Cyklister - Vi cykler til arbejde by Cyklistforbundet

TRAMP DIG SUND

BLIV I SADLEN

CYKELLAND NR. 1

SLUT MED AT PUNKTERE!

Mindre stress. Mere energi. Lavere blodtryk. Og bedre hukommelse. Sådan virker cykling på din krop.

Sådan holder du fast i cykelglæden året rundt. Tre træningseksperter giver deres bedste tip.

En tysk skovridder opfandt cyklen – nu er den mere dansk end rødgrød og kongehus. Til sammen.

Ingen gider lappe, svede og komme for sent. Så vi løser problemet en gang for alle. Nul huller!

SIDE 8

SIDE 10

SIDE 22

SIDE 19 2.-31. maj 2011 · 14. årgang

Egons far:

»Jeg er selv en cykelmyg« Flemming Quist Møller har ikke brugt sit kørekort siden 1960’erne. Hans højtelskede cykel fragter ham ind til jobbet – og ud at spotte fugle.

SIDE 14

Indhold side 14

Dig & cykler Nyt og godt Ting, du gerne vil vide som cyklist ��6 Tramp dig sund Se, hvad der sker i kroppen, når du cykler ��8 Hold motivationen kørende Tre træningseksperter giver dig gode råd ��10 Hvad vil du helst vinde? Rejser, cykler og lækkert grej ��12 Aldrig mere punktering Med dækindlæg får du nul huller! ��19 Work work work Cykelgrej til kontorfolket ��20 Vi cikler til arbejde Du er en del af en lang og stolt cykeltradition ��22

side 8

Mig & cykler Pelle Hvenegaard Om at køre på en cykel til den dør ��7 Camilla Bendix Om byen og lyset og månen og cyklen ��11 Flemming Quist Møller Om et helt liv på cykel ��14 Cykelmyggen Egon Om en hård spurt, der slår alt andet ��17 Simon Talbot Om at cykle og spise slik ved en sø ��19 Amanda Moltke Leth Om at ryge ned på stangen og slå sig lige dér ��34

Os bag kampagnen DSB ��28 Cyklistforbundet ��30 Dansk Firmaidrætsforbund ��32

side 32 2

side 20

Har du spørgsmål til »Vi cykler til arbejde«? Tjek www.facebook.dk/vicyklertilarbejde

Over alt andet

Vi cykler til arbejde

elsker jeg en

Årgang 14

hård spurt!

Magasinet CYKLISTER CYKLISTER er Cyklistforbundets medlemsblad. Særudgaven om »Vi cykler til arbejde« udgives af Cyklistforbundet og Dansk Firmaidrætsforbund. Sammen står vi bag kampagnen. Magasinet udkommer til alle deltagere i »Vi cykler til arbejde« og medlemmer af Dansk Cyklist Forbund. Ansvarshavende redaktør: Rikke Ravn · rrn@dcf.dk

Hvad er dit argument for at cykle? Egon er et ikon. Vi har fulgt og elsket myggen med den røde racer, siden han blev udklækket i en børnebog for 44 år siden. Normalt finder vi ikke insekter appellerende. Men der er noget i ukueligheden under Egons kække kasket, der taler til os – og det er slet ikke så underligt. For verdens eneste cykelmyg spejler noget, der er lige så dansk som rødgrød med fløde: Han får en cykel tidligt i livet og kører ud og oplever verden på den – han går meget igennem på den cykel, men overvejer ikke et sekund at stå af. Og det er i grove træk også historien om danskerne. Siden cyklen kom frem i slutningen af 1800-tallet, har vi været vildere end de fleste med at trampe pedalerne. Mens folk andre steder i verden mest bruger cyklen til sport og rekreation, kører vi både med børn og indkøb og i kedeldragter, kjoler og stiletter. Vi insisterer på, at jernhesten er et fuldblods transportmiddel, der hurtigt og enkelt kan bære os fra A-Z i hverdagen. Og vi forcerer lidt af hvert for at holde fast i det billede af cyklen. I cyklens barndom skød cyklisterne med løst krudt efter bidske hunde og kørte zigzag mellem tjørnegrene og tabte søm fra hestesko – så det er forståeligt, at der skal lidt mere end en byge og en bakke til at stoppe os. Men det er stadig et mysterium, hvorfor vi cykler så meget mere end vores nabolande. Måske kan du eller en af de andre over 100.000 cyklister i »Vi cykler til arbejde« opklare mysteriet – derfor spørger vi på side 6: Hvad er dit argument for at cykle? Du kan jo lige mærke efter, næste gang du cykler!

Redaktion Rikke Ravn Loa Bendix Frits Bredal Mette Iversen Tommy Heisz Jung Heidi Moeslund Udgiver Vi cykler til arbejde Sekretariatet Rømersgade 5 1362 København K Tlf. 33 32 31 21 www.vcta.dk · vcta@dcf.dk Oplag 160.000 eksemplarer Forside Kenneth Nguyen (foto) og Flemming Quist Møller (tegning) Design og produktion Datagraf Stockfoto Shutterstock Annoncer Mediapunktet ApS Tlf. 76 74 24 24 Vi står bag kampagnen:

DANSK CYKLIST FORBUND

Velkommen til »Vi cykler til arbejde«.

Claus S. Hansen Formand for Cyklistforbundet

Peder Bisgaard Formand for Dansk Firmaidrætsforbund 3

AROS KOMMUNIKATION

8000 fOrDeLe

VeD at CYkLe

FORDEL NR 2548: hurtigere gennem trafikken

VinD

FEDE FIRmacykLER FR

SE mERE pÅ ÅRhuScykELBy.Dk

I Smilets by cykler vi også til arbejde I Aarhus Kommune er vi stolte. Stolte, fordi vi har så mange gode arbejdspladser. Og endnu mere stolte, fordi der er et væld af dygtige medarbejdere - og rigtig mange af dem vælger cyklen, når de kører på arbejde. Igen i år stiller vi med et stærkt felt til kampagnen Vi Cykler Til Arbejde, og vi håber på endnu flere cykeldage end sidste år. Så find de gode ben frem - jo mere I cykler, jo mere udnytter I de mange fordele, der er ved at vælge jernhesten.

Bliv fan på facebook ”Vi der cykler i Århus”

Nogle af dem er, at det er godt for din sundhed, din økonomi og for miljøet - og så kan du skyde genvej. Du kan finde mange flere fordele på århuscykelby.dk. Her finder du også masser af inspiration og vejledning. Og du kan læse om alle de tiltag, der skal gøre det endnu lettere, sjovere og mere sikkert at cykle i Aarhus. Rigtig god fornøjelse med Vi Cykler Til Arbejde!

www.spejdersport.dk

LUSTER JACKET Funktionel skaljakke i 3-lags Dermizax™materiale som kombinerer slidstyrke og komfort med gode ventilationsmuligheder. Lynlåsene er vandafvisende og syningerne tapet. Denne jakke holder dig tør og godt beskyttet mod vejr og vind. Findes i både herre- og damemodel. Pris: 2599,Foto: Fredrik Sc

henholm

www.bergans.com

Bergans of Norway har været med til at sætte standarden for verdens mest avancerede outdoor udstyr i over 100 år. 5

Nyt & Godt Vi har hørt, at ... FDB pusler med en ide om at udlåne cykeltrailere til supermarkedskunder. Næsten alle indkøb sker i bil, så tanken er at bakke op om sundere vaner. Danskerne kører mere med hjelm – men kun når vi skal cykle over 2 km. Politiet vil gøre det lovligt for cyklister at svinge til højre for rødt i visse kryds Bilproducenter eksperimenterer med udvendige airbags, som skal redde cyklister og fodgængeres liv ved kollision.

København får en ny generation af bycykler i 2013. Her er et bud på looket. Odense Kommune stiller pendlercykler klar på fire lokale stationer. Så snart kan du ta’ toget og køre videre på cykel. Cyklen frigives med en SMS. Malmø Kommune kårer hvert år byens tåbeligste biltur – og giver vinderen en cykel.

Tekst: Jung Heidi Moeslund og Rikke Ravn

Cyklister får motorveje

VIND en cyke

Hvad er dit argument for at cykle ? Danmark har en unik cykelkultur. Andre steder hører cykling sport og fritid til. Men ikke her. Vi cykler mandag til søndag, dag og nat, året rundt og i al slags vejr. HVORFOR gør vi det? Hjælp os med at opklare sagen – og vind en hårdfør cykel, der kan tåle alt det cykleri. Vælg fx »Cargo« til en værdi af 4.700 kr. – eller en anden cykel fra Kildemoes op til samme værdi. Du skal bare svare på ét spørgsmål: Hvad er dit argument for at cykle til arbejde? Alle argumenter gælder – uanset om du ser godt ud i cykelbukser eller bare kan lide at røre dig. Send os to linjer med dit argument senest 15. maj. Skriv til vcta@dcf.dk og kald mailen »Mit argument«. Eller skriv dit argument på vores Facebookside: w ww.facebook.com/ vicyklertilarbejde. Vinderen får direkte besked.

Træt af røde lys og tæt trafik? Træt af smalle cykelstier, hvor du umuligt kan overhale? Så kryds fingre for, at du snart kan rulle på en sti, der rimer lidt mere på tysk Autobahn: Landets store byer har ambition om at få flere til at droppe bilen og hoppe på den tohjulede, og kommunerne investerer derfor stort i bycykler, pendlercykler, cykelparkeringspladser og bedre cykelstier. Nyeste skud på den grønne stamme er de såkaldte supercykelstier eller cykelmotorveje. De skal gøre turen hurtig, let og tryg for de cykelpendlere, som cykler langt til og fra arbejde og studier. Cykelmotorvejene er, som navnet antyder, brede cykelstier i flere baner med en god, jævn belægning. De har få stop. De er gerne adskilt fra den øvrige trafik. Og planen er, at servicegoder som vand, pumpestationer og vejinformation skal gøre ruterne ekstra indbydende. Den første supercykelsti i hovedstadsområdet går fra søerne i København over Damhussøen til Albertslund og ventes klar til oktober. Også Aarhus og Aalborg etablerer cykelmotorveje: I smilets by vil man gerne fordoble andelen af cyklister, og fra efteråret kan byens borgere komme fra Egå Engsø i nord til den centrale del af byen på en lækker, bredsporet cykelsti, mens aalborgenserne kan nyde foråret på en rute mellem midtbyen og universitetet. I Odense klassificerer man for tiden kommunens cykelstier, så en kommende cykelmotorvej bliver anlagt på den bedst mulige strækning.

argumenter for at cykle

Du kan bruge naturen som hårtørrer og spare strøm.

Du glemmer helt, hvordan det er at sidde fast i trafikken.

Du kan køre så hurtigt, du vil, uden at få en fartbøde.

Din benzin bliver pludselig rigtig meget billigere.

Så meget CO2 sparer du ved at cykle: Regn det ud på www.cykelvenlig.dk. Se også side 10.

