VETERINÆRSYGEPLEJERSKE
Mave-tarm-lidelser hos hund
INDHOLD 4Indledning… ………………………………………………………………………
3
4Hvordan fungerer hundens fordøjelsessystem?……………………………………
4-5
4Er nogle hunde mere modtagelige for mave-tarm-lidelser end andre?………………
6-7
4Hvilke mave-tarm-symptomer bør give anledning til en konsultation?………………
8-9
4 Hvilke oplysninger bør indsamles før en konsultation for en mave-tarm-lidelse?………………………………………………………………… 10-11 4Hvilke laboratorieundersøgelser bruges ved mave-tarm-lidelser?………………… 12-13 4Hvilke billeddiagnostiske teknikker bruges som standard ved mave-tarm-undersøgelser?………………………………………………………… 14-15 4Hvordan skal hunden forberedes til billeddiagnostik af mave-tarm-området?… …………………………………………………………… 16-17 4 Hvordan kan du motivere ejeren til at overholde mave-tarm-behandlingen?………………………………………………………… 18-19 4Hvilken rolle spiller foderet ved behandling af mave-tarm-lidelser?… …………… 20-21 4 Hvordan forebygges problemer hos hunde, som er disponerede for mave-tarm-lidelser?… ………………………………………………………… 22-23 4Mave-tarm leksikon… ……………………………………………………………… 24-25
4Konklusion… ……………………………………………………………………… Ord i kursiv er defineret i det lille mave-tarm-leksikon på side 24.
26
Indledning
Royal Canin
Mave-tarm-lidelser er en meget almindelig årsag til, at hunde kommer til dyrlægen. Disse lidelser er en diagnostisk udfordring for dyrlægen. Veterinærsygeplejersken kan indsamle præcise og objektive oplysninger fra hundens ejer og sikre optimal forberedelse af hunden til yderligere diagnostiske undersøgelser af mave-tarm-systemet. Når diagnosen er blevet stillet, kan denne type sygdomme udgøre en reel terapeutisk udfordring. Veterinærsygeplejersken spiller en væsentlig rolle i forbindelse med at overbevise
ejeren om, hvor vigtige de fastsatte forholdsregler er, og med at sikre, at behandlingen overholdes. Denne særlige udgave af Focus til veterinærsygeplejersker opsummerer de mest ajourførte oplysninger om emnet fra specialister verden over som en hjælp i praksis ved behandling af hunde med en mave-tarm-lidelse og til forbedring af hundenes velvære. Jakob Lassen Dyrlæge, Royal Canin Danmark
Mave-tarm-lidelser hos hund - FOCUS NURSE l 3
Hvordan fungerer hundens At forstå hvordan mave-tarm-lidelser udvikler sig kræver en god forståelse af, hvordan hunden fordøjer og absorberer sine næringsstoffer.
Fordøjelsen er en enzymatisk nedbrydning af nærings stoffer. Alt foder indeholder kulhydrater (stivelse, sukker), proteiner (kød, fisk, gluten) og fedt. Fordøjelsen er nedbrydningen af disse store molekyler ved hjælp af specifikke enzymer, der skærer dem op i små enheder, som tarmvæggen kan absorbere. Modsat mennesket indeholder hundens spyt ingen amylase. Det er maven, som forfordøjer foderet, så det bliver til den halvt flydende chymus med sine meget sure mavesafter. Mavesaftens primære rolle er at nedbryde proteinerne ved hjælp af pepsin. I tyndtarmen tager bugspyt-
Spiserør Mavesæk Bugspytkirtel
Lever
Tyktarm
Tyndtarm
kirtel- og tarmceller sig af det meste af fordøjelsen ved hjælp af enzymer såsom amylase (som nedbryder stivelse til glukose), lipase (som
4 l FOCUS NURSE - Mave-tarm-lidelser hos hund
nedbryder fedtstofferne til fedtsyrer og monoglycerider) og trypsin og peptidaser (som nedbryder proteiner til aminosyrer).
æ fordø jelsessystem? å æ ø å æ ø å æ ø å Æ A Absorberingen finder sted i tyndtarmen. Galden, som produceres af leveren og tømmes ud i tyndtarmen, emulgerer fedtstofferne. Tyndtarmen kan derefter absorbere de små molekyler, som produceres ved fordøjelsen (aminosyrer,
fedtsyrer, glukose osv.), som derefter går over i blodet og i en del af det vand, hunden har drukket. Ufordøjede næringsstoffer, såsom plantefibre (cellulose, pektin osv.), eller ufordøjelige proteiner (proteiner af ringe kvalitet) kommer ned i
tyktarmen. En del af dem vil blive nedbrudt af tyktarmens bakterier med optagelse af mere eller mindre vand, hvilket bestemmer kvaliteten og mængden af afføring.
SPØRGSMÅL OG SVAR
Hvad sker der, hvis maven ikke fungerer korrekt? En gang imellem modtager maven en meget stor mængde utygget foder på en gang (f.eks. grådige hunde), eller en sygdom afbryder afsondringen af mavesafter (f.eks. gastritis, svulst osv.), eller den er ude af stand til at tømme rigtigt ud i tarmen (f.eks. pylorusspasme). Det symptom, der oftest ses, er opkastning af mere eller mindre fordøjet foder. (NB. sygdomme i lever, bugspytkirtel eller tarm kan også give opkastning, men opkastet ser normalt ikke ligesådan ud og forekommer ikke på samme tidspunkt. Hvad sker der, hvis tarmen ikke fungerer korrekt? Hvis fordøjelsen eller absorberingen af foder er nedsat (f.eks. pancreatitis, enteritis, svulst osv.), vil resterne hobe sig op i tyndtarmen og samle vand, så hunden får diarré. Diarré kan imidlertid også starte i tyktarmen som følge af en øget gærings- eller forrådnelsesproces. Afhængig af, hvor diarréen opstår, vil afføringens udseende og hyppighed være forskellige. Hvad sker der, hvis leveren eller bugspytkirtlen ikke fungerer korrekt? Leverens og bugspytkirtlens afsondringer er meget vigtige for fordøjelsen og absorberingen af næringsstoffer. Betændelse (hepatitis, pancreatitis) eller utilstrækkelig funktion i disse organer kan også være årsag til opkastning og/eller diarré.
