3 minute read

HF VOXPOP

Next Article
FGU ØRESUND

FGU ØRESUND

1. Navn og alder? Victoria Paxton, 18 år.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på?

Advertisement

2.HF, fagpakke Samfundsfag og Psykologi på Espergærde Gymnasium.

3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse? Hvilke overvejelser gjorde du dig?

I folkeskolen var jeg meget drevet af, hvad jeg synes, jeg var god til.

synes jeg STX virkede uoverskueligt, men gerne blive sammen med mine venner, der valgte STX. Det kunne jeg gøre ved at vælge HF på Espergærde Gymnasium. Vi har også fag sammen med STX’erne her.

4. Hvad bruger du mest tid på / hvad fylder meget?

Det med, at vi ikke får karakterer, fylder en del, men der er også meget fokus på det næste skridt i vores uddannelsesforløb. Vi bliver meget fremtidsforberedt her. Lærerne er gode til at hjælpe med at kigge på, hvilke fag, der giver adgang til hvad.

Vi får rigtig meget feedback på vores udvikling, og det har hjulpet mig meget. Det betyder meget. Bl.a. at jeg har rykket mig skriftligt. Jeg har flyttet mig meget især i dansk og engelsk. Jeg synes også, jeg er blevet meget mere åben.

5. Hvad skal man tænke over? Jeg synes, man skal tænke over ikke at gøre, hvad alle de andre gør. Tænk over, hvad der driver dig, hvad der interesserer dig, hvad er du stærk i. Måske åbner HF alle døre, for det du er interesseret i. Undersøg hvilke fag, du gerne vil have.

6. Hvordan ser det ud med lektier? Hvis man ikke tæller afleveringer, er det ca. 1 time om dagen. Det kan godt være hårdt og især 2. år, er der mange afleveringer.

7. Hvad er drømmen?

Jeg har kigget på fysioterapeut, der var nogle herude på skolen og fortælle om det, og det lød spændende. Men jeg er ikke helt afklaret endnu. Jeg har søgt om at blive vikar efter sommerferien, og så skal jeg rejse lidt.

8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt?

Klassen har været et højdepunkt for mig. Og så det at gå på Espergærde Gymnasium og være en del af et større fællesskab. Det har overrasket mig positivt.

Så har vi haft nogle fede projekter, hvor fagene bliver lagt sammen fx biologi, kemi og geografi.

1. Navn og alder? Gustav Ottosen, 18 år.

2. Hvilken uddannelse og linje går du på? STX. Mat/Fys/Kemi, 1.g. på Helsingør Gymnasium.

3. Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse? Hvilke overvejelser gjorde du dig?

Jeg valgte STX, fordi jeg havde meget fokus på det sociale. Jeg overvejede også andre uddannelser, men jeg synes, STX passede bedst til mig socialt. I forhold til mit linjevalg, så er det det, jeg er mest interesseret i. Jeg vil gerne være fysiker og er meget glad for det naturvidenskabelige. Det er det, jeg brænder for. Jeg går meget op i astronomi og rummet, det har jeg altid gjort.

4. Hvad bruger du mest tid på / hvad fylder meget? Venskaberne! Jeg elsker at gå i skole og kan også godt lide fagene, men det fedeste er helt klart at komme i skole og se mine venner. Jeg lærer virkelig meget, men det er det sociale, der er det vigtigste for mig. Det bliver også kombineret, fx når jeg er i lektiecafeen sammen med mine venner, men vi går selvfølgelig også til fester og på cafe. Vi hygger sammen hele tiden – det er en livsstil.

5. Hvad skal man tænke over?

Man skal overveje om man føler sig klar til det. Ikke det sociale, men det faglige. Det er sværere end mange tror. Man skal virkelig følge med i undervisningen. Jeg synes, man skal overveje om man vælger det, fordi man vil det, eller fordi de andre gør det.

6. Hvordan ser det ud med lektier? Der er lidt en politik med ½ time per fag, per dag, og det fungerer fint. Nogle dage laver jeg ikke lektier, mens andre gange kan det være op mod 1 time om dagen. Jeg synes, lærerne er meget forstående.

7. Hvad er drømmen?

Drømmen er at blive astrofysiker. Allerhelst vil jeg være astronaut, men det er nok ikke så realistisk, men ellers vil jeg gerne bruge det til at være forsker eller gymnasielærer. Det kunne være fedt at få lov at bruge nogle af de helt store teleskoper, og jeg kan sagtens se mig selv arbejde i udlandet. Jeg synes, jeg bliver rustet til min drøm her. De er gode til at lære os at blive studerende.

8. Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt?

Krydsfesten. Jeg går i 1. W og til krydsfesterne spiser alle W klasserne sammen. Der er meget fællesskab på tværs af årgangene. Man føler virkelig, man er del af et større fællesskab.

Et godt råd: ”Du skal ikke være bange for at springe ud i det. Der er plads til at fejle.”

This article is from: