LYSLYD

LYSLYD

2008-2010

KØBENHAVNS INTERNATIONALE TEATER

20987 lys-bog_omslag.indd 1 OmslagKKart lys-lyd.indd 5

I KRYDSFELTET MELLEM KUNST, BYUDVIKLING & INNOVATION

Et by- og erhvervsudviklingsprojekt i samarbejde mellem 10 kommuner i Region Hovedstaden, Region Sjælland samt 6 øvrige partnere

LYS LYD I KRYDSFELTET MELLEM KUNST BYUDVIKLING & INNOVATION

20/01/11 10.00 04/01/11 21:37:16

I KRYDSFELTET MELLEM KUNST BYUDVIKLING & INNOVATION

LYSLYD

I KRYDSFELTET MELLEM KUNST BYUDVIKLING & INNOVATION

LYSLYD

Et by- og erhvervsudviklingsprojekt i samarbejde mellem 10 kommuner i Region Hovedstaden, Region Sjælland samt 6 øvrige partnere

2008-2010 4

5

EXPANDED SPACE • Mader Stublic Wiermann. Videoprojektion på Dong Energy, Avedøre Holme, december 2009 6

7

INDHOLD 8

INTRODUKTION

Af Trevor Davies, byplanlægger, kunstnerisk leder af Københavns Internationale Teater og projektleder for LYSLYD 15

FAKTA OM LYSLYD TIDSLINJE OVER PROJEKTETS AKTIVITETER

21

Oversigt over Byrumsprojekter (2009 OG 2010)

46

DET GODE LIV I BYEN

Af Mia Fihl Jeppesen, kulturkonsulent i Albertslund Kommune og ekstern lektor ved Københavns Universitet 48

DET BLØDE MENNESKE OG DEN SKÆVE ABE

Af Peter Schultz Jørgensen, byplanlægger, konsulent og skribent inden for kultur og byudvikling 54

SAMARBEJDE MED LOKALE AKTØRER – MOBILISERING AF LOKALE KRÆFTER

Af Birgitte Kortegaard, landskabsarkitekt og projektchef i Haraldsgadekvarterets Områdeløft under Københavns Kommune 60

NYE BYRUM SKABER FORANDRING FOR MENNESKER

Af Karen Toftegaard, kulturformidler og kulturel iværksætter 64

BYRUMSRÅDGIVNING I ET HELHEDSORIENTERET PERSPEKTIV

Af Helle Juul, arkitekt og medejer af JUUL | FROST Arkitekter 76

BYRUMSPROJEKTER – I SAMTALE MED 6 KUNSTNERE

Tamar Frank, Jes Vagnby, Armsrock, Claus Handberg Christensen, Softhook Design og Groupedunes 120

LYS OG LYD I DANMARK – ET MARKED I STOR VÆKST

Af Lone Nyhuus, freelancejournalist og PR-koordinator på erhvervsdelen af LYSLYD 134

LYSLYD – NEXT STEP I ØRESTAD

Af Erik Skibsted Hey, Kultur Planner i By & Havn 141

RESURSEPERSONER i lyslyd projektet DVD med byrumsprojekter

8

INTRODUKTION Af Trevor Davies, byplanlægger, kunstnerisk leder af Københavns Internationale Teater og projektleder på LYSLYD

Projekt LYSLYD blev søsat i et samarbejde mellem Københavns Internationale Teater, 10 kommuner og en række øvrige samarbejdspartnere.

LYSLYD var et hybridprojekt, som placerede sig i krydsfeltet mellem by- og erhvervsudvikling med byrummet som omdrejningspunkt – et projekt, der med nytænkning i centrum rummede en ny generation af mere komplekse og tværfaglige projekter.

Byrummet er om noget blevet den centrale platform for byudvikling, både som symbol, som ’performativt’ byrum og som idéudviklingsrum.

Med afsæt i dette multifacetterede byrum var det projektets opgave at forholde sig til en række aktører med forskellige tankesæt: Kunstnere, arkitekter, planlæggere, kreative virksomheder og virksomhedspraksis’er med henblik på at afdække mulige synergifelter, hvor netop denne forskellighed kunne generere basis for innovative løsninger. Projektet var med andre ord en søgen efter nye strategier, hvor flere af tidens dagsordener kunne forenes og sammentænkes.

Begrebet ’oplevelsessamfund’ skal ses i dette lys. Oplevelsessamfundet har i høj grad sat events og kulturprojekter ind i en klarere ramme, både en økonomisk og en begrebslig. Man erkender kreativitetens og oplevelsens økonomiske betydning, både som rendyrkede fænomener og som værditilføjelse til eksisterende produkter og aktiviteter inden for hele erhvervssektoren. Begge aspekter, både den rendyrkede oplevelse og værdiudvikling af produkter, har en betydelig størrelse i samfundsøkonomien og i vores samfundsforståelse.

Parallelt med udviklingen af oplevelsessamfund­ et sker der en vigtig tænkning omkring byudvik10

ling, hvor man tager afsæt i det offentlige rum og byrummet i erkendelse af, at byerne både skal tiltrække borgere, virksomheder og investeringer for at kunne udvikle sig.

Begge tankegange forudsætter, at man ophæver den traditionelle tænkning, der i mange årtier har præget den dominerende forvaltningsstruktur i kommunernes administration og planlægning.

Denne nye byudviklingstænkning forudsætter, at man nedtoner det faglige syn, der fastholder byen som en fast og funktionel størrelse, og i stedet anskuer byen som en mere flydende kulturel størrelse med udgangspunkt i sociale sammenhænge og i stedets betydning.

Denne udviklingsmetode kaldes kulturplanlægning og praktiseres i stigende grad både nationalt og internationalt. Specielt det sidste årti har kulturplanlægning vundet stigende indpas i offentlige planlægningskredse, hvor man søger et alternativ til den traditionelle planlægning, der på mange måder er ude af trit med tidens komplekse tænkning.

Eksempler på kulturplanlægning ses i kommuner, hvor bl.a. kultur- og planlægningsforvaltninger integreres i udviklingsprojekter, og i form af områdefornyelsesprojekter, hvor der nedsættes selvstændige projektsekretariater med tværfaglige kompetencer inden for by- og kulturudvikling.

Projekt LYSLYD har anvendt denne udviklingsmetode som værktøj, både i forhold til læringsforløbene med workshops, seminarer og rådgivning og i forhold til de 24 midlertidige byrumsprojekter, som blev realiseret i august 2009 og februar 2010 i LYSLYD’s partnerkommuner.

VINTERLYS • Jesper Kongshaug. Projektion på kran, Helsingør Havn, februar 2010 11

LYSLYD i en kulturel og udviklingspolitisk ramme

LYSLYD er helt konkret et forsøg på at teste, om det er muligt at arbejde med et projekt, der ikke alene forbinder flere strategiske ønsker, men også er et bud på eventdrevne kreative udviklingsforløb.

Med udgangspunkt i kulturplanlægning har Dorte Skot-Hansen, leder af Center for Kulturpolitiske Studier ved IVA/Det Informationsvidenskabelige Akademi (tidl. Danmarks Biblioteksskole) formuleret en ny kulturpolitisk ramme omkring fire rationaler, som karakteriseres med fire E’er.

.. ..

nlightenment – omfatter lærings-, E ­dannelses- og reflektionsaspektet Empowerment – omfatter den kultu relle sammenhængskraft og evnen til at forbedre de individuelle og kollektive livsvilkår Entertainment – omfatter forlystelser,

underholdning og byliv Economic Impact – forholder sig til de erhvervsmæssige effekter med turisme, kulturelle industrier og disses effekt i forhold til byens image og tiltrækningskraft.

Et andet aspekt af LYSLYD har været kommunernes søgen efter nye drivkræfter for vækst.

Bogen Experience City. DK fra 2008 af Gitte Malling, Hans Kiib og Ole B. Jensen, Aalborg Universitet, er baseret på en undersøgelse af netop kulturdrevne udviklingsprojekter i Danmark. De konstaterer, at 64 % af danske kommuner i de seneste 10 år har arbejdet henimod at samle forskellige funktioner som kultur, erhverv, uddannelse og kompetenceudvikling under samme tag. 40 % har arbejdet med tværgående projekter, 40 % har arbejdet med det, man kalder ’performative byrum’, heraf kan 77 % betegnes som sanse- og oplevelsesrum.

Mange af disse projekter er gennemført med en dagsorden om at skabe sociale, mere trygge rammer, give steder en mere tydelig identitet og signalere en levende bymidte.

12

De færreste af disse projekter medtager dog erhvervsudvikling eller kompetenceudvikling.

RATIONALE I KULTURPOLITIK

Mange kommuner arbejder med events som væsentlige profileringsprojekter og som afsæt for at generere økonomisk vækst både gennem flere besøgende og ved at øge tiltrækningseffekten på længere sigt.

ENLIGHTENMENT Insight Knowledge Education RefleCtion

Ser man LYSLYD i denne sammenhæng, kan man betegne det som et andengenerations ’oplevelsesbaseret projekt’, hvor læring er et integreret led i hele forløbet, og hvor sigtet er at give deltagere nye kompetencer og erfaringer gennem et praktisk forløb. Herved opstår der et dynamisk samspil mellem vidensindsamling, projektudvikling, realisering af projekter og refleksion.

Læringsforløb gennem workshops, seminarer og rådgivningsforløb

En del af projektets aktiviteter var tilrettelagt som læringsforløb for projektets partnere gennem 1 workshops, 2 seminarer og 3 individuelle rådgivningsforløb med fokus på projektets tre hovedspor: byrum, formidling og erhverv.

EMPOWERMENT Leisure Play Fun Recreation

CULTURAL POLICIES OF CITIES

ECONOMIC IMPACT Image Tourisme Recruitment Job-creation

1 Workshops var primært møntet på projektets partnere med det formål at skabe en fælles referenceramme inden for de tre hovedspor. Byrumsworkshops satte spørgsmålstegn ved demokratiske byrum samt brug af nye medier, der er med til at ophæve de fysiske grænser mellem det private og det offentlige rum.

Entertainment Leisure Play Fun Recreation

Formidlingsworkshops tog udgangspunkt i intern og ekstern kommunikation af events som udviklingsbaserede strategier, og de mere erhvervsrettede workshops havde fokus på netværkspartnere og klyngefacilitering af virksomheder i lys- og lyd branchen.

2 Seminarerne var tilrettelagt som milepæle og var møntet på en bredere deltagerkreds, som gennem hele projektet var med til at etablere netværkspartnere. Der var fokus dels på kunstnere, arkitekter, designere, institutioner og festivaler, som arbejder med lys og lyd i det offentlige rum,

Rationaler i kulturel byudvikling (Dorte Skot-Hansen 2005) 13

og dels på det tværfaglige samarbejde i kommuner og koblinger mellem kultur, erhverv og byrum.

Oplægsholderne var en blanding af danske og udenlandske forskere, arkitekter, byplanlæggere, embedsmænd, kunstnere, designere og producenter. De forskellige cases fungerede som inspiration for nye strategier og metoder inden for byplanlægning med kunst, kultur, erhvervspartnere og forskning som de primære drivkræfter.

3 De individuelle rådgivningsforløb var tilrettelagt og arrangeret af Juul | Frost Arkitekter v/ Helle Juul og konsulent Flemming Madsen fra Kultur & Kommunikation.

Herlev, Gribskov, Frederiksberg og Albertslund Kommune deltog i byrumsrådgivningsforløb med fokus på de enkelte kommuners strategier.

Der var tale om forløb, hvor kommunernes medarbejdere sammen – på tværs af forvaltningerne – perspektiverede visionerne for det enkelte byrum eller for strategiske greb, som kunne bruges i fremtidig planlægning. Dette resulterede i mere åbne workshopforløb, hvor kommunerne inviterede en bredere kreds af lokale aktører med til debat om udvikling af et specifikt område.

Roskilde, Helsingør og Gribskov Kommune deltog i rådgivningsforløb om erhvervsfremme, hvor klyngefacilitering, netværksopbygning og styrkelse af samarbejdet mellem kommune og kreative erhverv var på dagsordenen.

De enkelte rådgivningsforløb har resulteret i langsigtede planer og strategier, som er blevet indarbejdet i eksisterende eller nye handleplaner inden for de enkelte områder og indsatser (se tidslinie s.16).

Byrumsprojekter

Byrummet er blevet en central faktor i samfundet. Det er her, et steds identitet vindes eller tabes, når byrummet som socialt rum skal tiltrække besøgende og lokale. Det er her, vi enten spiller bold, udstiller eller downloader information om de omkringliggende bygninger og mindesmær14

ker. Byens sociale rum er storbyens lunge såvel som pusterum og legeplads.

Udgangspunktet for de midlertidige byrums­ projekter var at anvende 24 forskellige byrum i partnerkommunerne som prototyper på offentlige rum. Der er blevet arbejdet med offentlige og halvt offentlige rum som industrielle områder, pladser, torve, veje, hospitaler, kanaler, stisystemer, stationsbygninger, havne, tunneller, nybyggede boligområder, biblioteker, husgavle, busholdepladser og parker.

Med henblik på at identificere både byrum og de kunstnere, der skulle arbejde med byrumsprojekt­ erne, blev processen kickstartet under Metropolis LIGHT SOUND seminar1 i juli 2008 i København.

50 nationale og internationale kunstnere, designere og arkitekter, alle med erfaring inden for lys og lyd, blev inviteret til at besøge ca. 30 udvalgte byrum i de deltagende kommuner. Kommunerne præsenterede byrummene og gav en introduktion til de udfordringer og igangværende strategier, der blev arbejdet med.

De inviterede kunstnere deltog i en uges workshop, hvor de besøgte samtlige kommuner og deres udvalgte byrum. Som afslutning på workshoppen blev projektskitserne præsenteret for kommunerne.

Efterfølgende blev der afholdt residencies, hvor kunstnerne, designerne og arkitekterne kunne videreudvikle de projekter, som resulterede i de i alt 24 byrumsprojekter, som blev afholdt i august 2009 og februar 2010.

Kreative erhverv

Tilgangen til det erhvervsmæssige var todelt. På mikroniveau tog den afsæt i de enkelte byrumsprojekter, hvor der var behov for at involvere producenter af lys/lyd udstyr til at løse specifikke opgaver. Udgangspunktet her var konsekvent at samarbejde med lokale leverandører af viden og teknik og med lokale tekniske skoler og andre virksomheder, som kunne have interesse i at følge projektet på nær hånd.

På makroniveau blev der gennemført en omfattende kortlægning af hele lysbranchen i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Kortlægningen blev gennemført af konsulent Flemming Madsen fra Kultur & Kommunikation i samråd med en erhvervsfølgegruppe med repræsentanter fra kommuner og lysbranchen, både fra forskningsverdenen, erhvervslivet og uddannelsessektoren.

Denne kortlægning resulterede i etableringen af et netværk Innovationsnetværk for Dansk Lys med et budget på 28 mio. kr. Heraf blev de 14 mio. kr. bevilget af Forsknings- og Innovations­ styrelsen i foråret 2010.

Resultatet blev en kortlægning, som – udover at fremlægge fakta om aktører inden for lysbranchen – præsenterede en række anbefalinger til, hvordan regionerne, kommunerne og erhverv sammen kan styrke branchen og skabe forudsætninger for, at virksomhederne i fremtiden kan bidrage til, at Danmark kan blive blandt de førende nationer inden for lys på et globalt plan.

Styring, organisation og økonomi

Projekt LYSLYD var organiseret med en styregruppe, repræsenteret ved projektets partnere, og et projektsekretariat ledet af Københavns Internationale Teater.

Styregruppen fungerede både som projektudviklings- og beslutningsforum. Dette resulterede i en aktiv styregruppe, hvor de enkelte partnere havde mulighed for at præge aktiviteterne og projektets fremdrift gennem delevalueringer, og hvor de angivne mål, strategier og metoder blev målt i forhold til, hvad der reelt set var realiseret. Til dette formål var der tilknyttet en ekstern evaluator, som løbende kunne rådgive og vejlede styregruppen. Denne procesorienterede evaluering bidrog til, at aktiviteter og initiativer løbende kunne justeres efter behov.

Projektets partnere repræsenterede forskellige faglige kompetencer som kommunale kulturmedarbejdere, byplanlæggere, erhvervskonsulenter og private virksomheder inden for arkitektur, lys og lyd. Det tværfaglige forum medvirkede til, at projektets aktiviteter og mål blev vurderet

“Cultural resources are the raw materials of the city and its value base; its assets replacing coal, steel or gold. Creativity is the method of exploiting these resources and helping them grow.

The key problem was not how to identify them, but how to limit the imagination, as the possibilities were endless. The task of urban planners is to recognize, manage and exploit these resources responsibly. Culture, therefore, should shape the technicalities of urban planning rather than be seen as a marginal add-on to be considered once the important planning questions like housing, transport and land-use have been dealt with. By contrast a culturally informed perspective should condition how planning as well as economic development or social affairs should be addressed.”2 15

ud fra forskellige perspektiver, ønsker og behov.

Frederiksberg Kommune havde formandskabet for styregruppen og indgik i et tæt samarbejde med projektsekretariatet i forhold til planlægning og styring af projektet.

Københavns Internationale Teater fungerede som projektsekretariat og var ansvarlig for tilrettelæggelsen af projektets aktiviteter og økonomi. Københavns Internationale Teater fungerede ligeledes som faglig sparringspartner i forhold til udvælgelse, produktion og realisering af byrumsprojekterne i 2009 og 2010.

LYSLYD’s samlede økonomi var på 22.070.050 kr., fordelt over projektets to perioder: Forberedelsesfasen (juni 2008 - februar 2009) og hovedfasen (april 2009 - september 2010).

Fakta om Lyslyd Forberedelsesfasen

Juni 2008 - februar 2009 Hovedfasen

April 2009 - september 2010

Partnere (kommuner og øvrige)

Albertslund, Hvidovre, Herlev, Høje-Taastrup, Frederiksberg, Helsingør, Gribskov, Roskilde, Køge og Haraldsgadekvarterets områdeløft (Københavns Kommune), By & Havn, Juul | Frost Arkitekter, Wonderful Copenhagen, lysfirmaet Seelite, lydfirmaet MOTO og Københavns Internationale Teater Formand for styregruppen

Frederiksberg Kommune Projektledelse

NOTER 1. METROPOLIS er en festival for urban kunst og performance - en tværkunstnerisk biennale med byen som omdrejnings­ punkt. Metropolis arrangeres af Københavns Internationale Teater og er et 10-årigt initiativ (2007-2017) med en biennale med offentlige arrangementer og events i de ulige år og et laboratory med seminarer og workshops i de lige år.

2. Charles Landry: The Creative City, a Toolkit for Urban Innovators, London 2000, s. 7

Københavns Internationale Teater Hovedaktiviteter

25 kunstnerresidencies 24 byrumsprojekter 5 seminarer / konferencer 13 workshops Kortlægning af lys- og lydsektorerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland Byrums- og erhvervsfremmerådgivning for partnerkommunerne

Økonomi

Samlet 22.070.050 kr.

Forberedelsesfasen (4.380.050 kr.)

Partnernes egenfinansiering: 1.240.000 kr.

Region Hovedstaden: 740.000 kr.

Region Sjælland: 105.000 kr.

Realdania: 105.025 kr.

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling: 2.190.025 kr.

Hovedfasen (17.690.000 kr.)

Partnernes egenfinansiering: 2.057.500 kr.

Partnernes kontantbidrag: 2.937.500 kr.

Fonde: 850.000 kr.

Region Hovedstaden: 2.500.000 kr.

Region Sjælland: 500.000 kr.

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling: 8.845.000 kr.

16

17

FORBEREDELSESFASEN JUNI 2008 – FEBRUAR 2009

WORKSHOP Kultur & Erhverv 12. september 2008 Kulturhuset Islands Brygge 49 deltagere

SEMINAR Metropolis LIGHTSOUND 30. juni – 1. juli 2008 Kulturkajen Docken 139 deltagere

juni

juli

august

september

STUDIETUR Media Facades Festival 15. – 19. oktober 2008 Berlin 6 deltagere

oktober

november

SEMINAR Koblinger i LYSLYD – Kultur, Erhverv og Byplan 10. december 2008 IDA Mødecenter 117 deltagere

december

WORKSHOP Web 2.0 – sociale medier og interne kommunikationsplatforme 23. januar 2009 Frederiksberg Mødecenter 14 deltagere

januar

februar

ANSØGNING TIL HOVEDFASEN: OKTOBER 2008 – FEBRUAR 2009 KUNSTNERRESIDENCIES: OKTOBER-NOVEMBER 2008

JANUAR - FEBRUAR 2009

FAGGRUPPEMØDER – BYRUM OG ERHVERV: JULI 2008 – FEBRUAR 2009

WORKSHOP Site besøg for LYSLYD kunstnerne i partnerkommunernes byrum 2. – 11. juli 2008 26 deltagere

18

WORKSHOP Kommunikation & Marketing 23. september 2008 Forbrændingen, Albertslund 26 deltagere

WORKSHOP Find fem fejl – kan vi sætte byrummets kvaliteter på formel?

14. november 2008 Kulturhuset Islands Brygge 25 deltagere

19

HOVEDFASEN APRIL 2009 – SEPTEMBER 2010 STUDIETUR Introduktion til og fremvis­ning af 3D Morrow SoundCube 11. – 15. juli 2009 New York 2 deltagere

PRESSELANCERING 12. JUNI 2009 LANCERING AF LYSLYD WORKSHOP

Styrkelse af vilkår for kreative erhverv i kommunerne 12. juni 2009 Haraldsgade Kvarterløft 22 deltagere

maj

juni

WORKSHOP

WORKSHOP

Vækst gennem klynger 25. juni 2009 Væksthus København 56 deltagere

juli

8. – 30. AUG. 2009 aug 12 BYRUMSPROJEKTER

Byudvikling mellem flere fagligheder 22. september 2009 Herlev Medborgerhus 25 deltagere

sept

okt

STUDIETUR Besøg på Fête des lumières 5. – 8. december 2009 Lyon, Frankrig 14 deltagere

13. NOV.– 18. DEC. 2009 nov 2 BYRUMSPROJEKTER

dec

jan

10.– 28. FEB. 2010 feb 10 BYRUMSPROJEKTER

marts

april

maj

juni

juli

aug

sept

NETVÆRKSOPBYGNING OG KORTLÆGNING: MAJ 2009 – JANUAR 2010 RÅDGIVNING: MAJ 2009 – SEPTEMBER 2010 FAGGRUPPEMØDER: JUNI 2008 – SEPTEMBER 2010 KOMMUNIKATION OG PR: APRIL – AUGUST 2009

WORKSHOP

Byrum som demokratiske rum 27. maj 2009 Kulturhuset Islands Brygge 26 deltagere

OKTOBER 2009 – MARTS 2010

WORKSHOP

Byrum og de nye teknologier 25. august 2009 Musicon, Roskilde 23 deltagere

SEMINAR

From Cross-sectoral Methods for Planning and Collaboration to User-driven Innovation in Municipalities 13. – 14. august 2009

WORKSHOP

Bæredygtighed og kreativitet 8. oktober 2009 Møstings Hus 17 deltagere

WORKSHOP

Produktionsworkshop – fra idé til realisering 4. december 2009 By & Havn 15 deltagere

MAJ – SEPTEMBER 2010

WORKSHOP

Netværksbaserede events, konceptudvikling og markedsføring 6. januar 2010 Wonderful Copenhagen 26 deltagere

SEMINAR

WORKSHOP Byrummet i et nyt lys 24. marts 2010 Haraldsgade Kvarterløft 75 deltagere

Byrummet – Kreativt X-felt mellem teknologi, oplevelse og udvikling 11. – 12. februar 2010 Mogens Dahl Koncertsal 151 deltagere

SEMINAR

Fremtidens Byrum – matchmaking og seminar 24. juni 2010 Dansehallerne 195 deltagere

Pakhus 11 49 deltagere

20

21

OVERSIGT OVER BYRUMSPROJEKTER (2009 og 2010)

22

23

AUGUST 2009

ALBERTSLUND LANGS KANALEN I CENTRUM

Tamar Frank (NL) REFLEKSIONER 11. august – 6. september 2009

24

Albertslund er en gennemplanlagt modernistisk by fra 60’erne med den bløde og hårde trafik adskilt i to fysiske niveauer. Tamar Frank tog udgangspunkt i kommunens nye belysningsstrategi om en mere økonomisk, social og klima­ mæssigt bæredygtig belysning i det offentlige rum og udarbejdede tre lysinstallationer med LED lys langs kanalen, der omkranser den centrale del af bymidten. Formålet var at tilføre de ende­løse passager gennem tunneller en identitet som oriente­ringspunkt for de forbipasserende og samtidig skabe en mere organisk oplevelse af byrummet.

En oppustelig lyslabyrint dannede rammen om et foranderligt og magisk landskab, hvor publikum bevægede sig gennem snirklede gange. Dagslyset strømmede gennem den farvede plastflade, der skabte et magisk sansende univers som kommentar til den moderne fysiske arkitektur i området.

En workshop med unge lydkunstnere, som havde til formål at eksperimentere med lyd i arkitektur, resulterede i et nyt lydværk til labyrinten.

BY & HAVN ørestad byparken

Architects of Air (UK) AMOCOCO 22. – 30. august 2009

I samarbejde med Grundejerforeningen Ørestad City

25

FREDERIKSBERG

søndermarks-kvarteret Blast Theory (UK) rider spoke 12. – 16. august 2009

Den internationalt anerkendte gruppe Blast Theory gæstede Søndermarkskvarteret med deres interaktive performance Rider Spoke. Rider Spoke udfordrede begrebet ’pervasive gaming’, hvor spillet ikke er begrænset af fysiske rammer, men spreder sig ud gennem forskellige medier og fysiske rum. Deltagerne blev sendt på cykel ud i byrummet. Med en computer påmonteret cykelstyret og en stemme i høretelefonen blev cyklisten guidet ud for at ”gemme” personlige historier på hemmelige og uopdagede steder samt finde de øvrige deltageres historier.

Charlie Morrow producerede en rejse gennem tid og sted i 3D lyd – historiske fortællinger om naturen, slotte og ruiner fra dengang de var rammen om kongernes jagter, fester, bryllupper og krige. En genfortælling af Gribskovs kulturarv fortolket i et mobilt 3D lyd set-up, som i august og september 2009 turnerede rundt til bl.a. Esrum Kloster, Toldkammeret i Helsingør, Jægerspris Slot, Nakkehoved Fyr, Øregaard Museum, Bispegården i Roskilde, Gilleleje Kulturnat m.fl.

GRIBSKOV

esrum kloster m.fl.

Charlie Morrow (US) kongelig lydkunst 20. august – 18. september 2009

I samarbejde med AM Mastering v/Henrik Ammitsbøl, Kasper Bregenborg Productions, Kulturskolen Gribskov og Chokoladeværkstedet Jota A/S

I samarbejde med Områdefornyelsen i Søndermarken med støtte fra Frederiksberg Fonden og Nordea-fonden

26

27

HARALDSGADEKVARTERET (KBH) VANDRINGER GENNEM KVARTERET Undervejs (dk) Kulturens puls 16. – 30. august 2009

28

Frihed og kulturelt frirum var omdrejningspunktet for lydperformancen Kulturens Puls, der førte publikum ud i forskellige byrum i Haraldsgadekvarteret. Performances udspillede sig på veje, i baggårde og i boligblokke, og en guide førte publikum gennem det mangfoldige kvarter med historier og scenarier fra lokalområdet. En lydskulptur med beboernes egne fortællinger og holdninger til begrebet frihed markerede den plads, hvor den kommende metrostation skal placeres som et centralt bindeled til bydelen.

Live Art Installations (LAI) og kunstskibet Illutron gæstede Helsingør Havn med lys, lyd og performances på vand. I tæt samarbejde med lokale kreative kræfter, bl.a. Musikhuset Elværket, blev der åbnet op for nye måder at bruge havneområdet på. Havnens transformation fra industri- og transitområde til kreativt miljø blev iscenesat med koncerter, ubådsballet, performances på vand og dj-events, der fandt sted på skibet.

HELSINGØR havnen

Live Art Installations (DK) helsing øre+øjne 12. – 15. august 2009

I samarbejde med Helsingør Havn, Toldkammeret, Elværket og Copenhagen Dreamhouse

29

HERLEV

den blå sti mellem herlev hospital og bymidten Claus Handberg Christensen (DK) herlev i farver og herlevs stemmer 22. – 30. august 2009

Forfatteren Claus Handberg skabte en audiowalk fra Herlev Hospital til biblioteket og tilbage til hospitalet igen. Audiowalken var personlige historier fortalt af patienterne på hospitalet og af byens borgere. En stemme guidede deltagerne fra øverste etage på hospitalet, ud i byen og ned ad stiforløbet Den Blå Sti. Formålet var at skabe en forbindelse mellem Herlev Bymidte og hospitalet langs Den Blå Sti. De stærke farver i Poul Gernes’ udsmykning af hospitalet gik igen på plakater ophængt langs stiforløbet som en visuel ledetråd mellem de to verdener – byen og hospitalet.

Kulturproducenterne fra Undervejs udviskede grænserne mellem industriområde og boligkvarterer i Herlev syd med lys og lyd. Vibrerende tunnelvægge af trafiklyde, fuglekvidder og megafonrap var elementerne i en tre timer lang vandring, hvor publikum blev ført gennem Herlevs skjulte passager og stier. I samarbejde med unge fra Radiatorfabrikken blev udvalgte tunnelrum, hemmelige passager gennem vildt bevokset krat og industriveje iscenesat med performance, lyd og lys og med en megafonrappende guide i front.

HERLEV

fra herlev station til radiatorfabrikken

Undervejs (DK) hemmeligheder i herlev syd 22. august 2009

I samarbejde med Radiatorfabrikken

I samarbejde med Herlev Hospital

30

31

HVIDOVRE hvidovrevej

Pejk Malinovski (DK) the city that dreamed itself 13. – 30. august 2009

Den danske forfatter og radioproducer Pejk Malinovski skabte et drømmeunivers i lyd langs Hvidovrevej.

Drømmehistorierne var fortalt af byens borgere og blev transmitteret langs strækningen af et radiosignal samt via højtalere, der var installeret på busstoppesteder og udvalgte pladser. The City that Dreamed Itself var en roadmovie i lyd, der vendte vrangen ud af byen, hvor det intime og til tider abstrakte drømmeunivers strømmede ud i det offentlige rum.

I samarbejde med AFA JCDecaux og City Trafik

32

Beboerne i Hedehusene blev inviteret til at deltage i en følelses- og miljømæssig kortlægning af byen. Fem digitale stemmebokse på udvalgte steder i byen inviterede beboerne til at svare på spørgsmål om naboskab, livskvalitet, miljø, trafikale forhold, støjniveau og lys i byen. En stor vejrballon ved stationen, som modtog data fra stemmeboksene, indikerede byens tilstand ved at skifte farve i de mørke timer.

Sensorer, der målte lydniveauet og CO2-udslippet i byen, blev indikatorer for, hvordan byens borgere og politikere kunne udtænke nye trafikale og energimæssige løsninger.

HØJE-TAASTRUP

hedehusene stationsbygning og udvalgte steder i byen

Softhook Design (UK) sensing the future of hedehusene 8. – 30. august 2009

33

KØGE HAVNEN

Live Art Installations (DK) køge søger havn 22. – 29. august 2009

Efter besøg i Helsingør Havn indtog Live Art Installations (LAI) og den store pram Illutron havnen i Køge med lys, lyd og performance på vandet. Skibet lå til i seks dage og bød på workshops med lokale kreative kræfter, som aktivt deltog i udformningen af de offentlige arrangementer ombord på skibet. Med pyroteknik, installationer, musik, og performances fungerede havnen som scenografi for de spektakulære events og illustrerede fremtidens havneområde som et kreativt miljø.

I samarbejde med Køge Havn, Tapperiet og Køge Roklub

34

Musicon er en tidligere cementfabrik, som over de næste år skal udvikle sig til Roskildes nye kreative bydel. Tre lydkunstnere indsamlede og behandlede lyde fra Roskilde hen over sommeren. Himlen over byen, vandet fra havnen, betonrør fra Musicon og andre underfundige steder og objekter blev optaget og afspillet i Hal 9 på Musicon som en offentlig event, der var tilrettelagt som en koncert med inviterede sangere, dj’s og andre lydeksperimenterende kunstnere.

I samarbejde med Musicon Sekretariatet, Roskilde Dampradio og Roskilde Tekniske Skole

ROSKILDE musicon

Tim Hinman (DK), Jacob Kirkegaard (DK) og Finnbogi Petursson (IS) en by af lyd – roskilde resonerer 10. – 30. august 2009

35

NOVEMBER / DECEMBER 2009 OG FEBRUAR 2010

ALBERTSLUND skolegangen

Tamar Frank (NL) light Path Crossing 10. – 28. februar 2010

36

Skolegangen er et 200 m langt stisystem, der forbinder centrum med boligområdet i syd.

På strækningen er der tre tunneller/broer, hvor byens infrastruktur, med den hårde og bløde trafik i to forskellige niveauer, er synlig. Med lange, smalle linjer af orange LED-lysrør og et blåt lys på de store betonflader ved tunnellerne lykkedes det Tamar at skabe et oplevelsesrum i et traditionelt transitforløb. Som i augustprojektet var lyset igen med til at give stedet en identitet og bidrage til et mere trygt rum for de forbipasserende i de mørke vinteraftener.