Mave-tarm-lidelser hos hund - FOCUS NURSE l 5
Er nogle hunde mere for mave-ta Mave-tarm-systemets tolerance er ikke den samme hos alle hunde. Det afhænger af fysiologiske og genetiske faktorer. Nogle hunde vil derfor være mere modtagelige for mave-tarm-lidelser, og deres foder bør overvåges nøje. Følsom tarm: hyperaktive racer: Boxer Atletiske racer: Mynde meget vagtsomme racer: Schæferhund, Beauceron, Korthåret hønsehund, Grand danois.
Pancreatitis, akut pancreatitis: Terriere kronisk pancreatitis: Cavalier King Charles spaniel, Cockerspaniel, Boxer og Collie.
6 l FOCUS NURSE - Mave-tarm-lidelser hos hund
Luft i maven: Brachycefale racer.
Særlige mave-tarm-lidelser: Histiocytisk ulcerøs colitis hos Boxer, Gluten enteropati hos Irsk Setter.
modtagelige arm-lidelser end andre? Mave-tarm-systemets tolerance varierer også fra race til race - Nogle racer er kendte for deres følsomme tarme og ringe afføringskvalitet: meget vagtsomme racer (Schæferhund, Beauceron, Korthåret hønsehund, Grand danois). Hyperaktive racer (Boxer), atletiske racer (Mynde). Individuelle variationer kan forklares med en højere eller lavere følsomhed over for stress.
Det er den vigtigste faktor, som forøger hastigheden ved passage gennem tyktarmen. Visse faktorer påvirker mave-tarm-systemets evner - Alder: hvalpes og unge hundes mave-tarm-system er stadig umodent. Nogle hunde mister også deres laktase og dermed deres evne til at fordøje laktose i mælk. Endelig er pancreatitis mere almindeligt hos voksne hunde.
- Størrelse: hvis der bruges samme foder, vil der være mere gæring i tyktarmen hos hunde af store racer, deraf den ringere afføringskvalitet. - Systemiske sygdomme (overvægt, diabetes, cushings syndrom, hypothyroidisme osv.) og visse lægemidler kan udløse mave-tarm-lidelser. - Et foder med et højt fedtindhold kan udløse pancreatitis hos disponerede hunde.
SPØRGSMÅL OG SVAR Er det normalt for en hvalp at få diarré? Hvalpens tarm er dårligere til at fordøje og absorbere foder, og det er derfor, hvalpe ofte får diarré. Man bør dog søge råd hos dyrlægen i alvorlige eller længerevarende tilfælde, eftersom hvalpe lettere bliver dehydrerede. Deres foder kan være årsagen: det er tilrådeligt at holde op med at give dem mælk og give et kvalitetsfoder, som vil begrænse den slags problemer. Kan en tæve med kronisk diarré overføre det til sine hvalpe? Eller til børn? Det afhænger alt sammen af diagnosen. Sygdomme relateret til racen (f.eks. pancreatitis) retfærdiggør ikke at fjerne hunde fra avlsprogrammer. Hvalpe af samme race har en risiko, men vil ikke nødvendigvis blive syge. Arvelig overførsel af sygdom berettiger imidlertid til at kastrere/sterilisere hunde, som er ramt af sygdomme (f.eks. glutenintolerans hos Irsk setter). Størstedelen af mave-tarm-lidelser hos hund kan ikke overføres til mennesker, med undtagelse af visse parasitter (f.eks. larver fra spoleorm) eller bakterier. Derfor er det vigtigt med regelmæssig brug af ormekur og fornuftig hygiejne. Er det normalt, at en hund "udrenser" sig selv ved at spise græs eller sten? Det er en almindelig overbevisning blandt hundeejere, som fortolker den efterfølgende opkastning som hundens naturlige måde at få sig selv til at føle sig bedre tilpas. Reelt er den hyppige indtagelse af planter eller pica (sten, slikke på jorden osv.) patologisk, når det forekommer adskillige gange om ugen, og er generelt en reaktion på smerte i mavesæk eller tyndtarm.
Mave-tarm-lidelser hos hund - FOCUS NURSE l 7
æ ø å Hvilke mave-tarm-symp æ bø r giveå anledni æ ø å Æ A å æ ø å æ ø å Alle de symptomer, som beskrives i telefonen eller observeres i venteværelset, er vigtige i forhold til at kunne anbefale en konsultation.
rødt i disse tilfælde, det vil være sort (meget mørk afføring), hvis det er deltvist fordøjet.
Bønfaldende stilling
Styrke og varighed bør noteres Der er generelt ikke grund til at blive bekymret over et enkelt tilfælde af opkastning eller diarré. Hvis det imidlertid gentager sig eller bliver vedvarende bør der søges dyrlæge.
