Kommunom 2013-2014

2013– 2014

Uddannelse skaber udvikling Side 4

Din livline og sparringspartner Side 34

En levende uddannelse – for mennesker i udvikling

side 2

FORORD

KOMMUNOMUDDANNELSEN – på akademiniveau

De opgaver, kommunerne løser, ændrer sig hele tiden. Om det er de opgaver, borgerservice løser, opgaverne i borgmesterens forkontor, i økonomiforvaltning, i HR-afdelingen eller i jobcentret – eller for den sags skyld på regionernes sygehuse, ja, så forandrer opgaverne sig hurtigere samtidig med, at de bliver mere komplekse.

Af: Peter Høier Afdelingschef

Årsagerne hertil er mange: Kravene til den offentlige service stiger, samtidig med, at ressourcerne bliver færre nye teknologiske landvindinger muliggør, at opgaverne kan løses på nye måder – og nogle af dem skal løses af borgerne selv via såkaldte digitale selvbetjeningsløsninger – alt imens lovgivningen i kommunerens daglige virke i stigende grad påvirkes af internationale forhold. Allerede i dag er op imod halvdelen af den lovgivning og de bestemmelser, kommunerne arbejder ud fra, bestemt af EU. For dem, der arbejder i kommunerne, betyder det indlysende nok, at kravene i arbejdet stiger: Der stilles krav til effektiv planlægning, opgaveansvaret placeres i højere grad hos den enkelte medarbejder eller hos det selvstyrende team, og kvalitetskravene øges, alt imens det forudsættes, at vi alle arbejder mere innovativt, altså på måder, der er smartere og mindre ressourcekrævende. Derfor ser vi, at ikke mindst kommunerne i disse år satser betydeligt på at rekruttere nye vel- og højtuddannede medarbejdere, ligesom kommunerne arbejder målrettet på at øge uddannelsesniveauet hos alle ansatte. Det sker med fokus på træning i jobbet, udvikling af kompetencer i forskellige udviklingsprojekter, eller på kurser og uddannelser.

Alt dette er baggrunden for, at Kommunomuddannelsen og Sundhedskommunomuddannelsen nu får et markant kompetenceløft: Uddannelserne bringes op på akademiniveau, hvilket i praksis betyder, at uddannelsernes indhold i højere grad er baseret på forskning og den nyeste kommunale eller sundhedsfaglige viden – uden at vi slipper den alt afgørende solide formidling af viden fra den

daglige praksis. Den viden som skal sikre, at uddannelserne er relevante og bibringer de studerende de kompetencer, der efterspørges i Kommunomernes mange forskellige job.

Samtidig skal uddannelserne naturligvis give adgangsbilletten til fortsat videregående uddannelse på fx diplomniveau eller en anden videregående uddannelse.

De nye Kommunomuddannelser står oven på de anbefalinger, som Evalueringsinstituttet, EVA, under Undervisningsministeriet har givet efter en grundig eksamination af de nuværende Kommunomuddannelser i dette forår. Alt fra undervisningsindhold, optagelseskrav, eksamination, tilrettelæggelse, kvalitet og undervisernes kompetencer har været gransket nøje.

Vi er stolte af ekspert-panelets bedømmelse, som fastslår, at der ”er tale om gode uddannelser, selvom de endnu ikke er på akademiniveau. Ekspertpanelet har mødt engagerede ledere, undervisere og studerende, og det er ekspertpanelets vurdering, at de studerende lærer meget og at uddannelserne er meget praktisk anvendelige, og at uddannelserne samlet set bidrager væsentligt og positivt til uddannelse af hovedgruppen af HK’ere i kommuner og regioner”.

Vi kan godt give jer – de nye studerende, kommuner og regioner – en garanti for, at I vil møde en professionel stab af studievejledere, ledere og undervisere, der vil tage hånd om, at I får et nyt og praksisrelevant kompetenceløft – nu til et akademiniveau.

Rigtig god og lærerig fornøjelse, Peter Høier

indhold

side 3

indhold 4

ARTIKEL

Uddannelse skaber udvikling

2

6

Forord

Kommunomuddannelsen på AKADEMIniveau

6 Om Kommunomuddannelsen 7 Hvorfor Kommunom?

8 En fleksibel uddannelse 9 Oversigt – Kommunomuddannelsen

34

Din livline og sparringspartner

17 Personlig udvikling, kommunikation og innovation 17 Offentlig kommunikation og formidling 18 Konflikthåndtering og læring på

arbejdspladsen 18 Hvad er ledelse 19 Den innovative medarbejder 19 Projektstyring 19 Projekter – styring og ledelse 21

10 Obligatoriske moduler

– for linjerne almen, social

og bibliotek 10 11 11

Forvaltning i kommuner og regioner Psykologi og kommunikation Samfundsvidenskablig metode og organisation

13 valgfriE moduler 14 Digitalisering, borgerservice

og bibliotek 14 Digitalisering af forvaltningen 14 Borgervejleder 15 Den digitale medarbejder *1 15 Borgerkommunikation *1 16 Arrangør/underviser - Borgerbetjening 16 Intern konsulent - Borgerbetjening 16 Børn, unge og undervisning 16 Administration på skoler

1

*2 *

ARTIKEL

29 Afgangsprojektet

30 OBLIGATORISKE Moduler for Sundhedskommunom 31

31 32

Sundhedsvæsenet - opgaver, struktur og økonomi Forløbskoordinering Kvalitet, patientsikkerhed og samfundsvidenskabelig metode

Administration og jura

21 Sagsbehandling 21 Privatret i kommunal optik

33 Eksamen

22 Økonomi

35 Studievejledning

22 Budget og regnskab 22 Økonomifunktioner 23 Social, sundhed og

beskæftigelse 23 Beskæftigelsesområdet 23 Tandklinikassistenten

– administration og formidling 24 Social teori *2 24 Social praksis *2

36 udvikling og administration

37 uddannelsesrådet for Kommunomuddannelsen

38 Værd at vide 25 HR og personale 25 Personaleforhold 26 Særligt for regionsansatte 26 Den danske kvalitetsmodel og akkredi-

tering – i sundhedsvæsenet 26 It og formidling i sundhedsvæsenet 27 Sygehus- og regional økonomi 27 Vejlederuddannelse for elevansvarlige

lægesekretærer

Bibliotekslinjen Sociallinjen

Se www.cok.dk/kommunom

side 4

artikel / Uddannelse skaber udvikling

Uddannelse skaber udvikling Af Lene Sloth Jørgensen

Med uddannelse får man glade og engagerede medarbejdere, der oplever, at de får en faglig viden og bliver anerkendt, og arbejdspladsen får nogle medarbejdere, der tør byde ind og udfordre sig selv i forhold til nye arbejdsopgaver.

Ovenstående udtalelse kommer fra Helle Glenstrup. Hun er leder for 37 medarbejdere i Projektafsnittet, som er en del af Aalborg Kommunes Jobcenter. I øjeblikket er tre administrative medarbejdere i afsnittet i gang med Kommunomuddannelsen.

Det kan jeg få lært Helle Glenstrup sætter lighedstegn mellem uddannelse og udvikling.

Hendes oplevelse af medarbejdere på Kommunomuddannelsen er, at de vokser og udvikler sig. De finder ud af, at det er spændende, og de oplever, at deres arbejdsplads mener, de er værd at investere i.

Jeg kan mærke, at de brænder for det og er begejstrede, når de kommer tilbage fra undervisningen og fx fortæller om deres projekt. De får en stolthed og sikkerhed, for de har lært noget, og de har fået anerkendelse for det, de har lavet.

De får den her fantastiske holdning at: ”Det er ikke sikkert, at jeg kan det hele nu, men det kan jeg få lært”.

De får også et større udsyn og begynder at se nye vinkler og løsningsforslag på deres opgaver, og de får en anden forståelse. Det kan fx være den bøvlede borger, hvor medarbejderen finder ud af, at det ikke er medarbejderen, borgeren er tosset på. De finder ud af, at der er nogle bagvedliggende grunde og årsager til, at borgeren reagerer, som han gør.

Og pludselig har medarbejderen ikke bare en større indsigt, men også nogle værktøjer til at håndtere mødet med den vanskelige borger, forklarer Helle Glenstrup.

Mange lærer nyt Hun oplever også, at viden og oplevelser fra undervisningen spreder sig i afdelingen. De studerende kommer hjem med gejst og nyheder og nye ideer til arbejdet, og det deler de selvfølgelig med kollegerne. De bruger også kollegerne til at sparre med og som ”interviewofre”, når de skal lave opgaver og projekter, så når en er på uddannelse, er der mange, der lærer nyt. Helle Glenstrup oplever, at erfaring, viden og ideer fra medarbejdernes Afgangsprojekter efterfølgende breder sig i afsnittet og optages som en del af det fælles gods.

En fast del af MU-samtalerne Kompetenceudvikling og dermed Kommunomuddannelsen er faste dele af de MU-samtaler, Helle Glenstrup hvert år har med sine administrative medarbejdere. Hendes oplevelse er, at medarbejderne gerne vil have andre og ikke så rutineprægede opgaver, og her er uddannelse vejen frem. Hun taler meget med sine medarbejdere om, at de skal være stolte af at være HK’ere, og at de ikke skal stå tilbage. Ofte sker der jo det, at akademikerne kommer ind over de mere spændende, administrative opgaver, og her skal HKerne være bedre til at komme på banen og byde sig til, og det kan de bedst gøre, hvis de videreuddanner sig.

Selvfølgelig er der også en gang imellem en, der siger nej, det vil jeg ikke, men det sker heldigvis ikke så tit. Helle Glenstrup mener ikke, at man som leder skal gå ind og diktere, hvilken retning en medarbejders videreuddannelse skal gå. Man skal respektere deres ønsker og støtte

dem i deres valg. Oftest vælger de netop den vej og de fag, som passer til deres personlighed og den funktion, de har.

Sammenhæng mellem teori og praksis Helle Glenstrup vurderer, at de fag, der udbydes på Kommunomuddannelsen, er på et godt fagligt Niveau. De studerende har nogle fagligt, kompetente undervisere og ikke mindst, så har langt de fleste undervisere rod i praksis. Det vil sige, at de studerende også oplever, at der er en sammenhæng, at det her er virkelighed og ikke bare en teori fra en uddannelsesverden. De oplever, at de kan bruge det, de lærer, til noget. De får det gjort lavpraktisk, og får oplevelsen af: ”NÅ, det er sådan, tingene hænger sammen.”

Hun mener, at Fællesdelen (nu obligatoriske moduler) giver medarbejderne en bredere vinkel på deres syn og forståelse for en stor organisation. De lærer både noget om kultur, organisation, forvaltning og psykologi.

