31 minute read
Appetizers – Børn
SÆT FANTASIEN FRI
Plus-Plus er et stort hit for børn i alle aldre, der sætter fantasien fri med de karakteristiske brikker. Nu kan man skabe sit eget mesterværk inspireret af Hokusai’s Great Wave med Plus-Plus Inspired®-serien. Vejl. pris kr. 149,95
HOBBITTEN I NY UDGAVE
Nu kan man for første gang læse en dansk udgave af Hobbitten med Tove Janssons skønne illustrationer. Hun er bedst kendt som skaberen af Mumi-troldene, men stod altså også bag illustrationerne i både den finske og svenske udgave af Hobbitten. Vejl. pris kr. 249,95
FØRSTE BØRNEKOLLEKTION
H&M Home har for første gang lavet en børnekollektion, hvor man blandt finder dette fine bord, der kan bruges til at tegne, lege med byggeklodser eller måske bare en eftertænksom stund i børnestørrelse. Bordet er 45 cm højt og koster kr. 699,-
GRRR
Hvis du har en lille løveunge, så har Minymo lavet den perfekte body. På forsiden kan man se et løvehoved og på bagsiden er der printet en hale og små løvefødder. Vejl. pris kr. 149,95
PRESSE foto | CHRISTINA SVENDSEN/PRESSE tekst
SMART MED GOD SAMVITTIGHED
Den smukke frakke fra Zara er lavet med mindst 45% genanvendt uld, og er en del af deres Join Life-initiativ. Frakken findes i sort og mørk grå, str. 116-164 og har en vejl. pris på kr. 499,-
HJÆLP TIL SPISETID
Done by Deer har lavet det helt rigtige sæt til nybegyndere, der skal lære at spise selv. Sættet indeholder en ske og en gaffel med silikonehåndtag, som gør dem nemmere at holde på. Så er der plads til at fokusere på det vigtigste og gøre spisetid til en hyggestund. Vejl. pris kr. 139,95
Varme vinterstøvler
Støvlen fra EN FANT har varmt teddyfor og TEX, der er en vandtæt membran mellem for og ydersiden af støvlen. Membranen holder effektivt vand ude, men tillader samtidig, at foden kan ånde - det vil sige, at varme og fugtighed kan komme ud. Str. 20-25. Vejl. pris kr. 649,95 Efteråret nærmer sig, men du kan bevare den lyse sommerstemning lidt længere i børnenes garderobe med den nyeste kollektion fra H&M. Der er masser af glade farver og funktionelt hverdagstøj, der passer til leg i børnehaven og indskolingen. Tasken koster kr. 129,-
BÆRE DYGTIG HED
PÅ DE FØLGENDE SIDER KAN DU LÆSE OM NOGLE AF DE NORDJYSKE VIRKSOMHEDER, DER RENT FAKTISK ARBEJDER MED ZERO WASTE, UPCYCLING OG ANDRE BÆREDYGTIGE KLIMATISKE LØSNINGER, HVOR FORBRUGEREN IKKE BEHØVER AT GÅ PÅ KOMPROMIS MED HVERKEN DESIGN ELLER KVALITET
Bæredygtige snedkermøbler
KLAUS HAR VÆRET SELVSTÆNDIG MØBELSNEDKER SIDEN 2015. EFTER HAN FÆRDIGGJORDE SIN UDDANNELSE MED EN SØLVMEDALJE I 2014, TOG HAN ET IVÆRKSÆTTERKURSUS VED AALBORG KOMMUNE FOR AT KOMME I GANG MED DRØMMEN OM AT STARTE EGEN VIRKSOMHED
Undervejs på Klaus‘ rejse som møbelsnedker er der sneget sig en tanke ind om slow wood og bæredygtige løsninger.
Fra starten af Klaus’ uddannelse har han været forelsket i det gamle håndværk og traditionerne, der ligger bag møbelsnedkeri i Danmark. Deraf har Klaus nok altid søgt efter nogle dogmer, som afspejlede dette. Og det er her, at idéen om slow wood tager afsæt.
Tanken om de bæredygtige løsninger startede med at være et fokus på det arbejdsmiljø, man står i som møbelsnedker. Klaus var interesseret i at forbedre arbejdsmiljøet gennem de forskellige bearbejdningsprocesser, man kommer igennem, når man laver møbeldesign. Det handler om valg af materialer, metoder og teknikker.
Sidenhen har han også fået et mere klima-orienteret fokus. Tanken om, at man kan spare i CO2 udgifterne ved at koncentrere sig om det træ, der er i lokalområdet, giver bare rigtig god mening.
For Klaus handler slow wood om kvalitet over kvantitet. Det er en slags modreaktion på den måde, der bliver produceret og forbrugeren købler møbler på. Tænk fast food vs. slow food.
Med slow wood vil Klaus gerne inspirere til, at man køber møbler, der kan holde i generationer, som er lavet på bæredygtige dogmer.
