Profilbrochure - Tangsø Centret by Grafisk Tryk

Bo i BĂŚkmarksbro...

Indhold Når byen blomstrer på landet

’Vi skal kunne være vores by bekendt’

Forskøn jeres egne huse

Tid til at nyde byfornyelse

Bækmarksbro trives med bæverne

Bækmarksbro som børnecentrum

Flynder Skole bliver til Tangsø Skole

Heldagsskole skal sikre overbygning

Ny fritidsordning drives af forening

To børnehaver fusionerer i nyt børnehus

Sundhed på flere planer

Her kommer man ned i tempo

Bo i Bækmarksbro er en samling af historier om Bækmarksbro, byen, borgerne og området. Historierne er skrevet og udgivet i samarbejde med Magasinet Lemvig 2011-2013. Historierne tager afsæt i tidspunktet, hvor de er skrevet.

Redaktion: Erik Poulsen, Ansatz.dk Tekst: Kamilla Husted Bendtsen Foto: Henrik Vinther Krogh Grafisk produktion & Tryk: Complot.dk August 2013

Projekt ”Bo i Bækmarksbro” er støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Lemvig Kommune og LAG.

Når byen blomstrer på landet En høj grad af borgerinddragelse, politisk prioritering i kommunen samt fokus på de lokale charmetræk og en god portion jysk iværksætterkultur er nøglebegreber i en vellykket byfornyelse som den i Bækmarksbro. August 2013 Der var engang...” Sådan lyder starten på mangt et eventyr. Men samme ordvalg går igen som et fast mantra i mange landsbyer i disse dage. Også i Bækmarksbro. Den lille by med den lange hovedgade, som mange bilister kører igennem på deres vej over den sydlige del af Lemvig Kommune. Sikkert uden at tænke nærmere over det. Men her i Bækmarksbro på den lange hovedgade, der for mange nok bare er et irritationsmoment på 50 km/t, var engang en driftig stationsby med to servicestationer, to bagere, tre købmænd og en brugs. Der var engang skotøjsforretning, skomager, manufakturhandler, dametøjsforretning, mejeri og foderstof. De seneste 50 år er det gået ned ad bakke, og i dag er så godt som alle forretninger væk. En historie om tilbagegang som Bækmarksbro deler med en lang række andre danske småbyer landet over. Den onde spiral Urbaniseringen og centraliseringen, senest ved kommunalreformen i 2007, har ramt hårdt og sat gang i en ond spiral: når folk flytter fra landsbyerne og ingen flytter til, lukker butikkerne og by-

ens udvikling går i stå, byen forfalder, arbejdspladser forsvinder. Når butikkerne lukker og byen forfalder, flytter folk derfra og ingen flytter til. I kampen for at undgå at havne i statistikken over landsbydød, har der bredt sig en bølge af byfornyelsesprojekter i de små byer. Håbet er, at man ved at bremse forfaldet og finde nye roller for de enkelte byer, kan bremse udviklingen og få områderne til at blomstre op på ny. Det er naturligvis forskelligt fra by til by, hvad der skal til lige præcis dér for at give et løft. Men samtidig rummer de byfornyelser, der hidtil har vist sig succesrige, en række fællestræk. Det kan man konkludere på baggrund af de seneste års rapporter om emnet fra blandt andet Statens Byggeforskningsinstitut og Center for Landdistriktsforskning. Initiativet skal komme lokalt Et vigtigt element i en vellykket byfornyelsesproces er, hvor initiativet kommer fra. At initiativet kommer fra borgerne i byen er vigtigt af to grunde: dels er politikerne i kommunen mere villige til at prioritere projekter, der er investeret kræfter i fra borgernes side, og dels er der større lokal opbakning til et projekt, der udspringer af egne ønsker.

Tæt knyttet hertil er erfaringen om det gavnlige i borgerinddragelse hele vejen igennem projektet. At samarbejdet mellem borgere og kommune bliver så tæt som muligt og i løbende dialog. Forankring og ejerskab er begreber, der går igen, som afgørende for et godt, levedygtigt projekt. Teorien er, at borgere, der er sammen om at bygge byen op på ny, styrker sammenholdet. Og i en rapport fra Center for Landdistriktsforskning om folks årsager til at flytte på landet, scorer netop fællesskabet højt. Et godt fasttømret fællesskab er altså både med til både at fastholde og tiltrække folk. At trække i tilflytterne Og netop at fastholde befolkningen og trække nye til er et af hovedformålene med en byfornyelse. Ved at forskønne byerne og mindske det fysiske forfald. Som regel i sammenhæng med en indsats for at rive forladte spøgelseshuse, såkaldte Låsby-Svendsen ejendomme, ned. Især efter kommunalreformen er der kommet fokus på muligheden for byfornyelse. Nu er det nemlig ikke længere blot de små udkantskommuner, der har problematikken tæt inde på livet. Ved kommunesammenlægningerne rummer de fleste kommuner nu et område med potentiale for at blive ’udkants-banan’. Men virker projekterne overhovedet? Der findes forskere på området og stemmer i debatten, der mener, at det eneste, der kan afhjælpe folkevandringen fra land til

by er en national, regeringsstyret indsats med en langsigtet strategi. Kommunerne og de frivillige kan og bør slet ikke løfte den opgave, lyder det. Måske ikke. Ingen ved, hvad der sker på sigt, og hvad en eventuel landsdækkende handlingsplan fører med sig, men undersøgelser af de seneste års fornyelsesprojekter har positive konklusioner og viser eksempler på byfornyelser, der kan kaldes vellykkede i den forstand, at de dels fysisk er blevet pænere og mere attraktive. Ligeledes er tegn på der positive effekter på de mere bløde værdier som øget livskvalitet, forbedret lokalt engagement og styrket fællesskab. Men nok så vigtigt viser resultater fra fornyelsesprojekter, at disse sætter gang i væksten i form af både private og offentlige følgeinvesteringer. En evaluering af ordningen for helhedsorienteret byfornyelse fra 2008 viste, at lokale bygningsejere, som følge af en byfornyelse, investerede i gennemsnit 5 kroner i deres ejendom for hver offentlig krone. Ligeledes svarede de private erhverv i de mindre byer, at 40 procent af deres investeringer i deres ejendomme, skyldtes påvirkninger fra byfornyelsen i de pågældende byer. Workshop og følgegruppe I Bækmarksbro, hvor man deler skæbne med mange andre landsbyer, har man også taget byfornyelsen til sig som en vej videre. Man har været i gang med udførelsen af projektet siden 2010 og er nu snart færdig.

Således kan man nu se en ny, trafikforbedret hovedgade, Brogade, nye lygtepæle, nye træer, ny legeplads ved Tangsø Centret og en bæversti. Og så er tre faldefærdige huse forsvundet. Nu mangler kun sidste del af projektet, som er en renovering af pladsen ved stationen. Det skal stå færdigt i 2015. Og fra kommunens side lyder det, at man allerede er positive over den store opbakning, der har været fra de private, der har været gode til selv at sætte deres egne boliger i stand, som endnu en hjælp til et smukkere bybillede. Faktisk er der opført et helt nyt hus i Brogade for første gang siden 1957. Om det er en direkte følge af fornyelsen vides selvfølgelig ikke, men det pynter alt sammen. Også i Bækmarksbro er man ikke i tvivl om vigtigheden af lokalt initiativ og borgerinddragelse. Det er især Tangsø Forenede Sportsklubber, centreret omkring Tangsø Centret, der har været primus motor. Og den lokale ildsjæl Orla Østerby, centerleder og byrådsmedlem for de konservative er ikke tvivl om, at det afgørende for kommunens godkendelse af projektet var det store forarbejde med workshops ledet af rådgivningsfirmaet SVEJ A/S. Det mundede ud i en klar plan for området, som kunne præsenteres for kommunen. Kravet om borgerinddragelse er mødt med en følgegruppe på seks personer fra lokalområdet, der har været bindeled mellem borgere og kommune. En ordning både kommune og borgere har været glade for.

Politisk prioritering Lemvig Kommune har flere byfornyelsesprojekter i gang. Harboøre og Thyborøn har begge været igennem et fornyelsesforløb, og Nørre Nissum er netop nu i gang med et projekt. Det er noget, man prioriterer politisk i kommunen. Lemvig Kommune har 22.300 indbyggere og 7.000 af dem bor i hovedbyen Lemvig. Så det er en stor del af kommunens befolkning og dermed købekraft, der bor i små byer og på landet. Administrationen har derfor stor erfaring med at løfte den slags opgaver og har nedsat tværfaglige teams. Og erfaringen viser, dette er en god ting. Det kan lyde banalt, at politisk prioritering og løfteevne i administrationen er en forudsætning for en byfornyelse, men ikke desto mindre går dette punkt igen i en lang række rapporter under udfordringer for fornyelsesprojekterne. De nye storkommuner er som nævnt ikke alle vant til at tænke landdistrikter og mindre byer ind i deres udviklingsplaner. I mindre kommuner spiller det en stor rolle, hvor lokalpolitikerne selv kommer fra. Der er er en tendens til, at alle kæmper for deres eget område, hvorved ingen rigtig får noget ud af det. Derudover er det en meget kompleks opgave at være tovholder på en byfornyelse, og det kræver en stor indsats fra administrationen med planlægning og arbejde på tværs.

Den jyske iværksættersjæl

Bæversti og bevægelse

Byfornyelsesprojektet i Bækmarksbro viser sig altså at være kørt helt efter bogen. Men i denne by har man endnu en forklaring på, hvorfor et byfornyelsesinitiativ er skudt i gang netop her, og man har kunnet mobilisere så mange lokale kræfter til at løfte projektet ’udover ønsket om at få nogen af sine skattepenge tilbage’, som det bliver formuleret. Det er den jyske iværksættersjæl. ”Vi er vant til at klare os selv og har en stærk foreningskultur. Det kendetegner det særlige jyske gåpåmod”, lyder det. Det kan jo umiddelbart godt lyde som en gang decideret ’jydepral’. Men faktisk tyder meget på, at der er noget om snakken.

I Bækmarksbro har man således gjort det til et aktiv for byen, at den rent faktisk har formået at lokke en ny flok beboere til: bæveren, som blev udsat i Klosterheden i 1999, trives særdeles godt i Flynder Å, som bugter sig rundt om byen. Byfornyelsen indeholder derfor en nyanlagt bæversti, hvor man kan gå en tur og komme helt tæt på gnaverens enemærker og se spor efter den. Et andet karakteristika for byen er, at det grundet Tangsø Centret, er centrum for fysisk bevægelse for mange. De to ting kombineres ved en ny, udendørs legeplads med form som en bæverpote. Ved siden af byfornyelsen har man udstykket ti nye byggegrunde på Østvangen med udsigt over Flynder Å, og med i byfornyelsesmidlerne er sat 167.000 kroner af til markedsføringskampagnen ’Bo i Bækmarksbro’, der forhåbentlig skal trække købere til grundene.

Vi gør det selv–attituden I en rapport tilbage fra 2007 fra Center for Landdistriktsforskning har man undersøgt, hvorfor nogle udkantsområder klarer sig bedre end andre, trods nogenlunde ens ydre omstændigheder. Og her fandt man, at mere umålbare ressourcer som tilstedeværelsen af ildsjæle og netop den generelle, lokale kultur lokalt spillede ind. Men skulle dette drive og iværksættertrang være specielt vestjysk? Ja, siger Barbara Diklev, der er formand for Folkeligt institut for udkantsforhold. Ifølge hende er Vestjylland ’velsignet med så elendig jord’, at man historisk betragtet har været nødt til at tage fat selv. ”Ser man på Østjylland, Lolland, Fyn og så videre, så er der jo herregårde over alt, hvor bønderne har været ansat og taget mod ordrer. Dem er der ikke så mange af i Vestjylland, her har man ikke nået at danne den slags ’ansatte-kultur’. Man har måttet sætte ting i gang selv”, forklarer Barbara Diklev, der også synes at se at en overrepræsentation af projekter i det vestjyske i forhold til resten af landet. Find det lokale særkende Men man er jo ikke selv herre over, hvilken kultur der hersker i byen. Noget mere håndgribeligt i forhold til en vellykket byfornyelse er, at man bør have fokus på byens specielle kvaliteter. Når man nu, som det gælder for manges vedkommende, ikke længere er en driftig handelsby. Hvad er man så? Et, for nogen måske poppet ord i den forbindelse, er stedsidentitet. Den skal man have fokus på. Hvad kan man byde på? Og hvordan kan man fremme netop dét i byfornyelsen, så man skaber en stærk brandingværdi? Hvis det er naturen, man vil slå på, lyder anbefalingerne, at man for eksempel i byfornyelsen laver noget, der gør det lettere at få adgang til naturen. Dette anbefales meget stærkt, da undersøgelser viser, at det især er på grund af netop naturen, at folk flytter til landsbyerne. Hvis det er kulturarv i form af historiske bygninger eller andet, der er specielt for byen, skal disse shines op. Dette er både med til at gøre byen pænere og mere attraktiv. Og derudover kan det bruges i markedsføring af byen efterfølgende.

En ny start Men brandingen handler ikke blot om at være sælgersnu og finde på smarte, tomme ord. Rapporter om stedsidentitet slår fast, at det er vigtigt, at man tager udgangspunkt i noget, der er knyttet til stedet i forvejen, selvom man måske ikke har tænkt på det før. For udover at trække tilflyttere til giver processen med at finde noget nyt at slå på et godt sammenhold og en større tilknytning til stedet blandt de lokale. Det handler om selvfølelse, identitet og om at komme videre. Der var engang i driftig stationsby. Det er der ikke mere. Men nu er der noget andet, og når man har fundet ud af, hvad det er, så er der mulighed for en helt ny begyndelse. Så kommer mantraet ’der var engang’ ikke længere til at markere afslutningen på en æra, men starten på en ny historie. En historie som i Bækmarksbro ikke længere fortælles af en slidt hovedgade. Men nu blandt andet handler om naturoplevelser, bevægelse og en god base for børnefamilier.