Lys- og mediekunstgalleriet Illumenarts satte klimaet på tapetet med kunst- og klimafestivalen Glowing Climate, som blev afholdt under Klimakonferencen COP15 i København.

13 danske og udenlandske kunstnere forholdt sig hver især til temaet klima og skabte værker, der blev vist i vand, til lands, på facader og i bygninger i Ørestads byrum. Dette gav beskue­ ren en mulighed for at forholde sig til fænomenet klima på en ny måde.

BY & HAVN ørestad

Illumenarts (DK) GLOWING CLIMATE 13. nov. – 18. dec. 2009

I samarbejde med Udenrigsministeriet (People’s Climate Action), Grundejerforeningen Ørestad Universitetskvarter, Golden Days og Miljøpunkt Amager

37

BY & HAVN ørestad byparken

Jes Vagnby (DK) WINDSAILS 10. – 28. februar 2010

Arkitekt Jes Vagnby har i mange år iscenesat Roskilde Festival, både med midlertidige byrumsinstallationer og som ansvarlig for den fysiske og æstetiske udvikling af festivalen.

I Byparken skabte han en sejlkonstruktion som en hyldest til vindens kraft i det store åbne landskab. Mindre og mere intime rum i installationen stod i klar kontrast til det moderne og høje byggeri, der præger bydelens arkitektoniske udformning. Unge lyskunstnere deltog i en workshop og kreerede et skyggeteater med lys på de store flader.

I samarbejde med Silla Herbst, Cecilia Thomsen og Lisa Trapp. Efter idé af Charlie Morrow

38

Bispeengbuen ligger på grænsen mellem Nørrebro og Frederiksberg. Området er en blanding af bolig, handel og industri samt trafikale indfaldsveje, der fører ind i det centrale København. Området står over for et gennemgribende løft i de kommende år. Armsrock tog forskud på denne udvikling med sit forgængelige visuelle udsagn, der portrætterede områdets beboere. Storbyens flygtige øjeblikke fik nyt liv i form af tegninger af lokale beboere, der blev projekteret på arkitekturen - et katalog over mennesket i byen på de rå betonflader og søjler.

FREDERIKSBERG bispeengbuen

Armsrock (DK) PASSAGE / VÆRKER 10. – 28. februar 2010

I samarbejde med Moving Ads

39

GRIBSKOV

remisen i gilleleje Helga Griffiths (DE) WAVESPACE 10. – 28. februar 2010

En gammel remise ved Gilleleje Station, som på sigt skal være ungdomskulturhus, dannede rammen om februarprojektet i Gribskov. Den tyske kunstner Helga Griffiths arbejder i krydsfeltet mellem kunst og videnskab. I remisen skabte Helga et sansende og meditativt rum med afsæt i havets og vejrets evige forandring/foranderlighed. En gigantisk stålkonstruktion formet som en bølge med påmonterede LEDdioder illustrerede havets bevægelser og kraft via en sensor, der sendte direkte data til konstruktionen. De blå lysdioder bevægede sig med samme kraft som havets bevægelser, og havet rykkede helt ind i remisen.

Haraldsgadekvarteret på ydre Nørrebro er et mangfoldigt, multikul­turelt kvarter, som frem til 2012 er under områdefornyelse. Den svenske lysdesigner Åsa Frankenberg har været tilknyttet som konsulent for en ny belysning i Hermodsgade.

I samarbejde med elever fra Iqra Privatskole udarbejdede Åsa en videocollage med live-transmitterede vejrudsigter, statistiske verdenskort samt en animation, der portrætterede Hermodsgade før, nu og i fremtiden. I mødet mellem det lokale og det globale blev skolens facade til et kanvas for et foranderligt snapshot af verdens tilstand og udvikling.

HARALDSGADE KVARTERET hermodsgade

Åsa Frankenberg (SE) HERMODSGADE – VERDENS CENTRUM 10. – 28. februar 2010

I samarbejde med Iqra Privatskole

I samarbejde med unge fra det kommende ungdomshus i Remisen, Alejandro Nehring PC Messtechnik og lysdesigner og modelmager Morten Lyhne

40

41

HELSINGØR

rute gennem byen Jesper Kongshaug (DK) VINTERLYS 25. – 28. februar 2010

På en rute gennem det historiske og centrale Helsingør fremhævede lyskunstner Jesper Kongshaug byens glemte detaljer og skjulte historier med lys. Projektet var tilrettelagt som en festival over fire dage med koncerter, fortællinger, skyggeteater og interventioner i byrummet arrangeret med og af byens kulturinstitutioner, virksomheder, kreative vækstlag og den lokale handelsforening.

I samarbejde med Toldkammeret, Elværket, HamletScenen, Børnekulturcentret, Bymuseet, Hovedbiblioteket i Helsingør, Helsingør Stift og Sct. Mariæ Kirke

42

Reflekser, lommelygter og LED-lys skabte et farverigt univers fra Herlev Bymidte til Herlev Hospital. Flere hundrede refleksskiver var installeret på facader, i lygtepæle og træer langs Den Blå Sti og reflekterede byens eget lys. Hospitalets auditorium var oplyst af et farverigt LED-lys, der stod i stærk kontrast til de grå betonflader.

Formålet var at gøre opmærksom på forbindelsen mellem hospitalet og bymidten samt muligheden for at bruge lyskunst og reflekser til at illustrere og markere ruten.

HERLEV

den blå sti Helle Hove & Iben Brøndum (DK) DEN BLÅ STI GLØDER I MØRKET 10. – 28. februar 2010

I samarbejde med CreaSign A/S, Herlev Hospital, Medborgerhuset, Herlev Teaterbio, Paletten og Radiatorfabrikken

43

HVIDOVRE

avedøreværket avedøre holme Mader Stublic Wiermann (DE) EXPANDED SPACE 8. – 18. december 2009

Expanded Space, en enorm videoprojektion på Avedøre­ værket, fandt sted under klimakonferencen COP15 i København. Den tyske kunst- og arkitekttrio Mader Stublic Wiermann gjorde brug af kraftværkets store flader som lærred for den spektakulære projektion, der fulgte vindens bevægelser og kraft.

To mindre lastbiler med påmonteret lærred på bagsmækken, hvor samme abstrakte mønstre blev projekteret, kørte rundt i erhvervsområdet og fungerede som mobile enheder i dialog med projektionen på kraftværket.

Kunstnerduoen FLYVSK skabte en social og interaktiv installation med et bordtennisbord, der i kraft af sensorer aktiverede et lys, når bordtennisbordet blev taget i brug. En central plads ved stationsbygningen, der til dagligt fungerer som en transitzone, fik nyt liv og åbnede op for nye muligheder for brug af pladsen.

12.000 bordtennisbolde med påtrykt invitation til åbningen symboliserede byens indbyggere – én bold til hver ind­ bygger.

HØJE-TAASTRUP

plads VED hedehusene station

FLYVSK (DK) WARM UP – ET VARMT BYRUM I HEDEHUSENE 10. – 28. februar 2010

I samarbejde med DONG Energy

44

45

KØGE

stationspladsen Groupedunes (FR) MENS VI VENTER 10. – 28. februar 2010

På busholdepladsen i Køge legede Groupedunes med video, fotos, lys og lyd i grænselandet mellem fiktion og virkelighed.

Videomontager med billeder fra stranden og industriområdet i havnen samt røde lamper og lysstofrør på læskurenes tag omdannede det monofunktionelle transitområde til et poetisk rum med visuelle referencer, der bandt byens perifere områder sammen med det centrale Køge.

I samarbejde med BGK Køge og iCapture.dk

Som en del af vinterfestivalen Ånd & Viden indtog Interactive Spaces Roskilde Bibliotek og forvandlede det til et op­ levelsesrum, der dykkede ned i den informationsstrøm, der flyder mellem biblioteket og omverdenen. Puls, stem­ning, lyde og bevægelser fra byen blev til interaktive installa­ tioner. Med sensorer på vejen uden for biblioteket sendte forbipasserende trafikanter røde og grønne lysbølger ind i biblioteket, når de passerede. Informationsdata pulserede i røde LED-rør inde i bibliotekets lukkede gårdhaver – en visualisering af biblioteket som en central videnplatform.

ROSKILDE biblioteket

Interactive Spaces v. Alexandra Instituttet (DK) EKKO AF BYEN 10. – 24. februar 2010

I samarbejde med Roskilde Bibliotek og Ånd & Viden-festivalen

46

47

DET GODE LIV I BYEN Byen rummer et stort potentiale for oplevelser, identitet, overraskelser og eftertanke. Mia Fihl Jeppesen, projekt­ leder på LYSLYD i Albertslund, fortæller her, hvordan mange kommuner arbejder bevidst med byen som en faktor i det gode liv for borgerne.

Af Mia Fihl Jeppesen, kulturkonsulent i Albertslund Kommune og ekstern lektor ved Københavns Universitet

Som kommune vil vi gerne give borgerne det gode liv. Og hvad er det gode liv så?

Det gode liv består af en lang række elementer, hvor mange basale ting såsom børnepasning, sundhedspleje, sociale ydelser osv. vejer tungt.

Men samtidig er det gode liv også at få noget, som man ikke forventer, og som ikke er strengt nødvendigt. Noget, som er noget ekstra. Som giver det lille smil, eftertanken, forstyrrelsen eller fornøjelsen. Som bringer en ud af den bane, man gik i. Og hvilken arena kunne være bedre end byen til netop at møde borgerne der, hvor de færdes?

Ofte sker livet i byens rum som transit, man er på vej fra A til B. Ved at tilføje og indarbejde kunst, oplevelser og overraskelser i byens rum, kan der tilføres en ekstra dimension til borgernes liv. Når den vante vej fra hjemmet til skolen, arbejdet, bussen pludseligt brydes af en overraskelse, en æstetisk oplevelse, en provokation, en pause, sker der noget med os. Noget, der skaber mere værdi, end hvis det ikke skete. Og det kræver ikke nogen investering fra vores side at opsøge den merværdi, der serveres for næsen af os, lige der, hvor vi alligevel skulle forbi.

Det sunde liv for borgerne

Det gode liv er også det sunde liv. Og sundhed er meget mere end fravær af sygdom og afholdenhed fra alt, hvad der er rart og sjovt. Det er den mentale sundhed, det sociale liv, oplevelsen af at være et menneske, der mestrer sin tilværelse, følelsen af at være et helt menneske, der sanser og oplever.

I tidens fokus på sundhed er det vigtigt, at vi husker det hele billede – det hele menneske.

I den sammenhæng har vi kommuner en stor opgave. Når vi prioriterer kulturlivet højt, skyldes det overbevisningen om, at det bidrager til det gode, sunde liv for borgerne. Når vi prioriterer et indbydende og kreativt byrum, er det for at bidrage til det gode, sunde liv for borgerne.

48

I vores senmoderne samfund har vi fokus på byens betydning for livet. Byen ses ikke blot som en ramme eller en skal, hvori vore liv udspiller sig, uden at det påvirkes nævneværdigt. I stedet betragtes byen som en faktor, der påvirker og interagerer med vore liv. Og derfor har vi fået begreber som ”Byen som scene”, ”Strategisk byudvikling” og ”Kulturel byudvikling”. De dækker over andre måder at arbejde med og forholde sig til byen, dens udvikling og rum på.

Kunstværker som byens pejlemærker

Hvor vi i kommunerne førhen stillede kunstværker op, som var mere eller mindre almengyldige og ikke stedsspecifikke, arbejdes der i dag langt mere med værker, som er lavet specielt til og med udgangspunkt i det sted, hvor de skal opleves. Samtidig er værkbegrebet forandret, så værkerne kan have mange, meget forskellige udformninger og indgå på forskellig vis i byen og byens øvrige udformning. De mest interessante værker er i sagens natur dem, der skabes med udgangspunkt i det lokale særpræg. Hvor kunstneren sætter sig ind i befolkningen, funktionaliteten, identiteten, behovene og udformer værket til det specifikke sted. På den måde arbejdes der med identifikation, ejerskab, lokale særpræg, det unikke og somme tider det interaktive. Værkerne bliver pejlemærker i byen, der understreger stedets identitet. Vi kommuner vil gerne have levende, spændende byer, som ikke er ens, men netop afspejler den særegenhed, som den pågældende by rummer, og som borgerne kan identificere sig med.

vere. I dag er der en erkendelse af et øget behov for at arbejde sammen på tværs. Kulturbegrebet er blevet udvidet, så det i dag rummer langt, langt mere, end man havde kunnet forestille sig for år tilbage. Byudvikling er kulturudvikling. Derfor er kombinationen af kompetencer og fagligheder nødvendig for at realisere ambitionen om den spændende, levende, attraktive by. Der skal tænkes både i funktionalitet, æstetik og identitet fra begyndelsen af et projekt, og derfor er der brug for både ingeniørerne, kunstnerne, arkitekterne, cand.mag.’erne og alle de andre fagligheder, som forvaltningerne i dag rummer. Ved at forene de forskellige blikke og indgangsvinkler udvikles langt mere dynamiske, bæredygtige og vedkommende projekter, som skabes ud fra og til de steder, hvor de placeres.

Byen som ramme om livet

At arbejde med kunst i byens rum eller med byens rum i det hele taget er også at bringe kunsten ud til folket – ikke med tanke på, at det så efterfølgende skal opsøge museer og andre kunsthaller, men for at give gode, meningsfulde oplevelser, noget der betyder noget, noget som gør en forskel. I kommunerne arbejder vi ud fra et ønske om at tilføre borgerne noget på kunstens egne betingelser. Noget, der passer ind i rummet, er lavet med udgangspunkt i det byrum, hvor det skal være, og ikke bare er påklistret uden sammenhæng med omgivelserne. Samtidig vil vi gerne have en by af høj kvalitet. For de eksisterende borgeres skyld, for at vække tilflytteres interesse, for at skille os ud fra andre kommuner og for at markere et særpræg. Byen er en scene for kulturelle udtryk. Byen er rammen om livet.

Nye tværfaglige forvaltninger

Tidligere var arbejdet i kultur- hhv. teknikforvaltningerne skarpt adskilt, hvor kulturforvaltningens opgave typisk var at placere et indkøbt kunstværk på den nyrenoverede plads, som teknisk forvaltning havde haft ansvar for at udforme og reno-

Albertslund arbejder lige nu på at gøre Trippendalstien, som er en cykel- og gangsti, til et levende oplevelsesrum. Projektet udspringer af erfaringer med LYSLYD projektet og har arkitekt Helle Juul fra Juul l Frost Arkitekter som rådgiver.

49

DET BLØDE MENNESKE OG DEN SKÆVE ABE Er den kommunale organisation i stand til at foretage et kvalificeret brud med sine rutiner og blive medskaber af den sjove og sanselige by, som borgerne gerne vil have? Spørgsmålet stilles af Peter Schultz Jørgensen, der har erfaring fra arbejde i en række kommunale organisationer bl.a. Roskilde.

Af Peter Schultz Jørgensen, byplanlægger, konsulent og skribent inden for kultur og byudvikling

Gennem sprækker i skovens grønne tag fanger solens stråle et blad, der lyser op. Dugperler og ribber er tydelige i et moment af intens opmærksomhed. Skovens rum er et spil af farver, dunkle dybder og lyssætninger, der skifter med de farende skyer under himlen. Her er det aldrig det samme. Over dagen og året er her nye indtryk, hvor de grønne blade, de bare grene og den visne skovbund reflekterer lyset i nye konstellationer. Øjet er optaget og med det også hele vores krops mange andre sanser. Skoven dufter svampet, våd eller nyudsprungen. Ørerne fanger vinden i træernes kroner, fuglene og motorvejen ikke så langt borte. Bakken forskyder kroppen i en anden retning, og vi fornemmer tyngden, balancen og bevægelsen.

Skoven er et stort og sanseligt rum med mange dybder, hvor alt spiller sammen i et uudgrundeligt kompleks af lyde, lys, mørke, dufte, lugte, varme, vind … Hvis vi er vant til at komme der, kan vi aflæse utroligt mange detaljer og små forskydninger. Skoven er et rum, hvor vores sanser er åbne og tager imod de mangfoldige indtryk og overraskelser. Her kan vi føle os som det hele menneske.

Mit spørgsmål er: Hvorfor har vi ikke skabt vores byer med deres gader og byrum til disse sanselige behov for kvalitet og oplevelser? Mennesker er meget mere følsomme og forfinede end de byer, der er skabt ud fra en funktionel minimalisme. Er det noget, der er gået galt – eller har vi simpelthen valgt det puritanske liv?

Idéhistoriker og sociolog Richard Sennett1 beskriver denne puritanisme som en konsekvens af protestantismens sondring mellem det indre og ydre. Da det ydre fra denne synsvinkel ikke har

50

nogen særlig værdi, er ornamenter og det sanseligt stimulerende anset for at være ekstravagant.

Det er forvist fra byens rum og fra den æstetiske opfattelse af byen, der derfor ikke funderes på hele det menneskelige sansespektrum. Resultatet er en reduceret æstetik, der er renset for udvikling, erkendelse, sanselighed, poesi mv.

Asger Jorn skrev i 1947:

”Lad os ikke begynde med at fastlægge rammer! Lad os begynde med det som skal indrammes!

Lad os genskabe den menneskelige tilværelse, og lad rammen elastisk følge udviklingen i denne tilværelses manifestationer, så livet kan præge rammen, i stedet for at rammen tvinger og former livet. Dette er en højtidelig og indtrængende opfordring hertil”2.

Tager vi Jorns perspektiv til os, vil vi få nogle helt andre byer, end vi har. Det betyder ikke, at byråd skal beslutte, hvordan byen så skal være. Tværtimod gælder det om at åbne, stimulere og skabe en atmosfære, hvor vi skal lave vejen, mens vi går.

LYSLYD bestod af projekter, der viste, hvad lys og lyd i byen også kan være. De små sprækker af indsigt i en anden by og til en anden organisation. LYSLYD var kun en lille forsmag på, hvad der kan udvikle sig til noget stort og vigtigt.

Hele behov og halve løsninger

Kommunerne er i gang med at skifte eller udfase 600.000 lysarmaturer i gader og byrum samt belysning i bygninger for at spare på energiforbruget. Der bliver brugt mange millioner, og det er en stor chance for, at vi kan gøre vores byer og offentlige bygninger meget smukkere og mere følsomme, når vi nu alligevel er i gang.

Det er en risiko for, at det bliver et teknisk domineret projekt, hvor det lys vi har, blot erstattes af en anden teknologi og nydesignede armaturer.

Hvorfor ikke satse på en lyskvalitet, der skaber stemninger og kun oplyser det nødvendige og skaber rum. Mørke er også godt.

Også lyd bliver stedmoderligt behandlet i kommunerne. Lyd i en Teknisk Forvaltning er stort set blot støj og db-niveauer, der skal overholde miljølovgivningens krav via støjskærme eller afstandszoner. Vi har brug for vellyd. Blot et skifte i en belægning fra asfalt til træ kan skabe en lydoplevelse, der ændrer stemningen i et byrum.

Rummenes akustik og lyde kan bearbejdes ved at integrere lyd i byrummets design, så springvandet, bænke, bløde og hårde flader, mennesker, stemmer, fugle og trafik orkestreres på en særlig måde.

Kommunerne er suverænt de største indkøbere.

Hidtil har der været fokus på stordrift og rabatter.

Kommunerne har mulighed for at agere proaktivt i forhold til lys- og lydbranchen og for at være part i en erhvervsmæssig innovation. Ved at stille helt andre krav til vores byrum vil der opstå nye behov, nye typer produkter og måske nye driftsformer.

51

Når der alligevel skal investeres millioner i udskiftning af lys, er en “klog efterspørgsel”, hvor bløde byrum, investeringer, planlægning og indkøbspolitik bliver tænkt sammen, en oplagt mulighed.

JCDecaux udnytter lys og nye teknologier til at fylde de offentlige rum med reklamer. Kommunerne indgår aftaler med firmaet med det rationelle argument, at borgerne får et læskur.

Hvorfor accepterer vi denne tiltagende kommercialisering af vores byrum i stedet for selv at tage initiativer til at udnytte de nye teknologier positivt?

Vi er nødt til at tage lys og lyd ind som vigtige kvaliteter, der skal arbejdes med i den kommunale organisation. Vi har muligheden for at gøre en forskel ved at udvikle måden, hvorpå vi organiserer og konstant indtager læring for således at gøre en innovativ erhvervsindsats til en del af hverdagen samtidig med at byen får flere bløde værdier. Men det er ikke så nemt.

nale organisation og dermed også i den politiske virkelighed. Det bureaukratiske system er langsomt til at læse, oversætte og medskabe de nye behov i livsmiljøerne.

Den kommunale organisation har mange værk­ tøjer og består af et hierarki af ledelsesniveauer fordelt på forvaltninger og mange afdelinger.

Inden for hvert felt er der en lang række fag af relativt faste og etablerede specialer, der for det meste er underlagt målrettethedens iltfattige miljø. Det er en iboende og uhensigtsmæssig konsekvens, at systemerne reducerer potentielle urbane kvaliteter via normer, organisation og snævre fagligheder. Systemet egner sig bedre til at gentage end til at undre sig og gøre noget nyt.

Hvordan kan dette system reagere positivt og fleksibelt over for det hele bløde, sansende, musiske, duftende, elskende, overraskede, bevægede, åbne og kærlige menneske? Det er nødvendigt at lyssætning, design, energiforbrug og dannelse af sanselige byrum bliver håndteret i én proces, der skaber nogle helt tredje løsninger, som på den måde bliver mulige.

Den halve kommune

I håndværkerens velordnede værksted hænger save, hamre, tænger, høvle og så videre. Alt ordnet i grupper, så man nemt kan se, hvor det hører til. Det er en meget tydelig orden. Det er værktøjet, der fortæller os, hvad der bliver lavet. Hvis der skal laves noget andet, må der ofte både nyt værktøj, nye processer, ny viden og nye folk til.

På samme måde er den by, vi har, en spejling af den kommunale organisation, der opererer i feltet mellem borgere og byråd. Desværre har ”livets prægning af rammen”, som Asger Jorn taler om, kun en beskeden plads i den kommu52

Den skæve abe

Det er nødvendigt at ændre de traditionelle balanceforhold i organisationen og mellem de mange fagligheder, der har med byrum at gøre. Den veletablerede dominans må vige, og nye aktører skal skubbes ind på banen med et tilstrækkeligt stærkt mandat til, at de kan bryde med de eta­ blerede inertier. Richard Sennett taler om ”den skæve abe”, som har en veludviklet højrehånd og en svag venstrehånd. Hvordan kan man blive bedre til at spille klaver med begge hænder og skabe en mere kompleks musik? Pointen er, at

den skæve abe ikke kommer i balance ved blot at fokusere på den svage hånd – den venstre. I stedet må den stærke hånd – den højre – vige og dæmpe sig, ”så den svage makker kan ud3 vikle sin egen styrke” . Sennett peger også på, at dygtigheden ikke opnås ved at opbygge ”teknisk kontrol ved at gå fra del til helhed og perfektionere hver enkelt dels færdigheder separat for derpå at stykke delene sammen […] i modsætning til at være et kombineret resultat af diskrete, adskilte, individualiserede aktiviteter fungerer koordinationen meget bedre, hvis de to hænder arbejder sammen fra første færd”.

Når det gælder byliv og byudvikling er de fleste kommunale organisationer skæve aber, hvor de tekniske forvaltninger er den stærke hånd. Det kan være svært at rette op, fordi nogle må opgive deres magtposition, som typisk er baseret på jura, tegninger, normer, økonomi, vaner, rutiner og ledelses-automatikker med fokus på rammer frem for på indhold.

Kulturafdelingerne må tage ansvaret på sig, sætte sig for nogle af bordenderne og være den lige så stærke hånd, der formulerer programmer og koncepter. Det vil ændre perspektivet på byrum, og det vil også skabe plads til discipliner og faglighederne på det tekniske område, som her vil kunne udfolde sig mere og mere frit. Det vil være noget andet end den tryghedssøgende organisation, hvor det tværfaglige ofte bliver et spørgsmål om koordinering og sammenstykning af specialer. Hvis det foregår lydløst, anses det for en succes, fordi intet åbenbart er gået galt.

Når der opstår konflikter, og de bliver synlige, skal vi værdsætte dem. Vi skal blive gode til at fremavle konflikter, fordi de ofte peger på nye

løsninger og kvaliteter, der er ved at bryde igennem i organisationen. Dette kan være udtryk for en positionskamp, hvor en ny stemme – en tavs viden – der normalt ikke får plads, manifesterer sig. Det er i særlig grad et ledelsesmæssigt ansvar at bruge konflikter – i organisationen og i ledelsessystemet – som afsæt for at skubbe udviklingen videre.

For at kunne foretage kvalificerede brud med den skæve abes praksis – så vi undgår blot at reproducere den automatiske rationalitet – er der brug for at skabe en situation, hvor vi kan trække nye og anderledes typer af viden ind i en eksperimenterende eller ”udisciplineret” praksis, hvor der også kan opstå en rekonfiguration af fagligheder, der skaber originale løsninger og nye typer samarbejde.

Kvalificerede brud

LYSLYD blev typisk båret ind i organisationen af ansatte i kulturafdelingerne. Hen ad vejen blev de foldet mere ud og bredt ud i andre dele af det kommunale system. Kulturafdelingerne bevægede sig ud i et nyt terræn. Med kunstnerne i hånden bevægede de sig ud i byens rum og ind i det tekniske felt. For at kunne mestre den førende hånd er det nødvendigt at udvikle et kendskab til faglighederne i de tekniske af­ delinger og forstå, hvad deres vilkår betyder. For at kunne agere innovativt i forhold til erhverv er viden om dette felt nødvendig.

Den halve abes svage hånd forsøgte her at skabe en balance, som kunne skabe nogle åbne processer, der brød de traditionelle faglige rammer. Det er en tilstand, som kan være frugtbar, og som kan gøre specialisterne bedre og bredere. De enkelte fagligheder bliver presset ud 53

over deres grænse – til der, hvor det bedste er.

Dermed oplever den enkelte specialist en frihed i forhold til sit fag og får en mulighed for at se sig selv, faget og dets historie i et nyt lys og afkode nogle af de indgroede metodiske reflekser.

Det har været en af gevinsterne ved LYSLYD, at der er skabt en skærpet opmærksomhed på ”at genskabe den menneskelige tilværelse”, og at lade ”rammen elastisk følge udviklingen i denne tilværelses manifestationer”.

Det har dog kun været et første skridt, der bør følges op.

For at skabe levende, foranderlige og sansefulde byrum er det ikke partout sådan, at der skal kunstnere til. Men det er kunstnerne, der har forandringspotentialet, fordi de i de sidste 30 år har arbejdet i og med byrum. Derfor var den kunstneriske praksis også kernen i LYSLYD. Det er dog ikke alle kunstnere, der har kompetencer til at arbejde i dette regi. Derfor er det vigtigt at være omhyggelig med valg af kunstner.

Kunstnere kan bære nye kvaliteter ind i et projekt. Det kan være en optagethed af, hvordan stedet – byrummet, gaden, parken – kan blive en oplevelse og komme til at fungere socialt. De har en anden viden om mennesker, rum, materialer og tid. Kunstnere kan ændre et byrum, så det stimulerer de sociale processer på stedet.

Det er en særlig praksis baseret på grundige dialoger med borgerne. Der findes masser af tavs viden og energi rundt om i byernes kvarterer, som kun sjældent folder sig ud.

Ved at anlægge et helhedsperspektiv på et sted og ved at læse stedet grundigt og undersøge, 54

hvordan det bliver brugt, hvem der færdes der osv., kan de omdanne et byrum med andre midler, materialer, en anden struktur og lys- og lydsætning, end kommunen ellers ville have gjort. Måske kan det tilmed være et billigere indgreb, fordi valg af materialer og lysniveau er et andet end kommunens standardløsning, som ofte er ret dyr.

integritet. Derfor må medarbejdere i kommunen beskytte kunstnerne mod de værste faldgruber.

Omvendt er det også op til kunstnerne at forstå den kommunale virkelighed – at der er et felt, hvor det er nødvendigt at udvikle en viden og en række færdigheder.

LYSLYD.2

I forhold til kommunens specialister, teams og afdelinger kan kunstneren, som den udefrakommende part – og som en person, der stadig har ry for at have en vis autonomi – indtage en position i spændingsfeltet mellem borgere og tekniske ekspertsystemer, hvor de ikke blot agerer som forligsmænd og oversættere, men snarere skaber en tredje tilstand, der giver nogle helt overraskende kvaliteter.

Denne type forløb gør bydannelsen mere kompleks for de professionelle, der også må acceptere, at de ikke kan følge de sædvanlige spor, når flere fagligheder og eksterne aktører tager ligeværdig del. Der er ting, man plejer at gøre, som bliver overflødige. Rutinerne, der normalt giver tryghed, er væk, og referencepunkterne mangler. Kravet til, hvad der er godt nok, bliver noget, der skal forhandles. Men i den tilstand opstår også en større koncentration og indsigt i mulige løsninger. Bliver fagligheder, som normalt er helt adskilte, bragt tæt sammen, kan der opstå det, Sennett kalder et ”fantasispring.”

Kunstnere bliver ofte overvældede, når de møder den kommunale organisation af mange kokke, hensyn til beslutninger, den lokale presse, fakturering af regninger, tempoet mv. Kunstnerne har behov for et mandat, så de kan bevare deres

Fordi LYSLYD blev gennemført af ti kommuner, var det muligt at lave et større forløb med seminarer og laboratorier med international deltagelse, hvor folk fra kommuner, kunstnere, akademikere og teknikere deltog i en fælles udvikling. Ved at bringe kritiske tanker og nye cases ind blev der hele tiden skubbet til opfattelsen af, hvad en by, et byrum og praksisser kan være.

LYSLYD har vist, at der er behov for mere permanente fora omkring de her berørte emner for at kunne fastholde den tværfaglige udvikling.

Hvordan kan samarbejdet på tværs i kommunen, med kunstnere og med erhverv stimuleres, så det virkelig flytter noget?

LYSLYD har klart peget på værdien af én organisatorisk ramme med faglige fællesskaber. Tilsvarende er det nødvendigt med et kvalificerende center, som KIT har været det, der hele tiden skubber til processen og udfordrer deltagerne.

Jeg tror ikke, at der er ret mange kommuner, der endnu kan stå på egne ben. Det vil fortsat være nødvendigt med en platform – der er større og mere sammensat end den enkelte kommune – som kan løfte og kvalificere processen.

LYSLYD er overvejende gennemført af ”menige” medarbejdere, men denne type projekter bør løftes til et højere niveau og med stærkere ledelsesbeslutninger bag. De vil give større styrke,

kontinuitet og sikre, at alle kompetencer kommer i spil, får tid og plads.

Men allervigtigst er det, at den sanselige by bliver løftet ind på den politiske arena. Det gør vi ved at afprøve projekter og ved at tale om dem.

Måske også ved at sætte LYSLYD.2 i gang? Det er et vigtigt demokratisk spørgsmål, som kræver nye typer af politiske beslutninger.

Hvis vi vil byen for det følsomme menneske, skal den skæve abe rettes op, så den kan bevæge sig frit i lige såvel som i kringlede forløb. Kunsten er at få den skæve abe til at danse.

Det bløde menneske har behov for vellyd og smukt lyssatte byrum, der kan betage os som vindens susen i skovens træer og solens spil i de fugtige blade. Oplever det bløde menneske blot én gang, at gaden eller torvet, hvor det bor, føles som dets rette element, så er der ingen vej tilbage.

NOTER 1. Richard Sennett: Øjets vidnesbyrd. Samlerens Forlag, 1996, s. 58. I bogen The Uses of Disorder fra 1970 har Sennett også skrevet om, hvordan byplanlægningen er med til at ”rense” vores byer og friholde dem fra det anderledes, det, der stikker af, det uventede og improviserede.

2. A sger Jorn er bedst kendt som maler, men han var også aktiv i Situationistisk Internationale sidst i 1940’erne og 50’erne. Bevægelsens idéer har påvirket den måde, vi så småt er begyndt at tænke byliv og byudvikling på.

3R ichard Sennett: Håndværkere – Arbejdets kulturhistorie: Hånd og ånd. Hovedland, 2010, s. 169–170

55

SAMARBEJDE MED LOKALE AKTØRER MOBILISERING AF LOKALE KRÆFTER ”Grundlæggende har vi kun et godt råd: husk at sige tak, og anerkend det med- og modspil, I får undervejs”, siger ­Birgitte Kortegaard, der er projektchef i Haraldsgadekvarterets områdeløft. ”Resten kommer af sig selv, og I behøver derfor heller ikke at læse resten af artiklen – medmindre I altså gerne vil vide, hvem der skal takkes og hvorfor”.

