Cyklister vinter 2014 final

»Alt I tRAFIK SKAl JO VÆRe BROK«

lÆg tRÆ UNDeR tRÆet

SlUt MeD SlUNKNe BAtteRIeR

HVORFOR eR Det SÅ SVÆRt ...

Transportministeren om at turde gøre sig upopulær.

Stilrent organisk cykelgrej skyder frem.

Lad din computer oplade cykellygterne.

... at få cyklen med toget?

Vi undersøger sagen.

SIDE 20

Side 23

SIDE 24

SIDE 30

Vinter 2014 · 79. årgang

MEDLEMSMAGASIN

G MEd IV Et LEM I GA SKAB VE SIDE 36

tEMA:

Alletiders opfindelser dyk ned i de store ideer bag din cykeltur

SiDE 10-17

TIdLIgT FoRåR I

ItALIENS HæL SIDE 26

Indhold

36 Fransk stål med italiensk lir

8

4

En racer, et sydfransk loppemarked og en woweffekt

nyt & noter

6

Nyheder fra cykelverdenen

Export/import

8

Gode cykelløsninger fra Danmark og udlandet

TEma: alletiders opfindelser

10

Hjulet – og andre ideer, der gør, at du kan cykle

Et øjeblik

18

Mountainbikes i klassesæt

»alt i trafik skal jo være brok«

18

20

interview med transportministeren

Læg træ under træet

20

23

Fem lækre julegaver i træ

Lad computeren oplade lygterne

24

anmeldelse af usb-genopladelige lygter

Tidligt forår i Europas urtehave

26

i italiens hæl Puglia blomstrer alt i februar

Cyklen med toget: Hvorfor skal det være så svært?

30

10

En forviklingshistorie om bestilling af cykelbilletter

nyt fra årets landsmøde mEdLEm

32

Medlemstilbud Giv et medlemskab i gave Mød et medlem

34 36 37

I CYKLISTEnS TJEnESTE

38

Om alt det, vi mener og gør

30 2

26

Følg os på Twitter: Nyheder og politiske holdninger om cyklisme.

Læs med, spred budskabet og sig din mening på @cyklistforbund

Jagten på fart og fremskridt er en basal menneskelig drift. Og det er cyklen alletiders eksempel på.

Smukke cykler – ja tak?

Tjek #pedalkraft på Instagram.

Jagten på fart Vi er i den måned, hvor alle kanaler viser klip fra året, der gik. Mens vi resten af året har travlt med at komme fremad, fremkalder nytåret et øjebliks vemod, hvor vi ser os tilbage. Men kun et øjeblik. For så skal vi videre, og allerhelst springer vi ind i det nye år!

Jagten på fart og fremskridt er en basal menneskelig drift. Og det er cyklen alletiders eksempel på. Helt fra start et knoglerystende væddeløbskøretøj, som alverdens opfindere stod i kø for at gøre endnu hurtigere – og i dag, små 200 år senere, udvikler vi stadig. På vej er fx nye, lettere materialer og højintelligente trafiksystemer, der skal føre os hurtigere gennem byen.

Nytårets klarsyn på det gamle og det nye har givet inspiration til temaet i dette nummer. Her får du otte siders tour de force fra hjulet til nanoteknologi. Du kan dykke ned i de opfindelser og ideer, der ligger bag hver eneste cykeltur, du tager i dag. Og læse med, når vi spørger fremtidsforskeren, hvad der venter os, når vi springer 20 år frem.

God læselyst & godt nytår!

HO-HO-HOOO! Giv et medlemskab i gave.

Se side 36

Rikke Ravn Faber Redaktør

Savner du os?

Næste nummer af CYKLISTER får du i april.

Ska’ vi mødes i din indbakke indtil da? cyklistforbundet.dk/nyhedsbrev

CYKLISTER

vinter 2014 Nr. 4 – 2014. 79. årgang

Medlemsmagasin Udkommer fire gange årligt. Næste gang i april 2015.

Ansv. redaktør: Rikke Ravn Faber rrn@cyklistforbundet.dk

Redaktion Lotte Malene Ruby Christina Britz Nicolaisen Lasse Skou Hauschildt Tine Permild Redaktionsudvalg Bjarne Arildsen Anita Corfixsen Andrew Kjærulff Maddock Oplag 13.500 eksemplarer

Forsidefoto SSPL/Science Museum, Polfoto Annoncer Cyklistforbundet Tlf. 33 32 31 21 cyklister@cyklistforbundet.dk Design og produktion Datagraf Communications

Her bor vi Cyklistforbundets sekretariat og butik Rømersgade 5-7 1362 København K Telefontid man-fre 10-12 og 13-15 Tlf. 33 32 31 21 post@cyklistforbundet.dk cyklistforbundet.dk Eftertryk tilladt med kildean-

ISSN 0109-2790

givelse. I reklameøjemed kun efter aftale med redaktionen.

3

På denne side kan du i hvert nummer møde et menneske med et særligt forhold til sin cykel

Mig n i &cymkel

Fransk stål med italiensk lir Mennesket: Andreas Ziegler, 25 år, snedkerlærling.

Cyklen: Peugeot-racer fra 1980’erne med Campagnolo-dele fra 1990’erne.

Af Mette Iversen (tekst) og Mikkel Østergaard (foto)

Min cykel fandt jeg på et loppemarked i Sydfrankrig sidste sommer. Jeg var med mine bedsteforældre og min kæreste på ferie, og da vi så den, kiggede vi alle på hinanden med et wauw!

Dengang kørte jeg rundt på en gammel damecykel og ønskede mig en racer. Loppecyklen kostede 35 euro (ca. 270 kr., red.), så det var billigt for sådan et flot Peugeotstålstel.

Heldigvis rejste mine bedsteforældre med campingvogn og havde plads til at tage cyklen med hjem til Danmark.

Jeg fik en anden racer foræret.

Den var for stor – men havde nogle lækre dele af det italienske mærke Campagnolo. Min svigerfar er cykelentusiast og gik helt i spåner over dem. Med hjælp fra en ven, der er cykelmekaniker, fik jeg samlet en cykel af det franske stel og de italienske hjul, bremser, gearskifter og krank.

Den trekantede cykeltaske fulgte også med. Jeg ved godt, at ryttere i lycratøj og cykler til over 40.000 kr. mener, at tasken ikke må sidde dér under stangen. Den skal sidde under sadlen. Men det, synes jeg, er noget pjat.

Bagskifteren knækkede kort efter, at cyklen var færdig. Dér stod jeg i cykelsko klokken bæ om morgenen og måtte gå hjem i cykelsko for at skifte til en anden cykel. Heldigvis fandt jeg en anden gammel Campagnolo-bagskifter til 500 kr. hos en cykelhandler på Nørrebro.

4

Jeg er meget glad for cyklen – også i regnvejr. Jeg er et af de få mennesker, der elsker at cykle i regnvejr.

Det er dejligt at få vand i hovedet.

Hvor min cykelpassion stammer fra, ved jeg ikke. Jeg har bare altid godt kunnet lide at cykle og brugt det til transport. Jeg har ikke kørekort og nægter at tage det offentlige. Det er simpelthen for dyrt. Med cyklen kan jeg nå alle steder i København inden for en halv time.

Racercyklen bliver normalt ikke brugt til daglig transport. Det er min turcykel, og jeg forsøger at køre omkring 100 km på den om ugen.

Jeg propper kager og bananer i lommerne på min cykelbluse og så bare af sted. Gerne ud til Vestvolden eller ud på Amager, væk fra byen, hvor der ikke er lyskryds, og hvor man selv bestemmer, hvornår man vil holde pause. Der er kun andre cyklister og folk på rulleskøjter. Det er lige til at leve med.

Det fede ved at cykle i forhold til at løbe er, hvor langt man kan nå væk fra byen på bare en halv time.

For mig er det ren terapi at køre lange ture alene og ikke tænke på noget, men bare tømme hovedet.

Jeg kører dog også sammen med andre i en uofficiel cykelklub kaldet Lømlerne.

I klubben kan man køre på stål, aluminium eller carbon. Kriterierne for at være med er, at cyklen har gedebukkestyr, og man er venstreorienteret.

Rebelsk taske: Passer perfekt under stangen – hvor den egentlig ikke må sidde.

KiBiSi & Reelight Present

EGO USB Rechargeable Bike Lights

De unikke Reelight EGO cykellygter er USB genopladelige så du slipper for at tænke på batterier. Beslagene er nemme at tilpasse og lygterne klikkes på af magneter. Lygterne lyser automatisk så snart de kommer på. Med magneterne klikkes lygterne nemt sammen til én lille enhed der er nem at medbringe.

Reelight EGO er storebroren til den prisvindende Reelight GO som er designet af et af Skandinaviens førende designbureauer – KiBiSi, som har vundet adskillelige design- og innovationspriser.

Tel. 86 74 24 90 info@reelight.com | www.reelight.dk

EGO

Nyt & Noter

Af Rikke Ravn Faber (tekst)

Vi har hørt, at …

… aarhusianerne er blevet så flittige til at cykle, at byen er ramt af cykelparkeringskaos.

Foto: Maria Lindskov Jacobsen

… nordjyder er landets mest lovlydige cyklister.

Klokkerne ringede for klimaet: Der var dystert nyt om klodens fremtid, da FN’s klimaforskere i oktober besøgte København. En råkold aften mødte hundredevis af cyklister op på Rådhuspladsen og ringede med cykelklokkerne for at vække verdens politiske ledere. Kunstneren Olafur Eliasson understregede pointen med en gigantisk, smeltende isskulptur – og klimaminister Rasmus Helveg Petersen talte ned til klokkernes klang (øverst t.h.).

… cyklister kommer oftere til skade end andre trafikanter.

målrettede cykler

Vinde r af Elmin gprise n 2015 se sid e 32

- med succes

… Christianiabikes har fået Dansk Design Centers klassikerpris.

Prisen blev overrakt af Kronprins Frederik, der selv er ladcyklist.

… cykelfirmaet Jopo har holdt et cykelløb, hvor det gjaldt om at komme sidst.

Kilde: Cyklistforbundets medieovervågning. abonnéR: cyklistforbundet.dk/nyhedsbrev

6

Pendlercykler

Studiecykler

Elcykler

Vind-i-håret-cykler

Randers Det er blevet trendy at leje i stedet for at eje i Randers. I hvert fald blev byens nye pendlercykler revet væk på bare fire måneder. Pendlere kan abonnere på cyklerne og bruge dem til og fra stationen. Kommunen håber i fremtiden at kunne øge antallet af cykler. cibi.dk/dincykelby

Lyngby-Taarbæk Til en god studiestart hører en god cykel, mener de i Lyngby-Taarbæk.

Kommunen fikser brugte cykler og sælger dem for 500 kr. på cykelmarkeder til byens studerende. De studerende står i kø for at købe, så efter planen bliver markedet til en fast del af studiestart. vidensby.dk

Odense m.fl.

Test en elcykel gratis i tre måneder, tilbyder et projekt, som kører over tre år i en håndfuld kommuner. Her får 1.700 bilister med over fem km til arbejde lov til at opleve elcyklens fordele. Mange vælger at fortsætte på egen elcykel, viser de første resultater. otm-app.dk

København m.fl. ”Cykling uden alder” hedder et projekt, hvor ældre får gode oplevelser og vind i håret, når de kommer på køretur i plejecenterets røde rickshaws.

Ideen startede i det små på københavnske plejecentre, men breder sig nu til andre steder i landet. cyklingudenalder.dk

Få mere fra os: Næste nummer af CYKLISTER udkommer i april.

Kommer du til at savne os? Så Tjek cyklistforbundet.dk/nyhedsbrev

Gult lys betyder stop!

Jeg kan lige nå det!

CykelTuristUgen 2015 For mange tager chancen: Taxagrønt er desværre ikke kun for taxaer – hver fjerde cyklist kører ind i mellem over for gult, selv om de kan nå at stoppe. Kilde: undersøgelse udført af TNS Gallup/Gjensidige Forsikring, 2014.

Hvornår er man en cyklist?

Til sommer samler Cyklistforbundets afdeling på Højfyn store og små til CykelTuristUgen 2015. Det smukke Vissenbjerg og omegn danner rammen for en uge med fælles cykelture, hyggeligt samvær og god indkvartering. Alle, der kan lide at cykle i sommerlandet, er inviteret. Så sæt kryds i kalenderen – det sker i uge 30.

Når man overvejende bruger cykle 62 %

Når man altid cykler 6 %

Andet 2%

Når man cykler en gang i mellem 26 %

Når man har en cykel 1 %

”Gør tyven træt” hed vinderideen, da Transportministeriet tidligere i år udskrev en idekonkurrence mod cykeltyverier på stationerne. Ideen var mekanisk og gik i al sin enkelthed ud på at skabe bedre muligheder for fastlåsning af cyklen til cykelstativet – bl.a. via en fastmonteret wire i stativet. Michael Enghoff Hansen havde udtænkt ideen og vandt et gavekort på 10.000 kr. til cykelhandleren. Hele 516 personer sendte ideer ind. Transportministeren er på vej med anbefalinger på området.

Gode ideer skal bekæmpe cykeltyverier

Når man kan cykle 3 %

Medlemmer får en invitation med posten i januar.

Kilde: Cyklistforbundet og IS IT A BIRD, september 2014. SpØrgeskema til deltagerne i ”Vi cykler til

Cyklistforbundet hedder nu Cyklistforbundet Dansk Cyklist Forbund har vi heddet siden 1905. Men i mundtlig tale hedder vi Cyklistforbundet – og på landsmødet i oktober blev kaldenavnet ophøjet til også at være det officielle navn.

Læs mere om landsmødet side 32-33

arbejde”. Deltagerne har svaret på hvilket udsagn, de var mest enige i.

7

Gode løsninger

Godt Nyt: Her sætter vi i hvert nummer spot på en dansk og en udenlandsk ide, der gør livet lettere for cyklister.

Af christina britz nicolaisen (tekst)

Også ret smart:

Export

Det burde alle have!

Import

Det vil vi også have!

INTELLIGENT TRAFIKsystem – der får dig hurtigt gennem byen

SOLCELLER PÅ CYKELSTIEN – der oplader din elcykel

Drømmen om ren luft, mindre trængsel og grønt lys på hele cykelturen rykker nærmere for hovedstadens cyklister. Københavns Kommune har i et par år testet otte forskellige Intelligente Trafik Systemer (ITS), som er en kreativ cocktail af små kameraer, luftforureningsmålere, dynamiske skilte, apps og wifi. Systemerne arbejder sammen om at gøre turen gennem København så gnidningsløs som muligt for den enkelte trafikant.

Med ITS kan kommunen nemlig bedre og hurtigere styre byens trafikanter gennem trafikpropper, tåge og regn og uden om den værste forurening.

Og resultaterne er lovende. I forsøgszonerne kommer cyklister og bilister 20 pct. hurtigere gennem byen, mens buspassagerer får afkortet rejsetiden med hele 30 pct.

Flere af de nye trafiksystemer er specifikt målrettet cyklister: Lyssignaler aflæser via mobiltelefoner cyklisternes hastighed og placering og sørger for dynamiske grønne bølger. Gadelamper skruer automatisk op for lyset, når cyklisten nærmer sig. Og fleksible byrum forvandler bilernes parkeringspladser til cykelparkering i dagtimerne.

Den bedste nyhed er dog, at ITS ikke er det rene science fiction. Kommunen søsætter de første systemer allerede i 2015.

I den hollandske by Krommenie bliver livet snart lettere for byens elcyklister. Her er verdens første solcelle-cykelsti netop åbnet, og ud over at forsyne tre lokale husstande med strøm vil stien med tiden også kunne oplyse sine egne gadelamper og oplade de elcykler, der kører på den.

Cykelstien er anlagt som et pilotprojekt, og den er 70 meter lang. Stien er bygget af beton-moduler beklædt med silicone-solceller og panserglas og er testet til at kunne bære en lastbil uden at sprække.

Selv om den hollandske solcelle-cykelsti er den første i verden, er projektet ikke enestående. Et amerikansk ægtepar har siden 2006 arbejdet på at udvikle sekskantede solcelle-vejmoduler, der nærmest lægges som fliser.

Parrets vision er, at alle veje i fremtiden skal bygges af solceller, der bl.a. kan oplade elbiler, holde overfladen fri for sne og overflødiggøre advarselsskilte og vejstriber, fordi de fremover kan tegnes nedefra med LED-lys.

Indtil videre er modulerne kun testet i parrets egen indkørsel. Men efter at have indsamlet 2,2 mio. dollar i en crowdfunding-kampagne er solcelle-projektet nu ved at blive realiseret på en række fortove og parkeringspladser i Idaho.

kortlink.dk/f6zf 8

solaroad.nl solarroadways.com

Genbrugsguld I Middelfart skal turister fremover køre rundt på brugte cykler, som de lejer hos turistbureauer, hoteller og campingpladser. Projektet er et samarbejde mellem kommunen, turistforeningen og jobcenteret, der skal sætte aflagte cykler i stand under kyndig vejledning fra lokale cykelhandlere. kortlink.dk/f9r4

Svensk lovgivning I Danmark må man højst cykle med fire børn, selv om nogle ladcykler har plads til flere.

I Sverige er der ubegrænset mulighed for at fylde unger i ladcyklen. Fx kan der være 12 børn i Cykelbussen fra Malmø. Cyklistforbundet mener, at det også i Danmark skal være lovligt at medbringe flere børn i ladcykler, der har kapacitet til det, og hvor sikkerheden er i orden. movebybike.se

Tilmeldingen ĂĽbner februar 2015 www.vcta.dk

#cyklertilarbejde

I samarbejde med:

Lastbiltransportens brancheorganisation

Vi Cykler Til Arbejde er støttet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

9

Tema

Alletiders opfindelser

Alletiders opfindelser Af Rikke Ravn Faber (tekst)

Glem tanken om én genial opfinder. En perlerække af ideer har – stykke for stykke – formet cyklen og gaderne, så du i dag kan suse af sted. Her er historien fra hjulet over gummi, stål og cykelstier til den nyeste teknologi og fremtidens ideer.

I 1815 brød en indonesisk vulkan ud, ændrede klimaet og ødelagde høsten så langt væk som i Nordeuropa. Europæerne sultede så hårdt, at de måtte spise deres heste – og således stod de uden transportmidler. I nødens stund opfandt den tyske baron Karl von Drais ”hobbyhesten”: en løbemaskine, der med tiden blev til det, vi kender som cyklen.

Opfindelsernes århundrede Hvis du synes, det lyder som en af Baron von Münchhausens løgnehistorier, er det ikke helt forkert. De første kilder til cyklens historie er usikre, og der er flere udlægninger. At historien begynder med baronen, er der nogenlunde enighed om – men han opfandt snarere cyklen som et stykke legetøj end som en erstatning for hesten.

Legetøjet skød imidlertid flotte 15 km/t., og dét satte gang i ideerne hos et helt århundredes fartglade opfindere. Fra Drais’ ide knopskød nye ideer, og opfindere i bl.a. England og Frankrig satte cyklen sammen på alle tænkelige og utænkelige måder.

Cykler til alle 1800-tallet var opfindelsernes århundrede, og på mange områder skete der teknologiske 10

gennembrud. Fx blev det muligt at masseproducere produkter i gummi og stål. Cyklen blev lettere og mere komfortabel, og fandt i 1890’erne den form, vi kender i dag: med lavt stel, kæde, friløb, hjul med eger og gummidæk med luft i ringene.

Nu var cyklen ikke længere kun rige mænds legetøj. Alle kunne hoppe i sadlen, og i løbet af 1900-tallets første årtier blev cyklen det mest brugte transportmiddel i Danmark.

Massecyklismen fik enorm betydning for den enkeltes bevægelsesfrihed. Fx kunne man nu søge job inden for en langt større radius, og byfolk kunne i fritiden søge ud til skov og strand. Og selv om bilen brølede frem og i 1950’erne overhalede cyklen, holdt danskerne aldrig op med at cykle.

Med en støt stigende trafik blev det nødvendigt at tænke i infrastruktur til cyklisterne, for ufarligt var det ikke at cykle. I 1920’erne og 30’erne blev der bygget cykelstier i større omfang, efter at cyklister i årtier havde bumlet af sted på hullede ridestier.

Fremtidens opfindelser Cyklen fandt sin form for over hundrede år siden, og man kunne tro, at historien om opfindelserne slutter der.

Men cyklens historie er meget mere end stel og pedaler. Cyklens fremmeste egenskab er jo, at den gør os mobile. Cyklende indtager vi verden – og derude møder vi til stadighed udfordringer, som vi kan drømme om, at nogen opfinder en løsning på.

Hvor fortidens fremskridt for cyklisterne primært var af mekanisk art, er det i dag ofte højteknologiske løsninger, der gør en forskel.

Fra nye, funktionelle materialer til omfattende intelligente trafiksystemer, der får cykeltrafikken til at glide.

Og spørger man fremtidsforskerne, er der mere på vej fra samme skuffe – faktisk tyder alt på, at cyklen og fremtiden er det perfekte par.

På de næste 7 sider kan du se opfindelser, der banede vej for din cykeltur!

Læs om: • hjulet • gummi og stål • cykelstier • intelligent design • og om fremtidens ideer

1935, katteøjet Den engelske opfinder Percy Shaw er inspireret af katten og laver en kunstig udgave af det lysreflekterende lag i dens øjne. Med katteøjet bliver cyklister nemmere at se i mørke.

De første cykler

Hjulet

zo benz pfind ind rev er de ne n bil

Ste p da hen mp so lok n o om p o

r de fin et tiv

5 188

1885 – Ben

opfinder arley – St tycyklen safe

f.Kr.

1950’erne

– Puc h lancerer knallerte n

1829 – Von Drais opfinder løbecyklen

t righ eW ren skinen a rød – B yvem

4000

Hjulet!

1 8 17 –

Mennesket klarede sig uden i 100.000 år. Men for 6.000 år siden opfandt vi hjulet – i dag et vitalt element i transportmidler og et utal af andre opfindelser.

1817

Vi er dem, der er løbet Den tyske baron Karl von Drais opfinder en tohjulet løbemaskine.

Med tåspidserne driver rytteren maskinen frem, og den skyder en fin fart – men kun på lige vej.

ræ et i t Bygg

r de fin n p e n o er to mp ul lda ju

1985

lan – Vo lm ce r er er El le

en ns Je en rt

h der fin op

0 200

en an Kam – De yen Segwa

f – Okse kærr .Kr. en

Ca. 3000

18 0 6 –

F

her!

Start

1

3 fl 90pfinder

o

r å n r o v H t e d v e l b det?

1818

Vi kan styre!

Drais gør forhjulet styrbart og kalder maskinen en draisine.

I England bliver løbemaskiner så populære, at producenterne opretter køreskoler – men kun det bedre borgerskab har råd til modedillen.

op f u n

ræ et i t Bygg rn e j og

1861

Nu med pedaler og bremse

Kilder: Den Store Danske Encyklopædi, Wikipedia m.m.

Flere årstal er cirkatal. For transportmidlers vedkommende findes der forløbere med andre opfindere.

De franske vognmagere Pierre og Ernst Michaux sætter pedaler på forhjulet. Voila! Vélòcipeden er opfundet! Der er fuld fart på navnet, som betyder hurtigfod – øgenavnet boneshaker sladrer om komforten.

11

Tema

Alletiders opfindelser

Af Christina Britz Nicolaisen og Lasse Skou Hauschildt

Cyklen bliver moderne – gummi og stål gør det muligt:

1888 1839 GUMMI

Gummitræet har vokset i Amazonas fra tidernes morgen. Men træets saft og den hårde gummi bliver først eftertragtet, da vulkaniseringsprocessen gør gummiet blødt, elastisk og formstabilt. Den selvlærte, amerikanske kemiker Charles Goodyear opfinder processen, hvor rågummi udsættes for varme, tryk og Massive gummidæk svovl. Processen får navn efter ildens De tidlige cykler bliver kaldt og vulkanernes romerske gud, knoglerystere, fordi hjulene er hårVulcanus. de og gaderne hullede. For at øge komforten beklæder den britiske symaskinefrabrikant James Starley hjulene med massiv gummi.

Oppustelige gummidæk Den irske dyrlæge Dunlop finder på at forsegle stof med flydende gummi, puste luft i og sætte det på hjulene af sin søns cykel. Luften giver komfort og fart, og det oppustelige dæk debuterer snart på cykler til voksne.

1871

1855 STÅL

Når jern og kulstof mødes, får man stål – et stærkt og fleksibelt materiale, der har været kendt i over 3.000 år. Stål er dog kostbart og kompliceret at lave, indtil den engelske ingeniør Henry Bessemer opfinder en teknik, der gør det muligt at massefremstille det eftertragtede stål.

Bessemers opdagelse er med til at kickstarte den industrielle revolution – og forvandle cyklen til et billigt og effektivt køretøj.

1871 Det egeropspændte stålhjul Med pedaler monteret direkte på forhjulet er hastigheden i høj grad bestemt af forhjulets størrelse. Så med adgangen til det lette stål konstruerer James Starley det karakteristiske, store væltepeterhjul – og sætter farten i vejret.

1891 Det aftagelige gummidæk De første oppustelige dæk er limet fast på hjulet, så punktering er lidt af et mareridt. Men så tager brødrene Michelin patent på det aftagelige gummidæk – og ved det 1.200 km lange cykelløb Paris-Brest-Paris kommer Michelins rytter i mål timer før alle andre.

1871 Stel af stål En lettere cykel er en hurtigere cykel, og da Starley bygger sine egeropspændte stålhjul, finder han også på at konstruere et lettere stel af hule stålrør – et princip, vi stadig cykler rundt på i dag.

ca. 1880 Cykelkæden Ideen om kædetræk til cykler opstår i 1860’erne.

Men de første kæder er af elendig kvalitet og fungerer ikke i praksis. Først i slutningen af 1870’erne er materialerne gode nok til, at Starley kan præsentere verdens første cykel med kædetræk – the Coventry Rotary Tricycle. Den og andre trehjulere hitter hos velhavende kvinder.