Byfornyelsen i Bækmarksbro

Byfornyelsesprojektet består af følgende projekter: • Etablering af en bæversti langs Flynder Å • Oprydning/nedrivning af forslummede bygninger • Etablering af hastighedsdæmpende foranstalt ninger og overgange i Brogade • Oprydning i eksisterende træbeplantning og plantning af nye træer • Nye lygtepæle gennem hele gaden • Renovering pladsen ved Tangsø Centret og køb mandsgården samt etablering af ’bæverlegeplads’ Alle disse projekter er vel overstået, og det sidste, der nu mangler er renovering af pladsen ved stationen, som man regner med at begynde på i år. Hele byfornyelsesprojektet begyndte i 2010, og man forventer at være færdig i 2015. Projektet koster 10 mio. kroner, heraf bidrager staten med 2,5 mio, LAG-puljen også med 2,5 mio, og de resterende 5 mio. betales af Lemvig Kommune. Derudover har Friluftsrådet doneret penge til bæverstien.

’Vi skal kunne være vores by bekendt’ Bækmarksbro gennemgår for tiden et stort byfornyelsesprojekt, der skal forskønne byen og gøre den mere attraktiv både for de nuværende indbyggere og for tilflyttere Oktober 2011 At køre en tur i sin bil ad hovedgaden Brogade gennem Bækmarksbro er langt fra nogen fryd for øjet. At gå eller cykle en tur ad Brogade gennem Bækmarksbro kan være direkte livsfarligt. Politiets målinger viser, at det slet ikke synes at gå op for de travle bilister, at de krydser en bygrænse, når de kører gennem byen. Faktisk er gennemsnitshastigheden ad Brogade over 60 km/t. Også forbi skolen. Bækmarksbro-borgerne fortæller, hvordan man nærmest er lidt til grin, når man står og blomstrer ved et af byens to fodgængerfelter i håb om, at en barmhjertig bilist stopper op, så man kan komme sikkert over vejen. Og selvom en bilist skulle stoppe op et ganske kort øjeblik i medlidenhed med de ventende fodgængere, så er det de færreste, der gør et længere ophold og ligefrem bosætter sig i byen med den nedslidte hovedgade. Men det skal være slut nu. Med byfornyelsen skal byen, i særdeleshed hovedgaden, shines op og trafiksikkerheden forbedres. 50 års forfald Bækmarksbros skæbne er typisk for mange vestjyske landsbyer. ”For 50 år siden lå der på Brogade tre købmænd, en brugs, tre

bagere, en herreekviperingsforretning, en dametøjsbutik, der var bank og skotøjsforretning”, fortæller Orla Østerby. Han er byrådsmedlem og leder af Tangsø Centret, har boet i Bækmarksbro i 28 år og er initiativtager til byfornyelsesprojektet efter selv at have set byen forfalde gennem en årrække. ”Butikkerne er lukkede nu. Der hører i de fleste tilfælde beboelse med til bygningerne, som så bliver købt af bolighajer, der lejer dem ud til folk, der er afhængige af boligsikring fra kommunen. Det giver stor udskiftning af beboere, og husene holdes ikke ved lige. Det er derfor Brogade i dag ser så forfalden ud og slet ikke står mål med den flotte by og de hyggelige villaveje, som vi ellers har. Vi skal kunne være vores by bekendt hele vejen igennem, og det kan vi faktisk ikke, som det er nu”, siger Orla Østerby. Det er ikke samfundets skyld Men hvad skal man så gøre for at vende udviklingen fra landsbyernes forfald? Orla Østerby er overbevist om, at det eneste, der hjælper, er, hvis folk selv vil smøge ærmerne op og gøre en ekstra indsats. ”Den attitude med, at det er samfundets eller kommunens skyld,

at det går, som det går, den hjælper ingen steder. Når man bor i et yderområde, må man altså være indstillet på, at det kræver en indsats. Kommunen kan ikke være alle steder og klare det hele. Det er vores by, vi bor her. Vi må selv gøre noget”, siger han. Og det gør de så i Bækmarksbro. ”Folk kom ofte til mig som byrådsmedlem og luftede deres bekymringer omkring slumdannelsen i Brogade. Det var derfor, jeg i sin tid tog initiativ til byfornyelsen”, forklarer Orla Østerby. Initiativet bestod i at få en byplanlægger til at lave en plan for byen i tæt samarbejde med Tangsø Forenede Sportsklubber og Bækmarksbro Borgerforening. Det blev til en succesfuld værkstedsdag for byen i 2007, der mundede ud det konkrete byfornyelsesprojekt, som man herefter søgte penge til hos kommune og stat. Herefter har frivillige arbejdsgrupper arbejdet med de enkelte projekter. ”Det kræver selvfølgelig, at der er opbakning fra folk, og det er der her. Når man står ved målstregen med et projekt, så er folk klar. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at grunden til, vi får den økonomiske støtte til projektet, også bunder i, at folk herude selv vil gøre en indsats”, siger Orla Østerby. Et tegn på opbakningen i byen kan blandt andet ses af det store fremmøde ved de borgermøder, der er holdt om byfornyelsen. Sidste gang i august i år, aftenen før vejarbejdet på Brogade begyndte, hvor over 200 var mødt op.

En anden grund til, at politikerne bakker op om byens planer, er ifølge Orla Østerby også, at Bækmarksbro, som en af de eneste byer, rent faktisk har formået at fastholde sit befolkningstal siden 2004. Forbedringer i hele byen Nu er byfornyelsen i fuld gang, og projektet rummer mange aspekter. Første projekt er allerede færdigt. Det er den nye bæversti langs Flynder Å, som blev indviet i august i år. Stien er en del af byfornyelsens fokus på ”synliggørelse og forbedring af rekreative forhold”, og stien giver både lokale og andre interesserede mulighed for at nyde den smukke natur, der omkranser byen, samt stifte bekendtskab med én af byens nyere tilflyttere, bæveren. Andet projekt er i fuld gang netop nu, nemlig renoveringen af Brogade, som indbefatter nedrivning af to af de forfaldne huse og plantning af træer. Derudover forbedres trafiksikkerheden ved, at helleanlæggene ved byportene udbygges, så de skal undviges fra begge retninger. Der laves kantstensafgrænsninger, der får vejen til at se smallere ud, hvilket får bilister til at sænke farten, og ved skolen opstilles en hastighedsregulerende tavle. Syv steder gennem byen etableres der hævede flader. Desuden udskiftes alle gamle lygtepæle til nye, der skal give en bedre belysning. De nye lygtepæle er udstyret med relæer, så man igen kan pynte byen op til jul. Dette har ikke været muligt i

et par år, da det ikke var sikkerhedmæssigt forsvarligt i de gamle lygtepæle, hvilket folk i byen har været meget kede af. Brogade-projektet forventes afsluttet her i 2011. Til foråret tages der så hul på den del af projektet, der omfatter forbedring af torve og pladser. Således forventer man at begynde istandsættelsen af ’Tangsøtorvet’, pladsen foran Tangsø Centret, i løbet af 2012, hvor der skal etableres en multibane, som giver bedre parkeringsforhold, og som kan anvendes til for eksempel bagagerumsmarkeder eller andet. Der skal også anlægges en aktivitetsplads, som giver mulighed for bevægelse og leg for børnene. Endelig skal pladsen ved stationen gennem en mindre renovering til sidst i projektet. Bækmarksbro har alt De lokale glæder sig over de nye forbedringer. Selvom man stadig ønsker sig en cykelsti, så er det store fremskridt, der sker ved byfornyelsen. Og Bækmarksbro er værd at ofre penge og arbejde på, mener borgerne. ”Bækmarksbro er bare en dejlig by at bo i. Vi kunne ikke forestille os at bo andre steder,” siger Ester Kjær Madsen, der bor sammen med sin mand Kim Kjær på Åvænget. ”Vi har faktisk alt, hvad man skal bruge her i byen. Der er skole og hal og indkøbsmuligheder, plejehjem og Tangsø Centret. Tit når jeg taler med nogen, som ikke bor i byen, så bliver de meget forundrede over alt det, der faktisk er her”, uddyber Ester Kjær Madsen. Hun og hendes mand er enige om, at byfornyelsen er til stor gavn for byen. ”Det er et superprojekt, som vi bakker op om, og det kan man fornemme, at det gør alle her. Men for at den slags skal lykkes, er det også godt at have en ildsjæl, som vi har i Orla Østerby, der sætter skub i tingene”, siger de. Kim Kjær og Ester Kjær Madsen er ikke i tvivl om, hvilket af byfornyelsesprojekterne, de sætter mest pris på. ”Det er renoveringen af hovedgaden. Der er allerede revet nogle af de forfaldne huse ned nu, og det er bare så dejligt. Det er noget, man rigtig kan se pynter. Samtidig er der andre på Brogade, som på eget initiativ har gjort deres hus i stand, så man kan se, gaden allerede ser pænere og mindre slum-agtig ud”. Vi vil bevare byen Benny Hyldgaard og Susanne Pedersen bor på Søndergaardsvej i Bækmarksbro, og de er enige i, at Brogades forskønnelse er hårdt tiltrængt. ”Gaden er byens ansigt udadtil. Og som den ser ud nu med slum og mange sociale tilfælde, så tiltrækker den ingen nye tilflyttere. Og det er klart, vi vil jo rigtig gerne have folk til at flytte hertil. Især folk med børn. Så vi kan bevare det gode samfund, vi synes, vi har her i byen”, siger de. Intentionerne om at bevare samfundet deles af Orla Østerby. ”Udviklingen er sådan, at rigtig mange unge flytter til storbyerne for at tage en uddannelse, og så bliver de boende der. Den udvikling, tror jeg ikke, man kan vende. Men jeg synes, vi skal prø-

ve at bevare et godt lokalsamfund, til dem, som gerne vil bo her og til de unge, som rent faktisk vender hjem igen for at slå sig ned. Ellers kommer de i hvert fald ikke”, forklarer han. Trafiksikkerheden er vigtig Byfornyelsen rummer som sagt mange aspekter, men netop nu, hvor Brogades renovering ruller for fuldt tryk, har dette projekt naturligt stor opmærksomhed, og især den forbedrede trafiksikkerhed ligger højt i folks bevidsthed. ”Der er rigtig mange, der kører alt for stærkt gennem byen”, forklarer ægteparret Lilli og Gerhard Rernböck, der bor på Østvangen. De bekymrer sig især for deres børnebørns sikkerhed. ”Vi er pensionister, og passer ofte vores børnebørn, når de har været i skole og i børnehave”, forklarer de. Sønnen og svigerdatteren Robert og Lykke Rernböck bor i den gamle stationsbygning, hvor Robert Rernböch driver MC-Stationen. De har børnene Emil på otte år, Malou på seks år og Mikkel på tre. ”Når børnene skal besøge os, så skal de krydse Brogade. Og det kan de altså ikke selv, før de har nået en alder, hvor man kan stole på, de tager det alvorligt med trafikken og gør præcis, som man har forklaret dem”, siger Lilli og Gerhard Rernböck. Og svigerdatter Lykke Rernböck supplerer: ”Det er faktisk først i år, at den ældste på otte har fået lov at cykle alene om til sine bedsteforældre, selvom de bor lige ved siden af. Og han har fået at vide, at hvis han overhovedet kan se en bil, så skal han vente med at krydse vejen. Det er selvfølgelig lidt fjollet, for han kan jo sagtens se, om bilen er tæt på eller rigtig langt væk. Men problemet er, at det ikke er til at vide, hvor stærkt folk kører her, så derfor kan han ikke selv vurdere hvor hurtigt bilen kommer”, forklarer hun. ”Det kan da godt være, vi er lidt overbeskyttende. Men hellere det, end at der sker en ulykke. Og der færdes altså mange børn i byen, der skal krydse vejen, når de får fri fra skole og skal med skolebussen og så videre. Så for alle dem, er det rigtig godt, der nu kommer forbedret sikkerhed i trafikken, og farten gennem byen forhåbentlig bliver sat ned”, siger Lilli Rernböck. Bo i Bækmarksbro Bækmarksbros fornyelse vil naturligvis være til glæde for de lokale, der allerede bor i byen. ”Men som tidligere nævnt er formålet med fornyelsen også, at vi gerne vil have tilflyttere til byen. Derfor er det vigtigt, at vi også får gjort folk opmærksomme på Bækmarksbro, når byfornyelsen har fundet sted”, forklarer Orla Østerby. Derfor hører der til projektet også midler til markedsføring af byen. Når fornyelsen er veloverstået, og byen forskønnet i en sådan grad, at beboerne ikke bare kan være byen bekendt, men også være stolte af den, vil kampagnen ”Bo i Bækmarksbro” blive sat i gang. Og forhåbentlig vil Bækmarksbro så ikke længere bare kunne fastholde befolkningstallet, men rent faktisk øge det.

Forskøn jeres egne huse Når det storstilede byfornyelsesprojekt er gennemført, er det op til borgerne i Bækmarksbro selv at holde byen ved lige – og tage i sagen i egne hænder som Brogade 28. Oktober 2011

Allerede ved udgangen af i år er renoveringen af Brogade i Bækmarksbro færdig. Hovedgaden har i mange år været en torn i øjet på de lokale, fordi dens nedslidte udseende skæmmer byen og skræmmer tilflyttere væk. Med byfornyelsen skulle både synsindtrykket og trafiksikkerheden på Brogade være væsentligt forbedret. Men hvad så? Hvordan sikrer man, at gaden ikke forfalder igen, når pengene til byfornyelsen er brugt? Det er helt op til borgerne selv. De er inviteret til borgermøde om sagen til foråret, og de har fået lektier for til den tid. De skal tænke over løsninger på, hvordan Brogade vedligeholdes. Er man villig til at betale højere kontingent til Borgerforeningen, så man har råd til at ansætte en by-pedel? Skal vedligeholdelsen af Brogade være et aktiveringsprojekt for arbejdsløse? Hvis naboens ukrudt generer én, skal reglerne så være, at man selv må gå over og fjerne det, hvis man har tid? Alle disse spørgsmål er sendt ud til offentlig debat i Bækmarksbro vinteren over.