Af Birgitte Kortegaard, landskabsarkitekt, projektchef i Haraldsgadekvarterets Områdeløft under Københavns Kommune

Samarbejde med lokale aktører kan opdeles på mange måder, men ét er sikkert: Hvis der ikke er lokale kræfter, som gerne vil stå til rådighed med deres engagement, så er det rigtig svært at interagere i byrummet. De lokale aktørers viden om stedets ånd, udfordringer og behov er afgørende for, at det bliver andet og mere end et elitært hovedspring ud i byrummet. Dette gælder især i områder, som ikke har traditioner for bylivstiltag, og hvor hovedparten af brugerne ikke har valgt at blive mere eller mindre aktivt involveret i projektet.

Lokale kræfter kan inddrages i udvikling, opsætning, gennemførelse, opsyn og formidling af aktiviteten. I dette arbejde er især lokale institutioner og ”viceværter” uvurderlige kilder til information og hjælp. Med lokale institutioner menes biblioteker, skoler, hospitaler, og med 56

”viceværter” menes personer, som enten har et arbejdsmæssigt ansvar for den daglige drift af byrummet, eller – som den lokale handlende, bumsen på pladsen eller hundelufteren – kommer på stedet hver dag.

Endelig er det jo ikke uvæsentligt, hvad projektet vil med dem, som oplever den tiltænkte interaktion. Især er det vigtigt at forholde sig til dem, der uden at have bedt om det bliver inddraget og får det som del af deres daglige færden. Grundlæggende er der en ganske stor forskel på, om projektet påvirker din dagligdag, måske helt ind i din stue gennem lys og lyd, om du bare passerer forbi, eller om har valgt at være bruger/aktør: Det handler rigtig meget om din mulighed for aktivt at vælge til og fra. Grundlæggende har vi nok en tendens til at fokusere mest på dem, som vælger projektet til og mindre på dem, som inddrages gennem deres direkte tilknytning til stedet.

Naboer, forbipasserende og brugere

I forbindelse med LYSLYD-projektet i Haraldsgadekvarteret var der f.eks. flere reaktioner fra naboerne, som ikke havde noget som helst ønske om at blive inddraget. Nogle af de mere ophidsede oplevede det, som om de var taget til gidsel i et byrumsdrama, som de ikke havde købt billet til.

Hertil er der kun at sige, at det jo er en reaktion på lige fod med andre. Heldigvis var der også dem, som kontaktede os efterfølgende og var begejstrede, og så var der endelig en ikke uvæsentlig gruppe, der ganske enkelt ikke reagerede.

Vores erfaring er, at de fleste naboer og forbipasserende reagerer positivt på at blive inddraget, hvis der er en løbende information. I vores tilfælde sker det ved, at vi først giver en mundtlig orientering af nøglepersoner som fx viceværter, som kan lade informationerne sive, derefter en skriftlig information i bl.a. opgange ca. 10 dage før og endelig en ny seddel et par dage før med en invitation til at deltage. En meget bevidst mediestrategi, som kan bløde de mest forhærdede op til dog i det mindste ikke at klage – og så kan man jo også altid efterfølgende lytte og stilfærdigt konstatere over for de, som oplever projektet som et negativt indgreb i deres hverdag, at de var blevet forberedt.

Lys og lyd som del af en bylivsstrategi

Hvis der er et ønske om at arbejde med lys og lyd som del af en dialog med borgere og brugere i et byomdannelsesområde, er det ikke uvæsentligt at forholde sig til den konkrete målgruppe på stedet og bruge tid på at undersøge deres forhold til og viden om lys og lyd. Især hvis det skal have karakter af noget, som skaber en oplevelse, som de lokale kan anvende til at udvikle deres forståelse for deres oplevelse af lys og lyd på et konkret sted. Konkurrencen er hård i byrummet, der er meget lys og meget lyd som blænder og støjer. Især hvis projekterne har et mere kunstnerisk udtryk, bliver det vigtigt, at kunstnerne forholder sig til det faktiske sted, stedets ånd og dem, som har deres hverdag i rummet.

Igen bliver workshops på stedet, dialog med brugerne – før, under og efter – af betydning for, om det oplevede sætter sig varige spor i en social, kulturel og fysisk byudvikling. Erindring og mulighederne for at omsætte oplevelsen til iagttagelse og handling afhænger af, i hvor høj grad den enkelte har været inddraget i projektet.

Et alternativ til denne proces er det meget midlertidige og taktile indgreb, hvor meningen er at overraske og skærpe den enkeltes oplevelse af stedet, projektet og temaet. En lysfest i vintermånederne og en lydfestival i sensommeren kan helt sikkert skabe glæde – her må man dog gøre sig klart, om det, der ønskes, er en opstart på en forandring, eller om det er opbygning af en tradition. Uanset hvad bør det være et integreret krav, at de udøvende forholder sig til de reaktioner, de måtte få, og at de giver den akkumulerede viden tilbage til arrangørerne og brugerne.

Projektmagere, kunstnere, ildsjæle og lokale institutioner

Der dybe kløft mellem at være elitær og at evne at formidle sit arbejde ligner en naturlov. Jeg har ofte oplevet reaktioner i forbindelse med byrumsprojekter, hvor sproglig åbenhed, kulturel opdragelse og social selvforståelse blev en hindring ikke kun for at bringe kunsten ud i rummet, men også for at gøre projektet til en oplevelse for andre og flere end den udøvendes ligesindede.

57

Fra byvandringen Kulturens Puls i Haraldsgadekvarteret, august 2009

Som udgangspunkt handler denne kløft ikke kun om en gensidig mangel på viden, men i lige så høj grad om en manglende bevidsthed om, hvorfor det er vigtigt, og for hvem det har betydning.

Al god kunst og stor faglighed rummer en høj grad af selvfordybelse og selvudvikling, som kan være svær at formidle til andre end ligesindede.

Omvendt så udøves der rå mængder af ligegyldig brug af byrummet som eksponent for en markedsgørelse. Også velmenende ildsjæles og lokale institutioners selvrealisering kan afstedkomme uheldige tiltag og dermed skabe berettigede frustrationer.

Det gode møde mellem projektmagere og lokale ildsjæle kan imidlertid berige begge parter, hvis der er en gensidig lyst til at lytte, lege og udvikle et projekt. Det forudsættes imidlertid, at der er god tid og ressourcer til en sådan proces og muligvis også deltagelse af en tredje faggruppe, som har erfaring med at understøtte sådanne processer.

Denne tolkning af det fælles oplevede rum og opbygning af en fælles viden om forudsætningerne for at deltage er afgørende for, om projektet får varig betydning for lokalområdet.

Kommunikation og pressestrategi kan være med til at legitimere anvendelse af sted, tid og res58

sourcer og måske tilmed være med til at skabe lyst hos bevillingsgivere til at yde økonomisk støtte igen. Den reelle skabelse af merværdi ligger imidlertid i den oplevelse, proces og viden, som udvikles hos de direkte involverede – særligt hvis processen har skabt lyst til og behov for mere.

Myndighed, grundejere og meningsdannere

Københavns Kommune har i disse år formuleret og arbejdet for at understøtte både det midlertidige og mere permanente byliv. Lokaludvalg er blevet vigtige aktører i de mere ydmyge dele af byen, og en styrkelse af de lokale kulturinstitutioners geografiske sammenhængskraft har skabt nye lokale aktører, som kan hjælpe med til at udvikle projekter i det offentlige rum. Samtidig er der centralt i forvaltningerne gjort en meget stor indsats for at lette indgangen for projektmagere til kommunen og styrke viljen hos de kommunalt ansatte til at se muligheder i midlertidige projekter frem for alene at se det midlertidige som noget, de skal begrænse. Med det sagt er der fortsat en lang række forudsætninger og tilladelser, som skal være på plads af hensyn til andre. Klare regler og en fleksibel sagsbehandling er et godt grundlag for at skabe byliv. Den sidste udfordring kan så være tidsforbruget til sagsbehandling og en forståelse for, at reglerne er der af en grund.

De lokale myndigheder er væsentlige aktører. At vise respekt for deres rolle og forudsætninger er et godt udgangspunkt for at få lov til at udfordre rammerne.

Myndighedsrollen hviler ofte på en forudsætning om lige behandling af alle, hvilket projektmagerne, som mere kigger på intentionen, kan opfatte som en provokation. Her kan det være en god idé at arbejde med en politik for byrumsprojekter, som anerkender behovet for at kunne være fleksibel med fortolkningen af myndighedsrollen. Det forudsætter dog nok i de fleste kommuner, at der formuleres en politisk stillingtagen til, hvad der kan konstituere en undtagelse fra reglerne.

I en by skal der være rum og mod til at afprøve nye måder at opleve og agere i byrummet.

Bekymringen er naturligvis, at der sker en kommercialisering og inddragelse af det offentlige byrum, som gør, at det ikke længere er vores fælles dagligstue og entré, men forbeholdt de få og måske tilmed betalende gæster. Mod til at balancere mellem myndighedsrollens ultimative rolle som bagstopper og tillid til, at man kan afprøve nye tiltag, kræver en fælles troværdighed og gensidig respekt.

Mangel på en erkendelse af det fælles ansvar og kø ved håndvasken, hvis det går galt, fremmer ikke embedsværkets risikovillighed og motivation for at indgå i projektet. Hvor kedeligt 59

det end lyder, så er det en af embedsmændenes væsentligste roller at sikre sig, at nogen tager ansvaret, og at de, som tager ansvaret, er i stand til at bære det. Med ansvar menes der ansvar for de involveredes sikkerhed, for projektets gennemførelse og oprydning og ikke mindst ansvar for formidling af projektet.

Konklusionen er at klare aftaler om ansvarsfordeling igennem hele forløbet fremmer den fælles vilje til at se positivt på projektet. Bag dette ligger også en anerkendelse af, at myndigheder både refererer til en lovgivning og et politisk system. Deres rolle er lagt fast af en lovgivning, og fortolkningen af denne rolle afhænger af det til enhver tid eksisterende politiske rum. Når det er sagt, så handler meget af denne proces om den enkelte persons lyst, vilje til og mulighed for at kunne agere. Og dermed handler det også meget om projektmagernes evne til at formidle deres projekt og engagere andre i arbejdet. Aktivistiske udgydelser og blødende kunstnerhjerter er svære at oversætte til klar forvaltningsretorik.

Ovennævnte proces har vi også kunnet bruge i forholdet til grundejerne. Her er papir godt, et papir, som definerer ansvaret, og som fortæller, hvem der kan kontaktes om hvad. Endelig er det ikke uvæsentligt at huske at invitere grundejeren til åbning af det konkrete projekt og næste arrangement – de fleste vil gerne huskes og med 60

mindre alt er gået i rod, så er det en enkel billet til at kunne komme tilbage.

Endelig er det nok vigtigt ikke at overdrive sin optimisme mht. publikum og omtale, men snarere understrege at deltagerne medvirker i noget, som kan være med til at udvikle nye måder at se kunst og kultur afspejle sig i byrummet på.

Erhvervslivet, kulturen og de lokale borgere

Meget ofte vil det lokale erhvervsliv være en god medspiller i det omfang, det kan se sig selv i projektet og har tillid til, at det påvirker deres omdømme positivt. Frem for økonomisk støtte vil det lokalt ofte være muligt at bede om hjælp i form af lagerplads, materialer, arbejdstimer eller medreklame for projekterne.

Et sådant samarbejde vil ofte forudsætte, at projektet har en lokal kontakt, som kan være med til at tale for projektet, og som også sikrer, at der er en person, som erhvervslivet kan tale med om de konsekvenser, positive som negative, der kan følge efter projektets afslutning. Generelt kan man sige, at troværdighed kommer, når projektet også kan forklare, hvordan projektet følges til dørs og efterfølgende evalueres, hvem der afslutter, rydder op og kan kontaktes, hvis der efter afslutningen opstår behov herfor.

Et af de gode argumenter er, at virksomheden får mulighed for at bidrage med noget, som giver anledning til et øget sammenhold i virksomheden. Et andet argument er, at blot det at deltage giver de involverede og direktøren anledning til at møde mennesker, de normalt ikke ville se i deres hverdag. Samtidig er det et bidrag til middagspassiaren med forretningsbekendtskaber, familien, konen, svigermor og den irriterende intellektuelle kritiske kæreste til sønnen, som taler om kulturkamp og mangel på forståelse for kunsten.

Grundlæggende handler det om at være velforberedt, kende virksomhedens profil, hvis man vil opnå mere end en høflig samtale. Sidst men ikke mindst handler det om at brænde for projektet, det er det, bedste middel til at overbevise andre om det rigtige i at deltage. Engagement smitter.

Og så er der dem med kost og spand – de driftsansvarlige

De driftsansvarlige er dem, der kender virksomheden, ved, hvor elstikket sidder, hvor der er et ledigt lokale og hvem, der har en boremaskine, og tilmed tager skraldet for andres ubetænksomhed. De driftsansvarlige bliver derfor ofte dem, som hjælper projektet igennem de sidste hektiske faser. Det er også dem, som ofte bliver frivilligt efter arbejdstid, og som laver

evaluering med de lokale. De driftsansvarlige har desuden ofte et fantastisk øje for detaljen, som man kan glæde sig over.

Det er derfor meget værdifuldt at have de drifts­ anvarlige på projektets side. Forudsætningen for et godt samarbejde er naturligvis, at man involverer dem og giver dem en rolle, og desuden udviser interesse for deres sted, deres hverdag og arbejde. Grundlæggende kan man opfatte dem som de bedste troubadourer, vægtere og ambassadører, men de kan også blive den mest effektive guerillabevægelse for projektet, hvis de oplever at være inkluderet og værdsat.

Til sidst står kun erindringen tilbage

Inddragelse, dialog og kommunikation må være nøgleord i enhver beskrivelse af samarbejdet med lokale aktører. Det væsentligste er, at den lokale dimension indtænkes fra starten, hvad enten de lokale borgere er engagerede aktører eller føler sig som gidsler i et byrumsdrama.

Hvordan en sådan inddragelse sker, og hvem man ønsker at nå, det er projektets ansvar at definere. Hvilken tilgang, I vælger, afhænger af, om projektet er sat i værk som led i en mere overordnet bymæssig problematik eller som et stedsspecifikt projekt.

61

NYE BYRUM SKABER FORANDRING FOR MENNESKER Når vi udvikler de nye byrum, som vi drømmer om, så sætter vi noget i gang.

Vi skaber forandringer for byens bor­ gere af den kulturelle, sociale og økonomiske slags. De nye byrum kalder på tværgående projekter, hvor forskellige kompetencer arbejder sammen. Det betyder forandring i samarbejdspræmisser og- metoder for projektets aktører.

Karen Toftegaard, der var kommunikations­ anvarlig for projektet LYSLYD, fortæller her, hvordan vi alle reagerer forskelligt på forandringer, og hvorfor især forandringsprocesser kalder på en bred og ofte kompleks kommunikationsindsats.

Af Karen Toftegaard, cand.mag., kulturformidler og kulturel iværksætter

“Hvis du vil bygge et skib, så lad være med at indkalde mændene for at samle træ, uddelegere arbejdet og give ordrer.

Lær dem i stedet at længes efter det store og endeløse hav.”

Antoine de Saint-Exupery

62

Kommunikation og læring

Arbejdet med de nye byrum indeholder en række læringsprocesser. Det giver god mening at kombinere kommunikation med læring og gøre både den interne og eksterne kommunikationsindsats til en vejviser, guide og læremester. Kommunikationens primære mål er at vise muligheder og gøre folk trygge ved at handle anderledes i nye byrum og med nye arbejdsformer. Akkurat ligesom når man går til fysioterapeuten og får vist nogle mere hensigtsmæssige stillinger for ens krop. Et projekts kommunikationsansvarlige kan være én af et projekts vigtigste forandringsagenter, fordi de kan være med til at skabe konsensus om den forandring, der sker i både udviklingen af byrum og nye arbejdsmetoder. Kommunikationen skal altså styrke forandringsprocesserne i organisationen og for det konkrete byrums brugere.

(For)brugerindsigt

Kommunikation begynder altid med en (for)brugerindsigt. Hvad er brugernes behov, og hvordan ser deres situation ud? Hvis borgerne ikke forstår, hvorfor byrummet bliver lavet om, så er der måske heller ikke så stor sandsynlighed for, at rummet bliver brugt eller værdsat. De forandrede byrum skal selvfølgelig kunne tale for sig selv, men ikke alle mennesker er lige indstillede på at se og aktivt udnytte nye muligheder. Hvis det nye byrum f.eks. primært præsenteres som en del af en kommunal brandingstrategi om at være innovativ, så bliver det svært for størstedelen af borgerne at se sig selv i det.

Mødet mellem mennesker og kunsten

Mødet mellem mennesker og kunsten er lige så vigtigt som kunsten. I arbejdet med et stort komplekst projekt med mange forskellige aktører handler det i højere grad om at forstå de mennesker, som man kommunikerer til. Nogle gange kan bare én times nysgerrigt nærvær i byrummet med borgerne eller i arbejdsprocessen med projektets deltagere være mere værd end effektive kommunikationsredskaber som målgruppe- og stakeholderanalyser. Nøglen til borgerne og projektets samarbejdspartnere ligger hos én selv – ikke i et kommunikationsredskab.

Nye byrum – andre kommunikationsformer

Udviklingen af nye byrum kalder på andre måder at nå folk og kommunikere til dem på. Netop fordi der er tale om forandringsprocesser, er det vigtigt at etablere en tillidsfuld og lydhør relation til borgerne. Samtidens stringente kommunikationsmodeller og effektive kommunikation via print og digitale medier gør, at der ofte er meget stor afstand mellem afsender og modtager. Modtagerens oplevelse, indlevelse og medlevelse er trængt i baggrunden. Hvorfor ikke åbne op for en kommunikation, der taler til alle sanserne og ikke kun til hjernens sprogcenter. Dermed tager man borgerne alvorligt og formidler til dem med fokus på deres egen indlevelse og erkendelse af budskabet. I bogen Oplevelsesbaseret Kommunikation opfordres der til en stimulering af alle sanser i kommunikationen fordi ”intensiteten af det, vi oplever, er uløseligt forbundet med antallet af sanser, der stimuleres”1.

Oplevelsesbaseret kommunikation - events

Oplevelsesbaseret kommunikation bliver oftest lig med events, fordi events er vejen til pressen og i det hele taget kan skabe synlighed om f.eks. et nyt byrum. Det allervigtigste spørgsmål i denne sammenhæng er dog: Hvad skal der til, for at borgerne har lyst til og praktisk mulighed for at deltage? Hvordan ser borgernes hverdag ud? Hvad drømmer de om? Hvordan kommunikerer vi til deres sanser? Hvordan kommer de aktivt i spil? Hvilke af projektets øvrige interessenter skal eventen henvende sig til? Hvordan forlænger vi projektets natur ud i eventen, så eventen får autenticitet frem for karakter af effektjageri?

Simulering af byrummets forandringspotentiale

Man kunne overveje simulationer om ændringer i byrummet og lade borgerne afprøve via avatarer gennem et virtuelt spil. Her afprøver borgerne forandringerne om ikke på egen krop så i hvert fald igennem en egen oplevelse og erfarer med flere sanser. Den virtuelle spilversion kan også

bruges, når det nye byrum står færdigt. Spilversionen kan via bluetooth-stander til smartphones/ bærbar computer i byrummet eller via website synliggøre hvilke muligheder, byrummet indeholder. Selvfølgelig skal byrummets muligheder i sig selv være tydelige for folk, men mange har brug for lidt hjælp til at komme ud af tryghedszonen og gøre noget nyt.

Måske ville byrummene udvikle sig mere i tråd med folks visioner og tanker, hvis borgerne fik mulighed for at erfare mulighedsspektret for nye byrum, inden de blev skabt. I stedet for at sidde til borgermøder, hvor arkitekter, ingeniører, bygherrer og byplanlæggere har et helt andet udgangspunkt og sprog end borgeren.

Styrken ved denne slags komplekse tværgående projekter med mange interessenter (stakeholders) ligger i, at man tilsammen kan skabe noget, der er langt større end de enkelte delprojekter. Det er den samlede indsats, som gør projektet stærkt og unikt. Og det skal komme til udtryk i kommunikationen af projektet.

Analyse af interessenter og forandring

For at få et overblik over projektets mange aktører og deres interesser er det essentielt med en kortlægning og analyse af projektets interessenter (stakeholders). Det gør det meget nemmere at manøvrere i feltet af mange forskellige dagsordener. Hvad er deres succeskriterier, forventninger og indflydelse på processen? Hvordan inddrager man dem i projektet? I hvilken grad har de behov for påvirkning? Hvorfor er de overhovedet interessenter?

Det er også væsentligt at lave en forandringsanalyse for netop at kortlægge hvilke holdninger, der er til forandringen af byrummet. Accepterer interessenterne forandringens nødvendighed eller værdi? Og hvilke fremgangsmåder kan man benytte for at imødekomme henholdsvis accept og skepsis? Det vigtigste er, at den kommunikationsansvarlige og projektlederne laver disse analyser i tæt samarbejde, så analysen får rod i både praksis og teori.

63

Inkludering af kommunikationsmedarbejderne – informations- og kommunikationsflow

Ofte bliver kommunikationsmedarbejderens rolle anset for at være en flue på væggen. Men i denne slags komplekse, tværgående projekter sidder fluen på en linse, der zoomer ind og ud.

Hele tiden veksler den mellem forskellige optikker, dagsordener, sprog og arbejdsmetoder.

Fluen bliver lidt rundtosset, hvis den ikke engang imellem flyver op og sætter sig på en kvist, hvor den kan se det hele i fugle-, eller nå ja, flueperspektiv. På denne kvist kan den tage kommunikations-håndværkskassen frem med målgruppeanalyser, interessent- og forandringsanalyser.

Der er mange aspekter, som skal i spil.

Når produktioner skabes løbende, og kommunikationen af projekter sker, før de har taget endelig form, så er det ekstra vigtigt at informations- og kommunikationsflowet inkluderer kommunikationsmedarbejderen. Her er informationsflow lig med konkrete fakta om datoer, ændringer og beslutninger. Kommunikationsflow er lig med løbende dialog om projektets idégrundlag, udvikling og perspektivering.

Alt for ofte lyder det fra kommunikationsmedarbejderen: ”Vi er altid de sidste, der får noget at vide, selvom vi skal kommunikere det hele.”

Hvordan sikrer man et flow i informationer og kommunikation? Det gøres primært ved en inkluderende holdning til kommunikationsindsatsen.

Kommunikationen er en del af en helhed. Måske skal kommunikationsmedarbejderen også med i programlægningen, så kommunikationsperspektiver tages med. Måske skal kommunikationsmedarbejderne eller en arbejdsgruppe deltage i udvalgte styregruppemøder. Hvordan får kommunikationsmedarbejderen en integreret rolle i processen? Hvordan kommer kommunikationsmedarbejderen tæt på informationerne? Kommunikationsmedarbejderne kan i hvert fald med fordel bruges som konstruktive aktører i processen, hvilket samtidigt klæder dem meget bedre på til kommunikationsindsatsen.

64

Kommunikation – del af helhed

Der skabes et bedre grundlag for synergi mellem del og helhed – de enkelte kommunale projekter og det overordnede projekt – hvis delprojekternes kommunikationsmedarbejdere møder hinanden. I mødet og erfaringsudvekslingen får de en forståelse af de andre projekter, som deres eget projekt er medspiller i. Mødet kan foregå igennem kommunikationsworkshops, som det skete i LYSLYD. Man kan også overveje en netværksgruppe for kommunikationsmedarbejderne på tværs af projekterne. Det kan knæsætte en forståelse af del-helhedsdimensionen hos de enkelte projekters kommunikationsmedarbejdere. Der er basis for samarbejde om PR-indsats og oplevelsesbaseret kommunikation, hvilket vil styrke kommunikationsindsatsen og sikkert også spare penge. På kommunikationsworkshoppen vil det styrke forståelsen for projektets del-helhedskarakter at afklare, i hvor høj grad man kommunikerer den helhed, projektet indgår i, når det enkelte projekt formidles og omvendt. Hvad er fordele og ulemper?

I LYSLYD lå den lokale kommunikationsindsats hos kommunerne, mens den regionale og nationale var centraliseret hos projektlederen. Den regionale og nationale PR-indsats vil i højere grad kunne løftes af kommunerne selv, hvis der er et godt samarbejde mellem kommunikationsmedarbejderne. For at skabe et fælles fodslag i kommunikationen hos projektets forskellige kommunikationsmedarbejdere kan det være en hjælp at supplere kommunikationsworkshoppen og netværksmøderne med kommunikationspakker til alle aktører i projektet med clearede udtalelser, infoark, koordinering af PR-indsats i form af ansvarsområder samt datoer for udsendelse af og indhold i pressemeddelelser.

Kommunikation med dimensioner

Målgruppeanalyser og kommunikationsstrategier fastlægger, hvordan projektet skal kommunikeres og markedsføres til forskellige grupper:

Borgere, samarbejdspartnere, medier, kulturog erhvervsliv. Udover disse effektive kommunikationsgreb vil det ligge i tråd med projektets karakter at identificere følgende dimensioner på kommunikationsworkshop eller til netværksmøder:

.. .. . .

Innovationsdimension Politisk dimension med muligheder og potentiale Kulturformidling/oplevelsesdimension Erhvervsmæssig dimension (innovation og tværgående samarbejde med erhverv) Den tværgående dimension i snittet og samarbejdet mellem forskellige felter og aktører Vekslingen mellem lokal, regional og national PR

Medier

Flere og flere bevæger sig i byrummet i en allestedsnærværende online-tilstand – via smartphones. Det må udnyttes i kommunikationen. Via mobilapplikationer, bluetooth eller noget tredje, der udveksler indhold gennem smartphones.

Nettet er det digitale offentlige rum og kan ses som en analogi til byens offentlige rum. Og sådan kan websitet også opbygges. Ligesom fejlslagne spøgelsesagtige byrum ligger der også mange forladte websites online. Hvad skal der til for et aktivt og levende website? Hvilken slags kommunikation er der brug for, og giver det god mening at præsentere den online? Skal der være mobilsites og mobilapplikationer tilknyttet websitet, så det bliver lettere at se via smartphones?

Og hvordan inkluderer og involverer vi borgerne?

Hvordan giver vi dem mulighed for feedback og dialog? Hvordan sikrer vi en lydhørhed over for deres input – og at disse input kommer? Hvori består den konkrete forandring for borgeren – i hverdagen og i mødet? Og hvad har projektets øvrige interessenter behov for? Hvornår er sitet oplevelsesorienteret, og hvornår er det orienteret mod videndeling?

Et socialt medie som Facebook kan sammenlignes med tidligere byers gadekær. Det er her, man møder folkeskolekammeraten, selvom man for længst er flyttet langt væk fra byen – geografisk og mentalt. Det essentielle ved sociale medier er netop, at de består af en struktur, der muliggør sociale møder og relationer. Især inden for oplevelses- og kulturbranchen bliver Facebook og sociale medier generelt ofte set som ‘gratis’ markedsføring, som studentermedhjælpen kan være ansvarlig for. Men det er en problematisk tilgang, for dermed går man glip af pointen med sociale medier. Facebook er en konsekvens af en indstilling hos (for)brugerne, der handler om deltagelse, identitetsskabelse og brugergenereret indhold. Det væsentlige er ikke, hvorvidt et projekt har en social-medie profil eller ej. Det er derimod vigtigt, at man har gjort sig klart, hvordan man i sin kommunikationstone og -form forholder sig til Web 2.0-paradigmet om brugerdeltagelse og dialog.

Kommunikationen som forandringsagent

Kommunikationsindsatsen er ikke et appendiks til et projekt. Kommunikationen er en del af projektets helhed og har nogle gode redskaber til at styrke den forandringsproces, som projektet sætter i gang. Tværgående komplekse projekter af LYSLYDs størrelse skaber forandringer for mennesker – både dem som udvikler dem og de mennesker, som skal leve i det forandrede byrum bagefter. Hvis man tilrettelægger kommunikationen som forandringsagent, så hjælper den med at gøre forandringen tryg og bygge bro mellem de forskellige aktører. For når alt kommer til alt, så gælder Søren Kierkegaards ord stadig: ”Alle vil udvikling, ingen vil forandring”.

NOTER 1. “Oplevelsesbaseret Kommunikation”; Jens Ørnbo, Claus Sneppen og Peter Würtz: JPErhvervsbøger, 2004, s.106 Bogen handler om, hvordan man i et overkommunikeret samfund kan arbejde med oplevelsesbaseret kommunikation.

65

BYRUMSRÅDGIVNING I ET HELHEDSORIENTERET PERSPEKTIV Arkitektrådgivning dækker over en mangfoldighed af ydelser, og en af forudsætningerne for et succesfuldt rådgivningsforløb er viljen til at tænke helhedsorienteret.

JUUL | FROST Arkitekter har som partner i LYSLYD-projektet været rådgivere for fire københavnske omegnskommuner. Her beskriver partner og projektansvarlig Helle Juul de konkrete projekter, tegnestuens planlægningsredskab, værdibaseret potentialeplanlægning og behovet for nytænkning i kommunernes fremtidige udviklingsarbejde med det offentlige rum.

Af Helle Juul, arkitekt maa, ph.d., medejer JUUL | FROST Arkitekter

Arkitektens nye rolle

De fire rådgivningsforløb har konkretiseret, at arkitektur- og byrumsrådgivning ikke blot er en ren designopgave. Det handler om at facilitere processer, interne workshops, seminarer, offentlige dialogmøder og på andre måder udfordre de tanker og rammer, der præger arbejdet med udviklingen af det offentlige rum. Rådgivning er et spørgsmål om at udvikle nye og innovative samarbejdsformer – på et internt såvel som et eksternt niveau.

Internt handler det om at tilskynde de enkelte forvaltninger til at arbejde på tværs, når det offentlige rum skal udvikles. Eksternt handler det om at udvikle metoder, så kommunerne aktivt inddrager interessenter i form af borgere, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og kunstnere. Begge steder er målsætningen at skabe synergi og sikre ejerskab.

De fire processer illustrerer, hvordan arkitektens rolle inden for de seneste år har udviklet sig fra rent design til procesfacilitering. Det kræver nye kompetencer og påvirker hele arkitektbranchens organisering og arbejdsmetoder, samtidig med at det udvider rammerne for, hvad offentlige myndigheder og private bygherrer kan bruge arkitektydelser til.

JUUL | FROST Arkitekters arkitektrådgivning i Herlev, Frederiksberg, Albertslund og Gilleleje har alle været spændende – og ikke mindst forskellige – opgaver. Rådgivningsarbejdet med fire umiddelbart forskellige bystrategier, lokaliseret i fire københavnske omegnskommuner, har konkretiseret arkitektrådgivningens mange udtryksformer og sat fokus på, hvordan der kan skabes intern synergi mellem de kommunale forvaltninger. Efterhånden som de enkelte projekter blev udfoldet, er arkitekturrådgivningens mangfoldighed og kompleksitet løbende blevet udfordret. Resultatet af rådgivningsforløbene blev en igangsættelse af en række spændende processer, der både har inspireret kommunerne til at søge nye veje i forbindelse med optimering og udvikling af deres byrum, og som samtidig har ansporet kommunerne til at arbejde på tværs af de eksisterende organisatoriske enheder.

Arkitektrådgivning er i høj grad et spørgsmål om at identificere et givent områdes potentialer: Det handler blandt andet om at foruddiskontere en fremtid, som ingen kender. Vores rådgivning baserer sig derfor på en åben tilgang, der er tilpasningsdygtig - og hermed løbende i stand til at indoptage de sociale, økonomiske og samfundsmæssige forandringer, der finder sted. Inspirationen til vores åbne tilgang kan hentes i begrebet Futuribles, der stammer fra den franske bevægelse med samme navn. Futuribler kan oversættes med mange fremtider. At arbejde med futuribler handler om at forestille sig mulige perspektiver på en given udvikling. Det gælder om at fornemme noget i sin vorden – at man øver sig på fremtiden.

66

Attraktivitet som målsætning

Udgangspunktet har været at sikre og udvikle de respektive områders attraktivitet: Uanset om der er tale om en kulturstrategi, et stiforløb, en bymidte eller en bydel, er det afgørende, at det givne område er rustet til den til stadighed mere intensive konkurrence, der dagligt udkæmpes mellem byer og bydele for at tiltrække borgere, investeringer og virksomheder. Udgangspunktet er altid stedsspecifikt og kræver en kortlægning af stedets unikke DNA, en helt elementær forudsætning for at styrke forskellighed og karakter.

Cykelture og interne seminarer

I Albertslund var udfordringen at udarbejde en strategi for revitaliseringen af Trippendalsstien, der er en centralt placeret cykel- og gangsti, der fungerer som et transitrum. En art ”ikke-sted” skæmmet af manglende sammenhæng med omgivelserne. Qua sin afsondrede natur forekommer Trippendalsstien utryg for en del af borgerne at færdes i. Et field-trip på motoriserede el-cykler blev en inspirerende del af vores engagement i kommunen, der resulterede i, at vi udarbejdede et strategisk oplæg for at skabe overblik og sikkerhed langs forløbet og relatere stien til de attraktioner, som ligger i stiens umiddelbare nærhed.

