Kommunom 2011

Page 1

2011 – 2012

En levende udvikling uddannelse for mennesker i

Nye fag:

Hvad er ledelse Side 19 Elevansvarlig lægesekretær Side 30

Engagerede undervisere Side 5

Sådan arbejder vi med fagene Side 32


side 2

FORORD

indhold

Velkommen til Kommunomuddannelsen studieåret 2011/2012 Hvorfor tage en Kommunomuddannelse? Det spørgsmål er der sikkert mange kommunale og regionale medarbejdere og ledere, der stiller sig selv i denne tid, hvor mange kommuner og regioner skal spare.

Af: Marna Thymann, pædagogisk leder Annelise A. Udsen, chefkonsulent og leder af Landssekretariatet

Med en Kommunomuddannelse i bagagen får medarbejderne en eksamen, der giver dem adgang til uddannelserne på diplomniveauet. Det kan både være en Diplom i Ledelse eller en mere specialiseret uddannelse, som fx Socialformidleruddannelsen. Kommunomuddannelsen er dog ikke kun væsentlig i forhold til et videregående uddannelsesniveau, men bør ses som et led i medarbejdernes almene kompetenceudvikling. I en verden hvor forandring er et vilkår, er videreuddannelse et must. På Kommunomuddannelsen får de administrative medarbejdere et godt grundlag for arbejdet – et grundlag, der gør dem i stand til at varetage selvstændige og komplekse opgaver, således at de fortsat er attraktive medarbejdere i fremtidens kommuner og regioner.

Faget ”Hvad er ledelse” er målrettet de kommunale medarbejdere, der ønsker at finde ud af, hvad ledelse er, både set i forhold til deres fremtidige karrierevalg og i forhold til de ledelsesopgaver, de evt. har, såsom teamledelse, projektledelse og ledelse af driftsopgaver.

Kommunomuddannelsen giver de kommunale medarbejdere en række kompetencer, både faglige og personlige. En studerende har fx udtalt: – Jeg føler mig langt bedre rustet til at arbejde på tværs i vores organisation, og jeg føler, at jeg har fået større selvindsigt…

Underviserne og deres faglige og pædagogiske kompetencer har stor betydning for kvaliteten af uddannelsen. Læs artiklerne på side 5 og 6 om underviserne på Kommunomuddannelsen. Artiklen side 5 beskriver hvilke krav, vi stiller til underviserne, og hvilket udbytte de får af at have et bijob som underviser. Det fremgår også af artiklen side 6 ”Tre engagerede undervisere”, hvor en kommunaldirektør, en chefkonsulent og en it-projektleder fortæller, hvorfor de finder plads i deres kalender til at undervise på Kommunomuddannelsen.

For at give de kommunale og regionale medarbejdere det bedst mulige tilbud om uddannelse, bliver Kommunomuddannelsen til stadighed ajourført og udviklet i forhold til udviklingen i kommuner og regioner. I dette katalog har vi beskrevet, hvordan vi arbejder med udviklingen af fagene og de forskellige dele af uddannelsen, se side 32. Det kan ses i rækken af specialefag, hvor de to Borgerservicefag er ændret til et fag: ”Borgerbetjening”. Desuden er der to helt nye fag: ”Hvad er ledelse” og ”Elevansvarlig lægesekretær – planlægning og vejledning”.

Det andet nye fag ”Elevansvarlige lægesekretærer – planlægning og vejledning” er udviklet på opfordring fra DL og HK/ Kommunal, og medlemmer af DL’s uddannelsesudvalg har deltaget i arbejdet med udviklingen af faget. Det betyder, at det er uddannelsesansvarlige lægesekretærer, der arbejder med vejledning af lægesekretærelever i deres daglige job, som har rådgivet om, hvilket fagligt indhold faget skal have.

Vi håber, du finder både inspiration og nyttige oplysninger i kataloget. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os eller en studievejleder på nærmeste center. Kontaktoplysningerne finder du på side 39.

side 3

indhold 5

6

32

ARTIKEL Underviserne på Kommunomuddannelsen

ARTIKEL Tre engagerede undervisere

ARTIKEL Sådan arbejder vi med fagene

Administration og jura

34 Kommunomuddannelsen for sundhedspersonale

2

8

Forord

21

Kommunomuddannelsen på VVU-niveau

21 21 22 22

8 Om Kommunomuddannelsen 9 Oversigt – Kommunomuddannelsen 10 Hvorfor Kommunom? 12 fællesdellen 13 13 13

Administration i kommuner og regioner Psykologi – kommunikation og samarbejde Organisationsudvikling og metodelære

15 Specialedelen 16 It og digital forvaltning 16 Digital informationssøgning, formidling og web (1) 16 Digitalisering af forvaltningen (2) 17

Borgerbetjening

17 Borgerbetjening (1) NYhed 17

Børn, unge og undervisning

17 Sekretærfunktioner på skoler (2) 18

Personlig udvikling

18 18 19 19

Moderne offentlig kommunikation (2) Psykologi – på arbejdspladsen (2) Konflikthåndtering i praksis (2) Hvad er ledelse (2) NYhed

20 Projektledelse og konsulent-værktøjer 20 Projektstyring og -administration (2)

Sagsbehandling (2) Kvalitetsudvikling og effektivisering (2) Retlige forhold (2) Risikostyring (1)

24 Plan og byggeri/Natur og miljø 24 Forvaltning i teknik og miljø (1) 25 Økonomi 25 Budget og regnskab (1) 25 Økonomifunktioner (2) 26 Social og sundhed, bekæftig- else og ydelsesområdet 26 26 27 27

Tandklinikassistenten – administration og formidling (1) Beskæftigelsesområdet (2) Social- og sundhed – børn, unge, ældre og handicappede (2) Ydelsesområdet (2)

28 Løn- og personaleadmini- stration 28 Personaleforhold – generelt (1) 28 Personaleforhold – sagsbehandleren (2)

35

Basisdelen

35 35 36 36

Psykologi – kommunikation og samarbejde for sundhedspersonale Sundhedsvæsenet – opgaver, struktur og økonomi Sundheds-it Service- og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet

38 Eksamen 39 Studievejledning 39 Pædagogisk ledelse 39 Landssekretariatet 40 Eksamenskommissionen for Kommunomuddannelsen

42 Værd at vide

29 Særligt for regionsansatte 29 Den danske kvalitetsmodel og akkreditering – i sundhedsvæsenet (2) 30 Sygehus- og regional økonomi (2) 30 Elevansvarlig lægesekretær – planlæg ning og vejledning (2) NYhed 33

Afgangsprojektet

Se www.cok.dk/kommunom


side 4

Overskrift / Kurser

Artikel / Underviserne på Kommunomuddannelsen

side 5

Underviserne på Kommunomuddannelsen Kommunomuddannelsen er en teoretisk uddannelse med rødderne dybt begravet i den kommunale og regionale praksis Af Marna Thymann, pædagogisk leder

Det, som markant adskiller Kommunomuddannelsen fra andre uddannelser, er vores undervisere. Ifølge bekendtgørelsen for VVU-uddannelserne skal underviserne have en akademisk uddannelse eller på anden måde have erhvervet sig lignende kompetencer. Disse kompetencer har alle vores undervisere, men derudover og som det vigtigste har de alle erfaring fra eget arbejde i kommuner eller regioner. De kommer fra samme virkelighed som vore studerende og kender dem som kolleger eller medarbejdere, og derfor vil mange diskussioner på holdene kunne foregå ud fra praksis. Herved sikres den meget væsentlige vekselvirkning mellem teori og praksis. Underviserne er også garanter for, at uddannelsen fastholdes og udvikles, så den fortsat matcher udviklingen i kommuner og regioner. Ud over selve undervisningen deltager underviserne i udviklingen af de enkelte fag – både i forhold til at revidere fagbeskrivelserne og i forhold til udvikling af nye relevante fag. De deltager i arbejdsgrupper, hvor de udvikler undervisningsmateriale, eksamenscases etc. – alt sammen meget essentielt for kvaliteten på Kommunomuddannelsen. Kommu-

nomuddannelsen kan prale af, at vi har nogle meget engagerede og dedikerede undervisere, hvilket eksplicit blev udtrykt af Evalueringsinstituttet i forbindelse med godkendelsen til VVU-niveau. Vi er meget taknemmelige for og afhængige af, at kommuner og regioner fortsat oplever det som noget positivt for arbejdspladsen, at deres medarbejdere underviser på Kommunomuddannelsen i arbejdstiden. Set ud fra et arbejdsgiversynspunkt er det en effektiv kompetencegivende efteruddannelse af konsulenter og ledere. Undervisere bliver altid meget skarpe på eget fagområde, får et indgående kendskab til de vilkår, de administrative medarbejdere arbejder under, og de er via deres undervisning med til at profilere egen arbejdsplads og gøre den attraktiv. Den viden og erfaring, underviserne opnår i undervisningen, kan bidrage til udviklingen af undervisernes egen arbejdsplads, ligesom underviserne udvikler spidskompetencer på det pædagogiske og formidlingsmæssige område. Underviserne opbygger også et netværk med de øvrige undervisere, som i høj grad kan komme arbejdspladsen til gavn. Via underviserne er kommuner og regioner med til at sikre en så praksisrele-

vant uddannelse for de administrative medarbejdere som overhovedet muligt. Alle nye undervisere tilbydes en mentorordning, hvor de kobles med en mere erfaren underviser, og vi har som krav, at alle undervisere, som ikke har en uddannelse inden for didaktik, gennemgår et godkendt Voksenpædagogisk Grundkursus. Derudover tilbydes alle pædagogisk sparring. For at inspirere vores undervisere til at afprøve nye undervisningsformer gennemfører vi pædagogiske seminarer hvert efterår. I 2010 har underviserne gennemført 1. modul af Cooperative Learning og i efteråret 2011 tilbydes de modul 2. Målet er, at alle undervisere i 2012 kan strukturere deres undervisning ud fra de principper, som gør sig gældende i Cooperative Learning. Den pædagogiske metode på Kommunomuddannelsen er problem- og projektorienteret. Det indebærer, at undervisningen skal planlægges på en sådan måde, at de studerende udfordres og tvinges til refleksion og selvstændig tænkning. Det skal den, fordi vi mener, at de studerende først og fremmest lærer af egen aktivitet.


side 6

artikel / Tre engagerede undervisere

artikel / Tre engagerede undervisere

side 7

Lars Olsen, Anne Fossing og Peter Gaede

andre fagfolk arbejder Kommunomuddannelsen med en opdatering og revision af Fællesdelen. Her har Lars Olsen sagt ja til at sidde med i styregruppen. – Det giver mig indsigt i og indflydelse på, hvordan fremtidens Fællesdel skal se ud. Det er spændende, og det er en proces, jeg venter mig meget af.

Tre engagerede undervisere Hvorfor finder en kommunaldirektør, en it-projektleder og en chefkonsulent plads i deres kalendere til at undervise på Kommunomuddannelsen?

Af Lene Sloth Jørgensen, studievejleder/koordinator

Kommunaldirektøren fra Fanø Lars Olsen er kommunaldirektør i Fanø Kommune. Han underviser i Organisationsudvikling på Fællesdelsholdet i Esbjerg, og det har han gjort de sidste tre år. Han nævner blandt andet vedligeholdelse af sin egen viden som en drivkraft til at undervise. – Det er dejligt at bringe viden videre, for eksempel ved de ikke ret meget om demokratiet.