Genbrug af Vestbjerg Hallens gulv
Idéen opstår for alvor, da Klaus bliver kontaktet af Titan Nedbrydning, som tilbyder ham at komme med on-site og se, hvilke nedbrydningsmaterialer, der kunne give mening at bruge for en virksomhed som Grønning Møbelsnedkeri. Her går det op for Klaus, at det vil kræve en masse viden, lagerplads og mandskab, men han kunne se potentialet.
Herefter bliver Klaus kontaktet af en i sit netværk om at tilse hal-gulvet i Vestbjerg, som fagkonsulent på et andet projekt, og det inspirerer ham til selv at købe ind på hal-gulvet. Derefter gik det stærkt med at konceptudvikle hvordan han kunne indtænke nedbrydningsmaterialer i Grønning Møbelsnedkeris forretningsstrategi. Det var sådan FragmentStudio opstod.
Specialopgaver
De specialopgaver, som Klaus får flest af, er borde. Og det er nok ikke helt tilfældigt, da det har været den store satsning i Fragment Studio. Her er der tale om spiseborde og sofaborde til privatkunder, samt konferenceborde, arbejdsborde og skriveborde til erhvervskunder.
Udover det, har Klaus også tanker om andre satsninger i FragmentStudio på sigt: reoler, daybeds, loungemøbler.
FragmentStudio og bæredygtige løsninger
FragmentStudio er en gren af Grønning Møbelsnedkeri, hvor Klaus kan satse mere på slow wood og bæredygtige løsninger. Det er et kreativ designlab, hvor der bliver eksperimenteret med nedbrydningsmaterialer og udviklet på det traditionelle håndværk. Og det er også her idéen til de bæredygtige designløsninger bliver udfoldet.
Udover et fokus på at bruge lokalt træ og nedbrydningsmaterialer, har de også et princip om kun at bruge hårdt træ. På den måde kan de fravælge lakering og i stedet bruge naturolie og sæbebehandling, og det er mere skånsomt og bæredygtigt for både miljøet i bredden og arbejdsmiljøet på værkstedet.
I FragmentStudio står Klaus for alle designs, kontra Grønning Møbelsnedkeri, hvor kunderne ofte kommer med designforslag, som i fællesskab bliver konkretiseret – nogle gange har kunderne endda en ekstern arkitekt på.
GRØNNING MØBELSNEDKERI // LIMFJORDSVÆRFTET V/ Klaus Young Grønning Skudehavnsvej 30, 9000 Aalborg www.groenningmoebel.dk Tlf.: 30 26 92 30 Mail: post@groenningmoebel.dk
@groenning.moebel
@grønningmøbelsnedkeri
Design og udvikling
Som en del af snedkeruddannelsen står man selv for at tegne og udvikle designs. Man bliver stillet en given opgave med nogle designkriterier og benspænd, og så står man ellers for at løse opgaven gennem ens design.
Klaus søger hele tiden viden og inspiration i fagbøger, magasiner, på nettet og endda i naturen. Men det handler også om at udvikle ens praktiske know how. Derfor prioriterer Klaus, at de i værkstedet altid finder tid til at eksperimentere med materialer, metoder og teknikker.
Zero waste
For Klaus handler zero waste om, at de både i Grønning Møbelsnedkeri og FragmentStudio har som dogme at undgå al unødigt materialespild. De laver sågar selv smørkniven til frokoststuen ud af restpindene på værkstedet.
Værkstedshumor
Klaus har mange sjove og skøre idéer på det lille værksted. For eksempel er næste eksperiment i FragmentStudio at bruge Fibonacci-sekvensen (det gyldne snit) i et spisebordsdesign.
Butikken By Moberg
i Algade emmer af efterår og hygge
ATMOSFÆREN MÆRKER DU, SÅ SNART DU TRÆDER INDENFOR I BUTIKKEN - ÆGTE AFSLAPPET BOHÉMESTIL OG VARME SYDLANDSKE HIMMELSTRØG. VARERNE ER UDVALGT MED FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OG GODT SAMARBEJDE MED MIKROVIRKSOMHEDER FRA BLANDT ANDET INDIEN, KINA, BALI OG MAROKKO
For ejer Jette Moberg er det ikke nok, at produkterne er klimavenlige. Hun sætter også store krav til den sociale bæredygtighed, som produkterne bidrager til.
By Moberg køber for eksempel genbrugte tekstiler - gamle, indiske sarier, som indiske kvinder har brugt som beklædning gennem hundredvis af år.
Jette rejser ofte til Indien for at få nye ideer og inspiration til nye varer. En gammel dørramme bliver til en knagerække, og gamle ben fra daybeds bliver til lysestager. Et besøg hos By Mobergs leverandører fører til, at gamle ting får nyt liv. I efteråret kommer der også et nyt tiltag i form af Kalamkari blokprintede tekstiler, som både er miljøvenlige og passer til de skandinaviske hjem. - Vi skal alle have stort fokus på restaffald og bæredygtighed - i produktionslandene tænker de ikke nær så meget over det, som vi gør i Europa - eksempelvis har mange leverandører en tendens til at bruge overdrevene mængder plast og pap, når de sender produkterne af sted til Danmark, men her har vi måtte bede om lidt mindre service og venlighed for miljøets skyld, fortæller en smilende Jette.
