Lemvig Kommune - Erhvervsmagasin by Grafisk Tryk

ERHVERVSMAGASINET

UDGIVET AF DET PRIVAT-OFFENTLIGE PROJEKT: DIN JOBFREMTID LIGGER I VESTJYLLAND

Lemvig Kommune

REDAKTION: Journalist Michael Breinhild Johansen Kommunikationschef Kristian Hansen (ansvarshavende) TEKST: Journalist Michael Breinhild Johansen GRAFISK- DESIGN OG PRODUKTION: Complot.dk FOTOS: Henrik Vinther Krogh, Michael Breinhild Johansen, Mads Krabbe fotografi

ERHVERVSMAGASINET

INDHOLD

DRØMMEJOB – KARRIERE – ERHVERVSSUCCES........................................................................ ..4 VESTJYSKE FØDEVARER..................................................................................................................... ..5 Han skal lære danskerne at spise krabber.................................................................................... ..6 Nye krabbeprodukter skaber flere arbejdspladser.................................................................... ..7 ENERGI OG OFFSHORE........................................................................................................................ ..9 Kosmetolog bliver ekspert i offshore-udstyr................................................................................ 10 Fra fenders på offshore-skibe til gummihåndtag på veteranmotorcykler.......................... 11 MOTORVEJE - TRAFIKALT KNUDEPUNKT...................................................................................... 13 Sømil: Gods vælter ind fra og ud på den blå motorvej............................................................... 14 Kilometer: Lokalt firma bygger motorvej....................................................................................... 16 MIDTJYLLANDS LUFTHAVN: VEJEN TIL VIGTIGE MØDER......................................................... 18 VESTKYSTENS SERVICEHAVN.......................................................................................................... 19 Han styrer vestkystens største flydedok....................................................................................... 20 Globale opgaver skaber lokale job................................................................................................... 22 UDDANNELSE OG SKOLEBY............................................................................................................... 24 Lærer finder drømmejobbet.............................................................................................................. 25 Skole, forsamlingshus og kulturcenter........................................................................................... 27 VI STORMER FREM – OG VINDER PRISER...................................................................................... 28 THYBORØN FISK.................................................................................................................................... 30 EKSPORT TIL HELE VERDEN.............................................................................................................. 31 Præcisionstegner designer tonstunge skovle.............................................................................. 32 Fleksibilitet skaffer opgaver og sikrer arbejdspladser.............................................................. 33 VIDEN ER VEJEN TIL VÆKST............................................................................................................. 34 Erhvervsmand: Sådan vælger du uddannelse............................................................................. 35 KVALITETSPRODUKTER - MADE IN DENMARK............................................................................ 36 En højteknologisk pilfinger................................................................................................................. 37 HETA brænder for Lemvig.................................................................................................................. 38 SPECIALISTER TÆT PÅ NATUR OG KYST....................................................................................... 40 Statsligt job - tæt på kysten............................................................................................................... 41 Succes: Attraktive statslige job i provinsen ................................................................................. 42 IVÆRKSÆTTERE OG VIRKELYST...................................................................................................... 44 Selvstændig som 19-årig - 20 ansatte som 26-årig. ................................................................. 45 Specialist i Nørre Nissum - med kunder over hele verden....................................................... 46 Ekspert i røget laks starter egen virksomhed i Lemvig ........................................................... 48 GOD RÅDGIVNING.................................................................................................................................. 50 Erhvervskunder: Danmarks bedste bank...................................................................................... 51 MANGFOLDIGHED: FRA TURBO PÅ TURISME TIL PRISVINDENDE LANDBRUG.................. 53 Mangfoldighed: Virksomheder udfordrer...................................................................................... 54 BORGMESTER: VI VIL VÆKSTEN....................................................................................................... 56 PARTNERE I DET PRIVAT-OFFENTLIGE PROJEKT: DIN JOBFREMTID LIGGER I VESTJYLLAND.................................................................................... 58

ERHVERVSMAGASINET

DRØMMEJOB KARRIERE ERHVERVSSUCCES NYTÆNKNING, INVESTERINGER OG FREMTIDSTRO PRÆGER ERHVERVSLIVET I LEMVIG KOMMUNE. HELE OMRÅDET ER PRÆGET AF EN MANGFOLDIGHED AF SPÆNDENDE JOB OG ATTRAKTIVE KARRIEREMULIGHEDER.

anset hvilken uddannelse du har - eller vælger, er chancen for at få et job større i Lemvig Kommune end stort set alle andre steder i landet. Arbejdsløsheden er blandt Danmarks absolut laveste.

Inden for industri og salg er der virksomheden Heta A/S, der producerer brændeovne. På få år har Heta A/S styrket sin position og stablet et navn på benene, som er på både nationale og internationale læber. For sin succes har virksomheden vundet en flot pris hos Dansk Industri.

Tekniker- og ingeniørstillinger findes på virksomheder som Rom Gummi, Kynde & Toft og Thyborøn Trawldoor. Virksomheder i rivende udvikling. De efterspørger engagerede medarbejdere med stærke kvalifikationer.

Det er ét eksempel på den gode erhvervshistorie. En anden væksthistorie er Vestkystens største flydedok på Thyborøn Havn – en af egnens vækstmotorer og adgangen til den blå motorvej.

Vi har andre virksomheder med afdelinger for biologer, agronomer, kemikere og jurister. Vi har farmaceuter, læger, sygeplejersker og tandlæger. Journalister, marketingsmedarbejdere og HR-ansatte. Der er håndværkerstillinger i hele kommunen. Tømrer, elektriker, murer og blikkenslager.

Iværksætteri og virkelyst afspejler sig i hele området.

Ja, man kan blive ved. GODE ERHVERVSHISTORIER Succesrige erhvervshistorier præger Vestjylland.

ERHVERVSMAGASINET

Med andre ord: Virksomhederne og de gode erhvervshistorier er mange. Det samme er job – og karrieremulighederne. I magasinet her læser du om et udsnit af virksomheder i Lemvig Kommune. Medarbejdere fortæller, hvad de laver, virksomhederne hvad de producerer.

VESTJYSKE

FØDEVARER

#DKFOODS #FØDEVARE ERHVERVSMAGASINET

HAN SKAL LÆRE DANSKERNE AT SPISE KRABBER ET GODT JOB MED ANSVAR FOR UDVIKLING OG MARKETING FÅR LEMVIGDRENG MED FAMILIE TIL AT VENDE HJEM EFTER UDDANNELSE I AARHUS. NU LÆRER HAN DANSKERE AT SPISE FISK OG KRABBER.

an vokser op og går i lokale skoler. Tager til storbyen, får sig en god, lang uddannelse, finder sig en kæreste, danner familie, vender hjem og får et spændende job i en lokal virksomhed. 33-årige Lasse Kristensen er ansvarlig for udvikling og marketing på Jeka Fish i Lemvig på tredje år. Et job han fik efter nogle år, hvor han skiftevist studerede og arbejdede. UDDANNELSE Efter handelsskolen i Lemvig læste han to år til markedsføringsøkonom på erhvervsakademiet i Aarhus. Arbejdede fire år som IT-sælger for så at vende tilbage til bøgerne og en bacheloruddannelse i økonomi efterfulgt af en kandidatuddannelse i marketing fra Århus Universitet. Det banede vej til jobbet på Jeka Fish - og en returbillet til Lemvig. - Efter de fire år på arbejdsmarkedet fik jeg fornyet energi og lyst til at komme tilbage til bøgerne. Det har været fint for mig at veksle mellem job og studier, siger Lasse, der også tog sig tid til en seks måneder lang rejse med kæresten til Australien og New Zealand for at surfe. ARBEJDE Lasses stilling er ret beset ikke ”et” job. Men mange forskellige. Han er ansvarlig for udvikling, markedsføring og produktudvikling. Deltager i strategisk planlægning, udviklingsprojekter, laver forretningsplaner og sidder med til bestyrelsesmøder. Han deltager også i salget og er med på messer i Danmark og i udlandet for at fortælle om Jekas produkterne. Med til at udvikle den mest hensigtsmæssige indpakning – og meget mere. - Det er et meget afvekslende og spændende job. Jeg skal hele tiden trække på forskellige egenskaber og tilegne mig ny viden. Jeg er konstant i kontakt med alle afdelinger og dermed mange mennesker, fortæller Lasse. Han har det seneste år især haft fokus på at udvikle Jekas produktserie/brand ”Havet´s” på det danske marked. Produktserien indeholder fiskeprodukter lige fra torskefileter over rejer til fiskefrikadeller og burgere. Alle i forskellige udgaver og indpakning.

ERHVERVSMAGASINET

PROJEKT TASKEKRABBER Sit hidtil største enkeltprojekt, som tager en hel del af hans tid, er - taskekrabber! Jeka Fish er gået sammen med norske Hitramat AS og har bygget en ny fabrik i Lemvig til forarbejdning af krabber. I Norge og andre Europæiske lande er det en stor spise og delikatesse, mens krabben – trods en fantastisk smag – ikke er videre udbredt i Danmark.

Lemvig. Huset ligger ned til fjorden, og der er mange musikarrangementer i byen.

- Målet er at få hele Danmark til at spise krabber og eksportere vore produkter til udlandet, siger Lasse, slår ud med armene og sender en hånd gennem håret – udmærket klar over, at det er noget af en opgave, han er i gang med.

- Økologi er vigtigt. Jeg kan ikke lide for mange E-numre på emballagen. Vi skal være opmærksomme på, hvad vi putter munden, understreger han.

En krabbefestival i Lemvig er også med i planerne for at gøre krabben kendt som et godt måltid mad. DAGLIGDAG Med kæreste, der er uddannet advokat, to børn og et nybygget hus med have, er der af gode grunde nok at se til også i fritiden. - Børn giver et andet perspektiv på tilværelsen og sætter nye rammer for dagligdagen, siger han. Der er ikke længere så meget tid til den store interesse – windsurfing, som han tidligere brugte mange timer på. Interessen for musik og gå til koncerter, han deler med kæresten, er der heller ikke så meget tid til. Begge interesser er der ellers gode muligheder for at dyrke i

Lasse har i mange år interesseret sig for fødevarer. Ikke bare professionelt i forbindelse med sit arbejde. Privat er han også meget opmærksom på, hvad han spiser og især, hvad han giver sine børn. Det skal helst være økologisk.

GODE RÅD TIL TILFLYTTERE - Vi savner ikke noget her i byen. Alle de ting, vi benyttede os af i Aarhus, har vi også her, siger Lasse Kristensen, og fortsætter: - Vi er overraskede over, hvor mange tilbageflyttere her er på vores alder. Vi har fået mange nye venner, siden vi er vendt hjem – og så er der jo masser af naturoplevelser lige om hjørnet, fortæller han og kommer med et godt råd: - Hvis man er parat til at tage en chance. Eventuelt søge uopfordret og villig til at gi den en skalle er der gode muligheder for at få et job og en fin dagligdag her i kommunen. Han peger også på, at det er billigere at bo i Lemvig Kommune end i de store byer. Meget billigere. Boligen koster ikke nær så meget som i for eksempel Aarhus eller i de lidt større nabobyer.

NYE KRABBEPRODUKTER SKABER FLERE ARBEJDSPLADSER

FISKEKONCERNEN JEKA FISH I LEMVIG UDVIKLER PRODUKTIONEN. FRA HALVFABRIKATA TIL EN STØRRE ANDEL AF CONVENIENCE FISKEPRODUKTER. DET SKABER NYE ARBEJDSPLADSER.

tadig flere køber færdigretter til middagsbordet. Og stadig flere køber fiskeretter. Det er Jeka Fish i gang med at sætte sit præg på med nye former for fiskemad primært rettet mod forbrugere i Danmark og EU-lande. Det skaber nye arbejdspladser og vækst på havnen i Lemvig. - Let og hurtigt at tilberede. Stadig sundt og af høj kvalitet. Det er mottoet for vore nye produkter, siger Lasse Kristensen, ansvarlig for udvikling og markedsføring på Jeka Fish. PRODUKTER Der er tale om såkaldt convenience-mad, som fagfolk kalder det. Mad, der stort set er lige til at sætte på bordet eller kun kræver et minimum af forberedelse, før et måltid er parat. Blandt de nye produkter er fiskefrikadeller, rejer og torsk i forskellige udgaver og fiskeburgere. Fiskefrikadellerne og fiskeburgerne adskiller sig ved at have helt op til 90% fiskeindhold, hvad der er noget mere end de fleste konkurrenter. Ud over dette benyttes der udelukkende linefanget torsk og naturlige ingredienser. - Convenience-mad bliver mere og mere accepteret nu om dage, fordi kvaliteten i markedet er blevet højnet, og flere spændende produkter er tilgængelige. Og hvorfor ikke? Det sparer mennesker for en masse tid, og så er den lige så velsmagende, som hvis folk selv laver den - mener jeg da, siger Lasse Kristensen med et skævt smil. På det danske marked sælger Jeka Fish sine produkter under varemærket ”Havet´s” (http://havets.dk/) og kan hovedsagelig købes i butikker fra coop-koncernen, som omfatter kvickly, superbrugsen, fakta og Irma. En del af produktionen går også til eksport. BÆREDYGTIGHED Jeka Fish lægger stor vægt på bæredygtighed i sit valg af råvarer og produkter. En stor del af råvarerne er torsk fra Alaska, der er fanget på line, renset og nedfrosset inden for få timer på fiskebådene for at bevare den gode kvalitet. Når de så tøs op hos Jeka, kaldes ”refresh”, holder de samme standard som nyfanget fisk, når de forarbejdes i Lemvig.

ERHVERVSMAGASINET

- Det gør forarbejdningen bedre, og vi sikrer høj kvalitet. Det samme gælder for vore nye produkter, hvor blandet andet laks og rejer også indgår. Samtidigt satser vi i høj grad på at udnytte lokale råvarer og er blandt andet i gang med opdræt af økologiske limfjordsøsters, siger Lasse Kristensen. ANSATTE Der er 110-115 medarbejder i Jeka Fish. En fast stab og vikarer, der kommer ind i hallerne ved spidsbelastninger i højsæsonen, når der er mange fisk, der skal filetteres og forarbejdes. I lavsæsonen er der af gode grunde færre medarbejdere. Der er cirka 80 i produktionen. De øvrige er administrativt ansatte og produktudviklere. De fleste i produktionen er ufaglærte, men de har alle stor erfaring og mange færdigheder i forarbejdning af fisk. Mange ansatte er fra Thailand, Polen og Filippinerne. - De er en god arbejdskraft. Meget pålidelige og gør arbejdet helt på lige fod med vore danske medarbejdere. De fleste har bosat sig i nærområdet, og det er jo godt for Lemvig Kommune, siger Lasse Kristensen, der venter flere ansatte i takt med de nye produkter. NYTÆNKNING Udover en fortsat udvikling af de eksisterende produkter arbejder Jeka Fish også med planer om produkter baseret på blandt andet taskekrabber og østers. - Vi udvikler forretningen hele tiden. Vi har gang i mange nye projekter og holder øje med nye tendenser og udviklingen i markedet. Målet er at udvikle virksomheden i retning fra produktions- til markedsorienteret virksomhed med flere forædlede produkter, siger Lasse Kristensen.

ERHVERVSMAGASINET

FAKTA JEKA FISH: Etableret i 1985 Produkter: Halv- og helforarbejde fiskeprodukter til hjemmemarked og til eksport Omsætning: Jeka Group består af Jeka Fish og datterselskabet Cimbric og akvakulturvirksomheden Oyster Boat. Omsatte for ca. 280 millioner kroner i 2015.

Jeka Fish regner med at skabe et betydeligt antal nye arbejdspladser i løbet af de næste par år, primært indenfor produktion, men også administration, herunder salg og produktudvikling. Især de nye krabbeprodukter ventes at føre til op mod 40 nye arbejdspladser i Lemvig, hvor Jeka Fish A/S og Hitramat AS har startet en fælles produktion til det europæiske marked. Også fiskere kan se frem til nye opgaver. Det ny selskab, der har navnet "Nordisk Krabbe Kompagni", har opført en fabrik til de ny produkter ved siden af Jeka Fish’s eksisterende anlæg på havnen i Lemvig.

