2 minute read

FREMTIDEN ER DIN – GRIB DEN!

Next Article
FGU ØRESUND

FGU ØRESUND

For fremtidsforsker Liselotte Lyngsø er fremtiden fyldt med muligheder – og masser af jobs. Men præcis hvilke jobs, der er tale om, ved vi ikke. Et kvalificeret gæt er, at 65 pct. af fremtidens jobs endnu ikke findes. Men en ting er sikkert: Du skal have masser af gode kompetencer med dig for at gå ombord i fremtiden, og dem guider Liselotte Lyngsø fra Future Navigator gerne til.

læring vil ske i form af mikro læring – små doser af koncentreret viden til rette tid og sted. Måske får du en mentor, som underviser og vejleder dig 1:1. Mentoren kan også være en kunstig intelligens, som råder og guider dig på baggrund af alverdens data.”

Advertisement

Nysgerrighed og åbenhed

”Fremtiden byder på store udfordringer – men mød dem åbent og nysgerrigt. Et godt tip er at hacke dit mindset, så du bevarer roen og overblikket. Alt, hvad der bekymrer dig, tirrer dig eller irriterer dig, skal du møde med et (sig det højt) ”Interessant, spændende”. Det er en god måde at få hjernen til at åbne sig. Det er også godt, hvis du møder fremtiden med en buddy. Ligesom en dykker har brug for en makker, så har du brug for en til at holde dig iltet og flydende. Sammen kan I træne jeres nysgerrighed og øjne nye muligheder – og du har en nær dig, som forstår dig.

Matador eller gamer?

”Dem, som vil klare sig bedst, er formet af ”gamer-mentalitet”, hvor viden, indsigter, opgaver og materialer bliver delt. Tiden løber fra de virksomheder, som tror, de spiller Matador: Hemmelige forretningsplaner, klausuler og aflåste døre af frygt for tab af konkurrenceevne hører fortiden til. Vi kommer til at leve i et stort fællesskab, hvor vi vinder ved at være nysgerrige og samskabe. Vi skal tale med hinanden, og vi skal låne andres optikker for at se, virkeligheden fra et nyt perspektiv. Det giver stof og indhold til de løsninger, som vi arbejder med. Fremtiden er spændende og givende – også på den menneskelige bundlinje. Netværk og teams bliver af stor betydning.”

Life-Work-Balance

”Dine forældre taler måske om ”work-life-balance”. I fremtiden vender vi rundt på begrebet. Vi arbejder, men vi lever for at leve. Vi beskæftiger os med opgaver, projekter og mennesker, som giver os energi, glæde og optimisme. Det er slut med at blive udbrændt og stresset. Vi vil blive rystede over, at mennesker er blevet syge af at gå på arbejde!

De nye jobs skabes i takt med nye teknologier åbenbarer sig, for de fører nye opgaver med sig. Samtidig vil jobs, vi kender i dag, blive ”teknologisk forlænget” – sygeplejersken vil i fremtiden hjælpe den enkelte patient med indsigter i form af data og algoritmer.”

Etik og dit indre kompas

”I fremtiden bliver netværk hård valuta. Du vil blive vurderet på dem, du er i netværk med. Virksomheder, som du har arbejdet for, tæller også med. Og i det billede vejer virksomhedens moralske og etisk kompas tungt, og det vil influere dit personlige varemærke.

Tech er helt centralt, men i fremtiden kan alle være med: Du vil kunne programmere løsninger efter dine behov alene ved at tale til din mobil.

I fremtiden tager vi magten over data fra de store firmaer, som længe har misbrugt vores data og skabt big business ved at udnytte vores sindstilstand. Datasikkerhed og ansvarlighed kommer i meget større i fokus – også på individniveau.”

This article is from: