Indledning

Baggrunden for Nest programmet

Nest, der betyder rede på engelsk, er en pædagogisk tilgang i skolen, der oprindeligt er udarbejdet i New York til børn med autismespektrumforstyrrelser. De værdier, som Nest programmet bygger på, tager afsæt i, at børn er mere ens end forskellige, at alle børn har krav på en god undervisning, og at det er de voksnes ansvar at sikre den gode undervisning, så børnene har mulighed for at lære. Disse værdier har fået fodfæste i den pædagogiske verden i New York, hvor Nest har været en fast del af skolesystemet de sidste 20 år (Koening, Bleiweiss, Brennan, Cohen & Siegel, 2009). I 2015 var flere end 1.000 børn og unge med autismespektrumforstyrrelser inkluderet i en almindelig skoleklasse i New York (Clasen & Thomsen, 2018). Konceptet handler om at inkludere børn med autisme i det almene skolesystem ved at organisere klasserummet, pædagogikken og de voksnes tilgang, så det tilgodeser alle børn.

Målet med Nest er at etablere en tryg ”rede”, der hjælper de velfungerende børn med autisme til at klare sig godt både socialt og fagligt, så de derved sikres de bedste uddannelsesmæssige muligheder. En Nest klasse i New York arbejder med det samme faglige indhold som andre almindelige klasser på samme alderstrin, men de adskiller sig ved klassestørrelse og deres tilgang til eleverne.

I en Nest klasse går fire børn med autisme sammen med 12 børn fra distriktsskolen, og undervisningen adskiller sig ved at tage afsæt i specialpædagogiske metoder og tilgange, som anvendes på hele klassen. Det betyder, at alle børn kan tage del i undervisningen, og derved får alle børn mulighed for at blive så dygtige, som de kan. Udgangspunktet er, at det, som børn med autisme profiterer af, også hjælper alle andre børn med at skabe overblik og trivsel og derved sikrer gode muligheder for læring, udvikling og dannelse.

En Nest klasse har tilknyttet to lærere, der gennem bevidste strategier støtter eleverne til at kunne deltage i undervisningen. Dette sker blandt andet gennem visuel støtte, daglige skemaer og rollespil, ligesom der er tænkt over indretningen af klasseværelset. I undervisningen er der fokus på kommunikation, sociale færdigheder, relationer til jævnaldrende, selvregulering samt på at kunne udvise den fleksibilitet, der er nødvendig, når man indgår i interaktion med andre. De lærere, som er tilknyttet Nest programmet, udgør et team, der samarbejder om at planlægge og kvalificere undervisningen af eleverne i klassen, og de første to

år er der ligeledes tilknyttet et team, der består af specialister, der har erfaring med blandt andet autisme og sprog (Koening, Bleiweiss, Brennan, Cohen & Siegel, 2009).

I 2014 var Børn og Unge-udvalget i Aarhus Kommune på en studietur til New York, hvor de fik øjnene op for, at værdierne, der ligger bag Nest tilgangen, taler ind i den inklusionsdiskurs, der var ønske om at udvikle i Danmark. Man ønskede at videreudvikle det klassiske koncept med specialklasser og almenklasser (Clasen & Thomsen, 2018).

Siden 2014 har der i skoleverdenen været fokus på at udvikle Nest til en dansk kontekst, og i 2015 blev Katrinebjergskolen, der er en distriktsskole i Aarhus Kommune, udvalgt som modelskole for Nest i Danmark. Siden 2015 er to ud af fire børnehaveklasser på Katrinebjergskolen hvert år blevet oprettet som Nest klasser. Efterfølgende har interessen fra landets folkeskoler og fra landets PPR-kontorer været meget stor, og ifølge PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i Aarhus er en af forklaringerne, at værdierne bag Nest taler ind i den ønskede inklusionskultur i Danmark (Clasen & Thomsen, 2018).

Nest i dagtilbud

Nest vakte også interesse på dagtilbudsområdet i Aarhus, og i 2016 blev jeg som dagtilbudsleder for syv daginstitutioner i Aarhus Kommune inviteret med til New York for at opleve og lære om Nest. Med på turen var den pædagogiske leder fra Børnehaven Thorshavnsgade, der er en særlig daginstitution i dagtilbuddet, som er normeret til 39 børn, hvoraf ni børn har vidtgående fysiske og psykiske handicap. Afdelingen henvender sig på den måde til to målgrupper. Den ene målgruppe er børn i alderen 3-6 år, den anden er børn med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.

På turen til New York erfarede vi hurtigt, at vi kunne relatere en del af pædagogikken til den specialpædagogik, som vi arbejder med på 0-6-årsområdet. Samtidig blev vi opmærksomme på, at Nest kunne give os redskaber til at finjustere og kvalificere det, som vi allerede gør – ikke blot på handicapområdet, men også inden for den almene pædagogiske praksis i forhold til både udsatte børn og børn, der bare har det lidt sværere end andre på nogle områder.