12

Gear: De første cykelgear blev patenteret i 1880’erne. Da cykler med gear slog igennem nogle årtier senere, blev cyklen langt mere terrængående.

Diamanter varer evigt Cyklen får i 1880’erne sit diamantformede stel – en tidløs

designklassiker, der indtil videre har holdt formen i 130 år.

Cyklen, som vi kender den i dag, er født ud af menneskets søgen mod fart, spænding og hæder.

De første egentlige cykler, der bliver kørt væddeløb på, er de såkaldte knoglerystere og væltepetere. Med pedaler monteret direkte i det store forhjuls nav og med sadlen hævet højt over jorden kræver det nærmest akrobatiske egenskaber at styre disse cykler, og væddeløbene er derfor forbeholdt datidens vovehalse.

Men i 1885 fremviser briten John Starley The Rover Safety Bicycle. Det nye ved denne cykel er, at de to hjul er lige store, at fremdriften sker via kædetræk til baghjulet – og ikke mindst det triangulære design af stellet: To trekanter danner tilsammen et diamantformet stel, der – kombineret med en forgaffel monteret ved den ene trekants hjørne – udgør rammen for en cykel, hvor tyngdepunktet ligger lavt og dermed mere stabilt.

Et tidsløst design Gennem de seneste 100 år har det diamantformede stel gennemgået en forfinelse i geometri og i valg af materiale. Men det stilrene triangulære design er stadig hjertet i de fleste moderne cykler.

Det diamantformede stel har opnået en ikonisk status som et stykke tidløst design, og dets uovertrufne funktionalitet gør det usandsynligt, at det masseproducerede cykelstels grundform nogensinde vil ændre sig.

Cykler til alle Safetyen, som hurtigt bliver den nye cykels tilnavn, bliver set ned på af væltepeter-rytterne – bogstaveligt og figurativt.

Den bliver kaldt en kravler og en dværgmaskine. Men med opfindelsen af det luftfyldte dæk få år senere er Safetyen både hurtigere, sikrere og mere komfortabel end den kluntede væltepeter, og så er kampen afgjort.

Med diamanten i cyklens centrum er vejen banet for masseproduktion, og i 1890’erne opstår et regulært cykelboom i Europa, Asien og USA. Den øgede sikkerhed og komfort gør cyklen til et transportmiddel, der er for alle, og også blandt kvinder bliver den tohjulede populær.

13

Tema

Alletiders opfindelser

Af Rikke Ravn Faber (tekst)

Cykelstien Den er så indgroet dansk som vindmøller

og leverpostejsmadder. Her er cykelstiens historie lynhurtigt fortalt.

Fra 1890’erne Alle kan cykle Cykling bliver populært i byerne. På den moderne cykel kan alle være med.

1890’erne

Klemt på ridestier Ryttere og hestevogne dominerer gaderne. Cyklister kører i snævre render på ridestierne. Styrt og kollisioner er hverdag.

1898 Første cykelsti i provinsen Odense bygger sti til byens cykelbane.

Det stiller Odense »lidt over de almindelige provinsbyer«, mener byrådet.

1897

1892

Cykelstiforeningen I protest mod de umulige cykelforhold stiftes Cykelstiforeningen. Foreningen opnår ikke den store indflydelse.

Danmarks første cykelsti På Esplanaden i København får cyklister nu en dedikeret plads på vejen.

1990’erne

1905 Dansk Cyclist Forbund Cykelstiforeningen genfødes som Dansk Cyclist Forbund. Ideen er at samle cyklisterne og lægge pres på myndigheder, vejvæsen og politikere for at få bedre cykelforhold. På få år eksploderer medlemstallet, og forbundet har held med høflig aktivisme.

14

1922 Køb billet til cykelstien En af Danmarks første betalingsveje er cykelstien fra Ringkøbing til Søndervig. Den har egen linjeføring væk fra eksisterende veje – og er så dyr, at cyklister må løse billet til 25 øre tur/retur.

Rekreative ruter Cyklistforbundet kortlægger i 70’erne landets rekreative stier.

I 90’erne får Danmark 11 nationale cykelruter – 4.233 km skiltede ruter ad cykelstier og småveje.

1930’erne Cykelstierne udbredes Vejtrafikken vokser – det samme gør behovet for cykelstier.

Vi bygger i større omfang cykelstier for offentlige midler i hele landet.

2012 Danmarks første supercykelsti Fem kommuner åbner Albertslundruten, som er Danmarks første supercykelsti. Staten øremærker 189 mio. kr. til supercykelstier, der skal bringe pendlere i større byer nemt og sikkert fra A til B.

En anden logik: Grøn, levende og på de cyklende og gåendes præmisser – sådan kan en travl handelsgade også være. Skitseforslag til Nordre Frihavnsgade som cykelgade. Bag forslaget står Ole Kassow (Purpose Makers), Mikael Colville-Andersen (Copenhagenize.eu) og Thomas Lygum Sidelmann (Urban Action).

m Sidelmann.

Grafik: Thomas Lygu

1942, Stelnummeret: Cyklistforbundet udskriver i 1915 en idekonkurrence for at stoppe de omfattende cykeltyverier. Stelnummeret er en af ideerne – men kan først realiseres i fyrrerne.

Cykelgader vender op og ned på byens logik

Gæstfrit: Skiltet er designet af Mikael Colville-Andersen efter hollandsk forbillede.

Forestil dig en gade, hvor cyklister har førsteret – og biler er gæster. Ideen om cykelgader gør op med bilens automatiske dominans i gadebilledet.

– Min mor på 76 bor i Nordre Frihavnsgade. Hun cykler alle andre steder end der. Min datter på 15 har lige fået en bildør i hovedet.

Skal børn og ældre ikke kunne bruge et af byens vigtigste handelsstrøg?

Spørgsmålet stilles af Ole Kassow, der er iværksætter på Østerbro i København og har sin daglige gang i den travle gade – hvor der ikke er plads til en cykelsti til de ca. 6.000 cyklister, der dagligt kører i gaden.

I stedet foreslår han og andre iværksættere at lave Nordre Frihavnsgade om til en grøn cykelgade efter hollandsk eksempel.

– Vi foreslår en gade, hvor alle kan færdes, men hvor cyklister har fortrinsret. Biler er gæster, så de må max. må køre 20 km/t og skal blive bag cyklisterne.

I forslaget beholder gaden sine p-pladser. Men hver tiende omdannes til cykelparkering og grønne byrum. Og der laves en dørzone, så bilister roligt kan stige ud.

Et gæstfrit kompromis – For at bygge en cykelsti, må man sløjfe p-pladserne, og dem har Trafik- og Miljøforvaltningen en tradition for at vægte højt, siger Ole Kassow.

Succes i Aarhus Danmarks første cykelgade – Mejlgade – åbnede i Aarhus i 2012. Her er erfaringerne yderst positive.

– Mejlgade var et kaos af fodgængere, cyklister og biler, der al-

le havde for lidt plads. Vi mangler et dansk skilt, der forklarer principperne i en cykelgade, så vi var lidt kreative og skiltede gaden som en dobbeltrettet cykelsti med al færdsel tilladt, fortæller Pablo Celis, der er trafikplanlægger i Aarhus Kommune.

– Resultatet er en gade, hvor farten er sat ned. Vi har færre biler og brede fortove med udeservering. Stemningen er en anden – det er bare et helt andet byrum.

I dag er der også cykelgade i Frederiksgade, og i 2015 omlægger Aarhus sin tre km lange cykelring til cykelgade.

Den menneskelige gade Ideen har bredt sig til Næstved og til et pilotprojekt i en enkelt gade

i København. Og så altså måske til Nordre Frihavnsgade i København, hvor økonomiforvaltningen ser på forslaget.

Men hvad er det, cykelgader kan?

– De ændrer logikken i byen, siger Ole Kassow.

– Siden anden verdenskrig har byens gader været bilernes domæne. Cykelgader markerer et paradigmeskift, hvor vi kommer tilbage til den menneskelige gade.

– Ideen bliver indimellem mødt med historier om butiksdød og en besværlig hverdag. Men altså, da man gjorde Strøget til gågade i 1962, var mange også sikre på, at butikkerne ville dø. Og nu er Strøget en gade, vi er kendt for ude i verden.

15

Tema

Alletiders opfindelser

AF RIKKE RAVN Faber (tekst)

Fagre nye cykelverden Du kan stadig tage en cykeltur unplugged – ud i det fri uden teknologi.

Men avancerede løsninger til gavn for cyklister vinder frem.

Her er 6 håndplukkede eksempler.

Bussen stopper ved virtuel helle

Intelligente trafiksystemer Tænk hvis din by lod dig glide gennem grønne kryds, ledte dig ad de mindst forurenede veje, og tændte gadelyset, når du kom forbi. Det er muligt med intelligente trafiksystemer.

Status: På vej i København. Læs side 8!

Slut med konflikter mellem cyklister og buspassagerer. Når bussen holder, tegnes der med LED-lys en virtuel helle på cykelstien – så cyklister ved, at de skal holde tilbage. Hellen forsvinder, når bussen er kørt.

Status: Testes i København i 2015. kortlink.dk/f5td

Ny japansk teknologi kan fjerne blinde vinkler i fx lastbiler. Sidespejlskameraer filmer det, chaufføren ikke kan se. Billederne kastes op på vognens døre og paneler. Og da interiøret er beklædt med en reflekterende film, der spejler billederne, så oplever chaufføren at se direkte gennem døren.

Status: Hundedyrt og i tidlig testfase. videnskab.dk

16

Den usynlige cykelhjelm

Det intelligente hjul

Bilen, der bremser selv Volvo står bag nødbremsesystemet »Pedestrian and cyclist detection with full autobrake«. Via radar og kamera genkender det cyklister – og bremser, hvis der er fare for kollision.

Status: I handlen som ekstraudstyr. volvocars.com

Foto: Michael D. Spencer

Foto: IEEE/Tachi Lab

Blinde vinkler bliver usynlige

Baghjulet Copenhagen Wheel samler energi, når du bremser eller kører ned ad bakke – og giver et skub, når du trænger til det.

Via en app kan hjulet også måle og veje stort set alt på din cykeltur.

Status: Kan forudbestilles. superpedestrian.com

Farvel til grimme hjelme. Hövding er en krave med indbygget teknologi, som måler cyklistens acceleration og rotation. Ved styrt udløses en airbag, der skåner cyklistens hoved.

Status: Allerede i handlen. hovding.dk

Cyklen er ideel til fremtidens verden Om 100 år vil cyklen være det mest brugte transportmiddel – så cyklister kan se frem til masser af smarte løsninger, vurderer fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen.

– Ligesom bilen giver cyklen os frihed til at komme rundt, når og hvor vi vil.

Oveni det er den billig og kompakt, den er fri for fossile brændstoffer, og den holder folk i form. Derfor er cyklen ideel til fremtidens verden, fastslår seniorforsker Klaus Æ. Mogensen fra Instituttet for Fremtidsforskning.

– Jeg tror på, at cyklen er det mest udbredte transportmiddel i år 2100.

Simpelthen fordi den er det mest rationelle valg. Der er god samfundsøkonomi i at investere i den, og i byerne ser vi en stigende interesse for at skabe gode løsninger for cyklister.

Cyklen kan være i tasken I fremtiden vil individuel mobilitet være vigtig. Derfor skal fremtidens cykel kunne tages med over alt, siger Klaus Æ. Mogensen.

– Vi vil se cykler i ultralette og stærke materialer, som gør det muligt at konstruere cyklerne anderledes. Der skal findes nogle tekniske løsninger, men det er ikke utænkeligt, at cyklen bliver noget, du kan folde sammen og tage med i tasken.

– Der findes allerede nogle – meget dyre – prototyper på cykler uden nav

og eger. Og nogle af cyklens afstivende rør kan undværes, når man bygger i nye materialer som kulstofnanorør og polymerer.

Farvel til snavs og rust Hvis cyklen ender i tasken, er det måske rart at vide, at vi også kan se frem til renere cykler.

– Allerede i dag kan fx biler og badeværelser behandles med nano coating, så de afviser vand og snavs. Det er ikke dyrt, så teknologien kan nemt komme cyklen til gode.

Cyklens svageste punkt – den evigt rustende kæde – kan også få en coating og et længere liv. Hvis altså kæden findes i fremtiden, for ifølge Klaus Æ. Mogensen spirer andre bud på træk, som er mindre sårbare og ikke giver sorte bukseben.

Bilen bliver en robot Men hvad med cyklisters hede science fiction-drømme om overdækkede cykelstier med evig medvind og god afstand til bilerne?

– Meget af det findes jo allerede i det små. I Holland har de overdækkede cykelstier. I Trondheim kan cyklis-

ter tage et transportbånd op ad bakken til universitetet. I London overvejer de at bygge cykelstier i første sals højde – og andre steder graver man biltrafikken ned. Men spørgsmålet er, i hvor stor udstrækning vi vil tage de her dyre løsninger til os.