67

I Herlev Kommune organiserede vi et bylivsseminar og kom med bud på fremtidig brug af kulturaksen, der er et længere, sammenkædende forløb gennem byen. Målsætningen for den interne rådgivningsseance var at diskutere, hvordan man kan fremtidssikre kulturaksen som et attraktivt forløb gennem byen. Redskabet er en helhedsorienteret beslutningsproces, der kulturelt, erhvervsmæssigt og socialt sammentænker forskellige behov på den korte bane, samtidig med at der på længere sigt sikres en robust og tilpasningsdygtig proces. Seminarets deltagere repræsenterede kommunens forskellige forvaltninger, og forløbet blev diskuteret ud fra en tværfaglig optik, der adresserer arkitektoniske såvel som sociale behov. Idet seminaret inddrog hovedparten af kommunens forvaltninger, blev det startskuddet til en proces, der potentielt fører til, at fremtidige tiltag for at udvikle og styrke kulturaksen sker i en løbende dialog på tværs af kommunens enheder.

Hvordan kan man tænke innovativt?

I alle rådgivningsforløb har vi fokuseret på, hvordan man kan tænke og agere innovativt? Som en del af løsningen trak vi på det store udviklings­ arbejde, som tegnestuen har gennemført under det Realdania-finansierede udviklingsprojekt, Byens rum som udviklingsstrategi. Arbejdet er blandt andet dokumenteret i to bogudgivelser, Byens rum 1 – det fremmede i det kendte og Byens rum 2 – det kendte i det fremmede.

Men hvad er innovation? En gængs definition er, at det er et skift i tankeprocesser i forhold til at løse en specifik opgave eller en operationalisering af nye opdagelser eller opfindelser. I Byens rum 2 præciserer Peter Hanke, dirigent og stifter af Exart Performances samt medlem af tænketanken for Byens rum, begrebet på følgende vis. ”Innovation er mere og andet end at fremstille noget, der aldrig før er set. Innovation handler i høj grad om at kunne se noget nyt i det kendte.” Netop kortlægning af de fire byrums potentialer og udviklingsmuligheder med henblik på at udvikle noget nyt ud fra det kendte har været vores overordnede ambition.

Umiddelbart kan man spørge, hvordan en filmteoretikers tanker om den filmiske iscenesættelse af off-screen rummet kan udfordre byudviklingen?

Ved at overføre amerikanske Noël Burchs skelnen mellem et on-screen rum (det billedrammen viser) og et off-screen rum (det der ligger udenfor i de fire sider, rummet bagved det viste og rummet foran kameraet) til arkitekturens sfære opstår der en ny forståelse for byrummet som en del af en større kontekst. Burch analyserer blandt andet, hvordan instruktøren iscenesætter off-screen via forskellige billed- og lydmæssige referencer. Denne inspiration har sat nye redskaber på dagsordenen blandt andet i Albertslund og i Herlev, hvor vi langs Trippendalsstiens og kulturaksens forløb har udarbejdet forslag til, hvordan omgivelserne kan aktiveres.

68

HERLEV • Jernbaneovergang: Frame the desire / Green pedestrian bridge

69

HERLEV HOSPITAL • Før

HERLEV MEDBORGERHUS • Før

HERLEV HOSPITAL • Efter

HERLEV MEDBORGERHUS • Efter

70

71

..

Værdigrundlag for Bispeengbuens fremtid

Fire projekter – én helhedsorienteret metode

På Frederiksberg var udfordringen at kortlægge potentialer og værdier for en helhedsplan for Bispeengbuen. Området er lokaliseret i krydsfeltet mellem Frederiksberg og Nørrebro og er blandt andet kendetegnet ved en broget befolkningssammensætning. Hvor projekterne i Albertslund og Herlev initialt har fokuseret på kommunens ansatte, var målgruppen for kick-off workshoppen, vi faciliterede, både de kommunale forvaltninger og de eksterne interessenter i form af brugere, borgere, beboere og erhvervsaktører. Forud for workshoppen blev der husstandsomdelt fortrykte postkort, der opfordrede modtagerne til at reflektere over spørgsmålet ”Hvilken bydel vil vi have”? Modtagerne kunne enten besvare postkortet eller tage deres visioner med på workshoppen, hvor de ville blive lagt ud til diskussion. Alle parter diskuterede hvilke værdier, der skulle danne grundlag for Bispeengbuens fremtid, og konkret sikrede processen, at deltagere fik ejerskab til det store og on-going udviklingsprojekt. Aktuelt viderebearbejdes helhedsplanen som et fundament for et mere åbent inkluderende samarbejde på tværs af forvaltningerne.

For at sikre kommunernes muligheder for at videreføre de fire projekter har vi anvendt en overordnet drejebog med en klar begyndelse, en midte og en åben slutning. Fremgangsmåden har været en firetrins raket, der består af:

Det offentlige rum som mødested

Tilgangen til Bispeengbuen er inspireret af sociologen Richard Sennett. En af hans kongstanker er, at byens rum skal være mødesteder og dialogplatforme for de forskellige interesser, synspunkter og livsformer, der udgør byens sammensatte befolkning – stærkt inspireret af hans læsning af den levende dialogkultur, der florerede i 1700-tallets kaffehuse i Paris. Netop ejerskabet, som folk opnår via en tidlig og reel inddragelse i processerne, skaber potentialer for udviklingen af inkluderende og mangfoldigt sammensatte byrum, der kan bruges af alle. Sennetts tanke er, at vi gennem mødet med fremmede mennesker bliver mere tolerante og aktive samfundsborgere. Sikkert er det, at vi gennem konfrontationen og mødet med det andet potentielt kan vende angsten for det fremmede til inspirationen fra det kendte – en udfordring, som alle der arbejder med byplanlægning i stigende grad er nødsagede til at forholde sig til.

I Gribskov Kommune var udviklingen af Gilleleje midtby på dagsordenen.

Opgaven var relativt kompleks og bestod blandt andet af en revitalisering af Remisen, en belysningsstrategi og en sammenkædning af havnen og midtbyen. Konkret bestod vores ydelse i at afholde en intern workshop, der skulle skabe indblik, udsyn og spore an til refleksioner over, hvordan kommunen kan sikre, at udviklingen af Gilleleje midtby sker ud fra en samlet strategi.

Workshoppen havde karakter af en videns- og udvekslingsplatform, hvor forvaltningerne fik diskuteret by-attraktivitet i forhold til Gilleleje i fremtiden – med andre ord, hvor lidt skal der til for at fastholde de fastboende i respekt for turismens vigtighed.

72

Kortlægning af værdier Formulering af udviklingsstrategier Udvikling af en toolbox Præcisering af potentialer og opstilling af mulighedsscenarier

For at sikre at udviklingspotentialerne over tiden bliver indfriet ud fra en helhedsorienteret tilgang, har vi anvendt værdibaseret potentialeplanlægning som redskab. Det er et i tegnestuens regi udviklet og fleksibelt planlægningsredskab, der netop fokuserer på værdier og potentialer som basis for udviklingen af det offentlige rum. Kernen er en horisontal metode, der forholder sig til fire niveauer: By, der udgør konteksten for det offentlig rum, rum, der fysisk afgrænser sig fra andre rum, livsformning, der relaterer sig til individets handlinger og udfoldelser i sociale grupperinger og krop, der er vores redskab til at sanse, bevæge os og agere. Ved at applikere de tværgående niveauer sikrer vi, at der udvikles klare synergieffekter mellem målene for den overordnede planlægning, de rumlige potentialer og de befolkningsmæssige behov.

Helhedsorientering – samarbejde på tværs af forvaltninger

En af de store udfordringer har været at overføre vores metodiske tilgang til nye samarbejdsformer internt i kommunerne. En metode har været at udvikle vidensplatforme, hvor de involverede forvaltninger udveksler visioner og arbejdsopgaver på tværs. Disse platforme bidrager til at identificere, hvilke indsatsområder forvaltningerne hver især har ansvaret for: Det, vidensdelingen på disse platforme bidrager til, er at forene målsætningerne for de forskellige forvaltninger. Hermed afstedkommer udvikling på det fysiske plan løsninger, som de andre forvaltninger kan trække på og styrke.

Forvaltningernes fælles indsats sikrer, at byudviklingen med ét samlet greb, skaber rammerne for den fysiske planlægning, samtidig med at den inddrager det levede liv og de kulturer og subkulturer, der skaber bylivet. Resultatet er synergi, hvor et byrumsmæssigt tiltag resulterer i et rigere kulturliv og tilbud, der giver borgerne nye muligheder for at indtage og – med deres livsformning – sætte deres præg på deres egen by.

73

OMRÅDET OMKRING BISPEENGBUEN • Før

BISPEENGBUEN • Før

OMRÅDET OMKRING BISPEENGBUEN • Efter

BISPEENGBUEN • Efter

74

75

IMPROVING THE PROXIMITY RELATION TO THE WATER

GILLELEJE • Før

GILLELEJE • Efter

KILDER Juul, Helle m.fl.: Byens rum 2 – det kendte i det fremmede, Arkitekturforlaget B. 2010 Juul, Helle m.fl.: Byens rum 1,5 webudgivelse.

Downloades via www.byensrum.dk. 2009 Juul, Helle m.fl.: Byens rum 1 – det fremmede i det kendte, Arkitekturforlaget B. 2008

76

77

BYRUMSPROJEKTER

- I SAMTALE MED 6 KUNSTNERE

Den hollandske kunstner, TAMAR FRANK, tilhører en ny generation af unge kunstnere, som arbejder med lys – både til at iscenesætte byrum og som supplement og kommentar til arkitektur og steders Infrastruktur.

Tamar studerede Monumental Design på kunstakademiet i Maastricht og har siden da udviklet sit arbejdsområde til både at omfatte dagslys og kunstlys, særligt LED lys.

I Albertslund blev Tamar Frank valgt til at udarbejde byrumsprojekter både i august 2009 og februar 2010 som led i kommunens igangværende strategi om en ny og mere energieffektiv belysning i det offentlige rum.

78

Du har været med i LYSLYD projektet helt fra starten, hvor den første gruppe af kunstnere blev introduceret for de deltagende kommuner og de udvalgte byrum.

Kan du motivere dit valg af det specifikke byrum som katalysator for dine projekter?

De byrum, jeg valgte, havde alle det til fælles, at de er transitsteder, som normalt ikke har andre funktioner end at komme fra et sted til et andet. Jeg ville gerne fokusere på disse ellers glemte steder. Jeg udsøgte specifikke steder med visuelle muligheder for at tilkoble særlige elementer, der gav stedet en ny identitet. De udvalgte punkter markerer en indgang fra et sted til et andet, som med installationen Bridge Crossing (red. installation del af Refleksioner), der forbinder parkeringspladsen med centret, og installationen Upsidedown, hvor tunnellen fungerer som indgang til teatret, søen og rådhuset. Et andet aspekt, jeg forsøgte at drage opmærksomheden henimod, var den særlige infrastruktur, hvor biler er adskilt fra gående og cyklister, så der er to fysiske niveauer i byen. Installationerne Above and Below og Light Path Crossing er eksempler på, hvordan de to niveauer gennemskærer hinanden. På en måde har jeg forsøgt at skabe opmærksomhed om stedets unikke og særlige karakter.

Kan du beskrive din oplevelse med at indgå i et komplekst samarbejde som LYSLYD med mange projektejere og dagsordener?

Situationen var så absolut kompleks, da ikke mindre end tre forskellige forvaltninger i samme kommune var med til at udvikle projektet. Dette medførte, at det til tider var svært at kommunikere internt. Vi var enige om konceptet med at respondere på den særlige infrastruktur. De specifikke steder blev valgt og besluttet i fællesskab. Når det er sagt, så var der nogle gange en tendens til, at visse problemstillinger lå ud over,

hvad man kan forvente af et kunstværk. Kunst i sig selv kan ikke løse sociale og strukturelle problemer. Hvis en sti eller tunnel er utryg at færdes i, kan lysinstallationen selvfølgelig bidrage til et mere positivt miljø, men dens primære opgave er ikke at komme med løsninger på offentlig belysning. Men jeg kan godt forstå, at de forskellige forvaltninger ser tingene fra hver deres perspektiv.

Føler du, at det er muligt at opretholde din kunstneriske integritet i denne type af samarbejde mellem kommuner og kunstnere?

Det er absolut muligt. Jeg har samarbejdet med mange kommuner, og det er altid en udfordring.

Det er ikke nødvendigvis et tab at skulle justere et design, hvis det er nødvendigt. Bare det er i tråd med den oprindelige ide.

Hvad er de positive og negative sider af denne type af samarbejder? Tror du, at det i længden er med til at begunstige udviklingen af offentlige rum?

Det positive er, at jeg altid lærer noget nyt i nye situationer. Det er interessant at finde ud af, hvad der ligger til grund for planlægning af offentlige rum, og hvordan stederne håndterer sine egne udfordringer. Det frustrerende ved at samarbejde med kommuner kan være, at det til tider er svært at få tingene til at ske. Det bureaukratiske system bliver meget tydeligt, når man forsøger at kommunikere med flere forvaltninger, og som sådan kan det være med til at forsinke arbejdsflowet.

I værste fald kan ideer, som i første omgang blev modtaget med stor entusiasme, strande mellem papirarbejde og arkivskabe. Det hjælper meget at have en kontaktperson i kommunen, som har ansvaret for kontakten mellem kunstneren og kommunen. Jeg synes samtidig, det er vigtigt, 79

at kommuner bliver ved med at samarbejde med kunstnere. Der er meget at vinde gennem udveksling af ideer. Jeg mener klart, at det kan begunstige udviklingen af offentlige rum. Kunstnere ser tingene fra et andet perspektiv, og det kan åbne op for nye muligheder, som ellers ikke ville blive overvejet. Ukonventionelle idéer kan vise sig at være meget effektive.

Kan du ud fra et kunstnerisk perspektiv give nogle bud på, hvordan man kan styrke samarbejdet mellem kunstnere og kommuner i fremtidige byudviklingsprojekter?

Jeg mener, der er forskellige muligheder for at styrke samarbejdet. En mulighed kunne være at etablere en dialog mellem byplanlæggere og kunstnere for at give plads og rum til nye koncepter og idéer. Hvis kunstnerne involveres på et tidligt stadium i byudviklingsprojekter, slipper man for mange uventede produktionsproblemer.

En anden er at give plads til små midlertidige tiltag og projekter for at se på, hvordan kunstinterventioner påvirker og har indflydelse på byrummet og omgivelserne. Et tredje bud er at involvere borgerne i byudviklingen. At dele informationer bidrager til indsigt og forståelse for det fysiske og mentale rum. Men det vigtigste er, at der er en god kommunikation mellem kunstnerne og kommunerne for at skabe klarhed og perspektiv.

Føler du, dit projekt kom i mål?

Selvom jeg til tider stod over for mange praktiske problemer, og på trods af at selve installationerne ikke var så perfekte, som jeg ønskede, de skulle blive, er jeg stadig tilfreds med resultatet. Samlet set præsenterede installationerne en vision om, hvordan lys kan være med til at påvirke stedets identitet, og hvordan en sådan installation kan påvirke brugerne. Der var meget respons fra de lokale, og denne involvering og interesse for midlertidige forandringer har boostet nyt liv i området. Jeg formåede at etablere de forskellige værker, som jeg havde udtænkt dem.

Til trods for at der var tale om midlertidige installationer, er der en installation, som står der endnu, nemlig Upsidedown bag Rådhuset. Og det er jeg glad for.

80

REFLEKSIONER • Tamar Frank. LED flexlines på tunnelvæg og loft, Albertslund, august 2009

81

LIGHT PATH CROSSING • Tamar Frank. LED flexlines langs stien Skolegangen og lysprojektion på tunnelfacade, Albertslund, februar 2010 82

83

84

85

Arkitekten JES VAGNBY stiftede tegnestuen Jes Vagnby Arkitektur & Identitet i 1994 og har siden da specialiseret sig inden for midlertidig arkitektur og borger-inddragende processer.

I perioden 1999-2009 var Jes tilknyttet Roskilde Festival som stadsarkitekt, hvor han var ansvarlig for den fysiske og identitetsmæssige udvikling af festivalen.

I forbindelse med

Du arbejder meget med midlertidig arkitektur. Kan du beskrive dine tanker med Windsails i et meget moderne og planlagt byrum som Ørestad.

I sit udgangspunkt relaterer Windsails-projektet sig i sin idé, udtryk, funktion og materialevalg til bydelens udtryk og områdets vindbelastning samt ønsket om at etablere en kunstnerisk og arkitektonisk installation, der på en sjov og involverende måde (bl.a. via skyggeteatret) animerede beboerne til at mødes og lege, hvorved nye beboerrelaterede processer kunne opstå.

Projektet er baseret på Midlertidig Arkitektur.

Ved Midlertidig Arkitektur forstås bl.a. et projekt, hvor de fysiske elementer, der bygges, primært har til opgave at være enzymer/igangsættere som møde- og aktivitetssted for områdets beboere. Dette for at styrke mødet mellem mennesker og skabe grobund for en demokratisk udvikling gennem beboerinvolvering og engagement.

Med andre ord et projekt, der i sin proces skal demonstrere forandrings- og udviklingsmuligheder, og hvorfra erfaringer kan indgå i planlæg­ ningen af mere permanente tiltag.

at der opstår en proces, hvor det kunstneriske og/eller arkitektoniske er samordnet med en kommunal helhedstænknings udviklingsstrategi.

Føler du, det er tilfældet med dit projekt i Ørestad?

Jeg mener ikke, jeg har haft et decideret samarbejde med kommunen. Den har kun virket som sagsbehandler på traditionel vis. Jeg har haft et samarbejde med By & Havn, og jeg tror, det har haft en indflydelse på deres måde at tænke fremtid.

Kan du uddybe dette, indflydelsen på By og Havns tanker om fremtid? Drejer de sig om den fysiske planlægning, aktiviteter eller noget helt andet?

Jeg synes, Ørestad i dag fremstår med nogle åbenlyse mangler, der kan henføres til planlægningsprocessen, hvor bygherrer og rådgivere ikke i høj nok grad har inviteret de fremtidige brugere med i udviklingsprocessen. Mit indtryk er, at man

først efter masterplanens udarbejdelse begyndte at afprøve delelementer i forløb, der kunne tilføre projektet erfaring, kultur og historie gennem involvering. Det virker, som om de i dag godt kan se dette problem og vil forsøge at rette op på det via nogle efterprocesser.

Føler du, at dit projekt kom i mål?

Ja, fordi der kom et midlertidigt arkitektonisk og kunstnerisk projekt op at stå, som havde den ønskede kvalitet, styrke og virkning. Jeg synes også, at det er meget positivt, at installationen havde fået en så stærk og identitetsskabende værdi, at man valgte at den skulle blive stående en længere periode end planlagt. Da LYSLYDprojektperioden udløb, blev lysdelen taget af installationen, og derved mistede projektet en del af sin idé – skyggeteatret, der aktiverede beboerne gennem interaktion og leg. Trods det manglende lys har installationen dog stadig været et enzym til mange større og mindre begivenheder og fungeret som et kraftfuldt og naturligt mødested.

byrumsprojekterne i februar 2010 udarbejdede Jes sejlkonstruktionen Windsails som en hyldest til vindens kraft i Ørestad.

Unge studerende deltog i en workshop og udarbej­dede lyskonceptet til konstruktionen.

Du har været med fra starten af LYSLYD projektet – helt tilbage i 2008, hvor de første kunstnere blev præsenteret for de udvalgte byrum. Kan du motivere dit valg af byrum (arkitektur, miljø mm.) som udgangspunkt for dit projekt? Ørestad er på én gang en meget fascinerende ny bydel med et futuristisk udtryk med højbane og førerløse tog, vandkanaler, stram byplan og moderne bebyggelse, men også en bydel, hvor fraværet af intimitet, sociale referencer og fællesskab er udtalt. Begge elementer var afgørende for valg af lokalitet til Windsails-projektet.

86

I modsætning til mange af de kunstnere, som har deltaget i LYSLYD, er du som arkitekt vant til at løse omgaver, som stilles af kunder. Hvordan har det været at udarbejde og realisere et projekt i en kompleks kontekst med mange dagsordener, som skulle indfries (beboere, projektledere, kommunale medarbejdere m.fl.)?

Der findes rutiner, når en bygning, en bro eller et byrum skal bygges. Det gør der ikke, når det gælder et kunstprojekt. Her stilles der hurtigt krav fra myndigheder og bygherre om opfyldelse af alle tænkelige sikkerhedskrav, samt at projekter ikke må være til gene for omgivelserne. Dette modsvares bare ikke i den tidsramme og økonomi, der tilbydes.

Hvilke fordele og ulemper er der ved denne type af samarbejdsprojekter – her tænker jeg på LYSLYD projektet, hvor kunstnere og kommuner sammen definerer projekter i og om byrum?

Når kunstnere, arkitekter og kommuner sammen definerer et projekt, må man formode, 87

88

89

90

91

Den unge danske kunstner ARMSROCK arbejder specifikt med tids- og stedSspecifikke kunstværker i det offentlige rum.

Mennesker og øjeblikke i byens rum portrætteres i store tegninger, som derefter opsættes på byens arkitektur.

Med installationen Passage/ Værker portrætterede Armsrock borgere i og omkring Bispeengbuen på Frederiksberg.

Ved brug af PANI lysprojektorer blev portrætterne projekteret op på bydelens arkitektur som et led i Frederiksbergs KommuneS kommende helhedsplan for området.

92

Din indgang til LYSLYD er ret forskellig fra andre LYSLYD-kunstnere, som har arbejdet med byrum. Frem for en åben kuratering, hvor kunstnere har præsenteret idéer og projekter til urbane rum, er du valgt ud fra din konkrete praksis i specifikke byrum. Kan du fortælle lidt om din tilgang til byrummet ved Bispeengbuen og din motivation for at arbejde netop i dette byrum?

Jeg har igennem en del år arbejdet med kunstneriske interventioner i det urbane rum. Jeg arbejder med dette ud fra et ønske om at sætte et klassisk kunstnerisk håndværk i direkte forbindelse med min konkrete samtids arkitektur og omstændigheder.

Arbejdet har karakter af et længere sammenhængende projekt, som har fundet sted uden for en kurateret kontekst, hvilket på mange måder har givet mig en stor frihed til at træffe de valg, der virkede rigtige i forhold til projektets natur.

Da jeg begyndte at arbejde med lys, opstod muligheden for, og på nogle måder også nødvendigheden af, at indgå i kuraterede projekter, som kunne støtte op om større logistiske udfordringer.

Dog er valget om at indgå i en sådan kurateret ramme ikke kun forbundet med en praktisk kalkulation i forhold til at kunne arbejde med større og mere økonomisk omstændige projektopsætninger. Det at indgå i et projekt som LYSLYD har også givet mig muligheden for at kommunikere ud over nogle af de barrierer, som jeg har oplevet at støde på i mit selvstændige arbejde. Jeg har – ved at kombinere tegningens klassiske håndværk med intervention – forsøgt at bringe mine værker ind i et autonomt rum, hvor jeg kunne indgå i en nonverbal dialog med byens brugere gennem dens arkitektur. Mit fokus i forhold til mit arbejde i byens rum har altid ligget ved det fragmenterede og oversete. Området omkring Bispeengbuen fremstod som en glimrende

mulighed for at videreføre dette arbejde i en ny form.

Min fremgangsmåde i forbindelse med projektet Passage / Værker var at bruge mine observationer af menneskers bevægelse igennem byrummet omkring Bispeengbuen til at udforme stiliserede erindringsbilleder, der eksisterer i kraft af projektorernes lys, nattens mørke og byens arkitektur. Når jeg siger erindringsbilleder, så er jeg mig meget bevidst, at jeg arbejder ud fra min subjektive og relativt afgrænsede blikvinkel, men ved at skabe billeder, der er mere repræsentation end præsentation og lade disse eksistere i et rum, som vi alle deler, forsøger jeg at åbne en kanal mellem den personlige og kollektive erindring og opfattelse af byen. Ud fra disse observationer formulerede jeg en række skitser og herudfra en serie af unikke slides til PANI projektionsteknologi. Det foregår på den måde, at jeg har en helt sort dia slide, som er 18X18 cm; i dennes overflade indgraverer jeg en tegning med en raderingsnål. Sliden bliver derefter indsat i en speciel projektor på en sådan måde, at streger, som er indgraverede i dens overflade, bliver oversat til linjer lavet af lys.

Når jeg går i dialog med et rum, ligger det mig på sinde at prøve at undersøge rummets og mine egne blinde felter og deres relation til hinanden.

Jeg prøver at præsentere det, jeg ser, og gengiver det i en konkret abstraktion, samtidig med at jeg stiller spørgsmålet: Hvad er det, jeg ikke ser?

Og hvorfor?

Netop i forhold til Bispeengbuen synes jeg, at dette spørgsmål bliver interessant, da buen på mange måde er et blindt felt. Buen er så monumental en konstruktion i landskabet, så visuelt

og akustisk påtrængende, at områdets brugere blokerer for den eller direkte frasorterer den og prøver at passere så hurtigt som muligt forbi.

Det blinde felt er også kendetegnende for arbejdsprocessen, for den form for projektioner, jeg benyttede til projektet, for jeg har ikke muligheden for at se, hvordan de egentlige billeder ser ud, før de bliver sat i scene i det rum, de bliver lavet til. Jeg arbejdede med disse minutiøse tegninger, som i sidste ende kom til at være i et enormt forstørrelseforhold fra 12 cm til 35 meter.

Den installationsform, som jeg valgte til projektet, var meget baseret på at skabe et rum inden i et ”ikke rum”. Eftersom buens arkitektur er så massiv i sin størrelse og form, syntes det mest meningsfuldt at skabe et forandret sted i buens rum, da vi ikke logistisk kunne oplyse alle dens flader.

Selve buen blev central i projektet, ikke kun som flade eller lærred til at projektere på, men også fordi dens konstruktion dominerer hele området så utroligt meget. Arkitekturen er jo allestedsnærværende i byen, men lige her er den et godt (eller mindre heldigt) eksempel på, hvor formende arkitekturen kan være for et steds identitet.

Den er den store passage, ovenover og nedenunder, den er et paradoks. På den ene side er den en sammentrækning i byen, der er så meget by, at man har set sig nødsaget til at lægge den i flere lag, og på den anden side står den som en stor stopklods, en larmende stilhed imellem to områder, som ellers er i rivende udvikling.

Det er et rum, som på ingen måder opfordrer til ophold eller interaktion og derfor bliver til et 93

94

95

permanent passagerum. Det var de mennesker, som passerede i de dage, jeg opholdt mig der, som jeg ville prøve at portrættere i et forsøg på at skabe en, i det mindste visuel, synergi mellem området og dets beboere. I den sammenhæng syntes jeg, det var interessant at se, hvordan samspillet mellem mediet og arkitekturen, det skrøbelige lys i spil med, eller måske mod, den monumentale konstruktion, kom til at stå som en metafor for forholdet mellem områdets brugere og byrummets udformning.

Disse billeder af lys eksisterede i forhold til og i kraft af arkitekturens flader og kom også til at stå som en repræsentation af det forgængelige, det, som er i bevægelse, et kontrapunkt til buen selv, som nok er et middel til bevægelse (for bilerne i det mindste), men som sagt før også er en stopklods for så mange andre og mere abstrakte former for bevægelse. Projektets centrale spørgsmål blev for mig: Hvordan former vi, byens beboere og brugere, de byrum, som vi opholder os i? Hvad er vores konkrete og overførte muligheder for indvirkning på og samspil med vores omgivelser? Og omvendt: Hvordan påvirker byplanlægning og arkitektur vores tilstedeværelse i byen, vores bevægelsesmønstre, interaktionsmuligheder og vores opfattelse af os selv og ”de andre” i samspil med vores omgivelser?

LYSLYD er et komplekst projekt med mange stakeholders. Føler du, at du har formået at holde din kunstneriske integritet i denne type af samarbejder, hvor en angiven dagsorden er defineret på forhånd?

Det mener jeg overordnet, at jeg har kunnet, fordi jeg var bevidst om den kontekst, jeg gik ind i og kunne se en mening i at arbejde med netop dette byområde, selv hvis det ikke skulle ske i denne kuraterede og kommunale kontekst.

Jeg synes, det er meget vigtigt at gribe ind i og genoplive ”oversete” områder som det omkring Bispeengbuen, både i forhold til et midlertidigt kunstnerisk projekt som LYSLYD og i forhold til den egentlige byplanlægning, og samtidig være bevidst om, at netop disse ting er en del af en gentrificeringsproces, som har omkostninger i forhold til hele bysamfundet som sådan.

96

Dette er et problematisk punkt for mig, da mange af de eksistenser og problemstillinger, jeg prøver at henlede folks opmærksomhed på, er oversete netop på grund af gentrificeringsmekanismer. Derved kommer det arbejde, jeg lægger i det offentlige rum, til at bide sig selv i halen og får en vis selvmodsigende karakter. Men hvis jeg ikke troede, at det gav mening at prøve at italesætte kritiske spørgsmål i en kunstnerisk/ kommunal kontekst som denne, så ville jeg ikke prøve. Jeg er bevidst om den fare, der for mig ville ligge i at levere et produkt, der enten blev brugt til et udelukkende dekorativt formål eller sågar ét, der er med til at fremmedgøre området for de mennesker, som bebor det. Jeg tror på, at et projekt som dette kan bidrage til en positiv sammenhængskraft i et område, fordi man ved at bryde områdets rytme og samtidig reflektere over områdets karakter skaber et reflektionsrum midt i et ”ikke-sted”. Jeg ligger ikke inde med svar på et sådant områdes problemstillinger, men jeg kan prøve at stille spørgsmål til dem, i håbet om at de kan blive set i et nyt lys.

Projektet var et forsøg på at lave en analyse af og intervention i et sted, som ikke bliver set, for at italesætte nogle af de historier, som stedet rummer. Passage/Værker var et kunstværk tiltænkt områdets brugere og beboere, men det var vigtigt for mig også at få byplanlæggerne, arkitekterne, bureaukraterne og borgmestrene i tale for at understrege, at når vi planlægger byen, så er det vigtigt at huske, hvad denne er lavet af, og det er efter min mening mennesker, os alle sammen, i sammenhæng.

Hvilke fordele og ulemper er der ved denne type af samarbejdsprojekter – her tænker jeg på LYSLYD projektet, hvor kunstnere og kommuner sammen definerer projekter i og om byrum, og hvordan kan de to vidt forskellige verdener være med til at udvikle og tænke i nye baner, når det gælder byrum?

Et centralt punkt for mig i arbejdet med byens fysiske fremtoning er dennes forbindelse til de mentaliteter og rammer gennem hvilke vi, byens brugere, evaluerer og fortolker vores kontekst, og den måde hvorved vi på denne basis justerer vores deltagelse i denne kontekst. Men for 97

98

99

at der kan opstå et incitament for, og i det hele taget en følelse af nødvendighed af at deltage i de processer, som et byrum gennemgår, må disse i mine øjne italesættes i et sprog, som alle involverede parter kan relatere til. For at kunne skabe en sammenhængskraft mellem et byrum og de mennesker, som bruger det, må der først skabes et mødested mellem de mennesker, som bruger byrummet og dem, som administrerer det. Optimalt skulle sammenhængskraften mellem brugere og byrum gerne være så stor, at brugerne varetager disse, men for at kunne indgå i en sådan proces må de nødvendigvis kunne have indflydelse på de omgivelser, som de befinder sig i.

Føler du, at dit projekt kom i mål, og hvilken indflydelse tror du, det har på den videre udvikling af området?

Om projektet kom i mål kan jeg ikke sige, det gjorde det nok inden for de rammer, som var opstillet for det, men det må være op til områdets brugere og kommunen, om de mener på længere sigt at kunne bruge det input, jeg er kommet med.

Jeg tror, at kunstneriske byrumsprojekter som LYSLYD kan bidrage til etableringen af et sådant mødested, mellem kommunens beboere og administratorer. Men det, at en kommune etablerer et midlertidigt projektrum i et udviklingsområde, så at sige som et festligt startskud på en fysisk omstrukturering, er ikke nok. Jeg tror, at byens karakter af et laboratorium må kunne udvikles til en positiv styrke her. Kommunerne bliver nødt til at arbejde med en langsigtet brugerdeltagelse og etablere projekt- og udviklingsrum, der er kontinuerlige og inkluderende. Her tror jeg også, at kunstneriske projekter vil kunne spille en rolle.

Jeg har et tilhørsforhold til området omkring Bispeengbuen, og dog er det mig utroligt fremmed, da jeg ikke bor der, men ud fra min erfaring med at arbejde med byrum, der er mig totalt ukendte, så kan jeg konkludere, at jeg tror, at det er hensigtsmæssigt at få lokale kræfter til at arbejde med lokale spørgsmål. Jeg tror også , at det kan være utroligt vigtigt at bringe folk ind udefra, for at disse kan forsøge at give nye vinkler på lokale problemstillinger. Jeg tror også, at det er vigtigt, at kommunerne på denne måde bliver ved med at søge efter nye indgangsvinkler til, hvorledes udvikling af byrum kan gribes an.

100

101

CLAUS HANDBERG Christensen dansk forfatter og billedkunstner, arbejder i krydsfeltet mellem ord og billeder.

Claus har udgivet flere digtsamlinger, deltaget i nationale og internationale udstillinger og har som freelance tilrettelægger været tilknyttet Ultralyd P1-DR. I august 2009 producerede Claus Handberg to audiowalks med det formål at etablere en forbindelse mellem de to verdener: Hospitalet og byen.

