Frirum - Et julemærkehjem ved Vejle Fjord, Vejle, FRM // Redegørelse

Frirum Et JulemĂŚrkehjem ved Vejle Fjord

Home is where the heart is - Gaius Plinius Secundus

Frirum Et JulemĂŚrkehjem ved Vejle Fjord

Indhold s. 3

s. s. s. s.

3 5 7 9

Introduktion Pe r s onlig t afs æt P robl e m stilling Meto d e

R el e v an s

s. 11

s. s. s. s. s.

13 15 19 23 29

Fac t s om b ør n Jule mæ rkehj e mme ne C a s estu dy - Jul e mæ rkehj e mmet Hobro C a s estu dy - Jul e mæ rkehj e mmet Lilj eb org Hv ad e r ” Hj e m”

P ro g ramme r ing

s. 33

s. s. s. s.

35 37 39 41

B a si s Rumpro g ramme r ing Funkti on sford eling O v e rordned e pro g ramkonce pte r

Site i d e nt if i c e r ing

s. 43

s. s. s. s.

45 47 49 55

Introduktion Kontek st Site Mapping

Ko n c e pt u dv i k l i ng

s. 65

s. s. s. s. s. s. s. s. s. s.

67 69 77 81 83 85 87 89 95 97

Introduktion C omp arativ e ca s estu di es Sitet s kv alitete r Pl ace r ing p å site For m stu di e Sp ec if i ce r ing O v e rordnet koncept For mu dv ikling End elig t h ov e dg reb Rum ske ma o g r umpro g ram

Tektoni k

s. 99

s. s. s. s.

101 103 105 107

Introduktion Tag e Facade r G av l e

R umlig he d e r

s. 109

s. 111 s. 113 s. 119

Introduktion O v e r f l ad eg e nne mg ang O mråd eg e nne mg ang

Af s l u t ni ng

s. 133

s. 135 s. 136 s. 137

R e f l ek si on R es earch - o g lit te raturli ste Cur r i c ulum Vitae

Int ro d u kt i o n

En flok børn, som kæmper med vægten, fra DR’s program ”Lev Nu - Generation XL”

~ 2 ~ Introduktion

Introduktion Det første møde med Julemærkehjemmene

En stikkende, umiddelbart harmløs bemærkning, en fnisen fra et hjørne, slagsmål eller intet overhovedet. Det kan være alt fra en joke, der ikke forstås korrekt, en uheldig sætning, musiksmag, madpakke eller tøjstil, til uopnåede kropsidealer eller intelligens, der gør at man dømmes “ikke god nok” og ender uden for fællesskabet.

Der skal ikke meget til for, at et barn føler sig alene og ved siden af, og til at det første frø til en voksende mindreværdsfølelse plantes. Ofte spirer frøet desværre hurtigt igennem daglige traumer, når man først er blevet et offer, hvis ikke der tages hånd om problemet.

Alle har på et eller andet tidspunkt i deres liv oplevet at være involveret i drilleri, eller decideret mobning, - enten som offer eller udøver. Om det skyldes problemer i hjemmet, på skolen eller hos det individuelle barn, er forskellig fra sag til sag, men fællesnævneren ved de nævnte sager er, at det i sidste ende påvirker alle involverede negativt.

Særligt for et barn kan det sætte dybe spor, som manifesteres igennem udelukkelse, mindreværdskomplekser eller, som vi selv har oplevet, selvisolation, og i sidste ende skoleskifte.

Problematikken ligger, hos os begge, vore hjerter nær, og vi finder at løsningen er at komme problemet til livs og få skabt en base, hvor alle oplever at blive behandlet lige, uanset baggrund, udseende og social status: Det handler om at få skabt ligeværdighed og accept af hinandens forskelligheder.

Dette var præcis, hvad vi oplevede, da vi besøgte Julemærkehjemmet i Hobro: Et fristed fyldt med glæde, tryghed og fred. Et sted hvor alle var ligestillede i deres sårbarhed, hvor alle var under genopførelse. Et sted der opfyldte Julemærkehjemmenes slogan: ”Her bliver børn, børn igen.”

Denne følelse af frisind, leg og sjov, var sammen med den frie omgangstone og accept, det som inspirerede vores navn til hjemmet: FRIRUM.

~ 3 ~ Introduktion

~ 4 ~ Introduktion

Personlige Afsæt Baggrund og Motivation

Igennem hver vores individuelle kompetence- og interesseudvikling, i både fritid og studietid, har vi begge opnået en interesse for helende arkitektur - eller rettere, hvordan arkitektur kan danne rum for- og virke som et direkte led i den helbredende proces ved brugen af simple greb.

Til fælles har vi en fascination af, hvad bevægelse i, og introduktionen af natur og grønne områder i arkitekturen, kan gøre ved et menneske, både fysisk og psykisk, jævnfør sammenspillet mellem bevægelse og meditation, hvor fokus er mødet mellem naturen og arkitekturen.

Muligheden for at lindre med rum, skabt til introvert refleksion og pladser udformet specifikt til at styrke fællesskabet og lade det gro. Steder der inviterer til bevægelse og udforskning - alle egenskaber der kan være med til at styrke os som mennesker.

Julemærkehjemmene er derfor et spændende koncept. Hjemmene skaber rammerne for, at børn med daglige problemer som overvægt, mobning og dårligt selvværd kan bedres:

Michael har baggrund som bygningskonstruktør og hans afsæt ligger i en interesse af, hvordan arkitektur som helhed kan invitere til, og fremskride, en helingsproces igennem introduktionen af områder til både fysisk bevægelse og psykisk refleksion i nærhed af naturen.

Martin har baggrund som murer og har igennem sine studier fokuseret på arkitekturens integration i konteksten, mens materialevalg og håndværksmæssige- samt bygningsmæssige kvaliteter, har spillet en stor rolle, for udviklingen af projekterne kombineret med et ønske om, at gøre dem mulige at opføre.

Børnene møder ligesindede, opbygger venskaber og sammen styrker de hinanden ved daglige sejre, som giver dem mulighed for at frigøre sig fra deres vanlige rolle og finde sig selv.

Vores fokus undervejs i projektet, har været at skabe en nyfortolkning af det klassiske Julemærkehjem, med fokus på daglig bevægelse, fællesskab og interaktion med naturen.

Bevægelse, fællesskab og interaktion er i den forbindelse sport og fritid, som fungerer som bindeled og grundlaget for bedring.

~ 5 ~ Introduktion

~ 6 ~ Introduktion

Problemstilling Hvorfor er der brug for julemærkehjemmene?

Ifølge en international undersøgelse, udført af Ashkan Afshin, professor ved Institute for Health Metrics and Evaluation i Seattle, USA, opnåede menneskeheden et nyt mål i 2015: 1/3 af verdens befolkning var enten overvægtige, eller direkte fede, hvilket er omtrent 2,2 mia. mennesker er.

En fordobling siden 1980, hvilket resulterede i 4 mio. overvægtsrelaterede dødsfald i 2015 alene.

Blandt børn og unge er tallet tredoblet i de sidste 30 år ifølge en rapport udarbejdet af World Health Organisation (WHO).

Problemet blev i 2012 designeret som en decideret ”fedmeepidemi” for første gang i menneskets historie med USA og Europa, som de hårdest ramte. For lidt motion, ofte grundet forhøjet mængde tid foran tv, video og computer, samt for højt indtag af sukker, igennem tilgængeligheden af billig, energiholdig og fed mad, mistænkes som værende de store syndere.

Dette har ifølge Sundhedsstyrelsen resulteret i, at hvert femte barn i Danmark er overvægtigt, og at 70% af dem forbliver overvægtige som voksne, hvis der ikke bliver taget hånd om problemet.

Allerede i barndommen kan det have alvorlige konsekvenser i form af mobning og psykiske problemer, men også senere hen, som fx forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og ledskader. Mange børn kan dog vokse ud af deres overvægt, hvis de, i samarbejde med deres familie, har fokus på en sund livsstil.

Som et forsøg på at modvirke fedmeudviklingen, projekteres der i denne opgave et Julemærkehjem, kraftigt inspireret af eksisterende og lignende initiativer i Danmark, med fokus på aktiviteter i naturen.

Mange af de børn, der søger mod de danske Julemærkehjem, lider af overvægt med tilhørende fysiske og sociale gener.

Med udgangspunkt i Julemærkehjemmenes slogan ”Her bliver børn - børn igen” og deres værdier; fællesskab, troværdighed, engagement og udvikling, vil projektet udformes til at give børnene en introduktion til en sundere livsstil baseret på struktur, genkendelse, sund kost og motion.

Arkitektonisk vil vi benytte både bygningens udformning, og den omkringliggende kontekst til, at definere og invitere til børnenes aktiviteter.

Vi vil, så vidt det er muligt, gøre den daglige bevægelse i og omkring bygningen til en del af den daglige motion med mulighed for fleksibel udvikling af forløbet, såvel som metoder og anvendelse.

Nærhed med naturen og konteksten kommer til at spille en essentiel rolle i forhold til brugen og designet af bygningen og dens faciliteter, imens forholdet mellem inde og ude anses som en vigtig problemstilling.

Bygningen er projektets hovedfokus, mens dens placering i, og relation til, de naturlige omgivelser er en essentiel del af besvarelsen af opgaven.

I henhold til Julemærkehjemmenes mission, bearbejder vi opgaven som værende til et 7-14-årigt klientel og medarbejderantallet sættes til 25.

Det store aldersspænd, og de dertilhørende forskellige præferencer og udviklingsstatus gør, at vores bygning skal favne bredt, for at akkommodere alle de forskellige børn.

~ 7 ~ Introduktion

Metode Redegørelsens Opbygning

Projekteringen af et julemærkehjem genererer fra begyndelsen en række benspænd grundet hjemmets alsidige natur. Stedet skal imødekomme 48 menneskers behov 24 timer i døgnet, og skal derfor akkommodere adskillelige funktioner for at kunne udføre dets brede program.

Som indledning på projektets udvikling introduceres en gennemgang og analyse af eksisterende Julemærkehjem samt en definition på, hvad ”hjem” er. På den måde skabes et grundigt grundlag for den videre udvikling og basis for projektets overordnede program.

Bygningen skal kunne underholde, undervise, styre og skabe både mulighed for og lyst til leg, alt imens at børnene stadig skal kunne føle sig hjemme.

Efterfølgende introduceres projektets indledende og endelige site, og den omkringliggende kontekst mappes som grundlag for en præcisering af projektets sitespecifikke placering. Projektets koncept og greb fastlægges igennem undersøgelser, både rumlige og programattiske, og baseres på casestudies af metoder til at møde kontekst på.

Den skal kunne rumme forskelligheder og sammenhold - alt sammen på samme område. For at kunne dække udviklingen er denne redegørelse inddelt efter seks overordnede afsnit, der samlet oplyser om og begrunder for den løbende udvikling projektet har gennemgået.

På de følgende sider introduceres læseren for projektet som helhed, og får en indsigt i, hvorfor et Julemærkehjem blev fundet interessant som emne for projektet.

Udviklingen starter med det store billede og specificeres igennem fordele og ulemper, som ender med udvælgelsen af vores endelige greb over tre designfaser.

Slutteligt gennemgås konceptet tektonisk konkluderende, og projektets overflader undersøges og defineres, for på den måde at danne et billede af projektets endelige udseende og omfang.