– Til gengæld kan vi godt begynde at glæde os over, at en stor del af bilparken bliver skiftet ud med robotbiler inden for de næste 25 år, siger Klaus Æ. Mogensen: – Efter alt at dømme bliver det sikrere at cykle. For robotter kan jo se alt ved hjælp af radarer og kameraer og bremse eller undvige, når der er fare for kollision med cyklister.

Print en cykel Du kan også heppe på udbredelsen af 3D-printeren. Cyklen er allerede debuteret som 3D-printet objekt – og selv om det i dag koster spidsen af en jetjager at printe en cykel, kan du godt begynde at drømme: – Materialerne til 3D-print bliver væsentligt billigere inden for de næste 10-20 år, så måske kan vi snart få printet en skræddersyet cykel hos cykelhandleren.

Like & vind!

Pedalkraft – ja tak!

Glad for opfindelsen af cyklen? Vind T-shirten og lad verden vide det!

Hvad drømmer DU om, at der bliver opfundet til cyklisterne?

Fortæl os det på Facebook – så er du med, når vi 19. december trækker lod om fem T-shirts.

Se mere på Facebook. dk/cyklistforbundet 17

Et øjeblik:

18

Af Kennet h Stjernegaard (foto) og Rikke Ravn (tekst)

Her ruller skolereformen Hvem: Elever fra 7.-9. klasse på Assentoftskolen Hvad: Kører skovræs på skolens nyindkøbte klassesæt af mountainbikes – og får de 45 minutters motion, som folkeskolereformen slår fast, at de skal have om dagen.

Hvor: Volk Mølle Bakker i Randers Hvornår: 30. oktober 2014

19

Foto: Mikkel Østergaard

Interview

Af Lotte Malene Ruby (TEKST)

Her går det godt: Cyklismen trives i de største byer. Fx her på Christianshavn i København.

» Alt i trafik skal jo være brok« Transportminister Magnus Heunicke om at turde gøre sig upopulær, om pladsmangel på cykelstierne, om at prikke til de andre ministre – og ikke mindst om cykelpuljer og mangel på samme.

20

Når man forbedrer forholdene for cyklister, vil andre trafikanter ofte opleve, at man forringer deres forhold. Er du parat til at gennemføre en cykelpolitik, som vil være upopulær hos fx bilisterne?

– Altså, i de mest trafikerede kryds i byerne er der ind imellem i hundredevis af cyklister . ... og så holder der måske fem biler. Og der giver det ikke ret meget mening trafikalt, at cyklisterne har mindre plads end de der fem biler.

– Jeg møder både fodgængere og bilister, som er rasende på cyklisterne over, at de kører ubehøvlet. Og det er klart, at jeg synes, alle skal køre ordentligt – men man må også se på, om noget af adfærden skyldes, at der er for lidt plads.

Men vil du stå på mål for, at man ind imellem laver nogle ændringer, som skaber brok?

– Jamen, alt i trafik skal jo være brok! Der er kun den plads, der er, så alt vil give brok. Præmissen er, at det altid går ud over nogen, når vi laver politik.

– Alle cykelstier er jo lavet på bekostning af flere spor til bilerne eller bredere fortove. Så ja, det må nødvendigvis gå ud over dem, som ellers ville kunne bruge pladsen – nemlig bilerne.

De seneste år har cyklisterne fået penge fra en statslig cykelpulje, og det har betydet et kæmpe løft for hele området. Hvordan synes du, finansieringen bør være på cykelområdet fremover?

Fotos: Randers Kommune

Trængt cyklisme: Randers (herunder) er blandt en række byer, der har skabt forbedringer for cyklisterne via statens cykelpulje.

Transportminister Magnus Heunicke (S) er selv en ivrig cyklist.

I juni præsenterede han på regeringens vegne den nye nationale cykelstrategi ”Danmark – op på cyklen”.

– Når vi laver de her puljer, hvor der er en fifty-fifty-finansiering mellem stat og kommune, så er der enormt mange kommuner, der søger. Man er lokalt klar til at spæde op, hvis staten giver halvdelen. Men jeg tror desværre ikke, at man har midler eller lokal vilje til at finansiere 100 pct. Så staten skal bidrage, hvis vi har en vilje til at skubbe på udviklingen.

Så du ser, at der skal være en statslig medfinansiering?

– Ja, indtil videre skal der i hvert fald. Ellers frygter jeg, at udviklingen går i stå.

De seneste år har cykelområdet nydt godt af en femårig cykelpulje. Men nu er den udløbet. Hvordan sikrer vi et langsigtet økonomisk fundament for den danske cykelkultur?

– Nu skal vi evaluere Cykelpuljen og se, hvilke investeringer der virker. Hvad er det præcis, der gør, at folk cykler meget nogle steder? Er det kampagner? Er det fordi, I har en stærk lokalafdeling i området? Er det, at man laver et godt cykelstinetværk?

– Det bliver spændende at se den færdige evaluering og se, hvad samfundsøkonomien er i det. For dét kan bane vej for nye bevillinger, næste gang man sidder rundt om bordet med trafikpolitikerne.

I Danmarks nye cykelstrategi taler I både om nye cykelbyer og skolecykelbyer. Hvis jeg var en kommune, så ville jeg ikke bare satse på det her for ét år. Men lige nu ved jeg ikke, om der er medfinansiering ud over næste år.

Hvordan ser du på den udfordring?

– Ja, jeg var selv trafikordfører, da vi lavede det store trafikforlig i 2009. Det var et tiårigt forlig, men med en del femårige puljer – bl.a.

Cykelpuljen. Vi afsatte en milliard til cykelområdet. Det er 200 mio. kr. om året, og så meget har vi aldrig tidligere brugt på cyklisme. Selvfølgelig ville to milliarder over ti år have været bedre, men det kom vi ikke igennem med.

– Vi må se på de næste år et ad gangen og håbe, at de partier, som sidder med indflydelsen, bliver ved med at have et højt ambitionsniveau. Men indtil nu har vi jo fundet penge.

Vi krydser fingre – for Cykeldanmark er jo ved at knække over i to. Det går godt i København og de større byer, men dårligt mange steder på landet – bl.a. fordi skolesammenlægninger og opførelse af butikscentre giver lange afstande. Hvad vil du gøre for at bevare cykelkulturen udenfor de store byer?

– Ja, den er svær. For nogle år siden testede min familie og jeg livet uden bil et helt år i Næstved. Og vores erfaring var, at hverdagen godt kunne lade sig gøre, men vi savnede flek-

sibiliteten i weekenden. Hvordan klarer man en tur i sommerhus? Eller den halvlange tur ud i Bilka for at købe stort ind?

Med 16 ruller toiletpapir bag på cyklen?

– Ja, det fylder jo. Og det kan man jo ikke løse.

Det mener jeg ikke, at man kan. Men man kan se på de mindre samfund, som gør det godt.

Hvad kan man lære af dem? Og der er nogle kommuner – på tværs af partiskel og alt muligt – som faktisk gør det super godt.

Men kan man ikke også statsligt koordinere mellem politikområderne og sige: Hvis I laver nye love for butikscentre eller love, som gør, at man centraliserer mange skoler, så skal I også tænke konsekvenserne for cyklismen ind?

– Jo, vi har jo love omkring sådan noget som butikscentre, og vi er faktisk meget strikse omkring, hvor de må ligge, og hvor store de må være. Det ligger under miljøministerens område, men det spiller – lige som så mange andre aspekter – også ind på trafikområdet.

– I bund og grund handler det om at have et land, der er i balance, så der er arbejdspladser og skoler, og der er kulturinstitutioner og sker ting, som er interessante – også i de mindre byer. Ellers bliver cyklen irrelevant i hverdagen.

Går du som transportminister og prikker de andre ministre lidt på skuldrene og minder dem om de her ting?

– Ja, jeg har talt med miljøministeren om det, og jeg har også talt med ministeren for by, bolig og landdistrikter. For det er jo afgørende!

Har du en by, hvor der er noget at komme efter, så er der også folk på cykel. Har du en by, som er lukket ned, så kører de rundt på knallerter og i biler.

21

KØR SELV-FERIE

Cyklistforbundet samarbejder med rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør selv-rejser. Oplys rejsekoden ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen.

Husk rejsekode: CYKLISTFORBUNDET

Det gamle danske land 4 dage på 3-stjernet hotel i Schleswig-Holstein, Tyskland Hotel & Restaurant Schimmelreiter ★★★ Det hyggelige hotel er det perfekte udgangspunkt, hvis I ønsker en miniferie i spændende omgivelser, og hvor det er let at komme til. Det tager blot en halv time fra den danske grænse at køre til hotellet, som ligger i den lille landsby Silberstedt.

Samtidig ligger Slesvig kun 16 kilometer fra hotellet, og her kan I blandt andet se domkirken Sankt Petri med det enestående og smukke træalter. Også Gottorp Slot er et besøg værd, her finder man flere museer med arkæologiske fund, kunst, møbler og ikke mindst den berømte Nydam-båd. I kan også få et indblik i vikingernes verden på vikingemuseet i Hedeby (16 km) eller se det gamle voldanlæg Dannevirke (12 km).

Ankomst Valgfri frem til 20.12.2014 samt i perioden 2.1.-29.5.2015.

Pris pr. person i dobbeltværelse

1.199,-

Julemarked i Husu m 24.11.-28.12.

Pris uden rejsekode kr. 1.349,-

• 3 overnatninger • 3 x morgenbuffet • 2 x 3-retters middag/buffet • 1 x 4-retters middag • 1 velkomstdrink Børnerabat 1 barn 0-5 år gratis.

1 barn 6-14 år ½ pris.

Idylliske dage i Harzen

3 overnatninger 1.149,-

6 dage på 3-stjernet hotel i Altenau, Tyskland Landhotel Alte Aue ★★★ Når man kører ind i Harzen igennem Okertal, møder man et landskab væsentligt anderledes, end hvad man hidtil har set på vejen ned igennem Tyskland. Pludselig rejser de skovklædte bjerge sig på begge sider af vejen. Overalt ligger store og små søer, vandfald og bække risler nedad bjergsiderne, og små, maleriske landsbyer ligger spredt med rund hånd og fortæller anekdoter om rigdommene fra Harzens historiske minedrift.

Når man har passeret den store sø Okerstausee, kører man ind i landsbyen Altenau, hvor det autentiske hotel ligger.

Ankomst: Onsdag til fredag frem til 19.12.2014 og i perioden 7.1.-27.3. samt valgfri i perioden 1.4.-5.6.2015.

Kurafgift maks. EUR 2,- pr. person pr. nat.

Miniferie i Mols Bjerge 3 dage på hotel på Djursland Hotel Fuglsøcentret Hotellet ligger midt i Mols Bjerge med den flotteste udsigt over området, der for nylig er udnævnt til nationalpark og kun 1 kilometer fra Fuglsø Strand. Her får I den bedste oplevelse af noget af den flotteste natur, Danmark har at byde på, ved at færdes til fods ad de afmærkede vandrestier og skovveje gennem det skønne terræn – eller på en travetur langs de brusende bølger ved Fuglsø Vig. Fuglsøcentret er forhenværende DGI-center og har både sportshaller, tennisbaner, 9-hullers naturgolfbane og masser af aktivitetsmuligheder.

Ankomst Mandag til fredag frem til 19.12.2014 og torsdag til fredag i perioden 5.1.-27.3. samt valgfri i perioden 1.4.-29.5.2015.

Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-.

Børnerabat gælder ved 2 voksne.

Bestil22 nu på

Pris pr. person i dobbeltværelse

1.849,-

Pris uden rejsekode kr. 2.149,-

• • • •

5 overnatninger 5 x morgenbuffet 5 x 3-retters middag 10 % rabat på billet til damplokomotiv

Børnerabat 1 barn 0-4 år gratis.

2 børn 5-12 år ½ pris.

Se flere opholdsm ulig på www.happyd heder ays.nu Pris pr. person i dobbeltværelse

799,-

Pris uden rejsekode kr. 949,-

• 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet • 2 x 2-retters middag/buffet • Fri adgang til golfbane Børnerabat 1 barn 0-5 år gratis.

1 barn 6-14 år ½ pris.

www.happydays.nu eller ring 70 20 34 48

Telefonerne er åbne alle hverdage kl. 8-17.

Husk rejsekode:

CYKLISTFORBUNDET Teknisk arrangør:

Tjek & Guide

Af Rikke Ravn Faber (tekst)

Læg træ under træet Det dufter godt. Det har en særlig glød. Det er smidigt og organisk. Der er meget godt at sige om træ som materiale – og fine sager knopskyder på markedet.

Glædelig jul!

• Knock on wood Træets enkle strukturer pryder det ydre. Men okay, Lazer Street DLX er ikke snedkerarbejde – skalhjelmen er helstøbt i technopolymer – så den passer godt på din skal.

Set til: 359 kr.

Her: cykeldele.dk

• Canadisk valnød Det smukt buede cykelstyr i valnøddetræ er håndlavet og hentet hjem fra Montreal.

Træet er lakeret og hverdagsrobust – men styr helst uden om strid kulde og massiv regn. Flere modeller.

Set til: 899 kr.

