Comwells ESG-rapport 2023

Page 1

ENVIRONMENTAL, SOCIAL AND GOVERNANCE RAPPORT

2023 ESG

ET GODT ARBEJDSMILJØ

I Comwell har vi stort fokus på at skabe et arbejdsmiljø med høj grad af trivsel, og hvor der er plads til alle.

Comwell Copenhagen Portside

INDHOLDSFORTEGNELSE

ENVIRONMENTAL

SOCIAL

Genanvendelse af affald 30 Stop madspild 36 Grønt fokus

Biodiversitet 43 Vejen mod CO2 neutral

46 Diversitet og rummelighed 47 Socialt ansvar 50 Elevakademiet 52 Rollemodel 55 Talent

56 Tilknytning

60 Trivsel og sundhed

63 Arbejdsulykker

66 Plads til alle

GOVERNANCE

70 Code of Conduct Korruption

71 Compliance

72 GDPR

74 Kritiske faktorer

78 Samlet oversigt over ESG-mål

80 Certificeringer og mærkningsordninger

81 UN Global Compact

82 Regnskabs tilgang

83 Anvendt regnskabspraksis

3 Comwell, ESG-rapport 2023 l Indhold
INDLEDNING 04 Denne rapport 06 2023
fortalt 07 ESG
08 Forord 10 Vores forretning 11 Comwell ESG-oversigt 2023 12 Hoteloversigt 13 Vores værdikæde 15 Governance framework 16 Strategi 17 Væsentlighedsanalyse 2023
kort
hoved- og nøgletalsoversigt
24
28
20 CO2 neutralitet
Energi
40

DENNE RAPPORT

ESG-rapporten for 2023 udgør en supplerende beretning til Comwell’s ledelsesberetning og årsregnskab og er udarbejdet ud fra et ønske om at skabe synlighed og gennemsigtighed i Comwells arbejde med ESG

ANVENDELSESOMRÅDE

ESG-rapporten beskriver vores målsætninger samt arbejdet med de vigtigste emner inden for ESG-rammen for perioden 1. januar til 31. december 2023.

Rapporten udgør den lovpligtige redegørelse jf. Årsregnskabsloven §99a, §99b, §99d og §107d samt danner grundlag for vores 2023 Communication on Progress rapport til UN Global Compact, der indsendes Q2 2024 i henhold til gældende regler.

Rapporten dækker alle danske lokationer i Comwell koncernen uanset ejerskabsforhold ud fra princippet om ”operational control” jf. GHG protokollen*. Comwell Sorø medgår til udgangen af oktober 2023, hvor vi overlod driften til anden operatør. Varbergs Kusthotel i Sverige er ikke en del af rapporten for 2023, da der for nuværende ikke er et foreneligt sammenligningsgrundlag på data, ligesom driften fra udgangen af 2024 overgår til en ny operatør.

Rapporten er udarbejdet som en ESG-rapport med udgangspunkt i en væsentlighedsanalyse fra 2022, der i 2023 er vurderet uden yderligere

tilpasninger. Formatet skal give læserne en indsigt i Comwells arbejde med bæredygtighed, og hvor vi er på vej hen.

Baseline i rapporten er 2022, hvor vi overgik til ESG-rapportering og orienterede os mod de nye standarder, og rapporten indeholder sammenligningstal til 2022. Der er således ikke nogen sammenligningstal til tidligere år, men de fleste data er dog tilgængelige i tidligere årsrapporter på comwell.com, ligesom Comwell internt bruger dem som sammenligningsgrundlag.

DATA I DENNE RAPPORT

De målsætninger, der er sat i rapporten, er således baseret på en årrække af data og ikke kun dem, der fremgår af denne rapport.

Dataene for drivhusgas emissioner i denne rapport dækker scope 1 og 2 i henhold til GHG protokollen. Vi har endnu ikke samtlige data til at give et fuldstændigt billede af scope 3, men i lighed med sidste år har vi valgt at foretage en rapportering af de data, vi har tilgængelige for at give et så transparent billede af Comwells klimapåvirkninger og reduktionstiltag som muligt.

Vi har i 2023 igangsat en proces for at afdække de kategorier i scope 3 emissioner, vi i dag ikke rapporterer på med henblik på en vurdering af deres væsentlighed, og vores rapportering er således også udvidet i forhold til 2022.

Der er dog stadig data, vi mangler et mere fuldstændigt billede af, hvilket vi forventer at få på plads i 2024, hvorefter vi yderligere udvider rapporteringen af scope 3.

Hvis du har nogle kommentarer eller spørgsmål til vores rapport, hører vi meget gerne fra dig. Send os en mail på comwellcare@comwell.com

For yderligere oplysninger om Comwell henvises til vores website: comwell.com

Derudover kan du følge vores arbejde med bæredygtighed på vores andre kanaler:

* GHG protokol: Greenhouse Gas protokollen er den førende internationale standard for, hvordan drivhusgasser opgøres og rapporteres som CO2-ækvivalenter (CO2e) (Dansk Industri).

4 INDLEDNING
comwell hotels comwellhotels Comwell Hotels
ESG-rapport 2023 l Indledning
Comwell,
Comwell Klarskovgaard

2023 KORT FORTALT

KERNEN I COMWELL

I 2023 har vi i gennemsnit haft 1.027 fuldtidsmedarbejdere (FTE) ansat. Det gennemsnitlige antal beskæftigede medarbejdere i 2023 var 1.697. Ud af dem var 152 deltidsansatte medarbejdere.

KØNSFORDELING

Kønsfordelingen blandt medarbejderne fordeler sig således:

47,4% mænd

52,6% kvinder

MØDER OG KONFERENCER

Når det kommer til møder og konferencer, har vi i 2023 kunne byde velkommen til omkring:

525.000 mødegæster

SOVENDE GÆSTER

VI har i 2023 solgt omkring 631.000 værelser til gæster, der har overnattet hos os i forbindelse med møder og konferencer, forretningsrejser eller private ophold.

OMSÆTNING

I 2023 opnåede Comwell omsætningsrekord med en omsætning på 1.121.006 kr.

Comwell driver 17 konference- og spahoteller i Danmark og Sverige samt eventstedet Centralværkstedet og kultur- og kongreshuset Odeon.

Vi har 365 mødelokaler på tværs af koncernen, der kan rumme alt fra 1-1.700 gæster.

På værelsessiden har vi mere end 2.600 værelser på tværs af koncernen.

6
2023 2024 2025

ESG HOVED- OG NØGLETALSOVERSIGT

ENVIRONMENT - MILJØDATA

SOCIAL - SOCIALE DATA

GOVERNANCE - LEDELSESDATA

Leverandører

* Tallene for CO2-udledning i scope 1, 2 og 3 samt energi for 2022 er genberegnet. For en uddybning af regnskabsprincipperne henvises til s. 83.

7
Comwell, ESG-rapport 2023 l Indledning Enhed Mål 2023 2022 Udvikling
Co2e scope 1 Tons - 1.101 1.500 -27% Co2e scope 2 Tons - 656 541 21% Co2e scope 3 Tons - 27.478 29.178 -6% Energiforbrug GJ - 117.311 113.629 3% Vedvarende energiandel % - 44 44 0% Vandforbrug m3 - 167.696 161.830 4%
Fuldtidsarbejdsstyrke FTE - 1.027 974 53 Kønsdiversitet for organisationen % - 52,6 50,4 2,2% Kønsdiversitet for skandinavisk ledelseslag % 40 50 38,5 11,5% Kønsdiversitet for bestyrelse % 50 50 50 Uændret Sygefravær % < 2,5 4,4 4,55 -0,15% Arbejdsulykker med fravær Antal 10 20 21 -1 Trivsels - engagementsscore % 35 42 Ej afholdt -
auditeret % 75 Ikke opgjort Ikke opgjort

DEN BEDSTE UDGAVE

AF OS SELV

Verden kalder på proaktiv handling og bedre løsninger, hvis vi som en socialt ansvarlig arbejdsgiver skal skabe en positiv effekt på klimaforandringer, miljøforureninger og en forsvindende biodiversitet.

FORORD

REJSEN UDEN ENDEMÅL

I en verden, der konstant forandrer sig og stiller større og større krav til bæredygtighed, har vi, som en af de førende aktører i den danske hotelbranche, en forpligtelse til ikke bare at følge med, men også til at være med til at sætte retning. Med den indstilling præsenterer vi Comwells ESG-rapport 2023 – en fortsættelse af vores rejse mod mere bæredygtig og ansvarlig hoteldrift. Det er en rejse uden endemål, dels fordi ydre krav og standarder konstant skærpes og højnes, og dels fordi vi selv bliver dygtigere til at gøre tingene bedre, smartere og mere effektivt.

CO2-NEUTRAL I HELE VÆRDIKÆDEN

2023 var et spændende år for Comwells bæredygtighedsindsatser. Et markant nedslagspunkt var Comwells tilslutning til Science Based Targets initiative (SBTi) – en af de højeste standarder for virksomheder, der vil sætte ambitiøse og bindende mål for reduktionen af drivhusgasudledning. Tilslutningen er et vigtigt led i planen om at reducere vores samlede klimaaftryk og opnå CO2-neutralitet i egen drift i 2030 og i hele værdikæden i 2040.

KALD OS BARE STRÆBERE

Vi er allerede i fuld gang med flere forskellige tiltag, der skal reducere vores CO2-udledning i egen drift herunder generel energioptimering, yderligere madspildsreduktion, genanvendelse af affald og et øget grønt fokus i hotellernes restauranter.

Sidste år kunne vi med stolthed tage imod madspildsprisen ’Stræberen’ overrakt af fødevareminister Jacob Jensen. Prisen, der blandt flere tidligere har været i hænderne på H.K.H Prinsesse Marie og Rema 1000, er stiftet af De Samvirkende Købmænd og hylder mennesker og virksomheder, der gør en forskel i kampen mod madspild.

PERSONLIG OG FAGLIG

UDVIKLING

I årets løb fokuserede vi også yderligere vores indsats på uddannelse af Comwells medarbejdere. Uddannelse er en central del af vores ESG-strategi og afgørende for at udstyre vores medarbejdere med de færdigheder og den viden, der er nødvendig for at drive vores bæredygtighedsagenda.

Vi ser netop nu et arbejdsmarked, der er præget af skarp konkurrence om kvalificeret arbejdskraft. Derfor er det vigtigt for os, at vores medarbejdere oplever både personlig og faglig udvikling, så vi også fremadrettet sikrer en bæredygtig forretning. Derfor har vi blandt

andet igangsat et elevakademi, der skal være med til skabe de bedste rammer og udviklingsmuligheder for vores elever.

Vi lancerede også uddannelsen Green Chef, der har fokus på madspild, planterig kost, CO2-udledning og optimal råvareudnyttelse. De første hold af Comwell-kokke har allerede gennemført Green Chef, som er udviklet af Comwell selv i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.

Desuden skærpede vi fokus på mulighederne for at gøre senkarriere i Comwell. Det skal være med til at give vores medarbejdere lyst til og mulighed for at blive længere på arbejdsmarkedet. Comwells fokus på senkarriere understøtter også samme formål som Dansk Erhvervs reformplan ”DANSK HANDLEKRAFT. 2030”, der netop skal afhjælpe, at dansk arbejdsmarked allerede i 2030 vil være intet mindre end 130.000 kolleger færre.

SAMMEN KAN VI RYKKE MERE

Ingen kan klare det alene – og hvorfor skulle vi? At arbejde for en mere bæredygtig fremtid er ikke en konkurrence om at komme først. Vi har stor glæde af vores samarbejdspartnere, og sammen kan vi rykke mere end hver for sig.

Sidste år indgik vi et strategisk partnerskab med den sociale madspildsorganisation

Stop Spild Lokalt, som både kæmper for at reducere madspild samtidig med, at de

hjælper økonomisk pressede borgere med at få mad på bordet. To ting der går hånd i hånd med Comwells egne ambitioner og mål på området.

Det kommende år vil utvivlsomt byde på nye udfordringer og muligheder. Lad os sammen sætte nye standarder for bæredygtighed i hospitality-industrien og skabe en fremtid, vi kan være stolte af.

Peter Schelde CEO i Comwell Hotels

Mai-Britt Jensen

HR & Sustainability Direktør i Comwell Hotels

Søren Birn

Bestyrelsesformand i Comwell Hotels

9 Comwell, ESG-rapport 2023 l Indledning

VORES FORRETNING

COMWELL KONCERNEN

Comwell er en danskejet koncern og den andenstørste kapitalejede hotelkæde i Danmark. Vi driver i dag 17 konference- og spahoteller i Danmark og Sverige samt eventstedet Centralværkstedet og kultur og kongreshuset Odeon. Vores vision er at gøre bæredygtighed relevant og tilgængeligt for hele branchen med fokus på mennesker, miljø og økonomi.

Comwell blev grundlagt i 1969 som det første professionelle møde- og konferencecenter i Danmark. Forretningen er sidenhen blevet udviklet, og i dag fokuserer vi på fire områder; møder og konferencer, forretningsovernatninger, privatophold samt spaophold. Det er fortsat B2B-segmentet, der fylder mest, men vi oplever, at de fire områder ofte går hånd i hånd.

KERNEN I COMWELL

Alle vores hoteller er full service hoteller, og vi driver selv vores Food & Beverage forretning (F&B). På de fleste af vores hoteller er housekeeping udliciteret til ekstern leverandør.

Fælles for alle fire forretningsområder er, at de er drevet af vores medarbejdere, der hver dag yder en særlig indsats for at skabe størst mulig værdi for vores gæster gennem en nærværende og personlig service. Der er ingen tvivl om, at medarbejderne er KERNEN i Comwell.

At drive en ansvarlig virksomhed har været en del af forretningsgrundlaget, lige siden Comwell blev grundlagt, og det er fortsat en af grundstenene i måden, vi agerer på. Netop derfor er arbejdet med bæredygtighed også integreret i forretningsstrategien og den måde, vi driver forretning på.

og

Comwell - hvor mødet mellem mennesker giver mening

10 Indledning
Private ophold F&B forplejning Møde konferencer Spaophold Overnatning

COMWELL ESG-OVERSIGT 2023

Engagement

På vej mod net zero

Vi vil bidrage til en reduktion af samfundets

C02 ved, at vi selv er CO2 neutrale

Strategisk område

CO2-udledning Energi & vand

Strategiske mål

Skabe en positiv forandring i de samfund, vi er en del af

Vi ønsker at skabe Danmarks mest spændende arbejdsplads med fokus på trivsel, udvikling, ansvarlighed og rummelighed

Tiltrække og fastholde medarbejdere

> 40% kvinder i ledelsen Løbende 130 elever fordelt over året

50% af alle lederstillinger rekrutteres internt

2025

Fastholdelse af 8% over 60 år

Løbende E-3 trivselsscore min 35%

Andel af kritiske medarbejdere <15%*

2026

Nedbring antal arbejdsskader med fravær over 1 dag med 50%

Forme morgendagens hotelkæde

Vi driver en transparent og ansvarlig forretning

2024

CO2-udledning per produktkategori

2025

75% af de største leverandører engageret i COC

2028

Alle ESG-kategorier

* Se s. 60 for uddybning

CO2 profil - Rapportering - Code of ConductCompliance - GDPR 2030 CO2 neutral i egen drift 2040 CO2 neutral i værdikæde

Klimabelastning - Energi - Affald Grønt fokus - Biodiversitet

Diversitet - Rummelighed - Tiltrækning Fastholdelse - Lokalsamfund - Trivsel & Sundhed

ESG-strategien er forankret i forretningsstrategien

Struktureret auditering af 75% af leverandører

11
Comwell, ESG-rapport 2023 l Indledning Kernepro-dukt Branding Performance Kerneprodukt ESG People & culture Forretningsudvikling
Environment Social Governance
Løbende
2030 Genanvendel-
80% Madspild
2030 Planteprocent
55% Løbende
2024
2% reduktion p.a.
sesprocent på
< 15%
50% kvinder i bestyrelsen
2025
Affald Grønt fokus Diversitet
Trivsel
CO2 profil Code of Conduct

HOTELOVERSIGT

KERNEFORRETNINGEN

I Comwell ejer vi som udgangspunkt ikke de bygninger, hvorfra vi driver hotel.

Vi er stærke på hoteldrift, der er vores kerneforretning, og vi overlader driften af bygningerne til professionelle samarbejdspartnere.

Denne forretningsmodel betyder, at vi ikke altid selv kan tage beslutninger om større investeringer og renoveringer på bygningerne. Derfor er det vigtigt for os med samarbejdspartnere, der også har fokus på at drive ansvarlig forretning.

OPHØR 31/10-23

12

VORES VÆRDIKÆDE

Arbejdet med at nedbringe CO2-udledning starter i egen forretning med et dagligt fokus (scope 1 & 2), ligesom vi arbejder med at reducere samt forbedre målingen af vores udledning fra vores værdikæde (scope 3).

En stor andel af vores CO2-udledning er forbundet med produktion og transport af råvarer til driften. Vi har derfor opsat målsætninger for hvilke råvarer, vi køber, hvor de kommer fra samt hvilke forventninger vi har til vores leverandører.

Vin købes primært i Europa og transporteres til DK

Husets vin vil i fremtiden blive transporteret i tanke med tog, hvorefter det tappes på flasker i DK

Vi køber gerne dansk frugt og grønt i sæson når muligt. Målet er at øge andelen af danske råvarer

Hoteller, hvor Comwell lejer sig ind

Vores CO2-udledning kommer fra den daglige drift i forbindelse med produktion af vores serviceydelser. Målet er at reducere vores udledning gennem ansvarlig drift og samarbejde med leverandører og gæster, samtidig med at vi har fokus på vores medarbejdere og deres trivsel.

Størstedelen af Comwells hoteller har ekstern housekeeping

Overnatning

Alle varer transporteres til vores lokationer på lastbil. Et af vores fokusområder er at minimere antallet af drops

Vores kød er fortrinsvis økologisk og fra fritgående dyr fra danske landmænd

Hoteller, hvor Comwell har en managementaftale

Klarlæggelse af vores medarbejderes transportmønster er af stor betydning i forhold til arbejdet med at nedbringe vores CO2-udledning

Hoteller, hvor Comwell delvist ejer bygningen

Comwell - hvor mødet mellem mennesker giver mening

Møde og konferencer

Mængden af affald og måden, vi håndterer det på, har en indvirkning på vores CO2-udledning, ligesom gæsternes transportmønstre også påvirker.

