Forord

Af Stig Broström, professor emeritus ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet

Denne bog, Nest møder dagtilbud, bygger på et pædagogisk program med amerikanske rødder, men som er grundigt bearbejdet, så det 100 % matcher dansk daginstitutionspædagogik.

Bogen er særdeles velskrevet og letlæst for alle i daginstitutionsområdet. Den henvender sig således både til forvaltningsniveauet og til det pædagogiske personale, der kan bruge bogen som fælleslæsning med henblik på at skaffe sig et fælles grundlag for deres praksis.

Det er meget befriende, at Nest helt entydigt betoner, at hvis et barn ikke kan drage nytte af det gode læringsmiljø eller ikke er en del af børnefællesskabet eller på anden måde mistrives, så er det aldrig barnets skyld – det er altid det pædagogiske personales ansvar. I så fald må de udtænke nye pædagogiske strategier og samværsformer med børnene.

Nest bidrager med nogle enkle pædagogiske og didaktiske modeller, f.eks. ”isbjerget” og ”tretrinsmodellen”, der er let forståelige og derfor kan skabe samling om det pædagogiske arbejde.

Nest tilgangen har en meget sympatisk pædagogisk fundering – fællesskabet. Det er en pædagogik, der søger at skabe og opretholde en vi-følelse hos alle. Intet barn skal stå uden for børnefællesskabet, alle skal med. Det beriger ikke bare barnets trivsel samt emotionelle og sociale udvikling, men også dets intellektuelle udvikling. Alt sammen noget, bogen beskriver systematisk.

Dette fællesskabssyn retter sig ikke blot mod børnepædagogikken, men også mod voksenpædagogikken. Det pædagogiske personale står sammen på et fælles pædagogisk Nest grundlag, som alle har tilegnet sig, og som løbende praktiseres via daglige dialoger og sparringer. Dette fokus på det sociale fællesskab bidrager til at skabe en ”vi-kultur” i institutionen. Det bringer tankerne tilbage på fordums tider, hvor kollektivitetsprincippet blev hyldet såvel blandt det pædagogiske personale som i børnegruppen.

Der peges på betydningen af en tydelig pædagogisk struktur, og der anlægges en didaktisk tilgang, som redegør for strategierne i forhold til hvorfor (det filosofiske grundlag) og hvordan (den metodiske tilgang), og hertil kommer begreberne ”kom i gang” og ”bliv ved”. Det er en god tilføjelse, da det ikke er

nok at have begrundelserne og strategien i orden – der skal først og fremmest handles vedvarende.

Pædagogikken bygger på et samarbejde i personalegruppen med et stærkt fællesskab. Der lægges vægt på et struktureret samarbejde med klare voksenroller og en detaljeret planlægning. Således arbejdes der blandt andet med et samarbejde mellem tre pædagogiske medarbejdere: en hovedansvarlig for den pædagogiske praksis samt en kollega, der assisterer med støtte og vejledning til børnene, og endelig en medarbejder, der overvejende varetager en observerende funktion. En sådan organisering betyder helt enkelt, at den ansvarlige pædagog kan hengive sig til samværet med børnene og den pædagogiske opgave og overlade de praktiske opgaver til den assisterende pædagog. Denne strategi kan efter min mening bidrage til at øge glæden ved det pædagogiske arbejde.

De pædagogiske principper formidles i et let sprog og følges op af mange gode eksempler og praksisfortællinger samt illustrationer i form af fotos, piktogrammer og tegninger.

Der er tale om en struktureret pædagogik, der giver ro og overblik til det pædagogiske personale. Dog ikke på en mekanisk måde, da der bestandig er blik for børnenes motiver og interesser, og dermed er der plads til både en løbende justering og en åbenhed over for spontanitet. Bogens røde tråd er voksne, der giver støtte til børns trivsel og læring – på en måde, hvor børnene opnår selvregulering og selvbestemmelse. Og hertil gives gode pædagogiske metoder, blandt andet mentalisering, spejling og selvsnak.

Men herudover forholder Nest sig til en række væsentlige temaer såsom forældresamarbejdet, personalets kompetenceudvikling samt det pædagogiske miljø, læringsmiljøet, hvor der skitseres gode overvejelser over og inspiration til indretning af det fysiske miljø.

Bogen leverer et godt pædagogisk værktøj til den samlede personalegruppe, som kan bruges til udvikling af en fælles pædagogik og en fællesskabende pædagogik. Hertil må de selv tilføje dimensioner, som bogen ikke tager fat på: den vilde og kaotiske leg samt de uforudsigelige, skæve, humoristiske og fjollede dimensioner, som børn og voksne sammen skaber i hverdagslivet, og som god pædagogik ikke kan undvære.