I foråret 2018 blev Børnehaven Thorshavnsgade inviteret til at deltage i et projekt, hvor vi sammen med PPR i Aarhus skulle afprøve, hvorvidt Nest modellen kunne anvendes på dagtilbudsområdet i forhold til at sikre øget inklusion og understøttelse af inkluderende fællesskaber.

Det viste sig, at Nest kunne mere end det. Nest er ikke en masse nye pædagogiske metoder, der skal læres, Nest bygger i stedet på metoder, som vi allerede har kendskab til. Essensen af Nest er en pædagogik, der er båret af en vi-kultur, og hvor tilgangen er, at det, som ét barn har brug for, gavner alle børn. Nest er en fællesskabsunderstøttende pædagogik, hvor den stærke vi-kultur udgør fundamentet, hvorfra der stilles skarpt på de pædagogiske værdier, på børnenes behov og på fællesskabets betydning. Ud fra dette fundament trækker alle i samme retning, så man undgår de individuelle og personbårne indsatser, der bliver sat i værk – for ofte at blive glemt igen på grund af manglende ejerskab.

En stærk vi-kultur er med til at kvalificere pædagogikken og skabe en institution, hvor alle føler sig hjemme. I en institution, hvor der er en oplevelse af, at alle børn og voksne hører til – det er der, der sker udvikling.

Nest sikrer en trivsel, hvor fællesskabet er i centrum, og hvor de pædagogiske indsatser favner hele stuen. Trivslen på stuen afhænger af, hvordan alle børn har det, og når dagen er velstruktureret, får alle børn bedre muligheder for at være en del af det fællesskab, der har så stor betydning for deres trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det gælder både de børn, der har kognitive og sociale vanskeligheder, og de stille og indadvendte børn. Men også helt almindelige velfungerende børn får mere overskud til bare at være. Nest er en pædagogik, der har som mål at inkludere alle børn. Denne bog beskriver, hvordan Nest principperne kan omsættes til 0-6-årsområdet, og hvordan principperne bag metoden både kan understøtte den almene pædagogik, de professionelle læringsfællesskaber og arbejdet med den styrkede læreplan.

Baggrund for bogen

Bogens indhold er baseret på arbejdet med Nest principperne i et dagtilbud. Principperne er oversat til en dagtilbudskontekst, og de erfaringer, som vi gennem den seneste årrække har gjort os i de konkrete daginstitutioner, formidles her som inspiration til andre.

De daginstitutioner, der har arbejdet med Nest principperne, henvender sig til børn i alderen 0-6 år, heraf er en lille gruppe børn med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Daginstitutionerne har en meget blandet socioøkonomisk forældregruppe, hvilket betyder, at der er mange forskellige ønsker og krav til det pædagogiske arbejde. Dette nødvendiggør både forskellige tilgange til pædagogisk praksis og en stor indsigt og fleksibilitet i forhold til professionalitet og faglighed.

Da vi blev præsenteret for projektet, havde vi mange overvejelser om, hvad vi skulle kalde forløbet. Nest er udviklet til skolebørn og dermed til klassesammenhænge. Vi havde ingen intentioner om at ”skolificere” dagtilbuddet eller at gøre grupperummene til små klasseværelser, så på den måde ville det være misvisende at kalde vores projekt for Nest. Vi ønskede ikke at blive sidestillet med det Nest projekt, der allerede var godt i gang – ikke kun på Katrinebjergskolen, men på flere skoler i Danmark. På den anden side var det svært at finde et selvstændigt navn, der signalerede sammenhængen med Nest, som projektet faktisk bygger på. Derfor kom projektet til at hedde Nest møder dagtilbud.

Som tidligere nævnt præsenterer Nest møder dagtilbud ikke en masse nye principper og nye pædagogiske metoder. Det nye ved Nest er det mindset, som danner rammen for den pædagogiske indsats og for det børnesyn eller det fundament, som pædagogikken bygger på. Det handler om de voksnes måder at samarbejde på, om en struktureret tilgang til både planlægning og udførelse af aktiviteter og om vedholdenhed i pædagogisk praksis, samtidig med at der er plads til børnenes initiativ og spontanitet. Nest er en pædagogik, hvor der er fokus på fællesskabets betydning for det enkelte barns udvikling.

Nest er en model for, hvordan man kan skabe sammenhængskraft mellem fundament, systemstrukturer, samarbejdsstrukturer og pædagogiske metoder – det som tilsammen udgør Nest i en nøddeskal.

Læsevejledning

Bogen er inddelt i seks dele, der hver især præsenterer elementer af Nest. Tilsammen er disse med til at skabe en pædagogisk hverdag, der tilgodeser alle børn.

Første del i bogen har overskriften Nest i dagtilbud. Denne del tager afsæt i nøddeskalsmodellen, der udgør fundamentet for Nest. Her introduceres Nest og det filosofiske grundlag, som programmet bygger på, samt isbjerget og tretrinsmodellen, der begge er meget anvendelige analysemodeller, når man arbejder efter Nest i dagtilbud.