Den gode historie
Jette fortæller, hvordan der sættes en ære i altid at fortælle histo- rien bag produkterne og dermed gøre det til en oplevelse både at være i butikken og få de fine produkter med hjem til sig selv. De tilknyttede historier fra Indien, Kina, Marokko og Bali er med til at skabe affektionsværdi hos kunderne, der medvirker til at bekæmpe køb og smid ud-tendensen. Når kunderne får tilknyttet historien og dermed får styrket deres gode samvittighed, når de køber produkterne, er der langt mindre sandsynlighed for, at de vil smide produkterne ud efter få måneder, som mange ellers har tendens til, når de har købt upersonlige varer i dårlig kvalitet.
Bæredygtigt julepynt
For at begrænse juletidens overflod og ressourcespild har By Moberg lagt en stor indsats i at finde nye og bæredygtige må- der at producere julepynt til aalborgenserne, der bibeholder den boheme stil, som kendetegner butikken. Derfor kan man finde indisk producerede kræmmerhuse, hjerter og stjerner, der er lavet af Kalamkari blokprintet stof, som er en gammel indisk trykteknik, hvor man hverken bruger kemikalier eller elektricitet i processen. Hånden på hjertet - håndlavet i By Mobergs ånd.
Det grønne hjørne
I butikken kan du altid finde spændende planter - kun ind- købt af danske gartnere - der vidner om god kvalitet og godt håndværk... Her er ingen genfremstillede planter med kort levetid og lang fragt gennem Europa. - Vi har fire danske gartnerier, vi handler hos - og har stor glæde ved at se deres passion for planter blive videregivet til vores kunder, forklarer Jette og fortsætter: - Der er nye tider, hvor vi alle tænker over vores forbrug, vores økonomi, og tendensen går mere og mere i retningen af genbrug, og væk fra masseproduktion - det gavner os alle.
Butikken startede med at pynte op til jul midt i oktober, hvor der blev lagt vægt på naturen i alle dens smukke farver, som skaber en både hyggelig og autentisk stemning til de mørke vinteraftener. Hvis du elsker unikating med autenticitet - så kig ind i butikken og lad dig inspirere til indretning lidt ud over det sædvanlige.
BY MOBERG ALGADE 21 9000 AALBORG
KONTAKT BUTIKKEN: TLF. 27584837 ÅBNINGSTIDER MANDAG-FREDAG 11:00 - 17:30 LØRDAG 10.00 - 15.00
HOS JKE GÅR DE FORREST PÅ BÆREDYGTIGHED
JKE GÅR FORREST PÅ BÆREDYGTIGHED OG HAR ET KLART MÅL - AT BLIVE GRØNNERE OG GRØNNERE FOR HVER GANG, DE DESIGNER ET NYT KØKKEN
Bæredygtighed er blevet en helt naturlig del af den måde JKE designer og indretter sig på. Det er det også inden for køkkener. Det handler både om de måder, som køkkenerne bliver produceret på, men også om de materialer, der vælges.
Siden de begyndte at lave snedkerkøkkener for over 50 år siden, har JKE gjort sig umage med at fremstille køkkener i god, bæredygtig kvalitet, der holder længe. Bæredygtighed ligger i deres DNA og har altid givet mening for dem.
Men i dag, hvor de ved, at det er essentielt at handle nu og forbruge med omtanke for mennesker og miljø, giver det mening at brede deres bæredygtige tiltag endnu mere ud. Der skal ikke bare fokusere på deres produkter og produktion, men også på vores omverden.
Sådan investerer vi i bæredygtighed
JKE tager bæredygtige skridt hver dag og investerer, når det giver mening. De har investeret et millionbeløb i en moderne produktion, som har energieffektiv belysning og bruger 100% grøn energi til produktion og opvarmning. Samtidig har de investeret i nyt lakanlæg og skiftet til en mere miljøvenlig, vandbaseret lak, der har samme høje kvalitet som deres gamle lak, men som ikke indeholder skadelige midler. Der investeres ligeledes i hjælperobotter på fabrikken, så deres medarbejdere belastes mindre, når de skal løfte en spånplade eller rejse et skab.
CO2 neutral produktion. 100% grøn energi
Virksomheden producerer på 100% grøn vind-, vand- og solenergi og opvarmer fabrikken med biogas. Det har reduceret CO2eaftrykket med 34% siden omlægningen i 2019. Med adfærdsændringer og udskiftning af armaturer er det lykkedes dem at nedsætte strømforbruget med 69% siden 2019.
Med omlægningen til en miljøvenlig lak, har de reduceret det sidste CO2e til et minimum således, at de nu har en CO2e-neutral produktion i Nordjylland. De måler også på et køkkens samlede CO2e-aftryk, som skal være reduceret med 50% inden 2030.
