15 minute read
Indledning
from Teknologisk Literacy
by Dafolo
Det post-digitale betegner en samfundsmæssig tilstand, der følger i kølvandet på den digitale revolution og udgøres af naturliggørelsen af gennemgribende og forbundne computerprocesser i hverdagen, sådan at digitalitet er uløseligt filtret ind i den måde, vi lever på. Det gælder i en sådan grad, at digitaliseringens former, funktioner og effekter ikke længere nødvendigvis er synlige. Denne ’naturalisering’ er blevet accelereret af væksten i databehandling, udbredelsen af internetforbundne mobile enheder og den lave deltagelsesbarriere for internetkultur.
Albrecht, Fielitz, & Thurston, 2019, s. 11
Det postmoderne betød ikke, som nogle fejlagtigt troede i 1980’erne, at moderniteten var en overstået historisk fase. Tværtimod. Det betød, at moderniteten skiftede gear og begyndte at accelerere. På samme måde med modeordet ’postdigital’. Det betyder ikke, at det digitale er et tilbagelagt og forældet stykke teknologihistorie. Tværtimod.
Det betyder, at det digitale er til stede overalt og er blevet naturliggjort. Denne normalisering kender alle, der har en mobiltelefon i lommen. I stedet for at bære et analogt ur, tjekker man klokkeslættet på sin mobil. Samtidig ser man lige, om der er indløbet beskeder, om der er notifikationer med breaking news, eller om kalenderen gør krav på ens opmærksomhed.
Det postdigitale betyder heller ikke, at det analoge er forældet. Tværtimod. Vinyl har ikke haft det bedre siden 1970’erne. Kendere foretrækker LP’er frem for Spotify. Trykte bøger har trods utallige udbasuneringer om bogens død aldrig haft det bedre. Under pandemien blev der læst mere end ellers. Covid-19 lærte også elever og lærere, at fagportaler og undervisning på Teams er en fad affære.
De store udbydere af fagportaler propper forløb ind i samme skabelon, så de bliver homogene. Teksterne, der formidler stoffet, bliver en underlig kønsløs affære, hvor man ikke kan mærke skribenten. Lærebøger er på vej tilbage. Papir kan noget, som computere ikke kan. Fx er det blevet en trend i gymnasiet, at elever jævnligt skal aflevere blækregning håndskrevet med forklaringer, frem for computergenererede udregninger. Papiret afslører nemlig huller i forståelse og gør plagiat mere besværligt.
Bevægelsen mod det analoge skal heller ikke overfortolkes, for de digitale kan mange ting bedre end de analoge processer. Især da computere, cd’er og dvd’er gjorde deres indtog i 1980’erne, blev betegnelsen ’digital’ et plusord, der stod over for ’analog’ i betydningen gammeldags:
Strategier
Analog
Modernitetsperspektiv Gammel
Valorisering
Materialitet
Negativ
Fysisk
Figur 1: Valoriseringen af ordene digital og analog i internettets barndom.
Digital
Ny
Positiv
Virtuel
I dag er polerne gradvist vendt om, så det digitale i sig selv ikke længere ses som noget positivt. Digitaliseringsstyrelsen har mødt modstand, de såkaldt digitale indfødte viste sig ikke at mestre IT, og CD’er og DVD’ er parkeret i reolen eller landet i småt brændbart. I dag frister det analoge og langsomme liv som det rene zen over for tech-giganternes datahøst og hamsterhjulets pres på individet.
Det digitale valoriseres dog stadig positivt som noget særligt, når forskere taler om digital teknologi og digital myndiggørelse, selv om ingen teknologier kan klare sig uden analoge komponenter, og selv om myndiggørelse intet har med binære tal at gøre.
Det, der er pointen, er, at det ikke er et enten-eller, men et både-og. I denne bog kobler vi mennesker og teknologi, det analoge og det digitale, fordi de to størrelser i dag er filtret ind i hinanden. En computer kører således på analog strøm, består af materielle komponenter og kredsløb, der kan tænde og slukke. De binære tal nul og et bruges således helt grundlæggende til at markere tænd eller sluk i en data-processering.
Tallene bruges til at repræsentere data med, så de kan sendes og behandles hurtigt. Men det, du ser eller hører fra din computer eller telefon er ikke nul- og et-taller. Det er helt analoge lydbølger, der kommer ud af en helt analog højtaler, og
skærmbilledet består godt nok af pixels, men det, der møder øjet, er helt analoge lysbølger med skiftende bølgelængde (farver).