Søg indsatspuljer Lemvig Kommune har gjort det klart, at den vil våge som en høg over de forfaldne ejendomme, der måtte være tilbage i byen, for straks at købe dem op, når chancen byder sig, og hvis de økonomiske midler rækker til det. Kommunen har allerede i to tilfælde bistået med midler til nedrivning af forslummede bygninger, som det hedder, og det er også denne skæbne, der venter, hvis kommunen får held til at opkøbe andre faldefærdige bygninger. ”Men ellers opfordrer kommunen til, at alle, der har mulighed i år, søger penge til renovering af deres egne huse hos statens indsatspulje. Sæt nye vinduer i. Få malet facaden. Søg penge og gør noget. For dybest set handler det om værdi for alle. Grimme pletter i byen, der skræmmer folk væk, nedsætter værdien på alle huse i Bækmarksbro. Derfor må alle gøre noget”, siger Orla Østerby, der er initiativtager til byfornyelsen og byrådsmedlem i Lemvig Kommune for de konservative. Hos indsatspuljen kan man søge om at få dækket op til 25 pro-

cent af sine omkostninger ved et renoveringsprojekt. Heraf giver staten 70 procent og kommunen 30. Se bare Margits hus Og faktisk har mange på Brogade allerede taget sagen i egen hånd. Spørger man beboerne i Bækmarksbro, kan man allerede se store forbedringer på hovedgaden, selvom byfornyelsen endnu ikke er færdig. Mange har været rigtig gode til selv at sætte deres huse i stand, så de lyser op på ruten, og det glæder folk sig over. Men der er især ét hus, der lægges mærke til. ”Se nu bare Margits hus. Hvis endnu flere gjorde sådan, så havde vi Danmarks flotteste gade,” lyder det igen og igen, når man taler om forbedringerne på Brogade. Det skal gøres ordentligt Margit Krarup Jensen ejer Klinik for fodterapi i Bækmarksbro på Brogade 28, hvor hun flyttede klinikken til i august 2006. ”Jeg havde haft klinik i mange år hjemme i kælderen på Grønnegade her i byen, men havde længe været på jagt efter et hus, hvor der var lettere adgangsforhold for kunderne i klinikken. Egentlig havde jeg set meget på huset ved siden af det, hvor jeg har klinik nu. Men jeg ville bare ikke købe det så længe, der lå sådan en faldefærdig, grim bygning ved siden af”, forklarer Margit Krarup Jensen. Men pludselig fik hun en idé. I 2005 købte Margit Krarup Jensen og hendes mand, Ejlif Jensen, det faldefærdige hus i stedet og gik herefter i gang med et større renoveringsarbejde. ”Vi hovedrenoverede simpelthen det hele. Det var et kæmpe arbejde. Vi måtte igennem en masse uhumskheder, før vi overhovedet kunne komme rigtigt i gang. Det var et rødstenshus dengang, og vinduerne var smadret. Alt var simpelthen smadret”, forklarer Margit Krarup Jensen, der nu kan vise et flot, velholdt hus frem. Med grå facade og mahognivinduer. Hun og hendes mand bor godt nok ikke selv i huset endnu. ”Men vi har lavet det sådan, at hvis vi vil, så kan vi sagtens flytte

ind. Jeg synes, at hvis man laver noget, så kan man lige så godt gøre det ordentligt. Og det er især vigtigt for mig, der driver forretning, at det ser ordentligt ud. Det er yderst vigtigt i forhold til kunderne og hvilket indtryk, de får”, siger hun. Den forkerte ende af byen Margit Krarup Jensen og Ejlif Jensen har fået mange kommentarer for deres store arbejde med huset. ”Vi lavede jo det hele selv i weekenderne dengang. Og der kom rigtig mange forbi og sagde, de synes, det var et godt initiativ, og at det blev rigtig flot. Det er klart, det motiverer også”, siger Margit Krarup Jensen, der stadig får positive kommentarer til huset. Dog har alle kommentarer ikke altid været lige positive. ”Da vi lige havde købt huset, kom der mange og sagde: ’Tør I virkelig godt købe noget i dén ende af byen’”, fortæller Margit Krarup Jensen. Men det afskrækkede hende nu ikke fra sit projekt. ”Jeg mener, det har en selvforstærkende effekt, at man omtaler noget som den dårlige ende af byen hele tiden. Så bliver den det jo også. Jeg prøver altid at tale pænt om Bækmarksbro i det hele taget og om Brogade, der hvor klinikken ligger, for så tror jeg, man kan vende udviklingen lidt. Hvis man begynder at sætte i stand hist og her og så tale pænt om det, så får Brogade et meget bedre ry. Og vi er jo interesserede i at gøre gaden så attraktiv som muligt, så der kommer tilflyttere til”, siger Margit Krarup Jensen. Hun glæder sig over byfornyelsesprojektet og håber, folk vil gøre en indsats for at holde det ved lige. ”Det er jo ikke store ting, der skal til altid. For eksempel bare, at man skovler sne om vinteren og luger under hækken. Det pynter gevaldigt efter min mening, så det håber jeg folk vil tage til sig”. Lige nu er fortovene gravet op mange steder i byen, som bærer præg af det store vejarbejde. Men til foråret er byen igen i borgernes hænder, og måske kommer der til den tid endnu flere forslag til, hvordan byen holdes ved lige, når man vinteren igennem har tænkt over spørgsmålet: ’Hvad kan vi selv gøre?’

Tid til at nyde byfornyelse Farten kommer ned i Bækmarksbro, når Lemvig Kommune tager fat på det forsinkede Brogade-projekt og renoveringen af pladsen ved Tangsøcentret Marts 2012 Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen”, siger ordsproget. En skæbne, der ikke er lige rar for alle. Forfaldne huse, lukkede forretninger og store trafikgener er et image, der har klæbet sig fast til Bækmarksbro i så stor en grad, at det på længere sigt truer med at føre byen direkte mod den visse landsbydød. De lokale og Lemvig Kommunes håb er, at områdefornyelsen i Bækmarksbro netop er den ændring, der skal til for at styre udviklingen mod en ny og bedre kurs. Indtil videre er der ikke meget, der vidner om den forandring, byen gennemgår i disse år. Men planerne er der, og ifølge dem bliver 2012 det år, hvor Bækmarksbros nye look for alvor kommer til at syne i landskabet. Hovedgaden shines op Første projekt i år er egentlig en rest fra sidste år. Efter den oprindelige plan skulle renoveringen af byens ansigt ud ad til, hovedgaden Brogade, have været helt færdig sidste efterår. Kører man en tur gennem Brogade giver byen visse steder et meget faldefærdigt indtryk, og derudover plages beboere i Bækmarksbro af en voldsom trafik gennem byen, hvor mange bilister glemmer hastighedsgrænsen og gør Brogade farlig at færdes langs. Det skal der rettes op på med byfornyelsen. I efteråret nåede man at få revet tre forslummede huse ned og derved få minimeret indtrykket af forfald. Fortovene er rettet til,

og der er kommet farttavler op ved skolen. ”Og så er der kommet nye, tidssvarende lygtepæle gennem hele byen. Der er LEDlamper i, som er meget miljøvenlige og sparer penge og energi, samtidig med at de giver et godt lys”, forklarer Karsten Højgaard, anlægsingeniør ved Lemvig Kommune. Han forsikrer, at de nye lygtepæle også er sikre at hænge julepynt op i til jul. Noget de lokale i byen har måttet undvære, da det var for farligt at hænge noget op i de gamle lygtepæle, der ikke havde forsvarlige sikringsmekanismer. Brogade i nye farver Den mest iøjnefaldende forandring er dog den, der står over fra efteråret, hvor forsinkede entreprenører og dårligt vejr udskød projektet. ”Brogade skal have ny asfalt gennem byen indtil jernbaneoverskæringen. Og syv steder skal der anlægges hævede flader, som sænker hastigheden på den megen trafik, der kører gennem byen hver dag. Den nye asfalt gennem byen bliver sort. Det bliver de hævede flader også i begyndelsen, men de bliver lavet af en bestemt slags asfalt, der i løbet af cirka tre måneder alt efter, hvor meget trafik der er, bliver lysere, når det øverste lag slides af. Derved opstår en stor kontrast, så man let ser forandringerne i vejen”, siger Karsten Højgaard. De i alt syv hævede flader er placeret med en afstand imellem

centret,

ngsø ellem Ta ksbro m sarealer

gården

Tangsø

den

an og Købm

Bækmar og parkering Plads ieplads, opholds-012 Bæverleg rnyelse 2011-2 Områdefo

CENTRE

ebær, æer: Kirs Frugttr , æbler blommer

TANGSØ

Multiha

Fitness

ingsare

Parker

KØBMAN

Bænk

Graﬁk

ingsare

Parker

lt på asfa

boldban egnede al og opt kning ingsare overdæ Parker d for sejl Mulighe

ingsare

Parker

lt: på asfa krydsende Graﬁk r å med dæm“Flynde dspor og bæverfo ” ninger

EN SØGÅRD

TANG

ehal

2 den

man Sti til Køb

Svømm

plads

Bæverlege

5 9

3 7

5 m

9 3

hje Sti til plej 10

11 13

indelse Stiforb tidig til frem itution daginst

mm. ter, løb,

Hævet

ﬂade

plads lser skøj Bæverlege n med 16 øve mooncars, rulle lt til Fitstatio 1. bane i asfai skrænt Bakket 2. get ind sand Bænk byg med vand og 3. leg Plads til ende træ 4. ke i eksister Bæn get byg 5. ane Svæveb ane 6. et rutcheb Gynger 7. indbygg Bakke med 8. sse ro Sandka 9. hængeb ke med le 10. Bak klatrepæ ke med t 11. Bak klatrene med ke 12. Bak ab 13. Elsk

sig, som man erfaringsmæssigt ved, er tilpas lang til at genere bilisterne mindst muligt, men også så kort at bilisterne ikke sætter farten op imellem dem. De røde mærker på kortet, der viser Brogade foroven, markerer hvor de hævede flader skal placeres. Bekymring om rystelser De hævede flader bliver seks centimeter høje. I begyndelsen var det planlagt, at de skulle være syv til otte centimeter, men der har været en del bekymringer blandt byens borgere om så stor en hævning af vejen ville føre til mere støj og flere rystelser, når de store lastbiler kører over. Således at problemerne med den høje hastighed blot blev erstattet af andre trafikgener. ”Bækmarksbro er jo en by med rigtig meget trafik og også meget tung trafik. Så vi har selvfølgelig lyttet til borgernes bekymringer og derfor taget så meget af højden, som det var muligt. Desuden er rampestigningen op på fladen også afgørende for komforten for bilisterne, og den har vi også gjort meget ud af at gøre optimal”, siger Karsten Højgaard. Han forklarer, at seks centimeters hævning er det absolut mindste, når man vil have dæmpet hastigheden, og sammen med den skånsomme opkørsel skulle man ikke have mere gene, end man almindeligvis har som bilist, hvis man blot holder de tilladte 50 km/t.

Nyt vejforløb ved Tangsøcentret Men Brogadeprojektet er ikke det eneste vejarbejde, der er planlagt her i foråret. ”Solvangen, der fører om til Tangsøhallen, skal have et helt nyt forløb på den sidste strækning, hvor den i fremtiden vil få et nyt sving og løbe hele vejen langs svømmehallen. Her vil den ende på en helt ny parkeringsplads mellem Tangsøgården og Tangsøcentrets multihal”, forklarer Merete Nørby, byplanarkitekt ved Lemvig Kommune. På den måde bliver der et ledigt areal mellem SFO’en og svømmehallen, hvor der skal etableres legeplads. Skaber synergieffekt ”Hele formålet med fornyelsesprojektet er at styrke lokalområdet og få gjort Bækmarksbro mere attraktiv at investere i”, forklarer Merete Nørby. ”Vi håber på, at pladsen ved Tangsøcentret vil give en god samling på området, og at den vil skabe en god synergi-effekt mellem alle institutionerne. Forstået på den måde at børnene fra SFO’en vil kunne lege på legepladsen. Og at børn, hvis forældre er til fitness eller svømning i Tangsøcentret, også kan lege her. At pladsen er med til at samle alt det liv, der er i denne del af byen”, tilføjer hun.

Bæverne inspirerer Ligesom der er lagt mange tanker i udformningen af Bækmarksbro med henblik på, hvad der kan pynte op og skabe liv, så er der også lagt mange tanker i, hvordan det andet kæmpe projekt, nemlig multipladsen ved Tangsøcentret, skal se ud, og hvorfor pladsen netop skal bruges til en legeplads. ”Det er nærliggende, at pladsen skal have noget med bevægelse at gøre, for det passer godt ind i miljøet med SFO, fitness og svømmehal,” forklarer Mariane Vistisen Lindskov, arkitekten bag den nye legeplads ved Tangsøcentret. ”Derfor skal der være en masse aktiviteter, så børnene kan få forskellige oplevelser af bevægelse. Der kommer også en moderne fitness-station til voksne med 16 forskellige øvelser”, siger Mariane Vistisen Lindskov. Og det er heller ikke tilfældigt at legepladsen skal udformes, som den skal. ”I stedet for bare at bestille en masse for-fabrikerede materialer hjem, så det bliver en legeplads magen til alle andre, har jeg lagt vægt på at tage udgangspunkt i Bækmarksbros egne lokale kendetegn. På den måde styrker man også hele Bækmarksbros identitet. Og jeg har valgt at lade mig inspirere af bæveren, som om nogen er kendetegnet på byen”, siger Mariane Vistisen Lindskov. Hun har designet legepladsen, så den er bygget op som et bæverfodspor. Bæverens bagfod har fem trædepuder og fem tæer

med svømmehud imellem. Tæerne er illustreret ved forhøjninger på legepladsen. De andre trædepuder under foden er pladser og forhøjninger med forskellige aktiviteter på. Svømmehuden mellem tæerne bliver på legepladsen til asfalt- og sandarealer for forskellige legeaktiviteter. I forlængelse af tanken om bæverens fodspor på legepladsen vil der være et farvet forløb i asfalten på vejen rundt om legepladsen, som skal illustrere Flynder Å. Man kan se hele planen for den nye Tangsøplads på plantegningen. Det understreges dog, at planerne er foreløbige og selvfølgelig er afhængige af, at der er penge nok i budgettet, der er meget følsomt for uforudsete udgifter. Renoveringen af fortove og vejforløb ved Tangsøpladsen går i gang i slutningen af foråret, og legepladsen skal efter planen etableres efter sommerferien, hvor man samtidig vil gå i gang med et lille rekreativt, grønt område ved købmandsgården. Succes med bæver-sti Med pladsen ved Tangsøcentret får Bækmarksbro altså en unik multiplads, der styrker byens identitet og slår på den skønne natur, som omkranser byen. Og dette falder godt i tråd med et af byfornyelsens andre projekter. Det allerførste projekt, der blev færdiggjort i processen, var nemlig byens rigtige bæversti, der

går fra anlægget og langs Flyder Å. Her kan man nyde naturen og se spor efter byens mest eksotiske tilflytter; bæveren. Stien blev færdig i august sidste år og har været en stor succes i sin første efterårssæson. ”Der har simpelthen bare været rigtig mange ude og gå turen. Der har været folk på den hver eneste dag. Og ikke kun de lokale. Folk fra Holstebro og omegn kommer også. Også turisterne. Især fra Tyskland og Holland ved jeg, der har været mange”, siger Niels Jensen, der er formand for Bækmarksbro Borgerforening, som har været drivkraften bag at få ført bæversti-projektet ud i virkeligheden. Han var selv heldig at se en bæver under arbejdet med stien, heldigvis er der ikke noget, der tyder på, at den meget trafik omkring åen har skræmt dyrene væk. ”Nej, de lever der endnu. Det kan man tydeligt se på de mange spor. Og jeg ved, at der er folk, der har været heldige at få taget et billede af en bæver. Men jeg ved også, at bæverne i nogle tilfælde er kommet til at op i private haver langs åen og gnave i træerne. Så den lever her skam endnu, men er dog ikke lige populær hos alle”, fortæller Niels Jensen.