Private ophold

Når vi ikke længere kan gøre brug af en ressource hentes den af en ekstern samarbejdspartner til videre behandling eller gives væk til alternativ anvendelse. Målet er, at 80% af alt affald genanvendes i 2030

Linned, håndklæder, duge og uniformer sendes til vask hos ekstern amarbejdspartner

En stor del af ressourcerne sendes til genanvendelse som fx. madaffald, der omdannes til biogas

Vores gæster ankommer til vores lokationer på forskellig vis, og gennem dialog og sparring forsøger vi at inspirere til klimavenlige transportmuligheder

13
Comwell, ESG-rapport 2023 l Indledning
Scope 3 Scope 1 og 2 Scope 3
F&B forplejning
Spaophold

KONCERNLEDELSEN I COMWELL

Fra venstre:

Michael Hansen, Kommerciel Direktør, anciennitet 5 år

Henrik Hjorth, Strategidirektør, anciennitet 29 år

Peter Schelde, Koncernchef/CEO, anciennitet 34 år

Mai-Britt Jensen, HR & Sustainability Direktør, anciennitet 9 år

Simon Hedelund, CFO, anciennitet 3 år

GOVERNANCE FRAMEWORK

FORANKRING AF ESG-STRATEGIEN

Som det fremgår af governance-modellen, er ESG-strategien forankret i bestyrelsen, der godkender den overordnede strategi. Koncernledelsen sikrer, at ESG-strategien forankres i forretningsstrategien, som et af de seks hovedfokusområder. Samtidig sørger koncernledelsen for, at elementerne i ESGstrategien tænkes ind i nye investeringer og projekter, så der sikres en sammenhæng.

Det er styregruppen, der står for udarbejdelse af strategien og de efterfølgende handlingsplaner. Styregruppen består af medlemmer fra koncernledelsen, ejerkredsen samt repræsentanter fra driften og det kommercielle team. Gruppen er således bredt funderet, hvilket sikrer, at beslutninger er belyst fra alle vinkler, inden de sættes i gang. Koncernledelsens deltagelse i styregruppen sikrer den nødvendige beslutningskompetence.

I det daglige er arbejdet med ESGstrategien forankret hos HR & Sustainability Direktøren, der har til opgave at sikre, at handlingsplanerne bliver gennemført og forankret i organisationen.

COMWELLS VÆRDIER

Til at understøtte arbejdet med ESG er Comwells fundament bestående af vores værdier, Code of Conduct og Compliance. Værdierne blev fornyet i 2015 i forbindelse med en strategiproces, og de blev senest genbesøgt i 2022. De er stærkt forankret i organisationen, og de kommer til udtryk hos medarbejderne hver dag.

Vores Code of Conduct sætter rammen for, hvordan vi agerer i forhold til leverandører, kunder, myndigheder, lokalsamfund og andre interessenter.

BESTYRELSEN

Godkender ESG-strategien i forbindelse med årlig strategiproces

KONCERNLEDELSEN

ESG-strategi integreres i overordnet forretningsstrategi

STYREGRUPPE

Udarbejder strategien og handlingsplaner

COMWELLS FUNDAMENT

Værdier, Code of Conduct, Compliance

Lovgivning, politikker og procedurer sætter rammen for vores daglige handlinger. Vi er bevidste om vores ansvar som virksomhed, og det er vigtigt for os, at vi i hverdagen agerer i overensstemmelse hermed.

15 Comwell, ESG-rapport 2023 l Indledning

FÆLLES UDFORDRING – FÆLLES ANSVAR

NY ESG-STRATEGI

I Comwell har vi altid haft fokus på at optimere og effektivisere vores ressourceforbrug, men i 2015 gik vi sammen med en ekstern rådgiver og fik for alvor sat turbo, struktur og retning på arbejdet samt udarbejdet en konkret mål- og milepælsplan, der gennem de efterfølgende år satte retningen for vores arbejde.

I 2022 valgte vi at igen at løfte blikket og i samarbejde med ekstern samarbejdspartner gennemførte vi en proces, hvor vi med udgangspunkt i ESG-modellen dannede os et overblik over, hvor vi stod, samt lavede en prioritering af vores arbejde. På denne baggrund udarbejdede vi en ny ambitiøs ESG-strategi frem mod 2040.

En strategi, der med udgangspunkt i det fundament vi står på, forholder sig til, hvordan vi som virksomhed kan nedbringe vores CO2-udledning i hele værdikæden og bidrage

positivt til de samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor. Og hvor tydelige ambitioner forankrer processen i toppen af organisationen, hvor væsentlighedsarbejdet sætter retning for vores arbejde og hjælper os med at prioritere indsatser fremover.

Og vi har sat barren højt, for vi tror på, at en ambitiøs plan giver grobund for kreative ideer og innovative løsninger, der bliver til konkrete og brugbare handlinger. Og lige præcis handlinger, er der brug for, hvis vi skal gøre en forskel.

Det er ikke et arbejde, vi kan gøre alene, og derfor er et vigtigt element i vores strategi også partnerskaber – for arbejdet med bæredygtighed er både en fælles udfordring og et fælles ansvar. Derfor får vi i fremtiden i endnu højere grad brug for et tæt samarbejde med leverandører og samarbejdspartnere. Vi tror på, at vi derigennem kan rykke ikke bare os selv og vores branche men en hel værdikæde.

ORGANISATION

Arbejdet med bæredygtighed i Comwell er forankret i den overordnede strategiplan og rammen sættes af en styregruppe med repræsentanter fra koncernledelsen, ejerkredsen samt nøglepersoner fra forskellige faggrupper.

I det daglige ligger ansvaret i vores sustainability funktion, som vi i 2023 valgte at styrke yderligere. Vigtigste element er dog uden tvivl alle medarbejderne i organisationen. Det er dem, der hver dag står på mål for de initiativer, vi sætter i gang, og som får dem til at leve i driften. Derfor er en vigtig forudsætning for at lykkes også, at medarbejderne er involveret i og kan tage ejerskab for den nye strategi.

16
MATERIALITY ASSESSMENT, ESG FRAMEWORK & STRATEGY, LEADERSHIP ONBOARDING & ANCHORING AND REPORTING Sustainability Initiatives 2017-2022 May 2022 Dec. 2022 Feb. 2023 Board Meeting Sustainability Onboarding Materiality Assessment Vision, mission and ambition for sustainability ESG reporting Ambition Workshop Steering Group Peer review & ESRS alignment Stakeholder interviews ESG Strategy ESG activation Workshop Steering Group Employee onboarding Communication

VÆSENTLIGHEDSANALYSE 2023

ESG-ANALYSE

For at sikre at vi i vores strategi får indarbejdet alle væsentlige emner, har vi gennemført en analyse med interne og eksterne interessenter, der har bidraget til en prioriteret liste, der efterfølgende er valideret af styregruppen. Der er identificeret 35 væsentlige emner inden for E, S og G. Emnerne er udvalgt på baggrund af en ESG-analyse af Comwell og peers nationalt og internationalt samt interne forhold og prioriteringer.

COMWELL VÆSENTLIGHEDSMATRICE

1. Grøn energi og forbrug

2. GHG (scope 1, 2 & 3) emissioner

3. Investering i grøn teknologi

4. Klimatilpasning

5. Skadelige kemikalier

6. Vandforvaltning

7. Biodiversitet & økosystemer

8. Affaldshåndtering & cirkulær økonomi

9. Spild (waste management)

10. Ansvarligt indkøb af varer og services

11. Bæredygtigt interiør

12. Mindre kød/grønnere køkken/vegetar

13. Dyrevelfærd

14. Diversitet, ligeværd & inklusion

15. Medarbejderudvikling og trivsel

16. Sundhedstræning, sundhedsforsikring, psykisk sundhed

17. Involvering af leverandører (impacts, Concerns, risks)

18. Udvikling af branchen: Forbedre branchens vilkår

19. Støtte projekter (Internt, globalt og/eller lokalt)

20. Økonomisk indflydelse på lokalsamfund

21. Lokalsamfund og empowerment

22. Involvering af gæsterne

23. Handicapvenlig

24. Sund, sikker og bæredygtig mad

25. Menneskerettighedspolitik

26. Certificeringer generelt

27. Etiske forretningspraktisser og regulativ compliance

28. Code of conduct

29. Sundheds- og sikkerhedsudvalg

30. Rapporterer på dilemmaer

31. Risk analysis

32. Rapportere og måle

33. Materiality assessment

34. Løn politik

35. Compliance med FN’s 17 verdensmål

17 Comwell, ESG-rapport 2023 l Indledning
Placering af væsentlige emner for stakeholders (vertikalt) er sket ud fra en afvejning af stakeholders rating af emnerne. Ved eks. lige mange ratings hhv. meget højt og højt, placeres emnet på linjen mellem de to, og ved eks. lille overvægt til meget højt i forhold til højt, er emnet places meget højt feltet, men lidt ned mod højt. Comwells egen rating af væsentlige emner er overvejende placeret centralt (horisontalt). Det kan efterfølgende skrues på placeringer alt efter vurdering. VÆSENTLIGT FOR COMWELL VÆSENTLIGT FOR STAKEHOLDERS Høj Medium Medium Højt Meget højt Meget højt 14 15 32 26 28 25 27 35 31 30 33 29 34 16 24 10 12 13 11 7 2 6 4 3 5 9 8 1 22 17 21 23 20 18 19

ENVIRON

(E)NVIRONMENTAL

Alle skridt og hver handling tæller, når vi sammen bevæger os mod CO2-neutralitet og en mere bæredygtig fremtid.

Vi serverer flere og flere planterige retter, der smager, så mundvandet løber. Vi sorterer og genanvender affald som aldrig før. Vi udskifter energikilder overalt på hotellerne. Og så græder vi over spildt mælk, men vi er heldigvis blevet ret gode til at mindske overskudsmad i vores køkkener og restauranter.

Og det er blot nogle af de tiltag, vi har sat i værk.

18
Comwell, ESG-rapport 2023 l Environmental

CO2-NEUTRALITET

KLIMALOVGIVNING

I Comwell bakker vi op om regeringens klimalov ved selv at sætte ambitiøse mål, der skal sikre, at vi som virksomhed bidrager positivt til samfundet ved at reducere vores udledning af CO2 i værdikæden.

At monitorere vores forbrug og sætte målsætninger for at mindske det, er ikke noget nyt i Comwell. Det er et arbejde, der er pågået i mange år for at sikre, at vi rykker os i den rigtige retning, men det er først inden for de senere år, at vi har arbejdet med beregninger af vores CO2-udledning på baggrund af vores forbrugsdata.

INTERN FUNKTION

For at skabe det bedste afsæt for det fremtidige arbejde med måling af vores CO2-udledning i både egen værdikæde samt i vores upstream og downstream aktiviteter, valgte vi i 2023, at ejerskabet for dataindsamling, behandling og beregninger fremadrettet integreres i vores Business Finance funktion. Vi anvender den indsigt, forståelse og viden, vi har internt i vores forretning til at beregne og redegøre så retvisende som muligt for vores klimaaftryk.

Derudover har vi i 2023 købt licens til et software system, der fremadrettet også skal være med til at styrke arbejdet med beregningen

af vores CO2-udledning. Arbejdet med at få data ind i systemet og tilknyttet de korrekte emissionsfaktorer er tidskrævende og vil foregå i løbet af 2024.

Samtidig har vi fokus på, at så meget som mulig af vores data automatisk kan uploades i det nye system.

Ønsket med det nye system er, at vi løbende har et samlet overblik over vores ressourceforbrug og den dertilhørende CO2-udledning, så vi ved, hvor vi skal lægge fokus, ligesom vi kan bruge den viden i arbejdet med vores leverandører.

RESULTAT 2023

Det nye setup har givet os et mere omfattende, præcist og retvisende billede af vores CO2-udledning, og vi har for 2023 kortlagt, hvor anslået 90% af Comwells samlede CO2-udledning kommer fra.

På den baggrund har vi valgt at foretage en genberegning af vores data fra 2022 for at øge transparens og sammenlignelighed. Kortlægningen og beregningerne er sket i tæt dialog med ekstern revisionspartner. Med udgangspunkt i vores kortlagte CO2udledning har vi samlet set i 2023 reduceret vores CO2-udledning med 6% fra den sammenlignelige baseline i 2022.

For yderligere at styrke arbejdet med at kortlægge og mindske vores CO2-udledning, har vi i 2023 været i dialog med flere af vores leverandører i forhold til dels at få klarhed over CO2-udledningen forbundet med de varer, vi køber, ligesom det har været vigtigt for os at finde frem til nogle måder, hvorpå vi i fællesskab kan arbejde med at mindske vores fælles udledning. Samtidig er det også vigtigt, at vi i fællesskab får kortlagt de data, der er vigtige for, at vi kan få et så præcist overblik som muligt over vores udledning.

Arbejdet med at minimere vores aftryk på klimaet fortsætter med at have en høj prioriteret over de kommende år, bl.a. gennem vores tilslutning til Science Based Target initiative* (SBTi), der er en af de højeste standarder inden for ambitiøse og bindende mål inden for reduktion af drivhusgasudledning.

20
* SBTi: Science Based Targets - definerer og fremmer bedste praksis inden for emissionsreduktioner og net-zero målsætninger i overensstemmelse med klimavidenskab.

LADESTANDERE

I 2023 har vi investeret yderligere i ladestandere for at imødekomme det stigende behov, og vi har ved indgangen til 2024 samlet set 110 ladestandere fordelt på vores danske hoteller.

OPNÅET 2023

Implementeret nyt internt setup i Business Finance funktion

Reduktion af CO2udledning på 6%

Tilslutning til Science Based Target initiative

MÅL 2030

CO2 neutral (scope 1 og 2 baseret på aktivitet i baseline år)

MÅL 2040

CO2 neutral i værdikæden (scope 3)

7.3 17.17 Comwell, ESG-rapport 2023 l Environmental
Comwells vinmark i Sorø

CO2-NEUTRALITET

NÅR VIN IKKE KUN ER VIN

“I Comwell er der ikke kun fokus på kvalitet, når det kommer til valg af vine, men også det klimaaftryk, som vinene har. Derfor indgår vi også i en tæt dialog med Comwell om at finde de bedste løsninger, hvilket deres hus vin er et rigtig godt eksempel på.

Vinen kommer fra en producent, der hedder Cantina Agresti og ligger i Puglia i Italiens ”hæl”. Agresti er om nogen pionerer på det ansvarlige område. Vi har sjældent set producenter af vin, som gør mere for miljøet, klimaet og nedbringelse af CO2.

Agresti er et familieforetagende med mange grene. Vinproduktion (ca. 100 ha øko certificerede marker), olivenolie produktion (ca. 300 ha), keramik fabrik, restaurant og eget biogasanlæg for at nævne nogle. De har udviklet et lukket økosystem, hvor kvaset fra olivenpressen gæres under tryk for at lave biogas, som igen driver strømgeneratorerne, der bruges til at producere olivenolie og vin. Således er de 100% selvforsynende med ren energi og sælger grøn strøm tilbage til elnettet.

“Affaldet” fra gæringen af kvaset bliver brugt til gødning af oliventræer, vinmarker og deres egen køkkenhave, som igen leverer grønt til restauranten. Agresti samarbejder med universiteter i både Rom og Milano, og modtager

ofte besøg af kollegaer af oliven/vin produktion, som ønsker at vide mere om, hvordan de bærer sig ad.

Det er tilmed en enorm imødekommende og generøs familie, som driver værket.

De arbejder hele tiden på at forbedre klima og miljø, og mange af idéerne til bl.a. biogasanlægget er opstået hos dem selv.

Man kan derfor roligt kalde familien Agresti for pionerer på den grønne omstilling i regionen, hvis ikke i hele Italien! Vild historie, og så laver de tilmed skøn vin!

Navnet på vinen - “Curioso” - kan oversættes til nysgerrig/entusiastisk, som vi mener passer godt på den måde, der arbejdes med bl.a. udvikling, kvalitet og ansvarlighed

Vinen er transporteret på tank og aftappet i Danmark, hvilket giver en markant CO2 besparelse ift. den gængse måde at hente vin hjem på.”

Jeppe Bansholm Lundorf

Salgsdirektør, Horeca - Østjysk Vinforsyning

23
Comwell, ESG-rapport 2023 l Environmental

ENERGI

Et af de parametre, der har en stor indvirkning på energiforbruget, og som vi ikke har den store indflydelse på, er det danske vejr, der i 2023 viste sine kræfter med to storme, to stormfloder og en række kraftige skybrud. Vi fik hele seks nye landsdækkende vejrrekorder; to varmerekorder, en solskinsrekord og tre nedbørsrekorder, og faktisk har 2023 været det mest nedbørrige år siden 1874*

REDUCERE ENERGIOG VANDFORBRUG

2023 har også budt på en markant vækst i antallet af solcelleanlæg, hvilket var hovedårsagen til, at produktionen af sol- og vindenergi voksede med syv procent. Samtidig havde vi nogle forårsmåneder, der var usædvanligt solrige, hvilket var med til at løfte mængden af solenergi med over 50 procent.

Ifølge Energinet nåede den vedvarende energis andel af den samlede elproduktion op på 84% inkl. biogas, bæredygtig biomasse m.m. Det betyder, at CO2-udledningen fra en gennemsnitlig kWh i en dansk stikkontakt i 2023 blot var 96 gram – 23% mindre end året før og 74% mindre end for 10 år siden.

Vi har i Comwell gennem mange år haft fokus på at investere i energibesparende løsninger ud fra et ønske om at tage ansvar for vores ressourceforbrug. For os er det et konstant fokus at finde balancen mellem at optimere og reducere på vores forbrug, samtidig med at vores gæster ikke oplever en forringelse af den serviceydelse, de køber.

Vores månedlige opgørelse over el, vand- og varmeforbrug deles internt blandt hotellernes ejendomsansvarlige og hotelansvarlige, så der derigennem sker en videndeling og et konstant fokus på vores forbrug.

Til at styrke dette arbejde har vi i 2023 investeret i et nyt system, der samler alle data på energi og gør det lettere at foretage sammenligninger mellem perioder og hoteller. Samtidig skal systemet være med til at gøre den månedlige rapportering nemmere og minimere risikoen for fejl, ved at alle aflæsninger på sigt sker automatisk.

Derudover har vi et eksternt rådgiversamarbejde, der bl.a. har fokus på, hvornår det er tid til at foretage udskiftninger af materiel, og hvor der ligger muligheder for at optimere i den daglige drift.

ELPRODUKTION FRA SOL- OG VINDENERGI I DANMARK 2020-2023

* https://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/Afrapportering/Aarssammendrag/Sammendrag_2023.pdf

24
TWh Note: Production and Comsumption - Settlement Kilde: Energinet. Production and Consumption - Settlement 2020 2021 2022 2023 16,3 2,2 3,4 17,5 17,4 21,2 22,8 16,1 19,0 19,4 +7% 1,2 1,3

SOLCELLER MED EFFEKT

I forbindelse med byggeriet af Comwell Aarhus blev der i projekteringsfasen tænkt i bæredygtige løsninger, hvilket har resulteret i, at hele den sydvendte facade er beklædt med solceller, hvilket har en positiv effekt på energiforbruget.

Ligeledes har vi i forbindelse med byggeriet af Comwell Copenhagen Portside valgt at beklæde ca. 800 m2 af taget med solceller.

Comwell, ESG-rapport 2023 l Environmental
Comwell Copenhagen Portside

ENERGI

FORBRUG 2023

Vi har i 2023 oplevet en stigning i vores reelle energiforbrug på 3% og i vores vandforbrug på 4%. Stigningerne skyldes flere faktorer, herunder at vi i 2023 overtog Comwell Bygholm Park, ligesom vi har haft en stigning i vores elforbrug, der bl.a. kan tilskrives et øget forbrug på vores ladestandere. I forhold til varme har vi måtte hæve temperaturen i vintermånederne som følge af koldere vejr.