~ 9 ~ Introduktion

R elevans

Klasse

Procentdel børn som ikke føler sig trygge

0-3

Ikke besvaret

4-6

4,8

2,6

7-9

4,7

2,3

Sjældent

Aldrig

Den Nationale Trivselsmåling 2017 (DCUM)

Klasse

Procentdel børn som ikke føler at de hører til

0-3

Ikke besvaret

4-6

3,9

7-9

4,8

2,2 2,8

Hører ikke til

Hører slet ikke til

Den Nationale Trivselsmåling 2017 (DCUM)

Klasse

Procentdel børn som er blevet mobbet

0-3

Ikke besvaret

4-6

6,2

7-9

4,0

2,0

1,3

1,2 1,0

Engang imellem

Tit

Meget tit

Den Nationale Trivselsmåling 2017 (DCUM)

Klasse

Procentdel børn som lider af overvægt 3

0-3

9

4-6

15

3

7-9

15

4

Moderat Overvægtige

Svært Overvægtige

Danmarks Statistik

~ 12 ~ Relevans

Facts om Børn Statistikker om mobning og overvægt

Er der noget mere hjerteskærende end tanken om, at et barn kommer grædende hjem fra skole?

Eller et barn, som er bange for at tage af sted om morgenen, grundet at tøjet ikke er rigtigt, håret er forkert, eller at de går endnu en dag i møde som usynlig for alle andre.

For mange børn er den daglige realitet, at mobning og eksklusion kan nå et niveau virkende som organiseret, målrettet og altødelæggende nedbrydelse.

Igennem ”Den Nationale Trivselsmåling 2017”, udarbejdet af Dansk Center for Undervisnings Miljø, er der fundet frem til oplysningerne om trivsel og mobning som vises til venstre.

I Sundhedsstyrelsens stadigt aktuelle ”Temarapport om børn og overvægt” fra 2010 og hos Danmarks Statistik, fandtes nedenstående udlæg for, hvad der ligger til grund for den stigende overvægt blandt børn og unge.

- Jo lavere deres fysiske aktivitetsniveau er, des højere BMI har de.

- Jo højere BMI, des mindre er sandsynligheden for, at de unge spiser morgenmad hver dag.

- For drengene gælder, at jo højere BMI, des oftere drikker de sodavand i løbet af en uge.

- For piger gælder, at jo højere BMI, des større er sandsynligheden for, at de bruger mindst tre timer foran TV og computer.

~ 13 ~ Relevans

Hobro

Kildemose

Liljeborg

Skælskør

Fjordmark

Kort over de eksisterende julemærkehjem og de områder hvorfra børnene kommer

~ 14 ~ Relevans

Julemærkehjemmene Historie og Organasitation

I mere end 100 år har Julemærkefonden drevet Julemærkehjemmene, som tilbyder et 10-ugers ophold for børn i alderen 7-14 år. Børn, som af den ene eller anden grund, trænger til at komme væk fra hverdagen.

Hjemmene har alle tilknyttet en skoleafdeling, hvor klasser af op til 6 børn, har mellem 12 og 15 timers undervisning om ugen. Lærerne udgør ikke en del af hjemmets daglige stab, da disse er timeansatte fra de lokale skoler.

Det første hjem, indviet i år 1911, var et behandlingscenter for børn med tuberkulose, men fonden skiftede fokus til at drive rekonvalescenthjem, og senere igen til at favne overvægtige børn.

Den fuldtidsansatte stab består af pædagoger og servicepersonale, som kan møde børnene hvor de er, og som kan give dem det modspil, der skal til for at opholdet bliver en succes.

I dag favner hjemmene igen endnu bredere og optager en større diversitet af børn – alle med det til fælles, at de er udenfor fællesskabet.

Børnene bliver både fysisk og psykisk udfordret i løbet af opholdet mens fællesskabet skaber trygge rammer, hvor der ikke er nogen, der griner af-, men alle støtter op om hinanden.

Hjemmenes mål er, at børnene introduceres til en sund livsstil, at børnene oplever at være en del af et større fællesskab og samtidig arbejder med, at forbedre selvværd og selvtillid. Elementer som de kan bringe med sig som forandrende, når de returnerer til deres hjemlige hverdag med samvær, fællesskab og bevægelse som facilitator.

Julemærkehjemmenes tilgang er både glæde og alvor, i en venskabelig omgangstone, hvor daglig træning og sund kost giver børnene rig mulighed for at få lagt bunden for, at opbygge en bedre fysik. Et stort skridt på vejen mod et bedre liv med forhøjet selvværd og livskvalitet.

Børnene konkurrerer udelukkende imod sig selv da det skaber sejre og succesoplevelser, og som i sidste ende skaber en forbedring af selvtillid, selvværd, og i det lange løb, deres livskvalitet.

Som vist på kortet, er tre ud af de fem julemærkehjem på Sjælland, mens de resterende to er placeret i Nordjylland og Sønderjylland.

Børn fra Fyn og Fredericia indlogeres på Sjælland, hvilket resulterer i en stor og unødvendig udgift for familierne, såvel ved besøg som ved barnets ture frem og tilbage i weekenderne, hvilket resulterede i, at vi fokuserede på en lokation i Lillebæltsområdet.

~ 15 ~ Relevans

1939 Sjette hjem opføres i Hobro med henblik specielt på astmabørn.

1912 De to første hjem oprettedes i Juelsminde og Mørkov 1903 Ideen til det første julemærkesanatorium udspringer hos postmester Einar Holbøll

1928 Fjerde julemærkehjem inrettedes i den nyindkøbte herregård ”Lindersvold” ved Fakse.

1911 Første Julemærkesanatorium oprettes i Kolding, og overgives senere samme år til tuberkulosefonden.

1914 Det tredje julemærkehjem oprettedes i Svendborg.

1957 Julemærkehjemmet i Juelsminde - det ene af de originale hjem - overgår til Den Kellerske Anstalt.

1938 Femte julemærkehjem oprettes i Redaktør Jessens ville ”Fjordmark” ved Flensborg Fjord, specielt for sønder1948 jyske børn.

Syvende hjem indrettedes i villaen ”Kildemose” ved Østed Strand, specielt for småbørn fra København.

~ 16 ~ Relevans

1970 Julemærkehjemmet i Mørkov - det andet af de originale hjem - overdrages til Mørkov Kommune og bringer antallet af hjem ned på seks.

2001 hjemmet ”Kildemose” udbygges og giver plads til 10 ekstra børn.

1962 Et nyt julemærkehjem i Skælskør står færdigt og bringer igen antallet af hjem op på syv.

2018 Hjemmet ”Liljeborg” står færdigt efter en generøs donation på 60mio. - dette bringer antallet af hjem op på dets nuværende antal på fem.

1971 Julemærkehjemmet i Svendborg overdrages til Svendborg Kommune, og ”Lindersvold” ved fakse overfrages til ungdomsforsorgen antallet af hjem er nu nede på fire.

Julemærkehjemmenes historie fra 1903 til 2018

~ 17 ~ Relevans

Ankomst til hovedindgangen

De udendørs sportsarealer

Det lukkede trĂŚningslokale

~ 18 ~ Relevans

Julemærkehjemmet Hobro Case Study

Julemærkehjemmet i Hobro blev indviet i 1939, og var oprindeligt beregnet til børn med astma.

Hjemmet er placeret i naturskønne omgivelser i udkanten af Hobro på den sydlige side af Mariager Fjord.

Hjemmet ligger i nær kontakt med både skov, handelsgymnasium, efterskole, svømmehal og et hotel, hvis områder hjemmets beboere flittigt bruger til løbe-, svømme- og cykelture. Hjemmet fik tilknyttet deres egen hal i 1999 således at træning og idræt også kan lade sig gøre om vinteren.

Ifølge viceforstander Klaus Rasmussen får hjemmet meget foræret fra bygningen i form af ånd, hjemfølelse og kontrast til institutionsfølelsen, som en beboer på et hjem kan risikere at opleve. Noget som man allerede ved opførelsen af et nyt hjem burde fokusere på, da det ifølge Klaus Rasmussen, er et essentielt kriterium for at opholdet bliver en succes.

Besøget på Julemærkehjemmet i Hobro har på mange måder virket som inspiration og afsæt igennem hele projektet. På besøget blev man let grebet af stemningen, den lette omgangstone mellem såvel børn og pædagoger, som børnene internt, samt glæden, som tydeligt viser, at børnene følte sig trygge og hjemme - om de så sad og spillede brætspil eller restituerede efter en løbetur igennem skoven med en af de dedikerede pædagoger.

Tilsyneladende var ingen børn uden for fællesskabet, og om de sad sammen to og to og løste krydsord, eller om de var sammen en hel flok omkring en Playstation, var det med smil på læberne, med glæde, energi og stor positivitet. En oplevelse som gjorde stort indtryk, da det var livsbekræftende at se udsatte børn og unge emme af lykke i hinandens selskab.

Hjemmets placering uden for Hobro

~ 19 ~ Relevans

Kælder

Stue

Stueetagen og Kælderen: Man ankommer i hjemmets centrale hovedgang i bygningens fulde bredde. Først for ligger receptionen, som både fungerer som sekretærens plads og fordelingsgang til resten af administrationen med kopirum samt vice- og forstander.

Administrationen ligger placeret mellem tre aldersinddelte fællesrum, hvor børnene tilbringer deres fritid, og hvor de mødes til diverse aktiviteter.

I den østlige fløj er der spisesal i den første del, mens man derfra fortsætter ud i køkkenet.

I kælderren herunder ligger servicefunktioner, såsom fyrrum og vaskerum. Fyrrummet fungerer som tørrerum af vådt tøj fra udendørsaktiviteterne.

For enderne af hovedgangen er garderober til overtøj; børnenes i østlige hjørne, og omklædning med bad for pædagoger i vestligt hjørne.

I den vestlige fløj ligger skoleafdelingen fordelt på to etager med undtagelse af det fjerneste rum, hvor træningsrummet findes.

~ 20 ~ Relevans

Kælder

1. Sal

1. Sal: Den primære funktion på 1. sal, er beboelse for børnene. Børnene deler værelse to og to, hvor pigeafdelingen er placeret yderst i den østlige fløj, hvilket resulterer i, at pigerne passerer igennem drengenes afdeling på vejen til og fra deres værelser.

Ud over værelserne er hjemmets spillerum placeret i etagens vestlige hjørne. Dette fungerer som mødepunkt på tværs af aldersgrupperne, og er, udover køkken og spiserum, det eneste sted i hovedbygningen, hvor alle børnene samles.

Udendørs og øvrige bygninger: Fra børnenes garderobe kan man gå ud i hjemmets skolegård, som ligger mellem hallen og hovedbygningen og er åben mod hjemmets udendørs områder mod syd.

Mod nord ligger det kreative værksted, samt viceværtens depot og kontor i en sekundær bygning mod nord.

I skoven mod vest ligger hjemmets udekøkken og friluftslejr, hvor der laves bål og øvrige spejderaktiviteter.

~ 21 ~ Relevans

Ankomst hovedindgang

De udendørs sportsarealer

Den indendørs hal, som er i direkte forbindelse med resten af huset

~ 22 ~ Relevans

Julemærkehjemmet Liljeborg Case Study

Julemærkehjemmet Liljeborg ved Roskilde er et nyopført Julemærkehjem, som blev indviet i januar 2018 med åbning i februar. Hjemmet ligger i direkte tilknytning til den herregård, som tidligere havde ejendommen. Denne er blevet istandsat, og tjener nu som Julemærkefondens hovedkvarter.

De begrænsede udearealer resulterer i, udover manglen af nærtliggende natur, en stærk begrænset mulighed for udendørsaktiviteter, da der hverken er offentlige sportspladser eller åbne vidder tilgængelige, med undtagelse af Roskilde Fjord inden for kort afstand.

Hjemmets eksistens blev muliggjort af en donation fra medstifteren af Panduro Smykker, Winnie Liljeborg, i hvis ære hjemmet er navngivet. Julemærkehjemmet var dermed det første nyopførte hjem i 55 år.

Der er derfor et større behov for indendørs sportsarealer, hvorfor at hjemmet har både hal, spinninglokale og træningsrum, hvor andre hjem har tilknyttet egen sportsplads.

Det nybyggede hjem og den eksisterende administrationsbygning, er forbundet af en glaskorridor, der tjener som sluse og fordelingsgang til begge bygningsmasser.