Blod kan være en indikator for, at det er alvorligt Blod i afføringen (hæmatokesi, melæna osv.) eller i opkastet (hæmatemese) tyder på en mave-tarm-læsion, som bakterier kan trænge igennem, med risiko for septikæmi. NB. Blod er ikke altid
8 l FOCUS NURSE - Mave-tarm-lidelser hos hund
Smerte og forsøg på afføring er ofte tegn på en hastesituation Uproduktiv opkastning kan være tegn på en tilstopning af cardia som følge af drejning eller udspiling af maven (GDV). Akut abdominal smerte kan være et tegn på betændelse (f.eks. pancreatitis, bughindebetændelse osv.) eller på et fremmedlegeme i mave eller tarm. Dyret bevæger sig langsomt, krummer ryg, indtager en «bønfaldende» stilling eller ligger ned i en unormal stilling (f.eks. på ryggen, el-
ptomer ing til en konsultation? ler med maven fladt mod en kold overflade osv.). Smerte under tygning og synkning ledsages af kraftig spytafsondring. Problemer med at komme af med afføring, tenesmus, som giver smerter dyschesi og/ eller gentagen udstødning af små mængder afføring. Ejeren tror normalt, at dyret
har forstoppelse, men det kan også skyldes irritation på grund af colitis eller proctitis.
Krummer ryggen
SPØRGSMÅL OG SVAR Hvad er forskellen mellem en akut og en kronisk mave-tarm-lidelse? I teorien udvikler en akut sygdom sig hurtigt og er potentielt reversibel (f.eks. akut pancreatitis), mens en kronisk lidelse udvikler sig over flere uger og kan føre til irreversible læsioner (f.eks. kronisk pancreatitis, som ødelægger bugspytkirtlens produktion af fordøjelsesenzymer og/eller insulin). I realiteten kan en kronisk sygdom blusse op akut, og derfor er det vigtigt at få en detaljeret sygehistorie om symptomernes start fra ejeren. Har mave-tarm-sygdomme kun mave-tarm-symptomer? Nej, kroniske mave-tarm lidelser vil påvirke hundens vægt, pelsens tilstand, muskler, årvågenhed osv., og akutte sygdomme kan påvirke flere organer f.eks. spiserør og tegn på åndedrætsbesvær. Derfor bør sygdomshistorien ikke kun begrænses til mave-tarm-symptomer. Er mave-tarm-symptomer altid tegn på en mave-tarm-sygdom? Nej, nedsat nyrefunktion kan for eksempel give opkastning og diarré på grund irritation forårsaget af akkumulerede kvælstofholdige affaldsstoffer. Det er derfor, det er så vigtigt at holde mulighederne åbne, hvad angår diagnose, og derfor yderligere undersøgelser ofte er nødvendige.
Mave-tarm-lidelser hos hund - FOCUS NURSE l 9
Hvilke oplysninger sk under en ma Eksempel på tjekliste ved en mave-tarmkonsultation: > Ajourførte journalkort: alder, vægt, køn, race, dato for sterilisation/kastration eller seneste løbetid, vaccinationer, ormekur.
> Miljø: > Adgang til legetøj, toksiner, planter? > Kontakt med andre dyr? Hvis ja, har de nogen symptomer?
> Symptomstart: > Hvornår: > Tidspunkt efter måltid: > Tidligere sygehistorie med samme symptomer? Hvis ja: Hvornår: Behandling: > Opkast: > Hvornår: > Tidspunkt efter måltid: > Foder i opkastet? > Mængde: > Konsistens/farve: > Blod? > Diarré/forstoppelse: konstant med mellemrum > Hvor ofte har hunden afføring: > Mængde: > Konsistens/farve: > Blod? > Andre symptomer:
10 l FOCUS NURSE - Mave-tarm-lidelser hos hund
> Rejser for nylig? Destination: > Foder: Købefoder (type, mærke): jemmelavet foder (sammensætning, tilberedH ning, opbevaring): Ad libitum
måltider
> Antal måltider pr. dag: > Dato for seneste ændring af foder: > Hvor ofte skiftes foder: > Fodermængde pr. måltid: > Hvordan afmåles foderet? > Vand: > Godbidder: > Er der nogen, som måske giver ekstra mad (familie, naboer)? > Har hunden adgang til andre dyrs foder?
kal du indsamle ave-tarm-konsultation? Ved mave-tarm-lidelse er det nemt at blive påvirket af ejerens opfattelse eller at undlade vigtige elementer. Det er derfor vigtigt at bruge mindst 5-10 minutter på at notere sygehistorien ned. Veterinærsygeplejersken kan forberede sig ved hjælp af en skriftlig tjekliste.
SPØRGSMÅL OG SVAR Hvilke faldgrupper skal man undgå, når man får fortalt sygehistorien? Ikke at give sig selv tid nok eller lade ejeren dvæle ved bare et specifikt symptom kan gøre spørgeskemaet mangelfuld. Et spørgeskema kan imidlertid være meget nyttigt til for eksempelvis at finde ud af følgende: - at hunden drikker mælk, som den kan være intolerant over for, eller at dens foder pludseligt er blevet ændret inden for de seneste dage uden en overgangsperiode. - at den angiveligt ”akutte” opkastning rent faktisk havde fundet sted måneden før også. - at hunden rent faktisk har flere symptomer, som tyder på en systemisk sygdom. Er forstoppelse en akut situation? Der er ingen grund til at bekymre sig, hvis hunden ikke har haft afføring i en dag. Hvis forstoppelsen kun viser sig lejlighedsvis, uden at der er andre symptomer, anbefales et foder med højt fiberindhold og motion. Hvis hunden imidlertid har smerter, eller har tenesmus, eller hvis der er blod i afføringen, så bør dyrlægen konsulteres.
Mave-tarm-lidelser hos hund - FOCUS NURSE l 11
Hvilke laboratorieunde til at diagnosticere De fleste mave-tarm-lidelser kræver yderligere diagnostiske prøver og undersøgelser, som dyrlægen vil vælge i forhold til hundens sygehistorie og den kliniske undersøgelse. Dyrlægen kan overdrage forberedelsen af visse laboratorieundersøgelser til veterinærsygeplejersken. Undersøgelse af afføringen for tegn på parasitter er en vigtig undersøgelse Coproscopy kræver 2 til 5 gram frisk afføring (produceret inden for den seneste time). Afføringen undersøges under mikroskop: - Afføring undersøgt ved flotation i saltvandsopløsning: rundorm (thricuris, ascaris) og enkeltcellede organismer (Giardia trophozoitter, coccidia osv.).