Populær bæver eller ej, så er bæverstien dog en smuk naturoplevelse med en unik mulighed for at komme tæt på den genudsatte dyreart. Borgerforeningen arbejder selv på højtryk for at få etableret shelter, toiletbygninger og bålhus i anlægget i forlængelse af stien, så det også bliver muligt at overnatte der. De håber på at kunne holde indvielsesfest i forsommeren i år. Slut i 2015 Byfornyelsesprojektet i Bækmarksbro har været på tegnebrættet siden 2010 og forventes afsluttet i 2015. I år går det altså for alvor løs med de store og mere iøjnefaldende forandringer, og kommunen håber, borgerne vil bære over med den gene, vejarbejde og arbejdet med at anlægge nye pladser vil give den kommende tid. Man kan eventuelt drømme sig frem til slutningen af projektet, hvor byen gerne skulle have en skinnende, ny hovedgade med større sikkerhed. Samt et styrket image som en velholdt by med et rigt udvalg af grønne pladser, fritidsaktiviteter og bevægelsesmuligheder omgivet af smuk natur.

Synliggørelse og forbedring af rekreative forhold

Etablering af en bæversti langs Flynder Å. Stien blev færdig i august 2011 og har allerede haft mange besøgende.

overgange i Brogade. Der er sat to tavler med DIN FART op ved skolen. I april begynder man med at lægge ny asfalt og lave hævede flader. Dette projekt ventes færdigt inden sommerferien.

Renovering og forskønnelse af Brogade

. Oprydning/nedrivning af forslummede bygninger. Indtil videre er tre bygninger revet ned. Kommunen ejer grunden, hvor ”Marmorhuset” lå på Brogade 36, her skal senere etableres en lille grøn plet med en bænk, nye træer og udsigt over åen. De to andre grunde er privatejet. . Oprydning i eksisterende træbeplantning og plantning af nye træer, primært i den sydlige del af byen, hvor husene ligger tæt ud til Brogade, og der derfor ikke er så grønt. Det viser sig, at plantning af nye træer er yderst vanskeligt, fordi alle byens ledninger ligger under fortovene. Tre nye træer er det dog blevet til. . Nye miljøvenlige LED-lygtepæle gennem hele gaden. Lygtepælene blev sat op i efteråret 2011. . Etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger og

Forbedring af torve og pladser

. I foråret begyndes arbejdet med at omlægge Solvangen ved Tangsøcentret og nye parkeringspladser. . Efter sommerferien laves den nye bæverlegeplads på pladsen mellem Tangsøcentret og Tangsøgården. Samtidig anlægges et mindre, grønt område ved købmanden. Disse projekter forventes færdige ved udgangen af 2012. . Til slut i projektforløbet renoveres pladsen ved stationen, men der er ikke lagt konkrete planer for dette projekt endnu. Hele byfornyelsesprojektet begyndte i 2010, og man forventer at være færdige i 2015. Projektet koster 10 mio. kroner. Staten og LAG Lemvig bidrager hver 2,5 mio. kr. mens Lemvig Kommune betaler de resterende 5 mio. kr. Derudover har Friluftsrådet doneret penge til bæverstien.

Bækmarksbro trives med bæverne Og bæverne trives også i Bækmarksbro, hvor man nu kan opleve sporene efter gnaveren på en ny bæversti langs Flynder Å

Oktober 2011 Bæveren har sat sit præg på naturen ved Bækmarksbro. Og den nye bæversti gør det muligt at komme helt tæt på bæverens opholdssteder. Niels Jensen og Karsten Boel, der er henholdsvis formand og næstformand i Bækmarksbro Borgerforening, viser stien frem en dag i dens allerførste levetid. De forklarer, at det netop er formålet med stien: At få folk tættere på naturen. Og så give dem den ekstra oplevelse, det er at se, hvor Europas største gnaver rumsterer. ”Se nu for eksempel der,” udbryder Niels Jensen og peger på en væltet træstamme med tydelige tandmærker. ”Og det der er altså et nyt hul, den har lavet siden, vi var her i går”, forklarer han om et rundt hul i bevoksningen af siv langs åen. Man kan se, at ’nogen’ er gået op af vandet lige netop dér. Faktisk er næsten hele åbrinken fuld af huller i sivenes tætte skov, og mange steder har bæverne trampet deres egne små ’bæverstier’ i det høje græs ved siden af træflisen, der hører til den officielle bæversti. Enkelte steder er der trampet så meget, at der er hele små ’havne’ af mudder, hvor man kan se, bæveren hyppigt har klatret op og ned i vandet. Og at det er bæveren, der står for al aktiviteten ved åen, er der

ingen tvivl om. Niels Jensen har selv været så heldig at se den. ”Lige pludselig en dag, jeg gik og arbejdede med stien, så jeg den i vandet. Jeg stod der ovre på den bro i tyve minutter og så på, den svømmede rundt. Et lille, brunt hoved i vandet,” forklarer han. Et stort projekt Bæverstien er en del af byfornyelseprojektet i Bækmarksbro og er blevet til ved hjælp af en stor frivillig indsats fra borgerforeningens side. ”Vi sagde ja til at lave stien i sin tid, fordi vi alle er naturmennesker i borgerforeningens bestyrelse. Naturen betyder rigtig meget for os. Og den får flere nu mulighed for at nyde her på stien”, siger Niels Jensen. Han selv og næstformand Karsten Boel har derfor haft travlt siden sidste sommer, hvor borgerforeningen påtog sig opgaven. Flynder Å er omfattet af naturbeskyttelsesloven, og derfor har der været meget papirarbejde med at søge tilladelse til stien hos kommunen og efterfølgende også hos lodsejere, der har jord ned til åen. ”Og så har vi selvfølgelig lagt at stort stykke arbejde i at lave selve stien. Vi har heldigvis også fået stor hjælp fra en hel del frivil-

lige i byen. Og Erling Bendtsen, ’Æ Hugger’, har leveret al flisen, der ligger på stien”, forklarer Karsten Boel. Nu er stien endelig færdig, og man kan frit begive sig på opdagelse på bæverens territorium. Og det er noget, folk har ventet på. ”Vi har i hvert fald haft stor opbakning til projektet. Mange er kommet forbi for at se, hvor langt vi var kommet, og har spurgt til hvornår stien var færdig” fortæller Karsten Boel. Han tilføjer, at borgerforeningen også har fået mange mails, hvor folk roser projektet og skriver, de har haft en dejlig tur langs stien. ”Og det er jo altid dejligt, når man laver noget, at folk synes, det er spændende, og er glade for det,” siger han. En lunken modtagelse Men selvom bæverstien nu er populær, har selve dyret ikke altid været lige velset. Egentlig ville danskerne hellere have haft en stork. Det kan man læse i læserbrevsdebatten fra slutningen af 1990’erne, hvor der herskede stor skepsis mod bæverudsættelsen i den jyske natur. For ville den lille, lodne bisse ikke lave en frygtelig ravage? Oversvømme landmændenes marker, ødelægge nærliggende haver og spise folks frugttræer? Nej, skulle der sættes vilde dyr ud i Jylland, var storken så langt at foretrække.

Men fra det daværende Skov- og Naturstyrelsen blev det slået fast, at det ikke var et spørgsmål om at vælge enkelte dyrearter til og fra. Man måtte tage hele pakken for at få en sund, varieret natur og bevare biodiversitet. Således endte diskussionen med, at 18 bævere fra Tyskland blev sat ud i Vestjylland fordelt på seks lokaliteter langs Flynder Å. Bæveren blev en succes Og faktisk er bævereventyret endt som en succeshistorie trods den lunkne modtagelse af dyret. Den store, brune gnaver trives i den vestjyske natur og har heldigvis ikke lavet så meget ravage, som nogle ellers frygtede. ”Bæveren har det godt i Danmark. Ved bævertællingen i foråret talte vi hele 156 bævere i Vestjylland”, fortæller skovfoged ved Naturstyrelsen Vestjyllands arealforvaltning, Ole G. Olsen. ”Og bæveren spreder sig også. Den lever stadig fortrinsvis hele vejen i Flynder Å, men er set både i Storåen, Tvis Å, Idom Å og Damhus Å. Og så langt væk som Hellegård Å ved Vinderup og i Husby Sø”, fortæller Ole G. Olsen. Han forklarer, at ikke alene trives bæveren, den er også en gevinst for den danske natur. ”Bæveren er en vigtig biologisk nøgleart. Det er den, fordi den kan ommøblere naturen, så vi får den varierede natur tilbage, som vi mennesker ikke selv kan skabe ved naturpleje. Man har drænet landbrugsjorden i Danmark siden 1800-tallet og derved

fjernet de naturlige levesteder for en række vigtige dyrearter. Det er disse levesteder, bæverne kan genskabe. Og oven i købet gratis”, siger Ole G. Olsen. Gavner dyrelivet Ifølge skovefogeden har bæveren til fulde levet op til forventningerne og har allerede genskabt en masse livsvigtig natur for mange dyr. Og her nævner han også storken, som danskerne synes at have en forkærlighed for. ”Her i sommers døde jo desværre de tre storkeunger i Sønderjylland. De døde af sult, fordi storkeforældrene ikke kunne finde mad til dem. Bæveren genskaber netop den natur i form af små lavvandede søer og vandhuller, som padder og småfisk trives i, og det er netop det, storken lever af. Så på den måde er bæveren vigtig både for padder og andre vanddyr, men så sandelig også for alle de arter, der lever af at spise disse dyr”, forklarer Ole G. Olsen. Således er der ifølge skovfogeden allerede tydelige tegn på bæverens gavn i den danske natur. Man kan tydeligt se en fremgang af fugle som ænder og den smukke isfugl, som man kan være heldig at se som et blåt lyn i områder, hvor bæveren er. Også odderen, der ellers har haft det svært i Danmark de seneste år, har stor gavn af bæverens naturgenopretning, der skaber bedre fiskemuligheder. Kun få skader Ole G. Olsen forklarer, at bekymringerne omkring bæverens hærgen af haver og landbrugsarealer, må siges at være delvist ubegrundede. ”Bævere holder sig til deres vandløb, som de sjældent bevæger sig længere væk fra end 20-30 meter. Vi ved også, at langt det meste jord lige ned til vandløb som for eksempel Flynder Å ikke er private haver, men derimod engjord og landbrugsarealer. Og der er det rigtigt, at bæveren kan komme til at oversvømme jorden, når den bygger en dæmning. Sker det, kan man som lodsejer ringe til os i Naturstyrelsen. Så kommer vi og lægger drænrør i dæmningen, eller hvad der ellers skal gøres, så vandstanden når sit normale leje igen”, siger Ole G. Olsen og tilføjer, at der kun har været forholdsvis få tilfælde, hvor nogen har gjort brug af Naturstyrelsens tjeneste. Også Niels Jensen og Karsten Boel fra Bækmarksbro Borgerforening er enige om, at langt de fleste i Bækmarksbro og omegn er glade for bæveren. Man kan måske se det som et tegn på gnaverens popularitet i området, at bæveren netop er noget af det første, man ser, når man kommer til byen. Her smiler en lille, glad bæver nemlig til alle nyankomne på byskiltet til Bækmarksbro, hvor bævere og borgere lever side om side. De lokale fortæller, at der selvfølgelig en gang imellem er nogle, der ufrivilligt får fældet et træ – især dem der bor tæt på åen. Men at bæveren ellers ikke står for større ødelæggelser. ”Vi har ikke rigtig hørt om nogen her på egnen, der skulle have fået deres marker oversvømmet eller ødelagt andet end et enkelt træ hist og her”, lyder det fra Niels Jensen og Karsten Boel. Men Niels Jensen kan dog huske en enkelt episode, hvor bæveren kom i unåde.

”Jeg boede i Nees, da bæverne blev sat ud. Og der kørte jeg hver dag forbi en frugtplantage, der stod helt ned til åen. Pludselig en morgen, fra den ene dag til den anden, var hele plantagen med alle de dyre frugttræer bare gnavet helt ned. Der var der godt nok utilfredshed med bæveren. Men ellers kan jeg ikke huske, der har været noget”. Et godt brand Borgerforeningens bestyrelse ser helt klart interessen for bæveren som en fordel for området. Den kan være med til at sætte Bækmarksbro på landkortet. ”Vi håber, at den nye bæversti er noget Lemvig Kommune vil skilte med i forhold til turister”, forklarer Niels Jensen. Borgerforeningen er ved siden af byfornyelsesprojektet og bæverstien i gang med at restaurere anlægget ’Frederiksberg Have’ med shelterpladser, bålhus, bord og bænke og toiletbygning. Og så en bro, hvor man kan lægge til med kanoer. Alt dette kommer til at hænge sammen med bæverstien, så der er mulighed for en stor naturoplevelse. ”Jeg synes, der er en større tendens til i dag, at turister og andre i højere grad søger ud i naturen. Til for eksempel shelterpladser. Så en dejlig natur, som vi har her, det tror jeg, er et godt kort at have på hånden”, siger Niels Jensen ved slutningen af bæverstien. Stien ender oppe på en lille bakke ved Østvangen, hvor man kan se sig tilbage ud over englandet, hvor forskellige åløb slynger sig gennem landskabet. Og hvor bæverne genskaber natur inde mellem siv og piletræer til glæde for dyrelivet, naturelskere og turister.