Certificeret træ
Køkken i linoleum
Køkken med Multifronter, røget eg + Nordic Nature
Woodlands
Køkken i linoleum
TRÆ ER VORES PRIMÆRE MATERIALE. TRÆETS NATURLIGE LIV GIVER SÅ MEGET VARME OG HYGGE TIL ET KØKKEN, OG NÅR VI ARBEJDER MED TRÆ, KAN VI KÆLE FOR SNEDKERKVALITETEN
Fra venstre Butikschef JKE Aalborg, Martin Christensen og Direktør JKE, Claus Nielsen
et varme og hygge til et køkken, og når der arbejdes med træ, kan der kæles for snedkerkvaliteten. Derfor er mange af JKEs signatur-produkter også baseret på træ. 97% af alt træ hos JKE er certificeret og kommer fra bæredygtige plantager. Det betyder, at skov-arbejderne er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og en rimelig løn, at der plantes et nyt træ, hver gang et andet fældes, og at der tages hensyn til skovens biologiske mangfoldighed. Inden udgangen af 2022 er 100% af firmaets træ certificeret.
Nye, bæredygtige materialer
JKE introducerer løbende nye, bæredygtige materialer som eksempelvis linoleum og Organiq bestikindsatser. Linoleum består udelukkende af naturlige miljøvenlige ingredienser og optager mere CO2 end de udleder under produktionen.
Deres Organiq bestikindsatser er lavet af 78% naturlige plantefibre fra hamp og hibiscus og 22% vandbaseret bindemiddel. Kombinationen af de to plantefibre giver et lækkert miljøvenligt og meget holdbart kompositmateriale, der optager mere CO2 end det udleder. Deres spånplader er primært lavet på genanvendt træ. Al plastik i indsatserne til f.eks. bestik og affald er lavet af genanvendelig PET-plastik.
Linoleum. Plus på CO2 regnskabet
Linoleum er en lille revolution til køkkenet: Slidstærkt, lydabsorberende og miljøvenligt. Og så er den matte, fløjlsbløde overflade helt utrolig smuk og behagelig at røre ved. Det findes nu i seks forskellige nuancer. Skal du have nyt køkken, så skal du ind og opleve det!
Det er et fantastisk naturmateriale, som består af linolie, harpiks, kalk, træmel og miljøvenlige farvepigmenter. De naturlige ingredienser optager mere CO2, end de udleder under produktionen. Linoleum giver altså plus på CO2-regnskabet.
Linoleum er nemt at holde i hverdagen, så det forbliver pænt at se på. Det er et slidstærkt materiale, der er let at rengøre og så er det naturlig hygiejnisk. Og et ekstra plus er, at det er lydabsorberende og dermed skaber en bedre akustik i dit hjem.
Miljøvenlig lak
En stor del af virksomhedens produkter gennemgår en lakbehandling. De har derfor investeret i et nyt lakanlæg, så de kan bruge en ny, miljøvenlig vandbaseret lak, der har samme høje kvalitet som deres gamle lak. Med den vandbaserede lak kan du være sikker på, at dit køkken ikke afgiver miljø- eller sundhedsskadelige stoffer og dampe.
Bæredygtigt design
Der tænkes konsekvent bæredygtighed ind fra begyndelsen, når JKE designer nye køkkener – herunder også, hvordan de kan forlænge køkkenets levetid. De vil aldrig lancere produkter, som ikke er bæredygtige, eller som skader naturen eller indeklimaet i de hjem, hvor deres snedkerkøkkener lever i mange år.
De tænker ligeledes i cirkulært design, så deres produkter bliver designet på en måde, der gør, at materialerne senere kan skilles ad og genanvendes. I en skuffe skal hængslerne i metal for eksempel kunne skilles fra fronten i træ for at kunne blive brugt igen.
Det er JKEs ambition at blive bedre til at hjælpe sine kunder med, hvordan de bedst muligt bortskaffer køkkener på en bæredygtig måde. Derfor tænker de både i bæredygtig innovation, design, levetid og materialevalg – for eksempel hvordan de undgår eller reducerer farlige kemikalier.
Holdbarhed er bæredygtighed
Der vælges gode materialer, som holder i rigtig mange år. JKEs køkkener er ikke de billigste, men udregnet efter levetid er et JKE-køkken en god investering. Levetiden for et JKE-køkken er typisk 15-20 år, men det kan holde meget længere.
JKE bestræber sig på, at alle dele af et køkken skal laves med fokus på genanvendelighed. Samtidig skal de selvfølgelig være af så høj kvalitet, at de tåler at blive brugt, er enkle at reparere og vedligeholde og kan genbruges i en anden sammenhæng. Når et køkken endelig har aftjent sin værnepligt, skal det altså være muligt at genbruge det fuldt ud.
Uanset om du vælger en mere prisbevidst model, som den matte Nordic Silk eller en af signatur-modellerne, kan du være sikker på at kvaliteten er i top.