Specialedelen (nu valgfrie moduler) giver medarbejderne mulighed for at specialisere sig. Her skal de ind og se på, hvad der interesserer dem, og i hvilken retning de ønsker et kompetenceløft. I projektafsnittet, er der naturligvis en del, som vælger den social linje og derefter måske Diplomuddannelsen i socialformidling.

I øjeblikket har Helle Glenstrup en medarbejder, som netop er i gang med de sociale fag og går efter diplomuddannelsen, men hun har også en medarbejder som har valgt at tage personaleforhold og dermed specialisere sig i den retning.

Helle Glenstrup bruger Kommunomud-

dannelsen som kompetenceudvikling for sine administrative medarbejdere, men hun ser også specielt de valgfrie moduler som en god mulighed for et specifikt fagligt løft for andre faggrupper.

I Projektafsnittet vil det primært være de sociale fag og Konflikthåndtering.

Uddanner ud af afdelingen Helle Glenstrup er godt klar over, at hun sommetider uddanner sine medarbejdere til andre stillinger, end dem hun har i Projektafsnittet, men sådan må det være, mener hun. Medarbejderne skal udvikle sig i den retning, de ønsker og fungerer bedst, og ofte er det da også hende selv, der rekrutterer egne medarbejdere til andre stillinger.

Skal Helle Glenstrup ansætte en administrativ medarbejder, vil det helt klart være en fordel, hvis det er en, som allerede har en Kommunomuddannelse, for så ved hun, at det er en, som har været igennem noget fagligt, og som har en vis viden og indsigt. Men ellers er uddannelse noget af det, der drøftes allerede ved ansættelsessamtalen.

side 6

Kommunomuddannelsen på akademiniveau / om kommunomuddannelsen

Om kommunomuddannelsen Kommunomuddannelsen på akademiniveau er en del af videreuddannelsessystemet for voksne og giver dermed adgang til relevante diplomuddannelser, herunder Diplomuddannelsen i socialformidling. Kommunomuddannelsen udbydes af COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling

Kommunomuddannelsen Kommunomuddannelsen er opbygget af 3 obligatoriske moduler og 2 valgfrie moduler, og afsluttes med et Afgangsprojekt.

Uddannelsen har fire linjer, nemlig Almenlinjen, Sociallinjen og Bibliotekslinjen, som alle har samme obligatoriske moduler, og endelig en selvstændig linje, Sundhedskommunom, med egne obligatoriske moduler.

Du bestemmer selv, i hvilken rækkefølge du ønsker at tage de enkelte moduler, dog skal du have bestået 3 obligatoriske og 2 valgfrie moduler, før du kan skrive dit Afgangsprojekt. Du skal færdiggøre uddannelsen i løbet af seks år.

OBLIGATORISKE MODULER FOR linjerne almen, social og bibliotek (Hver på 10 ECTS-point)  Forvaltning

i kommuner og regioner  Psykologi og kommunikation  Samfundsvidenskabelig metode og organisation Du kan tilmelde dig alle 3 obligatoriske moduler på en gang, hvor forløbet tager et år, eller du kan tilmelde dig et enkelt obligatorisk modul pr. semester.

Ved tilmelding til alle tre obligatoriske moduler gives en betydelig rabat.

Indholdet af de tre obligatoriske moduler svarer til det, der tidligere hed Fællesdelen.

VALGFRIE MODULER (Hver på 5 eller 10 ECTS-point)

Du skal gennemføre mindst 2 valgfrie moduler efter dit eget og arbejdspladsens ønske på Almenlinjen og på Sundhedskommunomen. Ønsker du at specialisere dig på den Sociallinjen, skal du gennemføre modulerne Social teori og Social praksis. Ønsker du at specialisere dig på Bibliotekslinjen, skal du gennemføre Den digitale medarbejder og Borgerkommunikation.

De nævnte moduler kan også indgå som valgfrie moduler på Almenlinjen.

Se alle valgfrie moduler i indholdsfortegnelsen på side 3. Find en beskrivelse af de enkelte valgfrie moduler på side 13-27.

Læs mere på side 10.

Formålet med Kommunomuddannelsen på akademiniveau Formålet med uddannelsen er at kvalificere de studerende til selvstændigt at varetage funktioner i kommuner og regioner, samt at kunne indgå i udviklingsorienterede opgaver ud fra en professionel tilgang. Som medarbejdere skal de studerende kunne indgå i faglige og tværfaglige arbejdssammenhænge og kunne varetage bl.a. borgerkontakten professionelt ud fra en viden om områdets anvendte teori og metode. Yderligere kvalificeres de studerende til, ud fra praksisnære sammenhænge, at udvikle egen praksis og opstille løsningsmuligheder og til at formidle disse til samarbejdspartnere og brugere.

AFGANGSPROJEKT (10 ECTS-point) OBLIGATORISKE MODULER FOR SUNDHEDSKOMMUNOM (Hver på 10 ECTS-point)  Sundhedsvæsenet

- opgaver, struktur og økonomi  Forløbskoordinering  Kvalitet, patientsikkerhed og sam fundsvidenskabelig metode Du kan tilmelde dig alle tre obligatoriske moduler, hvor forløbet tager et år, eller du kan tilmelde dig et enkelt modul pr. semester. Ved tilmelding til alle tre moduler gives betydelig rabat.

Afgangsprojektet er et skriftligt projekt, som er udgangspunkt for en mundtlig eksamen. Du kan vælge at skrive Afgangsprojektet alene eller indgå i en gruppe på 2- 3 deltagere.

Afgangsprojektet skal tage udgangspunkt i en problemstilling fra din arbejdsplads og skal vise, at du på et metodisk og analytisk grundlag kan arbejde med praksisnære problemstillinger inden for det forvaltningsmæssige område i kommuner og regioner.

Indholdet af de tre obligatoriske moduler svarer til det, der tidligere hed Basisdelen.

Afgangsprojektet starter med et introduktionsmøde ved semestrets start, hvor du også får mulighed for kort at få repeteret samfundsvidenskabelig metode.

Læs mere på side 30.

Læs mere på side 29.

Kommunomuddannelsen på akademiniveau / Hvorfor kommunom

side 7

Hvorfor

kommunom?

Hvorfor skal du vælge Kommunomuddannelsen?

Læringsprincipper  de

På Kommunomuddannelsen skal der være en tæt sammenhæng mellem dit daglige arbejde og den teori, du bliver undervist i. Sammenhængen sikres ved, at  modulerne

bliver til – og ajourføres løbende – i samarbejde med undervisere og fagspecialister fra kommuner og regioner ud fra den nyeste viden på området  lærebøgerne i vid udstrækning bliver skrevet af fagspecialister og teore tikere fra kommuner og regioner  der suppleres med relevant teori fra den nyeste forskning inden for profes sionsområdet  underviserne arbejder i eller har erfaringer fra arbejdet i kommuner og regioner og er pædagogisk vel funderede.

studerendes personlige erfaringer og erhvervserfaringer inddrages i undervisningen  de studerende involveres aktivt i undervisningen  de studerende forventes at arbejde analytisk, metodisk, problemoriente ret og reflekterende  der anvendes forskellige inddragende undervisningsmetoder, hvor praksis nære problemstillinger tages op og relateres til relevante teorier  undervisningen foregår en dag om ugen – de øvrige dage er du på ar bejde og har mulighed for at under søge praksis på din egen arbejdsplads  Der skal beregnes en del tid til forbe redelse/selvstudium.

Kvalitetssikring af Kommunomuddannelsen Den centrale og overordnede styring sikrer, at Kommunomuddannelsen er den samme over hele landet. Eksterne censorer og centralt rettede skriftlige eksamensopgaver er desuden med til at sikre uddannelsens kvalitet.

De studerende gennemfører en mundtlig og en elektronisk evaluering af undervisningsforløbet i slutningen af undervisningsperioden.

Evalueringen er en del af det systematiske kvalitetsarbejde, der sammen med undervisernes og censorernes evaluering sikrer uddannelsens kvalitet.

Se mere om kvalitetssikring af Kommunomuddannelsen på www.cok.dk/kommunom

side 8

Kommunomuddannelsen på akademiniveau / Kommunom – en fleksibel uddannelse

Kommunom – en fleksibel uddannelse Kommunomuddannelsen som ordinært forløb

Kommunomuddannelsen som del af et rotationsprojekt

Kommunomuddannelsen som rekvireret forløb

Uddannelsen gennemføres med undervisning en dag om ugen i dagtimerne samt hjemmearbejde i fritiden.

Den kan gennemføres på 2½ – 3 år og skal gennemføres i løbet af seks år.

Der starter hold flere gange om året.

Kommunomuddannelsen på akademiniveau kan indgå som led i et rotationsprojekt, hvor arbejdspladsen ansætter rotationsvikarer på ordinære vilkår, medens medarbejderne opkvalificeres via Kommunomuddannelsen. Ud fra arbejdspladsens behov og ønsker kan der oprettes obligatoriske eller valgfrie moduler.

Alle moduler kan rekvireres af en eller flere kommuner i et samarbejde. Forløbet kan afholdes i egen kommune eller i COKs lokaler.

Dette kan gøres som fuldtidsforløb, ordinært forløb eller som turboforløb (undervisning 9 1/2 dag med 8 timer pr. undervisningsgang).

Kommunomuddannelsen som fuldtidstudium De tre obligatoriske moduler kan gennemføres på et semester med undervisning 2-3 dage om ugen og studietid 2-3 dage om ugen.

De valgfrie moduler og Afgangsprojektet kan gennemføres på 7 uger med efterfølgende eksamen.

Kommunomuddannelsen som enkelt modul Der er altid mulighed for at anvende de obligatoriske eller valgfrie moduler på Kommunomuddannelsen som en faglig opgradering. Dette gælder ansatte, som allerede har gennemført en Kommunomuddannelse, eller andre faggrupper i kommuner og regioner f.eks. pædagoger, teknikere, ingeniører o.a.

Figur 1. En fleksibel uddannelse

en fleksibel uddannelse uddannelse

karriereoptimering

ordinært forløb

kommunom sundhedskommunom

Rotationsforløb (Mulighed for vikardækning)  Fuldtidsundervisning  1 undervisningsdag om ugen 

rekvireret forløb Enkelt Modul

Tilvalg af ekstra MODUL

Kommunomuddannelsen på akademiniveau / Oversigt – kommunomuddannelsen

side 9

Oversigt – kommunomuddannelsen Sundhedskommunom

Kommunom

1 linje: – Sundhedskommunom

3 linjer: – Almen – Bibliotek – Social

3 obligatoriske moduler

obligatoriske moduler

Eksamen

Eksamen Eksamen

Eksamen

Du kan tilmelde dig alle 3 obligatoriske moduler på en gang, hvor forløbet tager et år, eller du kan tilmelde dig et enkelt obligatorisk modul pr. semester.