Hvis vi korrigerer tallene for 2022 og 2023, således at forbruget fra vores ladestandere samt Comwell Bygholm Park og Comwell Sorø, hvor vi overlod driften til anden operatør i 2023, ikke tæller med, har vi opnået en reduktion på 2% på energiforbruget og 1% på vandforbruget.

Vi vil over de kommende år arbejde med en model, der gør det nemmere at synliggøre effekten af strukturelle ændringer som nye hoteller og større udvidelser i overensstemmelse med GHG-protokollen og Science Based Target initiative.

ELEKTRICITET

Vi har i 2023 fortsat arbejdet med at udskifte vores lyskilder til LED, og vi er for hele organisationen samlet set på omkring 80%. Der, hvor vi primært mangler at skifte, er i personaleområder samt udendørs belysning.

I lighed med tidligere år har vi også i 2023 investeret i vedvarende energi ved at købe certificeret miljøvenlig el fra nordiske vindmøller svarende til 100% af vores forbrug.

VAND

I samarbejde med vores leverandør kigger vi hele tiden på nye løsninger til at reducere vores vandforbrug. Det betyder bl.a. at vi over de kommende år vil have en løbende udskiftning af armaturet i vores vandhaner på værelserne, hvor vi går fra en model, der i dag bruger 5,7 l/min til 3,75 l/min – en besparelse på 34%. Løsningen er lavet på en måde, hvor vi opnår en besparelse på vandforbruget uden at gå på kompromis med gæsteoplevelsen.

Vi har i 2023 ligeledes foretaget investeringer i energioptimering som fx en opvaskemaskine, der både giver en besparelse på vand, strøm og sæbeforbrug og en estimeret reduktion i CO2-udledningen på 450 kg årligt.

VARME

Vi har i 2023 fortsat arbejdet med at udskifte varmekilde til fjernvarme på flere af vores hoteller. Det betyder, at der ved indgangen til 2024 er to hoteller, der bruger gas som opvarmningskilde, og ét hotel bruger olie.

FORBRUG 2023

13.602.582 Kwh

MÅL LØBENDE

2% reduktion p.a.

MÅL 2028

Alle lyskilder er skiftet til LED

27 Comwell, ESG-rapport 2023 l Environmental
EL 167.696
VAND 65.884
m3
GJ VARME
6.3 7.3

GENANVENDELSE AF AFFALD

Til at understøtte vores arbejde med at øge genanvendelsen af affald har vi i 2023 implementeret nye affaldsløsninger i vores mødeområder og på værelserne. Det betyder, at vi ikke længere har affaldsspande i vores mindre mødelokaler og grupperum. I stedet har vi opsat affaldsstationer i fællesområder og på mødegange til henholdsvis organisk affald, papir og plast. På værelsesgangene har vi ligeledes opsat affaldsstationer til sortering, der skal erstatte skraldespanden på værelserne. Vi har dog bibeholdt små affaldsbeholdere på badeværelserne.

ANALYSE

For at understøtte arbejdet med affaldssortering i vores mødeområder og på værelserne samt nudge vores gæster, har vi fået udarbejdet skilte til både værelser og mødelokaler, der fortæller gæsterne om vores nye tiltag. Derudover er der lavet store skilte ved affaldsstationer, der guider gæsterne til korrekt sortering og synliggør vores arbejde. Forud for implementeringen gennemførte vi på flere hoteller en analyse af gæsternes affaldsmønstre for at kunne bestemme fraktionsinddelingen. De tre valgte fraktioner dækker størstedelen af det affald, der kommer fra vores mødelokaler og værelser, men er ikke fyldestgørende. Vi har dog besluttet, at vi ikke

ønsker at sætte en fraktion op til restaffald på affaldsstationerne, da vi er bekymrede for, at det vil have en negativ indvirkning på genanvendelsen. Vi har i stedet valgt, at vi i vores kommunikation gør gæsterne opmærksomme på, at såfremt de har affald, der ikke passer i de tre fraktioner, er de velkommen til at efterlade det på værelset eller i mødelokalet eller stille det ved siden af affaldsstationerne, og så håndterer vi det.

På de fleste af vores hoteller har vi ekstern housekeeping, og det har derfor også været vigtigt for os, at der er opbakning hos dem til dette arbejde. De skal være med til at sikre, at der sker den rigtige affaldssortering både inde på hotellet og ude i varegården. Derfor har vi også fået udarbejdet kommunikationsmateriale, som de kan have med på deres arbejdsvogne, ligesom vi har skrevet det ind som et fokusområde i vores samarbejdsaftaler.

Vi kan se, at vores øgede fokus på genanvendelse både i gæsteområder og i vores varegårde, hvor vi i 2022 implementerede affaldssortering i 10 fraktioner, har haft en positiv effekt på vores genanvendelsesprocent, der er gået fra 33,3% i 2022 til 40,7% i 2023. I genanvendelsesprocenten er ikke medregnet madaffald, da det måles separat. I 2024 kommer vi til at arbejde på en mere samlet løsning til afhentning af affald for at sikre et bedre overblik og ensartede data.

MINIMERING OG UDFASNING

Af andre initiativer i 2023 kan nævnes, at vi bl.a. har valgt at udfase smørbrikker på vores buffeter, hvilket giver en besparelse på godt 800.000 plastikbrikker per år, ligesom vi har udskiftet 19.000 dåser kikærter med vakuumpakkede poser, som både betyder en vægtmæssig besparelse i forhold til transporten, men samtidig giver en besparelse i selve produktion af dåser og den efterfølgende bearbejdning.

Udover et skærpet fokus på affaldssortering og genanvendelse arbejder vi kontinuerligt med at minimere vores affaldsmængder fra leverandørerne, hvilket bl.a. sker ved, at alle vores slagterkasser bliver vasket og genbrugt. På grøntsiden er flamingo og skumkasser blevet udfaset og erstattet med genanvendeligt pap og genbrugskasser i plast. Vi har dog stadig en udfordring, når det kommer til fiskekasser, hvor nogle leverandører fortsat leverer i flamingokasser og papkasser, som vi gerne ser erstattet med Euro Pool-kasser, der kan vaskes og genbruges. Det samme gør sig gældende for flere andre fødevarer, vi får leveret. Derfor er det en problemstilling, vi arbejder med at finde en løsning på, og det er en vigtig del af vores fremtidige samarbejde med leverandører.

28

OPNÅET 2023

Genanvendelse på 40,7% (ekskl. madaffald)

MÅL 2025

50% af alt affald sendes til genanvendelse (ekskl. madaffald)

MÅL 2030

80% af alt affald sendes til genanvendelse (ekskl. madaffald)

Comwell, ESG-rapport 2023 l Environmental
12,4 + 12,5
Comwell Kellers Park

STOP MADSPILD

IKKE KUN RÅVAREN

DER GÅR TIL SPILDE

Indkøb af føde- og drikkevarer i Comwell udgør en væsentlig del af det samlede indkøb. Det er varer, der er brugt ressourcer på at dyrke, behandle og fragte hen til et af vores hoteller. Her er det blevet pakket ud og håndteret, hvorefter vores medarbejdere har anvendt dem i de retter, vi efterfølgende serverer for vores gæster.

Så når mad havner i skraldespanden i stedet for at blive indtaget, så er det ikke kun råvaren, der er gået til spilde. Og derfor er det så vigtigt, at vi arbejder med at minimere madspild – fordi det er et spild af ressourcer.

Netop derfor kan arbejdet med madspild heller ikke isoleres til det, der ryger i skraldespanden, hvilket også afspejler sig i vores måde at arbejde med madspild på.

PRODUKTIONEN

I køkkenet arbejder vi med madspildsmålinger på alle vores serveringer ud fra et årshjul, og vi har, siden vi startede med at måle i 2018, reduceret vores madspild med 25%.

Vi har i samarbejde med vores leverandør fået opsat et måledesign, der gør det muligt at få et meget detaljeret indblik i, hvilken mad der bliver smidt ud. Data der efterfølgende bliver brugt i forbindelse med planlægningen i produktionen.

Og netop genanvendelse af ikke anvendte råvarer er også noget, der har en positiv effekt på madspildet. Som når vi laver rugbrød om til müsli eller øllebrød, grøntsager og frugt til smoothies og kaffe til iskaffe.

Arbejdet med at minimere madspild er ikke kun begrænset til vores egen drift. Vi forsøger også, hvor det er muligt, at aftage datovarer eller ukurante varer, og derved mindske spildet i leverandørleddet.

MEDARBEJDERE

Produktion

Medarbejdere Omgivelser

Foruden madspildsmålinger af vores serveringer er der også fokus på det spild, der opstår i selve produktionen og en afsøgning af, om de råvarer der bliver smidt ud, kunne være blevet brugt til noget andet.

Derudover arbejder vi med portionsanretning på vores buffeter, som ud over at skabe en bedre oplevelse også har den effekt, at der bliver levnet mindre på tallerkenen, fordi portionerne er bedre afstemt. Vi bruger ligeledes mindre fade på buffeten, som vi fylder oftere op, og dermed risikerer vi ikke at stå tilbage med store fade fyldt med mad, som ikke er blevet spist og efterfølgende ikke kan genanvendes.

Arbejdet med madspild er drevet af vores medarbejdere, og det stiller krav til deres faglighed. Derfor er det også vigtigt for os, at de bliver klædt på med de rette kompetencer i form af uddannelse, inspiration og videndeling.

I samarbejde med eksperter uddanner vi løbende vores medarbejdere i madspild og råvareudnyttelse, så mindst muligt går til spilde. Derudover har vi et tæt samarbejde med vores leverandører, som meget gerne inviterer indenfor i deres produktion. Det er med til at give medarbejderne en respekt og forståelse for de råvarer, de står og arbejder med i det daglige.

30

STOP MADSPILD

UDDANNELSE

I 2023 har vi gennemført to hold af vores nye interne uddannelse ”Green Chef”, der bl.a. har fokus på råvareudnyttelse for netop at minimere madspild allerede i produktionen. Uddannelsen er en fast del af Comwell College og kommer også til at blive udbudt i 2024, og vores ambition er, at størstedelen af vores medarbejdere i køkkenerne kommer gennem uddannelsen.

OMGIVELSER

Arbejdet med at minimere madspild er ikke en solopræstation men en holdindsats, og netop derfor gør vi også meget ud af at dele vores erfaringer og faglig viden. Det er både i forskellige netværk, som oplægsholdere på konferencer og i virksomheder samt ved at medvirke i artikler og podcasts. Derudover har vores kokke lavet en opskriftsbog med inspiration til, hvordan man som privat forbruger kan genanvende sine rester, så de ikke ender i skraldespanden. Derudover samarbejder Comwell også med forskellige aktører.

Alle de forskellige indsatser er med til at skubbe vores arbejde i en positiv retning, og i 2023 har vi reduceret vores madspild inkl. madaffald og kaffegrums til 21% for hele organisationen, og vores mål for 2023 på 23% er således opnået.

BÆREDYGTIGHEDSFILM

Hvis du ønsker at høre mere om vores arbejde med madspild så se med. Scan koden herunder og se filmen.

Måltallene er inkl. madaffald fra produktionen

OPNÅET 2023

Madspild reduceret til 21%

MÅL 2023

Reducere madspild til 23%

MÅL 2025

Reducere madspild til 18%

MÅL 2030

Reducere madspild til 15%

31 Comwell, ESG-rapport 2023 l Environmental
12.2, 12.3, 12.8 4.7

VIDSTE DU,

at hvis madspild var et land, ville det være den tredjestørste udleder af drivhusgasser, lige efter USA og Kina?

Kilde: https://www.amcsgroup.com/da/blogs/baeredygtighed-og-spildi-foedevareproduktionen

STOP MADSPILD

REFOOD

Comwell har siden 2016 været en del af REFOOD-mærket, der er en tillidsbaseret ordning for virksomheder og organisationer i fødevare- og servicesektoren, der aktivt gør en indsats for at øge genanvendelse.

Medlemskabet kræver, at der vælges tre madspildsreducerende initiativer blandt

REFOOD organisationens mange forslag, samt at der udarbejdes en ordning for genanvendelse af madaffald.

COMWELL INITIATIVER

I Comwell arbejder alle køkkener med følgende initiativer, og der følges løbende op:

• Lave reduktionsmål for madspild

• Små tallerkner i buffeten

• Registrere og monitorere madspild

• Tage imod undervisning om madspild

• Fokusere på sæsonvarer

• Køre interne konkurrencer blandt medarbejderne om at undgå madspild

Derudover udarbejdes der i samarbejde med DAKA hvert kvartal en statistik over, hvor meget organisk affald der sendes til genanvendelse, således at udviklingen i miljøbelastningen kan følges.

ORGANISK AFFALD TIL

MADAFFALD

Antal gulerødder kan blive gødet

749 tons

Antal CO2 kan spares 145 tons

Dagens opvarmning af en husstand

18.146 dage Liter biodiesel

17.732 = 354.640 km

20km/l. Svarende til næsten 9 gange rundt om jorden.

33 Comwell, ESG-rapport 2023 l Environmental
GENANVENDELSE
+ + + CO2 B7 Tons 2023 2022 Madaffald: 459 458 Brugt fritureolie: 17,7 14,6

STRÆBEREN

Den 30. august 2023 blev Comwell tildelt ”Stræberen”, som er en pris, der uddeles af De Samvirkende Købmænd (DSK) og har til formål at hylde en person eller virksomhed, der på bemærkelsesværdig vis har udmærket sig i kampen mod madspild og er med til at præge udviklingen i en positiv retning.

I deres begrundelse for at tildele prisen til Comwell sagde DSK; ”Det er altid en svær beslutning at skulle pege på kun én person eller virksomhed, der gør en forskel for at reducere madspild, når vi ser på de mange initiativer, der er rundt om i landet. Alligevel stikker Comwells arbejde ud fra mængden. Det gør det fordi, de – udover at være first movers - har arbejdet på at komme hele vejen rundt om emnet og involveret både produktionen, medarbejderne og omverdenen.

Særligt har det gjort indtryk omkring deres læring og uddannelse af deres medarbejdere og den involvering og holdindsats, det har skabt.”

”Derudover har Comwell ivrigt delt deres erfaringer på en lang række af platforme som f.eks. gennem artikler, podcasts, paneldebatter og opskriftsbøger samt videoer med mere. Det er med til at sprede budskabet og tjener på alle måder til stor inspiration for andre – også uden for branchen. Det er derfor en stor fornøjelse og med stolthed, at vi i år overrækker madspildsprisen ”Stræberen” til en så værdig modtager og inspirator som Comwell Hotels,” udtalte Jannick Nytoft, adm. direktør for De Samvirkende Købmænd i forbindelse med overrækkelsen.

Prisen blev overrakt af fødevareminister Jacob Jensen ved en ceremoni på Comwell Copenhagen Portside.

Prisen blev første gang uddelt i 2018 og blandt modtagerne er Stop Spild af Mad, Landbrug & Fødevarer, H.K.H. Prinsesse Marie og Rema 1000.

34
4.7

STOP SPILD LOKALT

I 2023 indgik Comwell et strategisk partnerskab med Danmarks største sociale madspildsorganisation Stop Spild Lokalt. Partnerskabet er helt i tråd med vores mangeårige arbejde med madspild – og taler også ind i det store sociale arbejde, som Stop Spild Lokalt gør i lokalområderne. Stop Spild Lokalt har 35 madoaser rundt om i landet og er drevet af frivillige kræfter, som flere gange ugentligt uddeler overskudsmad til økonomisk pressede borgere.

Som en del af partnerskabet er Comwell en del af Stop Spild Lokalt Ambassadørkorps, hvor vi blandt andet kan bidrage til den forebyggende indsats mod madspild – men derudover også får mulighed for at sende vores dygtige kokkeelever på besøg i madoaserne rundt omkring i landet, hvor de vil forvandle overskudsmad til lækre retter og give en masse tips og tricks, som borgerne kan bruge i egne køkkener. Maden, som uddeles til pressede borgere, er overskudsmad fra blandt andet Rema1000, Dagrofa samt andre organisationer, og hjælpen fra forskellige aktører er utrolig vigtig for Stop Spild Lokalt.

ET SAMARBEJDE DER GIVER MENING

”Alle kan være med – det er jo kun begrænsningerne, vi sætter for os selv, som stopper os, og det handler også om almindelig sund fornuft”, udtaler Rasmus Erichsen, Founder & CEO i Stop Spild Lokalt. ”Vores frivillige kan meget nemt relatere til det ikke at have mad på bordet, og motivationen til at hjælpe andre i lignende livssituationer er derfor meget stor. Faktisk er det sociale aspekt den største motivationsfaktor for vores frivillige i madoaserne – det at kunne gøre en forskel for andre – dernæst er det klimaet, som ligger de frivillige på hjertet. For mange er det også forbundet med flovhed ikke at kunne få mad på bordet og bede om hjælp, så en stor del af arbejdet er at få fortalt og delt det gode budskab, og her kan Comwell være til stor hjælp”, slutter Rasmus.

Comwell, ESG-rapport 2023 l Environmental

GRØNT FOKUS

SKRU OP FOR DET GRØNNE

2023 har været et år i bælgfrugternes tegn hos Comwell. Der er blevet eksperimenteret, undervist og udviklet nye spændende retter inden for den planterige kost (frugt, grønt, bælg, gryn og korn) helt i tråd med de nye kostråd fra 2022 fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor især grøntsager og bælgfrugter fylder en del.

Vi har i løbet af året gennemført to hold af vores nye interne uddannelse ”Green Chef”, der er udviklet i tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere og har fokus på klimaaftryk, optimal råvareudnyttelse, mindre madspild og flere planterige retter. Uddannelsen foregår over fire dage, der er fordelt på to moduler. Hvor første modul har fokus på den teoretiske vinkel, foregår andet modul i køkkenet, hvor der skabes fantastiske grønne retter, og hvor smag og kreativitet virkelig kommer i fokus.

KLIMAVENLIGT INITIATIV

Ud over sundhedsaspektet har det også en stor effekt på klimaet. Ifølge Klimarådet kan forbrugerne være med til at reducere klimaaftrykket fra kosten med 31-45% om året ved at følge kostrådene.

Indtil videre har den dedikerede indsats betydet, at vi i løbet af det sidste år, har reduceret vores forbrug af rødt kød, som er oksekød, kalv og lam, med godt 33%, samtidig med at vi har øget andelen af planterig kost til 41%, hvilket næsten er på linien med den målsætning, vi har sat, på 42%. Der, hvor vi oplever de største udfordringer i forhold til implementering af planterig kost, er på vores morgenmad. Det vil derfor være et af de områder, vi kigger nærmere på i 2024.

For at sikre at vi får klædt hele organisationen på, har vi i 2023 udviklet en ny uddannelse ”Green Hostmanship”, der er målrettet vores tjenere, receptionister og MeetingDesignere og har fokus på det bæredygtige værtskab. Uddannelsen starter op i første kvartal af 2024, og vi forventer at afvikle tre hold i løbet af året.