Vi har mange gode drøftelser på holdet, og det giver gode input til mig. Jeg prøver tanker af med de studerende. Ofte tager vi udgangspunkt i, hvad der sker og rør sig i den kommunale verden lige nu. Vi læser fx en aktuel artikel og diskuterer ud fra den. Det giver gode diskussioner om blandt andet den politiske organisation. Lars Olsen ser også undervisningen som en udvidelse af sit netværk. Han møder medarbejdere fra mange forskellige arbejdspladser og kommuner. Undervisningen på et Fællesdelshold

varetages altid af et team af undervisere. Typisk er der tre undervisere med hver deres spidskompetencer og fagområde. På Esbjergholdet består teamet af fem undervisere. Det skyldes blandt andet, at Lars Olsen deler undervisningen med sin afdelingschef. – I min stilling er det umuligt fast at afsætte en dag om ugen til undervisning. Det er nødvendigt for mig med en større fleksibilitet, og det fungerer fint. I det hele taget er vi gode til at tage hensyn til hinanden i hele undervisningsteamet. Sammen med en række undervisere og

Chefkonsulenten fra Næstved Anne Fossing er chefkonsulent i Næstved Kommune. Hun lod sig overtale til at undervise et enkelt semester på Fællesdelen i 2010, da en kollega skulle på barsel – men hun underviser der stadig. – Jeg startede uden de store forventninger, men undervisningen er blevet et fristed for mig. Her bliver jeg ikke forstyrret, og jeg kan være 100 % til stede. Det er krævende at undervise, og jeg giver rigtig meget, men jeg får det dobbelte igen. Når jeg har undervist, kommer jeg tilbage med en enorm energi. Anne Fossing fremhæver den gode dynamik, der er på ”hendes” hold. – Det er mit første hold, men det er fantastisk, hvad de har at give. Det er jo voksne mennesker, der gider det, for de har jo selv tilmeldt sig. At undervisningen på et Fællesdelshold altid varetages af et team af undervisere ser Anne Fossing som en spændende udfordring, hvor man gør sig mange erfaringer og lærer af hinanden. – Vi har været et team med en erfaren kommunomunderviser og to forholdsvis nye. Vi har gjort os mange erfaringer, og det er rigtig spændende. Det er jo erfaringer, som vi tager med os videre til næste hold. Noget af det, vi har arbejdet meget med, er at skabe et hold, der kan arbejde sammen på kryds og tværs. Det ene semester er gået, og nu er Anne

Fossing også vejleder på flere Afgangsprojekter. – Det er en helt anden, men også meget spændende opgave. Her har jeg mulighed for at melde ind på de emner, jeg kan vejlede om, og det skal være spændende emner, også for mig. Anne Fossing ser også sit engagement i Kommunomuddannelsen som en gevinst for hendes arbejdsplads, Næstved Kommune. – Min arbejdsplads får en medarbejder, som er udfordret på sin faglighed. Den får en medarbejder, som vender tilbage efter undervisningen med en enorm energi. Og så er jeg med til at brande Næstved Kommune over for blandt andet de studerende. It-konsulenten fra Aalborg Peter Gaede arbejder som it-konsulent i Aalborg Kommune, og selvom han har undervist i ca. 30 år, oplever han stadig glæden og udfordringen ved at undervise. – Det er inspirerende at være i en helt anden rolle, end den jeg har i dagligdagen. Det er en udfordring at stå foran en forsamling og være i dialog med dem, og så er det meget inspirerende at se, hvad undervisningen gør ved de studerende. At opleve når 10-øren falder – det giver mig et kick, men det helt store kick kommer i maj/juni, når de studerende begynder at kunne se helheden, og hvad de får ud af det. Peter Gaede ser Fællesdelen som den vigtigste for de studerende og som langt den største udfordring for ham som underviser. De studerende skal have øjnene op for, hvad de kan bruge Kommunomuddannelsen til, og de skal have værktøjer, fx metode, som de skal bruge hele vejen frem, også til en diplomud-

dannelse, som de får adgang til med en Kommunomuddannelse. For Peter Gaede er det også vigtigt at være en del af et hold i en anden organisation. – Jeg glæder mig hver gang. Jeg er en holdspiller, og jeg får meget ud af at være med på COK-holdet. Han fremhæver også den kompetenceudvikling, underviserne tilbydes, og stod det til ham måtte der gerne være endnu mere. – Vi bliver opdateret på det sidste nye, så vi ved og kan formidle, hvad der rører sig og fokuseres på i kommunerne. Fx Lean og Den anerkendende tilgang. Der kommer hele tiden nye ting til, og det skal vi kunne transformere over i en undervisning. På seminardagene får vi viden om de nyeste tendenser, vi får brikkerne sat sammen, og det betyder, at jeg kan give de studerende et indspark om udviklingen i kommunerne. Til daglig arbejder Peter Gaede organisatorisk med it. Det er derfor vigtigt for både ham og hans kolleger, at han via sin undervisning får eksempler og historier fra den praktiske verden. – Jeg kommer fra undervisningen som en meget motiveret medarbejder, der ved en masse om, hvad der rører sig, og hvordan man gør i andre kommuner og ikke mindst, hvordan praktikerne ser vores verden. Det er vigtigt for os at vide, hvad vi er oppe imod, når vi fx snakker om brug af intranettet. Det er en øjenåbner og får os til at overveje en ekstra gang, hvordan vi gør tingene, og hvordan vi skal præsentere det for brugerne i kommunen.


side 8

kommunomuddannelsen / om kommunomuddannelsen

kommunomuddannelsen / Oversigt – kommunomuddannelsen

Om kommunomuddannelsen

Oversigt – kommunomuddannelsen Figur 1. Kommunomuddannelsen

Kommunomuddannelsen på VVU-NIVEAU

for Sundhedspersonale

Kommunomuddannelsen på VVu-niveau er den eneste uddannelse, som er direkte målrettet medarbejdere i kommuner og regioner. Den er en del af videreuddannelsessystemet for voksne og giver dermed adgang til en lang række uddannelser på diplomniveau. Kommunomuddannelsen udbydes af COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling

Fællesdelen – 30 ECTS-point

Kommunomuddannelsen består af en Fællesdel, en Specialedel og et Afgangsprojekt.  Du skal bestå Fællesdelen, før du kan begynde på Specialedelen  Du skal bestå Specialedelen, før du kan begynde på Afgangsprojektet  Du skal færdiggøre uddannelsen i løbet af seks år.

Fællesdelen består af følgende tre fagområder a 90 timer:  Administration i kommuner og regioner  Psykologi kommunikation og samarbejde  Organisationsudvikling og metode lære. Der er en naturlig sammenhæng mellem fagområderne, og i undervisningen arbejder du med en række overordnede fællestemaer med elementer fra alle tre fagområder.

Fag som enkeltfag Det er også muligt kun at tage dele af uddannelsen, fx Fællesdelen eller et specialefag. Det er dog kun hele uddannelsen, der giver adgang til uddannelser på diplomniveau.

Du kan sammensætte din specialedel efter dit eget og arbejdspladsens behov. Se alle specialefag og deres niveau i indholdsfortegnelsen på side 3. Find en beskrivelse af de enkelte specialefag og deres eksamensform på side 16–30.

 Sundhedsvæsenet

– kommunikation og samarbejde – opgaver, struktur og økonomi  Sundheds-it  Service- og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet

ECTS-point: 30

Afgangsprojektet er et skriftligt projekt, som er udgangspunkt for en mundtlig eksamen. Afgangsprojektet giver dig studiekompetence, og du bliver i stand til at anvende relevante analysemetoder på en konkret problemstilling. Afgangsprojektet starter med et introduktionsmøde. Herefter har du cirka tre måneder til at skrive Afgangsprojektet. Du får tildelt en vejleder, som kan give dig vejledning undervejs i forløbet. Læs mere om Afgangsprojektet på side 33.

Eksamen

Timer:

270

Semestre:

2

ECTS-point: 30

Eksamen

Timer:

270

Semestre:

2

SPECIALEDELen

Se side 15

Vælg 2 specialefag inden for følgende fagområder

Uddannelsens omfang Omfanget af uddannelsen svarer til 60 ECTS-point. ECTS-point er et fælles europæisk system, der beskriver omfanget (arbejdsmængden) af en uddannelse. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsuddannelse.

Se side 34

al git di

Specialedelen består af to specialefag. Specialefagene er enten på niveau 1 eller niveau 2. Du skal tage mindst et specialefag på niveau 2. Hvert specialefag er på 60 timer (10 ECTS-point).

 Psykologi

 Psykologi

&

At give medarbejdere i kommuner og regioner  en kommunal-/regionalfaglig uddan nelse, der kan sammensæt tes sådan, at personalets og arbejdsstedets eksisterende og kommende behov for bestemte kvalifikationer dækkes  faglige og metodiske kvalifikationer til at kunne analysere og vurdere problemstillinger i den kommunale og regionale administration  kompetencer til at foretage selvstæn dig og korrekt sagsbehandling  kompetencer til at indgå i ledelses og samarbejdsmæssige relationer i den kommunale og regionale organi sation.

Specialedelen – 20 ECTS-point

i kommuner og regioner – kommunikation og samarbejde  Organisationsudvikling og metodelære

BASISDELen

 Administration

IT

Formålet med Kommunom- uddannelsen

Fællesdelen gennemføres som et sammenhængende forløb med undervisning/projektarbejde en dag om ugen i et år. Læs mere om Fællesdelen på side 12.

Afgangsprojektet – 10 ECTS-point

Se side 12

lse ge fti æ r te sk fo sat be gt n d, rli nsa he et Sæ gio nd åd re su r g m o l o es n cia els tio So yd ra ist og in dm og lea n- na g Lø rso lin pe vik ud lig on rs Pe iljø m i m og no ur at ko Ø i/N er gg by og ra ju an Pl og n tio ra ist in m og er Ad j lse ktø g de r in tle tvæ isn ek n rv oj ule de Pr ns un ko g eo ng ,u rn Bø ng ni tje be er ng rg ni Bo alt rv fo

Kommunomuddannelsen

FÆLLESDELen

ECTS-point: 20

Eksamen

Timer:

120

Semestre:

2

afgangsprojektet Afgangsprojekt MUNDTLIG Eksamen med udgangspunkt i afgangsprojektet

Se side 33 ECTS-point: 10 TIMER:

––

Semestre:

1

Kommunomuddannelsen på VVu-niveau består af en Fællesdel/Basisdel, en Specialedel og et Afgangsprojekt. Du skal bestå Fællesdelen/ Basisdelen, før du kan begynde på Specialedelen. Specialedelen skal bestås, før du kan begynde på Afgangsprojektet. Hele uddannelsen skal færdiggøres i løbet af seks år.

side 9


side 10

indhold

kommunomuddannelsen / hvorfor kommunom?

Kommunomuddannelsen på VVU-NIVEAU

Hvorfor

kommunom? Hvorfor skal du vælge Kommunomuddannelsen?

Læringsprincipper  de

På Kommunomuddannelsen skal der være en tæt sammenhæng mellem dit daglige arbejde og den teori, du bliver undervist i. Sammenhængen sikres ved, at  fagene bliver til – og ajourføres løbende – i samarbejde med fag specialister fra kommuner og regioner  lærebøgerne i vid udstrækning bliver skrevet af fagspecialister i kommuner og regioner  underviserne arbejder i eller har erfaringer fra arbejdet i kommuner og regioner og er pædagogisk velfunderede.

studerendes personlige erfaringer og erhvervserfaringer inddrages i undervisningen  de studerende involveres aktivt i undervisningen  de studerende forventes at arbejde selvstændigt, problemorienteret og reflekterende  der anvendes forskellige metoder og tages udgangspunkt i de studerende der, hvor de er  undervisningen foregår en dag om ugen – de øvrige dage er du på arbejde og har mulighed for at undersøge praksis på din egen arbejdsplads.

Kvalitetssikring af Kommunomuddannelsen Den centrale og overordnede styring sikrer, at Kommunomuddannelsen er den samme over hele landet. Eksterne censorer er desuden med til at sikre uddannelsens kvalitet. De studerende gennemfører en elektronisk evaluering af undervisningsforløbet i slutningen af undervisningsperioden. Evalueringen er en del af det systematiske kvalitetsarbejde, der sammen med undervisernes og censorernes evaluering sikrer uddannelsens kvalitet. Se mere om kvalitetssikring af Kommunomuddannelsen på www.cok.dk/kommunom

”Det er fantastisk at komme igennem et projekt af det omfang helt på egen hånd. Så ved man, at uddannelsen ikke har været forgæves.” (En studerende, der har afsluttet Kommunomuddannelsen)

side 11


side 12

Fællesdelen / Fag

Fællesdelen

side 13

indhold: Administration i kommuner og regioner Psykologi – kommunikation og samarbejde Organisationsudvikling og metodelære

Målgruppe  Medarbejdere

med administrative funktioner i kommuner og regioner med administrative funktioner på institutioner  Medarbejdere med administrative funktioner i fælleskommunale virksomheder  Medarbejdere i selvejende institutioner og private firmaer, der samarbejder med kommuner og regioner.  Medarbejdere

Administration i kommuner og regioner Udbytte

Indhold

Forstå de grundlæggende vilkår for styringen af kommuner og regioner og bliv opmærksom på egen rolle i en politisk styret organisation. Bliv opmærksom på de etiske værdier, som gælder henholdsvis for styringen af kommuner og regioner og for samarbejdet med borgerne. Bliv i stand til at arbejde selvstændigt i den kommunale og regionale forvaltning.