Eksamen

Eksamen  Sundhedsvæsenet – opgaver struktur og økonomi  Forløbskoordination  Kvalitet, patientsikkerhed og samfundsvidenskabelig metode.

 Forvaltning

i kommuner og regioner og kommunikation  Samfundsvidenskabelig metode og organisation  Psykologi

2 valgfrie moduler sundhedskommunom  Særligt for regionsansatte  Digitalisering, borgerservice og bibliotek  Personlig udvikling, kommunikation og innovation  Projektstyring  Administration og jura  Økonomi  Social og sundhed  HR og personale

Eksamen

almen linjen  Digitalisering, borgerservice og bibliotek  Personlig udvikling, kommunikation og innovation  Projektstyring  Administration og jura  Økonomi  Social og sundhed  HR og personale  Særligt for regionsansatte biblioteks linje

Eksamen

 Borgerkommunikation  Den digitale medarbejder

1 afgangsprojekt

valgfrie moduler Der er ingen niveauopdeling på de valgfrie moduler, og derfor kan du vælge frit imellem dem alle.

social linje  Social teori  Social praksis

afgangsprojekt Du skal have bestået både de tre obligatoriske og de to valgfrie moduler, før du kan skrive dit Afgangsprojekt.

Eksamen

Figur 2. Kommunomuddannelsen

Du kan vælge at skrive Afgangsprojektet alene eller indgå i en gruppe på 2- 3 deltagere.

side 10

OBLIGATORISKE MODULER / for linjerne almen, social og bibliotek

OBLIGATORISKE MODULER for linjerne almen, social og bibliotek Indhold: Forvaltning i kommuner og regioner Psykologi og kommunikation Samfundsvidenskabelig metode og organisation

OM obligatoriske MODULER Du kan tilmelde dig alle 3 obligatoriske moduler på en gang, hvor forløbet tager 1 år, eller du kan tilmelde dig et enkelt obligatorisk modul pr. semester. Ved tilmelding til alle tre obligatoriske moduler gives betydelig rabat.

FORVALTNING I KOMMUNER OG REGIONER Udbytte

Indhold

Målgruppe:

Lær, hvordan den offentlige sektor og det politiske system er opbygget. Øg din viden om udviklingen i det demokratiske Danmark.

Forstå, hvilke opgaver kommuner, regioner og staten varetager.

Lær om bestemmelserne i offentlighedsloven, forvaltningsloven, persondataloven og om de uskrevne forvaltningsretlige principper.

Lær at finde relevante retskilder.

Lær om ressource- og økonomistyring i kommuner og regioner.

Lær at analysere en konkret sag og vurdere, hvordan den kan løses inden for de gældende politiske, juridiske og økonomiske rammer.

Lær at foretage korrekt sagsbehandling.

 Administration,

Medarbejdere med administrative funktioner i kommuner og regioner, på institutioner eller i fælleskommunale virksomheder.

Medarbejdere i selvejende institutioner og private firmaer, der samarbejder med kommuner og regioner.

herunder den historiske baggrund, sammenhængen i det politiske system, de politiske institutioner, borger- og brugerinddragelse, kommuners og regioners opbygning og opgaver, styrelseslovene  Økonomi, herunder globalisering og internationale forhold, kommunernes og regionernes rolle i samfundsøko nomien, finansloven, økonomiafta lerne, finansiering, økonomistyring  Forvaltning, herunder de juridiske og økonomiske rammer for sagsbe handlingen, uskrevne forvaltnings retlige regler og principper og sags behandling. Kontrol med den kom munale og regionale forvaltning

 Ombudsmandsinstitutionen

ECTS-point 10 ECTS-point

OBLIGATORISKE MODULER / for linjerne almen, social og bibliotek

side 11

PSYKOLOGI OG KOMMUNIKATION Udbytte

Indhold

Målgruppe

Få udviklet dine personlige og faglige kompetencer inden for psykologi og kommunikation. Øg din forståelse for og viden om, hvordan og hvorfor borgere kan agere, som de gør, og lær at anvende din viden om nyere psykologiske teorier i praksis.

Lær at analysere de sammenhænge, medarbejderne indgår i på arbejdspladsen, og lær at bidrage konstruktivt til samarbejdet og kommunikationen på arbejdspladsen.

Forstå samspillet mellem individet, organisationen og samfundet.

Lær at analysere og vurdere problemstillinger og løse opgaver med formidling og udvikling, både i undervisningen og det daglige arbejde.

 Psykologiske

Medarbejdere med administrative funktioner i kommuner og regioner, på institutioner eller i fælleskommunale virksomheder.

Medarbejdere i selvejende institutioner og private firmaer, der samarbejder med kommuner og regioner.

retninger og deres betydning som udgangspunkt for forståelsen af mennesket  Tidlige relationers betydning for udviklingen af personlighed og sociale kompetencer  Viden om metoder og redskaber til personlig udvikling  Psykisk arbejdsmiljø  Reaktionsmønstre og håndterings strategier i forandringsprocesser  Grundlæggende kommunikations modeller  Egen rolle som kommunikerende agent  Metoder til udviklende samtaler.

ECTS-point 10 ECTS-point

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE OG ORGANISATION Udbytte

Indhold

Målgruppe

Få viden om og færdigheder i den samfundsvidenskabelige metode.

Lær at gennemføre en kvalitativ og/ eller kvantitativ undersøgelse og lær at analysere problemstillinger ud fra en teoretisk og empirisk tilgang.

Få udviklet dine faglige kompetencer inden for organisationsteori og -udvikling. Øg din viden om HR, og lær at bruge de menneskelige ressourcer ud fra din teoretiske viden om, hvordan organisationer fungerer og udvikles.

Lær at bidrage konstruktivt til den stadige forandring af den kommunale/ regionale organisation ud fra din teoretiske kunnen og viden om praksis.

 Problemformulering

Medarbejdere med administrative funktioner i kommuner og regioner, på institutioner eller i fælleskommunale virksomheder.

Medarbejdere i selvejende institutioner og private firmaer, der samarbejder med kommuner og regioner.

og -identifikation af undersøgelsesdesign, valg af metode, udformning, gen nemførelse og vurdering af under søgelser  Valg af teori, analyse, konklusion, perspektivering, projektskrivning og formidling  Organisationsforståelse og -model ler, struktur og strategi, ledelse og kultur, grupper og roller  Arbejdsplanlægning  Kompetenceudvikling  Inddragelse af den frivillige indsats  Læring i organisationer  Medarbejderen i den politiske organi sation og medarbejderen som res source i den kommunale og regio nale organisation.  Udformning

ECTS-point 10 ECTS-point

side 12

Overskrift / Kurser

ValgfriE Moduler

side 13

ValgfriE moduler Indhold: Digitalisering, borgerservice og bibliotek Børn, unge og undervisning Personlig udvikling, kommunikation og innovation Projektstyring Administration og jura Økonomi SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE HR og personale Særligt for regionsansatte

OM VALGFRIE MODULER Der er 25 forskellige valgfrie moduler at vælge imellem. De fleste er på 10 ECTS-point, men enkelte er på 5 ECTS-point, se antal ECTS-point i beskrivelsen af det enkelte modul. Du skal gennemføre mindst 2 valgfrie moduler (i alt 20 ECTS-point) efter dit eget og arbejdspladsens ønske på Almenlinjen og på Sundhedskommunomen. Ønsker du at specialisere dig på Sociallinjen, skal du gennemføre følgende valgfrie moduler:  Social teori  Social praksis. Ønsker du at specialisere dig på Bibliotekslinjen, skal du gennemføre følgende valgfrie moduler:  Den digitale medarbejder  Borgerkommunikation.

De nævnte moduler kan også indgå som valgfrie moduler på Almenlinjen og på Sundhedskommunom.

side 14

valgfriE moduler / DIgitalisering, borgerservice og bibliotek

Digitalisering af forvaltningen Udbytte

Indhold

Målgruppe:

Find de digitale gevinster.

Lær værktøjerne til digitalisering at kende, så de kan bruges til at analysere og effektivisere arbejdsgangene i egen afdeling.

Bliv klædt på til at udarbejde konkrete forslag til digitalisering af egen arbejdsplads, herunder at vurdere de økonomiske og arbejdsmæssige konsekvenser, og lær at dokumentere det via en business case.

Forstå, hvordan digitaliseringen påvirker organisationen og kulturen på arbejdspladsen, og få en forståelse for egne og kollegers reaktionsmønstre i forbindelse med indførelsen af nye effektive arbejdsgange.

Forstå de lovmæssige rammer, og lær at anvende lovene i praksis.

 Værktøjer

til digitalisering, herunder ide, udfordring, løsningsforslag, kon sekvenser, økonomi og risikovurdering  Strategier og udviklingstendenser og rammer for digitalisering  Samarbejde om digital forvaltning  Trends  Fællesoffentlig it-arkitektur  Love og regler  It-sikkerhed  De menneskelige aspekter ved digitalisering.

Medarbejdere med administrative funktioner, der ønsker en forståelse for og viden om digitalisering og/eller ønsker at præge den digitale udvikling i forvaltningen/afdelingen.

Udbytte

Indhold

Målgruppe

Bliv specialist i at levere en god service til borgerne og bliv skarp på, hvor Danmark er på vej hen på det digitale område.

Lær at skabe sammenhæng, helhed og overblik for det digitale område og borgeren på tværs af det offentlige system.

Bliv i stand til at vejlede alle slags borgere med udgangspunkt i borgerens situation og behov.

Lær at betjene borgerne på mange forskellige kanaler, og at være borgerens guide til det offentlige på nettet.

Få et overblik over alle de væsentligste borgerrettede ydelser og services.

Få kendskab til digitale selvbetjeningsløsninger og informationsportaler.

 Servicekanaler

Medarbejdere med kontakt til borgere som en væsentlig del af deres daglige arbejde.

ECTS-point 10 ECTS-point.

Borgervejleder og deres styrker og svagheder  Den strategiske og samfundsmæs sige baggrund for borgerservice og digitalisering  Service, herunder servicebegrebet, forskellige bud på god borgerservice og hvordan de udleves i praksis  Ydelser og livssituationer  Betjening af borgerne og det at yde god service via alle kanaler - person ligt, skriftligt og telefonisk  Formidling af selvbetjening, så det giver god mening for borgeren.

ECTS-point 10 ECTS-point.

valgfriE moduler / DIgitalisering, borgerservice og bibliotek

side 15

Den digitale medarbejder er obligatorisk på Bibliotekslinjen

Den digitale medarbejder Udbytte

Indhold

Målgruppe

Hvordan møder borgerne de digitale udfordringer?