OPNÅET 2023

Planteprocent på 41%

Reduceret rødt kød med 33%

MÅL 2023

Øge planteprocent til 42%

MÅL 2025

Øge planteprocent til 47%

MÅL 2030

Øge planteprocent til 55%

36
4.7

GRØNT FOKUS

COMWELL GREEN CHEF

SÆTTER SPOTLIGHT PÅ

GRØNTSAGERNE

2023 blev året, hvor vi introducerede Comwells egen grønne uddannelse med fokus på råvarernes CO2-udledning, mindre madspild og flere planterige retter og endnu mere brug af bælgfrugter.

Uddannelsen, som er blevet til i tæt samarbejde med flere af vores samarbejdspartnere, er en blanding af teori, workshops i og uden for køkkenet og spændende indlæg fra leverandører.

Til at inspirere har konceptchef Marlene Lindegaard fra Dagrofa Foodservice kørt workshop på uddannelsen og for hende betyder det noget, at Dagrofa Foodservice kan være med til at ændre den danske madscene.

”Det er en kæmpe fornøjelse at være med som underviser på Comwell Green Chef. Jeg er så motiveret af at hjælpe grøntsagerne og bælgfrugterne ind i de professionelle køkkener og i ganerne på gæsterne i Comwell – det er mit personlige korstog, og det er heldigvis også Dagrofa Foodservices, hvorfor vi er beæret over at få lov til at være med på den udviklingsrejse, som Comwell er på”, udtaler Marlene og fortsætter;

”Der er så meget brug for at opkvalificere kokkes kompetencer, og vi sætter virkelig pris på, at vi i vores samarbejde med Comwell kan være med til at støtte op om en spændende uddannelse som Comwell Green Chef, der netop tager sit udgangspunkt i en mere grøn og fremtidssikret mad-verden. Vi har i Danmark ikke en madkultur, som sætter grøntsagen og bælgfrugter i spotlight, men det skal vi nu, hvis vi vil ændre de globale klimaudfordringer. Der sker noget rigtig smukt i køkkenet i mødet mellem kokke, grossist og små producenter, der har noget på hjertet. Alle bliver nemlig motiveret og inspireret til selv at tage ansvar for den grønne omstilling, når man står der på gulvet på uddannelsen og er i øjenhøjde,” slutter Marlene.

Marlene B. Lindegaard

Konceptchef, Dagrofa Foodservice

37
Comwell, ESG-rapport 2023 l Environmental
Marlene B. Lindegaard, Dagrofa Foodservice

NÅR GRØNT SPILLER HOVEDROLLEN

Comwell, ESG-rapport 2023 l Environmental

BIODIVERSITET

BESKYTTELSE

Ifølge Verdensnaturfonden WWF er bestanden af en række fisk, fugle, pattedyr, padder og krybdyr samlet set faldet med 68% siden 1970, hvilket er en stor udfordring*.

Netop derfor vedtog FN’s biodiversitetskonference, COP15 i december 2022 en historisk aftale om biodiversitet, hvor FNlandene forpligtede sig til at få vendt årtiers tilbagegang med udryddelser af arter og ødelæggelser af leveområder og økosystemer. Aftalen indebærer bl.a., at der fra 2030 skal anvendes 30 mia. dollars årligt på beskyttelsen i udviklingslandene, hvor man finder den største biodiversitet på Jorden.

COMWELLS EJENDOMME

I Comwell er det forskelligt, hvor meget omkringliggende jord der er til vores hoteller, og dermed også hvor stor mulighed der er for at lave konkrete indsatser til gavn for biodiversiteten. Men de steder, hvor det er muligt, er det noget, vi arbejder med.

På Comwell Kellers Park er der tilknyttet en skov til ejendommen på ca. 33 ha, heraf ca. 25 ha fredskov. Der er tale om løvskov primært i form af bøg, eg og ær og i varierende alder fra 25-150 år.

Den anslåede vedmasse pr. ha er ca. 200 m3, og der hugges gennemsnitlig 5 m3 pr. ha og

tilvæksten er ca. 10 m3 pr. ha. om året, så der er en nettotilvækst i skovene.

Driftsformen er naturnær skovdyrkning, hvor der ud over pleje af skoven tages hensyn til biodiversitet. Vi har i 2023 påbegyndt arbejdet med at få skoven certificeret, hvilket forventes afsluttet i første del af 2024.

Derudover har Comwell en vinmark med 800 vinstokke beliggende i Sorø, som producerer vin til de danske hoteller. Vinen, der er produceret på Solaris druen, er produceret uden store maskiner og kemiske sprøjtemidler, og bidrager positivt til biodiversiteten.

MILJØBELASTNING

Derudover er biodiversitet et stort parameter i vores arbejde med det økologiske spisemærke, ligesom vi kun bruger svanemærkede rengøringsmidler for at minimere vores miljøbelastning.

I Comwell kommer vi over de kommende år til at kigge yderligere på de muligheder, vi har for at støtte op om biodiversiteten lokalt og efterfølgende lave en handlingsplan for initiativer og mål på såvel kort som lang sigt.

15.5 * https://faktalink.dk/biodiversitet

40
15.1,

DET ØKOLOGISK SPISEMÆRKE

OMSORG FOR NATUREN

Biodiversitet er byggeklodserne i vores økosystemer, og vores klode er afhængig af en sund global biodiversitet.

I Comwell er arbejdet med biodiversitet vigtig, og det Økologiske Spisemærke er af stor betydning for Comwell. Vi er stolte over at have bronzemærket, som betyder, at 30-60% af vores føde-og drikkevarer er økologiske, og der dermed er taget hensyn til naturen, grundvand og dyrevelfærd.

Etik, sundhed og smag går hånd i hånd, og bedre vilkår for dyrene giver bedre kød med bedre smag. Naturligt dyrkede grøntsager, som får lov at vokse i deres eget tempo på giftfrie marker, er sundere og giver en anden smagsoplevelse.

ØGET BEVIDSTHED

Vi danskere er gode til at putte økologiske fødevarer i indkøbskurven, men det halter lidt, når det kommer til at vælge økologisk, når man er ude at spise. Det kan vi i Comwell være med til at ændre med det Økologiske Spisemærke, som er på alle vores hoteller – og dermed være med til at fremtidssikre mærkningen.

”Comwell kan være med til at rykke bevidstheden omkring det Økologiske Spisemærke, så gæsterne bliver bevidste om, hvilken betydning mærkningen faktisk har. Det drejer sig jo ikke kun om, at råvaren er økologisk, men at der faktisk er taget en række hensyn til natur, miljø og klima, som er med til at gøre en forskel”, fortæller Torben Blok, Markedschef i Økologisk Landsforening.

At Comwell kan være med til at brede budskabet om det Økologiske Spisemærke og dets vigtighed, falder derudover også godt i tråd med vores ambitiøse mål om mere grøn og planterig kost på gæsternes tallerkener.

41
Comwell, ESG-rapport 2023 l Environmental
Comwell Bygholm Park

VEJEN MOD CO2 NEUTRAL

2023

Sustainable Brand Index

Comwell vandt for 5. år i træk den anerkendte bæredygtighedspris

Sustainable Brand Index Award som nummer et i hotelbranchen.

Stræberen Comwell tildeles prisen ”Stræberen” for sit arbejde med madspild

2023 2023

SBTi

Comwell tilslutter sig Science Based Target initiativ

Fra gas til fjernvarme

4 hoteller får omlagt til fjernvarme fra gas. Samlet er 13 af Comwells hoteller nu på fjernvarme

2022/2023

2023

Sortering af affald på hele hotellet På alle hoteller indføres affaldssortering i 10 fraktioner. Derudover indføres affaldssortering i alle kundevendte områder som mødelokaler, fællesområder og værelser

Mindre madspild

Siden 2016 har vi arbejdet med at minimere madspild gennem kontinuerlige madspildsmålinger og uddannelse. Arbejdet sker i tæt samarbejde med eSmiley. I 2025 må det samlede madspild inkl. madaffald ikke overstige 18%

2025

2024

CO2-aftryk på varekategori

I samarbejde med hovedleverandør udarbejdes CO2udledning på vores 100 største varekategorier

2025

Leverandørforpligtelse

Vi får leveret rigtig mange varer og har en stor berøringsflade i vores værdikæde. Vores målsætning er, at 75% af vores leverandører også arbejder målrettet med at nedbringe deres CO2udledning

2028

LED Lys Vi har løbende gennem årene skiftet til LED lyskilder, og flere steder er de tidligere generationers lyskilder skiftet til nye. Vi har et mål om, at alle lyskilder er skiftet til LED

2028

Leverandører 75% af leverandører auditeret

2030/2040

CO2 neutral

I Comwell har vi et mål om at være CO2 neutrale i egen drift (scope 1 & 2) i 2030 og i hele værdikæden (scope 3) i 2040 gennem dedikeret fokus på egen udledning i driften samt tæt samarbejde med leverandører, medarbejdere og gæster

43 Comwell, ESG-rapport 2023 l Environmental
Mål og milepæle på vejen mod CO2 neutralitet i 2040.

SOCIALT

(S)OCIALT

Vi har plads til alle, der vil. Og som har modet til hver dag at gøre en forskel.

Vores målrettede indsats for at skabe et inkluderende

arbejdsmiljø spænder bredt over alder, køn, etnicitet og kompetencer. Vi uddanner og udvikler vores medarbejdere og ser muligheder – ikke begrænsninger.

Det afspejles bl.a. i vores medarbejdere, der gør imponerende senkarrierer, i vores unge dygtige og ansvarsfulde elever, og ikke mindst i de medarbejdere, der har behov for lidt mere hensynsfulde rammer.

44
Comwell, ESG-rapport 2023 l Social

MEDARBEJDERNE

NÅR MØDET MELLEM

MENNESKER GIVER MENING

I Comwell går vores medarbejdere på arbejde hver dag for at gøre en forskel – en forskel for vores gæster og hinanden.

De yder en kæmpe indsats for at kunne give vores gæster en god serviceoplevelse, uanset hvor de er i organisationen, om de har direkte eller indirekte kontakt med gæsterne.

De spiller hver og én en vigtig rolle, og derfor har vi som virksomhed også en forpligtelse til at skabe de allerbedste rammer for dem, hvilket vi gør os stor umage med hver dag.

DIVERSITET OG RUMMELIGHED

Et af vores fokusområder er at skabe et arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle, og hvor ingen bliver diskrimineret.

Vi tror på, at diversitet i organisationen er med til at skabe et arbejdsmiljø med høj grad af videndeling, innovation og arbejdsglæde, hvilket er med til at udvikle vores forretning. Derfor bestræber vi os også på at gøre det attraktivt for alle.

ALDER OG KØN

Et af de steder, vi ser en høj grad af diversitet, er når det kommer til alder, hvor aldersspændet ligger mellem 17 til 74 år, og gennemsnitsalderen var i 2023 på 38 år.

Det vil sige, vi ligger lidt under den estimerede gennemsnitsalderen i Danmark på 42,2 år, hvilket er meget naturligt med tanke på, at vi har mange elever.

I Comwell ser vi det som en styrke, at der er en stor spredning i alderen. Hver generation kommer med forskellige forudsætninger og indgangsvinkler, og det skaber en mangfoldighed, der bidrager positivt til hverdagen. Omvendt er vi også meget bevidste om, at aldersspændet kan føre potentielle udfordringer med sig, og netop derfor var Generation Z og samarbejdet mellem generationer temaet, da vi ultimo 2023 samlede alle afdelingsledere til det årlige ledertræf. Efter oplæg fra Sociolog Emilia van Hauen, der delte indsigt i fremtidens unge på arbejdsmarkedet, deltog lederne i workshops, der satte fokus på netop deres rolle, når det kommer til at lede de forskellige generationer.

For bestyrelsen er aldersspændet fra 42-69 år, mens det for det øverste ledelseslag er fra 39-59 år.

Den uddannelsesmæssige baggrund for bestyrelsen fordeler sig på Cand.merc., HD og diplom, mens det for det øverste ledelseslag er er fordelt på MBA, HD og Cand.merc.

I forhold til organisationen ser kønsfordelingen ud som følger:

På afdelingslederniveau er andelen af kvindelige ledere faldet med 6,4%, mens den er steget med 10,7% for den skandinaviske ledergruppe, hvor der nu er en ligelig fordeling af mænd og kvinder. Generelt ser vi stadig, at vi har en tilfredsstillende fordeling, når det kommer til køn og alder i forhold til at sikre en divers organisation. Vi har i såvel rekrutteringsarbejdet som ved interne rokeringer et bevidst fokus på både den kønsmæssige og aldersmæssige fordeling.

46
Hele organisationen 50,4 49,6 52,6 47,4 Afdelingsledere 48,5 51,5 42,1 57,9 Afdelingsledere inkl. souschefer 44,7 55,3 43,2 56,8 Skandinavisk ledergruppe (SKL) 39,3 60,7 50,0 50,0 Bestyrelsen 50,0 50,0 50,0 50,0
Køn Kvinde Mand Kvinde Mand
2022 2023
PROCENT

OPNÅET 2023

Andelen af kvinder i SKL = 50%

Andelen af kvinder i bestyrelsen = 50%

MÅL 2024

SKL > 40% kvinder i ledelsen

SOCIALT ANSVAR

I ønsket om at skabe en rummelig arbejdsplads ligger også, at vi skal tage et socialt ansvar.

Vi har i Comwell altid haft fokus på at skabe plads til dem, der har brug for nogle andre rammer, uanset om det er for en periode eller permanent.

I gennemsnit har vi i 2023 haft 152 medarbejdere ansat i deltidsstillinger. For vores medarbejdere udspringer ønsket om en deltidsstilling af forskellige årsager. For nogle er det en midlertidig løsning for at tilpasse arbejdet til medarbejderens private situation, mens det for andre skyldes, at de af den ene eller anden årsag ikke kan holde til en fuldtidsstilling.

Derudover har vi i gennemsnit i 2023 haft 40 medarbejdere ansat på forskellige vilkår i en fleksjobordning.

Comwell, ESG-rapport 2023 l Social 5.1, 5.5 10.2, 10.3

SOLSIKKESNOREN

TRYGHED FOR BÅDE

GÆSTER OG MEDARBEJDERE

I 2023 blev Comwell som den første hotelkæde i Danmark en del af Solsikkeprogrammet (Hidden disabilities), som har til formål at skabe synlighed omkring det usynlige for dem, som måtte have et usynligt handicap. At have et usynligt handicap behøver ikke have indflydelse på ens arbejde, men det kan betyde, at man i visse situationer har brug for et par minutter længere for at løse en opgave, fordi man fx er ordblind. Derudover skaber det tryghed for vores gæster at vide, at hos os vil de blive mødt med forståelse for, hvad det vil sige at bære solsikkesnoren. De skal ikke forklare sig eller føle sig utrygge, når de træder ind ad døren hos os.

For Solsikkeprogrammet har det stor betydning, at så mange som muligt kan være med til at sprede budskabet omkring Solsikken. ”Comwell bidrager med at sprede kendskabet til Solsikken og skabe genkendelighed. Hver gang en gæst besøger et af deres hoteller og støder på Solsikken - måske fra en medarbejder som bærer Solsikken, tager gæsten det med videre med ud i verden. Budskabet bliver relevant, der bliver skabt en større rummelighed, og tabuer nedbrydes. Mange mennesker kender en, som har et usynligt handicap, det kan være ADHD, nedsat syn eller hørelse eller måske ordblindhed, og Solsikken kan

derfor være med til at gøre en forskel for de mennesker, der har behov for lidt ekstra støtte” fortæller Kathrine Drastrup, Nordic Chief Commercial Officer, HD Sunflower Nordic.

Et af de steder, hvor Comwell også kan være med til at bidrage til kendskabet og nedbryde tabu er, når vi inviterer skoleklasser i praktik. Mange skoleelever er meget sensitive omkring det at synliggøre et usynligt handicap men ved at se, at en arbejdsplads fortælle om Solsikken og se brugere af Solsikken, er vi med til at gøre forskel. ”Det er brugeren selv, der vælger Solsikken til, og derfor er det også vigtigt, at vi deler alle de gode solsikkehistorier, så de kan skabe en tryg kultur for alle”, slutter Kathrine Drastrup.

For medarbejderne i Comwell er initiativet med Solsikkeprogrammet blevet taget rigtigt godt imod. Forståelse, inklusion og fællesskab er nogle af de ord, som medarbejderne fortæller, at Solsikkesnoren betyder for dem. At Comwell kan støtte op om et symbol, som giver det usynlige handicap en ”stemme” betyder en ekstra tryghed i mødet med gæsterne og kollegaerne, og det er helt klart et initiativ, som medarbejderne er meget stolte over at være en del af.

48
Comwell, ESG-rapport 2023 l Social

MEDARBEJDERNE

TILTRÆKKE TALENT

Selvom der gennem hele 2023 har været en lille stigning i ledigheden måned for måned, er ledighedsprocenten i Danmark fortsat meget lav på 2,9% ved udgangen af 2023. Blandt de ledige er der ifølge beskæftigelsesministeriet en gruppe på omkring 43.000 unge, der har svært ved at komme i job eller i gang med en uddannelse*.

ELEVAKADEMI

Kigger man samtidig på udviklingen i elevtallet inden for hotelog restaurationsbranchen, ser vi desværre en nedadgående tendens inden for både kokke-, tjener- og receptionistelever, og netop derfor er tiltrækning og uddannelse af elever et af de områder, vi har særligt fokus på.

Det er kritisk for os som virksomhed og branche generelt, at vi sikrer, der er en kontinuerlig tilstrømning af nye medarbejdere.

Det stiller store krav til os alle, når det kommer til at fortælle om alle de fantastiske muligheder, vores branche kan tilbyde, lige fra erhvervsskoler til erhvervsorganisationer til virksomheder.

Men det stiller også store krav til os som virksomhed i forhold til at kunne tilbyde en spændende og relevant uddannelse. For netop at styrke vores uddannelsestilbud, udviklede vi i 2022 med input fra både elever og afdelingsledere vores eget Elevakademi som et supplement til det ordinære uddannelsesforløb med fokus på både den faglige og personlige udvikling.

Kilde: https://uddannelsesstatistik.dk/Pages/Reports/1838.aspx

* https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13776964/beskaeftigelsesminister -ane-halsboe-jorgensens -kommentar-til-ledighedstal-december-2023?publisherId=90520&lang=da

50
Elevmentor Intern uddannelse Konkurrencer Elevture Personlig udvikling Onboarding Inspiration Cross training Gastronom Tjener Receptionist Erhvervsuddannelse 2019 3.167 3.172 3.018 2.805 2.731 223 262 218 220 207 517 528 478 484 432 2020 2021 2022 2023 2019 2020 2021 2022 2023 2019 2020 2021 2022 2023 3.000 Antal elever 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0

MEDARBEJDERNE

ELEVAKADEMI

Elevakademiet er for alvor blevet rullet ud i organisationen i 2023 og er blevet rigtig godt modtaget. Vi har bl.a. gennemført introforløb for nye elever, elevture for kokkeog tjenerelever, ERFA møder for elever på tværs af koncernen samt forskellige kurser.