ENERGI OG

OFFSHORE

#DKGREEN #OFFSHORE ERHVERVSMAGASINET

KOSMETOLOG BLIVER EKSPERT I OFFSHORE-UDSTYR

DER ER IKKE EN OPGAVE, DER ER FOR STOR OG IKKE KAN LØSES AF CHARLOTTE HEDEGAARD, TEAMKOORDINATOR PÅ ROM GUMMI, NÅR HUN SAMMEN MED SINE KOLLEGAER GIVER SIG I KAST MED AVANCEREDE GUMMIPRODUKTER TIL OFFSHORE- OG FISKERIINDUSTRIEN.

er var ikke noget på 32-årige Charlotte Hedegaards CV, der kvalificerede hende til at blive ansat på RG Rom Gummi A/S syd for Lemvig. Hun har eksamen fra Handelsskolen, er uddannet materialist og kosmetolog og har arbejdet som sådan.

tænker jeg ikke over det. Mine hænder og arme er stærkere nu, siger hun. Eneste minus er, at hendes fingre er vokset, så hun ikke længere kan få sin vielsesring af og på.

Rom Gummi producerer store og små komponenter af gummi til vindmøller, offshore industrien, fiskeri og en række specialprodukter. De fleste er såkaldte ”fenders” eller gummifjedre, der absorberer stød og vibrationer.

Hendes titel er teamkoordinator, for et hold på 3 mænd, alle ældre end hun. Men det hæfter hun sig ikke ved. Det gør mændene heller ikke – længere!

ARBEJDE - Jeg gik ind ad døren og sagde, at jeg var interesseret i jobbet, fordi det lød spændende. Jeg fik det, blev mega glad – og er det stadig, siger Charlotte med åbenbar begejstring i stemmen. Hun kom i ”intern lære”. Det gør alle nyansatte på Rom Gummi. For der findes ingen uddannelse inden for den del af gummibranchen, virksomheden arbejder i. Materialerne, produkterne og produktionsmetoderne er så egenartede, at de kun findes her i Rom – altså forstaden til Lemvig. De fleste af de 40 ansatte er ufaglærte eller har en helt anden uddannelse. Men de har over tid tilegnet sig helt specielle kvalifikationer og kundskaber, der gør dem til eksperter og specialister på netop deres felt og i stand til at producere endog meget forskellige og komplicerede gummiprodukter. - Meget af det, vi laver, er specialprodukter, der er konstrueret helt efter kundens ønsker og behov. En del af arbejdet er rent håndværk. Vi støber, sliber, opvarmer og skærer i gummiet, så det passer præcist til kunden, fortæller Charlotte og hiver en meter lang, tung, sort garnrede ned fra en hylde, som var den en forvokset kuglepen. Arbejdet kræver muskler, og dem har Charlotte. Eller rettere, hun har fået dem efter snart et par års ansættelse. SKEPSIS - De første par måneder var jeg øm i musklerne. Men efterhånden fortog det sig, og nu

ERHVERVSMAGASINET

- Den skal jeg ha udvidet ved lejlighed, griner hun.

- Da jeg begyndte, var de skeptiske. Det sagde de. En enkelt troede ”aldrig” det ville gå med en kosmetolog herude, fortæller hun med et slag i bordet. I takt med at mændene så, at hun kunne det samme, som dem - og gjorde det, forstummede de let mistroiske bemærkninger. Nu om stunder er det ikke et emne. Og Charlotte er foregangskvinde, for siden hun blev ansat, er endnu en kvinde kommet til som teamkoordinator. På Rom Gummi er to af tre koordinatorer kvinder. SAMARBEJDE - Vi arbejder godt sammen. Hjælper hinanden i teamet og på tværs af holdene. Det er nødvendigt på en arbejdsplads med så mange varierende opgaverne. Der er udfordringer hele tiden - og det er præcist det, jeg kan li ved jobbet, siger hun. Og så kan hun godt lide omgangstonen. Mændene taler lige ud af posen og siger tingene, som de er. - Der er ikke sådan noget hønsefnidder, skratgriner hun, inden hun tilføjer: - Som på kvindearbejdspladser. Endnu en fordel med den flade struktur er, at der hele tiden er tætte kontakter til ledelsen. Som teamkoordinator er hun kontaktled mellem ledelsen og hendes hold. Det er også hende, mændene kommer til, hvis der er noget, de ønsker ændret eller forbedret. Det giver meget gode arbejdsforhold. Ja, betingelserne kan ikke blive meget bedre, fastslår hun.

Efteruddannelse har hun også fået. Et amu-kursus for teamkoordinator - og et som truckfører! - Jeg vil også ku køre med sådan en - og få produkterne ind og ud af hallerne, siger hun med spænding i stemmen som en anden racerkører kort før starten af et løb. FAMILIE OG FRITID Der er tempo på Charlotte. Det har hun det bedst med. Det er sjovest, når der er travlt. Det gælder også uden for Rom Gummi. Med mand og to mindre børn er der nok at se til i villaen i Nørre Nissum. Det er også en grund til, at hun søgte arbejde nærheden af hjemmet. Før arbejdede hun i Herning. - Jeg vil ha tid til børnene, mens de er små. Nørre Nissum og Lemvig Kommune er fantastisk. Her er det hele. Børnehaver og skoler. Og indkøb gør vi lige om hjørnet. Og så er der en god stemning her også, siger hun. Ud over mand og børn går fritiden med familie, venner, veninder og traveture i den fine natur, der omgiver hjemmet. - Egnen her er jo smukt. Vand, skov, marker og bakker. Især udsigten til vand, som vi har fra vores hus, sætter jeg pris på, siger Charlotte.

FRA FENDERS PÅ OFFSHORE-SKIBE TIL GUMMIHÅNDTAG PÅ VETERANMOTORCYKLER IKKE ÉN DAG LIGNER EN ANDEN PÅ ROM GUMMI LIGE UDEN FOR LEMVIG. HVER DAG ER DER NYE UDFORDRINGER OG OPGAVER, DE 40 MEDARBEJDERE IKKE HAR STÅET OVER FOR TIDLIGERE.

- Det er ikke muligt at uddanne sig til at lave vore produkter. Selv maskinerne har vi selv måttet lave. De findes ikke på markedet, siger direktøren.

g vi løser dem. Alle som én. Det er vores dna. Virksomhedens vigtigste og bedste salgsargument. Vi siger helt enkelt ikke nej til en opgave. Stor som lille, siger Jesper Berg Kristensen, direktør i RG Rom Gummi a/s, som virksomheden rettelig hedder.

Rom Gummi laver for det meste gummifjedre, kaldet ”fenders”, til skibe, der arbejder i offshore industrien. Store meterlange og tykke gummibeslag, der sættes på stævnen af et fartøj. Andre er sideboldværk, som tager stød af, når skibet lægger til kaj. Det hele for at skabe størst mulig effektivitet og sikkerhed for søfolk og skibe under alle forhold til havs og i havn.

- Alt er specielt i den forstand, at alle vor produkter er lavet specifikt efter hver enkelt kundes ønske. Det er det, der gør arbejdet så spændende, siger direktøren ikke uden en hel del begejstring i stemmen og føjer til, at han ikke kan forestille sig et 8 til 16 job. MEDARBEJDERE Trods de meget forskellige opgaver er medarbejderne ikke højtuddannede specialister i traditionel forstand. Næsten alle i fabrikshallerne er ufaglærte. Men medarbejderne har over tid tilegnet sig helt specielle kvalifikationer og kundskaber, der gør dem til eksperter og specialister på netop deres felt og i stand til at producere endog meget forskellige og komplicerede gummiprodukter.

Men der laves også andre produkter som gummibelægninger til for eksempel hestetrailere, gyllepropper og håndtag til veteranmotorcykler. Og gummibeslag til stodabsorbering i vindmøller ikke at forglemme. NYE OPGAVER – NYE KVALIFIKATIONER I takt med, at opgaverne og kundernes krav bliver stadig mere avancerede, stiger behovet også for nye kvalifikationer hos de ansatte. Jesper Berg Kristensen ønsker sig flere tekniske uddannelser, hvor ansatte får mulighed for at uddanne og kvalificere sig til helt specielle funktioner og produkter.

ERHVERVSMAGASINET

Han kalder det ”produktionsteknologi”, hvor den ansatte får stor teknisk snille, fleksibilitet og indsigt i, hvordan materialer arbejder, spiller sammen og fungerer optimalt. - Vi lever af kvalitet, vores produkters holdbarhed og hurtig levering. Vi er i stand til løse et problem eller reparere en skadet eller slidt fender inden for 48 timer. Vore medarbejdere er omstillingsparate og effektive, siger direktøren. ARBEJDSHOLD De 40 medarbejder er organiseret i fem grupper, hver med sin leder, der leder og fordeler arbejdet. Det giver en smidig arbejdsgang, tætte kontakter mellem de ansatte og ansvar, så de enkelte kommer til at arbejde med det, de gerne vil. Det giver arbejdsglæde. - Det siger medarbejderne i hvert fald. Vi arbejder hele tiden for, at det er rart at komme på arbejde, siger Jesper Berg Kristensen. Er der mange opgaver, arbejdes der i op til treholdsskift. Rom Gummi tilstræber en god blanding af mænd og kvinder i virksomheden og en bred aldersfordeling. De ansatte er mellem 19 og 64 år. Det mål gælder også for kommende ansættelser.

FAKTA RG ROM GUMMI: Laver formstøbte varmvulkaniserede gummiartikler. Specialproducerede eller serieproducerede til alle formål. 40 ansatte, en seksdobling på otte år. Grundlagt i 1983. Kåret til Gazelle virksomhed 2016 af Dagbladet Børsen.

ERHVERVSMAGASINET

VÆKST Og der kan hurtigt komme nye. Rom Gummi vokser. Fra 8 ansatte for fem år siden til nu knap 40. Produkterne til offshore-industrien har skabt mange nye arbejdspladser og forventes at skabe endnu flere i de kommende to-tre år. Firmaet ansætter i gennemsnit en ny medarbejder i kvartalet. Virksomheden har arbejdet med gummiprodukter i over 30 år. De første mange år til den lokale fiskeindustri. I de senere år er kunderne kommet mange andre steder fra. England, Tyskland, Holland, Norge og danske virksomheder inden for offshore industrien. - Der bliver flere og flere opgaver i denne specielle branche, vi opererer i. Vi kommer sikkert til at ansætte flere medarbejdere i den kommende tid. Det er strategien, siger Jesper Berg Kristensen.

MOTORVEJE

- TRAFIKALT KNUDEPUNKT

#TRANSPORT #MOTORVEJ ERHVERVSMAGASINET

SØMIL:

GODS VÆLTER IND FRA OG UD PÅ DEN BLÅ MOTORVEJ THYBORØN HAVN INVESTERER MASSIVT I BEDRE TRANSPORTFORHOLD TIL DEN BLÅ MOTORVEJ. OP MOD 100 MILLIONER KRONER INVESTERES I 2016 OG 2017. DET ER DEN STØRSTE SAMLEDE INVESTERING I HAVNEN NOGENSINDE. DET SKABER VÆKST, NYE ARBEJDSPLADSER – OG BEDRE FORBINDELSER TIL OMVERDEN AD SØVEJEN.

i skaber rammer og forudsætninger for, at de mange virksomheder på havnen vokser og skaber nye arbejdspladser. Og mange er på vej. Det ved vi, siger Jesper Holt Jensen, direktør for Thyborøn Havn. Han peger på, at det er både etablerede og nystartede virksomheder, der investerer og venter at investere endnu mere i de kommende år. Der er hele vejen rundt en tro på fremtiden, understreger han. Masser af varer og gods bliver eksporteret over vand , kaldet den blå motorvej, hvor Thyborøn er helt central for regionen som udskibnings og modtagerhavn. HURTIG HANDLING - Virksomhederne i Thyborøn - og i Lemvig Kommune i det hele taget er kendetegnet ved, at der ikke er langt fra tanke til handling. Det er helt enkelt en del af erhvervskulturen her, siger Jesper Holt Jensen. Når en ide til et nyt produkt kommer på bordet, går der ikke lang tid, før den er på bedding og i produktion. Det er ånden. Det er gode tider for fiskeriet i øjeblikket. Det smitter af på de industrier, der er knyttet til fiskeriet og havet. Producenter af udstyr til skibe, smedevirksomheder med en nyindkøbt flydedok og handelsvirksomheder har ordrebøgerne fulde og investerer. ARBEJDSKRAFT Der er ingen arbejdsløshed i Thyborøn. Ja, virksomhederne på havnen har til tider svært ved at skaffe ansatte med de nødvendige kvalifikationer.

ERHVERVSMAGASINET

- Generelt er der behov for faglærte med specielle færdigheder. Lige nu er det især smede med specifikke kundskaber og skibsmontører, der er en mangelvare her i byen. Men det veksler selvfølgelig fra firma til firma, siger Jesper Holt Jensen. Han ser også på sigt et stadigt større behov for ansatte med mellemlange og lange tekniske uddannelser. Diplomingeniører og lignende. TRAFIKALT CENTER Det lyder måske mærkeligt med tanke på Thyborøns geografiske placering. Men havnen er et trafikalt centrum. Udover de mange fisk, der landes og forarbejdes, er havnen også central for store mængder godstransport. Især sten, grus og søral. I disse år arbejdes der også målrettet på, at havnen kan bruges i forbindelse med offshore industrien. Havnen har den store fordel, at der er endog meget gode besejlingsforhold. Thyborøn er den eneste havn på vestkysten, der har indsejling fra øst – inde i Limfjorden. Det gør, der er adgang til havnen i al slags vejr. FLEKSIBILITET Fleksibilitet står højt på dagsordenen for virksomhederne i Thyborøn. Når opgaver dukker op, og det gør de hele tiden, arbejdes der, til de er færdige. Og det uanset hvor lang tid, opgaven tager. Et fuldt lastet fiskefartøj skal losses. Fiskeredskaber går i stykker og skal repareres. Et stort parti fisk skal forarbejdes og pakkes. - Der er ikke tvivl om, at arbejdet på havnen indebærer stor fleksibilitet. Det fører nogle gange til længere arbejdsdage, men også til flere

penge. Ånden er, at arbejdet skal gøres, når det er der. Og gøres færdigt hurtigst muligt, siger havnedirektøren. UDVIKLING OG VÆKST Jesper Holt Jensen og havneadministrationen ser sig selv som en service for virksomhederne og et vigtigt center i erhvervsudviklingen i Thyborøn og Lemvig Kommune. - Der er ingen tvivl om, at virksomhederne på Thyborøn Havn skaber og holder mange arbejdspladser i gang i byen, i oplandet og i kommunen, siger han og peger på, at en række virksomheder har vokset sig store på få år. - Vi ser små virksomheder vokse. Fra nogle få ansatte med produkter rettet mod det lokale marked til snesevis af ansatte med produkter til det globale marked - og nogle er endda blevet ledende på verdensmarkedet. Så muligheder og udfordringer er her, siger Jesper Holt Jensen.

FAKTA -THYBORØN HAVN: 1200 ansatte på virksomheder med tilknytning til havnen. 2016 er fjerde år i træk med rekordomsætning for havnen. Tredjestørste fiskerihavn i Danmark. Virksomheder på havnen i Thyborøn omsætter sammenlagt for 1,5 milliarder kroner om året. Cirka 1,5 million ton gods (ny rekord) fragtes over kajanlægget om året. Især søral til betonindustrien, biomasse og træprodukter til gasanlæg og varmeproduktion, frossent fiskeafskær til foderproduktion, skærver til asfaltproduktion, kemikalier i tankskibe.

ERHVERVSMAGASINET

KILOMETER:

LOKALT FIRMA BYGGER MOTORVEJ

34-ÅRIGE KIM NØRGAARD HAR BYGGET SIT EGET ENTREPRENØRFIRMA OP MED STORE OG SMÅ OPGAVER LOKALT OG UDE I LANDET. NØRGAARD FLISER LÆGGER I ØJEBLIKKET KANTSTEN OG FLISER LANGS MOTORVEJEN TIL HOLSTEBRO.

en største enkelt opgave, Nørgaard Fliser i Lemvig har i øjeblikket, er nedlægning af fliser og kantsten ved hele seks på- og afkørsler ved den ny motorvej til Holstebro. Her er der mange fliser og sten, der skal lægges i og på jorden. Projektet løber frem til 2018, hvor motorvejen åbner. Nørgaard Fliser er et entreprenørfirma inden for anlæg, kloakering og belægning. Oven i tager de otte ansatte sig også af snerydning og rottefængeri. - Opgaven ved motorvejen er noget af en mundfuld. De ansatte var med på en stor opgave, og så gav jeg et bud og fik entreprisen, fortæller Kim Nørgaard, der er overbevist om, at det er en god ide – af flere årsager. - Dels giver det jo en masse reklame, når vore biler holder et sted, hvor mange kommer forbi og ser dem. Det viser også, at mindre firmaer kan samarbejde med store som Barslond, der er hovedentreprenør på det milliard store projekt.