Hvordan tackler vi den digitale selvbetjening i kommunerne og regionerne?

Bliv ” Innovativ digital guide”, og bliv klædt på til at se mulighederne i det digitale univers.

Lær, hvordan du hurtigt og rationelt kan søge på nettet. Bliv den kritiske bruger, som kan vurdere troværdigheden af det, du finder.

Hvordan tilrettelægger og gennemfører man vejledning, guidning og undervisning af forskellige målgrupper (kolleger, borgere og andre). Bliv udstyret med et sæt innovative briller!

 De

Medarbejdere med borgerrelaterede arbejdsopgaver og funktioner.

digitale informationer - Hvor henter vi dem fra?  Informationssøgning via de digitale medier  Informationsformidling med digitale medier  Nye digitale teknologier  Tilrettelæggelse og gennemførelse af guidning/vejledning af borgere og andre.

ECTS-point 10 ECTS-point.

OBS For at gennemføre faget skal du have adgang til en computer med internetopkobling.

Der skal ligeledes være installeret Adobe Acrobat Reader samt MS PowerPoint Viewer eller hele MS PowerPoint.

Borgerkommunikation er obligatorisk på Bibliotekslinjen

Borgerkommunikation Nyhed Udbytte

Indhold

Målgruppe

Hvordan kommunikerer man effektivt og forståeligt med borgerne?

Du lærer at vejlede både skriftligt og mundtligt om de offentlige informations- og videnssystemer og at understøtte borgernes og brugernes digitale kompetencer. Faget giver dig bedre kompetencer til at udføre de kommunikative opgaver på biblioteket/borgerservice i et samspil med bibliotekets interessenter.

 Borgervejledning,

Biblioteksassistenter og andre med borgerkontakt i det daglige arbejde.

mundtlig kommu nikation og instruktørrollen  Kommunikationsmedier og -kanaler  Skriftlig kommunikation, webkom munikation, hjemmesider  Det retlige grundlag for offentlig kommunikation og public service, herunder Biblioteksloven  Viden om målgrupper og betydningen for kommunikation  Kompetencer til at vejlede og guide borgerne i offentlige hjemmesider og digitale services  Markedsføring  Service, kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen.

ECTS-point 10 ECTS-point.

side 16

valgfriE moduler / DIgitalisering, borgerservice og bibliotek / BØRN, UNGE OG UNDERVISNING

Udbydes kun som rekvireret

Arrangør/Underviser – borgerbetjening Nyhed Udbytte

Indhold

Målgruppe

Hvordan tilrettelægger og gennemfører man undervisning for forskellige målgrupper (kolleger, borgere og andre).

Hvordan tilrettelægger man møder, events og kampagner - fra forundersøgelse til evaluering.

Lær at deltage i og lede et projektforløb.

Lær at tale og skrive i et klart og forståeligt sprog.

Lær at møde borgeren, hvor borgeren er, fx ved at ”oversætte” regler o.l. så borgeren forstår dem.

 Kommunikation,

Ansatte i: Biblioteksområdet, Borgerservice, Jobcentre, Teknik og miljø

herunder målgruppe analyse, informationskampagner og formidling/undervisning  Markedsføring  Digitale strategier, herunder de men neskelige aspekter ved digitalisering.

ECTS-point 5 ECTS-point.

Udbydes kun som rekvireret

Intern konsulent – borgerbetjening Nyhed Udbytte

Indhold

Målgruppe

Hvordan gennemfører man effektivisering og/eller digitalisering?

Lær at udvikle nye selvbetjeningsløsninger.

Hvordan planlægger og leder man udviklingsprojekter i alle faser, fra foranalyse til evaluering (businesscase).

Lær at analysere arbejdsgange.

 Kommunikation

Ansatte i: Biblioteksområdet, Borgerservice, Jobcentre, Teknik og miljø

- i forhold til eksterne leverandører, til kolleger og til organi- sationen  Intern konsulent/tovholder  Digitale strategier.

ECTS-point 5 ECTS-point.

Administration på skoler Udbytte

Indhold

Målgruppe

Med dette specialefag bliver du en kompetent medspiller i den moderne folkeskoles administration.

Du får forståelse for relationernes betydning for en attraktiv arbejdsplads og skolesekretærens flersidige roller og får redskaber til at bidrage til det gode teamsamarbejde.

Du bliver i stand til selvstændigt og i samarbejde med skolens medarbejdere og interessenter at udføre relevant administrativt arbejde.

Du får indsigt i relevante lovområder og lærer at bruge dem i praksis.

 Rammerne

Sekretærer på folkeskoler

for folkeskolen og samarbejde i skolen som organisation  Service og kvalitet i opgaveløsningen  Elevadministration  Administration af skolens personale  Decentralt budget og regnskab  Sagsbehandling.  Relationer

ECTS-point 10 ECTS-point.

valgfriE moduler / Personlig udvikling, kommunikation OG INNOVATION

side 17

Modulet hed tidligere Moderne offentlig kommunikation

Offentlig kommunikation og formidling Udbytte

Indhold

Målgruppe

Tænker du på din modtager, når du skriver? Kan borgeren forstå de breve og mails, han får fra dig? Kommunikerer du på den rigtige og mest effektive måde?

I modulet Offentlig kommunikation og formidling finder du ud af, hvordan du bedst får dit budskab ud over rampen.

Du får indsigt i, hvordan du planlægger en kommunikationsindsats, og du lærer at skrive, så målgruppen forstår dig. Du forstår, hvordan pressen arbejder – og lærer samtidig at tackle medierne. Du får kort sagt en værkstøjskasse med hjem, som du kan bruge i din dagligdag – og til at vejlede og hjælpe dine kolleger.

 Den

Offentlig kommunikation og formidling er målrettet til medarbejdere, der arbejder med skriftlig kommunikation i det daglige.

organisatoriske ramme for kommunikation  Hvad er kommunikationsproblemet?  Målgrupper  Godt sprog  Kommunikationskanaler  Pressen  Vejledning/feedback.

ECTS-point 10 ECTS-point.

side 18

valgfriE moduler / Personlig udvikling, kommunikation OG INNOVATION

Konflikthåndtering og læring på arbejdspladsen Nyhed Udbytte

Indhold

Målgruppe

I et moderne arbejdsliv er konflikter et vilkår. Konflikter skal ses i et læringsperspektiv.

Få viden om læringsprocesser og forskellige arbejdspladskulturer, og bliv i stand til at bruge forskellighed i udviklingen af arbejdspladsen. Få større viden om konflikters form og indhold, og lær at analysere, hvad organisatoriske forhold betyder for konflikters opståen, deres udvikling og håndtering.

Lær at identificere og analysere konkrete konflikter og at vurdere, hvilke strategier der kan anvendes til konfliktintervention.

Bliv i stand til at handle på en reflekteret og konstruktiv måde i kommunikationsog konfliktsituationer i forhold til både borgere og kolleger.

 Personlige

kompetencer og konfliktstil herunder kommuni kationsteori og kommunikationen i organisationer  Organisationsforståelse, organisati onskultur og forandringsprocesser  Konflikttyper og konfliktmodeller  Konflikthåndtering på forskellige niveauer, metoder og redskaber til konflikthåndtering  Læring.

Medarbejdere og ledere, der ønsker faglig og personlig udvikling, så de aktivt kan bidrage til arbejdspladsens udvikling og håndtering af konflikter og kriser.

Udbytte

Indhold

Målgruppe

Her får du indsigt i lederrollers forskellige aspekter, således at du kan varetage ledelsesmæssige funktioner i praksis.

Du får indsigt i og viden om egen ledelsespraksis og kan definere udviklingsområder og opstille handlingsplaner for din egen udvikling og læring.

Du får viden om og kendskab til at bruge konkrete værktøjer i det daglige – i forhold til fx teamledelse, mødeledelse og ledelse af projekter. Samtidig vil du også lære at vurdere værktøjer kritisk og anvende dem i konkrete situationer.

Du får et teoretisk fundament til at finde ud af, om ”ledelse er noget for dig”.

 Rammer,

Medarbejdere, der ønsker at få indsigt i, hvad ledelse er, og få nogle konkrete værktøjer, som de kan anvende i deres daglige job, både individuelt og i team m.v.

 Kommunikation,

ECTS-point 10 ECTS-point.

Hvad er ledelse vilkår og forudsætninger for offentlig ledelse i politisk styrede organisationer  Bevidsthed om og udvikling af egen ledelsesstil  Ledelse, kommunikation og organi- sation – teorier og værktøjer  Udvikling af egen ledelse og læring gennem konkrete øvelser og feedback.

ECTS-point 10 ECTS-point.

valgfriE moduler / Personlig udvikling, kommunikation OG INNOVATION / PROJEKTSTYRING

side 19

Den innovative medarbejder Nyhed Udbytte

Indhold

Målgruppe

Hvad er innovation, og hvad kan innoveres?

Få udviklet dine personlige og faglige kompetencer, så du aktivt kan deltage i arbejdet med etablering og udvikling af en innovationskultur på din arbejdsplads.

Lær at håndtere udviklings- og forandringsprocesser og forandringsreaktioner på medarbejderniveau.

Få indsigt i, hvordan innovative processer og projekter spiller sammen med strategiske indsatser på arbejdspladsen?

Få indsigt i de personlige ressourcer og udfordringer, det kræver at være en innovativ medarbejder.

Lær at håndtere modstand og forandringsreaktioner, og lær at bruge historiefortælling og dialogværktøjer som redskab i skabelsen af innovative arbejdsmiljøer.

 Hvad

Administrative medarbejdere som ønsker at vide, hvad innovation er og at få kompetencer til at arbejde med innovation.

er innovation og hvad kan innoveres?  Hvad er innovationsspørgsmålet?  Rollen som innovationsmedarbejder  Innovationskultur.

ECTS-point 10 ECTS-point.

Projekter – styring og ledelse Udbytte

Indhold

Målgruppe

Styrk dine kompetencer som projektdeltager/-leder.

Bliv i stand til at medvirke aktivt ved udvikling, etablering, styring og ledelse af projekter.

Få en grundlæggende forståelse for projektarbejdsformen og projektarbejdets organisering, og lær at kende forskel på arbejdet i en projekt- og en driftsorganisation.

Lær projektarbejdets funktioner, og bliv i stand til at udføre de væsentligste opgaver i forbindelse med projektarbejde.