Godt for klimaet. Godt for dig
I deres køkkener har JKE fokus på træ og naturlige materialer, som sætter et minimalt aftryk på klimaet, men også er godt for indeklima og akustikken i hjemmet. Trælåger i lameldesign eller glatte låger fremstillet af linoleum, som er et blødt materiale, hjælper til bedre akustik i køkkenet og dermed et mere behageligt indeklima. Og så afgiver de naturlige materialer ikke farlige stoffer, dampe eller andet, fordi der ingen kemikalier er i deres produkter, eftersom firmaet bruger vandbaseret lak og maling.
Få inspiration til dit bæredygtige køkken i en af JKEs butikker. Her kan du se deres mange bæredygtige køkkener i nordisk design og snedkerkvalitet. JKE guider dig om alt fra indeklima og materialer til energivenlig LED-belysning og køleskabe, der giver fødevarerne længere holdbarhed og mindsker madspild.
Organiq bestikindsats
Køkken i Silk
Hobrovej 347 T 44 45 43 60 9200 Aalborg jke-aalborg@jke-aalborg.dk
Mandag-fredag: 10:00-17:30 Lørdag: 10:00-14:00 - eller efter anden aftale.
PRELOVED IS RELOVED
I GRAVENSGADE 3 I AALBORG MØDER VI JANNIE OG LARS, DER SAMMEN HAR SKABT YOUR 2HAND CLOSET – ET GENBRUGSKONCEPT SOM DE ER SUPER STOLTE AF AT KUNNE BIDRAGE MED I VORES VERDEN MED FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED
Vi starter med at spørge Jannie, hvad forskellen er på secondhand og genbrug, hvortil hun svarer: - Secondhand er i virkeligheden bare det engelske ord for genbrug. I Danmark bliver ordet brugt for pænere genbrug af især tøj, sko og accessoires. Det vil sige, at varen er af høj kvalitet, og gerne solgt gennem en professionel forhandler, i en butik eller online. Jannie fortsætter; - Vi har kastet os ud i dette projekt, da det for os var tydeligt at se, hvilken retning vores samfund bevæger sig i. Der er mere og mere fokus på secondhand og genbrug, og vi var begge fast besluttet på, at det skulle vi være en del af.
På daværende tidspunkt eksisterede der ikke en Secondhand butik i Aalborg Centrum, og det var oplagt for Jannie og Lars at finde et lokale i hjertet af Aalborg. Parret fortæller, at de er blevet taget rigtig godt imod af kunder og besøgende.
Et smart koncept
Deres koncept udspringer fra loppemarkedskonceptet, hvor man lejer en stand. Det, de så har gjort lidt anderledes er, at de udlejer et antal bøjler i stedet for en stand. På denne måde kan Jannie og Lars indrette butikken efter eget ønske.
Parret har gjort meget ud af at indrette deres butik så deres kunder får den bedste shoppeoplevelse. Som Lars fortæller;
- Det må gerne være sanseopløftende og spændende at gå på skattejagt hos os. Man ved aldrig, hvad der gemmer sig iblandt bøjlerne på de fyldte stativer. Butikken er farveopdelt, lange kjoler har sit eget stativ, ligeledes er der et stativ kun til denim jeans. Der er et stativ til skind og læder, ligesom der er et stativ til vinterjakker. I butikken findes der også hylder til fodtøj og tasker. Jannie fortæller smilende; - Vi flytter ofte rundt i butikken, hvilket minimerer chancen for at noget bliver overset. Udover det, har vi sat størrelsesmærkater på bøjlerne, så du hurtigt kan spotte om det er din størrelse.
Jannie og Lars ligger stor vægt på at gøre det overskueligt for kunden at shoppe i butikken. Deres koncept med bøjleleje i fire uger gør, at der er et konstant flow af nye varer i butikken, så det er ikke nødvendigvis de samme ting, der hænger på bøjlerne, når man som kunde kommer retur.
Også online salg
Konceptet når ud til hele Danmark via onlinesalg. Ingen skal snydes for det lækre tøj, som Lars udtaler. Til webshoppen plukker Jannie og Lars ud af det, de tænker har mest potentiale. Ellers er Your 2hand Closet tilgængelige på sociale medier som Facebook og Instagram. Her ligger Jannie dagligt stories og opslag op, som kan være inspirerende for tøjstilen.
Hvordan fungerer det?
- Kort og enkelt går det ud på, at vi videresælger tøj, sko, tasker og accessories. Vi tilbyder lidt forskellige måder man kan sælge sit tøj på via Your 2hand Closet fortæller Jannie og fortsætter: - Du kan enten leje dig ind i vores butik i fire uger af gangen, hvor vi kun skal have 15% af tøjsalget. Man kan også sælge direkte til os. Vi tilbyder også at have dit tøj med mere i 50/50 kommission salg. Mulighederne er mange – det vigtigste for os er, at du har muligheden for selv at vælge den løsning, der giver mest mening for dig.