Bæverstien

Bæverstien er en del af byfornyelsesprojektet i Bækmarksbro. Ideen til stien blev lanceret i 2007 af arbejdsgruppen bag byfornyelsen. Det er Tangsø Forenede Sportsklubber, der har søgt om midler til projektet hos Friluftsrådet. Stien har kostet cirka 375.000 kroner. Pengene er udelukkende gået til materialer Bækmarksbro Borgerforening har stået for udførelsen af stiprojektet. Niels Jensen, formand for borgerforeningen, vurderer, at der er lagt godt og vel 500 arbejdstimer i projektet fra de cirka 16 frivillige, der har hjulpet til. Stien er 1,2 kilometer lang og går langs Flynder Å fra anlægget til Østvangen. Otte træbroer krydser åen på ruten. I alt 652 kubikmeter flis dækker stien. Stien blev indviet den 11. august i år, og i alt 210 mødte op for at gå turen. Ved anlægget på Sporvej kan besøgende finde en folder med information om stien og bæveren og med et kort over ruten. Alle er velkomne til at gå på stien. På www.baekborger.dk kan man læse mere om stien og se billeder fra indvielsen samt se filmoptagelser med bæveren i Flynder Å - filmet fra stien.

Bækmarksbro som børnecentrum For at sikre et stort nok befolkningsgrundlag samt høj kvalitet på institutions- og undervisningsområdet samles alle børneinstitutioner i den sydlige del af Lemvig Kommune nu i Bækmarksbro

Juni 2013 Håndværkerne huserer i Bækmarksbro hen over sommeren. Rent praktisk betyder de nye tiltag på børneområdet store byggeprojekter både på skolen, i SFO’en og omkring et helt nyt børnehus. Børnene i den sydlige del af Lemvig Kommune, det vil sige Flynder, Møborg og Bøvling også kaldet område syd, har tidligere været delt på den måde, at eleverne i 0.–3.-klasse har gået på Møborg Skole, og overbygningseleverne har gået på Flynder Skole i Bækmarksbro. Nu samles alle elever på skolen i Bækmarksbro, som samtidig skifter navn til Tangsø Skole. De mindste elever, som flytter til byen, vil naturligvis også få mulighed for en plads i fritidsordningen både før og efter skole. Men også SFO’en undergår forandringer. Driften overtages nemlig af idrætsforeningen Tangsø FS, og lokalerne i Tangsø-Gården renoveres. Som sidste nye punkt lægges børnehaven Fristedet i Møborg sammen med Tangsø Børnehus, og alle børnene samles i nye lokaler ved Tangsø Centret i Bækmarksbro.

og for at sikre kvaliteten. Og økonomisk er der selvfølgelig også en gevinst i at samle børnene”, siger Henrik Thygesen. Han uddyber de enkelte beslutninger således: ”På skolen handler det også om, at nu kommer lær-erne til en arbejdsplads med mange kolleger hver dag og har et fagligt fællesskab. Med hensyn til de mindre børn, så er en børnehave med meget få børn og ansatte meget sårbar. Så nu flyttes alle børnene sammen i nye tidssvarende lokaler tæt på Tangsø Centret, så de kan prioritere sport og natur og bevægelse. Og endelig har vi valgt at lade driften af SFO’en overgå til Tangsø FS, for det er en forening, der er godt oppe i gear med at tilbyde fritidstilbud. På den måde får børnene en mere glid-ende overgang mellem institution og fritidsaktiviteter”. Det er også tanken, at man, ved at samle institutionerne så tæt på hinanden og så tæt på Tangsø Centret, kan få oparbejdet et godt samarbejde alle imellem, og at der derved kommer en god synergieffekt.

Attraktiv landsby med alle tilbud

Åbningen af alle de nye eller nyrenoverede institutioner markeres med fint besøg den 15. august. Her kommer børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) for at se projektet. Endnu et løft til byen, mener Henrik Thygesen: ”Man taler altid mest om afvikling på landet. Men her i kommunen arbejder vi jo for ’det gode liv på kanten’, som vi siger, og det at Christine Antorini kommer og vis-er interesse i at se, hvordan vi arbejder for at fastholde kvaliteten og være samfundsmæssigt med, det giver et løft til det hele”. Læs mere om de nye børneinstitutioner i Bækmarksbro på de følgende sider.

Ifølge formand for Familie- og kulturudvalget i Lemvig Kommune, Henrik Thygesen (V), er den nuværende opdeling af eleverne ikke holdbar på sigt med hensyn til børnetallet, som falder. Samtidig er gevinsterne mange ved en samlet løsning i Bækmarksbro. ”Vi vil på denne måde gerne prioritere et samfund på landet, som tilbyder alt, så det bliver et attraktivt samfund både for dem, der bor der og for eventuelle tilflyttere. Og det er klart, der skal være en vis volumen for, at institutionerne ikke bliver for sårbare

Markeres med ministeråbning

Flynder Skole bliver til Tangsø Skole I mange år har Lemvig Kommunes elever i den sydlige del været adskilt i en underbygning i Møborg og en overbygning i Bækmarksbro. Nu samles de Juni 2013

De nye elevårgange kræver plads, og derfor gennemgår Flynder Skole en større ombygning i disse tider. Efter sommerferien skal skolen, der i den anledning skifter navn til Tangsø Skole, også rumme elever fra 0.–3. klasse, som før har gået i Møborg Skole. De mindste elever får deres helt egen afdeling på skolen; i store lokaler med ovenlysvinduer. Og for at kompensere for den gymnastiksal, børnene fra Møborg er vant til at tumle i, laves biblioteket nu om til tumlerum for de yngste. Biblioteket flyttes til den udvidede café. Det kombinerede sløjd og billedkunstlokale udvides ligeledes. Men det er ikke kun de yngste elever, der nyder godt af nye bygninger. Også de ældste fra 7.–9. klasse får egen indgang og et splinternyt fysiklokale, så man ikke længere er afhængig af at låne i Lemvig. Samlingen af eleverne og det nye skolebyggeri er en del af en langsigtet plan. ”Hvis vi vil have skole herude om 10–15 år, så er det nødvendigt med en samling af børnene. De nye børnetalsstatistikker ser ikke alt for lovende ud. Men vi håber naturligvis, at en flot, ny velfungerende skole med alle klassetrin vil være med til at trække folk hertil”, siger skolebestyrelsesformand Flemming Olesen. Håber på en 9. klasse Han har endnu et ønske om på sigt at kunne udvide antallet af klassetrin den anden vej også. ”Vi vil jo gerne, hvis vi engang kunne oprette en 9. klasse. Nu bygger vi, så vi har lokalerne til det, men det kræver et opgør med efterskole-mentaliteten. Mange børn bliver skrevet op allerede fra de mindre klassetrin, så de er meget afklarede med, at de tager 9. klasse på efterskole”. Og skolen har allerede sidste år sat nye projekter i gang som et led i kampen for at få eleverne til at blive på skolen i de ældste

klasser. Blandt andet den udvidede valgfagsordning ’X-tra Skoletid’ som er et ekstra udbud af valgfag i samarbejde med Tangsø FS. Her kan eleverne vælge mellem fagene science, boldspil, IT, motorlære, musik, friluftsliv, drama, håndarbejde, sløjd, mad og billedkunst. Fag som skulle give eleverne mulighed for at dyrke deres interesser to eftermiddage om ugen. Denne ordning har nu kørt et år sammen med det andet tiltag: morgenmotion hver morgen på Tangsø Centret. ”Børnene har været rigtig glade for morgenmotionen, det har været en stor succes. Så det beholder vi. Dog nok kun for de klassetrin, der har det nu, nemlig 4.–8. klasse. ’X-tra skoletid’ har også været en succes, men det er lidt usikkert, hvad der kommer til at ske, hvis regeringens plan om helhedsskolen gennemføres. Så kan det ikke køre videre på samme måde”, forklarer Flemming Olesen. Så han afventer og ser, hvad der sker fra Christiansborg. Indtil da er der også nok at gøre på skolen, inden de nye elever møder op til første skoledag. Og det bliver ikke blot til nye lokaler men også til nye ansigter. Man arbejder for tiden på at ansætte en ny skoleleder, som skal afløse Elsebeth Søgaard. Og to lærer går på pension. Dem skal der også findes erstatning for. ”Vi håber også på at kunne få eleverne på besøg inden sommerferien, så de kan se deres nye lokaler, så de ved, hvor de skal være efter ferien”, siger Flemming Olesen. Flytningen skulle helst ikke skabe alt for meget forvirring for børnene. 176 elever er tilmeldt skolestart efter ferien.

Heldagsskole skal sikre overbygning

Tangsø Forenede Sportsklubber gør Flynder Skole mere attraktiv for de større elever med projektet Xtra Skoletid

November 2012 En længere skoledag med mere idræt og utraditionelle fag, der skal bevare de ældste klasser på Flynder Skole, er kommet godt fra start. Det var udsigten til, at alle overbygningselever skulle samles i Lemvig, der fik lokale kræfter på Bækmarksbro-egnen til at lægge hovederne i blød. ”I stedet for bare at råbe op og være utilfredse ville vi prøve at finde ud af, hvad vi så kunne tilbyde i stedet. Hvad vi selv kunne bidrage med”, forklarer Niels Østergaard, der er formand for Xtra Skoletidsudvalget i Tangsø FS. Ved fælles indsats er det nu mundet ud i projektet X-tra Skoletid, som er et samarbejde mellem flere lokale foreninger, klubber og Flynder Skole. Mere skole morgen og eftermiddag Ordningen der, som navnet antyder, indebærer en længere skoledag for eleverne, består af to tiltag: Hver af ugens dage møder 4. til 8. klasse i Tangsø Centret, hvor den står på en halv times morgenidræt ved sundhedscentrets fysioterapeuter.

”Det gør vi for at styrke motivation og selvværd. Og så møder eleverne friske op til undervisningen. Det er i tråd med undersøgelser, der viser, at motion gør eleverne mere modtagelige og indlæringsparate”, forklarer Niels Østergaard. Men også tiden om eftermiddagen er udvidet med en hel palet af nye valgfag. I stedet for de 30 til 40 timers valgfagsundervisning, folkeskolerne normalt udbyder om året, tilbyder Flynder Skole nu hele 128 timer på et skoleår. Valgfagene ligger nu på to dage i stedet for én, nemlig både mandag og torsdag. Det skal være sjovt

Det er mere utraditionelle fag som friluftsliv, motorlære, IT, science og unglederuddannelsen, de unge nu kan vælge imellem. ”Vi skal jo ikke blande os i skolens faglige funktion og undervisning. Det her er et supplement til skolen og et forsøg på at lave noget for dem, der gerne vil lidt væk fra bøgerne. Alle elever skal gerne føle, at de kan vælge noget, som er inden for deres interesser, så den ekstra skoletid ikke bliver træls men sjov”, siger Niels Østergaard.

! D I T E L

O K S A R X-T En længere skoledag med mere idræt og utraditionelle fag, der skal bevare de ældste klasser på Flynder Skole, er kommet godt fra start. Det var udsigten til, at alle overbygningselever skulle samles i Lemvig, der fik lokale kræfter på Bækmarksbro-egnen til at lægge hovederne i blød. ”I stedet for bare at råbe op og være utilfredse ville vi prøve at finde ud af, hvad vi så kunne tilbyde i stedet. Hvad vi selv kunne bidrage med”, forklarer Niels Østergaard, der er formand for Xtra Skoletidsudvalget i Tangsø FS. Ved fælles indsats er det nu mundet ud i projektet X-tra Skoletid, som er et samarbejde mellem flere lokale foreninger, klubber og Flynder Skole. Mere skole morgen og eftermiddag Ordningen der, som navnet antyder, indebærer en længere skoledag for eleverne, består af to tiltag: Hver af ugens dage møder 4. til 8. klasse i Tangsø Centret, hvor den står på en halv times morgenidræt ved sundhedscentrets fysioterapeuter. ”Det gør vi for at styrke motivation og selvværd. Og så møder eleverne friske op til undervisningen. Det er i tråd med undersøgelser, der viser, at motion gør eleverne mere modtagelige og indlæringsparate”, forklarer Niels Østergaard. Men også tiden om eftermiddagen er udvidet med en hel palet af nye valgfag. I stedet for de 30 til 40 timers valgfagsundervisning, folkeskolerne normalt udbyder om året, tilbyder Flynder Skole nu hele 128 timer på et skoleår. Valgfagene ligger nu på to dage i stedet for én, nemlig både mandag og torsdag.

Det skal være sjovt Det er mere utraditionelle fag som friluftsliv, motorlære, IT, science og unglederuddannelsen, de unge nu kan vælge imellem. ”Vi skal jo ikke blande os i skolens faglige funktion og undervisning. Det her er et supplement til skolen og et forsøg på at lave noget for dem, der gerne vil lidt væk fra bøgerne. Alle elever skal gerne føle, at de kan vælge noget, som er inden for deres interesser, så den ekstra skoletid ikke bliver træls men sjov”, siger Niels Østergaard. Klar skoleprofil Planen er, at de mange valgfag skal være med til at give Flynder Skole en klar og attraktiv profil. Skolen i Bækmarksbro er den eneste skole med en overbygning på strækningen fra Ulfborg til Lemvig, og når elever fra mindre skoler i området skal vælge overbygning, er håbet, at de vil vælge Flynder Skole i stedet for eksempelvis Lemvig eller Holstebro. ”Ligeledes er det jo dyrt at gå på efterskole. Vi håber, at de mange tilbud vil gøre det mere attraktivt for de unge at blive på skolen et ekstra år i stedet for at tage på efterskole, hvor man jo også typisk tager hen for at få noget mere socialt og nogle andre fag end de traditionelle”, forklarer Niels Østergaard, der fortæller, at heldagsskole-ordningen efter hans opfattelse er en tendens, der breder sig andre steder i landet, da den har flere fordele end en attraktiv skoledag: ”Det er også en fordel for familielivet, der kan være svært nok at få til at hænge sammen i en travl hverdag. Det er rart, hvis børnene kommer hjem ved fire-fem tiden og allerede har været til musik eller sport og derfor ikke skal af sted igen”. 29