- Flotation med centrifugering: rundormeæg. - Afføring undersøgt ved flotation i en zinksulfatopløsning + centrifugering: rundormeæg og Giardia svulster (meget følsomme). Cytologi på et smear med hurtig farvning (Diff-Quick) for at påvise betændelsesceller eller bakterier. Der findes en antigen snap-test for Giardia og parvovirus-infektioner.
Kliniske laboratorieundersøgelser inden for patologi anvendes til at detektere systemiske sygdomme Normalt omfatter de urinanalyse (vægtfylde, proteinuri), hæmatologi med differentialtælling af celler og biokemi: total proteiner (inklusive albuminer og globuliner), urinstof og kreatinin, leverenzymerne ALT/AST, glukose osv.
Fotos 1 & 2 : Loïc Mercier
Coproscopy anbefales ved første tegn på forringet afføringskvalitet.
12 l FOCUS NURSE - Mave-tarm-lidelser hos hund
ersø gelserå bruges e mave-tarm-lidelser?
å å å å å å
måned efter. Bugspytkirtlens produktion af lipase og amylase er derimod ikke særlig informativ. - Den immunologiske bestemmelse af pancreasspecifik lipase hos hund (cPL) (plain tube = serum) er langt mere følsom og specifik for pancreatitis. - Bestemmelsen af galdesyre (i plain tube) før og efter et måltid giver en indikation af leverfunktionen.
Foto: Le Sueur
ø ø ø ø ø ø
Visse undersøgelser er specifikke for mave-tarmfunktionen - Kobalamin (B12- vitamin) og folater (plain tube eller heparin) for at vurdere tarmens absorbering og kraftig bakterievækst. - Trypsinogen (TLI) (plain tube eller heparin), forstadium til trypsin, for at undersøge bugspytkirtlen. Et resultat på under 2 mg/l indikerer pancreasinsufficiens et grænseresultat (2 til 3,5) bør gentages en
Brugsanvisningen til Snap®testene skal følges omhyggeligt for at sikre et pålideligt resultat.
SPØRGSMÅL OG SVAR Dyrlægen har anmodet om flere undersøgelser af en hund, som kaster op. Hvorfor? Coproscopy anbefales, selv for dyr, som kaster op, eftersom periodisk diarré kan overses. Derudover kan fraværet af mave-tarm-parasitter være et resultat af periodisk udskillelse. Der er derfor klogt at gentage undersøgelsen, hvis coproscopy er negativ. Hvorfor tager man blodprøver ved mave-tarm-lidelser? Laboratorieundersøgelser er nødvendige i tilfælde af systemiske tegn. De bruges til at detektere mave-tarm-lidelsers indvirkning (f.eks. færre proteiner i tilfælde af mavebesvær/fordøjelsesproblemer eller i tilfælde af ekssudativ enteritis) for at påvise eventuelle systemiske sygdomme, som kunne være ansvarlige for mave-tarm-lidelsen (diabetes, nedsat nyrefunktion osv.). Er resultatet af trypsinogen altid pålideligt? Nej, fordi dets koncentration ændrer sig over tid. Det skal derfor foretages tidligt i sygdommen, allerede når de første symptomer viser sig. Det ændres tydeligt ved fordøjelse, og hunden skal faste i mindst 10 timer før undersøgelsen. Blodprøven bør være ikke-hæmolyseret og centrifugeret før afsendelse.
Mave-tarm-lidelser hos hund - FOCUS NURSE l 13
Hvilke billeddiagnostis br Dyrlægen kan bruge forskellige billeddiagnostiske teknikker, som hver især har sine egne fordele. Veterinærsygeplejersken skal kunne forklare hver af disse teknikker for hundens ejer.
Røntgenundersøgelse (bariumundersøgelse) kræver en vis erfaring Ved denne undersøgelse tages der røntgenbilleder af hals, brystkasse og bug før og efter oral tilførsel af et kontraststof (bariumopløsning), som ses som meget hvid på røntgenbilledet. Denne billige undersøgelse er en udfordring på grund af de mange forskellige faktorer, der skal tages højde for: bariummængde, antal optagelser, variationer i transittid fra hund til hund. CTskanninger er meget mere effektive, men er stadig ikke vidt udbredt i dyrlægepraksisser.
kirtel) og tage biopsier. Det giver imidlertid ikke mulighed for at se alle områder i mavetarm-området, og det giver
Fotos 1 & 2 : Le Sueur
Ultralydsskanning undersøger alle mave-tarm-organerne Fordelene ved ultralydsskanning er, at der ingen biologisk
risiko er, at narkose ikke er nødvendig, at der er mulighed for at undersøge andre organer (lever, nyrer, bugspyt-
Barium.
14 l FOCUS NURSE - Mave-tarm-lidelser hos hund
Ultralyd.
ske teknikker ruges som standard? ikke en præcis lokalisering af læsionerne.
Foto: Le Sueur
Endoskopi gør det muligt at se det indvendige af mave-tarm-kanalen Endoskopi er «golden standard», specielt ved kroniske tilfælde. Endoskopet er et fleksibelt og optisk, rørformet instrument, som bruges til at se overfladen på mave-tarm-
slimhinden, tage biopsier af observerede læsioner, fjerne fremmedlegemer eller polypper og endda til at udvide en forsnævring i mave-tarmkanalen. Den største ulempe ved endoskopi er, at den kræver fuld narkose.
Endoskopi.