For at sætte endnu mere fokus på det at tage en elevuddannelse i Comwell, har vi sammen med vores dygtige elever og en ekstern samarbejdspartner fået udviklet nogle film, der sætter ord på det at være elev.

Scan koden herunder og se filmen.

Et vigtigt parameter i Elevakademiet er, at vi har medarbejdere i organisationen, der støtter op og er med til at tage ansvar for de forskellige elementer.

For at klæde dem bedst mulig på har vi i 2023 afholdt workshops og møder, ligesom vi har oprettet et forum, hvor de har mulighed for at sparre med hinanden og dele viden.

Derudover har vi tilsluttet os initiativet ”JA TAK til elever”, som er en certificeringsordning, udarbejdet af Dansk Erhverv, Uddannelsessekretariatet og udvalgte erhvervsskoler. Uddannelsen har fokus på at give nøglepersoner værktøjerne til, at de i endnu højere grad kan understøtte elevernes læring og trivsel. Det er en 4-dages uddannelse, der afsluttes med en prøve, og certificeringen er gældende

i 3 år. Det er planlagt, at der skal en elevansvarlig eller elevmentor med fra alle vores hoteller på uddannelsen i Q1 2024.

Vi har i 2023 i gennemsnit haft 118 elever på tværs af koncernen, hvilket svarer til ca. 13% af vores faste arbejdsstyrke. Vi har elever inden for køkken, restaurant, reception, MeetingDesign og administration, hvor kokkeelever udgør 59% af det samlede antal elever.

Vores elever kommer med meget forskellige baggrunde, og deres alder spænder fra 17 til 60 år. De er med til at bidrage til et aktivt læringsmiljø, ligesom de stiller krav til os som organisation.

Faldet i antallet af elever fra 145 i 2022 skyldes flere faktorer. Dels har vi haft en del elever, der har færdiggjort deres uddannelse i løbet af 2023. Derudover har vi haft 18 elever, der har stoppet deres uddannelse hos os før tid, hvilket internt har givet anledning til en dialog om, hvorvidt vi er gode nok til at onboarde vores elever samt sikre en tydelige forventningsafstemning i rekrutteringen.

Et andet vigtigt element i det faldende elevtal er, at vi flere steder har svært ved at finde nye elever, især inden for tjenerfaget, hvilket stemmer godt overens med den udvikling, vi ser i branchen. Derfor vil der i 2024 også være ekstra fokus på at få skabt opmærksom på de muligheder, vores branche kan tilbyde bl.a. gennem branding tiltag, rollemodeller og deltagelse på messer.

51
Comwell, ESG-rapport 2023 l Social HR Elevmentor Elevansvarlig Uddannelsesansvarlig ELEVAKADEMI NØGLEPERSONER 8.6

ROLLEMODEL

SÆRLIGT FOKUS

Et af de tiltag, vi har haft særligt fokus på i 2023, er arbejdet omkring rollemodeller, og vi er nu oppe på 9 elever, som er blevet en del af programmet, der er udviklet af Elevskolernes elev- organisation (EEO).

Initiativet har til formål at tiltrække flere unge mennesker til at tage en erhvervsuddannelse og vise, at det er en attraktiv og seriøs mulighed.

Rollemodellerne besøger folkeskolernes 7.-10. klasser og fortæller om deres erhvervsuddannelse og deres hverdag i skole og praktik.

Rollemodellerne bliver uddannet og klædt godt på af EEO til at kunne holde oplæg overfor mange mennesker.

Vi tror på, at den bedste måde at få flere elever i branchen er ved at henvende os direkte til dem, og hvem er bedre til det end nogen, der selv står midt i eller lige har afsluttet en uddannelse.

OPNÅET 2023

118 elever - 9 rollemodeller

MÅL

2023

>130 elever – målet er ikke opnået men vi ønsker at fastholde det

LØBENDE

>130 elever

MÅL

2024

En rollemodel på hvert hotel

LAURA, RECEPTIONISTELEV

“En af de ting, der har overrasket mig mest i min elevtid, er hvor meget tiltro mine kollegaer og chef har til mig”, fortæller Laura

52
4.3, 4.4

ROLLEMODEL

UDVIKLING OG ANSVAR

Jeg blev elev hos Comwell ved et tilfældeet heldigt tilfælde. Jeg havde sabbatår, og Comwell Kellers Park havde brug for en “barselsvikar” i deres reception i 6 måneder. Da barselsvikariatet var ved at nå til vejs ende, og jeg fik muligheden for at kunne kombinere mit fuldtidsarbejde med en uddannelse, så kunne jeg ikke takke nej.

Det, der har overrasket mig mest i min elevtid, er hvor meget tiltro mine kollegaer og chef har til mig. Jeg har lynhurtigt fået egne ansvarsområder, og jeg får lov til at udvikle mig hele tiden. Jeg mærker slet ikke en forskelsbehandling på mig som elev og mine andre kollegaer.

Kort efter jeg blev ansat som elev, skulle jeg på kurset “Intro for nye elever,” som er en del af Comwells onboarding for nye elever. Dette kursus gjorde, at jeg fra start følte, at Comwell havde en oprigtig interesse i mig og min uddannelse. I efteråret deltog jeg i Elev-ERFA, som er et møde med andre elever, hvor vi har mulighed for at erfaringsudveksle. Vi som elever kommer også med på kurser såsom “Kernen af Comwell – intro for nye medarbejdere”, bæredygtighedskursus og konflikthåndtering. Dette er bare nogle af de mange ting, der underbygger, at Comwell værdsætter deres elever.

I Comwell har man på hvert hotel en elevmentor, og jeg føler, at jeg får meget støtte fra min elevmentor. Min elevmentor tager både glad

imod mine forslag og kommer også selv med mange ideer til, hvad jeg kan gøre for at udvikle mig og få en større forståelse for samarbejdet på tværs af andre afdelinger. Jeg har som led i min personlige udvikling også fået en EASI personlighedsanalyse for at se, hvordan jeg arbejder bedst, og hvad der motiverer mig. Dette er nu blevet et værktøj, der er med til at hjælpe både min chef og mig til dels at forstå mig, og dertil også udfordre mig.

Noget af det jeg ser frem til som elev er, at jeg i foråret skal på cross-training på Comwell Copenhagen Portside. Her kan jeg nemlig få et indblik i, hvordan det er at være elev på et storbyhotel kontra spahotel.

Jeg føler mig både meget tryg og stolt af at være elev i Comwell. Vi får som elever lov til rigtig mange ting i Comwell. Jeg mener også, at man skal blive elev hos Comwell, hvis man ønsker stor udvikling og meget ansvar under sin uddannelse. Det handler om ”learning by doing”. Vi har lov til at træffe vores egne beslutninger, og vi skal faktisk hellere træffe en forkert og lærer af den, end ikke at træffe nogen.

53
Comwell, ESG-rapport 2023 l Social

ROLLEMODEL

GODE MULIGHEDER

Jeg valgte at blive elev i Comwell, fordi der er gode muligheder for at stille min nysgerrighed og lære en masse forskellige ting. Det var dertil vigtigt for mig at blive ansat et sted med ordnede arbejdsforhold, da branchen godt kan have rygte for det modsatte.

Som elev har jeg fundet ud af, hvor godt jeg trives med at blive kastet ud i tingene. Det er her, jeg oplever, at jeg lærer og udvikler mig mest. I min elevtid har jeg oplevet innovativ læring i form af kurser som GreenChef, som er et kursus i det klimavenlige køkken. Her fik jeg lov til i fire dage at lære om alt fra kunsten ved bælgfrugter til madspild og affaldssortering. Det var super inspirerende at deltage på kurset og gav mig en meget bedre forståelse af, hvordan vi i Comwell arbejder med bæredygtighed.

Jeg har herudover også fået lov at deltage på et Elev-ERFA, hvor jeg mødte elever fra alle vores andre hoteller. Det var en spændende dag, som gav mig muligheden for at høre om andres arbejde og medvirke i vores nye elevfilm.

Mathias Jæger Madsen

Kokkeelev, Comwell Kongebrogaarden

MATHIAS, KOKKEELEV

“Jeg føler som elev i Comwell en tryghed i at have nogle gode kollegaer, som jeg arbejder rigtig godt sammen med. Herudover synes jeg det er attraktivt at være elev i Comwell, da man får god mulighed for at lære sit fag i et meget varieret arbejde”, fortæller Mathias

54

TALENT

TILKNYTNING AF TALENT

Ifølge fremtidsforsker Mette Sillesen vil vi i fremtiden bl.a. på grund af den ekspotentielle udvikling se et arbejdsmarked, der ændrer sig markant hurtigere end tidligere, og hvor tilknytningen til samme arbejdsplads ændrer sig, og hyppige jobskifte bliver normalt.

I Comwell vil vi gerne udfordre dette ved dels at have et arbejdsmiljø og nogle spændende jobfunktioner, der gør, at man ikke har behov for at skifte så ofte, og dels ved at sikre at vores medarbejdere kan foretage jobskifte internt i koncernen.

Det stiller naturligvis nogle krav til os i forhold til at sikre en høj grad af trivsel og motivation blandt medarbejderne.

COMWELL COLLEGE

Et af de områder, vi gennem flere år har arbejdet meget med, er kompetenceudvikling.

Igennem Comwell College udbyder vi hvert år uddannelse i form af bl.a. faglig inspiration, konflikthåndtering, jurakurser og førstehjælp. Derudover tilbydes længerevarende uddannelse som fx øl-sommelier eller barista, ligesom alle ledere i Comwell følger et uddannelsesforløb i ledelse i samarbejde med en ekstern samarbejdspartner, og hvert modul afsluttes med en pointgivende eksamen (ECTS point).

I 2023 startede vi det 4. modul af vores lederuddannelse op, hvor vi denne gang har fokus på Organisations- og Arbejdspsykologi. Vi gennemførte to hold for den skandinaviske ledergrupper, og i 2024 har vi planlagt hold for vores afdelingsledere. Derudover havde vi yderligere 64 ledere på uddannelse fordelt på de første 3 moduler af lederuddannelse.

Vi har i 2023 ligeledes haft 242 medarbejdere på Kernen i Comwell, som er vores introuddannelse fordelt på 2 dage. Den ene dag er med fokus på Comwells historie, værdier og koncepter, mens den anden dag står i bæredygtighedens tegn, hvor medarbejderne introduceres til vores arbejde med ESG.

Derudover udbyder vi flere uddannelser inden for bæredygtighed samt fagspecifikke uddannelser som brødkurser, konflikthåndtering m.v.

Størstedelen af den uddannelse, vi tilbyder gennem Comwell College, er interne hold, da vi ser en stor værdi i, at vores medarbejdere kan møde kollegaer fra andre hoteller og sparre med hinanden. Samtidig giver det os mulighed for at inddrage vores leverandører, hvilket har en stor værdi for medarbejderne.

Men vi tilbyder også AMU-kurser i eksternt regi, ligesom medarbejderne har mulighed for at påvirke udbuddet af uddannelser, hvis der er noget, de mangler.

Udover at styrke medarbejdernes kompetencer tror vi også, at en investering i medarbejdernes udvikling kan være med til at skabe en større tilknytning til organisationen.

OPNÅET 2023

I 2023 er 54% af lederstillinger rekrutteret internt

MÅL 2025

50% af alle lederstillinger rekrutteres internt

55 Comwell, ESG-rapport 2023 l Social
4.3,
4.4

TILKNYTNING

SENIORER

I den seneste undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø* har man spurgt ca. 14.000 i alderen 50+, hvad der konkret vil få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet. Svaret er fleksible arbejdstider, reduceret arbejdstid, mulighed for hjemmearbejdsdage og flere seniordage.

I forhold til den reducerede arbejdstid er den gennemsnitlige ønskede alder for at overgå til nedsat arbejdstid 64,8 år, mens den ønskede gennemsnitlige arbejdstid ved denne alder er 20,5 timer om ugen. Samtidig ville 33% arbejde til en højere alder, hvis de havde mulighed for et par ugers ferie mere om året.

Ifølge Danmarks statistik forventer man, at andelen af 55+ vil udgøre 26% af den danske arbejdsstyrke i 2030, hvilket er en betragtelig andel. Især når man samtidig ved, at vi i fremtiden ser ind i mindre årgange af de 15-19 årige.

SENKARRIERE ER ALDRIG

FOR SENT

I Comwell er vi meget bevidste om denne udvikling, og for os er det vigtigt, at vi formår at skabe en tilknytning blandt de ældre generationer, så de bliver længere på arbejdsmarkedet – og dermed også fastholde den kompetence og viden, som ofte forsvinder, når en erfaren medarbejder vælger at skifte erhverv eller går på pension.

Samtidig er vores oplevelse, at en kollega på 65 år kan være mindst lige så energisk og arbejdsparat som én på 30 år, og det er ikke alderen, der er det afgørende.

Derfor valgte vi i 2023 at ”aflive” ordet senior og indførte i stedet en Senkarriere-politik, som åbner op for dialog, åbenhed og fleksibilitet omkring de ønsker og behov, der måtte være, når man kommer i denne arbejdslivsfase. Den nye Senkarriere-politik tager derfor sit udgangspunkt i medarbejderens livsfase, potentielle udfordringer og ønsker - holdt op imod de muligheder, som Comwell kan tilbyde.

* https://nfa.dk/da/Nyt/Nyheder/2024/ Fleksibilitet-i-seniorarbejdslivet

56
ALDERSFORDELING I % █ 2022 █ 2023 40% 36% 32% 28% 26% 21% 21% 12% 16% 3% 5% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Under 30 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60 år -

TILKNYTNING

FOKUS, DIALOG OG ÅBENHED

Målet er at skabe en tilknytning til Comwell, som gør, at den erfarne medarbejder har lyst til at blive lidt længere. At man faktisk godt kan se karrieremuligheder eller har lyst til et sceneskift, selvom man har passeret 60+. At det at tænke i livslang læring er udviklende i alle livsfaser og er med til at skabe innovation, inspiration, videndeling og mangfoldighed.

Dialogen kan også handle om behovet for en balanceret tilbagetrækning eller mere frihed til det, man holder af, men hvor den erfarne medarbejder fortsat ønsker tilknytningen til arbejdsmarkedet med kun få timer om ugen, hvilket også er til glæde for de yngre medarbejdere, som kan trække på en livslang viden og erfaring. Gennem dialog og åbenhed finder vi de rigtige løsninger.

Alle ledere i Comwell er i 2023 løbende blevet undervist i den nye Senkarriere-politik, hvor der er udarbejdet alt lige fra præsentationsmateriale til lederen og medarbejderen til forskellige samtaleskemaer, som ligger klar i leder-værktøjskassen.

I 2023 var 12,5% af vores medarbejdere over 55 år mod 10,7% i 2022, og selvom det ligger højere end branchen generelt, har vi en ambition om at øge denne andel af medarbejdere både gennem tilknytning af nuværende medarbejdere og tiltrækning af nye.

Hvis vi ser på tallet for medarbejdere på 60+, udgør de 5% af vores samlede medarbejdere i 2023, hvilket er er stigning på 2% fra året før.

79% af de medarbejdere, vi har i aldersgruppen 55+, er på fuld tid, mens 77% af dem arbejder i driften som faglært.

FORDELING PR. AFDELING 55+

Det er altså medarbejdere med et fysisk arbejde og skiftende arbejdstider, hvilket stiller krav til de muligheder, vi kan tilbyde enten i form af tilpasninger eller andre stillinger.

57 Comwell, ESG-rapport 2023 l Social
Housekeeping Administration Køkken Restaurant Reception Konference Ejendom og AV 13% 22% 13% 7% 22% 8% 15%

ALDEREN ER VORES ARBEJDSSTYRKE

GODE MULIGHEDER

Når tiden nærmer sig pensionsalderen, melder spørgsmål om fremtid, muligheder og begrænsninger i arbejdslivet sig for mange. Hos Comwell er alderen dog ingen hindring for at have karrieredrømme sent i livet – eller at følge dem. Heller ikke hos de tre tjenere, 65-årige Jørgen, 60-årige elev Ole eller 58-årige Helge.

I Danmark er 22,6 % af den danske arbejdsstyrke 55 år eller derover. Betyder det så, det er for sent at følge nye såvel som gamle karrieredrømme, selvom man nærmer sig pensionsalderen?

Nej. I hvert fald ikke, hvis du spørger 60-årige tjenerelev Ole Roloff, 65-årige a la carte-tjener Jørgen Berg Nissen eller 58-årige tjener Helge Lorenzen. Alle tre har de stadig imponerende karrierer hos Comwell Kolding, hvor de dagligt trækker på deres mange års brancheerfaring:

- Vores erfaringer skaber en tryghed hos os selv, men også hos de unge. De ved, at når vi siger, det nok skal gå, så går det også. Vi har set og oplevet det hele, og det udnytter vi nu i vores senkarriere, fortæller Helge, mens dét, stadig at have gang i karrieren sent i livet, også skaber positivitet i privaten hos Jørgen:

- At tænke karriere ind sent i livet skaber fleksibilitet for en 65-årig som mig, der ikke vil arbejde 70 timer om ugen, men stadig vil bruge sine 47 års erfaring indenfor et fag, jeg

brænder for. Vi har lagt en god plan for mine arbejdstimer, så der er rum for, at min kone og jeg kan besøge børn og børnebørn, og at jeg forhåbentlig kan fortsætte mange år endnu.

DYNAMIKKEN STYRKES I MØDET

MELLEM UNGE OG ÆLDRE

Når ”de gamle mennesker”, som de alle kalder sig selv, møder på arbejde, er der mere ro på. Den erfaring, de har opbygget igennem mange år på arbejdsmarkedet, giver dem alle et andet perspektiv på arbejdsopgaverne:

- Vi ældre bidrager til at sænke usikkerheden omkring aftenens arrangement. Det er ikke fordi, vi er bedre end de unge tjenere, men vi tilføjer forhåbentlig dynamikken en følelse af, at der er styr på det. For det er der, og det smitter af, siger Jørgen, mens Helge slår fast:

- Alderen bliver simpelthen vores arbejdsstyrke. Med forskellige aldre i tjenertruppen er der også forskellige faglige oplevelser med i bagagen. Dét er i Oles optik en stor fordel til at få ny indsigt. Unge som ældre:

- Vi er enormt gode til at sparre med hinanden om gastronomi og vin: Hvor er den fra? Hvordan er duften? Kender du den? Vi snakker om mange faglige ting og bruger hinandens kendskab på tværs af aldre. Det er en stor styrke for os med flere år på bagen såvel som for de yngre, siger Ole.

VIGTIG BALANCE

I TJENERTRUPPEN

Ifølge Danmarks Statistik forventes procentdelen af den danske arbejdsstyrke på 55 år eller derover at stige til 26% i 2030. Men at kigge ind i en årrække med en større bemanding af +55-årige er ikke noget, der skræmmer Comwell Koldings restaurantchef, Camilla Beck. Tværtimod.