Her: bajk.dk

• Urbane pedaler MOTO urban pedals er ultraflade med en kerne af metal og et ydre af ægte træ. Skridsikker tape sikrer et godt greb, og det stilsikre, funktionelle design har især byens pendlere for øje.

Set til: 1.129 kr.

Her: bikester.dk

e Se fler g go ophæn på r knage dk! cf. shop.d

• Sig det med fugl I naturen bruger spætten næbbet til kommunikation – nu kan den også gøre det på dit styr. Giv et lille tryk på halen, så taler spætten sit tydelige sprog.

Set til: 7,99 € (ca. 60 kr.)

Her: beachcruiser.de

• For smuk til at vente udenfor?

Det enkle og stilrene ophæng fra Copenhagen Road sikrer, at din cykel altid er i centrum. Vil du se hylden med cyklen på? Så spring frem til side 35!

Medlemspris: 949 kr.

Fås hos Cyklistforbundet.

23

Tjek & Guide

Af Torben Laursen (tekst og foto)

Træt af flade batterier?

CYK L ANM ISTER EL D ER

Lad computeren oplade cykellygten B e d st sen t i l pr i

24

Reelight EGO

Spanninga Jet Set

MixBike Pro

Vejl. Pris: Set til 400 kr.

Vejl. Pris: Set til 299 kr.

vejl. Pris: Set til 378 kr.

Brændtid: 5½ time

Brændtid: Forlygte 8 timer, baglygte 30 timer

Brændtid: Forlygte 5 timer, baglygte 10 timer

Ladetid: Godt 2 timer

Ladetid: 2½ time

Ladetid: Forlygte 2½ time, baglygte godt 1 time.

Lysstyrke: Forlygte 6 lumen, baglygte 4 lumen

Lysstyrke: 10 lumen

Lysstyrke: Forlygte 30 lumen, baglygte 1,8 lumen

Danskdesignet lygtesæt, hvor design og funktionalitet går op i en højere enhed: Den ene halvdel af lygten er et beslag, som monteres fast på cyklen – den anden halvdel klikkes nemt af og på beslaget ved hjælp af magneter.

Lygterne tænder, når du sætter dem på.

Når de ikke sidder på cyklen, klikkes lygterne sammen til en kompakt enhed, du nemt kan have med. Smart.

EGO har to lysfunktioner – fast og blinkende. De lyser svagest blandt de testede lygter, men har god synlighed til siderne. Lygterne virker lidt skrøbelige, når man skal skifte lysindstilling og oplade dem.

Der medfølger kun ét USB-kabel. Ærgeligt, hvis begge lygter er flade på samme tid. Opladningen fungerer fint, men det er lidt besværligt at få adgang til stikket.

Spanninga Jet Set er et fikst lille lygtesæt, der hurtigt monteres på cyklen ved hjælp af de gummibånd, der er indbygget i lygterne.

Sættet har to lysfunktioner – blinkende og fast lys. Forlygtens lys er ikke så kraftigt. Men der er meget fin spredning på lyset, og dét giver en god synlighed.

Baglygtens to dioder giver også et fint lys, og begge lygter har god synlighed fra siden.

I toppen af forlygten sidder en fiks lille plastikskygge, som sørger for, at lyset ikke blænder dig, når den sidder på styret.

Med lygtesættet følger to USB-kabler, så du kan oplade begge lygter på samme tid, og det er nemt at montere kablerne.

Forlygten er testens største og ikke lige typen, du tager med i lommen. Baglygten er til gengæld en smart lille sag.

Montering sker nemt med lygternes indbyggede gummibånd.

Begge lygter lyser med både med fast lys og blink. Forlygten giver et kraftigt kegleformet lys, som er fint til bykørsel. Men lyset har ringe spredning og bliver derfor for spotagtigt til at lyse en mørk vej op.

Mixbike Pro-sættets forlygte ses fint fra siden. Men sættets baglygte er svær at se fra denne vinkel.

Der medfølger USB-kabler til opladning af begge lygter. Opladningen sker nemt og enkelt.

Konklusion: Flot og superpraktisk design. Kun til bykørsel, da lyset ikke er så kraftigt.

Konklusion: Fint lille lygtesæt. Let at montere og giver god synlighed. Uden væsentlige svagheder.

Konklusion: Kraftigt lys. Fin til byen. For lidt spredning til mørke veje. Baglygten er svær at se fra siden.

Funktion: Design: Pris:

Funktion: Design: Pris:

Funktion: Design: Pris:

Meget mere synlighed: Hvornår skal cykellygten tændes? Hvordan må den sidde?

Hvilke krav skal cykellygter leve op til? Se cyklistforbundet.dk/lygter

Hvad er lumen?

Træt af at stå ved cyklen og opdage, at dine lygter kun lyser svagt? Nye lygter

Lumen er den måleenhed, der bruges til at måle en lyskildes effektivitet. Ordet er hentet fra latin og betyder godt og kort lys.

lover et farvel til slunkne batterier – du kan genoplade deres batterier via computerens USB-port. Vi ser nærmere på fire populære sæt.

Suverænt dyrest!

NiteRider Lightning Bug USB Combo Vejl. Pris: Set til 679 kr.

Brændtid: Forlygte 3 timer, baglygte 20 timer Ladetid: Forlygte 2½ time, baglygte godt 2 timer Lysstyrke: 100 lumen forlygte, 25 lumen baglygte

Testens dyreste og kraftigste lygtesæt.

Sættet monteres uden brug af værktøj med de indbyggede gummiremme.

Både for- og baglygte har to lystyrker samt blink. I modsætning til de tre øvrige lygter har forlygten tilstrækkelig kraft og spredning på lyset til at lyse en mørk vej op. Det er godt, hvis man cykler udenfor byen. Men vær opmærksom på, at den kraftige lygte tærrer på batteriet.

Sættet har en fin, slank baglygte, som man nemt kan finde plads til. Til gengæld er baglygtens lysstyrke ikke værd at skrive hjem om.

Både for- og baglygte har en praktisk batteri-indikator, og der medfølger et USB-kabel til hver lygte. Opladningen sker uden vanskeligheder.

Konklusion: Forlygten kan som den eneste i testen oplyse en mørk vej. Til gengæld er batteritiden kort.

Funktion: Design: Pris:

Samlet konklusion Forlygterne Med en enkelt undtagelse er de fire lygtesæt mest velegnet til bykørsel på oplyste veje. Kun Niterider kan lyse en mørk vej op – de øvrige lygter lyser enten for svagt eller har for lidt spredning på lyset til det.

Det ligger hurtigt fast, at Niterider er den kraftigste lygte, og at Reelight EGO lyser svagest. Hvad angår de to lygter i midterfeltet, er Jet Set-forlygten ikke specielt kraftig – men den har en meget homogen lysspredning og dermed god synlighed. Omvendt med Mix Pro-forlygten, som lyser kraftigt, men savner spredning på lyset.

Alle forlygter ses fint fra siden.

Baglygterne Baglygterne performer stort set ens, hvad angår lysstyrken. Jet Set kommer bedst ud af testen med sine to dioder, og Niterider klarer sig dårligst. Set fra siden er Jet Set

også bedst. Her er det Mixbike Pro, der ligger i bunden.

Sådan fungerer opladningen I praksis er det bekvemt altid at kunne oplade sine lygter, fx mens man er på arbejde.

Alle lygterne oplades via små medfølgende kabler, som sættes i henholdsvis lygter og computerens USB-port. For Reelight EGO er det en smule besværligt, da man skal dreje og trække i lygten for at få adgang til stikket. For de øvrige lygter er det uproblematisk, da porten gemt bag en lille gummiklap.

Selve opladningen går i praksis hurtigt.

Der er indikation på alle lygter, som viser, hvornår de er fuldt opladede. Lygterne opnår deres fulde kapacitet efter et par opladninger.

Sådan giver vi point: Vi giver point i form af 1-5 cykler. fem point er bedst. 3 point er middel.

Anmelderen er denne gang cykelekspert Torben Laursen fra cykelportalen.dk

25

Rejse

Af malin Kristina westerlund (tekst og foto)

1

På cykel i Europas urtehave

bari

Puglia

Det flade terræn og solrige klima gør Italiens hæl til et dejligt sted at cykle året rundt.

Vi tog til det gæstfrie Puglia i februar og cyklede under blomstrende mandeltræer og langs fede fennikelmarker til befæstede gårde og hemmelige hulekirker.

S Allerede i februar blomstrer de første mandeltræer i Puglia.

26

art rosa lyser de spæde mandelblomster mod den knaldblå himmel. Op ad den røde jord vokser svulmende fennikel. En brise fra øst får bladene på de krogede oliventræer til at rasle og hjælper os fremad på lille vej mellem de stengærdeindhegnede marker og lunde.

Vi har vinterferie og tager forskud på foråret i Italiens hæl, Puglia. Her bliver der aldrig rigtig koldt, og vi har været ekstra heldige. 21 grader viser termometret på denne solskinsdag midt i februar.

Landskabet er os cyklister nådigt.

Det 15 km brede bælte, der 40 km syd for Puglias hovedstad Bari skiller Adriaterhavet fra Murgia-plateauet, er som et let bakket landskab derhjem-

me. Indimellem er terrænet næsten helt fladt. Så hæver grunden sig, og vi må frem i sadlen.

Længere inde i landet – op mod den frugtbare Itria Dal og den Unesco-fredede by Alberobello – må man helt op at stå i pedalerne.

De lokale forsikrer, at vi sagtens kan klare det. Men familiens teenager gør modstand, så vi bliver vælger ruten langs kysten. Øde veje i olivenlunde I dag er vi på en guidet cykeltur. Små 20 km skal vi cykle, og vi skal være afsted i fire timer. Udgangspunktet er den magiske, gamle fiskerby Monopoli, hvor vi har lejet os ind i et hus fra 1200-tallet. Vi cykler langs kysten ud

af byen, mod syd. Det første stykke er der cykelsti, herefter fortsætter vi på kørebanen ad en lille landevej. Firefem km ude af byen bliver vejen lidt bredere, men trafikken er stadig sparsom. På vej mod barokbyen Lecce drejer vi ind i en stribe af Puglias mange olivenlunde, hvor vi har vejene for os selv.

Disse øde veje er ikke med på noget kort. Men vores guide Antonella er stedkendt. Hun er 29 og har en universitetsgrad i kunst og turisme. I sommeren 2013 åbnede hun et lille turistkontor i Monopoli og tilbyder bl.a. guidede cykelture i området.

I juli og august cykler hun kun ud på aften- og tidlige morgenture. Her i februar begynder turene klokken 9.

2

3

Fly til Puglia Airberlin flyver mellem København og Puglias hovedstad Bari via Berlin. En returbillet fås fra 1.300-1.400 kroner.

4

Cyklen gratis med toget I Puglia kan togpassagerer gratis tage cyklen med. En fin mulighed på cykelferien.

Vær dog opmærksom på, at cykler kun er velkomne i regionaltog. Billetpriserne er i øvrigt overskuelige.

Cykeludlejning 1. Vandtemperaturen ud for Puglias kyst når aldrig under 13-14 grader. Ifølge de lokale fordi vandet her er forholdsvis lavt inde ved kysten. 2. Grøntsager udgør en vigtig ingrediens i det pugliesiske køkken, og de fleste er dyrket lokalt. 3. Som den første af Italiens regioner gav Puglia i 2009 plads til cykler på alle regionaltog. 4. Terrænnet i det 15 km lange bælte, der syd for Bari skiller Adriaterhavet fra Murgia-plateauet, er cykelvenligt og malerisk med de stengærde-omkransede grønne marker og det blå Adriathav i horisonten.

En lille vej fører os gennem lundene ind til en af de store, befæstede masseria-gårde, som man kun finder i Puglia. De er fra 1600- og 1700-tallet, hvor tyrkere og pirater gjorde tilværelsen usikker for de lokale bønder, som derfor byggede små gårdforter, hvor vindebroer holdt ubudne gæster ude. Gårdene ser spanske ud og minder om de hvidkalkede kirker, der kan dukke op ud af den støvede intethed i en mexicansk western.

– Spanierne var i Puglia på den tid, og de har helt klart præget arkitekturen, nikker Antonella.

Masseria Zaccaria Vi gør holdt inden for gårdens hvidkalkede mure. En solbrændt, gammel

mand i skjorte og brune fløjlsbukser hilser os velkommen. Det er gårdens ejer. Han er 80, ugift og har ingen børn. Men hans nevø bor på gården, som de driver sammen, og en dag vil nevøen overtage gården og drive den videre.

På den måde kan gården blive på familien Zaccarias hænder. Og den slags hører til sjældenhederne. For i dag er mange masseriaer solgt videre og bliver drevet som mere eller mindre luksuriøse pensionater, hoteller og Bed & Breakfasts.

– Det er også de færreste, der har passet så godt på gårdens juvel, som familien Zaccaria har gjort, siger Antonella og åbner den tunge dør til Masseria Zaccarias hovedhus.

Gårdens juvel De højloftede rum er oprindelig en kirke fra 1200-tallet oven på en kirke fra 400-tallet.