CO2

Mig & cykler

Workout under skrivebordet

Himlen åbner sig over forstaden. Jernhesten smyger sig mellem gæs og slumrende svaner. Jeg sidder i sadlen med engen på min ene side og søen på den anden, og trækker vejret en ekstra gang for hver dag at gemme en lille flig af årstiden indeni. Peter Schovsbo

Var det noget med en lille motionscykel under skrivebordet? Ja, siger forskere i USA – det burde man have på alle kontorer. For stillesiddende jobs giver øget risiko for fedme, hjertesygdomme og diabetes, og skrivebordscykler kunne være en billig løsning. Forskere på East Carolina University har ladet 18 medarbejdere prøve cyklerne i 20 dage, og de tog godt imod dem. Dog aftog entusiasmen lidt i takt med, at nyhedens interesse svandt.

Pelle Hvenegaard Skuespiller og vært på Dagens Mand på TV2 Livets første cykel ... ... var en lyseblå SCO, som Pelle drønede rundt på oppe ved familiens sommerhus: »Jeg har nogle sjove billeder, hvor jeg cykler sammen med min far. Helt glad og med fødderne på styret. På næste billede ligger jeg i grøften og tuder. Den cykel var god til at vælte. Lige nu cykler jeg på… …en skandale af en cykel, som min far har købt i Brugsen. Den er både billig, grå og kedelig, men jeg kører på mine cykler, til de afgår ved døden – og selv om delene rasler af, og kæden ruster, så kører den OK, og jeg bruger den dagligt. Der står for resten Champs Élysées på den. Måske tror den, den skal med til Paris, når jeg cykler derned til sommer sammen med Team Rynkeby og Børnecancerfonden – men det bliver altså på en spritny racer…

Syngende søn i barnestol, opløftende smil fra forbipasserende på bakkens top. Røde kinder. Maria Vallø

Jeg cykler. FORÅR – og det bliver grønnere og grønnere for hver dag. SOMMER – med bare tæer i sandaler og lun vind. EFTERÅR – og træerne bliver gyldne og røde og gløder i solen. VINTER – hvor saltet knaser under dækkene, og den lave sol går lige i øjnene. Bente Buhl

Fashionabel cykelhjelm Den ligner noget fra catwalken, hjelmen her fra de svenske designere, Terese Alstin og Anna Haupt. Den lyder navnet Hövding, og med den kan du vinke farvel til det nørdede look og beholde det lækre hår på cykelstien. Hjelmen er nemlig ikke en hjelm. Den sidder som en krave om halsen og puster sig op som en airbag og beskytter hovedet, hvis du styrter. Kraven har et overtræk, du kan skifte, så det passer til garderoben. CE-godkendelsen er på trapperne, så hövdingen er ikke i butikkerne endnu – men hvis du ikke kan vente, kan du forudbestille på www.hovding.se til en intropris på 2.498 svenske kr. (ca. 2.100 dkr.)

Det mest brillante ved at cykle… ...er, at man kommer hurtigt frem og ikke skal tænke på parkering. Og det er sundt og billigt. På alle leder og kanter giver det bare mening at cykle. Jeg har altid cyklet og kan ikke forestille mig at leve uden cyklen – jeg har det lidt sådan, at jeg ikke forstår folk, der ikke cykler! Min bedste og værste cykeloplevelse… ...var dengang min far fandt på, at vi skulle cykle op til vores sommerhus i Nordjylland. Nu boede vi så på Sjælland, og selv om vi tog den korte vej med færgen fra Sjællands Odde, var der 180 km. Dét var fandeme hårdt! Jeg var 10 år, og det her var en af den slags oplevelser, der først blev god, da turen er overstået. Og så er det lige, jeg tænker: Hvorfor i alverden har jeg sagt ja til at cykle til Paris? Det er vel syv gange distancen til Nordjylland.

Af Rikke Ravn · Foto: Jakob Mydtskov/TV 2

digte om at cykle sendte sidste års deltagere i »Vi cykler til arbejde« ind til redaktionen. De skrev bl.a.:

Min pinligste cykeloplevelse… …øh jeg ved, at når man scorer en pige i byen, så kan hun godt synes, det er pinligt, at manden er på cykel. Har han ikke råd til at gi’ en taxa? Det synes jeg nu ikke, er pinligt. Men jeg synes, desværre, det ser så pinligt kikset ud at køre med hjelm. Så det gør jeg altså ikke, før jeg en dag skal være far!

Motion 1 /2 time! n om dage

Hvem cykler mest – jyder eller sjællændere? Tjek det på www.vcta.dk

Tramp dig sund

»Vi cykler til arbejde« skaber hvert år 10.000 nye cyklister, og der er gevinst til alle. Se hvad der sker i kroppen, når du begynder at træde dagligt i pedalerne. Af Jung Heidi Moeslund

Hjerne Det sker: Stofferne endorfiner, serotonin og dopamin bliver udskilt under motionen Gevinst: Følelse af velvære og glæde. Mindre sandsynlighed for stress og depression. Bedre hukommelse og koncentrationsevne

Blod og karvæg Det sker: Indholdet af fedtstofferne triglycerider i blodet falder. Blodet bliver tyndere, og karvæggen bliver glattere Gevinst: Reduceret risiko for blodpropper og åreforkalkning

Lunger Det sker: Lungekapaciteten udvides og styrkes Gevinst: Bedre iltoptagelse, dvs. en bedre energiforsyning til kroppens celler og til hjernen

Tyktarm Det sker: Fordøjelsen forbedres, så maden passerer hurtigere gennem tarmen (behæftet med usikkerhed) Gevinst: Reduceret risiko for kræft i tyktarmen

Hjerte Det sker: Hjertemusklen bliver større, og ydeevnen forbedres, så mere blod bliver sendt rundt i kroppen pr. slag Gevinst: Lavere blodtryk og puls og lavere risiko for en hjerneblødning

Muskler Det sker: Musklerne bliver styrket Gevinst: Færre muskelsmerter og større forbrænding af kulhydrat og fedt

Hud: Det sker: D-vitamin dannes i huden i mødet med sollys Gevinst: Lavere risiko for knogleskørhed og knoglebrud og et bedre immunforsvar Knogler Det sker: Knoglerne bliver kraftigere og stærkere Gevinst: Lavere risiko for knogleskørhed og hoftebrud

Cykling tæller med i den halve times daglige motion, Sundhedsstyrelsen anbefaler. Pulsen kommer nemt op, når de store muskelgrupper i benene er i arbejde – så hvis du træder til i pedalerne, kan hverdagscykling fint hamle op med løb som konditionsforbedrende træning.

Danske cyklister er sande fightere, der som ægte helte trodser vejr og vej. Derfor er det heller ikke tilfældigt, hvilken cykel de vælger. Hårdføre danskere skal have en hårdfør cykel. Og det er dem, Kildemoes bygger cykler til. Se cyklerne til cykelstiens helte og find din forhandler på kildemoes.dk

Motion

Tip: Track din cykeltur via GPS – og DYST MOD vennerne. Tjek www.endomondo.com

Hold motivationen kørende I maj er du med på et hold, der regner med dig.

Så selvfølgelig cykler du. Men hvordan holder du

cykelglæden ved lige, når du ikke længere kører for

Af Mette Iversen (tekst)

Team Kontor? Vi har spurgt tre træningseksperter.

Thomas Bredahl, forsker i sportsmotivation ved Syddansk Universitet:

Dion Åkerstrøm, cykeltræner hos Dansk Bicycle Club, cykelrytter og holdkaptajn i Vi cykler til arbejde:

Kør mod SMART’e mål

Lad der gå leg og konkurrence i den

– Du skal sætte dig selv nogle SMART’e målsætninger. Mål, der er Specifikke, Målbare, Attraktive, Realistiske og Tidsafgrænsede. – Et specifikt mål kan være, at du vil være fem minutter hurtigere om din tur til arbejde, at du vil være forpustet eller tabe dig fem kg. Det skal være målbart, så du kan sætte flueben ved, om du når målet. Tænk over, hvad det attraktive ved dine mål er. Hvad gør det for din kondi, din koncentration i løbet af arbejdsdagen eller dit overskud til familien? Hvis du oplever succes og kontrol, vil du som regel også opleve motivation – så målene skal være realistiske. Har du fem km til arbejde, er det nok ikke realistisk at blive ti minutter hurtigere. – Tidsperspektivet er vigtigt: Sætter man sig et mål to år ude i fremtiden, kan træningen vente. Men ligger målet om to måneder, er det med at komme i gang. Forpligt dig på dine mål ved at skrive dem ned og fortælle om dem til din familie og kolleger. – Vælg mål, der ligger i periferien af, hvad du evner. Udvikling er det største drive. Giv dig selv en belønning, når du når målet. Og husk at hive arme op over hovedet og juble. Det frigør en masse energi. 10

– Som cykeltræner handler det meget om at få leg, konkurrence og belønninger ind over for at fremme motivationen hos rytterne. Det tror jeg godt, man kan overføre til arbejdspladserne. Når »Vi cykler til arbejde« kører på min arbejdsplads, skaber vi konkurrence ved at køre drengene mod pigerne. Det virker: Pigerne vil slå drengene. Drengene vil gerne vise pigerne, at der ikke er noget at komme efter. Men du kan også lave konkurrencer for dig selv: At du vil slå din egen tid på vej til arbejde. Eller cykle 10 ud af 20 arbejdsdage. Det virker også efter kampagnen. – Cykling til arbejde er den nemmeste måde at få motion på, og det er ganske gratis. At blive ved med at cykle til arbejde handler i bund og grund om at mærke, at du får det bedre ved at få en halv times motion i stedet for at sidde i en sur togkupe. Man siger, at træning avler træning. For at nå dertil er det godt at kunne se en målbar forbedring. Hvis du normalt ikke cykler, kan du f.eks. træde op på badevægten den første dag i kampagnen og så veje dig igen efter en måned. Har du tabt halvandet kilo, er det en god, konkret motivation for at fortsætte.

Martin Kreutzer, selvstændig ernæringsog træningsrådgiver:

Kend dine barrierer – Mit væsentligste råd er: Lad være med at tage en pause. Det gælder om at blive i den gode rytme, hvor du kan sige: Jeg cyklede i går – hvorfor skulle jeg ikke cykle i dag? – På den anden side kan det være naivt at tro, at du bare fortsætter på autopilot. Kend dine barrierer, så de er til at arbejde med: Er regnvejr eller børnehentning for bøvlet, er det fair nok at sige: Jeg cykler til arbejde alle dage, med mindre det regner. Eller jeg cykler tre dage om ugen; de andre dage er det mig, der henter og handler. Forfængelighed kan også være en barriere. Ved transportcykling kan det være en ulempe, at du ikke kommer lige ind ad døren og ser café-lækker ud, men måske først skal skifte tøj. Der er fællesskabet vigtigt – ser de andre også sådan ud, er det ikke så slemt. – Det sværeste er selvfølgelig at vælge cyklen de dage, hvor det ikke bare smådrypper – men styrtregner. Her motiverer det, hvis du kan bruge cykelturen til at realisere dine drømme, så der er en mening med galskaben. Det kan være at deltage i Sjælland Rundt eller Tøserunden. Eller at forbrænde kalorier. Allerede under »Vi cykler til arbejde«» er det godt at gøre dig klart, hvad du vil gøre efter kampagnen.