SPØRGSMÅL OG SVAR Hvad er meningen med en bariumundersøgelse? Uden forberedelse er mave-tarm-kanalen vanskelig at observere, undtagen når det drejer sig om røntgentætte emner (knogler, metal). På røntgenbilleder gør barium det muligt at spore transparente fremmedlegemer og svulster (ses som en mørk masse) såvel som ændringer i transittid: bariummets fremadskriden kan bremses eller standses af en tilstopning, forsinket tømning af tarmen osv. Hvad sker der, hvis hunden ikke forberedes korrekt til undersøgelsen? Hvis undersøgelsen foretages på et dyr, som ikke har fastet, vil fortolkningen af røntgen- eller ultralydsbilledet blive forstyrret af tilstedeværelsen af luftlommer, foderpartikler og afføring. Endoskopi bliver umulig, eftersom foder eller afføring blokerer billedet af mave-tarm-slimhinden. Er en endoskopisk undersøgelse altid ledsaget af biopsier? Ja, der skal altid være prøvebeholdere til rådighed, da dyrlægen vil tage biopsier, der undersøges (mave, tyndtarm og tyktarm). Biopsier er vigtige, selv hvis slimhinden ser normal ud, som det er tilfældet ved mange betændelsessygdomme og neoplastiske sygdomme. Omvendt viser det sig, at usædvanligt udseende væv i 30% af tilfældene er normalt.
Mave-tarm-lidelser hos hund - FOCUS NURSE l 15
Hvordan skal hunden billeddiagnostik a Veterinærsygeplejersken spiller en vigtig rolle i forberedelsen af hunden til denne slags undersøgelser; forberedelsen er særdeles vigtig, ellers vil undersøgelsen blive ubrugelig. Det er særlig vigtigt at sikre, at ejeren overholder den ordinerede fasteperiode. Nedenfor er der et par eksempler på vejledende protokoller: Ultralydsskanning af mavetarm-kanalen - Hunden skal faste i mindst 24 timer før undersøgelsen for at begrænse luft og afføring. - Klargør sonder og gel. - Barbér hundens bug - dette er vigtigt. Endoskopisk undersøgelse af mave-tarm-kanalen - Klargør et 8-9,5 mm endoskop (ideelt 7-8 mm, hvis hunden vejer < 5 kg);
Øvre endoskopi (esophagogastroduodenoskopi) - Hunden skal faste i mindst 18 timer og må ikke drikke i mindst 4 timer før undersøgelsen - Foretag aldrig en endoskopi på et dyr inden for 24 timer efter indgivelse af barium (tjek efter!) - Indgiv aldrig atropin eller opioider i præmedikationen (med undtagelse af butorphanol), da de øger pylorys’ sammentrækning, hvilket hindrer
Foto : Le Sueur
Røntgenbillede af mavetarm-kanalen - Hunden skal faste mindst 12 timer ± beroligelse - 2 normale optagelser: ventrodorsal og lateral. - Indgiv kontrastmidlet: barium klar til brug med en koncentration på 25% eller 40%, 5 til 10 ml/kg indgives via en nasogastrisk eller orogastrisk sonde. - 2 optagelser (ventrodorsal og lateral) taget ved afslutningen af udånding, lige efter indgivelse, dernæst efter henholdsvis 15 min., 30 min. og 1 time, og derefter hver time, indtil produktet har nået tyktarmen. - Tjek, at positioneringen er korrekt på første optagelse: på den ventrodorsale optagelse skal de vertebrale processes være centreret, på den laterale optagelse skal billedet af tyktarmen skal siderne af bækkenet være overliggende.
Endoskop
16 l FOCUS NURSE - Mave-tarm-lidelser hos hund
æ ø å forberedes til af mave-tarm-omr æ ø ådet? endoskopets passage. - Fuld bedøvelse med intubation er vigtig + mundspærre. Nedre endoskopi (rekto-kolo-ileoskopi) - Hunden skal faste 48 timer før endoskopien.
gentag indtil det vand, der løber tilbage, er klart, fuldfør om nødvendigt under fuld narkose.
Endoskopi
CT-skanning
Fotos 1,2,3 & 4 : Davide de -Lorenzi
- Indgiv et osmotisk afføringsmiddel oralt via orogastrisk / nasogastrisk sonde (25-30 ml/ kg) 24 timer før undersøgelsen. - Udskyldning med varmt vand i 24 timer, derefter 3-4 timer før undersøgelsen (20 ml/kg),
Abdominal røntgen
Ultralyd
Røntgen
Ultralyd
Endoskopi
Risiko for dyrlægen/veterinærsygeplejersken
Ja
Nej
Nej
Fuld narkose
Nej
Nej
Ja
Detektering af fremmedlegemer
Ja (skyggegivende eller med barium)
Ja, afhængig af lokalisering
Ja, afhængig af lokalisering
Fjernelse af fremmedlegemer
Nej
Nej
Ja
Biopsier
Nej
Ja, mulig
Ja, +++
Problemer uden for tarmen
Ja, afhængig af type
Ja
Nej
Slimhindens udseende
Nej
Nej
Ja
Mave-tarm-lidelser hos hund - FOCUS NURSE l 17
Hvordan kan du mot at overholde mav Alt i alt involverer behandlingen af mave-tarm-lidelser både medicinske og kostmæssige forholdsregler. Det er vigtigt, at veterinærsygeplejersken forklarer den respektive vigtighed og indgivelsesmåde for ejeren og lytter omhyggeligt til eventuelle vanskeligheder, som han eller hun møder undervejs. Forklaring af medicinsk behandling Behandlingen af mave-tarmlidelser kan involvere indgivelse af medicin med virkning på mave-tarm-systemet (krampestillende, antiemetisk, syredæmpende, kryobeskyttende, antiparasitær, pancreasenzymer osv.) og/eller
systemisk virkning (binyrebarkhormoner, antibiotika, smertestillende, kemoterapi). I alle tilfælde skal veterinærsygeplejersken: - tjekke, at dosis, antal indgivelser, indgivelsesmåde og mindste varighed af behandlingen er fuldt ud forstået, og at ejeren ikke har nogen pro-
blemer med indgivelsen (tjek f.eks. med et telefonopkald). - informere ejeren om eventuelle mulige bivirkninger og berolige med, at de kan bedømmes og reguleres ved opfølgende konsultationer. - anbefale ejeren ikke at tage notits af dosishastighed og bivirkninger på indlægssedlen,
At holde regelmæssig kontakt er en hjælp til at overholde behandlingen.