Dengang var der også var uro i det syditalienske. Det romerske imperium var faldet fra hinanden, og de kristne søgte tilflugt på landet.

I Puglia indrettede de fordrevne kristne sig i små samfund bygget ind i huler og klippesprækker i siderne på udtørrede flodsenge.

– Alle masseriaer er bygget oven på en hulekirke, siger Antonella og fører os ned ad en trappe ned til en klippehule under huset.

Og her i lyset fra trappen åbenbarer sig foran os gårdens juvel. Et tusind år gammelt kalkmaleri af den kors-

Velo Service, Bari: veloservice.org PugliaInBici, Rent a Bike, Monopoli: pugliainbici.com Rentalbikeitaly leverer og henter cykler i 16 byer i Puglia: rentalbikeitaly.com

Arrangerede ture Flere rejsearrangører og cykelentusiaster arrangerer cykelture i Puglia med og uden guide. Her er et lille udvalg: Backroads: kortlink.dk/f5n6 Apulia Bike Tours: kortlink.dk/f5n7 Girolibero: kortlink.dk/f5n9 27

Rejse

Puglia Grand Tour 650 km lang rute ned gennem Puglia fra Gargano-massivet i nord til barokbyen Lecce i syd.

Se ruten og forslag til dagsture på kortlink.dk/f5ms

6

Monopoli – Polignano a Mare

9

10

Monopoli er et godt udgangspunkt for dagsture.

En overskuelig tur i fladt terræn er de 10 km nordpå til Polignano a Mare, der ligger dramatisk på en klippe ud til Adriaterhavet.

I blæsevejr når skumsprøjt helt op i byens smalle gader.

Fortsætter man fra Polignano mod nord ad den lille kystvej, kommer man efter et par km til San Vito, et vidunderligt beliggende kloster.

Klosterets nabo er en restaurant, der ligger næsten ude i havet. Her serveres en skøn grøntsagssuppe med bønner.

MonopoliOstuni Smukt landskab og kønne byer er der langs den 77 km lange rute fra den pugliesiske perle Monopoli til en anden perle, Ostuni.

Alberobello, Locorotondo og Martina Franca ligger på vejen, og du kan også nå en af Italiens mest berømte grotter, Castellana Grotta.

Se ruten her: kortlink.dk/f5mx 28

11

5

fæstede Jesus med Jomfru Maria og Johannes Døberen på hver sin side.

Marias navn står med latinske bogstaver og Johannes’ med græske.

Kristne og græsk-ortodokse levede altså på den tid i fredelig sameksistens – usædvanligt i kristendommens 2000 år lange historie.

Puglias ældste olivenlund San Giovanni di Staveta ligger mellem oliventræer og artiskokmarker under en mindre, moderne gård på Stavetaegnen på den anden side af hovedvejen, hvor vi en stund må være på vagt for bilerne.

Her ser vi også en hulekirke med det samme motiv på kalken. Og med

samme fredelige sameksistens af græske og latinske bogstaver.

Eksperter vurderer, at kalkmaleriet her er 800 år gammelt. Det samme gælder for de ældste af de oliventræer, vi passerer, da vi cykler igennem Puglias ældste olivenlund, og når frem til det store Masseria Conchia, som er sidste stop.

I Masseria Conchia er der ikke rester af en hulekirke. Men vi ser hulerne, hvor de kristne slog sig ned i 400-tallet, og hvor gårdens arbejdere helt op i 1800-tallet blev indkvarteret.

Siesta og strand Og så går turen tilbage til Monopoli.

Dejligt trætte i benene og med solens

varme i kinderne ankommer vi til byen, hvor gaderne nu ligger øde hen.

For puglieserne helligholder siestaen, og det er så sikkert som amen i kirken, at først klokken fem begynder de lokale at røre på sig, åbne deres butikker og sælge deres artiskokker, fennikel, tomater, kål – og hvad der ellers er brug for til den lokale pasta, orechiette.

Der er med andre ord god tid til et hvil i solen på en af de 25 strande syd for Monopoli.

Og hvem ved, måske har vores teenager så fået mod på den tur til Alberobello?

8

På cykel langs Puglias østkyst

7

”Ciclovia Adriatica in Puglia. Road Book” giver kort og rutebeskrivelser til en 500 km lang cykelrute langs Puglias billedskønne Adriaterhavskyst.

Download guiden på kortlink.dk/fakp eller skriv til r.sforza@regione.puglia.it og få tilsendt en papirudgave.

Fra tårn til tårn på cykel 5. Vejen til Masseria Conchia går gennem Puglias ældste olivenlund. Her er nogle af træerne helt op imod 1.000 år, og det gør en forskel for olivenoliens kvalitet, som bliver bedre jo ældre træet er. 6. Antonella (t.h.) åbnede i sommeren 2013 det lille turistkontor, APULIA la finestra sul mare, i Monopoli. Hun tilbyder bl.a. guidede cykelture i landskabet omkring Monopoli. Til den daglige drift får hun hjælp af sin søster (t.v.). 7. Alle de befæstede gårde fra 1600-1700-tallet, der ligger spredt rundt i Puglias landskab er bygget oven på en hulekirke. Det er dog de færreste af kirkerne og deres kalkmalerier, der så velbevarede som kirken og maleriet under Masseria Zaccaria. 8. Monopoli er en af Puglias perler, eller som den gamle bedstemor i Bari siger: »E una degli nostri goielli« 9. Fuldmoden fennikel i februar. 10. I olivenlundene har man vejene for sig selv. 11. På sørøvernes tid var der hverken vinduer eller døre i de underste etager på masseriaerne. 12. Markerne blomster i fuldt flor i februar. 13. Gamle kirker og klostre ligger spredt som små juveler i landskabet.

13

12

Projektet Slowscape vil forbinde de over 100 tykmurede renæssance-tårne langs Puglias Adriaterhavskyst med cykelstier – og indrette en del af tårnene til overnatning for cykelturister. Efter planen åbner første etape i sommeren 2015. Den løber forbi ti tårne i den sydlige Gallipoli-provins.

Se fin italiensk film om ideen: kortlink.dk/f5nf

Hulekirker og befæstede gårde APULIA – La finestra sul mare arrangerer guidede cykelture til de karakteristiske masseriagårde og hulekirkerne under dem.

Besøg bureauet i Via Porto nr. 8 i Monopoli eller skriv til apuliamonopoli@gmail.com

29

CYKLISTER undersøger

Cykler med toget:

Hvorfor skal det Vi praler gerne med, at vi er verdens bedste cykelland. Men der er god plads til forbedringer.

CYKLISTER undersøger i dette nummer, hvor svært det er at få et par cykler med toget over Storebælt.

Af Lotte Malene Ruby (tekst)

Det gør Cyklistforbundet ammen med en S række turistorganisationer har vi dannet foreningen Dansk Cykelturisme, så vi står stærkere i arbejdet for bl.a. nem cykelmedtagning i tog.

Vi er i løbende dialog med transportselskaberne.

Vi lobbyer politisk for bedre samspil mellem cykler og tog.

Vi arbejder internationalt gennem det europæiske cyklistforbund, ECF.

30

L

ad os lege, at vi er en familie på fire: Mette, Lars og børnene Tobias og Rosa på 12 og 14 år. De bor i København, men holder meget af at besøge mormor og morfar i Østjylland, hvor de holder jul hvert år.

Hele familien er friske cyklister, som gerne vil ud at røre sig, når juleanden er fortæret. Så Mette og Lars beslutter, at denne jul tager de familiens cykler med i toget til Jylland. De har tidligere haft cyklerne med i S-toget på kortere udflugter – og det har altid fungeret fint. Så de går til sagen med frisk mod og får også hurtigt solgt den videre til Mettes søster og hendes mand. Det bliver hyggeligt at rejse – og cykle sammen.

Mette er familiens logistiker, og hun kan lide at være i god tid, så i oktober sætter hun sig ved computeren for at bestille billetter til hele flokken på syv og deres cykler. Hun bliver glad over at se, at hun kan krydse af, at de skal have cykler med, og hun finder hurtigt en afgang,

som passer perfekt ind i juleplanerne – så det er altså muligt, tænker hun glad.

Problemerne melder sig Men da hun skal til at betale, kommer hun alligevel i tvivl. Der er nemlig ikke mulighed for at bestille hverken billetter eller pladsbilletter til cyklerne. Hun kan faktisk ikke se, om det overhovedet er nødvendigt.

Det er jo gratis at få en cykel med i S-toget, tænker Mette. Men hun er ikke nogen chancerytter, så hun klikker på et linket ”Mest stillede spørgsmål”. Der er mange gode informationer om bl.a. hundebilletter og ungdomskort, men ingenting om cykler. Så nu prøver hun at ringe til DSB – men efter 25 minutter i telefonkøen, bliver hun smidt af, og nu skal hun i gang med at lave mad.

Lidt senere kommer Lars hjem. Han skal alligevel ud at gå med hunden, så han smutter ned forbi den lokale

Sådan gør vi: ”CYKLISTER undersøger” er en ny serie artikler, hvor vi går cyklisters vilkår efter i sømmene. Historien er baseret på et reelt bestillingsforløb foretaget af redaktionen.

være så svært?

DSB svarer på kritikken Chef for salg og marketing i DSB, Christian Linnelyst, udtaler til CYKLISTER:

station for at se, om der er mere information at finde der.

Der er ganske vist ikke noget billetsalg på den nærmeste Stogsstation, men der er en billetautomat. Lars konstaterer, at han godt kan trække en cykelbillet fra København til Århus, men pladsbilletter kan han ikke få.

Knap så sød ventetid Lars mener ikke, det er nødvendigt med pladsbilletter til cyklerne, men Mette husker, hvor kaotiske juletogturene ofte har været med børn, bagage og masser af medpassagerer. Så dagen efter griber Mette igen telefonen.

Den automatiske telefonsvarer anbefaler hende at købe billetter på internettet, hvor de kan købes ”uden ventetid”.

Det bliver hun en smule træt af at høre, for det har hun jo prøvet. Til gengæld får hun tilbud om at blive ringet op i løbet af 44 minutter frem for at blive hængende i røret. Og det takker hun ja til.

I telefonen forklarer en yderst venlig dame, at de skal bruge både cykelbilletter og cykelpladsbilletter i IC3-toget til Jylland, hvis de vil være sikre på at få cyklerne med.

Dem kan de bestille hos hende over telefonen sammen med de almindelige togbilletter – hvis de altså ikke vælger de billige Orange-billetter, som kun kan købes på nettet.

Søsteren må blive hjemme Og så er der lige et sidste problem. Der er kun plads til seks cykler i toget – med mindre DSB kører med IC4-tog på den ønskede afgang, hvilket de dog nok ikke gør. Så Mettes søster og svoger kan ikke komme med.

Men Mette får da bestilt sine billetter, som skal hentes i billetautomaten eller billetsalget på den lokale S-togsstation. Det klarer Lars på cyklen. Mettes søster bestiller selv billetter til en anden afgang. Og ja, det lykkedes. Men det var ikke nogen sjov leg. Hvorfor skal det være så svært?

”Jeg kan godt forstå, at I stiller det spørgsmål. Det kan være ret knudret at få cykler med i fjerntogene.

Vi kører med otte forskellige togtyper – og nogle har bedre plads til cykler end andre.

Så det er ikke helt let at lave et enkelt pladsbestillingssystem til cykler.

Men vi er opmærksomme på problemet, og vi håber at kunne tage et enklere system i brug til næste år.

Jeg vil også se på, om vi kan forbedre informationen på vores hjemmeside.

Helt enkelt og ensartet kan systemet desværre først blive om ti år, når vi har udskiftet vores nuværende materiel med nye togsæt.

Vi står overfor at investere 22 mia. kr. i det, vi kalder Fremtidens Tog. Og i den proces vægter vi bl.a. cyklerne højt. Fordi vi ved, at det betyder meget for danskerne og cykelturismen”.

31

Landsmøde

Et endnu skarpere cyklistforbund Af Christina Britz Nicolaisen (tekst)

Et nyt og slankere arbejdsprogram og cyklisters adfærd i trafikken – det var nogle af de emner, der blev debatteret, da Cyklistforbundet holdt landsmøde i oktober.

D Peter Elmingprisen 2014 Årets Peter Elming-pris blev overrakt til Ole Kassow for hans imponerende arbejde med Cykling uden alder. Rickshawprojektet begyndte som en spontan ide med at få plejehjemsbeboere ud at cykle, og Ole Kassows fantastiske initiativ har på kort tid spredt sig til plejehjem i hele landet.

Fx har Cyklistforbundets Vestegnen-afdeling netop fået penge af VELUX FONDEN til at indkøbe to elektriske rickshaws til cykelture med gangbesværede ældre.

Peter Elmings Initiativpris gives til personer eller myndigheder, der har ydet et særligt fremragende arbejde for cyklismen.