 Region

og kommune i samfundet og kommune og samfunds økonomien  Kommunal og regional opgaveløsning  Retlige rammer for sagsbehandling  Planmæssige rammer og politiske mål  Økonomiske rammer for sags behandling  Administration – sagsbehandling, dokumentation og juridisk metode.  Region

Formål At give de studerende bedre faglige og personlige forudsætninger for at varetage eksisterende opgaver og mulighed for at kvalificere sig til at  udvikle eksisterende opgaver og påtage sig nye opgaver  analysere og vurdere problemstillinger  indgå i et samarbejde med borgerne på et etisk værdigrundlag  indgå i nye og forskellige samarbejdsrelationer  indgå aktivt i arbejdsgrupper og projektgrupper  udføre korrekt sagsbehandling  påtage sig ansvar og arbejde selvstændigt på deres arbejdsplads.

Opbygning og varighed Fællesdelen består af følgende tre fagområder a 90 timer, i alt 270 timer: i kommuner og regioner  Psykologi – kommunikation og samarbejde  Organisationsudvikling og metodelære.  Administration

Der er en naturlig sammenhæng mellem fagområderne, og i undervisningen arbejdes der med en række overordnede fællestemaer med elementer fra alle tre fagområder. Fællesdelen gennemføres som et sammenhængende forløb med undervisning/ projektarbejde en dag om ugen i et år.

Eksamen For at deltage i eksamen forudsættes det, at den studerende har afleveret en obligatorisk individuel skriftlig ugeopgave i faget Administration i kommuner og regioner. Eksamen består af: a) En skriftlig individuel ugeeksamensopgave i faget Administration i kommuner og regioner. b) Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en projektopgave på tværs af de tre fagområder. Projektopgaven udarbejdes i en gruppe på 2-4 personer, og den skal tage udgangspunkt i en eller flere af gruppemedlemmernes arbejdsplads. Den mundtlige eksamination er individuel.

Psykologi – kommunikation og samarbejde Udbytte

Indhold

Få bedre personlige forudsætninger for at deltage aktivt i forandringsprocesser og for at indgå i nye og forskellige arbejdsrelationer og tage medansvar for organisationens udvikling. Bliv også i stand til at formidle et budskab med udgangspunkt i forskellige målgruppers forventninger og forudsætninger.

 Personlig

udvikling, herunder personlighed og psyke, roller og normer, holdninger og fordom me, motivation og behov  Samspillet mellem mennesker, herunder menneskets adfærd, livspositioner, adfærdstyper og handlemønstre, grupper og ledelse, assertion og transaktion samt kulturforståelse

 Kommunikation

og formidling, herunder retlinet kommuni kation, samtale og præsentation  Forandring som grundvilkår, herunder forandringsprocesser, stress og udbrændthed, organi sationskultur, ansvar og kompe tence.

Organisationsudvikling og metodelære Udbytte

Indhold

Få bedre forudsætninger for at deltage i arbejdet med organisations- og kvalitetsudvikling, herunder analyse og vurdering af forskellige opgavetyper og analyse og kvalitetssikring af eget arbejdsområde. Bliv i stand til selvstændigt at planlægge og prioritere egne arbejdsopgaver, og bliv fortrolig med aktiv deltagelse i teams, arbejdsgrupper og projektgrupper.

 Kommune

 Organisering

og region i forandring, herunder udviklingstendenser, service, kvalitet og omdømme, styringsformer, kompetenceudvikling og den digitale kommune  Organisationsforståelse, her under organisationsteori, værdi grundlag, organisationens mål, valg af struktur, ledelse, selvle delse og samarbejde, kompetence, ansvar og delegation

af arbejdet, herunder krav og forventninger, arbejds- planlægning, teamorganisering, arbejdsgrupper, projektgrupper, tværfagligt/flerfagligt samarbejde  Metodelære, herunder analyse og dokumentation, videndeling og videnstyring.

Fællesdelen

fællesdelen


side 14

Overskrift / Kurser

Specialedelen

indhold: It og digital forvaltning Borgerbetjening Børn, unge og undervisning Personlig udvikling Projektledelse og konsulent-værktøjer Administration og jura Plan og byggeri/Natur og miljø Økonomi Social og sundhed, beskæftigelse og ydelsesområdet Løn- og personaleadministration Særligt for regionsansatte

Specialedelen

Specialedelen består af to specialefag Der er 25 forskellige specialefag at vælge imellem. Fagene er enten på niveau 1 eller niveau 2. Du skal tage mindst et specialefag på niveau 2. Du kan sammensætte din Specialedel efter dine egne og arbejdspladsens ønsker og behov. Det er på Specialedelen, du har mulighed for at gå i dybden med et fagområde. Det gør du ved at vælge et fagligt forløb inden for fx økonomi eller personaleforhold. På de områder udbyder vi både et generelt forløb og et specialiseret forløb, som går mere i dybden. Du kan også sammensætte Specialedelen på tværs af fagområder. Hvert specialefag er på 60 timer (10 ECTS-point). Specialedelen er i alt på 20 ECTSpoint. Fagene gennemføres med 10 undervisningsgange a 6 timer forår eller efterår. Hvert specialefag afsluttes med en eksamen. Se side 38.

side 15


side 16

Specialedelen / It og digital forvaltning

Specialedelen / Borgerbetjening / Børn, unge og undervisning

Nyhed – Faget er under udvikling og forventes udbudt med følgende udbytte og indhold fra august 2011

Borgerbetjening

Udbytte

Indhold

Eksamensform

Udbytte

Indhold

Målgruppe

Bliv dus med internettet, og hvordan det kan bruges til informationssøgning og informationsformidling, og find ud af, hvordan borgernes/brugernes behov kan imødekommes ved information og selvbetjening via nettet. Lær at vejlede og guide borgerne i brugen af offentlige hjemmesider og digitale services, og bliv samtidig en aktiv og konstruktiv medspiller i arbejdet med informationssøgning og informationsformidling. Bliv den kritiske bruger, som kan vurdere de mest almindelige søgefunktioner og forholde sig til troværdigheden af informationerne på nettet. Lær at udarbejde bidrag til en hjemmeside.

 Digital

Mundtlig eksamen med 24 timers forberedelse.

Bliv specialist i at levere service til borgerne. Lær at skabe sammenhæng, helhed og overblik for borgeren på tværs af det offentlige system. Bliv i stand til at vejlede alle slags borgere med udgangspunkt i borgerens situation og behov. Lær at betjene borgerne på mange forskellige kanaler, og at være borgerens guide til det offentlige på nettet. Få et overblik over alle de væsentligste borgerrettede ydelser og services. Få kendskab til digitale selvbetjeningsløsninger og informationsportaler.

 Servicekanaler

Medarbejdere med kontakt til borgere som en væsentlig del af deres daglige arbejde.

information, herunder kilder, grundlæggende internetforståelse og kvalitets- og kildekritik  Informationssøgning, herunder søgeteknikker og søgestrategier og borgernes/brugernes selvbetje ning via nettet, blandt andet på Borger.dk  Informationsformidling, herunder målrettethed, krav til formidling, lovgivning og rettighedsregler  Web 2.0 teknologier. Målgruppe

ECTS-point og niveau 10 ECTS-point. Specialefag niveau 1. OBS For at gennemføre faget skal du have adgang til en computer med internetopkobling. Der skal ligeledes være installeret Adobe Acrobat Reader samt MS PowerPoint Viewer eller hele MS PowerPoint.

Medarbejdere der har daglig kontakt til borgere/kunder/virksomheder, hvor internettet, digitale løsninger og Borger.dk er en del af det daglige arbejde.

ECTS-point & niveau 10 ECTS-point. Specialefag niveau 1.

Eksamensform

Find de digitale gevinster. Lær værktøjerne til digitalisering at kende, så de kan bruges til at analysere og effektivisere arbejdsgangene i egen afdeling. Bliv klædt på til at udarbejde konkrete forslag til digitalisering af egen arbejdsplads, herunder at vurdere de økonomiske og arbejdsmæssige konsekvenser, og lær at dokumentere det via en business case. Forstå, hvordan digitaliseringen påvirker organisationen og kulturen på arbejdspladsen og få forståelse for egne og kollegers reaktionsmønstre i forbindelse med indførelsen af nye effektive arbejdsgange. Forstå de lovmæssige rammer, og lær at anvende lovene i praksis.

 Værktøjer

Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en projektopgave. Projektets tema skal være aftalt med nærmeste leder. ECTS-point og niveau 10 ECTS-point. Specialefag niveau 2. OBS For at gennemføre faget skal du have adgang til en computer med internetopkobling. Der skal ligeledes være installeret Adobe Acrobat Reader samt MS PowerPoint Viewer eller hele MS PowerPoint.

Sekretærfunktioner på skoler Udbytte

Indhold

Eksamensform

Få forståelse for egen rolle i opgaveløsningen på en undervisningsinstitution. Bliv i stand til kompetent og i samarbejde med ledelsen at udføre administrativt arbejde og opfylde kravene til service i forhold til brugerne. Bliv en aktiv og kompetent deltager i arbejdet med kvalitetssikring af skolens opgaveløsning, og bliv i stand til gennem analyse og prioritering at arbejde systematisk med administrative opgaver i relation til elever og personale. Få indsigt i de relevante lovområder, og lær at finde lovene og bruge dem i praksis.

 Den

Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en projektopgave. Projektets tema skal være aftalt med nærmeste leder.

selvforvaltende folkeskole og kvalitet i opgaveløsningen  Elevadministration  Administration af skolens personale  Decentralt budget og regnskab  Sagsbehandling.  Service

ECTS-point og niveau 10 ECTS-point. Specialefag niveau 2.

Målgruppe Sekretærer på folkeskoler.

Børn, unge og undervisning

Indhold

Medarbejdere med administrative funktioner, der ønsker en forståelse for og viden om digitalisering og/eller ønsker at præge den digitale udvikling i forvaltningen/afdelingen.

Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en case.

(Sekretærfunktioner på skoler)

Udbytte

Målgruppe

Eksamensform

”Det har været godt og meget oplysende. Burde være et fag, som alle sekretærer skulle på. ”

Digitalisering af forvaltningen til digitalisering, herunder ide, udfordring, løsningsforslag, konsekvenser, økonomi og risiko vurdering  Digitalisering  Strategier for digital forvaltning  Offentlig it-arkitektur  Analyse af arbejdsgange  Love og regler  De menneskelige aspekter ved digitalisering.

og deres styrker og svagheder  Den strategiske og samfundsmæssige baggrund for borgerservice og digita lisering  Service, herunder servicebegrebet, forskellige bud på god borgerservice og hvordan de udleves i praksis  Ydelser og livssituationer  Betjening af borgerne og det at yde god service via alle kanaler – person ligt, skriftligt og telefonisk  Formidling af selvbetjening så det giver god mening for borgeren.

Borgerbetjening

It og digital forvaltning

Digital informationssøgning, formidling og web

side 17


side 18

Specialedelen / Personlig udvikling

Specialedelen / Personlig udvikling

side 19

Konflikthåndtering i praksis

Udbytte

Indhold

Målgruppe

Udbytte

Indhold

Målgruppe

Få personlige og faglige kompetencer til at kommunikere professionelt på skrift i forskellige medier. Lær at vurdere, hvad kommunikationsproblemet er i en konkret situation, og hvordan et budskab formidles på modtagerens præmisser. Forstå, hvordan pressen arbejder, og hvordan kontakten med pressen kan håndteres. Bliv i stand til at vejlede kolleger om kommunikationsopgaver, både indholdsmæssigt og sprogligt.