 Hvad

Medarbejdere i kommuner og regioner, som ønsker målrettet kompetenceudvikling til fremtidens arbejdsplads i den offentlige sektor.

er et projekt? forhold for projektarbejde i kommuner og regioner  Projektets faser  Projektstyring/projektledelse.  Særlige

ECTS-point 10 ECTS-point.

valgfriE moduler / Administration og jura

side 21

Sagsbehandling Udbytte

Indhold

Målgruppe

Borgerne forventer høj kvalitet og service, når de møder den offentlige sektor.

Samtidig stilles der stadigt større krav til effektiv sagsbehandling.

Dette specialefag giver indsigt i, hvordan sager kan håndteres fra ”vugge til krukke”, så borgernes og forvaltningens behov imødekommes.

Du får kompetencer til at analysere og vurdere konkrete sager, så du kan tilrettelægge og udføre sagsbehandlingen, fra sagen opstår til den afsluttes.

 Krav

Administrative medarbejdere i kommuner og regioner.

til indhold i sagsbehandlingen, herunder sagsdannelse, forberedelse, oplysning, afgørelse og afslutning  Juridiske rammer og interne regler  Konsekvenser af digitalisering  Kontrol og tilsyn.

ECTS-point 10 ECTS-point.

Modulet hed tidligere Retlige forhold

Privatret i kommunal optik Udbytte

Indhold

Målgruppe

Kan din arbejdsplads blive erstatningspligtig, og kan din kommune indgå en aftale?

Få bedre forudsætninger for at handle på et korrekt juridisk grundlag, bliv bevidst om din egen rolle som myndighedsperson.

Få forståelse for, hvordan regler og love anvendes i institutioner og afdelinger, og forstå samspillet mellem de forvaltningsretlige og de privatretlige regler.

Få indsigt i de relevante lovområder, og lær at finde lovene og bruge dem i praksis.

 Introduktion

Ledere og medarbejdere i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

til faget og anvendelse af retskilder  Person- og familieforhold  Forhold vedr. forskellige former for aftaler m.v.  Søgning

ECTS-point 10 ECTS-point.

side 22

valgfriE moduler / ØKONOMI

Budget og regnskab Udbytte

Indhold

Målgruppe

Hvad består de daglige arbejdsopgaver med budget og regnskab i?

Hvordan er sammenhængen mellem de daglige økonomiopgaver og økonomistyringen? Hvordan er kommunens og regionens økonomi påvirket af staten og samfundsøkonomien?

Få udviklet dine faglige og personlige kompetencer til at udføre opgaver i arbejdet med budget og regnskab, og lær at vurdere økonomistyringsværktøjer.

Få indsigt i de relevante lovområder, og lær at finde lovene og bruge dem i praksis.

Lær at formidle relevante problemstillinger til kolleger og brugere.

 Det

Alle, der arbejder med budget- og regnskabsopgaver i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Medarbejdere og ledere og andre med økonomisk ansvar i institutioner og afdelinger.

daglige arbejde med budget og regnskab  Økonomistyring  Styringsgrundlaget - mål og rammer og kontrol af opfyldelsen  Statens indflydelse på kommunens/ regionens økonomi og opgaveløsning  Metoder og værktøjer til økonomisk planlægning og styring.

ECTS-point 10 ECTS-point.

Økonomifunktioner Udbytte

Indhold

Målgruppe

Hvordan styres økonomien i en kommune og en region?

Hvilke metoder og værktøjer kan anvendes til planlægning, budgetlægning, regnskab og økonomirapportering?

Få faglige og personlige kompetencer til at udføre økonomistyringsopgaver og til at vurdere og rådgive om økonomistyring, forskellige styringsredskaber og procedurer for arbejdet.

Få forståelse for, hvordan kommuners og regioners aktiviteter finansieres, og hvordan budget og regnskab indgår som dokumentation for kommuners og regioners målopfyldelse.

Få indsigt i de relevante lovområder, og lær at finde lovene og bruge dem i praksis.

 Økonomifunktioner

Økonomimedarbejdere og ledere, der beskæftiger sig med økonomisk planlægning og styring og som skal informere og rådgive om den økonomiske styring.

året rundt styring?  Hvordan styres kommuners og regio- ners økonomi - statens indflydelse  Økonomistyring i kommuner/regioner  Styringsmidler  Styringsredskaber  Øvrige redskaber.  Hvorfor

ECTS-point 10 ECTS-point.

valgfriE moduler / social, sundhed og beskæftigelse

side 23

Beskæftigelsesområdet Udbytte:

Indhold

Målgruppe

Få kompetencer til aktivt og kvalificeret at planlægge, organisere og gennemføre arbejdsopgaver i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen.

Lær at løse egne opgaver i forståelse for fordelingen af roller og opgaver blandt aktørerne i beskæftigelsesindsatsen, og lær samtidig at vurdere, hvem der skal samarbejdes med i en konkret sag.

Forstå sammenhængen i indsatsen, og bliv derved i stand til at sammenholde de enkelte elementer i beskæftigelsesindsatsen med den proces, som den ledige borger gennemgår i systemet.

Bliv opmærksom på, hvordan opgaveløsning og struktur på beskæftigelsesområdet er defineret af konjunkturer og politiske mål.

 Beskæftigelsespolitikken

Medarbejdere inden for beskæftigelsesog ydelsesområdet.

historisk set, og arbejdsmarkedets udvikling  Forandring som vilkår på beskæftigel sesområdet  Lovmæssige - og styringsmæssige rammer  Interessenter og tværfaglighed, herun der det politiske system og organise ring og snitflader i den konkrete opgaveløsning  Målgrupper, beskæftigelsestilbud og ydelser, ret og pligt  Metoder, værktøjer og kontakt/opfølg ningsforløb i beskæftigelsesindsatsen  Virksomhedskendskab  Vejledning, kommunikation og borger kontakt.

ECTS-point 10 ECTS-point

Tandklinikassistenten – administration og formidling Udbytte

Indhold

Målgruppe

Hvilke administrative opgaver skal løses i den kommunale tandpleje?

Hvad er din rolle i tandplejeteamet?

Lær at vurdere metoder til kommunikation og samarbejde med relevante målgrupper for at kunne medvirke til at sikre kvaliteten og effektiviteten i behandlingsog forebyggelsesarbejdet.

Lær at udarbejde informationsmateriale til brug i den forebyggende tandpleje, og lær at planlægge, udføre og evaluere et formidlingsforløb.

Få indsigt i de relevante lovområder, og lær at finde lovene og bruge dem i praksis.

 Den

Tandklinikassistenter, der arbejder med kommunal tandpleje.

kommunale tandpleje - formål, organisation og opgaver  Administrative opgaver  Den kommunale tandplejes økonomi  Kommunikation og samarbejde  Formidling og evaluering.

ECTS-point 10 ECTS-point.

Modulet indgår som et valgfrit fagmodul på uddannelsen ”Videreuddannelsen i Odontologisk praksis”.

side 24

valgfriE moduler / Social, sundhed og beskæftigelse

Social teori er obligatorisk på Sociallinjen.

Social praksis Udbytte

Indhold

Hvilke tilbud og ydelser har det offentlige til familien, børn, unge, ledige, ledige med nedsat arbejdsevne, sygemeldte, ældre og handicappede?

Lær at planlægge, organisere, analysere og gennemføre arbejdsopgaver i relation til disse grupper.

Få indblik i, hvordan social praksis udmøntes og lær at løse egne opgaver i en forståelse for fordeling af roller og opgaver inden for social- og beskæftigelsesområdet.

Lær at analysere konkrete problemstillinger og vurdere, hvilke handlinger der er relevante i forhold til den konkrete opgaves art og borgerens behov.

Lær at skabe sammenhæng i opgaveløsningen for den enkelte borger.

 Lovmæssige

Målgruppe rammer

 Målgruppe

og ydelser og værktøjer  Styring og økonomi  Borgerens retssikkerhed.

Medarbejdere inden for social- og beskæftigelsesområdet.

 Tilbud

 Metoder

ECTS-point 10 ECTS-point.

Social teori er obligatorisk på Sociallinjen.

Social teori Udbytte

Indhold

Målgruppe

Hvordan opstår og fremtræder sociale problemer?

Hvilke sociologiske og psykologiske forklaringer er der på sociale problemer?

Hvordan prioriterer og løser velfærdsstaten og socialpolitikken historisk og aktuelt sociale problemer?

Forstå, hvilken rolle sagsbehandlere har i forhold til løsningen af borgernes problemer og aktuelle socialpolitiske prioriteringer.

 Socialpolitikkens

Medarbejdere inden for social- og beskæftigelsesområdet.

historiske perspektiver  Introduktion til sociale teorier og metode  Samfunds- og sygdomsskabte sociale problemer  Sagsbehandlerens rolle  Retssikkerhed, kontrol og dokumentation  Helhedsorienteret sagsbehandling og tværfagligt samarbejde på det sociale område.

ECTS-point 10 ECTS-point.

valgfriE moduler / HR OG PERSONALE

side 25

Personaleforhold Nyhed Udbytte

Indhold

Få et indgående kendskab til bestemmelserne inden for løn- og personaleområdet og bliv i stand til at udføre opgaver inden for kommuners/regioners HR område.

Bliv i stand til at fungere som konsulent ved fx forhandlings-, vejlednings- og rådgivningsopgaver i forbindelse med løn- og personaleadministration.

Få forståelse for en personalepolitiks betydning i forhold til rekruttering, personaleudvikling og personaleafvikling.

Lær at analysere konkrete personalejuridiske problemstillinger og at vurdere, hvilke løsninger der vil være relevante i den konkrete sag.

Få indsigt i de relevante lovområder. Lær at finde korrekte love, regler og aftaler og bruge disse i praksis.

 Arbejdsmarkedet  Personalepolitik

Målgruppe

og personale-

planlægning og arbejdsmiljø  Retsgrundlaget og ansættelsesformer  Lønforhold  Kompetenceudvikling  Ferie  Sygdom og fravær af familiemæssige årsager  Det sociale kapitel  Seniorpolitik og pensionsformer  Tjenstlige sanktioner og uansøgt afsked.

Medarbejdere med løn- og personaleopgaver.

Løn- og personalekonsulenter.

 MED

ECTS-point 10 ECTS-point.

side 26

valgfriE moduler / SÆRLIGT FOR REGIONSANSATTE

Den danske kvalitetsmodel og akkreditering – i sundhedsvæsenet Udbytte

Indhold

Arbejder du med Den Danske Kvalitetsmodel og akkreditering i sundhedsvæsenet?

Få en dybdegående indsigt i den nyeste version af Den Danske KvalitetsModel (DDKM).

Bliv i stand til at anvende metoder og værktøjer i praksis og kunne medvirke ved arbejdet med kvalitetsmodellen.

Bliv i stand til at medvirke ved kvalitetsudviklingen inden for sundhedsvæsenet ved anvendelse af DDKM og til at fungere som konsulent i konkrete situationer og vejlede i akkrediteringsprocessen.