Teknologisk acceleration og nye literacies
”Mennesket anvender teknologi som middel til at genskabe og udvide sine livsbetingelser. Teknologi består af enheden af teknik, viden, organisation og produkt.”
(Müller, Remmen, & Christensen, 1986, s. 16)
I antikken skelnede grækerne mellem physis og poiesis, mellem materien og den menneskelige aktivitet at omforme naturen og formgive genstande. På græsk betyder ordet poiesis frembringelse, det vil sige noget menneskeskabt, der er formgivet og formålsbestemt. I modsætning hertil står ordet physis, som betegner noget naturskabt, noget der er underlagt naturens processer.
Hvor poiesis fx kan bestå i formgivningen af en skulptur eller designet af et skib, der handler fænomenet praxis på græsk om menneskelig gøren. Mennesket er et handlende og tænkende væsen. Mennesker gør ting: Det laver artefakter, og det handler med ting i dobbelt forstand. Teknik er i den henseende både genstande og noget, der lægger sig i forlængelse af kroppen og derved øger menneskets handleevne.
For at mestre et håndværk kræves der knowhow, hvilket kan betegnes med ordet techne. Ordet teknik er afledt af techne og betegner hos filosoffen Aristoteles (384-22 f.Kr.) anvendt viden, der har med det at skabe og virke at gøre.
I Den nikomacheiske etik (334-330 f.Kr.) skelner Aristoteles mellem tre vidensformer: episteme, fronesis og techne. Epistemer betegner teoretisk viden, fronesis den menneskelige dømmekraft, mens techne refererer til praktisk viden, fx det at mestre et håndværk (Aristoteles, 1995, s. 121).
Når vi tilføjer endelsen ’logi’ til teknik, får vi ordet teknologi, der som citatet af Müller ovenfor angiver, at vi arbejder med anvendt viden. Teknologier er i sig selv hverken gode eller onde, men de kan blive det i samme øjeblik, de er sluppet fri. I forkerte hænder kan enhver genstand blive til et potentielt våben. I rigtige hænder kan teknologier bruges til at forandre en given livsverden til det bedre. Teknologier er således ikke noget i sig selv – de er altid indlejret i et samfund, en brug, en bytteværdi og et marked. Det angiver Müller et al. med modellen i figur 2.
I et postdigitalt perspektiv giver modellen god mening, for alle digitale teknologier indlejret i kultur påvirker menneskelig adfærd og forståelse. Og det går hurtigt.
Teknologier og den bagvedliggende kapitalisme har siden 1980’erne accelereret samfundets forandringer i en grad, som verdenshistorisk aldrig har været hurtigere og haft større indvirkning på alt fra politisk offentlighed, privat erhvervsliv til almindelige menneskers livsverden.
Den tyske sociolog Hartmut Rosa peger i sin analyse af det senmoderne på, at det er kapitalismen og dens indlejrede innovationskrav, der driver samfundets forandringer frem, herunder den tekniske acceleration, hvor det handler om at optimere og effektivisere. Den kan blandt andet iagttages ved udrulningen af digitale infrastrukturer og automatisering af jobfunktioner, men er usynligt gledet ind i hverdagslivet, så imperativet om at optimere er blevet alment udbredt og internaliseret i alt fra arbejde over motion til madindtag.
”Den teknologiske acceleration har unægtelig haft kolossal indvirkning på den sociale virkelighed. Navnlig har den fuldstændig transformeret samfundets ’rum og tidsregime’, dvs. perceptionen og organiseringen af rum og tid i samfundslivet.”
(Rosa, 2014, s. 22)
social infrastruktur sociale normer
human ressourcer viden arbejdsmarkedsforhold
organisation
samfundsmæssig arbejdsdeling
organisationskultur
økologiske betingelser
økonomisk infrastruktur teknik produkt internationale relationer
statslig regulering markedsbetingelser levevilkår
Figur 2: Teknik udgør en brik i figurens puslespil, teknologi de fire lyse, mens den kulturelle indlejring og konsekvenser for menneskers samfund og livsverden ses i de mørkere brikker. Den udvidede teknologimodel (Müller et al., 1986).
Hvor man i gamle dage kunne vente i mange minutter på, at en modemforbindelse havde overført en tung fil, kigger man i dag utålmodigt på det lille timeglas, der viser sig. Noget tilsvarende gælder aktivering af en sang på Spotify. Her tænker ingen over, at sangens digitale dele sendes i små uafhængige informationspakker på hver sin rute fra en IP-adresse til en anden. Sangen samles så at sige først på brugerens enhed ved hjælp af en protokol.