ERHVERVSMAGASINET

Kim er overbevist om, at motorvejen er god for Lemvig og omegn og for virksomhederne. Dels bliver Lemvig Kommune bindeled mellem den ”blå motorvej”, altså Nordsøen, der begynder i Thyborøn, og dels motorvejsnettet over land. - Der er ikke tvivl om, at motorvejen gør infrastrukturen bedre. Virksomheder får deres produkter hurtigere ud på markedet. Og lige så vigtigt, det bliver lettere for virksomheder at skaffe den nødvendige arbejdskraft, da ansatte uden for kommune hurtigere kan komme til og fra området, vurderer Kim. OPGAVER ”Alle kan grave et hul i jorden. Men det er os, der ved, hvordan det kan fyldes og bruges”, spøger de ansatte tit hos Nørgaard Fliser. - For at sikre variation i arbejdet, roterer de ansatte hele tiden mellem forskellige opgaver. Det er klart, at vi har eksperter på bestemte områder, så vi sikrer kvalitet i arbejdet. Men variation skaber fleksibilitet, hvor de ansatte kan klare forskellige opgaver, siger Kim Nørgaard og føjer til: - Den, der kommer først hjem fra en opgave, er også den første, der sendes ud på en ny. Variationen sætter de ansatte pris på, for arbejdsdagen bliver sjældent ensformig eller kedelig. Desuden er der den fordel, at de

ansatte hele tiden lærer af hinanden og dermed øger deres færdigheder. Kim Nørgaard understreger, at firmaet er certificeret til de opgaver, som det påtager sig. FRA FRITID TIL FULDTID Kim fik hurtigt job efter svendebrevet i 2003. Det var hos en entreprenør, hvor han blandt andet kørte gravko. Ved siden af i fritiden dannede han sammen med sin bror et firma, der lagde fliser ned. - Men efterhånden blev fritidsfirmaet så stort, at jeg besluttede at satse helt og fuldt på mit eget firma. Jeg købte min bror ud og gik så i gang ene mand. Siden da har jeg udvidet med en mand om året, fortæller Kim, der stadig vil med ”ud i hullerne” og tage fat. Det er blevet lettere nu, hvor han har ansat en kontormand til at tage sig af alt papirarbejdet. Selv om han og firmaet helst vil være tæt på kunderne og have opgaver lokalt, har Nørgaard Fliser også haft større opgaver ude i landet. På Sjælland og på banegårdene i Aalborg og i Tinglev tæt på grænsen til Tyskland. SPECIALOPGAVER I og med, at de ansatte i firmaet oparbejder specielle kvalifikationer har firmaet også fået en række specialopgaver.

- Ved at vi har meget forskellige kvalifikationer, får vi, og kan vi påtage os specielle opgaver. Det, synes de ansatte, er spændende, siger Kim, der selv hele tiden vil være med for at ”bevare overblikket”. Kundekredsen er bred. Mange private, der skal have lagt fliser ned, udført anlægsarbejder, lavet ny kloakering eller nedkæmpe rotter. Men også virksomheder og Lemvig Kommune står i kundekartoteket. Det er en bevidst strategi, at firmaet satser på forskellige opgaver og kompetencer hos de ansatte. - Det sikrer, at vi har bedre muligheder for at få opgaver og holde ordrebogen fuld, siger han. PERSONALEPLEJE Et bevis på kvalitet er, at Nørgaard Fliser har en europamester ansat. 24-årige Claus Smedegaard Herping, der for et par år siden vandt titlen som Europas Bedste anlægsstruktør ved Euroskills i Frankrig. - Det var en flot præstation og et stort klap på skulderen til Claus, siger Kim anerkendende og føjer til, at alle ansatte får de efteruddannelser, de ønsker sig. Blandt andet har alle certifikat til at arbejde på banegårde, kaldet ”Pas på på banen”, som Banestyrelsen udsteder efter et kursusforløb. Privat er Kim Nørgaard gift med Helene og sammen har de tre børn. - Så der er nok at se til også i fritiden, smiler han.

ERHVERVSMAGASINET

MIDTJYLLANDS LUFTHAVN:

VEJEN TIL VIGTIGE MØDER

FRA LEMVIG TIL KØBENHAVN PÅ CIRKA TO TIMER. TIL SAMME PRIS SOM MED TOG ELLER BIL. MED FLY FRA MIDTJYLLANDS LUFTHAVN ER HURTIGERE END ALLE ANDRE TRANSPORTVEJE, OG BILLIGERE, HVIS BILLETTEN BESTILLES I GOD TID.

Undersøgelser viser, at virksomheder i Vest- og Midtjylland er de mest internationalt orienterede virksomheder i landet. De anfører desuden, at hurtige forbindelser til udlandet vigtige, og at Midtjyllands Lufthavn i den forbindelse har en central plads.

ufthavnen ved Karup, der for nylig skiftede navn til Midtjyllands Lufthavn er vigtig for erhvervsfolk, embedsmænd, politikere og private, hvis de skal til hovedstaden eller ud i verden. Og den ligger lige om hjørnet.

Brugerundersøgelser viser desuden, hurtig og nem adgang til en lufthavn og hurtig sikkerhedstjek og ombordstigning også er afgørende. Det sker både i Karup og i Kastrup, når man kommer fra Midtjyllands Lufthavn.

På en time er du i Karup, hvor der er fri parkering, hvis du kører i bil fra Lemvig. Knap en halv time til tjek ind og derefter tre kvarter i luften, inden du sætter hjulene på landingsbanen i Kastrup.

- Midtjyllands Lufthavn er helt vital for regionen og for Lemvig Kommune. Den sikre hurtig og effektiv transport til og fra området og ud i verden, siger Erik Flyvholm, borgmester i Lemvig.

Det er hurtigt. Og hurtigere end andre former for transport, hvor du risikerer forsinkelser med tog og bus eller lange køer i bil tværs over landet. Hele 65 procent af alle virksomheder i regionen omkring Midtjyllands Lufthavn vurderer, at den har afgørende eller stor betydning for deres virksomhed. For virksomheder i hele Danmark vurderer 56 procent, at lufthavnen har afgørende eller stor betydning. Virksomhederne siger, at det især er kortere rejsetid, der er vigtig for dem, og at det i mange tilfælde både sænker udgifterne og øger produktiviteten.

ERHVERVSMAGASINET

FAKTA: Passagertallet til og fra Midtjyllands Lufthavn er stigende og rundede 200.000 i 2016. Der er planer om en række nye investeringer for at modernisere lufthavnen i Karup.

VESTKYSTENS

SERVICEHAVN

#DANSKEHAVNE #FLYDEDOK

ERHVERVSMAGASINET

HAN STYRER VESTKYSTENS STØRSTE FLYDEDOK NY UDFORDRINGER, NYE OPGAVER. SÅ ER 36-ÅRIGE RONNI HUSTED I SIT ES. HAN ER DOKMESTER ELLER DAGLIGLEDER AF DEN NY FLYDEDOK I THYBORØN, KALDET THYBORON SHIPYARD.

an er nysgerrig og har blod på tanden, siger han. Ronni Husted har sjældent nogen anelse om, hvordan en arbejdsdag forløber, når han står op klokken 05:00. Eller alle andre dage for den sags skyld. - Det er det bedste ved det hele. Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske. Hele tiden er der nye opgaver, der skal løses, så kunder får den bedste service og er tilfredse, siger Ronni med begejstring i stemmen. Ensidigt gentaget arbejde er ikke ham. Ja, helt utænkeligt. ARBEJDE Thyboron Shipyard er en service virksomhed, der er til rådighed for kunder 24/7. Altså døgnet rundt året rundt. - Derfor skal er handles hurtigt og professionelt. Det kræver overblik, planlægning, organisering og erfaring. Det har vi hos Kynde & Toft og Thyborøn Skibs og Motor, der i fællesskab ejer Thyboron Shipyard. Dokken, der er købt i Göteborg, blev indviet 20. maj 2016 efter et halv års modernisering og renovering. 14 mand deltog i arbejdet med

ERHVERVSMAGASINET

Ronni som leder. Men det der med titler er ikke rigtig ham. Som for de fleste andre i byen. Men ”dokmester” kan han acceptere, om end modstræbende. Stillingen indebærer mange praktiske sager. Skaffe udstyr og materialer, indkalde mandskab og nok vigtigst – tilrettelægge arbejdet for de mange fagfolk, så de kommer i den rigtige rækkefølge. Og meget andet. Lige nu er han også i gang med at lave en ny hjemmeside. Men det er også ham, der styrer dokken, når den sænkes og hæves for at få et skib ”ombord”.

svendebrevet fik han arbejde hos en anden Thyborøn virksomhed, Smed Marine Service, pakkede kufferten og tog af sted. - Kufferten fyldte jeg med arbejdstøj og stod på flyet. Første stop var Curacao i Sydamerika. Det eneste, jeg vidste ved denne første rejse, var, at jeg skulle reparere et skib, fortæller han og føjer til: - Det var præcist, hvad jeg ville. Nye udfordringer, hvor jeg kun havde mig selv at stole på. Jeg prøvede mig af. Det var en herlig følelse. Det er det stadig. På alle rejser vidste jeg aldrig, hvad jeg kom til at stå over for, når jeg kom frem.

THYBORØN DRENG MED EVENTYRLYST Ronni Husted er født og opvokset i Thyborøn og udlært skibsmontør hos Kynde & Toft. Det er han glad for. Her fik han lov og opbakning til at ”prøve sig frem”. Eksperimentere og gøre ting og sager på sin egen og måske andreledes måde.

RETUR TIL THYBORØN 10 år som rejsende skibsmontør og et liv med rejser over alt i verden blev det til. I flere år med over 300 rejsedage. Men. Så ringede telefonen en dag, han var på arbejde i Canada.

- Der er hele tiden plads til at forsøge sig med egne ideer. Det gælder alle. Du bakkes op af ledelsen, ja du opfordres til det. Det styrker ens skabertrang, fortæller Ronni.

- Vi har købt en flydedok. Vi tror, du er den rette til at bygge den virksomhed op, lød det i telefonen. Manden i røret var Niels Olaf Vinther Jensen, ejer af Kynde & Toft.

Af natur er han eventyrlysten. Globetrotter er han også. Så efter endt uddannelse ville han ud og se og opleve verdenen – og arbejde. Som sagt så gjort. Få dage efter

- Det var et tilbud, jeg ikke kunne afslå. En fantastisk mulighed for at arbejde med et nyt stort projekt, siger Jonni ikke uden stolthed over tilbuddet.

FAKTA THYBORON SHIPYARD: Kan tage 150 meter lange skibe på op til 6000 ton. Op til 70 mand kan arbejde på en gang, når et skib er dokket. Ejes af Kynde & Toft og Thyborøn Skibs og Motor.

Han var dog overbevist om, at han kunne klare opgaven. Den store erfaring, han har hentet på sine mange rejser udenlands, er afgørende. Ja. ”En kæmpe fordel” understreger han. GÅR GODT Der var og er stadig meget, der hele tiden skal på plads for at få flydedokken til at fungere. Indtil videre går det imidlertid over forventning. Siden indvielsen har hele 20 skibe være i dokken. Dermed har Thyboron Shipyard haft flere opgaver end for ventet. 25 skibe på årsbasis var forventningen. - Kunderne sejler jo lige forbi ude i Vesterhavet. Der er en enorm trafik. De skal jo bare dreje ind mod land og ramme indsejlingen for at komme i dok. Med flydedokken kommer der nye kunder til Thyborøn. Det kan ses på ordrebogen, fortæller han.

OPBAKNING En vigtig forklaring på, at han og flydedokken er kommet så godt fra start, er den store opbakning, han har fået af bestyrelsen og dermed de to ejere. Han har frie hænder fra bestyrelsen til hele tiden at gøre, hvad han finder bedst. - Og opbakning fra Thyborøn Havn, der har bygget et helt nyt havnebassin til dokken, og fra Lemvig Kommune. Og fra andre virksomheder, der hele tiden er velvillig stemt, siger Ronni. En anden forklaring er, at Thyborøn Skibs og Motor og Kynde & Toft har et særdeles godt ry i branchen. De arbejder professionelt, holder løfter og aftalte tidsplaner. - Tid er mange penge i denne branche, understreger dokmesteren, der nu har slået sig ned i Lemvig med kone og barn.

ERHVERVSMAGASINET

GLOBALE OPGAVER SKABER LOKALE JOB

KUNDER OG OPGAVER OVER HELE VERDEN SKABER JOB PÅ KYNDE & TOFT I THYBORØN. DEN MARITIME MASKINFABRIK VOKSER OG UDVIKLER SINE PRODUKTER OG SERVICEVIRKSOMHED. EN FLYDEDOK, HVOR OP MOD 70 KOMMER TIL AT ARBEJDE, ER SENESTE INVESTERING.

et er klart, at vores base er Thyborøn og fiskere. Men vi arbejder stadig mere globalt og sender vore folk derhen, hvor der er kunder og opgaver, siger Niels Olaf Vinther Jensen, ejer og daglig leder af Kynde & Toft.

Opgaverne uden for landets grænser er for det meste nye installationer og vedligeholdelse af hydrauliske anlæg på fartøjer. Det sker blandt andet i Nordamerika som Canada og Alaska, i asiatiske lande som Filippinerne, Myanmar og Singapore, i Sydafrika og Sydamerika. Og i Europa ikke at forglemme. Her er de fleste kunder. I Thyborøn bygger og ombygger Kynde & Toft fiskefartøjer, eller som virksomheden selv udtrykker det, udføre totalløsninger inden for fiskeindustrien. De 80 mand har nok at bestille. ANSATTE Medarbejderne er en broget samling – sådan rent fagligt. De fleste er skibsmontører, smede, svejsere og mekanikere. Der er også maskinmestre, ufaglærte, og tekniske tegnere. - Vi skal til at ansætte ingeniører. Enten skibs- eller maskiningeniører. I takt med den tekniske udvikling stiger kravet til vore ansattes kvalifikationer, fortæller Niels Olaf. At der er godt gang i de 4000m2 store haller og opgaver ude i verden er det ikke tvivl om. Og Kynde & Toft ansætter jævnligt nye folk. - Hidtil har vi ikke mærket den store mangel på arbejdskraft her i området. Vi får mange ansøgere. Nu må vi se, hvordan det går, når vi er i gang med opgaver på vor ny flydedok, siger chefen. NYBYGGERI Lige nu er Kynde & Toft i gang med at forlænge en fiskekutter og færdiggøre to nybygninger som nogle af de større opgaver. Kun skrogene er lavet andet steds. Al udrustning fra motor, køleanlæg, elinstallationer, inventar, computer og it til aptering sker ved kajen i Thyborøn.

ERHVERVSMAGASINET

- Vi arbejder tæt sammen med vore kunder, så de får deres skib og udrustning, præcist som de vil have det. De fortæller os om deres ønsker og behov. Vi kommer med forslag ud fra den erfaring, vi har med sådanne opgaver, siger Niels Olaf. Virksomheden har mange andre jern i ilden. Kynde & Toft fremstiller tromler og spil og hydrauliske anlæg og komponenter til fiskeriet og industrien. Firmaet er også sælger og forhandler for en række producenter til den maritime verden. Firmaet er eneforhandler i Danmark for den belgiske motorproducent ABC, hvis motorer ligger i mange fartøjer. - Ja, det er jo ret beset noget af en blandet landhandel, eller rettere vandhandel, vi har, siger Niels Olaf VintherJensen med et skuldertræk og smil læben. GEOGRAFI Kynde & Toft støtter op om projektet Job-i-Vest for at promovere Thyborøn, Lemvig Kommune og de mange virksomheder i området.