1 Ma r

sbar =

Mig & cykler

262 i

kalor

Jeg cykler til arbejde 1 dag 5 km til og fra arbejde

10 km til og fra arbejde

20 km til og fra arbejde

Forbrændte kcal for kvinde på 60-65 kg

175

350

Forbrændte kcal for mand på 75-80 kg

100

200

400

3,50 kr.

7,50 kr.

15 kr.

0,8 kg

1,6 kg

3,2 kg

Sparet CO2 ved ikke at køre i bil

Jeg cykler til arbejde 1 måned 5 km til og fra arbejde

10 km til og fra arbejde

20 km til og fra arbejde

Forbrændte kcal for kvinde på 60-65 kg

1980

3960

7920

Forbrændte kcal for mand på 75-80 kg

2200

4400

8800

Sparet på benzin

82 kr.

164 kr.

329 kr.

Sparet CO2 ved ikke at køre i bil

17,5 kg

35,1 kg

70,1 kg

Kilde: ernærings- og træningsrådgiver Martin Kreutzer samt FDM og www.cykelvenlig.dk. Alle tal er cirkatal. En arbejdsmåned er regnet som 22 dage. Forbrændingen varierer afhængigt af vind, terræn, cykel og fart. Benzinforbrug er regnet ud fra bil, der kører 15 km/liter og benzinpris 11,20 pr. liter. Udledningen af CO2 afhænger af bilens type.

Vi cykler til arbejde – motion, på den sociale måde »Vi cykler til arbejde« giver dig daglig motion. Men det særlige ved kampagnen er snarere det, du får oveni. Kampagnen skaber sammenhold på arbejdspladsen, og otte ud af ti deltagere siger, at de er med for at være en del af det. I fire uger i maj er du på cykelhold med dine kollegaer. De hepper på dig – og regner med, at du cykler point hjem til holdet. Faktisk er det et helt centralt element i »Vi cykler til arbejde«, at deltagerne motiverer hinanden til at cykle mere. Nogle sender en sms om morgenen til kollegaerne: Hov, hov – ikke bilnøglerne! Andre holder et vågent øje med køreskemaet: Hvem skal have en lille peptalk? Og andre igen kører en omvej for at hanke op i en kollega og følges ad til arbejde. Det sociale aspekt er en bonusværdi. Det giver ekstra energi og vedholdenhed – og hver tredje deltager bliver motiveret til at cykle mere efter kampagnen.

Daglig motion: 93% Det sociale: 84% Mindre CO2: 67% Vinde præmier: 29% Konkurrenceelementet: 29%

Skuespiller Livets første cykel ... ... var en minicykel, som tre storesøstre også havde kørt på. Men Camilla husker bedst sin første nye cykel: »Da jeg var 10 år fik jeg en spritny SCO med reflekser og en virkelig smart ringeklokke, man kunne dreje på. Cyklen var selvfølgelig brun, det var alting dengang«. Lige nu kører jeg på… …en sort Raleigh med barnesæde. Jeg har haft den i 12 år, og den er tung som et ondt år, men den holder, og den er trofast, og ingen gider stjæle den. Eller den blev faktisk stjålet engang, men jeg fandt den igen og tog den tilbage. Man må ikke stjæle folks cykler! Den cykel er mit et og alt, og min hverdag hænger dårligt sammen, hvis jeg ikke har den. Det er som om, alle veje bliver meget længere. Det mest brillante ved at cykle er… …at man både kan være i sin egen verden og være en del af det, der sker omkring en. Jeg får tænkt mange tanker, når jeg cykler. Men jeg får også set foråret og snuset, når der er noget i luften og »hov, se lige den der«, så står man af og kigger. Man ser ligesom verden i fart, og det kan jeg godt lide.

93%

84%

Min bedste cykeloplevelse… ...er noget med at cykle forbi Tivoli en efterårsaften og se alle lysene og så ud over Langebro og snuse aftenluften ind og se månen hænge og skinne over vandet. Det bedste ved at cykle er… en helt særlig fornemmelse, som man kun kan mærke, når man cykler. Man er helt fri.

67%

29% 29%

Hvorfor er du med?

Camilla Bendix

Min pinligste cykeloplevelse… … var i Århus foran Cafe Englen. Jeg var helt tjekket og på høje hæle og kom kørende på min racer for at mødes med nogle venner. På en eller anden måde sad jeg fast i cyklen, da jeg stod af, så jeg væltede lige foran alle vinduerne. En hel cafe kiggede ud på mig. Jeg slog mig ikke, men jeg var helt nede at ligge og rode på vejen og kunne ikke lige selv komme op. Der var det lidt svært at komme ind over dørtærskelen bagefter. Det var meget, meget mere pinligt end dengang, jeg bare styrtede i en stor vandpyt og fik en ny, dejlig pels til at lugte af gammel, våd hund…

Af Rikke Ravn (tekst)

Sparet på benzin

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne, 2010

Præmier

Vind CYKLISTER: Hyg dig med fire numre af det magasin, du har i hånden. Værdi ca. 200 kr.

Hvad vil du helst vinde? Af Jung Heidi Moeslund (TEkst)

Frisk luft, gratis motion og et positivt bidrag til CO2regnskabet er din belønning for at hoppe på cyklen – men vi har da også præmier til over 700 deltagere.

Drømmerejsen USA, Tunesien, Italien – valget er dit. Rejs selv eller sammen med dine kollegaer. God tur! Værdi 11.000 kr. pr. deltager · Til 1 hold

Bliv cykellækker Bliv godt kørende med en ny, stilsikker cykel fra Kildemoes. Perfekt til turen til og fra arbejde – og bygget til det danske vejr. Værdi op til 5.000 kr. · Til 1 hold

Mudder og mountain-bike Oplev dine kollegaer på slap line og brede dæk, når en professionel guide fra Dansk Mountainbike Klub tager jer med i skoven og viser, hvad det vil sige at være terrængående. Værdi op til 12.500 kr. · Til 1 hold

Lazer Neon cykelhjelm Værdi 449 kr. · Til 3 hold

GripGrab hjelmovertræk Værdi 199 kr. · Til 2 hold

Mange flere præmier:

SundhedsAkademiets interaktive sundhedsshow Værdi 10.000 kr. · Til 3 hold

Firmacykler fra Baisikeli Værdi 11.600 kr. · Til 3 hold

Cykellygter fra Reelight Værdi 498 kr. · Til 4 hold

Bog: Cyklernes by – Copenhagen City of Bicycles Værdi 299 kr. · Til 1 hold

Cykeltjek fra Din Cykelfagmand Værdi 300 kr. · Til 7 hold

Abus Varedo bøjlelås Værdi 599 kr. · Til 1 hold

KoBe kopholder Værdi 129 kr. · Til 1 hold T-shirts fra Baisikeli Værdi 250 kr. · Til 2 hold

DryFoot, skoovertræk fra GripGrab Værdi 249 kr. · Til 3 hold

Cykelsæt fra Astral Værdi 1.574 kr. · Til 1 hold Hurricane, handsker fra GripGrab Værdi 249 kr. · Til 3 hold Astral Vind-pack-jakke Værdi 249 kr. · Til 2 hold 12

Bog: Mountain bike – off road og cykler Værdi 249 kr. · Til 1 hold

Bog: Reparation og vedligeholdelse af cykler. Værdi 199 kr. · Til 1 hold

Grafik: Hello Monday. Foto: Producenter/Shutterstock

Cykelstativ fra Cykelstativer.com Værdi 7.500 kr. · Til 5 hold

INVITATION TIL HELE DANMARK OPLEV CYKELLØB I VERDENSKLASSE 2011 bliver et år, hvor du kan opleve cykelløb i verdensklasse på dansk grund. Kom og oplev suset ved Post Danmark Rundt, når det professionelle felt ruller gennem landet fra 3.- 7. august.

Du kan også være med fra 19. – 25. september, når cykelryttere fra hele verden, gæster København og Rudersdal til VM i landevejscykling 2011.

Post Danmark er hovedsponsor for dansk cykelsport. Vi cykler Danmark rundt 6 dage om ugen.

Portræt

Stukket af Han er manden, der satte hjul på en myg og skabte en af danmarkshistoriens mest berømte cyklister. Selv er han som klistret fast til en solid herrecykel, der bringer ham alle steder hen. Derfor forbinder han den med frihed.

Af Tommy Heisz (tekst) og Kenneth Nguyen (foto) 14

9,9 kilometer. Præcis så lang er cykelturen fra Flemming Quist Møllers hus i Taarbæk til teatret Østre Gasværk, hvor han for tiden arbejder – og selvfølgelig tager den 68-årige tegner, fortæller og musiker turen på cykel. – Faktisk har jeg aldrig ejet en bil. Jeg var nødt til at tage et kørekort i militæret som ung, men jeg har ikke brugt det siden engang midt i 60’erne, griner han og remser energisk op, hvad han bruger cyklen til: – Til arbejde, til indkøb, når jeg skal besøge venner og familie, og når jeg skal ud at opleve naturen. Jeg bruger cyklen til alt. Med

mindre det ligefrem stormer eller er isglat, så cykler jeg – jeg har jo regntøj, jeg kan tage på! Flemming Quist Møller er manden bag en af danmarkshistoriens mest berømte cyk lister. Måske kan Bjarne Riis lige klemme sig et mulehår foran på målfoto, men ellers er der ingen, der kan konkurrere med Cykelmyggen Egon, som tegneren udklækkede i 1967. Flere generationer af danskere er vokset op med fortællingen om den lille myg, der giver den som cykelakrobat. Og det var ikke tilfældigt, at Flemming Quist Møller forsynede myggen med en cykel

Blå bog Flemming Quist Møller (f. 1942) er tegner, musiker, forfatter m.m. Han brød igennem med børnebogen om Cykelmyggen Egon i 1967. Senere kom Bennys Badekar, Snuden og Jungledyret Hugo. Flemming Quist Møller er desuden trommeslager i musikgruppen Bazaar, som han har sammen med Peter Bastian og Anders Koppel. Tegningerne, musikken og glæden ved fugle er kernen i Flemming Quist Møllers selvbiografi »Rytmer og Abestreger«, som netop er udkommet på Gyldendal.