 Historien

Målgruppe bag og formålet med DDKM af og arbejdet med

 Opbygningen

DDKM  Akkrediteringsprocessen

af akkrediterings standarder  Arbejdet med DDKM på afdelingen.

Medarbejdere, der arbejder med akkreditering og er involveret i arbejdet med Den Dansk Kvalitetsmodel i sundhedsvæsenet.

 Implementering

ECTS-point 10 ECTS-point

It og formidling i sundhedsvæsenet Nyhed Beskrivelse

Læs mere

ECTS-point

Fra januar 2014 udbyder vi et nyt modul, som vi kalder It og formidling i sundhedsvæsenet.

Så snart den endelige beskrivelse er klar, kan du læse mere om modulet på cok.dk/kommunom

10 ECTS-point

Modulet henvender sig til medarbejdere eller ledere, der arbejder med eller har behov for viden om IT og formidling i sundhedsvæsenet.

valgfriE moduler / SÆRLIGT FOR REGIONSANSATTE

side 27

Sygehus- og regional økonomi Udbytte

Indhold

Målgruppe

Arbejder du med økonomi på et sygehus eller i en region?

Kend og forstå baggrunden for regionernes økonomi og vilkår og intentionerne i opgavefordelingen i den offentlige sektor.

Bliv i stand til at analysere økonomital og aktivitetstal og bruge dem i en vurdering af sammenhænge og konsekvenser på regionsniveau, sygehusniveau og afdelingsniveau.

Forstå processen fra bilag og registrering af aktiviteter til ledelsesinformation, og lær at frembringe ledelsesinformation målrettet forskellige modtagergrupper.

 Regionernes

Medarbejdere og ledere, der arbejder med eller har behov for viden om økonomi på sygehuse og i regioner.

opgaver, finansiering og aftalegrundlaget  Budgetlægning i regioner og på sygehusene Budget- og regnskabssystemer for regioner.

ECTS-point 10 ECTS-point.

Vejlederuddannelsen for elevansvarlige lægesekretærer Udbytte

Indhold

Målgruppe

Er du elevansvarlig lægesekretær, eller ønsker du at blive det?

Bliv i stand til i praksis at planlægge og gennemføre et praktikforløb for lægesekretærelever og at vejlede elever, så det bliver et optimalt forløb for den enkelte elev.

Få viden om uddannelsens lovgrundlag og gennemførelse.

Forstå din egen rolle i samarbejdet med den ledende lægesekretær og uddannelseslederen om den enkelte elevs praktikforløb.

Lær at kommunikere hensigtsmæssigt, også i vanskelige situationer, og lær at bruge coaching i vejledningen.

Bliv i stand til at vurdere, hvordan et praktikforløb planlægges optimalt, og hvordan læringen på arbejdspladsen tilrettelægges optimalt ud fra den enkelte elevs læringsstil og uddannelsesniveau.

 Lægesekretæruddannelsens

Lægesekretærer, der er eller skal være ansvarlige for lægesekretærelevers praktikforløb i afdelingen.

formelle grundlag  Hvordan planlægges praktikforløbet (projektstyring)  Kommunikation  Coaching  Læringsprincipper.

ECTS-point 10 ECTS-point.

Afgangsprojektet

side 29

Afgangsprojektet Afgangsprojektet – 10 ECTS-point

vejleder

ECTS-point

Din vejleder har: timer til rådighed, hvis du skriver Afgangsprojektet alene  15 timer til rådighed, hvis I er en gruppe på to  20 timer til rådighed, hvis I er en gruppe på tre.  Vejledningen kan foregå på møder, via telefon eller pr. mail. En del af vejlederens tid vil gå med at sætte sig ind i dine spørgsmål og forberede sig på at besvare dem bedst muligt. Du kan derfor ikke forvente, at din vejleder kan bruge alle timerne på møder med dig. Af den grund er det meget vigtigt, at du er meget velforberedt, når du kontakter vejlederen.  Vejlederen bedømmer ikke dit arbejde undervejs i forløbet.

10 ECTS-point.

Afgangsprojektet viser, at du har studiekompetencer, og at du er i stand til at anvende relevante teorier og analysemetoder på en konkret problemstilling, som er relevant for Kommunomuddannelsens fagområder.

Afgangsprojektet er et skriftligt projekt, som er udgangspunkt for en mundtlig eksamen. Både projektet og den mundtlige eksamen skal bestås.

Afgangsprojektet skal tage udgangspunkt i en problemstilling fra din arbejdsplads og skal vise, at du på et metodisk og analytisk grundlag og ud fra en teoretisk viden kan arbejde med praksisnære problemstillinger inden for det forvaltningsmæssige område i kommuner og regioner.

Din arbejdsplads har derfor en god mulighed for at få analyseret og belyst et relevant og aktuelt område.

Afgangsprojektet starter med et introduktionsmøde ved semestrets start, hvor du også får mulighed for kort at få repeteret den samfundsvidenskabelige metode. Herefter har du cirka tre måneder til at skrive projektet. Når du tilmelder dig Afgangsprojektet, skal du oplyse, hvilket emne du ønsker at skrive om. Dermed har COK mulighed for at finde den rigtige vejleder til dig, som kan give dig vejledning undervejs i forløbet.

Du kan vælge at skrive Afgangsprojektet alene eller indgå i en gruppe på 2- 3 deltagere.

 10

forløb Afgangsprojektet har et andet forløb end den øvrige del af uddannelsen, da der ikke er faste undervisningsdage.

Men arbejdsbyrden er nogenlunde den samme som på et obligatorisk eller valgfrit modul, og vi anbefaler derfor, at du aftaler med din leder, at du får fri fra arbejde svarende til de 11 undervisningsdage, der er på et modul. Der skal fx være tid til at søge relevant nyere teori, indsamle og bearbejde data, til at skrive projektet og til vejledning. Projektets omfang afhænger af, om man skriver det individuelt eller i en gruppe.

Opgavens omfang Opgaver skrevet af:  1 studerende: min. 8.000 - maks. 16.000 ord  2 studerende i en gruppe: min. 10.000 - maks. 20.000 ord  3 studerende i en gruppe: min. 12.000 - maks. 24.000 ord.

Eksamen Mundtlig eksamen med udgangspunkt i Afgangsprojektet.

side 30

sundhedskommunomUDDANNELSEN / Obligatoriske moduler

sundhedsKommunomuddannelsen Indhold: Obligatoriske moduler for sundhedskommunom

sundhedskommunomuddannelsen Sundhedskommunomuddannelsen er en særlig udgave af Kommunomuddannelsen på akademiniveau.

Den består af 3 obligatoriske moduler og 2 valgfrie moduler og et Afgangsprojekt.

Omfanget af uddannelsen svarer til 60 ECTS-point.

OBLIGATORISKE MODULER FOR SUNDHEDSKOMMUNOM De obligatoriske moduler er sundhedsfaglige og derfor nogle andre end de obligatoriske moduler, der er på den ordinære Kommunomuddannelse. Læs mere om de enkelte obligatoriske moduler på de næste sider. Du kan tilmelde dig alle tre obligatoriske moduler, hvor forløbet tager et år, eller du kan tilmelde dig et enkelt modul pr. semester.

Ved tilmelding til alle tre moduler gives betydelig rabat.

VALGFRIE MODULER FOR SUNDHEDSKOMMUNOM Du skal gennemføre mindst 2 valgfrie moduler. Du kan vælge blandt alle de valgfrie moduler efter dit eget og arbejdspladsens ønske.

Her på siden kan du se en oversigt over de valgfrie moduler, der er mest relevante for sundhedspersonale, men du er velkommen til også at vælge blandt de øvrige valgfrie moduler, som er omtalt i dette katalog.

Læs mere om Afgangsprojektet på side 29.

Følgende VALGFRIE MODULER er særlig relevante for sundhedspersonale Valgfrie moduler Side Den danske kvalitetsmodel og akkreditering Sygehus- og regional økonomi Vejlederuddannelse for elevansvarlige lægesekretærer It og formidling i sundhedsvæsenet Personaleforhold Offentlig kommunikation og formidling Projekter – styring og ledelse Konflikthåndtering og læring på arbejdspladsen

26 27 27 26 25 17 19 18

sundhedskommunomUDDANNELSEN / Obligatoriske moduler

side 31

SUNDHEDSVÆSENET – OPGAVER, STRUKTUR OG ØKONOMI Udbytte

Indhold

MÅLGRUPPE

Lær at planlægge, organisere og gennemføre arbejdsopgaver i sundhedsvæsenet, og bliv i stand til at medvirke ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af udviklingsprojekter og informationsvirksomhed.

Få forståelse for, hvordan samfundsudviklingen, de sundhedspolitiske mål og økonomiske vilkår påvirker sundhedsvæsenets struktur og opgaver, og forstå sundhedsvæsenets betydning i samfundet.

Bliv i stand til at analysere og vurdere konkrete forhold i sundhedsvæsenet med henblik på tilrettelæggelse af nye opgaver, ændringer af arbejdsgange, rutiner, materialer m.v.

Bliv klædt på til at give patienter og pårørende relevant mundtlig og skriftlig information før, under og efter patientforløbet.

 Sundhedsvæsenet

Medarbejdere i sundhedsvæsenet, fx lægesekretærer, praksissekretærer, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, sekretærer i sundhedscentre og social- og sundhedsassistenter.

generelt - Sundhedsloven  Organisation og struktur  Økonomi og økonomistyring  Patientforløb  Patientrettigheder

ECTS-POINT 10 ECTS-point

Forløbskoordinering Nyhed BESKRIVELSE

Læs mere

ECTS-POINT

Modulet er under udvikling og udbydes i efteråret 2013.

Så snart den endelige beskrivelse er klar, kan du læse mere om modulet på cok.dk/kommunom

10 ECTS-point

Modulet henvender sig til medarbejdere i sundhedsvæsenet, fx lægesekretærer, praksissekretærer, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, sekretærer i sundhedscentre og social- og sundhedsassistenter.

side 32

sundhedskommunomUDDANNELSEN / Obligatoriske moduler

Kvalitet, patientsikkerhed og samfundsvidenskabelig metode Udbytte

Indhold

MÅLGRUPPE

Få viden om og færdigheder i den samfundsvidenskabelige metode. Lær at gennemføre interne og eksterne kvalitative og kvantitative undersøgelser, og lær at analysere problemstillinger ud fra en teoretisk og empirisk tilgang. Lær at følge op på og formidle resultatet af undersøgelserne.

Få personlige og faglige kompetencer til at arbejde med forbedring og vedligeholdelse af kvaliteten i sundhedsvæsenets ydelser, og bliv i stand til at vurdere kvaliteten af både den faglige, den organisatoriske og den patientoplevede kvalitet.