Kommunikationsteknologier som mobiltelefoner, e-mails, Zoom og sms’er har suspenderet de sædvanlige tidsmæssige og rumlige strukturer. De teknologiske forandringer øger hastigheden af hverdagslivets processer og forårsager stress, depressioner og angst, fordi det ikke at være oppe på beatet forbindes med fossilering.
Hvor ældre generationer med et svendebrev havde de kvalifikationer, de skulle bruge hele livet, er nutidens mekaniker hele tiden nødt til at holde sig opdateret på bilers software og udstyr for at kunne udføre et simpelt serviceeftersyn. Livslang læring er et af de få stabile livsvilkår i en omskiftelig verden. Enhver generation skal ikke bare tilegne sig den forriges viden og færdigheder, men opdatere og udvikle for at følge med. Denne logik er skildret i figur 3.
Disse forandringsprocesser har også ramt skolen. I dag skal eleverne mestre en række teknologier for at kunne deltage. I gamle dage betød literacy, at man gik i skole for at lære at læse, skrive og regne. I dag er det langtfra nok. I 1990’erne begynder The New London Group – et forskernetværk af lingvister og diskursanaly-
2. Acceleration of Social Change
C) Cultural Motor: Promise of Acceleration A) Economic Motor: Time = Money
1. Technological Acceleration
Dimensions of Acceleration
3. Acceleration of the “Pace of Life”
B) Structural Motor: Functional Differentiation
Figur 3: Dimensions/Motors of Social Acceleration. Dynamikken mellem den tekniske acceleration og de sociale forandringer (Fibiger, 2020a, s. 26).
tikere – at tale om new literacies og multimodalitet. Det gør de, fordi den teknologi og tegnproduktion, som prægede internettets første generation, kalder på en ny sprogbrug.
Det er derfor, denne bog handler om teknologisk literacy. Eleverne skal have et sprog for de modaliteter og tegnsystemer, som præger det samfund, der omgiver dem, og de skal mestre de nye teknologier for at kunne indgå som borgere og relevant arbejdskraft. Denne opgave lander på skolens bord og stiller krav til at udvikle andre aspekter af elevernes literacy-kompetencer.
Metaforer, vi styrer efter
”Det er som om evnen til at forstå erfaringer gennem metaforer er en sans, ligesom at se eller høre eller føle, og at metaforerne er den eneste måde, vi kan opfatte og erfare store dele af verden på.”
(Lakoff & Johnson, 2002, s. 264)
Når vi skal forstå noget nyt eller komplekst, sammenholder vi det med noget, vi kender i forvejen. Vi overfører det at stå i kø til trafikken og taler om motorvejskøer. Vi overfører fænomenet bobler, som vi kender fra vandløb og sæbebobler til økonomi og informationsmonopoler i form af boligbobler eller filterbobler. Skal vi fejre noget, drikker vi bobler. I det sidste tilfælde bliver champagnebrus overført til glæde. Her er der tale om del for helhed (metonymi), mens boligbobler og motorvejskøer er metaforer.
Det er ikke bare litteraturen, der laver billedsprog. Hele vores hverdagsliv styres af metaforer, hvis man spørger de to sprogforskere George Lakoff og Mark Johnson. Deres hovedtese er, at vi forstår vores verden gennem billeder, og de fleste af disse billeder stammer fra kroppens forståelsesstrukturer. Vi forstår verden ud fra vores tilstedeværelse som krop. Den navigerer efter grundparametre som ud/ind, kold/ varm, lukket/åben, op/ned og nær/fjern.
Når hjernen skal forstå noget svært eller nyt, hentes der billeder fra det kendte, som så belyser de abstrakte begreber, der er svære at håndtere. Fx at en erindring fremstår tåget. Her er der tale om en orienteringsmetafor, der knytter sig til vejrlig og sigtbarhed. Udtryk som at ’holde sig på vejen’, ’stikke snuden i sporet’ eller ’følge trop’ har tilsvarende karakter.
Inden for det kognitive felt og læringsteori arbejder vi med en række beholdermetaforer, som fx at ’tilegne’ sig noget. Lærere kan ’fylde viden’ på elever og praktisere ’tankpasserpædagogik’. Hvis læreren er irriteret, kan denne ’koge over’, mens
en elev kan ’brænde inde’ med et spørgsmål. Er vi kreative, skal vi ’tænke ud af boksen’. Tænker vi traditionelt, putter vi ting i ’kasser’ og forstår verden ’firkantet’.
