du  anser  for  en  velgennemført  opgave.   5. HjĂŚlp  dine  medarbejdere  til  at  tĂŚnke  problemerne  igennem  selv.  Bliver  du  spurgt  til  rĂĽds,  sĂĽ  tøv  en  kende  med  din  mening  om  løsningen.  Drøft  hellere,  hvilke  ideer  der  kan  bruges,  med  medarbejderen,  og  du  vil  op-­ dage,  at  medarbejderen  ofte  kan  bidrage  med  nytĂŚnkning.     216 Â

Â

6. Giv medarbejderne en klar kompetence. Det gælder både fremgangs-­ måde, bemanding og økonomi. Hvis du giver en person et ansvar, må du sørge for, at medarbejderen får tilstrækkelig handlefrihed til at løse opgaven.

7. Orienter andre afdelinger og medarbejdere om, at du har delegeret op-­ gaven til denne medarbejder.

Vær tålmodig, når du delegerer en opgave. Måske vil du i første omgang opleve, at det kræver mere af dig, fordi medarbejderen har behov for din støtte og tilvænning til selv at påtage sig ansvaret. Når du viser tillid til, at medarbejderen godt kan klare opgaven, virker det motiverende. Det kan du blandt andet gøre ved at afholde dig fra at kontrollere i tide og utide, og i stedet aftale klare kriterier for, hvornår og hvordan du vil underrettes, hvis noget går særligt godt eller dårligt.

14.2.6

Ledelse af team og samarbejds-­ grupper

Når virksomheden har brug for, at medarbejderne selvstændigt kan vareta-­ ge arbejdsopgaverne uden daglig ledelse, er det oplagt at etablere nogle selvstyrende arbejdsgrupper. Det giver naturligvis en række fordele, når de medarbejdere, som er involveret i arbejdsprocesserne, selv er i stand til at foretage nødvendige ændringer og justeringer efter behov. Når beslutnings-­ retten i forbindelse med arbejdsopgaverne er lagt ud til medarbejderne, er decentraliseret, opstår der naturligt en vis motivation ved selv at have an-­ svar og kompetence. Er dine medarbejdere organiseret i team, kan du an-­ vende situationsbestemt ledelse i forhold til det enkelte team. Men du må være forberedt på, at der er en særlig proces, som gør sig gældende i ud-­ viklingen af gruppers arbejde. Det er ikke nok at sætte folk med de nød-­ vendige faglige kompetencer sammen og så regne med, at det kører.

14.2.6.1

Udviklingsfaser i gruppers samarbejde

Man har afdækket følgende generelle mønster, når en ny gruppe etableres (Sven Ole Schmidt):

Fødsel Samarbejdet er præget af en venlig, høflig adfærd. Man er lidt usikker og opmærksom på hinanden. Kommunikationen er upersonlig og faglig.

Spørgsmålene, der trænger sig på, handler om, hvad der skal ske, hvem de andre er, og om hvordan jeg passer ind med de andre.

Pubertet Efterhånden som der opstår en vis tryghed, bliver der behov for at manife-­ stere sig, for at finde sin plads og sin rolle. Der dukker nye adfærdsformer op og med dem personlige konfrontationer. Man afprøver normerne og op-­ lever behov for at forsvare sig. Der opstår konflikter og modsatrettede synspunkter: enten/eller, ret eller uret.

Ungdom Når normerne er afprøvet, og gruppens deltagere har gjort sig nogle erfa-­ ringer om, hvad der kan lade sig gøre i denne gruppe, indtræder en fase, hvor der er behov for at få etableret nogle fælles retningslinjer.

217

Denne fase kendetegnes ved en højere grad af organisering. Man etablerer systemer og processer, udvikler de nødvendige færdigheder og kontrolme-­ toder. Der udvikles en gensidig tillid og ansvarlighed for teamet samtidig med, at der er klart fokus på opgaven. Evnen til at træffe beslutninger styr-­ kes.

Voksen De forudgående udviklingsfaser har været nødvendige for at gruppen kan blive voksen.

Det betyder, at der nu er grobund for et effektivt samarbejde, som både er opgave-­ og procesorienteret. Der er vokset en gensidig forståelse og re-­ spekt frem, og det er ikke længere nødvendigt at referere til reglerne, som er blevet en del af gruppens kultur. Sådan gør man her!

Kommunikationen er mere varieret og rummer højere grad af aktiv lytning, åbenhed og modtagelighed. Indstillingen til samarbejdet bliver mere støt-­ tende og tolerant og med en høj grad af effektivitet. Der er accept af, at der er forskellige løsningsmodeller, og begreber som rigtigt og forkert nedtones.

Figur 14.11. Udviklingsfaser i gruppesamarbejde

Denne udviklingsproces er med til at skabe grundlaget for et godt samar-­ bejde. Organisationspsykologen professor Edgar H. Schein har undersøgt grupper, som fungerer godt, og det viser sig, at medarbejderne kender og har en fælles indstilling til: x formålet med at deltage i samarbejdet x måden, man kommunikerer på x hvem der hører med til arbejdsgruppen x fordelingen af ansvar og kompetence x hvordan man omgås med hinanden følelsesmæssigt x hvordan man belønner og straffer, når spillereglerne overtrædes.

14.2.6.2

Grundlag for effektive samarbejdsgrup-­ per

218

 Hvis  de  nĂŚvnte  punkter  ikke  er  drøftet  og  vedtaget  i  fĂŚllesskab,  kan  der  nemt  danne  sig  nogle  uskrevne  regler,  som  formodentlig  vil  tage  udspring  i  de  personer,  der  har  den  største  magt  og  højeste  status.  Da  disse  regler  er  uskrevne,  kan  det  vĂŚre  vanskeligt  at  definere,  hvornĂĽr  de  bliver  overtrĂĽdt.   2YHUWU GHOVHU EOLYHU GHUIRU ´VWUDIIHW´ PHG LURQL XGHOXNNHOVH DI I OOHVVNa-­ bet,  bagtalelse.  Kommunikationen  bliver  afbrudt,  eller  kun  den  nødvendig-­ VWH NRPPXQLNDWLRQ RSUHWKROGHV ´NÂĄOHVNDEVPHWRGHQ´ 5HVXOWDWHW EOLYHU KXr-­ WLJW DW GHU GDQQHU VLJ P\WHU RP HQNHOWH SHUVRQHU PDQ IRUW OOHU ´VDQGKe-­ GHU´ RJ JHQHUDOLVHUHU   Det  krĂŚver  mod  at  tage  fat  pĂĽ  uenighed  og  konflikter  i  en  gruppe.  Derfor  er  det  oplagt,  at  det  er  lederen,  der  pĂĽtager  sig  opgaven  i  rollen  som  procesle-­ der  eller  mediator  (mĂŚgler).  Men  vĂŚr  forberedt  pĂĽ,  at  det  kan  vĂŚre  tids-­ krĂŚvende,  for  det  er  nødvendigt,  at  alle  parter  føler  sig  hørt,  sĂĽ  det  stiller  store  krav  til  lederens  sociale  egenskaber  og  evne  til  at  kommunikere,  lytte  og  sammenfatte.  Â

14.2.7 Â

Â

Roller  i  samarbejdet Â

MĂĽske  kan  du  genkende  situationen,  hvor  du  det  ene  øjeblik  skal  vise  besø-­ gende  rundt  pĂĽ  anlĂŚgget  og  forklare,  hvad  der  foregĂĽr  pĂĽ  stedet.   NĂŚste  øjeblik  gennemgĂĽr  du  budgettet  for  nĂŚste  kvartal,  sĂĽ  skal  du  løse  et  problem  mellem  to  medarbejdere,  dernĂŚst  skal  der  skrives  en  rapport  til  ledelsen,  og  mĂĽske  slutter  du  dagen  med  møde  i  teknisk  udvalg,  hvor  man  drøfter  nye  metoder  til  spildevandrensning.  Hver  enkelt  situation  krĂŚver,  at  du  indtager  en  bestemt  rolle,  og  nogen  roller  er  du  sikkert  bedre  til  end  an-­ dre.   NĂĽr  mennesker  nu  egner  sig  til  forskellige  ting,  er  det  bedre,  at  de  udfylder  roller  i  samarbejdet,  som  de  gør  godt,  end  at  de  holder  sig  tilbage  og  der-­ med  ikke  bidrager  effektivt.  PĂĽ  den  anden  side  vil  der  som  regel  vĂŚre  nogle  typer  arbejdsopgaver,  som  ikke  ligger  lige  for,  men  som  de  ogsĂĽ  mĂĽ  pĂĽtage  sig,  selv  om  det  bliver  knap  sĂĽ  effektivt.   NĂĽr  man  kender  hinanden  i  et  team,  har  medarbejderne  som  regel  en  god  fornemmelse  af  bĂĽde  styrker  og  svagheder  hos  hinanden.  Det  er  en  styrke  i  HW WHDP DW NXQQH ´UXPPH´ HQ VYDJKHG KRV HQ NROOHJD 'HW HU WLO JHQJ OG ogsĂĽ  nødvendigt  at  kunne  give  ordentlig  feedback,  nĂĽr  adfĂŚrden  bevĂŚger  sig  fra  at  vĂŚre  genkendelig  og  uskadelig  til  at  vĂŚre  uacceptabel  for  teamets  prĂŚstationer.  Â

219 Â Â

14.2.7.1

Belbins teamroller

(Belbins teori og illustrationer er gengivet med tilladelse fra Potential Aps).

På grundlag af ni års forskning af, har dr. Meredith Belbin udviklet en teori om, hvilke roller der er brug for i en samarbejdsgruppe. Kort beskrevet går teorien ud på, at virkeligt effektive team er sammensat af personer, som tilsammen kan udfylde ni forskellige teamroller. Da vi mennesker som regel kan dække flere af disse ni roller, kan det være nødvendigt at skifte fra en rolle til en anden i løbet af en arbejdsdag. Hun skelner altså mellem team-­ roller, som er knyttet til en bestemt adfærd, og funktionsroller, som hænger sammen med uddannelse og den jobfunktion, man er ansat til at udfylde.

Teamrollerne er opdelt i tre kategorier, nemlig:

Handleroller: Opstarter ± Organisator ± Afslutter Sociale roller: Koordinator ± Kontaktskaber ± Formidler Tænkeroller: Idemand ± Analysator ± Specialist

Når man sammensætter et team, er alle ni teamroller vigtige. De har hver deres funktion, og i samarbejdet supplerer de hinanden. Når man ser team-­ rollerne som naturlige forskelligheder, der alle har deres berettigelse, giver det et godt grundlag for at acceptere, at vi er forskellige. En indstilling, der styrker samarbejde og modvirker konflikter.

+YHU HQNHOW WHDPUROOH LQGHE UHU EnGH VW\UNHU RJ ´WLOODGHOLJH VYDJKHGHU´ 'H stærke sider er rollens mest positive egenskaber og konstruktive bidrag til WHDPDUEHMGHW 'H ´WLOODGHOLJH VYDJKHGHU´ G NNHU RYHU HQ PLQGUH KHQVLJWs-­ mæssig adfærd, der naturligt hænger sammen med den enkelte rolles posi-­ tive bidrag, og som kan komme til udtryk, når personen arbejder under pres.

Går du f.eks. som Opstarter op i at få tingene gjort, risikerer du, at du ikke får motiveret dine medarbejdere, så de har lyst til at følge dig. Opstarterens PRWWR NDQ PHJHW YHO Y UH ´KYRU VY UW NDQ GHW Y UH"´

220

Figur 14.12. Oversigt over, hvad de forskellige roller bidrager med i et samarbejde. Hvilke svagheder, man kan forvente og hvor grænsen går, for hvad man kan acceptere.

Alle mennesker kan som regel optræde i flere teamroller. Der er altså ikke tale om karakteregenskaber, men snarere om måder at fungere på i samar-­ bejdet. Du fungerer måske godt i organisatorrollen: Du planlægger, hvor-­ dan arbejdsopgaven praktisk skal gennemføres. Men du føler du dig også hjemme i rollen som koordinator: Du har en god fornemmelse af, hvordan den enkelte medarbejder trives bedst, og hvilke opgaver det er hensigts-­ mæssigt at overlade til ham eller hende.

Ledere af samarbejdsteam må være indstillet på at begrænse deres egen rolle, når den fælles ansvarsfølelse skal opbygges i teamet. Andres stærke sider skal anerkendes, ligesom der skal holdes øje med nye talenter. Jo bedre grundlaget for teamet er, jo større er dets samlede styrke og effekti-­ vitet. Kolleger og underordnede skal opmuntres og have lov til at udvikle sig. I den forbindelse er det vigtigere, at alle har fornemmelsen for et over-­ ordnet mål, end det er at opstille detaljerede mål for den enkelte. Koordina-­ torrollen har de sociale kompetencer, der er nødvendige for at udfylde rol-­ len som en effektiv teamleder.