18 l FOCUS NURSE - Mave-tarm-lidelser hos hund
tivere ejeren til ve-tarm-behandlingen? hvis der er blevet ordineret medicin beregnet til mennesker, da de vil være anderledes end hos hunde. - minde ejeren om den tidsramme, inden for hvilken det forventes, at hunden får det bedre. Motivere til at overholder kostmæssige forholdsregler - At lade hunden faste i tilfælde af en akut tilstand redu-
cerer betændelse og gæring i mave og tarm, eller forbereder hunden på undersøgelse. Det er vigtigt, at ejeren overholder disse anvisninger, og det er vigtigt at angive, om hunden må få vand eller ej. - Målet med et dyrlægeordineret foder er at dække den syge hundes ernæringsmæssige behov, samtidig med at fordøjelsesfunktionen lettes. Foderet kan ikke erstatte medicinsk behandling, men den
er et vigtigt supplement. Sørg for, at ejeren ikke tilføjer nogen andre ingredienser eller godbidder, som kunne udligne eventuelle gavnlige virkninger. Diætbehandling kræver regelmæssig overvågning af dyrets sundhedstilstand, og det er derfor vigtigt at minde ejeren om at aftale tid til en opfølgende konsultation.
SPØRGSMÅL OG SVAR Vil ejerens hund være syg resten af sit liv? En kronisk mave-tarm-lidelse betyder ikke, at dyret vil være konstant syg, men snarere at det risikerer at komme ud for opblussen af symptomerne fra tid til anden. Ejeren vil se opblussen oftere, hvis behandlingen ikke følges, eller hvis den afbrydes, fordi hunden ser ud til at have det bedre, eller fordi ejeren er bekymret for bivirkninger. Det er vigtigt, at ejeren forstår, at en hund som behandles og overvåges korrekt kan føre et normalt liv med et minimum af ubehag. Hvor lang tid tager det, før behandlingen virker? Dyrlægen vil afgøre den forventede reaktionstid i forhold til diagnosen. Generelt bør akutte symptomer aftage i løbet af 48 timer, og hundens ejer vil blive bedt om at ringe tilbage, hvis dette ikke er tilfældet. I kroniske tilfælde kan det imidlertid tage flere uger, før der sker en bedring. Vil ejeren være i stand til at behandle hunden i lang tid? Jo mere forberedt ejeren er på at spille en aktiv rolle i behandlingen, jo mindre er risikoen for problemer i fremtiden. Behandlingen af kroniske mave-tarm-lidelser er mindre krævende end ved visse hudsygdomme. Det handler bare om at holde sig til det ordinerede foder (uden nogen «godbidder») og give den rette dosis medicin på det rette tidspunkt.
Mave-tarm-lidelser hos hund - FOCUS NURSE l 19
Hvilken rolle spiller fod behandling Specifikke diæter er blevet udviklet for at forbedre syge dyrs fordøjelsesfunktion. De ordineres af dyrlægen og udleveres af veterinærsygeplejersken, som skal kunne forklare, hvilke fordele det giver hunden.
Foder med højt fedtindhold fremmer vægtstigning Fedtstoffer er meget letfordøjelige næringstoffer (>90%). Et foder med højt fedtindhold begrænser måltidets omfang. Det stimulerer appetitten, vægtstigning og afhjælper diarré og opkastning, og derfor er denne type foder en fordel ved kroniske betændelsestilstande i tarme og gastritis.
døjede fedtstoffer omdannes af bakterierne i tyktarmen til fedtsyrer, som giver diarré. Et foder med lavt fedtindhold er derfor indikeret i tilfælde af fordøjelsesproblemer (f.eks. kronisk pancreasinsufficiens) eller kraftig bakterievækst.
Foder med lavt fedtindhold bruges til at bekæmpe fordøjelsesproblemer Fedtoptagelsen er mest berørt i tilfælde af fordøjelsesproblemer, som om at selv om tarmcellerne kan fordøje kulhydrater og proteiner, så har de ingen fedtstoffer. De ufor-
20 l FOCUS NURSE - Mave-tarm-lidelser hos hund
Foder med hydrolyserede proteiner er hypoallergent Hvis tarmslimhinden er beskadiget, risikerer hunden at blive sensibiliseret over for proteiner i dens foder. Når proteiner hydrolyseres, nedbrydes de imidlertid til ami-
Hydrolysater giver ikke allergiske reaktioner.
deret ved af mave-tarm-lidelser? nosyrer og peptider, som er for små til at stimulere immuncellerne. Eftersom de er letfordøjelige (>92%), absorberes de fuldstændig, så der bliver færre rester tilbage, som kan give betændelse og diarré. Et foder med hydrolyseret protein er derfor indikeret i tilfælde af en kronisk betændelsessygdom i tarmen.
Foder med højt fiberindhold regulerer diarré i tyktarmen Uopløselige fibre har den evne, at de kan absorbere vand. Ved diarré eller blød afføring, som skyldes tyktarmen (f.eks. stressrelateret diarré), forbedrer de afføringens konsistens ved at absorbere vand.
Et foder med højt energiindhold hjælper med at tage på i vægt.
