Sundhedspolitik 2011-2015
Sundhedsafdelingen
Forord
Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi, hvis vision bl.a. er: ”Udvikling skal baseres på vækst, bæredygtighed og sundhed gennem hele livet”. Sundhedspolitikken skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede aktiviteter. Endvidere skal sundhedspolitikken ses som et redskab til at sætte sundhedsfremme og forebyggelse på dagsorden blandt borgere, politikere og ansatte i Lemvig Kommune. Med sundhedspolitikken 2011-2015 ønsker vi at prioritere sundhedsfremmende og forebyggende indsatser på børne- og ungeområdet og med familien som omdrejningspunkt. Vi ved, at vaner grundlægges tidligt i livet, og derfor er det vigtig at lære sunde vaner som barn. Med sundhedspolitikken 2011-2015 ønsker vi desuden en videreførelse og videreudvikling af eksisterende indsatser. Herunder også det påbegyndte samarbejde med idræts- og patientforeningerne samt frivilligområdet. Det er vigtigt, at vi alle arbejder sammen i Lemvig Kommune, for at vi skal lykkes med at gennemføre indsatserne i sundhedspolitikken. Det er væsentligt, at sundhedsfremme- og forebyggelsestiltag bliver tilbudt, hvor kommunen har indflydelse på borgernes muligheder for at leve sundt i hverdagen. Det er fx i skolen, på arbejdspladsen, i beskæftigelsestilbuddet, trafikken og rekreative offentlige områder. Det er en kendt sag, at vi i Danmark ikke har lighed i forhold til sundhed. Der er forskel på, hvor enkelt de sunde valg opleves. Kommunens opgave er derfor at tilbyde forskellige aktiviteter, viden og støtte til borgerne, så det i længden bliver nemmere at træffe sunde valg for den enkelte, i familien eller i andre grupper. Den samlede sundhedsindsats skal øge folkesundheden. Vi ønsker at medvirke til at skabe rammer for et sundt liv og støtte borgerne i Lemvig Kommune i at vælge de sunde tilbud. Adgangen til sunde valg skal være enkle. Orla Østerby Formand, Social- & sundhedsudvalg
Indhold 1. indledning
3
2. Hvad er sundhed?
4
3. Lemvig Kommunes vision
4
4. Værdigrundlag
5
Alle har mulighed for at leve et sundt liv
5
Adgang til sunde valg skal være enkle
5
Borgerne er ansvarlige for egen sundhed
5
5. Indsatsområder
5
Kost
6
Rygning
7
Alkohol og andre rusmidler
8
Motion
9
Mental sundhed
10
Tidlig indsats over for voksne borgere med sundhedsrisiko
11
6. Udfordringer
12
Børn- og ungeområdet
13
7. Sundhedsfremme på arbejdspladserne
13
8. Evaluering
14
9. Processen og metoden
14
1. Indledning
Lemvig Kommunes sundhedspolitik for 2011-2015 danner rammerne for arbejdet med sundhed, trivsel og forebyggelse for kommunens borgere. Vi har arbejdet målrettet med sundhedsindsatser siden 2008 og er blevet rigere på viden og erfaring. Det betyder, at vi nu ved mere om, hvor og hvordan de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser skal vægtes. Borgernes sundhedstilstand har stor betydning for efterspørgslen af kommunens ydelser indenfor en lang række områder. Det gælder fx pleje, sygedagpenge, behandling og genoptræning. Derfor er det vigtigt at skabe vilkår for sundhedsfremme på tværs i Lemvig Kommune.
Den samlede sundhedsindsats skal øge folkesundheden. Ved at skabe rammer således, at det gøres let for borgeren at træffe sunde valg, kan en sund livsstil med sunde vaner fremmes. Med andre ord handler det om at etablere strukturelle sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser, der har fokus på at integrere sundhedsfremme i driften af de forskellige områder i kommunen. Det er her, rammerne for borgernes sundhedsadfærd skabes. Sundhedspolitikken er udarbejdet i et samarbejde mellem alle politikområder og har relationer til de respektive politikker for områderne.