Når man har en fornemmelse af både sine egne og sine medarbejderes fo-­ retrukne teamroller, har man en nøgle til at forstå, hvorfor der er nogen, man arbejder godt sammen med, og andre, man let kommer i konflikt med.

Ved nyansættelser giver teamrolleteorien desuden et input til at vurdere, hvilke personlige karakteristika der er behov for at supplere teamet med.

221

Her er rollerne stillet op over for deres modsætning: x Koordinatoren, som har overblikket >< Specialisten, som går i dybden x Idemanden, som er teoretisk >< Organisatoren, som er praktisk x Kontaktskaber, som ser ny muligheder >< Afslutter, som fuldender etablerede systemer x Opstarter, som leder og går foran >< Formidler, som understøtter og tilpasser sig x Analysator, som er objektiv og derfor kan virke kold på andre generelt.

Teammedarbejdere er i stand til at opstille deres egne mål, når de ved, i hvilken retning den samlede virksomhed ønsker at bevæge sig, og når de føler sig engagerede som ligeværdige medlemmer af teamet. Når teamet fungerer, vil teammedlemmerne selv sørge for, at der bliver taget hånd om nødvendige opgaver, også selv om den person, som normalt har opgaven, er syg eller fraværende. Ansvaret for, at alle opgaver bliver udført, deles af hele gruppen.

At udvikle sådanne selvstyrende grupper er en løbende proces, for når der kommer nye medarbejdere til, eller gamle går fra, ændrer gruppens struk-­ tur sig. Rollerne omfordeles, og det kan være nødvendigt at redefinere ar-­ bejdsfordelingen.

Figur 14.13

222

14.3

Afskedigelse af medarbejdere

Situationen opstår, hvor du som leder bliver nødt til at skille dig af med en medarbejder. Grunden kan være af organisatorisk karakter: Der skal skæ-­ res ned! Men det kan også være af personlige årsager, du må skille dig af med en af dine medarbejdere. Uanset hvilken årsag der ligger til grund, er det din opgave at gennemføre opsigelsessamtalen, en opgave, de færreste bryder sig om.

Man hører da også grelle eksempler på, at medarbejdere er blevet sagt op pr. sms eller mail, fordi lederen ikke har haft lyst til at tage samtalen direk-­ te. I offentlige virksomheder er der klare procedurer for, hvordan forløbet skal være. Dette er beskrevet nærmere i kapitlet om bemyndigelse. Her vil vi koncentrere os om, hvordan du bedst muligt kan være klædt på, når det bliver din tur til at skulle gennemføre en opsigelsessamtale. Du kan forbe-­ rede dig på samtalen ved at gøre dig følgende punkter klart:

Hvor og hvornår? Praktiske forhold: Hvad tid på dagen, hvem skal delta-­ ge, hvor og hvor længe?

Hvordan? Samtalens indledning. (Hvem er det, du skal afskedige? Skriv indledningen ned).

Hvorfor? Baggrund for opsigelsen, personlig begrundelse.

Hvad skal der ske? Opsigelsesvilkårene. (Tidspunkt, godtgørelse, arbejds-­ opgaver, kontaktperson). Genplaceringsaktiviteter. (Aftale om det videre forløb).

Den skriftlige opsigelse.

I afsnit 15.5.4 finder du en metode til at gennemføre afskedigelsessamta-­ len.

223

14.4

Psykisk arbejdsmiljø

Endelig vil vi afrunde dette kapitel med at se på, hvad du som leder kan være opmærksom på for at sikre et sundt og effektivt arbejdsmiljø. Når tingene går, som de skal, er der naturligt fokus på arbejdsopgaverne og på de resultater, der opnås. Men hvis tonen i dagligdagen bliver præget af ulyst og brok, og du måske oplever større fravær end normalt, er det din opgave at undersøge, om det psykiske arbejdsmiljø er i orden.

Hvis du oplever nogle af følgende tegn hos en medarbejder, kan det skyldes et dårligt psykisk arbejdsmiljø: x Irritabel, snapper efter vejret, vred, råber op, kynisk, bitter, er led ved det hele. Skærer grimasser x Virker udbrændt, depressiv, træt, ugidelig, føler sig tom, død x Græder, har let til tårer, røde øjne, indelukket, hyppige toiletbesøg x Afhængig af: alkohol, kaffe, cigaretter, mad, slik x Fravær, f.eks. sygemelding, afbud til officielle og uofficielle møder (f.eks. frokost og andet socialt samvær) x Maveproblemer, hovedpine, eksem, nakkesmerter, spiseforstyrrelse x Pludselig inkompetence, er klodset, glemsom, tilbageholdende, lang-­ som x Nervøs, ryster på hænderne, flakkende blik, hivende åndedræt.

Hvis du har mistanke om, at der er noget galt, er det relevant at undersøge følgende:

Hvordan fungerer samspillet x mellem ledelse og medarbejdere? x kollegerne imellem?

Er der balance mellem x medarbejderens krav til arbejdsindhold og medarbejderens ressourcer (tid og evner)? x arbejdspladsens krav til medarbejderen og tilbud om og mulighed for udvikling? x arbejdspres og mulighed for at have indflydelse på eget arbejde?

Er der overensstemmelse mellem x arbejdets indhold og arbejdets tilrettelæggelse (organisering, beman-­ ding og hjælpemidler/teknologi)?

I kapitel 15 om personligt lederskab vil du finde mere om stress.

Det psykiske arbejdsmiljø kan have direkte indflydelse på sundhedstilstan-­ den hos den enkelte medarbejder. Mange dødelige hjerte-­karsygdomme er foranlediget af stress, som i dag hyppigt ses som et resultat af de krav, der stilles for at leve op til det moderne vækstsamfund.

224

Â

14.5 Â

Â

Afrunding Â

Mange  psykologiske  faktorer  spiller  ind,  nĂĽr  det  handler  om  samarbejde.  Derfor  har  lederen  brug  for  bĂĽde  menneskelig  indsigt  og  konkrete  vĂŚrktø-­ jer,  som  kan  tages  i  brug,  nĂĽr  der  er  behov  for  det.  Den  vĂŚrst  tĂŚnkelige  ledelsesstil,  nĂĽr  samarbejdet  knirker,  er  ikke  at  gøre  noget.    Medarbejdere  sĂŚtter  pris  pĂĽ  ledere,  som  er  tydelige  i  dagligdagen,  men  mange  ledere  har  svĂŚrt  ved  at  tage  fat  om  problemerne,  nĂĽr  de  har  med  de  menneskelige  faktorer  at  gøre.  Blokeringer  og  angst  for,  at  situationen  kommer  helt  ud  af  kontrol,  fĂĽr  nogle  WLO DW NQLEH XGHQ RP PHG ´HQ JDQJ EUÂĄG WLO NDIIHQ´ 0HQ YLUNQLQJHQ KYLV GHU HU QRJHQ HU NRUW   Derfor  vil  vi  i  kapitel  15  se  pĂĽ,  hvordan  du  som  leder  kan  styrke  dit  person-­ lige  lederskab  og  mod  til  at  tage  fat  om  nĂŚldens  rod.   Â

225 Â Â

14.6 Generelt: /LQN WLO ./¶V Y NVWKXV IRU OHGHOVH

Om Strategiske ledelsesopgaver: Ole P. Andersen Andersen og Bekker Jensen Bordum og Holm Hansen Hansen, Colberg Olsen og Schou Michael A. West Scott, Jaffe & Tobe Søren Brandi Søren Brandi Van Hauen, Strandgaard og Kastberg

Om Personaleledelse: R. Meredith Belbin Heltbech, Mikkelsen og Andersen Hersey og Blanchard Carsten Hornstrup Edgar H. Schein Sven Ole Schmidt

Om Personligt lederskab: Væksthus for Ledelse, KL og KTO af: Mette Marie Langenge, HK Stine Hinge, KL Karen Lund, KL Peter Klange Christine Byriel Christine Byriel Stephen R. Covey Stephen R. Covey Ole Vadum Dahl Daniel Coleman Torben Hanson Anne Suzette Humle C.C. Larsen Marianne Minor Thomas Milsted Thomas Milsted Marshall B. Rosenberg Lis Lyngbjerg Steffensen Ole Vedfeldt Bobby Zachariae

Litteraturfortegnelse

www.lederweb.dk: Diverse værktøjer til Strategisk ledelse, Personaleledelse og Personligt lederskab

Drift af renseanlæg ± ledelse Bedre mødekultur Strategisk ledelseskommunikation Værdier på arbejde Teamwork Visioner, mål og værdier Ledelse af Forandring Forandringens vaner Den lærende organisation ± om evnen til at skabe kollek-­ tiv forandring

Ledelsesgrupper, Betingelser for succes eller fiasko Ledelse og samarbejde Situationsbestemt ledelse Appreciative Inquiry ± at videreudvikle organisationen på basis af det bedste i fortid og nutid, 2000 Organisationskultur og ledelse Metafor: Gruppers udviklingsfaser i gruppers samarbejde

Ledere der lykkes. ± En undersøgelse af kompetencer hos succesfulde ledere på kommunale arbejdspladser

Introduktion til supervision Men hvordan skal jeg få det sagt 7 gode vaner ± personlig udvikling og livskvalitet Den 8. Vane ± find din stemme og inspirér andre til at finde deres Grundbog i NLP 1 & 2 Følelsernes intelligens på arbejdspladsen Assertionstræning Dialog der bygger bro 0RGHOOHQ ´6LJ GLQ PHQLQJ´ Coaching og personlig rådgivning Stress ± sådan tackles stress Stress ± grib chancen for et bedre (arbejds)liv ± en prak-­ tisk vejledning for ledere ,NNH YROGHOLJ NRPPXQLNDWLRQ ´*LUDIVSURJ´ Ledelse og stress Ubevidst intelligens Stress Kompetence ± øvelsesbog og -­cd

226

15

Personligt lederskab

Af Irina Meyendorff

Der er et særligt øjeblik for enhver leder, som er afgørende for hans eller hendes succes. Det er det øjeblik, hvor personen tager sit personlige leder-­ skab på sig.

Det vil sige, at du erkender, at det er dit ansvar som leder at sørge for, at medarbejderne får samarbejdet til at fungere, og at du som leder skaber det samspil, der fører til de bedst mulige resultater. OG at du for at udføre dette ledelsesarbejde er parat til at sætte dine personlige talenter i spil og prioritere ledelsen af dine medarbejdere højt i forhold til de andre ledelses-­ opgaver, som presser sig på.

15.1

Ledelsestrekanten

Figur 15.1. (www.lederweb.dk)

Ledelsesopgaverne har forskellig karakter, og som driftsleder vil du opleve, at du ofte er nødt til at prioritere. Mange ledere nikker genkendende til si-­ tuationen, hvor rapportering og administrative opgaver fylder mere og mere i det daglige, og praktiske opgaver skal klares nu og her. Det kan være svært at finde plads til den konkrete indsats i forhold til personaleledelse.

Det er et dilemma, som kan føre til stress ± et dilemma, som enhver leder har brug for at forholde sig konkret til.

I dette kapitel vil vi beskæftige os med at kortlægge, hvad det vil sige, at lederen tager sit personlige lederskab på sig.

227

15.2

Ledere der lykkes

Væksthus for ledelse gennemførte i 2005 en undersøgelse af kernekompe-­ tencer hos ledere, som både medarbejdere og chefer betegner som succes-­ fulde. Undersøgelsen blev gennemført på kommunale arbejdspladser. Ved at studere ledere, som har succes, og analysere deres faktiske handlinger i en række særligt vellykkede eller kritiske situationer, har man kortlagt, hvad det er, der gør dem succesfulde. Man har altså ikke undersøgt deres holdninger til ledelse eller deres formelle færdigheder inden for bestemte ledelsesfaglige discipliner. Undersøgelsen har bevidst været tilrettelagt så åbent og nysgerrigt som overhovedet muligt, og resultatet af undersøgelsen peger på fem kernekompetencer, som meget tydeligt kendetegner den suc-­ cesfulde leder.

15.2.1

Fem kernekompetencer

(tekst i kursiv er klippet fra rapporten Ledere der lykkes)

De succesfulde ledere har følgende fem kernekompetencer:

Figur 15.2

x Relationel forståelse ± de læser og forstår menneskelige relationer x Tillidsvækkende sparring ± de indgyder tillid og indbyder til sparring x Konfronterende intervention ± de er offensive og direkte i deres indgriben x Insisterende delegering ± de insisterer vedholdende på at delegere ansvar og opgaver x Rodfæstet under pres ± de holder fast i personlige grundværdier, og-­ så når disse udfordres.