SPØRGSMÅL OG SVAR Hvor længe skal et dyrlægeordineret foder gives ved behandling af en mave-tarm-lidelse? Ved akut mave-tarm-lidelse er en uge på det særlige foder som regel nok, mens motilitetsproblemer eller kroniske betændelsessygdomme med irreversibel virkning (f.eks. kronisk pancreatitis) kan kræve behandling resten af livet. Er et hjemmelavet foder ikke bedre end dyrlægeordineret købefoder? Et dyrlægeordineret foder, som er skræddersyet til dyr, der lider af en mave-tarm-lidelse, har den fordel, at den er mere velafbalanceret end et hjemmelavet foder, som er fremstillet empirisk, og som ofte mangler visse næringsstoffer. Kan hunden ikke lide det dyrlægeordinerede foder, kan ejeren give den noget andet Kroniske sygdomme i tarmen er komplekse, men et egnet dyrlægeordineret foder kan forbedre de kliniske tegn. At udskifte foderet eller introducere andet foder eller godbidder kan få symptomerne til at blusse op eller blive værre. Til forskel fra mennesker har hunde desuden ikke behov for at variere deres kost, og en velplanlagt overgang til andet foder vil gøre det nemmere at få det nye foder accepteret (det nye foder kan også varmes eller blandes i tørfoder eller vådfoder for at forbedre lysten til at indtage det).
Mave-tarm-lidelser hos hund - FOCUS NURSE l 21
Hvordan forebygges pro som er disponerede Racer med en lav fordøjelsestolerance bør regelmæssigt have en ormekur og fodres med et fysiologisk foder, som garanterer maksimal mave-tarmsikkerhed. Proteinernes fordøjelighed og indholdet af gæringsdygtige fibre er de største fordele ved denne type foder. Sikre et tilskud af letfordøjelige næringsstoffer - Svært fordøjelige proteiner producerer en stor mængde uabsorberet, ufordøjeligt protein. I tyktarmen gennemgår dette stof en bakteriel forrådnelse, som frigiver toksiner og ændrer tarmfloraen. - Letfordøjelige proteiner (som f.eks. hvedegluten) fremmer imidlertid maksimal absorbering i tyndtarmen og begrænser proteinfordøjeligheden.
Beskytte mave-tarm-slimhinden - Nutraceuticals (f.eks. FOS eller frugto-oligosakkarider) stimulerer væksten af gavnlig tarmflora på bekostning af patogene bakterier. - Omega-3-fedtsyrer (EPA DHA) har en betændelseshæmmende virkning. Begrænse gæringsaktiviteten Gæringsdygtige fibre nedbrydes af bakterier i tyktar-
men ved gæring. Et begrænset tilskud af rimeligt gæringsdygtige fibre (f.eks. roetrævler) gør det muligt at give næring til og stimulere den gavnlige tarmflora. Forbedre afføringens konsistens En passende koncentration af ikke-gæringsdygtige fibre vil trække vand ind i afføringen og forbedre dens kvalitet.
Kostfibre med et højt vandindhold forbedrer afføringens kvalitet.
22 l FOCUS NURSE - Mave-tarm-lidelser hos hund
oblemer hos hunde, for mave-tarm-lidelser? KOSTFIBRE UOPLØSELIGE FIBRE
Cellulose
Hemicellulose, lignin
OPLØSELIGE FIBRE
Pektiner, gummi osv.
SPØRGSMÅL OG SVAR Har alle «fiberrige» diæter samme virkning? Nej, eftersom der er to typer fibre, vil virkningen afhænge af deres relative mængde: - gæringsdygtige fibre, som er opløselige, bliver gæret af bakterier i tyktarmen: i moderate mængder stimulerer de de gavnlige bakterier, nærer tyktarmens celler og øger afføringens viskositet (f.eks. gummi, pektiner fra frugt og grøntsager). - ikke-gæringsdygtige fibre, som er uopløselige, nedbrydes ikke af bakterier (f.eks. kornklid). Ved at absorbere vand forbedrer de blød afførings kvalitet eller fremmer passagen gennem tarmen i visse tilfælde af forstoppelse. Men i store mængder kan de have den modsatte virkning! Hvor ofte skal hunden have ormekur? Mange hundeejere tror ikke, at deres hund er smittet, da de ikke kan se nogen parasitter i afføringen. Derudover bruger de ikke altid et egnet produkt, når de behandler deres hund, eller de gentager ikke behandlingen hurtigt nok til at ødelægge alle parasitterne. Det er derfor vigtigt at informere ejerne om den korrekte brug af ormekure ordineret af dyrlægen i forhold til hundens risiko for at blive angrebet (meget lav for en hund, som lever i en lejlighed og spiser købetørfoder til hunde, høj for en jagthund, som spiser råt kød). Må hunden få kødben? Selv om en hund altid har kunnet tåle kødben godt før i tiden, så kan det give alvorlige komplikationer: blokering af spiserøret (som kræver en endoskopisk eller kirurgisk fjernelse), sammenpresning af afføringen, som fører til forstoppelse eller endda FECALOMA (eller FECOLITH), som blokerer endetarmen og kræver fjernelse under bedøvelse. Derfor bør der kun gives meget store ben, som er umulige at bryde i stykker eller sluge.
Mave-tarm-lidelser hos hund - FOCUS NURSE l 23
Mave-tarm-leksikon Som bindeled mellem klienten og dyrlægen kan veterinærsygeplejersken være nødt til at forklare eventuelle tekniske udtryk, som dukker op under diagnosen.