- At have erfarne medarbejdere er noget, jeg værdsætter højt. Deres erfaring og sparring er vigtig for balancen i min tjenertrup, som oftest fyldes af unge arbejdsomme mennesker, der nyder godt af de erfarnes ro og overblik, siger Camilla Beck og refererer til netop Ole, Jørgen og Helge:

- Jeg vil ikke være dem foruden og kan sagtens se dem alle bidrage til min afdeling i mange år endnu.

LIGEGYLDIGT, OM DE ER 20 ELLER 60

At stoppe senkarrieren er da heller ikke på tegnebrættet for nogen af de tre herrer. Det kan godt være, de ikke kigger 10 år frem i krystalkuglen mere, men i stedet tager et år eller to ad gangen.

For selvom de bliver ældre, må de ”jo gøre det, de kan”, siger Ole og fortæller afsluttende, at det for ham er helt enestående

58

at kunne gøre det, han kan, et sted, hvor medarbejderne og sammenholdet er kernen. Ligegyldigt, om de er 20 eller 60:

- Jeg mærker, at vi har en ledelse, der vil medarbejderne. Det gør, at jeg føler mig set og respekteret som tjenerelev og som menneske, i en alder af 60. De gode værdier er enormt vigtige for mig, og så er jeg så heldig, at mit arbejde ikke føles som et arbejde, fordi jeg elsker at møde mennesker og give dem gode oplevelser. Dét er min passion. Og så længe det er der, kan jeg ikke se, hvorfor jeg skulle være et andet sted.

SENIORER PÅ ARBEJDE

Fra venstre: tjener Helge Lorenzen, tjenerelev

Ole Roloff og a la carte-tjener Jørgen Berg Nissen

Comwell, ESG-rapport 2023 l Social

TRIVSEL OG SUNDHED

Et vigtigt parameter i arbejdet med at tiltrække og tilknytte medarbejdere er at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø med høj grad af trivsel og fokus på ordentlige rammer.

TRIVSELSANALYSE

En af de måder, hvorpå vi måler medarbejdernes trivsel, er ved hjælp af trivselsanalyse, hvor vi bl.a. spørger ind til motivation, arbejdsforhold, ledelse og kultur.

Vi gennemførte i 2023 flere mindre PULS målinger, der havde forskellige fokusområder som ledelse, arbejdsmiljø og bæredygtighed. Fælles for målingerne var spørgsmål omkring trivsel og engagement, og her viste resultatet fra forårets undersøgelse en engagementsscore på 48% på en skala fra -100 til 100, mens efterårets resultat havde en score på 42%. Engagementsscoren viser andelen af tilfredse og engagerede medarbejdere. Selvom der var en lille tilbagegang i scoren, ser vi stadig resultatet som værende positivt, da andelen

Gennemsnitlig total score i Comwell

Jeg vil anbefale andre at søge job i Comwell

af tilfredse medarbejdere fortsat er højt. Vores målsætning er, at engagementsscoren skal være 35%, hvilket er opnået i PULS målingerne.

Derudover har vi også fokus på andelen af kritiske medarbejdere, hvor vi har en målsætning om, at de ikke må udgøre mere end 15%.

Denne målsætning blev opnået i 2023, hvor kun 5% af medarbejderne blev kategoriseret som kritiske i forårets undersøgelse, og 9% i efteråret. En kritisk medarbejder er defineret ud fra at have svaret 1-4 i en skala på 7.

Herudover har vi et mål om at opnå en score på 6 ud af 7 i målingen på fire nøglespørgsmål relateret til engagement, loyalitet og omdømme, og her nåede vi vores mål for tre af de fire spørgsmål. På det sidste spørgsmål opnåede vi en gennemsnitscore på 5,7 i foråret og 5,6 i efteråret.

I 2024 kommer vi til at gennemføre en større trivselsundersøgelse i 1. kvartal samt en mindre PULS måling i 2. halvår.

Jeg leder sjældent efter andet arbejde uden for min arbejdsplads

Jeg vil også gerne arbejde for Comwell om et år

Jeg er stolt af at fortælle andre, at jeg arbejder for Comwell

60
Forår 2023 6,2 5,7 6,1 6,4 Efterår 2023 6,2 5,6 6,0 6,2

TRIVSEL OG SUNDHED

SYGEFRAVÆR

Et andet parameter, vi holder øje med i forhold til at afdække arbejdsmiljøet, er medarbejdernes sygefravær på både de enkelte lokationer og på koncernplan.

I Danmark steg sygefravær på grund af egen sygdom til et historisk højt niveau på hele 11,0 dage i gennemsnit i 2022*. Selvom stigningen skal ses i lyset af en genåbning af samfundet efter COVID-19 epidimien, så har vi over de senere år set en generel stigning i sygefraværet,

hvilket har en stor betydning for det danske samfund både i forhold til produktivitet, økonomi og velfærd.

Tallene for 2023 er ikke tilgængelige endnu, men ifølge Statens Serum Institut** havde vi sidste år en ekstra hård influenzasæson med hele fem forskellige infektioner, som kunne indikere, at vi nok ligger på nogenlunde sammen niveau, hvilket også er det, vi ser i vores egne tal.

Virksomheder og organisationer dage pr. år

Offentlig forvaltning og service

Sektorer i alt

Anm.: Antallet af dage er opgjort som fraværsdagsværk, dvs. omregnet til fuld tid. Tallene indeholder ikke farvær pga. børns sygdom, arbejdsulykker og barsel, ligesom personer i fleksjob mv. ikke indgår. Kilde: www.statistikbanken.dk/fra020

* https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=47981

** https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/overvaagning-af-luftvejssygdomme

61
Comwell, ESG-rapport 2023 l Social
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 FRAVÆR
AF EGEN SYGDOM EFTER SEKTOR
PÅ GRUND

TRIVSEL OG SUNDHED

SYGEFRAVÆR

Vi har i 2023 indført kvartalsvise rapporter til lederne, hvori det samlede sygefravær per afdeling fremgår, ligesom vi har sat fokus på de medarbejdere, der måtte have et længerevarende eller gentagende fravær for at sikre opfølgning og tæt dialog med medarbejderen. Udover et ønske om at nedbringe fraværet ud fra et økonomisk og driftsmæssigt synspunkt, vil vi også at sikre os, at medarbejderen har de bedste forudsætninger for at komme ovenpå igen og tilbage på arbejde. Dette arbejder kommer vi til at fortsætte i 2024, hvor tæt dialog og opfølgning gerne skal være med til at sikre en mere proaktiv indsats.

Derudover har vi i 2023 brugt en del tid på at arbejde med de data, vi har tilgængelige i forhold til sygefravær, og vi må desværre erkende, at det nuværende system ikke kan imødekomme vores behov, når det kommer til selve beregningen af de samlede sygefraværstal, hvorfor dette er en manuel proces, hvor det registrerede fravær holdes op imod antallet af arbejdsdage i den pågældende periode. Det er på ingen måde hensigtsmæssigt og understøtter ikke vores ønske om et øget fokus på sygefravær. Samtidig giver det større risiko for fejl, hvilket vi kan se i de data, der er opgjort for 2022, hvor fratrådte

medarbejdere i perioden er blevet udeladt af dataene. Vi har i forbindelse med beregningen af sygefraværet for 2023 derfor foretaget en genberegning af vores tal for 2022.

Resultatet er, at vi i 2023 havde et sygefravær på 4,40% svarende til 7,6 dag per medarbejder i gennemsnit. For 2022 var tallet på 4,55% svarende til 7,8 dag per medarbejder i gennemsnit.

Sygefraværet er inklusive fravær i forbindelse med en arbejdsskade samt §56 fravær men eksklusiv graviditetsbetinget sygdom og børns sygedage.

For branchen er der endnu ikke tilgængelige tal for 2023, men for 2022 var sygefraværet på 9,1 dag per medarbejder.

Sygefraværet er især påvirket af 52 langtidssygemeldinger, hvilket vi definerer som sammenhængende fravær for en medarbejder på over 30 dage. I opgørelsen indgår 2 arbejdsulykker, der har medført fravær over 30 dage.

OPNÅET 2023

Engagementsscore på 48% og 42% i PULS målinger

Andel af kritiske medarbejdere på 5% og 9%

Min. score på 6 på en 7-skala på 3 ud af de 4 spørgsmål, der vedrører engagement, loyalitet og omdømme

Reduceret sygefravær fra 4,55% til 4,40%

MÅL 2025

Sygefravær <2,5%

MÅL 2025

Reducere fraværet fra langtidssygemeldinger med 50%

62
3.4

ARBEJDSULYKKER

En vigtig del af arbejdet med at sikre et godt arbejdsmiljø er fokus på forebyggelse af skader og ulykker, herunder hvordan vi håndterer det, hvis uheldet er ude.

I 2023 er der i alt registreret 39 arbejdsulykker, hvilket er et fald på 26% i forhold til 2022. Heraf har de 19 ulykker været uden fravær, som det ses af tabellen nederst på siden.

ARBEJDSMILJØ

De mest typiske skader er fortsat fald/vrid, der tilsammen står for 36% af alle ulykker, samt skæreulykker der står for 28%.

Hændelse:

█ Tunge løft/forkert løft

█ Fald/vrid/træde

█ Kemi

█ Ramt af genstand

█ Skoldning/brændning

█ Skub/træk/klemt

█ Skæreulykker/skarp genstand

63
Comwell, ESG-rapport 2023 l Social
Sygefravær Mindre end en dag 32 19 2022 2023 8 9 1 3 6 3 3 3 1 0 2 2 1-3 dage 4-6 dage 7-13 dage 14-20 dage 21-30 dage Mindst en måned 3% 36% 3% 15% 5% 10% 28%
Comwell Aarhus

ARBEJDSULYKKER

INITIATIVER

Året 2023 har været fyldt med forskellige initiativer til forbedring af vores arbejdsmiljø.

Fra et sikkerhedsperspektiv gennemførte vi en opdatering af vores action cards for at sikre en ensartet tilgang til håndtering af kritiske situationer. Dette initiativ blev implementeret med effektiv skiltning på samtlige af vores hoteller, hvilket har styrket medarbejdernes tryghed ved klart at definere handlingsforløb i nødsituationer. Der er lavet action cards inden for bl.a. brand og evakuering, røveri, trusler, vold og hærværk, og formålet er at sikre ro og overblik i kritiske situationer, hvor logisk tænkning og processer kan blive glemt. Samtidig gør vi stor brug af afløsere, og det er også vigtigt, at de bliver klædt godt på, så de på lige fod med de faste medarbejdere ved, hvad de skal gøre i tilfælde af en hændelse.

I marts arrangerede vi en inspirationsdag for alle vores arbejdsmiljøledere og arbejdsmiljørepræsentanter. Dagen bød på gæstetaler, der satte fokus på mental sundhed samt stifteren af High on Life, der med en blanding af åbenhed og humor gennemgik grundelementerne for et overlegent energioverskud.

På vores hoteller blev der også igangsat flere initiativer til at fremme fysisk sundhed.

Blandt disse initiativer var skridtkonkurrencer, fælles fitness, storskærme med strækøvelser, deltagelse i DHL-stafetten samt et firmahold til Bestseller City Halvmaraton. Den mentale sundhedsdag blev ligeledes markeret på flere hoteller, hvor vi inviterede medarbejderne til forskellige inspirationsarrangementer med fokus på enten det fysiske eller psykiske helbred. Derudover er den mentale sundhed blevet styrket på forskellig vis gennem initiativer såsom ugentlige fælles meditationer, hvor fem minutters mindfulness kan gøre en forskel for resten af dagen.

I det nye år vil der blive sat ekstra fokus på sikkerhedskultur for yderligere at styrke arbejdet med ulykker og nærved-hændelser, ligesom vi kommer til at kigge ind i sundhed for medarbejderne, herunder kost og træning.

Vi er bevidste om, at vi er i en branche, der er præget af fysisk arbejde med dertilhørende risiko for arbejdsulykker. Ikke desto mindre har vi dog en overordnet ambition om, at reducere antallet af arbejdsulykker til 0.

OPNÅET 2023

Antallet af arbejdsulykker på 39, heraf 20 med fravær

MÅL 2024

Udarbejde internt system til sikring af alle nærved-ulykker

MÅL 2026

Nedbring antal arbejdsskader med fravær over 1 dag med 50%

65
Comwell, ESG-rapport 2023 l Social
3.4

OPBAKNING OG UDVIKLING

I COMWELL ER DER PLADS TIL ALLE, SOM VIL!

I 2023 har Comwell Borupgaard været en del af en særlig indsats gennem Helsingør Kommune, hvis formål er at få klargjort sårbare borgere til arbejdsmarkedet.

Indsatsen ledes af Indsats & afklaringskonsulent Diana Brændeholm, som selv er uddannet kok og derfor har en god forståelse for dynamikken på et hotel. Hun fungerer som tovholder for de sårbare borgere på virksomheden, og hun trækker selv i kokketøjet og med ude i køkkenet, når en ny borger starter op i en praktik. Det, at kunne vise vejen for borgeren - men også at være til stede og kunne tage eventuelle problematikker i opløbet, er årsagen til, at netop denne indsats fungerer så godt. Der bliver derudover stillet klare krav, og det er en betingelse, at de, som er i praktik, rent faktisk har lyst til at være der.

Efter praktikken er planen, at borgeren skal sluses ud på arbejdsmarkedet igen, og praktikken på hotellet har således været med til at give indsigt i, hvad det vil sige at være med til at gøre en forskel, bidrage og være en del af et socialt fællesskab på arbejdspladsen. Indtil videre har cirka 20 borgere været igennem den særlige indsats, og indsatsen fortsætter selvfølgelig med nye praktikker.

Indsatsen på Borupgaard er blot én af mange, som vores hoteller er en del af i lokalsamfundet, og vores samarbejde med kommuner og private aktører omkring sårbare borgere, flygtninge og andre, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet er en hjertesag for Comwell.

HER ER PLADS TIL ALLE, SOM HAR LYST TIL AT VÆRE HER OG GØRE EN FORSKEL

66
Comwell Borupgaard Comwell, ESG-rapport 2023 l Social

GOVERNA

(G)OVERNANCE

Vi vil sætte barren højt. For os og resten af industrien.

Integritet, gennemsigtighed, målbare data og høje etiske standarder er grundstenene i vores måde at drive og udvikle ansvarlig forretning på.

Og vi stiller høje krav – ikke blot til os selv, men også til vores leverandører og samarbejdspartnere.

68
Comwell, ESG-rapport 2023 l Governance

STIL KRAV OG HÅNDTER RISICI

At drive en transparent og ansvarlig forretning er helt essentielt for os, og derfor arbejder vi kontinuerligt på at tilvejebringe nye data og gøre dem tilgængelige for omverdenen.

Vi tror på, at en øget indsigt er med til at skabe de bedste forudsætninger for, at vi som virksomhed flytter os i en positiv retning

CO2-PROFIL

I 2023 har vi fortsat vores arbejde med at afdække vores CO2-udledning, herunder at sikre de rette data fra vores samarbejdspartnere.

Vi har fået et omfattende indblik i vores CO2udledning og har afdækket, hvor anslået 90% af vores udledning kommer fra. I 2024 kommer vi til at fokusere på at få afdækket den resterende udledning (scope 3), ligesom vi arbejder på, at mest muligt er opgjort som activity based, hvilket gør sig gældende for ca. 44% for nuværende udledning.

CODE OF CONDUCT

Når det kommer til valg af leverandører, er vi opmærksomme på, at vi vælger ansvarlige leverandører, der ligesom os lever op til menneskerettigheder inden for sundhed og sikkerhed, enhvers ret til ikke at opleve diskrimination, krænkelse af retten til privatliv og datasikkerhed samt retten til ordentlige arbejdsforhold.

Derfor stiller vi i vores samarbejdsaftaler krav til leverandører og samarbejdspartnere om, at medarbejdere har løn og arbejdsvilkår, som følger dansk lovgivning og overenskomst for de pågældende fagområder, eller som svarer til sådanne overenskomstvilkår. Dette bidrager til at reducere risikoen for, at Comwell inddrages i brud på menneske- og arbejdstagerrettigheder.

Comwell indskærper over for leverandører deres ansvar for indberetning af løn og indeholdelse af A-skat mv. for ansatte.

Vi forbeholder os retten til at føre kontrol med de leverandører, hvis medarbejdere har deres daglige gang på hotellerne i form af bl.a. kontrol af lønsedler, kontrakter, vagtplaner m.v., og hvis en leverandør ikke lever op til kravene, kan det føre til et ophør af samarbejdet.

Der er dog behov for yderligere fokus på dette område, og derfor vil vi over de kommende år arbejde målrettet med at sikre, at der i vores værdikæde er ordnede forhold gennem tilrettelagte kontroller.

Vi havde for 2023 et mål om at integrere Code of Conduct i vores onboarding program for at klæde alle nye medarbejdere på. Dette har vi dog valgt at udskyde et år, da vi dels er ved at udarbejde et nyt onboarding program i et nyt system, ligesom vi har besluttet at revurdere vores Code of Conduct.

Der er i 2023 ikke konstateret tilfælde af brud på menneskerettigheder eller uetisk adfærd relateret til f.eks. korruption og bestikkelse.

Vi er dog meget bevidst om det øgede fokus på netop Code of Conduct samt muligheden for evt. lovkrav i forbindelse med leverandørscreening i fremtiden. Derfor er dette også en vigtig del af arbejdet med løbende at tilrette og etablere processer.

KORRUPTION

Comwell har aktiviteter i Danmark og Sverige og arbejder med leverandører og samarbejdspartnere i disse lande, og selvom risikoen for korruption og bestikkelse vurderes som værende lille, er indsatsen mod korruption dog fortsat et fokusområde i Comwell.

Der er derfor udarbejdet en antikorruptionspolitik, der omfatter både fastansatte og afløsere for at sikre, at det er tydeligt for alle medarbejdere hvilke retningslinjer, der gælder i denne forbindelse. Comwell ønsker en forretning, der foregår transparent og troværdigt uden at bidrage til korruptionsrisikoen i værdikæden.

For at sikre det fortsatte fokus på dette område vil det også indgå i vores arbejde med Code of Conduct i de kommende år.

70

OPNÅET 2023

Opgjort hvor anslået 90% af CO2-udledning kommer fra

MÅL 2024

Integrere Code of Conduct i onboarding program

MÅL 2025

75% af de største leverandører engageret i COC. Sikre alle relevante medarbejdere er undervist i COC

MÅL 2026

50% af leverandører auditeret

MÅL 2028

75% af leverandører auditeret

MÅL 2030

100% af leverandører auditeret

COMPLIANCE

En del af Comwells værdigrundlag er, at vi holder ord, og det gælder i alle aspekter af vores forretning. Derfor følger vi naturligvis også den lovgivning, der er i forhold til at drive virksomhed i Danmark, ligesom vi følger de gældende overenskomster, vi har tilsluttet os.