228

Relationel forståelse Lederen opfanger intentioner og behov hos andre, selv om de ikke ud-­ trykkes klart og åbent. Fornemmer stemninger mellem mennesker.

Rummer andres frustration og kan sætte sig i deres sted. Har en velud-­ viklet forståelse for andres styrker og svagheder og har sans for små, men vigtige detaljer hos andre. Afværger optræk til uhensigtsmæssige konflikter mellem andre.

Tillidsvækkende sparring Lederen prioriterer henvendelser om sparring højt og udviser interesse og fortrolighed, når det gælder andres problemer. Hjælper med at ned-­ bryde et problem eller en opgave til forståelige dele. Lytter opmærksomt og stiller spørgsmål, der opleves som befordrende og hjælpsomme. Gi-­ ver gode råd og konkrete forslag til løsninger på dagligdags problemer.

Interesserer sig for andres udvikling. Hjælper andre i gang med nye pro-­ jekter eller egen udvikling.

Konfronterende intervention Lederen udfordrer fordomme og fastlåste positioner hos andre. Konfron-­ terer kolleger og medarbejdere med uhensigtsmæssige handlemønstre.

Giver spontane og fair tilbagemeldinger på den enkeltes præstationer.

Opsøger aktivt uløste problemer og medvirker til hurtig afklaring. Gør opmærksom på uhensigtsmæssige forhold og fjerner forhindringer.

Kommunikerer krav og forventninger klart.

Insisterende delegering Lederen udfordrer modvilje mod at påtage sig et ansvar. Insisterer på at medarbejdere og samarbejdspartnere tager et klart ejerskab til opgaver og aftaler. Følger op på delegeret ansvar og slår konsekvent ned på ulø-­ ste opgaver og manglende opfyldelse af aftaler. Tager selv ansvar for vanskelige opgaver og kommunikerer klart om fordelingen mellem eget og andres ansvar. Afsøger konstant sammenhængen mellem ansvar og mål og korrigerer konsekvent ansvarsfordelingen i takt med at projekter og mål ændres.

Rodfæstet under pres Lederen er tro mod personlige grundværdier, også når de er i modvind.

Undlader ikke at træffe en ubehagelig eller upopulær beslutning, som le-­ deren anser for rigtig eller principiel. Udviser tillid til egne evner og be-­ slutninger i kritiske situationer. Skaber sig nødvendig tid og plads til at håndtere konflikter. Søger inspiration og hjælp, men beslutter selv rele-­ vante og kritiske initiativer. Reflekterer over egne værdier og egen ledel-­ sesstil.

229

Â

 Â

 Â

15.2.2

At  udvikle  personligt  lederskab Â

15.2.2.1

Tanke-­  og  handlemønstre Â

En  medfødt  indlevelsesevne  og  fornemmelse  for  andre  mennesker  er  ikke  alle  forundt.  Ikke  desto  mindre  er  en  af  de  vigtigste  ingredienser  i  lederens  vĂŚrktøjskasse  en  veludviklet  følelsesmĂŚssig  intelligens.  At  vĂŚre  følelses-­ mĂŚssigt  intelligent  handler  om  at  vĂŚre  i  stand  til  at  hĂĽndtere  og  anvende  de  impulser  og  følelser,  der  opstĂĽr  i  dit  sind,  sĂĽ  du  fĂĽr  glĂŚde  af  resultatet.  Det  vil  kort  sagt  sige,  at  det  er  dig,  som  styrer  følelserne  og  ikke  følelserne  som  styrer  dig.   NĂĽr  det  lykkes  for  dig,  er  du  i  stand  til  at  hĂĽndtere  de  vanskelige  ledelsessi-­ tuationer,  der  opstĂĽr.   Undervejs  i  opvĂŚksten  oplever  vi  bĂĽde  positive  og  negative  reaktioner  pĂĽ  vores  adfĂŚrd.  Det  lille  barn  har  ikke  udviklet  den  analytiske  del  af  hjernen,  men  lĂŚrer  alligevel.  Den  del  af  hjernen,  som  kaldes  krybdyrhjernen,  eller  ´GHW /LPELVNH 6\VWHP´ InU RV WLO DW UHDJHUH LQVWLQNWLYW (W V UOLJW FHQWHU GHU HU SODFHUHW KHU HU ´$P\JGDOD´ 'HW KDU WLO IRUPnO DW RSODJUH GH IÂĄOHOVHs-­ mĂŚssige  oplevelser,  som  vi  fĂĽr,  bĂĽde  i  denne  tidlige  alder  og  løbende  gen-­ nem  livet.  FormĂĽlet  med  dette  center  er,  at  vi  skal  trĂŚnes  i  at  klare  farlige  situationer  instinktivt,  sĂĽ  vi  kan  overleve.  Det  var  isĂŚr  nødvendigt  for  ur-­ mennesket,  som  dagligt  var  udsat  for  livsfare.   Eksempel  1  Et  lille  barn  vil  have  mors  og  fars  opmĂŚrksomhed.  Men  de  voksne  er  trĂŚtte  eller  har  travlt  med  andre  gøremĂĽl.  Den  lille  insisterer  ver-­ balt  eller  fysisk  pĂĽ  nĂŚrvĂŚr,  og  til  slut  hĂŚver  far  eller  mor  stemmen  og  rĂĽber.   Den  lille  mĂŚrker,  det  bliver  farligt,  snøfter,  bliver  stille  og  NRPPHU PnVNH KHQ RJ O JJHU KRYHGHW Sn VNUn ´0LJ VÂĄG ´ )DU RJ mor  smelter,  tager  den  lille  op,  og  alt  bliver  fryd  og  gammen.   Hvis  dette  mønster  giver  succes,  bliver  det  gentaget,  og  sĂĽ  vil  dette  lille  barns  erfaringer  blive  til  en  generalisering:  NĂĽr  de  er  sure,  skal  man  bare  lĂŚgge  hovedet  pĂĽ  skrĂĽ  og  vise,  man  er  sød  og  artig  ¹  sĂĽ  bliver  alt  godt.  Det  lille  barn  er  nu  godt  pĂĽ  vej  til  at  udvikle  en  instinktiv  adfĂŚrd,  som  man  kan  NDOGH ´IOLQNHVNROHQ´ (Q DGI UG VRP Sn GHQ SRVLWLYH VLGH KDU kvaliteter  som  indlevelsesevne  og  hjĂŚlpsomhed  ¹  pĂĽ  den  mere  negative  side  konfliktsky-­ hed  og  underdanighed.   Eksempel  2  Et  andet  lille  barn  reagerer  i  samme  situation  med  insisterende  at  rĂĽbe  og  tude.  ForĂŚldrene  kan  ikke  holde  det  ud,  tager  barnet  op  og  lader  andre  gøremĂĽl  ligge.  Det  er  altsĂĽ  sĂĽdan,  man  klarer  sig.  Lyk-­ kes  det  gentagne  gange,  kan  resultatet  blive,  at  personen  vĂŚnnes  til,  at  det  er  naturligt  at  fĂĽ  det,  som  man  vil  have  det.  Den  adfĂŚrd  fører  pĂĽ  den  positive  side  til  kvaliteter  som  selvsikkerhed  og  beslut-­ somhed,  mens  de  mere  negative  aspekter  kan  blive  aggression,  do-­ minans  og  manglende  samarbejdsevner.   Â

230 Â Â

Generaliseringer bliver til overbevisninger, både når de handler om én selv og om andre. Det er generaliseringerne, der bliver afgørende for, hvilke beslutninger vi tager, og hvordan vi opfører os i dagligdags situationer.

Forældre eller andre af de rollemodeller, vi har haft gennem tilværelsen, vil være kilden til mange af vore overbevisninger.

Oplevelser fra den tidlige barndom har gemt sig i hjernen, og når man kommer i en situation, der ligner, vil man automatisk reagere ud fra det gamle mønster. Især negative oplevelser får én til at reagere instinktivt, KYLV PDQ KDU ´JDPPHOW VWRI´ OLJJHQGH 2J MR IOHUH JDQJH PDQ KDU KDIW RSOe-­ velsen, jo stærkere bliver overbevisningen om, at det er den eneste måde, man kan reagere på. Man har dannet en mental overbevisning.

15.2.2.2

Mentale overbevisninger -­ du bliver, hvad du tænker

En persons mentale overbevisninger har indflydelse på og skaber personens adfærd. De former menneskets livs manuskript. Din mentale overbevisning er den måde, du tænker om dig selv, om andre og om verden. Den afgør, hvilke beslutninger du tager, og bestemmer den måde, du opfører dig på i dagligdags situationer. Mange af dine overbevisninger stammer fra din barndom og ligger gemt i din underbevidsthed.

De fleste mennesker har en tilbøjelighed til enten at hælde til kritiske over-­ bevisninger eller til af have et positivt syn på tilværelsen.

Måske kan du genkende nogle af følgende kritiske overbevisninger fra dig selv: x Der er ingen, der kan lide en, der først tænker på sig selv. x Man skal aldrig blande sig. x Du får aldrig det, du vil have her i verden, hvis du ikke selv arbejder for det. x Man kan ikke stole på andre end sig selv. x Min mening har ingen særlig betydning. x Jeg bør ikke have nogen særlige ambitioner eller tænke på min egen karriere. x Jeg kan ikke finde ud af det og kan garanteret ikke lære det.

Det er en rigtig god ide at forsøge at ændre negative tankesæt med nogle positive, som inspirerer til at handle konstruktivt og modigt.

Gudskelov udvikles der også områder i hjernen, hvor vi oplagrer konkret viden og fakta. Men det vil altid være instinktet, vi først mærker, når vi bli-­ ver presset, og det kræver en bevidst beslutning at tage kampen op med de gamle overbevisninger, som jo har hjulpet os til at overleve. Vi må se ob-­ jektivt på dem og forholde os til dem.

Tre gode spørgsmål, når du mærker, at du lader følelserne styre dig til at undgå en vanskelig situation:

Hvad er det værste, der kan ske? ± Hvad er det bedste, der kan ske? ± Hvad er det mest sandsynlige?

231

15.2.2.2.1

Konstruktive mentale overbevisninger

Ved at studere mennesker, som lykkes i det, de gør, som er excellente, kan man se, at de ofte tænker således: x Ethvert menneske er unikt. x Jeg træffer altid det bedst mulige valg i situationen. x Der findes ikke fiaskoer, kun konsekvenser, som jeg kan lære af. x Der er en positiv hensigt bag enhver adfærd. x Det vigtigste ved kommunikation er det, der kommer ud af det. x Der findes mindst en løsning på alle problemer. x Den person, der er mest fleksibel i tanke og adfærd, har størst chance for succes. x Sind og krop hænger sammen, derfor lytter jeg til min krops signaler. x Det er vigtigere at undersøge hvad der ligger bag, end at få ret.

Personlig udvikling er netop at bevæge sig fra instinktive reaktionsmønstre til en forståelse af egne reaktioner. Dermed følger naturligt et ønske om at kunne forandre det i sig selv, som man oplever som uhensigtsmæssigt.

Måske kan det støtte dig at tænke på, at du som alle andre har en basal menneskelig ret til: x at blive behandlet med respekt x at bede om det, du har brug for x at udtrykke dine følelser x at udtrykke krav og forventninger x at sige nej uden at føle skyld x at undlade at forklare og forsvare dig x at begå fejl og tage ved lære af dem x at bede andre ændre adfærd, der krænker dig.

Husk, det gælder for dig, og det gælder for alle andre.

15.2.2.2.2

Følelsesmæssig intelligens

'DQLHO *ROHPDQ EHVNULYHU L VLQ ERJ ´)¡OHOVHUQHV ,QWHOOLJHQV´, hvad det vil sige at være følelsesmæssigt intelligent. Det handler både om personlige kompetencer og om sociale kompetencer: x Viden om sig selv: at kunne mærke sine følelser og vide, hvad der er årsagen til dem x Selvledelse: at kunne håndtere sine følelser og impulser, så de ikke ta-­ ger magten fra dig x Motivation: at kunne overvinde tilbageslag og fiasko x Sociale kompetencer og færdigheder: - At kunne genkende følelser i andre, empatisk indlevelse - At kunne omgås andre.

Når du udvikler din følelsesmæssige intelligens, vil du samtidig udvikle din evne til at læse og have indlevelse med dine medmennesker. Du får en øget forståelse for, hvad der foregår i det enkelte menneske, og styrker din evne til at skelne forskelligheder.