Lær at anvende projektarbejdsmetoden til at tilrettelægge og gennemføre egne kvalitetsudviklingsprojekter.

Bliv klædt på til at give patienter og pårørende relevant mundtlig og skriftlig information før, under og efter patientforløbet.

 Problemformulering

Medarbejdere i sundhedsvæsenet, fx lægesekretærer, praksissekretærer, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, sekretærer i sundhedscentre og socialog sundhedsassistenter.

/og -identifikation valg af metode, udformning, gennemførelse  Vurdering af undersøgelser, valg af teori, analyse, konklusion, perspekti vering  Projektskrivning og formidling  Aktuelle kvalitetsinitiativer i sund hedsvæsenet  Kvalitetsarbejde i praksis i sundheds væsenet.  Undersøgelsesdesign,

ECTS-POINT 10 ECTS-point

eksamen

side 33

Eksamen Eksamen

Valgfrie moduler

Både de obligatoriske og de valgfrie moduler afsluttes med eksamen. På hjemmesiden kan du se, hvilken eksamensform modulet har.

 Mundtlig,

Eksamen er individuel.

Eksamenspræstationerne bedømmes ved intern eller ekstern censur efter bekendtgørelsen om 7-trinsskalaen.

Obligatoriske moduler Alle eksaminer på de obligatoriske moduler forgår ved ekstern censur.

På modulerne Forvaltning i kommuner og regioner og Psykologi og kommunikation udarbejder du en skriftlig 48-timers eksamensopgave.

På modulet Samfundsvidenskabelig metode og organisation skal du aflevere en individuelt udarbejdet projektopgave.

Alle censureres centralt af udpegede censorer.

Obligatoriske moduler for Sundhedskommunom Alle eksaminer på de obligatoriske moduler forgår ved ekstern censur.

På modulerne Sundhedsvæsenet – opgaver struktur og økonomi og Forløbskoordinering udarbejder du en skriftlig 48-timers eksamensopgave.

På modulet Kvalitet, patientsikkerhed og samfundsvidenskabelig metode skal du aflevere en individuelt udarbejdet projektopgave.

Alle censureres centralt af udpegede censorer.

individuel eksamen med udgangspunkt i en case (intern censur)  Mundtlig, individuel eksamen med 24 timers forberedelse i en gruppe (intern censur)  Mundtlig, individuel eksamen med udgangspunkt i en synopsis (intern censur)  Mundtlig, individuel eksamen med udgangspunkt i en projektopgave (intern censur)  Skriftlig eksamen: 24 timer (intern censur).

Afgangsprojektet Mundtlig, individuel eksamen med udgangspunkt i Afgangsprojektet (ekstern censur).

Hvis du vil søge om merit for et modul, skal du skrive til: Uddannelsesrådet for Kommunomuddannelsen Hedeager 5, 1. sal 8200 Aarhus N E: kommunom@cok.dk I brevet skal du skrive, hvilket modul du søger merit for. Du skal vedlægge en kopi af eksamensbeviset for det modul, som du mener, kan erstatte et Kommunommodul.

Du skal også vedlægge den officielle beskrivelse af indholdet i modulet.

Uddannelsesrådet vil derefter vurdere din ansøgning og give dig besked, om du kan få merit.

Studieordninger

Afgangsprojektet vægtes med 2/3 og den mundtlige eksamenspræstation med 1/3.

Begge dele skal bestås.

Studieordningerne beskriver de overordnede retningslinjer for uddannelsen, og derudover indeholder de formål og læringsmål for hvert modul.

Merit

På www.cok.dk/kommunom kan du finde studieordningen for Kommunomuddannelsen på akademiniveau og Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau.

Merit betyder, at du kan erstatte et modul på Kommunomuddannelsen med et modul fra en anden uddannelse.

Betingelserne er, at 1. modulets indhold understøtter fag ligheden i Kommunomuddannelsen, så modulet medvirker til at opfylde formålet med Kommunomud dannelsen 2. modulet mindst er på akademiniveau 3. modulet mindst har samme omfang (ECTS-point) 4. modulet er afsluttet med eksamen Der gives ikke merit for Afgangsprojektet.

I den korte omtale af hvert modul i dette katalog kan du se, hvilket udbytte du får ved at gennemføre modulet. Har du brug for yderligere oplysninger er du altid velkommen til at kontakte en studievejleder. Du finder kontaktoplysningerne på side 35.

side 34

artikel / Din livline og sparringspartner

Din livline og sparringspartner

Af Lene Sloth Jørgensen

Fra du begynder overvejelserne om at tage en Kommunomuddannelse, og til du står med dit endelige uddannelsesbevis, er der en studievejleder, som er klar til at sparre med dig, informere og evt. guide dig gennem uddannelsen

COKs syv studievejledere er specialister i Kommunomuddannelsen, de er klædt på til studievejledning, og samtidig har de erfaringer med karrierevejledning.

Har du brug for en inspirerende sparringspartner, når du skal planlægge dit studieforløb, så er det oplagt at kontakte en studievejleder.

Hun arbejder for dig En del af studievejledningen sker på holdet, hvor studievejlederen snakker med jer om forløbet og fortæller om de forskellige moduler og jeres videre valgmuligheder.

Det sker også, at en studerende har brug for en individuel samtale eller vejledning.

I sådanne situationer har studievejlederne mange gange siddet med en studerende, som syntes det hele var uoverskueligt, der var et kæmpe arbejdspres, studiet var ikke til at finde ud af, og så var det også ved at krakelere på hjemmefronten, med syge børn eller andet.

Frustrationerne er kendte og forståelige, og studievejlederen kan for det første fortælle dig, at du og dine reaktioner er ganske normale, og derefter kan hun hjælpe dig til at genfinde et vist overblik, og et ambitionsniveau, som er realistisk.

En god snak med en studievejleder har trukket mange studerende gennem en ”down-periode” og skubbet dem positivt videre i studiet. De har fået overskuddet tilbage til at fortsætte uddannelsen.

Møder du en studievejleder, som har travlt, så vær sikker på, at hun arbejder for dig eller en af dine studiekammerater.

Ud over den direkte studievejledning har hun også ansvaret for den praktiske planlægning af uddannelsen: På hvilke moduler kan vi oprette hold, hvem kan

undervise, hvilken ugedag osv. Det er studievejlederne, der fortæller, hvornår I skal starte, hvem I skal på hold med og senere, hvornår I skal til eksamen. Det er også studievejlederne som i det daglige sørger for alt det praktiske, der skal til, for at uddannelsen fungerer på centret.

Egen medicin Alle studievejlederne har taget egen medicin og været studerende på Kommunomuddannelsen. Nogle gjorde det, da det hed DKI og DKII, og andre har det i meget frisk erindring.

- Det er virkelig sundt at prøve. Det at være studerende har givet mig et stort indblik i bl.a. arbejdspres og eksamenssituationen. Jeg har jo hele tiden vidst, at det var hårdt, og at man udvikler sig.

Men det er noget andet, når jeg selv har stået i det, og fx selv har haft de svedige håndflader ved eksamen, fortæller studievejleder i Vejen, Line Skipper. Line var til eksamen i Konflikthåndtering i december 2011.

Hun kunne også nikke genkendende til problemerne med at finde tid til lektier og den manglende dag på arbejde.

Men her måtte hun lytte til egne råd og nedprioritere serviceniveauet i familien for en tid, for til gengæld at opprioritere tid til egen udvikling og så sætte ambitionsniveauet i forhold til den tid, der nu engang var til rådighed.

- Det hjælper også at have en god dialog med sin leder om arbejdsopgaverne. En af mine kæpheste på de studerendes vegne er, at arbejdsgiverne skal huske at passe godt på dem, også når de er på uddannelse. I disse ressourcebesparende tider kan det føles, som om det at gå på uddannelse er et kæmpe privilegium, og

så må man bare knokle for at få det til at hænge sammen på arbejdspladsen, også af hensyn til kollegerne som skal løbe stærkere, når man selv er væk. Men det er jo stadig lederens ansvar at tilrettelægge arbejdet, så ingen bliver overbebyrdet.

Derudover synes jeg også, det er vigtigt, at den studerende husker at gøre opmærksom på, hvilke nye kompetencer hun får på uddannelsen, så de kan blive sat i spil.

Når der nu endelig er sat penge og tid af til uddannelse, så vil det være fjollet ikke at udnytte det – for alle parter, siger Line.

Dit studie-fristed Vores mål er, at uddannelsescenteret bliver dit studiefristed. Det er også vores arbejdsplads, men vi har tillid til, at du tager en del af ansvaret for, at det fungerer og er et inspirerende og godt sted at være. For det er dit studiested, der hvor du kan koncentrere dig om at lære, og hvor du kan danne nye alliancer og opbygge et netværk. Netværk som du kan bruge studierelateret og socialt i din studietid, men forhåbentlig også bagefter når du skal bruge dine nye kompetencer og færdigheder i dagligdagen.

Et af værktøjerne til at opbygge et fællesskab er vores elektroniske netværk, hvor I kan udveksle dokumenter, diskutere og sende beskeder til hinanden og til underviseren. Det bliver brugt til alt lige fra udlevering og aflevering af opgaver, beskeder om lektier og til hvem der tager kage med næste gang.

Er du en af dem, som tager uddannelsen uden for centrene, så husk, at studievejlederen aldrig er længere væk, end at en mail eller et telefonopkald kan nå hende.

studievejledning

COK Nord Mette Ranum Laustsen T: 8779 6374 E: mrl@cok.dk

Studievejledning Du kan finde en studievejleder for Kommunomuddannelsen på hvert af COKs seks centre.

De har kontakten med undervisere og studerende, og de tager sig af den praktiske planlægning og administration af Kommunomuddannelsen fra tilmelding til eksamensbevis.

Studievejlederne kender uddannelsen og modulerne, og du er altid velkommen til at kontakte din lokale studievejleder, hvis du har spørgsmål, hvad enten det er til modulerne, tilrettelæggelsen af din uddannelse, praktiske spørgsmål eller andet.