 Den

Medarbejdere der har kommunikationsopgaver som en del af deres arbejde

Lær at håndtere arbejdslivets konflikter. Bliv i stand til at handle på en reflekteret, konstruktiv og etisk måde i kommunikations- og konfliktsituationer i forhold til både borgere og kolleger. Få større viden om konflikters form og indhold, og forstå, hvad organisatoriske forhold betyder for konflikter, deres udvikling og håndtering. Lær at reflektere over og analysere konkrete konflikter og at vurdere, hvilke strategier der kan anvendes til konfliktintervention. Bliv i stand til at agere hensigtsmæssigt i forhold til borgere og kolleger i forskellige kommunikations- og konfliktsituationer.

 Personlige

Ledere og medarbejdere der ønsker viden om og strategier til konflikthåndtering.

organisatoriske ramme for kommunikation  Hvad er kommunikationsproble met?  Målgrupper  Godt sprog og kommunikations- kanaler  Pressen  Vejledning/feedback.

Eksamensform Skriftlig eksamen. ECTS-point og niveau 10 ECTS-point. Specialefag niveau 2.

”Kan virkelig mærke i det daglige, at jeg tænker på det, jeg har lært, når jeg selv formulerer mig og hører/læser andre.” (Moderne offentlig kommunikation)

kompetencer og konfliktstil  Kommunikation, herunder dens betydning for konflikter og deres løsning  Organisationsforståelse - psyko dynamisk og socialkonstruktionistisk forståelse  Konflikttyper og konfliktmodeller  Konflikthåndtering på forskellige niveauer  Etiske dimensioner i konflikthånd tering.

Eksamensform Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en synopsis. Temaet for synopsen skal være aftalt med nærmeste leder. ECTS-point & niveau 10 ECTS-point. Specialefag niveau 2.

Nyhed – Faget udbydes fra august 2011

Hvad er ledelse Psykologi – på arbejdspladsen Udbytte

Indhold

Målgruppe

Få viden om læringsprocesser og forskellige arbejdspladskulturer og bliv bedre til at forstå egen og andres adfærd og reaktioner i konkrete situationer. Lær ved hjælp af analyse og vurdering at agere hensigtsmæssigt i situationen. Bliv i stand til at bruge diversitet i udviklingen af arbejdspladsen, og bliv ud fra en viden om konflikter og kriser i stand til at vurdere, hvordan konflikter og kriser på arbejdspladsen kan håndteres.

 Læring

Ledere og medarbejdere der ønsker faglig og personlig udvikling, så de aktivt kan bidrage til arbejdspladsens udvikling og håndtering af konflikter og kriser.

på arbejdspladsen, herun der læringsbegrebet, læringspro cesser, forandringsprocesser og den lærende organisation  Organisationskultur, herunder mødet med andre kulturer og arbejdspladskulturer  Konflikter på arbejdspladsen, herunder konflikttyper, konflikt stile og konflikthåndtering  Krisereaktioner på arbejdsplad sen, herunder kriseteorier, reak tionsmønstre og hjælp til krise ramte.

Eksamensform Mundtlig eksamen med 24 timers forberedelse. ECTS-point og niveau 10 ECTS-point. Specialefag niveau 2. Adgangskrav Bestået eksamen i eller en dokumenteret viden svarende til faget Psykologi – kommunikation og samarbejde eller Fællesdelen/Basisdelen.

Udbytte

Indhold

Eksamensform

Få indsigt i lederrollens forskellige aspekter samt rammer og vilkår for offentlig ledelse. Lær at bruge konkrete værktøjer i det daglige job med henblik på selvledelse, teamledelse/-samarbejde og ledelse af projekter. Få en teoretisk funderet platform til at foretage eget karrierevalg ud fra. Lær at vurdere ledelsesværktøjer kritisk og at anvende dem i konkrete situationer.

 Vilkår,

Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en synopsis. Synopsen tager udgangspunkt i egen udviklingsplan, hvor den studerende skal demonstrere sin evne til kritisk stillingtagen til og forståelse for egen ledelsestilgang gennem anvendelse og syntese af teori, analyse, refleksion m.v.

rammer og forudsætninger i offentlig ledelse  Det personlige lederskab  Ledelse i praksis – træningsbanen. Målgruppe Medarbejdere der ønsker at få indsigt i, hvad ledelse er, og få nogle konkrete værktøjer, som de kan anvende i deres daglige job, både individuelt og i teams.

ECTS-point & niveau 10 ECTS-point. Specialefag niveau 2.

Personlig udvikling

Personlig udvikling

Moderne offentlig kommunikation


side 20

Specialedelen / Projektledelse og konsulent-værktøjer

Specialedelen / Administration og jura

Sagsbehandling

Udbytte

Indhold

Målgruppe

Udbytte

Indhold

Eksamensform

Få en grundlæggende forståelse for projektarbejdsformen og projektarbejdets organisering, og lær at kende forskel på arbejdet i en projekt- og en driftsorganisation. Lær projektarbejdets administrative funktioner, og bliv i stand til at udføre de væsentligste administrative opgaver i forbindelse med projektarbejde. Der udarbejdes individuelle læringsmål med udgangspunkt i den studerendes faglige viden og arbejdspladsens behov.

 Hvad

Medarbejdere der deltager i projekter.

Forstå facetterne i sagsbehandlingen, og bliv fortrolig med sagens behandling fra oprettelse over forberedelse og afgørelse til afslutning. Lær at vurdere konsekvenserne af en digitalisering af den administrative sagsbehandling. Forstå de juridiske rammer og interne regler, der gælder for sagsbehandling. Få indsigt i de relevante lovområder, og lær at finde lovene og bruge dem i praksis. Forstå, hvilke konsekvenser en tilsidesættelse af bestemmelserne kan få. Bliv i stand til at vurdere borgernes muligheder for information om de sager, der er til behandling. Få forståelse for betydningen af god forvaltningsskik i sagsbehandlingsforløbet i forhold til de involverede parter.

 Juridiske

Mundtlig eksamen med 24 timers forberedelse.

er et projekt? forhold for projektarbejde i kommuner og regioner  Projektets faser, herunder organiseringsfasen, den indle- dende arbejdsfase, arbejdsfasen og afslutningsfasen  Projektstyring/projektledelse, herunder projektlederen, projektmedarbejderen og projektstyringsværktøjer  Ressourcestyring i forbindelse med projekter.  Særlige

Eksamensform Mundtlig eksamen med 24 timers forberedelse. ECTS-point og niveau 10 ECTS-point. Specialefag niveau 2.

rammer og interne regler til indhold i sagsbehandlingen  Digitalisering  Sagens behandling, herunder sagsdannelse, forberedelse, oplysning, afgørelse og afslutning  Kontrol og tilsyn.  Krav

ECTS-point og niveau 10 ECTS-point. Specialefag niveau 2.

Målgruppe Administrative medarbejdere i kommuner og regioner.

”Jeg har oplevet en god faglig udvikling – specielt set i lyset af, at jeg ikke er sagsbehandler. Jeg har fået meget bedre forståelse for sagsbehandlingens forskellige faser.” (Sagsbehandling)

Kvalitetsudvikling og effektivisering Udbytte

Indhold

Eksamensform

Lær at gennemføre undersøgelser og analyser af kvaliteten af servicen i den offentlige sektor. Få personlige og faglige kompetencer til at arbejde med forbedringer og vedligeholdelse af kvaliteten i den offentlige sektors service fx via gennemførelse af borger- og brugerundersøgelser, evalueringer og effektmålinger. Bliv i stand til at medvirke ved tilrettelæggelse og gennemførelse af kvalitetsudviklingsprojekter. Lær at vurdere kvaliteten af en seviceydelse og bliv i stand til at fastsætte standarder og dokumentere kvalitetsniveauet. Få forståelse for sammenhængen mellem kvalitet, effektivitet og omdømme.

 Kvalitet

Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en projektopgave. Temaet for projektopgaven skal være aftalt med nærmeste leder.

i den offentlige service kvalitetsinitiativer i den offentlige sektor  Metoder og værktøjer i kvalitets arbejdet  Dataindsamling og analyse  Effektivisering.  Aktuelle

ECTS-point og niveau 10 ECTS-point. Specialefag niveau 2.

Målgruppe Medarbejdere der ønsker viden om kvalitetsudvikling og effektivisering.

Administration og jura

Projektledelse og konsulent-værktøjer

Projektstyring og -administration

side 21


side 22

Kurser / Overskrift

Specialedelen / Administration og jura

Administration og jura

Retlige forhold Udbytte

Indhold

Målgruppe

Få forståelse for, hvordan regler og love anvendes i institutioner og afdelinger, og forstå samspillet mellem de forvaltningsretlige og de privatretlige regler. Bliv bevidst om, hvilke rettigheder, ansvar og pligter kommunalt og regionalt ansatte har. Få bedre forudsætninger for at handle på et korrekt juridisk grundlag, bliv bevidst om egen rolle som myndighedsperson og forstå betydningen af kommunalfuldmagten. Få indsigt i de relevante lovområder, og lær at finde lovene og bruge dem i praksis.

 Den

offentlige forvaltning og retsvæsenet – organisering og opgavefordeling  Søgning og anvendelse af retskilder  Person- og familieforhold, herunder umyndighed, værgemål og børns retsstilling  Ægteskabets retsvirkninger, skifte og arv  Forhold vedr. forskellige former for aftaler, herunder aftaler om gældsforpligtelsers ophør, kaution og fuldmagt  Kontrakter, udbud og licitation, løsøre med særlig vægt på køb, fast ejendom, leje, erstatning og forsikring  Regler om tavshedspligt og ytringsfrihed.

Ledere og medarbejdere i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Udbytte

Indhold

Målgruppe

Få viden om, hvad risikostyring og risikoledelse er, og hvordan man udarbejder en risikostyringspolitik. Bliv i stand til at anvende metoderne for risikostyring, og lær at planlægge, gennemføre og dokumentere effekten af en risikostyringsindsats og at foretage reaktive og proaktive analyser, blandt andet arbejdspladsvurderinger. Bliv klædt på til at informere, kommunikere og motivere kommunernes/regionernes medarbejdere til at medvirke til risikostyring.

 Hvad

Ledere og medarbejdere der arbejder med risikostyring og risikoledelse i kommuner og regioner.

Eksamensform Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en case. ECTS-point og niveau 10 ECTS-point. Specialefag niveau 2.

Risikostyring er risikostyring? risikostyring – som proces  Dokumentation og evaluering, risikostyringsregnskab og -rap port  Risikostyringsorganisationen  Politikker og instruktioner for risikostyring, forsikring, sikring m.v.  Arbejdsmiljø, herunder APV og organisering af arbejdsmiljø arbejdet  Sikring, herunder brand, tyveri og hærværk.  Systematisk

Eksamensform Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en projektopgave. Projektets tema skal være aftalt med nærmeste leder. ECTS-point og niveau 10 ECTS-point. Specialefag niveau 1. obs Faget gennemføres kun som internatforløb på COK – Den Kommunale Højskole i Grenaa. Det består af tre moduler + eksamen. Se www.cok.dk/kommunom

side 23


side 24

Specialedelen / Plan og byggeri/Natur og miljø

Specialedelen / økonomi

Budget og regnskab

Udbytte

Indhold

Målgruppe

Udbytte

Indhold

Målgruppe

Få bedre forudsætninger for at foretage en god og ordentlig myndighedsbehandling og undgå faldgruber, formelle fejl og erstatningsansvar. Bliv i stand til at analysere konkrete henvendelser/sager og vurdere, hvordan disse kan behandles. Bliv i stand til at foretage forvaltningsretlig og etisk korrekt myndighedsudøvelse og vejledning. Forstå bredden og sammenhængen i den tekniske sektors opgaver – også i forhold til screeninger. Få indsigt i de relevante love, og lær at bruge dem i praksis.

 Teknik-

Ledere og medarbejdere i den tekniske sektor i kommuner og regioner.