Prisen er indstiftet til minde om Cyklistforbundets tidligere formand, Peter Elming, der på tragisk vis omkom ved en trafikulykke. Med prisen følger 10.000 kr. cyklingudenalder.dk

32

er var rift om pladserne på årets landsmøde, der blev afholdt i Middelfart den sidste weekend i oktober. 150 delegerede og menige medlemmer valfartede til det største landsmøde i nyere tid for at gøre status over året, der gik - og lægge planer for fremtiden. Og efter et begivenhedsrigt år med ny landsformand, nye kræfter i hovedbestyrelsen, direktørskifte og en helt ny ledelse i sekretariatet var fornyelse og nytænkning naturligt nok også et af de temaer, der prægede landsmødet.

Arbejdsprogram på slankekur Et af de nye tiltag var lanceringen af Cyklistforbundets arbejdsprogram i en slankere form. Fra at have været en meget lang liste med et virvar af underpunkter blev indholdet kogt ned til seks sidestillede indsatsområder.

Fokus ligger på cyklende børn, sikkerhed på cykel, cyklistadfærd, international cyklisme, cykler i topkvalitet og naturligvis hverdagscyklisme.

– Vi har i Hovedbestyrelsen talt meget om at bruge vores kræfter og ressourcer på den bedste måde for Cyklistforbundet og har forsøgt at tænke nyt. Forslaget til arbejdsprogrammet har en anden og mere overskuelig udformning, end det plejer, og jeg håber, I har forståelse for vores nytænkning, sagde landsformand Jette Gotsche på landsmødet.

Cyklistforbundets direktør Klaus Bondam bakkede op og forklarede, hvordan det nye og mere overskuelige arbejdsprogram i praksis kommer til at fungere som et pejlemærke for hele forbundets arbejde.

– Alle vores udmeldinger, samtlige kampagner og projekter og vores arbejde ude i lokalafdelingerne bør tage udgangspunkt i disse centrale indsatsområder. Det giver os mulighed for at skabe en fælles strategisk retning i vores arbejde, som letter samarbejdet og samtidig skærper vores profil i offentligheden, påpegede direktøren.

Cyklistforbundet mener ...

Med det nye arbejdsprogram bliver det helt klart og tydeligt for nuværende og kommende medlemmer, hvad Cyklistforbundet arbejder for, og hvor man kan være med til at rykke noget. Det fortalte Klaus Bondam, der samtidig løftede sløret for et helt nyt initiativ – de såkaldte holdningspapirer: – Det er tanken, at indsatsområderne i det kommende år skal understøttes af korte notater kaldet »Cyklistforbundet mener …«. De opridser helt kort og klart Cyklistforbundets viden og holdninger på en række centrale områder.

– På den måde kan vores medlemmer, pressen og den øvrige offentlighed hurtigt danne sig et overblik over, hvad vi står for, forklarede direktøren og tilføjede, at der i løbet af forsommeren arrangeres en række medlemsmøder rundt om i landet, hvor holdningspapirerne finpudses.

Venlighed varer længst Det nye arbejdsprogram afspejler langt hen ad vejen det konkrete arbejde, der allerede finder sted i Cyklistforbundet. Dog bliver der nu skruet helt op for punktet om cyklistadfærd, som tidligere havde en mere perifer placering i programmet.

– Diskussionen om cyklistadfærd kommer op at vende med jævne mellemrum, og vi bliver som cyklistforbund nødt til at forholde os til problemet. Ikke mindst fordi mange af de positive elementer ved cykling drukner i debatten, sagde landsformanden: – Heldigvis har vi nu fået delvis finansiering til et adfærdsprojekt fra Cykelpuljen. I projektet skal vi samle data om hvilke trafikforseelser, der begås, og hvem, der begår dem.

Derefter sætter vi ind med en informationskampagne. Det er godt, at der sker noget. For vi risikerer, at vi taber de cyklister, som føler sig utrygge i trafikken, hvis vi ikke sætter ind her.

Vil du vide mere: Landsmødet er åbent for alle medlemmer. Er du nysgerrig efter at vide, hvad der sker på et landsmøde, kan du læse mere på cyklistforbundet.dk/lm14

Det arbejder vi for i 2015

Foto: Mikkel Østergaard

Det nye arbejdsprogram har seks ligestillede punkter. Her er et uddrag. Se det fulde program på cyklistforbundet.dk/ arbejdsprogram2015

Oplevelser: »I Danmark er der nem adgang til natur og kultur, som let opleves på cykel.«

Året, der gik

Danmark fik en ny national cykelstrategi.

Varde blev Årets Cykelkommune. Den femårige statslige cykelpulje udløb. Og en undersøgelse viste, at cyklismen er trængt på landet, mens den har det endog meget godt i København. Sådan var cykelåret, der gik. Blandt andet.

FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD

Hovedbestyrelsens beretning 2014 Af Jette Gotsche, landsformand i Cyklistforbundet

Beretningen dækker perioden fra oktober 2013 til september 2014. Indholdet beskriver nogle af de vigtigste indsatser i forhold til Cyklistforbundets arbejdsprogram og mål for 2014.

10

Landsmøde 2014

• Cyklende børn. En tidlig cyklist er en varig cyklist.

Vi vil fortsat have fokus på at gøre børn til gode, trygge og sikre cyklister.

• Sikker på cykel. Trafiksikkerhed er afgørende for børn og voksnes lyst til at cykle. Og cyklen skal kunne parkeres sikkert.

Vi vil arbejde for et konstant fokus på sikkerhed i alle afskygninger.

• Vis hensyn. Debat om trafikkultur og cykeladfærd vækker mange følelser. Det er centralt, at debatten sker på et oplyst grundlag. Vi vil styrke arbejdet med viden om cyklistadfærd.

• Cykl ud i verden. Internationalt er der stor interesse for dansk cykelkultur, og i Danmark er der nem adgang til natur og kultur, som let opleves på cykel. Vi vil styrke vores arbejde med at synliggøre cyklismens muligheder både indadtil og udadtil.

• Cykel i topkvalitet. Vi vil fortsat sprede viden om effekten af kvalitet og vedligeholdelse af både infrastruktur og af den enkelte cykel.

• Hverdagscyklisme. Vi vil have fokus på en fortsat udvikling af cykellandet Danmark, herunder Supercykelstier og kombinationsrejser, der øger fremkommeligheden for mange hverdagscyklister.

Ved Landsmødet i 2013 offentliggjorde Cyklistforbundets tidligere direktør Jens Loft Rasmussen sin beslutning om at gå på pension i begyndelsen af 2014. Hovedbestyrelsen har derfor været igennem en rekrutteringsproces for at finde en ny direktør. Der blev nedsat et ansættelsesudvalg bestående af to personer fra hovedbestyrelsen og to fra sekretariatet. Efter ansøgningsfristen udløb, havde vi modtaget 94 ansøgninger fra seriøse og relevante ansøgere. Efter to samtalerunder endte et enigt ansættelsesudvalg med at tilbyde Klaus Bondam stillingen, og som bekendt tiltrådte han som ny direktør den 1. februar 2014.

Cyklistforbundet har i det forløbne år fortsat det utrættelige arbejde med at forbedre forholdene for alle cyklister i Danmark. I starten af juli offentliggjorde transportminister Magnus Heunicke den længe ventede Nationale Cykelstrategi. Strategien opererer med tre søjler: 1) Hverdagscykling, 2) Aktiv ferie og fritid og 3) Nye og sikre cyklister. Mere konkret er der bl.a. fokus på kombinationsrejser, cykelparkering, cykeltyverier og sikre skoleveje. De valgte fokusområder er i helt tråd med Cyklistforbundets, og vi håber selvfølgelig på, at tankerne i denne strategi bliver realiseret rundt om i landet. Det vil være en stor hjælp til at få Danmark tilbage på sporet som cykelland. Cyklistforbundet har undervejs i arbejdet med cykelstrategien været i tæt dialog med Transportministeriet.

Politik og lobbyarbejde Desværre er der ikke knyttet nævneværdig økonomi til cykelstrategien.

Til gengæld har et flertal i Folketinget i løbet af sommeren indgået en aftale, der giver 180 mio. kroner til cykelstier, herunder supercykelstier og cykelparkering i kommunerne. Tilskuddet er betinget af medfinansiering fra kommunerne. I 2014 blev den sidste del af Cykelpuljen udloddet med 175,1 mio. kr. til tilskudsprojekter og statsvejsprojekter i hele landet.

Trods lobbyarbejde fra Cyklistforbundet ser det ikke ud til, at Cykelpuljen fortsætter i sin nuværende flerårige form, hvilket kan gøre det sværere for kommunerne at langtidsplanlægge. Men Cyklistforbundet fortsætter naturligvis bestræbelserne for løbende at få afsat midler til arbejdet. Indtil videre er der afsat 50 mio. kr. i statsmidler til Cykelpuljen i 2015. Årets Cykelkommune På trods af, at ”alle danskere cykler”, så viste en undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet tidligere på året, at cykellandet Danmark er ved at knække over i to. Mens cyklismen er i vækst i de store byer, falder cykelandelen i landområderne og i de mindre byer. Det er selvsagt en udvikling, som Cyklistforbundet ønsker at vende. Cyklistforbundet udnævner hvert år Årets Cykelkommune i forbindelse med Den Nationale

Cykelkonference. Cyklistforbundet nominerer fem kommuner, som alle skal have ydet en speciel indsats på cykelområdet for at blive nomineret.

Prisen som Årets Cykelkommune er eftertragtet i kommunerne, og mange kommunale embedsmænd har lettere ved at opnå lydhørhed med cykelprojekter hos politikerne i det år, hvor kommunen kan bryste sig af titlen som Årets Cykelkommune. I maj gik titlen til Varde, fordi kommunen har holdt fast i den høje cykelandel takket være stor indsats for både hverdagscyklisme og rekreativ cykling.

Nye projekter Cyklistforbundet har i år fået cykelpuljepenge til to projekter. Det første handler om ældrecykling, hvor Cyklistforbundet sammen med Ældre Sagen vil kortlægge de forhold, der gør sig gældende for, at ældre fortsat kan cykle sikkert og trygt – bl.a. på elcykler, som har vundet indpas i denne aldersgruppe. I denne forbindelse vil der blive gennemført en kursusrække for Ældre Sagens medlemmer over hele landet.

Et andet projekt skal kortlægge og udarbejde en kampagne om cyklisters adfærd. Der findes stort set ingen data, som beskriver cyklisters adfærd, og disse data er nødvendige dels for at finde ud af, om cyklister generelt er så lovløse, egoistiske m.m., som vi jævnligt beskyldes for, dels

Landsmøde 2014

11

Du kan læse vores årsberetning i årets landsmødehæfte.

Det kan hentes på cyklistforbundet.dk/lm14 33

Medlemstilbud

Foto: mikkel østergaard

Længe åbent til 23. de cember Man-fre : 8.30-18.00 Lør: 11-15

Butikken holder lukket mellem jul og nytår.

Webbutikken er altid åben: shop.dcf.dk

Adresse: Rømersgade 5 1362 København K

spørgsmål?

Butik: 33 32 31 21 Værksted: 60 12 28 31

skriv til butik@cyklistforbundet.dk

Hvad du ønsker, skal du få

I Cyklistbutikken 1905 tør vi godt kalde os eksperter, for tilsammen har vi 30 års erfaring med udstyr til cyklister. Vi har fyldt butikken med lækre sager, der er lige til at lægge under træet – og frem til jul har vi længe åbent, så vi kan nå at opfylde alle ønsker.

Til feinschmeckerne:

4162/4163. Vulpine Original Rain Jacket Superlækker regnjakke med mange fine detaljer. Fås både i herre- og damemodel.

4193. Pedal Ed Uld Strik Kraftig striktrøje i uld med lommer på ryg og bryst og lynlås ved halsen.

4170. Quoc Pham cykelsko Cykelsko, som ligner hverdagssko – men kan bruges til klikpedaler.

normalpris: 2.299,- Medlemspris: 1.999,-

normalpris: 1.449,- Medlemspris: 1.299,-

normalpris: 2.099,- Medlemspris: 1.999,-

34

Besøg butikken: Se mange flere varer og tilbud i vores butik eller i webbutikken.

Shop.dcf.dk

Til frossenpindene:

4187/4188. Lange underbukser fra Woolpower M/K Merino uldunderbukser i både herre- og damemodel.

4140. Madison Merino jersey M/K Langærmet undertrøje i ultra blød merinould med lynlås i halsen.

4142. Vulpine Merino strømper M/K Kraftige merinostrømper i tre farver.

normalpris: 575,-

normalpris: 499,- Medlemspris: 449,-

normalpris: 299,- Medlemspris: 269,.

4026/4062. Madison Stellar regnjakke M/K Rigtig lækker regnjakke til pengene. Højt søjletryk og god åndbarhed.

4182. Happy Rainy Days regnslag.

Regnslag i lækker kvalitet og i friske farver.

3487. Hestra Bike C-Zone handske Vandtæt cykelhandske med gel i håndfladen og et solidt greb.

normalpris: 849,- Medlemspris: 759,-

normalpris: 749,- Medlemspris: 675,-

normalpris: 449,- Medlemspris: 399,-

4055/4087. Copenhagen Road ophæng Danskdesignet cykelophæng i eg eller valnød.

4203/4204/4228. Ophæng fra Woodloops Forskellige cykelophæng i træ. Fx med to horn, der holder cyklen. Håndlavet i Spanien.