Hjemmets placering er i forhold til de øvrige Julemærkehjem utraditionel, da det er placeret i et tæt bebygget villakvarter, hvilket begrænser adgang til åben natur, som har været essentielt for valget af tidligere placeringer.

Der kan argumenteres for, at dette giver børnene motion i form af nødvendig cyklen til forskellige faciliteter placeret længere væk fra hjemmet.

Hjemmets hovedgeometri udgør et cirkelslag, hvor det indre gårdrum agerer begrænset udendørs lege- og sportsareal, mens alle resterende bygningsfunktioner er placeret inden for bygningens cylindriske rammer. Bygningen bliver derfor en effektiv afskærmning mellem de besøgende børn og omverdenen.

Hjemmets Placering i villakvarteret ær Roskilde Fjord

~ 23 ~ Relevans

Stue

Stueetagen Bygningen er delt op i segmenter, hvor der fra porten i stueetagens sydlige side, og mod urets retning, er de primære fællesfunktioner - sports- og træningsareal med hal, spinninglokale, træningsrum og primært fællesrum, som er markeret med mørkegrøn.

Efterfølgende kommer mindre og sekundære fællesfunktioner som; multimedierum, kreativt værksted, garderober med mere markeret med lysegrøn og lyseblå.

Efter fællesfaciliteterne kommer spisefaciliteterne; køkken, opvaskerum og spisesal markeret med rød.

Endeligt har vi administrationen; med sekretær først for, fungerende som sluse, adgang til forstander og viceforstander på nordlig side af entréen, og pædagog- og lærerværelse på sydlig side markeret med blå.

~ 24 ~ Relevans

1. Sal

1. Sal: På sydlig side har vi skolefløjen - fire klasselokaler med egen forberedelsesstation, lærerværelse, mødelokale og grupperum markeret med lilla.

I nordlig side er beboelsesafdelingen bestående af to-mandsværelser med tilhørende fire badeværelser per ti beboere og fire mindre fællesrum, alle markeret med gul.

Udendørs og øvrige bygninger: Ud over den cirkelformede hovedbygning ligger Julemærkefondens hovedkontor placeret i den tilstødende og istandsatte bygning – denne er ikke gennemgået yderligere.

Gårdrummet består af et gummibelagt legeareal, og på ydersiden er der 2 løbebaner, der følger bygningens cirkelslag.

I forhold til Hobro er dette stærkt begrænsede udendørsfaciliteter, og da der ikke er nærtliggende skov eller boldbaner, bliver meget af den daglige bevægelse nødt til at foregå indendørs.

~ 25 ~ Relevans

~ 26 ~ Relevans

Ideogram Registrering af hverdagen pĂĽ et julemĂŚrkehjem

~ 27 ~ Relevans

Definitionen af hjem - Noam 7ĂĽr

~ 28 ~ Relevans

Hjem Hvad gør et sted til Hjem?

Under besøget på Julemærkehjemmet i Hobro, fortalte viceforstander Klaus Rasmussen om vigtigheden af, at børnene opfatter Julemærkehjemmet som et hjem i de 10 uger, hvor de befinder sig der. ”Hjemfølelse” er et uhåndgribeligt og subjektivt begreb, stærkt baseret på den individuelles erfaringer, holdninger og følelser. Ifølge Klaus Rasmussen har den gamle bygnings ånd stor betydning for børnenes oplevelse af at føle sig hjemme. Noget som Klaus Rasmussen helt personligt mener, at de kommer til at kæmpe med på det nybyggede hjem, Liljeborg i Roskilde.

På baggrund af, at vi begge anser ”hjemfølelse” som en stærk indikator for tryghed, og derfor et vigtigt element for et opholds succes, besluttede vi, at vi blev nødt til at forsøge at definere, hvilke tiltag der skulle til for at kunne skabe ”hjemfølelse” for et bredt klientel med forskellige baggrunde og opfattelse af, hvad ”hjem” er.

Efter en indledningsvis rundspørge blev vi konfronteret med uhåndgribeligheden i spørgsmålet, da resultaterne var ligeså mangfoldige som antallet af udspurgte personer. Overordnet kunne folk deles i tre kategorier - nogle mente deres ejendele, andre deres familie, og de sidste mente fred og ro. Alle var gode svar, men dog ikke særligt fyldestgørende i forhold til at komme nærmere en bred definition.

Den videre søgen ledte os derfor i retning af ph.d.-afhandlingen ”Hjemfølelse” fra 2013 af Carsten Schjøtt Philipsen fra Roskilde Universitet.

I afhandlingen opsætter han tre overordnede måder, hvorpå hjemfølelse kan opstå:

Prægning af omgivelserne til personens behov Der bygges om, og der indrettes med personlige affekter. Dette er måden hvorpå, at personen typisk indtager en ny bolig.

Personens behov tilvænnes omgivelserne Personen tilpasser sine behov efter omgivelserne og de ændrede behov og muligheder skaber hjemfølelse. Dette er måden hvorpå, at personen typisk indtager et hotelværelse.

Eksistentiel forsoning, uafhængigt af omgivelserne Denne situation opstår som afklaring og accept af en situation uden for personens indflydelse.

Dette er måden hvorpå, at personen typisk oplever eksempelvis et fængselsophold eller militærtjeneste.

Efterfølgende foreslår han en ufuldstændig, hierarkisk ligestillet liste af forudsætninger til dannelsen af hjemfølelse hos personen: - Fravær af stress - Reduceret opmærksomhed til omgivelserne - Kontrol over nære omgivelser - Frihed fra andres regler - Anerkendelse af ens tilstedeværelse - Mulighed for tilbagetrækning - Brugen af personlige ting Flere af punkterne er relativt indlysende, og lette at imødekomme, mens andre er mere komplicerede og sværere at inkludere i projektet.

Listen er ikke en hverken komplet-, eller universel afkrydsningsliste, som kan garantere hjemfølelse på det hjem, som vi laver. Det som Carsten Schjøtt Philipsens liste kan er, at håndgribeliggøre hjemfølelsen og etableringen heraf.

~ 29 ~ Relevans

Definitionen af hjem - Emil 10ĂĽr

~ 30 ~ Relevans

Hjemfølelse under værnepligt I fire måneder boede jeg på en 12-mands stue på Varde Kasserne, hvor jeg ikke engang gik i mit eget tøj. Ikke en eneste af forudsætningerne var opfyldt, men alligevel var stuen min base allerede efter den første uge. Hjemfølelsen var til at tage og føle på efter en lang dag med vandren, kravlen og ikke mindst slid og slæb. Det er min teori, at jeg i min underbevidsthed var klar over, at jeg var nødt til at være der, hvilket fik mig igennem den første periode, hvorefter jeg var blevet så vant til stedet, tøjet og de mange mennesker, at jeg lærte at leve med det. - Martin.

Hjemfølelse på efterskole Mit 10. klasseår på Vestbirk Efterskole var skelsættende for min personlige udvikling. Jeg boede på to-mandsværelser med, hvad der hurtigt blev min ”Confidant”. Beboerne i min bygning blev min familie i, hvilken jeg fandt tryghed.

Overordnet set kan efterskolelivet drive mange paralleller til et ophold på Julemærkehjem, da vi alle var underlagte skolens rytme. Vi havde dog fri råderet over, hvordan vores fritid blev brugt, og følelsen af hjem blev skabt igennem det store fællesskab og de tætte venskaber. - Michael.

Hjemfølelse på julemærkehjemmet Et ophold på et julemærkehjem varer 10 uger, hvor børnene bor på tomands-værelser og har deres egne ting med. Børnene spiser sammen, går i sekspersoners-klasser, og bruger fritiden i plenum med spil og sport.

Ved at introducere overblik og overskuelighed i projektets udformning forventer vi, at opstartsperioden, hvor de lærer stedet at kende, vil minimeres mest muligt, hvorefter at vi forventer, at ”Reduceret opmærksomhed til omgivelserne” opfyldes.

Indledningsvist vil de opleve ”Eksistentiel forsoning uafhængigt af omgivelserne”. De skal acceptere situationen, og derved stedet og komme over den første svære tid, som kræver vilje og mod.

Værelserne kommer til at spille en stor rolle i forløsningen af både ”Kontrol over nære omgivelser”, ”Mulighed for tilbagetrækning” og ”Brugen af personlige ting”.

Det er her, at vigtigheden af værelseskammeraten kommer ind. Børnene flytter altid ind med en mere erfaren, jævnaldrende beboer, der støtter og hjælper dem igennem opstartsperioden, og lærer dem stedets regler og rutiner.

Her kan de stille deres affekter fremme og have deres egne hovedpuder og tæpper med. De medbringer eget tøj og har, med undtagelse af deres værelseskammerat, fuld kontrol over hvem, der er til stede. Hvis de får brug for det, kan de trække sig fuldstændig fra fællesskabet.

Efter den indledende periode vil børnene i stedet opleve, at ”Personens behov tilvænnes til omgivelserne”.

Børnene er fritstillede til at indtage deres værelser med hjemlige affekter, og udover spise- og sengetider og skolegang, er de frie til at gøre, hvad de vil på hjemmets område. Det tager dog, som oftest, en kort periode før, at de tager dette til sig.

Nogle af Carsten Schjøtt Philipsens forudsætninger bliver løst af Julemærkehjemmenes tilgang til opholdet, og disse har vi ikke indflydelse på som arkitekter; ”Fravær af stress”, ”Frihed fra andres regler” og ”Anerkendelse af ens tilstedeværelse”.

Ved at tage stilling til de resterende håber vi, at kunne gøre vores del for at skabe hjemfølelse, tryghed og forandring.

Det resterende hjem danner rammerne for, at børnene oplever en flydende overgang mellem de syv forudsætninger for hjemfølelse og ”det større fællesskab”, som naturligt vil opstå, når børn er sammen i en længere periode.

For at opsummere får vi meget af hjemfølelsen foræret fra julemærkehjemmenes program og deres måde at håndtere opholdet på, så det er begrænset, hvad vi som arkitekter har indflydelse på.

De elementer som vi har indflydelse på, er primært baseret i bostrukturen, i hvilken børnene har størst indflydelse, og hvor det handler mest om individet og ikke fællesskabet.

~ 31 ~ Relevans

Programmering

Introduktion Basis for programmering

Hovedkonceptet for julemærkehjemmene, og grundlaget for projektets overordnede program er oplevelsen af et sted til at finde ro og til at indtage. Et sted som man midlertidigt kan kalde hjem uden for hjemmet.

Vores indledende programmeringsanalyser tager udgangspunkt i eksisterende forhold på hjemmene i Hobro og Roskilde. På den måde har vi kunne definere en række rumlige krav til, hvad et hjem menes, at skulle indeholde.

Programmet dikterer et sted, hvor børn på tværs af aldersgrupper og baggrund, kan finde sjæl, tryghed og følelsen af hjem. Et sted med fællesskab, men med muligheden for at trække sig og reflektere.

Programmet er endeligt overordnet baseret, og løbende ændret, på baggrund af vores undersøgelser, casestudies, analyser samt interview med personalet på Julemærkehjemmet i Hobro.

~ 35 ~ Programmering

Fællesareal

Hal

Træningsrum

Game-område

Kreativt Værksted

Musikrum

Administration

Kontorer

Mødelokaler

Pauserum

Garderobe

Kopi og Depot

Soveafdelinger

Fællesareal

Pigeafdeling

Fællesareal

Drengeafdeling

Depot

Undervisning

Lokaler

Samarbejdsrum

Lærerværelse

Kopi og Depot

Toiletter

Spiseområde

Spisesal

Køkken

Grovkøkken

Servering

Opvask

Depot

Lager

Diagram over de tiltænkte funktioner og forbindelser i bygningen

~ 36 ~ Programmering

Rumprogram Bygningens Sammensætning

På baggrund af analyserne af de eksisterende julemærkehjem er følgende udledt: Hjemmet kan overordnet inddeles i 5 hovedområder: - Administration - Fællesområde - Spiseområde - Soveområde - Undervisning I begge tilfælde er administrationen det første, som man ankommer til. Denne fungerer som sluse og entré, så der ved ankomst hurtigt kan blive taget hånd om den besøgende.