3
SUNDHEDSPOLITIK 2011-2015
4
2. Hvad er sundhed?
Lemvig Kommune definerer sundhed således: Sundhed er mere end blot fravær af sygdom; det er også en tilstand, der sætter mennesker i stand til at mestre egen tilværelse, så de er medbestemmende over egne livsvilkår og oplever tilværelsen som meningsfuld og kan forstå og håndtere de udfordringer, livet giver. Sagt på en anden måde: Sundhed har både fysiske, psykiske og sociale aspekter. Det handler om at opleve en stærk følelse af sammenhæng og mening i livet, og om at være i stand til at håndtere livets mangfoldige udfordringer og situationer. Det betyder, at selvom man har en sygdom, kan man godt være sund.
3. Lemvig Kommunes vision Lemvig Kommunes borgere er sunde med mindst mulig sygdom som følge af livsstil og ulykker.
Lemvig Kommune fokuserer derfor på: • At forebygge, at borgere får en livsstilssygdom, f.eks. hjerte-karsygdomme, diabetes, kol. mm. • At minimere de menneskelige og økonomiske omkostninger for borgere, der allerede lever med en sygdom. • At give borgerne mulighed for at tage stilling til sunde og usunde livsstilsvaner samt at understøtte den enkeltes livskvalitet og trivsel. • At samarbejde med eksterne partnere om generelle sundhedsfremmetilbud. • At have fokus på tidlig opsporing og henvisning af borgere, der har brug for et relevant tilbud.
4. Værdigrundlag Alle har mulighed for at leve et sundt liv
Der skal være lighed i sundhed, og der skal være overskud til at tage sig af de svageste borgere i samfundet. Menneskers ressourcer er forskellige og kan variere igennem livet. De borgere, der har brug for særlig hjælp af fysiske, psykiske, sociale eller kulturelle årsager, tilbydes hjælp, der styrker deres handlekompetence med henblik på at understøtte egen sundhed.
Adgang til sunde valg skal være enkle
Lemvig Kommune ønsker at gøre det enkelt for borgerne at træffe sunde valg. Borgerne skal være i stand til at mestre egen tilværelse, have medbestemmelse over egne livsvilkår og opleve tilværelsen som meningsfuld.
Borgerne er ansvarlige for egen sundhed
Lemvig Kommune medvirker til at skabe rammerne for et sundt liv og støtter borgerne i deres valg af sundhed.
5. Indsatsområder
Den sociale ulighed indgår som et opmærksomhedspunkt ved alle de fire nedenstående indsatsområder.
Politisk er det vedtaget at indsatsområderne frem til 2015 er: • Børn og unges sundhedsvaner • Sundhedsvaner KRAM (kost, rygning, alkohol, motion) • Tidlig indsats over for voksne borgere med sundhedsrisiko • Sundhedsfremme på arbejdspladserne Hovedvægten lægges på sundhedsfremmende og forebyggende indsatser for børn og unge. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Forældres vaner og traditioner er bærende for det børn lærer om livsstil og sundhed. Et vigtigt mål for Lemvig Kommune er at medvirke til, at børn og unge i kommunen får mulighed for at få en sund start på livet – i form af sunde vaner, stort selvværd og handlekompetence, der gør dem i stand til at tage vare på sig selv og indgå i fællesskaber. I det følgende gennemgås indsatsområderne med overskriften: Fakta, Hvad gør vi allerede? - Sigtepunkter og Handlinger fremadrettet. Nogle af sigtepunkterne vil være egnede til at måle effekten af handlingerne. Lemvig Kommune udbreder viden om tidens tendenser, der formidles via de landsdækkende kampagner og vejledninger, så som seksuel sundhed og solariebrug.
5
SUNDHEDSPOLITIK 2011-2015
KOST FAKTA
6
HVAD GØR VI ALLEREDE?
13% (17%) af de voksne borgere i Lemvig Kommune har et usundt kostmønster og 21% (16%) et sundt kostmønster set i forhold til Ernæringsrådets officielle 8 kostråd. 56% vil gerne spise mere sundt.
Sundhedsplejersker vejleder alle familier i sund mad til småbørn.
17% (15%) af den voksne befolkning i Lemvig Kommune er svært overvægtig og 42% (41%) moderat overvægtig. Der er over dobbelt så mange svært overvægtige blandt kortuddannede som blandt længere uddannede. 58% af de svært overvægtige vil gerne tabe sig.
Alle skoler tilbyder frokostretter til børn i skolerne via forskellige ordninger. 30-40% af børnene bruger disse.