4152. Brinkholms økologiske cykeløl Yderst velsmagende Pale Ale. Bygmalt fra Stevns. Brygget på Gavnø.

normalpris fra: 999,- Medlemspris fra: 949,-

pris fra: 899,-

normalpris: 40,- Medlemspris: 35 ,-

Medlemspris: 520,-

Til de praktiske:

Til hjemmet:

35

Medlem

Giv et medlemskab som gave Støt Cyklistforbundet – og glæd din mor, bror eller bedste ven med et medlemskab. Julen varer kun til påske, men din gave varer et helt år.

Bestil på cyklistforbundet.dk/gave

og N e mt : t i t hu r g

36

Bestil på hjemmesiden. Vi sender gaven med posten inden for en uge. Du får en velkomstkuvert til det nye medlem – lige klar til at pakke ind. Og et girokort, så du kan betale for gaven. 1 års medlemskab koster 340 kr.

(195 kr. for unge og ældre). Medlemskabet er personligt. Når året er omme, vælger det nye medlem selv, om det skal fornyes.

Meld dig ind Mød et medlem

Cyklistforbundet har forskellige medlemstyper – vælg den, der passer dig: Almindeligt medlemskab – for dig (og ingen andre) Kun 30 kr. om måneden*.

Eller meld dig ind for et helt år og spar en rund 20’er (pris 340 kr.).

Husstandsmedlemskab – meld hele huset ind og spar penge 45 kr. om måneden* – uanset hvor mange I bor under samme tag.

Eller spar yderligere 55 kr. ved at melde jer ind for et år (pris 485 kr.).

Ja tak, meld mig ind!

Bliv medlem på cyklistforbundet. dk/medlem.

– eller scan koden og meld dig ind via mobilen:

Mit livs vigtigste cykel … … er en italiensk Colnagoracer fra 2000, som jeg købte i 2013. Men mindst lige så vigtig er min hverdagscykel, en østrigsk Tornado fra 1984.

Junior-/seniormedlemskab** – rabat til unge og ældre Sølle 20 kr. om måneden* – eller 195 kr. for et helt år.

Du er junior, når du er under 26, og senior, når du er over 65.

Lige nu cykler jeg på … … hverdagscyklen. Raceren bruges kun til de længere ture og kun i godt vejr.

**Månedsmedlemskab kræver, at du tilmelder dig PBS, når du har meldt dig ind. Se cyklistforbundet.dk/pbs **Junior-/seniormedlemskabet fås også som husstandsmedlemskab. Hør mere hos sekretariatet.

Det får du som medlem: Magasinet CYKLISTER fire gange om året

Rabat på ferieboliger i 26 lande hos NOVASOL dansommer

Rabat på cykler og udstyr i Cyklistforbundets butik

Billig delebil – rabat på indmeldelse + 1. måned gratis hos Letsgo

Juridisk rådgivning, hvis du kommer til skade på cykel

Elcykler til særpris hos specialisten Smartmove.dk

Navn: Erik Dyreborg Livoni Alder: 69 år Baggrund: Arbejdede med shipping og logistik – nu cykelinteresseret pensionist.

By: Ishøj Medlem siden: 2014

Rabat på stort set alt hos Friluftsland og Friluftslageret

Se alle fordele og læs, hvordan du får rabat på cyklistforbundet.dk/fordele

Det bedste ved at cykle er … … god motion, frisk luft og så alle de detaljer man ser og oplever undervejs. Cykling har god indvirkning på humøret, jeg bliver glad og får ny energi. Og så kører cykler jo ikke af sig selv – de skal passes og plejes, så de er klar, når vi cyklister skal bruge dem. Det giver mig mange gode timer i skuret, hvor jeg servicerer mine egne og andres cykler. Jeg har også en samling af klassiske cykler, som jeg for tiden sælger ud af på grund af pladsmangel og nye projekter.

Jeg er medlem af Cyklistforbundet, fordi … … det er vigtigt at støtte forbundet, så vi cyklister står samlet og stærkt i indsatsen for at fremme cyklismen. Det er tankevækkende, at medlemstallet »kun« er 17.000. Det tal burde være langt højere, taget i betragtning hvor mange cykler, der er i Danmark. Kontingentet har alle da råd til.

En cykeloplevelse jeg husker, er … … min tur til Bornholm her i sommer. Jeg tog af sted med en ven, jeg ikke havde set i 51 år. Vi kommer begge fra Nexø og boede i Snogebæk i tre dage. Vi er ikke supercyklister, men fik da cyklet to gode ture på 47 km og 83 km. Sammenlagt kom vi øen rundt, godt og vel – og i solskin! Dejlige ture og gode minder.

I hvert nummer af CYKLISTER kan du møde et af Cyklistforbundets ca. 17.000 meget forskellige medlemmer.

37

I cyklistens tjeneste PRAL

Sagt

!!!

Foto: Lars Andreassen

Det er så sundt i sig selv at cykle, at selvom risikoen er højere ude i trafikken, så er det samlet set for den gennemsnitlige cyklist en rigtig god transportform.

Lotte Ruby, kommunikationschef i Cyklistforbundet, om cyklister i ulykkesstatistikkerne, i Berlingske 27. august.

Jeg er fuld af taknemmelighed og ydmyghed over at modtage denne pris, som helt sikkert vil medvirke til at bringe projektet endnu længere ud.

Pengene skal naturligvis bruges til at skaffe endnu mere vind i håret på vores ældre medborgere rundt i landet.

Ole Kassow – initiativtager til Cykling uden alder – Da han modtog Peter Elming-prisen 2014 på årets landsmøde.

Cyklen er så enkel og billig, at den ofte bliver bagatelliseret. Men det er jo en kæmpe fejl, når man tænker på de enorme gevinster, den tilfører vores samfund.

Jette Gotsche, Landsformand i Cyklistforbundet, om lukningen af det sidste nattog med cykelmedtagning. cyklistfor-

At parkere eller ikke at parkere Af Christina Britz Nicolaisen (Tekst)

Helsingør Station er et centralt knudepunkt for nordsjællandske pendlere. Men indtil sidste år var byens borgere henvist til at efterlade deres cykler i overfyldte og rodede cykelstativer: – Cykelparkeringen ved stationen har i årevis været en torn i øjet på os. Der blev aldrig ryddet op i de herreløse cykler, der lå og flød over det hele. Og fordi der ikke var plads nok, var der mange, der stillede deres cykler foran stationen og uden for stativerne, hvor de stod i vejen for fodgængerne, fortæller Lars Andreassen, der er formand for Cyklistforbundet i Helsingør.

Gennem mere end 15 år havde afdelingen påpeget problemet og krævet en løsning hos både

kommunen og DSB. I 2010 bar anstrengelserne omsider frugt, da parkeringsforholdene blev en del af kommunens nye Cyklistplan.

Inspiration fra Holland Inspirationen til den nye cykelparkering kom fra Groningen, forklarer Lars Andreassen: – Jeg var på ferie i Holland, og ved stationen i Groningen så jeg et flot og velorganiseret cykelparkeringsanlæg med cykler i to etager. Der var god plads og stativerne var nemme at betjene.

Jeg tænkte, at det måtte vi også kunne lave i Helsingør. Så jeg præsenterede ideen for kommunen, og det lykkedes faktisk at få etableret præcis den samme

type cykelparkering, som de har i Groningen.

De nye stativer stod klar i oktober 2013 og har kapacitet til dobbelt så mange cykler som før. Det er slut med kaos og rod, og området foran stationen bliver ikke længere blokeret af henslængte cykler. Helsingørafdelingen roser kommunens indsats: – Men vi undrer os over, at DSB aldrig kom på banen. De opmuntrer jo pendlerne til kombinationstransport, men har intet gjort. Og det gælder jo ikke kun Helsingør. Der er parkeringsproblemer ved mange stationer, og med bedre faciliteter, ville det blive mere attraktivt at tage toget til arbejde.

bundet.dk 7. november.

+

Vil du vide mere? På Cyklistforbundets hjemmeside er der info om kontingent, medlemsfordele og masser af viden, deR kan være rar at have som cyklist. cyklistforbundet.dk

38

du må ogSå mEnE nogET: lOG iND OG skRiV DiN MENiNG På: CYKLISTFoRbundET.dK

Leder:

Større resultater kræver flere medlemmer På mange måder blæser vinden den rigtige vej for Cyklistforbundet. vi har med held vundet gehør for budskabet om cyklen som løsning på udfordringer som trængsel, miljø og livsstilssygdomme. og gennem frugtbare samarbejder med mange andre organisationer, bliver vi stadigt stærkere i forhold til beslutningstagerne og i den offentlige debat.

Men ser vi på vores økonomiske fundament, er der modvind. Selvom Cyklistforbundet er med til at løse væsentlige samfundsproblemer, er vi ikke på finansloven. Derfor arbejder vi hele tiden hårdt for at skaffe penge – både til den helt basale foreningsdrift og vores mange aktiviteter. Flest midler kommer fra fonde og andre private sponsorer, mens medlemmerne og butikken bidrager med en mindre, men utroligt vigtig andel: Det nemlig penge, som vi selv kan bestemme over.

I de seneste år har Cyklistforbundet også fået penge til flere vigtige projekter fra den statslige Cykelpulje.

Det samme har en lang række kommuner, som har kun-

Husker du … 1968? cHRistiNa bRitZ NicOlaisEN (tEkst) En cykelsensation har ramt Danmark, kunne man læse i cyklistER i juni 1968. Efter at have trillet rundt på tunge cykler med ingen eller max tre indvendige gear fik danske hverdagscyklister endelig adgang til sidste nye skrig inden for cykelopfindelser: den sensationelle engelske cykel med fem indvendige gear. »til trods for, at der i mange år i udlandet har eksisteret et navgear med 4 gear, har man herhjemme kun kunnet få cykler med 3 gear i navet … Nu er cyklen med 5 gear i navet kommet hertil«, skrev bladets redaktør børge boie begejstret. cyklistforbundet havde endnu ikke haft lejlighed til at studere cyklen nærmere. Men redaktøren forestillede sig »en aldeles pragtfuld cykel til et stærkt bakket terræn.« Og det var på tide, konstaterede han: »… vi må hilse denne hårdt tiltrængte forbedring velkommen. (…) lige siden istiden har bakkerne ligget der som en udfordring til cykelfabrikanterne, men først nu begynder det at lysne«.

I øvrigt mener vi … … at Aarhus Kommune har fat i den lange ende, når de med venlige skilte på cykelstierne guider cyklister til at sætte farten efter forholdene: AF JETTE GoTSCHE, LANDSFoRMAND

net gennemføre cykelprojekter, som de ellers umuligt kunne finansiere alene. Desværre udløb den femårige pulje i år, og trods ihærdigt lobbyarbejde er det kun lykkedes at få afsat penge til ét års forlængelse. Sådan bliver det formentligt ved de kommende fire år, indtil politikerne skal lave det næste store trafikforlig, og der igen er større beløb på forhandlingsbordet.

I praksis betyder det, at vi skal arbejde ekstra hårdt og tænke endnu mere kreativt, hvis den positive udvikling på cykelområdet ikke skal gå i stå.

Men er der ikke noget, vi selv kan gøre for at forbedre økonomien?

Jo, vi kan alle hjælpe med at skaffe flere medlemmer til Cyklistforbundet. Det styrker både vores stemme og vores økonomiske fundament.

Julen nærmer sig, så hvad med at give et medlemskab i julegave til en, som cykler, men som ikke er cyklet ind i Cyklistforbundet endnu?

Fejl i pral: I sidste nummer pralede vi om to cykelstier, som blev til efter ihærdigt arbejde fra Cyklistforbundets lokalafdelinger. Historien var god og sand – men geografien var sløj, for vi kom til at bytte om på stierne. I den korrekte version ligger Himmerlandsstien ved viborg og Tipvognsstien ved Lemvig.

I næste nummer får du bl.a. tips & tricks til cykelferien! vi guider til gode dage på to hjul.

Næste nummer af CYKLIS TER får du i april

CYKLISTFoRbundETS HovEdbESTYRELSE: JEttE GOtscHE, laNDsFORMaND (FRb), MikE HEDluND-wHitE, NæstFORMaND (aalbORG), JENs kVORNiNG, kassERER (kbH), HENRik ERiksEN (kHb), bJaRNE aRilDsEN (GulDbORGsuND), aNDREw kJæRulFF-MaDDOck (syGklistER), JENs PEtER HaNsEN (RaNDERs) OG claus bONNEViE (GRibskOV). SuppLEanTER: biRGittE RøNNiNG (HOlstEbRO) OG RuDi tObiscH (albERtsluND).

39 35

id nr.: 42163

Glæden varer længe Giv et års medlemskab i gave.

Eller besøg Cyklistbutikken 1905, hvor vi håndplukker cykler og udstyr, der er skabt til at holde. Så varer julen ikke kun til påske!

Se mere side 34-36

Læ åBE NGE BUt Nt I IKKE til 2 N! 3. DE M c aN-F EMb RE: ER løR: 8.30-18.0 0 11-15