1 minute read
HF VOXPOP Drømmen er socialpædagog
Hvad var grunden til, at du valgte den uddannelse, du går på?
Hvilke overvejelser gjorde du dig? Det var på en måde det nemmeste og mest lige til for mig. Det var det, jeg synes var den bedste vej til uddannelse for mig, og det jeg gerne vil. Jeg vil gerne noget med mennesker og psykologi, så for mig var det oplagt at gå den vej.
Advertisement
Hvad bruger du mest tid på?
Hvad fylder meget?
I perioder er der mange lektier og afleveringer, men det er meget varierende, hvad jeg bruger mest tid på. Lige nu bruger jeg min tid på min SSO – (Store Skriftlig Opgave, som er en individuel og obligatorisk opgave på det sidste år af HF).
Hvad skal man tænke over?
Man skal først og fremmest overveje, om det er en boglig uddannelse, man gerne vil have. Hvis man er træt af og forskrækket over bøger og skriftlige opgaver, så er det nok ikke lige det, du skal vælge. Men ellers vil jeg sige, man bare skal springe ud i det. Man kan ikke vide, hvad det er og hvordan det er, før man har prøvet det. For mig er det det rigtige, jeg har altid haft lyst til en boglig uddannelse.
Hvordan ser det ud med lektier?
Det er meget forskelligt, hvor mange lektier der er, nogle dage er der slet ingen lektier, men i snit bruger jeg i hvert fald max. 1 time om dagen. Ofte har vi også muligheden for at få lektierne lavet i skolen.
Hvad er din drøm?
Jeg har altid haft lyst til at arbejde med mennesker. På et tidspunkt troede jeg, at sygeplejerske i psykiatrien ville være en mulighed for mig, men jeg er ikke så meget for nåle og blod, så det kom jeg relativt hurtigt væk fra igen. Min drøm nu er at arbejde som pædagog – nok som socialpædagog på bosteder, i ungdomsklubber eller lignende.
Kan du nævne et højdepunkt, opgave eller projekt, du virkelig syntes var fedt?
Det er nok den SSO, jeg skriver lige nu. Jeg skriver om samtykkeloven. Den er kringlet og indviklet, og det er virkelig spændende at dykke ned i og at skrive om.