Sundhedsstyrelsens 8 kostråd:
Der er frugtordninger på nogle skoler og afdelinger i kommunen.
• Spis mere frugt og grønt - 6 om dagen • Spis fisk og fiskepålæg - flere gange om ugen • Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag • Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager • Spar på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød • Spis varieret - og bevar normalvægten • Sluk tørsten i vand • Være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen, børn 60 minutter
SIGTEPUNKTER
Alle børneinstitutioner tilbyder frokostmåltider til alle børn.
Der kan købes mælk på alle skoler. Der er koldtvandsautomater på alle skoler.
Tandplejen informerer småbørnsforældre om kostens betydning for såvel tandsundhed som for generel sundhed. Tandplejen underviser i sund kost i skolernes 5. og 7. klasser. Desuden undervises i sunde drikkevaner på alle efterskoler i Lemvig Kommune. Der tilbydes vægtstopkurser til alle borgere med et BMIMark over 30. Kurserne kører efter ”Små Skridt” konceptet og er ikke baseret på et hurtigt vægttab, men på vedvarende vægttab eller vægtstop ved at ændre og fastholde de nye vaner.
HANDLINGER FREMADRETTET
• At børn og unge har sunde kostvaner tidligt i barndommen.
Fortsætte alle igangværende tiltag og øge udbredelsen.
• At alle børn og unge lærer om ernæringsrigtig kost og motion
Udarbejde en overordnet mad- og måltidspolitik i Lemvig kommune, der vedligeholdes og opdateres på tværs af områderne.
• At der bliver færre overvægtige i Lemvig Kommune, så fedmekurven knækkes. • At flere spiser efter de 8 kostråd.
Skabe sammenhæng for børnene, når de skifter fra institution til skole, så de fastholder de gode vaner om mad og motion. Skolerne skal have gode og sunde madvarer i deres skoleboder. Børnene må ikke forlade skolen i skoletiden. Implementeres inden august 2013. Samarbejde med haller og foreninger om sund mad, så udbuddet svarer til anbefalingerne fra sundhedsstyrelsen, dvs. ingen frituremad (Implementeret 2014). Tilbyde vejledning i sunde kostvaner til de familier, der har behov herfor.
RYGNING FAKTA
HVAD GØR VI ALLEREDE?
24% (29%) af de voksne borgere i Lemvig Kommune ryger dagligt. 74% af dem vil gerne holde op, og 47% vil gerne have hjælp til det. Der er over dobbelt så mange rygere blandt kortuddannede som blandt folk med længere uddannelse.
Ved fødselsanmeldelser registreres rygefrekvensen hos mødre. Rygning italesættes i sundhedsplejens kontakt med forældrene.
Andelen af rygere, der ryger indendørs i hjemmet hver dag, hvor der er børn tilstede, er 16%
Tandplejen tager en kort samtale om tobak med de unge, der ryger.
5% af de offentlige ansatte og 21% af de private ansatte er ansat på arbejdspladser, som ikke opfylder minimumskravene til rygeregler.
Der tilbydes gratis rygestopkurser i samarbejde med apoteket både i grupper og individuelt for alle borgere i Lemvig Kommune og på arbejdspladser.
Tobak indeholder stoffet nikotin. Nikotin er et psykoaktivt stof, der påvirker hjerne og centralnervesystem, og som kan skabe afhængighed i varierende grad. Det vurderes at 60% af alle danske rygere tilhører denne gruppe. Kilde: Sundhedsstyrelsen: ”Behandling af tobaksafhængighed 2011.”
Tilbyder et specielt tilrettet rygestopkursus på værestederne og i socialpsykiatrien.
Tilbyder rygestopevents på skolerne.
Derfor er det vigtigt ikke at få begyndt på at ryge, men undersøgelser viser, at flere unge begynder at ryge. Data fra ”Hvordan har du det 2010?” Tallene i parentes er fra 2006
SIGTEPUNKTER
HANDLINGER FREMADRETTET
• At borgerne oplever, at der er sundhedsfremmende tilbud om rygestop.
Fortsætte alle igangværende tiltag og øge udbredelsen.
• At nedbringe antallet af rygere med 1% pr år frem til år 2015.
Italesætte rygeloven så alle steder, hvor børn opholder sig, bliver røgfrie.