Endelig anvender undervisere mange byggemetaforer, når de tænker ud fra et socialkonstruktivistisk paradigme. Fx stilladsere, konstruere viden, opbygge erfaringer eller skabe fundament for nytænkning. Her er det vigtigt med ’brobygning’. Fx mellem folkeskole og ungdomsuddannelserne. Bliver undervisningen for kedelig, skal eleverne have mere ’hands on’, for de lærer bedre ved at have noget mellem ’hænderne’.
Mark Johnson tydeliggør samspillet mellem krop, sind og sproglige billeder i bogtitlen The Body in the Mind (1987), mens han og George Lakoff sammen har skrevet Metaphors we live by (1980). I sidstnævnte er det hverdagslivets sproglige billeder, der undersøges, og de handler i høj grad om navigation i en livsverden.
Det helt grundlæggende for kognitiv semantik er fænomenet ’embodiment’, som betyder, at mennesket er sin krop, og at betydningsdannelsen er forankret i den. I hovedværket Philosophy in the Flesh – the Embodied Mind and its Challenge to Western Thought (1999) indleder de to forfattere bogen med at tydeliggøre de tre grundantagelser, de tager udgangspunkt i (Lakoff & Johnson, 1999, s. 10):
Sindet er indlejret i kroppen Tankevirksomhed foregår fortrinsvis ubevidst Abstrakte begreber er i det store hele metaforiske.
Hvordan laver man teknisk set en metafor? Jo, man kombinerer et målområde (target domain) med billeder fra et kildeområde (source domain). Derfor indeholder metaforer altid to planer – et billed- og et realplan. Målet er det komplekse nye, der skal beskrives, mens kildeområdet betegner det kendte område, hvor billederne hentes fra. Se figur 4.
Kildeområde
Målområde
Slutninger fra et område til et andet
Korresponderende kortlægning Metaforer forklarer noget ukendt ved hjælp af noget kendt. De overfører indhold, omfang, logik og relationer. De gør derved målområdet til noget kendt, som om det var kildeområdet.
Figur 4: Målområdet betegner det komplekse fænomen, som skal forklares med et billede. Det henter man fra kildeområdet. Modellen er gengivet fra Fibiger (2017, s. 221).
Når vi skal forstå noget nyt og meget abstrakt, nemlig den teknologi, der muliggør datatransport og håndtering, gør vi præcis det samme, som vi gør på alle mulige andre felter. Vi henter vores metaforer fra den analoge verden og overfører dem til det digitale område. Nedenfor ser du en række eksempler på ord, som vi opfatter som selvfølgelige begreber inden for IT, men som i virkeligheden dækker over komplicerede billedstrukturer, som vi navigerer og klassificerer efter:
Digital infrastruktur: Trafikmetafor. Surfe på nettet: Bevæge sig overfladisk rundt og følge modebølger. Mus: Styreenhed, der omsætter tryk og taktile bevægelser.
Begrebet er hentet fra dyreverdenen og baserer sig på lighed.
Computermus havde oprindeligt ledninger, der lignede dyrets hale. Facebook: Begrebet er hentet fra de billedbøger, amerikanske studerende (og danske skoler) lavede over årgange og hold med navne og kontaktoplysninger. Twitter: Navnet stammer fra dyreriget. På angelsaksiske sprog hedder fuglekvidder Twitter. Navnet passer godt til en platform, hvor man udveksler meninger. Skærm: Ordet stammer fra middelaldertysk og betyder beskyttelse. Udtrykket giver mening i verbet skærme (beskytte) og skærmplanter. Tilsvarende sætter Jens Vejmand sig bag skærmen i højskolesangen af Jeppe Aakjær. Her tænkes der på de skærme, man havde i hjem til at skabe zoner for privathed. Password: Hentet fra blandt andet militær og efterretningstjenester. Cyperspace: Parallelverden hentet fra blandt andet science fiction og fantasy. Informationshav: Maritim metafor. Informationsmotorvej: Trafikmetafor. Digital indfødte: Hentet fra antropologi. Digitale immigranter: Hentet fra antropologi. E-mail: Hentet fra postvæsenet. Website: Her hentes en rumlig metafor ind til at beskrive et sted på nettet. Hjemmeside: Her bruges igen en hverdagsmetafor, der betegner et sted. IP-adresse: Postmetafor. Internetprotokol: Her bruges et regnskabsbillede til at tydeliggøre den styring, der sker af transport af data. Digitalt økosystem: Her anvendes biologiske metaforer på det digitale område til at markere forbindelseslinjer og gensidig afhængighed mellem teknologier. Skyen: Her anvendes meteorologiske metaforer til at betegne lagringen af data på servere, der ikke befinder sig på eller i
himlen, men trækker voldsomt meget strøm ud af lokalområder. Virtual reality: Alternativ virkelighed, der snyder kroppens sanser, fx ved hjælp af VR-briller. Metaforen trækker på vores almindelige virkelighedsbegreb og trækker det over på et kunstigt skabt domæne. Augmented reality: Udvidet realitet, hvor den kendte virkelighed tilføjes kunstigt skabte elementer, fx når man spiller
Pokemon Go. Igen trækker metaforen på den kendte virkelighedsoplevelse, der skabes med kropslig tilstedeværelse.