En forskel, der blev efterspurgt af viceforstanderen i Hobro, er en direkte tilknytning af mødelokaler, hvilket inkorporeres.

Fællesområderne indeholder i begge tilfælde diverse mindre fællesrum, spillerum samt træningsarealer og hal.

Til forskel er der i Liljeborg et spinninglokale, hvilket vi finder overflødigt, da området byder på rigeligt af andre muligheder for bevægelse.

De mindre fællesrum er i Hobro aldersinddelt, hvor Liljeborg har en åben struktur, der gør at børnene kan være sammen på tværs af aldersgrupperne.

Børnene tager del i madlavningen, og de fremstiller alle tre hovedmåltider i samarbejde med et par fastansatte ansvarlige som en del af opholdets lærdom.

Afdelingen indeholder alle almindelige industrielle faciliteter såsom industrikøkken, grovkøkken og opvask, hvor børnene er med til arbejdet i dem alle.

I begge hjem er soveafdelingerne placeret på 1. sal. Afdelingen skal som sådan ikke være til andet end natligt ophold og mulig tilbagetrækning.

Hobro har valgt at holde fællesrum ude af afdelingen for at sørge for, at børnene opholder sig i det store fællesskab, hvor Liljeborg har valgt at placere sekundære opholdsrum mellem værelserne, hvilket fragmenterer beboerne i mindre grupper.

En nævneværdig forskel er hjemmenes tilgang til badning og toiletfaciliteter. I Hobro har de kønsfordelt fællesbadning og toiletter placeret som bygningen har tilladt - flere med toiletbåse.

Liljeborg derimod har en større mængde baderum, med individuelle faciliteter.

Undervisningen foregår i begge tilfælde i særskilte afdelinger, som aflåses fra resten af bygningens flow, når dagen er forbi.

~ 37 ~ Programmering

BARN

Funktionsfordeling

SOVEAFDELING

FÆLLESAREAL

SPISESAL

VOKSEN

SKOLE

ADMINISTRATION

ALVOR

LEG

Diagramatisering af alder overfor grad af alvor

~ 38 ~ Programmering

OFFENTLIG

Funktionsfordeling

ADMINISTRATION

FÆLLESAREAL

SPISESAL

SKOLE

PRIVAT

SOVEAFDELING

INDIVIDUALITET

FÆLLESSKAB

Diagramatisering af rumlig kvalitet overfor privatliv

~ 39 ~ Programmering

~ 40 ~ Programmering

Skabe blik på Langs

Begrænset synlighed over bakken

Udnytte landskabet

Iscenesætte naturen

Fællesskabet i centrum

Fr ir u m Julemærkehjemmet ved Vejle Fjord Udvalgte grundlæggende koncepter Let overskuelig

Arbejde med hældningen

Plads til diversitet

Opdelt efter funktioner

Etablering af hjemfølelse

~ 41 ~ Programmering

Site Identificering

Introduktion Definition som basis for balg af site og analyser

Det har siden begyndelsen været vores ønske at benytte mødet med naturen som et nøgleelement i projektets udformning.

Umiddelbart anses ”natur” som værende et flygtigt og vagt begreb, som frit fortolkes og defineres, hvorfor vi har lavet en begrebsafklaring: I forbindelse med valg af site anses ”natur” som værende skov, hav, sø, mose og eng - i både kultiveret og ikke-kultiveret udformning. Det eneste krav er, at ”naturen” ikke forefindes i en urbaniseret kontekst.

Med basis i placeringen af de eksisterende hjem faldt valget på Lillebæltsområdet, da et hjem i nærheden af Lillebælt ville udligne den tidligere nævnte ulighed i hjemmenes placering (side 14).

Julemærkehjemmets placering er, som standard, med undtagelse af det nye hjem i Roskilde, placeret naturnært, da beboere og pædagoger opfordres til at bruge kontekstens muligheder og faciliteter til løbe- cykel- eller gåture som en essentiel del af oplevelsen på et julemærkehjem.

Med basis i dette opstilledes følgende indledende krav til vores site: - Naturskønt Visuel forbindelse til natur medfører et utal af helbredsmæssige fordele.

- Kuperet terræn I projektets udformning benyttes både site og bygning som et element i den fysiske motion, da dette indbyder til leg og bevægelse.

- Relativt isoleret Sitet ligges isoleret i forhold til nærliggende by, da vi gerne vil forstærke et indtryk af at være væk fra hverdagen, så der kan fokuseres på opholdet.

- Nærliggende natur/dyreliv/skov Grundet de positive effekter ved ophold i skov og det fri, opstår behovet for nærliggende naturmasse, der giver mulighed for fysisk udfoldelse og muligheden for at gå på opdagelse.

- Nærliggende vandmasse Vi vil ikke udelukke muligheden for at benytte ophold/aktivitet i, og i nærheden af vand, og der opstilles derfor krav om nærliggende vandmasse.

~ 45 ~ Site identificering

Satelitfoto af LillebĂŚltsomrĂĽdet og Vejle Fjord

~ 46 ~ Site identificering

Kontekst Overordnet set

Vi søgte efter kuperede skovområder tæt på hav, fjord eller store søer. En søgen som ledte os til Vejle Fjord og de tilstødende områder, som har en historie for arbejde med bedring af helbred.

Juelsminde, ved fjordens nordlige udmunding, dannede rammen for et af de tidligste julemærkehjem indtil år 1957, hvor Den Kellerske Anstalt ved Brejning overtog driften.

På den nordlige side af fjorden ligger Hotel Vejle Fjord med en historie som “Sanatorium for brystsyge” og nu med funktion som refugium, konferencecenter og rehabiliteringscenter med speciale i genoptræning af hjerneskadede.

På den sydlige side ligger Kellers Park med en historie som institution for udviklingshæmmede under Christian Keller, som er omdannet til delvist refugium og konferencecenter.

Syd for Vejle, med udsigt over byen, ådalen mod vest og fjorden, har Privathospitalet Mølholms Vejle-afdeling, haft til huse siden 1992.

De kuperede skovområder omkring fjorden, danner ofte rammerne for cykel- og motionsløb, og til tider racerløb op ad Munkebjergbakken på den sydlige side, hvor de skovklædte skrænter er en både visuelt flot og udfordrende scene for ophold og bevægelse i naturen.

Hjerteforeningen har desuden et stort antal stier placeret i skovområderne imens der i de senere år er blevet oprettet et voksende antal mountainbike- og rideruter i de skræntende skovområder.

Der blev lagt fokus på fjordens sydlige side grundet den umiddelbare nærhed til både Vejle, Lillebæltsbroerne og derved Fredericia og Fyn. Brejning findes omtrent halvvejs mellem Vejle By og fjordens udmunding, omringet af skove og marker, med høj tilgængelighed i form af egen togperron, en motortrafikvej i umiddelbar nærhed, og med en allerede eksisterende baggrund som vært for helbredende institutioner og en natur- og friluftsefterskole med tilhørende faciliteter, som vores julemærkehjem ville kunne nyde godt af.

~ 47 ~ Site identificering

Baseret på de tidligere nævnte krav, startede projektet ud med at være placeret i en lysning på 13.000m2 i Gauerslund Skov, lidt øst for Brejning by.

Sitet opfyldte alle vores krav, men det viste sig desværre at være en skovbrugslysning, og derfor dømt for tilfældig for projektet, i henhold til konteksten.

~ 48 ~ Site identificering

Lokalområdets natur, mange muligheder og historie gjorde at vi ville fastholde en placering i samme nærområde, men blev nød til at finde et site tættere på byen.

Valget faldt på et stykke markjord nord for Brejning, som skråner ned imod et sumpområde, med en lille bæk, omkranset af skov og få huse, med en smal, annonym vej som adgang.

~ 49 ~ Site identificering

Sitet og den nĂŚre kontekst

~ 50 ~ Site identificering

Site Den nære kontekst

På alle sider er sitet omringet af træer med en undtagelse af en 40 meter bred åbning mod vest, som blotlægger et større vådområde for bunden af den hældning, som udgør sitets vestlige ende.

En smal skovstrækning adskiller sitet fra selve Brejning og giver en enkelt adgangsmulighed via ”Mamrelund”, en sidevej til Chr. Kellersvej, som fortsætter direkte til Brejning Efterskole.

Mod nord åbner landskabet sig i markområder på den anden side af et smalt træbælte, og mod syd og øst, ligger Brejning By. Der er ikke langt til hverken fjorden, byen eller stationen og ej heller de direkte veje mod Vejle eller Fredericia.

I det østlige skovområde forefindes Brejning Efterskoles udearealer med shelters og aktivitetsbaner - en spejderefterskole med fokus på udelivet og oplevelser og derfor en perfekt sparringspartner for hjemmet.

~ 51 ~ Site identificering

~ 52 ~ Site identificering

Panoramaregistrering af sitet

~ 53 ~ Site identificering

Site Mapping

Skov I nærområdet forefindes Gauerslud skov og Gårslev Skov mod sydvest, Strandskov mod nordvest, Sønderskov mod sydvest og en stor mængde skovbevoksede områder i den helt tætte kontekst.

~ 56 ~ Site mapping

Bevægelse i naturen Inden for 2.500m forefindes vandre-, ride- og cykelruter i Gauerslund skov. Inden for gåafstand ligger Brejning Efterskole med tilhørende shelters i den tilstødende skov, samt Brejning skole med sportsanlæg, Gravhøjen ”Trindvold”, Brejning Kirke, Lystbådehavn, Golfklub og Comwell Kellers Park.

~ 57 ~ Site mapping

Nærliggende By Sitet er placeret i udkanten af Brejning By’s infrastruktur med skole, indkøb, sportsfaciliteter, plejehjem for både handicappede og ældre.

~ 58 ~ Site mapping

Veje Det eksisterende vejnet muliggør nem adgang til sitet via villavejen ”Mamrelund”, fra Chr. Kellers Vej, der mod syd fører over Gauerslund til Børkop og mod nord, fører direkte ned til fjorden.

~ 59 ~ Site mapping

Offentlig Transport Inden for 100m findes busstop og inden for 1.000m findes togstation pĂĽ ruten mellem Aarhus og Fredericia, hvorfra der forbindes til resten af Danmark.

~ 60 ~ Site mapping

Fjorden Vejle Fjord findes inden for en gĂĽafstand pĂĽ 1.000m, og inden for 2.000m ligger den nĂŚrmeste badestrand og fra den nyere anlagte lystbĂĽdehavn er der mulighed for vandsportsaktiviteter som kajak- eller kanoture.

~ 61 ~ Site mapping

Søer Området er spækket med et antal mindre ferskvandssøer, hvor adskillelige byder på muligheden for at fiske og betragte et rigt dyreliv.

~ 62 ~ Site mapping

Vandløb Overalt i området findes et væld af små spændende vandløb, som hovedsageligt er afvanding fra marker og skove, men hvor et rigt mikroskopisk dyreliv lever i bedste velgående.

~ 63 ~ Site mapping

Konceptudvikling

Introduktion Basis for den konceptuelle udvikling

Med sitet defineret, og med fokus på Julemærkehjemmenes opbygning og metodik, var grundlaget for projektets konceptuelle udvikling lagt.

Processen indledes med analyserende casestudies af forskellige måder at angribe sitespecifikke udfordringer samt forskellige byggesystemers anvendelse i de givne situationer. På baggrund af dette og undersøgelser af sitets rumlige muligheder, blev projektets placering fastlagt som udgangspunkt.

Viderebearbejdningen fortsættes og specificeres igennem konceptuelle undersøgelser af rum på et overordnet plan og kulminerer i en symbiose mellem kvaliteterne af to udvalgte koncepter.

Dette danner grundlaget for det endelige greb igennem det resterende projekt.