• At børn- og unge ikke starter på at ryge.
Tilbyde deltagelse af en sundhedsfaglig person i forældremøder, hvor temaet er børn og sundhed.
• At rygeloven overholdes, så der ingen rygning er, hvor børn opholder sig, ved offentlige bygninger, herunder bl.a. skoler, institutioner og kommunal støttede bygninger.
7
SUNDHEDSPOLITIK 2011-2015
ALKOHOL og andre rusmidler FAKTA
8
HVAD GØR VI ALLEREDE?
29% (33%) af mændene og 9% (8%) af kvinderne i Lemvig Kommune drikker over de anbefalede genstandsgrænser. De drikker fem genstande eller flere, mindst én gang om ugen eller viser tegn på alkoholafhængighed. Der er signifikant flere mænd, der bor alene i lejebolig og er i den erhvervsaktive alder, der ikke er i arbejde, der drikker mest.
Jordmødre oplyser om risikofaktorer ved indtagelse af alkohol under graviditeten.
Alkoholmisbrug i familien påvirker hele familiens trivsel.
På nogle skoler har forældre lavet aftaler om holdninger til alkoholdebut for børnene.
Kun 19% af de, der har et risikabelt alkoholforbrug, ønsker at nedsætte det.
Tilbud om behandling af misbrug af alkohol og rusmidler tilpasset forskellige målgrupper.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende alkohol:
Yde en særlig forebyggende indsats i de ældste skoleklasser, så børn og forældre styrkes i deres indbyrdes dialog om alkohol og rusmidler, for eksempel via SSP samarbejdet.
• Max. 14 genstande om ugen for mænd • Max. 7 genstande om ugen for kvinder • Max. 5 genstande på en gang
SIGTEPUNKTER • At de unges alkoholdebut udskydes til det 16. år. • At alle arbejdspladser og uddannelsessteder har en alkoholpolitik inden 2014. • At der er relevante behandlingstilbud til borgere med alkohol- og stofmisbrug.
Der er lavet en alkohol- og rusmiddelspolitik på nogle skoler. På nogle skoler er det forbudt at indtage alkohol. Dette gælder også til forældremøder.
HANDLINGER FREMADRETTET Sætte mere fokus på alkoholvaner. Opfordre alle skoler til at lave en alkohol- og rusmiddelspolitik. Opfordre og tilbyde hjælp til at få lavet en alkoholog rusmiddelspolitik på ungdomsuddannelser og arbejdspladser. Forbyde alkohol på skolerne ved skolerelaterede aktiviteter. Det skal være implementeret august 2012.
MOTION FAKTA Regelmæssig fysisk aktivitet fremmer fysisk og psykisk velvære og mindsker risikoen for en række sygdomme, herunder hjerte-kar-sygdomme, type 2 diabetes, knogleskørhed, muskel-skeletsygdomme og visse former for kræft. Fysisk aktivitet er også med til at forebygge fedme. I Lemvig Kommune følger 46% (43%) af de voksne borgere anbefalingerne om at være fysisk aktive en halv time dagligt. 64% (63%) ønsker at være mere fysisk aktive. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for motion: voksne bør dagligt være fysiske aktive mindst 30 minutter og børn og unge mindst 1 time. Data fra ”Hvordan har du det 2010?” Tallene i parentes er fra 2006
HVAD GØR VI ALLEREDE? Der er tilbud om babysvømning ved sundhedsplejen. Alle institutioner har fælles indsatsområde:”Krop og bevægelse” i 2011. Der er certificerede idræts- og bevægelsesbørnehaver, udegrupper i børnehaver, og der arrangeres OL for børn. Nogle skoler har længere frikvarterer, hvor børnene skal ud, andre starter dagen med bevægelse, nogle har træning inden læsning, udeskoleaktiviteter. Skoler deltager i landsdækkende aktiviteter som: ”Skolernes Motionsdag”, de har temauger med ”Alle børn cykler” og ”Aktivt rundt i Danmark”. Der er legepladser, der udfordrer til leg og bevægelse, og nogle Skole Fritids Ordninger har meget fokus på, at børnene skal bevæge sig. Lemvig Kommune har indgået et partnerskab med DGI Vestjylland med henblik på at få motionsuvante til at motionere. De ældre har motionshold på dagcentrene. Handicap- og Psykiatriområdet har i dagligdagen stort fokus på motion, og der afholdes årligt OL.
