4
Børsen
Fredag den 6. maj 2011
Varde Å byder på luksus l Da Danmark besluttede at genoprette de prægtige gamle lakseåers majestætiske sving, turde kun få drømme om de nuværende tilstande langs Varde Å. Danskere, nordmænd, italienere og hollændere har nemlig slået den engang så utopiske drøm fast med syvtommersøm: Danmark er blevet et ægte lakseland med laksefiskeri i decideret verdensklasse
AF BORIS GULLEV
E
t købedygtigt, internationalt publikum dropper de dyre norske elve og indlogerer sig på de jyske kroer mellem fiskeoplevelserne. Børsen Weekend afprøvede i den solrige påske laksefiskeriet i Varde Å og fik samtidigt oplevet den uovertrufne Henne Kirkeby Kro, som byder på gourmetmad og overnatning blottet for kompromisser. Ved bredden af den netop udrettede Varde Ås nedre stræk møder vi formanden for Varde Sportsfiskerforening, Jørgen Bohnensach. Han er en høj, glad mand – og stolt – og nykåret som årets vardenser endda. En ære, der kommer i kølvandet på en årelang jættekamp for at genskabe fordums legendariske laksefiskeri gennem evindelige udsætninger af den originale Varde Å-laks’ helt unikke genpulje. Laks, der nu vender tilbage som velvoksne, sølvblanke laks – i samme naturlige
cyklus som for 100 år siden, før Danmark valgte at smadre laksens levegrundlag til fordel for endnu mere landbrugsjord. »Det er altså ægte, danske vildlaks, som vi nu fanger her i åen. Det er en enorm tilfredsstillelse at se, at alle de kræfter, jeg og de andre frivillige har lagt i det her projekt, nu giver pote. Laksefiskere kommer jo kørende helt fra Italien for at opleve fiskeriet i vores å. Det er vi altså ret stolte af,« fortæller den populære vardenser, som til dagligt arbejder som politimand i Esbjerg.
Enorme laks på land Efter de mange års kampe har landsmænd og lodsejere endeligt ofret deres dyrebare jord til fordel for Varde Å’s frihed til at strømme, som naturen nu engang har bestemt det. Til alles store glæde var der gevinst fra dag ét. Tre enorme laks på mellem 18 og utrolige 20,4 kilo landet i april 2010 skabte ringe i vandet, som nu lokker Europas mest kræsne og
Fiskeri med ekstragod forplejning AF BORIS GULLEV
Milliardæren Flemming Skouboe har med Henne Kirkeby Kro skabt et sønderjysk mekka for madoplevelser i international klasse. Og stedet ligger udmærket til laksefiskere med hang til lidt ekstra god forplejning efter en lang dag ved Varde lakseå. Under alle omstændigheder er Henne Kirkeby Kro faktisk en omvej værd. Efter en række år med blot to værelser på kroen, er der blevet skabt tre nye, luksuriøse værelser, der emmer af kvalitet, hvad angår både finish, materialer og interiør. Der er spændende kunst på væggene og masser af små, hyggelige kroge, hvor man kan sidde og nyde en uprætentiøs håndbajer, mens man ser kokkene hente dugfriske råva-
rer fra stedets egne marker få meter fra restauranten. Kroens ambitiøse køkkenchef Allan Poulsen vil fremtidssikre kroens placering i gourmetlandskabet gennem en »fra have til mave«-strategi, hvor det er meningen, at kroen skal være selvforsynende med grøntsager. Vi valgte tasting-menuen med ni retter (plus fire miniforretter) og en overdådig vinmenu og blev blæst væk af niveauet for service og engagement fra både tjenere og de forskellige kokke, som kom ned til bordet og præsenterede de mange spændende retter. Her er egen helikopterlandingsplads til klientellet af kræsne, travle rigmænd, men forvent en kongelig behandling også selv om du tjekker ind med et par mudrede waders over skulderen. Tjek priser på www.hennekirkebykro.dk.
eventyrlystne laksefiskere til disse ellers så udkants-udfordrede breddegrader. Og i april i år er fangsterne fortsat med laks på 14 og 15 kilo som de største på land.
Where is Varde? Ildsjæle som Jørgen Bohnensach har på græsrodsmanér skabt en spirende ny turistindustri, som med den fortsat rette styring og fortsat nænsom naturpleje kan udvikle sig til et meget værdifuldt aktiv for hele regionen. En dokumenteret gennemsnitsvægt på 7-8 kilo pr. fanget laks og anerkendelse fra Danmarks Center for Vildlaks, som sagde god for laksenes sundhed og kvalitet, blev også opnået i 2010. Nu er der så blevet åbnet ca. 15 kilometer nyt lakseførende fiskevand på den genoprettede del af Gl. Varde Å, hvor der med utallige ton