Bliv i stand til selvstændigt at analysere og udføre de daglige arbejdsopgaver med budget og regnskab. Se sammenhængen mellem de daglige økonomiopgaver og økonomistyringen, og lær at vurdere økonomistyringsværktøjer. Forstå også, hvordan kommunens og regionens økonomi er påvirket af staten og samfundsøkonomien. Få indsigt i de relevante lovområder, og lær at finde lovene og bruge dem i praksis. Lær at formidle relevante problemstillinger til kolleger og brugere.

 Det

Alle der arbejder med budget- og regnskabsopgaver i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Ledere og andre med økonomisk ansvar i institutioner og afdelinger.

og miljøsektoren i kommuner og regioner  Politiske mål og rammer  Retlige forhold  Den ansattes pligter – loyalitet, tavshedspligt og inhabilitet  Ejendomsbegrebet  Lovgivning  Myndighedsudøvelse/håndhæ velse  Rådgivning og vejledning  Planlægning  Registre og digital forvaltning  Kommunikation og samarbejde.

Eksamensform Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en case. ECTS-point og niveau 10 ECTS-point. Specialefag niveau 1. OBS Faget gennemføres kun som internatforløb på COK – Den Kommunale Højskole i Grenaa. Det består af tre moduler + eksamen. Se www.cok.dk/kommunom

daglige arbejde, herunder disponering, bogføring og kontering samt regnskabsregu- lativet  Økonomistyring, herunder mål og rammestyring, decentralise ring, budgetopfølgning, virksom hedsplan og beretning  Styringsgrundlaget, herunder forudsætninger, budgetlægning – hvorfor og hvordan  Kontrol af opfyldelsen af mål og rammer, herunder den overord nede budgetopfølgning, regnskab og revision  Statens indflydelse på kommu nens og regionens økonomi og opgaveløsning  Metoder og værktøjer, herunder budget- og regnskabssystemer, budgetlægning, regnskab, analy seværktøjer og it.

Eksamensform Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en case. ECTS-point og niveau 10 ECTS-point. Specialefag niveau 1. OBS Specialefaget er ikke relevant for studerende, der har taget faget Budget og regnskab på Basisdelen i perioden 1999- 2002.

Økonomifunktioner Udbytte

Indhold

Eksamensform

Bliv i stand til at udføre økonomistyringsopgaver og vurdere og rådgive om økonomistyring. Få baggrund til at vurdere, hvilke metoder og værktøjer der kan anvendes til planlægning, budgetlægning, regnskab og økonomirapportering, og til at vurdere og anvende forskellige styringsredskaber samt vurdere procedurer for arbejdet. Få forståelse for, hvordan kommuners og regioners aktiviteter finansieres, og hvordan budget og regnskab indgår som dokumentation for kommuners og regioners målopfyldelse. Få indsigt i de relevante lovområder, og lær at finde lovene og bruge dem i praksis.

 Økonomifunktioner

Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en projektopgave. Projektets tema skal være aftalt med nærmeste leder.

året rundt styring  Hvordan styres kommuners og regioners økonomi – statens indflydelse  Økonomistyring i kommuner og regioner  Styringsmidler, herunder budget tering, opfølgning, likviditet og regnskab  Styringsredskaber  Øvrige redskaber.  Hvorfor

Målgruppe Økonomimedarbejdere og ledere der beskæftiger sig med økonomisk planlægning og styring, og som skal informere/rådgive om den økonomiske styring.

ECTS-point og niveau 10 ECTS-point. Specialefag niveau 2. Adgangskrav Bestået eksamen i eller en dokumenteret viden svarende til faget Budget og regnskab.

Økonomi

Plan og byggeri/Natur og miljø

Forvaltning i teknik og miljø

side 25


side 26

Specialedelen / Social og sundhed, beskæftigelse og ydelsesområdet

Specialedelen / Social og sundhed, beskæftigelse og ydelsesområdet

side 27

Udbytte

Indhold

Eksamensform

Udbytte

Indhold

Eksamensform

Bliv i stand til selvstændigt at løse administrative opgaver i det daglige arbejde i den kommunale tandpleje, og få forståelse for egen rolle i tandplejeteamet. Bliv i stand til at vurdere metoder til kommunikation og samarbejde med kolleger og de forskellige målgrupper i tandplejen med henblik på bedre kommunikation og samarbejde. Lær at udarbejde informationsmateriale til brug i den forebyggende tandpleje, og lær at planlægge, udføre og evaluere et formidlingsforløb. Få indsigt i de relevante lovområder, og lær at finde lovene og bruge dem i praksis.

 Den

Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en case.

Få personlige og faglige kompetencer til at forstå familiens, børnenes, handicappedes og ældres vilkår og behov, og hvilke tilbud og ydelser det offentlige har til disse grupper. Bliv i stand til at planlægge, organisere, analysere og gennemføre arbejdsopgaver i relation til familien, børn, unge, ældre og handicappede. Opnå viden om, hvilke opgaver der løses inden for social- og sundhedsområdet og få forståelse for betydningen af sammenhæng i opgaveløsningen for den enkelte borger, både inden for området og i den samlede kommunale/regionale organisation. Lær at analysere konkrete problemstillinger og vurdere, hvilke handlinger der er relevante i forhold til den konkrete opgaves art og borgerens behov.

 Politik

Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en case.

kommunale tandpleje – formål, organisation og opgaver  Administrative opgaver  Den kommunale tandplejes økonomi  Kommunikation og samarbejde  Formidling og evaluering.

ECTS-point og niveau 10 ECTS-point. Specialefag niveau 1. OBS

Målgruppe Tandklinikassistenter der arbejder med kommunal tandpleje.

For at blive indstillet til eksamen skal de studerende i undervisningsforløbet have udarbejdet et projekt, fx informationsmateriale, eller have tilrettelagt et formidlingsforløb, der kan anvendes i det forebyggende arbejde.

og målsætninger på området rammer  Målgrupper  Tilbud og ydelser  Metoder og værktøjer (inden for social- og sundhedsområdet)  Styring og økonomi  Borgerkontakt  Borgerens retssikkerhed.  Lovmæssige

ECTS-point og niveau 10 ECTS-point. Specialefag niveau 2.

Målgruppe Medarbejdere inden for social- og sundhedsområdet.

Beskæftigelsesområdet Udbytte

Indhold

Eksamensform

Ydelsesområdet

Få kompetencer til aktivt og kvalificeret at planlægge, organisere og gennemføre arbejdsopgaver i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen. Lær at løse egne opgaver i forståelse for fordelingen af roller og opgaver blandt aktørerne i beskæftigelsesindsatsen, og lær samtidig at vurdere, hvem der skal samarbejdes med i en konkret sag. Forstå sammenhængen i indsatsen, og bliv derved i stand til at sammenholde de enkelte elementer i beskæftigelsesindsatsen med den proces, som den ledige borger gennemgår i systemet. Bliv opmærksom på, hvordan opgaveløsning og struktur på beskæftigelsesområdet er defineret af konjunkturer og politiske mål.

 Politiske

Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en projektopgave. Projektets tema skal være aftalt med nærmeste leder.

Udbytte

Indhold

Eksamensform

Få kompetencer til at analysere konkrete sager og vurdere, hvilke offentlige ydelser en borger er berettiget til, i hvilket omfang og til hvilket udbetalingstidspunkt. Lær at udføre arbejdsopgaver inden for ydelsesområdet ud fra de aktuelle krav i lovgivningen. Lær de muligheder at kende, som kommunen har for at sanktionere og forebygge misbrug af sociale ydelser. Forstå, hvordan opgaveløsningen påvirkes af de politiske målsætninger. Bliv opmærksom på, hvordan man kan forebygge misbrug af sociale ydelser. Få indsigt i de relevante lovområder, og lær at finde lovene og bruge dem i praksis.

 Lovmæssige

Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en case.

rammer og strategier og tværfaglighed  Metoder, værktøjer og kontakt/ opfølgningsforløb  Målgrupper, tilbud og ordninger i beskæftigelsesindsatsen  Virksomhedskendskab  Vejledning, kommunikation og borgerkontakt  Dokumentation og rettidighed.  Interessenter

Målgruppe Medarbejdere inden for beskæftigelsesområdet.

ECTS-point og niveau 10 ECTS-point. Specialefag niveau 2.

principper for sagsbehandling  Styring og økonomi  Sygedagpenge  Barselsdagpenge  Kontanthjælp, starthjælp og integration  Revalidering, ledigheds- og fleksydelse  Hjælp i særlige tilfælde  Pension  Boligstøtte og børneydelser. Målgruppe Medarbejdere inden for ydelses- og beskæftigelsesområdet.

ECTS-point og niveau 10 ECTS-point. Specialefag niveau 2.

Social og sundhed, beskæftigelse og ydelsesområdet

Social og sundhed, beskæftigelse og ydelsesområdet

Social og sundhed – børn, unge, ældre og handicappede

Tandklinikassistenten – administration og formidling


side 28

Specialedelen / Løn- og personaleadministration

Specialedelen / Særligt for regionsansatte

side 29

Særlig relevant for sundhedspersonale

Personaleforhold – generelt Udbytte

Indhold

Målgruppe

Udbytte

Indhold

Målgruppe

Få personlige og faglige kompetencer til at varetage den daglige personaleadministration med udgangspunkt i personalepolitikken. Lær at analysere personalepolitiske forhold og at vurdere, hvordan de personalepolitiske muligheder kan anvendes i praksis. Få forståelse for en personalepolitiks betydning i forhold til rekruttering, personaleudvikling og personaleafvikling, og bliv i stand til at medvirke ved udvikling og formulering af en personalepolitik.

 Organisation

Medarbejdere med løn- og personalefunktioner. Ledere med personaleansvar i institutioner og afdelinger. Løn- og personalekonsulenter.

Få en dybdegående indsigt i Den danske kvalitetsmodel (DDKM) og processen i forbindelse med implementering af DDKM. Bliv i stand til at anvende metoder og værktøjer i praksis og kunne medvirke ved implementering af modellen. Bliv i stand til at medvirke ved kvalitetsudviklingen inden for sundhedsvæsenet ved anvendelse af DDKM og til at fungere som konsulent i konkrete situationer og vejlede i akkrediteringsprocessen.

 Den

Medarbejdere der arbejder med akkreditering eller er involveret i arbejdet med implementering af DDKM i sundhedsvæsenet.

– ansvarsplacering og kompetence i den politiske og den administrative organisation  Medindflydelse og medbestem melse  Personalepolitik og personale planlægning  Personalepolitik i praksis – gene relle regler  Personalepolitik i praksis – rekrut tering, udvikling og fratræden.

Eksamensform Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en projektopgave. Projektets tema skal være aftalt med nærmeste leder. ECTS-point og niveau 10 ECTS-point. Specialefag niveau 1.

Personaleforhold – sagsbehandleren Udbytte

Indhold

Eksamensform

Få et indgående kendskab til bestemmelserne inden for løn- og personaleområdet, og bliv i stand til at udføre opgaver inden for kommunernes/ regionernes løn- og personaleadministration. Bliv i stand til at fungere som konsulent ved fx forhandlings-, vejlednings- og rådgivningsopgaver i forbindelse med løn- og personaleadministration. Lær at analysere konkrete personalejuridiske problemstillinger og at vurdere, hvilke løsninger der vil være relevante i den konkrete sag. Få indsigt i de relevante lovområder, og lær at finde lovene og bruge dem i praksis.

 Arbejdsmarkedet,

Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en case.

retsgrundlaget og ansættelsesformer  Lønforhold  Uansøgt afsked  Aktuelle rammeaftaler  Pension  Ferie  Sygdom  Fravær af familiemæssige årsager  Ekstraordinær tjenestefri m.v.  Det sociale kapitel. Målgruppe Medarbejdere der arbejder med løn- og personaleadministration. Ledere med personaleansvar i institutioner og afdelinger. Løn- og personalekonsulenter.

ECTS-point og niveau 10 ECTS-point. Specialefag niveau 2. Adgangskrav Bestået eksamen i eller en dokumenteret viden svarende til faget Personaleforhold – generelt.

danske kvalitetsmodel af/arbejdet med DDKM  Akkrediteringsprocessen  Implementering af akkredite ringsstandarder  Arbejdet med DDKM på afdelingen.  Opbygningen

Eksamensform Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en synopsis. ECTS-point 0g niveau 10 ECTS-point. Specialefag niveau 2.