! D I T LE

O K S A R X-T Giver lokal fællesskabsfølelse På Flynder Skole er man glad for opbakningen. Både hos elever og ledelse. ”Det er et rigtig flot og spændende initiativ. Det er dejligt, forældrene og andre i lokalsamfundet på den måde tænker over, hvad det er for en skole, de gerne vil have. Det betyder rigtig meget med så god en forældreopbakning”, siger skoleleder Elsebeth Søgaard og fortsætter: ”Det, at det er lokale folk og foreninger, der er involveret, det giver en god fællesskabsfølelse omkring overbygningen”. Og indtil videre har skolen ikke oplevet nogen sure miner over den ekstra tid eller den ekstra motion. ”Man kunne godt have frygtet, at der så er nogen, der først møder kvart i ni, når morgenidræt er slut. Men tvært imod har vi fået mange tilbagemeldinger fra elever, der synes, det er dejligt at få sig rørt. Især efter en lang bustur. Og de mange valgfag er blevet modtaget rigtig godt”, siger Elsebeth Søgaard. Fedt med så mange valgmuligheder Laura Bisgaard, elevrådsformand, er helt enig med skolelederens analyse efter første periode med den nye X-tra Skoletidsordning. Hun er 13 år og går i 7. klasse på skolen. ”Jeg synes, det er rigtig dejligt at komme ud og få rørt sig og komme i gang fra morgenen af”, forklarer hun og fortæller, at morgenidræt både indeholder løb, zumba og gymnastik, hvor gymnastikken er hendes egen favorit. I det hele taget kan Laura Bisgaard godt lide muligheden for at

komme lidt væk fra det stille liv med næsen i skolebøgerne. Det er især de aktive og kreative fag, der tiltrækker hende ved den nye ordning. I dette efterår går hun til musik og på unglederkurset. Til januar skal hun have friluftsliv og billedkunst. ”Jeg synes, det er fedt, at vi har så mange valgmuligheder. Jeg er rigtig glad for unglederuddannelsen, for det er spændende og også praktisk. Hvis jeg nu gerne vil være træner engang, så har jeg uddannelsen til det. Og så er det dejligt, man også kan gå til musik. Det er mega fedt, man må vælge lige det instrument, man vil og så lære at spille på det”, siger Laura Bisgaard, der spiller trommer på valgfagsholdet. Hun synes i det hele taget, X-tra Skoletidsudvalget har været gode til at finde fag, som interesserer eleverne. ”Jeg tror, de fleste synes, det er rigtig godt, at vi nu har alle de fag, vi ikke havde før. For eksempel har vi jo nu motorlære og den slags også. Jeg kan godt lide, at de (X-tra skoletidsudvalget, red.), inden de lavede ordningen, kom rundt med nogle ark, hvor vi skulle sætte kryds ved, hvad der interesserede os. Det er godt, at der på den måde er taget hensyn til, hvad vi kunne tænke os som elever i processen”, siger Laura Bisgaard. Hun fortsætter på Flynder Skole i 8. klasse til næste år. I niende klasse skal hun på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole. Synergi-effekt Også formanden for X-tra Skoletid er tilfreds, da han skal gøre status over første periode med ordningen. ”Jeg synes, det hele er kommet rigtig godt i gang. Vi har haft et rigtig godt opstartsforløb med mange møder både med forenin-

ger, skole, tillidsmænd og forældre. Og vi har haft et godt samarbejde med alle. Vi har ligeledes også været meget heldige med de mange gode undervisere, der er kommet på holdene”, siger Niels Østergaard, der også har fået positive tilbagemeldinger fra skole og elever: ”For eksempel tager jeg det som en succesoplevelse, at når eleverne på it-holdet er syge, så deltager de alligevel hjemmefra via nettet. Det er da engagement”. Og vigtigst af alt: der har da heller ikke været tale om lukning af overbygningen på Flynder Skole, siden ordningen trådte i kraft. Skolen, der lige nu har ottende klasse som højeste klassetrin, er bevilliget en niende klasse. Nu er håbet, at de mange valgfag kan være med til at skaffe elever til at starte en klasse. Men det er dog også nødvendigt at kæmpe ekstra for skolen og andet, der kan holde liv i de små samfund, mener Niels Østergaard. Til gengæld skulle alle gerne få noget ud af anstrengelserne. ”Nu har vi unglederuddannelsen. Den gavner jo klubberne, når de mangler unge trænere til for eksempel håndbold. Vi har musikholdet, som måske giver eleverne blod på tanden til at fortsætte på musikskolen. Friluftslivsholdet køres i samarbejde med de lokale spejdere, så måske det ansporer nogen til at melde sig ind her, hvis de får smag for det. På den måde skulle projektet gerne have en afsmittende effekt”, siger Niels Østergaard.

X-tra Skoletid

X-tra Skoletids-udvalget hører under Tangsø Forenede Sports-klubber. I samarbejde med Flynder Skole har udvalget stået for en ordningen, der indeholder fast morgenmotion for 4.–8. klassetrin. Samt hele 12 valgfag: Science, boldspil, IT, Motorlære, Musik, Friluftsliv, Sløjd, Drama, Håndarbejde, Mad, Billedkunst og DGI’s unglederuddannelse. De unge får således 128 valgfagstimer årligt mod de 30–40 timer, der normalt udbydes. Valgfagene ligger mandag og torsdag, og der skiftes valgfag hvert halve år. Skolen dækker omkostningsmæssigt de timer, den er forpligtet til at udbyde. De ekstra valgfagstimer plus morgenmotionen sponseres af Tangsø FS. Det søges dækket ind via sponsorater og fonde. Ordningen trådte i kraft ved skoleårets start 2012.

Ny fritidsordning drives af forening Som den første kommune i landet overlader Lemvig Kommune driften af en fritidsordning til den lokale idrætsklub. Det bliver et pasningstilbud med fokus på leg og bevægelse, lover den nyansatte leder Juni 2013

Når det ringer ud efter skoletid i det nye skoleår fra august, er det til et helt nyt pasningstilbud til børnene. Driften af SFO’en, som nu blot kommer til at hedde FO for fritidsordning, overtages af Tangsø FS, og det kommer til at foregå i nyrenoverede lokaler i Tangsø–Gården. ”Vi har sagt ja til ordningen, fordi vi føler et ansvar lokalt. Ved at beholde vores egne børn efter skoletid så at sige, så er det også mere nærliggende, at de er her, når de skal dyrke deres fritidsaktiviteter senere, og det betyder jo noget for foreningslivet”, forklarer Kim Jørgensen, formand for Tangsø FS. Leg, bevægelse og socialt samvær Et af kravene i partnerskabsaftalen mellem kommunen og idrætsforeningen er, at der skal ansættes en leder med pædagogisk baggrund. Og det valg er faldet på Bitten Kvist Jakobsen, der beskriver jobbet som et absolut drømmejob. ”Jeg glæder mig rigtig meget til at starte det her projekt op. Det er lige netop sådan et job, jeg har drømt om, hvor jeg kan få lov at føre de visioner, som jeg har bygget op gennem erfaringen i mit arbejdsliv ud i virkeligheden”, siger Bitten Kvist Jakobsen og forklarer, at leg, bevægelse og socialt samvær kommer til at være nøgleord i den nye institution.

”Jeg har fokus på ’det hele barneliv’, så for mig er det vigtigt at arbejde for en rummelig institution, hvor vi har plads til alle slags børn. Og jeg vil arbejde for at få et godt samarbejde op at køre med skolen om at gøre en indsats, så ingen børn sidder og føler sig uden for eller bliver oversete. For det sociale er en meget vigtig faktor for trivsel”, siger Bitten Kvist Jakobsen. Hun forklarer, at hun gennem sit arbejdsliv, og de ting hun der har fået i sin ’rygsæk’ oplever, at hvis et barn ikke lærer sociale kompetencer og spilleregler i barndommen, får de svært ved at agere på sigt. ”Der skal vi hjælpe dem med at blive små, hele mennesker”, siger Bitten Kvist Jakobsen. I indsatsen for at få alle med spiller motion og sunde vaner også en vigtig rolle ifølge den nye leder. ”Vi kommer til at have en masse bevægelse og motion her i fritidsordningen. Men det skal være i form af leg for børnene. Så de oplever det som sjovt og socialt. Det er er jo når vi bevæger os og for eksempel spiller bold sammen, at vi griner og har det sjovt og oplever fællesskabet og samværet”, siger Bitten Kvist Jakobsen.

Caféordning og løbeklub Ud over det sociale aspekt har bevægelsen i hverdagen også en sundhedsmæssig effekt. Og det er også en af Bitten Kvist Jakobsens kæpheste. ”Motion er så vigtig for sundheden, og her kombinerer vi det med fokus på sund kost og et fundament for sunde vaner”, forklarer hun. Helt konkret er det planen at starte en løbeklub i fritidsordningen for børnene – en klub man på sigt håber, forældrene har lyst at tilslutte sig. Og derudover får børnene tilbud om frivillig cafétjeneste en uge ad gangen, hvor de er med i hele processen: planlægning og forberedelse af hele ugens eftermiddagsmåltider. ”På den måde får børnene viden om kost og indblik i, hvordan man for eksempel planlægger sin tid i et køkken og indkøb. Således får de alternativer til færdigretterne senere hen”, siger Bitten Kvist Jakobsen og understreger, at det ikke skal være en fanatisk institution: ”Selvfølgelig skal vi spise kage og drikke saftevand. Men altså kun til fødselsdage og ved særlige lejligheder. I hverdagen er det vand, groft brød og frugt og grønt. Og selvfølgelig må børnene gerne spille computer her, men det er bare ikke hele dagen.” På spørgsmålet om hun ikke tror, forældrene kan opfatte al den fokus på sundhed som en slags formynderi og bedreviden i forhold til børneopdragelse, siger hun: ”Nej, for jeg vil jo ikke være efter den enkelte forældre og sige, de skal leve på den her måde. Det er noget, der gælder for alle

her i institutionen. Og sundhed og socialt samvær er så vigtige grundsten for at forebygge livsstilssygdomme, at det har vi også et ansvar for, når børnene er her så meget af deres tid”. Fritidsordningen kommer på sigt også til at danne rammer om en ’aftenklub’ for de ældste elever to gange om ugen. Udover den nye leder, er der ansat en ung pædagogmedhjælper, Nikolaj H. Steensen, og Joan Jørgensen, som har arbejdet i SFO’en, inden denne lukkede, fortsætter i sit job i FO. Bindeled Det er Bitten Kvist Jakobsens håb, at fritidsordningen bliver et naturligt bindeled mellem de forskellige dele af børnenes hverdag. ”Vi vil tage imod børnene om morgenen inden skole og følge de mindste til skole, indtil det er inde på rutinen for dem. Derudover ligger vi så tæt på Tangsø Centret, at hvis et barn nu skal til badminton klokken 15.30, så sender vi bare vedkommende af sted, og så kan han eller hun komme tilbage til FO, til forældrene kommer og henter. Det er et stort plus, at alle institutioner ligger så tæt her, og vi kan samarbejde og dele faciliteter”, siger Bitten Kvist Jakobsen. Hun håber, de nye linjer og lokaler vil gøre fritidsordningen til et børnevenligt og populært fristed. Positive forventninger Før sommerferien var ni børn tilmeldt den gamle SFO-ordning. Men det er håbet, at de nye tiltag tiltrækker væsentlig flere.

Også formand for Tangsø FS, Kim Jørgensen, er spændt på den nye sæson og de nye initiativer. ”Jeg har meget positive forventninger til samarbejdet med Bitten. Det har været vigtigt for os, at en ny leder får mulighed for at sætte sit præg på fritidsordningen, og jeg synes, Bitten har nogen rigtig gode ideer, som også falder godt i tråd med det, at vi er en idrætsforening”, siger han. Den nye fritidsordning starter som nævnt op efter sommerferien, og der er åben for løbende tilmelding af børn fra 0.–7. klasse.

Bitten Kvist Jakobsen

- Ny leder af Tangsø FO - 43 år, opvokset på Jegindø og bor i dag i Bremdal - Gift og mor til tre piger i alderen 11, 13 og 26, mormor til en lille pige på seks måneder - Har sammen med sin mand firmaet PBJ-miljø APS - Forlader et job i Lemvig Kommunes Center for sociale tilbud - I 13 år tilknyttet som patientrådgiver og bistandsværge i psykiatrien - Har været i lære som kok, men blev senere uddannet som pædagog fra Kolding Pædagogseminarium - Har været ansat på Toulov Fritidscenter, souchef i Nørrelandsskolens SFO og leder af Krøyerhaven i Holstebro - ”De vigtigste kriterier for mig, da jeg søgte jobbet, var, at det var i et lille samfund, ligesom det, jeg selv kommer fra. Og jeg får mulighed for at sætte fokus på kost og motion. Nu glæder jeg mig mest til at møde børnene, det er en dejlig aldersgruppe og til samarbejdet med forældre og opleve det samspil, der er lokalt”, siger Bitten Kvist Jakobsen, om det hun er mest glad for ved sit nye job.

To børnehaver fusionerer i nyt børnehus Det har krævet mange måneders hårdt arbejde, at både børn, personale og forældre fra Fristedet i Møborg og Bækmarksbro Børnehus skal finde fælles fodslag efter sommerferien Juni 2013

Også hos områdets yngste borgere er der nyt i vente, og flyttefeberen i de to nu sammenlagte børneinstitutioner er vokset støt i takt med, at byggeriet af det helt nye børnehus i Bækmarksbro tager form. Det var et ønske om en børnehave fra områdets forældre i sin tid, der ligger til grund for Tangsø Børnehus, der dengang fik til huse i midlertidige bygninger ved siden af Flynder Skole. Det er nu over 30 år siden, så de midlertidige lokaler må siges at have gjort det godt. Til gengæld får børnene nu et splinternyt, lyst og tidssvarende børnehus beliggende lige ved Tangsø Centret. Her skal de flytte ind sammen med børnene fra Fristedet i Møborg. Den nye institution opkaldes efter den forrige med navnet Tangsø Børnehus. Godt samarbejde ”Vi har lagt et stort arbejde i at få det hele planlagt, så det går så gnidningsløst som muligt. Især har vi lagt vægt på at lave en masse fællesaktiviteter, så børn og personale i de to institutioner lærer hinanden at kende inden flytningen. Og det er gået rigtig godt”, siger Margit Klausen, leder af Bækmarksbro Børnehus gennem seks år.

Men der er også lagt en stor indsats i at få orienteret forældre begge steder så godt som muligt om processen. ”Der er jo mange grupper, der skal samarbejde i denne proces, men det er gået rigtig fint. Alle bakker op, og personalet har lagt rigtig mange ekstra timer og kræfter i processen”, siger Margit Klausen. Ingen sure miner Historien er fuld af eksempler på institutionslukninger i de små sogne, som ikke alle har været lige populære. Men sammenlægningen mellem Møborg og Bækmarksbro er gået nogenlunde fredeligt. ”De fleste har givet udtryk for, at de godt kan se, børnegrundlaget ikke så stort, så det er mere hensigts mæssigt at lægge os sammen. Og så giver det helt nye muligheder for os i Fristedet”, forklarer Marianne Kjer, leder af Fristedet og kommende leder af det nye Tangsø Børnehus. ”Vi har altid før været afhængige at, at der var økonomi til at bestille en bus, når vi for eksempel skulle herind til Tangsø Centret. Det er vi ikke længere”.