- Det er vigtigt, at vi løfter i fællesskab og støtter hinanden. Vi er jo et vækstcenter her i Thyborøn med store investeringer. Men der er ikke så mange uden for området, der ved det. Det håber jeg, projektet kan bidrage til, siger Niels Olaf. Han håber også, at virksomheder i Thyborøn og hele Lemvig Kommune får bedre ved at rekruttere ansatte, så den igangværende vækst fortsætter langt ud i fremtiden. - Der er mange gode stillinger og arbejdspladser her på egnen. Dem skal vi bevare og have flere af, siger han.

FAKTA: Etableret i 1958 og var indtil december 2016 et interessentselskab med fire interessenter. Niels Olaf Vinther Jensen er i dag eneejer af Kynde & Toft 80 ansatte. Vigtigste kunder er virksomheder inden for fiskeindustrien og offshore branchen. Kynde & Toft Maskinfabrik er et firma i firmaet. Det producerer rustfrie hydraulik genstande, som ventiler, rør og slangesammenkoblinger.

ERHVERVSMAGASINET

UDDANNELSE

OG SKOLEBY SKOLEBYEN NØRRE NISSUM Hvert år i september holdes Folkemøde om Uddannelse i skolebyen Nørre Nissum, der har 1.000 indbyggere og hele syv skoler. uddannelsesdebatten.dk

#SKOLE #LÆRING 24

ERHVERVSMAGASINET

LÆRER FINDER DRØMMEJOBBET

FØDT OG OPVOKSET I LEMVIG. AKADEMISK UDDANNELSE I AARHUS OG BONN I TYSKLAND OG SÅ RETUR MED MAND OG BØRN TIL ET DRØMMEJOB PÅ LEMVIG GYMNASIUM. FRA LANGE TIL KORTE AFSTANDE, HVOR DET HELE ER LIGE VED HÅNDEN.

er er en tillidsvækkende kombination af ro og stabilitet - og energi og tempo over Signe Mølby Pors Leipold. Hun er helt enkelt tilstede, i nuet, når én taler med hende. Signe er lærer og uddannelsesleder af STX på Lemvig Gymnasium. Her har hun været i snart 10 år. Først som timelærer, siden som fuldtidsansat. Sit pædagogikum tog hun også her. AFSTAND Signe Mølby har været godt omkring, fra hun rejste fra Lemvig for at uddanne sig og til, hun returnerede igen. Aarhus, Bonn og Odense. Der er langt mellem byerne, og i de byer er der langt mellem dagligdagens gøremål. Bolig, vuggestuer, indkøb og studieplads. I Lemvig er det helt omvendt. - Her er det hele inden for rækkevidde. Vi bor tæt på gymnasiet, der er nabo til skolen og børnehaven, hvor børnene er i dagtimerne. Det gør det nemt og kræver ikke det store, at nå det hele, siger hun med blikket rettet mod skolegården lige uden for gymnasiets vinduer, hvor hun i samme øjeblik får øje på en af sønnerne, der spiller bold med kammeraterne på legepladsen.

UDDANNELSE Hun er cand. mag. i tysk og dansk fra Aarhus Universitet og Universitet i Bonn. Uddannelsen har hun siden suppleret med en Master i Didaktik fra Syddansk Universitet, som hun gennemførte, mens hun var på barsel med sit andet af nu fire børn. Lidt supplerende efteruddannelse i ledelse har været med til at klæde hende på til den stilling, hun sidder i nu. Som uddannelsesleder har hun en del administrativt arbejde, så hun i øjeblikket underviser 40 procent af sin arbejdstid, alle timer i tysk, mens 60 procent går til mellemlederfunktioner.

af fag. Hun organiserer udveksling og internationalt samarbejde og guider elever gennem tværfaglige eksamener. Hun sætter gang i pædagogiske udviklingsprojekter og efteruddannelse af lærerne og tilrettelægger den praktisk-pædagogiske uddannelse af nyuddannede lærere. Særligt talentfulde elever sørger Signe også for tilbud til. Og en hel del mere. - Hvordan undervisningen konkret forløber, hvad den indeholder, er op til den enkelte lærer. Ministeriet lægger rammer, vi omsætter til praksis. Men det er lærerne, der står for indholdet. Den frihed har vi her på gymnasiet, fortæller Signe. En frihed hun selv benytter sig af, når hun underviser.

- Det er et spændende og udfordrende job. Der er så mange resurser at trække på og få i spil - både blandt elever og lærere, fortæller hun.

UDVIKLING - Lemvig Gymnasium har 75 ansatte og er en god institution. Det siger både lærere og elever. Lærerstaben er ikke større, end at alle kender alle. Kommandovejene er korte og hurtige, og det giver tryghed i arbejdsdagen, siger Signe. Trygheden kommer til udtryk på mange måder. For eksempel lærernes store lyst til at lære af hinanden, blandt andet ved interne udviklingskurser.

Som uddannelsesleder har Signe ansvaret for at sikre og koordinere samarbejde på tværs

- Vi skal i foråret supervisere hinanden. Og inspirere hinanden. Der er fantastisk meget

ARBEJDE Hun elsker at undervise. At gøre eleverne klogere. At formidle glæden ved sine fag. Og være med til at udvikle sig selv og sine kolleger, så undervisningen på gymnasiet bliver endnu bedre.

ERHVERVSMAGASINET

at hente ved at trække på interne resurser, fortæller Signe.

en sådan besætning i hjemmet er der liv og glæde døgnet rundt.

Hun fremhæver også de gode muligheder for nære kontakter mellem elever og lærere og det øvrige personale. Her er relationerne ude i undervisningslokalerne helt centrale. Også gymnasiets samlingsplads, kaldet Hullet, midt i bygningen er afgørende for nærheden og med til at synliggøre, at vi alle er fælles om at lave en god skole.

- Det sætter naturligvis begrænsninger på mine fritidsinteresser. Sang, spil, rejser og motion bliver der mindre af. Men hver ting til sin tid. Det kommer igen i takt med, at børnene bliver ældre, siger hun.

- Kontoret er et ”knudepunkt” i huset. Her kommer alle ansatte forbi. Lærere, ledere, sekretærer, pedeller, køkkenansatte, rengøringspersonale og elever. Det giver nærhed og helhed, understreger hun. DAGLIGDAG Mand, tre drenge og en datter i alderen fire til otte år. De to sidst ankomne er tvillinger. Med

ERHVERVSMAGASINET

Ekstraordinære oplevelser kan man altid opsøge. Både børn og forældre sætter pris på en tur til København eller et andet sted med nye indtryk. Men det vigtigste er de mange små indtryk og små oplevelser, der udgør dagligdagen. - Lemvig er jo smilets by og et skønt sted. Netop fordi vi møder mange smil. Vi kender hinanden. Og byen har det hele. Det vigtigste er jo hverdagen. At den fungerer og hænger sammen. Det gør den her. Jeg glæder mig til at gå på arbejde hver dag, siger hun.

SKOLE, KULTURCENTER OG FORSAMLINGSHUS

ELEVER PÅ LEMVIG GYMNASIETS FIRE UDDANNELSER SCORER GENERELT FINE KARAKTERER PÆNT OVER LANDSGENNEMSNITTET. STX HAR I EN ÅRRÆKKE LIGGET MEGET PÆNT, OG HHXÅRGANGEN I 2015 VAR BLANDT LANDETS BEDSTE.

ymnasiet har modtaget en pris for at være en attraktiv arbejdsplads for elever og lærere. Det er ambitionen og en løbende proces, alle bidrager til, siger Bo Larsen, rektor på Lemvig Gymnasium.

NÆRHED Andre forhold spiller også ind, understreger han. Folkeskolerne i Lemvig Kommune er gode, eleverne er motiverede og er hjemmefra indstillet på, at det kræver hårdt arbejde og disciplin at tage en studentereksamen. - Undervisningen er af høj kvalitet. Faglighed og samarbejde er i højsædet. Det er gymnasiets mål at være et forbillede for andre, siger Bo Larsen. En afgørende fordel ved ikke at være et stort gymnasium er, at der er stor nærhed mellem elever, lærer og ledelse. Det samme gælder mellem gymnasiet og elevernes forældre. Det styrker de sociale kontakter, påpeger rektoren. FAGLIGHED OG SELVSTÆNDIGHED For at skabe de bedste arbejdsbetingelser for lærere, har de stor frihed til at planlægge deres undervisning og pædagogiske metoder. Gymnasiet forlanger ikke tidsregistrering, og lærerne har stor frihed og ansvar i det daglige.

I centrum for de mange aktiviteter er gymnasiets fællessal, i daglig tale kaldet ”Hullet”. Salen er ideel til både store og små arrangementer og ses som skolens hjerte. - Gymnasiet er i dag et kulturcenter med mange aktiviteter og dermed en vigtig medspiller for grupper, organisationer og enkelt personer i hele Lemvig Kommune. Vi vil være og er en nøgleinstitution i området, siger Bo Larsen. GEOGRAFI – EN TILGANG Rektoren ser det som en fordel for Lemvig, at kommunen ikke ligger i nærheden af en storby, når der skal hentes arbejdskraft til området - for hans vedkommende lærere. - Der er helt enkelt for lagt til de store byer til, at det er muligt at pendle. Derfor gør jeg det klart for kandidater, at de lige så godt kan flytte her til. Så opdager de kommunens mange fordele, får smag for dem, og bliver her i mange tilfælde, siger han. To tredjedelle af gymnasiets lærere bor i kommunen. Det er mange i sammenligning med andre gymnasier med lignende geografiske beliggenhed. Pengene rækker længere, meget længere i Lemvig end i en større by. En bolig er billig, naturen er uovertruffen, dagsinstitutioner og skoler er gode og ligger lige om hjørnet. Og der er mange fine kulturelle tilbud også. - Der er ikke langt til noget som helst i kommunen. Og så er der i Lemvig et fint netværk af tilflyttere, der giver en hånd med, så nye tilflyttere bliver sluset godt og hurtigt ind i området og hurtigt får sociale kontakter, påpeger Bo Larsen.

- Der er undervisning og generelle skoleopgaver, der skal løses. Det får lærerne deres løn for. Hvordan de løser dem inden for regelværket, er op til dem. Den frihed udtrykker lærerne tilfredshed med. Vi forventer og får gode resultater, siger Bo Larsen.

FAKTABOKS:

FORSAMLINGSHUS Undervisning er selvklart det centrale i dagtimerne. Men om aftenen forvandles gymnasiet til et aktivitetscenter for byens borgere. ”Oplevelse” er nøgleordet. Der er arrangementer næsten hver aften ugen igennem.

En sammenlægning af byens almene gymnasium og handelsgymnasium.

Der er debatmøder, musik, foredrag, teater og arrangementer, som elever står for så som Stand-up-forestillinger og musikfester, hvor nye, endnu ikke så kendte ”up-coming bands” underholder.

Fire spor: STX, HHX, EUX, EUD.

450 elever.

Knap 60 lærere og 20 teknisk-administrative ansatte.

ERHVERVSMAGASINET

VI STORMER FREM – OG VINDER PRISER

ET AF LANDETS MEST POPULÆRE ERHVERVSOMRÅDER FINDES I LEMVIG KOMMUNE. HER VIL EN TÅRNHØJ ANDEL AF VIRKSOMHEDERNE ANBEFALE ANDRE VIRKSOMHEDER AT FLYTTE TIL OMRÅDET. DET VISER DANSK INDUSTRIS SENESTE ERHVERVSKLIMAUNDERSØGELSE.

aktisk kommer Lemvig Kommune ind på en flot 5. plads målt på andelen af virksomheder, der vil anbefale andre virksomheder at flytte til egnen. I år havner Lemvig Kommune samlet set på den bedste placering i den tid undersøgelsen er lavet. En 26. plads. Undersøgelsen måler på alt fra sagsbehandlingstider til virksomhedernes vurderinger af infrastruktur og lignende. Lemvig Kommune er gået frem på hele 11 kategorier. I en tilsvarende analyse af erhvervsvenlighed foretaget af Dansk Byggeri har Lemvig Kommune tre år i træk ligget i top 12. En stribe lokale virksomheder har vundet flotte priser for deres indsats i den forgangne tid.

ERHVERVSMAGASINET

Rom Gummi A/S, Thernis Fiskeri, KK-service, Møborg Dambrug, Canett Furniture, VG Entreprenør, TDM Aps og Højvang Snedkeri kåres til Gazelle virksomheder af Dagbladet Børsen. Prisen går til virksomheder, der fordobler omsætningen inden for fire år. I år 2013 havde kommunen ingen gazeller, men har siden haft en årlig stigning, til nu hele otte gazelle-virksomheder i 2016.

Turistattraktionen, JyllandsAkvariet, i Thyborøn tildeles årets turismepris 2016 i Region Midtjylland.

Heta A/S blev i 2016 hædret med den prestigefyldte DI Midt Vests initiativpris. Prisen bliver overrakt til en virksomhed, der på en kort årrække har skabt grobund for vækst og har gjort et helt særligt initiativ og vist ihærdighed.

Landbruget Mægbæk vinder årets Arbejdsmiljøpris 2016.

Slagter Mortensen i Lemvig kåres som Danmarks bedste slagter. eGastro vinder fornem I-Vækst-prisen.

Vestjyskbank kåret for andet år i træk som bedste bank af erhvervskunder.

ERHVERVSMAGASINET

THYBORØN FISK

FRISKE FISK FRA THYBORØN Vilde fisk af høj kvalitet bliver fanget og sejlet ind fra Vesterhavet til sikker landing i Thyborøn Havn. Her behandles de i topmoderne faciliteter på havnen.

EN AF DANMARKS STØRSTE FISKERIHAVNE I alt landes fisk for næsten en milliard kroner om året på Thyborøn Havn. I år 2016 blev landet for 910 millioner kroner - og i år 2015 for 847 millioner kroner.

NYDES I HELE VERDEN Fra Danske Fiskeauktioner sælges fiskene til det meste af verden. Til sidst ender fiskene fra Thyborøn på bordene i restauranter, kantiner og private hjem.

ERHVERVSMAGASINET

EKSPORT TIL

HELE VERDEN

#FISKEUDSTYR #EKSPORT

ERHVERVSMAGASINET

PRÆCISIONSTEGNER DESIGNER TONSTUNGE SKOVLE CHARLOTTE TRILLINGSGAARD DESIGNER OG KONSTRUERER BUND- OG FLYDESKOVLE TIL FISKEFARTØJER PÅ VIRKSOMHEDEN TRAWLDOOR I THYBORØN. SKOVLENE ER OP TIL 25 M2 STORE OG VEJER MANGE TONS. DE ER DE MEST AVANCEREDE INDEN FOR BRANCHEN OG SÆLGES TIL FISKERE OVER HELE VERDEN.

un kalder sig teknisk assistent. Det er en grov underdrivelse. Charlotte Trillingsgaard kan lige så godt kalde sig ingeniør. Eller programmør. Eller skrædder. Eller teknisk artist. For hendes arbejde på Trawldoor kræver kompetencer fra adskillige fag. Egentligt er hun uddannet ekspedient i Damernes Magasin i Lemvig, men hun fik hurtigt lyst til noget andet. Så hun tog uddannelse nummer to som teknisk assistent og blev ansat hos Thyborøn Skibssmedie, som virksomheden hed tilbage i begyndelsen af 1990’erne. - Et spændende job og gode forhold for familien var afgørende. Her var og er Thyborøn og Trawldoor ideel, siger Charlotte om beslutningen om at bo og arbejde i byen. Mens hun på sine to computerskærme som en anden it-ekspert jonglerer med excel, 3D tegninger, AutoCAD, NTI, og hvad programmer nu ellers hedder. AVANCERET TEKNIK Bund- og flydeskovle er helt afgørende for fiskernes mulighed for at fylde fartøjernes lastrum. Med rigtigt konstruerede skovle øges fangsterne markant. Skovlene skal skræddersyes til kundernes behov og deres fartøjer. - Når en kunde henvender sig, går jeg i gang. Ud fra de specifikationer, kunden ønsker, udformer jeg 3D-modeller af skovlen. I første omgang med udgangspunkt i de 20 grundmodeller, Trawldoor har udviklet, fortæller Charlotte og fortsætter: - På min computer beregner jeg vægt, buer, vinkler og form og meget andet, indtil jeg finder den optimale udformning til kundens fartøj. Med millimeters præcision. Skovlene bliver skræddersyet til hver kunde, understreger hun.

til smedene i produktionshallen, siger hun, trækker på skulderen og føjer til med et nik over mod skærmene: - Det ændrede sig heldigvis lige så stille med computernes indtog der midt i 1990'erne. Nu sender jeg blot min 3D-model afsted til smedenes computer. De trækker modellen frem, og så går de og deres maskinerne i gang. UDFORDRINGER Af natur er Charlotte nysgerrig. Hun har det bedst, når hun står overfor nye udfordringer og helst med en masse tal og beregninger. - Jeg er noget af en talnørd og synes godt om de her avancerede tekniske løsninger. De er spændende, og det holder hjerneceller i sving, siger hun. ”Positiv doven”, kalder hun sig. Måske er konstruktiv doven en bedre betegnelse. Men det der med doven er der ingen på Trawldoor, der vil skrive under på. Det ”dovne” får Charlotte til at komme på nye ideer, gøre arbejdet og ting og sager mere rationelt.