Udviklingen bærer præg af sitets topografiske karakter, løbende småjusteringer af programmet og dettes udfordringer og udvikling på børnenes vilkår.

~ 67 ~ Konceptudvikling

~ 68 ~ Konceptudvikling

Comparative casestudy Bærende konstruktioner

Falling Water, 1935, Frank Lloyd Wright Sir Frank Lloyd Wrights klassikker fra 1935, viser en mangfoldighed af udkragninger. Den er konstruktivt opbygget af en ”solid” kerne, hvorfra der vokser udkragninger i form af diverse terrasser og overdækkener.

Det positive er, at man grundet massiviteten let opnår en højde over landskabet, og at man ved hjælp af udkragningerne muliggør nærkontakt med naturen i ufremkommeligt terræn.

Negativt kræver udkragningerne en eksponentielt voksende tykkelse desto længere den skal udstrække sig.

Villa Savoye, 1931, Le Corbusier Le Corbusier’s klassikker, Villa Savoye’s konstruktive elementer, består af en central stabiliserende kerne, men derudover udelukkende af søjler og skiver. Villaens masse virker svævende oven på de spinkle søjler og indtrykket forstærkes af, at den centrale kerne skjules i de underliggende skygger.

Det positive er, at metoden genererer muligheden for store og åbne rum, da de bærende elementer er tilbagetrukket fra facaderne.

Det negative er, at det er nødvendigt at have et stabiliserende kerne, for at byggeriet ikke vrider sig og vælter. Samtidig kan søjlerne virke obstruerende for det lange blik.

Casa JD, 2009, BAK Architects Casa JD er udført med insitustøbte bærende facader og udspændte tagflader.

Positivt kan man, alt efter dækkonstruktionerne, lave store åbne rum, da væggene virker som stabiliserende og bærende elementer. Indvendigt giver konstruktionen mulighed for, at skabe store åbne og uhindrede rum med overblik og styring af udsyn.

Negativt er det, at de store bærende flader obstruerer udsynet, som udvendigt giver indtrykket af en massivitet, som fylder meget i landskabet.

~ 69 ~ Konceptudvikling

e e

t d t -

~ 70 ~ Konceptudvikling

Comparative casestudy Mødet mellem bygningsmasse og bakke

Maggie’s Oldham, 2017, DRMM Architects Maggie’s Oldham tackler mødet med naturen ved at hæve bygningen på søjler og derved skabe en overdækket have. Dens masse forstærker de tynde søjlers lette udtryk.

Det positive er, at metoden giver os mulighed for at arbejde frit på sitet, uden at skulle tage hensyn til hældninger og koter.

Det negative er, at vi får en hel del overdækkede arealer, hvor planter ikke naturligt vil kunne gro, medmindre bygningsmassen perforeres for at få naturligt lys ned til undersiden.

Therme Vals, 1996, Peter Zumthor Spabadet ”Therme Vals” nedgraver bygningsmassen halvvejs ned i bjergskråningen, og giver et udtryk af at være vokset eller skubbet op af grundfjeldet. Udtrykket bliver kun forstærket af materialiteten af den insitustøbte beton.

Positivt set giver metoden mulighed for at skjule de største rumligheder under overfladen og på den måde skjule bygningens egentlige størrelse.

Negativt set gør det, at man begrænser mulighederne for naturligt lys i rummene, da store dele af ydervæggene tildækkes.

Villa Vals, 2009, CMA & SeARCH Villa Vals er nedgravet fuldstændigt i en bakkeskråning med undtagelse af en tunnelformet hovedindgang og en åben cirkulær terrasse, som anvendes til at bringe lys ind i de tilstødende rum.

På den positive side kan bygningen kamufleres fuldstændig i terrænnet, hvis der forefindendes en skråning som er stejl nok.

Negativt set vil et projekt i vores skala, grundet manglende tilgængelighed af naturligt lys, virke dunkelt medmindre, at det oplyses falskt. Alternativt skulle der anvendes lystunneller, som ydermere ville besværliggøre og fordyre projektet unødigt.

~ 71 ~ Konceptudvikling

~ 72 ~ Konceptudvikling

Comparative casestudy Mødet mellem masse og natur

The Hoke House, 2012, SKYLAB Architecture Måden hvorpå Hoke House forholder sig til den omkringliggende skov, er med en tydelig afstand på alle sider og med store vinduespartier, som iscenesætter de omkringliggende skovområder på en nærmest billedlig måde - som malet på kanvas.

Det positive ved at gribe fat i naturen på denne måde er, at bygningens udformning kan opstå uafhængigt og uhindret af den omkringliggende natur. Udkragninger, overdækninger, terrasser og lignende som vokser ud over selve bygningsmassen, kan let tilblive og coeksistere i området mellem bygning og skov.

Negativt er det, at man ikke føler sig i direkte kontakt med naturen. Træerne og buskene opnår position som noget man beskuer og ikke oplever tæt på kroppen indendørs.

Museum of Forest Finn Culture, 2018, LLJ Architects Et nyligt, og stadig ikke-opført projekt. Projektet består af et museum, placeret centralt i en skov, med træerne voksende helt op til bygningen. Inde i bygningen videreføres ideen om skoven igennem en række søjler - alle placeret uden en indlysende rytme og orden.

Det positive ved metoden er, at træerne kommer helt ind til bygningen, og at søjlerne trækker ”træerne” videre med ind. Placeringen på sitet kan styres fuldstændig, og bygningen kan stadig udformes mere eller mindre frit.

Det negative ved det er ”tilfældigheden” i søjleplaceringen. Det bliver En balancegang mellem at stå i vejen for udsyn eller ikke have søjler nok/være tilfældig nok til at underbygge illusionen.

Casa Franz, 2010, BAK Architects Casa Franz er en sommerresidens i en fyrreskov i Argentina. Det varme vejr har muliggjort uisolerede betonkonstruktioner, der smyger sig, omfavnende omkring de nærliggende træer.

Positivt er dette umiddelbart den ultimative løsning til, at få træerne bragt tæt ind på beskueren. Alt efter hvor og hvordan løsningen udføres kan træerne bringes ind i bygningen.

Det negative er at placeringen af bygningen er predefineret af de voksne træer, og derfor er tvunget til delvist insituarbejde på naturens præmisser.

~ 73 ~ Konceptudvikling

~ 74 ~ Konceptudvikling

Fokusering Udarbejdelse og definering af tematik

Bærende Facader For at kunne opnå et overordnet homogent udtryk med udfordringen fra forskellige rumstørrelser og behov for lysindfald, vedtog vi, at bærende facader ville være den bedste løsning for projektet, da søjler og bærende indervægge ville virke forstyrrende for det lange blik og besværliggøre internt flow.

Udsynet til naturen har igennem hele processen været et nøgleelement, i hvilken forbindelse udtrykket af de massive facader, ville kunne blive en vigtig facilitator.

Igennem perforeringen af de bærende elementer kan disse bidrage som ledere af blikket og iscenesættere af naturen. Dog kan elementes massivitet virke forstyrrende for sitets landskabelige kvaliteter.

Delvist nedgravet Delvist nedgravede bygningsmasser giver muligheden for at udnytte terrænnet til at gemme programmets større rumligheder og tekniske rum ved mindre udgravninger i terrænet. Her ville en fuldt ud- eller nedgravet bygning resultere i enorme terrænreguleringer og udfordringer i forhold til naturligt lys.

En hævet bygning ville give begrænset adgang til terræn og natur, samt tilføje unødvendigt ekstra højde til bygningen.

En flydende opløst grænse, og bevægelse mellem ude og inde, har været essentiel i udviklingen af projektets program og udformning, da naturen skal virke tiltrækkende og let tilgængelig. På den måde inviteres både børn og voksne til at udnytte dens muligheder for bevægelse og leg.

Afstand til naturen En afstand gør at børnene drages udenfor for at kunne undersøge naturen, hvor alternativerne iscenesætter naturen som noget man kan opleve indefra og et element helt tæt på. Søjler ville spille en vigtig rolle for opfattelsen af rummet, hvilket strider imod vores vision om åbne rum og uforstyrret blik.

De bærende facader drager blikretningerne med åbne rumligheder og uforstyrret synsfelt, for på den måde at fokusere det lange blik til de omkringliggende skovområder. Kombineret med en afstand til naturen skabes et grænseland mellem skov og bygningsmasse til udendørs bevægelse, hvor børnene stadig kan være i kontakt med det resterende fællesskab og hjemmets trygge grænser.

Bygningen underlægges samtidig kun sig selv, og dikteres ikke af de nærliggende træmasser, men står i stedet som et enestående element, som bringer fokus på den uforstyrrede natur igennem kontrast.

~ 75 ~ Konceptudvikling

Blikket på langs, fra indgangen og ud mod det åbne vådområde i den modsatte ende

Sitet inddelt i topografiske kvaliteter; det kuperede område og det relativt flade område

Udvidelser og indsnævringer på sitet

~ 76 ~ Konceptudvikling

Sitets kvaliteter Undersøgelser baseret på Rum

De indledningsvise undersøgelser af sitet udførtes for at kortlægge de tilstedeværende muligheder den omkringliggende natur kunne bidrage med.

Det har fra start været visionen, at bygningen skulle drage blikket med skarpe linjer og gennemsigtighed. Den primære blikakse blev derfor rettet fra adgangen til sitet mod åbningen i det lavereliggende landskab mod vest for på den måde at iscenesætte omgivelserne.

Tværgående fastlægges en bevægelsesakse, da indsnævringerne mellem de tilstødende skovbryn giver muligheden for, at gribe skovområderne, og trække børnene udenfor.

Grundet disse undersøgelser fastslog vi en placering centraliseret omkring det lange blik og bakkeskråningen for bedre at kunne udnytte hældningen i den daglige bevægelse og benytte udsigten optimalt.

Kontekstsnit mod nord på langs af site.

~ 77 ~ Konceptudvikling

Adgangsvejen til sitet, som er en mindre skovvej, med direkte forbindelse til byen

~ 78 ~ Konceptudvikling

En smal åbning i skovbrynet åbner op for adgang til sitets fulde størelse

~ 79 ~ Konceptudvikling

Bygningen gemt bag bakken

Bygningen gemt bag bakken, men adgangsvej via udgravet rampe

Kun entreen er synlig, som pejlemærke for de besøgende

Entré og øvrige bygningsmasse langt fremme på sitet

~ 80 ~ Konceptudvikling

Placering på Site Indtryk ved ankomst

I forbindelse med projektets påvirkning af nærområdet, har der været en del diskussion omkring placeringen på grunden, og hvordan man ankommer til hjemmet.

Valget faldt på den overvejende skjulte løsning, som, ved ankomst, ville få bygningen til at synes mindre og reducere den samlede bygningsmasses indtryk.

Helhedsvisionen for ankomsten er at skabe en situation, hvor hjemmet ikke tager magten fra sitet, men i størst mulig omfang indordner sig under naturens tilstedeværende eksistens.

Denne løsning muliggør udnyttelse af bakkens potentiale som skjul af højdekrævende funktioner - som eksempelvis hallens højde på 8 meter - ved en placering længere nede af bakken, således at de ikke dominerer sitet.

De tre undersøgelser valget faldt imellem var: - En placering helt fremme ved ankomsten til site - En placering startende på bakketoppen med den primære bygningsmasse i skjult bag bakketoppen.

- En placering på bakkeskråningen - helt i skjul bag bakketoppen

En placering centreret omkring mødet mellem hældningen og det fladere terræn resulterer i, at størstedelen af projektet placeres på skråningen.

Det resulterer i en daglig bevægelse op og ned af skråningen.

Det endelige valg af placering muliggjorde de videre formstudier af det overordnede greb. En længere proces end først antaget.