Margit Klausen tilføjer: ”Selvfølgelig er der altid utryghed og sorg, når man skal forlade noget, man kender. Men nu er alle kommet dertil, at vi glæder os til at tage fat på det nye. Og det er jo næsten historisk at få lov at være med til at åbne en helt ny institution og sætte vores eget præg på det”. Bevægelse, natur og drama For Marianne Kjer, leder af det nye børnehus, må de store visioner for den nye institution komme på plads, når alle er faldet til rette det nye sted, og mulighederne dermed viser sig. Dog er der ting, det er vigtigt at på plads inden flytningen: ”Vi har arbejdet på at lave et fælles regelsæt for børnehuset og på at samkøre vores traditioner. Men faktisk viste det sig, at vi har nogenlunde ens traditioner omkring jul, fastelavn, påske og

sommerfest og den slags”, siger Marianne Kjer og fortsætter: ”Og så er vi enige om, at den nye institution bliver med stort fokus på idræt, natur og drama. Det er ting, vi har dyrket før begge steder. Og der kommer vi jo til at ligge rigtig godt lige ved sportspladsen, Tangsø Centret og åen”. Derudover rummer det nye børnehus tre store grupperum, og personalet er derfor efter meget nøje udvælgelse sat sammen i tre teams, som selv skal stå for indretning af hver deres grupperum. Efter sommerferien er det planen, at børnene, efter lige så nøje overvejelse, deles ud på de tre grupper, så man enten kommer til at høre til Mariehønen, Sommerfuglen eller Snudebillen. Der er således styr på det meste, og nu venter den store opgave med flytning henover sommeren. Senest i uge 33 skal børnene være flyttet ind i det nye børnehus, der er normeret til i alt 60 børn.

Sundhed på flere planer Hos Tangsø Sundhedscenter i Bækmarksbro har man fokus både på fysioterapeutisk behandling og på en stor forebyggende indsats Oktober 2012 Et hus i bevægelse – det er nok den rette betegnelse for Tangsø Sundhedscenter i Bækmarksbro. Hver dag fra otte morgen til ti aften strømmer hundredvis af mennesker til og fra sundhedscentret til alt fra behandling, genoptræning, styrke- og motionstræning over efterfødselstræning til seniorsport. Og netop bevægelsesglæde er et nøglebegreb hos sundhedscentret. Her kommer mange forskellige mennesker med vidt forskellige baggrunde. Nogen genoptræner efter en skulderskade, andre kommer udelukkende for motion-ens skyld - eller for at udfordre sig selv. Alle træner i de samme lokaler under sundhedscentrets tag. ”Det er vigtigt for os med åbenhed og rummelighed. For eksempel i motionscentret, hvor så mange forskellige træner sammen. Der er plads til alle, og der er altid respekt for de skavanker, folk måtte komme med”, forklarer fysioterapeut Lisbeth Mogensen, der er daglig leder af sundhedscentret. ”Alle kommer med forskellig motivation. Det, der er vigtigt for os, er at finde ud af, hvad der virker for den enkelte. Det med at finde noget, man virkelig har lyst til, det er meget bedre, end at komme af sted for den dårlige samvittigheds skyld. Det er vigtigt at finde glæden ved at bruge sin krop”.

Fra træning til behandling Og der er da også træningsmuligheder for ethvert behov i sundhedscentret, der holder til i Tangsø Centret og deler faciliteter som fitnesscenter, idrætshaller og varmtvandsbassin. Sundhedscentret åbnede i 2005 med kun en enkelt fysioterapeut tilknyttet for at højne det faglige niveau i den træning, man kunne tilbyde i Tangsø Centret. I dag er der tale om en decideret klinik. Der er nu fire fysioterapeuter tilknyttet, som både står for motions- og træningshold og i særdeleshed fysioterapeutisk behandling og genoptræning. Det kræver ingen lægehenvisning at komme her, men fysioterapeuterne arbejder gerne sammen med lægerne, og man har mulighed for tilskud fra Sygesikringen Danmark og diverse sundhedsforsikringer. Desuden har sundhedscentret nu også lokale aftaler om opgaver, som man løser for Lemvig Kommune. Og klinikken har et stort opland, hvorfra folk gerne kører langt for at komme til behandling. ”Vi har mange både fra Ulfborg, Vemb, Lemvig og Thyborøn”, siger Lisbeth Mogensen, der er glad for, at sundhedscentret har opnået sådan en høj kvalitet gennem årene. Flere specialer Lisbeth Mogensen peger især på tre elementer, som gør, at folk 39

gerne kører langt til klinikken: Dels trækker det store, varme træningsbassin, som ikke findes andre steder i kommunen. Det er ideelt til træning af mange patientgrupper. Vandets opdrift er skånsom for kroppens led, mens vandmodstanden giver en effektiv træning. Mange, der har svært ved at finde gode udgangsstillinger på land, som de kan tåle at træne i, kan boltre sig i vandet. Det gælder for eksempel folk med osteoporose. ”Derudover har jeg gennemgået Region Midtjyllands forløb ’Udvidet Rygudredning’, som derved er et speciale for klinikken. Så mange ryg- og nakkepatienter søger hertil af den grund”, siger Lisbeth Mogensen og forklarer for det tredje, at de andre ansatte også har flere specialer at byde på. ”Vi forsøger hele tiden at videreudvikle os på personalefronten, så vi ofte får nye værktøjer og ny inspiration. Malene Krogsgaard arbejder med akupunktur, og Vibeke Gundersborg er uddannet kostvejleder og pilatesinstruktør. Lone Refsgaard, som er sidst ankomne fysioterapeut, er ved blive personlig træner og kostvejleder. På den måde holder vi os ajour og kan tilbyde flere ting og bedre behandling”, siger Lisbeth Mogensen. Genoptræner efter lammelse I svømmehallen er der i dag fuld aktivitet med et stort hold, der laver vandgymnastik. For ikke så længe siden tog graviditetsholdet af sted. Og lige nu er der kun sporadisk aktivitet ved træningsmaskinerne i motionscentret. Men nu er det til gengæld også tid for ’almindelige’ fysioterapipatienter. 40

En af dem, der benytter fysioterapien i Sundhedscentret, er Niels Jørgen Jensen, 61. Også bare kaldet Julle, da han har fødselsdag juleaften. Han sidder klar og bliver nu kaldt ind i behandlingsrummet til Lisbeth Mogensen. Julle har boet i Bækmarksbro i 25 år og er gennem årene kommet meget i Tangsø Centret, hvor han har spillet badminton og siddet i badminton- og tennis-udvalget. I dag kommer han dog af andre grunde. Han er halvsidig lammet på grund af kræft. Og Julle er glad for behandlingstilbuddet i sit gamle idrætscenter: ”Det giver mig det hele! Det er med til at holde mig oppe. Ellers ville jeg bare gå rundt derhjemme. Og der får jeg altså ikke lavet alle de øvelser selv, jeg skal”, siger Julle og ser over på sin fysioterapeut: ”Joh, Julle skal hundses lidt med”, er de enige om. Træningen er forskellig fra gang til gang, alt efter hvad Julle har brug for. Han er stadig i kemo-behandling, så det svinger lidt op og ned. ”Men alt i alt går det fremad”, siger han. Det er især balance- og stabilitetstræning samt træning af funktioner, som gang, greb og forflytninger, Julle har brug for. Og lige nu er han inde i en opsvingsperiode. ”Før sommerferien kom jeg hertil i kørestol. I dag går jeg herind ad døren uden så meget som en stok”, forklarer han. Snart er han igen klar til at træne på hold, det giver også noget socialt. Julle er sikker på, at han ikke selv havde kunnet træne sig til så gode resultater derhjemme.

Forebyggende bevægelse Men én ting er de brugere, der kommer for decideret behandling og genoptræning i sundhedscentret. En anden er den store forebyggende indsats, der også karakteriserer fysioterapeuternes arbejde. Motion er som bekendt godt både for krop og sjæl, og de lyse og luftige lokaler fulde af træningsredskaber, varmtvandsbassinet og de to haller og spejlsalen, giver nemlig rige muligheder for alle mulige former for bevægelse. Og de bliver flittigt brugt af mange forskellige hold gennem ugen, lige fra seniorgymnastik, spinning, boldhold, fysiopilates, ryghold og crossfit. Både for unge og gamle Som noget helt nyt har sundhedscentret i år indgået et samarbejde med Flynder Skole i Bækmarksbro i et helt unikt projekt. Hver morgen klokken otte strømmer over hundrede skolebørn ind i centrets haller til en halv times morgenmotion. Her er en hel palet af motionsformer i sving; der gås og løbes udendørs, der dyrkes crossfit, zumba, rytmisk dans og akrobatik og leges forskellige idræts- og motionslege. Aktiviteterne foregår på tværs af klasser, køn og andre grupperinger, så eleverne kommer til at samarbejde og lære hinanden bedre at kende. ”Det er et forsøg på at øge børnenes undervisningsparathed og indlæringsevne gennem bevægelse. Nogen bruger morgenmotionen til at få brændt noget krudt af, andre til lige at vågne ordentligt. Alt sammen gør børnene mere klar til skoledagen”,

fortæller Lisbeth Mogensen om projektet, der har kørt siden sommerferien. Ud over at motion er sundt, og ifølge undersøgelser også er indlæringsforbedrende, så ser Lisbeth Mogensen også de mentale og sociale aspekter, som hun håber, vil komme børnene til gode: ”Når man udfordrer sin krop på så mange forskellige måder og opdager noget nyt, man kan, så styrker det selvværdet, og man bliver på den måde forhåbentlig mere tilfreds med sin krop og sig selv. Og så er der endnu det sociale aspekt, at dem man leger med, mobber man ikke”. Men det er ikke kun hos de helt unge, motionen bruges forebyggende. Også den ældre generation på 60+ er bevidste om vigtigheden af motion i en sund livsstil. To gange om ugen er der seniorgymnastik i sundhedscentret. ”Og det er ikke bare et hyggehold, hvor folk kun kommer for det sociale. De vil udfordres og have god intensitet og variation i træningen”, forklarer Lisbeth Mogensen. Hun arbejder i øjeblikket på at oprette et veteranhold for ældre, som gerne vil træne for at bevare kondi og funktionsevne, men for hvem seniorholdets intensitet er lige højt nok. Forberedelse til arbejdsmarkedet En gruppe som måske kan siges at være lige midt i mellem behandling og forebyggelse er holdet for sygedagpengemodtagere, som centret kører for Lemvig Kommune. De 30 deltagere på holdet har otte timers træning hver uge og

to timers teori ved en psykoterapeut. Dette er en meget blandet gruppe med alt fra mennesker med stress og depression til skulderskader eller andre fysiske arbejdsskader og mén. Men fælles er, at de er sygemeldt fra deres arbejde med de udfordringer, der følger med dette. Den fysiske træning skal være med til at styrke og genoptræne, og sammen med den teoretisk undervisning skal det gerne give redskaber og styrke til at komme tilbage på arbejdspladsen og til at passe bedre på sig selv, når man er vendt tilbage. Flere gode end dårlige dage Anette, 52, går på sygedagpengemodtagernes hold hver dag. Et tilbud, som har hjulpet hende meget. Hun har gået på holdet siden marts. ”Før jeg kom på holdet, var det en stor udfordring bare at komme op om morgenen, og komme i bad og komme i tøjet. Men så hørte jeg om én, der havde gået her, og som det virkelig havde hjulpet”, forklarer hun. Så på trods af sit manglende overskud søgte Anette om at komme med. Og selvom det var et kæmpe spring, da der kom en plads, slog hun til og skulle nu ikke bare kæmpe for at komme op om morgenen, hun skulle også ud af døren til en lang køretur. Men Anette har ikke fortrudt. ”Jeg kunne mærke en god udvikling. Den første måned kunne jeg kun passe det her. Jeg sov med det samme, jeg kom hjem. Den anden måned skulle jeg sove knap så meget. Og nu skal jeg bare have en lille lur, så har jeg overskud til andet også”, fortæller Anette, der også forklarer sin positive udvikling sådan: ”Før var mine gode dage lette at tælle. Nu har jeg langt flere gode end dårlige dage. Jeg kan ikke passe et fuldtidsjob, men det skal jeg jo heller ikke endnu”. Faktisk er Anette kommet så langt, at der planlægges et arbejdspraktikforløb, hvor man starter med at arbejde få timer ad gangen. Det havde hun ikke troet muligt i foråret, da hun begyndte i sundhedscentret. Det personlige er vigtigt Men ifølge Anette er det ikke kun træningen, der hjælper. Det har især været teori-delen, der har spillet ind – selvom det har været hårdt. Faktisk hårdere end den fysiske træning. ”Jeg var blevet informeret om, at det ikke var sikkert, jeg kun-

Tangsø Sundhedscenter www.tangsoecentret.dk/sundhed

Holder til i Tangsø Centret. Åbnede i 2005. Har fire fysioterapeuter tilknyttet.

Det kræver ingen lægehenvisning at få behandling i centret, kun hvis man er medlem af Sygesikringen Danmark eller andre sundhedsordninger og skal have tilskud. Fysioterapeuterne i centret står for undersøgelse og udredning, fysioterapeutisk behandling og genoptræning. Derudover køres der individuel og holdtræning for vederlagsfripatienter for Lemvig Kommune, det vil sige patienter med for eksempel sclerose, gigt, parkinson og KOL. Fysioterapeuterne kører også ud til genoptræning af børn for kommunen.

ne rumme det, da jeg startede. Fordi, når man har været igennem sådan et forløb, som jeg har, så kan den slags godt rippe op i det hele igen. Og det var også rigtig hårdt. Jeg glemmer aldrig, hvordan det var efter de første par gange,” siger Anette, der dog hang i. ”Og man får redskaber der, som jeg håber, jeg kan bruge nu. Redskaber, som giver en troen på, at der er lys for enden, selvom man skulle ryge helt ned i et hul igen”. Men udover teorien er der endnu en vigtig ting: Det sociale på holdet. ”Vi taler jo sammen, når vi mødes på holdet. Og selvom vi bare får en hurtigt kop kaffe i ti minutter, så er det alligevel meget værd. Og så vil jeg nævne fysioterapeuterne her i centret. Når vi træner, så kommer de rundt, og man får øjenkontakt. De ser én og fornemmer, hvor man er. Så føler jeg, man ikke bare er en ting. Og det er dejligt, jeg ved de står bag én og holder øje med, om man trives”. Bevægelsens cyklus Sundhedscentret holder til i Tangsø Centret, som en selvstændig del ved siden af alle de mange andre tilbud i centret. Og det er en stor fordel. ”Vi nyder jo godt af, at vi deler de gode faciliteter med andre her i centret. Ellers havde vi slet ikke haft de muligheder, vi har. Og så har vi et godt samarbejdet med de andre tilbud her”, forklarer Lisbeth Mogensen. For eksempel laver centrets køkken gerne mad til kursister på sundhedscentrets hold til arrangementer. Og sundhedscentrets efterfødselshold lægger deres tid lige efter svømmeklubbens babysvømning, så mødrene ikke skal af sted to dage. ”På den måde har vi alle glæde af hinanden. Og de mange andre motionister, institutioner og idrætsforeninger, og hvem der ellers kommer her i huset, er jo med til at skabe liv og stemning”, siger Lisbeth Mogensen. Nu er dagens træning for sygedagpengemodtagerne netop slut. Næste hold er motionstræning for kræftramte og svømning for børn. Oven i alle de andre brugere af motionscentret og fysioterapien og hallerne. Og i morgen klokken otte vælter skolebørnene atter ind i huset hos Tangsø Sundhedscenter, hvor netop bevægelsesglæden står i centrum.