Sort og solid: Cyklen parkeres uden for Østre Gasværk Teater. Ingen skrøbelige, dyre dikkedarer her. Cyklen skal bare virke.

en gal cykel dengang for 44 år siden. Han har altid haft et mere end almindeligt passioneret forhold til den tohjulede. Både tidligt og sent i livet har den givet ham frihed til at komme ud og dyrke sine andre passioner. Cyklede på motorvejen Det er en rolig dag, og der hænger en svag dis over Øresund. På en klar dag kan man se til Sverige fra tegnerens stue, og kikkerten står meget passende klar ved siden af den polstrede lænestol ved det store vindue. Det er som at træde ind i et gammelt sommerhus.

Her er fodkoldt, malingen skaller lidt på træmøblerne, og reolerne bugner af gamle bøger. Flemming Quist Møller er i sit rette element her i huset, som faktisk er hans eget barndomshjem. Efter forældrenes død for nogle år siden flyttede han tilbage i det. Der knytter sig mange minder til stedet, hvor han voksede op, og cyklen er med i en hel del af dem: – Allerede som dreng interesserede jeg mig meget for at tegne, og jeg ville mægtig gerne ind til København og opleve museerne og se, hvad der skete på tegnestuerne. Men det var

dyrt at tage toget. Det havde jeg slet ikke råd til. Så på den måde kom cyklen til at betyde enormt meget for mig. Den blev min frihed til at dykke ned i min store passion, fortæller han. Uanset om turen gik til Glyptoteket, Statens Museum for Kunst eller Clausens Galleri i Toldbodgade, var det cyklen, der sørgede for, at Flemming Quist Møller kom frem. Også når han sammen med vennerne skulle udforske området, de boede i, var det på cykel, det foregik. – Vi tog tit en sovepose bagpå, og så cyklede

Portræt

Cykelmyggen – nu som teater Fra 20. august og frem til skolernes efterårsferie kan Cykelmyggen Egon opleves som teater. Det sker på Østre Gasværk, hvor den franske cykelartist Serge Hercio giver den som den cykelglade myg, Egon. Flemming Quist Møller er selv med som fortæller, og Ole Thestrup, Szhirley og rapperen Clemens lægger også stemmer til. www.gasvaerket.dk

Alene på rækkerne: Et kort øjeblik til ære for fotografen. Ved tegnebordet, i naturen og på cyklen er Flemming Quist Møller oftest på egen hånd. Men på teateret er han en del af et stort hold og elsker samspillet. Det er som at være med i et orkester, siger han.

Sådan blev cykelmyggen til Flemming Quist Møller om, hvordan ideen til den lille bevingede cyklist opstod: – Min søn, Carl, var tre år. Hans mor og jeg boede hver for sig, og når jeg havde Carl, skulle jeg også have noget arbejde fra hånden. Jeg var bladtegner for Information på det tidspunkt. Jeg lavede en aftale med Carl om, at jeg lavede en tegning til avisen og derefter en til ham. En dag havde han fået et myggestik, så jeg tegnede en meget naturalistisk myg og fortalte ham om, hvordan den sugede blod, og hvordan den skulle bruge det for at kunne lægge æg. Til sidst fik jeg en pludselig indskydelse og tegnede hjul på myggen. »Så, nu er det en cykelmyg,« sagde jeg, og han grinede højt. Jeg tænkte, at det da egentlig var meget sjovt, og at man måtte kunne bruge det til noget engang. Kort tid efter begyndte jeg at arbejde på historien om Cykelmyggen Egon.

vi ud for at finde et spændende sted at overnatte. Det var et eventyr at tage af sted på den måde, husker han og kommer klukkende i tanke om dengang i 1956, hvor han prøvekørte Danmarks første motorvej på cykel. – De havde lige anlagt Hørsholmmotor vejen. Den stod klar til brug, men der var ikke åbnet for biler endnu. Så jeg og en kammerat cyklede derud og fræsede ud ad den helt nylagte, jomfruelige og friske asfalt. En uge senere var der fyldt med biler – men vi kørte der først! Fluesnappere og isfugle Der er ved at være fyret godt op under Flemming Quist Møller. Han elsker at fortælle historier. Både dem, der kommer ud af hans skæve fantasi, og dem, der handler om hans eget liv. Vi sidder i stuen, lige ved siden af arbejdsværelset, hvor mange af hans populære for tællinger er blevet født. Og vi er ikke alene. Bag Flemming Quist Møller står en dobbeltbekkasin og stirrer i vores retning. Den langnæbbede vadefugl er udstoppet, men ejermandens kærlighed til fugle er meget levende. Og nu drejer fortællingen over på, hvordan han dyrker dén passion.

– Jeg cykler langs Mølleåen gennem skovene. Det er fint at følge en fast rute, for så begynder man at lægge mærke til de små ting i naturen. Jeg lytter om foråret, når sangfuglene begynder deres koncert. Og jeg sammenligner med tidligere år. Sidder fluesnapperen det samme sted? Er der kommet flere eller færre af dem? Er isfuglen stadig oppe ved åen? Og hvad med vandstæren? – Det er de helt små ting, jeg lægger mærke til. Lyset, vejret og landskabet ændrer sig en lille smule hele tiden, og hvis man skal opleve det, skal man kende sit område og tage sig tid til at mærke det. Det er perfekt at cykle gennem landskabet, for man når at opleve afvekslingen, og man har tid til at absorbere det hele. Får andre ideer på cyklen På Østre Gasværk arbejder Flemming Quist Møller for tiden med en teateropsætning af Cykelmyggen Egon. Her har han haft en finger med i det meste af forestillingen og spiller også selv med som fortæller. På den måde har han ind imellem faste projekter, der kører over en længere periode, og hvor han skal møde på arbejde et sted hver dag. Der er også ind imellem møder i Køben-

Mig & cykler

Cykelmyggen Egon Verdens sejeste cykelmyg

havn. Men ellers foregår det meste af hans arbejde hjemme. På en typisk arbejdsdag sidder han ved skrivebordet og arbejder på tegninger, en fortælling eller et stykke musik. Og på sådan en dag må han af sted på en tur midt på dagen. Enten til fods, i kajak eller på cykel. – Det er nødvendigt for mig at komme ud og røre mig og få noget luft. Og det sætter også skred i de kreative ting, jeg sidder og arbejder med. Der sker et eller andet, når jeg sidder på cyklen og rammer et godt tråd, hvor benene bare arbejder helt maskinelt derudad. Så kan tankerne flyde frit og uforstyrret. Jeg har fået rigtig mange gode ideer til formuleringer, sangtekster og tegninger, når jeg har cyklet, siger han og tænker lidt. – Man kan vel kalde det en slags idebehandling. Der opstår ting, som ikke ville opstå, hvis jeg sad bøjet over skrivebordet hele dagen. Samtidig kan man jo mærke, at det er godt for en rent fysisk med sådan en cykeltur. Det føles, som om sindet bliver renset. Klar til at stikke For Flemming Quist Møller har det med at cykle altid været noget, han har haft for sig selv. Han har selvfølgelig for år tilbage haft

børnene med på ture, og han har cyklet sammen med andre, når han har været på fuglerejser, men for det meste er det bare ham og hans cykel. Og det passer ham fint på den måde. Cyklen bliver et frirum, hvor han kan få ting til at falde på plads. Det virker helt uoverskueligt at skulle regne på, hvor mange timer han har brugt i selskab med sin cykel. Som inkarneret cyklist gennem det meste af et snart 70 år langt liv – det løber op. Og når man bruger så meget tid på noget, skulle man måske tro, at man blev en nørd. At man begyndte at skille sin cykel ad og samle den igen bare for at vide, hvor alle delene sidder, og hvordan de virker. Men sådan har Flemming Quist Møller det overhovedet ikke: – Cyklen skal bare virke. Og hvis den ikke gør det, så stiller jeg den ned til en cykelmekaniker. Jeg er meget lidt handyman, og jeg vil slet ikke have noget med det at gøre. Jeg har heller aldrig kørt rundt på smarte og dyre cykler med smalle hjul eller sådan noget. Jeg har en god, robust cykel, der kan holde til lidt af hvert. Hvis jeg får øje på en spændende skovvej, så skal jeg kunne stikke ned ad den. Den frihed vil jeg have. Det er det, cykling handler om for mig: frihed.

Livets første cykel ... ... var en rød racer, som Egon fandt på bunden af den dam, hvor han voksede op som larve: »Cyklen stammede fra et loppecirkus, som kørte over den tilfrosne sø. Et kraftigt vindpust blæste den af læsset, og da isen smeltede, sank cyklen til bunds. Dernede fandt jeg den, da jeg var blevet udklækket myg og var faldet i vandet og var ved at drukne. Og så sprang jeg i sadlen og cyklede op ad et siv. Ja, så raceren reddede faktisk mit liv«. Lige nu kører jeg på… …den samme røde racer! Det er en god cykel. På et tidspunkt gik den i stykker, men den blev repareret af nogle flinke myrer. Det mest brillante ved at cykle er… ...en hård spurt! Det elsker jeg mere end alt andet. Min bedste cykeloplevelse… ...var, da jeg optrådte i et loppecirkus sammen med mine venner, Dansemyggen Dagmar og Minibillen. Tænk lige at få lov til det sammen med sine venner! Min værste cykeloplevelse… …var, dengang jeg ved et uheld kom til at cykle ind i næseboret på en gnaven trold, og den nyste mig ud, så min cykel blev smadret.

“ Jeg ønskede at cykle til arbejde, men ikke at blive svedig... ” En cykel med el-motor! En såkaldt pedelec.* Cyklen ligner - og er - en rigtig cykel, men blot monteret med batteri og elmotor, der hjælper til, så du kan cykle længere med de samme kræfter. Ideelt for dig, der har relativt langt til og fra arbejde eller for dem, som af forskellige årsager ikke kan cykle så langt, men alligevel gerne vil have motion. Motoren gør nemlig ikke hele arbejdet - du skal selv hjælpe til og får dermed stadig alle fordele af at cykle - det er bare lettere. Med den øgede opmærksomhed på vores samfundsøkonomi baseret på grøn energi og sundhed, er en elektrisk cykel er et godt alternativ til bilen. Til afstande på op til 20 kilometer mellem hjem og arbejde er en elektrisk cykel det ideelle transportmiddel og kan erstatte den anden bil. Uden at blive svedig...

Dame Elcykel, CLASSIC ENERGY ED2 Motor.: 250 W · Styringssystem: Assistere til 25 km/t. Batteri.: 25 v x 11 Ah Li-ion. Aftageligt. Ved optimal anvendelse kan der opnås 500 opladninger eller en levetid på 3-4 år · Gear: Shimano 7 m/fodbremse Lader.: 2,5 A. En fuldstændig opladning tager ca. 6 timer · Rækkevidde: Er stærkt afhængig af køremåde samt terræn. Ved normal modus kan du forvente en aktionsradius på 50 km. · Max. brugervægt: 100 kg.