Så når du udfører dine ledelsesopgaver, vil du vide, at der altid er mulighed for at skabe forandring. Også selv om din medarbejder tilsyneladende har et fastlåst adfærdsmønster. Din rolle er at få medarbejderen til at slippe generaliseringer og negative tankemønstre og i stedet fokusere på den reel-­ le situation.

232

15.2.3

Sparring eller coachende kommu-­ nikation

Sparring og coachende kommunikation er begreber taget fra sportsverde-­ nen. Man kan sige, at en sparringspartner eller en coach er den person, som står på sidelinjen. Det er ikke ham, der skal præstere, men få atleten til at yde sit bedste i situationen. Det gælder også for den coachende leder.

Når vi bliver spurgt til råds, er det menneskeligt at få lyst til at give svaret eller resultatet. Det er det, du gør, når din medarbejder skal oplæres og instrueres. Men ønsker du at udvikle dine medarbejdere, bliver opgaven en anden. Du må undersøge, hvor medarbejderen er i forhold til det spørgs-­ mål, der bringes op, inden du vælger at rådgive. Du lader ansvaret blive hos medarbejderen, men tilbyder dig som sparringspartner eller coach.

En coachende samtale kan beskrives ved følgende faser (Marianne Minor)

Figur 15.3. Faser i coaching

Etableringsfase: Aftale om, hvad skal afklares, skal det være en eller flere seancer, hvor lang tid?

Afklaringsfase: Undersøge, hvad vi ved om problemet. Uddybende spørgsmål. Aktiv lytning.

Løsningsfase: Finde løsningsmuligheder, brainstorme, foreslå, undgå kritik og vurdering.

Valgfase: Vurdere konsekvens af de forskellige løsningsmuligheder.

Planlægningsfase: Lave en handlingsplan, prioritere og vurdere, om det er praktisk muligt. Husk, at det er din medarbejder, som kommer med ide-­ erne, du er den, der stiller de spørgsmål, som det er værd at overveje un-­ dervejs. Det kan være, at du undervejs har brug for at tage styringen, for at få din medarbejder til at komme videre. Men du gør det i en spørgende form og undgår at komme med dine egne synspunkter eller vurderinger.

Her er en oversigt over forskellige typer spørgsmål.

233

Figur 15.4. Spørgeteknik

15.2.4

Problemhåndtering

Inden du tager fat på at løse et problem, må du finde frem til problemets kerne. Du kan nemt komme til at bruge for mange ressourcer på at be-­ handle symptomerne uden at kurere sygdommen.

Her får du en metode, der kan hjælpe dig til at identificere årsagen til pro-­ blemet.

15.2.4.1 x x x x x x x x x

Problemformulering

Hvad ved vi? (kendsgerninger) Hvad skønner/tror vi? (formodninger) Hvad skal undersøges, inden vi kan løse problemet?

Hvor er der ikke problemer?

Hvor er der problemer?

Hvad fungerer?

Hvornår og hvordan opstod problemet?

Hvilket omfang har problemet?

Hvilke driftsproblemer m.v. vil problemet medføre?

Når du har formuleret problemet, som du ser det, er du klar til at tage fat løsningen. Måske er din opgave at mediere, dvs. mægle mellem to eller flere parter. I så fald er din rolle at klargøre rammerne for, hvad der kan lade sig gøre, og derefter styre processen og sikre, at parterne får lige mu-­ lighed for at ytre sig, samt sikre, at modparten lytter.

Du kan anvende metoden systematisk problemløsning (Ole P. Andersen) som en rettesnor for den samtale, som skal sikre, at problemet bliver løst.

234

 Â

 Â

Â

Â

 Â

15.2.4.2

Systematisk  problemløsning  -­  metode Â

Ă&#x2DC;nsket  tilstand:  x Hvad  ønsker  jeg  at  opnĂĽ?  x Hvad  ønsker  jeg  at  undgĂĽ?   Aktuel  tilstand:  x Hvad  er  min  opfattelse  af  situationen?  - her  anvendes  den  skitserede  ´Problemformulering´  x Hvad  er  den  andens  opfattelse  af  situationen?  Aktiv  lytning!  x FĂŚlles  beskrivelse  af  situationen?  x Problemets  betydning?  x Har  jeg  evne  og  vilje  til  at  løse  problemet?   Løsningsmuligheder:  x Nedskriv  alle  løsningsforslag!  Brainstorm!  x Hvilke  løsninger  har  vĂŚret  forsøgt?  x Er  der  kombinationsmuligheder?   Valg  af  løsning:  x Hvilke  løsningsforslag  kan  vi  begge  gĂĽ  ind  for?  x Hvilke  konsekvenser  har  hver  enkelt  af  de  valgte  løsninger?  x Har  vi  taget  hensyn  til  gĂŚldende  sĂŚdvaner/politikker?  x Lav  en  klar  aftale  om  det  valg,  vi  har  truffet.  x Hvem  gør  hvad  og  hvornĂĽr?  x Hvem  skal  orienteres  om  vores  aftale? Â

15.2.4.3

Den  vanskelige  samtale Â

Det  er  naturligvis  individuelt,  hvilke  samtaler  man  finder  vanskelige.  Nogle  mennesker  er  bedre  til  at  sige  til  og  fra  end  andre.  Problemløsende  eller  konfronterende  samtaler  vil  som  regel  indebĂŚre,  at  der  kommer  følelser  i  spil,  og  det  afholder  nogle  fra  at  tage  hul  pĂĽ  dem.  Det  kan  skyldes  angst  for  at  skabe  yderligere  konflikt  eller  mĂĽske  angst  for  at  sĂĽre  eller  gøre  et  men-­ neske  ked  af  det.   Hvis  du  ikke  har  forberedt  dig  pĂĽ,  hvad  det  er,  du  vil  opnĂĽ  med  samtalen,  er  der  gode  chancer  for,  at  du  ikke  opnĂĽr  noget.  Det  er  nemlig  forberedelsen,  der  sikrer,  at  du  kan  holde  dine  følelser  i  skak  og  holde  fokus  pĂĽ  det,  du  gerne  vil  opnĂĽ  med  samtalen. Â

15.2.4.4

Assertion Â

Følelser  har  en  tendens  til  at  holde  os  fastlĂĽst  i  et  mønster.  Hvis  vi  er  vrede  eller  irriterede,  risikerer  vi  at  blive  aggressive.  NĂĽr  vi  er  aggressive,  lytter  vi  ikke  til,  hvad  andre  siger,  og  vi  har  ikke  øje  for  deres  følelser.  Vi  opnĂĽr  ikke  kontakt  og  respons  pĂĽ  vores  budskab,  men  en  stigende  utilfredshed  eller  mĂĽske  nedladende  ligegyldighed.   Føler  vi  os  til  gengĂŚld  mindrevĂŚrdige,  bliver  vores  indstilling  selvunder-­ WU\NNHQGH ´DH JLGHU LNNH O\WWH WLO PLJ´ 'HQ LQGVWLOOLQJ JLYHU RV HQ DGI UG hvor  vi  undviger  og  ikke  kommer  frem  med  det,  vi  virkelig  mener,  samtidig  med  at  vi  heller  ikke  lytter  ordentlig  til  andre.  Det  bliver  oplevet  som  mang-­ lende  beslutsomhed  og  vi  mister  respekt.    235 Â

Â

Aggressiv og selvundertrykkende adfærd er følelsesmæssigt styret. For at få styr på følelserne er det klogt at slå den rationelt tænkende hjerne til, analysere situationen og forberede dig. Det kaldes assertion, når vi kom-­ munikerer ud fra en velovervejet og rationel tankegang, hvor vi også har brugt din indlevelse i, hvordan andre oplever situationen. Du har samtidig integritet og handler i overensstemmelse med dine ønsker og behov.

15.2.4.5

´6LJ GLQ PHQLQJ´

Denne opskrift kan støtte dig, så du kommunikerer assertivt, når du skal tage hul på et problem (C. C. Larsen). Den er inspireret af Marshall B. Ro-­ senbergs Girafsprog. Giraffen er det landpattedyr, som har det største hjer-­ te og det bedste overblik oppe fra toppen af den lange hals. Girafsprog er altså en metode til at kommunikere og løse konflikter med både hjerte og hjerne.

Figur 15.4

Fakta: Når du tager hul på en problematisk situation, kan du styre fø-­ lelserne ved at forholde dig til det, du rent faktisk har observeret. Hvad er der sket, hvad er blevet sagt, gjort, hvornår osv. Sæt ord på det.

Forestilling: Dine observationer får dig til at fortolke situationen. For-­ tæl om dine tanker og om de konsekvenser, det får dig til at frygte.

Følelse: Der opstår automatisk impulser og følelser, når problemer forhindrer dig i at nå målet. Hvad gør det ved dig? Måske er det rele-­ vant i situationen at fortælle det, måske vil du holde det for dig selv.

Du tager selv ansvaret for de følelser, der opstår gennem de forestillin-­ ger du får i situationen. Det viser du ved at sige JEG og ikke MAN.

Behov: Hvilke behov har du, som bliver forhindret af det, der faktisk sker eller er sket i situationen? Fortæl det, og giv udtryk for, hvad du har behov for og ønsker, der gøres i stedet.

OG LYT SÅ TIL SVARET. En holdbar løsning af problemer og konflikter kræ-­ ver dialog. Hvis ikke du ønsker en holdbar løsning, kan du jo bare udstede en ordre og gøre opmærksom på straffen, hvis den ikke bliver udført.

236

Â

15.2.5 Â Â Â

 Â

Â

Â

Â

Personlig  planlĂŚgning Â

´De  ting,  som  betyder  mest,  mĂĽ  aldrig  vĂŚre  slave  af  de  ting,  som  betyder  mindst!´  Goethe   Med  dette  citat  kan  du  tage  udgangspunkt  i  dig  selv.  Det  er  altsĂĽ  hele  din  tilvĂŚrelse,  der  er  pĂĽ  spil  og  ikke  kun  dit  arbejdsliv.  Hvad  betyder  mest  for  dig?  Hvordan  ser  dine  mĂĽl  ud?  Hvilke  aktiviteter  bringer  dig  nĂŚrmere  dine  mĂĽl?   StĂĽr  du  i  en  valgsituation,  hvor  omgivelserne  presser  dig  til  at  kaste  dig  over  aktiviteter,  der  betyder  mest  for  dem,  vil  du  nok  mĂŚrke  et  dilemma.  Specielt  mennesker,  der  arbejder  i  servicefagene,  kan  opleve,  at  det  er  an-­ dres  behov,  der  definerer  deres  valg.  Derfor  kan  det  vĂŚre  en  udfordring  at  vurdere,  hvor  grĂŚnsen  for  service  gĂĽr.  NĂĽr  du  er  i  stand  til  at  skabe  respekt  om  din  indsats,  vil  du  opleve,  at  dette  problem  kan  løse  sig  selv.  Der  her-­ sker  en  udbredt  opfattelse  af,  at  det  er  begivenheder  uden  for  os  selv,  som  har  overtaget  styringen.  Det  opleves,  som  om  man  ikke  selv  har  sĂŚrlig  ind-­ flydelse  pĂĽ,  hvordan  man  anvender  tiden,  en  oplevelse,  der  let  fører  til  stress. Â

15.2.5.1

PlanlĂŚgning  starter  med  overblik Â

6WHSKHQ &RYH\ GHU KDU VNUHYHW ERJHQ ´1L *RGH 9DQHU´ VLJHU DW XGIRUGULn-­ gen  ikke  er  at  planlĂŚgge  tiden,  men  at  planlĂŚgge  sig  selv.  Dette  anskuelig-­ gør  han  med  en  meget  enkel  model,  som  kan  vĂŚre  udgangspunkt  for  plan-­ lĂŚgningen  af  dit  liv.  Den  giver  dig  et  overblik  over,  hvordan  din  situation  er  lige  nu,  og  med  den  viden  har  du  et  udgangspunkt  for  at  vĂŚlge  de  foran-­ dringer,  der  skal  til.  I  stedet  for  at  fokusere  pĂĽ  ting  og  tid  sĂŚtter  dette  vĂŚrktøj  fokus  pĂĽ  at  bevare  og  udvikle  menneskelige  forhold  og  pĂĽ  at  nĂĽ  resultater.  Man  planlĂŚgger  for  at  opfylde  sit  formĂĽl  med  livet,  ikke  for  at  lĂŚgge  tilfĂŚldige  aktiviteter  i  rĂŚkkefølge.  Da  arbejdslivet  er  en  naturlig  del  af  dit  liv,  gĂŚlder  de  samme  principper  her.   Kernepunktet  i  Coveys  filosofi  er  fanget  i  det  nedenstĂĽende  diagram.  Som  GHW VHV EHVWHPPHU WR IDNWRUHU KDQGOLQJHQ ´+DVWHU´ og  ´9LJWLJ´ Â

15.2.5.2

´+DVWHU´  betyder,  at  aktiviteten  mĂĽ  ha-­ ve  øjeblikkelig  opmĂŚrksomhed.  Det  er  NU,  det  skal  ske Â

Hasteaktiviteter  handler  med  os.  En  telefon,  der  ringer,  er  en  hastesag.  De  fĂŚrreste  mennesker  kan  klare  at  lade  en  telefon  ringe  ud!  Hastesager  er  almindeligvis  meget  tydelige.  De  presser  sig  pĂĽ.  Andre  vil  gerne  have,  vi  laver  dem.  De  ligger  normalt  lige  foran  os.  MĂĽske  bĂĽde  underholdende  og  behagelige  at  lave  ¹  men  alt  for  ofte  uden  betydning.  Â

237 Â Â

15.2.5.3

´9LJWLJ´ har derimod noget at gøre med resultater

Vigtige aktiviteter bidrager til at opfylde vort mål med tilværelsen, dvs. vo-­ res værdier og højeste mål. Vi reagerer på hastehændelser, mens vigtige hændelser, som ikke haster, kræver initiativ og en proaktiv handlekraft. Vi skal gøre noget for at gribe muligheden og få tingene til at ske.

