334
41 v7
Guds kirkes grund alene er Kristus, Gud og mand; den er ej bygt af stene, men skabt ved ord og vand af ham, som kom at vinde på jord sin himmelbrud og gav sit blod for hende at fri af trældom ud.
Lille Guds barn i verden her, hold dig da til din Fader nær! Spørg om hans magt og kærlighed, stol kun på ham og hvil i fred! O, Gud ske lov!
Den er endnu den samme, har fælles kendingsråb i hver en folkestamme: én drot, én tro, én dåb. ét helligt navn den ærer, ét brød den lever af, ét håb i hu den bærer, én nåde Gud den gav.
266
I ringe kår, i trængsel, i kampens tummel hed, den venter her med længsel fuldendelse og fred. Den beder Gud at virke det syn, den hårdt attrår, da Herrens sejerskirke sin sabbatshvile får.
Før du selv striden for de børn så svage, tving du vor fjende, driv hans magt tilbage, hvad sig mod dig og dine vil ophøje, selv du nedbøje! Fred udi kirken vi af dig begære, fred udi landet du os og beskære, fred udi hjertet du for alting give! Hos os du blive!
I N D V I E L S E
T H Y B O R Ø N
K I R K E
Mathäus Apelles von Löwenstern 1644 Dansk 1740 COMPLOT 11061.134
Lad fjenderne kun bramme og smile med foragt, når splid vil kirken lamme og krænke Herrens pagt; Guds folk dog vagter sætter og spejder natten lang; snart vendes tårenætter til morgengry med sang.
Mægtigste Kriste, menighedens Herre, den du har tegnet med dit kors til ære, kom dog at hjælpe os af fjendens snare, dit folk bevare!
Ét er den allerede med dig, treenig Gud, og fælles, alt hernede, med dem, som gik forud. Dem kvæger alt din hvile, vi færdes end på jord; Gud, hjælp os did at ile, hvor du i lyset bor! Samuel John Stone 1866 Severin Winding 1912 Axel Rosendal 1949
S Ø N D A G
6 .
F E B R U A R
2 0 1 1
Præludium – med procession – døbefont og alter dækkes Indgangsbøn – Knud Erik Nissen Salme: ”Lovsynger Herren” (DS 3) Tale v/ Karsten Nissen Tekstlæsninger:
Læsning Robert Enevoldsen – 1. Kg. 8,22-23+27-30
Læsning Knud Erik Nissen – Salme 84
Læsning Holger Haldrup Kol. 3,16-17
Læsning Henning Toft Bro 1. Pet. 2,4-5
Indvielsesbøn Indvielseserklæring Velsignelsen Trosbekendelsen – synges Gospelkoret synger 2 sange Salme: ”Midt iblandt os er Guds rige” (DS 320) Prædiken v/ Robert Enevoldsen Kirkebøn, bekendtgørelser, Ap. Velsignelse – Vers: 41v7 Skolekoret synger 2 sange Salme: ”Guds kirkes grund alene” (DS 334) Altergang Robert Enevoldsen og Knud Erik Nissen forretter kontinuerlig
Kai Bruun synger under altergangen
Kollekt Aronitiske Velsignelse Salme: ”Mægtigste Kriste” (DS 266) Menigheden står op og synger den Udgangsbøn v/ Kai Bruun Postludium – vi går ud efter 1. gennemspil
3
320
Lovsynger Herren, min mund og mit indre! Sjungende hjerte, tag Ånden i favn! Tonerne spille, som stjernerne tindre, trindt om Jehovas højhellige navn!
Midt iblandt os er Guds rige med Guds Ånd og i Guds ord, i Guds menighed tillige: gæster ved hans nådebord.
Sjæl, kom i hu, at Guds pris du forkynder tidlig og sent, for han evig er god, han, som forlader i skok dine synder, råder på al din elendighed bod.
Synligt ej er her til stede det med Guds retfærdighed, med Guds fred og Herrens glæde, kommet til os ovenned.
Løskøbt har han dig blandt Helvedes fanger, kranser dig yndig, som kongen din ven, skænker dig alt, hvad dit hjerte forlanger, sol-fuglen lig bliver ung du igen.
Men når os med Herrens stemme Ånden kalder hver især, kan vort hjerte dog fornemme, at Guds rige kom os nær.
Højt, som til Himlen der findes fra jorden, vokse vor Herre lod nåden i hast. Langt, som fra syden der måles til norden, skilte fra os han vor skam og vor last.
Og når vi med tro modtage ord og Ånd i Jesu navn, rigets frugt vi forud smage I det søde frelsernavn.
Faderen tager vel barnet til nåde, så tager trælbårne syndere du, Gud, for du kender vor skabelses gåde, støvtråde-værket du kommer i hu.
Guds retfærdighed i nåde ser til os fra Himlen ned, og skønt os det er en gåde, smager hjertet dog Guds fred.
Menneskeliv er som græssets i enge, blomsten vi ligne fra isse til fod, stormene hvine, og bladene hænge visnet, man ved ikke mer, hvor den stod!
Og når Herrens fødsels-glæde råbes ud med englerøst, virkelig den er til stede, gennemstrømmer os med lyst.
Evigheds-blomst derimod er din nåde, fryder dem alle, som frygte din magt, bliver end sent deres afkom til både, som holde hart ved dit bud og din pagt.
Blomstre op da skal Guds rige midt iblandt os dag for dag, Bære Åndens frugt tillige, Fader vor til velbehag.
Herren, vor Herre, han troner i Himlen, enevoldskonge er han overalt. Stjernerne lig er om højsædet vrimlen, høvdingeskaren, blandt tjenere talt.
Thi den gode jord hernede: tro og håb og kærlighed rense vil Gud selv og frede til en himmelsk frugtbarhed.
Lover ham, engle! som herlig udretter ærinde hans, alt som ordene lød. Priser ham, kræfter som fluks iværksætter, hvad med et vink kun den vældige bød.
Og når vi med ham forklares, som os fødte her på ny, skal Guds rige åbenbares, synlig som han selv i sky.
Lovsynger Herren, hans værker i klynge, verdener alle! thi riget er hans. Glæd dig, min sjæl, til for evigt at synge Skaberens pris, hvor han troner i glans
N.F.S.Grundtvig
N.F.S.Grundtvig