*Pedelec, sammensat af ordene Pedal, Electric og Cycle, beskriver en særlig slags elektrisk cykel, der adskiller sig fra E-biken, idet det ved lov er defineret, at cyklens supplerende drivmekanisme kun må virke samtidig med, at der trædes i pedalerne. Med en elcykel tager du del i en fremtids-orienteret form for miljøvenlig transportmulighed!

Se vore mange modeller og den nærmeste forhandler på www.mosquito.dk

Grej

Mig & cykler

Af Steffen Nørregaard Rasmussen

Psssst væk:

Slut med at punktere! Du kender den sivende lyd og den flade fornemmelse alt for godt. Løsningen hedder dækindlæg.

Simon Talbot

Nul huller: Et dækindlæg ligner lidt en rulle tape men er lavet af kraftig plastik, der skærmer slangen mod spidse genstande. Brede indlæg fås til Mountainbikes.

En stribe produkter på markedet lover at gardere dig mod flade fornemmelser: Du kan få punkterfri dæk, punkterfri slanger og flydende, tyske vidundermidler på tube. Men intet er mere effektivt end et dækindlæg. Her får du en næsten sikker gardering mod punktering – uanset hvilken slags dæk, du kører med. Et dækindlæg er et smalt stykke plastik, der rulles ud og lægges mellem dæk og slange, hvor det forhindrer spidse genstande i at lave hul i slangen. De første indlæg på markedet var relativt tykke og havde tendens til at gnave hul i slangen. Men de nye

og tyndere dækindlæg er langt mere skånsomme. De kan godt give lidt ekstra rullemodstand, men holder du dit dæk godt pumpet, er det minimalt. Der findes flere mærker dækindlæg, og kvaliteten svinger. Men rigtig gode er indlæggene fra Ciclolinea, som kan købes i velassorterede cykelforretninger for en flad hundredekrone stykket. Hvis du i forvejen selv lapper din cykel, kan du også selv montere et dækindlæg. Så kom i sving, og undgå de tarvelige situationer: Et fladt dæk kommer som bekendt altid ubelejligt.

Her er synderen: Flint dur til ild og økser. Men for cyk lister er det skarpe materiale lige til at fare i flint over. Konstant dukker nye, små glitrende stykker op fra vores undergrund, og gør flinten til dansk punkteringsmester.

Livets første cykel ... ... var en megasej rød trehjulet. Simon undskylder, at han ikke kan huske mærket: »For det går I sikkert ret meget op i på et cykelblad – det svarer lidt til at lave et interview i V-Max og sige, at min første bil var en firehjulet rød ting, som sagde WRUM, WRUM!«. Lige nu kører jeg … … på en gammel, grøn herrecykel. Den kan jeg desværre heller ikke huske mærket på, men jeg ved i hvert fald, at den har tre gear, en bred saddel, og man sidder oprejst som en gammel, fransk dame på vej hjem fra bageren. Lige nu står den ved Comedy ZOO (stand-up scene, red.). Sidst jeg optrådte, fik jeg øl efter showet og vurderede, at jeg nok hellere måtte tage en taxa hjem end slingre gennem Københavns gader med en burger i den ene hånd og en cola i den anden. Men bare fordi jeg ikke kan huske mærket, betyder det ikke, at jeg ikke elsker den! Det er lidt ligesom min kæreste og hendes fødselsdato. Det mest brillante ved at cykle er … … at blæse forbi biler, der holder i kø. Det er ren »haren og skildpadden« at trille forbi en stor BMW inde på cykelstien. Og så stemningen ved at køre igennem byen en sommerdag på sit knirkende oldtidsfund! Jeg købte den hos en cykelhandler, som var overbevist om, at jeg skulle have en citybike. Men jeg synes, der er noget fedt over old-school cykler. Jeg får lyst til at ryge pibe, mens jeg cykler, og nynne »The Girl From Ipanema«. Min bedste cykeloplevelse … … burde nok være en moderne cykelferie, men der er jeg desværre for doven. Mine klareste og fedeste cykelminder er stadig fra dengang, jeg var barn. Min mor tog mig og min storebror på cykeltur igennem Skanderborg, og vi endte ved søen, hvor vi sad og spiste slik. Jeg ved ikke, om det er cyklingen eller slikket, der gør det til et godt minde, men når jeg ser en vandpyt i dag, får jeg stadig lyst til Matadormix.

Af Rikke Ravn · Foto: Andreas Martin

Foto: Henrik Petit

Stand-up komiker og Bingo Bankovært

Min pinligste cykeloplevelse … … øh tja … engang cyklede jeg i over en halv time, før jeg opdagede, at man havde kunnet se min G-streng hele tiden!

Kilde: Dansk Cyklist Forbund

Grej

WORK, WORK, WORK Til

r ne dame

Rødhætte Yakkays hjelm gør dig synlig og godt beskyttet i dit eget cykeleventyr. Set til 678 kr. Sæt farve på dagen Kørehandsken, der maler byen rød – i bedste grand prix-stil. Pris 600 kr. Klem på Sommerbukser og cykelkæde er ikke et match-made-in-heaven. Skil dem ad for 39 kr. God stil på ryggen Advarsel: Din computer vil næppe op af den her computertaske! Set til 119 euro (ca. 890 kr.). Kom regn, kom regn Våde fødder? Nej vel! Korte cykelven lige gummistøvler set til £ 56 (ca. 490 kr.). Kaffetørstig? Nu kan du slippe din indre kaffesø ster løs på cykelturen for 99 kr. Lækkerbisken På Globe City Live hænger alle de signdetaljer smukt sammen. Så er du lækker – selv søndag morgen på vej til bageren. Pris 6.998 kr.

Forhandlere: Hjelmen fås hos www.cykelhjelm.com · Kørehandskerne fås hos www.lundorf.com · Bukseklemmerne fås hos www.billigecykler.dk · Computertasken fås hos www.crumpler.eu · Gummistøvlerne fås hos www.hunter-boot.com · Termokoppen fås hos www.bodum.dk · Globe City Live cyklen er set hos www.globebikes.com

Af Jung Heidi Moeslund (tekst)

Til og fra kontoret i god stil

Til

herrern

Følg pilen Med den her Nutcase på hovedet kan du altid finde vej. Pris 499 kr. Stjernestil Gør som U2’s Bono. Bliv rock’n’roll for 1.399 kr. Lille lås Det ser så fjollet ud med en hjelm i attachemappen – hjelmlås og vandtæt etui 165 kr. Fart over feltet? For 899 kr. får du styr på hastighe den. I’m cycling in the rain … Cykelvenligt regnslag til den tørre pris af 350 kr. Velpolstret bag Cykelunderbukser – usynlig kom fort til mænd, der ikke viser sig i spandex. Pris 190 kr. Klap-sammen-cykel Verdens hurtigste foldecykel, Dahons Vector X10, har desværre ikke indtaget Danmark endnu. Men man har da lov at drømme. Set til 1.499 $ (ca. 8.000 kr.).

Forhandlere: Hjelmen fås hos www.cykelhjelm.com · Cykelbrillerne og hjelmlåsen fås hos www.billigecykler.dk · Cykelregnslaget og cykelunderbukserne fås hos shop.dcf.dk · Cykelcomputeren fås hos www.cyclingpower.com · Cyklen er set hos www.dahon.com

Vi cikler til arbejde 22

Af Christina Britz Nicolaisen

Siden 1800-grønlangkål har

Cyklens historie

danskerne lystigt trampet i pedalerne på vej til kontor,

Verdens første cyklist var den tyske skovridder Karl von Drais, som i 1817 byggede draisinen – en tohjulet løbemaskine af træ, der også blev kaldt for Hobby Horse. Den havde ingen pedaler, men ved at sparke mod jorden kunne man holde balancen og opnå en vis hastighed.

værksted, fabrik og butik. Her er historien om den stolte tradition, der går forud for din cykeltur til arbejde.

Den danske cykelkultur er næsten ligeså gammel som cyklen selv. Når du en morgen stikker nøglen i låsen og sætter kurs mod din arbejdsplads, er du en del af en lang og stolt dansk cykeltradition – som sagtens kan matche både havfruen og Kongehuset i verdensberømmelse.

Bankmanden, betjenten og pigen fra kontoret cykler side om side i 1950’ernes København.

Et kvarter før 9 strømmer det unge personale på cykel fra alle bydele ind mod det indre København … cykelstrømmen går som det løbende bånd på en seriefabrik, ad Frederiksborggade, forbi Grønttorvet, geledder fem-seks rækker dybe, gaden ligefrem spærret som af passerende sildestimer ... Frederiksberggade sluger cykliststrømmen som et gab med en uimodståelig modstandskraft, og toget fordeler sig ned ad Strøget, opsuges der som af en tarm og finder hver sin plads, i butikkerne, oppe i etagerne.« Johannes V. Jensen, Gudrun (1936)

Pedaler I 1861 fandt brødrene Michaux i Frankrig på at sætte pedaler på forhjulet af draisinen. Dermed opfandt de Vélòcipeden, som betyder »hurtigfod«. Vélòcipeden var konstrueret af træ og jern og blev passende nok kaldt for Boneshaker og Væltepeter.

Vi går til arbejde At cyklen skulle gå hen og blive folkeeje og turistattraktion i Danmark lå dog ikke i kortene fra begyndelsen. Indtil 1880’erne gik vi til arbejde. Ikke fordi datidens borgere var særligt vilde med at slentre omkring i den friske morgenluft, men fordi der ikke fandtes andre transportmuligheder. Kun de færreste var så heldige at bo tæt på en af tidens få hestetrukne sporvogne, og endnu færre var så godt ved muffen, at de havde råd til egen hestevogn. Cyklen var på det tidspunkt lig med den høje væltepeter, som kostede en hel årsløn og var helt umulig at cykle på for langt de fleste mennesker. Men da en fingernem engelsk symaskinefabrikant i 1885 fandt på at fremstille den type cykel, vi kender i dag – med lavt stel, kædetræk og gummidæk – var cyklen parat til at indtage de danske veje. I begyndelsen var cyklen så dyr, at kun det bedre borgerskab havde råd til den nye, praktiske opfindelse. Men efterhånden, som cyklerne begyndte at blive masseproduceret, kunne alle være med. Og cyklen revolutionerede hverdagen for tusindvis af danskere: Nu kunne man komme hurtigt til og fra arbejde, og det var ikke længere nødvendigt at flytte, hvis man fik job i den anden ende af byen. Bidske hunde og stride heste Det var dog ingen dans på roser at cykle til arbejde for 100 år siden. Mens vi i dag kan boltre os på asfalterede cykelstier adskilt fra anden trafik, havde datidens cyklister travlt med at undvige bidske hunde og stejlende heste. Asfalt og cykelstier var helt ukendte