Vi må øve os på at skelne mellem vigtigt og haster, ellers ved vi ikke, hvad der er vigtigt. Hvis vi ikke kender de ønskede resultater i livet, er det er for let at blive kørt på vildspor ved at reagere på hastehændelser.

15.2.5.4

Hvordan ser dit liv ud?

Brug en stund på at tænke tilbage på den sidste tid, det kan være 14 dage til 1 måned. Hvordan har du oplevet den tid? Hvad har den været fyldt op af? Skriv de aktiviteter, du har været involveret i, ind i de rubrikker, som passer til din oplevelse af dem.

Når du har udfyldt skemaet, har du et godt grundlag for at overveje, om dine prioriteringer understøtter det, som er væsentligt for dig, både som leder og som menneske. Næste skridt er så at se frem. Hvordan vil jeg planlægge fremtiden?

238

Figur 15.5

Generelt kan man sige om hver enkelt rubrik:

I-­Aktiviteter Hvis dit liv er fyldt med I-­Aktiviteter, vil du være udsat for stress og for at blive udbrændt. Din lederstil vil være præget af kriseledelse, du er altid i gang med brandslukning, du har mistet overblik, og du har en følelse af, at det er omgivelserne, der bestemmer over dig og ikke omvendt.

II-­Aktiviteter Her er kernen i effektiv personlig styring. Det er aktiviteter, der styrker din livskvalitet og din jobkvalitet. Hvis størstedelen af dine aktiviteter ligger i denne rubrik, er det tegn på, at du har en vision, der skaber perspektiv, og som giver balance og kontrol i situationer, når det brænder på. Det giver dig kun få kriser. Disse aktiviteter har til formål at bevare og udbygge ven-­ skaber, lave personlige mål, langtidsplaner, forebygge og vedligeholde.

Forberedelser, som vi ved, vi burde lave, men som vi af en eller anden grund sjældent giver os tid til at gøre, fordi de ikke haster.

III-­Aktiviteter Hvis du har mange aktiviteter i denne rubrik, er det tegn på, at du har en kort tidshorisont, og din ledelsesstil peger på, at planer og mål er værdilø-­ se. Man når det jo aldrig alligevel. Du føler, at du er nødt til at ty til krisele-­ delse, hvor du hurtigt skifter signaler, og både du og dine medarbejdere har en følelse af at være offer og uden kontrol over situationen.

IV-­Aktiviteter Er der mange af dine gøremål, der er havnet i denne rubrik, tyder det på, at du ikke føler dig ansvarlig. Du dalrer rundt uden mål, med risiko for at blive fyret, miste nære relationer, blive afhængig af andre eller af det offentlige.

Det fremgår nok klart, at formålet er at flytte aktiviteter over i II. Skabe perspektiv og overblik, der bunder i dine personlige visioner om dit liv.

239

Â

15.2.6 Â Â

Gode  vaner  og  planlĂŚgningsvĂŚrk-­ tøjer Â

NĂĽr  du  med  jĂŚvne  mellemrum  skaber  dig  et  overblik  over  din  arbejdsbyrde,  fĂĽr  du  ny  energi.  En  planlĂŚgningskalender  er  et  uvurderligt  hjĂŚlpemiddel,  der  kan  fri  dig  for  løse  lapper  og  alle  de  ting,  du  har  i  hovedet. Â

15.2.6.1

Â

PlanlĂŚg  dit  arbejde  Ên  gang  om  ugen Â

x En  gang  om  ugen  skriver  du  alle  dine  kommende  opgaver  ned.   x Derefter  prioriterer  du  opgaverne,  og  du  sĂŚtter  tid  pĂĽ,  sĂĽ  godt  du  nu  kan.  x Endelig  fører  du  opgaverne  ind  i  kalenderen.   x +XVN DW V WWH WLG DI WLO ´LOGHEUDQGH´ Vn GX LNNH IÂĄOHU GX KDU RYHUERRNHW dig  selv.  x Hold  et  planlĂŚgningsmøde  med  dine  medarbejdere.  Sørg  for  at  fĂĽ  alle  opgaver  fordelt,  prioriteret  og  skrevet  ind  i  en  kalender,  som  alle  har  adgang  til.   x Husk  at  fĂĽ  skrevet  opgaver,  som  er  vigtige,  men  som  ikke  haster,  ind,  sĂĽ  du  i  god  tid  kan  tage  hul  pĂĽ  de  opgaver,  der  skal  udføres Â

 Â

Â

 Â

Figur  15.6 Â

Â

Â

240 Â Â

 Â

Â

15.2.6.2

Derefter  gĂŚlder  det  om  at  holde  planen Â

x Gør  daglig  planlĂŚgning  til  en  rutine.  x Anvend  f.eks.  det  sidste  kvarters  tid  af  dagen  pĂĽ  at  tjekke,  hvad  du  har  nĂĽet  i  dag.  x KonsultĂŠr  ugeplanen:  Hvilke  opgaver  er  der  pĂĽ  tapetet  til  i  morgen?  Husk  at  fĂĽ  de  ting  med,  der  mĂĽtte  vĂŚre  dukket  op  i  løbet  af  dagen.  x Skriv  det  hele  ned  pĂĽ  en  dagsplan,  hvor  du  har  vurderet,  hvornĂĽr  du  vil  lave  hvad.  x Tag  højde  for,  hvornĂĽr  du  normalt  arbejder  mest  energisk.  Sørg  for,  at  de  opgaver,  der  krĂŚver  mest  energi,  bliver  lagt  pĂĽ  de  tidspunkter,  hvor  din  energi  er  højest.  x Mangler  du  informationer,  noterer  du  ogsĂĽ  det  pĂĽ  din  dagsplan.  Indret  evt.  et  hjørne  af  planen  til  telefonsamtaler,  mails  eller  andre  aktivite-­ ter,  der  er  nødvendige,  men  som  evt.  kan  samles  pĂĽ  tidspunkter,  hvor  din  energi  ikke  er  helt  i  top.  For  mange  vil  det  vĂŚre  om  morgenen,  nĂĽr  du  møder,  lige  efter  frokost  eller  hen  pĂĽ  eftermiddagen.  Du  ved  bedst  selv,  hvornĂĽr  du  er  mest  energisk.  x +XVN WLO VOXW DW ´KDNNH DI´ QnU GX KDU DIVOXWWHW RSJDYHU 'HW JLYHU VWRUW overskud  og  velvĂŚre.  x Effektiv  planlĂŚgning  skal  ikke  vĂŚre  sĂĽ  stram,  at  den  bliver  urealistisk.  Derfor  mĂĽ  du  sørge  for  at  lĂŚgge  luft  ind,  sĂĽ  der  bliver  plads  til  de  akut-­ te  opgaver,  der  kan  opstĂĽ  i  løbet  af  en  dag.   1nU GX GHILQHUHU RSJDYHU Pn GX KXVNH Sn WLQJ VRP GX PnVNH EDUH ´SOHMHU´ at  gøre.  Det  kan  vĂŚre,  du  jĂŚvnligt  tager  en  runde,  for  at  have  dit  ledelses-­ mĂŚssige  overblik.  NĂĽr  du  planlĂŚgger,  mĂĽ  du  huske  bĂĽde  at  sĂŚtte  tid  af  til  ´UXQGHQ´ RJ WLO GH DNWLYLWHWHU GHU NDQ EOLYH EHKRY IRU   Hvis  du  umiddelbart  reagerer  negativt  over  for  forslaget  om  at  planlĂŚgge,  fordi  det  synes  at  pĂĽføre  dig  en  yderligere  arbejdsbyrde,  kan  du  tĂŚnke  pĂĽ,  at  planlĂŚgningen  er  din  mulighed  for  at  opprioritere  de  vigtige  aktiviteter,  forebygge  i  stedet  for  at  helbrede  og  slippe  for  at  skulle  huske  det  hele  i  hovedet.  Belønningen  ved  effektiv  planlĂŚgning  er,  at  du  vil  blive  i  stand  til  at  arbejde  i  et  passende  afslappet  tempo  og  ikke  sammenbidt  med  risiko  for  at  lave  fejl,  fordi  du  i  tankerne  allerede  er  i  gang  med  det  nĂŚste.   Ethvert  minut,  du  bruger  til  at  planlĂŚgge,  vil  spare  4-­5  minutter  i  udførel-­ sen  af  arbejdet.  Det  er  altsĂĽ  en  god  investering  at  bruge  tid  pĂĽ  at  spare  tid.  En  anden  sidegevinst  ved  at  have  og  bevare  overblikket  over  sit  omrĂĽde  er,  at  du  avler  respekt  i  din  omverden.  Dit  mentale  overblik  afspejler  sig  hurtigt  i  din  adfĂŚrd,  der  bliver  mere  rolig  og  sikker.   Det  vil  igen  styrke  dig,  nĂĽr  du  mĂĽ  sĂŚtte  grĂŚnser  og  sige  fra  pĂĽ  hasteopga-­ ver.  De  fleste  vil  respektere  en  klar  besked  om,  at  du  kan  tage  dig  af  sagen  L PRUJHQ NO IUHP IRU HW YULVVHQGH VYDU ´Det  kan  jeg  altsĂĽ  ikke  nĂĽ  i  dag ´  Â

241 Â Â

 Â

15.2.6.3 9

Organiser  dig  selv Â

Gør  det  til  en  god  vane  at  samle  rutineopgaverne  sammen.  Dem  kan  du  udføre  pĂĽ  tidspunkter,  hvor  du  trĂŚnger  til  mentalt  at  koble  af.  x LĂŚg  smĂĽ  pauser  ind.  x *ÂĄU SODGV L GLQ NDOHQGHU WLO ´EUDQGVOXNQLQJ.  x VĂŚr  proaktiv.  NĂĽr  du  selv  søger  oplysninger  og  forbereder  opgaverne  i  god  tid,  hjĂŚlper  du  bĂĽde  dig  selv  og  andre.  x Vis,  at  du  har  overblik.  x Husk  at  sĂŚtte  dine  grĂŚnser,  men  sig  fra  pĂĽ  en  ordentlig  mĂĽde. Â

Â

15.3 Â

Stress  og  stresshĂĽndtering Â

Stress  er  en  følgevirkning  af  den  mĂĽde,  vi  lever  og  arbejder  pĂĽ.  Det  kan  vĂŚre  svĂŚrt  at  forstĂĽ,  hvorfor  en  person  pludselig  reagerer  med  stress,  og  som  regel  kommer  det  ogsĂĽ  uventet  for  personen  selv.   De  pĂĽvirkninger,  som  fremkalder  reaktioner  i  kroppen,  kaldes  stressorer.    ´6WUHVV HU GH IRUDQGULQJHU GHU RSVWnU L RUJDQLVPHQ VRP IÂĄOJH DI HQ indre  eller  ydre  pĂĽvirkning.  Det  er  altsĂĽ  den  mĂĽde,  din  krop  reagerer  pĂĽ,  nĂĽr  du  bliver  udsat  for  en  stressor.´  Thomas  Hilsted Â