COK Midt Helle Kristensen T: 8779 6366 E: hk@cok.dk

COK Syd Line Skipper T: 8779 6381 E: ls@cok.dk

COK Fyn Susan Nielsen T: 8779 6339 E: sn@cok.dk

COK Sjælland Birgitte Rishøj Østergaard T: 8779 6377 E: broe@cok.dk

COK Hovedstaden Anne Caroline Røigaard T: 8779 6355 E: acr@cok.dk

COK Hovedstaden Marianne Bech T: 8779 6330 E: mb@cok.dk

side 35

side 36

Udvikling og administration

Udvikling og administration af uddannelsen

COK Uddannelsesleder Marna Thymann T: 8779 6358 E: mt@cok.dk

COK Uddannelsesleder Annelise A. Udsen T: 8779 6328 E: au@cok.dk

COK Konsulent Lene Mikkelsen T: 8779 6317 E: lmb@cok.dk

COK Chefsekretær Helle Kræg Damkjær T: 8779 6303 E: hkd@cok.dk

COK Studievejledning Kommunikation Lene Sloth Jørgensen T: 8779 6324 E: lsj@cok.dk

Vi er to uddannelsesledere, en konsulent, en chefsekretær og en kommunikationsmedarbejder/studievejleder, som tager sig af den overordnede administration og udvikling af uddannelsen.

Uddannelsen udvikles og tilpasses fortløbende de ændringer, der sker i kommunernes og regionernes opgavevaretagelse, lovgivningsmæssigt og i samfundet generelt.

I år har fokus særligt været rettet mod bekendtgørelsen for akademiuddannelser. Denne bekendtgørelse ændrer VVU-niveau til akademiniveau, den præsenterer en ny struktur på uddannelserne og den skærper nogle af kravene til uddannelser på akademiniveau. Som det fremgår mange steder i dette katalog, er Kommunomuddannelsen opdateret og tilpasset bekendtgørelsen.

I samarbejde med de forskellige arbejdsgrupper har vi gennemgået og tilpasset alle fag (nu moduler), inden de udbydes på akademiniveau.

Arbejdsgrupperne er sammensat af undervisere, som alle har praksiserfaring, og/eller af konsulenter og ledere fra kommuner og regioner, så vi sikrer uddannelsens relevans for brugerne.

Vi udvikler hvert år nye moduler på efterspørgsel fra kommunerne og regionerne og/eller i samarbejde med vore samarbejdsrelationer, fx KL (Kommunernes Landsforening) og HK/Kommunal. Vi vurderer kontinuerligt indhold, efterspørgsel og udbud af eksisterende moduler, således at vi hele tiden kan imødekomme de ønsker og krav, vore brugere har til Kommunomuddannelsen og den udvikling, der er i samfundet – og dermed til de studerendes faglige kunnen.

På Kommunomuddannelsen anvender vi både bøger, som er udviklet specifikt til Kommunomuddannelsen, og de nyeste bøger og artikler fra fagområdet. Vores bøger skrives typisk af undervisere eller af andre praktikere, hvilket sikrer koblingen mellem teori og praksis.

Vi har et meget tæt og godt samarbejde med DL (Dansk Lægesekretærforening) og med HK/kommunal, hvis formand Bodil Otto sidder i COKs bestyrelse.

Vi samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner, bl.a. IVA (Det Informationsvidenskabelige Akademi) og Metropol, for at varetage vore brugeres interesser. Dette gælder i forhold til bl.a. biblioteksassistenterne og de medarbejdere, som ønsker at blive optaget på Diplomuddannelsen i socialformidling.

Uddannelsesrådet

side 37

Jørn Mørup Afdelingschef, Region Midtjylland

Uddannelsesrådet

Jørn Mørup er Danske Regioners repræsentant. Han har været medlem af Eksamenskommissionen, nu Uddannelsesrådet, siden Kommunomuddannelsen blev en del af COK i 2003. Inden da var han medlem af Lokalbestyrelsen for Dansk Kommunalkursus i Holstebro for Ringkøbing Amt.

Uddannelsesrådet er COKs garant for, at Kommunomuddannelsen lever op til sit formål som en kommunal- og regionalfaglig uddannelse på akademiniveau.

Det gør det ved at godkende studieordninger og fagbeskrivelser, sikre kvaliteten af eksamen og fastsætte eksamensbestemmelser.

Uddannelsesrådet er også ankenævn for klager over eksamen på Kommunomuddannelsen.

Marianne Køpke Afdelingssektorformand, HK/Kommunal MidtVest

Rådet mødes typisk to gange om året, hvor det gennemgår status for det seneste semester, godkender forslag til ændringer i de enkelte modulers indhold og godkender oprettelse af nye moduler og nedlæggelse af andre.

Marianne Køpke er udpeget af HK Kommunals sektorbestyrelse og har været medlem af Eksamenskommissionen, nu Uddannelsesrådet, siden januar 2007.

Har en studerende valgt at anke Landssekretariatets afgørelse af en klage, er det Uddannelsesrådet, der behandler anken og træffer den endelige afgørelse.

Uddannelsesrådets medlemmer udpeges af Kommunomuddannelsens interessenter, som er: Kommunaldirektørforeningen på vegne af de danske kommuner, Danske Regioner og KTO. Desuden er COK repræsenteret ved en leder fra Kommunomuddannelsen.

COKs bestyrelse har fastsat Uddannelsesrådets sammensætning og kommissoriet for dets arbejde.

Henrik damm Kommunaldirektør, Kalundborg Kommune Henrik Damm er udpeget af Kommunaldirektørforeningen og har siddet i Uddannelsesrådet siden februar 2012.

Marna ThymanN Uddannelsesleder, COK, Kommunomuddannelsen Marna Thymann er Kommunomuddannelsens repræsentant i Uddannelsesrådet.

side 38

værd at vide

Værd at vide Sådan tilmelder du dig Undervisningen foregår på COKs undervisningssteder fordelt over hele landet.

Elektronisk tilmelding: Du kan tilmelde dig elektronisk på COKs hjemmeside www.cok.dk/kommunom Tilmeldingsblanket: Du kan også få en tilmeldingsblanket hos COKs studievejledere, eller du kan udskrive en tilmeldingsblanket fra www.cok.dk/kommunom Send tilmeldingsblanketten til studievejlederen i dit område.

Både ved elektronisk- og blankettilmelding skal du vedhæfte/vedlægge dokumentation at du opfylder optagelseskravene (se Forudsætninger og adgangskrav herunder), dvs. kopi af eksamensbevis og dokumentation for erhvervserfaring.

Send din tilmelding:  senest den 15. april til undervisningen, der begynder i august  senest den 15. november til under visningen, der begynder i februar.

Tilmeldingen er bindende efter tilmeldingsfristens ophør.

Du kan også tilmelde dig på et senere tidspunkt, hvis det pågældende hold er oprettet, og der stadig er ledige pladser.

Forudsætninger og adgangskrav Kommunomuddannelsen er for ansatte i og regioner  kommunale og regionale institutioner  fælleskommunale virksomheder  selvejende institutioner og private firmaer, der samarbejder med kommuner og regioner.  kommuner

Du kan deltage i Kommunomuddannelsen, hvis du har en gymnasial uddannelse, relevant erhvervsuddannelse og mindst to års erhvervserfaring. Har du en relevant erhvervserfaring, der er opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse, f.eks. en kontoruddannelse i en kommune eller region, betragtes dette punkt som opfyldt.

Har du ingen af de ovenstående kvalifikationer, har du mulighed for at søge om at blive realkompetencevurderet af COK. Ledige kan optages på Kommunomuddannelsen efter en individuel vurdering af deres forudsætninger. Kontakt studievejlederen.

Priser Du kan få oplyst prisen på at deltage i undervisningen hos din studievejleder eller på www.cok.dk/kommunom.

Prisen dækker undervisning, undervisningsmaterialer og eksamen. Der opkræves aldrig ekstra gebyrer.

Undervisningstid Undervisningen foregår normalt med 7 timer pr. dag, en dag om ugen i 11 uger, og du skal beregne en del obligatorisk hjemmearbejde.

Undervisningen foregår som regel i dagtimerne.

Undervisningsmateriale

Hjemmearbejde Du skal forberede dig på – og planlægge en hel del hjemmearbejde.

På Kommunomuddannelsen er det en forudsætning, at du selv tilegner dig en del af pensum.

Du skal også selv finde informationer på internettet, fx relevante love og artikler.

Desuden skal du lave hjemmeopgaver, deltage i projekter og gruppearbejde m.v.

It I undervisningsperioden er du medlem af et elektronisk netværk, hvor du har mulighed for at diskutere fx opgaver med dine medstuderende og underviserne. Det er derfor nødvendigt, at du har adgang til internettet.

MERIT Du har mulighed for at søge merit, hvis du har gennemført og bestået moduler fra andre akademiuddannelser eller uddannelser på højere niveau.

Der kan ikke gives merit for Afgangsprojektet.

Uddannelsens omfang Omfanget af uddannelsen svarer til 60 ECTS-point. ECTS-point står for European Credit Transfer and Accumulation System og er et fælles europæisk system, der beskriver omfanget (arbejdsmængden) af en uddannelse. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsuddannelse.

Når du har betalt for at deltage, har du også betalt for undervisningsmaterialet, som du som regel får udleveret den første undervisningsdag

Se www.cok.dk/kommunom Figur 4. Uddannelsessystemet i Danmark

Uddannelsessystemet i Danmark Kommunomuddannelsen på akademiniveau er en del af videreuddannelsessystemet for voksne. Uddannelsen giver dermed adgang til relevante diplomuddannelser.

voksenuddannelse Almindelig udDannelse

Masteruddannelse

Kandidatuddannelse

Diplomuddannelse Bacheloruddannelse

Uddannelser på akademiniveau

Kort Videregående Uddannelse KVU-niveau

kontakt NORD Gasværksvej 24, 3. sal 9000 Aalborg T: 8779 6374 E: nord@cok.dk

Midt Hedeager 5, 1. sal 8200 Aarhus N T: 8779 6366 E: midt@cok.dk

FYN Schacksgade 39 5000 Odense C T: 8779 6339 E: fyn@cok.dk

Hovedstaden Lyskær 3ef, 1. sal 2730 Herlev T: 8779 6352 T: 8779 6355 E: hos@cok.dk

SYD Jyllandsgade 12 6600 Vejen T: 8779 6381 E: syd@cok.dk

Sjælland Jernbanegade 12 L, 1. sal 4700 Næstved T: 8779 6377 E: sj@cok.dk

Kommunom uddannelsen Landssekretariatet Hedeager 5, 1. sal 8200 Aarhus N T: 7879 6300 E: kommunom@cok.dk

www.cok.dk

COK er den førende læringspartner inden for offentlig kompetenceudvikling. 25.000 kommunale politikere, ledere og medarbejdere gør hvert år brug af COKs tilbud. Som kommunernes egen virksomhed arbejder COK for at kvalificere den kommunale drift og udvikling. Det sker gennem udviklingsprocesser, undervisning og facilitering af netværk med bidrag fra mere end 1.200 konsulenter og eksperter fra ind- og udland. COK samarbejder med KL om en række formidlingsopgaver med relation til den kommunale opgavevaretagelse.