~ 81 ~ Konceptudvikling

Rektangulært/aflangt

Trekantet

Kvadratisk

Multisidet

Cirkulært

Korslagt Formundersøgelser af en række regulære former

~ 82 ~ Konceptudvikling

Formstudier Forsøg med overordnede former

Separeret rektangulær

Irregulært

Grupperet

Fragmenteret

Landskabstrodsende

Landskabs følgende Formundersøgelser af en række mere irregulære former

~ 83 ~ Konceptudvikling

Indledende rumlighedsskitse

~ 84 ~ Konceptudvikling

Uddybelse af kvaliteter

Rektangulært/aflangt

Landskabs følgende

Positivt: - Gode sigtelinjer ift. det lange blik - Let overskuelig - Lineær - Komprimeret - Gode interne forbindelser og synergi mellem funktioner - Stærk kontrast til kontekst - Centerliggende flow

Positivt: - Minimal synlighed i terræn - Hierarkisk underliggende ift. konteksten - Let adgang til flow både internt og ekstern ift bygningsmassen - Bygningen tillader maksimalt antal rumligheder med det lange blik - Lettere af skjule bygningsmasse bag bakken

Negativt: - Stor samlet bygningsmasse - Stor massivitet - Alle funktioner skal relateres til de overordnede dimensioner - Stærk kontrast til terræn - Stor bygningshøjde i nederste del - Store facader og gavle - Stor mængde spildt rumlighed i højden

Negativt: - Bekostelig konstruktion pga. udgravning - Uoverskuelig wayfinding - Besværlig internt flow med store mængder trapper - Ensidigt lysindfald - Stor brug af lysskakte

~ 85 ~ Konceptudvikling

Stenstykker gennembryder bakkeskrĂĽningen og stĂĽr i stĂŚrk kontrast til den omkringliggende natur

~ 86 ~ Konceptudvikling

Præcisering af overordnet koncept

Nedtrapning for at mindske skala til børnehøjde

Blikakse

Bevægelsesakse

Udvikling og integrering af koncepter

~ 87 ~ Konceptudvikling

~ 88 ~ Konceptudvikling

Indledende form Enkeltlænget tilgang

Indledningsvist var ideen et lineært, overskueligt og tilgængeligt koncept, startende som en rektangulær masse, med et indre der fulgte landskabet, der skar sig igennem terrænet, og lagde fokus på den omkringliggende natur igennem kontrast.

Bygningen holdt afstand til den omkringliggende natur, men iscenesatte den så de besøgende kunne beskue naturen, og derved drages og inviteres ud i den.

Fordele: -Lige bevægelsflow fra A-B -Nem wayfinding -Overskuelig -Nemt at styre blik langs akser -Flydende overgang fra introvert til ekstrovert

Ulemper: -Lang rumlighed med langt mellem funktioner -Passér igennem funktioner for at nå mål -Udsættes for stor højdeforskel -Boligerne kommer til at tilføre en massivitet grundet det store antal rum.

-Medmindre en underinddeling af bygningen forekommer, vil der opstå støjgener

~ 89 ~ Konceptudvikling

~ 90 ~ Konceptudvikling

Efterfølgende form Tolænget tilgang

Løbende igennem udviklingsprocessen indså vi, at det første design blev for massivt og lineært. Den stærke kontrast til det omkringliggende terræn, blev for markant og gjorde intet godt for bygningen.

Den videre udvikling ledte til, at bygningen knækkedes til en opdelt struktur med børnenes område på den ene side, og de voksnes område modsat, med de fælles funktioner liggende som samlingspunkt centralt imellem de to fløje.

Dette resulterede i, at man konstant kunne have et blik og kontakt på tværs af funktionerne. Om man befandt sig i køkkenet, til undervisning eller i fællesrummet, var kontakten vedligeholdt.

Formgivningen inviterede til brugen af det indre rum, og naturen blev noget man opsøgte for at komme i kontakt med.

Fordele: -Centralt placerede fællesfunktioner -Blik på tværs binder funktioner visuelt sammen.

-Nem wayfinding -Flere udkigsakser

Ulemper: -Boligerne kommer til at tilføre en massivitet grundet det høje antal.

-Individualitet og fællesskab er flydende opdelt

~ 91 ~ Konceptudvikling

~ 92 ~ Konceptudvikling

Endelig form Trelænget tilgang

Videreudviklingen af forrige koncept kom til mellemkritikken, hvor konceptet mødte skarp kritik og blev sammenlignet med kontorbyggeri med lange gange, en stor samlet masse og naturen som et fjernt element.

Vi besluttede os derfor for at viderebearbejde den overordnede form - denne gang med boligsituationen som et selvstændigt element, for på den måde at sprede masserne ud over et større areal. Den spredte, lavere masse gav os bedre mulighed for at mindske kontrasten mellem bygning og landskab.

Hovedmassen vedholdte fokus på fællesskabet som centralt element med visuel kontakt mellem funktionerne.

På den måde skabes en samhørighed imellem rumlighederne, stadig med fordelen af det centraliserede fællesskab, og en udblødning til individualitet i fløjene og ned til individet i boligen.

Fordele: -Fællesfunktionerne kommer til at ligge centralt -Blik på tværs binder funktionerne visuelt sammen -Nem wayfinding -Flere udkigsakser -Bygningen kommer individuelt til at virke mindre, da den spredes over et større område -Individualitet og fællesskab er stærkt opdelt -Boliger er ikke længere direkte forbundet med hovedbygningen

Ulemper: -Projektet spredes over et større område -Boliger er ikke længere direkte forbundet med hovedbygningen

~ 93 ~ Konceptudvikling

Fællesskab Individualitet

Individualitet Bevægelse på tværs af hovedbygningen

Værelse

Værelse Fællesområde Diagram som viser den gradvise nedbrydning af fællesskabet, i bygningens tværgående retning

Voksen

Barn

gelse Bevæ

gen ygnin vedb o h f ngs a på la

Administration

Spise/undervisningsområde

Fællesområde Diagram som viser den etagemæssige opdeling mellem voksne og børn

Singularitet Stort fællesskab

Mindre fællesskab Singularitet

Mindre fællesskab

Det korte blik

Det lange blik

Mindre fællesskab

Værelsesfløj

Hovedbygning Diagram som viser overgangen fra overordnet fællesskab, til singularitet

~ 94 ~ Konceptudvikling

Endelige hovedgreb Overordnede retningslinjer

BevĂŚgelse og blik i endeligt koncept

~ 95 ~ Konceptudvikling

Pauserum

Kontorer

Garderobe

Administration

Kopi og Depot

Lager

Musikrum

Køkken

Grovkøkken

Spiseområde

Servering

Kreativt Værksted

Mødelokaler

Opvask

Fællesareal

Game-område

Depot

Fællesareal

Samarbejdsrum Hal

Pigeafdeling

Soveafdelinger

Depot

Drengeafdeling

Træningsrum

Fællesareal

Kopi og Depot

Undervisning

Toiletter

Lokaler

Lærerværelse

Endeligt overordnet rumdiagram

~ 96 ~ Konceptudvikling

Rumskema Tiltænkte rum og faciliteter

Administration Sekretærkontor og entré Kopirum og Depot Ledelseskontorer Mødelokaler Toilet (Handicap) Garderobe / omklædning (Ansatte) Rengøring

18m2 5m2 30m2 43m2 17m2 12m2 5m2

1stk 1stk 2stk 2stk 1stk 1stk 1stk

43m2 7m2 70m2 69m2 24m2 13m2

1stk 1stk 5stk 1stk 2stk 2stk

99m2 22m2 22m2 12m2 10m2 16m2 6m2 4m2

1stk 1stk 1stk 1stk 1stk 1stk 1stk 1stk

32m2 29m2 212m2 15m2 210m2 61m2 37m2

1stk 1stk 1stk 2stk 3stk 1stk 5stk

36m2 6m2 6m2 31m2

4stk 1stk 3stk 1stk

6m2 43m2 5m2 334m2 26m2 78m2 19m2

3stk 3stk 1stk 11stk 2stk 1stk 1stk

Skoleafdeling Pauserum Kopirum og Depot Undervisningslokale Gruppearbejdsområde Pædagog- og læreromklædning Toilet

Spiseafdeling Spisesal Køkken Grovkøkken Serveringsområde Opvaskerum Køkkendepot Lager til spisesal Rengøring

Fællesafdeling Kreativt værksted Musik Gymnastiksal Depot Fællesområde Træningsrum Toilet

Beboelsesafdeling - 6 stk Værelse Badeværelse Toiletter Gang

Øvrigt Elevator (Antal uafhængig af antal rum) Teknik (El / Ventilation / Diverse) Udendørs toilet Gangarealer Rengøring og tørrerum Overdækkede udendørsarealer Servicemedarbejderkontor / værksted

1967m2

Total

~ 97 ~ Konceptudvikling

Tektonik

Introduktion Byggetekniske udfordringer ved store spænd

Løbende igennem processen har projektets tektoniske virkemidler været diskuteret, grundet programmatiske overvejelser og konceptuelle undersøgelser.

Vi fastlagde os på, at tage tektonisk udgangspunkt i vores centrale fællesrum og hal grundet deres spænd på 10m uden mulighed for mellemliggende understøtninger.

Overordnet set består byggesystemet af et søjlebjælke system, med søjler indstøbt i bærende bagvægge som skaber en skivevirkning når samlet.

På søjlerne hviler kompositbjælker til det store spænd, og imellem disse hviler udstøbte huldæk.

Omkring disse systemer monteres de resterende konstruktioner.

~ 101 ~ Te k t o n i k

Sedumopbygning

Hårdt isoleringslag med tagpap

Bærende betonlag med huldæk og kompositbjælker

Føringer

Afslutning med gips og trælameller

~ 102 ~ Te k t o n i k

Tage

Tagkonstruktionen dækkes af sedum - både for klimaet og for at bringe naturen ind til bygningen, da vi kig ud over tagene.

Dernæst kommer et isolerende lag bestående af op til 250mm isolering med hældning.

Ovenstående ligger af på en bærende tagkonstruktion bestående af huldæk på kompositbjælker spændt mellem vores bærende elementer og efterfølgende udstøbt.

Under dette nedhænges loftskonstruktionen bestående af trælameller på gips, hvilket skaber plads til eventuelle føringer mellem loft og dæk.

~ 103 ~ Te k t o n i k

Kombineret let/tung ydervæg Variabelt isoleringslag med føringsveje Bærende indervæg med indstøbte søjler Pudset og malet overflade

~ 104 ~ Te k t o n i k

Facader

De bærende facader består af en bærende betonbagvæg med indstøbte søjler, hvor disse er nødvendige.

Bag dette monteres et hårdt isoleringslag fra fabrikken på de steder, hvor væggen fungerer som klimaskærm. Alternativt ligger et lag blød isolering i en skeletkonstruktion de steder, hvor væggen fungerer som indervæg. Skeletkonstruktionen gør plads til eventuelle installationer.

På indervægkonstruktionen påmonteres gips på krydsfinér, og på ydervægskonstruktionerne in-situ støbes ydervæggen med bræddeforskalling.

Vinduer og døre monteres 100mm fra overflade af bærende bagvæg, for at forstærke udtrykket af en perforeret flade på den modsatte side.

Eventuelle andre udsparinger, eksempelvis akustiske vægelementer, vil kunne placeres i betonbagvæggen der armeringsforstærkes.

~ 105 ~ Te k t o n i k

Kombineret let/tung ydervæg Variabelt isoleringslag med føringsveje Bærende indervæg med indstøbte søjler Pudset og malet overflade

~ 106 ~ Te k t o n i k

Gavle

Gavlene består af glaspartier for at muliggøre et langt blik. I enkelte tilfælde, er glasset erstattet med udfyldningselementer, som indpasses i glaspartiets overliggende system.

Bag udfyldningerne opbygges en skeletkonstruktion i passende tykkelse, og der monteres gips på krydsfinér som afslutning.

~ 107 ~ Te k t o n i k

Rumligheder

Introduktion Materialemæssige undersøgelser og overvejelser

Som en undersøgelse af mulige materialer er projektet løbende blevet vurderet og revurderet på baggrund af diskussioner - både internt og eksternt - om materialernes egenskaber (taktilitet, akustik osv.).