SIGTEPUNKTER
HANDLINGER FREMADRETTET
• At Lemvig Kommunes borgere bliver mere fysisk aktive og fastholdes i aktiviteten.
Fortsætte alle igangværende tiltag og øge udbredelsen.
• At færre borgere bliver overvægtige
Udarbejde sundhedsstatus på skolebørn og unge. Implementeres inden udgangen af 2012.
• At der åbnes op for den bynære natur, så den inspirerer til fysisk aktivitet og oplevelser. • At motions-uvante børn og unge motiveres til aktivitet og motion.
Samarbejde med foreningerne om at få de motions-uvante, både børn og voksne, til at komme i gang med at motionere. I et projekt sammen med DGI undervise instruktører og foreningsledere i at tilbyde motion for borgere med overvægt og præ-diabetes. Udbygge og vedligeholde cykel- og gangsystemerne herunder sikre skolevej, så flere er trygge ved at cykle i skole.
9
SUNDHEDSPOLITIK 2011-2015
MENTAL SUNDHED FAKTA 15% (13%) af borgerne i Lemvig Kommune vurderer, at deres helbred er dårligt. Mellem 5% og 10% har et af følgende problemer: ofte uønsket alene, ingen at tale med ved problemer, føler sig ofte stresset eller nervøs, ser ikke familie og venner.
10
For 10-15% af skolebørn i overbygningen gælder det, at de oplever at have psykiske/sociale vanskeligheder, også her som hos de voksne fylder ensomhed, og dette præger deres liv. Børn og unge: Barometre for trivsel/mobning er rettesnore for, om vi i kommunen er på ret vej, når institutionerne arbejder med at skabe en god hverdag for børn og unge. Selvværd og mestring går hånd i hånd med udvikling af børns kompetencer, der grundlægges i de første år i samspil med betydningsfulde voksne, på det personlige, men også på det læringsmæssige plan. Data fra ”Hvordan har du det 2010?”, og SSP, Lemvig Tallene i parentes er 2006
HVAD GØR VI ALLEREDE? Børnehaver har fokus på indsats mod mobning. Projekt ”Helt ude i skoven” fokuserer på børns trivsel og arbejder med specielle behov hos børn. Undervisningsmiljøvurderinger og børnemiljøvurdering er lovpligtige og foregår med fast interval. Elever er med i udvalg, når der sker ændringer og delagtiggøres, når der tages beslutninger. Der arrangeres anderledes uger, hvor fokus er på trivsel, teambuilding og netværk på tværs af aldersgrupper. Overbygning har valgfag på tværs af klasseårgange. Ungdomsgården har tilbud til børn og unge, der har specielle behov. Tilbud om forebyggende hjemmebesøg til ældre. Væresteder. Selvhjælpsgrupper. Der er en arbejdsmiljøpolitik, stress- og voldspolitik. Udarbejder handleplaner for det psykiske arbejdsog samværsmiljø i alle skoler, institutioner og afdelinger.
SIGTEPUNKTER • At den sociale kultur og måder vi er sammen på er inkluderende og fremmer tolerance. • At børn og unge er sunde, og at børn og unge bliver i stand til at udøve kontrol over forhold, der har betydning for deres sundhed. • At forbedre det sundhedsfremmende miljø i de områder, hvor børn og unge færdes. • Tryghed i eget hjem for ældre.
HANDLINGER FREMADRETTET Arbejder videre med indsatser mod mobning. Finde frem til, hvad der fastholder børn og unge sunde i de kommunale tilbud. Arbejde med sociale kompetencer i institutionerne. Alle kommunale institutioner og afdelinger har en uddannet sundhedsambassadør.
TIDLIG INDSATS
over for voksne borgere med sundhedsrisiko FAKTA
HVAD GØR VI ALLEREDE?