INTERESSER OG FRITID Uden for Trawldoors døre på havnen i Thyborøn, når dagens arbejde er overstået, har Charlotte gode muligheder for at pleje sine interesser og få fritiden til at gå. Udover familien er naturen, især stranden, omkring Thyborøn et yndet mål og mange traveture bliver det til. - Vi har gode kultur- og sportstilbud her. Der er kommet fine nye butikker. Og så holder vi sammen og hjælper hinanden, siger hun. En stor interesse for hende er glaskunst, som hun har arbejdet med i mange år. Figurer og brugsgenstande bliver formet i familiens værksted. THYBORØN – BO OG ARBEJDE Thyborøn er et godt sted at bo og arbejde. Huse er billige, og der er fast arbejde i byen for dem, der har en håndværkeruddannelse eller en videregående uddannelse.

Nu om dage går det hurtigt. Der er udviklet computerprogrammer, så hun på sekunder kan se skovlen på sin skærm og simulere, hvordan den fungerer.

Hun har været med til at udvikle flere it-programmer, der har effektiviseret og rationaliseret designarbejdet, så det sjældent tager hende mere end en halv arbejdsdag at konstruere en ny flyde- eller bundskovl.

- Der er jo en del ledige stillinger her i byen, så det kan undre, at ikke flere flytter her til, siger hun og peger i samme åndedræt på, hvad der kan være forklaringer på det. At der ikke er så mange jobs til kvinder i byen, eller at folk generelt mener, der er meget længere fra andre byer til Thyborøn end fra Thyborøn til andre byer.

- Da jeg startede på Thyborøn Skibssmedie for 26 år siden, arbejdede vi med blyant og papir og sad på gulvet, når vi tegnede en skovl. Og det i fuld størrelse, inden vi afleverede det hele

- Ja, længere tager det ikke med vores nye programmer. Jeg er vist god til at stille spørgsmål og finde på nye løsninger, fortæller hun,

- Der er nok for få stillinger, der appellerer til kvinder. Men der er gode jobmuligheder, og vi er gode til at tage hånd om nye naboer, siger hun.

ERHVERVSMAGASINET

FLEKSIBILITET SKAFFER OPGAVER OG SIKRER ARBEJDSPLADSER KONKURRENTER I DANMARK HAR THYBORØN SKIBSSMEDIE A/S IKKE. DEN ER DEN ENESTE AF SIN ART. SÅ MEGET DESTO MERE IMPONERENDE ER DET, AT VIRKSOMHEDEN I DAG ER EN AF VERDENS FØRENDE PRODUCENTER AF BUND- OG FLYDESKOVLE TIL FISKEINDUSTRIEN.

g anderkendt af kunder som en af de bedste i branchen. Det vidner den konstant fyldte ordrebog om. De 40 medarbejdere, hvor de 30 udfolder sig i fabrikshallerne, har ikke en ledig stund og derfor nok at bestille. Godt 2000 ton stål blev i 2016 formet, svejset og skruet sammen til knap 400 sæt skovle, der nu sidder på fiskefartøjer og deres trawl - og tjener penge. - Hver skovl udformes ud fra den enkelte kundes behov og ønsker. Kunden giver os specifikationer på skib, trawl og motorkraft. Så udformer vi skovlen, fortæller Lars Andreasen, produktionsleder på Thyborøn Skibssmedie, der på grund af de mange udenlandske kunder også går under navnet Thyborøn Trawldoor. AVANCERET TEKNIK Når en kunde henvender sig, går de tekniske designere i gang først. 3D-modeller bliver udformet, i første omgang med udgangspunkt i de 20 grundmodeller, skibssmedien har udviklet. - Derefter går jeg i gang med at tilrette modellen ud fra de helt konkrete specifikationer, kunden har behov for. På min computer beregner jeg vægt, buer, vinkler og form og meget andet, indtil jeg finder den optimale udformning til kundens fartøj, siger Charlotte Trillingsgaard, der har 25 års erfaring med trawlskovle. - Nu om dage går det hurtigt. Vi har udviklet programmer, så jeg på sekunder kan se skovlen på min skærm og simulere, hvordan den fungerer, siger hun, trækker på skulderen - og smilebåndet. EFFEKTIVISERING Selv om produktionen er øget de senere år, er antallet af medarbejdere stort set uændret. Effektivisering og mere avancerede produktionsmetoder er forklaringen.

- De er jo i lige om hjørnet ude ved kajen eller lige ovre på den andet side af vandet, siger han med et skævt smil og henviser til kunder i store fiskenationer som Island, Norge og Rusland. – Så vi har god kontakt til vores kunder hele tiden. Hidtil har Thyborøn Skibssmedie ikke haft problemer med at skaffe arbejdskraft, selv om der er færre ansøgere med længerevarende uddannelser end erhvervsfaglige uddannelser, når stillinger slås op. Han peger på især to forhold, der gør det attraktivt at bo og arbejde i Thyborøn – og drive en virksomhed. - Vi kan og vil selv. Det sætter vi en ære i. Det er kulturen her i byen og på egnen. Det giver stolthed. Og så er vi fleksible. Vi giver en ekstra hånd med og hjælper hinanden, når der skal gøres en ekstra indsats. Det gælder på det personlige plan, og det gælder mellem virksomhederne, siger Lars Andreasen.

FAKTA – THYBORØN SKIBSSMEDIE A/S (TRAWLDOOR)

- Vi er på et nichemarked med meget specielle produkter. Vi uddanner selv vores folk, så de passer til vores produktion, siger Lars Andreasen. De fleste er smede, mens nogle har en anden teknisk erhvervsfaglig uddannelse.

Producerer trawlskovle til kunder i 30 lande

Produktionschefen erkender dog, at virksomheden har et stigende behov for ingeniører og tekniske tegnere, der kender den allerseneste teknologi.

Udvikler og producerer alle produkter i Thyborøn

GEOGRAFI Lars Andreasen ser Thyborøns beliggenhed som en fordel især i forhold til virksomhedens kunder.

90 procent af produktionen går til eksport

Har tre ansatte sælgere og agenter i hele verden

ERHVERVSMAGASINET

VIDEN ER VEJEN

TIL VÃ&#x2020;KST

#DKBIZ #DKUDD #VIDEN

ERHVERVSMAGASINET

ERHVERVSMAND: SÅDAN VÆLGER DU UDDANNELSE TILVÆRELSEN BLIVER MEGET BEDRE OG LETTERE MED GODE KVALIFIKATIONER. DET GÆLDER FOR DEN ENKELTE. DET GÆLDER FOR VIRKSOMHEDER. DET SKABER ILDSJÆLE, OG DEM ER DER BRUG FOR. DET SIGER DEN ERFARNE ERHVERVSMAND OG RÅDGIVER KENNETH IVERSEN. området. Det er der brug for, hvis vi skal skabe vækst og udvikling, siger Kenneth Iversen.

nge skal tænke et godt stykke ud i fremtiden, når de beslutter sig for en uddannelse. Hvad interesserer mig? Hvor er de bedste muligheder for job? Hvor kan jeg udvikle mig og eventuelt videreuddanne mig? Er nok spørgsmål, de fleste stiller sig. Så hvad skal jeg vælge? Ja, spørger man Kenneth Iversen, mangeårig direktør for værktøjsvirksomheden Unimerco, som han gjorde til en milliardvirksomhed, er ikke i tvivl. - Allerede nu er der mangel på folk med erhvervsfaglige uddannelser. Og det vil der være langt ud i fremtiden. Her er et job sikkert. Og så er en erhvervsfaglig uddannelse den bedste basis for at videreuddanne sig, siger Kenneth Iversen.

Han understreger, at det er nødvendigt mange parter spiller sammen og løfter i flok. Unge og deres forældre, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommuner, regionen og folketinget. Alle har et ansvar. - Unge og deres forældre bør sætte sig ind i og forstå betydningen af erhvervsfaglige uddannelser. Der er virkelig mange muligheder og krav, siger Kenneth Iversen, der, selv om han er uddannet revisor og arbejdede som direktør i mange år, blev han mere og mere interesseret i den tekniske side af alle de produkter, der blev fabrikeret på Unimerco. Så måske ville han i dag have taget en teknisk erhvervsfaglig uddannelse til at begynde med. Virksomhederne og deres ledere har et stort ansvar. Først og fremmest skal de ansætte lærlinge. Også selv om der ikke umiddelbart er brug for det.

Han ønsker helt enkelt, at flere, ja mange flere, får en erhvervsfaglige uddannelse – og erfaring, før de eventuelt går i gang med en længere varende måske akademisk uddannelse. De får en bedre indsigt og forståelse for det faglige, de bliver bedre til at samarbejde og bedre ledere, lyder det fra Kenneth Iversen.

- Cheferne må tænke på helheden. De skal være ildsjæle og foregangsmænd. Det er virksomhedernes pligt at uddanne unge, så de får kompetencer og bliver kvalificerede, siger han og føjer til, at så godt som alle virksomheder har gavn af højt kvalificerede ansatte. Han efterlyser et tættere samarbejde med uddannelsesinstitutioner, så studerende for eksempel kommer i praktik på virksomhederne.

- Det er vigtigt at forstå virksomhedernes arbejdsgang og kultur og området. Den er der stor forskel fra landsdel til landsdel. Jeg foretrækker ansøgere med lokalt kendskab. Det ser jeg om en kvalifikation på lige fod med andre kvalifikationer, siger erhvervsmanden.

- Det er vigtigt at se ind i fremtiden og finde ud af, hvilke produkter, der bliver behov for og efterspurgt. Jeg tror, anvendelsesmulighederne for robotter og droner bliver det helt store i fremtiden og naturligvis også it, siger Kenneth Iversen.

Et andet stort ønske, Kenneth Iversen taler varmt for, er, at unge tager sin uddannelse i nærområdet, altså i Vest- og Midtjylland, det han kalder for Produktions-Danmark. Så lærer de området at kende og får viden om kulturen, ånden og virksomheder, mens de uddanner sig.

Han vil, at virksomheder bliver bedre til at gøre opmærksom på sig selv og gøre sig interessante for unge.

Fremtidsrettede uddannelser er der gode muligheder for i området. Der er mange erhvervsfaglige skoler med høj kvalitet. Længere varende uddannelser er der mulighed for på Aarhus Universitets afdeling i Herning, hvor der er mange erhvervsrelevante uddannelser. - Vi ved, at op mod 70 procent bliver i det område, hvor de tager deres uddannelse. Det er tilfældet for studerende på AUHE. Det er vigtigt, at så mange unge, som muligt, bliver her i

Det offentlige, kommuner, regionen og Folketinget, skal også spille med og spille sammen for at støtte virksomheder. Kommuner og regionen skal markere sig bedre og gør alt for at holde på og tiltrække unge. Fortælle om sine egne fortræffeligheder. Og satse på uddannelse og samarbejde med erhvervslivet. Lemvig Kommune for eksempel har masser af arbejdspladser. Boliger er billige. Skoler er gode og naturen er smukkere end snart sagt alle andre steder. Det skal fortælles og gøres opmærksom på.

Over for Folketinget skal alle i området være bedre til at ”råbe landspolitikerne op”. Især erhvervsledere og lokale politikere. - Det er vor pligt, men også vores eget ansvar at holde folketingspolitikerne orienteret om, hvad der sker her i Produktions-Danmark. Hvad vi gør, og hvad vi vil, de skal og kan gøre for at styrke vort område, siger han. Selv om Kenneth Iversen forlod direktørstillingen hos Unimerco for snart fire år siden, er der ikke meget pensionist over den nu 68-årige erhvervsmand. Han sidder i adskillige bestyrelser, holder foredrag og passer sine investeringer. Megen tid bruger han dog på AUHE-fonden, han selv har oprettet og er bestyrelsesformand for. Fonden støtter aktiviteter, der styrker samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, især AUHE, universitetet i Herning og virksomheder, politikere og erhvervsråd i det midt- og vestjyske. - Det er helt afgørende, at vi styrker uddannelsen af vore unge. At de får de bedst mulige kvalifikationer. Det er godt for dem, og det er godt for virksomhederne, siger Kenneth Iversen.

FAKTA AUHE-FONDEN: Antallet af personer med højere uddannelser i Midt- og Vestjylland er langt under landsgennemsnittet. Det arbejder fonden for at forbedre. Støtter samarbejde mellem studerende på AUHE og virksomheder i Midt- og Vestjylland. Støtter markedsføring af uddannelsesmuligheder på AUHE. Støtter projektsamarbejde mellem AUHE-studerende/undervisere og virksomheder. Analyserer og kortlægger behov og muligheder for nye uddannelser. Kenneth Iversen støtter arrangementet ”job-dag” økonomisk.

ERHVERVSMAGASINET

KVALITETSPRODUKTER

- MADE IN DENMARK

#MADEINLEMVIG #KVALITET #GODTHÅNDVÆRK

ERHVERVSMAGASINET

EN HØJTEKNOLOGISK PILFINGER DER HELE TIDEN SØGER NYE UDFORDRINGER OG IKKE HAR TO DAGE PÅ ARBEJDE, DER LIGNER HINANDEN. 38-ÅRIGE RICO RUBY HAR MANGE KASKETTER PÅ SOM TEKNISK SUPPORTER PÅ HETA BRÆNDEOVNE I ROM, EN FORSTAD TIL LEMVIG.

dvikle ny teknik og styringsprogrammer. Teste nye ovne og deres indbyggede software. Køre en smartphone-ap sammen med en brændeovn. Rådgive forhandlere og kunder. Opbygge en informationsbase om installerede Hetabrændeovn i hele Europa. Passe hustru og tre døtre, spille fodbold og fiske med kammerater. Det tager nok pusten fra de fleste, når Rico Ruby fortæller om sin dagligdag. For med sine mange kasketter og opgaver på Heta, familie og fritidsinteresser er der ikke mange ledige stunder. - Her i Lemvig er der altid nok at tage sig til. Jeg vil udfordres. Og det bliver jeg. På arbejde og hjemme, siger Rico, mens han med den ene hånd svarer på en sms, og med den anden finder et program på en af sine to computere på skrivebordet. BAGGRUND Han er uddannet elektronikmekaniker på B&O i Struer. At det sku være noget med elektronik, han uddannede sig til, er ingen overraskelse, når han fortæller om sin barndom i Vemb 25 kilometer syd for Lemvig. Fra barnsben skulle alle elektroniske apparater i hjemmet undersøges. - Altså. Alt skulle skilles ad. Alt. Der er ikke den radio, video, boremaskine, eller hvad der nu var inden for rækkevidde, jeg ikke skilte ad og undersøgte – og reparerede. Ofte stod jeg med en eller flere dimser tilbage, når jeg havde samlet dem. Alligevel fungerede det, siger han med et stort smil, så brillerne sidder skævt. Interessen for elektronik har Rico ikke fra nogen fremmed. Faren er elektriker. Det med brillerne og synet fik betydning for hans

karriere. Efter folkeskolen var planen at blive flymekaniker. Men det var synet ikke godt nok til. HISTORIE Så han satsede på radio-tv-branchen. Som reparatør, fejlfinder og sælger med afstikkere til en fabrik, der producerede fodersystemer via brug af robotter. Hans første opgaver som radio/tv montør var at installere en parabol og få den til at virke. - Netop som vi fik billederne op på skærmen, tonede sceneriet fra New York med de brændende højhuse frem. Det var den 11. september 2001. Vi blev siddende i stuen hos kunden en rum tid. Sådan noget husker man, siger han. OPGAVER Rico tekniske snilde har givet ham mange specielle opgaver. Hos én arbejdsgiver var hans opgave lave programmer til svejserobotter. Hos sin nuværende arbejdsgiver, Heta Brændeovne A/S, har han mange titler. Han er ansat i udviklingsafdelingen, men har fingrene med i spillet i de fleste af afdelinger. Han er bagstopper for et nyt projekt, hvor han er med til at udvikle styresystemer til pillebrændeovne. De kan selv regulere, hvor mange piller de skal indtage og hvor meget forbrændingsluft, de skal bruge i forhold til den stuetemperatur, brugeren har valgt. Det hele kan styres med en app på en smartphone. Han har mange andre jern i ilden, så at sige, hos Heta. Han giver teknisk support til kunder og forhandlere i hele Europa og er fejlfinder i virksomhedens elektroniske produkter i testrummet på fabrikken og hos forhandlere rundt om i Europa. Det giver en hel del rejser i udlandet.