Samtalerne har resulteret i en endelig pointgivning* af en række mulige materialer som vi har kunnet forestille os som værende brugbare i forbindelse med projektets udformning og udtryk. Pointgivningen er foregået på en skala fra 1-5 og de opsatte egenskaber er som følgende: Bestandighed: Vedligehold: Tilpasningsmuligheder: Æstetik: Taktilitet: Børnevenlighed:

Holdbarhed i forhold til slitage og skader Lethedsgrad i forhold til rengøring, reparation og løbende vedligehold Fleksibilitet i forbindelse med montage og elementstørrelser Æstetik i forhold til muligheder og fleksibilitet Berøringsmæssig kvalitet og indbydenhed Materialeegenskaber i forhold til børnepræget byggeri

Analysen er indledningsvist opbygget som en sammenligning inden for emnerne; gulvoverflader, vægoverflader og loftsoverflader, som afsluttes med en udvælgelse af materialer baseret på de fem hovedområder og to sekundære områder; administration, undervisningsafdeling, spiseafdeling, fællesafdeling og boligafdeling, samt serviceområder og udendørs overflader. *Pointgivningen er baseret på vores egne subjektive meninger og holdninger, bygget på erfaringer fra tidliger projekter, uddannelser og løbende diskussioner.

~ 111 ~ Rumligheder

Gips, spartlet og malet

Listeloft

Beton

Troldtekt

Lamelering

Akustikgips, malet

~ 112 ~ Rumligheder

Loftsoverflader Finish og egenskaber

Beskrivelse: Det glatte loft får rum til at virke større, mens det er relativt skrøbeligt over for mærker og skidt. Grundet et stort udvalg af pladestørrelser og samlingsmuligheder har det en høj fleksibilitet, og er for mange lig med den moderne standard. Installationer kan ikke skjules i overfladen, som er akustisk dårlig.

Egenskaber: • Bestandighed • Vedligehold • Tilpasningsmuligheder • Æstetik • Taktilitet • Børnevenlighed

3 3 4 3 3 3

Beskrivelse: Listeloftet er yderst hjemligt - en klassisk favorit i mange ældre hjem. Den kræver en del vedligehold i form af efterbehandling, og tager i mange tilfælde let imod misfarvninger og snavs. Reparation er besværligt, og installationer kan ikke skjules.

Egenskaber: • Bestandighed • Vedligehold • Tilpasningsmuligheder • Æstetik • Taktilitet • Børnevenlighed

3 2 2 3 3 3

Beskrivelse: Betonlofter er med den hårde overflade meget bestandigt, men akustisk dårligt, og kan, alt efter overfladebehandling, være vedligeholdelsesfrit. Både føringer og installationer er tvunget til synlig montage på undersiden, men kan, som selvbærende element, give ekstra lofthøjde.

Egenskaber: • Bestandighed • Vedligehold • Tilpasningsmuligheder • Æstetik • Taktilitet • Børnevenlighed

5 4 5 3 2 3

Beskrivelse: Troldtekt er et yderst porøst materiale, som højner materialets akustiske egenskaber, men gør det skrøbeligt nok til at drysse ved slag. Det er let at reparere, da enkelte plader kan udskiftes, og det kræver ikke rengøring eller maling. Grundet spil i overfladen, skjules føringer lettere.

Egenskaber: • Bestandighed • Vedligehold • Tilpasningsmuligheder • Æstetik • Taktilitet • Børnevenlighed

2 5 3 3 2 2

Beskrivelse: Trælameller har stærke akustisk dæmpende egenskaber, og er et taktilt indbydende materiale, som ofte forbindes med varme og hjemlighed. Det kan alt efter overfladebehandling være modtageligt for skidt og snavs, mens installationer kan camoufleres af lamellernes dybde.

Egenskaber: • Bestandighed • Vedligehold • Tilpasningsmuligheder • Æstetik • Taktilitet • Børnevenlighed

4 4 3 4 4 3

Beskrivelse: De perforerede akustikplader giver stor mulighed for leg med mønstre, men giver finish-mæssige udfordringer ved montage. Vedligehold kan over tid fylde hullerne og svække de akustiske egenskaber. Ellers har det specifikationer som et almindeligt gipsloft.

Egenskaber: • Bestandighed • Vedligehold • Tilpasningsmuligheder • Æstetik • Taktilitet • Børnevenlighed

2 2 2 4 3 2

~ 113 ~ Rumligheder

Vandskurring

Lamelering

Savsmuldstapet, malet

GlasvĂŚv, malet

Filt, malet

Klinker

~ 114 ~ Rumligheder

Væ g o v e r f l a d e r Finish og egenskaber

Beskrivelse: Vandskurring er en overflade, som er fleksibel i efterbehandling, såvel som æstetisk udførelse. Den kan være indfarvet, eller males efterfølgende, alt efter behov. Alt efter udførelse kan finish variere fra helt fin til grov. Den er bestandig og let at reparere ved skade.

Egenskaber: • Bestandighed • Vedligehold • Tilpasningsmuligheder • Æstetik • Taktilitet • Børnevenlighed

4 3 4 4 2 3

Beskrivelse: Trælameller har stærke akustisk dæmpende egenskaber, og er et taktilt indbydende materiale, som ofte forbindes med varme og hjemlighed. Det kan alt efter overfladebehandling være modtageligt for skidt, snavs og slag, mens installationer kan camoufleres af lamellernes dybde.

Egenskaber: • Bestandighed • Vedligehold • Tilpasningsmuligheder • Æstetik • Taktilitet • Børnevenlighed

3 3 3 4 4 4

Beskrivelse: Savsmuldstapet er meget hjemligt, men er et relativt skrøbeligt materiale, som alt efter malingen kan være modtageligt for urenheder, og kan være svært at rengøre, grundet den ujævne overflade. Da teksturen er tilfældig, kan samlinger og reperationer udføres tilnærmelsesvist usynligt.

Egenskaber: • Bestandighed • Vedligehold • Tilpasningsmuligheder • Æstetik • Taktilitet • Børnevenlighed

2 3 3 2 3 4

Beskrivelse: Glasvæv er i udgangspunktet et stærkt materiale hvorfor, at det ofte anvendes i institutioner. Det er svært at udføre usynlige reparationer ved skader, som ofte kan forekomme med legende børn. Som andre tapettyper kan det være besværligt at gøre rent grundet strukturen.

Egenskaber: • Bestandighed • Vedligehold • Tilpasningsmuligheder • Æstetik • Taktilitet • Børnevenlighed

3 2 2 2 3 4

Beskrivelse: Filt er et materiale, som er æstetisk flot, men som kan være utroligt skrøbeligt alt efter de underliggende materialer. Den homogene og glatte overflade gør, at filtvæggen er let at gøre rent, og samtidig gør det svært for snavs at sætte sig fast. Det er et materiale, som kan udstråle varme og hjemlighed.

Egenskaber: • Bestandighed • Vedligehold • Tilpasningsmuligheder • Æstetik • Taktilitet • Børnevenlighed

3 3 4 4 3 3

Beskrivelse: Klinker kan ved deres alsidighed i størrelse og materialitet bruges i en bred mængde af situationer, men grundet hårdheden af materialet, og materialets taktile kølighed, er det et materiale, som er bedst egnet til områder med stor slitage og et krav om høj bestandighed.

Egenskaber: • Bestandighed • Vedligehold • Tilpasningsmuligheder • Æstetik • Taktilitet • Børnevenlighed

5 4 4 4 1 1

~ 115 ~ Rumligheder

Epoxy

Poleret beton

Vinyl / Linoleum

TrĂŚgulv

Klinker

TĂŚppe

~ 116 ~ Rumligheder

Gulvoverflader Finish og egenskaber

Beskrivelse: Epoxy er et alsidigt og holdbart materiale, som er fleksibelt, både i konstruktion og finish. Det er let at gøre rent, da den lukkede overflade ikke lader skidt og snavs sætte sig fast. Det er ikke specielt taktilt indbydende, da det kan virke koldt, og er meget præget af det underlæggende materiale.

Egenskaber: • Bestandighed • Vedligehold • Tilpasningsmuligheder • Æstetik • Taktilitet • Børnevenlighed

5 5 5 4 2 4

Beskrivelse: Poleret beton er et hårdt materiale med en åben overflade, som gør det modtageligt over for urenheder, hvilket det hurtigt bærer præg af. Det er dog et yderst fleksibelt materiale, som kan akkomodere de fleste behov og bruges i et bredt spektrum af situationer.

Egenskaber: • Bestandighed • Vedligehold • Tilpasningsmuligheder • Æstetik • Taktilitet • Børnevenlighed

5 3 5 4 2 1

Beskrivelse: Vinyl og linoleum er bløde materialer med mange af de samme egenskaber. De er rengøringsvenlige, og kan udstråle en vis varme, men associeres ofte med institutionsbrug. Materialet har høj fleksibilitet, men er æstetisk påvirket af de synlige samlinger.

Egenskaber: • Bestandighed • Vedligehold • Tilpasningsmuligheder • Æstetik • Taktilitet • Børnevenlighed

3 4 4 2 3 4

Beskrivelse: Trægulv udstråler varme, og er i mange situationer hjemligt og indbydende. Desværre er det et blødt materiale, som let ødelægges ved forkert brug. Det er alsidigt og kan tilpasses de fleste rum, men er begrænset af behovet for overfladebehandling og behovet for samlinger.

Egenskaber: • Bestandighed • Vedligehold • Tilpasningsmuligheder • Æstetik • Taktilitet • Børnevenlighed

2 2 4 5 4 4

Beskrivelse: Klinker kan ved deres alsidighed i størrelse og materialitet bruges i en bred mængde af situationer, men grundet hårdheden af materialet, og materialets taktile kølighed, er det et materiale, som er bedst egnet til områder med stor slitage og et krav om høj bestandighed.

Egenskaber: • Bestandighed • Vedligehold • Tilpasningsmuligheder • Æstetik • Taktilitet • Børnevenlighed

5 4 4 4 1 1

Beskrivelse: Gulvtæppet er præget af hjemlighed og varme, og visse typer kan virke indbydende til fysisk interaktion, mens det er yderst modtageligt for skidt og snavs, samt generer støv i rummet. Tæppet ville lide under den stærke slitage, som børn i leg kan generere.

Egenskaber: • Bestandighed • Vedligehold • Tilpasningsmuligheder • Æstetik • Taktilitet • Børnevenlighed

1 2 4 3 4 4

~ 117 ~ Rumligheder

Loftsoverflade

VĂŚgoverflader

Gulvoverflade

~ 118 ~ Rumligheder

Fællesområde

I fællesområdet er det visionen, at der skal være plads, højt til loftet og mulighed for en bred vifte af forskellige aktiviteter.

Fællesområdet består af blandt andet hallen, game-rum og træningsfaciliteter, og det skal være lyse og luftige rum.

Gulvene varierer alt efter rummenes funktion, men er hovedsageligt udført i grønt epoxy for en slidstærk overflade, med undtagelse af hallen, som udføres i lakeret træ for en blødere flade i forbindelse med sport.

Den grønne kulør er valgt udfra et ønske om at differenciere de forskelllige områder.

Støjniveauet godt kan være et problem, så lofterne udføres i lyse trælameller med mellemrum, for at så meget lyd som muligt kan absorberes. Lofterne giver os samtidig mulighed for at skjule installationer over loftet.

I forbindelse med de store fællesområder, findes den centrale siddetrappe. Denne fungerer som mødepunkt og åbent auditorie og er udført i poleret beton.

Væggene står primært vandskurret i gennemfarvet off-white for at give lysspil i løbet af dagen.

Endevæggene er i stedet beklædt med trælameller i samme metode og materialitet som lofterne.

I de store rumligheder kan støj opleves og der installeres derfor ydermere akustikpaneler i udsparinger i væggene i samme udtryk som lamellofterne.