Peter og Per Ti år senere byggede englænderen James Starley en ny type cykel i tidens hotteste materiale: stål. Det var den såkaldte Bicycle, som betyder »to hjul«. Cyklen havde et kæmpe forhjul, så man kunne køre længere pr. pedalomgang. Også i Danmark hed køretøjet Bicycle – eller Væltepeter. Bicyclen var farlig og upraktisk, så Starley udviklede i 1885 en lavere og mere sikker cykel. Nemlig Safetycyklen, som er den model, vi bruger i dag. Erfarne bicyc lister grinede ad den nye cykel og kaldte den Forsigtigper. Men latteren forstummede hurtigt, da cyklen viste sig at være overlegen på væddeløbsbanen. 23

» fænomener, og punktering var en nogenlun-

de almindelig del af cykelturen. Grus og brosten var hård kost for de skrøbelige gummiringe – det samme var tabte søm fra hestesko og afklippede tjørnegrene. Selve cyklen kunne også give anledning til problemer. En uheldig cyklist oplevede i 1890’erne, at hans stel pludselig knækkede midt over på Højbro Plads, og især det frygtede »forgaffelbrud« – med styrt og bevidstløshed til følge – vakte stor bekymring. Heldigvis kunne datidens cyklist søge råd i cykelhåndbøger, som bugnede af tips om alt fra opstigningen på cyklen til den rette påklædning, diæt og træning for den mere ambitiøse cyklist. Cykelhandler Sylvester Hvid giver i sin »Cycle-Haandbog« fra 1896 dette praktiske råd om mødet med en hund: »Forfølger en hund Dem, da kør langsomt og se at give den et Spark, naar den kommer hen på Siden af Dem. Forskellige andre Midler er bragt i Anvendelse, saasom Pisk, Peberbøsse, Flintestene og Revolver med løse Patroner. Der er nu også kommet Knaldperler i

Handelen til at dundre i Stenbroen. Jeg foretrækker at sparke.« Improviseret trafik Set med nutidens øjne var cyklisternes forhold generelt himmelråbende elendige i starten af 1900-tallet. Et sigende eksempel er balladen om Søgaderne i København i 1910’erne. Her passerede dagligt 9.000 cyklister, som måtte klemme sig sammen i en smal rendesten, mens blot ca. 15 hestevogne frit kunne slå sig løs på en bred og lækker ridesti. Først efter flere års tovtrækkeri og klager fra Dansk Cyklist Forbund erkendte kommunen cyklisternes overtal og anlagde omsider en cykelsti. Den trafikale situation omkring århundredeskiftet var i det hele taget præget af laissez faire og daglig improvisation. Trafiklovgivningen var yderst sparsom, fordi trafikanternes antal var eksploderet på ganske få år. Således var loven om ædruelighed i trafikken stadig lidt af en nyhed, ligesom reglen om højre vigepligt godt kunne

være vanskelig at huske i hektiske overhalingssituationer. Cyklisten skulle dog ligesom i dag køre med lys, klokke og altid mindst én hånd på styret. Resten var stort set op til den enkelte. Til alt held var vore cyklende forfædre nogle robuste og optimistiske typer, der elskede cyklerne mere end alverdens komfort. På cyklerne fik de en helt ny frihed, og så gik det nok med en haglbyge, et punkteret dæk eller et par knækkede eger på vej hjem fra arbejde. Cykler for alle Cyklens popularitet fortsatte med at vokse op gennem 1920’erne og 1930’erne. Tv-serier som Matador og Krøniken skildrer meget præcist, hvordan især arbejderfamilierne tog imod cyklen med kyshånd. I Krøniken cykler både Ida og Karen til den fælles arbejdsplads på Bella Radio, og i Matador ses Agnes og »Røde« meget sjældent i Korsbæks gader uden deres cykler. Men de rige steg ikke af, da de mindre rige

Fyraften: Nordborg (ca. 1970) – de ansatte hos Danfoss deler sig i cyklister og bilister. Foto fra Arbejdermuseet/ABA

Cyklen på tinge: Folke tingets medlemmer har tradition for at cyk le til arbejde. Øverst cykler partileder Aksel Larsen med sixpence og mappe (1939), og t.v. låser statsminister An ker Jørgensen sin rappe Mustang foran Christi ansborg (1984). I dag cykler 63 pct. af toppo litikerne i hverdagen. øverste Foto: Arbejdermuseet/Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA) nederste Foto: Poul Hansen, foto fra Arbejdermuseet/ABA

Fyraften: Arbejds dagen er forbi på Aal borg Værft (ca. 1960). Når fløjten gav signal, var det ud på cyklen og af sted. Nogle fore trak dog at gå eller kø re i bil. Foto: Clausen Foto, foto fra Aalborg Stadsarkiv

steg på – som noget særligt dansk foretrækker også Matadors moderne forretningsmand Mads Skjern cyklen på sin tur fra den landlige luksusvilla til sit kontor i byen. Også i virkelighedens Danmark cykler rig og fattig side om side. Og det vækker undren i mange andre lande, hvor bilen anses for et passende køretøj, mens cyklen ses som en sportsrekvisit eller et tegn på fattigdom. Således også i 1940’erne, da professor Billeskov Jansen blev fotograferet på sin cykel af en professorkollega i slaviske sprog, for som denne sagde:

»Ingen polak vil tro uden bevis, at en professor bevæger sig på cykel.« Maskinen kommer I 1950’erne og 1960’erne fik danskerne flere penge mellem hænderne og smag for tidens mange nye maskiner og apparater. Cyklen virkede pludselig gammeldags og unødvendigt anstrengende i en tid, hvor man fantaserede om rullende fortove, flyvende biler og kolonisering af fremmede planeter – hvorfor egentlig cykle, når man lige kunne køre med elevatoren ned til sin smar-

Vi cykler til arbejde

Hos fotografen: I cyklens unge dage var det po pulært at lade sig forevige med den. Kvinderne er i tidens praktiske cykeltøj – skjorte, hat og en lang, tung nederdel, som ikke risikerede at blæse op og afsløre et nøgent knæ (ca. 1895). Foto fra Cyklistforbundets arkiv

Pas på tyven: En cykel var dyr at købe og dyr i drift. I 1952 brugte en ar bejderfamilie med seks børn 200 kr. om året på at holde cykler – et års for brug af brød koste de 450 kr. Stelnum re gjorde det fra 1942 lidt sværere at være cykeltyv. Foto fra Cyklistforbundets arkiv

Rundt i regnen: En våd Højbro Plads i Køben havn. Danskerne er verdenskendte for at cykle i al slags vejr. Foto fra Cyklistforbundets arkiv

»Vi cykler til arbejde« blev født i 1997, og selv om man skulle tro, kampagnen var barn af den danske cykelkultur, så hentede Cyklistforbundet faktisk ideen i Norge. I 1990’erne gik det ned ad bakke med cyklismen i Danmark, og Cyklistforbundet ville gerne lave en kampagne, der gav flere mennesker lyst til at cykle i dagligdagen. Det blev til »Vi cykler til arbejde«, hvor grundtanken i al sin enkelthed var, at hvis man kunne gøre det attraktivt at cykle til arbejde i en måned – så ville den gode vane måske hænge fast bagefter.

Hele landet Det første år kørte »Vi cykler til arbejde« lokalt i København og Holstebro. Succesen var ikke til at tage fejl af, så allerede året efter gik Cyklistforbundet sammen med Dansk Firmaidrætsforbund om at få arbejdspladser over hele landet med. I 2011 kører »Vi cykler til arbejde« for 15. år i træk, og arrangørerne hedder stadig Cyklistforbundet og Dansk Firmaidrætsforbund. »Vi cykler til arbejde« er landets største motionskampagne for voksne – og danskerne er for længst cyklet fra nordmændene. Sidste år cyklede 108.830 mennesker med på 10.569 hold. Tilsammen cyklede de 12.462.921 km. 25

Cykling under krigen Også under 2. Verdenskrig var cyklen danskernes foretrukne transportmiddel. Cykelentusiasmen blev dog sat på prøve, for manglen på råvarer inkluderede også gummi til dæk og slanger. Men kreativiteten blomstrede under besættelsen, og cyk listerne begyndte at lappe dæk med halm, reb og korkpropper. Og trods besværet var den danske cykelglæde intakt, som politireporter Vilhelm Bergstrøm her fortæller i sin dagbog i 1942: »Fra Sporvognen saa jeg et Bud, der asede med en tung Ladcykel op ad Knippelsbro. Paa Grund af Gummimanglen var der ingen Dæk paa Ladhjulene. I Fælgene sad der Propper. Kun Hjulet, han selv sad over, havde Gummiring... Men han hang fløjtene over Styret. Fungerede Cyklen ikke saa godt, saa fungerede han selv des bedre.«

Lyset forsvandt Da tyskerne indførte krav om mørklægning, blev loven om lys på cyklen vendt på hovedet. Pludselig kunne man risikere en bøde for at have for meget lys på cyklen. Sådan skrev Politiken 11. april 1940: »Hov, stop, raabte en Betjent til en Cyklist, der fra Raadhuspladsen vilde fortsætte ad Strøget. Hvad er der i Vejen? Spurgte Cyklisten. Deres Lygter lyser for kraftigt, svarede Betjenten.« 26

Hierarki: I 1920’erne og 1930’ernes myldretid svingede cyklisterne taktstokken. På Rådhuspladsen i København fylder de hele vejbanen – bilister må pænt vente.

Blandet landhandel: En flydebro over Limfjorden forbandt fra 1863-1933 Aalborg og Nørresundby. I stærk storm kunne man risikere, at broen rev sig løs og ikke var der om morge nen, når man skulle på arbejde. Og når broen var der, var trafikken noget – ja, broget.

Foto fra Cyklistforbundets arkiv

Foto fra Aalborg Stadsarkiv

te knallert og være på arbejde i løbet af nul komma fem? Da 1960’ernes byplanlæggere kiggede i krystalkuglen så de da heller ingen cyklister, men derimod kaskader af benzin, brede motorveje og slanke skyskrabere. Faktisk havde landets trafikplanlæggere slet ikke fantasi til at forestille sig, at nogen ville gide cykle i fremtiden. Så nu blev flere cykelstier nedlagt eller gjort smallere, og knallerterne blev inviteret inden for på stierne. Alle elsker jernhesten Oliekrisen i 1970’erne satte imidlertid et brat punktum for det danske dagdrømmeri om en benzindrevet fremtid. Bilfri søndage og store landsdækkende cyklistdemonstrationer skabte igen opmærk-

Hverdagstravlt: Restaurant Tempo i Aalborg (1946) – tempoet betgner også hverda gens cyklister på vej til arbejde, skole, børneha ve og andre gøremål. Foto fra Aalborg Stadsarkiv

somhed på cyklen som et trofast, sundt og energibesparende køretøj. Tanken om frihed, frisk luft og motion virkede pludselig ikke så tosset endda, og den gamle jernhest blev støvet af og lukket ind i danskernes hjerter igen. Argumenterne imod cyklen er da også svære at få øje på. Selv tilbage i cyklens hæsblæsende ungdom i 1890’erne kunne Sylvester Hvid i sin »Cycle-Haandbog« kun komme i tanke om ét virkelig ubehageligt cykelscenarie – mere gruopvækkende end både gøende hunde og knækkede cykelstel: »Kun én ting vil jeg fraråde Dem: Køb ikke en Tandem i Forening med Deres Svigermoder.« Advarslen er hermed givet videre.