102

Du har været med fra starten af LYSLYD projektet – helt tilbage i 2008, hvor de første kunstnere blev præsenteret for de forskellige byrum. Kan du motivere dit valg af byrum (arkitektur, miljø mm.) som udgangspunkt for dit projekt?

Vi kørte rundt og så på de forskellige loca­ tions, der var blevet udpeget af kommunernes repræsentanter. Da vi kørte mod Herlev, tårnede hospitalet sig op i horisonten, og jeg kom i tanke om de forskellige historier, der knyttede sig til stedet, bl.a. at det, dengang det blev bygget, var Danmarks højeste bygning, men at de øverste etager stod tomme hen flere år efter etc. Jeg kunne af en eller anden grund huske småbidder af den op­ hedede diskussion fra min barndom, selv om jeg kommer fra Jylland. Bølgerne spredte sig helt derover. Jeg opfatter derfor også Herlev Hospital som inkarnationen af 70’erne. Velfærdsstaten med store armbevægelser: Her er en mark, og her er penge og beton, vi bygger en vugge, der kan bære folket. Den slags synes jeg jo er vildt, men også meget smukt. Det er for mig et mytologisk sted, men jeg havde aldrig været der, kun kørt forbi på motorvejen. Og så kom jeg selvfølgelig til at tænke på Gernes, da vi kom tættere på bygningen. Jeg vidste, at han – foruden at have udsmykket foyeren – også

havde farvelagt hvert eneste rum i hospitalet.

Det var, hvad jeg havde hørt, men aldrig set. Jeg har altid godt kunne lide Gernes, hans vision, det kollektive, hvor alle skal have adgang osv. I hans tilfælde holder det, fordi jeg synes, at integriteten i ideologien er ægte, men det fører for vidt at skrive om her. Da vi så gik ind i foyeren, blev jeg fuldstændig overvældet af værket. Det lyder måske patetisk, men jeg følte mig omfavnet af farverne der; værket stod i mine øjne usvækket af tiden, og jeg vidste, at jeg skulle lave noget, om det. Jeg ville lave en slags indføring i Gernes værk. Det skulle være noget i retning af: Her er Herlev, og her sker måske ikke meget, men de har dette sted, dette værk, og det er stort.

Hvordan har det været at udarbejde og realisere et projekt med mange dagsordener, som skulle indfries bl.a. af beboere, projektledere, kommunale medarbejdere mm.

Det var en udfordring, også fordi jeg normalt arbejder alene, men overordnet synes jeg, det gik ret godt. Det skyldes i høj grad mit samarbejde med montage-dokumentaristen Krister Moltzen.

Han har en høj arbejdsmoral, hvilket kom mig meget til gode, da jeg ikke selv besidder en sådan, og desuden er han vant til at arbejde sammen med flere mennesker på forskellige planer

samtidigt. Han har en lige så stor anpart i værket som jeg; vi brugte hinandens styrker gennem hele processen. Også vores assistent Helene Schytter var fantastisk. Hun havde en evne til at gå ind i folks hjerter og tale med dem i øjenhøjde. At det var så godt et hold, betød alt. Jeg må indrømme, at jeg frygtede kommunen, frygtede, at den ville kræve en masse kompromisser for at opfylde alle behovene og på den måde trække tænderne ud af projektet, men det skete faktisk ikke. Jeg synes egentlig, der var stor tillid til os og projektet. De skabte en række kontakter, vi frit kunne bruge, og lod os ellers ret meget i fred til at pusle rundt i byen med vores mikrofoner.

Der var en enkelt gang under et møde, hvor vi blev foreslået at lægge ruten ud gennem et røvsygt industrikvarter for på den måde at kaste lys over kvarteret, men der stod vi fast på den oprindelige idé og forklarede, at det kun ville gøre værket dårligere, og om det virkelig var det, de ønskede? Det forstod de sådan set godt, og derefter fik vi ret frie hænder. Desuden arbejdede vi jo sammen med hospitalet, som er en kæmpevirksomhed, så vi var dækket ind på det område så at sige. Det var meget, meget fint at arbejde sammen med hospitalet. De stod bag os hele vejen, og vi fik adgang til det, vi skulle bruge, hospitalsophold, rundvisninger og interviews.

103

Hvilke fordele og ulemper er der ved denne type af samarbejdsprojekter – her tænker jeg på LYSLYD projektet, hvor kunstnere og kommuner sammen definerer projekter i og om byrum?

Fordelen er hel klart adgangen. Hvis der er hul igennem til institutionerne, jf. ovenstående, så kan man nå langt og få noget på benene. Men det kræver, at institutionerne forstår og respekterer kunstnerens vision og arbejdsgang. Og vice versa. Der er en afgrund mellem de to verdener.

Det står klart. Men hvis man anerkender den fra starten, kan det fungere. Sådan lidt i retning af: Nå, står du derovre nøgen og fælder et træ for så derefter at ofre det til guderne ved fuldmåne?

Det er bare helt fint. Sig til, hvis du skal bruge noget, jeg er på kontoret. Indtil kl. 16.00 - en hjemmebrygget analogi, som jeg dog håber peger på gevinsten i at samarbejde, uden at man nødvendigvis forstår hinanden.

Føler du, at dit projekt kom i mål? Og tror du, denne type af samarbejde er en frugtbar model for udvikling af fysiske og identitetsskabende byrum?

Jeg føler i høj grad, at projektet kom i mål, det syntes hele gruppen i øvrigt. Det er et projekt, vi er meget stolte af. Jeg taler med både hospitalet og kommunen fra tid til anden, som fortæller, at værket stadig bliver brugt derude. Folk kommer nu og da for at låne mp3-afspillerne og gå turene.

Jeg tror, det kan være frugtbart, hvis man ellers kan finde ud af det med de to verdener. Ulempen kan være, at der går oplevelsesøkonomi i det. Sådan en har de ovre i den anden kommune, det bliver kaldt kultur, sådan en skal vi altså også have, det er vi nødt til, ellers bliver vi usynlige. Det er selvfølgelig mere nuanceret end det, men hvis det kommer til at dreje sig om kulturel kapital som eneste form for berettigelse, så kan det ifølge mig være lige meget. Det er vigtigt, at der er en vision til stede, der rækker ud over lidt lys og gøgl i rundkørslen, fordi den ser lidt kedelig ud i november måned. Desuden tror jeg, det er godt at lave projekter, som kan blive stående i længere tid, fordi det skaber en historie, og historie er vigtigt. Det er noget, der finder sin vej ind i mennesker og slår rod.

Jeg kender ikke meget til byen her.

Jeg er ikke herfra, men jeg er vokset op et sted, der minder meget om det, så jeg har det alligevel som om, jeg kender byen.

Men denne by har noget, som jeg aldrig har set andre steder før.

Det er det, jeg gerne vil vise dig.

Vi skal igennem byen for at komme derhen.

Begynd at gå ind mod byen. Hvis du står med ryggen til biblioteket, så skal du gå til venstre.

Prøv at gå i takt med guiden.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Mens du går, vil du høre stemmer fra Herlev.

Byen vil tale til dig. Forestil dig, at alt, hvad der er blevet sagt gennem årene her i byen, stadig svæver i luften, og at vi har fanget noget af det til dig.

Uddrag fra Herlev i farver

104

105

SOFTHOOK DESIGN ER EN LILLE KREATIV VIRKSOMHED I LONDON LEDET AF KUNSTNEREN OG DESIGNEREN CHRISTIAN NOLD. SOFTHOOK DESIGN ARBEJDER MED TEKNOLOGI SOM ET SOCIALT OG KULTURELT VÆRKTØJ, BL.A. I FORBINDELSE MED FØLELSESMÆSSIGE KORTLÆGNINGER AF BYER, HVOR MENNESKERS

Kan du beskrive, hvordan du arbejder med et specifikt sted og miljø i denne type af projekter, hvor der allerede er fastsat en specifik dagsorden?

Samtlige kontekster og områder, jeg har arbejdet med, opererer med flere dagsordener.

Hovedsagen er, at man fra starten sikrer, at der er synergi mellem de forskellige dagsordener, inklusiv min egen. Hvad angår Sensing the Future of Hedehusene syntes jeg, at ideen med at vi sammen satte os for at undersøge fremtiden for denne lille by var et godt fælles mål. Generelt ser jeg mine projekter som skuespillernetværk, der forsøger at visualisere de forskellige aktører, der spiller en aktiv rolle.

LIVSKVALITET OG DERES FORHOLD TIL BYEN UNDERSØGES. I HEDEHUSENE INVITEREDE SOFTHOOK DESIGN BYENS BORGERE TIL AT DELTAGE I EN FØLELSESOG MILJØMÆSSIG KORTLÆGNING AF BYEN. VED BRUG AF DIGITALE STEMMEBOKSE I BYEN OG SENSORER, DER MÅLTE MÆNGDEN AF CO2

Kan du beskrive, hvordan det er at arbejde i denne type af komplekse projekter med mange projektejere og dagsordener?

Principielt set er det spændende at arbejde i komplekse projekter, da det fremprovokerer flere dagsordener. Frustrationer opstår, når folk ikke er sikre på deres rolle og de forventninger, som stilles. Det er meget nemt at undervurdere effekterne af de kulturelle forskelle, selv mellem umiddelbart lignende kulturer som den britiske og danske.

OG LYDNIVEAUET, BIDROG PROJEKTET SENSING THE FUTURE OF HEDEHUSENE TIL EN DISKUSSION OM BORGERNES FORHOLD TIL BYEN OG DERES VISIONER FOR FREMTIDENS HEDEHUSENE.

Føler du, det er muligt at opretholde din kunstneriske integritet i denne type af samarbejder mellem kommuner og kunstnere?

For mig at se er det vigtigere at opretholde en etisk integritet frem for en kunstnerisk. At være opmærksom på de rigtige muligheder og begrænsninger inden for kulturel praksis er nøgleordet for alle de involverede parter.

Hvad er de positive og negative sider af denne type af samarbejder? Og tror du, det kan begunstige byplanlægning i den videre udvikling?

Denne type af projekter kan vise en virkelighed af nye og udfordrende processer, der finder sted i mindre samfund – samfund, som ofte er marginaliserede og forbigået. Projektet kan have en effekt ved at forbinde og bemyndige lokale be106

boere og organisationer, relationer, som enten eksisterer forud for projektets start, eller som opstår som et resultat af projektet. Ved at introducere ikke mulige situationer fremprovo­ keres en diskussion om, hvad der rent faktisk er muligt.

Softhook Design har tidligere samarbejdet med kommuner. Har du et bud på, hvordan man kan styrke samarbejdet mellem kunstnere og kommuner i fremtidige projekter?

Jeg tror, at både lokalpolitikere og embedsmænd forventer en form for let tilgængelige spektakulære projekter, når de samarbejder med kunstnere. Så de er villige til at bruge de fornødne økonomiske midler hertil. Det er straks mere kompliceret, når projektet bygger på lokale gruppers alternative metoder, kommunikationskanaler eller platforme. Sådanne projekter bliver ofte - i højere grad end de produktive eksperimenter - betragtet som lettere naive og bliver ofte en udfordring for de politiske institutioner.

En styrkelse af samarbejdet i fremtiden vil kræve et mere liberalt engagement fra kommunen, dvs. man tilgodeser de ressourcer, der skal til, så medarbejderne i kommunen har mulighed for engagere sig fuldt ud og tage både processen og resultaterne alvorligt. Samtidig skal der fra starten være enighed om projektets mål og om, hvordan resultaterne inkorporeres i kommunens politiske processer. Endelig er det vigtigt, at sådanne projekter har en længere løbetid for at vinde rigtigt fodfæste i et sted, og at der efterfølgende udarbejdes en evaluering.

Føler du dit projekt kom i mål?

Sensing the Future of Hedehusene var et meget komplekst og ambitiøst projekt. Jeg tror, det lykkedes at skabe en syntese mellem data fra miljømålingerne og folks ønsker og frygt for byens fremtid. Det lader til, det har haft en effekt i forhold til at igangsætte en gruppe lokale borgere, som nu organiserer forskellige aktiviteter, bl.a. en lokal markedsplads, som var et af de ønsker, der kom frem under projektet.

107

PsykoSenSor og lydsensor

Psykosensor & Lydsensor

edehusene er inviteret til at bygge og bruge orer. kosensoren er en specialdesignet ballon intern lyskilde og en ”biometrisk” sensor.

108 åler, hvor meget personen sveder via to små manchetter”. Ændringer i mængden af en

Alle i Hedehusene er inviteret til at bygge og bruge to sensorer.

Psykosensoren er en specialdesignet ballon med en intern lyskilde og en ”biometrisk” sensor. Den måler, hvor meget personen vejer via to små “fingermanchetter”. Ændringer i mængden af en persons sved er en måde at måle personens psykiske tilstand på. Jo mere begejstret eller anspændt personen er, jo mere sved, og jo mere vil lyset i ballonen blinke.

Lydsensoren er en bærbar sensor, som viser lydniveauet der, hvor personen er. Små lysdioder lyser op afhængig af lydniveauet.

Begge sensorer kan bruges til at kortlægge Hedehusene. Man går rundt i byen med en af de to typer sensorer og registrerer enten målinger af lydniveauet eller den psykiske tilstand.

109

SANseredskaber

Fra din krop og psyke til hedehusene som en helhed

Fra din krop og psyke til Hedehusene som en helhed

Sanseredskaber

1

2

Stemmeurner & måling Individuelle psyko 2.

Stemmeurner og af Stemmeurner &måling måling forurening (luft og lyd) af forurening (luft og lyd) & lydsensorer Byg dine egne sensorer, som viser din af forurening (luft og lyd) personlige af Hedehusene Stem hver dag pådag et vigtigt spørgsmål Byg dineoplevelse egne sensorer Stem hver på et som viser din personlige vigtigt spørgsmål mens 110 oplevelse af Hedehusene. niveauet af lyd og 1. Individuelle psyko- og lydsensorer

3 3. Offentlig ballon Offentlig info ballon Om aftenen vil en kæmpe ballon vise resultatet af dagens stemninger i Om aftenen vil en kæmpe Hedehusenes miljømæssige tilstand ballon vise resultatet af dagens afstemninger

4

4. Mødested Mødested Om dagen vil de mere data være synlige pådetaljerede stationen på stationen Om dagen vil de mere detaljerede data være

111

112

113

DE FRANSKE KUNSTERE MADELEINE CHICHE OG BERNARD MISRACHI DANNEDE KUNSTGRUPPEN GROUPEDUNES I 1979.

GENNEM DERES MANGEÅRIGE VIRKE HAR DE OPNÅET INTERNATIONAL ANERKENDELSE FOR DERES

Det var på baggrund af disse refleksioner, at vi gav os i kast med vores LYSLYD projekt.

Under vores researcharbejde blev vi ret hurtigt overbevist om, at det mindre drejede sig om at anskue stederne ud fra en eventvinkel med fokus på et spektakulært objekt, men snarere at undersøge, hvordan vores arbejde som kunstnere kunne give det offentlige rum en ny kvalitet.

Og til det offentlige rum hører naturligvis også en offentlig tid.

MULTIMEDIEINSTALLATIONER I OFFENTLIGE RUM. I KØGE, FEBRUAR 2010, ARBEJDEDE GROUPEDUNES MED BUSHOLDEPLADSEN I DEN CENTRALE DEL AF BYEN – EN PLADS, SOM FYSISK OPTAGER ET STORT AREAL, MEN SOM UDELUKKENDE FUNGERER SOM ET MONO-FUNKTIONELT RUM FOR DE REJSENDE.

Generelt bruger vi mere tid på at krydse igennem de offentlige rum end på at opholde os i dem, men den tid, vi bruger på at krydse de offentlige rum, udgør en ’offentlig tid’, som vi – ligesom rummet – deler med de andre. Er det følgelig muligt at påvirke brugen af tid i det offentlige rum, at gå fra det at krydse igennem til det at opholde sig i rummet, eller i hvert fald skelne mellem de forskellige måder, man bruger tiden på i det offentlige rum? Hvordan gå fra ’tvungen rum og tid’ til ’ønskeligt rum og tid’? Det er med udgangspunkt i disse overvejelser, at vi forsøger at skabe en række poetiske situationer, som udløser en reaktion hos de forbipasserende i deres sædvanlige færden i byen.

MED VIDEO, LYD OG LYS ISCENESATTE DE PLADSEN MED VISUELLE REFERENCER TIL DEN NÆRLIGGENDE INDUSTRIHAVN MED INSTALLATIONEN MENS VI VENTER

Kan I fortælle om den proces, der førte til valget af Køge Stationsplads som centrum for jeres intervention?

Allerførst vil vi gerne sige, at vores deltagelse siden 2007 i de forskellige seminarer inden for rammerne af Metropolis har været en fantastisk kilde til refleksion over brugen af det offentlige rum og inddragelsen af kunstnere i de forandringer, som byen i dag undergår. De meget forskelligartede arbejdsmetoder og projekter i LYSLYD viser, hvor vigtigt det er at skelne mellem forskellige typer af kunstneriske interventioner for at forstå de forskellige resultater.

114

Kan I beskrive den kreative proces, de forskellige etaper og evt. begrænsninger, og samarbejdet med projektets aktører?

Valget af Køge relaterer direkte til denne proces. Allerførst var vi fristet af Køges charmerende havn, på én gang et industrilandskab i menneskelig skala og en filmkulisse – magisk sted, når natten falder på, men overraskende lidt besøgt. Men vi stoppede også ved busstationen, et stort rum ved indgangen til byen med en særegen og meget imposant arkitektur. Et område, der er meget lidt venligt, ofte øde, kun periodisk travlt, afhængig af strømmen af passagerer. Men takket være dets dimensioner lægger man mærke til det.

Selvom vi var tiltrukket af havnen, syntes busstationen i højere grad at kunne indfri vores ønske om at indskrive projektet i et rum, der blev brugt af – og som henvendte sig til – et publikum

af daglige brugere, som vi kunne tilbyde en lidt forskudt ”rejse på stedet”. Vi syntes samtidig, at dette valg i højere grad var foreneligt med de åbne diskussioner under Metropolis-seminarerne.

Tilmed udtrykte vores partnere i Køge deres præference for dette rum, fordi det geografisk var placeret tæt på bymidten og blev brugt af mange.

Hvad har I gjort jer af tanker om denne type projekter set i forhold til den kunstneriske proces og samarbejdet med forskellige partnere?

Efter valg af sted måtte vi skride til handling. Og handlingen, når man intervenerer i det offentlige rum, afhænger af mange faktorer: Af stedet selv med sine specifikke begrænsninger, tilladelser, sikkerhed, tekniske og økonomiske evalueringer, af den tid, der er til rådighed for refleksion og til at etablere samarbejder på stedet og løse alle mulige andre problemer... Vi og vores team er vant til at håndtere sådanne situationer. Lige i dette tilfælde oplevede vi, at vi fløj igennem etaperne, som om vi uforvarende var kommet til at trykke

på “frem” på en DVD, med stærke øjeblikke både af usikkerhed, men også af små mirakler!

Det, der var det helt afgørende, var alle de medvirkendes indædte vilje til at få projektet til at lykkes. Vi havde undervejs ændret på projektet flere gange, i denne evige kommen og gåen mellem vores ønsker og virkeligheden, uden dog at gå på kompromis med det, vi mente, var det essentielle og uomgængelige: At forbedre lysets kvalitet, at markere stedets omfang og give det synlighed. Valget af rød, en varm farve, kom af sig selv og gik igen som elementer i signalskiltene, der allerede befandt sig på grunden. Ved at indlejre lys i arkitekturen og ved at beklæde lofterne med firkanter af plexiglas blotlagde vi stedet i hele sin længde. På platformenes tage ophængte vi en række skrå linjer af neonlys. Man kunne se dem som bølger eller langt væk fra som synlige abstrakte tegn. Den anden idé var, at publikum på dette sted skulle finde de elementer af drømme, som kunne give ventetiden en anden farve.

115

116

117

Mærkeligt nok syntes havnen og havet at være langt væk fra stationen på trods af deres fak­ tiske nærhed. Vi havde lyst til at genkalde denne nærhed ved at inkludere videobilleder af havet og havnen, som vi holdt så meget af, på sta­ tionspladsen. Den interaktivitet, der var forbundet med disse videosekvenser, havde som mål at få tilskuerne til at sætte spørgsmålstegn ved deres tilstedeværelse, mens selve billederne henviste til forskellige tidsetaper: Naturens tid, byens, den enkelte persons tid… I en afgrænset zone udløser folks kommen og gåen en række lydsekvenser, som påvirker opfattelsen af stederne. Vi har bestræbt os på, at stationens brugere fornemmer en ændring af stedets tilstand og stemning ved at undgå at lave en pludselig ændring af det rum, som de bruger dagligt… Et forslag til at gennemleve ventetiden lidt anderledes på en blid måde på trods af sne og kulde.

Grundet den korte tid var det vanskeligt for os at udvikle kontakten til de partnere, vi mødte på pladsen: Studerende, forretningsfolk etc., som dog alle var åbne og motiverede.

Hvad mener I, jeres projekt har betydet for stationspladsen?

Denne type projekt er for os et smukt eksempel på ”tanke i aktion”, for så vidt som at disse projekter konkret kan udvide, ja endda illustrere, de tanker, der ligger til grund for LYSLYD projektet.

På samme tid blev de synergier, der blev blotlagt, en del af en kollektiv bevidstgørelse om sådanne interventioner, der er forbundet med urbane og adfærdsmæssige mutationer.

Der eksisterer endnu ikke i Frankrig en kultur om det urbane, arkitekturen, landskabet, selv om det er blevet tiltagende moderne. Danmark synes at være længere fremme. Vi tror, at tilstedeværelsen af denne type erfaringer i det urbane landskab vil få beboerne til bevidst eller ubevidst at reflektere over måder at bruge det offentlige rum på. Og måske kan vi endda sige, at det at reflektere over brugen af det offentlige rum også er en måde at spørge om, hvordan vi bruger demokratiet.

118

119

120

121

LYS OG LYD I DANMARK – ET MARKED I STOR VÆKST Selv om det treårige projekt LYSLYD er afsluttet, lever erfaringerne videre. Journa­ list Lone Nyhuus beretter her om de erfaringer, der er blevet gjort hos en række erhvervspartnerskaber, som LYSLYD har dannet ramme om, og redegør mere specifikt for hvilke skridt, der er blevet taget af det nydannede Innovations­netværk for Dansk Lys. Af Lone Nyhuus, freelancejournalist og PR-koordinator på erhvervsdelen af projekt LYSLYD

Sæt fokus på den intelligente efterspørgsel!

Vær sikker på, at der bliver ansat lysdesignere i kommunerne! Og frem for alt: Sørg for, at der kommer en uddannelse inden for lysdesign. Det var nogle af de råd, som kom frem i forbindelse med den paneldebat, der afsluttede det treårige projekt LYSLYD og samtidig dannede startskuddet for det nye Innovationsnetværk for Dansk Lys. Baggrunden for det nye netværk er den kobling af kunst og kultur, forskning og erhverv, som har været en stor del af LYSLYD’s agenda – udover de kunstneriske produkter og oplevelser. En stor del af de kunstneriske produkter og oplevelser har reelt ikke kun været kunstneriske oplevelser, men har ligget i krydsfeltet mellem byrum og udvikling af kreative erhverv, og er – som en helt naturlig del af sit DNA – opstået i samarbejde med erhvervssektorerne.

Det gælder bl.a. videoprojektionen Expanded Space på Avedøreværket af den tyske kunstnertrio Mader Stublic Wiermann i samarbejde med DONG Energy og lydinstallationen En by af lyd – Roskilde resonerer, som blev afviklet på Musicongrunden med teknologier stillet til rådighed af Brüel & Kjær og G.R.A.S. Et tredje projekt var tolkningen af Kongernes Nordsjælland i 122

Gribskov Kommune. Her var det anvendelse af teknologisk avanceret surround sound-udstyr, som vakte så stor nysgerrighed, at det efterfølgende samlede mere end 15 virksomheder til workshop med den amerikanske komponist og opfinder Charlie Morrow.

Parallelt med de i alt 24 byrumsinstallationer har LYSLYD gennemført en række workshops, internationale seminarer og udviklingsaktiviteter.

Mere end 600 beslutningstagere fra kommunale forvaltninger, arkitektfirmaer og lysfirmaer har deltaget i LYSLYD’s seminarer og møder og har på den måde været en del af projektets overordnede mål: Nemlig at udvikle grundlaget for fremme af erhvervsmæssige klynger ved:

. ..

at kortlægge de erhvervs- og videnmæssige styrker i regionerne at skabe samarbejde at lade kommuner udvikle handleplaner for anvendelse af lys og lyd

Det var også som en del af videnstrategien, at rapporten Kortlægningen af lys- og lydsektorerne tog form. Som et resultat foreligger der nu den store kortlægning af erhvervspotentialet inden for de to sektorer Lys og Lyd i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Kortlægningen af lys- og lydsektorerne

En kortlægning af lys- og lyderhvervene dokumenterede, at der er tilstrækkelig videnmæssig og erhvervsmæssig styrke til at fremme klyngeinitiativer inden for både lys og lyd i Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Når man kortlægger, er det vigtigt at vide, hvilket materiale man har at gøre godt med – og hvordan man behandler det. Det første som kortlæggerne, med Flemming Madsen fra Kultur & Kommunikation i front, gjorde sig klart var, at sektorerne ikke fandtes som definerede enheder eller grupperinger i det eksisterende statistiske materiale. Derimod indgår sektorerne i en række tværgående analyser, kortlægninger og modeller, der belyser den regionale konkurrenceevne, beskæftigelse, omsætning pr. medarbejder, innovationsgrad, uddannelsesniveau mm. – såvel nationalt som regionalt og lokalt.

I fraværet af tilstrækkeligt afgrænsede kvantitative data har kortlægningen i al væsentlighed fokuseret på at identificere potentialet gennem en markedsbaseret og en viden- og teknologi­ baseret model, som giver mulighed for at identificere det fulde omfang af aktører inden for de to sektorer. Det er på baggrund af disse modeller, at Flemming Madsen har identificeret og vurderet det fulde grundlag for at satse på udvikling af klyngeinitiativer.

På baggrund af klyngeudviklingsmodellerne er der identificeret 317 virksomheder, institutioner og enkeltpersoner med produktion, service og/ eller væsentlige kompetencer inden for lyssektorerne og 251 inden for lydsektorerne i de to regioner. For at identificere vigtige og kritiske faktorer inden for den globale konkurrenceevne – og mulige samarbejder mellem forskning og virksomheder – er der som en del af kortlægningen gennemført 60 interviews blandt udvalgte aktører, primært virksomheder.

Inden for undersøgelsens økonomiske rammer har det ikke været muligt at uddrage og afgrænse sektorerne af de eksisterende data. Gennem Danmarks Statistik har der været foretaget et begrænset antal særkørsler på udvalgte brancher, ligesom der på uddannelsesområdet har været anvendt statistisk materiale fra DTU. 123

KLYNGER I REGION HOVEDSTADEN OG REGION SJÆLLAND Klyngeudviklingsmodel

Kommuner, region og stat Kulturinstitutioner, kunstnere og events

Udvikle design, æstetik og kvalitet

Forskning, GTS og uddannelse

Videnscentre og netværk

Markedsudvikling og internationalisering

Udvikle arbejdsstyrke, viden og IPR

Opfindere og iværksættere

Subregionale projekter og kommunale samarbejder

Udvikle kvalificeret efterspørgsel, fysiske rammer og rammebetingelser

Udvikle innovation og entrepreneurship

Små og store virksomheder i lysog energisektorerne

Innovationsmiljøer og venturefonde

Væksthus, Connect, erhvervssamarbejde

.. . . . .

OM KLYNGER

lynger er specialiseringer med indre sammenhængskraft og internationalt vækstpotentiale.

K En klynge er dermed typisk en delmængde af et bredere, mere omfattende erhverv. lynger drejer sig om relationer mellem private virksomheder, som deler en fælles pulje K af teknologi, markeder og kompetencer. Det er ultimativt de private virksomheder, som er afgørende for, om der er en klynge, hvem der er med, og hvilke aktiviteter der er.

Klyngepolitik omfatter både erhvervspolitik, regionalpolitik og forsknings- og teknologipolitik og er således også et greb til at opnå samspil og koordination mellem flere politikområder. Klyngepolitik skal ikke ses som et isoleret fænomen. En af styrkerne ved en klyngetilgang er, at den giver mulighed for mere kvalificeret videngrundlag for den generelle politik på en række af de traditionelle ressortområder. lynger fungerer som bindeled mellem eksisterende netværk og som katalysator for styrkelse K af disse. En klynge er en slags netværk af netværk, har en egen dynamik og grad af fælles selvforståelse. I praksis kan det være vanskeligt at skelne klynger fra netværk: Klynger starter ofte ud fra mere begrænsede netværk, som siden udvikler sig til egentlige klynger. Nogle netværk har karakter af spirende klynger, hvoraf nogle udvikler sig til klynger, andre ikke. n klynge kan ikke købes eller konstrueres. Men hvis det er relevant, kan der iværksættes et E klyngeinitiativ for at understøtte potentialer og rette markedsfejl, som hindrer en ønsket udvikling. Et klyngeinitiativ kan være en hvilken som helst indsats, som understøtter klyngedannelse.

Der kan eventuelt være tale om etablering af en klyngeorganisation. lyngeorganisationer ses i mange former, men er typisk relativt små og med vægten lagt på K at fungere som katalysator for aktiviteter og koordination mellem eksisterende netværk og aktører.

Kilde: www.reglab.dk

Kilde: Kortlægning af Lys- og Lydsektorerne 2010, www.lyslyd.com 124

125

OM MARKEDET FOR LYS OG LYD

Der er lyd – og så er der lys. Hvis man kigger ud over landskabet, kan man se, at det ikke kun er slutbogstavet, der adskiller disse to forretningsområder. De er vidt forskellige.

STRUKTURELLE FORSKELLE Der er store forskelle på de to sektorer, som gør det nødvendigt at vurdere sektorernes potentiale og behov hver for sig.

PARAMETER LYS

LYD

Omsætning (i 1000 kr.)

9.171.055

21.303.757

Beskæftigelse (antal årsværk)

6.354

12.690

Omsætning pr. medarbejder (i 1000 kr.)

1.557

1.588

Global markedsposition Spire Moden Alle tal er fra 2007 og stammer fra Danmarks Statistik. Vi gør opmærksom på, at tallene alene omfatter tre branchekoder ud af 50 mulige for hver sektor. Den samlede omsætning, genereret af lys- og lydteknologier, -produkter og -services, skønnes således at være langt højere.

SAMARBEJDE FORBEDRER BUNDLINJE OG INNOVATION FOR VIRKSOMHEDER Forsknings- og Innovationsstyrelsen har udgivet sit Performanceregnskab for innovationsnetværk 2009. Styrelsen giver støtte til i alt 23 netværk med 3.913 deltagende virksomheder. Resultaterne viser, at deltagelse er godt for alle parter:

Lyd er en moden national klynge, der indtager en stærk position på globalt plan med en stor koncentration af uddannelser, forskning og udvikling, virksomheder og arbejdspladser i Region Hovedstaden. Lyd-klyngen er organiseret i innovationsnetværket Netværk for Dansk Lydteknologi.

Lys er en noget mindre dansk sektor, men har et stort udviklingspotentiale. Der er en koncentration af forskning, design og udvikling samt rådgivning og videnservice i hovedstadsregionen.

Den rent fysiske produktion befinder sig næsten udelukkende på Fyn og i Jylland.

For begge områder gælder det, at relaterede virksomheder og uddannelser er mest koncentreret i hovedstadsregionen. Når det gælder uddannelse og forskning er der dog en undtagelse.

Her er Risø DTU og RUC stærkt fremme og er

3. DIREKTE ØKONOMISKE GEVINSTER Virksomhederne anslog selv et mersalg som følge af deltagelse i samarbejde og netværk på: 1.600.000.000 kr.

Kilde: Performanceregnskab for Innovationsnetværk 2009, Forskningsog Innovationsstyrelsen. Se: www.fi.dk 126

Mere end 80 % af de interviewede vurderer, at markedet inden for begge områder vil være ’stærkt stigende’ eller ’stigende’ i de kommende fem år, en tendens, der bekræftes af internationale prognoser og undersøgelser. Mulighederne for vækst er dog stærkest i lyssektoren, dels fordi sektoren er mindre, og dels fordi der hersker en stor innovation på området.

Vækstmulighederne ligger ikke kun i selve sektoren, men også i de afledte sektorer. Både når det gælder lys og lyd, er der behov for produktudvikling inden for kulturområdet. Lys og lyd er en naturlig del af kulturproduktionens fødekæde.

Hvis væksten inden for lys og lyd fremmes, vil der naturligt følge en vækst i kulturområdet – og de relaterede erhverv.

Når det gælder lyd, og ikke mindst lys, står vi over for et paradigmeskift. EU har vedtaget ud-

KULTURPRODUKTION Tilbageløb og innovationskraft fra kultursektionerne / Tilfører udtryksmuligheder til kunsten

1. VIDENSOPBYGNING OG VIDENSSPREDNING 924 virksomheder deltog i samarbejdsprojekter 139 enheder fra universiteter deltog Stigning i privat forskning og udvikling: 81 mio. kr.