- Der er nok at se til. Mange specielle opgaver. Men det giver også mange kontakter og oplevelser, som jeg bruger i andre sammenhænge, siger Rico Ruby. FAMILIE Hjemme i villaen i Lemvig er tempoet også højt. Fire piger, tre små og fruen, holder Rico på helspænd i fritiden og især weekenden, der helt er helliget familien. Og fodbolden. Og fiskestangen. Og Naturen. Og sejlturen. Og….. - Her i Lemvig har vi det hele. Det er simpelt hen ikke muligt ikke at blive inspireret og stimuleret. Og det bedste af det hele. Vi står sammen. Vi finder os ikke i uretfærdigheder, siger han. Rico var en af bagmændene til et opråb fra og oprør i Lemvig og omegn mod Region Midts sparekatalog på sundhedsområdet for et par år siden. Sammen med andre indkaldte han til borgermøde med regionspolitikere for at vise, hvilke konsekvenser det vil have, hvis Regionens foreslåede nedskæringer blev gennemført. - Vi skal helt enkelt væk fra centralisering af arbejdspladser. Vi samlede modargumenter og viste politikerne, at centralisering er en dårlig ide. Jeg tror, de kom på bedre tanker, siger Rico ikke uden stolthed, men også med en vis irritation i stemmen. ENGAGEMENT-LEMVIG Lemvig er et godt sted at finde arbejde og bo, slår han fast. Her kan enhver finde sig en rolle og have en fin dagligdag. - Her godt for børn og voksne. Masser af fritidsaktiviteter for enhver alder. Der er frihed og åbenhed – og tid til at samvær og sammenhold, siger Rico Ruby.

ERHVERVSMAGASINET

HETA BRÆNDER FOR LEMVIG

HETA A/S PRODUCERER HØJEFFEKTIVE BRÆNDEOVNE, ISÆR TIL EKSPORT. DEN STIGER, OG DER ER ØGET BEHOV FOR VELUDDANNEDE MEDARBEJDERE.

i mangler kvalificeret arbejdskraft. Det gør de fleste små og mellemstore virksomheder i Lemvig Kommune. Der er et stort behov for nye dygtige medarbejdere med de rette kvalifikationer. Der er behov for både ufaglærte, faglærte og medarbejdere med mellemlange uddannelser. Det siger Martin Bach, medejer og fabrikschef ved Heta A/S, der har haft positiv vækst gennem mange år. Heta A/S producerer brændeovne, pillebrændeovne og indsatser på den 9500 m2 store fabrik i Rom tre kilometer syd for Lemvig. Godt 90 procent af de knap 12.000 ovne, der kommer ud af produktionshallerne om året, går til eksport i Europa og så langt væk som Japan. Heta udvikler og producerer alle sine brændeovne fra top til bund, fra inderst til yderst på fabrikken i Rom. Ovnene produceres med den nyeste teknologi og opfylder de seneste miljørav. HAR DET HELE - Her i kommunen er alt. Mange og sikre job, billig bolig, gode skoler og offentlige institutioner. Alt det en familie har behov for. Oven i er naturen og friluftsmuligheder enestående, siger Martin Bach og føjer til:

- Vi må uddanne vore egne folk. Det er en dyr proces og tager tid. Men det er en udfordring, vi gerne tager op. Vi håber dog, at muligheden for at ansætte medarbejdere med de rette kompetencer bliver bedre de kommende år.

- Og så er alt det, vi har behov for til daglig er inden for rækkevidde. Der er kort afstand til alt, lige fra butikker over skoler til kulturelle begivenheder.

FLEKSIBILITET OG LOYALITET Produktionen er sæsonbestemt. De fleste ovne sælges i september, oktober og november. Det kræver stor fleksibilitet blandt medarbejderne, for da er der også højsæson i produktionen - og en hel del overarbejde.

MEDARBEJDERE Godt 30 af de 45 ansatte i produktionen er ufaglærte. De øvrige er primært uddannede smede. Alle har over tid tilegnet sig specielle færdigheder, der sætter dem i stand til at betjene avancerede maskiner som laserskærer, robotsvejser og valser. I udviklingsafdelingen sidder der ingeniører og produktionsteknikere, mens der i salgs- og økonomiafdelingerne er økonomer og marketingfolk. - Især de sidste. Folk med mellemlange og længere tekniske uddannelser er svære at få fat i. Og sådan nogen har vi stadig større behov for i takt med, at produktionen bliver mere avanceret, siger Martin Bach og fortsætter:

ERHVERVSMAGASINET

- Det sker uden problemer. Overarbejdet afspadseres i de perioder, hvor salg og produktion er mindre. Derved kan vi bevare antallet af faste ansatte. Det giver tryghed for medarbejderne og er en stor fordel for virksomheden. Vores medarbejdere er loyale og fleksible, siger Martin Bach. FREMTIDSPLANER Målet er fortsat vækst de kommende år og at komme ind på nye markeder uden for Europa. Her er flere markeder endnu uopdyrket. Væksten på de største markeder, Frankrig, Tyskland, England og de skandinaviske lande skal konsolideres.

Hidtil har det danske marked kun være en niche for Heta. Med introduktionen af pillebrændeovne er salget her hjemme gået stærkt i vejret.

FAKTA – HETA:

- Vi har med vores nye pilleovne ramt det danske marked godt. Vi forventer fortsat vækst i Danmark i 2016, siger fabrikschefen.

Familieejet virksomhed. 70 ansatte.

Heta blev for at par år siden udset til en gazellevirksomhed. Det er et firma, der fordobler sin omsætning i løbet af fire år.

Investeringer: Alle ovne er kundebestilt og leveres cirka en uge efter bestilling.

- Det er et mål, vi forfølger med produktudvikling og marketing. Vi vil fortsat være lokalt forankret, og vi vil gøre alt for, at området vokser og udvikles med nye jobs og indbyggere, siger Martin Bach.

Hetas ovne sælges kun gennem specialbutikker.

ERHVERVSMAGASINET

SPECIALISTER

TÆT PÅ NATUR OG KYST

#AKADEMIKER #JOB #NATUR 40

ERHVERVSMAGASINET

STATSLIGT JOB - TÆT PÅ KYSTEN KARIN JØLK RAVN-JONSEN TOG EN HURTIG BESLUTNING OG FLYTTEDE MED, DA HENDES ARBEJDSPLADS I NATURSTYRELSEN BLEV FLYTTET TIL KYSTDIREKTORATET I LEMVIG I FORBINDELSE MED REGERINGENS PLAN OM AT FLYTTE STATSLIGE ARBEJDSPLADSER IND I PROVINSEN FRA KØBENHAVN.

lart nok tænkte jeg meget over, om min arbejdsplads skal afgøre, hvor jeg bor. Eller jeg skulle finde et andet arbejde i nærheden af mit hus i Nordsjælland, da det stod klart, at min arbejdsplads skulle flytte, siger Karin, der er uddannet biolog og botaniker med en mangeårig karriere i det offentlige i københavner-regionen. ARBEJDET Et godt arbejde med nye og spændende opgaver hver dag – og gode kolleger - vejede dog tungest. Så det blev flytning. Hun har nu lejet et hus i Gudum – ”med masser af natur omkring”. Som nyuddannet for 27 år siden fik Karin sit første job ved Roskilde Miljøcenter. Ved den seneste kommunesammenlægning blev hun overflyttet til Naturstyrelsen med arbejdsplads på Østerbro. I efteråret fik hendes afdeling besked på, at den skulle flyttes ud af København og ind i provinsen. Det skabte uro blandt hendes kolleger. Karin blev da også overrasket. - Min umiddelbare reaktion var, at det er træls, og at Lemvig er langt væk. Men jeg så hurtigt en masse fordele. Så jeg tog chancen og ser udflytningen som en positiv udfordring. Jeg tror, det er godt med forandring en gang imellem, siger Karin. VENNER OG KOLLEGER Hendes venner er positive til hendes beslutning. - De sagde ”fint” med det samme. Det samme gjorde hendes søn, og at det er modigt gjort. Vi kommer og besøger dig, lød det hele vejen rundt, fortæller Karin. Hendes kolleger var skuffede og kede af regeringens beslutning. At deres arbejdsplads skulle flytte. Karin er den eneste fra afdelingen, der flytter med til Lemvig. - Det er jo forståeligt. De har ægtefælle, børn og bolig og er forankret i København og der omkring. Det er svært at rive op og flytte. Så de søger eller har fået et andet arbejde der ovre, siger hun.

I Lemvig er hun hurtigt kommet ind i arbejdsgangen og fået en række opgaver. Kollegerne har været hjælpsomme og imødekommende. - Her er vi gode til at supplere hinanden. Arbejdsmængden er den samme. Den eneste forskel er, at vi møder noget tidligere på arbejde end i København, siger hun. BOPÆL Hun gik på udkig efter et sted i Lemvig eller i omegnen. Men ikke for langt væk fra kontoret ”oppe på toppen” af byen, som hun siger. På Sjælland havde hun fem (5) kvarter til arbejde og det samme hjem – ”det er lang tid”. Det er nu forkortet. - Jeg brugte en del af min sommerferie på at finde et egnet sted her i på egnen, siger hun med et smil og peger ud over Lemvig, bakker og Limfjorden, som hun har udsigt over fra kontorvinduerne. Det skulle være et sted med natur og med plads til nogle dyr. Høns, hund og kat. For dyr i

huset skal der være. Og rejsetiden er reduceret til et kvarter hver vej. ØKONOMI Selv om prisniveauet i Lemvig er et godt stykke under priserne i København, venter hun ikke at få et større rådighedsbeløb. Huset i Nordsjælland sælger hun ikke, selv om hun nu lejer hus. - Jeg ved endnu ikke, om jeg med mine 58 år bliver på egnen og nyder mit otium, når den tid kommer, siger hun. Så huset på Sjælland skal indtil videre lejes ud. FRITID OG INTERESSER Karin oplever, at der er en god stemning i Lemvig, og at byen og egnen har meget at byde på. - Folk er hjælpsomme. Der er meget kultur og natur. Her er smukt. Og så er folk mere serviceminded end i København, konstaterer hun. - Jeg er ikke i tvivl om, at jeg nok skal få tiden til at gå med mange spændende oplevelser.

ERHVERVSMAGASINET

SUCCES:

ATTRAKTIVE STATSLIGE JOB I PROVINSEN ATTRAKTIVE STATSLIGE JOB I PROVINSEN ER FLYTTET IND I KYSTDIREKTORATETS LYSE KONTORER MED UDSIGT OVER LEMVIG OG LIMFJORDENS BLÅ VANDE I FORLÆNGELSE AF REGERINGENS PLAN OM AT FLYTTE STATENS ARBEJDSPLADSER UD AF KØBENHAVN OG IND I PROVINSEN.

ermed er der nu 80 ansatte på Kystdirektoratet, der har haft til huse i Lemvig og holdt øje med Danmarks rundt regnet 7300 kilometer kyster og 103.000 kvadratkilometers søterritorie siden 1905.

- Indflytningen fra København er gået over alt forventning. Vi har uden problemer fået ansat de personer, vi har behov for. Vi har ikke haft problemer med at finde kvalificerede folk, siger HR-chef, Thomas Quist Møller. Nye medarbejdere har der været behov for. Kun få fra kontorerne i hovedstaden er flyttet med til Lemvig, og det røde murstenshus på toppen af Lemvig er nu fyldt op. FORDELE Thomas Quist Møller ser store fordele med flere statslige arbejdspladser uden for København. Både på virksomhedsniveau og mere generelt for samfundsøkonomien. Kort sagt er decentralisering en god ide faglig set. - Det er frugtbart for alle, når folk flytter rundt mellem de forskellige arbejdspladser og rundt i landet. Vi får et bedre kendskab til hinanden og til landets mange egne. Den enkelte lære private virksomheder og offentlige institutioner at kende. Vi drager nytte af hinandens erfaringer og kvalifikationer, siger HR-chefen og peger på, at det i sig øger kvaliteten under løsning af opgaver og styrker sammenhængskraften. FAGFOLK Med indflytningen til Lemvig har direktoratet fået nye opgaver. Nu hører strandbeskyttelse og klitfredning også til opgaverne. Især EU’s oversvømmelsesdirektiv, hvor hvert land skal udarbejde en oversigt over områder, der risikerer oversvømmelser i takt med, at klimaforandringer leder til højre vandstand. Geologer, biologer, landinspektører, agronomer, jurister og kontoruddannede er de professioner, der er flest af på direktoratet. De fleste af de nyansatte er yngre eller helt nyuddannede.

ERHVERVSMAGASINET

- Vi udnytter hver enkelt medarbejders spidskompetence, når det er nødvendigt. De fleste opgaver nødvendiggør et samarbejde mellem forskellige faggrupper, så der går ikke lang tid, før vi kender til hinandens kompetencer og bliver ”generalister”. Det kræver oplæring. Og det er vi gode til, siger Thomas Quist Møller. TILFLYTTERE Lemvig er en perle i midten. Af natur og kultur og med en lang historie. En del af de nyansatte er flyttet til byen eller kommunen, andre overvejer, mens nogle pendler til arbejde. - Afstand er en faktor. Derfor siger vi til vore nyansatte, at med en bil har Lemvig alt. For så kan enhver komme rundt i kommunen og til andet af interesse uden for i løbet af tre kvarter til én time, siger HR-chefen. Han peger på det store tilflytternetværk, der er i kommunen, de mange kulturelle tilbud og gode indkøbsforhold. Kommunen er også et godt sted for børnefamilier med gode børnehaver og skoler.

FAKTA KYSTDIREKTORATET: Klima og kystnære områder og klimaændringer er i fokus. Analyserer og gennemfører kystbeskyttelse klitområder. - Det er, hvad vore tilflyttere siger. Det er godt og hyggeligt. De trives her, lyder det samstemmende.

Laver risikoanalyser og indsamler viden om kystområder.

ØKONOMI Lemvig er god økonomi. Boligen er billig sammenlignet med de fleste andre steder i landet. Det sætter kandidater stor pris på.

Central i stormflodsberedskabet langs den jyske vestkyst.

- Prisniveauet på det meste er lavt her. Men det er vigtigt, at der er arbejde til to i kommunen, hvis en familie skal bosætte sig. Ellers foretrækker et par større byer i omegnen, siger Thomas Quist Møller. Han er ikke i tvivl om, at decentraliseringen af arbejdspladser er en fordel for de egne af landet, hvor nye statslige arbejdspladser kommer til.

Samarbejder internationalt om kystteknik og klima. Rådgiver borgere, kommuner og ministeren.

- Udflytningen bidrager til bedre forhold for de pågældende egne. Det kan tænkes , at der tabes kompetence på kort sigt. Men på lang sigt styrkes kvaliteten af arbejdet, siger han.