33 lande 77 cykelrejser 363 vandreferier 97 turledere ...og dig!

topas.dk Italien Italienernes eget Toscana • På cykel til de nabobyerne Sorano og Sovena • Vandring ad “Vie Cave” - de etruskiske veje • På cykel rundt om Bolsenasøen • Vinsmagning, ost og skinke i Pitigliano

8 dage fra 7.970,- DKK

Spanien Fra Pyrenæerne til Costa Brava • Cykling i La Garrotxa mellem udslukte vulkaner • Besøg på gårdmejeriet La Fageda • Cykling ad Vies Verdes på nedlagte jernbaner • Kulturbyen Girona - med bl.a. de arabiske bade

8 dage fra 7.970,- DKK

Frankrig Alsace - Langs Route du Vin • Cykelture på Rhinsletten og ad Route du Vin • Oplev Grand Ballon, det højeste punkt i Vogeserne • Cyk ling langs Route des Cretes, Vogesernes højderyg • Cykeltur rundt om Rhinen til Breisach i Tyskland

9 dage fra 6.270,- DKK

Cykel & Tog

Kampagnens samarbejdspartner Hvis du spørger DSB, skal det være let at snuppe cyklen til stationen og tage toget videre ind på arbejde. For kombinationen af cykel og tog er et sundt og bæredygtigt alternativ til at tage bilen hele vejen.

Af Steffen Nørregaard Rasmussen (tekst) og Datagraf (Grafik)

Hop på den grønne rejsekæde Nu bliver det nemmere at kombinere cykel og tog på vej til og fra jobbet. DSB har taget fat på at skabe bedre forhold for cyklister før, i og efter toget.

– DSB er samarbejdspartner på »Vi cykler til arbejde«, fordi vi her ser en mulighed for at skabe større interesse for cykel-plustog som pendlerform. Vi håber, at flere bilister vil få øjnene op for den oplagte kombination: På cykel får man motion, frisk luft og gratis transport, mens man i toget kan slappe af, arbejde eller læse – og derved udnytte tiden bedre, siger projektleder for DSB’s cykelstrategi, Janus Christoffersen.

– Vi synes jo, at cykel og tog til pendling er skabt til hinanden, siger Janus Christoffersen, projektleder for DSB’s cykelstrategi. En strategi, som i korte træk handler om at skabe en god og enkel sammenhæng mellem tog og cykel for de rejsende. DSB har allerede forbedret forholdene for cykel-tog-pendlerne i Hovedstadsområdet. Her har man på andet år så stor succes med tilbuddet om at tage cykler gratis med i S-toget, at DSB arbejder på at øge antallet af fleksvogne, så

Rejsekæden

Farvel Claus!

DSB tænker cykler og tog sammen i en grøn rejsekæde med fire led:

1 Station

2 Togfolk cykler også Også DSB’s egne medarbejdere cykler med. Op mod 1.000 DSBmedarbejde har de seneste to år deltaget i »Vi cykler til arbejde«. 28

Før stationen: Der skal være en god cykelsti til stationen, og du skal kunne stille din cykel fra dig på en cykelparkeringsplads, der er tryg, tør og tæt på stationen. Det samarbejder DSB med kommunerne om.

På stationen: Det skal være nemt at være på stationen med din cykel, hvis du skal have den med i toget. På alle stationer skal der være adgang til perronen via elevator eller en rampe, så cyklen ikke skal løftes op og ned ad trapperne.

Din rejse: Tjek dine muligheder for at kombinere cykel, tog og bus. Få hurtigt overblik på www.rejseplanen.dk

[ vox pop ] der bliver plads til de mange cykler. Indtil videre gælder tilbuddet hele 2011. Tog til mennesker Selv om man kunne ønske, at det var lige så nemt at tage cykler med i regional- og intercitytogene, er udfordringerne her noget anderledes. I stort set alle DSB’s tog er det muligt at tage cykler med, men pladsen er begrænset: – Vi er nødt til benhårdt at prioritere, at der er siddepladser nok til vores kunder. Så her vil vi

hellere give mulighed for at komme videre fra stationen på en køreklar pendlercykel, siger Janus Christoffersen.

stilling af pendlercykler, og interessen blandt kommunerne er stigende.

Hvad kunne få cykel og tog til at spille bedre sammen?

Christina Rasmussen, 24 år, pædagogmedhjælper: – Bedre cykelparkering. Jeg tager min cykel med i toget, fordi jeg ikke tør stille den på stationen. Det har jeg dårlige oplevelser med. Fx er jeg kommet tilbage til en halv cykel.

Satser på pendlercykler Tanken er, at pendlercyklerne skal stå klar ved stationerne, så de rejsende hurtigt kan leje en cykel på nettet eller via sms og cykle videre fra stationen til rejsens endelige mål. DSB er lige nu i dialog med København, Frederiksberg og flere andre kommuner om op-

Kontor & Co Davs Claus!

Endestation

I toget: Tid til afslapning. På korte rejser skal du kunne stille cyklen fra dig i en dertil indrettet fleksvogn. På længere rejser skal du på sigt kunne læne dig tilbage og bestille en pendlercykel, som står klar i stativet på stationen ved ankomst.

Efter toget: Fra stationen går turen videre på cykel mod den endelige destination. På din egen cykel – eller på den pendlercykel, du lige har bestilt i toget.

Andreas Petersen, 40 år, gymnasielærer: – Bedre forhold, så man tør lade sin gode cykel stå på stationen. Fx aflåst parkering, som jeg har set nogle steder. Jeg cykler selv på en gammel havelåge til toget, fordi jeg ikke vil have en dyr cykel stående.

Foto: DSB & Steffen nørregaard rasmussen

Niels Kristian Madsen, 43 år, administrativt ansat ved Københavns Erhvervsakademi: – Mere plads i S-togene. Efter at cykelmedtagning er blevet gratis, er de tit meget fyldte. Så jeg har som regel ikke cykel med, medmindre jeg rejser uden for myldretiden.

Dansk Cyklist Forbund

Af Rikke Ravn (tekst)

Børn cykler dårligere

DANSK CYKLIST FORBUND Hvem er Cyklistforbundet? Cyklistforbundet er den organisation i Danmark, der ved mest om cyklister og alt det, cyklister går op i. Vores mål er at skabe bedre forhold for cyklister og fremme cykelkulturen. Vi holder politikerne fast på, at cyklisterne skal tænkes med, når der lægges planer for fremtidens Danmark. Og vi bliver hørt, fordi vi repræsenterer ca. 17.000 medlemmer, og fordi vi gennem »Vi cykler til arbejde« og andre kampagner årligt aktiverer en kvart mio. voksne og børn.

Der er trængsel foran skolerne – i dag bliver næsten hvert tredje barn kørt i bil til skole. Det går ud over børnenes cykelevner. For det er svært at lære om trafik på bagsædet af en bil. Færre børn klarer sig godt i folkeskolens cyklistprøve i 6. klasse, som generationer af skolebørn har oplevet siden 1942. Sådan lyder meldingen fra skoler, politi, Rådet for Sikker Trafik og Cyklistforbundet. Det er børnenes praktiske cykelfærdigheder, den er gal med. Løsningen på problemet ligger lige for, men kræver en indsats fra flere

Luke Séguin-Magee

DANSK CYKLIST FORBUND

sider: Der skal øvelse til – så forældrene skal på banen med cykeltræning, og skolernes færdselsundervis-

ning skal styrkes, hvis generation nu skal blive mere hjemmevante i trafikken.

Gratis bog om cykelleg Bliv medlem Så får du magasinet CYKLISTER fire gange årligt. Du får rabat på cykler og grej og gratis retshjælp, hvis du som cyklist kommer til skade i trafikken. Ud over de kontante fordele er du med til at sikre, at vi bliver hørt. Jo flere vi er, jo stærkere står vi i arbejdet for cyklisterne. Pris 315 kr. om året. www.dcf.dk/medlem

Store Cykeldag – for hele familien Søndag den 12. juni er cykelglædens dag, og du er inviteret med ud at cykle. Det er Cyklistforbundet, der slipper glæden løs, og vi får hjælp af cykelklubber, naturvejledere, borgmestre og andet godtfolk til at arrangere over 100 cykelture. Der er ture i hele landet for alle slags cyklister – vælg mellem mountainbiketure, landevejsture, picnicture og meget, meget andet.

Store Cykeldag handler om at cykle for sin fornøjelses skyld, og vi mener det, når vi siger, at dagen er for alle. For når det går løs, søger nogle ud i naturen med en fuglekikkert om halsen, andre bliver i byen og kigger på kultur, og andre igen cykler ned til havnen og får en ristet med brød i pølsevognen. Sådan skal det være. Du finder din tur på hjemmesiden. www.storecykeldag.dk

En bog om sjov og effektiv cykeltræning for alle børn og deres voksne. Cykling giver sunde og glade børn – og med tiden også trygge og sikre trafikanter. Bogen beskriver 20 cykellege, som er nemme at sætte gang i, og fortæller om valg af børnecykler og den unikke danske cykelkultur. Inkl. børnebogen »Sådan blev Ludvig en cykelkanin«. Download bogen på www.cykelleg.dk eller hent den hos Cyklistforbundet på Rømersgade 5, Kbh. K. Du kan også få bogen tilsendt mod gebyr: bestil på shop.dcf.dk

Husk: Tjek vores pendlercykler: Kvalitet, når det er allermest tysk. Shop.dcf.dk

Foto: Tom Ingvardsen

ting vi også laver

Cykelmekanikerkurser for arbejdspladser Tjek af arbejdspladser: hvor cykelvenlige er de?

En ny webportal, der gør det let at være cykelturist i Danmark – snart er nærmeste campingplads, toilet eller iskiosk kun få klik væk Danmarks største børnemotionskampagne »Alle Børn Cykler« Samarbejde med forskere om at skabe viden, der gør livet lettere for cyklister

Løbecykel fra to år På løbecykel kan legen begynde allerede i toårsalderen. Barnet skubber sig frem med benene, så de fleste starter med at gå på cykel. Når de finder balancen, trækker de benene op under sig og suser af sted, og voksne skal løbe stærkt for at følge med. Indtil barnet finder balancen, er pedaler bare i vejen. Til gengæld går det stærkt med at lære at træde i dem, når barnet skifter til en rigtig cykel. For balancen sidder jo allerede i kroppen.