Da det i dag er muligt at behandle flere og flere sygdomme, er antallet af borgere med kroniske sygdomme stærkt stigende. Det betyder, at flere og flere skal lære at leve med og håndtere deres kroniske sygdom. Det, at leve med en kronisk sygdom, er en stor udfordring, idet det ofte medfører ændringer i arbejdsevne, fysiske udfoldelse, selvværd og roller i familien. For at kunne mestre dette har mange behov for rehabilitering og for undervisning om både sygdommen og om, hvordan man får en ny tilværelse til at fungere med sygdommen. Fakta om borgere med kronisk sygdom i Lemvig Kommune mellem 25-79 år: Hjerte-kar sygdomme inkl. signifikant højt for forhøjet blodtryk
4.200
Sukkersyge
800
Kræft
300
Luftvejeslidelser
1.800
Allergi
2.100
Muskel-skeletsygdomme signifikant højt på slidgigt
6.600
Psykiske lidelser
2.200
Nervesystem og sanseorganer
4.100
Tilbyder borgere med kronisk sygdom undervisning og fysisk træning, så de kan lære at leve med deres sygdom og mestre deres tilværelse. Støtter borgere med kronisk sygdom til at holde fast i nye vaner. Styrker samarbejdet og skaber sammenhængende patientforløb mellem praktiserende læger, kommune og sygehus samt kommunens afdelinger imellem. Deltager aktivt i at hjælpe borgere med kronisk sygdom til oplevelsen af et mere sammenhængende sundhedsvæsen. Medvirker i et tæt samarbejde med de praktiserende læger til at sikre tidlig opsporing af sygdommene KOL, diabetes, hjertesygdomme og muskelskelet sygdomme. Fortsætte med kompetenceudvikling af kommunalt ansatte personaler såsom fx hjemmesygeplejersker, socialrådgivere m.m. til, at tænke sundhedsfremmende samt være proaktive, når de har kontakt med borgere der har kroniske sygdomme eller er i potentiel risikozone.
NB. Mange borgere har mere end én sygdom. Data fra ”Hvordan har du det 2010?” SIGTEPUNKTER
HANDLINGER FREMADRETTET
• At færre borgere erhverver sig en eller flere kroniske sygdomme.
Fortsætte alle igangværende tiltag og øge udbredelsen.
• At borgere, der har fået en kronisk sygdom, kan leve et liv så nær det normale som muligt og på egne livsvilkår.
Udvikle og udbygge samarbejdet med frivillige organisationer, patientforeninger og motionscentre om at etablere tilbud i nærmiljøet med formål at mindske risikoadfærd.
• At antallet af indlæggelser og genindlæggelser reduceres gennem mestring af egen sygdom.
Tilbyde moderat og svært overvægtige borgere samt borgere med prædiabetes hjælp til at ændre og fastholde livsstilsændringer, så de ikke udvikler diabetes type 2. Dette sker gennem ét projekt sammen med DGI.
11
SUNDHEDSPOLITIK 2011-2015
12
6. Udfordringer
I Lemvig Kommune er den demografiske udvikling en udfordring. Vi bliver flere seniorer og færre unge. Der er flere med kort uddannelse, og der er blevet flere borgere, der vurdere deres helbred som dårligt. Uligheden i sundhed øges altså. Lemvig Kommune er en geografisk vidtstrakt kommune, så borgere skal ind imellem køre et stykke til aktiviteter og undervisning, og det kan afholde nogle fra at deltage. Desuden er der vejstrækninger med tæt og hurtig trafik – og ingen cykelstier. I Danmark siger vi, at ”borgere selv er ansvarlige for egen livskvalitet” – og dermed også for at træffe de valg, der understøtter egen sundhed. I Lemvig, som så mange andre steder i Danmark, er traditioner og vaner godt indgroede og har givet et godt udgangspunkt og basis i livet. Det er en udfordring at oversætte og formidle gode resultater om folkesundhed og livsstil, der ses andre steder, til vores kultur.
Lemvig Kommune er den kommune i Region Midt, der har flest borgere med kronisk sygdom. Det bliver derfor en stor udfordring for kommunen at skabe rammer for, at borgerne hjælpes på vej til et sundt og meningsfuldt liv på trods af kronisk sygdom. Borgerne er ansvarlige for egen livskvalitet- og derfor også for at træffe de valg, der understøtter egen sundhed. Vi ved dog, at forskellige former for usund levevis kan medføre kroniske sygdomme. Lemvig Kommune skal derfor have fokus på at gøre det sunde valg lettere, også selv om man lider af en eller flere kroniske sygdomme. Det handler om en vedvarende, udviklende og intens forebyggende indsats. Lemvig kommune skal medvirke til, at borgere med kronisk sygdom rehabiliteres, og således er de aktører i eget liv. Det er vigtigt, at Lemvig kommune arbejder på tværs af områderne, så borgerne får det rette tilbud, også i forhold til rehabilitering.