ERHVERVSMAGASINET

IVÆRKSÆTTERE

OG VIRKELYST

#IVAERKSAETTER #STARTUP #JYSKBIZ 44

ERHVERVSMAGASINET

SELVSTÆNDIG SOM 19-ÅRIG - 20 ANSATTE SOM 26-ÅRIG MAN KOMMER IKKE SOVENDE TIL NOGET. DERFOR BESTRÆBER VI OS PÅ AT UDFØRE ARBEJDET I DEN BEDSTE KVALITET, TIL DEN BEDSTE PRIS OG PÅ DEN BEDSTE TID!

r mottoet for tømrermester Jacob Buus Falkesgaard. Et godt sådant – som han i sine snart seks år som iværksætter og selvstændig har efterlevet med flotte resultater. Fra én ansat, ham selv, ved starten i 2010, til 20 ansatte i dag og en millionomsætning. SELVSTÆNDIG - Jeg havde blod på tanden, da jeg blev udlært. Jeg ville ud og slå søm i, siger Jacob med begejstring i stemmen som en glad ny udlært med gå på mod. I gang kom han - og det hurtigt. Med en ældre varebil og en trailer læsset med værktøj, fik han hurtigt sine første kunder. I første om gang uden at gøre reklame for sig selv. Han havde allerede et godt omdømme. - Den bedste reklame er godt udført arbejde og reel behandling af kunder, siger han og føjer til: - Sådan er jeg opdraget. Og det lærte jeg hos min læremester og hos en lokal landsmand, hvor jeg arbejdede, mens jeg gik i skole. Jacob ville i gang som selvstændig hurtigt. Skabe noget. Mens han var ung og endnu ikke havde stiftet familie. Så var han jo kun forpligtiget over for sig selv. Han ville prøve sig selv af og se, om han magtede ”at så på egne ben ”. NYE ARBEJDSPLADSER Allerede et år efter starten ansætter han i 2011 sin første medarbejder og ikke mange måneder senere sin første lærling. Nu er der seks lærlinge, 12 svende og to arbejdsmænd. Fra udelukkende at have lokale kunder, har firmaet i dag opgaver over hele landet, blandt andet på Sjælland. To andre tømrerfirmaer har han købt til - og nye lokaler. Jacob startede på en gård lidt uden for Lemvig. I dag holder firmaet til i Ramme i 3000m2 lokaler, der tidligere har været en vinduesfabrik. Her er der lager og værksteder og god plads til alle redskaber og værktøjer, som der hele tiden bliver flere af. Senest er en glasløfter til et par hundrede tusinde kroner købt ind. - Vi vokser. Men i en takt, hvor jeg hele tiden har overblik og styr på det. Vi skal ikke vokse bare

for at vokse, men for at gøre et godt arbejde for vore kunder, understreger han. LEDELSE Bump på vejen har der været. For at par år siden kom Jacob ud for en grim skade under en håndboldkamp. Et kompliceret benbrud satte ham i kørestol i nogle uger og gjorde ham ude af stand til at ”slå søm i” i næsten et halvt år. Han fik mere tid til kontorarbejde og flere lederkurser på UCH i Holstebro. - Her opdagede jeg, hvor vigtig uddannelse og efteruddannelse er. Jeg fik mange gode værktøjer til bedre at lede og styre min virksomhed. Bedre indsigt i kontorarbejdet og ledelse har jeg stor nytte af i dag, fortæller han. Det var på et af lederkurserne han besluttede sig for at inddele de ansatte i mindre team på fem medarbejdere, hver med en koordinator. Det giver bedre kontakt mellem de ansatte i grupperne og mellem teamkoordinatorerne og ham selv. - Jeg ønsker, medarbejderne føler et ejerskab for de opgaver, de løser. Føler de ejerskab, er lysten til arbejdet større. Det sker bedre i mindre grupper, fortæller Jacob, der holder fire personalemøder om året med alle ansatte og mindst et møde med alle teamkoordinatorerne én gang om måneden. Overskudsdeling er også en af de gode betingelser i firmaet, som de ansatte sætter pris på. - Men underskudsdeling vil de ikke være med til, griner han. ARBEJDSDAG I takt med vokseværket opholder Jacob sig stadig mere på kontoret og mindre ude på

byggepladserne selv om han en gang i mellem også tager en tørn med hammer, søm og sav – til ”overraskelse for medarbejderne”, som han siger. Han arbejder bedst fra tidlig morgen og er sjældent på kontoret senere end klokken 07. Han synes, der er mest ro først på dagen og her får han mest fra hånden. Han opretter ordrer, bestiller maskiner og mailer til medarbejdere og kunder og meget andet. Kundepleje og de netværk, han indgår i på egnen, tager også en del tid. - Mine netværk er vigtige. Her diskuterer vi forskellige emner, vi har til fælles, selv om vi kommer fra vidt forskellige fag. Det er vigtige og udbytterige diskussioner og erfaringer, jeg får her, siger han, - og kunder, føjer han til. Den unge tømrermester har fået endnu en ”opgave” på det seneste. Sit første barn, en datter, som blev døbt for nylig. UDMÆRKELSE Jacob Falkesgaards succes er der langt mærke til i regionens erhvervsliv. I 2015 blev han tildelt Den Liberale Erhvervsklub Nordvestjyllands Vækstpris, der blev overrakt af erhvervsminister Troels Lund Poulsen. - Det er en pris, jeg er stolt af. Det er en fin anerkendelse af min virksomhed fra andre erhvervsfolk, siger han med et genert smil og træk på skulderen og understreger i samme åndedræt, at prisen også er en cadeau til medarbejderne. - Du er ikke en bedre virksomhed end dine medarbejdere. Deres indsats er, hvem vi er, forklarer han.

ERHVERVSMAGASINET

SPECIALIST I NØRRE NISSUM - MED KUNDER OVER HELE VERDEN 40-ÅRIGE MARIANNE THUEN JAKOBSEN FORTRYDER IKKE, HUN DANNEDE SIT EGET KONSULENTFIRMA OG GIK SELVSTÆNDIG EFTER 10 ÅR PÅ CHEMINOVA. OGSÅ SELV OM DET SKETE VED ET TILFÆLDE. EN TIDLIGERE KOLLEGA KOM MED OPFORDRINGEN - OG LEVEREDE DEN FØRSTE KUNDE.

et gik pludselig stærkt, rigtigt stærkt, i midten af januar 2016. På under to uger fik Marianne Thuen Jakobsen sin første kunde, oprettede sit eget firma, Manna Regulatory, skaffede sig CVR-nummer og blev momsregistreret, fik rådgivning af en iværksætter ekspert – og så i gang med arbejdet – i nævnte rækkefølge. OPGAVER /SPECIALIST Manna Regulatory er et konsulentfirma, der hjælper producenter af plantebeskyttelsesmidler og sprøjtemidler med at fremskaffe dokumentation til ansøgning om registrering og tilladelse til markedsføring. Marianne er specialist i godkendelse af sådanne opgaver især i afrikanske og asiatiske lande, men også i Norden og Baltikum. Hun er uddannet cand. scient. i farmaceutisk kemi fra Odense Universitet og har otte års erfaring som registreringsspecialist og to års erfaring som patentekspert på Cheminova. START OVERVEJELSER - Det var lidt omtumlet, må jeg sige, nu jeg tænker tilbage på de dage. Der var mange formelle og praktiske ting og sager, der hurtigt skulle løses og bringes i orden, fortæller hun med en let skulderrysten. For ret beset havde hun ikke overvejet at blive selvstændig. Det var, kort sagt, en rask beslutning, fortæller Marianne. Når hun i begyndelsen var, om ikke modvillig, så dog skeptisk over for at et liv som selvstædig, skyldes det mere, at hun ikke var helt sikker på, om hun nu kunne alt det, hun mener, er nødvendigt for at drive egen virksomhed. Det hænger sammen med et fænomen, hun tror, mange kvinder er påvirket af.

ERHVERVSMAGASINET

- Jeg vil og skal kunne det hele, før jeg går i gang. Produktet skal være fejlfrit. Sådan oplever jeg ikke mænd tænker. De går i gang og ser, hvad der sker, fortæller hun.

Marianne har et godt kendskab til sprøjtemiddelbranchen og ved, hvordan den fungerer. Hun har et stort netværk og mange gode kontakter rundt om i verden. Dem trækker hun på i dag.

Og der er ting, som hun ikke ”mestre”. Nok fører hun indtil videre sine regnskaber selv. Men hun indrømmer blankt, at det meste er ”sort snak”. Som et eksempel peger hun på, at momsregler er komplicerede.

En hel af hendes tidligere kolleger er nu ansat hos konkurrenter til Cheminova, og dem forhører hun sig også hos, når hun kontakter potentielle kunder.

For Marianne er de endnu mere indviklede. Alle hendes kunder holder til i andre lande, og i den sammenhæng er danske momsregler meget komplicerede. En revisor er med ind over regnskaberne.

En hjemmeside, hvor Marianne fortæller om sine kvalifikationer, er ved at blive udarbejdet. Hun bruger også LinkedIn til at skaffe kunder, og så henvender hun sig direkte per telefon eller mail.

KUNDER De største udfordringer som selvstændig er at skaffe sig kunder og med dem få økonomi i arbejdet.

Efter snart et år som selvstændig har hun nu et fornuftigt kundegrundlag, selv om hun stadig følger sig en anelse ukomfortabel ved at skulle ”sælge sig selv”. Men økonomien løber rundt.

PRIVAT Det bedste ved at være selvstændig er frihed til selv at bestemme arbejdstiden. - Det gør det meget nemmere at planlægge dagligdagen med børn, mand, hus og fritid, siger Marianne. Hun er nu ”faldet til ro” og affundet sig med tilværelsen som selvstændig oven på bekymringer om, ”hvordan det nu skal gå som selvstændig”, før og under opstarten af virksomheden. - Jeg har lært mig at stole på mine evner og på, at jeg kan gøre dette, siger hun.

ERHVERVSMAGASINET

EKSPERT I RØGET LAKS STARTER EGEN VIRKSOMHED I LEMVIG

MED 15 ÅRS ERFARING FRA – OG SUCCES I – ANDRE VIRKSOMHEDER VIL NICK JENSEN DRIVE EGEN VIRKSOMHED - SCANDIC SALMON. FØRSTE SEPTEMBER STARTEDE HAN PRODUKTIONEN AF RØGET LAKS MED 11 ANSATTE I EN NEDLAGT FISKEFABRIK.

1-årige Nick Jensen har erfaring og et godt ry branchen, trods sin i unge alder, og har skabt stor vækst i to virksomheder, han har været ansat i. Nu er han selvstændig og har indledt produktion af røget laks i firmaet Scandic Salmon, han har dannet sammen med Thyborøn Invest.

INVESTERING Det er noget af en investering han og Thyborøn Invest har gjort. Men. Var partnerne startet helt fra bunden, ville investeringen være mange gange større. Brugt udstyr er ikke så dyr, og økonomiske kalkuler viser, at der inden længe er sorte tal på bundlinjen.

- Ideen om at starte min egen virksomhed har jeg haft i nogle år. Jeg kender markedet, kunder og leverandører. Efterspørgslen efter lakseprodukter vokser. Det går jeg efter, siger Nick som begrundelse for at gå iværksættervejen.

- Jeg ville i gang, så jeg kan få produkter ud til kunder inden julehandlen. Det er nået, så nu må vi se, hvordan økonomien ser ud efter de første par måneder, fortæller Nick. Samarbejdet er indrettet sådan, at han tager sig af produktionen, mens Thyborøn Invest tager sig af det administrative og økonomien.

BAGGRUND Produktionen gik i gang 1. september, efter at han og én medarbejder brugte de meste af sommeren til at renovere den tidligere fiskefabrik Salmo Danica i Tørringhuse. Den købte Nick tidligere på året. Stedet har stået tomt i flere år, og der var stort set ingen maskiner i bygningerne. Maskiner blev erhvervet, de fleste brugte. Vægge gjort i stand, rygeovne og kølerum renog klargjort. Derefter skulle hele anlægget godkendes til produktion, og certifikater indhentes. - Det var lange arbejdsdage og en lang proces. Men vi nåede det hele, inden produktionen gik i gang, siger Nick med et noget træt ansigtsudtryk. Sjældent var arbejdsdagene under 10 timer. Det er de stadig, men nu kommer der friske, rengjorte laks ind og røgede laksefileter i vakuumpakker ud.

ERHVERVSMAGASINET

PRODUKTION Nick køber laksene på spotmarkedet. Der er priserne de bedste. Alle laks kommer fra norske opdrætterfarme. Laksen kommer til Tørringhuse ferske på is, men rengjorte. Derefter skæres de i fileter – med hånd og kniv - før de røges. Inden de lægges i vakuumpakker, skæres de i skiver. Hele produktionen eksporteres til det europæiske marked. Der er kapacitet til at forarbejde op til 10 tons laks om dagen. Det håber Nick, han når op på over tid. Den første måned blev to et halvt tons forarbejdet om dagen af de 11 ansatte. Når Scandic Salmon kommer op på fuld kapacitet vil op mod 30 mand være beskæftiget. - Det er planen. Men der går nu nok nogen tid, et år eller to, inden vi når dertil. Og det er

jo nye arbejdspladser. Det ser fornuftigt ud, siger han. PRIVAT Nick kommer fra Esbjerg. Sine tidligere arbejdspladser lå der og i Varde. Han flyttede for nylig til Harboøre sammen med kone og barn. Endnu har han ikke haft megen tid til at udforske egnen omkring Lemvig. Det håber han, der bliver mulighed for at for, når produktionen og rutiner bliver indarbejdet hos alle på fabrikken.

- Der har helt enkelt ikke været megen fritid. Vi arbejder begge, siger han, men håber, han får mulighed for at fiske karpe. En fritidsinteresse, der er gode muligheder for i de mange ferskvandssøer i Vestjylland. Han er positivt modtaget af naboer og af Lemvig Kommune, der har været meget ”lydhør og behjælpelig” over for ham under etableringen af Scandic Salmon og Thyborøn Invest. - De giver gode råd og hjælper mig meget, siger han.

ERHVERVSMAGASINET

GOD

RÅDGIVNING

#BANK #RÅDGIVNING 50

ERHVERVSMAGASINET

ERHVERVSKUNDER: DANMARKS BEDSTE BANK MEST TILFREDSE ERHVERVSKUNDER. TO ÅR I TRÆK HAR VESTJYSK BANK OPNÅET DET FINE PRÆDIKAT. VELUDDANNEDE ANSATTE OG PERSONLIGE MØDER MED KUNDER ER NOGLE AF FORKLARINGERNE.

ver eneste erhvervskunde i Vestjysk Bank har sin egen personlige rådgiver og et direkte telefonnummer til denne. Oven i tilbydes alle erhvervskunder i banken mindst ét personligt møde om året med rådgiveren – eller gerne flere efter behov.

KUNDESTRATEGI - Det er en prioritering. Vores tilgang til kunder. Vi møder dem personligt og i øjenhøjde. Det kan lyde som en kliche. Men vi gør det, for vi tror og oplever, at kunderne værdsætter det, siger Henrik Klejnstrup Sørensen, direktør i bankens Lemvig afdeling. For at rådgive kunder optimalt har Vestjysk Bank et omfattende uddannelsesprogram for personalet, så alle er ”opdateret”. Det er nødvendigt, lyder det fra direktøren, der udover en bankuddannelse også har en HD i organisation og virksomhedsledelse – plus en hel del mere indenfor bank- og finansverdenen.

Revisorer, jurister, bank- og finansøkonomer, nationaløkonomer, valutaeksperter, HR og mange flere faggrupper er der ansat i Vestjysk Bank. - Der er mange forskellige jobs i banken. En bank er en alsidig arbejdsplads, siger bankchefen. ARBEJDSFORM - Vi sigter hele tiden efter at tilpasse vores rådgivning til den enkelte virksomhed. Finde individuelle løsninger. Det gælder også for private kunder, understreger han og føjer til: - Standardsvar er ikke lige os. De ansatte sparrer ofte med hinanden på tværs af faggrupper for at komme frem til den for kunden mest hensigtsmæssige løsning. For at handle hurtigt over for kunder og møde kunder, hvor de er, udnytter banken ny teknologi til sine produkter og løsninger – faktisk i en sådan grad at banken i 2016 er kåret som Årets Digitale Finansvirksomhed. Seneste digitale nyhed fra banken er onlinemøder.