Centret rummer også Lemvig Kommunes sygedagpengehold, som er et tre-måneders forløb for sygedagpengemodtagere. Udover det rent fysioterapeutiske står sundhedscentret for: • Crossfit-træning • Seniorsport • Efterfødselstræning + vandgymnastik for gravide • Fysiopilates • Spinning • Vandgymnastik på forskellige niveauer fordelt på femten hold • Samt det nye forsøg med morgenmotion på Flynder Skole Centret tilbyder også, at man kan bestille en Body-Age test, så man kan få kortlagt, hvordan ens fysiske form er i forhold til den alder, man har.

Her kommer man ned i tempo Hverdagen er hektisk for det moderne menneske. Tangsø Wellness i Bækmarksbro er en lille oase, der tilbyder en modvægt til det høje tempo. Her skal man ikke maile eller passe sin telefon. Her skal man bare være August 2013 Varmen tager imod en i en nærmest kærlig omfavnelse, med det samme man træder ind i wellness-lokalerne. Ikke en kvælende varme, men en rar varme, som følger en igennem opholdet, og får kroppens muskler og led til at slappe af. Sammen med vandet, der med sin rislen, klukken og brusen, danner en beroligende lydkulisse, er varmen og afslapningen medvirkende til at skabe et lille pusterum for krop og sjæl. Wellness-centeret åbnede i sommeren 2007 i forbindelse med den tredje udbygning af Tangsø Centret siden år 2000. Wellnessafdelingen var tænkt som et ekstra ben, der skulle supplere centerets andre tilbud, forklarer centerleder Orla Østerby. Således kan firmaer nu købe wellness til medarbejderne efter et kursus eller en konference i centerets kultursal. Overnattende i Tangsø Hytteby kan få lidt ekstra forkælelse under et ’Grand Cruophold’, der også indeholder en wellnesspakke. Og endelig er wellness naturligvis åbent for alle andre, der også måtte trænge til lidt afslapning og forkælelse. Mange rystede dog dengang på hovedet af projekt ’wellness i det vestjyske’. Hvordan skulle man kunne trække folk nok til for at få det til at køre rundt? Og det har da også været en sej vej at gå, medgiver Orla Østerby. Men trods en stille start er der kun 44

blevet mere og mere at lave, så centerlederen er tilfreds og optimistisk. Fremgang trods krise Også leder af wellness, Tina Zimmer, bekræfter, at vestjyderne har taget wellness-begrebet til sig. ”Da jeg først kom her til i 2010, var det som regel kun nogle timer om ugen, der reelt var booket op her, men nu er her rigtig travlt, og jeg har ekstra hjælp på indimellem ved Carla, som er tilknyttet, og som er rigtig dygtig og specialiseret i andre behandlinger end mig, så det passer rigtig godt”, forklarer Tina Zimmer, der også fremhæver, at wellness’et kun har fået flere gæster under krisen. Selvom man skulle tro, det var nogle af de ’ekstra udgifter’, danskerne har skåret væk under spareøvelserne i privatøkonomien. ”Tværtimod har vi fået flere og flere gæster, selvom vi er startet op under krise,” siger Tina Zimmer og forklarer: ”Jeg tror, det hænger sammen med, at presset på arbejdsmarkedet er steget betydeligt. Folk er på hele tiden. Der er altid lige mails eller telefoner at besvare. Ingen kan holde til at stresse af sted med 160 i timen uafbrudt, så der er kommet større fokus i dag på, hvor vigtigt det er at komme ned i gear engang imellem.

Og her er wellness-begrebet meget vigtigt”. I dag har Tangsø Wellness både lokale brugere men også brugere, der kører fra Herning, Århus, Aalborg, Viborg og internationale gæster fra Norge og Sverige. Her stresses af En af de ting, Tina Zimmer elsker ved sit arbejde, er at opleve folk falde ned og få ro på. ”Jeg ser tit, hvordan folk kommer herind og ser helt stressede ud i ansigtet, og efter lidt tid her så falder skuldrene ned. Spa betyder netop ’helse gennem vand’, og jeg synes, det er meget rammende for det her sted”, forklarer Tina Zimmer, mens hun viser rundt i wellness’ets mange muligheder for at lade sig svøbe ind i varmen og vandet - og lade job, mobiltelefon og børn passe sig selv et par timer. Man kan for eksempel sætte sig i massagebassinet, hvor vanddyser sender masserende vandstråler mod ryg og lænd. Her bliver mange gerne siddende en rum tid og lader vandet arbejde, fortæller Tina Zimmer. Vand og varme forenes også i dampbadet, der kan sluttes af med en kold dukkert for de friske. I det hele taget er der mulighed for et koldt gys flere steder under opholdet. Noget mange viger langt uden om, når de lige kommer ind første gang, fortæller Tina Zimmer, der dog tilføjer, at langt de fleste med tiden faktisk får mod på at prøve varme-kulde kombinationen, der blandt andet øger blodcirkulationen. For de særligt varme-elskende er en tur i saunaen en mulighed. 95 grader står termometeret på i dag. Eller bare et afslappende hvil på den opvarmede Hammambænk. Endelig kan man også bare sidde lidt i hyggehjørnet og læse, spise lidt nødder eller drikke kaffe.

Tangsø Wellness

Tangsø Wellness ligger i Tangsø Centeret og har åbent tirsdag og torsdag kl. 18.00-20.30, lørdag kl. 14.00-17.00 samt efter aftale. Aldersgrænsen er på 16 år. En adgangsbillet til fri afbenyttelse af alle wellness-faciliteter koster 85 kroner. Med i billetten er der også adgang til den nyrenoverede svømmehal, der ligger lige ved siden af. Derudover tilbyder Tangsø Wellness et stort udvalg af behandlinger: Ansigtsbehandlinger, fodpleje, massage, kvindeforkælelse, herreforkælelse og forskellige andre ’forkælelsespakker’. Prislejet ligger omkring 275 kr. for en fodbehandling, 450 kr. for en ansigtsbehandling. Pakkerne, der indeholder forskellige behandlinger i kombination, koster fra 275 kr. til den store luksuspakke til 795 kr.

Forkælelse og venindehygge Efter rundvisningen er det tid til at begynde aftenens behandlinger. En af Tangø Wellness’ faste brugere er Christina Vejs Nielsen, og hun har i dag bestilt en ansigtsbehandling. Hun nyder sine wellness-besøg i fulde drag: ”Det er ren afslapning og forkælelse. Jeg har, som så mange andre, fuld skrald på på arbejde og en temmelig travl hverdag. Så er det bare skønt at komme herhen og komme ned i gear igen. Det synes jeg, man skal unde sig selv”. Første gang Christina Vejs Nielsen kom i Tangsø Wellness var i december 2008. ”Min søster og jeg hjalp min mor i haven en dag den sommer. Eller det vil sige, det var nu så varmt, at vi mest sad og drak hvidvin i skyggen. Men vi fik vores ’betaling’ alligevel, og det var et gavekort hertil. Og efter første besøg tilbage i 2008 er vi kommet fast hver eneste måned siden”, siger Christina Vejs Nielsen. Hun driver sammen med sin far ’Grangaarden’, en virksomhed i Klosterheden, der producerer småplanterne af Nordmannsgran, der senere bliver til juletræer. Hun er mor til to piger samt sin mands to børn. Så der er nok at se til. Christina Vejs Nielsen samt hendes mor og søsters begejstring for wellness smittede hurtigt til resten af familiens kvinder, venner og kolleger. Nu er hele 15 kvinder i alderen 25 til 72 med på holdet en gang om måneden. Til spisning i cafeen og wellness. ’Tangsø-sildene’ kalder kvindeholdet sig, og de spreder liv i wellness’et, når de mødes. ”Så hygger vi jo og snakker. Det er en dejlig måde at være sammen på, for man skal bare slappe af, og man får spurgt til hinanden. Så det er tre-fire timers forkælelse og lidt sladder”, griner Christina Vejs Nielsen.

Til alle behandlinger benyttes produkter fra ’Minus 417’, der indeholder mineraler og vitaminer fra Det døde hav. Alle produkter er parabenfri og kan købes med hjem fra wellnessbesøget. Tangsø Wellness holder også mange polterabendarrangementer, venindegruppe-aftner og andre gruppearrangementer, og har de seneste år også haft mange skoleklasser på besøg. Tina Zimmer, der er leder af Tangsø Wellness er 46 år og lægeeksamineret kosmetolog, wellness-massør og fodplejer. Hun bor i Struer og er gift med Søren. Tina Zimmer har en voksen søn og tre papbørn, tre børnebørn og et fjerde på vej. Carla Buie, hudterapeut, wellnessterapeut og ansigtszoneterapeut, er også tilknyttet Tangsø Wellness. Læs mere om Tangsø Wellness og de forskellige behandlinger på www.tangsoecentret.dk/wellness

Tid til at mærke efter Udover det sociale og venindehyggen er det især den afstressende atmosfære, der tiltaler de trofaste Tangsø-sild. ”Her er bare en skøn, varm atmosfære, og man slapper af her. Jeg skal tage stilling til 1000 ting hver dag på arbejde, men her skal man ikke tage stilling til noget. Der kommer man bare, og så skal man bare være. Og det er vigtigt at tage sig tid til”, siger Christina Vejs Nielsen. Tina Zimmer nikker bekræftende. ”Alle har brug for et pusterum, og wellness er løsningen for rigtig mange. Når man stresser af sted uafbrudt, så mærker man ikke sig selv. Det er der tid til her. Det er så selvfølgelig forskelligt fra person til person, hvad wellness er. For nogen er det bare at komme herned og sidde i massagebassinet, andre igen bestiller behandlinger. Men for alle er dét, at man gør noget godt for

sig selv og plejer sig med til at give velvære både på det ydre og indre plan. Og det håber jeg, er den oplevelse folk går herfra med”, siger Tina Zimmer. Selvom wellness-gæsterne har et vidt aldersspænd, er der er dog en skævhed i forhold til køn. Især kvinderne har taget wellness’et til sig, og de fleste gæster er af hunkøn. Men mændene kommer også nu, ifølge Tina Zimmer. Som regel er det mænd, der er slæbt med af koner eller kærester. ”Men de bliver også bidt af det og kommer igen. Sådan er det med de fleste. For mange er det grænseoverskridende at skulle gå rundt i badetøj og den slags, men når først de har prøvet det og set, at det gør alle andre også, og de oplever, at det kan de sagtens. Så bliver mange forfaldne til at komme og få ladet batterierne op. Så de mange glade gæster er også noget af det, jeg elsker ved mit arbejde her”, siger Tina Zimmer.

Tangsø Centret

Tips fra kosmetologen

Tangsø Centret ligger i Bækmarksbro og er base for Tangsø Forenede Sportsklubbers mange aktiviteter. Centret rummer en bred vifte af sportsfaciliteter såsom sportshal, multihal, fitnesscenter og svømmehal. Udover Tangsø Wellness har også Tangsø Sundhedscenter, hvor fire fysioterapeuter er tilknyttet, til huse i centret.

Huden er kroppens største organ, og hudpleje optager stort fokus i Tangsø Wellness. Ansigtsbehandlingerne er en af de mest populære behandlinger. Her kommer et par fif fra Tina Zimmer til, hvordan du også selv kan pleje dit ansigt på en billig og naturlig måde. Helst med økologiske produkter:

Endelig er Tangsø Centret også rammen for festlige begivenheder. Kultursalen med plads til 150-170 gæster lejes ud til såvel konferencer og kurser samt til aftner med fest og farver, hvor maden leveres af centrets køkken. Derudover har Lillesalen ved siden af plads til 40–50 spisende gæster.

Har du fedtet hud, kan du piske et par æggehvider. Lægge massen på ansigtet som en maske og lade det sidde 10 minutter.

Mangler man et sted at overnatte efter festen, er muligheden lige ved hånden i de syv luksushytter, som centret udlejer i ’Tangsø Hytteby’. Hytterne udlejes også i forbindelse med konferencer, kurser eller man kan prøve et Grand Cru-ophold, der indbefatter wellness og middag. I forbindelse med byfornyelsen i Bækmarksbro er pladsen mellem Tangsø Centret og købmanden, Tangsø Torvet, renoveret og sat i stand, og en udendørs legeplads er etableret. Torvet udsmykkes endvidere med et nyt kunstværk, der afsløres til Åben by-arrangementet den 24. august.

Har du derimod tør hud, prøv med æggeblommer i stedet. Olivenolie, banan eller avocado er ligeledes gode råvarer at lave fugt- og vitamingivende masker af. Honning er naturens eget antibiotika, som har en desinficerende virkning, så har du uren hud, kan du lave en maske af honning og havregryn. Derudover er rørsukker fantastisk til at peele huden med (fjerne døde hudceller, red.), og kamillete udgør en skøn og naturlig skintonic. Teen holder sig 24 timer i køleskabet, så skal du lave en ny.

Lemvig Struer

Bækmarksbro

Yderligere Info: www.Tangsoecentret.dk www.baekborger.dk Se: tv-programmet “Bækmarksbro - bæverens by”, der findes under LandsbyTV på Youtube

COMPLOT.DK 13470

Holstebro