Børn- og ungeområdet
Det er kendt, at læring for alle på alle niveauer er en udfordring. Derfor er det vigtigt at tage initiativer for hele gruppen af børn, og ikke kun for dem, der ved første øjekast kan synes at have behov. For eksempel reagerer alle børn på social mistrivsel – eksempelvis på skilsmisser, som ikke længere er usædvanlige. De professionelle skal være til rådighed for børn og unge med særlige udfordringer. Det er vigtigt, at de professionelle fokuserer på en samlet indsats for de aktuelle børn og unge, så de oplever en reel samlet hjælp til deres videre individuelle udvikling.
7. Sundhedsfremme på arbejdspladserne
Sundhedsindsatsen på arbejdspladser skal være en sammenhængende indsats, der fokuserer på alle de faktorer, der i arbejdslivet har betydning for den enkeltes sundhed og trivsel: livsstil, arbejdsmiljø og arbejdspladsens sociale ansvar. Dette punkt er ikke detaljeret beskrevet her, men er indeholdt i det øvrige. Mange virksomheder har lavet stress eller trivsel politikker, som bl.a. omhandler mentalsundhed, og alle virksomheder er underlagt arbejdsmiljøloven, hvor der laves arbejdspladsvurderinger på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Arbejdspladser opfordres til at lave konkrete handlinger ud fra de indsatsområder og sigtepunkter, der er beskrevet her i sundhedspolitikken.
13
SUNDHEDSPOLITIK 2011-2015
14
8. Evaluering
Sundhedspolitiske tiltag er et fælles kommunalt kerneområde. Sundhedspolitikken evalueres i forhold til de beskrevne sigtepunker og implementering i kommunen. Sundhedsfremmeenheden vil være katalysator og tovholder i evalueringsprocessen. De sigtepunkter, der er omfattet af projekter igangsat af sundhedsfremmeenheden, evalueres separat, så som ”Kvit røgen” og ”Gør Lemvig lettere” og ”Forløbskoordination”. Den nye landsdækkende sundhedsprofil i 2013 vil indgå som baggrundsmateriale i evalueringen af bl.a. sundhedsvaner, fx: om vi har knækket fedmekurven i Lemvig Kommune?
9. Processen og metoden
Ved implementeringen af sundhedsindsatser er det væsentligt at inddrage tværfaglige interessenter. Sundhedsambassadørerne og lederne i afdelingerne skal implementere de indsatser af sundhedspolitikken som vedrører deres områder, og indsamle data til baggrund for evalueringen i samarbejde med Sundhedsfremmeenheden i kommunen. Evalueringen vil bestå af både kvantitative og kvalitative elementer. Arbejdsgruppen bag sundhedspolitikken holder årligt møde med henblik på opfølgning. Herefter vil der blive udarbejdet et udkast, som drøftes på relevante møder, f.eks. personalemøder, MED-møder m.m. Forslag og tilføjelser sendes herefter tilbage til Sundhedsfremmeenheden, som formulerer den endelige evaluering, som sendes til Kommunalbestyrelsen via Social- og Sundhedsudvalget.
PROCESLINIE
Dette fortsætter i årerne frem til 2015 November 2013 Temaeftermiddag for Sundhedsambassadører. Maj 2013
Temaeftermiddag for Sundhedsambassadører.
December 2012 Politisk behandling. November 2012 Temaeftermiddag for Sundhedsambassadører. Status på opsamling af data og møde i arbejdsgruppen om fremtidige indsatser og handlepunkter. Maj 2012
Temaeftermiddag for Sundhedsambassadører. Lederforum alle afdelingsledere.
December 2011 Implementering af revideret sundhedspolitik i alle områder ved sundhedsambassadører og ledere.
Her er vi
I de kommende dialogaftaler vil der indgå fokuspunkter fra sundhedspolitikken, og indsatserne integreres herved i det daglige arbejde.
15
Udarbejdet 2011 og godkendt af kommunalbestyrelsen december 2011
Sundhedsafdelingen Nygade 16 . 7620 Lemvig
T: 96 63 12 00
COMPLOT 12011.118
W: lemvig.dk