- Ideen er, at banken også kommer til kunden. På dennes præmisser. Det er en fordel for kunden og en fordel for banken. Jo bedre vi kender hinanden, jo bedre kan vi sparre og rådgive, fortæller Henrik Klejnstrup Sørensen.

- Det er meget vigtigt, at vi er digitale og udnytter den nyeste teknologi. Især over for de yngre og helt unge. De tænker og handler jo noget anderledes end os lidt ældre. Unge vil ordne alt - også penge og bank med smartphonen eller IPad´en, smiler bankdirektøren og skeler skævt til sin egen udgave af lommecomputeren på bordet.

MANGE FAGGRUPPER Et andet sats over for kunder er, at der er mange forskellige faggrupper i banken. Målet er at sikre, at banken har fageksperter inden for de områder, kunder ønsker rådgivning om.

FRA PRÆSTESØN TIL BANKDIREKTØR Fra barnsben som præstesøn i Thyborøn var der ikke meget, der pegede i retning af en karriere i bankverden. Men på Handelsskolen i Lemvig fik Henrik Klejnstrup Sørensen en forsmag på tal og pengesager.

- Det har andre banker i og for sig også. Men vi sigter også efter, at vi alle har et godt lokalt kendskab. At vi ved, hvad der rører sig i erhvervslivet omkring banken og generelt i lokalsamfundet.

Første plan var jurastudier, men så søgte han ind i bankverdenen og fik job i den daværende Sparekassen SDS i Thyborøn og Lemvig, hvor han fik sin grunduddannelse. En del af uddannelsen i SDS bragte vestjyden

ERHVERVSMAGASINET

FAKTA Hovedkontor i Lemvig 10. største bank i Danmark (balance) 450 ansatte fordelt i 17 afdelinger 115.000 kunder 70 procent af kunderne er erhvervskunder, 30 procent er privatkunder. PRISER: 2016: Kåres som årets Digitale Finansvirksomhed. Højeste kundetilfredshed i Mybankers bankundersøgelse. Pris for mest tilfredse erhvervskunder. 2016: Årets Digitale Finansvirksomhed kåret af FinansWatch og analysefirmaet Wilke. 2015: Vinder pris for mest tilfredse erhvervskunder i Finanssektorens benchmarkundersøgelse. 2014: Højeste kundetilfredshed i Mybankers undersøgelse. Vinder pris for mest tilfredse privatkunder.

til SDS i Århus i en periode. Efter fem år her trak det vestjyske igen, og Henrik Klejnstrup Sørensen kom til Nordvestbank ved årtusindskiftet et par år før banken blev lagt sammen med Vestjysk Bank, som blev de fusionerede bankers navn. Siden er han steget i graderne. I 2005 blev han erhvervskundechef, der senere førte til posten som direktør for afdelingen i Lemvig. - Det har været og er en spændende verden. Jeg har aldrig fortrudt den karrierevej. Arbejdsdagen er afvekslende med udfordringer hele tiden, siger han. Henrik Klejnstrup Sørensen er gift, han har fire børn og bor i Lemvig. Fritiden går med løb og billard, hvor han spiller i 1. division for Lemvig Billard Klub.

ERHVERVSMAGASINET

FRA TURBO PÅ TURISME

TIL PRISVINDENDE LANDBRUG

#TURISME #FØDEVARER #LANDBRUG #VÆKST

ERHVERVSMAGASINET

MANGFOLDIGHED:

VIRKSOMHEDER UDFORDRER ERHVERVSLIVET I LEMVIG KOMMUNE ER VARIERET OG MANGFOLDIGT. DET ER JOBMULIGHEDERNE OGSÅ. DER ER STORE, MELLEMSTORE OG SMÅ VIRKSOMHEDER. SAMLET SET ER DER SÅ MANGE JOB, AT DE FLESTE HAR STORE MULIGHEDER FOR AT FÅ ET JOB I OMRÅDET - OG DET UANSET UDDANNELSE OG FAGLIG BAGGRUND.

n række større, mindre og små firmaer er portrætteret i magasinet her. Der er mange flere. Oven i er der organisationer og institutioner med meget forskellige krav og behov til ansattes kvalifikationer.

For at begynde med de store. Lemvig Kommune og FMC-Cheminova er de to største arbejdspladser i kommunen. Kommunen har cirka 1.600 ansatte. Kemivirksomheden nogenlunde det halve. Betegnende for dem begge er, at de beskæftiger mange forskellige faggrupper. Nogle med erhvervsfaglige uddannelser, andre med mellemlange teoretiske, og en hel del er akademikere. Her er der både håndens og åndens arbejdere. Udover industri-, handel- og serviceerhverv er arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune præget af fiskeri, landbrug og turisme. #FISKERI Fiskeindustrien er præget af mange forskellige opgaver og jobmuligheder. Lige fra fiskeren på havet, over skibsbyggere på værfter i Thyborøn til ingeniører, der udtænker tekniske løsninger på opgaver på vand og land. Der er også ufaglærte, der over tid bliver specialister på forskellige virksomheder i industrien. Et eksempel på det sidste er TripleNine i Thyborøn. Det er et af verdens største producenter af fiskemel og-olie. Der er cirka 100 ansatte, og firmaet har afdelinger i Norge og Chile. Produktionen i 2015 slog alle rekorder. 2016 var også et godt år. Firmaet har investeret op over 70 millioner kroner i nyt udstyr. Hovedparten af de ansatte på 999, firmaets logo, i Thyborøn er ufaglærte, der over tid er skolet til opgaver i produktionen. Kemiingeniører, der arbejder med kvalitetskontrol og smede og maskinmestre, der holder maskinerne i gang eller reparerer dem, indgår også i staben. - Produktionen er en lang proces, hvor mange forskellige funktioner løses. Vi tilbyder vores ufaglærte medarbejdere at uddanne sig til procesoperatør, så de bliver endnu bedre klædt på til at løse de mange udfordringer, der opstår hen over en lang arbejdsdag, siger direktør Peter Jensen.

ERHVERVSMAGASINET

TripleNine har hidtil ikke haft problemer med at rekruttere ansatte. Peter Jensen forudser dog, at der på sigt kan opstå flaskehalse. Ikke kun for TripleNine, men for hele området. Han mener, at der er for lidt fokus på de erhvervsfaglige uddannelser. Der er for få faglærte til at dække behovet i den del af Danmark, han kalder Produktions-Danmark. - Der er mange jobs i Produktions-Danmark. Der er bare for få, der har de rigtige kvalifikationer. Det kan blive en udfordring fremover, siger Peter Jensen. #LANDBRUG Landbruget har traditionelt været et af de helt store erhverv i Lemvig kommune med mange arbejdspladser, som i mange andre jyske kommuner. Erhvervet er stadig stort, og har mange arbejdspladser. Ikke så mange, som tidligere. Men dem der er, er til gengæld moderne og højteknologiske. Landbruget er driftig og har brug for flere og mere kvalificerede medarbejdere i takt med, at arealet, produktionen og maskinerne bliver større og teknisk mere avancerede. Derfor er bedre uddannelse ikke blot et krav. Det er en nødvendighed for at klare sig i landbruget, siger Henrik Damgren, direktør ved Lemvigegnens Landboforening og føjer til med et glimt i øjet: - En landmand har jo en computer i tasken, en tablet i hånden og en smartphone i lommen med overalt. I stalden, på markerne, i banken og her hos os. Uden al den elektronik og internettet vil dagligdagen bryde sammen i landbruget. Nok et godt stykke fra den opfattelse, mange uden for erhvervet nok har. Nemlig at det stadig er gummistøvler, lommeregner og en skovl, der er vigtigst. Og så er der økologisk produktion, der i dag udgør cirka 15 procent af landbruget i Lemvig Kommune. Det ses også på medarbejdernes uddannelser både i Landboforeningens rådgivning og ude på landbrugene. Biologer, agronomer, økonomer, revisorer og jurister sidder i kontorerne i Lemvig. Altså når de ikke er ude hos landmændene og give gode råd. Ude på landbrugene er der stadig behov for ufaglærte samtidig med, at flere og flere har en længerevarende uddannelse i landbruget. Grønne

diplomuddannelser vinder frem. Og de ufaglærte må hurtigt tilegne sig færdigheder, der er nødvendige i landbruget, påpeger Henrik Damgren. Mere end 30 procent af de ufaglærte i landbruget på Lemvigegnen er udlændinge. De fleste kommer fra Østeuropa og lande som Rumænien, Ukraine og Letland. De er stabil arbejdskraft og helt indforstået med, at arbejdet på landet er sæsonbetonet og betyder skiftende og uregelmæssige og arbejdstider. Der skal arbejdes, når der er behov for det. Der er sket et holdningsskifte hos unge, der vil ind i landbruget. Flere ser i dag sig selv som lønmodtagere og ikke som fremtidige ejere. Sådan vil det også være i fremtiden. Kun få har eller får råd til at købe et landbrug i dag, påpeger landbo-direktøren. #VINDENERGI Lidt overraskende måske er det, at hele fem vindmølleeksperter kommer og går i Landboforeningens hus i Lemvig. Mølleeksperterne har endda opgaver over hele landet lige fra Lemvig til Skagen og Bornholm. - Sagen er, at landbruget er en vigtig spiller i bæredygtighed og klimarigtige løsninger. Landbruget leverer råvare til produktion af el og varme ikke bare her i kommunen, men i hele landet. I det hele taget er der mange spænde opgaver og udfordringer i landbruget, siger Henrik Damgren. Vindenergi skaber lokale job. Vindmølleteamet er god forretning for nuværende og kommende mølleejere og for miljøet. Som nogle af de eneste uvildige vindenergirådgivere har de kunder over hele landet og kan beregne og fortælle, om et mølleprojekt er en god ide. Udvikle og analysere projekter og deres gennemførlighed, om der er god eller dårlig økonomi, om de overholder regler og love og kan indpasses i kommuners lokalplaner, er blot nogle af de opgaver, vindmølleteamet påtager sig - og med succes. Teamet har medvind så at sige. Typisk kommer mølleteamet ind helt fra start. Næsten fra det øjeblik en kunde kommer på ideen at sætte en mølle op. De er med i hele processen fra idé over projektbeskrivelse, planlægning, miljøanalyse, økonomi, opstilling af møllen, og til den begynder at snurre og levere strøm, siger Kristian Sejersbøl, der er uddannet agronom, men med mange år på bagen som vindmøllerådgiver. At det er Lemvigegnens Landboforening, der har et så stort vindmølleteam, kan skyldes, der over de seneste årtier har udviklet sig en

vindmøllekultur i Lemvig Kommune, der i dag er bedst i landet, hvad angår produceret vindenergi per indbygger og i forhold til kommunens areal. #TURISME Det går stærkt i turistbranchen i Lemvig Kommune. Nye attraktioner, nye arbejdspladser og opgaver. Turisterhvervet beskæftiger otte procent af arbejdsstyrken og omsætter for over en halv milliard kroner, ja nærmere 600 millioner om året i Lemvig Kommune. Nye besøgssteder er åbnet inden for kort tid. I månedsskifte maj-juni 2016 åbnede Mindeparken for Jyllandsslaget i 1916, historiens største søslag, i Thyborøn. Parken ligger i klitterne mellem Vesterhavet og Thyborøn by lige ved siden af en anden seværdighed, Sea War Museet, der åbnede i 2015. Begge har allerede stor opmærksomhed og er rost af besøgende fra nær og fjern. I pinsen 2016 præsenterede Jyllandsakvariet i Thyborøn og dets en ”formidlingsbåd”, hvor bunden er af glas. Båden giver interesserede mulighed for at komme på vandsafari og se, hvad der sker under vandoverfladen og findes på bunden af Limfjorden og Vesterhavet. Første maj 2016 åbnede Thyborøn Camping et nyt vandrehjem med 15 værelser med 40 sengepladser. Vandrehjemmet øger overnatningsmuligheder markant i Thyborøn. Alene campingpladsen med vandrehjem, hytter, hotel og feriehuse har 285 overnatningspladser. Thyborøn lystbådehavn blev i fjord opgraderet med en række nye faciliteter. Den Røde Hal blev moderniseret, så der nu er opholdstue, bad, vaskemasker og et fuldt udrustet køkken. Samtidig arbejdes der på nye projekter, der – hvis de bliver til virkelighed – yderligere vil gøre Lemvig Kommune tiltrækkende for turister. En krabbefestival i Lemvig er i støbeskeen. Arbejdet med Geopark Vestjylland, hvor Lemvig Kommune er med, skrider frem og er på vej med spændende naturoplevelser. Og med dem ny spændende jobs.

ERHVERVSMAGASINET

BORGMESTER: VI VIL VÆKSTEN LEMVIG KOMMUNE ER LIG MED VÆKST. ARBEJDSLØSHEDEN ER LAV. VIRKSOMHEDER UDVIDER OG EFTERSPØRGER ARBEJDSKRAFT. DER ER MED ANDRE ORD GODE MULIGHEDER FOR ARBEJDE OG FAST ANSÆTTELSE.

rojektet Job-i-Vest – og den tilhørende Jobdag, hvor 325 elever besøger lokale virksomheder og realiseringen af dette erhvervsmagasin, er medvirkende til at fremhæve områdets stærke erhvervssider og store jobmuligheder. Vi skal alle være bedre til at fortælle de gode erhvervshistorier. Vi har mange succeshistorier, vi er stolte over. I Lemvig Kommune vil vi væksten. Rammerne for virksomhederne skal være optimale, og vi vil bistå så godt, som vi overhovedet kan.

Vi har en erhvervsservice, hvor virksomheder får én bestemt kontaktperson, der følger virksomhedernes sager til dørs.

erhvervsklimaundersøgelse lavet af Dansk Industri, stormer vi frem.

Vi har attraktive erhvervsgrunde til konkurrencedygtige priser – og vores sagsbehandlingstider er blandt Danmarks absolut laveste.

Det glæder vi os over. Men det daglige løbende arbejde og dialog med virksomhederne om at skabe de bedst mulige rammer fortsætter. Uanset fine placeringer i landsdækkende undersøgelser.

Hos Startvækst kan iværksættere søge hjælp og få gode råd. Og etablerede iværksættere kan guides i regi af væksthuset.

Fortsat rigtig god arbejdslyst til alle derude.

Generelt stiger tilfredsheden hos virksomhederne i vores område. I den seneste

ERHVERVSMAGASINET

PARTNERE I DET PRIVATOFFENTLIGE PROJEKT: DIN JOBFREMTID LIGGER I VESTJYLLAND FORMÅLET MED PROJEKTET ”DIN JOBFREMTID LIGGER I VESTJYLLAND” ER AT TILTRÆKKE ARBEJDSKRAFT TIL OMRÅDET OG NYE TILFLYTTERE. KONKRET SKAL JOB OG KARRIEREMULIGHEDERNE SYNLIGGØRES OG DE GODE ERHVERVSHISTORIER FORTÆLLES. Grundtanken bag projektet er, at det er et fælles privat og offentligt projekt, hvor alle interesserede aktører i området har mulighed for at deltage i at løfte den store opgave. ”Branding, image, kommunikation og oplysning går hånd i hånd, og når vi har én fælles knyttet næve kan vi meget bedre slå igennem lydmuren, ” siger projektleder og kommunikationschef i Lemvig Kommune, Kristian Hansen. Konkurrencen om de unge menneskers gunst og tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft og tilflyttere bliver næppe mindre i årene der kommer. ”Derfor skal lyde en stor tak til alle de virksomheder, som har støttet op om projektet,” siger Kristian Hansen. På det digitale jobunivers www.job-i-vest.dk kan du løbende læse gode erhvervshistorier, se ledige stillinger og høre om spændende jobmuligheder i området.

ERHVERVSMAGASINET

DE 10 VIRKSOMHEDER, DER DELTAGER I JOB I VEST JEKA FISH ROM GUMMI THYBORØN TRAWLDOOR HETA THYBORØN HAVN LEMVIGEGNENS LANDBOFORENING LEMVIG GYMNASIUM VESTJYSK BANK KYNDE OG TOFT TRIPLE NINE

ERHVERVSMAGASINET

COMPLOT.DK

Gengivelse af en eller flere tekster er tilladt med akkreditering af Lemvig Kommune og tekstforfatter