Hovedkonceptet er bøjlelejen, hvor man selektivt vælger, hvad man vil hænge på bøjlerne. Her er det nemlig helt op til sælgeren hvilket tøj, sko, tasker man vælger at sætte til salg. Man vælger også selv salgsprisen på det, man vil videresælge sine dele for. Stedets handelsbetingelser skal naturligvis overholdes. Alt dette kan man læse mere om på butikkens hjemmeside. Her får man også adgang til en app, hvor man kan følge med i sit salg.
Når Jannie og Lars opkøber direkte, er det med henblik på videresalg, og derfor vil det ofte være mærketøj, der opkøbes. Dette koncept er for den, som ikke gider at bruge tid på sit tøj salg og bare gerne vil af med det på nemmeste vis. 50/50 kommission – her er Jannie og Lars mere ind over, hvad de vælger at tage imod. Det vil sige de vælger ud fra sæson, stil, mærker og varens værdi.
You 2hand Closet sælger primært tøj til kvinder, men mændene har også fundet vej. Fordelingen er ca. 90% kvinder og 10% mænd.
Jannie har en stor passion for mode og sammensætning af stilarter, og hun synes det er spændende, at man kan blande og mixe tøjet, således man finder sin helt egen stil. Jannie fortæller: - Der er bare så mange fordele ved at shoppe secondhand. 1. Det er bedre for kloden. 2. Det er billigere for tøjbudgettet. 3. ‘Preloved is reloved’; - Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg personligt køber stort set alt mit tøj igennem butikken, afslutter hun.
YOUR 2HAND CLOSET Gravensgade 3, 9000, Aalborg, Tlf. 52 17 47 12
@Your2HandCloset @your_2hand_closet your2handcloset.dk
Vi havde en drøm og en mision allerede i 2009
Dit bæredygtige nordjyske brand siden 2009
Green Ch o ice
Få masser af inspiration her: @OOhh_collection LÜBECH LIVING Lübech Living
Bæredygtig shopping skal være nemt, funktionelt og tidsløst design
Det er præcis hvad Lübech Living besluttede sig for at skabe allerede tilbage i 2009. Alle produkter produceres af bæredygtige materialer og med omtanke på miljøet samt menneskene bag. Designfilosofien er tidløst stilrent design altid med den ekstra OOhh detalje, som gør Lübech Living’s produkter unikke. Lübech Living har ikke en ambition om, at ligne andre brands, men ønsker at give forbrugerne et produkt med merværdi i form af materiale, design og omtake. Lær mere om Lübech Living, vores bæredygtige produkter og folkene bag ved at besøge os online.
Som reklamebureau kan vi meget mere end at producere magasiner
Vi har lavet grafiske løsninger for blandt andet Shoppen, Quist Wine, Thorkild Kristensen, EcoSolar, Goodie Pack, Calum, Fokus, A. Enggaard, Forsyningen Frederikshavn, Glenholm Vingaard, Bikemediea.dk, Stormgaard, City-ejendomme og mange flere ...
SIDEN 2004 HAR SISSEL EDELBO PRODUCERET SMUKKE OG FARVERIGE KLÆDER TIL KVINDER, OG BAG VIRKSOMHEDEN STÅR I DAG PARRET JEANNE SISSEL THOMSEN OG CHRIS ELMENGAARD. SAMMEN ER DE OM DE BÆREDYGTIGE VÆRDIER, KREATIVE DESIGNS OG EN STOR KÆRLIGHED TIL INDIEN
tekst HELENA RAVNSBÆK | foto ROCCO PEDITTO | layout METTE DUEDAHL PEDERSEN
Farver, mønstre og teksturer. Ikke ét stykke tøj er ens. Hvert enkelt item i Sissel Edelbo-universet er unika, og bliver skabt med fokus på det traditionelle indiske håndarbejde med stærke værdier om slow fashion. Hvert eneste stykke stof er håndplukket af Jeanne for at sikre, at kvaliteten lever op til forventningerne og for at udvælge de allersmukkeste prints, som efterfølgende kan få nyt liv.
Fælles for alle produkter hos Sissel Edelbo er, at der bagved ligger kreative, bæredygtige værdier samt en stor forkærlighed til Indien.