I 2021 etablerede vi den lovpligtige whistleblower ordning, der giver såvel medarbejdere som eksterne mulighed for at rapportere mistanke om alvorlige lovovertrædelser eller andre alvorlige forhold som fx dokumentfalsk, bedrageri, tyveri eller bestikkelse. Alle anmeldelser håndteres af et eksternt advokatfirma, der har til opgaveat eskalere, behandle og sortere i anmeldelserne.

Whistleblower-ordningen skal ses som et supplement til de mekanismer, der allerede er på plads i Comwell i dag, hvor der er opbygget et fortroligt forum med såvel lederne i organisationen som med HR-afdelingen.

I 2023 har der været én anmeldelse gennem whistleblower-ordningen vedr. bekymring om afvikling og betaling af et privat arrangement for en leder. Problemstillingen blev håndteret af HR og gav ikke anledning til ansættelsesretlige handlinger.

Vores ESG-rapport samt Communication on Progress rapport er også en del af arbejdet med at sikre compliance omkring de ting, vi arbejder med. Rapporteringen sker i overensstemmelse med de gældende regelsæt, ligesom de indeholder målsætninger for vores arbejde med bæredygtighed. Derigennem skabes transparens i vores arbejde holdt op imod de gældende regler på området.

I forbindelse med gennemførelse af trivselsanalyse i 2024 har vi besluttet at tilføje spørgsmål, der netop vedrører kendskabet til whistleblower-ordningen for at sikre, at det er kendt og forankret i organisationen.

Derudover spørger vi ind til arbejdsforhold herunder arbejdspres og krænkelser for at sikre, at vi hele tiden har et kendskab til og fokus på medarbejdernes trivsel og arbejdsforhold.

71
Comwell, ESG-rapport 2023 l Governance

TILLID OG ANSVARLIGHED

COMWELLS DATAETISKE

PRINCIPPER (GDPR)

At skabe tryghed for gæster og medarbejdere har i over 50 år været en af hjørnestenene i Comwell. Tryghed er derfor også i fokus, når det gælder dataetik og digital ansvarlighed.

For at opretholde den tillid, som både gæster, medarbejdere og samarbejdspartnere har til Comwell, har vi defineret et sæt dataetiske principper. De understøtter både vores ønske om at skabe åbenhed om dataanvendelse samt supplerer principperne om transparens og dataminimering i databeskyttelsesreglerne.

INDSAMLING OG

ANVENDELSE AF DATA

Comwell indsamler udelukkende personoplysninger, der er relevante, og når det er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Alt efter de konkrete omstændigheder kan de behandlede oplysninger om gæster og samarbejdspartnere bl.a. omfatte almene kontaktoplysninger, købshistorik, faktureringsoplysninger, oplysninger om Comwell Club medlemskab, præferencer, etc.

Oplysninger om Comwells gæster indsamles, når de f.eks. vælger at købe serviceydelser, deltager i kundearrangementer, bruger Comwells digitale serviceydelser og når de melder sig ind i Comwell Club. Om medarbejdere indhenter vi en række personoplysninger, som vi har brug for til varetagelse af ansættelsesforholdet. Det sker bl.a. i forbindelse med rekruttering, ansættelse og fratrædelse.

Vi indsamler også personoplysninger i for-bindelse med TV-overvågning på vores hoteller, der er opsat som en tryghedsskabende foranstaltning for både medarbejdere og gæster.

Anvendelse af data i det daglige arbejde, er forankret i nedskrevne forretningsgange på tværs af Comwells hoteller og administration. Yderligere informationer findes i Comwells privatlivspolitik* for kunder.

DATAETISKE PRINCIPPER

Comwells dataetiske principper er baseret på de værdier og principper, som Dataetisk Råd anbefaler, at man tænker ind, når der arbejdes med dataetik i praksis.

VÆRDIGHED

Behandling samt anvendelse af data i Comwell skal være medvirkende til opbygge tillid hos både gæster, medarbejdere og samarbejdspartnere. Vi stræber derfor efter, at det er dem, som Comwell behandler data om, der har den primære gavn af databehandlingen, og at mennesker prioriteres før kommercielle interesser.

ANSVARLIGHED

Behandling samt anvendelse af data skal ske på en ansvarlig måde, og det skal være klart hvem, der er ansvarlig for anvendelse af data. Dette gælder i alle led, dermed også hos vores samarbejdspartnere.

SIKKERHED

Behandling samt anvendelse af data skal være tilstrækkelig sikker, robust og pålidelig. Der skal sikres sikkerhed i opbevaring og deling af data, så data ikke utilsigtet bliver tilgængelige for uvedkommende personer. Comwell udøver tilsyn og kontrol både internt samt hos vores samarbejdspartnere, så eventuelle fejl og potentielle sikkerhedsrisici kan identificeres, evalueres, dokumenteres og minimeres.

* https://comwell.com/om-comwell/privatlivspolitik

72

LIGHED

Behandling samt anvendelse af data må ikke diskriminere på baggrund af etnicitet, seksualitet, køn, socioøkonomisk baggrund, politiske meninger, religion, fagforenings- medlemskab, genetiske data, biometriske data, handicap eller andre sundhedsrelaterede forhold.

GENNEMSIGTIGHED

Behandling samt anvendelse af data i Comwell skal være tilstrækkelig gennemsigtig. Der skal være adgang til, at gæster, medarbejdere og samarbejdspartnere kan få indsigt i egne data. Der skal informeres klart og forståeligt om behandlingen af data, databehandlingens formål, funktion, sikkerhed og begrænsninger.

PRIVATLIV

Behandling samt anvendelse af data skal ske med respekt for privatliv og under beskyttelse af personlige oplysninger. Indhold, omfang og deling af personlige data skal begrænses mest muligt og må ikke opbevares i længere tid end højst nødvendigt.

Alle i Comwell skal behandle personoplysninger i overensstemmelse med Comwells privatlivspolitik, regler i databeskyttelsesforordningen samt reglerne om tavshedspligt og fortrolighed, og Comwell sælger ikke personoplysninger til tredjeparter.

COMWELL D-MÆRKET I 2025

D-mærket er Danmarks mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse, og Comwell er i gang med processen omkring en D-mærke certificering. Certificeringen skal bl.a. sikre, at dataetik er ledelses- og forretningsmæssigt forankret og sat i proces, så overvejelser ikke kun bliver ved de gode intentioner, men bliver en del af den måde, som Comwell arbejder på. Samtidig kan den kommende certificering skabe forudsætning for en fremtidig efterlevelse af NIS2-direktivet.

Comwell, ESG-rapport 2023 l Governance 8.7, 8.8 16.3, 16.5

KRITISKE FAKTORER

RISIKOVURDERING

Som hotelkæde i Skandinavien står vi over for flere risici og usikkerheder, der kan true vores evne til at drive forretning. Vores risikovurdering har til formål at identificere, vurdere og reducere risici samt imødekomme negative konse- kvenser af såvel interne som eksterne påvirkninger.

Vores fokus er på de eksterne risici, der kan have en negativ indvirkning på vores strategi og evne til at sikre forretning, som er afdækket i vores væsentlighedsanalyse. GRØN ENERGI

GRØN ENERGI OG FORBRUG

(1 OG 2)

PÅVIRKNING

Comwell bliver mødt af krav fra både lovgivning og kunder i forhold til at reducere klimaforandringer fra vores drift. Da Comwell som udgangspunkt ikke selv ejer sin bygningsmasse, kan større langsigtede energiinvesteringer være komplekse at få gennemført.

FORBYGGENDE HANDLING

Vi følger udviklingen i lovgivning nøje, så vi kan være på forkant med evt. tilpasninger. Vores nye strategi frem mod 2040 indeholder ambitiøse klimamål om at reducere vores CO2-aftryk betydeligt i hele værdikæden, og vi er i tæt dialog med vores samarbejdspartnere om initiativer i både scope 1, 2 og 3 emissioner, ligesom vi har tilsluttet os Science Based Target initiative i arbejdet med at nedbringe vores CO2-udledning.

AFFALDSHÅNDTERING (8)

PÅVIRKNING

Som virksomhed er Comwell påvirket af den nye klimalov med krav om fraktionsopdelt affaldssortering. Med hoteller fordelt over hele landet oplever vi en forskel i kommunernes indfasning af loven, hvilket skaber udfordringer i arbejdet. Derudover er Comwell afhængig af gæsternes involvering i forbindelse med affaldssorteringen i gæsteområder på hotellet.

FOREBYGGENDE HANDLING

Vi har et tæt samarbejde med en ekstern samarbejdspartner omkring afhentning af affald, så vi derigennem sikrer korrekt bearbejdning af de forskellige fraktioner.

I alle gæsteområder opstilles affaldssorteringsløsning i 3 fraktioner, som er de typiske affaldstyper, vi ser her. Gennem visuel inhousemarkedsføring samt ekstern kommunikation tages gæsterne med på forandringen.

74

KRITISKE FAKTORER

ANSVARLIGT INDKØB OG SPILD (9 OG 10)

PÅVIRKNING

Alle Comwells hoteller er full service hoteller med en F&B forretning, der har en stor impact på det samlede CO2-aftryk. Det er derfor vigtigt at drive et ansvarligt indkøb med fokus på bæredygtige løsninger samt at minimere spild i både produktions- og afviklingsfasen. Ligeledes er overholdelse af menneskerettigheder i leverandørleddet et vigtigt fokusområde, da brud på menneskerettigheder kan gøre skade på andre, ligesom det kan påvirke vores omdømme som en række forretningsmæssige omkostninger herunder risici for søgsmål.

FOREBYGGENDE HANDLING

Tilbage i 2016 implementerede Comwell en råvarepolitik med fokus på indkøb af lokale råvarer (DK), råvarer i sæson og økologi for derigennem at reducere CO2-udledningen i værdikæden. Der afsøges kontinuerligt efter nye muligheder og partnerskaber, der yderligere kan løfte indkøbet af bæredygtige varer.

Der arbejdes kontinuerligt med madspildsmålinger og resultaterne deles på tværs ud fra et ønske om at videndele. Medarbejderne i køkkenet uddannes med fokus på madspild, råvareudnyttelse og genanvendelse.

I forhold til leverandørernes overholdelse af menneskerettigheder arbejder vi med Code of Conduct, herunder compliance tjek af leverandørerne.

DET GRØNNE KØKKEN (12 OG 24)

PÅVIRKNING

Der er generelt en stor bevågenhed på den grønne agenda i køkkenet. Dels grundet den klimabelastning, der er forbundet med kød men også ud fra et sundhedsperspektiv og holdningen i befolkningen, hvor vi ser flere krav og kosthensyn. Sundhedsmyndighederne spiller også en markant rolle her, senest med indførelse af de nye kostråd.

Størstedelen af vores gæster ønsker dog selv at kunne vælge til og fra.

FORBYGGENDE HANDLING

Comwell har indført en råvarepolitik samt standardprocedurer (SOP), der har fokus på mere grønt og mindre kød. I vores nye strategi er der ligeledes lagt op til det grønne køkken som det bærende element i vores menuer, hvilket støttes op af uddannelse af medarbejderne, ligesom der er opsat måltal for at sikre det fortsatte fokus.

For at tilgodese alle gæsters ønsker arbejdes der med tilvalg, kvalitet, den gode smagsoplevelse og menu forklaringer.

75
Comwell, ESG-rapport 2023 l Governance

KRITISKE FAKTORER

MEDARBEJDERUDVIKLING OG TRIVSEL

(15 OG 16)

PÅVIRKNING

Den vigtigste ressource i Comwell er medarbejderne, og ændringer i arbejdsudbuddet har derfor en stor betydning for forretningen. Ligeledes har vi gennem flere år oplevet et faldende elevoptag på de erhvervsfaglige uddannelser inden for hotelbranchen, hvilket forstærker udfordringen med at finde kvalificeret arbejdskraft. Vi ser en tydelig sammenhæng mellem lovgivning på ungdomsuddannelser og fokus fra folketinget og optag på uddannelserne.

Samtidig befinder vi os i en branche, der er præget af skiftende arbejdstider og fysisk hårdt arbejde, hvilket kan bidrage til tidligere karrierestop. Ligeledes har der de senere år været flere historier i medierne om dårlige arbejdsforhold, hvilket også kan afholde folk fra at søge ind i branchen eller forlade den.

FOREBYGGENDE TILTAG

Medarbejderudvikling og trivsel er et fokusområde i Comwells forretningsstrategi. Der udbydes hvert år forskellig uddannelse gennem Comwell College. For at styrke elevuddannelse og tiltrække flere til branchen har Comwell udviklet Comwells Elevakademi med fokus på både faglig og personlig udvikling.

Der er fokus på trivsel gennem trivselsanalyse og kvartalsvise trivselsmålinger samt sygefravær og arbejdsulykker. Ligeledes sikres et godt arbejdsmiljø gennem overholdelse af lovgivning, og vi er meget opmærksomme på overholdelse af menneskerettigheder. Der er implementeret whistleblowerordning, så medarbejdere eller eksterne anonymt kan anmelde hændelser.

DIVERSITET OG INKLUSION (14)

PÅVIRKNING

En forudsætning for fortsat at kunne udvikle vores virksomhed er at sikre diversitet i vores organisation.

Derfor er det vigtigt at skabe en kultur, hvor der er plads til alle, og hvor alle føler sig velkomne og ordentlig behandlet uanset hvilken baggrund, de kommer med.

Dette vil også gøre det muligt at tiltrække medarbejdere blandt en større population, hvilket både er vigtigt set i lyset af situationen på arbejdsmarkedet, men i særdeleshed også for at sikre de bedste forhold for virksomheden.

FORBYGGENDE HANDLING

For at sikre diversitet og rummelighed er der sat måltal op for kvinders repræsentation i bestyrelse og den øverste ledelse.

Derudover har vi fokus på at sikre en ligelig fordeling mellem kønnene i den øvrige organisation, ligesom vi er meget opmærksomme på den aldersmæssige fordeling. Vi er opmærksomme på behovet for fleksible rammer og har medarbejdere ansat i forskellige fleksordninger.

76

RAPPORTERING OG MÅL

(26 OG 32)

PÅVIRKNING

Med den øgede fokus på virksomheders kommunikation omkring bæredygtighed og en stramning af lovgivningen omkring greenwashing, er det endnu vigtigere end tidligere, at vi er tydelige og transparente i vores arbejde. Samtidig er der også en stigende efterspørgsel blandt især vores største kunder om tydelige og målbare resultater.

FOREBYGGENDE TILTAG

For at skabe transparens og synlighed omkring vores arbejde med bæredygtighed har vi valgt at udarbejde en ESG-rapport med synlige mål og fokusområder.

Derudover arbejder vi med at gøre data endnu mere tilgængelig for vores gæster, så de har en tydelig forståelse af vores ressourceforbrug, og hvor vi har den største klimabelastning.

Samtidig værner vi om de certificeringer og mærkningsordninger, vi er en del af.

Comwell, ESG-rapport 2023 l Governance

SAMLET OVERSIGT OVER ESG-MÅL

Klima

I Comwell er vores

ambition at bidrage positivt til nedbringelse af den samlede CO2-udledning ved at reducere udledning i egen værdikæde

Kontinuerligt fokus på effektivisering og nedbringelse af vores forbrug og derigennem minimere vores aftryk i naturen

Fokus på at øge genanvendelsen af færdige ressourcer samt øge mængden af genanvendelig emballage

Kontinuerligt fokus på at minimere madspild og dermed ressourcetræk på naturen samt minimere mængde af kød gennem øget grønt fokus

Status 2023 vs 2022

2025:

Delmål frem mod 2030 fastsættes iht. SBTi

2030:

CO2 neutral i egen drift

2040:

CO2 neutral i værdikæde

Løbende: 2% reduktion p.a.

2028: Alle lyskilder skiftet til LED

2025: 50% af affald genanvendes

2030: 80% af affald genanvendes

Planteprocent øges:

2023: 42%

2025: 47%

2030: 55%

Madspild udgør:

2023: 23%

2025: 18%

2030: 15%

2023: Opgjort hvor 90% af udledning kommer fra

2022: Ikke opgjort selvstændigt

2023: El 13.602.582 Kwh

Vand 167.696 m3

Varme 65.884 GJ

2022: El 13.711.318 kWh

Vand: 164.474,19 m3

Varme: 63.903 GJ

2023: 40,7%

2022: 33,3%

2023: Planteprocent: 41%

Madspild: 21%

2022: Ikke opgjort samlet

SDG’s

78
Område Vores ansvar Mål Vores
7.3 17.17 6.3 7.3 12.4 12.5 4.7 12.2, 12.3, 12.8

Diversitet & rummelighed Organisationen

Skabe et arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle, hvor ingen bliver diskrimineret og med lige mulighed for alle

Tage ansvar for at uddanne elever til branchen samt bidrage til at øge tilgang til branchen. Sikre udvikling af medarbejdere og fastholdelse af talent

Trivsel

Vores ansvar er at sikre et arbejdsmiljø med en høj grad af trivsel med fokus på arbejdsforhold, ledelse, kultur og udvikling

Arbejdsforhold Ansvarlig forretning

Sikre et godt arbejdsmiljø med fokus på forebyggelse af arbejdsulykker og proaktivt arbejde med sygefravær

Drive en transparent og ansvarlig virksomhed med kontinuerligt fokus på forbedringer, menneskerettigheder og lovgivning

Løbende: 50% kvinder i bestyrelsen

2024: >40% kvinder i ledelsen

Løbende: > 130 elever

2024: > 1 rollemodel per hotel

2025: 50% af lederstillinger rekrutteres internt

8% er 60+ år

2023:

Kvinder i bestyrelsen = 50%

Kvinder i SKL = 50%

2022:

Kvinder i bestyrelsen = 50%

Kvinder i SKL = 39,3%

2023: 118 elever, 9 rollemodeller, 54% rekrutteret internt, 5% er 60+ år

2022: 145 elever, 4 rollemodeller. Intern rekruttering og alder Ikke opgjort

Løbende: E3 score min. 35%

Andel af kritiske medarbejdere <15%

2024: Internt systemet til nærved-ulykker

2025: Sygefravær <2,5%

2027: 50% reduktion af arbejdsulykker

2023: Score for seneste PULS: E3: 48% og 42% Andel f kritiske medarb. = 5% og 9%

2022: Score for seneste trivsel: E3: 47% Andel af kritiske medarb. = 10%

2023: Sygefravær = 4,40% Arbejdsulykker: 39 / 20

2022: Sygefravær = 4,55% Arbejdsulykker: 53 / 21

2024: Integrere Code of Conduct i onboarding program

2025: 75% af største lev. engageret i COC

2028: 75% leverandører auditeret

2023: Ikke opgjort

2022: Ikke opgjort

79 Comwell, ESG-rapport 2023 l Governance 5.1, 5.5 10.2, 10.3 4.3, 4.4 3.4 8.8 8.7, 8.8 16.3, 16.5

CERTIFICERINGER OG MÆRKNINGSORDNINGER

I Comwell har vi valgt at tilslutte os certificeringer og mærkningsordninger, der understøtter vores arbejde med at drive en ansvarlig forretning.

