Hvorfor ”Lidt over 12 – tiden går…” Sidste år blev jeg opfordret til at samle nogle af mine ord. Det fik jeg gjort med ”Hvor er min Ane”, som bestod af ”11 tanker eller 11 lege med ord og billeder 11” – den gang skrev jeg forordet d. 11.11.11. Derefter fik jeg trykt et lille hæfte. Mens jeg arbejdede med ovenstående, opstod tanken om at tage et billede fra samme sted d. 12 i hver måned i 2012, 12 minutter over 12. Meningen var så, at der skulle komme en 12.12.12. på en hjemmeside, som også kunne bruges til enkeltstående digte. Nu er den her. Undervejs kom 12.12.12 i stedet til at hedde ”Lidt over 12 – tiden går…”, og en del digte ligger på lager og kommer på hjemmesiden senere. Ja, tiden går. Naturen ændrer sig i løbet af et år, men begynder ligesom lidt forfra igen og igen, selvom jorden også bliver ældre. Vi mennesker ændrer os vel også, måske uden vi opdager det. Men kigger og mærker man lidt efter, kan man erkende (i hvert fald i min alder), at man bliver ældre – så længe man lever. Billederne er taget nede ved vandet, hvor vi bor. Jeg skulle have haft en pæl eller noget, så de var blevet taget nøjagtigt fra samme sted og højde, men sådan blev det ikke. Ordene er blevet til i løbet af året, ud fra tanker og oplevelser jeg har haft. Værsgo at læse, kigge og måske tænke…
D. 12.12.12 Niels Rasmussen
NB: De ekstra billeder er af et ur fra min mormor og morfar, en sølvbryllupsgave, som de fik i 1939. Rytteren på legetøjshesten (fabrikeret i Tyskland 1930 - 1940) forestiller Christian d. X. (* 1870 – t 1947). Ja, tiden går - og ja, jeg er også født i december…
Lidt over 12 – tiden går… JANUAR Tiden går. Det vinter det gamle er forbi se noget nyt ligger foran og venter. nr 12012012
Lidt over 12 – tiden går… FEBRUAR Tiden går. Det kan være så koldt men også flot med sne må videre, ja hvad er hvidere end sne. nr 12022012
Lidt over 12 – tiden går… MARTS Tiden går. Mere Mars og/eller Gud mere Venus mere liv ni måneder til jul. nr 12032012
Lidt over 12 – tiden går… APRIL Tiden går. Det forår mere varme det spirer og gror skønne jord jeg bebor. nr 12042012
Lidt over 12 – tiden går… MAJ Tiden går. Kom til mig du søde milde og du helt umulige siger Han. nr 12052012
Lidt over 12 – tiden går… JUNI Tiden går. Så er jeg ved at være halvvejs eller måske mere hvem ved. nr 12062012
Lidt over 12 – tiden går… JULI Tiden går. Det sommer sol og lyse aftener nyd det som barnet der leger. nr 12072012
Lidt over 12 – tiden går… AUGUST Tiden går. I fuldt flor kan ej vokse mere men måske modnes og bruges. nr 12082012
Lidt over 12 – tiden går… SEPTEMBER Tiden går. Så høstes der og hvad høstes ja, som regel hvad der blev sået. nr 12092012
Lidt over 12 – tiden går… OKTOBER Tiden går. Det efterår gyldent dominere kan Han sige du min ere. nr 12102012
Lidt over 12 – tiden går… NOVEMBER Tiden går. Nu mørkner det bliver sort kulden følger med måske snart i hi. nr 12112012
Lidt over 12 – tiden går… DECEMBER Tiden går. Han gik fra krybbe til kors Han går endnu og gør hvidere end sne du går med – hvorhen… nr 12122012