Farverig slikbutik
Idéen til Sissel Edelbo opstod, da Jeanne som ung rejste ud for at udforske verdenen som backpacker. Her oplevede hun Indien og den indiske kultur for første gang, og en lille landsby, som hun og de andre kom igennem, talte direkte til hendes hjerte. Hver anden forretning i byen var fyldt med farverige, eksotiske stykker tøj, der lå på hylder fra gulv til loft, og som var syet i de traditionelle indiske vintage sarier. Sarierne har været båret af indiske kvinder og efterfølgende blevet syet om til nye stykker tøj. Her blomstrede inspirationen frem omkring kimonoer og kjoler i kulørte, flatterende materialer. - Det var som en farverig slikbutik, husker Jeanne, mens hun viser efterårets nyeste styles frem. Da hun vendte hjem til Danmark, var det sammen med barndomsveninden Christina Edelbo Petersen, at hun fik sat gang i virksomheden, hvis navn består af begge kvinders mellemnavne. Kernen i Sissel Edelbo blev hurtigt fastlagt, og de to veninder ville upcycle de smukke vintage materialer, som i generationer har været båret af indiske kvinder, og give de farverige sarier nyt liv. - Vi udvalgte forskellige prints, der var etniske og måske ikke helt passede ind i den nordiske og klassiske stil. Men der var alligevel referencer til noget tapet, som ens mormor havde haft i sommerhuset eller et mønster på en underkop, fortæller Jeanne.
I dag udvælger Jeanne sarierne på samme måde som i 2004, hvor hun selv rejser til Indien og modtager de kæmpestore bundter med 100 sarier i hver og håndplukker efter farver, prints og kvalitet. Hver sari er omkring fem-seks meter lang og lidt over en meter bred, og derfor sætter det også nogle begrænsninger til de forskellige designs, som skal tilpasses de forskellige størrelser sarier.
Med ombord
I dag er det parret Jeanne og Chris, der driver Sissel Edelbo, og Christina stoppede for nogle år siden som aktiv part i virksomheden, mens hun stadig ejer en andel tøjbrandet. Jeanne fortæller, at de har et rigtigt godt venskab i dag. »
fakta
chris elmengaard
FØDT 25. august 1985
OPvokset i Aalborg
FAMILIE Samlevende med Jeanne
UDDANNET Socialrådgiver
ARBEJDE Ejerleder / Administrerende direktør i SISSEL EDELBO
fritid Familie, venner og motion
Det lå dog ikke i kortene i begyndelsen, at Chris skulle med på Sissel Edelbo-rejsen, men da veninderne Jeanne og Christina begyndte at fylde stuen hos Jeanne og Chris med produkter, måtte han overgive sig og springe med ombord i det farverige univers. - Vi var nået til et punkt, hvor jeg skulle tage fri fra arbejde for at tage med på messer som praktisk mand og fysisk hjælp og køre på posthuset, når jeg kom hjem fra arbejde. Da vi skulle have vores andet barn, talte vi om, at jeg kunne agere som barselsvikar for Jeanne, forklarer Chris.
På den måde trådte Chris Elmengaard ind i virksomheden i 2016, som ellers er uddannet socialrådgiver. Forinden havde han flere gange været med på turene til Indien og været en fast sparringspartner for Jeanne, når vigtige valg skulle træffes. I dag er Chris administrerende direktør i Sissel Edelbo og deler Jeannes værdier omkring, at mode kan gå hånd i hånd med bæredygtighed, og samtidigt udfordre smid-væk-kulturen.
Banebrydende bæredygtighed
I dag findes mange tøjvirksomheder, der brander sig med bæredygtighed, og forbrugerne stiller i høj grad krav til producenten, når det kommer til materialer og klimaaftryk. Men da Sissel Edelbo tilbage i 2004 startede med visionen om at genanvende »
KOM I JULESTEMNING I KAFFEFAIR
Book bord i KaffeFair og hold din julefrokost i hyggelige omgivelser. Vi afholder julefrokost for både private og virksomheder.
Du kan også tage julens bedste smage med hjem og undgå stress og jag i køkkenet. Vores juletapas kan også bestilles som take-away, hvis du hellere vil holde julefrokosten hjemme.
Julemenuen og juletapas kører fra den 1. november 2022
Vil du sikre dig en plads?
Book bord på tlf. 99 30 10 50
JULE MENU 2022
FORRET
Rimmet hvid fisk med senneps marinade serveret med rødbede, rygeost og urter
HOVEDRET
Langtidsstegt frilands gris serveret med fyldt æble med jordskok creme hertil ristet kål kraftig sauce og persille kartofler
DESSERT
Gateau Marcel fra egen Konditor serveret med Kirsebær
3 RETTER KR. 295,JULE TAPAS 2022
• Salat med røgede rejer og urter • Gravad laks med dild mayonnaise • Terrin af frilandsgris serveret med rødbede og rygeost • Tærte med confiteret and serveret med æble og løg • 2 gange danske oste serveret med oliven og havtorn-abrikos marmelade • Risalamande • Dessert fra egen konditor
PR. PERSON KR. 225,-
(Minimum 2 kuverter)
Strandvejen 19 9000 Aalborg +45 99 30 10 50 kaffefair.dk
NOGET, SOM BLEV EN KÆMPESUCCES FOR NOGLE ÅR SIDEN, VAR, AT VI SYEDE VORES MEST POPULÆRE STYLES I MIX. DET VIL SIGE, AT ÆRMERNE KUNNE VÆRE LYSERØDE, FRONTEN BLEV EN ANDEN LYSERØD, BAGSIDEN VAR LILLA OG LOMMEN FORAN KUNNE LAVES AF ET MEGET LILLE FRAKLIP OG BLEV DERFOR OGSÅ SIN EGEN FARVE
de indiske kvinders aflagte sarier, var bæredygtighed endnu ikke udbredt i folkemunde på samme måde som i dag.