SBTI

Science Based Targets-initiativet er et samarbejde mellem CDP, United Nations Global Compact, World Resources Institute og World Wide Fund for Nature og har til formål at sikre, at en virksomheds klimamål stemmer overnes med klimavidenskab og er realistiske at opnå. Siden 2015 har mere end 1.000 virksomheder tilsluttet sig initiativet til at sætte et videnskabsbaseret klimamål

UN GLOBAL COMPACT

Comwell har tilsluttet sig det forpligtende samarbejde i UN Global Compact og arbejdet med at udvise samfundsansvar ved at efterleve UN Global Compacts 10 principper og bidrage til opnåelse af verdensmålene.

DET ØKOLOGISKE SPISEMÆRKE

Alle Comwells danske hoteller har Det Økologiske Spisemærke i bronze, hvilket betyder, at 30-60% af alle indkøbte føde- og drikkevarer er økologiske.

GREEN KEY

Alle Comwells danske hoteller er certificeret efter den internationale Green Key miljømærkeordning, som er turistbranchens internationale miljømærke. Det betyder, at Comwell lever op til en række miljøkrav inden for miljøledelse, energi, affald, rengøring, fødevarer, indeklima og CSR. Der gennemføres audit af Green Key, der sikrer, at der leves op til de relevante miljøkrav.

REFOOD

Alle Comwells hoteller i Danmark er tilsluttet REFOOD ordningen, hvor organisk affald og fritureolie opsamles og genanvendes, ligesom der arbejdes med effektive løsninger til affaldshåndtering. REFOOD mærket er en tillidsbaseret ordning for virksomheder og organisationer i fødevare- og servicesektoren, der aktivt gør en indsats for at reducere madspild og øge genanvendelse.

80

UN GLOBAL COMPACT

Comwell har valgt at tilslutte sig UN Global Compact og forpligter sig derved yderligere i arbejdet med at udvise samfundsansvar ved at efterleve UN Global Compacts 10 principper og bidrage til opnåelse af verdensmålene. Indeværende ESG-rapport udgør den grundlæggende del af vores Communication on Progress rapport til UN Global Compact, der skal afleveres i foråret 2024 i henhold til de nye retningslinier

I nedenstående findes en oversigt over, hvor du kan finde yderligere information om vores arbejde med de 10 principper.

PRINCIP 1: Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelse af internationalt respekterede menneskerettigheder inden for virksomhedens indflydelsesområde

PRINCIP 2: Sikre at de ikke medvirker til krænkelser af menneskerettigheder

PRINCIP 3: Virksomheden bør opretholde frihed til organisering og anerkende arbejdstagers ret til kollektive forhandlinger

PRINCIP 4: Virksomheden bør støtte afskaffelse af alle former for tvangsarbejde

PRINCIP 5: Virksomheden bør støtte en effektiv afskaffelse af børnearbejde

PRINCIP 6: Virksomheden bør støtte afviklingen af diskrimination i arbejdsog ansættelsesforhold

PRINCIP 7: Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer

PRINCIP 8: Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed

PRINCIP 9: Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier

PRINCIP 10: Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, inklusive økonomi udnyttelse og afpresning

Respektere menneskerettigheder s. 70

Respektere menneskerettigheder s. 70

Code of Conduct s. 70

Compliance s. 71

Respektere menneskerettigheder s. 70

Code of Conduct s. 70

Respektere menneskerettigheder s. 70

Code of Conduct s. 70

Diversitet og rummelighed s. 46

CO2 s. 20, Energi s. 24, Affald s. 28, F&B s. 30

CO2 s. 20, Energi s. 24, Affald s. 28, F&B s. 30

CO2 s. 20, Energi s. 24, Affald s. 28, F&B s. 30

Code of Conduct s. 70

81 Comwell, ESG-rapport 2023 l Governance

REGNSKABS TILGANG

CO2-UDLEDNING - FORANKRING OG FREMTIDIGT ARBEJDE

Vi har i år valgt selv at opgøre og beregne vores udledning af drivhusgasser. Det har resulteret i en bredere forankring i organisationen og kommer til at forbedre vores muligheder for aktivt at reducere udledningen af drivhusgasser.

Vi har i processen fået løftet vores interne viden om området væsentligt, og det har allerede givet en mere fuldstændig dataindsamling end tidligere. Vi kommer til at fortsætte dette arbejde de kommende år, hvor vi udover løbende at forbedre dataindsamlingen også aktivt vil arbejde med koblingen mellem udledning af drivhusgasser og driftsmæssige tiltag.

TABELLEN NEDENFOR PRÆSENTERER DRIVHUSGASEMISSIONERNE

FOR DE MEDTAGNE KATEGORIER JF. GHG-PROTOKOLLEN

Direkte udledning (scope 1)

(scope 2)

Indirekte udledning (scope 3)

3.1: Købte varer og services

3.2: Anlægsaktiver

3.3: Brændsels- og energirelaterede aktiviteter

3.6: Forretningsrejser

3.7: Medarbejderpendling

GHG

(scope 3)

82
2023 2022 Udvikling
Total CO2e, tons 1.101 1.500 -27%
udledning
Lokationsbaseret CO2e, tons 2.139 2.030 +5% Markedsbaseret CO2e, tons 656 541 +21%
Indirekte
CO2e, tons 21.038 22.300 -6%
CO2e, tons 3.624 4.059 -11%
CO2e, tons 357 391 -9%
CO2e, tons 199 192 +4%
CO2e, tons 2.261 2.236 +1% Indirekte
total 27.478 29.178 -6% Samlet udledning 29.236 31.219 -6%
emissioner

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

OMLÆGNING FRA NATURGAS OG

FYRINGSOLIE TIL FJERNVARME

Vi har i løbet af 2023 på flere af vores hoteller gennemført en omlægning fra henholdsvis naturgas og fyringsolie til fjernvarme. Det har haft en væsentlig indflydelse på vores direkte udledning af drivhusgasser i scope 1, som samlet er faldet med 399 tons CO2e. Det svarer til et fald på 27%. Omvendt har overgangen påvirket vores indirekte udledninger i scope 2, som samlet er steget med 116 tons CO2e ved den markedsbaserede beregning.

FØDEVAREINDKØB

Vores aktive arbejde med at fokusere på bæredygtige fødevarer har haft en stor indflydelse på vores indirekte udledning i scope 3, kategori 1, som er faldet med samlet 1.262 tons CO2e, svarende til 6%. Heraf udgør købet af okse- og kalvekød et fald på 1.725 tons CO2e.

ANLÆGSAKTIVER

Vi laver løbende investeringer i anlægsaktiver, og der kan forekomme væsentlige udsving i niveauet af investeringer fra år til år. I 2023 udgør udledningen af drivhusgasser fra investering i anlægsaktiver 435 tons CO2e mindre end i 2022.

Comwell, ESG-rapport 2023 l Governance
Comwell Aarhus

DRIVHUSGASSER

Vores udledning af drivhusgasser rapporteres i overensstemmelse med de internationale standarder, Greenhouse Gas Protocols (GHG). Rapporteringen følger derfor de fem grundlæggende principper om relevans, fuldstændighed, konsistens, gennemsigtighed og nøjagtighed.

Comwell, ESG-rapport 2023 l Governance

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

GENERELT

Den organisatoriske afgrænsning af vores rapportering fastsættes ved princippet om operationel kontrol. Vi medtager således aktivitet i virksomheder, hvor vi er ansvarlige for den daglige drift men ikke nødvendigvis har den finansielle kontrol. Vi har dog valgt ikke at inkludere aktiviteterne i Sverige, da vi for nuværende ikke har et foreneligt sammenligningsgrundlag på data, ligesom driften fra udgangen af 2024 overgår til en ny operatør. Vores kilder for emissionsfaktorer er udvalgt med henblik på at skabe det mest retvisende og gennemsigtige billede af vores CO2-udledning. Emissionsfaktorer til beregning af scope 1 er baseret på UK Department for Environment, Food and Rural Affairs (DEFRA). Scope 2 udledning vedr. elektricitet er beregnet pba. Energinets Miljødeklaration (2022) og fjernvarme er baseret på Klimakompassets emissionsfaktorer, som er beregnet pba. Danske nøgletal 2021 (Energistyrelsen, 2022) og Energistatistik 2021 (Energistyrelsen, 2022).

Scope 3 emissionsfaktorer dækker over forskellige kilder, hvor leverandørspecifikke kilder er anvendt, hvor dette har været muligt, og datakvaliteten er vurderet valid. Til beregning af fødevareindkøb er den primære emissionsfaktor kilde Concitos klimadatabase. Til beregning af CO2-udledning af monetære værdier er Klimakompassets emissionsfaktorer anvendt, da vi har vurderet, at det skaber det mest retvisende og gennemsigtige billede.

Klimakompassets emissionsfaktorer er udviklet af Energistyrelsen.

Vi er i proces med udarbejdelse af mål og delmål igennem vores tilslutning til Science Based Targets initiative (SBTi). Disse mål og delmål forventes fastsat og valideret af SBTi i 2025 med 2024 som basisår. Vi ønsker at have et så pålideligt og verificerbart grundlag som muligt, så vi kan sikre et konsistent og meningsfuldt arbejde med reduktionen af udledningen af drivhusgasser. Vi inkluderer derfor ikke en målsætning og basisår i vores rapport for 2023. Vi har genberegnet vores tal for 2022, så de er sammenlignelige med dette års tal.

DIREKTE UDLEDNING

I SCOPE 1

Scope 1-udledning omfatter direkte kilder og består af udledning fra brug af fossile brændsler, herunder brugen af fyringsolie og naturgas til opvarmning samt brændstof til egne og leasede transportmidler.

INDIREKTE UDLEDNING

I SCOPE 2

Scope 2-udledning omfatter indirekte kilder vedrørende forbrug af el og varme producerede i kollektive systemer. Scope 2-udledningen beregnes som både lokationsbaseret og markedsbaseret. Den lokationsbaserede

beregning afspejler udledningen ved forbruget i forhold til den gennemsnitlige produktion i de kollektive systemer. Den markedsbaserede beregning tager højde for leverandørspecifikke forhold, herunder kontrakter og køb af certifikater/oprindelsesgarantier. Både den lokationsog markedsbaseret tilgang er beregnet og rapporteret, men kun den markedsbaseret tilgang er indregnet i de totale emissioner.

INDIREKTE UDLEDNING

I SCOPE 3

Scope 3-udledning omfatter indirekte kilder i værdikæden, som ikke medtages i scope 1 eller 2. Scope 3-udledning opgøres i 15 forskellige kategorier, C1-15.

C1: KØBTE VARER OG SERVICES

Udledningen fra købte varer og services opgøres ved anvendelse af forskellige beregningsmetoder. Baseret på en indledningsvis screening målretter vi vores dataindsamling til anvendelse af den henholdsvise leverandørspecifikke metode, datagennemsnits-metoden og den monetære metode.

C2: ANLÆGSAKTIVER

Kategorien indeholder udledning for anlægsindkøb som f.eks. bygge- og renoveringsprojekter. Ved beregning af udledningen ved anlægsindkøb har vi anvendt den monetære metode.

86

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

C3: BRÆNDSELS- OG ENERGIRELATEREDE AKTIVITETER

Denne kategori inkluderer udledningen fra købte og forbrugte brændsler, som ikke er opgjort i scope 1 og 2. Det indebærer blandt andet udledninger til udvinding, produktion og transport af fyringsolie og naturgas, samt transmissions- og distributionstab ved transport af energi. Ved beregning af udledningen i denne kategori har vi anvendt datagennemsnitsmetoden.

C6: FORRETNINGSREJSER

Kategorien indeholder udledning forbundet med medarbejdertransport i forbindelse med forretningsaktiviteter i tredjeparts transportmidler. Det kan f.eks. være rejser i fly, tog og medarbejdernes egne biler, og inkluderer også udledning forbundet med overnatning og kost. Ved beregning af udledningen har vi anvendt både den afstandsbaserede metode og den monetære metode.

C7: MEDARBEJDERPENDLING

Denne kategori indeholder udledning ved medarbejdernes pendling til og fra virksomheden. Ved beregning af udledningen har vi brugt datagennemsnits-metoden.

FØLGENDE KATEGORIER

ER UDELADT

C4: OPSTRØMSTRANSPORT OG DISTRIBUTION

Kategorien omfatter udledning relateret til transport og distribution fra direkte leverandører til virksomheden.

Kategorien er udeladt, da vi ikke har tilstrækkeligt datagrundlag for at opgøre udledningen. En del af udledningen er desuden inkluderet i anvendte emissionsfaktorer til beregning af udledningen i kategori 1, købte varer og services.

Det er vores målsætning at forbedre datagrundlaget, så det fremover bliver muligt at opgøre udledningen i denne kategori.

C5: AFFALD FRA DRIFT

Kategorien omfatter blandt andet udledning vedrørende deponi af affald. Vi har igennem screening-udregninger fundet, at CO2-udledningen for denne kategori ikke er signifikant i forhold til den samlede udledning, da en stor del af vores affald sendes til genanvendelse, og derfor er denne kategori undladt.

C8: OPSTRØMS-LEASEDE AKTIVER

Kategorien omfatter udledning vedrørende leasede aktiver, som ikke er inkluderet i scope 1 og 2. Vi har ingen leasede aktiver af betydning for vores samlede udledning af drivhusgasser, hvor udledningen ikke allerede er inkluderet i scope 1 og 2.

C9: NEDSTRØMSTRANSPORT OG DISTRIBUTION

Kategorien indeholder transport og distribution fra virksomheden til slutbrugeren og er ikke relevant, da alle produkter og services leveres på virksomhedens lokationer.

C10: FORARBEJDNING AF SOLGTE PRODUKTER

Kategorien indeholder yderlig forarbejdning forbundet med salg af virksomhedens produkter og er ikke relevant, da vi ikke sælger fysiske produkter af betydning for vores samlede udledning af drivhusgasser.

C11: BRUG AF SOLGTE PRODUKTER

Kategorien indeholder udledning forbundet med brugen af virksomhedens produkter og er ikke relevant, da vi ikke sælger fysiske produkter af betydning for vores samlede udledning af drivhusgasser.

87
Comwell, ESG-rapport 2023 l Governance

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

C12:

BEHANDLING AF SOLGTE

PRODUKTER EFTER ENDT LEVETID

Kategorien indeholder udledning ved affaldshåndtering af virksomhedens produkter og er ikke relevant, da vi ikke sælger fysiske produkter af betydning for vores samlede udledning af drivhusgasser.

C13: NEDSTRØMS-LEASEDE AKTIVER

Kategorien er ikke relevant for virksomheden.

C14: FRANCHISES

Kategorien er ikke relevant for virksomheden.

C15: INVESTERINGER

Kategorien er ikke relevant for virksomheden.

ENERGI

Energiforbruget i driften består af brændstoffer fra vedvarende energikilder samt fossile brændstoffer og elektricitet. Den vedvarende elektricitet købes gennem energimægler, og fokus er på at støtte den vedvarende energiproduktion i Danmark og Norden. Derudover indgår egen produktion af energi fra solcelleproduktion i beregningen af den vedvarende energiandel.

Data for energiforbrug er primært baseret på fakturaoplysninger, automatiske måleraflæsninger og manuelle aflæsninger.

VI har i 2023 skiftet til nyt system, hvor en stor del af data uploades automatisk for at minimere fejl. Systemet bruges til aflæsning og monitorering af energidata, og der sendes månedlig rapport til såvel ejendomsansvarlig som hotelansvarlig, så eventuelle fejl opdages tidligt.

AFFALD

Affald defineres som ressourcer fra den daglige drift, der ikke længere er beregnet til deres oprindelige formål, og som sendes til videre behandling, eller som ikke kan genvindes.

Vi samarbejder med ekstern leverandører, der afhenter affald på vores lokationer, og vi modtager en månedlig rapport med mængde og type af affald.

Vi har i 2023 indført 10 affaldsfraktioner på alle hoteller i henhold til den nye klimalov, hvilket giver en større ensretning på området og et bedre overblik, hvilket gerne skal være med til at øge genanvendelsesprocenten.

VANDFORBRUG

Vandforbruget dækker alt vand indkøbt hos eksterne leverandører. Data er baseret dels på automatiske og manuelle indtastninger i det nye system, og der er en kontinuerlig opfølgning både i forbindelse med månedlig opfølgning samt månedsregnskaber.

MADSPILD

Madspild defineres som madspild fra produktionen og fra serveringer samt madaffald. Sidstnævnte er spildprodukter, der ikke kan genanvendes fx skroget fra en kylling.

Vores madspild hentes af ekstern samarbejdspartner, og vi får en månedlig statistik på, hvor meget de har hentet. Dette holdes op imod indkøbte råvarer fra økonomisystemet.

Derudover måles madspild fra lager, produktion, serveringer og tallerkenen i alle køkkener i FoodWaste system.

88

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

KØNSDIVERSITET

(HELE ORGANISATIONEN)

I Comwell er det vigtigt at have en divers arbejdsstyrke, og der skelnes ikke mellem køn i forhold til forfremmelse, udviklingsmuligheder eller aflønning.

Kønsdiversitet defineres som andelen af kvinder ud af det samlede antal ansatte per 31. december 2023.

KØNSDIVERSITET I SKL

Den Skandinaviske ledergruppe består af koncernledelsen, hotelansvarlige og funktionschefer. Kønsdiversitet defineres som andelen af kvinder ud af det samlede antal ansatte i den skandinaviske ledergruppe per 31. december 2023.

KØNSDIVERSITET

I BESTYRELSEN

Kønsdiversitet i bestyrelsen defineres som andelen af kvinder i bestyrelsen ud af det samlede antal medlemmer per 31. december 2023.

SYGEFRAVÆR

Alt fravær registreres i vores tidsregistreringssystem under forskellige kategorier. Under sygefravær er inkluderet fravær grundet arbejdsulykke samt §56 fravær, hvorimod graviditetsbetinget fravær eller barnets 1. sygedag registreres separat.

I beregningen af sygefravær er graviditetsbetinget fravær og barnets 1. sygedag ikke medregnet. Fraværet opgøres som antal fraværsdage i perioden i procent af antal arbejdsdage i perioden.

I 2023 er der lavet kvartalsvise rapporter, der viser sygefravær, langtidsfravær og graviditetsbetinget fravær med intern og ekstern benchmark til alle ledere.

ARBEJDSULYKKER

Alle arbejdsulykker anmeldes af en arbejdsmiljørepræsentant ude på de enkelte lokationer. Ulykker kan både være med fravær eller mindre skader uden fravær. I Comwell opgør vi alle arbejdsulykker, også selvom der kun er tale om en mindre skade.

Alle oplysninger omkring arbejdsulykker trækkes centralt fra EASY-systemet og opgøres på årlig basis inddelt i kategorier og antallet af fraværsdage. Resultatet deles og diskuteres på den årlige arbejdsmiljødag. Lokalt har man fokus på arbejdsulykker på de jævnlige møder i arbejdsmiljøudvalget.

I 2024 arbejdes der på et nyt setup, som skal gøre det nemmere at håndtere nærved-ulykker, da de spiller en central rolle i arbejdet med at nedbringe arbejdsulykker.

89
Comwell, ESG-rapport 2023 l Governance

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.