Â

 Det  skal  understreges,  at  det  er  meget  individuelt,  hvordan  man  reagerer  pĂĽ  en  stressor.  Reaktionen  afhĂŚnger  af,  hvad  den  enkelte  føler  i  stresssitu-­ ationen.  Det  er  nemlig  følelserne,  der  frembringer  reaktionen.  Stressorer  kan  vĂŚre  fysiske,  psykologiske,  biologiske  eller  eksistentielle.   Som  leder  mĂĽ  du  have  øje  for,  hvordan  dine  medarbejdere  trives,  og  for,  om  de  er  udsat  for  Ìndrede  vilkĂĽr,  som  kan  have  en  stressende  effekt.  Op-­ lever  du  nogle  af  følgende  forandringer  i  dine  medarbejderes  adfĂŚrd,  sĂĽ  vĂŚr  opmĂŚrksom:  x Mangel  pĂĽ  engagement,  er  mere  aggressiv  eller  indesluttet,  irritabel  el-­ ler  vred.  x Er  ubeslutsom,  har  behov  for  at  betro  sig  eller  beklage  sig,  laver  flere  fejl,  har  mistet  overblikket,  føler  større  tidspres  end  normalt.  x Giver  udtryk  for  lav  selvfølelse,  har  øget  brug  af  stimulanser,  øget  fra-­ vĂŚr.   VĂŚr  üben  og  parat  til  at  tale  om  det,  og  inspirer  dine  medarbejdere  til  at  oparbejde  nogle  gode  vaner,  der  kan  virke  forebyggende.  Hvis  du  selv  lever  op  til  dem,  vil  det  virke  motiverende  og  smitte.  Â

242 Â Â

Â

15.3.1 Â

Â

x x x x

FortĂŚl  klart  og  tydeligt,  at  du  føler  dig  belastet.  Sig  fra  til  det,  du  ikke  vil,  tør  eller  ikke  kan  overskue.  Udtryk  dine  følelser  pĂĽ  en  respektfuld  mĂĽde.  Sig,  hvad  du  mener,  dit  kropssprog  afslører  dig  alligevel!  Â

15.3.2 Â

Â

Â

7DJ HQ ´tLPHRXW´ )O\W GLW IRNXV RYHU Sn QRJHW GHU JO GHU GLJ  Tal  med  andre  om  det,  og  se  humoristisk  pĂĽ  det.  Giv  eller  tag  et  knus.  Ă&#x2DC;v  dig  i  at  vĂŚre  nĂŚrvĂŚrende.  Hent  ny  energi  ved  at  tage  et  power  nap.  x GĂĽ  eller  løb  en  tur.  Fysisk  aktivitet  giver  dig  overskud!  x Pas  pĂĽ  med  alkohol,  tobak  og  andre  stimulanser. Â

Â

NĂĽr  du  mĂĽ  indrette  dig  efter  situa-­ tionen Â

x Sørg  for  at  have  gode  venner  og  kolleger,  som  du  kan  diskutere  dine  problemer  med.  x VĂŚr  bevidst  om  at  styrke  det  sociale  netvĂŚrk  pĂĽ  arbejdspladsen.  x VĂŚr  bevidst  om  at  give  og  modtage  opmĂŚrksomhed. Â

15.3.4 Â

Styrk  din  modstandskraft  over  for  stress Â

x x x x

15.3.3 Â

Gør  opmĂŚrksom  pĂĽ  belastende  si-­ tuationer,  inden  de  fører  til  stress Â

Kend  dig  selv Â

Kend  dine  egne  symptomer  pĂĽ  stress,  og  lĂŚg  mĂŚrke  til,  nĂĽr  de  dukker  op.  SĂŚt  dig  nogle  klare  mĂĽl  for,  hvad  du  vil  med  dit  arbejde,  din  familie,  ja  med  hele  dit  liv.  Det  er  dit  liv,  og  det  er  dig,  der  vĂŚlger.  Du  har  altid  tre  mulig-­ heder,  nĂĽr  du  bliver  udsat  for  pres:  1. Forsøg  at  pĂĽvirke  situationen  2. Accepter  forandringen  og  indret  dig  eller  3. Flyt  dig!  Â

243 Â Â

Â

15.4

Afslutning Â

15.4.1

´'X KDU GH PHGDUEHMGHUH GX KDU IRUWMHQW ´ Â

Â

Â

 Â

Eksemplets  magt  er  stor.  Ă&#x2DC;nsker  du  at  forandre  en  organisation,  en  afdeling  eller  arbejdsgruppe,  som  du  er  leder  for,  mĂĽ  du  gĂĽ  foran  og  om  nødvendigt  forandre  dig  selv  og  din  adfĂŚrd.  Nogle  egenskaber  er  tilsyneladende  gene-­ tisk  bestemt,  andre  opstĂĽr  gennem  vores  evne  til  at  suge  til  os  og  lĂŚre  ved  at  se,  hvad  andre  gør.  Som  leder  vil  du  altid  vĂŚre  en  model  for  medarbej-­ derne.  Det,  lederen  gør,  vil  medarbejderne  gentage.  SĂĽ  tĂŚnk  pĂĽ,  hvad  du  gør.   Fejl  er  en  kilde  til  lĂŚring.  Derfor  er  det  lederens  opgave  at  undersøge,  hvad  der  forĂĽrsagede  fejlen,  frem  for  at  bebrejde  den,  der  har  begĂĽet  fejlen.  NĂĽr  grunden  til  fejlen  er  klar,  er  der  mulighed  for  forbedring  bĂĽde  af  de  prakti-­ ske  forhold,  af  kommunikationen  og  af  motivationen  af  medarbejderen.   Som  leder  kan  du  føle  dig  ensom.  Uanset  hvor  üben  en  ledelsesform,  du  tilstrĂŚber,  vil  der  altid  vĂŚre  omrĂĽder  i  ledelsesarbejdet,  som  du  ikke  kan  dele  med  dine  medarbejdere.  Søg  at  skabe  et  netvĂŚrk  med  andre  ledere.  Det  kan  vĂŚre  et  forum  for  fortrolig  udveksling  af  erfaringer  og  en  kilde  til  inspiration.   Â

244 Â Â

15.5

Tillæg ± Udviklingsmetoder

15.5.1

Metode til at skabe et ægte værdi-­ grundlag

Først drøfter ledelsen og skaber konsensus om følgende: x Hvad står vi for? (hvilke værdier er vigtige for os) x Hvordan kommer det til udtryk i vores dagligdag? x Hvordan behandler vi vores ansatte? x Hvilken medarbejderadfærd vil vi gerne belønne? x Hvad forstår vi ved etisk adfærd? x Hvordan behandler vi vores kunder og samarbejdspartnere? x Hvordan vil vi gerne behandle og omgås hinanden på arbejdspladsen? x Hvordan værdsætter vi eller belønner vi en særlig indsats? x Hvordan vil vi gerne opfattes af omgivelserne?

Svarene på disse spørgsmål bliver udgangspunkt for at formulere virksomhe-­ dens værdigrundlag.

Men værdigrundlaget får først effekt, når alle medarbejdere kender det og har taget det til sig. Derfor fortsætter værdiprocessen i hver enkelt arbejdsenhed: x Lederen fremlægger det værdigrundlag, som ledelsen har udfærdiget, for sine medarbejdere, og sammen finder de frem til, hvad hver enkelt værdi betyder for dem ± se f.eks. de sidste fem spørgsmål. x Når der er opnået en fælles forståelse og accept for de forskellige punkter, kan der for hver enkelt værdi nedskrives konkrete spilleregler for samar-­ bejde og adfærd. x Derefter aftales en metode til opfølgning. Det er nødvendig for at sikre, at værdierne virker som rettesnor for samarbejde og beslutningstagen, indtil de er blevet indarbejdet og opleves som en naturlig del af dagligdagen. x Når der opstår konflikter og uenighed, kan disse spilleregler være en god referenceramme og lette løsningen af konflikter. x Værdierne kan følges naturligt op som et fast punkt på dagsordenen ved afdelingsmødet. Det kan eksempelvis gøres ved, at medarbejderne forbe-­ reder sig på at komme med eksempler på, hvordan den enkelte værdi har udmøntet sig i konkret handling siden sidste møde.

245

15.5.2

MUS -­ MedarbejderUdviklingsSam-­ talen

Forberedelse af MUS-­samtalerne x Introduktionsmøde? Skal MUS-­processen introduceres på én gang for alle i afdelingen? x Hvornår -­ aftale af tidsperiode for samtaler? x Rækkefølge -­ hvem først? x Skemaer og vejledning? x Hvor lang tid før skal møderne aftales?

HUSK, samtalen er personlig, så vær godt forberedt på den enkelte.

Beslut dig for, hvor samtalen skal finde sted -­ find helst et neutralt sted.

Sørg for, at samtalen er uforstyrret, og vis, der er respekt for vigtighe-­ den af samtalen. Sæt god tid af, mindst 1 time og måske mere. Indled samtalen med at fortælle, hvordan den skal gennemføres

Når MUS-­samtalerne skal forberedes, er det nødvendigt at overveje føl-­ gende punkter: x Hvad er formålet, både det overordnede og det generelle? x Hvordan går vi frem: skema -­ dagsorden -­ tid -­ konklusioner ± refe-­ rat? x Hvor skal det foregå? Skab fortrolighed og mulighed for at tale åbent x Disposition for samtalen. Resumé fra sidste år x Referat: hvem skriver det? Husk at begge skriver under.

Hvem skal have tilbagemelding og opfølgning x Den enkelte medarbejder ved en personlig tilbagemelding på afta-­ lerne x Afdelingen. Giv en generel tilbagemelding på dit eget udbytte, hvad har du lært som leder? x Nærmeste leder. Hvad rører der sig i din afdeling? Fortæl om den respons du fik x SU. Giv en principiel orientering og afstemning af de overordnede aftaler.

Hovedpunkterne i udviklingssamtalen er

x x x x x

Udviklingsmuligheder i nuværende arbejde Fremtidige arbejde Samarbejdsforholdene Personlige udviklingsmuligheder Fremtidig lønudvikling.

I mange virksomheder foretrækker man at adskille al samtale om løn-­ forhold fra den personlige udviklingssamtale. Ønsker man at inddrage dette punkt, er det nødvendigt at gøre medarbejderen helt klart, at løn-­ nen først kan fastsættes efter forhandling med ledelse og arbejdsmarke-­ dets parter.

Hvis løn er et punkt på dagsordenen, må du som leder have gjort dig helt klart x Hvilke kompetencer har vi -­ hvad betaler vi for dem? x Hvilke kompetencer ønsker vi -­ hvad vil vi betale for at få dem? x Hvilke kompetencer er nødvendige -­ hvad skal vi nødvendigvis betale? x Hvilke kompetencer kan vi undvære -­ hvad kan vi spare?

246

Â

15.5.3

Â

Â

GRUS  -­  GruppeudviklingsSamtaler  baseret  pĂĽ  Den  vĂŚrdsĂŚttende  me-­ tode  -­  Appreciative  inquiry Â