Særligt for regionsansatte

Løn- og personaleadministration

Den danske kvalitetsmodel og akkreditering – i sundhedsvæsenet


side 30

Kurser / Overskrift

Specialedelen / Særligt for regionsansatte

Særlig relevant for sundhedspersonale Særligt for regionsansatte

Sygehus- og regional økonomi Udbytte

Indhold

Målgruppe

Kend og forstå baggrunden for intentionerne i opgavefordelingen i den offentlige sektor. Bliv i stand til at analysere økonomi og aktivitetstal og bruge dem i en vurdering af sammenhænge og konsekvenser på regionsniveau, sygehusniveau og afdelingsniveau. Forstå processen fra bilag og registrering af aktiviteter til ledelsesinformation, og lær at frembringe ledelsesinformation målrettet forskellige modtagergrupper.

 Regionernes

Medarbejdere og ledere der arbejder med eller har behov for viden om økonomi på sygehuse og i regioner.

opgaver, finansiering og aftalegrundlag  Budgetlægning i regionen og på sygehusene  Budget- og regnskabssystemer for regioner  Registrering af sygehusaktiviteter  Rapportering  Udviklingen i sundhedsøkonomien og sundhedspolitikken.

Eksamensform Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en individuel projektopgave, hvori der indgår en undersøgelse eller lignende på egen arbejdsplads. ECTS-point og niveau 10 ECTS-point. Specialefag niveau 2.

Nyhed – Faget udbydes fra august 2011 Særlig relevant for sundhedspersonale

Elevansvarlig lægesekretær – planlægning og vejledning Udbytte

Indhold

Eksamensform

Bliv i stand til i praksis at planlægge og gennemføre et praktikforløb for lægesekretærelever og til at vejlede elever, så det bliver et optimalt forløb for den enkelte elev. Få viden om lægesekretæruddannelsens lovgrundlag og gennemførelse. Forstå din egen rolle i samarbejdet med den ledende lægesekretær og uddannelseslederen om den enkelte elevs praktikforløb. Lær at kommunikere hensigtsmæssigt, også i vanskelige situationer, og lær at bruge coaching i vejledningen. Bliv i stand til at vurdere, hvordan et praktikforløb planlægges optimalt, og hvordan læringen på arbejdspladsen tilrettelægges optimalt ud fra den enkelte elevs læringsstil og uddannelsesniveau.

 Lægesekretæruddannelsens

Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en case og med forberedelsestid.

formelle grundlag  Hvordan planlægges praktikforløbet (projektstyring)  Kommunikation  Coaching  Læringsprincipper Målgruppe Lægesekretærer der er eller skal være ansvarlige for lægesekretærelevers praktikforløb i afdelingen.

ECTS-point og niveau 10 ECTS-point. Specialefag niveau 2.

side 31


side 32

artikel / Sådan arbejder vi med fagene

Afgangsprojektet

Sådan arbejder vi med fagene Kommunomuddannelsens mål er kontinuerligt at tilbyde en uddannelse med spændende og relevante fag, der er i tråd med tiden og virkeligheden i kommunerne og regionerne. Som den eneste uddannelse på VVU-niveau, der er målrettet ansatte i kommuner og regioner, skal Kommunomuddannelsen være på forkant med udviklingen, både samfundsmæssigt og mere specifikt inden for det kommunale og regionale område. Det betyder, at vi hele tiden skal have en finger på den kommunale og regionale puls og vide, hvad der sker – den aktuelle udvikling, hvilke tendenser der er i kommuner og regioner, og hvad der sker lovgivningsmæssigt. I øjeblikket har vi bl.a. særlig fokus på digitalisering, ligesom vi er begyndt på en større revision af Fællesdelen. Rækken af specialefag skal til stadighed give de studerende mulighed for selv at sammensætte deres Kommunomprofil, hvad enten de ønsker en fagspecialistprofil eller en mere bredt funderet og generel uddannelse. Inspiration til nye fag I Landssekretariatet har vi et tæt samarbejde med KL og HK/Kommunal om uddannelsen og udviklingen af fag. En henvendelse fra et af HKs fagpolitiske udvalg kan føre til udviklingen af et nyt fag. Et eksempel er ”Tandklinikassistenten – administration og formidling”, og seneste skud på stammen er ”Elevansvarlig lægesekretær”. To gange om året foretager vi en evaluering med henblik på kvalitetsforbedringer og behov for udvikling og fornyelse. Via evalueringsresultater fra de studerende kan vi få inspiration både til revision af eksisterende fag og til helt nye fag. Generelt er vi meget lydhøre over for de ønsker og opfordringer, som vi får fra både studerende, undervisere og samarbejdsparter. Vores deltagelse i forskellige arrangementer, eksempelvis konferencer, giver både inspiration og udbreder kendskabet til uddannelsen.

Afgangsprojektet Kommunalreformen betød store forandringer for nogle af vores fag, og i øjeblikket medfører statens beslutning om ”Objektiv sagsbehandling” (ATP/ Udbetaling Danmark skal overtage en del af opgaverne inden for bl.a. udbetaling af barselsdagpenge, pension og boligstøtte), at vi arbejder med revision af de fag, som denne reform får indflydelse på. Vores to borgerservicefag er blevet slået sammen til set nye fag ”Borgerbetjening” med et større fokus på vejlederrollen. Ydelsesfaget kommer til at ligge mere naturligt op ad det nye borgerbetjeningsfag, da begge fag vil være relevante for fremtidige borgservicemedarbejdere. Udviklingsarbejdet i praksis Hvert fag har sin egen arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen består af 2-5 medlemmer, som alle er kommunale/regionale praktikere inden for det felt, som faget hører til. Eksempelvis kan det være en jobcenterchef, der er medlem af arbejdsgruppen for Beskæftigelsesfaget, eller en it-ansvarlig, der er medlem af arbejdsgruppen for Digitalisering af forvaltningen og/eller Digital Informationssøgning, formidling og web. Medlemmerne i en arbejdsgruppe er som hovedregel undervisere på Kommunom, således at de også har et indgående kendskab til vores studerende og til uddannelsen. En af Kommunomuddannelsens fagansvarlige konsulenter mødes normalt en til to gange om året med arbejdsgrupperne. Fagbeskrivelserne gennemgås grundigt med henblik på behov for ændringer, og hvis de studerendes og eller undervisernes evalueringer giver anledning til revisioner, indgår disse naturligvis i udviklingsarbejdet. Arbejdsgrupperne vurderer også, om undervisningsmaterialet skal revideres. Det er en løbende og nødvendig proces, der skal sikre, at faget altid er aktuelt og ajourført med udviklingen i kommuner og regioner.

Afgangsprojektet – 10 ECTS-point Afgangsprojektet giver dig studiekompetence, og du bliver i stand til at anvende relevante analysemetoder på en konkret problemstilling. Afgangsprojektet er et skriftligt projekt, som er udgangspunkt for en mundtlig eksamen. Både projektet og den mundtlige eksamen skal bestås. Dit Afgangsprojekt skal tage udgangspunkt i centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder din specialedel, og det skal have relation til din arbejdsplads. Din arbejdsplads har derfor en god mulighed for at få analyseret og belyst et relevant og aktuelt område. Når du tilmelder dig Afgangsprojektet, skal du oplyse, hvilket emne du ønsker at skrive om. Dermed har COK mulighed for at finde den rigtige vejleder til dig. Afgangsprojektet starter med en introduktion til arbejdet med projektet. Herefter har du cirka tre måneder til at skrive projektet. Du får tildelt en vejleder, som kan give dig vejledning undervejs i forløbet.

vejleder

Opgaven

Din vejleder har:  10 timer til rådighed, hvis du skriver Afgangsprojektet alene  15 timer til rådighed, hvis I er en gruppe på to  20 timer til rådighed, hvis I er en gruppe på tre.

Opgaver skrevet af:  1 studerende: min. 8.000 - maks. 16.000 ord  2 studerende i en gruppe: min. 10.000 - maks. 20.000 ord  3 studerende i en gruppe: min. 12.000 - maks. 24.000 ord.

Vejledningen kan foregå på møder, via telefon eller pr. mail. En del af vejlederens tid vil gå med at sætte sig ind i dine spørgsmål og forberede sig på at besvare dem bedst muligt. Du kan derfor ikke forvente, at din vejleder kan bruge alle timerne på møder med dig. Af den grund er det meget vigtigt, at du er meget velforberedt, når du kontakter vejlederen. Vejlederen bedømmer ikke dit arbejde undervejs i forløbet. Afgangsprojektet har et andet forløb end den øvrige del af uddannelsen, da der ikke er faste undervisningsdage. Men arbejdsbyrden er nogenlunde den samme som på et specialefag, og vi anbefaler derfor, at du aftaler med din leder, at du får fri fra arbejde svarende til de 10 undervisningsdage, der er på et specialefag. Der skal fx være tid til at indsamle og bearbejde data, til at skrive projektet og til vejledning. Projektets omfang afhænger af, om man skriver det individuelt eller i en gruppe.

Eksamensform Mundtlig eksamen med udgangspunkt i Afgangsprojektet.

ECTS-point 10 ECTS-point.

afgangsprojektet

Af Lene Mikkelsen, udviklingskonsulent

side 33


side 34

Kommunomuddannelsen for sundhedspersonale / basisdelen

Kommunomuddannelsen for sundhedspersonale / Basisdelen

BASISDELEN

Kommunomuddannelsen for sundhedspersonale.

Udbytte

Indhold

Målgruppe

Få bedre personlige forudsætninger for at deltage aktivt i forandringsprocesser, indgå i nye og forskellige arbejdsrelationer og tage medansvar for organisationens udvikling. Bliv også i stand til at formidle et budskab med udgangspunkt i forskellige målgruppers forventninger og forudsætninger.

 Personlig

Medarbejdere i sundhedsvæsenet, fx lægesekretærer, praksissekretærer, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, sekretærer i sundhedscentre og socialog sundhedsassistenter.

Kommunomuddannelsen for sundhedspersonale

Specialedelen består af to specialefag. Specialefagene er enten på niveau 1 eller niveau 2. Du skal tage mindst et specialefag på niveau 2. Du kan sammensætte din Specialedel efter dit eget og arbejdspladsens behov. Du kan også vælge blandt de øvrige specialefag, som er omtalt i dette katalog. Læs mere om Afgangsprojektet på side 33.

Basisdelen Du kan tage Basisdelen som et sammenhængende forløb på et år. Undervisningen på Basisdelen er tilrettelagt, så du tager to fag ad gangen. Basisdelen består af fire fag. Se side 35–36.

Følgende specialefag er særlig relevante for sundhedspersonale Specialefag Niveau Digital informationssøgning, formidling og web Personaleforhold – generelt Moderne offentlig kommunikation Projektstyring og -administration Psykologi – på arbejdspladsen Konflikthåndtering i praksis Den danske kvalitetsmodel og akkreditering Sygehus- og regional økonomi Elevansvarlig lægesekretær – planlægning og vejledning

1 1 2 2 2 2 2 2 2

Side 16 28 18 20 18 19 29 30 30

udvikling, herunder personlighed og psyke, roller og normer, holdninger og for domme, motivation og behov  Samspillet mellem mennesker, herunder menneskets adfærd, livspositioner, adfærdstyper og handlemønstre, grupper og ledelse, assertion, transaktion, og kulturforståelse  Kommunikation og formidling, herunder retlinet kommunika tion, samtale og præsentation  Forandring som grundvilkår, herunder forandringsprocesser, stress og udbrændthed, orga nisationskultur, ansvar og kompetence.

Eksamensform Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en case.