~ 119 ~ Rumligheder

Loftsoverflade

VĂŚgoverflader

Gulvoverflade

~ 120 ~ Rumligheder

Undervisningsområde

I forbindelse med undervisningen lægges der fokus på et roligt og mere seriøst miljø nødvendigt for koncentration og fordybelse, således, at børnene får så meget som muligt ud af deres relativt begrænsede antal skoletimer.

Gruppearbejdsrummet er placeret under glasloft, og vil igennem dagen få masser af naturligt lys.

Væggene udføres primært i off-white vandskurring med enkelte indbyggede akustiske elementer i trælameller for at minimere rumklang.

Området indeholder 5 klasselokaler og et tilstødende gruppearbejdsrum som kan benyttes igennem hele dagen.

Gulvene udføres i lilla epoxy for en holdbar og slidstærk overflade.

Lofterne udføres som i fællesområderne med lyse trælameller, for deres akustiske egenskaber.

Den lilla kulør er valgt udfra et ønske om at differenciere de forskelllige områder.

~ 121 ~ Rumligheder

Loftsoverflade

VĂŚgoverflader

Gulvoverflade

~ 122 ~ Rumligheder

Administrationsområde

Administrationen er den mere alvorlige del af bygningen, hvor førstehåndsindtrykket etableres for både børnene og andre besøgende.

Kontorerne kan være bemandet fuldtid af de ansatte og der er derfor fokus på godt arbejdsklima.

Lofterne er udført i trælameller, for deres akusiske egenskaber og deres varme glød. De åbne rumligheder er udført med glaslofter.

Væggene udføres hovedsageligt i off-white, gennemfarvet vandskurring, med glas ud til gangen, for en mere transparent fornemmelse i kontorer og mødelokaler og en mulighed for mere naturligt lys til kontorerne.

Gulvene er beklædt med blå epoxy i gangarealer og mødelokaler, hvor der i kontorerne er en lys grå epoxybelægning.

Den blå kulør er valgt udfra et ønske om at differenciere de forskelllige områder.

~ 123 ~ Rumligheder

Loftsoverflade

VĂŚgoverflader

Gulvoverflade

~ 124 ~ Rumligheder

Spiseområde

I spiseområdet, er det meningen, at børnene og de voksne skal opholde sig under spisning, men fungere igennem hele dage som centrum for al bevægelse igennem bygningen. Området kan indgå som en del af fællesområdet, efter behov.

Da rummet ligger i som en dobbelthøj rumlighed beklædes lofterne med trælameller for at mindske rumklang.

I de store rumligheder kan støj opleves og der installeres derfor ydermere akustikpaneler i udsparinger i væggene, i samme udtryk som lamellofterne.

Gulvfladerne er udført i den samme type epoxy-finish, som resten af hjemmet, dog farvet rød, som er valgt udfra et ønske om at differenciere de forskelllige områder.

Væggene udføres hovedsageligt i off-white, gennemfarvet vandskurring, men væggen mellem køkken og spisesal, og derved ind i bakken, er beklædt med den samme type lyse trælameller, som er anvendt på loftet.

~ 125 ~ Rumligheder

Loftsoverflade

VĂŚgoverflader

Gulvoverflade

~ 126 ~ Rumligheder

Boligområde

Børnenes værelser er deres private kvarterer, og det er her de har mulighed for, at præge deres omgivelser med billeder, en plante, og deres øvrige ting og sager. Det er her de kan trække sig tilbage, og eventuelt fordybe sig i en bog, skrive et brev, eller hvad de nu har lyst til.

Lofthøjden er 2300mm, og den lavere lofthøjde møder børnenes skala nærmere end de øvrige rumligheder gør.

Grundet den lavere lofthøjde, er lofterne udført i spartlede gipsplader i modsætning til resten af hjemmet da lamellofter er for voldsom til den mindre rumstørrelse.

Væggene udføres hovedsageligt i hvidmalet filt da væggene kommer tættere på kroppen og derfor udføres i et varmere materiale.

For at styrke muligheden for at skabe hjemfølelse igennem prægning af omgivelserne beklædes væggene over sengene med kork, for bedre at kunne ophænge billeder og andre hjemlige affekter.

Gulvene er beklædt med gul epoxy i gangene, som er valgt udfra et ønske om at differenciere de forskelllige områder, mens gulvene på værelserne er belagt med gulvtæppe, for at øge komforten.

~ 127 ~ Rumligheder

Loftsoverflade

VĂŚgoverflader

Gulvoverflade

~ 128 ~ Rumligheder

Serviceområder

Serviceområderne omfatter køkken, baderum og toiletter, som kræver konstant rengøring, hvorfor materialer og finish skal være modstandsdygtigt for hårdt brug, slitage og stærk rengøring.

Væggene er i køkkenet og de tilhørende områder vandskurret i offwhite, med en høj glans, som let kan gøres rent. I baderummene og andre stænkzoner, er der grå fliser på væggene.

I køkkenet er lofterne udført i malet beton, dels for at give ekstra loftshøjde og for at imødekomme risikoen for at det bliver fedtet af stegeos osv.

Gulvene er ligeledes tænkt som rengøringsvenlige, hvorfor de i køkkenet er dækket med en lys grå epoxyoverflade, af samme type som i resten af hjemmet. I baderum og på toiletter, er der grå skridsikre klinker.

Lofterne i baderum og toiletter er udført i spartlede gipsplader.

I installationsrum står alle overflader i rå beton, med gulvet belagt med epoxy.

~ 129 ~ Rumligheder

Tagflader

Vægflader

Trædeflader

~ 130 ~ Rumligheder

Udendørs

Udendørsarealerne er tænkt som værende nærmest vedligeholdelsesfrie, og ikke mindst holdbare, da både børnenes leg og vejrliget kan være hårdt ved installationerne.

Belægningerne holdes simple, med asfalt på parkeringspladsen og indkørslen. Langs indkørslen anlægges der armeret græs for yderligere parkeringsmulighed ved behov.

Tagfladerne udføres med nedsænkede sedumbede, for at mindske bygninges udtryk i plan, og skabe en grøn udsigtsflade fra de øverste etager.

Det armerede græs udgør ligeledes brandvej, som løber syd om bygningen.

Ydervæggene på bygningen er udført i in-situ beton, støbt på brædder, noget som giver en rå og særdeles stærk overflade, samt en god klatreflade for efeu, så bygningens kontrast udvaskes med årene.

Stierne belægges med perlegrus, med undtagelse af dem som ligger op ad bygningerne. Disse stier er støbt i kostet, skridsikkert beton, opdelt med dilatationsfuger.

~ 131 ~ Rumligheder

Afslutning

Refleksion Endelige tanker

Med projektet forsøger vi, igennem bygningens arkitektur, opbygning og især dens placering i og prægning af landskabet, at skabe et frirum for en gruppe hårdt prøvede børn og unge, hvor de har mulighed for, at få omlagt grundlaget for en positiv forandring i deres liv.

Bygningen er udformet til at favne et bredt spektrum af situationer som børnene kan have brug for, for at vokse - fra trygheden på værelserne, over sportsaktiviteter i større hold og kreative udfoldelser til et vedligehold af deres undervisning - alt på børnenes vilkår.

Igennem bygningens interne flow og sammensætning skabes rammerne for at børnene kan opsøge fællesskab eller individualitet på deres premisser og således styrke hinanden ligemeget hvad børnene har brug for - på tværs af aldersgrupperne.

Vi har haft fokus på at børnenes daglige gang og bevægelse rundt i bygningen er en del af træningen og motion vil kunne foregå såvel inde som ude, noget sitets topografi har inspireret til og hjulpet med, i form af trapper og øvrige faciliteter, som er stærkt prægede af skråningen og de udfordringer som den medfører.

Visionen har været, at børnene her skal kunne føle sig hjemme, skal kunne være sig selv uden at tænke over det, og få nyt mod på et liv, som for de fleste af dem har været præget af modstand.

At bygge til udsatte børn og unge, har været en spændende, men udfordringsrig oplevelse, hvor empati og forståelse for deres situation og daglige kampe, har været et vigtigt værktøj for udvikling og design af projektet.

~ 135 ~ Afslutning

Research- og litteraturliste

Casestudies: Julemærkehjem: Fjordmark: Hobro: Kildemose: Liljeborg: Skælskør:

https://www.julemaerket.dk/734/julemaerkehjemmet-fjordmark https://www.julemaerket.dk/745/julemaerkehjemmet-hobro https://www.julemaerket.dk/744/julemaerkehjemmet-kildemose https://www.julemaerket.dk/747/julemaerkehjemmet-liljeborg https://www.julemaerket.dk/746/julemaerkehjemmet-skaelskoer

Øvrige: Casa Franz, 2010, BAK Architects http://www.besoniasalmeida.com/en/portfolio/franz-house/ Casa JD, 2009, BAK Architects http://www.besoniasalmeida.com/en/portfolio/jd-house/ Falling Water, 1935, Frank Lloyd Wright https://www.archdaily.com/60022/ad-classics-fallingwater-frank-lloyd-wright Maggie’s Oldham, 2017, dRMM Architects https://www.archdaily.com/874795/maggies-oldham-drmm Museum of Forest Finn Culture, 2018, LLJ Architects http://www.kjellandersjoberg.se/en/projects/project/museum-of-forest-finn-culture/ The Hoke House, 2012, SKYLAB Architecture http://www.skylabarchitecture.com/work/hoke-house/ Therme Vals, 1996, Peter Zumthor https://www.archdaily.com/13358/the-therme-vals Villa Savoye, 1931, Le Corbusier https://www.archdaily.com/84524/ad-classics-villa-savoye-le-corbusier Villa Vals, 2009, CMA & SeARCH https://www.archdaily.com/43187/villa-vals-search-cma

Afhandlinger: Philipsen, C. S. (2013). Hjemfølelse. Roskilde: Roskilde Universitet. (30. Aug. 2018) https://forskning.ruc.dk/files/48636479/ph.d_Carten_Schj_tt_Phillipsen_.pdf

Artikler: www.julemaerket.dk: Historie om Julemærkehjemmene: https://www.julemaerket.dk/706/historien Julemærkehjemmenes dagligdag: https://www.julemaerket.dk/742/vores-arbejde Informationer om de enkelte hjem: https://www.julemaerket.dk/704/julemaerkehjem

~ 136 ~ Afslutning

Curriculum Vitae

Studio 2A - Building Design, Efterår 2017 Opgave: Swimming By The Docks - Svømmebad ved Havnehusene på Aarhus Havn Aarhus Arkitektskole - AARCH Vejleder: Lars Frank Nielsen Michael Nykjær Andersen

Martin Waltersdorph Nielsen

Studio 2A - Building Design, Forår 2017 Opgave: Healing with Nature Rehabilitering for soldater med PTSD Aarhus Arkitektskole - AARCH Vejleder: Carolina Dayer Studentermedhjælper, Efterår 2016 Opgave: *Banebro og Gymnasium, Viborg AQUA globe, Skanderborg IBA Erhvervsakademi, Kolding CUBO Arkitekter, Aarhus

Studio 2A - Building Design, Forår 2017 Opgave: Seasons Path Pavillioner til naturlig nydelse, Barrit Aarhus Arkitektskole - AARCH Vejleder: Carolina Dayer Studio 2A - Building Design, Efterår 2016 Opgave: Center for Generations Recreational Center for Old and Young, Porto Aarhus Arkitektskole - AARCH Vejleder: Carolina Dayer, Thomas Lee, Heidi Merild

*Som projekterende konstruktør Studentermedhjælper, Forår 2016 Opgave: Banebro og Gymnasium, Viborg Nyborg Slot, Nyborg VUC Storstrøm, Næstved CUBO Arkitekter, Aarhus

~ 137 ~ Afslutning

Martin Waltersdorph Nielsen & Michael NykjĂŚr Andersen Studienummer: 2013120 & 2012214 Afgang Sommer 2018