Varde Ådal lam er nu økologisk

Page 1

8

ØKOLOGI

ERHVERV

10. august 2012 nr. 504

MARKED & MAD

Økologien lå lige til højrebenet OMLÆGNING: Varde Ådal Lam er et af de landbrug, som bidrager til at nå målet om en fordobling af det økologiske areal Tekst og foto: Jakob Brandt - Dæk, dæk. Hyrdehunden Maggie sidder på spring i det saftige græs med blikket stift rettet mod en gruppe slagteklare lam. De har samlet sig i det fjerneste hjørne af folden på det sønderjyske landbrug. I aften skal lammene vejes, inden de skal ud på deres sidste rejse til slagtehuset i Tistrup. Om få dage vil flere af dem ligge som fine udskæringer i fryseren i gårdbutikken hos Varde Ådal Lam. - Kom så, råber Torben Kougaard. Flere dages opsparede jagtinstinkter udløses, og i løbet af få sekunder har Maggie gennet lammene ned i hytten, hvor de senere kommer

på vægten. Frem til oktober bliver de uldne dyr solgt som konventionelt kød, men derefter kommer der et Ø-mærke på kødpakkerne. Det skal skabe en bedre økonomi og gøre det nemmere at sælge kødet, håber deltidslandmand Torben Kousgaard. Selv om han i første omgang var en smule nervøs over udsigten til at blive sat i bås med økologer i ’strikkede trøjer og sandaler’, ser han i dag frem til, at gården er færdigomlagt til efteråret. - Jeg håber, at økologien vil gøre det nemmere at finde nye kunder på Sjælland, siger den jyske lammeproducent, som håber at kunne fordoble den årlige produktion fra 500 til 1000 lam.

Kødet bliver skåret hos Aalbæk Ud over diverse støttekroner er fårene krumtappen i landbruget. Hovedparten af kødet bliver i dag afsat lokalt. - I starten troede vi, at vi skulle sælge hele dyr, men i dag er det kun 10-20 pro-

Hidtil har Torben Kougaard solgt det meste af lammekødet fra gårdbutikken, men han håber, at Ø-mærket vil åbne døren for et større salg til kunder i København.

cent, som bliver solgt som hele dyr. Resten afsættes som forskellige udskæringer og i form af en bred vifte af mere forædlede pålægsprodukter, som Varde Ådal Lam har udviklet i samarbejde med Peter Aalbæk. Gårdens mest eksklusive produkt er den letrøgede og lufttørrede ’parma’-skinken, som er syv måneder undervejs. Den koster 600 kr. kiloet. - Skinken giver god omtale, men det er kølle og ryg, der er det mest eftertragtede, siger Torben Kousgaard. Den største del af omsætningen stammer fra udskæringerne og den faste produktion af spegepølserne. Eva og han har brugt en del kræfter på at gøre Varde Ådal Lam kendt i lokalområdet, og i den forbindelse er det et plus, at de slagter 10-12 lam hver uge undtagen i januar og februar. Det betyder, at kunderne ved, at de stort set hele året kan bestille fersk kød. Det gør også kødet mere attraktivt for lokale restauranter.

Skepsis i starten - Jeg kan godt lide tanken om at drive et landbrug, der er selvforsynende med protein, siger Torben Kousgaard, som overtog gården efter sin farfar i 1989. Økologien havde egentlig længe ligget til højrebenet, men som mange andre landmænd havde Torben Kousgaard brug for nogen tid til at tage det sidste skridt, som siden viste sig ikke at være særligt stort. - Jeg er glad for, at jeg ventede, for man skal være klar, når man lægger om. Jeg var meget skeptisk i starten, men for hver dag der går, bliver jeg gladere og gladere for økologien, siger den sønderjyske deltidslandmand. Han får en fast indtægt ved at køre ud med mad til pensionisterne i Varde Kommune, mens hustruen Eva er ansat på deltid på et lokalt osteri.

Kvong viste vej De første år var landbruget ren planteavl. Fårene kom først til på et senere tidspunkt, da parrets søn gerne ville have nogle dyr og fik fem får. - Vi fandt hurtigt ud af, at får er gode til afgræsning, siger Torben Tougaard. Og fåreavl harmonerede godt med en bedrift, hvor halvdelen af jorden ligger i særligt miljøfølsomme områder, og havde det ikke været for Torben Kousgaards frygt for, at ukrudtet ville invadere gården, hvis han droppede sprøjtemidlerne, var landbruget formentlig blevet omlagt for flere år siden. Det var et besøg hos fåreavler Niels Jeppesen i Kvong, som overbeviste ham om, at økologien er vejen frem. - Hans afgrøder stod fantastisk, og da vi så hans græsmarker, blev vi imponeret, og jeg bruger ham stadig som konsulent. - Jeg kan godt lide grønne marker uden ukrudt, og jeg var især bange for, om vi kunne holde markerne rene, når vi ikke længere kunne sprøjte, men nu, da vi ikke har muligheden, kan vi slappe mere af.

Fakta og Tal Gården er på 75 ha. I 2012 er der 350 moderfår, som får ca. 500 lam. Moderfårene er en krydsning mellem racerne Dorset og Suffolk, mens vædderne er af racen Texel, som er karakteriseret ved stor kødfylde. Sortiment Varde Ådal Lams produkter omfatter hele og halve lam, køller, rygstykker, koteletter, rulle- og spegepølser, gravad filet/inderlår og specialprodukter lavet af og i samarbejde med Ålbæk Specialiteter og Tistrup Slagtehus.

Irma satser på LAM: Irma har gennem nogle år haft succes med at sælge dansk gedekød fra Stenalt Gods. Nu følger lam fra Grantoftegård, Knuthenlund Gods og tre-fire andre bedrifter i gedernes klovspor

Af Jakob Brandt Detailkæderne import af billigt udenlandsk lammekød har hidtil gjort det stort set umuligt at opdrive økologisk lammekød fra danske produ-

center i andre butikker end avlernes egne gårdbutikker og enkelte velassorterede slagtebutikker. Når der skal lam på menuen, foretrækker de fleste forbrugere en billig frossen lammekølle fra New Zealand, men der findes et marked for økologisk lam, og i en snes udvalgte Irma-butikker er det nu muligt at købe fersk lammekød fra danske økologer. - Nu har vi prøvet det i trefire måneder, og vi fortsætter, så længe vi kan se, at der er en forretning i det, siger Karsen Borrisholt, der er ansvarlig for Irmas kødindkøb. I modsætning til det frosne gedekød fra Stenalt, som kun er tilgængeligt i alle Irma-butikker i et par uger


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.