2. INNOVATION 632 virksomheder fik tilført nye værktøjer til at forbedre innovationen 466 virksomheder udviklede nye idéer 408 virksomheder udviklede nye produkter eller ydelser

ligesom Roskilde Festival, Danmarks største kulturbegivenhed med stor anvendelse af teknologier, beliggende i Region Sjælland.

KULTURPRODUKTION

Producenter Scenelys Vej- og pladsbelysning

Scenekunst Visuel kunst Byrumskunst

LYS

Kilde: Kortlægning af Lys- og Lydsektorerne 2010, www.lyslyd.com

Producenter Lydudstyr, live og indspilning Lyd i byrum / akustisk

LYD

127

fasning af glødelampen inden for en fem års periode. De udfasede glødepærer skal erstattes af LED-belysning. På verdensplan forventes markedet for LED at være nået op på mere end 107 milliarder kroner i 2013. Næsten en fordobling i forhold til 2009.

Ved udsigten til dette globale teknologiskift kræves der nye produkter med nye kombinationer af viden, omfattende design, brugervenlighed, dynamik og styring samt energieffektivitet.

Det er ikke kun fra politisk hold, at der stilles krav om højere energieffektivitet for at begrænse CO2-udledning og afhjælpe mangel på energi.

Kravet kommer også fra forbrugerside.

Samlet set vurderes Danmark at have betydelige styrker inden for dette område bl.a. gennem de stærke forskningsplatforme, der ligger i begge regioner. I Region Hovedstaden på DTU, ITU, KU og på Kulturministeriets uddannelser. I Region Sjælland er det på Risø DTU og RUC. Lyssektoren befinder sig i et window of opportunity i de kommende år. Markedet for LED forventes at eksplodere, og Danmark har det potentiale, der skal til for at øge den danske andel af denne store kommercielle vækst. Men det skal understreges, at hvis Danmark ikke stiger på toget nu, så kører det forbi. ’Vind eller forsvind.’

En stor del af det nye marked ligger i udlandet. Men der er også nationale markeder, bl.a. en række erhverv og offentlige områder, public service medier, offentlige bygninger og rum, kulturinstitutioner og events, som alle bruger lys og lyd, og som kan gøre det i endnu større omgang.

Netop den offentlige efterspørgsel inden for kommuner, regioner og stat vil have stor betydning for sektorerne. Det kan være et nyt bibliotek, der skal bygges, eller en vejbelysning, der skal skiftes ud. Når det gælder den offentlige sektors evne til at sætte øgede mål for kvalitet og gøre det med egne midler som indsats, vil det få stor betydning for innovation og fornyelse.

128

Der er derfor mange muligheder for vækst.

Markedet er til stede, og det samme gælder den viden, der gennem grundforskning kan være med til at placere Danmark i forreste række.

Inden for begge sektorer savnes der dog flerfaglige og tværgående tilbud, ligesom vidensdeling og rådgivning efterlyses af flere iværksættere og små virksomheder. Og når det gælder uddannelser inden for lysområdet er der stadig store mangler. Det gælder både de egentlige teknologiske uddannelser og uddannelserne inden for planlægning og design.

Kortlægningen dokumenterer, at der er et stort og positivt grundlag i form af en vidensmæssig og erhvervsmæssig styrke for at fremme klyngeinitiativer inden for både lys og lyd i de to regioner. For at det kan ske, skal de mange aktører spille sammen.

Kommunerne kan bidrage ved at stille rammer i form af byrum, kulturinstitutioner og medarbejdere til rådighed for projekter samt ved at skabe en ’klog efterspørgsel’ gennem planlægnings-, indkøbs- og investeringspolitik, som fremmer innovation i sektorerne.

Virksomhederne, forskning og uddannelse er centrale i arbejdet, som bør organiseres med deltagelse af mange forskellige videns- og pro­ duktionsformer: Kunstnerisk-æstetisk, teknologisk-videnskabelig, humanistisk, ledelsesmæssig, planlægningsmæssig viden samt industriel produktion, videnservice og produktion af unika.

Regionerne, som har stået bag finansieringen af projektet, kan ved at prioritere udvikling af sektorerne skabe de nødvendige finansielle rammer for at udnytte det erhvervsmæssige, innovative potentiale.

At potentialet til øget samarbejde mellem forskning og virksomheder er til stede, hersker der ikke tvivl om.

Belysning i Trekroner

129

Samarbejde, samarbejde og samarbejde

Det er og bliver nøgleordet, som dækker anbefaling­ erne i rapporten Kortlægning af lys- og lydsektorerne.

Kun gennem samarbejde kan den danske lys- og lydsektor, forstået som de private virksomheder fra en række forskellige brancher samt offentlig forsk­ning og uddannelse inden for en række videnområder, få del i den forventede globale markedsvækst.

Kortlægningens resultater indgik i LYSLYD projektets indsats i de sidste måneder af projekt­perioden, februar - juni 2010, hvor der samtidig blev arbejdet på at etablere erhvervsmæssige klynger og samarbejder mellem forskellige aktører inden for området.

Gaia Solar har selv spidskompetence inden for udvikling og produktion af kundespecifikke solcelleløsninger. For at kunne udnytte deres viden har de brug for at blive koblet sammen med mennesker og virksomheder med viden inden for energistyring, design og lyskilder, f.eks. diodebaserede lamper, den såkaldte LED-teknologi.

Gennem Innovationsnetværk for Dansk Lys, og dets iboende muligheder for at stifte bekendt­skab med nye partnere, håber Gaiar Solar yder­ligere at styrke dets forretningsområder og på sigt også vinde indpas på det europæiske marked.

KONKURRENCEEVNE & MARKED, CARRIERS & BARRIERS

Resumé fra Kortlægning af lys- og lydsektorerne – en kvalitativ undersøgelse Carriers

Eksempler på samarbejder inden for lys og lyd

Der er store muligheder for at udvikle lys- og lydområdet. Det viser den lange række samarbej­ der mellem erhverv, kultur og forskning, der har taget form inden for projektperioden. Allerede nu er resultaterne en del af regionens virkelighed.

Producenterne udvikler lys og styring af lys – og sparer på energien. Danmarks største solcelleproducent, Gaia Solar, er et eksempel på en vækstvirksomhed, der blev interesseret i de parallelle forløb, der kørte gennem projektet LYSLYD. Den er nu en af de 26 virksomheder og organisationer, som er med i det nydannede Innovationsnetværk for Dansk Lys.

Små virksomheder Mangel på uddannelse

Danmarks globale position

Design, energi, funktionalitet – evne til at kombinere teknologier

Offentliges rolle

Begyndende prioritering af kvalitet Regulering af det globale marked

For lidt risikovillighed

Markedet

Udsigt til stærk stigning med mulighed for vækst gennem innovation

Stor konkurrence Kina

Samarbejde med universitet og GTS

57 % har haft samarbejde

53 % vurderer samarbejdet som utilstrækkeligt eller helt utilstrækkeligt

Innovation og ophavsret

93 % har innovation på dagsordenen 95 % lancerer regelmæssigt nye produkter

VIDENDELING OG INNOVATION

Fra rockkoncerter til gadebelysning

Det er også i forbindelse med den nye bydel, Trekroner, at arkitekt Bjarne Schläger – med udgangspunkt i rockkoncerternes DMX lys – har udviklet et system, der kan styre bydelens knapt 2000 gadelamper. Det bliver et af Europas mest avancerede lyssystemer. Blandt andet arbejdes der med muligheden for at give den enkelte grundejer mulighed for selv at regulere lyset, ligesom man gennem sensorteknik vil opleve, at lyset automatisk stiger i styrke, mens man passerer på udvalgte strækninger. Når man kører i bil på bydelens nyanlagte veje, vil man på en prøvestrækning kunne opleve medlys med LED, dvs. man har lyset med sig i kørselsretningen.

Beregninger viser, at man derved skærer energiforbruget ned til ca. 25 % af det oprindelige.

Barriers

Under 50 % har udtaget patenter

NYE TEKNOLOGIER OG TRENDS Globalt trend- og paradigmeskift

Udsigt til globalt teknologiskift pga. regulering og krav til øget energieffektivitet

LED og organisk LED

Nye lyskilder udvikles og implementeres i armaturer

Solceller

Sammenhæng til LED pga. lavt energiforbrug

Øget dynamik og styring

Kobling til dagslys og andre funktioner

Design, funktionalitet og interaktivitet

Mere avancerede high-end løsninger, som kobler belysning til andre funktioner og øger design og brugervenlighed

Generelt er det vurderingen, at der er et betydeligt gap mellem trendens betydning for fremtidens markedsudvikling og danske virksomheders og forsknings kompetencer til at imødegå og udnytte udfordringen UDDANNELSE OG FORSKNING

Et konkret eksempel på noget af den udvikling, som Gaia Solar er med til at skabe, er Touché Solcellemast. Den første version, opstillet i Tre­ kroner Øst, blev udviklet i samarbejde mellem Alfred Priess A/S og arkitekt Bjarne Schläger, Light + Architecture. Gaia Solar tog bolden op, og et samarbejde mellem de tre partnere har resulteret i en ny og optimeret solcellemast, der på gader og veje kan etablere gadebelys­ning uden tilslutning til elnettet. Dette medfører betydelige besparelser på nedgravning af kabler. Solcellernes energiproduktion lagres i et batteri om dagen og benyttes, via intelligent styring, til belysning i de mørke perioder.

Masten blev lanceret på Light+Building messen i Frankfurt foråret 2010.

130

Kunstskatte i smukkere lys

Et af de områder, som også får glæde af det nye innovationsnetværk, er museumsverdenen. For at fremstå i sin fulde pragt og glans har kunst­ objekter brug for godt lys, og dette gode lys vækker også international kommerciel interesse.

Det første solide skridt i den retning er allerede taget. Med støtte fra ELFORSK har forskere fra DTU Fotonik sammen med lysteknikvirksomheden Lumodan og Rosenborg Slot udviklet et LED-baseret belysningssystem til belysning af guldobjekterne i Skatkammeret på Rosenborg Slot. LED-systemet blev implementeret og demonstreret i en enkelt montre i juni måned 2009

Lysuddannelser

Specialiseret uddannelse er ikke-eksisterende på alle niveauer Vurderes som meget vigtigt i en kommende markedsudvikling

Forskning

Vurderes som utilstrækkelig

Foreslåede tiltag

Skab fler- og tværfaglige uddannelsestilbud og forskningsprojekter, som omfatter humaniora, det teknisk-videnskabelige område og det kunstnerisk-æstetiske område

ØVRIGE FORSLAG Samarbejde & netværk Skab samarbejde på tværs af faglige miljøer (forskning og uddannelse), offentlig, privat og NGO-sektorer Eksportfremme og markedsudvikling Skab en platform for virksomheder til at vokse på markedet og udnytte den globale vækst Kilde: Kortlægning af Lys- og Lydsektorerne 2010, www.lyslyd.com

131

Rosenborg udstilling

og har siden været i drift. Ikke kun er lyskvaliteten på højde med glødepærelyset, men den kongeblå farve på bagvæggen fremtræder også flottere end med den tidligere glødepærebelysning, siger slottets chefkonservator Hazze Nystrøm.

Succesen har betydet, at slottet ønsker at have LED-belysning i alle Skatkammerets montre.

Med en bevilling fra Augustinus Fonden er dette gjort muligt. Fra december 2010 vil hele Skatkammeret have installeret det nyudviklede PinolLED system i alle 21 montrer.

LED-systemet har mærket efterspørgsel fra flere kanter, hvilket har resulteret i, at dette danskudviklede kvalitets LED-produkt nu gøres kommercielt tilgængeligt – både nationalt og internationalt – for andre interesserede.

132

Brug dagslyset – ikke pæren

En anden af de virksomheder, som er med i Innovationsnetværk for Dansk Lys, er den danske ovenlysvirksomhed Velux. Tanken er enkel: Hvis der er lys nok, er der ingen grund til at tænde lys.

Velux har udviklet værktøjet Velux Visualizer, som firmaet stiller gratis til rådighed for arkitekter, ingeniører og planlæggere. Med det i hånden kan der planlægges lyssætning, så man sparer på lyset, når der er tilstrækkeligt dagslys.

Storkunderne slår sig sammen og skaber ’Den kloge efterspørgsel’

Udover producenter og udviklere er også kunderne repræsenteret i netværket. En af dem er Albertslund Kommune. Ifølge Niels Carsten Bluhme, direktør i Miljø- og Teknikforvaltningen i Albertslund Kommu-

ne, giver deltagelsen i de mange netværk mulighed for at være med til at skabe en klog efterspørgsel – en efterspørgsel, som fremmer udviklingen inden for forskning og produktion og tilfredsstiller kommunens behov for at få fyldt pladser, veje og bygninger med energirigtige løsninger.

I sin oprindelige udformning i 1960’erne var Albertslund Kommune både gennemtegnet og gennemplanlagt. Allerede dengang var energiog miljøtænkning en grundlæggende præmis og både spildevand, energiforsyning og transport tænkt ind som en del af de rammer, man tilbød borgerne. Tankerne var så grundige og velgennemførte, at de stadig holder.

Men 40 års brug giver også 40 års nedslidning; Albertslund er præget af denne nedslidning og

står foran et meget stort moderniseringsprojekt.

I dette projekt ligger også et stort ønske, både fra politisk og administrativt hold, om at sætte og fastholde klimamål. Bevidstheden om vigtigheden af et reduceret CO2-udslip er f.eks. et af grundlagene for den igangværende og kommende byudvikling, og her er ikke mindst lyset og forbruget af lys en væsentlig faktor. Albertslund Kommune har netop iværksat en udskiftning af byens gamle lamper, der havde et forbrug på 70w. Med de nye lampers forbrug på 7w er der sparet 90 % på denne konto.

Gennem LYSLYD-projektet er Albertslund Kommune kommet i kontakt med dels en række aktører inden for energiproduktion og dels andre kommuner, der ligesom Albertslund Kommune står foran større investeringer.

133

Tilsammen præsenterer kommunerne et stort behov og et vigtigt marked. Et eksempel er, at danske kommuner i de kommende år står foran udskiftning af 600.000 armaturer. Gennem fælles udbud – som det f.eks. sker sammen med Egedal og Københavns Kommune inden for gadebelysning – kan de stimulere de danske producenter til at udvikle nye CO2-bevidste og energirigtige modeller. Modeller, som også vil være interessante for det udenlandske marked.

Når der er for meget lys, som man bl.a. ser mange steder i de sydeuropæiske byrum, mindskes menneskers velbefindende. Når der er for lidt, når mørket bliver for nærværende, føler vi os utrygge. Men det er kun ved at sætte lyset op mod mørket, at vi kan se lyset. Ifølge lysdesigner Kai Pippo er det netop det, vi skandinaver er gode til: At bruge mørket til at fortælle om lyset.

Nordisk lysdesign har et iboende potentiale til at blive en kulturel eksportvare. Men det vil kun ske, hvis vi får øget den generelle faglige bevidsthed om lys. Altså spørgsmålet om, hvordan, og hvor, vi uddanner fremtidens lysdesignere.

Men al denne viden om lys, det arkitektoniske og designmæssige, det tekniske og videnskabelige og det sundhedsfaglige, skal samles og videreformidles i et forum. Derfra kan der tages de skridt, der skal til for at bringe Danmark op blandt de førende lande på området.

Et andet sted, hvor der ligger store potentialer og venter på at blive foldet ud, er inden for energibesparelser. På matchmaking-seminaret kunne man møde eksempler på fremtidens bæredygtige armaturer. Blandt andet så man, hvordan man i lyssektoren ved at kombinere energitilførsel fra vind og sol kan skabe et rentabelt stand alone batterisystem. Altså lysstandere, der ikke bruger udefra kommende energi, men udelukkende skaber den selv.

I foråret 2010 bevilligede Forsknings- og Innovationsstyrelsen 14 millioner kroner til netværket.

Ønsket og visionen om at fremme Danmarks førerposition blev udviklet på de mange møder og seminarer i LYSLYD-projektet. På den baggrund besluttede man at indsende en ansøgning til Forsknings- og Innovationsstyrelsen om et innovationsnetværk for dansk lys.

Innovationsnetværk for Dansk Lys

Med støtte fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen skal Innovationsnetværk for Dansk Lys samle den førende forskning, de ledende virksomheder inden for lys samt en række offentlige købere.

Lyset har vi hele tiden. Men at der er brug for at sætte ord på, hvad lys er, og hvordan det virker i forskellige sammenhænge, kan der ikke være tvivl om. Slet ikke efter at have oplevet de mange samtaler og møder, der fandt sted som en del af matchmaking-seminaret ’Fremtidens Byrum’ 24. juni 2010 i Dansehallerne på Carlsberggrunden i København.

Malmø Kommune, som har en lysdesigner ansat til at tage sig af byrummenes belysning, fortalte, hvordan lyssætningen er med til at opfylde kommunens mål om at være en attraktiv og tryg by. På samme måde viser erfaringerne fra Helsingør med belysningen af Axeltorv, at lys ikke kun er lys.

Et tredje sted, hvor seminaret fremlagde brugbar viden, var inden for det sundhedsmæssige. At dagslys har betydning for vores velbefindende, kan der ikke være tvivl om. F.eks. ved forskere nu, at bedre dagslys giver bedre nattesøvn. Derfor undrer det forskerne, at vi stadig tager så lidt hensyn til lyset, når vi udformer huse og bygninger. Et ønske er derfor, at fremtidens bygherrer også stiller krav om, at lyskompetencerne – helt fra starten – tages i betragtning ved nybyggerier.

Frem til 2014 skal netværket samle den førende forskning, de ledende virksomheder inden for lys samt en række offentlige købere. Sammen kan de være med til at sikre, at Danmark fastholder en fremtrædende plads på det nye store marked for lys og endda øger den globale markedsandel.

Første netværksmøde blev holdt som en del af Roskilde Festival i 2010, og allerede her blev det klart, at det at mødes og på den måde få mulighed for at præsentere idéer for andre af feltets aktører er yderst gavnligt.

Under ledelse af den nyansatte Lene Hinnerup Hartmeyer, der kommer med en baggrund som leder af kontoret for samarbejde mellem forskning og erhvervsliv på Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Aalborg Universitet, vil netværket opfylde følgende mål:

.. .. .

t markedsandelen på det globale marked A øges for virksomheder, bosiddende i Danmark At antallet af arbejdspladser i Danmark

inden for lyssektorerne øges At der udvikles minimum 20 nye produkter eller ydelser målrettet lysmarkedet At samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og virksomheder øges At der udvikles specialiserede uddannelsestilbud på flere niveauer inden for lysområdet

Et gennemgående hensyn og en udfordring for alle aktiviteter er at indbygge dels bæredygtighed og energieffektivitet og herved understøtte de politiske mål om besparelser og nedbringelse af CO2-udslip, og dels erhvervspolitiske satsninger på at udvikle Cleantech og Greentech sektorerne.

.. .. ..

Nogle af de strategiske redskaber til at opnå ovennævnte er følgende: analysere og synliggøre værdiskabelsen for målgrupperne agere dagsordensættende på tværs af traditionelle sektorielle opdelinger skabe forenklet indgang til lyssektoren, viden og marked innovation gennem nytænkende samar­­bej­­dsprojekter funderet i virkelige behov matchmaking og facilitatorrolle skabe mødepladser og fremme videndeling kommunikere aktivt løbende evaluering, justering og tilpasning med udgangspunkt i medlemmer/brugere

134

135

LYSLYD – Next Step i Ørestad Om By & Havns deltagelse i LYSLYD og selskabets ambition om at videreføre erfaringerne i de to nye samarbejds‑ projekter: Danish Outdoor Lighting Lab og City of Light.

op i værket Windsails. Værket er efterfølgende blevet en naturlig scene for bylivet i Ørestad og indgår naturligt i diverse arrangementer i Ørestad Bypark, hvor den som ’skulptur’ beklæder en foreløbigt ubebygget grund.

Af Erik Skibsted Hey, Kultur Planner i By & Havn, Master i Strategisk Byplanlægning

En markant erfaring fra de tre byrumsprojekter i Ørestad knytter sig til kunsten som formidler af en kompleks samfundsmæssig udfordring, nemlig energikonsumption. I udstillingen Glowing Climate blev vi konfronteret med en forbløffelse over udstillingens bevidste valg om at iscenesætte klimaudfordringen med lyskunst og i den forbindelse bruge CO2-belastet energi til at fremme budskabet. Kritikken skabte en skævvridning mellem værkernes form og deres udsigelse, hvilket i dette konkrete tilfælde kan anvendes til at skabe innovation ved at vi i fremtiden stiller os selv den udfordring, at hvis kunsten skal være formidler af budskaber, bør vi overveje, hvorledes vi driver lysværker i overensstemmelse med fremtidens bæredygtighedsprincipper.

Den bagvedliggende agenda for By & Havns deltagelse i LYSLYD var projektets iværksættelse af kreativ intervention i det offentlige rum. En intervention stimuleret af lysten til at udfordre den gængse planteori og supplere denne med en oplevelsesbaseret forståelse af byrumsdesign skabt i samspillet mellem på den ene side det kreative vækstlag af både unge og etablerede kunstnere og på den anden side de kommunale planlæggere.

I Ørestad resulterede projekt LYSLYD i tre byrumsinterventioner. Den første, installationen Architects of Air, skabte en lys- og lydkulisse, som indtog den store Bypark i Ørestad City til stor fornøjelse for henved 2.500 betalende besøgende. Den anden intervention var Glowing Climate-udstillingen, som fandt sted under FNs Klimatopmøde COP15, kurateret af lys- og mediekunstgalleriet Illumenarts (der selv er bosiddende i Ørestad) i samarbejde med Miljø­ punkt Amager. Udstillingen forholdt sig til klimaudfordringen gennem mere end 10 værker og 5 performances, hvor lys og lyd intervenerede og iscenesatte byrummet på en sådan måde, at de besøgende i Ørestad gennem kunstnernes fysiske fortolkninger blev konfronteret direkte med klimaudfordringerne.

Den tredje intervention udsprang af arkitekt Jes Vagnby, der tog temaet “vinden som udfordring” 136

I kritikken lå der med andre ord kimen til at forholde sig til energiproduktion, og det forekommer i den sammenhæng oplagt i højere grad at skabe synergi mellem energiproduktion og konsumption og ad den vej gøre udfordringen om verdens tilstand nærværende.

Den generelle tilbagemelding fra offentligheden i de deltagende kommuner har været meget positiv. Der har været stor nysgerrighed om, hvordan de gode erfaringer fra projekt LYSLYD efterfølgende kan anvendes i udviklingen af de lokale bymiljøer. Dette har By & Havn sat sig for at udforske yderligere i de kommende år, særligt i forhold til Københavns nye bydel, Ørestad.

LYSLYD tages et skridt videre i en undersøgelse af, hvorledes en bevidst strategi om at fremme

HUNGERDRENGENE • Jens Galschiøt & Sevenmeters.net fra Glowing Climate, Ørestad, nov./dec. 2009137

kreativ planlægning af byens rum via lys og lyd kan være med til at øge tilfredsheden med brugernes oplevelse af byen og derigennem styrke Ørestads brand.

Ørestad som Lysets by

I samarbejde med Københavns Universitet (Søndre Campus) har By & Havn arbejdet med en vision om at gøre lys til et gennemgående parameter i udviklingen af Ørestad. Med lys som bærende element i Ørestads byudvikling er visionen at skabe innovative byrum, der lever op til samtidens globale, sociale og miljømæssige krav og samtidig sætte fokus på ’grønt lys’ og det kloge energiforbrug. De to parter har således engageret sig i to erhvervsudviklingsprojekter: Danish Outdoor Lighting Lab (DOLL) og City of Light. Ambitionerne er høje i begge projekter og dækker over to konkrete indsatsområder: Ørestad kan i 2015 være verdens førende testfacilitet, når det gælder udvikling af fremtidens energieffektive udendørs belysning og bydelen kan være anerkendt lokalt og globalt som Lysets by, verdens første 1:1 laboratorium for lys.

City of Light

City of Light involverer tre hovedaktører: Københavns Universitet (Søndre Campus), By & Havn og Dansk Center for Lys. Københavns Kommune ønskes ligeledes inddraget i udviklingsarbejdet.

Idéen til projektet er udsprunget af de seneste års arbejde med lyskunst i Ørestad, som LYSLYD blandt andet foranledigede. Visionen er, at lys skal være et vartegn for den nye bydel og vise den nyeste teknologi inden for grøn energi og byudvikling med lys. Ørestads unikke karakter, den store skala, den nye internationale arkitektur og den grønne profil gør bydelen til et oplagt sted for eksperimenter med nyt lys og realisering af forskningsprojekter.

City of Light har som mål at sikre anerkendelse af Ørestad lokalt og globalt som Lysets by, verdens første og største tværfaglige udendørs lysgalleri og eksperimentarium. Samtidig er City of Light et forsøg på at skabe et forbilledligt eksempel på Danmark som et eksperimenterende, 138

modigt og miljøbevidst land og frontløber inden for grøn energi og udvikling af nye byer. City of Light rummer alle elementer af begrebet lys og dækker over forskning, kunst og urbane aktiviteter i form af både midlertidige og permanente projekter – store som små. Projektet har to større overordnede milepæle: Etableringen af en flytbar solcellepark og udviklingen af en International Lysbiennale.

EMBRYOLOGICAL HOUSE • Greg Lynn, 1998

Den midlertidige solcellepark leverer energi til lysprojekterne og gør projektet energineutralt.

Parken er en flytbar skulptur-, oplevelses- og læringspark, der lever op til de krav, som stilles til et urbant rum. Samtidig bygger parken bro mellem den vante forestilling om sammenhængen mellem æstetik og bæredygtighed. Solcelleparken vil være den første af sin art i verden og vise en ny og innovativ måde at arbejde kreativt og æstetisk med solcelleteknologi og kan med sin egenart være starten på et nyt dansk eksport­ eventyr.

Den internationalt anerkendte arkitekt Greg Lynn er engageret til design og udvikling af solcelleparken, og han vil i løbet at det næste år udvikle parken i Disney Imagineerings laboratorier i Los Angeles.

Solcelleparken søger at give Ørestad, København og Danmark et enestående eksempel på en ny æstetisk bearbejdning af solcelleteknologi og præsentere en attraktion i sig selv. Med solcelleparken iværksættes en formidling af ’Klog energi’, som profilerer det grønne i City of Light og sætter fokus på, hvordan vi kan bruge energien med omtanke. Hele City of Light markedsføres som Wise Energy – made in Orestad – Denmark!

LOUISIANA PAVILLONEN • Arkitekter 3xN, på Louisianas udstilling FREMTIDENS ARKITEKTUR, 2009. Pavillonen er et dansk eksempel på integration af bæredygtighed og æstetik. Oversiden af pavillonen er belagt med 1 mm tynde bøjelige solceller, der medvirker til, at skulpturen er selvforsynende med energi til at drive de integrerede LED-lyskilder.

139

Den Internationale Lysbiennale ønskes udviklet i samarbejde med Københavns Kommune og vil over en periode på tre måneder med omtanke for det nordiske lys og den skandinaviske mentalitet præsentere internationale lysprojekter af anerkendte danske og udenlandske kunstnere, planlæggere og designere. Lysbiennalen er den første af sin art i Skandinavien og udvikles i samarbejde med aktører fra Ørestad og København, som vil tælle både gallerier, museer, kunstnere, kuratorer, byplanlæggere, erhvervsliv etc. Der trækkes på kunstnernetværk fra bl.a. LYSLYD netværket, LYSLYD-udstillingen i Ørestad under COP15, Glowing Climate, samt netværk fra københavnske gallerier og kunstinstitutioner.

BEVIDSTHED OM EN TEMPERATUR • Birgit Johnsen & Hanne Nielsen fra GLOWING CLIMATE, Ørestad, nov./dec. 2009

Søndre Campus er indgangen til Ørestad og partner i City of Light. Søndre Campus har afsat 1 % af det nye campusområdes byggesum til indkøb af kunst, og den nye kunststrategi præsenterer et fokus på lys- og digitalkunst. Visionen er, at campusområdet skal være et af verdens største og første udendørs gallerier for ny mediekunst, der ikke sædvanligvis er plads til på gallerier og museer, pga. størrelse og skala. I første omgang har universitetet indkøbt et værk af den amerikanske lyskunstner Jenny Holzer, der præsenteres, når anden etape af de nye campusområder er færdig.

Ørestad: Danish Outdoor Lighting Lab

Danish Outdoor Lighting Lab involverer fire hovedaktører, Københavns Universitet (Søndre Campus), By & Havn, Dansk Center for Lys og DTU Fotonik. Projektets overordnede ambition er, at Ørestad kan blive en af verdens førende testfaciliteter, når det gælder udvikling af fremtidens energieffektive udendørs belysning.

Gennem et tæt samarbejde mellem offentlige og private byg- og driftsherrer, forsknings- og udviklingsmiljøer samt producenter af armaturer og styringsløsninger til belysning skabes et miljø, som har mulighed for at inddrage den nyeste viden i udvikling og test af udendørs armaturer i et realistisk 1:1 outdoor testlab for by- og vejmiljø.

Etablering af et testlaboratorium for belysning i det offentlige rum med placering i Ørestad vil kunne sikre danske producenter en enestå-

UDEN TITEL • Thomas Lindvig fra GLOWING CLIMATE, Ørestad, nov./dec. 2009 140

ende mulighed for at få afprøvet og testet produkter i nærområdet. Lignende testfaciliteter er placeret i henholdsvis Lyon, Frankrig (Philips Olac-center, www.newscenter.philips.com) og i Eindhoven, Holland (The EMC Centre, www. apptech.philips.com/emc). Den geografiske placering i København vil desuden gøre det relevant for virksomheder i Øresundsregionen, Skandinavien og Nordtyskland at anvende laboratoriet.

Testlaboratoriet vil derfor kunne medvirke til at styrke rammebetingelserne for danske og udenlandske grønne vækstvirksomheder, ligesom det på bedste vis vil kunne understøtte den erhvervsmæssige og økonomiske udvikling af såvel Ørestad som hovedstadsregionen. Missionen er at give danske virksomheder og dansk forskning en favorabel position i den globale konkurrence.

Wise Energy – made in Denmark!

Ønsket om at profilere Danmark som et foregangsland inden for klog energi tager afsæt i den udfordring, verdens byer står over for med hastigt voksende befolkninger, byernes vertikale og horisontale udvikling med et stærkt eskalerende energiforbrug. Med afsæt i de to erhvervsudviklingsprojekter, Danish Outdoor Lighting Lab og City of Light, bidrager By & Havn til at synliggøre ikke alene Ørestad, men Danmark som et eksperimenterende, modigt og miljøbevidst land, der er helt i front i udviklingen og brugen af grøn energi og nye, kreative bydele. Via udvalgte lysprojekter og iværksættelsen af en international lysbiennale skabes og understreges en ny identitet for den københavnske bydel, som skærper omverdenens opmærksomhed på innovativ dansk byudviklings evne til at integrere den nyeste teknologi inden for grøn energi og lys.

Greg Lynn har en arkitektgrad fra Princeton University og er kendt som pioner inden for krydsfeltet mellem computertek­ nologi, design og arkitektur. Han er fader til og førende eksponent for den såkaldte Blob-arkitektur, hvor ny teknologi bruges til at skabe irregulære og biomorfiske former, som integreres i design og arkitektur.