Leg gør sikker

Lær at cykle

– let som en leg Engang var cykeltræning lig med voksne, der bevæbnet med kosteskafter kæmpede med at holde balancen for deres poder. Sådan er det ikke mere. I Cyklistforbundet har vi stor erfaring med at lære børn at cykle, og vi har især gjort os to vigti-

ge erfaringer: Den ene er, at børn selv finder balancen, hvis de starter på en løbecykel uden pedaler. Den anden er, at børn hurtigere bliver sikre cyklister, hvis de bruger deres cykel til leg, før de slippes ud i trafikken.

Livets første cykel

Bliv medlem og få rabat

Seniorcykelkurser, hvor vi lærer ældre at cykle sikkert

Børn, der lærer at cykle tidligt, bliver nemmere sikre trafikanter, og den hurtigste og sjoveste cykeltræning sker gennem leg. Når børn leger, glemmer de at koncentrere sig om alt det svære, de ikke kan. Nu handler det om at fange de sæbebobler, storesøster puster, og undgå de kolde pust fra den vandforstøver, far er bevæbnet med. Eller lave det længste bremsespor. Eller vinde i langsomcykling, ringridning, cykelstopdans eller… Leg gør barnet fortrolig med cyklen. Uden at tænke over det lærer barnet at starte, stoppe, svinge og læse sine omgivelser. Cyklen bliver en naturlig forlængelse af kroppen, og det er en solid base at bygge på, når barnet senere skal lære at cykle i trafikken. Der må man nemlig ikke være optaget af at træde i pedalerne og holde balancen.

Se mere på

Klik ja tak til medlemskab, når du handler på shop.dcf.dk Så trækker vi rabatten med det samme. Det koster 315 kr. om året at være medlem.

shop.dcf.dk

En årlig cykeltur for festivalgæster til Roskilde Festival inkl. mad, øl og livemusik Vil du vide mere? Se www.dcf.dk eller kontakt os på dcf@ dcf.dk eller t lf. 33 32 31 21.

Mini Puky til korte ben. Fin, lille begyndercykel. 2-4 år. Pris: 550 kr. Medlemspris: 495 kr.

Puky til de lidt større. God, enkel cykel med lav indstigning. 2-6 år. Pris: 650 kr. Medlemspris: 598 kr.

Like a bike – den i træ. Lækkert design. Lang holdbarhed. 2-6 år. Pris: 1.350 kr. Medlemspris: 1.300 kr.

Kokua til de kræsne. Superlet, affjedret, deluxe! 3-6 år. Pris: 1.395 kr. Medlemspris: 1.325 kr.

Dansk Firmaidrætsforbund

Af John Thrane (tekst)

Kickbike – fuld fart på i naturen

Hvem er Dansk Firmaidrætsforbund? Dansk Firmaidrætsforbund er Danmarks tredjestørste idrætsorganisation. Med over 60 års erfaring i bagagen motiverer forbundet arbejdspladser til firmaidræt, motion og sundhedsfremme. 310.000 medlemmer dyrker i dag firmaidræt i 88 lokale foreninger, og over 6.500 arbejdspladser i hele landet er med på banen til firma idrættens mange aktiviteter. I firmaidrætten har vi fokus på motionsaktiviteter for de voksne motionister, og der er masser af muligheder for at dyrke både bowling, fodbold og gokart eller tidens populære motionsaktiviteter som f.eks. zumba, spinning og fitness.

Kom i gang med firmaidræt Du kan læse meget mere om vores tilbud og finde aktiviteter i nærheden af dig på vores hjemmeside. www.firmaidræt.dk

Sundhed på arbejdspladsen Firmaidrætten udvikler og tilbyder individuelt tilpassede motions- og sundhedsløsninger til både offentlige og private arbejdspladser, bl.a.: • Sundhedstjek • Sundhedscafé • Sundhedsforedrag • Sundhedsindex • Aktivitetsdage • Sundhedscertificering • Sundhedsambassadør Se www.firmaidræt.dk

Arbejdspladsen motionerer

– 30 minutter om dagen Sæt kryds i kalenderen og vær med i kampagnen Arbejdspladsen motionerer i uge 38, 39 og 40. Der er store præmier på spil, og for at være med i dysten om dem, skal du samle et hold på 4-16 kollegaer. I udnævner en holdkaptajn, som står for tilmelding på hjemmesiden og er kontaktperson til Dansk Firmaidrætsforbund. I de tre kampagneuger skal I forsøge at motionere mindst 30 minutter dagligt – dog ikke nødvendigvis i arbejdstiden. Info og tilmelding på www.arbejdspladsenmotionerer.dk

Kickbike er en helt ny måde at motionere på i naturen. En kickbike er en hybrid mellem løb og cykling, som kombinerer intensiteten fra løb med farten fra cyklen. Her er et rigtig godt alternativ, hvis du ikke kan holde til at løbe – kickbike er nemlig vægtbærende motion, men med langt mindre belastning på knæ og hofter end ved løb. Kickbiken har cirka samme størrelse som en cykel, er udstyret med håndbremser, og har so-

lide brede dæk som en mountainbike, der sikrer en flyvende tur på stierne gennem skoven. Træningen er hård til at starte med, men efter fem minutter har du lært teknikken, og så går det bare derudad. Træning på kickbike er nyt i Dansk Firmaidrætsforbund. I første omgang byder vi på et inspirationskursus i Hillerød den 18. september. Se www.firmaidræt.dk

MailMotion: Få daglige motionsøvelser direkte i din mailboks – tilmeld dig på www.firmaidræt.dk

Bike & Run Stafetten Stafetten for cyklister og løbere kommer til 14 byer i 2011:

Hillerød 11. maj Vordingborg 14. maj Sønderborg 20. maj Sæby 28. maj Aalborg 15. juni Aarhus 16. juni Odense 18. juni København 20. juni Ringkøbing 3. september Nyborg 3. september

Nu ruller Bike & Run Stafetten Saml fem kolleger og deltag i Danmarks nye firmastafet for løbere og cyklister Stafetløb for motionister og firmahold har for længst gjort deres entré på den danske motionsscene og samler hvert år masser af motionsløbere. Dansk Firmaidrætsforbund er nu på banen med en ny type stafetløb – Bike & Run Stafetten – der samler cyklister og løbere på ét hold. Et hold i Bike & Run Stafetten består af fem personer. Tre på holdet løber hver fem km, og to på holdet cykler hver 13,6 km. Stafetten blev lanceret sidste år, og erfaringerne viser, at kombinationen af cyklister og løbere på ét hold giver stafetløbet helt nye perspektiver.

Firmastafet for alle – Bike & Run Stafetten henvender sig til almindelige motionister, men vi rammer bredere end andre motionsløb. Det unikke ved vores stafet er muligheden for at være med på holdet som cyklist – det betyder, at man også kan være med, selv om knæene og kondien måske ikke lige er til at løbe 5 km, siger idrætskonsulent Steen Sulstad Pedersen fra Dansk Firmaidrætsforbund. – Når du blander cyklen ind i et traditionelt stafetløb,

opstår der en helt anden dynamik. Ud over løbefolket bliver der både plads til cykelfanatikeren på jobbet og til de personer, som bare ikke bryder sig om at løbe.

Helsingør 10. september Korsør 17. september Kolding 18. september Roskilde 24. september

Sammen om en maraton Et hold i Bike & Run Stafetten gennemfører samlet set en maraton-distance. De fem på holdet skiftes til at løbe eller cykle ud på ruten, og i målområdet gives stafetten videre til næste deltager. Ud over den fælles motion handler stafetten i høj grad om, at man får en sjov oplevelse sammen med kollegaerne. – Bike & Run Stafetten er et motionsløb, hvor alle kan deltage. Både dem, der går efter præmierne, og dem, som bare vil have en hyggelig motionsdag sammen, siger Steen Sulstad Pedersen. – Sidste år, da løbet havde sin debut, så vi alt fra fuldblodsracere til damecykler med blomster på cykelkurven. Det er præcis ligesom på løbedelen. Her ligger 5 km-tiderne lige fra mellem 16-17 minutter til 40-45 minutter.

Distance: 3 deltagere x 5 km løb og 2 deltagere x 13,6 km på cykel = 42,2 km for hele holdet.

Pris: 495 kr. pr. hold

Tilmeld dit hold: www.bikeandrun.nu 33

Mig & cykler Vi støtter

”Vi cykler til arbejde”

Amanda Moltke-Leth Professionel golfspiller. Livets første cykel ... ... var et noget stort, sølvgråt lyn arvet fra storebror. Amanda smadrede den, røg på skadestuen og fik en stivkrampevaccination: ”Jeg må have været fire år, for jeg kan huske, at jeg talte på fingrene, at vaccinationen gjaldt, til jeg var 14”. Lige nu kører jeg på… …flere forskellige cykler. Jeg har en mountainbike, som jeg kører på i skoven et par gange om ugen. Inde i byen kører jeg bare på en almindelig damecykel. Og så står jeg lige for at skulle købe en racer med smalt stel og en masse gear, som jeg kan køre langt på. Jeg skal nemlig cykle fra Ringe til Paris til sommer. Det er sammen med Team Rynkeby, de kører turen hvert år for at støtte Børnecancerfonden. Jeg tror, det bliver en stor oplevelse, men jeg er noget spændt på, hvor hårdt det bliver. Det længste, jeg har cyklet indtil videre, er 70-80 km... Det mest brillante ved at cykle er… …farten! Og vinden i ansigtet. Og friheden til at køre en tur i skoven. Min bedste cykeloplevelse… ...hænger sammen med, at jeg har rejst meget som golfspiller og har boet længe i byer, hvor man ikke kan cykle. F.eks. i L.A., hvor man kun cykler, hvis man er hardcore cykelfanatiker og ikke er bange for at dø. Så det har altid været noget helt særligt at komme tilbage til København og cykle rundt i byen og udforske nye steder og bare… ja, dufte byen.

Af Rikke Ravn (tekst)

Min pinligste cykeloplevelse… …er også min værste cykeloplevelse. Forrige sommer var jeg ude at køre mountainbike i Tisvilde med en veninde. Jeg pressede mig selv lidt for hårdt på en bakke, og det gik galt. Da jeg styrtede, fik jeg ikke klikket ud af pedalerne, så det gik hverken værre eller bedre, end at jeg røg ned på stangen af cyklen og slog mig. Meget. På et ret uheldigt sted. Faktisk så meget, at jeg måtte trække mine nu helt røde shorts ned, så min veninde kunne sprøjte med sin vandflaske på stedet og se, hvor galt det stod til. Behøver jeg at sige, at jeg stod op i pedalerne hele vejen til skadestuen?

Vi står bag kampagnen:

DANSK CYKLIST FORBUND

I samarbejde med:

”Vi cykler til arbejde” er Danmarks største motionskampagne for voksne. Tak til alle de cyklister, arbejdspladser, kommuner, sponsorer og samarbejdspartnere, der gør det muligt.