Sundhedsvæsenet – opgaver, struktur og økonomi (90 timer) Udbytte

Indhold

Målgruppe

Lær at planlægge, organisere og gennemføre arbejdsopgaver i sundhedsvæsenet, og bliv i stand til at medvirke ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af udviklingsprojekter og informationsvirksomhed. Få forståelse for, hvordan samfundsudviklingen, de sundhedspolitiske mål og økonomiske vilkår påvirker sundhedsvæsenets struktur og opgaver, og forstå sundhedsvæsenets betydning i samfundet. Bliv i stand til at analysere og vurdere konkrete forhold i sundhedsvæsenet med henblik på tilrettelæggelse af nye opgaver, ændringer af arbejdsgange, rutiner, materialer m.v. Bliv klædt på til at give patienter og pårørende relevant mundtlig og skriftlig information før, under og efter patientforløbet. Bliv i stand til at fungere som ressourceperson i afdelingen ved spørgsmål om patientrettigheder.

 Sundhedsvæsenet

Medarbejdere i sundhedsvæsenet, fx lægesekretærer, praksissekretærer, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, sekretærer i sundhedscentre og socialog sundhedsassistenter.

– opgaver, struktur og økonomi  Sundhedsvæsenet generelt, herunder formelle rammer og retskilder, opgavefordeling og struktur, sundhedspolitik, sund hedsvæsenets opgaver og frem tidens sundhedsvæsen  Patientrettigheder, herunder sundhedslovgivningen  Sundhedsvæsenets organisation og struktur  Økonomi, herunder sundheds væsenets økonomi, hospitalets økonomiske muligheder og prio riteringer, budgetter, takststyring og ressourceallokering, metoder til økonomistyring, aktivitets- og arbejdsplanlægning  Patientforløb.

Eksamensform Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en projektopgave. Projektets tema skal være aftalt med nærmeste leder.

Kommunomuddannelsen for sundhedspersonale

Psykologi – kommunikation og samarbejde for sundhedspersonale (60 timer)

indhold:

Kommunomuddannelsen for sundhedspersonale er en særlig udgave af Kommunomuddannelsen på VVU-niveau. Den består af Basisdelen på 270 timer, Specialedelen på 120 timer og Afgangsprojektet. Omfanget af uddannelsen svarer til 60 ECTS-point.

side 35


side 36

Kommunomuddannelsen for sundhedspersonale / Basisdelen

Kommunomuddannelsen for sundhedspersonale

Sundheds-it (60 timer) Udbytte

Indhold

Målgruppe

Få forståelse for indholdet i og sammenhængen mellem it-systemer i sundhedsvæsenet. Bliv klædt på til at analysere og vurdere sikkerheden ved anvendelse af it i sygehus- og sundhedsvæsenet, til at analysere og vurdere praksis ved anvendelsen af it og til at tage initiativer til at højne datakvaliteten. Bliv i stand til at medvirke i den fremtidige udvikling af it-projekter. Få indsigt i de relevante lovområder, og lær at finde lovene og bruge dem i praksis.

 It

Medarbejdere i sundhedsvæsenet, fx lægesekretærer, praksissekretærer, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, sekretærer i sundhedscentre og socialog sundhedsassistenter.

i sundhedsvæsenet med data, herunder data disciplin, datasikkerhed og data integration  Den kliniske it-arbejdsplads (EOJ)  Aktuelt tema, fx telemedicin og akkreditering  Patientrettede sundhedssystemer  Klassifikations- og registrerings systemer – anvendelse, styrker og svagheder  Kliniske databaser.  Arbejde

Eksamensform Mundtlig eksamen med 24 timers forberedelse.

Service- og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet (60 timer) Udbytte

Indhold

Målgruppe

Få personlige og faglige kompetencer til at arbejde med forbedring og vedligeholdelse af kvaliteten i den offentlige sektors serviceydelser. Lær at gennemføre interne og/eller eksterne undersøgelser og analyser af kvaliteten og at følge op på undersøgelserne. Bliv fortrolig med at vurdere kvaliteten i både interne og eksterne serviceydelser, og bliv i stand til at fastsætte standarder, dokumentere kvalitetsniveauet og se sammenhængen mellem kvalitet, effektivitet og omdømme. Lær at anvende projektarbejdsmetoden til at tilrettelægge og gennemføre egne service- og kvalitetsudviklingsprojekter.

 Kvalitet

Medarbejdere i sundhedsvæsenet, fx lægesekretærer, praksissekretærer, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, sekretærer i sundhedscentre og socialog sundhedsassistenter.

i den offentlige service kvalitetsinitiativer i sundhedsvæsenet  Metoder og værktøjer i kvalitetsarbejdet  Dataindsamling og -analyse  Kvalitetsarbejde i praksis.  Aktuelle

Eksamensform Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en projektopgave. Projektets tema skal være aftalt med nærmeste leder.

”Mneget relevant og brugbart! Noget jeg kan bruge i konkrete arbejdsopgaver på mit job, men også som helhed i alt hvad jeg beskæftiger mig med” (Service- og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet)


side 38

Eksamen

studievejledning / Pædagogisk ledelse / Landssekretariatet

side 39

Eksamen Studievejledning Eksamen

Ny karakterskala

Alle fag afsluttes med eksamen. Ved beskrivelsen af de enkelte fag kan du se, hvilken eksamensform faget har.

Alle karakterer på Kommunomuddannelsen gives efter 7-trinsskalaen. Hvis du tidligere har bestået eksamen på Kommunomuddannelsen, som blev bedømt efter 13-skalaen, vil denne/disse karakter(er) blive omregnet til 7-trinsskalaen.

Eksamen er individuel. Eksamenspræstationerne bedømmes ved intern eller ekstern censur efter bekendtgørelsen om 7-trinsskalaen.

I brevet skal du skrive, hvilket fag du søger merit for. Du skal vedlægge en kopi af eksamensbeviset for det fag, som du mener kan erstatte et Kommunomfag. Du skal også vedlægge den officielle beskrivelse af indholdet i faget. Eksamenskommissionen vil derefter vurdere din ansøgning og give dig besked, om du kan få merit.

Begge karakterer vil fremgå af dit uddannelsesbevis. Studieordninger

Fællesdelen Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en projektopgave (ekstern censur). Projektopgaven udarbejdes i en gruppe. Eksaminationen er individuel. Skriftlig individuel ugeeksamensopgave, der bedømmes af underviseren. Bedømmes bestået/ikke bestået.

Karaktererne i 13-skalaen omsættes til 7-trinsskalaen således:

7-trinsskala 12 10 7 4 02 00 -3

13-skala 13 / 11 10 9/8 7 6 5 / 03 00

Studieordningerne beskriver de overordnede retningslinjer for uddannelsen. På www.cok.dk/kommunom kan du finde studieordningen for Kommunomuddannelsen på VVU-niveau og for Kommunomuddannelsen for sundhedspersonale på VVU-niveau.

Studievejledere Du kan finde en studievejleder for Kommunomuddannelsen på hvert af COKs seks centre. De har kontakten med undervisere og studerende, og de tager sig af den praktiske planlægning og administration af Kommunomuddannelsen fra tilmelding til eksamensbevis. Studievejlederne kender uddannelsen og fagene, og du er altid velkommen til at kontakte din lokale studievejleder, hvis du har spørgsmål, hvad enten det er til fagene, tilrettelæggelsen af din uddannelse, praktiske spørgsmål eller andet. COK Nord Mette Ranum Laustsen T: 8779 6374 E: mrl@cok.dk

COK Midt Helle Kristensen T: 8779 6366 E: hk@cok.dk

COK Sjælland Birgitte Rishøj Østergaard T: 8779 6377 E: broe@cok.dk

COK Syd Line Skipper T: 8779 6381 E: ls@c ok.dk

COK Hovedstadsområdet Fællesdelen Anne Caroline Røigaard T: 8779 6355 E: acr@cok.dk

COK Fyn Lene B. Pedersen T: 8779 6339 E: lp@cok.dk

COK Hovedstadsområdet Specialedelen og Afgangsprojektet Sonja Mikkelsen T: 8779 6352 E: smi@cok.dk

Beskrivelse af fagene Specialefagene

Merit

 Mundtlig,

Merit betyder, at du i særlige tilfælde kan erstatte et specialefag på Kommunomuddannelsen med et fag fra en anden uddannelse.

individuel eksamen med udgangspunkt i en case (intern censur)  Mundtlig, individuel eksamen med 24 timers forberedelse i en gruppe (intern censur)  Mundtlig, individuel eksamen med udgangspunkt i en synopsis (intern censur)  Mundtlig, individuel eksamen med udgangspunkt i en projektopgave (intern censur)  Skriftlig eksamen: 24 timer (intern censur).

Afgangsprojektet Mundtlig, individuel eksamen med udgangspunkt i Afgangsprojektet (ekstern censur). Afgangsprojektet vægter med 2/3 og den mundtlige eksamenspræstation med 1/3. Begge dele skal bestås.

Betingelserne er, at 1. fagets indhold understøtter faglighe den i Kommunomuddannelsen, så faget medvirker til at opfylde formålet med Kommunomuddannelsen 2. faget mindst er på VVU-niveau 3. faget mindst har samme omfang (ECTS-point) 4. faget er afsluttet med eksamen. Hvis du vil søge om merit for et fag, skal du skrive til: Eksamenskommissionen for Kommunomuddannelsen Kystvej 26 8500 Grenaa E: kommunom@cok.dk

Til alle fag findes en fagbeskrivelse, som danner grundlag for undervisningen. Her findes formål og mål for faget, du kan se fagets detailindhold og det er forklaret, hvilket niveau du skal nå i faget. Fagbeskrivelserne finder du på www.cok.dk/kommunom I den korte omtale af hvert fag i dette katalog kan du se, hvilket udbytte du får ved at deltage.

Pædagogisk ledelse Undervisning Den pædagogiske leder har ansvaret for undervisningen, ansætter nye undervisere og giver pædagogisk supervision til underviserne.

COK Pædagogisk leder Marna Thymann T: 8779 6358 E: mt@cok.dk

Landssekretariatet Landssekretariatet Sekretariatet står for den overordnede plan-lægning, styring og udvikling af uddannelsen, herunder blandt andet:  Fastlæggelse af indholdet i de enkelte fag  Udarbejdelse af eksamensopgaver og tilrettelæggelse af eksamen  Fremstilling af undervisnings materialer.

COK Chefkonsulent/ Leder af Landssekretariatet Annelise A. Udsen T: 8779 6328 E: au@cok.dk

COK Studievejleder/koordinator Helle Kræg Damkjær T: 8779 6303 E: hkd@cok.dk

COK Udviklingskonsulent Lene Mikkelsen T: 8779 6317 E: lmb@cok.dk

COK Studievejleder/koordinator Lene Sloth Jørgensen T: 8779 6324 E: lsj@cok.dk


side 40

Eksamenskommissionen for Kommunomuddannelsen

Eksamenskommissionen for Kommunomuddannelsen

side 41

Eksamenskommissionen for Kommunomuddannelsen

Eksamenskommissionen er COKs garant for, at Kommunomuddannelsen lever op til sit formål som en regional- og kommunalfaglig uddannelse på VVU-niveau. Det gør den ved at godkende studieordninger og fagbeskrivelser, sikre kvaliteten af eksamen og fastsætte eksamensbestemmelser. Eksamenskommissionen er også ankenævn for klager over eksamen på Kommunomuddannelsen. Eksamenskommissionen mødes typisk to gange om året, hvor de gennemgår status for det seneste semester, godkender forslag til ændringer i de enkelte fags indhold og godkender oprettelse af nye fag og nedlæggelse af andre. Det er også Eksamenskommissionen, der godkender studieordninger og eksamensbestemmelser. På møderne gennemgås blandt andet evalueringer fra studerende og censorer, og man ser på, hvilke indsatsområder der er besluttet det næste studieår. Kommissionsmedlemmerne bliver også orienteret om givne dispensationer og eksamensforløbet, herunder blandt andet karaktergivningen og eventuelle klager over eksamen. Har en studerende valgt at anke Landssekretariatets afgørelse af en klage, er det Eksamenskommissionen, der behandler anken og tager den endelige afgørelse. Eksamenskommissionens medlemmer udpeges af Kommunomuddannelsens interessenter, som er: Kommunaldirektørforeningen på vegne af de danske kommuner, Danske Regioner og KTO. Desuden er COK repræsenteret ved en leder fra Kommunomuddannelsen. COKs bestyrelse har fastsat Eksamenskommissionens sammensætning og kommissoriet for arbejdet.