1994:

Lynn stifter Greg Lynn FORM

2001: L ynn udnævnes af Time Magazine som en af de 100 mest innovative personer i det 21. århundrede 2005:

Lynn udnævnes af Forbes Magazine til en af de 10 mest indflydelsesrige nulevende arkitekter

2009:

Lynn vinder den Gyldne Løve på Venedigs Arkitektur­ biennale for en serie af designs skabt af sine børns aflagte plastik­legetøj

141

RESURSEPERSONER I LYSLYD PROJEKTET

142

143

RESURSEPERSONER I LYSLYD PROJEKTET Projektpartnere x) ud for person indikerer, at vedkommende var medlem af LYSLYD-styregruppen

Albertslund Kommune Anne Dan, Arkitekt, Miljø og Planforvaltningen Asger Villemoes Nielsen, Kultur- og fritidsdirektør, Kultur- og Fritidsforvaltningen Bent Randbøll, Arkitekt, Vej og Park Betina Louise Kimergaard, Kulturkonsulent, Kultur- og Fritidsforvaltningen Dan Gabriel Jensen, Arkitekt, Miljø- og Teknikforvaltningen Janus Enemark Nissen, Kommunikationskonsulent, Fællesforvaltningen Mia Fihl Jeppesen, Kulturkonsulent, Kultur- og Fritidsforvaltningen x) Mogens Hemmingsen, Kulturchef, Kultur- og Fritidsforvaltningen Søs Lysemose, Projektmedarbejder, Kultur- og Fritidsforvaltningen Torben Zinn, Landskabsarkitekt, Miljø- og Teknikforvaltningen

Frederiksberg Kommune Anne Spanget-Larsen, Musik & Kommunikation, Serviceområdet Astrid la Cour, Kulturkonsulent, Serviceområdet Catharina Friedberg, Byplanarkitekt, Bygge-, plan og miljøområdet Faranak Sangargir, Byplanlægger, Bygge-, plan og miljøområdet Gry Winther, Byplanarkitekt, Bygge-, plan og miljøområdet Hanne Müller, Byplanlægger, Bygge-, plan og miljøområdet Jens Hall-Andersen, Kultur- og Fritidschef, Serviceområdet x) Kim Blangsted Henriksen, Brandingkonsulent, Serviceområdet Marianne Hovmand, Strategikonsulent, Serviceområdet x) Martin König, Erhvervskonsulent, Serviceområdet Morten Skibstrup Nikolajsen, Belysningsingeniør, Stadsgartnerens kontor Sine Lyons, Eventkoordinator, Serviceområdet Steffen Steinberg, Erhvervskonsulent, Serviceområdet

Lotte Vang, Teamleder, Vej & Trafik Marianne Krawack, Udviklingsleder, Kultur & Fritid Niels Fæhr Larsen, Ingeniør, Vej & Trafik Peter Bindesbøll Christensen, Turist- og Erhverskonsulent, Kultur & Fritid Sissel Mørch, Arkitekt, Plan & Byg Stine Løfgreen, Teamleder, Plan & Byg Tina Mejlvang Schicker, Arkitekt, Plan & Byg Troels Nørskov Nielsen, Kulturkonsulent, Kultur & Fritid

Haraldsgadekvarterets Områdeløft (Københavns Kommune) Bettina Kyø, Projektmedarbejder Birgitte Kortegaard, Sekretariatsleder x) Karina Eskildsen, Grafiker Tea Bacher Bendtsen, Projektmedarbejder Thomas Fjelstrup Nielsen, Projektmedarbejder x) Ulrich Bang Sørensen, Projektmedarbejder

Helsingør Kommune Eva Hjelms, Kulturkoordinator, Kultur- og Fritidsforvaltningen x) Jeanett Kølbæk Hansen, Projektmedarbejder, Udviklingsafdelingen, Centralforvaltningen Jørgen Sprogøe Petersen, Kultur- og Fritidschef, Kultur- og Fritidsforvaltningen Laura Albeck Ibsen, Landskabsarkitekt, Udviklingsafdelingen, Centralforvaltningen Pernille Bruun, Landskabsarkitekt, Teknisk Forvaltning Peter Kruse, Fuldmægtig, Udviklingsafdelingen, Centralforvaltningen Stella Hansen, Udviklingschef, Udviklingsafdelingen, Centralforvaltningen Søren Birk-Sørensen, Erhvervsmedarbejder, Beskæftigelses- og Erhvervsforvaltningen Søs Krogh Vikkelsøe, Projektkonsulent, Kulturområdet, Kultur- og Fritidsforvaltningen

Gribskov Kommune

Herlev Kommune

Allan Christiansen, Børne- og Ungekonsulent, Børn & Familie Andreas Elkjær, Børne- og Ungechef, Børn & Familie Erling Bevensee, Kulturkoordinator, Kultur & Fritid x) Gunnar Rasmussen, Chefkonsulent, Turisme & Erhverv, Kultur & Fritid Helle Nanny Brendstrup, Projektkonsulent, Kultur & Fritid Henrik Ammitsbøl Jensen, IT medarbejder, IT-afdelingen Jens Peters, Markedsføringskonsulent, Kultur & Fritid Jette Schønning Olsson, Markedsføringskonsulent, Kultur & Fritid Karina Juul Larsen, Etnolog, Plan & Byg Kenneth Dubgaard Poulsen, Børne- og Ungekonsulent, Børn & Familie

Anders Dalmose, Studietekniker, Børne- og Kulturforvaltningen Anne Dahlgren, Arkitekt, byplanlægger, Teknisk Forvaltning Anne Wessberg, Leder af Gammelgaard Kunst- og kulturcenter, Børne- og Kulturforvaltningen Claus Hesselberg, Leder af Teaterbio, Børne- og Kulturforvaltningen Flemming Nordenhof, Leder af Medborgerhuset, Børne- og Kulturforvaltningen Flemming Olsen, Børne- og Kulturdirektør, Børne- og Kulturforvaltningen x) Jeppe Vejlby Brogård, Arkitekt, byplanlægger, Teknisk Forvaltning Karen Ballegaard, Kulturkoordinator, Børne- og Kulturforvaltningen x) Kirsten Frandsen, Kultur- og fritidschef, Børne- og Kulturforvaltningen Niels Christensen, Leder af Billedskolen, Børne- og Kulturforvaltningen

144

145

Peter Cambell Bensted, Leder af Radiatorfabrikken, Børne- og Kulturforvaltningen Tore Klitgaard Jacobsen, Arkitekt, byplanlægger, Teknisk Forvaltning

Hvidovre Kommune Anne Trine Friedrichsen, Bibliotekar, Skole- og Kulturforvaltningen Dorte Bach, Kommunikationsmedarbejder, Udvikling og Kommunikation Hanne Bacher Bendsen, Udviklingschef, Hvidovre Bibliotekerne Jesper Kenn Lange, Chefkonsulent, Skole- og Kulturforvaltningen x) Karen Brehm Sørensen, Erhvervskonsulent, Udvikling og Kommunikation x) Martin Jensen, Kulturkonsulent, Skole- og Kulturforvaltningen Mikkel Knudsen, Museumsinspektør, Historiens Hus Poul Sverrild, Museumschef, Historiens Hus, Kulturhistorisk Enhed, Skole- og Kulturforvaltningen

By & Havn Ane Kristensen, Projektmedhjælper, Byliv Carsten Arlund, Redaktør Dan Gotschalck, Driftsleder, Driftsafdelingen Erik Skibsted Hey, Kultur Planner, Byliv x) Kresten Bloch, Byplanchef, Planlægning Pernille Garde Abildgaard, Pressechef Peter Moltesen, Projektmedhjælper, Byliv Peter Presmann, Kommunikationsmedarbejder Rikke Faaborg, Bylivschef, Byliv Simon Brückner, Udviklingskonsulent

Juul | Frost Arkitekter Høje-Taastrup Kommune Arne Johannsen, Kulturkonsulent, Kultur og Fritid Birgitte Städe, Kommunikationskonsulent, Informationsafdelingen Dorte Færregaard Jensen, Udviklingskonsulent, Udviklingsafdelingen Henrik Meyer Rasmussen, Udviklingskonsulent, Økonomi- og analysecentret Jackie Lauridsen, Tilsynsførende, Driftsbyen Linda Sønderskov, Udviklingskonsulent, Udviklingsafdelingen Michael Einfelt, Vejingeniør, Driftsbyen Ole Egelund Olsen, Driftsleder, Driftsbyen Rune Fløe Bæklund, Boligsocialt Ansvarlig, Økonomi- og analysecentret x) Stine Vad Johansen, Kulturkonsulent, Kultur og Fritid

Køge Kommune Anna Viola Hammer, Udviklingskonsulent, Erhvervsafdelingen Jan Bruun Jensen, Kulturfaglig leder, Kulturafdelingen x) Lisbeth Storm Henriksen, Analyse- og udviklingskonsulent, Kulturafdelingen Lotte Trangbæk, Analyse- og udviklingskonsulent, Kulturafdelingen Peter Christensen, Kulturchef, Kulturafdelingen

Roskilde Kommune Andreas Berner Høegh, Event-koordinator, Musicon sekretariatet Anne Katrine Hornemann, Arkitekt, Musicon sekretariatet Gunilla Rasmussen, Arkitekt, Byg & Plan Ida-Elisabeth Larsen, Studentermedhjælper, Børn & Kultur Jens Daniel Thornsen, Erhvervschef, HR-organisation Lene Madsen, Landskabsarkitekt, Park & Vej Mads Uldall, Byudvikler, Musicon sekretariatet Malene Krüger, Bibliotekar, Roskilde Bibliotekerne Marie Berthelsen, Kulturkoordinator, Børn & Kultur Mette Egelund, Bibliotekar, Roskilde Bibliotekerne Peter Høybye Greisen, Vicebibliotekschef, Roskilde Bibliotekerne Peter Schultz Jørgensen, Udviklingskonsulent, Børn & Kultur x) Poul Knopp Damkjær, Kultur & Idrætschef, Børn & Kultur Stine Staunsager Larsen, Udviklingskonsulent, Roskilde Bibliotekerne Tina Gørtz Christensen, Kulturkonsulent, Børn & Kultur x) Trine Schreiner Tyberg, Sekretariatsleder, Musicon sekretariatet 146

Andrew Francis Place, Projektleder Helle Juul, Arkitekt og partner x) Kristine Samson, Erhvervs PhD Mikkel Klougart, Etnolog Pawel Antoni Lange, Kommunikationsansvarlig Rikke Larsen, Arkitekt

MOTO Leif Roden, Udlejningschef x)

Seelite Jens Madsen, Business Development Manager x) Morten Topp, Projekt- og teknisk leder Søren Nørgaard, Projektleder

Wonderful Copenhagen Marie Myschetsky, Projektleder Martin Bender, Event- & Kongresdirektør x) Martin Strange Persson, Projektleder Sune Blicher, Projektleder

Københavns Internationale Teater Birgitte Curry, Administrator Camilla Hasseriis Dietz, Kommunikationsmedarbejder Hans Christian Gimbel, Kunstnerisk leder Jens Christian Jensen, Administrator x) Johanne Kure Kortegaard, Projektmedarbejder Karen Toftegaard, Kommunikationskoordinator Katrien Verwilt, Kunstnerisk leder Louise Kaare Jacobsen, Kommunikationsmedarbejder Marie Viltoft Polli, Projektkoordinator x) Nils Engelbrecht, Teknisk chef Trevor Davies, Kunstnerisk leder og projektleder for LYSLYD x)

147

Projektpartnere udelukkende i forberedelsesfasen Ballerup Kommune Ena Juhl, Chefkonsulent, Kultur & Fritid Helle Frederiksen, Byplanlægger, By- og Erhvervsudvikling Tina Allerelli Vestergaard, Byplanlægger, By- og Erhvervsudvikling

Gentofte Kommune Ida Kragstrup, Arkitekt, Plan Lone Gladbo, Kulturdirektør, Kulturforvaltningen Signe Sindberg, Kulturkonsulent, Kulturforvaltningen

Horisont Amba Henrik Haubro, Konsulent Signe Nielsen, Projektmedarbejder

Københavns Kommune Camilla Pødenphandt, Arkitekt, Teknik- og Miljøforvaltningen Henrik Lyng, Projektleder, Teknik- og Miljøforvaltningen Pernille Nørby, Arkitekt, Teknik- og Miljøforvaltningen

Konsulenter Astrid la Cour, Frederiksberg Kommune (medlem af faggruppen vedr. udvælgelse af kunstnere) Catja Thystrup, Illumenarts (medlem af faggruppen vedr. udvælgelse af kunstnere) Flemming Madsen, Kultur & Kommunikation (workshopfacilitator, udarbejdelse af kortlægning samt facilitator for erhvervsfølgegruppen) Helle Juul, Arkitekt, Juul | Frost Arkitekter (workshopsfacilitator og rådgiver ifm. byrumsrådgivning) Henrik Sparre-Ulrich, Konsulent (erhvervsfremme-aktiviteter) Jens Brandt, Arkitekt, Supertanker (Lokal formidling af projektet ”Sensing the future of Hedehusene”) Jens Friis Jensen, Lektor, RUC (evaluator for LYSLYD projektet) Lone Nyhuus, freelancejournalist (PR-koordinator på erhvervsdelen af LYSLYD projektet) Manto, Rådgivningsvirksomhed (evaluator for LYSLYD projektet) Morten Jaeger, Komponist og producer (facilitering af lydworkshop, august 2009) Niels Righolt, Righolt Communication (programlægning samt facilitering af seminarer i hovedfasen) Nissen & Co, Kommunikation og ledelse (PR ifm. Expanded Space i dec. 2009 og byrumsprojekterne i februar 2010) Stine Keiding, Illumenarts (medlem af faggruppen vedr. udvælgelse af kunstnere) Tim Hinman, Producent (medlem af faggruppen vedr. udvælgelse af kunstnere)

148

Erhvervsfølgegruppe Flemming Madsen, Konsulent, Kultur & Kommunikation Ib Mogensen, Direktør, Outsider Jan Larsen, Leder af netværket Dansk Lydteknologi, DTU Informatik Jens Madsen, Business Development Manager, SeeLite Karen Brehm Sørensen, Erhvervskonsulent, Hvidovre Kommune Katja Bülow, Leder af Belysningslaboratoriet, Kunstakademiets Arkitektskole Kenneth Munck, Direktør, Dansk Center for Lys Kim Asmussen, Direktør, Lightmakers Rune Fløe Bæklund, Boligsocialt Ansvarlig, Høje-Taastrup Kommune Steen Lohse, Konsulent, Væksthus Hovedstad

Kunstnere, arkitekter og producenter (byrumsprojekter) Architects of Air (UK) www.architects-of-air.com Armsrock (DK) http://armsrock.blogspot.com Blast Theory (UK) www.blasttheory.co.uk Cecilia Thomsen (DK) Charlie Morrow (US) www.cmorrow.com Claus Handberg Christensen (DK) Finnbogi Petursson (IS) www.finnbogi.com FLYVSK (DK) www.flyvsk.com Groupedunes (FR) www.groupedunes.net Helene Schytter (DK) Helga Griffiths (DE) www.helgagriffiths.de Helle Hove (DK) www.hellehove.dk Iben Brøndum (DK) www.ibenbroendum.dk Illumenarts (DK) www.illumenarts.dk Interactive Spaces v. Alexandra Instituttet (DK) www.interactivespaces.net Jacob Kirkegaard (DK) www.fonik.dk Jes Vagnby (DK) www.vagnby.dk Jesper Kongshaug (DK) www.jesperkongshaug.com Krister Moltzen (DK) http://blog.thirdear.dk Lisa Trapp (DK) Live Art Installations (DK) www.liveartinstallations.com Mader Stublic Wiermann (DE) http://webblick.de Pejk Malinovski (DK) http://blog.thirdear.dk Silla Herbst (DK) Softhook Design (UK) www.softhook.com Tamar Frank (NL) www.lightspace.org Tim Hinman (DK) http://blog.thirdear.dk Undervejs (DK) www.undervejs.com Åsa Frankenberg (SE) www.asafrankenberg.net 149

Innovationsnetværk for Dansk Lys

Oplægsholdere på workshops

KONSORTIUM

Kultur & Erhverv (12. september 2008)

DTU Elektro DTU Byg DTU Fotonik Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi (AAU/Aalborg Universitet) Dansk Center for Lys SDU Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet Arkitektskolen Aarhus

Flemming Madsen, Direktør, Kultur & Kommunikation Henrik Haubro, Konsulent, Horisont Amba Stefania Sarafin, Lektor, Aalborg Universitet

Deltagende virksomheder og organisationer (bekræftede & inviterede) (Disse personer udgør samtidig netværkets Advisory Board) Albertslund Kommune, teknisk direktør Niels Carsten Bluhme AF Hansen & Henneberg A/S, afdelingschef Allan Ruberg By & Havn, konsulent Erik Skibsted Hey Bdr. A.O. Johansen A/S, salgschef Lars Kestner Bjarne Schläger Light and Architecture, direktør Bjarne Schläger Brother Brother & Sons ApS, direktør Peter Plesner Center for Energibesparelser, direktør Poul Erik Petersen Center for Designforskning, leder Dorte Mejlhede Connect Denmark, regionschef Jens Christian Foged Danish Design Association, direktør Gitte Just Elforsk (Dansk Energi), leder Jørn Borup Jensen FABA, Foreningen af Belysningsarmatur producenter, direktør Willy Goldby Gaia Solar A/S, projektleder Karen Jensen Grontmij Carl Bro, chefkonsulent Merete Madsen Københavns Kommune, belysningschef Thomas Maare Lightmakers A/S, direktør Kim Asmussen Louis Poulsen A/S, direktør Søren Schøllhammer Noliac A/S, direktør, Bjørn Andersen NRGI Rådgivning A/S, afdelingschef Pernille Skjershede Nielsen Osram, udviklingschef Jørn Brinkmann Outsider A/S, direktør Ib Mogensen Philips Danmark A/S, produktchef Lars Barthold Hansen Roskilde Festival, udviklingschef Esben Danielsen Roskilde Kommune, udviklingskonsulent Mads Uldall Servodan A/S, direktør Leif Petersen VELUX Danmark A/S, arkitekt Brian M. Wendin

Styregruppe Professor Michael A. Andersen, DTU Elektro, formand Institutleder Michael Mullins, Institut for Arkitektur, Design & Medieteknologi (AAU) Direktør Søren Schøllhammer, Louis Poulsen Denmark Direktør Willy Goldby, FABA Arkitekt Brian Møinichen Wendin, Velux Danmark Afdelingschef Pernille Skjershede Nielsen, NRGI Rådgivning A/S Teknisk Direktør Niels Carsten Bluhme, Albertslund Kommune & Gate 21 150

Kommunikation & Marketing (23. september 2008) Carsten Bluhme, Miljø- og plandirektør, Miljø- og Teknikforvaltningen, Albertslund Kommune Martin Bender, Event- & Kongresdirektør, Wonderful Copenhagen Martin Strange Persson, Senior Projektleder, Wonderful Copenhagen Mikkel Sander, Kunstnerisk leder, Forbrændingen Ulrich Aamundsen, Projektleder, Wonderful Copenhagen

Find fem FEJL – kan vi sætte byrummets kvaliteter på formel samt Byrum som demokratiske rum (14. november 2008) Helle Juul, Arkitekt, Juul | Frost Arkitekter John Pløger, Bysociolog Kristine Samson, PhD studerende, Juul | Frost Arkitekter Rikke Lequick Larsen, Arkitekt, Juul|Frost Arkitekter

Web 2.0 (23. januar 2009) Art Rebels

Byrum som demokratiske rum (27. maj 2009) Helle Juul, Arkitekt, Juul | Frost Arkitekter

Styrkelse af vilkår og muligheder for kreative erhverv i kommunerne (12. juni 2009) Dolan Sund Nielsen, Erhvervskonsulent, Aalborg Kommune Flemming Madsen, Direktør, Kultur & Kommunikation Lars Henrik Nielsen, Biz-Art, Vejle Kommune

Vækst i Klynger (25. juni 2009) Bjarne E. Jensen, Sekretariatsleder, Reg:Lab Henrik Madsen, Udviklingschef, Region Hovedstaden Jacob Stougaard, Oxford Research Jens Bjerg, Irisgroup Kincsö Izsak, Support for Innovation - Unit D2 European Commission Maria Olofdottor, Øresund Food Network Marina Hjørdie, Konsulent, Væksthus Hovedstadsregionen Marlene Haugaard, Direktør, Væksthus Hovedstadsregionen Steen Lohse, Konsulent, Væksthus Hovedstadsregionen

Byrum og de nye teknologier (25. august 2009) Anne Katrine Hornemann, Arkitekt, Musicon sekretariatet Finn Kryger Nielsen, Produktchef, Brüel & Kjær Jes Vagnby, Arkitekt, Jes Vagnby Arkitektur & Identitet 151

Peter Schultz Jørgensen, Udviklingskonsulent, Roskilde Kommune Tim Hinman, Producent og kunstner

Oplægsholdere på seminarer

Byudvikling mellem flere fagligheder (22. september 2009)

METROPOLIS LIGHT AND SOUND (30. JUNI & 1. JULI 2008)

Anders Hjort, Direktør, Vækst og Viden ­Flemming Olsen, Børne- og Kulturdirektør, Herlev Kommune Jens-Peter Wehlitz, Kommunikationschef, Herlev Hospital Jeppe Vejlby Brogård, Byplanarkitekt Herlev Kommune Poul Sverrild, Museumschef, Historiens Hus, Hvidovre Kommune Stella Hansen, Udviklingschef, Helsingør Kommune

Alan Perks (UK), Designer Alexander Stublic (DE), Kunstner Ashok Sukumaran (IN), Arkitekt Bernard Misrachi (FR), Kunstner, groupedunes Bo Isse Karsten (FI), Producent, Vallila International Production Office Charlie Morrow (US), Kunstner Claudia Wissman (DE), Kunstner Claus Handberg Christensen, Kunstner Daine Kaye Dickerson (AU), Kunstner David Ferner (UK), Kunstner, United Visual Artists Elspeth Maclachlan (UK), Development manager, NVA, Glasgow Finnbogi Petursson (IS), Kunstner Flemming Brantberg, Kunstner Gernot Tscherteu (AT), Arkitekt, Media Architecture Group Graeme Miller (UK), Kunstner Hanne Lise Thomsen, Kunstner Hans Peter Kuhn (DE), Kunstner Hans E Madsen, Kunstner Hasse Poulsen, Kunstner Jacob Kirkegaard, Kunstner James Carpenter (US), Arkitekt, James Carpenter Design Associates Jan Hatt-Olsen, Kunstner, Urban Artscape Jari Haapera (FI), Kunstner Jean Michel Crettaz (US), Arkitekt Johanne Løgstrup, Kurator, Publik Karsten Thorlund, Arkitekt, Kristine Jensens Tegnestue Lei Yang (CN), Kurator, e-ARTS Liisa Kyronseppa (FI), Kunstner Madeleine Chiche (FR), Kunstner, groupedunes Martin Lupton (UK), Arkitekt, BDP Matt Adams (UK), Kunstner, Blast Theory Mie Hørlyck Mogensen, Undervejs Peder Burgaard, Manager, Innovationlab Networks & knowledge Pejk Malinovski, Kunstner Peter Holst, Arkitekt, Peter Holst Landskab Pipaluk Supernova, Kunstner, Halfmachine Rasmus Bjerre, Kunstner Stephen Hurrel (UK), Kunstner Stine Keiding, Kurator, Illumenarts Susa Pop (DE), Kunstner og projektleder, Public Art Lab Tamar Frank (NL), Kunstner Tatiana Lyng Pedersen, Interaktionsdesigner, FLYVSK Thomas Agergaard, Kunstner Tim Hinman, Producent og kunstner Tom Layton (UK), Designer, FITDESIGN

Bæredygtighed og kreativitet (8. oktober 2009) Astrid la Cour, Kulturkonsulent, Frederiksberg Kommune Dan Gabriel Jensen, Byplanlægger, Albertslund Kommune Jesper Kongshaug, Lysdesigner Oda Projesi, Kunstnergruppe Rune Fløe Bæklund, Boligsocialt Ansvarlig, Høje-Taastrup Kommune

Produktionsworkshop (4. december 2009) Marie Viltoft Polli, Projektkoordinator, Københavns Internationale Teater Trevor Davies, Kunstnerisk leder, Københavns Internationale Teater

Netværksbaserede events, konceptudvikling og markedsføring (6. januar 2010) Martin Bender, Event- & Kongresdirektør, Wonderful Copenhagen Stine Nissen, Direktør, Nissen & Co Thomas Meier Lorenzen, Senior projektleder, Wonderful Copenhagen Ulrik Aamundsen, Senior projektleder, Wonderful Copenhagen

Byrummet i et nyt lys (24. marts 2010) Christian Have, Direktør, Have PR Einar Seerup, Arkitekt, Arc-Unica Arkitekter Flemming Madsen, Direktør, Kultur & Kommunikation Ib Mogensen, Direktør, Out-Sider Jan Christiansen, Stadsarkitekt, Københavns Kommune Kim Asmussen, Adm. direktør, Lightmakers

152

153

Victoria Coeln (AT), Kunstner Xavier de Richemont (FR), Kunstner

Koblinger i LYSLYD – Kultur, erhverv og byplan (10. december 2008) Alexandre Colombani (FR), General manager, LUCI Association Bettina Pelz (DE), Kurator, GLOW, Eindhoven Erling Bevensee, Kulturkoordinator, Gribskov Kommune Eva Grip (SE), Formand, Nerv Halfmachine, Kunstnergruppe Helle Nanny Brendstrup, Projektkonsulent, Gribskov Kommune Henrik Haubro, Konsulent, Horisont-amba Ib Mogensen, Direktør, Out-sider Jens Madsen, Business Development Manager, Seelite Jørgen Christensen, Formand for Vækstforum, medl. af Regionsrådet (Region Hovedstaden) Maximilian Venzke (NL), Manager, Philips Morten Jaeger, Diginet Øresund Pernille Nørby, Arkitekt, Københavns Kommune Simon Smith (UK), Lighting Strategy Officer, Glasgow Simon Strange, Medl. af Københavns Kommunes Borgerrepræsentation (S) Sixten Kai Nielsen (SE), Stifter, Wooloo.org Sophie Erlund, Kunstner Stine Keiding, Kunstnerisk leder, Illumienarts Tim Hinman, Kunstner og producent Trevor Davies, Kunstnerisk leder, Københavns Internationale Teater

Ib Mogensen, Direktør, Out-sider Kenneth Munck, Direktør, Dansk Center for Lys Kristine Jensen, Arkitekt, Kristine Jensens Tegnestue Lars Gemzøe, Arkitekt, Gehl Arkitekter Lisa Trapp, Studerende, Danmarks Designskole Ole B. Jensen, Professor, Aalborg Universitet, Institut for Arkitektur og Design Peter Olesen, Forfatter og journalist Silla Herbst, Studerende, Danmarks Designskole

Fremtidens Byrum - matchmaking og seminar (24. juni 2010) Anna Heide (SE), Områdechef, MKB, Rosengård & Möllevången Johan Moritz (SE), Lysdesigner på Stadsmiljöavdelningen Kai Piippo (SE), Kreativ chef, Ljusarkitektur AB i Stockholm Niels Righolt, Konsulent, Righolt Communication Patrick Olof Widerberg (SE), Afdelingschef for Stadsmiljöavdelningen, Malmö Stad

Creative Planning: From cross-sectoral methods for planning and collaboration to user-driven innovation in municipalities (13. & 14. august 2009) Christian Pagh, Kulturplanlægger, UIWE Jens Nielsen, Centerchef, Greve Kommune, Kultur & Fritid, ekstern lektor, CBS Marion Poetz (AT), Gæsteforelæser, CBS, Institut for innovation og organisationsøkonomi Mark Lorenzen, Lektor, CBS, Institut for innovation og organisationsøkonomi Niels Righolt, Konsulent, Righolt Communication Robert Marjnissen (NL), Forsker, Amsterdams Universitet Simon Evans (UK), Direktør, Creative Clusters Ltd, Sheffield Tim Jones (CA), Direktør, Artscape, Toronto Trevor Davies, Kunstnerisk leder og projektleder for LYSLYD, Københavns Internationale Teater

Byrummet SOM Kreativt X-felt mellem teknologi, oplevelse og udvikling om planlægning, lys og lyd i det offentlige rum (11. & 12. februar 2010) Alexandre Colombani (FR), General manager, LUCI Association Armsrock, Kunstner Bjarne Jensen, Sekretariatsleder, Reg:Lab Cecilia Thomsen, Studerende Christian Pagh, Kulturplanlægger, UIWE Flemming Madsen, Direktør, Kultur & Kommunikation FLYVSK, Kunsterduo Gerfried Stocker (AT), Direktør, Ars Electronica, Linz Helga Griffiths (DE), Kunstner

154

155

Deltagere på seminarer METROPOLIS LIGHT AND SOUND (30. JUNI & 1. JULI 2008) Adam Hey, Erhvervschef, Frederiksberg Kommune Anders Dalmose, Studieadministrator, Herlev Kommune Anne Dan, Byplanarkitekt, Albertslund Kommune Anne Hertz Dahlgren, Byplanarkitekt, Herlev Kommune Anne Holmgaard, Økonom, Herlev Kommune Anne Katrine Hornemann, Projektudvikler, Musicon Sekretariatet Anne Spanget-Larsen, Kulturkonsulent, Frederiksberg Kommune Astrid la Cour, Kulturkonsulent, Frederiksberg Kommune Bent Randbøll, Arkitekt, Albertslund Kommune Betina Louise Kimergaard, Projektkoordinator, Kreative Byer, Albertslund Kommune Cai Ulrich v. Platen, Kunstner Christina Teik Christensen, Projektmedarbejder, Ballerup Kommune Dorte Skot-Hansen, Centerleder, Center for Kulturpolitiske Studier, Danmarks Biblioteksskole Emil Bach Sørensen, Kurator, Maskinstorm Erling Bevensee, Kulturkoordinator, Gribskov Kommune Eva Hjelms, Kulturkoordinator, Helsingør Kommune Flemming Olsen, Børne- og kulturdirektør, Herlev Kommune Gry Winther, Byplanarkitekt, Frederiksberg Kommune Gunnar Rasmussen, Erhvervskoordinator, Gribskov Kommune Hanne Krebs, Børnekulturkonsulent, Hvidovre Kommune Hanne Müller, Byplanlægger, Frederiksberg Kommune Hans Christian Gimbel, Københavns Internationale Teater Helle Nanny Brendstrup, Projektkonsulent, Gribskov Kommune Helle Frederiksen, Arkitekt, Ballerup Kommune Helle Juul, Partner, Arkitekt, Juul | Frost Arkitekter Henrik Lyng, Arkitekt, Københavns Kommune Henrik Sparre-Ulrich, Konsulent Ida Kragstrup, Byplanlægger, Gentofte Kommune Ida Elisabeth Larsen, Projektmedarbejder, Roskilde Kommune Jan Bruun Jensen, Projektkonsulent, Køge Kommune Jan Lippert, Kunstnerisk leder, SNYK Wundergrund, København Jens Hall Andersen, Kultur- og fritidschef, Frederiksberg Kommune Jens Michael, Business Development Manager, Seelite Jesper Kenn Lange, Hvidovre Kommune Jesse Lilley, Managing Director, Frederikshavn Jette V. Kristensen, Chefkonsulent, Københavns Kommune Jørgen Sprogøe Petersen, Kulturchef, Helsingør Kommune Karen Ballegaard, Kulturkoordinator, Herlev Kommune Karen Brehm Sørensen, Erhvervskonsulent, Hvidovre Kommune Katrien Verwilt, Kunstnerisk leder, Københavns Internationale Teater Leif Roden, Udlejningschef, MOTO Lone Gladbo, Kulturdirektør, Gentofte Kommune Lone Plaetner, Kunstner Marianne Bech, Museumsdirektør, Roskilde Kommune Marianne Hovmand, Kulturkonsulent, Frederiksberg Kommune 156

Marianne Krawack, Udviklingsleder, Gribskov Kommune Marie Viltoft Polli, Projektkoordinator, Københavns Internationale Teater Mikkel Klougart, Etnolog, Juul | Frost Arkitekter Mikkel Knudsen, Museumsinspektør, Historiens Hus, Hvidovre Kommune Mogens Hemmingsen, Kulturchef, Albertslund Kommune Nanna Westergård-Nielsen, Konsulent, Gribskov Kommune Niels Christensen, Billedskoleleder, Herlev Kommune Niels Dejgaard, Stadsbibliotekar, Albertslund Kommune Pernille Nørby, Arkitekt og projektleder, Københavns Kommune Peter Campbell Bensted, Leder af ungdomskulturhuset Radiatorfabrikken, Herlev Kommune Peter Høybye Greisen, Vicebibliotekschef, Roskilde Bibliotekerne Peter Schultz Jørgensen, Udviklingskonsulent, Roskilde Kommune Poul Sverrild, Museumschef, Historiens Hus, Hvidovre Kommune René Larsen, Erhvervsrådgiver, Københavns Kommune Rikke Kirstine Larsen, Arkitekt, Juul | Frost Arkitekter Signe Sindberg, Kulturkonsulent, Gentofte Kommune Stine Løfgren, Teamleder Plan & Byg, Gribskov Kommune Søren Birk-Sørensen, Erhvervsmedarbejder, Helsingør Kommune Thomas Eisenhardt, Kunstnerisk leder, Åben Dans, Roskilde Thorbjørn Tønder Hansen, Kunstnerisk leder, SNYK, Wundergrund Tina Allerelli Vestergaard, Byplanlægger, Ballerup Kommune Torben Holm Larsen, Leder, Musikteatret, Albertslund Kommune Trevor Davies, Kunstnerisk leder og projektleder for LYSLYD, Københavns Internationale Teater

Koblinger i LYSLYD - Kultur, Erhverv og Byplan (10. december 2008) Anne Dalsgaard, Skuespiller, Teater Hund Anne Gudrun Sejersen, Hvidovre billedskole, Hvidovre Kommune Anne Wessberg, Leder, Kunst- og kulturcenter Gammelgaard, Herlev Kommune Bent Jakobsen Randbøll, Arkitekt, Albertslund Kommune Betina Louise Kimergaard, Kulturkonsulent, Albertslund Kommune Bodil Øllegaard, Udviklingskonsulent, Vejle Kommune Catja Thystrup, Kunstnerisk leder, Illumenarts Christa Brønd, Rådgiver, Manto Christine Nielsen, Projektleder, LandskronaPlus Claus Hansen, Salgschef, Megasound Claus Lyngby Petersen, Udviklingskonsulent, Vordingborg Kommune Claus Pettersson, Projektkoordinator, Horsens Kommune David Gallagher, Hvidovre billedskole, Hvidovre Kommune Dorte Dandanell, Kommunalbestyrelsesmedlem, Lyngby-Taarbæk Kommune Emil Knutsen, Arrangementkoordinator, Stavanger Kommune Erik Skibsted Hey, Kultur Planner, By & Havn Eva Grip, Nerve Eva Hjelms, Kulturkoordinator, Helsingør Kommune Gina Granum, Projektleder, Oppland Fylkeskommune Hanne Kliv, Landskabsarkitekt, Cowi A/S Hanne Rasmussen, Leder, Kommunikation og E rhverv, Hvidovre Kommune Hans De Place Hansen, Fuldmægtig, Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen Helen Bülow, Producent og journalist, Batavia Media Henning Nørbæk, Kulturchef, Horsens Kommune 157