I bogens anden del, Metoder til pædagogisk samarbejde, er der fokus på, hvordan det pædagogiske personale kan samarbejde ud fra seks forskellige tilgange. I denne del af bogen perspektiveres der til læreplanen og det gode læringsmiljø, hvor der netop henvises til, at det er pædagogens ansvar at sikre, at læringsmiljøerne udvikles til gavn for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse (Børne- og Socialministeriet, 2018). Her præsenteres Kolbs læringscirkel (Kolb,

1984), som inddrager både erfaring, refleksion og vurdering som grundlag for at arbejde pædagogisk.

Bogens tredje del, Overblik, struktur og organisering, har fokus på daglige rutiner, indretning og visuel støtte, der udgør en måde at organisere hverdagen på, som kan hjælpe barnet til bedre at kunne overskue at være en del af fællesskabet.

I bogens fjerde del udfoldes det, hvorfor Fællesskab og kommunikation har så stor betydning for både barnets kognitive og sproglige udvikling og for dets sociale og emotionelle evne til at forstå og kunne indgå i fællesskabet.

Bogens femte del retter sig mod Selvregulering og beskriver, hvordan det pædagogiske personale kan bidrage til, at det enkelte barn bliver bedre til at regulere sig selv. I denne del fremsættes der forslag til, hvordan det pædagogiske personale kan arbejde med blandt andet mentalisering, spejling og selvsnak som metoder til at hjælpe barnet til bedre at kunne indgå i og forstå sociale relationer.

Bogens sidste del handler om, hvordan man kommer i gang med Nest, og her er der fokus på ledelsens betydning for, at Nest pædagogikken kan udfolde sig i en travl hverdag.

Bogens dele Pædagogiske metoder og tilgange

Nest i dagtilbud Introduktion Arbejds- og analysemodeller

Metoder til pædagogisk samarbejde Det gode læringsmiljø Samarbejdsmodeller Refleksion

Overblik, struktur og organisering

Fællesskab og kommunikation Daglige rutiner Indretning Visuelle støttesystemer

Fællesskabets betydning for barnets kognitive og sproglige udvikling Fællesskabets betydning for barnets sociale og emotionelle udvikling Positiv voksenstøtte

Selvregulering Mentalisering Spejling Selvsnak Andre pædagogiske metoder til selvregulering og selvværd

Hvordan kommer man i gang med Nest Ledelse af Nest Forældresamarbejde

De af bogens dele, der beskriver konkrete metoder (del 2-5), indeholder hver en række pædagogiske tilgange, som præsenteres med fem overskrifter:

Intro: Indeholder en kort indflyvning til metoden.

Hvorfor: Redegør for refleksionerne bag metoden.

Hvordan: Beskriver konkret, hvordan tilgangen kan se ud i praksis, hvordan den kan udføres, og hvad der skal overvejes.

Kom i gang: Beskriver, hvad der kunne være de første skridt i forhold til at implementere Nest i hverdagen.

Bliv ved: Beskriver, hvilke forhold der kan understøtte og fastholde metoden og eventuelt foregribe de faldgruber, der kan opstå.

Afsættet for bogen er som nævnt de erfaringer, der er gjort i daginstitutionerne gennem arbejdet med at implementere Nest på 0-6-årsområdet, og undervejs er teksten suppleret med praksisfortællinger, hvor pædagoger fortæller, hvordan de arbejder med Nest i den pædagogiske hverdag, og hvilken betydning det har for børnene og deres udvikling.

Bogen går altså i dybden med forskellige pædagogiske metoder, som tilsammen udgør en Nest pædagogik, der understøtter alle børn i at kunne indgå i et socialt fællesskab. Her gennemgås teorien bag Nest suppleret med og relateret til forskellige pædagogiske tilgange, som vi kender fra en dansk kontekst.

I flere dele af bogen forholdes Nest pædagogikken til dagtilbudsloven, læreplanen og professionelle læringsfællesskaber, idet Nest kan være med til at understøtte og organisere det pædagogiske arbejde, så der bliver mere plads til systematisk pædagogisk refleksion i den daglige praksis. Et vigtigt aspekt ved Nest er, at værdierne kan tænkes ind i den styrkede læreplan og være med til at gøre den levende og tydelig i en travl hverdag. Nest har fokus på børnefællesskaber, sammenhænge, barnesyn, det pædagogiske læringsmiljø og den voksnes rolle i forhold til at tage ansvar for barnets udvikling, trivsel og dannelse.

Teorier og værdier i bogen vil kunne genkendes fra bogen Nest metoder – inspiration til inkluderende fællesskaber (Clasen & Thomsen, 2019), der handler om Nest i den danske folkeskole. Langt hen ad vejen er det nemlig samme teori og samme værdier, der ligger bag Nest i dagtilbud.