Mave-tarm-lidelser
Mave-tarm-symptomer Anoreksi: tab af appetit, som fører til, at foderindtagelse ophører. Borborygmi: rumlen fra tarmene på grund af væskes og lufts bevægelser. Dyschesi: vanskelig og/eller smertefuld afføring. Flatulens: hyppig udskillelse af tarmluft. Halitosis: dårlig ånde. Hæmatemese: blod i opkastning. Hæmatokesi: blod i afføring. Ikterus: gulfarvning af slimhinden. Melæna: tilstedeværelsen af sort, fordøjet blod i afføringen. Odynofagi: smerte ved synkning. Pica: slikker på eller spiser ting, der ikke er føde (sten, træ osv.).
Tenesmus: gentagen besvær med at komme af med afføring, som resulterer i udskillelse af små mængder afføring.
24 l FOCUS NURSE - Mave-tarm-lidelser hos hund
Cholecystitis: galdeblærebetændelse. Colitis: tyktarmsbetændelse. Enteritis: betændelse i tarmen. Esophagitis: betændelse i spiserøret. Gastritis: betændelse i maven. Glossitis: tungebetændelse. Hepatitis: leverbetændelse. Kolestase: ophør af udskillelse af galde til leverens galdegange (+ ikterus). Maveudspiling/-drejning (GDV): udspiling af maven, som drejer og blokerer mavemunden og maveporten. Mega-: udspiling (f.eks.: megaesophagus, megakolon). Okklusion: ophør af mavetarm-passage på grund af en blokering (f.eks. fremmelegeme, svulst, tarmslyng).
Spiserør Mavesæk Lever
Bugspytkirtel
Tyktarm
Tyndtarm
Anatomi Pancreatitis: betændelse i bugspytkirtlen. Pharyngitis: svælgkatar. Polyp: stilket divertikel på tarmslimhinden, godartet eller neoplastisk. Proctitis: endetarmsbetændelse. Stenose: forsnævring (f.eks. esophagal stenose, rektal stenose). Stomatitis: betændelse i mundhulen. Volvulus: drejning af en tarmslynge.
Anus: lukkemuskel, der lukker endetarmen. Cardia: mavemund; sted på det nedre spiserørs lukkemuskel lokaliseret mellem spiserøret og indgangen til maven. Chymus: halvt flydende tilstand for foder, når det forlader maven. Duodenum: den første del af tyndtarmen, i hvilken afsondringer fra bugspytkirtlen og leveren udtømmes, hvor størstedelen af fordøjelsen og absorberingen af næringsstofferne finder sted. Kolon: den vigtigste del af tyktarmen, i hvilken bakteriefloraen gærer opløselige fibre, nedbryder fedtstoffer til fedtsyrer og forrådner proteinrester.
Lever: kirtelorgan som forsyner tyndtarmen med galde via galdegangen. Galde gør det muligt at absorbere fordøjede fedtstoffer. Leveren eliminerer også resterne fra mange affaldsprodukters metabolisme ind i galden, såsom bilirubin, som giver afføringen dens karakteristiske brune farve. Pancreas: bugspytkirtel kirtelorgan som afsondrer hormoner til regulering af blodets glukosekoncentration (insulin, glucagon) og producerer den enzymatiske pancreassaft (amylase, lipase og trypsinogen trypsin), som tømmes ud i tyndtarmen. Pharynx: svælg den bagerste del af mundhulen, som åbner til spiserøret. Pylorus: maveport den bagerste del af maven, som åbner til tyndtarmen.
Mave-tarm-lidelser hos hund - FOCUS NURSE l 25
Konklusion
Behandlingen af mave-tarm-lidelser udgør en ikke ubetydelig del af dyrlægepraksis. For eksempel lider 25% af alle ældre hunde af læsioner fra kronisk pancreatitis. På dette udfordrende område, hvad angår diagnose og behandling, kan en dygtig og engageret veterinærsygeplejerske spare kostbar tid for dyrlægen. Specielt kroniske sygdomme vækker store forventninger hos hundeejere, som måske har brug for at blive opmuntret i flere uger, før de begynder at se en forbedring.
overvågning via telefonen for at tjekke, om det ordinerede foder accepteres, og om behandlingen overholdes, og påmindelser om kontrolbesøg er alt sammen service, som fremmer det image som «familiedyrlæge», som klienter nu om dage venter sig af deres dyrlæge. Endelig er den forebyggende ernæring målrettet mod forskellige hunderacer, som er disponerede for mave-tarm-lidelser, en service af høj kvalitet, som værdsættes af hundeejere, der ønsker at bevare deres bedste vens helbred og velvære.
Veterinærsygeplejerskens tilgængelighed,
Denne udgave af Fokus Veterinærsygeplejerske er udarbejdet ud fra den særlige Fokus-udgave «Pittfalls in GI disorders in the dog» af Davide De Lorenzi, Denise Elliot, Valérie Freiche, Ewan McNeill, Carmen Rodriguez og Todd Tams, og fra «Main pitfalls in the management of pancreatitis» af Juan Hernandez, Josep Pastor, Kenny Simpson og Penny Watson. 26 l FOCUS NURSE - Mave-tarm-lidelser hos hund
FORFATTER
Michèle COLIN, DVM Efter afgangseksamen fra veterinærhøjskolen i Alfort (Frankrig) i 1982 og derefter arbejde i privat praksis for hunde frem til 1992 deltog Michèle udviklingen af CNFA (fransk uddannelsesinstitution for veterinærsygeplejersker) og derefter GIPSA (offentlig veterinærsygeplejeskole i Frankrig). Hun har specialiseret sig i uddannelsesorganisering og har været særligt involveret i udviklingen af sygeplejeeksaminer samt skrevet artikler og bøger til dette formål.
Mave-tarm-lidelser hos hund - FOCUS NURSE l 27
www.solografisk.dk - © ROYAL CANIN - April 2010 - Fotos: Le Sueur, Loïc Mercier, Davide De Lorenzi - Illustrations :M. Pothier