Ib Østergaard Rasmussen Administrerende direktør Guldborgsund Kommune Ib Østergaard Rasmussen blev Kommunaldirektørforeningens repræsentant i Eksamenskommissionen i januar 2009. Han giver to begrundelser for sin deltagelse i Eksamenskommissionen. Den ene er en almindelig nysgerrighed og den anden interessen i at kvalitetsudvikle og sikre området. – Som kommunaldirektør har jeg ansvar for medarbejdernes kvalifikationer, og jeg anser det for et betydningsfuldt fagområde. Samtidig giver Eksamenskommissionen en god basis for øget indsigt, og jeg får bekræftet, at COK spiller en væsentlig rolle, siger han. Ib Østergaard Rasmussen fungerer også som bindeled til sine kommunaldirektørkolleger. Her arbejder han for, at kommunerne får en fælles holdning til problematikker i uddannelsen. – De studerende, der går på uddannelsen, tillægger den stor værdi. Det oplever jeg for eksempel, når de kommer meget engagerede og velforberedte for at interviewe mig til deres opgaver. Dette engagement er af stor værdi for arbejdspladsen. Det samme er selvfølgelig de faglige kvalifikationer, de studerende tilegner sig under uddannelsen, siger Ib Østergaard Rasmussen.

Jørn Mørup Afdelingschef Region Midtjylland Jørn Mørup er Danske Regioners repræsentant. Han har været medlem af Eksamenskommissionen siden Kommunomuddannelsen blev en del af COK i 2003. Inden da var han medlem af Lokalbestyrelsen for Dansk Kommunalkursus i Holstebro for Ringkøbing Amt. I arbejdet ser Jørn Mørup det som en af sine opgaver at sikre de regionale vinkler i uddannelsen. Det har han blandt andet gjort ved at opfordre de regionale medarbejdere til at undervise på Kommunomuddannelsen, ligesom han har fokus på regionernes behov og særkende ved udvikling og vedligeholdelse af fagene. – Jeg synes, det er vigtigt at følge med i vores medarbejderes muligheder for uddannelse. Regionerne har mange akademikere, så ofte er fokus på HK’erne ikke så stort. Som medlem af Eksamenskommissionen får jeg viden med hjem, som jeg kan formidle videre i organisationen, siger Jørn Mørup. Han roser COK for at være opmærksom på udvikling og tendenser i arbejdet i regionerne og kommunerne, fx er der lige udviklet to nye regionsrelaterede specialefag. – Kommunomuddannelsen giver de studerende et større billede. De får et overblik over helheden og mere indsigt i, hvilke opgaver regioner og kommuner løser, mener Jørn Mørup.

Marianne Køpke Afdelingssektorformand HK Kommunal MidtVest

Marna Thymann Pædagogisk leder COK, Kommunomuddannelsen

Marianne Køpke er udpeget af HK Kommunals sektorbestyrelse og har været medlem af Eksamenskommissionen siden januar 2007.

Marna Thymann er Kommunomuddannelsens repræsentant i Eksamenskommissionen.

Hendes begrundelse for at gå ind i arbejdet er, at hendes ansvars- og interesseområder er uddannelses- og personalepolitik samt elevområdet. – Min opgave som medlem er at være med til at sikre, at Kommunomuddannelsen hele tiden er tidssvarende og aktuel for de studerende. En vigtig del er derfor at komme med input til og godkende fagbeskrivelserne for Basisdelen og Specialedelen, siger Marianne Køpke. I HK/Kommunals overenskomst for kontor- og it-personale er der tilbudspligt på Kommunomuddannelsens Fællesdel samt ret til at tage specialefag og Afgangsprojekt efter visse betingelser. – Det er vigtigt, at Kommunomuddannelsen påbegyndes hurtigst muligt efter elevuddannelsen, idet uddannelsen giver et godt og relevant kendskab til og forståelse for kommunernes opgaver såvel inden for Fællesdelen som inden for de enkelte fagområder på Specialedelen, understreger Marianne Køpke. Hun peger også på, at Kommunomuddannelsen er adgangsgivende til uddannelser på diplomniveau.

Hun ser det som sin funktion at sikre forbindelsen mellem undervisningsstederne, underviserne, de studerende og Eksamenskommissionen. Marna Thymanns karriere på Kommunomuddannelsen går tilbage til 1997, hvor hun underviste på pilotforløbet på faget Psykologi – kommunikation og samarbejde. Hun fortsatte med at være tilknyttet Kommunomuddannelsen som timelærer de følgende år. Det gav hende et indgående kendskab til det at være underviser på Kommunomuddannelsen og til de studerende. – Gennem mit arbejde som pædagogisk leder møder jeg underviser og studerende over hele landet. Den viden, jeg får i dette samarbejde, ønsker jeg at bringe i spil i de drøftelser, vi har i Eksamenskommissionen. Jeg har i nogle situationer haft den glæde at få hjælp af de øvrige eksamenskommissionsmedlemmer til at finde undervisere til specifikke fag. Eksamenskommissionen er Kommunomuddannelsens øverste instans og er meget vigtig for at sikre relevansen og kvaliteten i uddannelsen, ligesom den er garanten for en fair behandling af de studerende.


side 42

værd at vide

værd at vide

side 43

Værd at vide

Sådan tilmelder du dig

fællesdelen

Priser

It

Undervisningen foregår på COKs undervisningssteder fordelt over hele landet.

Fællesdelen gennemføres som et sammenhængende forløb på et år. Fællesdelen tager du før Specialedelen.

Du kan få oplyst prisen på at deltage i undervisningen hos din studievejleder eller på www.cok.dk/kommunom Prisen dækker undervisning, undervisningsmaterialer og eksamen.

I undervisningsperioden er du medlem af et elektronisk netværk, hvor du har mulighed for at diskutere fx opgaver med dine medstuderende og underviserne. Det er derfor nødvendigt, at du har adgang til internettet.

Elektronisk tilmelding: Du kan tilmelde dig elektronisk på COKs hjemmeside www.cok.dk/kommunom Tilmeldingsblanket: Du kan også få en tilmeldingsblanket hos COKs studievejledere, eller du kan udskrive en tilmeldingsblanket fra www.cok.dk/kommunom Send tilmeldingsblanketten til studievejlederen i dit område. Send din tilmelding:  senest den 15. april til undervisnin gen, der begynder i august  senest den 15. november til undervis ningen, der begynder i februar. Tilmeldingen er bindende efter tilmeldingsfristens ophør.

Specialedelen Du kan tage de to specialefag i løbet af et eller flere år. Specialedelen tager du før Afgangsprojektet.

Afgangsprojektet gennemføres i løbet af et halvt år/et semester. Hvis du ønsker at tage hele Kommunomuddannelsen på VVU-niveau, skal den afsluttes inden for seks år.

Forudsætninger og adgangskrav Kommunomuddannelsen er for ansatte i og regioner  kommunale og regionale institutioner  fælleskommunale virksomheder  selvejende institutioner og private firmaer, der samarbejder med kommuner og regioner. Du kan deltage i Kommunomuddannelsen, hvis du har en relevant erhvervsuddannelse og mindst to års erhvervserfaring.  kommuner

Ledige kan optages på Kommunomuddannelsen efter en individuel vurdering af deres forudsætninger. Kontakt studievejlederen.

Der er særlige adgangskrav til nogle af specialefagene, fordi de bygger videre på indholdet i andre specialefag. Se figur 2, på side 43 for listen over fagene.

Undervisningen på Fællesdelen foregår normalt med 8 timer pr. dag, en dag om ugen i perioden fra august til juni eller fra januar til december. Undervisningen på specialefagene foregår normalt med 6 timer pr. dag, en dag om ugen i 10 uger – forår eller efterår.

Hvis du er fraværende, er det vigtigt, at dine undervisere og medstuderende får besked.

Undervisningen foregår som regel i dagtimerne.

Fag gennemført som internatforløb: Der er mødepligt til hele internatdelen.

Undervisningstid

Undervisningsmateriale Adgangskravene er:  du skal have bestået eksamen i faget eller  du skal kunne dokumentere en tilsvarende viden. Dokumentationen kan være: af eksamensbeviser for uddan nelser, der i indhold og omfang svarer til det fag, der er adgangskravet  arbejdsstedets udtalelse om, at du via dit job har fået en viden, der svarer til det fag, der er adgangskravet.  kopi

Mødepligt Du har mødepligt til planlagte undervisnings- og studieaktiviteter:  Hvis du er syg, skal du give besked til underviseren og din arbejdsplads  Eventuelt andet fravær skal du aftale med din arbejdsplads og give underviseren besked om forud for den planlagte aktivitet  For stort fravær kan medføre, at du ikke kan gå til eksamen.

Afgangsprojektet

Adgangskrav til specialefagene Du kan også tilmelde dig på et senere tidspunkt, hvis det pågældende hold er blevet oprettet, og der stadig er ledige pladser.

Kontakt COK – Den Kommunale Højskole i Grenaa på tlf. 8779 6320 for at få oplyst prisen på fagene Forvaltning i teknik og miljø, Risikostyring og Økonomimedarbejderen, der kun gennemføres som internatforløb.

Når du har betalt for at deltage, har du også betalt for undervisningsmaterialet, som du som regel får udleveret den første undervisningsdag.

Se www.cok.dk/kommunom

Figur 2. Adgangskrav til specialefagene

specialeFAG

ADGANGSKRAV

Personaleforhold – sagsbehandleren

Personaleforhold – generelt

Økonomifunktioner Budget og regnskab eller

Basisdelen (1999-2002)

Psykologi – på arbejdspladsen Psykologi – kommunikation og samarbejde

Dispensation fra mødepligten: Du kan kun i helt specielle tilfælde få dispensation fra mødepligten. Hvis du vil søge om dispensation, skal du kontakte studievejlederen.

eller Psykologi fra Fællesdelen eller Basisdelen

Figur 3. Uddannelsessystemet i Danmark

Hjemmearbejde Du skal forberede dig på – og planlægge en hel del hjemmearbejde. På Kommunomuddannelsen er det en forudsætning, at du selv tilegner dig en del af pensum. Du skal også selv finde informationer på internettet, fx relevante love og artikler. Desuden skal du lave hjemmeopgaver, deltage i projekter og gruppearbejde m.v.

Uddannelsessystemet i Danmark Kommunomuddannelsen på VVU-niveau (Videregående Voksen Uddannelse) er en del af videreuddannelsessystemet for voksne. Uddannelsen giver dermed adgang til en lang række uddannelser på diplomniveau.

voksenuddannelse

Almindelig udDannelse

Masteruddannelse

Kandidatuddannelse

Diplomuddannelse

Bacheloruddannelse

Videregående VoksenUddannelse VVU-niveau

Kort Videregående Uddannelse KVU-niveau


kontakt NORD Gasværksvej 24, 3. sal 9000 Aalborg T: 8779 6374 E: nord@cok.dk

Midt Sønderhøj 16, 3. sal 8260 Viby J T: 8779 6366 E: midt@cok.dk

FYN Schacksgade 39 5000 Odense C T: 8779 6339 E: fyn@cok.dk

Grenaa Landssekretariatet Kystvej 26 8500 Grenaa T: 8779 6300 E: kommunom@cok.dk

SYD Jyllandsgade 12 6600 Vejen T: 8779 6381 E: syd@cok.dk

Sjælland Jernbanegade 12 L, 1. sal 4700 Næstved T: 8779 6377 E: sj@cok.dk

Hovedstaden Lyskær 3ef, 1 sal 2730 Herlev T: 8779 6352 T: 8779 6355 E: hos@cok.dk

www.cok.dk

COK er den førende læringspartner inden for offentlig kompetenceudvikling. 25.000 kommunale politikere, ledere og medarbejdere gør hvert år brug af COKs tilbud. Som kommunernes egen virksomhed arbejder COK for at kvalificere den kommunale drift og udvikling. Det sker gennem udviklingsprocesser, undervisning og facilitering af netværk med bidrag fra mere end 1.200 konsulenter og eksperter i ind- og udland. COK samarbejder med KL om en række formidlingsopgaver med relation til den kommunale opgavevaretagelse.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.