For 18 år siden var det især fortællingen om sarierne, de indiske kvinder og unikke materialer, der fyldte hos Sissel Edelbo, hvori de bæredygtige værdier lå implicit. Sissel Edelbo gik foran i en ny og kommende trend om vintage, recycling og klimabevidsthed, og derfor blev tøjbrandet også i begyndelsen nødt til at gå alternativt til værk. - Vi tog rundt på loppemarkeder, til designbazarer og vi solgte meget på Trendsales, der er en børs, hvor man kan sælge sit eget tøj videre. Andre solgte deres gamle tøj, hvor vi solgte Sissel Edelbo, fortæller Jeanne.
Sissel Edelbo solgte i begyndelsen de upcyclede sarier side om side med vores andres aflagte tøj, inden de fik benene indenfor hos forretningerne. Her var det især kimonoerne, der var populære i begyndelsen, men sidenhen er kollektionerne udvidet med kjoler, veste, jakker, bukser, nederdele, tasker, tørklæder, hatte og endnu mere.
Fraklip og zero waste
For Jeanne og Chris er det vigtigt, at de bæredygtige værdier er med hele vejen igennem, og derfor arbejder de også med et zero waste princip. De smukke indiske sarier gennemgår mange processer i Sissel Edelbos hænder, før de ender på bøjler i forretningerne. Først bliver de håndplukket og opkøbt, og senere bliver de tilpasset forskellige styles ud fra mønster og kvalitet.
Desværre vil der altid være rester, når tøjet produceres, for uanset hvordan man vender og drejer et design på stoffet, vil der altid være et fraklip. Derfor har Chris og Jeanne tidligt tænkt kreativt for at leve op til egne ambitioner om zero waste. - Noget, som blev en kæmpesucces for nogle år siden, var, at vi syede vores mest populære styles i mix. Det vil sige, at ærmerne »
fakta
jeanne sissel thomsen
FØDT 26. august 1983
OPvokset i Gistrup, Aalborg
FAMILIE Samlevende med Chris og mor til Max Emil, Harriet & Coco
UDDANNET Kandidat i Virksomhedskommunikation fra Aarhus BBS
ARBEJDE Ejerleder i SISSEL EDELBO
fritid Natur-, kultur-, veninde- og oplevelseselsker
kunne være lyserøde, fronten blev en anden lyserød, bagsiden var lilla og lommen foran kunne laves af et meget lille fraklip og blev derfor også sin egen farve. Det er en måde, hvor vi arbejder med zero waste, og vi er begyndt at tænke over, at der skal være nogle mindre dele i kollektionen, som kan laves af overskydende materialer, fortæller Jeanne.
Jul med perler og print
Det er måske ikke nærtliggende, at et tøjbrand også producerer julepynt med topstjerne, hjerter og mistelten, men Sissel Edelbo tænker hele tiden kreativt for at imødekomme ambitionen om at have mindst muligt spild efter deres produktion og samtidigt bakke op om den sociale bæredygtighed i nogle af verdens fattigste egne.
Idéen med en julepyntskollektion begyndte, da Jeanne og Chris var på besøg i Indien, og i traditionen tro ville de købe personlige julegaver med hjem til forhandlerne. På et marked faldt de over en lille bod, som solgte julekugler lavet i papmache af gamle indiske aviser, og som var håndmalet i de smukkeste farver. - Da forhandlerne fik dem, sagde de: ’Dét skal vi have i butikken!’ Og jeg tænkte, at der jo ikke var nogen tøjbutikker, som solgte julepynt, men det insisterede de altså på. Så kunne vi begynde at sælge julekuglerne, som bliver lavet i Kashmir tæt på Pakistan, et sted hvor de er meget fattige. Det er fedt også at kunne støtte sådan et område, fortæller Jeanne.
Jeanne og Chris så muligheden for at lave julehjerter og kræmmerhuse i stofresterne fra sommerkollektion. Julekollektionen er de seneste år kun blevet større, og hvert år kommer nye håndlavet pynt til træet. I år kan parret præsentere blandt andet en kringle, en sløjfe og et lys, hvor der er knald på farver, glimmer, håndbroderinger og perler.
Sissel Edelbo har i mange år været en af frontløberne på bæredygtighed som fænomen. Men også de forskellige styles er innovative og trendsættende herhjemme, hvor flere anerkendte modebrands ofte skuler til deres nye kollektioner. Fremadrettet vil parret fortsætte succesen, og samtidigt sørge for, at deres virksomhedskultur er sund. Hvornår Sissel Edelbo vokser ud af lokalerne på Lyngvej i Aalborg vides ikke, men ambitionerne hos Chris og Jeanne er i hvert fald klar til det. ■