Henriette Kristrup, RUC Henrik Lyng, Arkitekt, Københavns Kommune Ib Mogensen, Direktør, Out-sider Ida Kragstrup, Byplanlægger, Gentofte Kommune Inger M. Paulsen, Leder, Kultur og folkehelse, Vestfold Fylkeskommune Jan Samuelsen, Journalist Jens Hall-Andersen, Kultur- og Fritidschef, Frederiksberg Kommune Jens Christian Jensen, Administrator, Københavns Internationale Teater Jens Friis Jensen, Evaluator for LYSLYD Jens Daniel Thornsen, Erhvervschef, Roskilde Kommune Jeppe Hansen, Arkitekt, Faxe Kommune Jesper Grundtvig, Udviklingskonsulent, Lolland Kommune Jesper Kenn Lange, Projekt- og Udviklingsleder, Hvidovre Kommune Jette V. Kristensen, Chefkonsulent, Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen Jonas Rygaard, Fotograf Jørgen Kjer, Lysdesigner, Cowi A/S Jørn Snorre Andersen, Projektleder, Stavanger2008 Karen Ballegaard, Kulturkoordinator, Herlev Kommune Katja Bülow, Adjunkt, Kunstakademiets Arkitektskole Katrien Verwilt, Kunstnerisk leder, Københavns Internationale Teater Kickan Utzon, Arkitekt, Hillerød Kommune Kirsten M Danielsen, Partner, Kultur & Kommunikation Kirsten Frandsen, Bibliotekschef, Herlev Kommune Kirsten Tolstrup, Formidler, Silkeborg Kunstmuseum Lars-Ulrik Aaen Andersen, Vicedirektør, DTU Fotonik Linda Hessellund, Daginstitutionsleder, Børnehaven Kærnehuset Lisbeth S. Kristensen, Lysdesigner, Rambøll Lise From Madeleine Lind, Producent, Visionsverket Marianne Hovmand, Kulturkonsulent, Frederiksberg Kommune Martin Jensen, Kulturkonsulent, Hvidovre Kommune Mathias Haase, Ingeniør, Projektleder, Acoustica, Grontmij | Carl Bro Methe Bendix, Kunstnerisk leder, Teater Hund Mette Bertelsen, Leder af Eventsekretariatet, Randers Eventsekretariat Mette Brioholm, Konsulent, Rådhuset Mia Fihl Jeppesen, Kulturkonsulent, Albertslund Kommune Michael Ryan Andersen, Københavns Erhvervscenter Mikkel Klougart, Etnolog, Juul | Frost Arkitekter Mikkel Knudsen, Museumsdirektør, Historiens Hus Mitten Ferrar, Designer, Ferrarrum Mogens Hemmingsen, Kulturchef, Albertslund Kommune Morten Wassini, Partner, Projektudvikler, Playground-Cph. Niels Christensen, Billedskoleleder, Herlev Per Schulze, Planchef, Lokale- og anlægsfonden Peter Campbell Bensted, Centerleder, Ungdomskulturhus Radiatorfabrikken, Herlev Kommune Peter Schultz Jørgensen, Udviklingskonsulent, Roskilde Kommune Peter Westphael, Teaterleder, Randers Egnsteater Pål Bragen, Arkitekt, Drammen Kommune René Larsen, Erhvervsrådgiver, Københavns Erhvervscenter 158

Rita Willum, Daginstitutionsleder, Midgaard Rolf Øyvind Østefjells, Projektleder, Stavanger Kommune Signe Sindberg, Kulturkonsulent, Gentofte Kommune Tina Kristensen, Kulturkonsulent, Kultur og Fritid, Lolland Kommune Tone Kolaas, Fylkeskultursjef, Oppland Fylkeskommune Tora Mehlsen, Studerende Torben Jetsmark, Leder, Passe-Partout Trevor Davies, Kunstnerisk leder og projektleder for LYSLYD, Københavns Internationale Teater Trine Valentin Munck, Direktør, Mungo Park bureau Ulla Kjærvang, Arkitekt, Midgården/Remida Ulla Strømberg, Museumsdirektør, Teatermuseet i Hofteatret

Creative Planning: From Cross-sectoral Methods for Planning and Collaboration to User-driven Innovation in Municipalities (13. & 14. august 2009) Arne Johannsen, Kulturkonsulent, Høje-Taastrup Kommune Astrid la Cour, Kulturkonsulent, Frederiksberg Kommune Christa Brønd, Rådgiver, Manto Erik Agergaard, Københavns Internationale Teater Erik Skibsted Hey, Kultur Planner, By & Havn Erling Bevensee, Kulturkoordinator, Gribskov Kommune Faranak Sangagir, Byplanlægger, Frederiksberg Kommune Flemming Madsen, Direktør, Kultur & Kommunikation Flemming Olsen, Børne -og Kulturdirektør, Herlev Kommune Heidi Jørgensen, Gladsaxe Bibliotekerne Helle Nanny Brendstrup, Projektkonsulent, Gribskov Kommune Helle Juul, Arkitekt, Juul | Frost Arkitekter Ida-Elisabeth Larsen, Studentermedhjælper, Roskilde Kommune Jan Bruun Jensen, Kulturkonsulent, Køge Kommune Jens Friis Jensen, Evaluator for LYSLYD Jesper Kenn Lange, Projekt- og udviklingsleder, Hvidovre Kommune Johanne Kure Kortegaard, Projektmedarbejder, Københavns Internationale Teater Karen Ballegaard, Kulturkoordinator, Herlev Kommune Karina Juul Larsen, Gribskov Kommune, Plan & Byg Lisbeth Storm Henriksen, Udviklings og analysekonsulent, Køge Kommune Madelaine Lind, Producer, Visionsverket Marianne Hovmand, Strategikonsulent, Frederiksberg Kommune Marianne Krawack, Udviklingsleder, Gribskov Kommune Marie Berthelsen, Kulturmedarbejder, Roskilde Kommune Marie Viltoft Polli, Projektkoordinator, Københavns Internationale Teater Marie Louise Widding, Gribskov Kommune, Plan & Byg Peter Campbell Bensted, Ungdomskulturhuset Radiatorfabrikken Peter Schultz Jørgensen, Udviklingskonsulent, Roskilde Kommune Rikke Larsen, Arkitekt, Juul | Frost Arkitekter Rune Fløe Bæklund, Boligsocialt ansvarlig, Høje-Taastrup Kommune Søren Madsen, Haraldsgadekvarterets Områdeløft Søs Lysemose, Kulturmedarbejder, Albertslund Kommune Thomas Fjeldstrup Nielsen, Haraldsgadekvarterets Områdeløft Tina Gørtz Christensen, Kulturkonsulent, Roskilde Kommune Troels Nørskov Nielsen, Gribskov Kommune, Kultur & Fritid Vibeke Mark-Hansen, Herlev Kommune 159

Byrummet SOM Kreativt X-felt mellem teknologi, oplevelse og Udvikling (11. & 12. februar 2010) Andreas Kromphardt, Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi Andrew Griffiths (UK) Ane Mette Ruge, Kunstner Annette Skov, Kunstner, Kommunikationsrådgiver, Palabra Ásta Olga Magnusdottir (IS), Kunstner Astrid la Cour, Kulturkonsulent, Frederiksberg Kommune Bernard Misrachi (FR), Kunstner, groupedunes Birgitte Kortegaard, Sekretariatsleder, Haraldsgadekvarterets Områdeløft Bjarne Schläger, Arkitekt, light+architecture Bodil V. Henningsen, Aalborg Kommune Bodil Øllgaard, Udviklingskonsulent, Vejle Kommune Camilla Hasseriis Dietz, Kommunikationskoordinator, Københavns Internationale Teater Catharina Friedberg, Byplanarkitekt, Frederiksberg Kommune Catja Thystrup, Kunstnerisk leder, Illumenarts Charlotte Grum, Kunstner Charlotte Hansen, Konsulent, Kulturarvstyrelsen Chiaki Watanabe, Kunstner Christian Christensen, Utzon & Christensen Arkitekter Dan Gabriel Jensen, Byplanlægger, Albertslund Kommune Dirk Manzke (DE), Architect, City Planner, Fachhochschule Osnabrück Ditte Svindborg, Albertslund Kommune Erik Agergaard, Bestyrelsesformand, Københavns Internationale Teater Erik Skibsted Hey, Kultur Planner, By & Havn Erling Bevensee, Kulturkoordinator, Gribskov Kommune Eva Ørum, Redaktør, Copenhagen X Frederik Pedersen, byrejsen.dk Gerfried Stocker (AT), Kunstnerisk leder, ARS electronica Gert Poulsen, Salgschef, Eltel Networks Gitte Sloth Nielsen, Landskabsarkitekt, Hillerød Kommune Gry Winther, Byplanlægger, Frederiksberg Kommune Gunver Hansen, Belysningsarkitekt, Gunver Hansens Tegnestue Hans Bruun Olsen, Arkitekt, Jes Vagnby Arkitektur & Identitet Helga Hjerrild, Kulturmedarbejder, Randers Kommune Helle Nanny Brendstrup, Projektkonsulent, Gribskov Kommune Helle Fuglsang, Iscenesætter og koreograf, Wilma Version Helle Hove, Kunstner Helle Juul, Arkitekt, Juul | Frost Arkitekter Henrik Børsting Aagaard, Teknisk forvaltning, Vejle Kommune Henrik W. Linnet, iGuzzini Henrik Pe, iGuzzini Iben Brøndum, Kunstner Iben Winther Orton, Rambøll Lys Ingrid Kristensen, Danseteater Ingrid Kristensen Jan Lippert, Kunstnerisk leder, SNYK Wundergrund, København Jens Hall-Andersen, Afdelingschef, Frederiksberg Kommune Jens Friis Jensen, Evaluator for LYSLYD Jens Christian Pasgaard, Arkitekt, PhD studerende, JCLP Arkitektkontor 160

Jes Vagnby, Arkitekt, Jes Vagnby Arkitektur & Identitet Jesper Sønderstrup, Hotel Pro Forma Jesper Kenn Lange, Chefkonsulent, Hvidovre Kommune, Skole- og Kulturforvaltningen Johanne Kure Kortegaard, Projektmedarbejder, Københavns Internationale Teater Julie Linke Bank, Arkitekt, FLYVSK Julie Storm Christensen, Industriel Designer MDD, Storm Design Jørgen Teller, Komponist Karen Ballegaard, Kulturkoordinator, Herlev Kommune Karen Jensen, Projektmedarbejder, Gaia Solar A/S Karen Brehm Sørensen, Erhvervskonsulent, Hvidovre Kommune Karen Thorkenholdt, Kunstakademiets Arkitektskole, Center for Idræt og Arkitektur Karin Andersson, AC-medarbejder, Kunststyrelsens Billedkunstcenter Karin Dyhre, By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune Karin Høgh, Journalist, PodConsult Karina Juul Larsen, Gribskov Kommune Kathrine Winkelhorn, K3, Malmö Högskola Kenneth Munck, Direktør, Dansk Center for Lys Kim Asmussen, Direktør, Lightmakers Kim Borch, Kim Borch Lysdesign Kim Blangsted Henriksen, Brandingkonsulent, Frederiksberg Kommune Kirsten Truberg Jensen, Arkitekt, Køge Kommune Kristian Bartholin Holm, Cand.Arch, Faktor 3 Kaare Skjerning, Landskabsarkitekt, Fredericia Kommune Leif Vilhelm Petersen, Center for Informatik, Børne- og Ungdomsforvaltningen Lene Rasmussen, Eventkoordinator, Randers Eventsekretariat Linda Sønderskov, Udviklingskonsulent, Høje-Taastrup Kommune Line Fog Mikkelsen, Musikzonen Lisa Klint, Direktør, Musikzonen Lisbeth Storm Henriksen, Udviklings- og Analysemedarbejder, Køge Kommune Lisbeth Skindbjerg Kristensen, Rambøll Lys Lotte Trangbæk, Analyse- og udviklingskonsulent, Køge Kommune Louise Banke Kristensen, Center for Park og Natur, Københavns Kommune Madeleine Chiche (FR), Kunstner, groupedunes Madeleine Lind Hoppe, Producer, Visionsverket Mads Elling, Udviklingskonsulent, Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen Mads Bech Paluszewski, Kulturproducent, Undervejs Mads Uldall, Byudvikler, Musicon sekretariatet Mai Brøndsted, Projektassistent, Illumenarts Marianne Hovmand, Strategikonsulent, Frederiksberg Kommune Marianne Krawack, Udviklingsleder, Gribskov Kommune Marianne Tonim Nielsen, Arkitekt, Odense Kommune Marie Myschetzky, Senior projektleder, Wonderful Copenhagen Marie Viltoft Polli, Projektkoordinator, Københavns Internationale Teater Marie Thing, Thing & Wainø Landskabsarkitekter Mette Truberg, Kuratorassistent, Museet for Samtidskunst Mia Høyland-McMahon, Delux Denmark Mia Fihl Jeppesen, Kulturkonsulent, Albertslund Kommune Mie Hørlyck Mogensen, Kulturproducent, Undervejs Mikael Fock, Kulturværftet 161

Mille Hermann, Kreativ konceptudvikler, Make Senses Morten Skibstrup Nikolajsen, Belysningsingeniør, Frederiksberg Kommune Naja Hoffmeyer, Arkitekt, Public Arkitekter Niels Bjørn, Byudviklingskonsulent Niels Christensen, Billedskoleleder, Herlev Billedskole Nina Leppänen, Statens Kunstfonds sekretariat, Kunststyrelsen Pernille Bruun, Arkitekt, Helsingør Kommune Pernille Skriver Nielsen, Projektkoordinator, Den Frie Udstillingsbygning Pernille Skov, Workshopscenen, Holmens Skoler Peter Christensen, Kulturchef, Køge Kommune Peter W. Christensen, iGuzzini Peter Schultz Jørgensen, Udviklingskonsulent, Roskilde Kommune Ragnhild Nielsen, Hillerød Kommune Randi Knudsen, Stud.Polyt., Jes Vagnby Arkitektur & Identitet Runa Johannessen, Arkitekt, Hotel Pro Forma Rune Fløe Bæklund, Boligsocialt ansvarlig, Høje-Taastrup Kommune Sebastian Dragelykke, Partner, creative director, Onesto Mong & Partners Simon Klinkby, light+architecture Sofie Myschetzky, Institut for Fremtidsforskning Stine Hviid, Projektudvikler, Arkitekt, Roskilde Kommune Stine Vad Johansen, Kulturkonsulent, Høje-Taastrup Kommune Stine Keiding, Projektleder, Kulturregion Fyn Susanne Skovgaard Christensen, Fuldmægtig, Københavns Kommune Susanne Hau, KraftWerket Søren Schaumburg Jensen, Stud. KU LIFE, Juul | Frost Arkitekter Søs Lysemose, Projektmedarbejder, Albertslund Kommune Søs Krogh Vikkelsøe, Projektkonsulent, Helsingør Kommune Tamar Frank (NL), Kunstner Tea Bacher Bendtsen, Haraldsgadekvarterets Områdeløft Thomas Fjeldstrup Nielsen, Haraldsgadekvarterets Områdeløft Tina Gørtz Christensen, Kulturkonsulent, Roskilde Kommune Tina Mejlvang Schlicker, Gribskov Kommune Tine Simon, Simon & Jahn Arkitekter Tone Lassen, Projektleder, Randers Kommune Torsten Bo Jørgensen, byrejsen.dk Trevor Davies, Kunstnerisk leder og projektleder for LYSLYD, Københavns Internationale Teater Troels Nørskov Nielsen, Kulturkonsulent, Gribskov Kommune Viera Collaro, Kunstner Yuval Amit, Arkitekt og underviser, Kunstakademiets Arkitektskole

Fremtidens Byrum – matchmaking og seminar (24. juni 2010) Adnan Özari, Civilingeniør, HD-U, Danintra A/S Alexandra Alexiou, Stifter, produktdesigner, AT lighting ApS Allan Hansen, Direktør, Rennomé Allan Nielsen, Salgsdirektør, Alfred Priess A/S Allan Ruberg, Lighting Engineer - PLDA, Head of Lighting Department, ÅF - Hansen & Henneberg Anders Repsdorph Nielsen, Salgschef, Aura Light ApS Andreas Pedersen, Arkitekt, Tegnestuen Bjarne Frost / OneRoom / DesignOffice Andrzej Olszak, PhD-studerende, SDU ecolab 162

Anna Heide, Områdechef, MKB Fastighet, Malmö Anna Huss, Arkitekt Bent Aasberg, Direktør, CreaSign A/S Bent Ellegaard, Bygningschef, Lyngby-Taarbæk Kommune, Bygningsafdelingen Bent Thyge Thygesen, Projektleder, Grontmij | Carl Bro A/S Birgitte Enghave, Marketingschef, Zenzo Group ApS Birgitte Kortegaard, Sekretariatsleder, Haraldsgadekvarterets Områdeløft (KBH) Bjarne Frost, Arkitekt, Tegnestuen Bjarne Frost / OneRoom / DesignOffice Bjarne Schläger, Arkitekt, light+architecture Bo Lindby, LED-TEK A/S Bo Stjerne Thomsen, Robotdesigner, MScE, A&D, PhD, Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi Brian Kjær, Direktør, aut. el-installatør, BK Automation Brian Bach Norup, Sælger, CreaSign A/S Brian Møinichen Wendin, Arkitekt, VELUX Danmark A/S Camilla Juul Petersen, Belysningskonsulent, LUCEPLAN Scandinavia A/S Carsten Blume, Direktør, Albertslund Kommune, Miljø- og Teknikforvaltningen Carsten Dam-Hansen, Seniorforsker, DTU Fotonik Carsten P. V. Larsen, Direktør, Højager Belysning Casper Lybeck, Key Account Manager, Veksø A/S Catharina Friedberg, Byplanarkitekt, Frederiksberg Kommune, Bygge, Plan- og Miljøområdet Catja Thystrup, Kunstnerisk leder, Illumenarts Cecilie Krawack, Projektmedarbejder, Københavns Internationale Teater Charlotte Nøhr Larsen, Byplanlægger, Solrød Kommune, Teknisk Administration Christian Christensen, Arkitekt, Utzon & Christensen Arkitekter Christian Hvidt, Industriel designer, mDD, Christian Hvidt Design Christian Klinge, ÅF - Hansen & Henneberg Christina Augustesen, Lysdesigner MSc, Grontmij |Carl Bro A/S Claus Mølhede, Salgsdirektør, Veksø A/S Denise Robinson, Projektmedarbejder, Haraldsgadekvarterets Områdeløft (KBH) Dennis Frederiksen, Salgschef DK, Hess AG Dorte Lindholm, Konsulent, Dansk Energi Dorthe Henriksen, Byggesagsbehandler, arkitekt, Albertslund Kommune, Byg og Brandteamet Erik Skibsted Hey, Kultur Planner, By & Havn Erik Toft Johansen, Belysningskonsulent, Philips Lighting Erik Stenberg, Salgsingeniør, Danintra A/S Erling Bevensee, Kulturkoordinator, Gribskov Kommune Esben Danielsen, Udviklingschef, Roskilde Festival Esben Skouboe Poulsen, PhD-studerende, Aalborg Universitet, Institut for Arkitektur, Design & Medieteknologi Eva Hjelms, Kulturkoordinator, Helsingør Kommune, Kultur- & Fritidsforvaltningen Eva Larsen, Vejingeniør, Hørsholm Kommune, Vej og Park Flemming Olsen, Børne- og Kulturdirektør, Herlev Kommune, Børne- og Kulturforvaltningen Flemming Madsen, Facilitator, partner, Kultur & Kommunikation Frank Jensen, Future Light Freddy Degn, Belysningskonsulent, Philips Lighting Gert Poulsen, Salgschef, Eltel Networks Gry Winther, Byplanarkitekt, Frederiksberg Kommune, Bygge, Plan- og Miljøområdet Hanne Damgård, Kulturdirektør, Horsens Kommune, Kultur og Stab Hans Christian Asmussen, Designer BA, MD, mDD, NATiON Hans Martin Mærsk-Møller, PhD-studerende, SDU ecolab 163

Hans-Christian Bauer, Industriel designer, arkitekt MAA, Hans-Christian Bauer Helle Nanny Brendstrup, Projektkonsulent, Gribskov Kommune, Kultur og Fritid Henrik Flensburg, Projektleder, Brother, Brother & Sons Henrik Handschuh, Nordic Segment Marketing Manager, Outdoor, Philips Lighting Henrik Worsøe Linnet, Belysningskonsulent, iGuzzini Henrik Agerkvist Petersen, Belysningstekniker, iGuzzini Henrik Worsøe, Direktør, Osram Denmark Humberto Maldonado, Arkitekt, Tegnestuen Bjarne Frost / OneRoom / DesignOffice Ib Mogensen, Direktør, out-sider Ida Emborg, Projektmedarbejder, Kultur & Kommunikation Inger Bärnheim, Indretningsarkitekt, Albertslund Kommune, Ejendom, Miljø- og Teknikforvaltningen Jackie Lauridsen, Tilsynsførende, Høje-Taastrup Kommune, Driftsbyen Jacob Lundgaard, Sekretariatsleder, gate 21 Jacob Willer Thryde, Stifter, industriel designer, AT lighting ApS Jakob Borrits Zeihlund, Belysningsplanlægger, stærkstrømsingeniør, Grontmij |Carl Bro A/S Jakob Borrits Sabra, Videnskabelig assistent, Aalborg Universitet, Institut for Arkitektur, Design & Medieteknologi Jan Corfixen Sørensen, PhD-studerende, SDU ecolab Jan Wiberg, Belysningskonsulent, Philips Lighting Janne Bech, Udviklingsdirektør, Københavns Universitets Byggerier Javier Corvalán, Arkitekt, Ballerup Kommune, By- og Erhvervsudvikling Jean Pierre Castanié, Adm. direktør, Aubrilam Jeannett Kristjánsson, Belysningskonsulent, Fagerhult A/S Jens Christoffersen, Seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Jens Hall-Andersen, Afdelingschef, Frederiksberg Kommune, Kultur & Fritid Jens Hoff, elbyen.dk Jens Christian Jensen, Administrator, Københavns Internationale Teater Jens Lund, AAPlus ApS Jens-Ulrik Carstensen, Direktør, ProShop Europe A/S Jeppe Friis-Hansen, Maskinmester, Hvidovre Kommune, Bygningsafdelingen Jeppe Erikstrup Nielsen, Byplanlægger, Solrød Kommune, Teknisk Administration Jes Vagnby, Arkitekt, Jes Vagnby Arkitektur & Identitet Jesper Kenn Lange, Chefkonsulent, Hvidovre Kommune, Skole- og Kulturforvaltningen Johan Stenfeldt Hansen, Afsætningsansvarlig, Mirit Glas A/S Johan Moritz, Lysdesigner, Stadsmiljöavdelingen Malmö Stad Johanne Kure Kortegaard, Projektmedarbejder, Københavns Internationale Teater Jonas Jacobsen, Partner, arkitekt, Supernorm Julie Linke Bank, Arkitekt, FLYVSK Jørgen Appelquist, Belysningskonsulent, Philips Lighting Jørgen Kjer, Seniorfagleder Lysdesign, COWI A/S Jørn Borup Jensen, Forskningskoordinator, civilingeniør, Dansk Energi Kai Piippo, Lysdesigner, Ljusarkitektur Karen Marie Børsting, Arkitekt, Albertslund Kommune, Byg og Vedligehold, Miljø- og Teknikforvaltningen Karen Jensen, Division Manager, Gaia Solar A/S Karen Obling, Projektmedarbejder, By & Havn Karen Brehm Sørensen, Erhvervskonsulent, Hvidovre Kommune, Udvikling og Kommunikation Karin Dyhre, Kulturkonsulent, Odense Kommune, By- og Kulturforvaltningen Karin Østergaard, Kulturkonsulent, Halsnæs Kommune Katrien Verwilt, Kunstnerisk leder, Københavns Internationale Teater Kenneth Munck, Direktør, Dansk Center for Lys 164

Kim Asmussen, Markedschef, LIGHT MAKERS AS Kim Borch, Lysdesigner, Kim Borch lysdesign.dk Kirsten M. Danielsen, Procesfacilitator, partner, Kultur & Kommunikation Kjeld Johnsen, Seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Kurt Nørregaard, Arkitekt Lars Haslund Neerskov, Adm. direktør, Vanpée & Westerberg A/S Lars Lusenberg Nielsen, Industriel designer, NATiON Laura Albeck Ibsen, Landskabsarkitekt, byplanlægger, Helsingør Kommune, Udvikling og Kommunikation Line Simonsen, Studentermedhjælp, RUC, Inst. For Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Lisa Trapp, Studerende, Danmarks Designskole, Styregruppe, Ungt Lys Lise Nørgaard, Belysningsrådgiver, Embacco Lighting Lone Stidsen, PhD-studerende, Aalborg Universitet, Institut for Arkitektur, Design & Medieteknologi Lotte Schiøttz, Projektleder, arkitekt, Københavns Kommune, Center for Bydesign Louise Dyhre Helles, Specialestuderende inden for byrum, RUC Lykke Ronnenberg, Projektkoordinator, By & Havn Madeleine Lind Hoppe, Visionsverket Mads Elling, Udviklingskonsulent, Københavns Kommune, Byudvikling & Events Mads Uldall, Byudvikler, Musicon sekretariatet Malene Sakskilde, Workshopscenen Marie Viltoft Polli, Projektkoordinator, LYSLYD, Københavns Internationale Teater Martin Stibius Calstrup, Belysningskonsulent, iGuzzini Martin Larsen, Industriel designer, NATiON Merete Lind Hansen, Specialestuderende inden for Performance Design, RUC Merete Madsen, Chefkonsulent, belysningsarkitekt, Grontmij |Carl Bro A/S Mette Hvid Davidsen, Projektudvikler, Brother, Brother & Sons Mia Høyland-McMahon, Belysningskonsulent, DELUX DENMARK Michael Andersen, Professor, DTU elektro Michael Hansen, Teknisk support, Siteco Belysning Michael Madsen, Direktør, DELUX DENMARK Michael Mullins, Institutleder, Aalborg Universitet, Institut for Arkitektur, Design & Medieteknologi Michael Nissen-Petersen, Belysningskonsulent, Thorn Lighting A/S Michael Pedersen, Salgsingeniør, Alfred Priess A/S Michael Waltersdorff, Halo Tech Design ApS Mikkel Nørgaard, Embacco Lighting Mille Hermann, Kreativ konceptudvikler, Make Senses Morten Weeke Borup, Arkitekt MAA MDL, GHB Landskabsarkitekter A/S Morten Skibstrup Nikolajsen, Belysningsingeniør, Frederiksberg Kommune, Vej- og Parkafdelingen Morten Reimann, Salgsingeniør, Philips Lighting Morten Wassini, Projektudvikler, arkitekt, Helsingør Kommune, Kulturhavnen Helsingør Natallia Boika Sørensen, Partner, arkitekt, Supernorm Niels Righolt, Moderator, Righolt Communication Nikolaj Birkelund, Lysdesigner, COWI A/S Nynne Parvang, Projektmedarbejder, Byrejsen.dk Patrik Widerberg, Afdelingschef, Stadsmiljöavdelingen Malmö Stad Pernille Bruun, Arkitekt, projektleder, Helsingør Kommune, Teknisk Forvaltning, Trafik og Byrum Pernille Skjershede Nielsen, Kvalitets- og konsulentchef, NRGi Rådgivning A/S Pernille Skov, Workshopscenen Peter Bak, Market Manager, DELTA Lys & Optik Peter Wester Christensen, Belysningskonsulent, iGuzzini 165

Peter Schultz Jørgensen, Udviklingskonsulent, Roskilde Kommune, Kultur & Idræt Peter Plesner, Direktør, Brother, Brother & Sons Peter Behrensdorff Poulsen, Videnskabelig assistent, DTU Fotonik Peter Rasmussen, Assistant Sales Manager, Stanley Electric (UK) Co, Ltd Pizzie Holmsted, Indretningsarkitekt, MA Poul Svensgaard, Divisionsdirektør, DELTA Lys & Optik Randi Knudsen, Jes Vagnby Arkitektur & Identitet Rebekka Lewin, Illumenarts René Harboe, Teknisk chef / Partner, Faktor 3 ApS Rikke Faaborg, Udviklingschef, By & Havn Rikke Kastoft, Landskabsarkitekt, Tårnby Kommune, Vej & Park Rikke Bendix Thomsen, Belysningskonsulent, Unelco A/S Rune S. Larsen, Managing Director, Electrical Engineer & Energy Adviser, LED-section Rune Westergaard Smith, Innovation Construction Sara Jörn, Arkitekt Sidsel Cecilie Hansen, Ingeniør, Tårnby Kommune, Vej & Park Sofie Myschetzky, Projektleder, Instituttet for Fremtidsforskning Steen Halden, Københavns Kommune, Center for Veje Steen Traberg-Borup, Seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Stig Myler, Partner, Knud Holscher Design Søren Schaumburg Jensen, Studerende, KU LIFE Søs Krogh Vikkelsøe, Projektkonsulent, Helsingør Kommune, Kultur- & Fritidsforvaltningen Tatiana Lyng, Interaktionsdesigner, FLYVSK Tea Bacher Bendtsen, Projektmedarbejder, Københavns Kommune, Haraldsgadekvarterets Områdeløft Thomas Maare, Københavns Kommune, Center for Veje Thomas Fjelstrup Nielsen, Projektmedarbejder, Københavns Kommune, Haraldsgadekvarterets Områdeløft Tina Gørtz Christensen, Kulturkonsulent, Roskilde Kommune, Kultur & Idræt Tomas Hundevadt, Belysningskonsulent, LIGHT MAKERS AS Tommy Nielsen, Projektleder, Eltel Networks Tommy Ulse, Salgschef, Zenzo Group ApS Torsten Bo Jørgensen, Direktør, Byrejsen.dk Toshiyuki Tashiro, Manager, Stanley Electric (UK) Co, Ltd Trevor Davies, Kunstnerisk leder og projektleder for LYSLYD, Københavns Internationale Teater Trine Langkilde, Københavns Internationale Teater Trine Lindhardt-Roux, Kulturkonsulent, Lejre Kommune, Fritid og Kultur Ulla Helene Færgemann, Byggesagsbehandler, Lyngby-Taarbæk Kommune, Plan & Byg Ulrich Bang Sørensen, Konsulent, Københavns Kommune, Haraldsgadekvarterets Områdeløft Vagn Iversen, Direktør, designer mDDC, VI Design Werner Osterhaus, Arkitekt, DeLight

166

167

KREDITERING

168

169

DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

Vi investerer i din fremtid

JUUL FROST

A R K I T E K T E R

170

171

LYSLYD - I KRYDSFELTET MELLEM KUNST, BYUDVIKLING & INNOVATION 1. udgave (2010) Redigeret af Københavns Internationale Teater BIDRAGSYDERE: Armsrock, Birgitte Kortegaard, Claus Handberg Christensen, Erik Skibsted Hey, Groupedunes, Jes Vagnby, Helle Juul, Karen Toftegaard, Lone Nyhuus, Mia Fihl Jeppesen, Peter Schultz Jørgensen, Softhook Design, Tamar Frank og Trevor Davies TRYK: www.one2one.dk LAYOUT: Iben Kofod For yderligere information om projektets aktiviteter, workshops og seminarprogrammer kontakt venligst: KØBENHAVNS INTERNATIONALE TEATER Vestergade 17, 3.sal 1456 København K 3315 1564 / info@kit.dk / www.kit.dk / www.lyslyd.com OPLAG: 1250 ISBN 978-87-994229-0-6 © LYSLYD v. Københavns Internationale Teater Kreditering af billedmateriale og illustrationer Adam Mørk s. 137 (nederst) Anders Sune Berg / Illumenarts s. 35, 135, 138 Anders Sune Berg / LYSLYD s. 34, 36, 37, 38, 39, 41, 43, 44, 80, 81, 82, 83, 85, 92, 93, 95, 96, 97, 98, 113, 114, 115, 117, 118, 119 Bjarne Schläger s. 127 Blast Theory s. 24 Charlie Morrow s. 25 Claus Handberg Christensen s. 28 Ebbe Forup s. 4, 5, 42 Farokh Berenjgani s. 31 Greg Lynn Form s. 137 (øverst) Jes Vagnby s. 86, 87 Jes Vagnby / Peter Sørensen s. 88, 89 Juul | Frost Arkitekter s. 67, 68, 69, 72, 73, 74, 75 Kasper Fladmose s. 45 Lumodan s. 130 Mathias Vejerslev s. 27 Mie Hørlyck Mogensen s. 26 Narelle Trottman s. 23 Softhook Design s. 106, 108, 109, 110, 111 Thor Andersen s. 9, 40 Torben Huss s. 22, 29, 30, 32, 33, 57, 79

172

173