Tech-filosoffen Levi Bryant er især optaget af maskin-metaforen. Hans pointe er, at hvis vi opfatter en computer som en maskine, så består denne maskine af en række mindre maskiner (kredsløb). Computeren består af enheder, der består af dele, der består af materialer, der består af råstoffer, der består af molekyler, der består af atomer, som består af partikler og kvanter.
I denne bog vil vi gerne forstå teknologier som helheder, der både danner relation udadtil med brugerne i netværk (exo-relationer) og består af indre dele, der fungerer i internt samspil (endo-relationer). Samlet udgør disse relationer det, vi kalder vores livsverden, set i et teknologisk perspektiv.
Bryants grundsynspunkt er, at teknologier både former og bliver vores omverden i form af alle de medierede relationer, vi indgår i. Disse er nemlig ikke neutrale. Der ligger magt og værdier indbygget i teknologiernes intentionalitet. Man bliver derfor nødt til at analysere teknologiernes indre relationer (endo) og deres netværksagtige samspil med omgivelserne (exo).
Lad os tage et eksempel. Alle kan betjene en iPhone. Den er intuitiv. Men de færreste forstår dens endo-relationer, det vil sige, hvordan dens kredsløb, processorer, batteri, hukommelse, sensoriske skærm, kamera, antenne, touch-scanner, gps, højttaler og styresystem fungerer, for slet ikke at tale om alle de apps, man kan downloade til den.
Måske kan nogle få overskue telefonens exo-relation til omverdenen, men at undersøge, hvor mange af de baggrundsteknologier, apps og cookies, der sender data videre uden vores vidende, er de færreste forundt.
Trækker vi dette eksempel skarpt op, omgiver vi os med teknologier, vi ikke forstår, men betjener, som om de var selvfølgelige. De er nærmest smeltet sammen med vores krop i en sådan grad, at man fx kan opleve fantomvibrationer i lommen, når man venter et opkald.
Forholdet mellem en teknologis endo- og exo-relationer udgør i virkeligheden to hermeneutiske cirkler: Del-helhed- og subjekt-objekt-cirklen (se figur 5). Vi forstår
helheden ud fra delene og vice versa. Og vi forstår et objekt ud fra den forforståelse, som vi subjektivt er udstyret med qua vores baggrund.
Den første cirkel vedrører endo-relationer i teknologi, den anden exo-relationer. Vi må forstå, hvordan teknologi virker i sig selv, det vil sige, hvad teknologien er. Og vi må forstå, hvad teknologien gør, det vil sige, hvordan teknologien virker (ind) på os og vores livsverden.
Idéhistorikeren Hans-Jørgen Schantz har slagordsagtigt sagt, at det er nemmere at forstå en forklaring end at forklare en forståelse. Applicerer man dette udsagn på denne bog, så forsøger vi at udforske, hvad IT-systemer kan, er og gør. Vi vil altså gerne fremme og forklare forståelse.
Bogen har som ambition at forstå teknologier og anvende dem i undervisningssammenhænge. Det drejer sig derfor om at lære et sprog og nogle forståelsesrammer. Det er det, som teknologisk literacy handler om, og som vi nu skal undersøge. Vi skal ikke bare forklare det. Vi skal også bruge IT i undervisningen. Vi skal bruge teknologi, der hvor den kan hjælpe os med at undersøge og forklare verden. Derfor afprøver vi en række apps sidst i bogen og ser på, hvordan de kan bidrage til elevernes problemløsning.
Tekstunivers
Objekt
Tekstdel Teksthelhed
Fortolkerunivers
Subjekt
Forforståelse Livserfaring Kultur Historie
Figur 5: De to hermeneutiske cirkler: Del-helhed- og Subjekt-objekt-cirklerne.