Udgangspunkt  for  udviklingssamtalerne:  Leder  og  medarbejdere  vurderer  ud  fra  den  aktuelle  problemstilling,  hvilket  tema  der  er  behov  for  at  udvikle  i  samarbejdet,  f.eks.  mødeaktivitet,  informati-­ onsmĂĽde,  kommunikation  i  gruppen  eller  en  konkret  opgave.   Erfaringsudveksling  i  smĂĽ  grupper:  Medarbejderne  opdeles  i  2-­  eller  3-­mandsgrupper   Hver  enkelt  medarbejder  tĂŚnker  tilbage  pĂĽ  en  dag  eller  en  episode  i  sit  arbejds-­ liv,  hvor  det  fungerede  optimalt  pĂĽ  det  aktuelle  omrĂĽde.   Herefter  fortĂŚller  personerne  i  gruppen  pĂĽ  skift  om  den  succesfulde  oplevelse.   De  øvrige  i  den  lille  gruppe  stiller  uddybende  spørgsmĂĽl  for  at  fĂĽ  detaljerne  pĂĽ  plads:  x ´+YDG YDU GHW GHU JMRUGH GHW WLO HQ JRG RSOHYHOVH IRU GLJ"´  x ´+YDG JMRUGH GX Âą  HOOHU DQGUH DQGHUOHGHV"´  x ´9DU GHU QRJHW , JMRUGH PHUH DI HOOHU PLQGUH DI"´  x ´+YLONH IRUKROG YDU GHU L ÂĄYULJW L IRUELQGHOVH PHG VLWXDWLRQHQ" Âą  personligt  ¹  organisatorisk  ¹  ledelsesmĂŚssigt!´   NĂĽr  personen  har  undersøgt  dagen  eller  episoden  grundigt,  spørg  sĂĽ  ´9DU GHU QRJHW GHU NXQQH KDYH JMRUW GDJHQ HSLVRGHQ HQGQX EHGUH"´   NĂĽr  alle  spørgsmĂĽl  er  besvaret,  har  gruppen  formuleret  en  succeshistorie.   SĂĽdan  kan  vi  bruge  de  positive  erfaringer  NĂĽr  gruppens  medlemmer  har  fortalt  deres  eksempler,  er  det  tid  til  at  tĂŚnke  fremad  og  undersøge,  hvordan  de  positive  erfaringer  kan  anvendes  til  at  skabe  flere  positive  oplevelser  med  det  aktuelle  tema.   Ud  fra  denne  drøftelse  laver  gruppen  en  beskrivelse  af,  hvordan  temaet  skal  gribes  an  for  fremtiden.   FĂŚlles  aftale  om  fremtiden  Alle  i  afdelingen  mødes,  og  hver  lille  gruppe  fremlĂŚgger  deres  bud  pĂĽ,  hvad  der  skal  til  fremadrettet  for  at  udvikle  det  aktuelle  tema,  og  der  lĂŚgges  en  fĂŚlles  plan  for,  hvordan  man  vil  agere  for  fremtiden  pĂĽ  det  pĂĽgĂŚldende  omrĂĽde.   Den  klassiske  mĂĽde  at  udvikle  sig  selv  eller  samarbejdet  pĂĽ,  at  løse  problemer  og  konflikter  pĂĽ,  er,  at  man  fokuserer  pĂĽ  det,  som  har  skabt  problemet  eller  konflikten.  Man  analyserer  alle  problemerne.    MĂĽske  kommer  man  frem  med  en  løsning,  men  den  er  i  bedste  fald  bagudrettet.  Den  giver  mĂĽske  et  fingerpeg  om,  hvad  man  skal  undgĂĽ  for  fremtiden.   Den  vĂŚrdsĂŚttende  metode  fortĂŚller  dig,  hvad  vi  skal  gøre  mere  af. Â

Â

247 Â Â

15.5.4

Afskedigelsessamtalen

1. Indledningen, hvor du skaber grobund for en konstruktiv samtale Det er en forudsætning for en god samtale, at der er tillid mellem parter-­ ne.

Vær autentisk og søg at opnå en god kontakt med det samme. Fortæl, at det bliver en vanskelig samtale, så medarbejderen er varslet.

2. Situationsbeskrivelse Start med baggrunden for opsigelsen og kom hurtigt frem med budska-­ bet.

Giv plads til medarbejderens reaktioner og vær forberedt på både udad-­ vendt og indadvendt reaktion. Lyt og vis, at du er opmærksom, men lad GLJ LNNH ³ORNNH´ WLO WRPPH O¡IWHU RJ XQGJn DW NRPPH L IRUVYDUVSRVLWLRQ RJ at blive illoyal over for beslutningen.

Pas på, du ikke lader følelserne tage over. Vær opmærksom på, at en op-­ sigelse er en krisesituation for medarbejderen, og den menneskelige reak-­ tion er chok og følelsesmæssig Reaktion inden en Bearbejdning af bud-­ skabet og en Nyorientering kan finde sted.

3. Begrundelse Hvorfor mig? ± Den personlige begrundelse, hvis der er en. Det vil være en hjælp for medarbejderen at kende den personlige årsag. Er det dårlig kemi, utilstrækkelig indsats, manglende konkrete kvalifikationer, når per-­ sonen, der afskediges, skal søge nyt job.

Forsøg at skabe en ligeværdig, respektfuld dialog. Spil bolden ± vær kon-­ kret ± og ikke manden. Skab en situation, hvor begge parter kan være aktive i udvekslingen af synspunkter.

4. Vilkår og betingelser Hvad nu? Fortæl om vilkårene i opsigelsesperioden, fratrædelsesgodtgø-­ relse, arbejdsopgaver, og tilbyd opfølgende samtaler. Foreslå eventuelt, at I mødes om nogle dage, så medarbejderen kan få besvaret spørgsmål, der dukker op, og I kan aftale eventuelle aktiviteter i forbindelse med genplacering.

5. Afslut samtalen med at sikre en konstruktiv opfølgning Den skriftlige opsigelse, som sammenfatter afskedigelsesbetingelser, ud-­ leveres. Gennemgå den sammen med medarbejderen, læs særlige betin-­ gelser op, og bed medarbejderen kvittere for opsigelsen. Aftal, hvem der gør hvad og hvornår, og gør de nødvendige notater.

Vær opmuntrende og venlig i såvel ord som væremåde.

248

15.6 Generelt: /LQN WLO ./¶V Y NVWKXV IRU OHGHOVH

Om Strategiske ledelsesopgaver: Ole P. Andersen Andersen og Bekker Jensen Bordum og Holm Hansen Hansen, Colberg Olsen og Schou Michael A. West Scott, Jaffe & Tobe Søren Brandi Søren Brandi Van Hauen, Strandgaard og Kastberg

Om Personaleledelse: R. Meredith Belbin Heltbech, Mikkelsen og Andersen Hersey og Blanchard Carsten Hornstrup Edgar H. Schein Sven Ole Schmidt

Om Personligt lederskab: Væksthus for Ledelse, KL og KTO af: Mette Marie Langenge, HK Stine Hinge, KL Karen Lund, KL Peter Klange Christine Byriel Christine Byriel Stephen R. Covey Stephen R. Covey Ole Vadum Dahl Daniel Coleman Torben Hanson Anne Suzette Humle C.C. Larsen Marianne Minor Thomas Milsted Thomas Milsted Marshall B. Rosenberg Lis Lyngbjerg Steffensen Ole Vedfeldt Bobby Zachariae

Litteraturfortegnelse

www.lederweb.dk: Diverse værktøjer til Strategisk ledelse, Personaleledelse og Personligt lederskab

Drift af renseanlæg ± ledelse Bedre mødekultur Strategisk ledelseskommunikation Værdier på arbejde Teamwork Visioner, mål og værdier Ledelse af Forandring Forandringens vaner Den lærende organisation ± om evnen til at skabe kollek-­ tiv forandring

Ledelsesgrupper, Betingelser for succes eller fiasko Ledelse og samarbejde Situationsbestemt ledelse Appreciative Inquiry ± at videreudvikle organisationen på basis af det bedste i fortid og nutid, 2000 Organisationskultur og ledelse Metafor: Gruppers udviklingsfaser i gruppers samarbejde

Ledere der lykkes. ± En undersøgelse af kompetencer hos succesfulde ledere på kommunale arbejdspladser

Introduktion til supervision Men hvordan skal jeg få det sagt 7 gode vaner ± personlig udvikling og livskvalitet Den 8. Vane ± find din stemme og inspirér andre til at finde deres Grundbog i NLP 1 & 2 Følelsernes intelligens på arbejdspladsen Assertionstræning Dialog der bygger bro 0RGHOOHQ ´6LJ GLQ PHQLQJ´ Coaching og personlig rådgivning Stress ± sådan tackles stress Stress ± grib chancen for et bedre (arbejds)liv ± en prak-­ tisk vejledning for ledere ,NNH YROGHOLJ NRPPXQLNDWLRQ ´*LUDIVSURJ´ Ledelse og stress Ubevidst intelligens Stress Kompetence ± øvelsesbog og -­cd

249

16

Bilag ± Eksempel på stillingsbeskrivelse

Placering i organisationen Driftslederen ansættes i selskabets afdeling for miljø og teknik med ansva-­ ret for kloakforhold i selskabets kloakafdeling. Driftslederen refererer til afdelingschefen, der er selskabets områdeansvarlige for drift og teknik.

Driftslederens generelle ansvar Det er driftslederens ansvar at: x selskabets renseanlæg, kloakanlæg, pumpestationer, overløbsbygværk m.v. drives i overensstemmelse med de givne retningslinjer og under overholdelse af den givne udledningstilladelse x løbende orientere den foresatte om driftsopgaver og driftsproblemer x varetage den daglige ledelse af kloakafdelingen ± herunder at varetage ledelsen af det personale, der er ansat i kloakafdelingen x ansætte kvalificeret personale til kloakafdelingen x generelt indstille til afskedigelse af personale i samråd med den fore-­ satte x foretage nødvendig mandskabsjustering ± herunder afskedigelse af sæ-­ sonansatte medarbejdere x sikre, at kloakafdelingens ressourcer ± dvs. medarbejdere, bygninger, inventar og driftsmidler ± anvendes på den mest optimale måde.

Hovedopgaver Driftslederen er ansvarlig for: x den daglige ledelse af arbejdet i kloakafdelingen x forsvarlig udførelse af arbejdet i kloakafdelingen x overholdelse af udlederkrav i henhold til kravene fastsat i udledningstil-­ ladelsen/udledningstilladelserne for selskabets renseanlæg x overholdelse af andre myndigheders krav til indretninger m.v. i afdelin-­ gen x overholdelse af regler om sikkerhed og arbejdsmiljø ± herunder at give personalet nødvendige instruktioner om risikobetingede arbejdsopgaver samt at påse, at instruktionen overholdes x drift af materiel og anlæg ± herunder drift og benyttelse af køretøjer tilhørende kloakafdelingen x drift af selskabets olie-­ og kemikalieplads x indkøb af de nødvendige materialer til brug for renseanlæg, spilde-­ vandsledninger og personale ansat i kloakafdelingen inden for de bud-­ getmæssige rammer x overholdelse af budgettet x kontering og attestation af regninger vedrørende arbejdsområdet x korrekt udfyldelse og attestation af arbejdssedler.

Driftslederens pligter Driftslederen er pligtig til: x at få godkendelse af større indkøb over 50.000 kr. af afdelingschefen.

Større indkøb over 500.000 kr. kræver bestyrelsen for selskabets god-­ kendelse.

250

x at  deltage  i  rĂĽdgivning  af  den  tekniske  forvaltning  i  kommunen  i  spørgsmĂĽl  om  spildevandsplanlĂŚgning  og  anlĂŚgsopgaver  ¹  herunder  projektering  af  nyanlĂŚg  i  forbindelse  med  de  af  kommunen  planlagte  byggemodninger  m.v.  x at  udarbejde  udkast  til  budget  for  kloakafdelingen  en  gang  ürligt. Â

 Driftslederens  rettigheder  Driftslederens  rettigheder  er:  x DW EOLYH RULHQWHUHW RP IRUKROG GHU NDQ In LQGĂ&#x20AC;\GHOVH Sn NORDNDIGHOLn-­ gens  drift,  planlĂŚgning  og  styring  af  aktiviteter  x at  deltage  i  udarbejdelsen  af  selskabets  drifts-­  og  anlĂŚgsbudget  x at  blive  hørt  forud  for  vedtagelsen  af  selskabets  drifts-­  og  anlĂŚgsbud-­ get  x at  deltage  i  relevante  kurser  inden  for  de  budgetmĂŚssige  rammer  x at  selskabet  ikke  indgĂĽr  aftaler  med  medarbejdere  i  kloakafdelingen  vedrørende  den  daglige  ledelse  eller  politiske  beslutninger,  der  har  LQGĂ&#x20AC;\GHOVH Sn NORDNDIGHOLQJHQV GULIW XGHQ IRUXGJnHQGH DIWDOH PHG driftslederen  x at  kunne  søge  information  og  rĂĽdgivning  hos  afdelingens  øverste  ledel-­ se  i  forbindelse  med  drifts-­  og  anlĂŚgsopgaver.   OvennĂŚvnte  stillings-­  og  funktionsbeskrivelse  er  godkendt  af  selskabets  bestyrelse.    Â

Â

251 Â Â

17

Stikordsregister A Acceptable påvirkninger;; 64 Afløbskontrol;; 106 Afskedigelse af medarbejdere;; 223 Afskedigelsessamtalen;; 248 Aids ± hiv;; 149 Alger;; 21;; 32 Ammoniak;; 23 AMO;; 140 Anerkendelse og kritik;; 215 Anlægskapacitet;; 83 Ansattes kvalifikationer;; 171 Ansvar;; 140 Ansættelse af personale;; 171;; 196 Antibiotika;; 61 Appreciative inquiry;; 247 Arbejdsbeskrivelse;; 166 Arbejdsgrupper;; 217 Arbejdsinstruktion;; 210 Arbejdsmiljø;; 137 Arbejdsmiljø ved spildevand;; 138 Arbejdsmiljøloven;; 140 Arbejdspladsbrugsanvisning (APB);; 144 Arbejdspladsvurdering -­ APV;; 142 Arbejdstøj og fodtøj;; 158 Assertion;; 235 ATEX -­ atmosfæriske eksplosioner;; 144

B Badeforbud;; 32 Bakteriologiske forhold;; 31 Bassiner;; 42 Belbins teamroller;; 220 Beredskabsplaner;; 172;; 175 Betalingsloven;; 78;; 110;; 115;; 116;; 118;; 167 Betalingsvedtægt;; 120 Bioakkumulering;; 28 Boligejendomme;; 110 Budgetforslag;; 167;; 174 Bundfældningstanke;; 104 Byspildevandsdirektivet;; 38;; 71;; 95

C CE-­mærkning;; 145 Coachende kommunikation;; 233 252

D Dagbog;; 174 Dambrug;; 34;; 46;; 61 Dansk Vandløbs Fauna Index;; 16;; 65 Delegering;; 216 Deposition;; 54 Deposition af tungmetaller;; 62 Diarré;; 147 Diffuse kilder;; 38;; 50;; 62 Direkte udledning;; 88 Driftsdata, analyser og nøgletal;; 167 Driftsforstyrrelser;; 175 Driftsjournal;; 174 Driftslederen;; 165;; 168;; 172 Driftslederens ansvar og pligter;; 139 Driftslederens opgaver som leder;; 170 DS 2399;; 107 Døgnprøver;; 106

E Eftersyn;; 163 Egenkontrol;; 45;; 84;; 97;; 123;; 167;; 173 Eksplosionsfare;; 150 Enkeltejendomme;; 44;; 61;; 91;; 92 Erhvervsejendomme;; 110 Erosion;; 35 EU's Byspildevandsdirektiv;; 38;; 71;; 95 EU's Fiskevandsdirektiv;; 65 EU's Vandrammedirektiv;; 65;; 71;; 76 Eutrofiering;; 21

F Faremærkning;; 143 Fastholdelse og udvikling af medarbejdere;; 200 Feedback;; 215 Finansiering af spildevandsanlæg;; 110 Finansiering af tømningsordninger;; 119 Fiskeopdræt;; 61 Fisketrapper;; 34 Forbud;; 126 Forgiftning;; 150 )RUXUHQHUHQ EHWDOHU´-­princippet;; 116 Forureningsbekæmpelse;; 71 Fosfor;; 20;; 51;; 57 Fælleskloakerede områder;; 41

G Genopretning af den hidtidige tilstand;; 127 Grundskudsplanter;; 21 GRUS;; 202;; 247 Grænseværdier;; 106 Grænseværdier for miljøfremmede stoffer;; 30

H 253

Handleplaner, kommunale;; 71;; 77 Handsker;; 159 Havbrug;; 48 Henstilling;; 125 Hormonforstyrrende effekter;; 29 Hygiejne;; 138;; 160 Hygiejniske forhold i vandmiljøet;; 31 Håndhævelse;; 122

I Ilt;; 12 Iltforbrug fra døde planter;; 17 Iltmangel;; 152 Iltsvind;; 15;; 23 Implementering af EU's direktiver;; 75 Indsatsprogrammer;; 73 Indskærpelse;; 124;; 125 Indtægter;; 111 Industri;; 45;; 61 Industrispildevand;; 85 Industritilslutninger;; 84 Infektioner, forebyggelse af;; 146

K Kapacitetsproblemer;; 132 Kemikalielovgivning;; 143 Kemikalier;; 61 Klagemuligheder;; 121 Kloakbekendtgørelsen;; 142;; 172 Kloakeringssystemer;; 41 Kloakhud;; 41 Kommunikation;; 187 Kompetenceudviklingsplan;; 141 Konsekvensloven;; 78 Kontraktligt medlemskab;; 110;; 118 Kravoverskridelser;; 125;; 129;; 131 Kravsoverholdelse;; 170 Kræftfremkaldende effekter;; 29 Kvælstof;; 19;; 51;; 55

L Lean;; 192 Learning by Doing;; 177 Ledelse;; 164;; 177 Ledelse af forandringer;; 191 Ledelse af team og samarbejdsgrupper;; 217 Ledelsesniveauer;; 183 Ledelsesopgaver;; 180 Ledelsesstile;; 204 Ledelsestrekanten;; 227 Ledere der lykkes;; 228 Lederens ansvarsområde;; 181 Lederens værktøjer;; 209 Leverbetændelse ± hepatitis A;; 148 Lov om afgift af affald og råstoffer;; 133 Lov om afgift af spildevand;; 136 254

Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber;; 78;; 110;; 115;; 118;; 167 Lovliggørelsespåbud;; 125 Lovpligtige eftersyn;; 163 Luftforurening;; 54;; 62

M Maksimumsudledergrænseværdier;; 95 Maskindirektivet;; 145 Maslows behovspyramide;; 212 McClellands behovsteori;; 213 MedarbejderUdviklingsSamtaler (MUS);; 200 Mentale overbevisninger;; 231 Mikroorganismer;; 145 Miljøbeskyttelsesloven;; 75;; 112;; 122;; 128;; 172;; 175 Miljøfremmede stoffer;; 24;; 57 Miljøkvalitetskrav;; 30;; 58 Miljølovgivning;; 70 Miljømål;; 67;; 71;; 95;; 98 Miljømålsloven;; 76 Minirenseanlæg;; 94 Motivation;; 211 MUS;; 200;; 246

N Nationale udlederkrav;; 95;; 100 Nedbrydelighed;; 28 Nedsivning;; 101 NOVANA;; 37;; 42;; 60;; 62 NPo fra diffuse kilder;; 50 NPo fra punktkilder;; 38 Næringssalte;; 19

O Opinionsdanner;; 190 Opkrævning af bidrag;; 118 Oplysningspligt;; 123 Opstemninger;; 34 Organisationsplaner;; 165 Overfladevandområder;; 71 Overfladevands tilstand;; 65 Overgødskning;; 21 Overløbsbygværker;; 41;; 99 Oversvømmelser;; 35 Overvågning;; 174

P Partikler;; 38 Partshøring efter forvaltningsloven;; 126 Personale;; 171 Personaleledelse;; 179;; 196 Personlig planlægning;; 237 Personlige værnemidler;; 153 Personligt lederskab;; 179;; 227 Personækvivalent;; 81 255

Pilerenseanlæg;; 103 Planktonalger;; 21 Planlægningsværktøjer;; 240 Polio -­ børnelammelse;; 149 Politianmeldelse;; 128 Prisloftregulering;; 78 Prisloftsfastsættelse;; 167 Private klæder;; 160 Problemhåndtering;; 234 Psykisk arbejdsmiljø;; 224 Punktkilder;; 38;; 52;; 57 Påbud;; 86;; 92;; 100;; 123;; 126

R REACH;; 143 Recipientkvalitetsplaner og regionplaner;; 65 Regnbetingede udledninger;; 41;; 60 Regnvand;; 112;; 116 Rekruttering;; 196 Renseklasser;; 92 Renseniveauer;; 92 Reservedelslager;; 173 Retlig lovliggørelse;; 129 Risici ved spildevandsarbejde;; 145

S Samarbejde;; 141;; 217 Samletanke;; 104 Saprobieindex;; 16 Selvhjælpshandlinger;; 127 Separatkloakerede områder;; 41 Sig din mening;; 236 Sikkerhed og sundhed;; 141;; 172 Sikkerhedsdatablade (SDS);; 144 Sikkerhedsudstyr;; 152 Situationsbestemt ledelse;; 203 Skære-­ og stikskader;; 150 Slam;; 41;; 59;; 116;; 120 Slambekendtgørelsen;; 133 Smitterisiko og sygdomme;; 145 Sparring;; 233 Spildevandsafgift;; 136 Spildevandsbekendtgørelsen;; 44;; 75;; 79;; 95;; 98;; 101;; 107;; 112 Spildevandsdatabase;; 107 Spildevandsforsyning;; 80 Spildevandsforsyningsselskabs spildevandsanlæg;; 80 Spildevandsplan;; 81;; 110;; 168 Spredt bebyggelse;; 44;; 61;; 91 Springlag;; 13 Spærringer i vandløb;; 33 Spørgeteknik;; 234 SRO-­anlæg;; 173 Statistisk afløbskontrol;; 107 Stillingsbeskrivelse;; 250 Stivkrampe;; 147 Stoffer og materialer;; 143 Strafansvar;; 128 256

Strategiske ledelsesopgaver;; 179;; 183;; 191 Stress og stresshåndtering;; 242 Svovlbrinte;; 150 Særbidrag;; 116;; 118

T Tabsbegrænsningspligt;; 128 Takstblad;; 120 Takster;; 167;; 174 Tanke-­ og handlemønstre;; 230 Team;; 217 Teamroller;; 220 Tekniske hjælpemidler;; 152 Temperaturstigninger;; 33 Tilskud, forbedring af;; 71 Tilslutning af boliger til spildevandsanlæg;; 83 Tilslutning af virksomheder til spildevandsanlæg;; 83 Tilslutning, ansøgning;; 86 Tilslutning, påbud;; 86 Tilslutningsbidrag;; 111;; 118 Tilslutningsret;; 87 Tilslutningstilladelse;; 82;; 110;; 168 Tilslutningstilladelse, ændring af;; 86 Tilslutningsvilkår;; 84 Tilsyn;; 122 Tilsyn med tilslutning;; 88 Tilsyn med udledninger;; 101 Trivsel på arbejdspladsen;; 214 Tungmetaller;; 24;; 57 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra diffuse kilder;; 62 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra punktkilder;; 59 Typegodkendelsesordning for minirenseanlæg;; 93 Tømningsordninger;; 104;; 105;; 119 Tømningsregulativ;; 120 Tørdeposition;; 54

U Udgifter;; 117 Udlederkrav;; 38;; 95;; 107;; 122;; 170 Udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer;; 58 Udledning fra boliger;; 91 Udledning fra punktkilder;; 48;; 52 Udledning fra renseanlæg;; 38;; 94;; 95 Udledning fra virksomheder;; 98 Udledning til vandmiljøet;; 37 Udledning, påbud;; 92 Udledninger, regnbetingede;; 41;; 60 Udledningstilladelse;; 58;; 89;; 106;; 130 Udledningstilladelserne;; 38 8GVSU¡MWQLQJ Sn MRUGRYHUÀDGHQ Udtræden af kloakopland;; 112 Udtræden af spildevandsforsyningen;; 87 Udviklingsmetoder;; 245 Udviklingssamtaler i grupper (GRUS);; 202 Uheld;; 175 Uheldssituationer;; 130 Ulykkesrisiko;; 150 257

V  Vagtplaner;Íž  172  9DQGDĂ&#x20AC;HGQLQJVELGUDJ  Vanddistrikter;Íž  73;Íž  76  Vandkvalitetskrav;Íž  95  Vandløb;Íž  14;Íž  33;Íž  38;Íž  41;Íž  44;Íž  51;Íž  65  Vandløbsregulering;Íž  90  Vandmiljøplanen;Íž  37;Íž  38;Íž  70;Íž  95;Íž  98  Vandplaner;Íž  65;Íž  73;Íž  77;Íž  95  Vandrammedirektiv;Íž  71  Vandrammedirektivet;Íž  65;Íž  71;Íž  76  Vandsektorloven;Íž  75;Íž  78;Íž  116;Íž  117;Íž  133;Íž  167;Íž  168  Vedligeholdelse  af  anlĂŚgget;Íž  173  Vejbidrag;Íž  117  Vejledning  om  hĂĽndhĂŚvelse;Íž  129  Virkemiddelkatalog;Íž  77  Virksomhedens  vĂŚrdigrundlag;Íž  184;Íž  245  Virksomhedskultur;Íž  187  VĂŚrnemidler,  personlige;Íž  153  VĂĽddeposition;Íž  54 Â

W  Weills  syge;Íž  148 Â

Ă&#x2020;  Ă&#x2020;ndring  af  udledningstilladelser;Íž  100 Â

Ă&#x2DC;  Ă&#x2DC;jengener;Íž  149  Ă&#x2DC;jenvĂŚrn/beskyttelsesbriller;Íž  158  Ă&#x2DC;kologisk  potentiale;Íž  71  Ă&#x2DC;kologisk  tilstand;Íž  65;Íž  71  Ă&#x2DC;konomi;Íž  174  Ă&#x2DC;konomi,  budget  og  regnskab;Íž  167 Â

Ă&#x2026; Â

 Â

Ă&#x2026;bne  land,  det;Íž  91  Ă&#x2026;ndedrĂŚtsvĂŚrn;Íž  154  Ă&#x2026;rsregnskaber;Íž  167   Â

258 Â Â